Præsentation af projekt Glad Mad

Transkript

1 3. maj 2010 Denne evaluering er udarbejdet af projektkonsulent Selena Forchhammer Thønnings og projektmedarbejder Kristine Pedersen, fra Videns-og Formidlingsenheden (VIFO), Kommunikationscentret i Hillerød kommune på foranledning af henvendelse fra Allerød Kommune. Præsentation af projekt Glad Mad Allerød Kommune har i perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2009 gennemført et udviklingsprojekt med det overordnede formål, at etablere et lokalt kommunalt beskæftigelsesprojekt for udviklingshæmmede eller lignende handicaps som et alternativ til de beskyttede værksteder, der findes andre steder. Konkret er rådhusets kantine blevet ændret fra at være privat drevet til kommunalt beskæftigelsestilbud. Dette er sket i tæt samarbejde med TV-Glad og Søren Gericke, der har god erfaring med at skabe indholdsrige og udviklende jobs til gruppen af mennesker med udviklingshæmning. Kommunikationscentret Skansevej 2 D 3400 Hillerød telefon fax EAN nr Side 1/1 I forbindelse med etableringen af kantinen som kommunens eget beskæftigelsestilbud oprettede kommunen en ny funktion i form af en tværgående jobkoordinator. Videns- og formidlingsenheden (VIFO) på Kommunikationscentret i Hillerød er blevet indkøbt som evaluator af denne funktion. Projektet er delvis finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen med kr. Arbejdsmarkedsstyrelsen er endvidere sammen med Allerød Kommune aftagere af evalueringen.

2 Ramme for evalueringen I Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsagn om tilskud til projektet, præciseres det, at der ønskes en uddybende beskrivelse af jobkoordinatorfunktionen, samt jobkoordinatorens rolle og resultater. 1 Efter aftale med Allerød Kommune er jobkoordinatorfunktionen blevet evalueret på følgende måde: Interview á 2 timers varighed med jobkoordinator Lotte Dahl Fokusgruppeinterview á ca. 1 times varighed med Pia og Jens Christian, begge udviklingshæmmede og ansat i kantinen Fokusgruppeinterview á ca. 1 times varighed med hhv. Chefkonsulent Gitte overgård fra Voksenrådgivningen, Erhvervsog beskæftigelseschef Birger Reuss Schmidt, kok i kantinen Bo Bjødstrup og kantinemedarbejder Tulle Indsamling af data i forhold til følgende succeskriterier, som Allerød Kommune opremser i deres projektansøgning: o Antal udviklingsplaner/jobplaner o Antal borgere, som jobkoordinator har besøgt o Antal borgere i kommunal beskyttet beskæftigelse o Antal borgere i job med løntilskud o Antal sager, hvor samarbejdspartnerne benytter den nye jobkoordinator funktion Gennemgang af eksisterende beskrivelser af jobkoordinatorens rolle, funktion og organisering Resultater I dag fungerer Glad Mad som en ordinær virksomhed under Mad og Måltider med plads til medarbejdere i hhv. beskyttet beskæftigelse, job med løntilskud og fleksjob. Kantinen har på evalueringstidspunktet to ansatte i beskyttet beskæftigelse, tre medarbejdere i job med løntilskud og en medarbejder i fleksjob. Derudover har kantinen fire ordinært ansatte medarbejdere. 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2007: Tilsagn om tilskud fra puljen Styrket indsats for personer med et handicap, FL Side 2/2

3 Kantinen har dagligt omkring 150 spisende gæster til frokost, hvilket er en stigning på 50% i forhold til før projektet og servicerer desuden møder, herunder byrådsmøder og receptioner samt leverer mad til diverse kulturelle arrangementer både indenfor og udenfor rådhuset. I forbindelse med ansøgningen om midler til gennemførelse af projektet opstillede Allerød Kommune 5 punkter vedrørende projektets målbare indsats. Derudover ønskede kommunen at gennemføre to tilfredshedsundersøgelser blandt hhv. de udviklingshæmmede i kantinen og øvrige medarbejdere på rådhuset. På evalueringstidspunktet kan følgende dokumenteres: Der er blevet udarbejdet 21 udviklingsplaner på borgere i beskyttet beskæftigelse Der er blevet gennemført opfølgninger på 21 borgere i beskyttet beskæftigelse Der er 21 borgere i kommunal beskyttet beskæftigelse. Heraf arbejder to borgere i kantinen på Allerød Rådhus. Der er 28 borgere i job med løntilskud. Heraf arbejder tre borgere i kantinen på Allerød Rådhus. Desuden arbejder en i fleksjob i kantinen. Jobkoordinator har i projektperioden samarbejdet med: o Jobcenteret om opfølgning og udarbejdelse af udviklingsplaner i forbindelse med borgere i job med løntilskud. I forbindelse med etablering af nye job med løntilskud, og i forbindelse med indstilling til kurser og efteruddannelse for borgere i beskyttet beskæftigelse. o Børn og Unge i sager med børn over 16 år angående deres ressourcer, potentialer og uddannelsesmuligheder o Kolleger i Voksenrådgivningen angående uddannelsesog beskæftigelsesmuligheder i forhold til de forskellige målgrupper under Voksenrådgivningen. Tilfredshedsundersøgelsen blandt hhv. de udviklingshæmmede i kantinen og øvrige medarbejdere på rådhuset, repræsenteres af de to gennemførte fokusgruppeinterview. Det ene med hhv. Pia og Jens Christian, som begge er udviklingshæmmede og ansat i kantinen, og det andet interview med Chefkonsulent Gitte overgård fra Voksenrådgivningen, Erhvervs- og Side 3/3

4 beskæftigelseschef Birger Reuss Schmidt, kok i kantinen Bo Bjødstrup og kantinemedarbejder Tulle. Resultater fra de to fokusgruppeinterviews Pia og Jens Christian beskriver kantinen som en rummelig og glad arbejdsplads, hvori der er en god balance mellem hensyntagen til den enkeltes vanskeligheder og kravet om effektivitet. Disse forhold og den gode stemning oplever begge som helt central for, at de trives i kantinen og kan yde den indsats i hverdagen, som produktionskravet i køkkenet kræver. Samværet med de øvrige kolleger og jobkoordinators støttende funktion har også en stor betydning. Samværet opleves ikke som problemfrit, for alle er meget forskellige, men både Pia og Jens Christian fremhæver i den forbindelse jobkoordinatorens støttende funktion. Hende kan man altid tale med, og hun kan hjælpe med at løse uoverensstemmelser og konflikter. Begge fremhæver endvidere, at de også oplever, at de har indflydelse på hverdagen, hvilket er med til at øge deres tilfredshed med arbejdet. De er ligeledes glade for, at blive spurgt til deres behov og ønsker til erhvervsretning og vil derfor gerne anbefale projektet til andre kommuner. Adspurgt om, hvor de er henne om fem år, svarer begge, at de er ansat i Allerød Kommune i kantinen. Chefkonsulent Gitte Overgård fra Voksenrådgivningen, Erhvervs- og Beskæftigelseschef Birger Reuss Schmidt, kok Bo Bjødstrup og kantinemedarbejder Tulle oplever, at oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen for det første har medført, at der er kommet fokus på et område, der tidligere har været nedprioriteret. Dette oplever alle som positivt. For det andet har funktionen medført mere kvalitet i sagsbehandlingen af udviklingshæmmede borgere i hhv. beskyttet beskæftigelse og job med løntilskud. Denne kvalitetsforbedring har ydermere medført en økonomisk gevinst fremkommet som et resultat af opfølgningen og i nogle sager tilpasning af tilbuddet til den enkelte borger. For det tredje har oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen, givet anledning til nye ideer, hvor af flere allerede er sat i gang. Endelig fremhæver alle fire, at kantinen og de udviklingshæmmede har øget stemningen blandt personalet på rådhuset. Deres glæde og anderledes arbejdstempo smitter af på de øvrige medarbejdere på en positiv måde, og minder en om de vigtige ting i livet- og arbejdslivet. Selvfølgelig skal der være tid til at stoppe op på gangen og høre en kollega fortælle om en oplevelse. Om den oplevede øgede rummelighed og tolerance kollegaerne imellem og overfor mennesker med udviklingshæmning også smitter af på det professionelle Side 4/4

5 plan i forhold til andre af kommunens borgere, er det endnu for tidligt at sige noget om. Alle fire repræsentanter betragter projekt Glad Mad som en succes. Dette begrundes med, at projektet udover resultaterne omkring jobkoordinatorfunktionen har bevist, at det er muligt for mennesker med udviklingshæmning at finde meningsfuld beskæftigelse på en ordinær arbejdsplads i samarbejde med ikke-handicappede. Kommentarer til resultaterne På grund af den nye lovgivning om STU uddannelse har mange borgere fået forlænget deres uddannelse med 1-2 år, før de kan gå videre i beskyttet beskæftigelse. Dette har forsinket indtaget af borgere i projektet, hvorfor indtaget er blevet lavere end forventet på ansøgningstidspunktet. Denne skævhed vil dog udligne sig selv i takt med, at borgerne færdiggør deres STU uddannelse. Beskrivelse af jobkoordinatorfunktionen For at sikre en tværgående koordinering og et fortløbende kommunalt fokus på borgernes udviklingspotentialer og muligheder oprettede Allerød Kommune stillingen som jobkoordinator. Jobkoordinatoreren skal: Sikre visitationen til alle former for beskyttet beskæftigelse i henhold til 103 Sikre årlige udviklingsplaner for de borgere fra Allerød Kommune, der allerede er i beskyttet beskæftigelse, og samarbejde med Jobcentret om bevilling af eventuelle kurser eller efteruddannelse. Følge den enkelte borger i systemet på tværs af organiseringen og helt ud på arbejdspladsen. Være bindeled mellem forvaltningsniveau, TV-Glad, kantinen og borgeren Derudover skal jobkoordinatoren i samarbejde med jobcentrets konsulenter: Etablere nye job med løntilskud (tidligere kaldet skånejobs) Udarbejde kontrakt med arbejdsgiveren vedrørende de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til den enkelte borger. Side 5/5

6 Bistå i forhold til afklaring og placering af borgeren i relevant beskæftigelse Desuden er jobkoordinatoren medlem af visitationsudvalget til STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Jobkoordinatorens uddannelse og særlige kompetencer Jobkoordinatoren er uddannet socialrådgiver og har dels særlig viden om forskellige handicapgruppers specifikke vanskeligheder, dels særlig viden om organisering og koordinering af komplekse og tværgående sagsforløb. Dette gør hende i stand til at supplere jobkonsulenternes viden og kompetencer, der typisk er rettet mod andre målgrupper og andre problemstillinger end dem, der kendetegner handicapområdet. Samtidig kan hun bidrage med stor ekspertise i forhold tværgående koordinering og samarbejde. I forbindelse med kommunalreformen blev skånejob/job med løntilskud flyttet fra det sociale område til Jobcentret. Området er derfor relativt nyt i Jobcenter sammenhænge, hvorfor et tværgående samarbejde mellem de to forvaltninger synes udbytterigt og frugtbart for alle parter. Helt specifikt har jobkoordinatoren i Allerød Kommune tillige en baggrund som kok, hvilket har bevirket, at hun også har kunnet varetage driftsmæssige opgaver i kantinen, opgaver der oprindeligt var tiltænkt køkkenchefen. Se senere en nærmere beskrivelse af jobkoordinatorens opgaver i kantinen. Uddybning af jobkoordinatorens funktion Visitation og opfølgning Jobkoordinatoren visiterer til alle former for beskyttet beskæftigelse i kommunen. Derudover har Allerød Kommune besluttet, at der skal ske en årlig opfølgning i forhold til kommunens borgere i beskyttet beskæftigelse. Dette sker for dels at sikre, at også denne gruppe gives mulighed for kontinuerlig udvikling af både faglige og personlige kompetencer samt mulighed for jobskifte, ligesom det er gældende for ansatte på ordinære vilkår. Dels for at se, om borgere i denne gruppe med det øgede fokus på deres ressourcer og potentialer, og tilbud om kurser og efteruddannelse på sigt kan komme til at varetage jobfunktioner, der i stigende grad ligner ordinære vilkår mere og mere. Først f.eks. job med løntilskud og dernæst fleksjob. Se beskrivelsen af tre-trins raketten senere. Den årlige opfølgning varetages af jobkoordinatoren. Opfølgningen består i at tale med både borger og evt. arbejdsgiver, hvis borgeren ønsker dennes tilstedeværelse, om borgerens trivsel, borgerens muligheder for Side 6/6

7 kompetenceudvikling og eventuelle justeringer i relation til arbejdsgange. Her drøftes og tages hensyn til borgerens specifikke vanskeligheder, behov og ønsker. Igennem opfølgningerne stiller kommunen krav til arbejdsgiverne om at have øget fokus på borgerens ressourcer og muligheder for kompetenceudvikling. Endelig har jobkoordinator en støttende funktion for både arbejdsgiver og arbejdstager, hvorfor arbejdsgiver til borgere i beskyttet beskæftigelse eller borgeren selv kan rette henvendelse til jobkoordinator ved opståede vanskeligheder, usikkerhed, længere tids sygdom, eller såfremt borgeren ikke møder på arbejde over en længere periode. Jobkoordinator kan således følge den enkelte borger i systemet på tværs af organiseringen og helt ud på arbejdspladsen. Udviklingsplaner I forbindelse med de årlige opfølgninger udarbejder jobkoordinator udviklingsplaner på alle kommunens borgere i beskyttet beskæftigelse. Udviklingsplanerne har til hensigt at sikre den enkelte borgers fortsatte udvikling og beskriver eks. aftaler med borger og evt. arbejdsgiver om borgerens ønsker i forhold til kurser, efteruddannelse, nye arbejdsopgaver eller helt andet job. Udviklingsplanerne udarbejdes en gang årligt. Tre-trins-raketten En central vision bag tilblivelsen- og designet af projektet er et ønske om, at gruppen af borgere i både beskyttet beskæftigelse og job med løntilskud får mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer, og på sigt kan varetage jobfunktioner mere lig ordinære vilkår og for nogens vedkommende på ordinære vilkår. Først beskyttet beskæftigelse, så job med løntilskud og endelig flex-job. Borgerne skal ikke fastholdes i samme arbejdsfunktion, men vedvarende udvikle deres kompetencer og kvalifikationer. Dette skal ske gennem den tættere opfølgning, de årlige udviklingsplaner med et øget fokus på borgerens ressourcer og muligheder samt tilbud om konkrete kurser og efteruddannelse. Denne trinvise opkvalificering kalder kommunen i daglig tale for tre-trins-raketten. Tiltagene omkring tre-trins-raketten er stadigvæk så nye, at der endnu ikke er kommet nogen borgere igennem. Jobkoordinatoren er dog opmærksom på i hvert fald to borgere, der er godt på vej. Side 7/7

8 Jobkoordinatoren som bindeled mellem forvaltningsniveau, TV-Glad, kantinen og borgeren Navnlig i forbindelse med opstart af projektet var der behov for en person, der kunne være bindeled mellem forvaltningsniveauet, Tv-Glad, borgerne og kantinen. Denne opgave var overvejende koordinerende og praktisk i forhold til at få mange ender til at mødes og gå op i en højere enhed. Det handlede f.eks. om etablering af projektorganisationen; hvem skulle være med og hvem er tovholder. Om placering og drift af kantinen; Hvor skulle kantinen forankres i organisationen, hvem skulle være øverste chef i forhold til det personalemæssige, hvem skulle stå for det regnskabsmæssige og hvem for den daglige drift af kantinen m.v.. Om samarbejdet med TV-Glad, der blandt andet indbefattede en uddannelsesperiode for både de udviklingshæmmede, det faste personale og jobkoordinatoren, og endelig skulle jobkoordinatoren finde frem til de borgere, der kunne være interesserede i ansættelse i kantinen. Samarbejdet mellem jobkoordinator og jobkonsulenterne i Jobcentret Etablering af nye job med løntilskud og udarbejdelse af kontrakt Allerød Kommune er opsøgende i forhold til at etablere nye job med løntilskud, så borgerne i denne målgruppe for flere muligheder for forskellig tilpasset beskæftigelse. Jobkoordinatoren varetager denne opgave i samarbejde med jobkonsulenterne fra Jobcentret. Ud over at etablere kontakt med potentielle arbejdsgivere, består opgaven i at klæde arbejdsgiverne på i forhold til, hvad det vil sige, at have en person med udviklingshæmning eller andre særlige vanskeligheder, f.eks. autisme eller ADHD ansat. Det fremgår af interviewet med jobkoordinator, at dette arbejde på sigt vil blive organiseret således, at der udarbejdes en bog for hver borger, som kan anvendes i ansættelsessituationer til at afstemme forventninger mellem arbejdsgiver og borger. Desuden vil der for hver ansættelsesaftale udarbejdes en kontrakt, der tager hensyn til den enkelte borgers særlige vanskeligheder og funktionsnedsættelser. Side 8/8

9 Afklaring og placering af borgeren i relevant beskæftigelse I alle sager om beskæftigelsestilbud skal jobkoordinator være med i afklaringsfasen. Dette har til formål at sikre, at jobkoordinatorens særlige viden om forskellige handicapgruppers specifikke vanskeligheder bidrager på en kreativ og innovativ måde i forhold til at sikre at borgerens ressourcer og kompetencer kommer bedst mulig i spil. På den måde forventer Allerød Kommune, at de samtidig kan fremme, at borgeren får det rigtige tilbud første gang Visitationsudvalget til STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) Ny Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov præciserer, at alle unge har ret til en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Jobkoordinatoren sidder med i visitationsudvalget til STU og kan på baggrund af sin særlige viden om forskellige handicapgruppers specifikke vanskeligheder bidrage til at vurdere, om ansøger falder indenfor målgruppen. Når den unge har afsluttet uddannelsen, er jobkoordinatoren med til at vurdere og pege på hvilken type beskæftigelse vedkommende kan tilbydes. Videreudvikling af funktionen på baggrund af erfaringer fra særligt jobkoordinatorens opsøgende arbejde Afprøvningen af jobkoordinatorfunktionen i projekt Glad Mad har givet anledning til, at Allerød Kommune er kommet med i et nyt projekt under Socialministeriet med titlen: Modelprojekt om beskyttet beskæftigelse. Her afprøver kommunen blandt andet idéen med en slags ambulancetjeneste. Det består i at formalisere arbejdsgivernes muligheder for at kontakte jobkoordinator med henblik på at få supervision og rådgivning i forhold til akut opståede problemer på arbejdspladsen eller usikkerheder i forbindelse med de ansatte i beskyttet beskæftigelse eller i job med løntilskud. Tiltaget vil organisere jobkoordinators støttende funktion for både arbejdsgiver og arbejdstager og har til hensigt at optimere samarbejdet mellem borgeren og arbejdspladsen samt forebygge konflikter og eventuelle potentielle uoprettelige uoverensstemmelser. Idéen med også at udarbejde en personlig bog for hver borger, som kan anvendes til f.eks. i ansættelsessituationer at afstemme forventninger mellem arbejdsgiver og borger, afprøves ligeledes i det nye projekt. Side 9/9

10 Endelig rummer det nye projekt en mulighed for, at jobkoordinator og jobkonsulent fra Jobcentret bliver efteruddannet i at kunne udføre jobpastest. Dette vil medføre en kortere sagsbehandlingstid, og øge trygheden hos borgeren, fordi testen udføres af en person, de kender i forvejen. Jobkoordinatorens rolle i dagligdagen i kantinen Den pædagogiske rolle I projektperioden har jobkoordinator på baggrund af sine kompetencer som handicapkoordinator haft en pædagogisk støttende rolle i forhold til både de fastansatte (det ordinært ansatte køkkenfaglige personale) og de udviklingshæmmede medarbejdere i daglig tale kaldet de glade. Denne støttende funktion har bestået i alt fra konfliktløsning medarbejderne i kantinen imellem over introduktion og oplæring af de udviklingshæmmede i nye opgaver, til konkret at assistere i køkkenet på lige fod med de andre i pressede situationer. Samtidig er hun meget bevidst om igennem sin pædagogiske rolle at fremme rummelighed og tolerance i kantinekulturen. Uden rummelighed og tolerance kan kantinen slet ikke fungere. Vi er alle sammen forskellige Medarbejderne i kantinen er meget forskellige i ordets bredeste forstand, og der kan nemt opstå konflikter og misforståelser. En del af den pædagogiske rolle handler om at klæde de fastansatte på til at håndtere det daglige samarbejde og samspil med de udviklingshæmmede. Der er f.eks. stor forskel på, hvordan ting skal siges til den enkelte. Og stor forskel i forhold til hvor den enkeltes ressourcer og vanskeligheder er. Samtidig skal driften fungere og der skal produceres god mad. Hver dag indledes af et morgenmøde, hvor opgaver fordeles og stemningen vurderes. Derudover deltager jobkoordinatoren i personalemøde for de fastansatte hver 14. dag. Er der problemstillinger, der ikke kan løses indenfor disse rammer, har jobkoordinator mulighed for at indkalde til ad hoc møder, hvor hun fungerer som mægler og konfliktløser. Side 10/10

11 Introduktion til og oplæring i nye opgaver Jobkoordinatoren lægger vægt på, at de udviklingshæmmede har deres egne opgaver og ansvarsområder, som de kan føle sig trykke ved og vokse ved. Samtidig skal der være mulighed for at prøve andre opgaver og ansvarsområder, når den udviklingshæmmede er parat til det. Introduktion til og oplæring i nye opgaver kan varetages af alle fastansatte, men ofte har det været jobkoordinatoren i kraft af hendes særlige viden om de udviklingshæmmede. Oplæringen foregår typisk som sidemandsoplæring, hvor jobkoordinatoren går med og samtidig vejleder og instruerer. Derefter udarbejder hun en slags tjekliste over opgaven, som den udviklingshæmmede kan støtte sig til så længe han/hun har behov for det. Jobkoordinator trækker i arbejdstøjet på lige fod med de andre Hver dag er struktureret og planlagt, men i tilfælde af sygdom eller f.eks. ferie, må de tilstedeværende være fleksible og se til, at de opgaver, der er mest presserende, bliver løst. I de situationer kan jobkoordinatoren også trække i arbejdstøjet og hjælpe, hvor der er behov. Rollen som driftkoordinator Jobkoordinatoren har på baggrund af sin uddannelse som kok, desuden haft rollen som driftkoordinator i kantinen. Driftkoordinatoren varetager kantinens økonomi, samt administrative opgaver såsom planlægning og koordinering af afholdelse af ferie, tiltag i forbindelse med sygdom, udarbejdelse af skemaer for alle produktionsområder i køkkenet samt skema for hver af de udviklingshæmmedes faste ugentlige arbejdsopgaver. Driftkoordinatoren har ikke opgaver i relation til kantinens lager eller indkøb af varer. Denne funktion varetages af kokken i samarbejde med de udviklingshæmmede. Jobkoordinators to forskellige roller i projektet henholdsvis den pædagogiske rolle og den driftorienterede rolle er resultatet af ydre omstændigheder kombineret med det faktum, at hun dels har en baggrund som socialrådgiver og handicapkoordinator og dels som kok. Oprindelig var funktionen som driftkoordinator ikke tiltænkt som en del af jobkoordinatorfunktion. Side 11/11

12 I den daglige virke i køkkenet overlapper de to funktioner dog ofte hinanden, og jobkoordinator oplevedes også af de udviklingshæmmede som både boss og en god støtte. Jobkoordinators forskellige kompetencer bevirker, at hun har øje for detaljer både i forhold til selve madproduktionen og i forhold til hvordan de udviklingshæmmede klarer opgaverne, og hvordan de trives med det. Dette dobbelte perspektiv fremmer sammenhængskræften i kantinedriften, og styrker både kantinens driftsikkerhed og stabilitet. Organisering af jobkoordinatorfunktionen Jobkoordinatoren har en tværgående funktion i Allerød Kommune og samarbejder derfor med flere forskellige forvaltningsdele. I projektperioden blev kantinen forankret under Voksenrådgivningen i Allerød Kommune og jobkoordinator blev ansat i projektet 30 timer om ugen som jobkoordinator og 7 timer om ugen i Voksenrådgivningen som handicapkoordinator (jobkoordinatorens tidligere funktion) Efter projektperiodens ophør er driften af kantinen blevet en selvstændig virksomhed Glad Mad under Mad og Måltider, der varetager driften af plejehjemskøkkenerne i Allerød Kommune. Jobkoordinator er ansat ti timer om ugen i funktionen som driftkoordinator i virksomheden Glad Mad, og i 27 timer som job- og handicapkoordinator under Voksenrådgivningen. Driftkoordinatorfunktionen varetager kantinens økonomi, samt administrative opgaver såsom vagtplaner, ferie og sygdom, men har ikke opgaver i relation til kantinens lager eller indkøb af varer. Denne funktion varetages af kokken i samarbejde med de udviklingshæmmede. Job- og handicapkoordinatorfunktionen indeholder de samme arbejdsopgaver, som hun har udført som jobkoordinator i projektperioden. Finansiering af jobkoordinatorfunktionen I projektperioden har jobkoordinatorfunktionen været finansieret af projektmidlerne. Målet har dog været, at funktionen på sigt bliver selvfinansierende. Dette er en realitet i dag. Udgiften til jobkoordinatoren finansieres i dag ved salg af beskyttet beskæftigelse både til egne borgere og til borgere fra andre kommuner, Side 12/12

13 samt besparelser på udgifter til hhv. opfølgning og rådgivning ved eksterne samarbejdspartnere. Derudover forventer kommunen en yderligere nettogevinst i form af større kvalitet i afklaring og valg af beskæftigelse til den enkelte, (dvs. ved at borgeren bevilliges den rigtige indsats første gang) samt på sigt, at flere bevæger sig igennem tre-trins-raketten mod beskæftigelse på stadig mere ordinær-lignende vilkår. /Bilag Side 13/13

14 Bilag Resumé af de to fokusgruppeinterview Interview med Pia og Jens Christian Pia er i job med løntilskud og har været ansat i kantinen, siden projektet startede. Pia har tidligere arbejdet ved et bibliotek i 15 år og fik stillingen i kantinen på Allerød Rådhus, fordi hun, efter at have hørt om projektet fra en veninde, selv rettede henvendelse. Pia arbejder fra kl i alle hverdage, og hendes faste arbejdsopgaver består i at deltage i salatproduktionen, stå ved kassen omkring frokost og gå med kaffevognen om eftermiddagen. Derudover hjælper hun, ligesom alle de øvrige ansatte medarbejdere, til ved den daglige opvask i køkkenet. Jens Christian er i beskyttet beskæftigelse og har været ansat i kantinen siden 5. maj Han har tidligere været ansat som cafémedarbejder på Rudersdal Aktivitets og Støttecenter i Birkerød. Jens Christian ønskede at prøve noget nyt og fik arbejde i kantinen gennem sin sagsbehandler. Han arbejder nu 15 timer om ugen. Jens Christians arbejdsopgaver består blandt andet i at dække borde i mødelokalerne og i kantinen, vaske kantinemedarbejdernes arbejdstøj og sørger på baggrund af sin funktion som lagerchef for at sætte varer på plads på lageret. Balancen mellem hensyntagen til den enkeltes vanskeligheder og kravet om effektivitet Kantinen er en ordinær virksomhed, og informanterne blev spurgt om, hvorvidt de på baggrund af produktionskravet i kantinen også oplevede, at der blev taget hensyn til deres vanskeligheder. Både Pia og Jens Christian synes, der bliver taget hensyn til den enkeltes vanskeligheder og særlige behov. F.eks. kan Jens Christian trække sig tilbage til vaskekælderen, hvis han har brug for lidt tid alene. Han skal blot huske at fortælle det til sine kollegaer, så de ved, hvor han er, når de skal bruge ham. På denne måde udvises der fleksibilitet i forhold til Jens Christians helt særlige behov samtidig med, at der stilles krav til ham som medarbejder. Ingen af informanterne synes, at de bliver overbeskyttet, hvilket af Pia begrundes med, at de f.eks. altid får klar besked, hvis de er for længe om at komme i gang med en arbejdsopgave, eller hvis de ikke har udført opgaven godt nok. Side 14/14

15 Samspillet mellem medarbejderne i kantinen I interviewet fremgår det tydeligt, at begge er meget glade for deres arbejde i kantinen og særligt for samværet med kollegerne. Samarbejdet mellem medarbejderne om arbejdsopgaverne i kantinen synes at være betinget af en rummelighed og fleksibilitet, som skal udvises af alle ansatte i kantinen. Jens Christian giver et eksempel på en hørehæmmet medarbejder i køkkenet, som kan blive sur på ham over, at han er svær at forstå. Dette bakkes op af Pia, som fortæller, at hun selv efterhånden har lært at forstå ham, og hun hjælper derfor ind i mellem som oversætter for de andre, indtil de har lært at forstå Jens Christian lige så godt. De ansatte bliver tilskyndet til og hjulpet med at tage højde for hinandens vanskeligheder og særlige behov. Pia og Jens Christian fortæller, at den støtte og opbakning, de får til dette fra jobkoordinatoren samt fra de andre fastansatte, er vigtig i forhold til, at det kan fungere. Produktionskravet i kantinen kan føre til spidsbelastninger, som indimellem giver anledning til konflikter mellem medarbejderne. I konfliktsituationer træder jobkoordinator til, såfremt medarbejderne ikke selv kan løse dem. Pia og Jens Christian henviser endvidere flere gange i interviewet til Lotte som boss og som en god støtte, hvilket synliggør jobkoordinators fremtrædende styrende og pædagogiske rolle i kantinen. Den uformelle, åbne og muntre tone i kantinen Både Pia og Jens Christian lægger stor vægt på den uformelle og muntre tone i køkkenet, som noget ganske særligt for deres arbejdsplads. Den samme varme, muntre og åbne tone er desuden meget tydelig i interviewsituationen, da de to medarbejdere under interviewet griner meget sammen, driller hinanden og er gode til at samarbejde om at besvare spørgsmålene. Begge oplever, at kantinen rummer plads til at grine og have det sjovt, selvom der er travlt. Den åbne tone og ikke mindst det at kunne håndtere den åbne tone er ligeledes et vigtigt aspekt af medarbejdernes kommunikation med hinanden i køkkenet. F.eks. understreger de, at det er vigtigt at kunne sige undskyld, og tage imod kritik. Jens Christian eksemplificerer det sidste med, at han ved han ikke må tage det tungt, når han får at vide, at han taler for højt. Den uformelle og muntre tilgang til kommunikationen understøttes endvidere af de arbejdsskemaer, Pia og Jens Christian viser under interviewet. Pias arbejdsskema har f.eks. overskriften Kassemester, Side 15/15

16 hvilket er hendes kælenavn eller skæve navn i køkkenet. Jens Christians skema har overskriften Hutilidut. Jens Christian tilføjer, at det er langt lettere for ham at huske de skæve navne, end at huske de rigtige navne. Hver medarbejder har et skævt navn. Disse er opstået nærmest af selv. Nogle af de ansatte har flere skæve navne. Hvert ansvarsområde i køkkenet har også et skævt navn, f.eks. hedder de forskellige partier i køkkenet hhv. Kong Gulerod for forberedelse af grønsagerne, Medaljen henviser til de arbejdsopgaver, der hører til morgenbuffeten, Varm kartoffel er de arbejdsopgaver, der hører til tilberedelsen af den varme mad og Tempelridder for opvasken. De skæve navne er med til at skabe fællesskab og synliggøre, at arbejdspladsen er anderledes end de fleste andre arbejdspladser og skal være anderledes. De øvrige ansatte på rådhuset Pia og Jens Christian nævner eksempler på både gode og mindre gode møder med de øvrige ansatte på Rådhuset. F.eks. har de oplevet gæster i kantinen, som har været sure over, at der manglede grøntsager i kantinens udbud. Eller ansatte, der bliver irriterede over, hvis det tager for lang tid at få penge tilbage, eller hvis de har svært ved at forstå, hvad Jens Christian siger. Det er dermed ikke alle ansatte på rådhuset, der udviser lige stor rummelighed og tolerance i forhold til de udviklingshæmmedes særlige vanskeligheder. Men generelt set oplever begge, at de fleste ansatte på rådhuset er meget søde. Jens Christian fortæller også, hvordan han har serveret kaffe og chokolade for borgmesteren, hvilket han godt kunne tænke sig at gøre oftere. Medindflydelse på egen hverdag og eget liv Pia og Jens Christian anser medindflydelse på egen hverdag og eget liv som det største udbytte, de har fået gennem deres ansættelse i kantinen. Alle dage på arbejdet indledes med morgenmøde mellem kl , hvor dagens opgaver og ansvarsområder fordeles. Begge fortæller, at dette morgenmøde giver dem god mulighed for medindflydelse på f.eks. deres arbejdsopgaver, hvilken mad, der skal serveres for kantinens gæster, hvad der skal købes ind etc. Jens Christian efterlyser dog flere møder og fortæller, at han gerne vil have endnu større indflydelse på den mad, der serveres i kantinen. Pia og Jens Christian understreger begge, at de er glade for, at de har haft mulighed for selv at vælge den virksomhed, de gerne vil arbejde i. De har Side 16/16

17 det indtryk, at det ordinære arbejdsmarked er stressende og er derfor glade for de mere rummelige og trygge arbejdsforhold i kantinen, der gør det muligt for dem at være på en ordinær arbejdsplads. Jens Christian fortæller endvidere, at han føler sig meget heldig over at arbejde tæt på sin bopæl. Begge glæder sig dagligt til at komme på arbejde og vil derfor gerne anbefale ordningen til andre kommuner. De pointerer dog, at ansættelserne skal foregå frivilligt. Det er vigtigt, at den enkelte brænder for at arbejde f.eks. i et køkken, hvis det er det, arbejdet indeholder. De er glade for at bo i en kommune, der giver udviklingshæmmede medindflydelse på eget liv, eller som de selv formulerer det: en kommune, som tænker på sådan nogle som os. På spørgsmålet om, hvor de arbejder om fem år, svarer begge, at de er ansat i Allerød Kommune i kantinen. Opsummering På baggrund af interviewet med de to udviklingshæmmedes ansatte beskrives kantinen som en rummelig arbejdsplads, hvori der er en balance mellem hensyntagen til den enkeltes vanskeligheder og kravet om effektivitet. Både de udviklingshæmmede, de ordinært ansatte samt de ansatte på rådhuset må udvise rummelighed og endelig synliggøres rummeligheden gennem den åbne og muntre tone mellem medarbejderne. Rummelighed i alle aspekter er derfor central for de to medarbejderes trivsel på en ordinær arbejdsplads, samt en betingelse for, at de kan yde den indsats i hverdagen, som produktionskravet i køkkenet kræver. Interview med Gitte Overgård, Birger Reuss Schmidt, Bo Bjødstrup og Tulle Øget fokus og mere kvalitet Med oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen er der er kommet fokus på et område, der tidligere har været nedprioriteret, hvilket alle oplever som værende positivt. Birger Reuss Schmidt pointerer, at jobkoordinatoren udfører et vigtigt socialt arbejde og er med til at synliggøre de ressourcer og muligheder, som den enkelte borgere med udviklingshæmning besidder. Derudover er der sket et kvalitativt løft i kommunens sagsbehandling af udviklingshæmmede borgere hhv. beskyttet beskæftigelse og job med løn tilskud. Dette skyldes blandt andet tiltaget omkring den årlige opfølgning og udarbejdelsen af udviklingsplaner med fokus på borgerens kompetencer og udviklingsmuligheder. Side 17/17

18 Gitte Overgård fortæller, at alle borgere i beskyttet beskæftigelse har fået et besøg af jobkoordinator, og der er blevet stillet spørgsmål, der aldrig tidligere er blevet stillet. Kommunen stiller nu krav til arbejdsgiverne, om at have fokus på borgernes udviklingsmuligheder, og de følger herefter op på, at det sker. Dette giver øgede muligheder for at enkelte borgere vil kunne flytte sig fra beskyttet beskæftigelse til job med løn tilskud eller fra job med løntilskud til fleksjob. Denne trinvise opkvalificering kalder deltagerne for tre-trins-raketten. Forvaltningens repræsentanter beskriver tre-trins-raketten som en central i visionen bag projektet. Opfølgningen har resulteret i, at jobkoordinator har opdaget borgere, der var i et tilbud, de ikke længere var berettigede til, eller som ikke længere var relevant for dem. I disse tilfælde er der sket en revurdering af beskæftigelsestilbuddet. På den måde har kommunen nu fået sikkerhed for, at dens borgere i beskyttet beskæftigelse eller i job med løntilskud er i det rette tilbud. Repræsentanterne oplever, at disse tiltag er blevet efterfulgt af øget tilfredshed hos borgerne. Endelig har oprettelsen af jobkoordinatorfunktionen haft en økonomisk effekt. Funktionen er i dag selvfinansierende. Se afsnittet om finansiering af jobkoordinatorfunktionen. Nye idéer og tiltag Afprøvningen af jobkoordinatorfunktionen har givet anledning til nye ideer, hvoraf flere allerede er sat i gang. Derudover ønsker kommunen at udvide projektet til andre områder i kommunen. Det kunne ifølge Gitte Overgård f.eks. være at ansætte udviklingshæmmede indenfor de ordinære virksomheder, der varetager kommunens grønne områder. Ligeledes har jobkoordinatorfunktionen medført et ønske om flere tværgående funktioner målrettet andre specifikke grupper af borgere f.eks. nævnes gruppen af borgere med ADHD. Indtil videre har Allerød Kommune dog ikke haft ressourcer til at igangsætte disse konkrete tiltag. Endelig betragter alle deltagerne projekt Glad Mad som en succes, fordi det desuden har bevist, at det er muligt for mennesker med udviklingshæmning at finde meningsfuld beskæftigelse på en ordinær arbejdsplads, i samarbejde med ikke-handicappede. Side 18/18

19 Kantinen set udefra Deltagerne er enige om, at projektet Glad Mad har medført et kvalitetsløft indenfor rådhusets fysiske rammer, fordi de ansatte nu har fået en engageret kantine, der fungerer godt og samtidig leverer spændende mad af god kvalitet. Deltagerne beskriver stemningen i kantinen som god, og at den smitter af på de øvrige medarbejdere på rådhuset. Gitte Overgård fortæller, at det er svært at være sur, når f.eks. medarbejderen ved kassen ikke ved, hvor mange penge hun skal give tilbage. Gitte Overgård mener også, at de udviklingshæmmede medarbejdere appellerer til, at man finder sine tolerante sider frem, der til tider kan være presset lidt i baggrunden på grund af travlhed i hverdagen. Hun har f.eks. oplevet, at måtte vente længe foran kaffemaskinen, mens den blev fyldt op af en medarbejder fra kantinen og måtte sige til sig selv: Jeg kommer for sent og hvad så? Det går nok. De udviklingshæmmede har et andet tempo end de øvrige ansatte på rådhuset, der i mødet med de udviklingshæmmede konfronteres med de begrænsninger deres egen oplevelse af at have travlt, giver dem. For Gitte Overgårds vedkommende har det medført, at hun ofte har stoppet op, og givet sig selv lov til at have mindre travlt. Birger Reuss Schmidt fortæller, at projekt Glad Mad har givet mere liv på rådhuset og en større arbejdsglæde. Han tænker, at de udviklingshæmmedes fælles tilnavn de glade er meget rammende, fordi de netop udstråler en glæde, som smitter af på de andre medarbejdere. Deltagerne oplever, at der er kommet større rummelighed og tolerance imellem kollegaerne, altså på individplan, og i forhold til holdningen til udviklingshæmmede. Men om denne større rummelighed og tolerance er smittet af på professionelt plan i forhold til andre af kommunens borgere, er endnu for tidligt at sige noget om. Kantinen set indefra Ifølge Bo Bjødstrup har ansættelsen af udviklingshæmmede i kantinen skabt synlighed omkring de udviklingshæmmede, fordi kommunens øvrige medarbejdere nu kan se og opleve de udviklingshæmmede og kan se, at denne gruppe mennesker også har muligheder for at bidrage til fællesskabet og få et godt liv. Han mener, at den skæve virksomhed får de øvrige ansatte til at tænke sig om en ekstra gang. Begge kantinens medarbejdere oplever de ansatte på rådhuset som meget tolerante. Der findes få sure bananer, som Bo formulerer det. Både Bo og Tulle trives med arbejdet i kantinen og med, at hver dag byder på nye overraskelser. Side 19/19

20 Bo fortæller, at man som ansat skal tænke meget på, hvordan man kommunikerer og prioriterer arbejdsrelaterede beskeder, fordi nogle af de udviklingshæmmede f.eks. kun forstår en besked ad gangen. Og mange gange må man give den samme besked flere gange. Det hører med. Tulle understreger, at det er vigtigt at være meget tålmodig. På samme måde må de ordinært ansatte medarbejdere ofte tænke kreativt, når en opgave eller en sammenhæng skal forklares. Bo fortæller eksempelvis om en medarbejder, som ikke kunne begribe, hvordan der kan gå to halve liter på en hel. For at illustrere dette måtte de indkøbe kvarte og halve mælk for at vise, hvor meget der går til en liter. Begge oplever, at de udviklingshæmmede trives i kantinen, bl.a. fordi det er meget svært at få dem til at gå hjem, når de har fri. Til spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne mener, at projekt Glad Mad kan overføres til andre kommuner, svarer de, at det først og fremmest handler om at have det rette menneskesyn. Det er ikke alle, man kan ansætte på en arbejdsplads, hvor medarbejderne også tæller udviklingshæmmede. Alle er endvidere enige om, at man skal have tid til pædagogik, og være åben overfor alle de sjove og skæve oplevelser, man bliver en del af ved at arbejde så tæt sammen med udviklingshæmmede. Skulle man overføre projektet til andre kommuner, er det ifølge Bo og Tulle vigtigt også at have fokus på de udviklingshæmmedes kompetenceudvikling, for, som kokken udtrykker det: de skal jo ikke bare sættes til at skrælle gulerødder. Side 20/20