Notat til rapport om social arv

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat til rapport om social arv"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Notat til rapport om social arv Niels Egelund Arbejdspapir 7 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Notat til rapport om social arv Niels Egelund, professor, dr.pæd. Danmarks Lærerhøjskole Dette notat bygger på de af forfatterens egne undersøgelser, hvori emnet social arv indgår. Der er tale om et projekt med to delundersøgelser af et problembørnsklientel, nærmere betegnet elever, der på grund af sociale og emotionelle problemer har gået på heldagsskole. Der er endvidere tale om longitudinelle undersøgelser, af blandet follow-back og follow-up design. Den ene undersøgelse er kvalitativ, den anden kvantitativ. 1. Forståelsen af begrebet social arv Inspirationen til at inddrage begrebet social arv i undersøgelsen kommer fra et sæt af svenske undersøgelser (Jonsson, 1967, Jonsson & Kälvesten, 1976). Sidstnævnte undersøgelse var helt ny, da design blev fastlagt og dataindsamling blev startet i egne undersøgelser. De svenske undersøgelser byggede overvejende på én teoretisk antagelse, nemlig at psykiske vanskeligheder transmitteres over flere generationer, og herefter går man bredspektret til værks og afsøger alle de traditionelle socialpsykologiske, socialpyskiatriske og psykopatologiske variabelområder over tre generationer. I egen undersøgelse er inspirationen brugt dels til at opsøge data fra tre generationer, dels til at inddrage såvel familiedynamiske som kulturelle forhold over et så bredt felt, som muligt. Hertil kommer de helt traditionelle demografiske forhold. Afsøgning af de internationale databaser i ERIC og Psychological Abstracts pegede på et beskedent antal undersøgelser, som designmæssigt muliggjorde sammenligning. Af disse er 8 fra petioden , og 9 er fra perioden (senere undersøgelser har ikke øvet indflydelse på design og fortolkning af resultater fra egen undersøgelse). Det gennemgående træk i disse undersøgelser er, at barn-forældre-behandler relationerne har en betydelig prædiktionsværdi for behandlingsudfaldet i forbindelse med et heldagsskoleophold. De nævnte tidligere undersøgelser, eget projekt bygger på, peger på behovet for bredde i dataindsamlingen. For at få opbygget en forståelsesramme for denne bredspektrethed anvendtes en systemteoretisk ramme, inden for hvilken der igen blev opereret med en økologisk model, bestående af tre overlappende og interrelaterede områder, som igen rummer en række elementer. Den økologiske models områder og elementer er: Miljøforhold - Social-kulturel baggrund - Boligmiljø - Stress og kriser - Svangerskabs- og fødselskomplikationer - Kontaktskift og institutionsophold - Søskendeforhold 1

3 Individforhold - Psykopatologiske træk - Udviklingsforløb - Intelligens - Faglige og sociale vanskeligheder - Emotionelle vanskeligheder Interpersonelle forhold - Opdragelsesmønstre - Oplevelse af succes/selvrealisering - Holdninger til skolegang - Holdninger til rådgivere - Ægteskabelige relationer - Sociale relationer i skole og fritid Behov for yderligere forskning Med hensyn til behovet for yderligere forskning på feltet vil jeg pege på, at en yderligere kvalitativ uddybning af de relationer, de to egne undersøgelser har peget på, er af betydning. Min egen forskningsinteresse har imidlertid bevæget sig i en noget anden retning. 2. Undersøgelsernes resultater Den første undersøgelse, der blev godkendt som en licentiatafhandling (Egelund, 1982a,b), var en rent kvalitativ analyse af processerne i forbindelse med fire udvalgte heldagsskoleelevers forløb. Afhandlingen (Egelund, 1982a) er ikke offentligt tilgængelig, da der indgår fortroligt kasuistisk materiale, men en kort og anonymiseret version er offentliggjort (Egelund, 1982b). Udvælgelsen af de fire elever var baseret på principper om informationsmaksimering, og der var valgt to elever med udadrettede problemer og to elever med indadrettede problemer. Af hver af disse to elever var der en, hvor interventionen var lykkedes, og en, hvor den ikke var lykkedes. Ved lykkedes forstås, at eleven havde fået behandlet sine adfærdsproblemer således, at en reintegration i en almindelig folkeskoleklasse var opnået. Resultaterne pegede for det første på, at forældreholdninger og forældres personlighed sammen med de øvrige opvækstvilkår influerer på børnenes opvækst og skolegang. Negativ oplevelse af egen skolegang og psykopatologiske træk hos forældrene skaber rammer for både udvikling af psykopatologiske træk hos børnene og dårlige skoleadfærd. Samtidig er der den stærk interaktion med heldagsskolens særlige arbejdsform - det tætte samarbejde om opdragelses- og skolenormer - der gør, at en relativt kraftig ophobning af psykopatologiske træk og negativ holdning til skole hos forældrene kontraindicerer et ophold på en heldagsskole. Et særligt problem udgør konstellationen neurotisk mor/karakterafvigende far, idet denne synes at rumme en homeostatisk mekanisme, som er vanskelig at bryde. 2

4 Andet hovedresultat var, at der kunne konstateres at være en række alvorlige mangler i samarbejdet mellem skolesystem/socialsystem/hjem - mangler der helt overvejende bygger på mangelfuld kommunikation mellem det ofte meget store antal professionelle og mellem systemerne og hjemmene. Den kvalitative undersøgelses resultater fra fire forløb kan selvfølgelig ikke generaliseres, men har først og fremmest værdi ved at belyse de dynamiske processer i samspillet forældre-barn-skole. Endvidere kunne det påpeges, at en solid pædagogisk og psykologisk teoretisk fundering af interventionen er af betydning for at kunne forstå de elementer, der indgår i processen. Den anden undersøgelse, der er publiceret i en doktordisputats (Egelund, 1990), er rent kvantitativ undersøgelse, som skulle undersøge mulighederne for at forudsige behandlingsudfaldet ved hjælp af variable fra tiden inden og under behandling - variable som er afledt af den teoretiske model. De prædiktive analyser gennemførtes først som bivariate anlyser, dernæst under multivariate kontrolanalyser, hvor hver enkelt variabel er indgået i en regression med faste samkøringsvariable. Herpå er de signifikante og stabile variable fra kontrolanalyserne inddraget i multiple regressionsanalyser og diskriminantanalyser, hvor større undersøgelsesområder er søgt dækket. De variable, der herefter er signifikante, er delt op i formodede kausale og formodede epifænomenale, hvorefter de formodede kausale er analyseret samlet. Til slut er også de formodede epifænomenale variable inddraget. Den samlede multivariate analyse af variable med formodet primær kausal relation viser, at tre variable tilsammen forklarer 63% af variationen i den afhængige variabel (behandlingsresultatet). Farforældrenes boligmiljø (og dermed det miljø, fædrene er opvokset i) er den mest betydningsfulde med en forklaret variation på 19%. Herefter kommer neurotiske træk hos mødre med en forklaret variation på 10% og fædres holdning til egen skolegang på 7%. Diskriminantanalysen giver en korrekt klassifikation for 89% af eleverne. Når både signifikante variable med formodet primær kausal relation og variable med formodet epifænomenal relation inddrages, opnås den bedste forklarende model igen at omfatte tre variable. Ialt forklares 68% af variationen. De tre variable i modellen og deres respektive forklaringsandele er neurotiske træk hos mødre (10%), fædres holdning til skolegang (7%) og elevernes evne til fuldførelse af krav (5%). I diskriminantanalysen klassificeres 97% af eleverne korrekt. Sammen kan resultaterne fra den kvalitative undersøgelse og fra den kvantitative undersøgelse fortolkes derhen, at da heldagsskolen bygger på et samarbejde med hjemmene om krav i relation til adfærd og faglighed i skolen, er det en betingelse for succes, at forældrene har en kulturel og skolemæssig baggrund, der ligner skolens norm, samt fravær af personlighedstræk/psykopatologi, som griber ind i og forhindrer, at forældrene kan adoptere skolens krav. 3. Policy anbefalinger Undersøgelserne retter sig ikke direkte mod at afbøde virkningerne af social arv, forstået som en primær prævention. I stedet ser undersøgelserne på forhold, der er af betydning for heldagsskolernes praksis, dels med henblik på visitationen til skolerne, hvor forhold der kontraindicerer et ophold må tages i betragtning, dels med henblik på skolernes pædagogiske indsats, hvor især skole-hjem 3

5 samarbejdet er i fokus. Der er her tale om en tertiær intervention. Antallet af heldagsskoler ved første publicering var 10, og det er steget til i dag at ligge omkring 75, og resultaterne fra undersøgelsen er udbredt via heldagsskoleforeningens arbejde. En anden anbefaling er af forskningsmetodologisk karakter. De fremgår af Egelund (1990, p.279): Ud fra undersøgelsen kan konkluderes, at det kan lade sig gøre at identficere en række variable, der kan forudsige de 46 elevers tilpasning i skolesystemet flere år efter et heldagsskoleophold. Disse variable har en teoretisk og empirisk relation til generelle udviklingsvilkår. En relation til generelle kår er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at have prædiktiv værdi. En sådan opnås først, hvor der er en økologisk sammenhæng med interventionsform og børnenes liv i øvrigt. Hvor ligefremt dette end kan lyde, er det dog ikke noget givet. Videnskabshistorisk har interessen oftest ligget på simple og kendte screeningsværktøjer samt almindelige demografiske variable, som ikke i særlig grad er sammenkædet med udviklingspsykologisk, socialpsykologisk og klinisk psykologisk teori. De fleste undersøgelser går ud fra, at flere forhold har samtidig indflydelse. Et sådant udgangspunkt fordrer en multivariat analysemodel, og indeværende projekt demonstrerer værdien af en sådan. 4. Andre relevante danske og udenlandske undersøgelser Nævnt oven for og refereret i næste punkt. 5. Referencer, datamateriale og analysemetode Referencer Applebaum, A.S. & Tuma, J.M.: The relationship of the WISC-R to academic achievement in a clinical population. Journal of Clinical Psychology.1982,38, Beanen, R.S., Glenwik, D.S., Stephens, M.A.P., Neyhaus, S.M. & Mowrey, J.D.: Predictors of child and family outcome in a psychoeducational day school program. Behavioral Disorders,1986,11, Dyke, S.: Referral and assessment for psychotherapy in a school for children with emotional and behavioral disorders. Journal of Child Psychotherapy.1985,11, Egelund, N.: Observationsundervisning på heldagsskole. Licentiatafhandling. Danmarks Lærerhøjskole. 1982a. Egelund, N.: Sørgelige mangler i samarbejdet skole, hjem og socialsystem. Uddannelse, 1982,15, Egelund, N.: Prædiktion af interventionsudfald for 46 elevers ophold på heldagsskole - en multivariat, systemorienteret efterundersøgelse. Pædagogisk Psykologisk Forlag, Hørsholm,

6 Freedman, M.: Day treatment for emotionally disturbed adolescents: Follow-up and analysis of the effect of placement.school Psychology Review.1982,11, Jonsson, G.: Delinquent boys, their parents and grandparents. Acta Psychiatrica Scandinavica, Supplementum 195, Jonsson, G. & Kälvesteen, A.L.: 222 Stockholmspojkar. Monografier utgivna af Stockholms Kommunalförvaltning. Almqvist & Wiksell, Stockholm, 1976 Munson, R.F. & LaPaille, K.: Personality tests as predictor of success in a residental treatment center. Adolescence,1984,19, Prentice-Dunn, S., Wilson, D.R. & Lymann, R.D.: Client factors related to outcome in a residental and day treatment program for children. Journal of Clinical and Child Psychology,1981,10, Schneider, B.H.: Predictors of post-intervention community adjustment for emotional disturbed elementary school students. Journal of Clinical and Child Psychology,1982,12, Schneider, B.H. & Burne, B.M.: Predictors of successful transition from self-contained special education to regular class settings. Psychology in the Schools.1984,21, Tuber, S.B.: Children s Rorschach scores as predictors of later adjustment. Journal of Consulting and Clinical Psychology.1983,51, Datamateriale 46 elever, som i perioden har gået på en heldagsskole med henblik på behandling for sociale og emotionelle problemer. Data er indsamlet via eksisterende registre - journaler fra socialforvaltning, skolepsykologisk kontor, heldagsskoler, børnepsykiatrisk afdeling - og via 9 interviews for hver elev. Der er tale om interviews med eleven, forældrene, lærere fra før under, og efter heldagsskoleopholdet, psykolog, socialrådgiver. Endelig er elevernes placering i skolesystemet fulgt op indtil elevernes afslutning af den undervisningspligtige periode. Oplysningerne er kodet i operationaliserede kategorier før kvantitativ behandling, mens de er anvendt i den originale form ved kvalitativ behandling. 5

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale Niels Egelund, professor, DPU Medlem af Kvalitetsgruppen og Børnerådet Randers, 5. august 2008 1 1 Forskellige former for førskolepædagogik Der

Læs mere

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet? Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juni 2010-11 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG

BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 DESIGN OG METODE- BILAG BILAG 2 DESIGN OG METODEBILAG INDHOLD Design- og metodebilag Error! Bookmark not defined.1 1.1 Forskningsdesign

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING Adfærdsvidenskab en vej til bedre regulering Fredag den 24. november 2017 inviterer Erhvervsministeriet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Klassificering af overgreb

Klassificering af overgreb Klassificering af overgreb ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013 Hvad ved vi? 2 Klassificering hvad er problemet? I forskellige

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

LÆRERPERSONLIGHEDENS BETYDNING FOR OPLEVELSEN AF ELEVERNES ADFÆRD

LÆRERPERSONLIGHEDENS BETYDNING FOR OPLEVELSEN AF ELEVERNES ADFÆRD LÆRERPERSONLIGHEDENS BETYDNING FOR OPLEVELSEN AF ELEVERNES ADFÆRD HISTORISK BLIK Witty (1947): Personality is important in teaching effectiveness. But what aspects are of most importance? Getzels & Jackson

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen

Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen Birgit Willum, pædagogisk konsulent Langagerskolen Hvad har vi hørt om TEACCH Umoderne! Det bruger man ikke mere? De lærer jo ikke at være sammen med andre på den måde Virker det? Ufleksibelt og besværligt!

Læs mere

Monitoreringsrapport DUÅ

Monitoreringsrapport DUÅ Monitoreringsrapport DUÅ Monitorering af De Utrolige År (DUÅ) Data indsamlet fra 2006 til 2014 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport DUÅ... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

ROK. QTI - Fra koncept til software ERFARINGER FRA ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET

ROK. QTI - Fra koncept til software ERFARINGER FRA ROK RELATIONSKOMPETENCE OG KLASSELEDELSE I GYMNASIET QTI - Fra koncept til software ERFARINGER FRA Rolf Lyneborg Lund PhD stipendiat AAU, Sociologi Ekstern Lektor AU, CUDIM Forskningsleder Ph.d. Adjunkt. Lea Lund CUDIM, AU. Hvem er jeg? PhD-stipendiat i

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU).

Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Juni/2. oktober 2009 Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). Martin D. Munk og Peter Skov Olsen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Centre for Mobility Research 1 Resumé Rapporten

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Opvækst, forældre, kognitiv og lig udvikling Anders Holm, Professor Sociologisk Institut, Københavns Universitet Og SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Ministeriet for Børn Ligestilling Integration

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen 19 TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen Udenlandske test ILLUSTRATION: LISBETH CHRISTENSEN på dansk grund Der vil kunne rettes kritik mod danske psykologer, hvis de vurderer danskeres testpræstationer på

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

DEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN

DEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN DEBATMØDE 8 Styr på folkeskolens resultater FAGLIG OG ØKONOMISK STYRING AF FOLKESKOLERNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 9 JANUAR 2015 OVERSIGT Den generelle sammenhæng mellem ressourcer og resultater i skolen

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Projekt lærebog: Resiliensprocesser hos udsatte børn og unge" 1. Beskriv kort projektets

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen. 1. september 2011

Vejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen. 1. september 2011 Vejledende karakterbeskrivelse for Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 studieordningen 1. september 2011 Indledning....3 Niveaumodellen....4 Fagkrav og eksamenspræstationer....5 Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen...5

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere