Det gode liv i egen bolig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode liv i egen bolig."

Transkript

1 Det gode liv i egen bolig. Om arbejdet med etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i boformer efter servicelovens 107 og 108 samt almenboliglovens 105. Udarbejdet af: Etikos APS ved Benedicte Schulin Liza Riis Lange og Christina Busk Juni

2 Del I Indledning Dagens forløb og metode Rapportens metode Temagruppernes indlæg... 7 Temagruppe 1: Etik og værdigrundlag... 7 Ved Jens Elmelund og Stig Langvad... 7 Gruppens indlæg... 7 Testpanelets kommentarer... 8 Debat af oplægget i plenum... 9 Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 2: Pårørende samarbejde Ved Frank Ulmer og Ditte Sørensen Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 3: Medarbejderinddragelse Ved Mikkel Lambach og Bodil Henriques Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 4: Ledelse Ved Bente Brink Nielsen og Jan Simon Petersen Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 5: Kompetenceudvikling Ved Kurt Hjortsø Kristensen og Marie Sonne Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 6: Selvbestemmelse/brugerinddragelse Ved Thomas Gruber og Nina Vedel Møller Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling

3 Perspektivering - Hvad er målet nu? Sammenfatning og perspektivering af dagens indhold Del II Anbefalinger til fremtidens arbejde med etik og værdier Det gode liv et liv med selvbestemmelse Udfordringen At ophæve institutionsbegrebet Anbefalinger til arbejdet med etik og værdigrundlag Strategiske anbefalinger Hvordan skal værdiprocessen struktureres: Kompetenceudvikling gennem arbejdet med etik og værdier Medarbejderinddragelse i arbejdet med etik og værdier Arbejdet med etik og værdier skal udvikle og styrke den enkelte frem for at kontrollere Om ledelsens rolle i arbejdet med etik og værdier Fra regelstyring til værdifundering Anbefalinger til pårørendesamarbejdet Overvejelser over værdiarbejdets betydning for selvbestemmelse og brugerinddragelse Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag Bilag Bilag 5: Bilag 6: Bilag Grafisk illustration af en værdiproces

4 Del I 1. Indledning Rapportens indhold er et resultat af en udbytterig og konstruktiv arbejdsdag for den arbejdsgruppe, socialministeriet på baggrund af episoderne på henholdsvis Strandvænget og Sjælør har nedsat. En arbejdsgruppe hvis formål er at arbejde med, hvordan der i boformer kan sættes fokus på etik og værdier. Det er arbejdsgruppens opgave At få overblik over arbejdet med etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i boformer efter servicelovens 107 og 108 samt tilsvarende tilbud efter 105 i almenboligloven. At komme med forslag til, hvordan ledelse og medarbejdere i boformer kan sætte fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling og få dette indarbejdet som et praktisk fundament i det daglige arbejde. Arbejdsgruppens opgave på dagen den 6. juni var at fremlægge og debattere de seks forslag til, hvordan der kan sættes fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i boformer, som de seks temagrupper hver bestående af to medlemmer af arbejdsgruppen havde udarbejdet forud for dagen. Forud for temagruppernes arbejde med forslagene havde arbejdsgruppen formuleret 11 forudsætninger for det gode liv i egen bolig (se bilag). Forudsætninger som i temagruppernes forslag skulle uddybes i forhold til det tema, som hver enkelt gruppe repræsenterede. Temaerne for to - mandsgrupperne var: Temagruppe 1: Etik og værdigrundlag Ved vicedirektør Jens Elmelund, Københavns Kommune og formand Stig Langvad, DSI Temagruppe 2: Pårørendesamarbejde Ved Frank Ulmer, Landsforeningen LEV og socialfaglig konsulent Ditte Sørensen, SL Temagruppe 3: Medarbejderinddragelse 4

5 Ved kontorchef Mikkel Lambach, Danske Regioner og faglig sekretær Bodil Henriques, LFS Landsforeningen for Socialpædagoger Temagruppe 4: Ledelse Ved Bente Brink Nielsen, Region Nordjylland og pædagogisk konsulent Jan Simon Petersen, FOA Temagruppe 5: Kompetenceudvikling Ved vicekontorchef Kurt Hjortsø Kristensen, KL og Marie Sonne, SL Temagruppe 6: Selvbestemmelse og brugerinddragelse Ved handicapchef Thomas Gruber, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og Nina Vedel Møller, 3F. Indholdet i rapporten afspejler således de tanker og refleksioner, som de stillede opgaver har sat i gang. Den afspejler de udfordringer, der er for arbejdet med etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling, men i særlig grad så afspejler den en enorm interesse og en stålsat vilje til at gøre en forskel på dette område, til at ville skabe forandring. Den afspejler også, at der på området allerede er stor viden, kompetence og erfaring, som venter på at blive udnyttet fuldt ud, samt at der er mennesker, som brænder for emnerne og brænder for at gøre en forskel for netop de mennesker, det hele drejer sig om; mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Derudover indeholder rapporten anbefalinger fra kursus- og konsulentvirksomheden Etikos, som var repræsenteret på dagen både som processtyrer og som deltager i testpanelet. Anbefalinger er formuleret dels på baggrund af dagens debat, men i høj grad også på baggrund af den erfaring, Etikos har med at tilrettelægge og facilitere værdiprocesser. På baggrund af den erfaring Etikos har med at få værdierne til at blive en levende del af det daglige arbejde. På baggrund af erfaringer med at løse den udfordring, der altid ligger i at få værdierne fra papiret i skuffen ud i hændernes og hjertets daglige arbejde. 2. Dagens forløb og metode 5

6 Metoden for dagens arbejde var oplæg og respons. Arbejdsgruppen, der er nedsat af Socialministeriet, var forud for dagen blevet delt i 6 temagrupper, der hver især skulle bearbejde et givent tema i forhold til de 11 forudsætninger. Hver gruppe havde forud for dagen forberedt et skriftligt oplæg om temaet, et oplæg de på dagen fik ti minutter til at opsummere for den øvrige arbejdsgruppe samt for et testpanel, indkaldt af Socialministeriet til at bibringe debatten nye inputs og nye synsvinkler. I testpanelet sad Lisbeth Ødegaard, forstander, handicapområdet, Guldborgsund, Jørn Duus Hansen, livsstilsanalytiker og Liza Riis Lange, teolog fra Etikos. Efter temagruppens oplæg var det testpanelets rolle at stille uddybende spørgsmål til oplægget samt at kommentere oplæggets indhold. Efter testpanelets kommentarer blev debatten givet fri til den øvrige arbejdsgruppe, som således kunne komme til orde med yderligere kommentarer og forslag til løsninger af udfordringerne. Ved arbejdsdagens afslutning fik arbejdsgruppen stillet en opgave. På baggrund af dagens debat og de nye inputs til og nye synsvinkler på temagruppernes oplæg skulle temagrupperne besvare spørgsmålet: Hvad er målet nu? Dette spørgsmål skulle skærpe temagruppernes fokus på, hvad debatten havde betydet for deres tema samt i et fremadrettet perspektiv definere, hvori udfordringen for det videre arbejde ligger. Grupperne havde på trods af den overordnede opgaves tydeligt skitserede ramme valgt at besvare opgaverne på forskellig vis, hvilket også afspejlede sig i deres oplæg og i den efterfølgende debat. 3. Rapportens metode Rapporten er bygget op i to dele. Den første del omhandler dagens indhold. Denne del er bygget op i overensstemmelse med dagens opbygning, således at denne del af rapportens indhold afspejler dagens indhold med respekt for at gengive arbejdsgruppens synsvinkler så præcist som muligt. Hvert afsnit, der omhandler de enkelte gruppers oplæg, er struktureret ens med udgangspunkt i den skitserede ramme for opgavens besvarelse og i rammen, der var sat for dagens forløb. Grundet deltagernes autonome tilgang til løsningen af opgaverne vil man i gennemgangen opleve en differentiering i de 6

7 spørgsmål, der bliver besvaret og dermed i de punkter, der bliver opsamlet på. Ligeledes varierer spørgsmålene, der bliver besvaret i perspektiveringen af den enkelte temagruppers oplæg og den efterfølgende debat. Rapportens anden del er en række anbefalinger, formuleret af kursus- og konsulentvirksomheden Etikos. Etikos er af socialministeriet blevet bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan arbejdet med etik og værdigrundlag kan gribes an. Der lægges i anbefalingerne ud med at definere den grundlæggende udfordring for arbejdet med etik og værdigrundlag, som vi på baggrund af arbejdsgruppens arbejde samt på baggrund af vores erfaringer fra praksis, oplever, er til stede. Derefter giver vi vores bud på, hvordan denne udfordring kan tages op, og hvad der skal gøres ved den. Dernæst følger nogle mere konkrete anbefalinger, der tager udgangspunkt i de seks temaer, som arbejdsgruppen har arbejdet med. 4. Temagruppernes indlæg Temagruppe 1: Etik og værdigrundlag Ved Jens Elmelund og Stig Langvad Gruppens indlæg Jens Elmelund og Stig Langvad fik som de første ordet til at fremlægge deres oplæg til det tema, de siden den 1. maj havde arbejdet med. Stig Langvad og Jens Elmelund har med deres forslag forsøgt at finde frem til en ramme for at få arbejdet med etik og værdigrundlag bragt på dagsordenen ude i de enkelte botilbud. De mener ikke, at etik og værdier i tilstrækkelig grad er på dagsordenen ude omkring på de enkelte bo-tilbud. Dette skyldes en række udfordringer og barrierer, der i dag er til stede, som forhindrer, at etik og værdigrundlaget står højt på dagsordenen. Stig Langvad nævnte: 7

8 At vanetænkningen dominerer At personalet sidder på fagligheden At borgeren ikke kommer til orde At botilbuddet ofte er mere en arbejdsplads end en boplads At man måske nok kender værdierne, men at de ikke er bevidstgjorte hos den enkelte. Løsningen på udfordringen, foreslår Stig Langvad og Jens Elmelund, kan findes i formuleringen af et nationalt værdigrundlag. Et værdigrundlag, der bygger på al den viden, der allerede nu findes på området, der bygger på lovgivningen, på den litteratur og på de erfaringer, der allerede eksisterer indenfor arbejdet med etik og værdigrundlag. Dette værdigrundlag skal, som Jens Elmelund pointerer, ikke erstatte eksisterende værdigrundlag, men det skal tænkes som et supplement. Et supplement, der skal være et oplæg til dialog og debat. En dialog og en debat, der skal foregå på tværs af alle grupper, personalet, borgerne, pårørende, ledelse og politikere. En dialog og debat, der skal foregå bredt lokalt. Det er afgørende for gruppen at arbejde med en løsning, hvor temaet etik og værdigrundlag bliver sat højt på dagsordenen i hele landet, i alle kommuner og i alle botilbud. Testpanelets kommentarer Efter gruppens fremlæggelse af forslaget kommenterer testpanelet på oplægget, både det skrevne og det talte ord. Liza Riis Lange lagde ud med at spørge gruppen, hvor oplægget til debat skal komme fra, og hvem der skal formulere dette oplæg. Stig Langvad foreslog til dette, at der skulle nedsættes en gruppe, der kunne få undersøgt alt det materiale, der allerede findes om etik og værdigrundlag på området og ud fra denne undersøgelse lave et første udkast til et værdigrundlag, som derefter kunne sendes i høring. Lisbeth Ødegaard gjorde opmærksom på vigtigheden af, at hun i forslaget savner koblingen til praksis. Det er af afgørende betydning at tage udfordringen op omkring at få skabt ejerskab for grundlaget. Ligeledes spurgte Lisbeth Ødegaard til muligheden for at inddrage praktikerne fra starten. Hvordan vil I sikre ejerskabet? Hvordan bliver værdigrundlaget gjort aktivt, så det ikke bare ligger i skuffen? Både Stig 8

9 Langvad og Jens Elmelund medgav, at der netop her ligger en stor udfordring, og at det derfor er afgørende, at debatten bliver så bred som mulig, således at den engagerer så mange mennesker som muligt. Det er af meget afgørende betydning for aktiveringen af værdigrundlaget, hvordan den lokale ledelse tager fat på opgaven. Derfor ligger der et stort ansvar her. Derudover er forslaget her meget åbent for, at der kan inddrages praktikere i alle faserne af værdigrundlagets tilblivelse. Tredjemand i testpanelet, Jørn Duus, undrede sig over, hvorfor man taler om, at der gælder særlige værdier for denne gruppe af mennesker. Han påpegede, at ved at formulere særlige værdier for denne gruppe bliver denne gruppe gjort til en anderledes gruppe end alle andre mennesker. Til dette svarede Stig Langvad, at der ikke nødvendigvis gælder andre værdier for disse mennesker, men det er vigtigt at få skærpet opmærksomheden på, at disse mennesker faktisk har samme rettigheder som alle andre. Et skærpet fokus på etik og værdier er en nødvendighed. Lisbeth Ødegaard præciserede i forhold til dette, at værdier ofte bliver urealistiske for denne gruppe borgere, fordi de reelt ikke har den samme frihed til at vælge, som andre mennesker har. Temagruppen kommenterede yderligere til dette, at i relationen mellem borgeren og personalet er det meget vigtigt, at der er et meget skarpt fokus på værdierne for at beskytte borgerens grundlæggende rettigheder. Vi skal altså øve os på, at værdiarbejdet bliver gjort på en kvalificeret måde ude lokalt, derfor kan det være nødvendigt med en overordnet national ramme for dette arbejde. Stig Langvad pointerede kraftigt, at der rent faktisk er muligheder for at give disse borgere mange flere frie valg, end de får i dag, idet der kan tænkes meget mere individuelt. Debat af oplægget i plenum Efter testpanelets kommentarer er afgivet, er det den resterende arbejdsgruppe tur til at byde ind med kommentarer. Ditte Sørensen lagde ud med at påpege, hvor vigtigt det er at sikre den etiske refleksion ude i de enkelte tilbud. Det er vigtigt, at de ansatte ved, hvordan man reflekterer over de etiske dilemmaer, som hverdagen er fuld af. Refleksionen over de etiske dilemmaer kan rent faktisk være med til at kvalificere 9

10 indsatsen. Marie Sonne stillede spørgsmålet, om det egentlig ikke er samfundets grundlæggende respekt for denne borgergruppe, vi skal arbejde med. Frank Ulmer supplerede denne kommentar ved at nævne det afgørende i at løse den vedvarende udfordring i at forankre værdierne i det daglige. Det er en udfordring at få mennesker til at handle etisk. Der blev i plenum stillet spørgsmål ved, hvorvidt borgeren selv skal inddrages i formuleringen af værdierne. Det blev påpeget, at det i mange situationer nok ville være svært at leve op til de fordringer for det gode liv, som borgerne har. Kurt Hjortsø tilføjede til dette, at det er vigtigt at arbejdet med etik og værdigrundlag ikke bliver for teoretisk, det skal være vedkommende for den enkelte. Jørn Duus påpegede i henhold til dette, at det væsentlige er, at det ikke bliver et værdidiktatur. Vibeke Abel opsummerede på debatten, at temagruppens forslag er ment som et forsøg på at få sat diskussionen om etik og værdigrundlag på dagsordenen, fordi en del af udfordringen også ligger i, at der findes steder hvor arbejdet med etik og værdigrundlag slet ikke fungerer. Hun foreslog iværksættelse af en kampagne for at diskutere etik på de enkelte bosteder. En kampagne, som Socialministeriet kunne iværksætte og lave materialet til. Stig Langvad præciserede i forhold til dette forslag, at der ikke nødvendigvis skal være en fælles struktur for debatten, fordi frihed i tilrettelæggelsen af den lokale debat er vigtig, men at initiativet til debatten skal være centralt. Opsamling Der var bred enighed om, at et skærpet fokus på etik og på etisk refleksion er nødvendigt for området. Det er nødvendigt, at debatten om etik og værdigrundlag sættes på dagsordenen ude i de enkelte botilbud. Ligeledes var der bred enighed om, at denne debat skal foregå bredt, altså inddrage en lang række af aktører på området, personalet, ledelsen, borgerne, pårørende, kommunerne og det politiske niveau. Problemerne og barriererne for denne debat har indtil nu været: At vanetænkningen dominerer At personalet sidder på fagligheden At borgeren ikke kommer til orde At botilbuddet ofte er mere en arbejdsplads end en boplads 10

11 At man måske nok kender værdierne, men at de ikke er bevidstgjorte hos den enkelte Løsningsforslaget var at formulere et nationalt værdigrundlag for på denne måde at sætte etik til debat på de enkelte botilbud. Løsningsforslaget blev udfordret af en række opmærksomhedspunkter, altså punkter hvor tanken om formuleringen af et fælles værdigrundlag bliver udfordret. Hvor og af hvem skal værdigrundlaget formuleres Værdigrundlagets kobling til praksis Værdigrundlagets forankring i det daglige arbejde Muligheden for borgernes inddragelse i og indflydelse på formuleringen af værdigrundlaget Hvordan sikres den enkelte medarbejders viden om etisk refleksion Løsningen på disse udfordringer kunne være, at der fra centralt hold blev taget et landsdækkende initiativ til at få sat debatten om etik på dagordenen i de enkelte botilbud. En debat, der ikke kun er tiltænkt ledelsesniveauet, men som er tiltænkt alle aktive aktører på området. En debat som engagerer og motiverer en bred gruppe af aktører, personale, ledelse, borgere, pårørende og politikere. Perspektivering - Hvad er målet nu? På baggrund af dagens debat og de mange inspirerende indlæg blev temagrupperne bedt om at besvare spørgsmålet: Hvad er målet nu? Temagruppe 1 svarede: Hvordan sikrer vi, at det er den enkelte beboer, der er i centrum for det værdigrundlag, der findes lokalt? Målet må altså være at sikre, at der for det første findes et værdigrundlag på hvert enkelt botilbud, som beboeren kan være i centrum for. For det andet at sikre at dette 11

12 værdigrundlag er en aktiv og levende del af det daglige arbejde. For det tredje at sikre at arbejdet med etik ikke kun er et ledelsesmæssigt instrument, men i høj grad også et spørgsmål, der altid skal være på dagsordenen hos alle aktive aktører. Metoden til dette, foreslår gruppen, kunne være at skabe en fælles national forståelsesramme for, hvordan voksne borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne ønsker at leve deres liv. Der må iværksættes en række initiativer, der kan være med til at sikre, at den enkelte borger altid er i centrum for det værdigrundlag, der arbejdes efter lokalt. Se i øvrigt bilag 2 Temagruppe 2: Pårørende samarbejde Ved Frank Ulmer og Ditte Sørensen Gruppens indlæg Temagruppe 2 bestod oprindelig af Ditte Sørensen og Sytter Kristensen, men da Sytter Kristensen var forhindret i at deltage på mødet, trådte Frank Ulmer i hendes sted. Ditte Sørensen lagde ud med at tage ordet på gruppens vegne. Hun påpegede i forlængelse af et notat udsendt af gruppen, at metoden for besvarelsen af opgaven var en hæmsko for at nå ind til kernen i problemstillingen. Den reelle opgave at besvare i problemstillingen var efter gruppens mening: Hvordan bliver boligen reelt et hjem for mennesker med stort støttebehov, hvordan får disse mennesker mulighed for at leve et værdigt liv i aktivitet og deltagelse, og hvordan realiseres selvbestemmelsesretten? Barriererne for at løse denne problemstilling er: Pårørende har ofte en anden opfattelse af, hvordan livet skal leves, end borgeren har. Der værnes ikke altid i tilstrækkelig grad om borgerens grundlæggende rettigheder. Der eksisterer ofte forventninger om, at borgeren ikke er i stand til at kommunikere 12

13 Manglende alternative kommunikationsmuligheder. Løsningen på problemstillingen består af flere tiltag. Det er ikke kun på det institutionelle niveau, at løsningerne skal findes, men også i kommunerne, således at der bliver mulighed for yde hjælpen fuldt ud i henhold til serviceloven. Det er også nødvendigt at inddrage de pårørende i en diskussion om, hvilke rettigheder borgerne har. De pårørende skal være pårørende og ikke ansvarlige for, at borgeren får mulighed for at udleve sine rettigheder. Et af de vigtigste tiltag til løsningen, påpegede Frank Ulmer, er at se de pårørende som en langt bredere gruppe end blot den nærmeste familie. Pårørende er et netværk, der skal aktiveres og gøres synligt. Dette pårørendenetværk besidder nemlig stor viden og erfaring med relationen med borgeren og repræsenterer derfor mange ressourcer, der venter på at blive anvendt. Det er dog af afgørende betydning i denne aktivering af pårørende-netværket at definere rollerne klart. Der skal arbejdes konkret med definitionen og erkendelsen af de roller, der nu engang er i samspillet. Løsningen på kommunikationsproblemerne, mente gruppen, lå i bedre uddannelse af personalet i alternative kommunikationsmuligheder. Testpanelets kommentarer I testpanelets kommentarrunde lagde Lisbeth Ødegaard ud med at tilslutte sig Frank Ulmers pointering af rolledefinitionens betydning for samarbejdet mellem personale og pårørende-netværket. Hun oplever, at mange stadig betragter de pårørende som fjender, og hun spurgte derfor til, hvordan man konkret kunne forbedre samarbejdet. Ditte Sørensen og Frank Ulmer svarede, at en stor del af løsningen på dette ligger i, at personalet bliver langt mere bevidst om, at de pårørende faktisk er en meget vigtig del af borgerens netværk, og at personalet ligeledes bliver bevidst om deres rolle i forhold til borgeren. At personalet ikke ser sig selv som netværkserstattere, men i højere grad som rettighedsopretholdere, således at de pårørende kan koncentrere sig om at være nærværende pårørende. Derfor skal de blive bedre til at opretholde borgerens grundlæggende rettigheder, hvilket fordrer et større kendskab til de grundlæggende rettigheder. 13

14 Jørn Duus spurgte ind til, hvori den egentlige konflikt består, skal vi have lært de pårørende at være pårørende? Til dette svarede Ditte Sørensen at de pårørendes velmenende indblanding i borgerens liv ind imellem kan hæmme dennes muligheder for den ønskede livsudfoldelse. Problemets kerne er netop, hvem det er, der har retten til at bestemme i borgerens hjem. Derfor er det meget vigtigt, at rollerne, borgerens rolle, personalets roller og de pårørendes roller, defineres klart og tydelig, således at man hver især kan tage det ansvar, der knytter sig til den pågældende rolle. Liza Riis Lange spurgte gruppen, hvorvidt en definition og præcisering af rollerne kunne finde sted i en diskussion af værdierne. Ditte Sørensen medgav, at dette kunne være en mulighed, netop fordi det er vigtigt, at alle kender rettighederne, også selvom de ikke altid kan realiseres. Kendskabet til rettighederne er med til at opkvalificere den etiske debat på de lokale botilbud. Det er blot meget vigtigt, at denne diskussion af værdierne ikke bliver på et teoretisk plan, men i højere grad et praktisk. Debat af oplægget I den øvrige arbejdsgruppes debat af oplægget understregede Vibeke Abel, at der ikke skal sættes særlige grænser for de pårørende til denne borgergruppe, end man gør til andre pårørende, fordi man altid på både godt og ondt er den del af hinandens liv. Men Vibeke Abel tilsluttede sig tanken om, at det er vigtigt at inddrage de pårørende i diskussionen af værdierne for at få fokus på rollernes definition. Stig Langvad tilkendegav også sin tilslutning til at få rollerne klart defineret, således at de pårørende kommer til at se sig selv som aktører. Lisbeth Ødegaard påpegede, at det er forståelsen af de enkelte værdiers betydning, der er vigtig. Liza Riis Lange medgav i forlængelse af dette, at de pårørende er nysgerrige efter at vide, hvad de enkelte værdier egentlig betyder i praksis. Opsamling Samarbejdet med de pårørende bliver i det daglige udfordret af flere faktorer. Pårørende har ofte en anden opfattelse af, hvordan livet skal leves, end borgeren har. 14

15 Der værnes ikke altid i tilstrækkelig grad om borgerens grundlæggende rettigheder. Der eksisterer ofte forventninger om, at borgeren ikke er i stand til at kommunikere Manglende alternative kommunikationsmuligheder. Rollerne er ikke klart definerede; hvem spiller hvilken rolle i borgerens liv. Manglende kendskab til grundlæggende rettigheder Problemstillingens kerne i disse udfordringer ligger i det spørgsmål, Ditte Sørensen lagde ud med at formulere, nemlig: Hvordan realiseres selvbestemmelsesretten? Svaret på dette spørgsmål fandt arbejdsgruppen i: Iværksættelse af en proces, der skal definere rollerne klart og tydeligt. Inddragelse af de pårørende i diskussionen af værdierne og deres udfoldelse i botilbuddet med et fast afsæt i den praktiske hverdag. Gennem diskussionen af værdierne at skærpe bevidstheden om grundlæggende rettigheder. En åben og tydelig dialog på de enkelte bosteder om rollefordelingen mellem personalet og de pårørende var en løsning, der fandt bred opbakning i arbejdsgruppen. Perspektivering - Hvad er målet nu? Da temagruppe 2 blev bedt om at løse arbejdsdagens sidste opgave nemlig at svare på spørgsmålet: Hvad er målet nu? svarede de: Målet er, at der skal afklares roller og rollefordeling, og at alle aktører skal inddrages i det samme udviklingsprojekt omkring etik og værdigrundlag. Målet for det fremtidige arbejde må således være at iværksætte processer i botilbuddene, der har til formål klart og tydeligt at få defineret rollerne og 15

16 rollefordelingen. Dette kunne finde sted gennem en diskussion af etik og værdigrundlag. En sådan diskussion, der foregår bredt mellem alle aktører, er også en vigtig del af løsningen. Det er den, fordi de udfordringer, pårørendesamarbejdet står overfor, også løses ved, at bevidstheden om de grundlæggende rettigheder skærpes, således at den enkelte kan forstå og dermed opretholde den rolle, der bedst tjener borgerens livsudfoldelsesmuligheder. Temagruppe 3: Medarbejderinddragelse Ved Mikkel Lambach og Bodil Henriques Gruppens indlæg Mikkel Lambach og Bodil Henriques præsenterede hver for sig det, de havde arbejdet med i forhold til temaet, medarbejderinddragelse. Mikkel Lambach lagde ud med at påpege, at en stor del af udfordringen ligger i, at der opstår mange etiske dilemmaer i det daglige arbejde. Det gør der fordi: Den institutionelle ramme stadig lever i bedste velgående. Lovgivningen stadig definerer institutionelle rammer. Boligen er en arbejdsplads. Medarbejderne kan anvende magt i borgerens eget hjem. Mikkel Lambach pointerede i sit forslag til løsningen af disse udfordringer, at den gensidige respekt spiller en afgørende rolle for et godt samarbejde mellem borger og medarbejder. Derudover er det vigtigt, at man erkender de begrænsninger, der ligger i at boligen både er et hjem og en bolig. Det er vigtigt at få ført en bred dialog omkring de udfordringer, der ligger i boligens dobbeltrolle. Vi skal finde en måde at håndtere dilemmaerne på. Udviklingen af fagligheden er også en vigtig del af løsningen, således at kvaliteten i servicen sikres et højt niveau, og at det bliver nemmere at rekruttere medarbejdere. Bodil Henriques havde forud for sit arbejde med temaet tilføjet en ekstra forudsætning, nemlig empati og arbejdsglæde, fordi hun mener, at der i disse to begreber ligger en del af nøglen til løsningen af problemstillingen, som netop er: 16

17 Arbejdsglæden er forsvundet. Rekrutteringen af medarbejderne er vanskelig. Boligen er en arbejdsplads. De fysiske rammer er for små til at kunne rumme et helt liv. Medarbejderne bliver presset i forhold til at skulle agere indenfor disse rammer. Det er vigtigt, at vi laver nogle løsninger på problemstillingerne, som ikke er for virkelighedsfjerne. Bodil Henriques påpegede, at det er meget vigtigt, at arbejdsglæden og den faglige stolthed genoplives, fordi dette i sig selv vil betyde en ændring i tilgangen til samarbejdet med borgeren. Testpanelets kommentarer Lisbeth Ødegaard lagde ud med at kommentere forslaget. Hun understregede i forlængelse af Mikkel Lambachs fremlæggelse, at de etiske dilemmaer er mange i hverdagens arbejde, og at det er af afgørende betydning, at dialogen omkring disse dilemmaer sikres, således at denne dialog bliver en vedvarende del af dagligdagen. Derudover påpegede hun, at hvis man vælger værdibaseret ledelse, så er en del af denne ledelsesstrategi uddelegering af ansvar til medarbejderne. Til dette svarede Bodil, at det netop er vigtigt at give medarbejderne egenkontrol i hverdagen samt at sikre, at de har den viden om egne kompetencer, der skal til for at turde tage ansvaret.. Mikkel Lambach tilføjede i forlængelse heraf, at også borgeren må inddrages, hvis handlerplanerne skal lykkes. Borgeren skal være en aktiv medspiller i at gøre handleplanen til en succes. Jørn Duus drejede samtalen tilbage til boligen, idet han påpegede, at ethvert hjem jo er et hjem med begrænsninger. Der gælder særlige spilleregler i alle hjem, og derfor er det vel naturligt, at der også gælder et sæt af spilleregler for samarbejdet mellem borger og medarbejder i borgerens hjem. Liza Riis Lange tog fat i forudsætningen empati og arbejdsglæde og stille spørgsmål ved, om ikke netop empati skulle være en del af de 11 forudsætninger. Dette førte til en diskussion i plenum om, hvorvidt arbejde skal betragtes som et kald. 17

18 Debat af oplægget Diskussionen om arbejdet som et kald landede på en nogenlunde fælles forståelse af, at nok var kaldsbegrebet en anelse outdatet, men empatien er meget vigtig i arbejdet. Jan Simon påpegede, at det er vigtigt, at man har sig selv med på arbejde, at man engagerer sig i de mennesker, man skal samarbejde med og yde en service til. Man skal ville relationsarbejdet for at blive en dygtig medarbejder. Det kræver meget mere end blot et kald at være i stand til at løse denne opgave, det kræver også viden og faglige kompetencer. Man skal vide, hvad relationsarbejdet indebærer, man skal vide, hvordan man anerkender hinanden. Dette førte igen debatten i retningen af institutionsbegrebets betydning for både borgerens frie livsudfoldelsesmuligheder, men også medarbejderens faglige og menneskelige udvikling. Lisbeth Ødegaard drejede netop diskussionen tilbage på fagligheden, idet hun gjorde opmærksom på, at uddannelse godt nok spillede en væsentlig rolle, men at også læring i de teams, personalet arbejder i, er vigtig. Der skal skabes læring i hverdagen via dialog. Det er vigtigt, at en stor del af læringen også foregår der, hvor dagligdagen skal fungere. Det er derfor vigtigt i uddannelsesdiskussionen også at fokusere på læring i tæt forbundenhed med praksis. Det er her holdningen og kulturen skal ændres. Frank Ulmer påpegede, at emnet om at få brudt den institutionelle ramme er et meget vigtigt emne. Institutionsbegrebets totale ophør er en forudsætning, det er meget vigtigt at holde fast i. Opsamling Debatten omkring medarbejderinddragelse kom primært til at dreje sig om to ting: Om dilemmaet mellem boligen som hjem og boligen som arbejdsplads og i forlængelse heraf den betydning, den manglende ophævelse af institutionsbegrebet har for både livsudfoldelsesmulighederne for borgeren samt personalets faglige udvikling. Om betydningen af med hvilken holdning og hvilken tilgang man som personale har til arbejdet. 18

19 Løsningen på disse udfordringer ligger primært i en opkvalificering af personalet. Dog ikke blot en traditionel opkvalificering i form af efteruddannelse og kurser, men i høj grad også i form af læring i praksis, at uddannelsen af personalet foregår i praksis. De enkelte teams skal sammen gennem en læringsproces for derved at ændre kulturen og holdningen til arbejdet. Perspektivering - Hvad er målet nu? Til spørgsmålet om, hvad målet for fremtiden så er nu, svarede temagruppen at: Målet er at højne kvaliteten i ydelsen. Denne opgave skal være synlig og operationel, og denne opgave skal gøre en forskel, en forskel der er synlig, og som giver daglig arbejdsglæde. Med højnelse af kvaliteten i ydelsen menes både en opkvalificering af personalet og en skærpet bevidsthed om både på lokalt ledelsesniveau og på det politiske niveau, at der opstår mange dilemmaer i boligens dobbeltfunktion både som hjem og arbejdsplads. Dilemmaer som skal løses både ved at tænke i alternative boformer, men i høj grad også ved at opkvalificere medarbejderne til at håndtere denne dobbeltfunktion og dermed gøre dem i stand til at løse dilemmaerne, der opstår her. Se i øvrigt bilag 3 Temagruppe 4: Ledelse Ved Bente Brink Nielsen og Jan Simon Petersen Gruppens indlæg Bente Brink Nielsen og Jan Simon Petersen havde valgt at lave hver deres forslag til temaet ledelse. Jam Simon Petersen lagde ud med at fremlægge sit forslag. Han påpegede, at ledelse er et af de vigtigste instrumenter til at forbedre situationen ude i de enkelte botilbud. Varetagelsen af ledelsesopgaven og måden, dette bliver gjort på, har afgørende betydning for at forbedre situationen både for borgeren og for medarbejderne 19

20 for at virkeliggøre de 11 forudsætninger. Jan Simon Petersen nævnte flere barrierer for virkeliggørelsen af de 11 forudsætninger: Uklarhed/usikkerhed hos medarbejderne om grundlæggende rettigheder. Den pædagogiske plan overtager borgerens egen plan for livet. Det er hele systemet som sådan, der skal ændre holdning. Manglende fokus på ledelsens afgørende betydning. Jan Simon Petersen pegede på, at en stor del af løsningen på problemstillingerne ligger i ledelse. Ikke nødvendigvis manegementledelse, men også relationel ledelse. Lederen er altid leder i relation til borgeren og til de ansatte. Derfor er det utrolig vigtigt, at lederen altid har fokus på denne relation, og at den måde, relationen eksisterer på, er afgørende for, at botilbuddet for alle bliver et godt sted at være. Derfor skal værdierne, som relationerne bygger på, være meget tydelige, og de skal kommunikeres klart ud, hvilket betyder, at ledere skal være gode til at skabe dialog og til at formidle. Disse værdier skal bygge på samfundets fordringer, altså på loven. Det er desuden vigtigt, at ledere tager fuld kontrol over arbejdssituationen ved at inddrage alle medarbejdere. Alle skal have indflydelse på eget arbejdsliv. Lederne skal klædes på til at varetage de ledelsesmæssige udfordringer og til at gennemføre relationel ledelse i praksis. Det er vigtigt, at lederen er i stand til at skabe sammenhæng og dialog. Det er vigtigt, at ledelsen er i stand til at inddrage alle medarbejdere. Derfor skal der iværksættes konkrete ledelsesudviklingsprojekter både nationalt, regionalt og kommunalt. Bente Brink Nielsen havde lavet sit eget oplæg og lagde i fremlæggelsen ud med at påpege, at hun ikke ville fokusere på problemstillingerne, men på mulighederne. Målet ifølge Bente Brink Nielsen er: At få defineret nogle klare værdier værdier der skal omsættes til praktiske handlemuligheder. Værdierne skal omsættes i adfærdstermer. Det er vigtigt, når vi taler ledelse, at vi har en grundlæggende tillid til, både i forhold til lederne og i forhold til medarbejderne, at alle ønsker at gøre en forskel. At gøre en forskel og vedvarende blive ved med at gøre en forskel kræver læring, vel at mærke læring for alle. Ikke blot læring på et teoretisk plan i form af uddannelse, men også 20

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Servicedeklaration for. Støttecenteret Egeparken 2 Bofællesskabet Egeparken 62

Servicedeklaration for. Støttecenteret Egeparken 2 Bofællesskabet Egeparken 62 Servicedeklaration for Støttecenteret Egeparken 2 Bofællesskabet Egeparken 62 BO & AKTIV Sekretariatet Pugesøvej 22 5600 Faaborg Telefon: 72530682 Mail: boaktiv@faaborgmidtfyn.dk Hjemmeside: www.bo-og-aktiv.dk

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER En del af en leders praksis er at tage de vanskelige medarbejdersamtaler. Det er den type af samtaler, der omhandler emner eller situationer, som på en eller anden måde påvirker

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den nye psykologi. - for fremtidens ledere

Den nye psykologi. - for fremtidens ledere - for fremtidens ledere Den nye psykologi sætter større begejstring og øget vækst på dagsordenen. Med et koncentreret fokus, begejstring og den rette overbevisning kan alle skabe, det de tænker og fokuserer

Læs mere