Det gode liv i egen bolig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode liv i egen bolig."

Transkript

1 Det gode liv i egen bolig. Om arbejdet med etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i boformer efter servicelovens 107 og 108 samt almenboliglovens 105. Udarbejdet af: Etikos APS ved Benedicte Schulin Liza Riis Lange og Christina Busk Juni

2 Del I Indledning Dagens forløb og metode Rapportens metode Temagruppernes indlæg... 7 Temagruppe 1: Etik og værdigrundlag... 7 Ved Jens Elmelund og Stig Langvad... 7 Gruppens indlæg... 7 Testpanelets kommentarer... 8 Debat af oplægget i plenum... 9 Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 2: Pårørende samarbejde Ved Frank Ulmer og Ditte Sørensen Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 3: Medarbejderinddragelse Ved Mikkel Lambach og Bodil Henriques Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 4: Ledelse Ved Bente Brink Nielsen og Jan Simon Petersen Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 5: Kompetenceudvikling Ved Kurt Hjortsø Kristensen og Marie Sonne Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling Perspektivering - Hvad er målet nu? Temagruppe 6: Selvbestemmelse/brugerinddragelse Ved Thomas Gruber og Nina Vedel Møller Gruppens indlæg Testpanelets kommentarer Debat af oplægget Opsamling

3 Perspektivering - Hvad er målet nu? Sammenfatning og perspektivering af dagens indhold Del II Anbefalinger til fremtidens arbejde med etik og værdier Det gode liv et liv med selvbestemmelse Udfordringen At ophæve institutionsbegrebet Anbefalinger til arbejdet med etik og værdigrundlag Strategiske anbefalinger Hvordan skal værdiprocessen struktureres: Kompetenceudvikling gennem arbejdet med etik og værdier Medarbejderinddragelse i arbejdet med etik og værdier Arbejdet med etik og værdier skal udvikle og styrke den enkelte frem for at kontrollere Om ledelsens rolle i arbejdet med etik og værdier Fra regelstyring til værdifundering Anbefalinger til pårørendesamarbejdet Overvejelser over værdiarbejdets betydning for selvbestemmelse og brugerinddragelse Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag Bilag Bilag 5: Bilag 6: Bilag Grafisk illustration af en værdiproces

4 Del I 1. Indledning Rapportens indhold er et resultat af en udbytterig og konstruktiv arbejdsdag for den arbejdsgruppe, socialministeriet på baggrund af episoderne på henholdsvis Strandvænget og Sjælør har nedsat. En arbejdsgruppe hvis formål er at arbejde med, hvordan der i boformer kan sættes fokus på etik og værdier. Det er arbejdsgruppens opgave At få overblik over arbejdet med etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i boformer efter servicelovens 107 og 108 samt tilsvarende tilbud efter 105 i almenboligloven. At komme med forslag til, hvordan ledelse og medarbejdere i boformer kan sætte fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling og få dette indarbejdet som et praktisk fundament i det daglige arbejde. Arbejdsgruppens opgave på dagen den 6. juni var at fremlægge og debattere de seks forslag til, hvordan der kan sættes fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i boformer, som de seks temagrupper hver bestående af to medlemmer af arbejdsgruppen havde udarbejdet forud for dagen. Forud for temagruppernes arbejde med forslagene havde arbejdsgruppen formuleret 11 forudsætninger for det gode liv i egen bolig (se bilag). Forudsætninger som i temagruppernes forslag skulle uddybes i forhold til det tema, som hver enkelt gruppe repræsenterede. Temaerne for to - mandsgrupperne var: Temagruppe 1: Etik og værdigrundlag Ved vicedirektør Jens Elmelund, Københavns Kommune og formand Stig Langvad, DSI Temagruppe 2: Pårørendesamarbejde Ved Frank Ulmer, Landsforeningen LEV og socialfaglig konsulent Ditte Sørensen, SL Temagruppe 3: Medarbejderinddragelse 4

5 Ved kontorchef Mikkel Lambach, Danske Regioner og faglig sekretær Bodil Henriques, LFS Landsforeningen for Socialpædagoger Temagruppe 4: Ledelse Ved Bente Brink Nielsen, Region Nordjylland og pædagogisk konsulent Jan Simon Petersen, FOA Temagruppe 5: Kompetenceudvikling Ved vicekontorchef Kurt Hjortsø Kristensen, KL og Marie Sonne, SL Temagruppe 6: Selvbestemmelse og brugerinddragelse Ved handicapchef Thomas Gruber, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og Nina Vedel Møller, 3F. Indholdet i rapporten afspejler således de tanker og refleksioner, som de stillede opgaver har sat i gang. Den afspejler de udfordringer, der er for arbejdet med etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling, men i særlig grad så afspejler den en enorm interesse og en stålsat vilje til at gøre en forskel på dette område, til at ville skabe forandring. Den afspejler også, at der på området allerede er stor viden, kompetence og erfaring, som venter på at blive udnyttet fuldt ud, samt at der er mennesker, som brænder for emnerne og brænder for at gøre en forskel for netop de mennesker, det hele drejer sig om; mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Derudover indeholder rapporten anbefalinger fra kursus- og konsulentvirksomheden Etikos, som var repræsenteret på dagen både som processtyrer og som deltager i testpanelet. Anbefalinger er formuleret dels på baggrund af dagens debat, men i høj grad også på baggrund af den erfaring, Etikos har med at tilrettelægge og facilitere værdiprocesser. På baggrund af den erfaring Etikos har med at få værdierne til at blive en levende del af det daglige arbejde. På baggrund af erfaringer med at løse den udfordring, der altid ligger i at få værdierne fra papiret i skuffen ud i hændernes og hjertets daglige arbejde. 2. Dagens forløb og metode 5

6 Metoden for dagens arbejde var oplæg og respons. Arbejdsgruppen, der er nedsat af Socialministeriet, var forud for dagen blevet delt i 6 temagrupper, der hver især skulle bearbejde et givent tema i forhold til de 11 forudsætninger. Hver gruppe havde forud for dagen forberedt et skriftligt oplæg om temaet, et oplæg de på dagen fik ti minutter til at opsummere for den øvrige arbejdsgruppe samt for et testpanel, indkaldt af Socialministeriet til at bibringe debatten nye inputs og nye synsvinkler. I testpanelet sad Lisbeth Ødegaard, forstander, handicapområdet, Guldborgsund, Jørn Duus Hansen, livsstilsanalytiker og Liza Riis Lange, teolog fra Etikos. Efter temagruppens oplæg var det testpanelets rolle at stille uddybende spørgsmål til oplægget samt at kommentere oplæggets indhold. Efter testpanelets kommentarer blev debatten givet fri til den øvrige arbejdsgruppe, som således kunne komme til orde med yderligere kommentarer og forslag til løsninger af udfordringerne. Ved arbejdsdagens afslutning fik arbejdsgruppen stillet en opgave. På baggrund af dagens debat og de nye inputs til og nye synsvinkler på temagruppernes oplæg skulle temagrupperne besvare spørgsmålet: Hvad er målet nu? Dette spørgsmål skulle skærpe temagruppernes fokus på, hvad debatten havde betydet for deres tema samt i et fremadrettet perspektiv definere, hvori udfordringen for det videre arbejde ligger. Grupperne havde på trods af den overordnede opgaves tydeligt skitserede ramme valgt at besvare opgaverne på forskellig vis, hvilket også afspejlede sig i deres oplæg og i den efterfølgende debat. 3. Rapportens metode Rapporten er bygget op i to dele. Den første del omhandler dagens indhold. Denne del er bygget op i overensstemmelse med dagens opbygning, således at denne del af rapportens indhold afspejler dagens indhold med respekt for at gengive arbejdsgruppens synsvinkler så præcist som muligt. Hvert afsnit, der omhandler de enkelte gruppers oplæg, er struktureret ens med udgangspunkt i den skitserede ramme for opgavens besvarelse og i rammen, der var sat for dagens forløb. Grundet deltagernes autonome tilgang til løsningen af opgaverne vil man i gennemgangen opleve en differentiering i de 6

7 spørgsmål, der bliver besvaret og dermed i de punkter, der bliver opsamlet på. Ligeledes varierer spørgsmålene, der bliver besvaret i perspektiveringen af den enkelte temagruppers oplæg og den efterfølgende debat. Rapportens anden del er en række anbefalinger, formuleret af kursus- og konsulentvirksomheden Etikos. Etikos er af socialministeriet blevet bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan arbejdet med etik og værdigrundlag kan gribes an. Der lægges i anbefalingerne ud med at definere den grundlæggende udfordring for arbejdet med etik og værdigrundlag, som vi på baggrund af arbejdsgruppens arbejde samt på baggrund af vores erfaringer fra praksis, oplever, er til stede. Derefter giver vi vores bud på, hvordan denne udfordring kan tages op, og hvad der skal gøres ved den. Dernæst følger nogle mere konkrete anbefalinger, der tager udgangspunkt i de seks temaer, som arbejdsgruppen har arbejdet med. 4. Temagruppernes indlæg Temagruppe 1: Etik og værdigrundlag Ved Jens Elmelund og Stig Langvad Gruppens indlæg Jens Elmelund og Stig Langvad fik som de første ordet til at fremlægge deres oplæg til det tema, de siden den 1. maj havde arbejdet med. Stig Langvad og Jens Elmelund har med deres forslag forsøgt at finde frem til en ramme for at få arbejdet med etik og værdigrundlag bragt på dagsordenen ude i de enkelte botilbud. De mener ikke, at etik og værdier i tilstrækkelig grad er på dagsordenen ude omkring på de enkelte bo-tilbud. Dette skyldes en række udfordringer og barrierer, der i dag er til stede, som forhindrer, at etik og værdigrundlaget står højt på dagsordenen. Stig Langvad nævnte: 7

8 At vanetænkningen dominerer At personalet sidder på fagligheden At borgeren ikke kommer til orde At botilbuddet ofte er mere en arbejdsplads end en boplads At man måske nok kender værdierne, men at de ikke er bevidstgjorte hos den enkelte. Løsningen på udfordringen, foreslår Stig Langvad og Jens Elmelund, kan findes i formuleringen af et nationalt værdigrundlag. Et værdigrundlag, der bygger på al den viden, der allerede nu findes på området, der bygger på lovgivningen, på den litteratur og på de erfaringer, der allerede eksisterer indenfor arbejdet med etik og værdigrundlag. Dette værdigrundlag skal, som Jens Elmelund pointerer, ikke erstatte eksisterende værdigrundlag, men det skal tænkes som et supplement. Et supplement, der skal være et oplæg til dialog og debat. En dialog og en debat, der skal foregå på tværs af alle grupper, personalet, borgerne, pårørende, ledelse og politikere. En dialog og debat, der skal foregå bredt lokalt. Det er afgørende for gruppen at arbejde med en løsning, hvor temaet etik og værdigrundlag bliver sat højt på dagsordenen i hele landet, i alle kommuner og i alle botilbud. Testpanelets kommentarer Efter gruppens fremlæggelse af forslaget kommenterer testpanelet på oplægget, både det skrevne og det talte ord. Liza Riis Lange lagde ud med at spørge gruppen, hvor oplægget til debat skal komme fra, og hvem der skal formulere dette oplæg. Stig Langvad foreslog til dette, at der skulle nedsættes en gruppe, der kunne få undersøgt alt det materiale, der allerede findes om etik og værdigrundlag på området og ud fra denne undersøgelse lave et første udkast til et værdigrundlag, som derefter kunne sendes i høring. Lisbeth Ødegaard gjorde opmærksom på vigtigheden af, at hun i forslaget savner koblingen til praksis. Det er af afgørende betydning at tage udfordringen op omkring at få skabt ejerskab for grundlaget. Ligeledes spurgte Lisbeth Ødegaard til muligheden for at inddrage praktikerne fra starten. Hvordan vil I sikre ejerskabet? Hvordan bliver værdigrundlaget gjort aktivt, så det ikke bare ligger i skuffen? Både Stig 8

9 Langvad og Jens Elmelund medgav, at der netop her ligger en stor udfordring, og at det derfor er afgørende, at debatten bliver så bred som mulig, således at den engagerer så mange mennesker som muligt. Det er af meget afgørende betydning for aktiveringen af værdigrundlaget, hvordan den lokale ledelse tager fat på opgaven. Derfor ligger der et stort ansvar her. Derudover er forslaget her meget åbent for, at der kan inddrages praktikere i alle faserne af værdigrundlagets tilblivelse. Tredjemand i testpanelet, Jørn Duus, undrede sig over, hvorfor man taler om, at der gælder særlige værdier for denne gruppe af mennesker. Han påpegede, at ved at formulere særlige værdier for denne gruppe bliver denne gruppe gjort til en anderledes gruppe end alle andre mennesker. Til dette svarede Stig Langvad, at der ikke nødvendigvis gælder andre værdier for disse mennesker, men det er vigtigt at få skærpet opmærksomheden på, at disse mennesker faktisk har samme rettigheder som alle andre. Et skærpet fokus på etik og værdier er en nødvendighed. Lisbeth Ødegaard præciserede i forhold til dette, at værdier ofte bliver urealistiske for denne gruppe borgere, fordi de reelt ikke har den samme frihed til at vælge, som andre mennesker har. Temagruppen kommenterede yderligere til dette, at i relationen mellem borgeren og personalet er det meget vigtigt, at der er et meget skarpt fokus på værdierne for at beskytte borgerens grundlæggende rettigheder. Vi skal altså øve os på, at værdiarbejdet bliver gjort på en kvalificeret måde ude lokalt, derfor kan det være nødvendigt med en overordnet national ramme for dette arbejde. Stig Langvad pointerede kraftigt, at der rent faktisk er muligheder for at give disse borgere mange flere frie valg, end de får i dag, idet der kan tænkes meget mere individuelt. Debat af oplægget i plenum Efter testpanelets kommentarer er afgivet, er det den resterende arbejdsgruppe tur til at byde ind med kommentarer. Ditte Sørensen lagde ud med at påpege, hvor vigtigt det er at sikre den etiske refleksion ude i de enkelte tilbud. Det er vigtigt, at de ansatte ved, hvordan man reflekterer over de etiske dilemmaer, som hverdagen er fuld af. Refleksionen over de etiske dilemmaer kan rent faktisk være med til at kvalificere 9

10 indsatsen. Marie Sonne stillede spørgsmålet, om det egentlig ikke er samfundets grundlæggende respekt for denne borgergruppe, vi skal arbejde med. Frank Ulmer supplerede denne kommentar ved at nævne det afgørende i at løse den vedvarende udfordring i at forankre værdierne i det daglige. Det er en udfordring at få mennesker til at handle etisk. Der blev i plenum stillet spørgsmål ved, hvorvidt borgeren selv skal inddrages i formuleringen af værdierne. Det blev påpeget, at det i mange situationer nok ville være svært at leve op til de fordringer for det gode liv, som borgerne har. Kurt Hjortsø tilføjede til dette, at det er vigtigt at arbejdet med etik og værdigrundlag ikke bliver for teoretisk, det skal være vedkommende for den enkelte. Jørn Duus påpegede i henhold til dette, at det væsentlige er, at det ikke bliver et værdidiktatur. Vibeke Abel opsummerede på debatten, at temagruppens forslag er ment som et forsøg på at få sat diskussionen om etik og værdigrundlag på dagsordenen, fordi en del af udfordringen også ligger i, at der findes steder hvor arbejdet med etik og værdigrundlag slet ikke fungerer. Hun foreslog iværksættelse af en kampagne for at diskutere etik på de enkelte bosteder. En kampagne, som Socialministeriet kunne iværksætte og lave materialet til. Stig Langvad præciserede i forhold til dette forslag, at der ikke nødvendigvis skal være en fælles struktur for debatten, fordi frihed i tilrettelæggelsen af den lokale debat er vigtig, men at initiativet til debatten skal være centralt. Opsamling Der var bred enighed om, at et skærpet fokus på etik og på etisk refleksion er nødvendigt for området. Det er nødvendigt, at debatten om etik og værdigrundlag sættes på dagsordenen ude i de enkelte botilbud. Ligeledes var der bred enighed om, at denne debat skal foregå bredt, altså inddrage en lang række af aktører på området, personalet, ledelsen, borgerne, pårørende, kommunerne og det politiske niveau. Problemerne og barriererne for denne debat har indtil nu været: At vanetænkningen dominerer At personalet sidder på fagligheden At borgeren ikke kommer til orde At botilbuddet ofte er mere en arbejdsplads end en boplads 10

11 At man måske nok kender værdierne, men at de ikke er bevidstgjorte hos den enkelte Løsningsforslaget var at formulere et nationalt værdigrundlag for på denne måde at sætte etik til debat på de enkelte botilbud. Løsningsforslaget blev udfordret af en række opmærksomhedspunkter, altså punkter hvor tanken om formuleringen af et fælles værdigrundlag bliver udfordret. Hvor og af hvem skal værdigrundlaget formuleres Værdigrundlagets kobling til praksis Værdigrundlagets forankring i det daglige arbejde Muligheden for borgernes inddragelse i og indflydelse på formuleringen af værdigrundlaget Hvordan sikres den enkelte medarbejders viden om etisk refleksion Løsningen på disse udfordringer kunne være, at der fra centralt hold blev taget et landsdækkende initiativ til at få sat debatten om etik på dagordenen i de enkelte botilbud. En debat, der ikke kun er tiltænkt ledelsesniveauet, men som er tiltænkt alle aktive aktører på området. En debat som engagerer og motiverer en bred gruppe af aktører, personale, ledelse, borgere, pårørende og politikere. Perspektivering - Hvad er målet nu? På baggrund af dagens debat og de mange inspirerende indlæg blev temagrupperne bedt om at besvare spørgsmålet: Hvad er målet nu? Temagruppe 1 svarede: Hvordan sikrer vi, at det er den enkelte beboer, der er i centrum for det værdigrundlag, der findes lokalt? Målet må altså være at sikre, at der for det første findes et værdigrundlag på hvert enkelt botilbud, som beboeren kan være i centrum for. For det andet at sikre at dette 11

12 værdigrundlag er en aktiv og levende del af det daglige arbejde. For det tredje at sikre at arbejdet med etik ikke kun er et ledelsesmæssigt instrument, men i høj grad også et spørgsmål, der altid skal være på dagsordenen hos alle aktive aktører. Metoden til dette, foreslår gruppen, kunne være at skabe en fælles national forståelsesramme for, hvordan voksne borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne ønsker at leve deres liv. Der må iværksættes en række initiativer, der kan være med til at sikre, at den enkelte borger altid er i centrum for det værdigrundlag, der arbejdes efter lokalt. Se i øvrigt bilag 2 Temagruppe 2: Pårørende samarbejde Ved Frank Ulmer og Ditte Sørensen Gruppens indlæg Temagruppe 2 bestod oprindelig af Ditte Sørensen og Sytter Kristensen, men da Sytter Kristensen var forhindret i at deltage på mødet, trådte Frank Ulmer i hendes sted. Ditte Sørensen lagde ud med at tage ordet på gruppens vegne. Hun påpegede i forlængelse af et notat udsendt af gruppen, at metoden for besvarelsen af opgaven var en hæmsko for at nå ind til kernen i problemstillingen. Den reelle opgave at besvare i problemstillingen var efter gruppens mening: Hvordan bliver boligen reelt et hjem for mennesker med stort støttebehov, hvordan får disse mennesker mulighed for at leve et værdigt liv i aktivitet og deltagelse, og hvordan realiseres selvbestemmelsesretten? Barriererne for at løse denne problemstilling er: Pårørende har ofte en anden opfattelse af, hvordan livet skal leves, end borgeren har. Der værnes ikke altid i tilstrækkelig grad om borgerens grundlæggende rettigheder. Der eksisterer ofte forventninger om, at borgeren ikke er i stand til at kommunikere 12

13 Manglende alternative kommunikationsmuligheder. Løsningen på problemstillingen består af flere tiltag. Det er ikke kun på det institutionelle niveau, at løsningerne skal findes, men også i kommunerne, således at der bliver mulighed for yde hjælpen fuldt ud i henhold til serviceloven. Det er også nødvendigt at inddrage de pårørende i en diskussion om, hvilke rettigheder borgerne har. De pårørende skal være pårørende og ikke ansvarlige for, at borgeren får mulighed for at udleve sine rettigheder. Et af de vigtigste tiltag til løsningen, påpegede Frank Ulmer, er at se de pårørende som en langt bredere gruppe end blot den nærmeste familie. Pårørende er et netværk, der skal aktiveres og gøres synligt. Dette pårørendenetværk besidder nemlig stor viden og erfaring med relationen med borgeren og repræsenterer derfor mange ressourcer, der venter på at blive anvendt. Det er dog af afgørende betydning i denne aktivering af pårørende-netværket at definere rollerne klart. Der skal arbejdes konkret med definitionen og erkendelsen af de roller, der nu engang er i samspillet. Løsningen på kommunikationsproblemerne, mente gruppen, lå i bedre uddannelse af personalet i alternative kommunikationsmuligheder. Testpanelets kommentarer I testpanelets kommentarrunde lagde Lisbeth Ødegaard ud med at tilslutte sig Frank Ulmers pointering af rolledefinitionens betydning for samarbejdet mellem personale og pårørende-netværket. Hun oplever, at mange stadig betragter de pårørende som fjender, og hun spurgte derfor til, hvordan man konkret kunne forbedre samarbejdet. Ditte Sørensen og Frank Ulmer svarede, at en stor del af løsningen på dette ligger i, at personalet bliver langt mere bevidst om, at de pårørende faktisk er en meget vigtig del af borgerens netværk, og at personalet ligeledes bliver bevidst om deres rolle i forhold til borgeren. At personalet ikke ser sig selv som netværkserstattere, men i højere grad som rettighedsopretholdere, således at de pårørende kan koncentrere sig om at være nærværende pårørende. Derfor skal de blive bedre til at opretholde borgerens grundlæggende rettigheder, hvilket fordrer et større kendskab til de grundlæggende rettigheder. 13

14 Jørn Duus spurgte ind til, hvori den egentlige konflikt består, skal vi have lært de pårørende at være pårørende? Til dette svarede Ditte Sørensen at de pårørendes velmenende indblanding i borgerens liv ind imellem kan hæmme dennes muligheder for den ønskede livsudfoldelse. Problemets kerne er netop, hvem det er, der har retten til at bestemme i borgerens hjem. Derfor er det meget vigtigt, at rollerne, borgerens rolle, personalets roller og de pårørendes roller, defineres klart og tydelig, således at man hver især kan tage det ansvar, der knytter sig til den pågældende rolle. Liza Riis Lange spurgte gruppen, hvorvidt en definition og præcisering af rollerne kunne finde sted i en diskussion af værdierne. Ditte Sørensen medgav, at dette kunne være en mulighed, netop fordi det er vigtigt, at alle kender rettighederne, også selvom de ikke altid kan realiseres. Kendskabet til rettighederne er med til at opkvalificere den etiske debat på de lokale botilbud. Det er blot meget vigtigt, at denne diskussion af værdierne ikke bliver på et teoretisk plan, men i højere grad et praktisk. Debat af oplægget I den øvrige arbejdsgruppes debat af oplægget understregede Vibeke Abel, at der ikke skal sættes særlige grænser for de pårørende til denne borgergruppe, end man gør til andre pårørende, fordi man altid på både godt og ondt er den del af hinandens liv. Men Vibeke Abel tilsluttede sig tanken om, at det er vigtigt at inddrage de pårørende i diskussionen af værdierne for at få fokus på rollernes definition. Stig Langvad tilkendegav også sin tilslutning til at få rollerne klart defineret, således at de pårørende kommer til at se sig selv som aktører. Lisbeth Ødegaard påpegede, at det er forståelsen af de enkelte værdiers betydning, der er vigtig. Liza Riis Lange medgav i forlængelse af dette, at de pårørende er nysgerrige efter at vide, hvad de enkelte værdier egentlig betyder i praksis. Opsamling Samarbejdet med de pårørende bliver i det daglige udfordret af flere faktorer. Pårørende har ofte en anden opfattelse af, hvordan livet skal leves, end borgeren har. 14

15 Der værnes ikke altid i tilstrækkelig grad om borgerens grundlæggende rettigheder. Der eksisterer ofte forventninger om, at borgeren ikke er i stand til at kommunikere Manglende alternative kommunikationsmuligheder. Rollerne er ikke klart definerede; hvem spiller hvilken rolle i borgerens liv. Manglende kendskab til grundlæggende rettigheder Problemstillingens kerne i disse udfordringer ligger i det spørgsmål, Ditte Sørensen lagde ud med at formulere, nemlig: Hvordan realiseres selvbestemmelsesretten? Svaret på dette spørgsmål fandt arbejdsgruppen i: Iværksættelse af en proces, der skal definere rollerne klart og tydeligt. Inddragelse af de pårørende i diskussionen af værdierne og deres udfoldelse i botilbuddet med et fast afsæt i den praktiske hverdag. Gennem diskussionen af værdierne at skærpe bevidstheden om grundlæggende rettigheder. En åben og tydelig dialog på de enkelte bosteder om rollefordelingen mellem personalet og de pårørende var en løsning, der fandt bred opbakning i arbejdsgruppen. Perspektivering - Hvad er målet nu? Da temagruppe 2 blev bedt om at løse arbejdsdagens sidste opgave nemlig at svare på spørgsmålet: Hvad er målet nu? svarede de: Målet er, at der skal afklares roller og rollefordeling, og at alle aktører skal inddrages i det samme udviklingsprojekt omkring etik og værdigrundlag. Målet for det fremtidige arbejde må således være at iværksætte processer i botilbuddene, der har til formål klart og tydeligt at få defineret rollerne og 15

16 rollefordelingen. Dette kunne finde sted gennem en diskussion af etik og værdigrundlag. En sådan diskussion, der foregår bredt mellem alle aktører, er også en vigtig del af løsningen. Det er den, fordi de udfordringer, pårørendesamarbejdet står overfor, også løses ved, at bevidstheden om de grundlæggende rettigheder skærpes, således at den enkelte kan forstå og dermed opretholde den rolle, der bedst tjener borgerens livsudfoldelsesmuligheder. Temagruppe 3: Medarbejderinddragelse Ved Mikkel Lambach og Bodil Henriques Gruppens indlæg Mikkel Lambach og Bodil Henriques præsenterede hver for sig det, de havde arbejdet med i forhold til temaet, medarbejderinddragelse. Mikkel Lambach lagde ud med at påpege, at en stor del af udfordringen ligger i, at der opstår mange etiske dilemmaer i det daglige arbejde. Det gør der fordi: Den institutionelle ramme stadig lever i bedste velgående. Lovgivningen stadig definerer institutionelle rammer. Boligen er en arbejdsplads. Medarbejderne kan anvende magt i borgerens eget hjem. Mikkel Lambach pointerede i sit forslag til løsningen af disse udfordringer, at den gensidige respekt spiller en afgørende rolle for et godt samarbejde mellem borger og medarbejder. Derudover er det vigtigt, at man erkender de begrænsninger, der ligger i at boligen både er et hjem og en bolig. Det er vigtigt at få ført en bred dialog omkring de udfordringer, der ligger i boligens dobbeltrolle. Vi skal finde en måde at håndtere dilemmaerne på. Udviklingen af fagligheden er også en vigtig del af løsningen, således at kvaliteten i servicen sikres et højt niveau, og at det bliver nemmere at rekruttere medarbejdere. Bodil Henriques havde forud for sit arbejde med temaet tilføjet en ekstra forudsætning, nemlig empati og arbejdsglæde, fordi hun mener, at der i disse to begreber ligger en del af nøglen til løsningen af problemstillingen, som netop er: 16

17 Arbejdsglæden er forsvundet. Rekrutteringen af medarbejderne er vanskelig. Boligen er en arbejdsplads. De fysiske rammer er for små til at kunne rumme et helt liv. Medarbejderne bliver presset i forhold til at skulle agere indenfor disse rammer. Det er vigtigt, at vi laver nogle løsninger på problemstillingerne, som ikke er for virkelighedsfjerne. Bodil Henriques påpegede, at det er meget vigtigt, at arbejdsglæden og den faglige stolthed genoplives, fordi dette i sig selv vil betyde en ændring i tilgangen til samarbejdet med borgeren. Testpanelets kommentarer Lisbeth Ødegaard lagde ud med at kommentere forslaget. Hun understregede i forlængelse af Mikkel Lambachs fremlæggelse, at de etiske dilemmaer er mange i hverdagens arbejde, og at det er af afgørende betydning, at dialogen omkring disse dilemmaer sikres, således at denne dialog bliver en vedvarende del af dagligdagen. Derudover påpegede hun, at hvis man vælger værdibaseret ledelse, så er en del af denne ledelsesstrategi uddelegering af ansvar til medarbejderne. Til dette svarede Bodil, at det netop er vigtigt at give medarbejderne egenkontrol i hverdagen samt at sikre, at de har den viden om egne kompetencer, der skal til for at turde tage ansvaret.. Mikkel Lambach tilføjede i forlængelse heraf, at også borgeren må inddrages, hvis handlerplanerne skal lykkes. Borgeren skal være en aktiv medspiller i at gøre handleplanen til en succes. Jørn Duus drejede samtalen tilbage til boligen, idet han påpegede, at ethvert hjem jo er et hjem med begrænsninger. Der gælder særlige spilleregler i alle hjem, og derfor er det vel naturligt, at der også gælder et sæt af spilleregler for samarbejdet mellem borger og medarbejder i borgerens hjem. Liza Riis Lange tog fat i forudsætningen empati og arbejdsglæde og stille spørgsmål ved, om ikke netop empati skulle være en del af de 11 forudsætninger. Dette førte til en diskussion i plenum om, hvorvidt arbejde skal betragtes som et kald. 17

18 Debat af oplægget Diskussionen om arbejdet som et kald landede på en nogenlunde fælles forståelse af, at nok var kaldsbegrebet en anelse outdatet, men empatien er meget vigtig i arbejdet. Jan Simon påpegede, at det er vigtigt, at man har sig selv med på arbejde, at man engagerer sig i de mennesker, man skal samarbejde med og yde en service til. Man skal ville relationsarbejdet for at blive en dygtig medarbejder. Det kræver meget mere end blot et kald at være i stand til at løse denne opgave, det kræver også viden og faglige kompetencer. Man skal vide, hvad relationsarbejdet indebærer, man skal vide, hvordan man anerkender hinanden. Dette førte igen debatten i retningen af institutionsbegrebets betydning for både borgerens frie livsudfoldelsesmuligheder, men også medarbejderens faglige og menneskelige udvikling. Lisbeth Ødegaard drejede netop diskussionen tilbage på fagligheden, idet hun gjorde opmærksom på, at uddannelse godt nok spillede en væsentlig rolle, men at også læring i de teams, personalet arbejder i, er vigtig. Der skal skabes læring i hverdagen via dialog. Det er vigtigt, at en stor del af læringen også foregår der, hvor dagligdagen skal fungere. Det er derfor vigtigt i uddannelsesdiskussionen også at fokusere på læring i tæt forbundenhed med praksis. Det er her holdningen og kulturen skal ændres. Frank Ulmer påpegede, at emnet om at få brudt den institutionelle ramme er et meget vigtigt emne. Institutionsbegrebets totale ophør er en forudsætning, det er meget vigtigt at holde fast i. Opsamling Debatten omkring medarbejderinddragelse kom primært til at dreje sig om to ting: Om dilemmaet mellem boligen som hjem og boligen som arbejdsplads og i forlængelse heraf den betydning, den manglende ophævelse af institutionsbegrebet har for både livsudfoldelsesmulighederne for borgeren samt personalets faglige udvikling. Om betydningen af med hvilken holdning og hvilken tilgang man som personale har til arbejdet. 18

19 Løsningen på disse udfordringer ligger primært i en opkvalificering af personalet. Dog ikke blot en traditionel opkvalificering i form af efteruddannelse og kurser, men i høj grad også i form af læring i praksis, at uddannelsen af personalet foregår i praksis. De enkelte teams skal sammen gennem en læringsproces for derved at ændre kulturen og holdningen til arbejdet. Perspektivering - Hvad er målet nu? Til spørgsmålet om, hvad målet for fremtiden så er nu, svarede temagruppen at: Målet er at højne kvaliteten i ydelsen. Denne opgave skal være synlig og operationel, og denne opgave skal gøre en forskel, en forskel der er synlig, og som giver daglig arbejdsglæde. Med højnelse af kvaliteten i ydelsen menes både en opkvalificering af personalet og en skærpet bevidsthed om både på lokalt ledelsesniveau og på det politiske niveau, at der opstår mange dilemmaer i boligens dobbeltfunktion både som hjem og arbejdsplads. Dilemmaer som skal løses både ved at tænke i alternative boformer, men i høj grad også ved at opkvalificere medarbejderne til at håndtere denne dobbeltfunktion og dermed gøre dem i stand til at løse dilemmaerne, der opstår her. Se i øvrigt bilag 3 Temagruppe 4: Ledelse Ved Bente Brink Nielsen og Jan Simon Petersen Gruppens indlæg Bente Brink Nielsen og Jan Simon Petersen havde valgt at lave hver deres forslag til temaet ledelse. Jam Simon Petersen lagde ud med at fremlægge sit forslag. Han påpegede, at ledelse er et af de vigtigste instrumenter til at forbedre situationen ude i de enkelte botilbud. Varetagelsen af ledelsesopgaven og måden, dette bliver gjort på, har afgørende betydning for at forbedre situationen både for borgeren og for medarbejderne 19

20 for at virkeliggøre de 11 forudsætninger. Jan Simon Petersen nævnte flere barrierer for virkeliggørelsen af de 11 forudsætninger: Uklarhed/usikkerhed hos medarbejderne om grundlæggende rettigheder. Den pædagogiske plan overtager borgerens egen plan for livet. Det er hele systemet som sådan, der skal ændre holdning. Manglende fokus på ledelsens afgørende betydning. Jan Simon Petersen pegede på, at en stor del af løsningen på problemstillingerne ligger i ledelse. Ikke nødvendigvis manegementledelse, men også relationel ledelse. Lederen er altid leder i relation til borgeren og til de ansatte. Derfor er det utrolig vigtigt, at lederen altid har fokus på denne relation, og at den måde, relationen eksisterer på, er afgørende for, at botilbuddet for alle bliver et godt sted at være. Derfor skal værdierne, som relationerne bygger på, være meget tydelige, og de skal kommunikeres klart ud, hvilket betyder, at ledere skal være gode til at skabe dialog og til at formidle. Disse værdier skal bygge på samfundets fordringer, altså på loven. Det er desuden vigtigt, at ledere tager fuld kontrol over arbejdssituationen ved at inddrage alle medarbejdere. Alle skal have indflydelse på eget arbejdsliv. Lederne skal klædes på til at varetage de ledelsesmæssige udfordringer og til at gennemføre relationel ledelse i praksis. Det er vigtigt, at lederen er i stand til at skabe sammenhæng og dialog. Det er vigtigt, at ledelsen er i stand til at inddrage alle medarbejdere. Derfor skal der iværksættes konkrete ledelsesudviklingsprojekter både nationalt, regionalt og kommunalt. Bente Brink Nielsen havde lavet sit eget oplæg og lagde i fremlæggelsen ud med at påpege, at hun ikke ville fokusere på problemstillingerne, men på mulighederne. Målet ifølge Bente Brink Nielsen er: At få defineret nogle klare værdier værdier der skal omsættes til praktiske handlemuligheder. Værdierne skal omsættes i adfærdstermer. Det er vigtigt, når vi taler ledelse, at vi har en grundlæggende tillid til, både i forhold til lederne og i forhold til medarbejderne, at alle ønsker at gøre en forskel. At gøre en forskel og vedvarende blive ved med at gøre en forskel kræver læring, vel at mærke læring for alle. Ikke blot læring på et teoretisk plan i form af uddannelse, men også 20

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE

KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE KONFLIKTHÅNDTERINGSNØGLE a. Introduktion til konflikthåndteringsnøglen I Etikos arbejder vi med konflikthåndtering og - mægling på baggrund af etikken og den gode dialog. Vi betragter konflikter som udfordringer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang

Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang MDI Enghavevej 31, 1 1674 København V Tlf. 3324 8100 info@mdi.dk www.mdi.dk Resultater af MDI s kvalitetsundersøgelse en gennemgang I april og maj måned 2014 gennemførte vi en kvalitetsundersøgelse af

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Medarbejderstøtte til spørgsmålene i MUS-skema, inspiration!

Medarbejderstøtte til spørgsmålene i MUS-skema, inspiration! Medarbejderstøtte til spørgsmålene i MUS-skema, inspiration! Her får du hjælp og guidelines til at give dine medarbejdere gode og præcise redskaber til at forberede sig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 1 August 2012 Hvorfor al den snak om etik - det ved vi jo godt Vi kender alle sammen avishistorierne om borgere, der nærmest gror til i meterhøje

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Tillidsreform. i Socialforvaltningen

Tillidsreform. i Socialforvaltningen Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Personalepolitiske værdier

Personalepolitiske værdier PERSONALEPOLITIK APRIL 2007 Personalepolitiske værdier Dialog Medansvar Trivsel Respekt Stolthed Personalepolitik 2007 Sådan blev værdierne fundet Grundstenene til de værdier, som Kalundborg Kommune bygger

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere