Præsentation af projekt Glad Mad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præsentation af projekt Glad Mad"

Transkript

1 3. maj 2010 Denne evaluering er udarbejdet af projektkonsulent Selena Forchhammer Thønnings og projektmedarbejder Kristine Pedersen, fra Videns-og Formidlingsenheden (VIFO), Kommunikationscentret i Hillerød kommune på foranledning af henvendelse fra Allerød Kommune. Præsentation af projekt Glad Mad Allerød Kommune har i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2009 gennemført et udviklingsprojekt med det overordnede formål, at etablere et lokalt kommunalt beskæftigelsesprojekt for udviklingshæmmede eller lignende handicaps som et alternativ til de beskyttede værksteder, der findes andre steder. Konkret er rådhusets kantine blevet ændret fra at være privat drevet til kommunalt beskæftigelsestilbud. Dette er sket i tæt samarbejde med TV-Glad og Søren Gericke, der har god erfaring med at skabe indholdsrige og udviklende jobs til gruppen af mennesker med udviklingshæmning. Kommunikationscentret Skansevej 2 D 3400 Hillerød telefon fax EAN nr Side 1/1 I forbindelse med etableringen af kantinen som kommunens eget beskæftigelsestilbud oprettede kommunen en ny funktion i form af en tværgående jobkoordinator. Videns- og formidlingsenheden (VIFO) på Kommunikationscentret i Hillerød er blevet indkøbt som evaluator af denne funktion. Projektet er delvis finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen med kr. Arbejdsmarkedsstyrelsen er endvidere sammen med Allerød Kommune aftagere af evalueringen.

2 Ramme for evalueringen I Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsagn om tilskud til projektet, præciseres det, at der ønskes en uddybende beskrivelse af jobkoordinatorfunktionen, samt jobkoordinatorens rolle og resultater. 1 Efter aftale med Allerød Kommune er jobkoordinatorfunktionen blevet evalueret på følgende måde: Interview á 2 timers varighed med jobkoordinator Lotte Dahl Fokusgruppeinterview á ca. 1 times varighed med Pia og Jens Christian, begge udviklingshæmmede og ansat i kantinen Fokusgruppeinterview á ca. 1 times varighed med hhv. Chefkonsulent Gitte overgård fra Voksenrådgivningen, Erhvervsog beskæftigelseschef Birger Reuss Schmidt, kok i kantinen Bo Bjødstrup og kantinemedarbejder Tulle Indsamling af data i forhold til følgende succeskriterier, som Allerød Kommune opremser i deres projektansøgning: o Antal udviklingsplaner/jobplaner o Antal borgere, som jobkoordinator har besøgt o Antal borgere i kommunal beskyttet beskæftigelse o Antal borgere i job med løntilskud o Antal sager, hvor samarbejdspartnerne benytter den nye jobkoordinator funktion Gennemgang af eksisterende beskrivelser af jobkoordinatorens rolle, funktion og organisering Resultater I dag fungerer Glad Mad som en ordinær virksomhed under Mad og Måltider med plads til medarbejdere i hhv. beskyttet beskæftigelse, job med løntilskud og fleksjob. Kantinen har på evalueringstidspunktet to ansatte i beskyttet beskæftigelse, tre medarbejdere i job med løntilskud og en medarbejder i fleksjob. Derudover har kantinen fire ordinært ansatte medarbejdere. 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2007: Tilsagn om tilskud fra puljen Styrket indsats for personer med et handicap, FL Side 2/2

3 Kantinen har dagligt omkring 150 spisende gæster til frokost, hvilket er en stigning på 50% i forhold til før projektet og servicerer desuden møder, herunder byrådsmøder og receptioner samt leverer mad til diverse kulturelle arrangementer både indenfor og udenfor rådhuset. I forbindelse med ansøgningen om midler til gennemførelse af projektet opstillede Allerød Kommune 5 punkter vedrørende projektets målbare indsats. Derudover ønskede kommunen at gennemføre to tilfredshedsundersøgelser blandt hhv. de udviklingshæmmede i kantinen og øvrige medarbejdere på rådhuset. På evalueringstidspunktet kan følgende dokumenteres: Der er blevet udarbejdet 21 udviklingsplaner på borgere i beskyttet beskæftigelse Der er blevet gennemført opfølgninger på 21 borgere i beskyttet beskæftigelse Der er 21 borgere i kommunal beskyttet beskæftigelse. Heraf arbejder to borgere i kantinen på Allerød Rådhus. Der er 28 borgere i job med løntilskud. Heraf arbejder tre borgere i kantinen på Allerød Rådhus. Desuden arbejder en i fleksjob i kantinen. Jobkoordinator har i projektperioden samarbejdet med: o Jobcenteret om opfølgning og udarbejdelse af udviklingsplaner i forbindelse med borgere i job med løntilskud. I forbindelse med etablering af nye job med løntilskud, og i forbindelse med indstilling til kurser og efteruddannelse for borgere i beskyttet beskæftigelse. o Børn og Unge i sager med børn over 16 år angående deres ressourcer, potentialer og uddannelsesmuligheder o Kolleger i Voksenrådgivningen angående uddannelsesog beskæftigelsesmuligheder i forhold til de forskellige målgrupper under Voksenrådgivningen. Tilfredshedsundersøgelsen blandt hhv. de udviklingshæmmede i kantinen og øvrige medarbejdere på rådhuset, repræsenteres af de to gennemførte fokusgruppeinterview. Det ene med hhv. Pia og Jens Christian, som begge er udviklingshæmmede og ansat i kantinen, og det andet interview med Chefkonsulent Gitte overgård fra Voksenrådgivningen, Erhvervs- og Side 3/3

4 beskæftigelseschef Birger Reuss Schmidt, kok i kantinen Bo Bjødstrup og kantinemedarbejder Tulle. Resultater fra de to fokusgruppeinterviews Pia og Jens Christian beskriver kantinen som en rummelig og glad arbejdsplads, hvori der er en god balance mellem hensyntagen til den enkeltes vanskeligheder og kravet om effektivitet. Disse forhold og den gode stemning oplever begge som helt central for, at de trives i kantinen og kan yde den indsats i hverdagen, som produktionskravet i køkkenet kræver. Samværet med de øvrige kolleger og jobkoordinators støttende funktion har også en stor betydning. Samværet opleves ikke som problemfrit, for alle er meget forskellige, men både Pia og Jens Christian fremhæver i den forbindelse jobkoordinatorens støttende funktion. Hende kan man altid tale med, og hun kan hjælpe med at løse uoverensstemmelser og konflikter. Begge fremhæver endvidere, at de også oplever, at de har indflydelse på hverdagen, hvilket er med til at øge deres tilfredshed med arbejdet. De er ligeledes glade for, at blive spurgt til deres behov og ønsker til erhvervsretning og vil derfor gerne anbefale projektet til andre kommuner. Adspurgt om, hvor de er henne om fem år, svarer begge, at de er ansat i Allerød Kommune i kantinen. Chefkonsulent Gitte Overgård fra Voksenrådgivningen, Erhvervs- og Beskæftigelseschef Birger Reuss Schmidt, kok Bo Bjødstrup og kantinemedarbejder Tulle oplever, at oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen for det første har medført, at der er kommet fokus på et område, der tidligere har været nedprioriteret. Dette oplever alle som positivt. For det andet har funktionen medført mere kvalitet i sagsbehandlingen af udviklingshæmmede borgere i hhv. beskyttet beskæftigelse og job med løntilskud. Denne kvalitetsforbedring har ydermere medført en økonomisk gevinst fremkommet som et resultat af opfølgningen og i nogle sager tilpasning af tilbuddet til den enkelte borger. For det tredje har oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen, givet anledning til nye ideer, hvor af flere allerede er sat i gang. Endelig fremhæver alle fire, at kantinen og de udviklingshæmmede har øget stemningen blandt personalet på rådhuset. Deres glæde og anderledes arbejdstempo smitter af på de øvrige medarbejdere på en positiv måde, og minder en om de vigtige ting i livet- og arbejdslivet. Selvfølgelig skal der være tid til at stoppe op på gangen og høre en kollega fortælle om en oplevelse. Om den oplevede øgede rummelighed og tolerance kollegaerne imellem og overfor mennesker med udviklingshæmning også smitter af på det professionelle Side 4/4

5 plan i forhold til andre af kommunens borgere, er det endnu for tidligt at sige noget om. Alle fire repræsentanter betragter projekt Glad Mad som en succes. Dette begrundes med, at projektet udover resultaterne omkring jobkoordinatorfunktionen har bevist, at det er muligt for mennesker med udviklingshæmning at finde meningsfuld beskæftigelse på en ordinær arbejdsplads i samarbejde med ikke-handicappede. Kommentarer til resultaterne På grund af den nye lovgivning om STU uddannelse har mange borgere fået forlænget deres uddannelse med 1-2 år, før de kan gå videre i beskyttet beskæftigelse. Dette har forsinket indtaget af borgere i projektet, hvorfor indtaget er blevet lavere end forventet på ansøgningstidspunktet. Denne skævhed vil dog udligne sig selv i takt med, at borgerne færdiggør deres STU uddannelse. Beskrivelse af jobkoordinatorfunktionen For at sikre en tværgående koordinering og et fortløbende kommunalt fokus på borgernes udviklingspotentialer og muligheder oprettede Allerød Kommune stillingen som jobkoordinator. Jobkoordinatoreren skal: Sikre visitationen til alle former for beskyttet beskæftigelse i henhold til 103 Sikre årlige udviklingsplaner for de borgere fra Allerød Kommune, der allerede er i beskyttet beskæftigelse, og samarbejde med Jobcentret om bevilling af eventuelle kurser eller efteruddannelse. Følge den enkelte borger i systemet på tværs af organiseringen og helt ud på arbejdspladsen. Være bindeled mellem forvaltningsniveau, TV-Glad, kantinen og borgeren Derudover skal jobkoordinatoren i samarbejde med jobcentrets konsulenter: Etablere nye job med løntilskud (tidligere kaldet skånejobs) Udarbejde kontrakt med arbejdsgiveren vedrørende de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til den enkelte borger. Side 5/5

6 Bistå i forhold til afklaring og placering af borgeren i relevant beskæftigelse Desuden er jobkoordinatoren medlem af visitationsudvalget til STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Jobkoordinatorens uddannelse og særlige kompetencer Jobkoordinatoren er uddannet socialrådgiver og har dels særlig viden om forskellige handicapgruppers specifikke vanskeligheder, dels særlig viden om organisering og koordinering af komplekse og tværgående sagsforløb. Dette gør hende i stand til at supplere jobkonsulenternes viden og kompetencer, der typisk er rettet mod andre målgrupper og andre problemstillinger end dem, der kendetegner handicapområdet. Samtidig kan hun bidrage med stor ekspertise i forhold tværgående koordinering og samarbejde. I forbindelse med kommunalreformen blev skånejob/job med løntilskud flyttet fra det sociale område til Jobcentret. Området er derfor relativt nyt i Jobcenter sammenhænge, hvorfor et tværgående samarbejde mellem de to forvaltninger synes udbytterigt og frugtbart for alle parter. Helt specifikt har jobkoordinatoren i Allerød Kommune tillige en baggrund som kok, hvilket har bevirket, at hun også har kunnet varetage driftsmæssige opgaver i kantinen, opgaver der oprindeligt var tiltænkt køkkenchefen. Se senere en nærmere beskrivelse af jobkoordinatorens opgaver i kantinen. Uddybning af jobkoordinatorens funktion Visitation og opfølgning Jobkoordinatoren visiterer til alle former for beskyttet beskæftigelse i kommunen. Derudover har Allerød Kommune besluttet, at der skal ske en årlig opfølgning i forhold til kommunens borgere i beskyttet beskæftigelse. Dette sker for dels at sikre, at også denne gruppe gives mulighed for kontinuerlig udvikling af både faglige og personlige kompetencer samt mulighed for jobskifte, ligesom det er gældende for ansatte på ordinære vilkår. Dels for at se, om borgere i denne gruppe med det øgede fokus på deres ressourcer og potentialer, og tilbud om kurser og efteruddannelse på sigt kan komme til at varetage jobfunktioner, der i stigende grad ligner ordinære vilkår mere og mere. Først f.eks. job med løntilskud og dernæst fleksjob. Se beskrivelsen af tre-trins raketten senere. Den årlige opfølgning varetages af jobkoordinatoren. Opfølgningen består i at tale med både borger og evt. arbejdsgiver, hvis borgeren ønsker dennes tilstedeværelse, om borgerens trivsel, borgerens muligheder for Side 6/6

7 kompetenceudvikling og eventuelle justeringer i relation til arbejdsgange. Her drøftes og tages hensyn til borgerens specifikke vanskeligheder, behov og ønsker. Igennem opfølgningerne stiller kommunen krav til arbejdsgiverne om at have øget fokus på borgerens ressourcer og muligheder for kompetenceudvikling. Endelig har jobkoordinator en støttende funktion for både arbejdsgiver og arbejdstager, hvorfor arbejdsgiver til borgere i beskyttet beskæftigelse eller borgeren selv kan rette henvendelse til jobkoordinator ved opståede vanskeligheder, usikkerhed, længere tids sygdom, eller såfremt borgeren ikke møder på arbejde over en længere periode. Jobkoordinator kan således følge den enkelte borger i systemet på tværs af organiseringen og helt ud på arbejdspladsen. Udviklingsplaner I forbindelse med de årlige opfølgninger udarbejder jobkoordinator udviklingsplaner på alle kommunens borgere i beskyttet beskæftigelse. Udviklingsplanerne har til hensigt at sikre den enkelte borgers fortsatte udvikling og beskriver eks. aftaler med borger og evt. arbejdsgiver om borgerens ønsker i forhold til kurser, efteruddannelse, nye arbejdsopgaver eller helt andet job. Udviklingsplanerne udarbejdes en gang årligt. Tre-trins-raketten En central vision bag tilblivelsen- og designet af projektet er et ønske om, at gruppen af borgere i både beskyttet beskæftigelse og job med løntilskud får mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer, og på sigt kan varetage jobfunktioner mere lig ordinære vilkår og for nogens vedkommende på ordinære vilkår. Først beskyttet beskæftigelse, så job med løntilskud og endelig flex-job. Borgerne skal ikke fastholdes i samme arbejdsfunktion, men vedvarende udvikle deres kompetencer og kvalifikationer. Dette skal ske gennem den tættere opfølgning, de årlige udviklingsplaner med et øget fokus på borgerens ressourcer og muligheder samt tilbud om konkrete kurser og efteruddannelse. Denne trinvise opkvalificering kalder kommunen i daglig tale for tre-trins-raketten. Tiltagene omkring tre-trins-raketten er stadigvæk så nye, at der endnu ikke er kommet nogen borgere igennem. Jobkoordinatoren er dog opmærksom på i hvert fald to borgere, der er godt på vej. Side 7/7

8 Jobkoordinatoren som bindeled mellem forvaltningsniveau, TV-Glad, kantinen og borgeren Navnlig i forbindelse med opstart af projektet var der behov for en person, der kunne være bindeled mellem forvaltningsniveauet, Tv-Glad, borgerne og kantinen. Denne opgave var overvejende koordinerende og praktisk i forhold til at få mange ender til at mødes og gå op i en højere enhed. Det handlede f.eks. om etablering af projektorganisationen; hvem skulle være med og hvem er tovholder. Om placering og drift af kantinen; Hvor skulle kantinen forankres i organisationen, hvem skulle være øverste chef i forhold til det personalemæssige, hvem skulle stå for det regnskabsmæssige og hvem for den daglige drift af kantinen m.v.. Om samarbejdet med TV-Glad, der blandt andet indbefattede en uddannelsesperiode for både de udviklingshæmmede, det faste personale og jobkoordinatoren, og endelig skulle jobkoordinatoren finde frem til de borgere, der kunne være interesserede i ansættelse i kantinen. Samarbejdet mellem jobkoordinator og jobkonsulenterne i Jobcentret Etablering af nye job med løntilskud og udarbejdelse af kontrakt Allerød Kommune er opsøgende i forhold til at etablere nye job med løntilskud, så borgerne i denne målgruppe for flere muligheder for forskellig tilpasset beskæftigelse. Jobkoordinatoren varetager denne opgave i samarbejde med jobkonsulenterne fra Jobcentret. Ud over at etablere kontakt med potentielle arbejdsgivere, består opgaven i at klæde arbejdsgiverne på i forhold til, hvad det vil sige, at have en person med udviklingshæmning eller andre særlige vanskeligheder, f.eks. autisme eller ADHD ansat. Det fremgår af interviewet med jobkoordinator, at dette arbejde på sigt vil blive organiseret således, at der udarbejdes en bog for hver borger, som kan anvendes i ansættelsessituationer til at afstemme forventninger mellem arbejdsgiver og borger. Desuden vil der for hver ansættelsesaftale udarbejdes en kontrakt, der tager hensyn til den enkelte borgers særlige vanskeligheder og funktionsnedsættelser. Side 8/8

9 Afklaring og placering af borgeren i relevant beskæftigelse I alle sager om beskæftigelsestilbud skal jobkoordinator være med i afklaringsfasen. Dette har til formål at sikre, at jobkoordinatorens særlige viden om forskellige handicapgruppers specifikke vanskeligheder bidrager på en kreativ og innovativ måde i forhold til at sikre at borgerens ressourcer og kompetencer kommer bedst mulig i spil. På den måde forventer Allerød Kommune, at de samtidig kan fremme, at borgeren får det rigtige tilbud første gang Visitationsudvalget til STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) Ny Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov præciserer, at alle unge har ret til en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Jobkoordinatoren sidder med i visitationsudvalget til STU og kan på baggrund af sin særlige viden om forskellige handicapgruppers specifikke vanskeligheder bidrage til at vurdere, om ansøger falder indenfor målgruppen. Når den unge har afsluttet uddannelsen, er jobkoordinatoren med til at vurdere og pege på hvilken type beskæftigelse vedkommende kan tilbydes. Videreudvikling af funktionen på baggrund af erfaringer fra særligt jobkoordinatorens opsøgende arbejde Afprøvningen af jobkoordinatorfunktionen i projekt Glad Mad har givet anledning til, at Allerød Kommune er kommet med i et nyt projekt under Socialministeriet med titlen: Modelprojekt om beskyttet beskæftigelse. Her afprøver kommunen blandt andet idéen med en slags ambulancetjeneste. Det består i at formalisere arbejdsgivernes muligheder for at kontakte jobkoordinator med henblik på at få supervision og rådgivning i forhold til akut opståede problemer på arbejdspladsen eller usikkerheder i forbindelse med de ansatte i beskyttet beskæftigelse eller i job med løntilskud. Tiltaget vil organisere jobkoordinators støttende funktion for både arbejdsgiver og arbejdstager og har til hensigt at optimere samarbejdet mellem borgeren og arbejdspladsen samt forebygge konflikter og eventuelle potentielle uoprettelige uoverensstemmelser. Idéen med også at udarbejde en personlig bog for hver borger, som kan anvendes til f.eks. i ansættelsessituationer at afstemme forventninger mellem arbejdsgiver og borger, afprøves ligeledes i det nye projekt. Side 9/9

10 Endelig rummer det nye projekt en mulighed for, at jobkoordinator og jobkonsulent fra Jobcentret bliver efteruddannet i at kunne udføre jobpastest. Dette vil medføre en kortere sagsbehandlingstid, og øge trygheden hos borgeren, fordi testen udføres af en person, de kender i forvejen. Jobkoordinatorens rolle i dagligdagen i kantinen Den pædagogiske rolle I projektperioden har jobkoordinator på baggrund af sine kompetencer som handicapkoordinator haft en pædagogisk støttende rolle i forhold til både de fastansatte (det ordinært ansatte køkkenfaglige personale) og de udviklingshæmmede medarbejdere i daglig tale kaldet de glade. Denne støttende funktion har bestået i alt fra konfliktløsning medarbejderne i kantinen imellem over introduktion og oplæring af de udviklingshæmmede i nye opgaver, til konkret at assistere i køkkenet på lige fod med de andre i pressede situationer. Samtidig er hun meget bevidst om igennem sin pædagogiske rolle at fremme rummelighed og tolerance i kantinekulturen. Uden rummelighed og tolerance kan kantinen slet ikke fungere. Vi er alle sammen forskellige Medarbejderne i kantinen er meget forskellige i ordets bredeste forstand, og der kan nemt opstå konflikter og misforståelser. En del af den pædagogiske rolle handler om at klæde de fastansatte på til at håndtere det daglige samarbejde og samspil med de udviklingshæmmede. Der er f.eks. stor forskel på, hvordan ting skal siges til den enkelte. Og stor forskel i forhold til hvor den enkeltes ressourcer og vanskeligheder er. Samtidig skal driften fungere og der skal produceres god mad. Hver dag indledes af et morgenmøde, hvor opgaver fordeles og stemningen vurderes. Derudover deltager jobkoordinatoren i personalemøde for de fastansatte hver 14. dag. Er der problemstillinger, der ikke kan løses indenfor disse rammer, har jobkoordinator mulighed for at indkalde til ad hoc møder, hvor hun fungerer som mægler og konfliktløser. Side 10/10

11 Introduktion til og oplæring i nye opgaver Jobkoordinatoren lægger vægt på, at de udviklingshæmmede har deres egne opgaver og ansvarsområder, som de kan føle sig trykke ved og vokse ved. Samtidig skal der være mulighed for at prøve andre opgaver og ansvarsområder, når den udviklingshæmmede er parat til det. Introduktion til og oplæring i nye opgaver kan varetages af alle fastansatte, men ofte har det været jobkoordinatoren i kraft af hendes særlige viden om de udviklingshæmmede. Oplæringen foregår typisk som sidemandsoplæring, hvor jobkoordinatoren går med og samtidig vejleder og instruerer. Derefter udarbejder hun en slags tjekliste over opgaven, som den udviklingshæmmede kan støtte sig til så længe han/hun har behov for det. Jobkoordinator trækker i arbejdstøjet på lige fod med de andre Hver dag er struktureret og planlagt, men i tilfælde af sygdom eller f.eks. ferie, må de tilstedeværende være fleksible og se til, at de opgaver, der er mest presserende, bliver løst. I de situationer kan jobkoordinatoren også trække i arbejdstøjet og hjælpe, hvor der er behov. Rollen som driftkoordinator Jobkoordinatoren har på baggrund af sin uddannelse som kok, desuden haft rollen som driftkoordinator i kantinen. Driftkoordinatoren varetager kantinens økonomi, samt administrative opgaver såsom planlægning og koordinering af afholdelse af ferie, tiltag i forbindelse med sygdom, udarbejdelse af skemaer for alle produktionsområder i køkkenet samt skema for hver af de udviklingshæmmedes faste ugentlige arbejdsopgaver. Driftkoordinatoren har ikke opgaver i relation til kantinens lager eller indkøb af varer. Denne funktion varetages af kokken i samarbejde med de udviklingshæmmede. Jobkoordinators to forskellige roller i projektet henholdsvis den pædagogiske rolle og den driftorienterede rolle er resultatet af ydre omstændigheder kombineret med det faktum, at hun dels har en baggrund som socialrådgiver og handicapkoordinator og dels som kok. Oprindelig var funktionen som driftkoordinator ikke tiltænkt som en del af jobkoordinatorfunktion. Side 11/11

12 I den daglige virke i køkkenet overlapper de to funktioner dog ofte hinanden, og jobkoordinator oplevedes også af de udviklingshæmmede som både boss og en god støtte. Jobkoordinators forskellige kompetencer bevirker, at hun har øje for detaljer både i forhold til selve madproduktionen og i forhold til hvordan de udviklingshæmmede klarer opgaverne, og hvordan de trives med det. Dette dobbelte perspektiv fremmer sammenhængskræften i kantinedriften, og styrker både kantinens driftsikkerhed og stabilitet. Organisering af jobkoordinatorfunktionen Jobkoordinatoren har en tværgående funktion i Allerød Kommune og samarbejder derfor med flere forskellige forvaltningsdele. I projektperioden blev kantinen forankret under Voksenrådgivningen i Allerød Kommune og jobkoordinator blev ansat i projektet 30 timer om ugen som jobkoordinator og 7 timer om ugen i Voksenrådgivningen som handicapkoordinator (jobkoordinatorens tidligere funktion) Efter projektperiodens ophør er driften af kantinen blevet en selvstændig virksomhed Glad Mad under Mad og Måltider, der varetager driften af plejehjemskøkkenerne i Allerød Kommune. Jobkoordinator er ansat ti timer om ugen i funktionen som driftkoordinator i virksomheden Glad Mad, og i 27 timer som job- og handicapkoordinator under Voksenrådgivningen. Driftkoordinatorfunktionen varetager kantinens økonomi, samt administrative opgaver såsom vagtplaner, ferie og sygdom, men har ikke opgaver i relation til kantinens lager eller indkøb af varer. Denne funktion varetages af kokken i samarbejde med de udviklingshæmmede. Job- og handicapkoordinatorfunktionen indeholder de samme arbejdsopgaver, som hun har udført som jobkoordinator i projektperioden. Finansiering af jobkoordinatorfunktionen I projektperioden har jobkoordinatorfunktionen været finansieret af projektmidlerne. Målet har dog været, at funktionen på sigt bliver selvfinansierende. Dette er en realitet i dag. Udgiften til jobkoordinatoren finansieres i dag ved salg af beskyttet beskæftigelse både til egne borgere og til borgere fra andre kommuner, Side 12/12

13 samt besparelser på udgifter til hhv. opfølgning og rådgivning ved eksterne samarbejdspartnere. Derudover forventer kommunen en yderligere nettogevinst i form af større kvalitet i afklaring og valg af beskæftigelse til den enkelte, (dvs. ved at borgeren bevilliges den rigtige indsats første gang) samt på sigt, at flere bevæger sig igennem tre-trins-raketten mod beskæftigelse på stadig mere ordinær-lignende vilkår. /Bilag Side 13/13

14 Bilag Resumé af de to fokusgruppeinterview Interview med Pia og Jens Christian Pia er i job med løntilskud og har været ansat i kantinen, siden projektet startede. Pia har tidligere arbejdet ved et bibliotek i 15 år og fik stillingen i kantinen på Allerød Rådhus, fordi hun, efter at have hørt om projektet fra en veninde, selv rettede henvendelse. Pia arbejder fra kl i alle hverdage, og hendes faste arbejdsopgaver består i at deltage i salatproduktionen, stå ved kassen omkring frokost og gå med kaffevognen om eftermiddagen. Derudover hjælper hun, ligesom alle de øvrige ansatte medarbejdere, til ved den daglige opvask i køkkenet. Jens Christian er i beskyttet beskæftigelse og har været ansat i kantinen siden 5. maj Han har tidligere været ansat som cafémedarbejder på Rudersdal Aktivitets og Støttecenter i Birkerød. Jens Christian ønskede at prøve noget nyt og fik arbejde i kantinen gennem sin sagsbehandler. Han arbejder nu 15 timer om ugen. Jens Christians arbejdsopgaver består blandt andet i at dække borde i mødelokalerne og i kantinen, vaske kantinemedarbejdernes arbejdstøj og sørger på baggrund af sin funktion som lagerchef for at sætte varer på plads på lageret. Balancen mellem hensyntagen til den enkeltes vanskeligheder og kravet om effektivitet Kantinen er en ordinær virksomhed, og informanterne blev spurgt om, hvorvidt de på baggrund af produktionskravet i kantinen også oplevede, at der blev taget hensyn til deres vanskeligheder. Både Pia og Jens Christian synes, der bliver taget hensyn til den enkeltes vanskeligheder og særlige behov. F.eks. kan Jens Christian trække sig tilbage til vaskekælderen, hvis han har brug for lidt tid alene. Han skal blot huske at fortælle det til sine kollegaer, så de ved, hvor han er, når de skal bruge ham. På denne måde udvises der fleksibilitet i forhold til Jens Christians helt særlige behov samtidig med, at der stilles krav til ham som medarbejder. Ingen af informanterne synes, at de bliver overbeskyttet, hvilket af Pia begrundes med, at de f.eks. altid får klar besked, hvis de er for længe om at komme i gang med en arbejdsopgave, eller hvis de ikke har udført opgaven godt nok. Side 14/14

15 Samspillet mellem medarbejderne i kantinen I interviewet fremgår det tydeligt, at begge er meget glade for deres arbejde i kantinen og særligt for samværet med kollegerne. Samarbejdet mellem medarbejderne om arbejdsopgaverne i kantinen synes at være betinget af en rummelighed og fleksibilitet, som skal udvises af alle ansatte i kantinen. Jens Christian giver et eksempel på en hørehæmmet medarbejder i køkkenet, som kan blive sur på ham over, at han er svær at forstå. Dette bakkes op af Pia, som fortæller, at hun selv efterhånden har lært at forstå ham, og hun hjælper derfor ind i mellem som oversætter for de andre, indtil de har lært at forstå Jens Christian lige så godt. De ansatte bliver tilskyndet til og hjulpet med at tage højde for hinandens vanskeligheder og særlige behov. Pia og Jens Christian fortæller, at den støtte og opbakning, de får til dette fra jobkoordinatoren samt fra de andre fastansatte, er vigtig i forhold til, at det kan fungere. Produktionskravet i kantinen kan føre til spidsbelastninger, som indimellem giver anledning til konflikter mellem medarbejderne. I konfliktsituationer træder jobkoordinator til, såfremt medarbejderne ikke selv kan løse dem. Pia og Jens Christian henviser endvidere flere gange i interviewet til Lotte som boss og som en god støtte, hvilket synliggør jobkoordinators fremtrædende styrende og pædagogiske rolle i kantinen. Den uformelle, åbne og muntre tone i kantinen Både Pia og Jens Christian lægger stor vægt på den uformelle og muntre tone i køkkenet, som noget ganske særligt for deres arbejdsplads. Den samme varme, muntre og åbne tone er desuden meget tydelig i interviewsituationen, da de to medarbejdere under interviewet griner meget sammen, driller hinanden og er gode til at samarbejde om at besvare spørgsmålene. Begge oplever, at kantinen rummer plads til at grine og have det sjovt, selvom der er travlt. Den åbne tone og ikke mindst det at kunne håndtere den åbne tone er ligeledes et vigtigt aspekt af medarbejdernes kommunikation med hinanden i køkkenet. F.eks. understreger de, at det er vigtigt at kunne sige undskyld, og tage imod kritik. Jens Christian eksemplificerer det sidste med, at han ved han ikke må tage det tungt, når han får at vide, at han taler for højt. Den uformelle og muntre tilgang til kommunikationen understøttes endvidere af de arbejdsskemaer, Pia og Jens Christian viser under interviewet. Pias arbejdsskema har f.eks. overskriften Kassemester, Side 15/15

16 hvilket er hendes kælenavn eller skæve navn i køkkenet. Jens Christians skema har overskriften Hutilidut. Jens Christian tilføjer, at det er langt lettere for ham at huske de skæve navne, end at huske de rigtige navne. Hver medarbejder har et skævt navn. Disse er opstået nærmest af selv. Nogle af de ansatte har flere skæve navne. Hvert ansvarsområde i køkkenet har også et skævt navn, f.eks. hedder de forskellige partier i køkkenet hhv. Kong Gulerod for forberedelse af grønsagerne, Medaljen henviser til de arbejdsopgaver, der hører til morgenbuffeten, Varm kartoffel er de arbejdsopgaver, der hører til tilberedelsen af den varme mad og Tempelridder for opvasken. De skæve navne er med til at skabe fællesskab og synliggøre, at arbejdspladsen er anderledes end de fleste andre arbejdspladser og skal være anderledes. De øvrige ansatte på rådhuset Pia og Jens Christian nævner eksempler på både gode og mindre gode møder med de øvrige ansatte på Rådhuset. F.eks. har de oplevet gæster i kantinen, som har været sure over, at der manglede grøntsager i kantinens udbud. Eller ansatte, der bliver irriterede over, hvis det tager for lang tid at få penge tilbage, eller hvis de har svært ved at forstå, hvad Jens Christian siger. Det er dermed ikke alle ansatte på rådhuset, der udviser lige stor rummelighed og tolerance i forhold til de udviklingshæmmedes særlige vanskeligheder. Men generelt set oplever begge, at de fleste ansatte på rådhuset er meget søde. Jens Christian fortæller også, hvordan han har serveret kaffe og chokolade for borgmesteren, hvilket han godt kunne tænke sig at gøre oftere. Medindflydelse på egen hverdag og eget liv Pia og Jens Christian anser medindflydelse på egen hverdag og eget liv som det største udbytte, de har fået gennem deres ansættelse i kantinen. Alle dage på arbejdet indledes med morgenmøde mellem kl , hvor dagens opgaver og ansvarsområder fordeles. Begge fortæller, at dette morgenmøde giver dem god mulighed for medindflydelse på f.eks. deres arbejdsopgaver, hvilken mad, der skal serveres for kantinens gæster, hvad der skal købes ind etc. Jens Christian efterlyser dog flere møder og fortæller, at han gerne vil have endnu større indflydelse på den mad, der serveres i kantinen. Pia og Jens Christian understreger begge, at de er glade for, at de har haft mulighed for selv at vælge den virksomhed, de gerne vil arbejde i. De har Side 16/16

17 det indtryk, at det ordinære arbejdsmarked er stressende og er derfor glade for de mere rummelige og trygge arbejdsforhold i kantinen, der gør det muligt for dem at være på en ordinær arbejdsplads. Jens Christian fortæller endvidere, at han føler sig meget heldig over at arbejde tæt på sin bopæl. Begge glæder sig dagligt til at komme på arbejde og vil derfor gerne anbefale ordningen til andre kommuner. De pointerer dog, at ansættelserne skal foregå frivilligt. Det er vigtigt, at den enkelte brænder for at arbejde f.eks. i et køkken, hvis det er det, arbejdet indeholder. De er glade for at bo i en kommune, der giver udviklingshæmmede medindflydelse på eget liv, eller som de selv formulerer det: en kommune, som tænker på sådan nogle som os. På spørgsmålet om, hvor de arbejder om fem år, svarer begge, at de er ansat i Allerød Kommune i kantinen. Opsummering På baggrund af interviewet med de to udviklingshæmmedes ansatte beskrives kantinen som en rummelig arbejdsplads, hvori der er en balance mellem hensyntagen til den enkeltes vanskeligheder og kravet om effektivitet. Både de udviklingshæmmede, de ordinært ansatte samt de ansatte på rådhuset må udvise rummelighed og endelig synliggøres rummeligheden gennem den åbne og muntre tone mellem medarbejderne. Rummelighed i alle aspekter er derfor central for de to medarbejderes trivsel på en ordinær arbejdsplads, samt en betingelse for, at de kan yde den indsats i hverdagen, som produktionskravet i køkkenet kræver. Interview med Gitte Overgård, Birger Reuss Schmidt, Bo Bjødstrup og Tulle Øget fokus og mere kvalitet Med oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen er der er kommet fokus på et område, der tidligere har været nedprioriteret, hvilket alle oplever som værende positivt. Birger Reuss Schmidt pointerer, at jobkoordinatoren udfører et vigtigt socialt arbejde og er med til at synliggøre de ressourcer og muligheder, som den enkelte borgere med udviklingshæmning besidder. Derudover er der sket et kvalitativt løft i kommunens sagsbehandling af udviklingshæmmede borgere hhv. beskyttet beskæftigelse og job med løn tilskud. Dette skyldes blandt andet tiltaget omkring den årlige opfølgning og udarbejdelsen af udviklingsplaner med fokus på borgerens kompetencer og udviklingsmuligheder. Side 17/17

18 Gitte Overgård fortæller, at alle borgere i beskyttet beskæftigelse har fået et besøg af jobkoordinator, og der er blevet stillet spørgsmål, der aldrig tidligere er blevet stillet. Kommunen stiller nu krav til arbejdsgiverne, om at have fokus på borgernes udviklingsmuligheder, og de følger herefter op på, at det sker. Dette giver øgede muligheder for at enkelte borgere vil kunne flytte sig fra beskyttet beskæftigelse til job med løn tilskud eller fra job med løntilskud til fleksjob. Denne trinvise opkvalificering kalder deltagerne for tre-trins-raketten. Forvaltningens repræsentanter beskriver tre-trins-raketten som en central i visionen bag projektet. Opfølgningen har resulteret i, at jobkoordinator har opdaget borgere, der var i et tilbud, de ikke længere var berettigede til, eller som ikke længere var relevant for dem. I disse tilfælde er der sket en revurdering af beskæftigelsestilbuddet. På den måde har kommunen nu fået sikkerhed for, at dens borgere i beskyttet beskæftigelse eller i job med løntilskud er i det rette tilbud. Repræsentanterne oplever, at disse tiltag er blevet efterfulgt af øget tilfredshed hos borgerne. Endelig har oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen haft en økonomisk effekt. Funktionen er i dag selvfinansierende. Se afsnittet om finansiering af jobkoordinatorfunktionen. Nye idéer og tiltag Afprøvningen af jobkoordinatorfunktionen har givet anledning til nye ideer, hvoraf flere allerede er sat i gang. Derudover ønsker kommunen at udvide projektet til andre områder i kommunen. Det kunne ifølge Gitte Overgård f.eks. være at ansætte udviklingshæmmede indenfor de ordinære virksomheder, der varetager kommunens grønne områder. Ligeledes har jobkoordinatorfunktionen medført et ønske om flere tværgående funktioner målrettet andre specifikke grupper af borgere f.eks. nævnes gruppen af borgere med ADHD. Indtil videre har Allerød Kommune dog ikke haft ressourcer til at igangsætte disse konkrete tiltag. Endelig betragter alle deltagerne projekt Glad Mad som en succes, fordi det desuden har bevist, at det er muligt for mennesker med udviklingshæmning at finde meningsfuld beskæftigelse på en ordinær arbejdsplads, i samarbejde med ikke-handicappede. Side 18/18

19 Kantinen set udefra Deltagerne er enige om, at projektet Glad Mad har medført et kvalitetsløft indenfor rådhusets fysiske rammer, fordi de ansatte nu har fået en engageret kantine, der fungerer godt og samtidig leverer spændende mad af god kvalitet. Deltagerne beskriver stemningen i kantinen som god, og at den smitter af på de øvrige medarbejdere på rådhuset. Gitte Overgård fortæller, at det er svært at være sur, når f.eks. medarbejderen ved kassen ikke ved, hvor mange penge hun skal give tilbage. Gitte Overgård mener også, at de udviklingshæmmede medarbejdere appellerer til, at man finder sine tolerante sider frem, der til tider kan være presset lidt i baggrunden på grund af travlhed i hverdagen. Hun har f.eks. oplevet, at måtte vente længe foran kaffemaskinen, mens den blev fyldt op af en medarbejder fra kantinen og måtte sige til sig selv: Jeg kommer for sent og hvad så? Det går nok. De udviklingshæmmede har et andet tempo end de øvrige ansatte på rådhuset, der i mødet med de udviklingshæmmede konfronteres med de begrænsninger deres egen oplevelse af at have travlt, giver dem. For Gitte Overgårds vedkommende har det medført, at hun ofte har stoppet op, og givet sig selv lov til at have mindre travlt. Birger Reuss Schmidt fortæller, at projekt Glad Mad har givet mere liv på rådhuset og en større arbejdsglæde. Han tænker, at de udviklingshæmmedes fælles tilnavn de glade er meget rammende, fordi de netop udstråler en glæde, som smitter af på de andre medarbejdere. Deltagerne oplever, at der er kommet større rummelighed og tolerance imellem kollegaerne, altså på individplan, og i forhold til holdningen til udviklingshæmmede. Men om denne større rummelighed og tolerance er smittet af på professionelt plan i forhold til andre af kommunens borgere, er endnu for tidligt at sige noget om. Kantinen set indefra Ifølge Bo Bjødstrup har ansættelsen af udviklingshæmmede i kantinen skabt synlighed omkring de udviklingshæmmede, fordi kommunens øvrige medarbejdere nu kan se og opleve de udviklingshæmmede og kan se, at denne gruppe mennesker også har muligheder for at bidrage til fællesskabet og få et godt liv. Han mener, at den skæve virksomhed får de øvrige ansatte til at tænke sig om en ekstra gang. Begge kantinens medarbejdere oplever de ansatte på rådhuset som meget tolerante. Der findes få sure bananer, som Bo formulerer det. Både Bo og Tulle trives med arbejdet i kantinen og med, at hver dag byder på nye overraskelser. Side 19/19

20 Bo fortæller, at man som ansat skal tænke meget på, hvordan man kommunikerer og prioriterer arbejdsrelaterede beskeder, fordi nogle af de udviklingshæmmede f.eks. kun forstår en besked ad gangen. Og mange gange må man give den samme besked flere gange. Det hører med. Tulle understreger, at det er vigtigt at være meget tålmodig. På samme måde må de ordinært ansatte medarbejdere ofte tænke kreativt, når en opgave eller en sammenhæng skal forklares. Bo fortæller eksempelvis om en medarbejder, som ikke kunne begribe, hvordan der kan gå to halve liter på en hel. For at illustrere dette måtte de indkøbe kvarte og halve mælk for at vise, hvor meget der går til en liter. Begge oplever, at de udviklingshæmmede trives i kantinen, bl.a. fordi det er meget svært at få dem til at gå hjem, når de har fri. Til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne mener, at projekt Glad Mad kan overføres til andre kommuner, svarer de, at det først og fremmest handler om at have det rette menneskesyn. Det er ikke alle, man kan ansætte på en arbejdsplads, hvor medarbejderne også tæller udviklingshæmmede. Alle er endvidere enige om, at man skal have tid til pædagogik, og være åben overfor alle de sjove og skæve oplevelser, man bliver en del af ved at arbejde så tæt sammen med udviklingshæmmede. Skulle man overføre projektet til andre kommuner, er det ifølge Bo og Tulle vigtigt også at have fokus på de udviklingshæmmedes kompetenceudvikling, for, som kokken udtrykker det: de skal jo ikke bare sættes til at skrælle gulerødder. Side 20/20

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STU- forløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklingshæmning og andre med kognitive vanskeligheder hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Den udviklingshæmmede og andre med

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Evalueringsnotat. August 2011

Evalueringsnotat. August 2011 Evalueringsnotat August 2011 Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dk ADHD-Foreningen: www.adhd.dk Evaluering af projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job Baggrund Socialt Udviklingscenter SUS har i

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklings - hæmning hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Unge mennesker med udviklingshæmning skal have en reel mulighed for at

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb Chaplin Hvem er vi Den socialøkonomiske virksomhed Chaplin i Helsingør blev etableret i 2003 og er baseret på at udvikle og integrere unge og voksne mennesker med særlige behov personligt, fagligt og socialt.

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB.

Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB. Leder til Center for Afklaring og Beskæftigelse CAB. Da vores institutionsleder for CAB har valgt at gå på efterløn, opslås der en ledig stilling til besættelse til den 1. august 2013 eller snarest derefter.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

ONBOARDING-TJEKLISTE NY MEDARBEJDER:

ONBOARDING-TJEKLISTE NY MEDARBEJDER: ONBOARDING-TJEKLISTE NY MEDARBEJDER: ONBOARDING AF NY MEDARBEJDER Når en ny medarbejder begynder, er der enten fokus på at få indhentet de opgaver, som den nye medarbejder er ansat til og som har været

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Forslag fra institutioner, foreninger mv.

Favrskov Kommune Budget 2016 Forslag fra institutioner, foreninger mv. Favrskov Kommune Budget 2016 Forslag fra institutioner, foreninger mv. Nr. Udfyldes af forslagsstiller: Forslagets navn Fastfrysning af takst på hovedret. Navn på institution / forening mv. Favrskov Mad

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013

Læs mere

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse

Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Personlig assistance til personer med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse Udgiver: De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008: Danske Handicaporganisationer) Redaktør: Charlotte Kirstine

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU

Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Myndighedsafdelingen Forslag til revideret kvalitetsstandard ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Maj 2012 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem lovgivningen,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma

Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Nov. 2014 2.udgave Ressourceforløb Center for Socialpsykiatri Impuls Kursuscenter og Cafe Aroma Impuls og Cafe Aroma er Center for Socialpsykiatris tilbud til borgere, der ønsker et tilpasset beskæftigelses

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Ydelseskatalog for Center for beskyttet beskæftigelse

Ydelseskatalog for Center for beskyttet beskæftigelse Ydelseskatalog for Center for beskyttet beskæftigelse Rammer og formål Lovgrundlag: Lov om Social Service 103 Kvalitetsstandard: Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 103 Formål: At tilbyde beskyttet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere