Notat til rapport om social arv

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Notat til rapport om social arv Niels Egelund Arbejdspapir 7 om social arv August 1999 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 Notat til rapport om social arv Niels Egelund, professor, dr.pæd. Danmarks Lærerhøjskole Dette notat bygger på de af forfatterens egne undersøgelser, hvori emnet social arv indgår. Der er tale om et projekt med to delundersøgelser af et problembørnsklientel, nærmere betegnet elever, der på grund af sociale og emotionelle problemer har gået på heldagsskole. Der er endvidere tale om longitudinelle undersøgelser, af blandet follow-back og follow-up design. Den ene undersøgelse er kvalitativ, den anden kvantitativ. 1. Forståelsen af begrebet social arv Inspirationen til at inddrage begrebet social arv i undersøgelsen kommer fra et sæt af svenske undersøgelser (Jonsson, 1967, Jonsson & Kälvesten, 1976). Sidstnævnte undersøgelse var helt ny, da design blev fastlagt og dataindsamling blev startet i egne undersøgelser. De svenske undersøgelser byggede overvejende på én teoretisk antagelse, nemlig at psykiske vanskeligheder transmitteres over flere generationer, og herefter går man bredspektret til værks og afsøger alle de traditionelle socialpsykologiske, socialpyskiatriske og psykopatologiske variabelområder over tre generationer. I egen undersøgelse er inspirationen brugt dels til at opsøge data fra tre generationer, dels til at inddrage såvel familiedynamiske som kulturelle forhold over et så bredt felt, som muligt. Hertil kommer de helt traditionelle demografiske forhold. Afsøgning af de internationale databaser i ERIC og Psychological Abstracts pegede på et beskedent antal undersøgelser, som designmæssigt muliggjorde sammenligning. Af disse er 8 fra petioden , og 9 er fra perioden (senere undersøgelser har ikke øvet indflydelse på design og fortolkning af resultater fra egen undersøgelse). Det gennemgående træk i disse undersøgelser er, at barn-forældre-behandler relationerne har en betydelig prædiktionsværdi for behandlingsudfaldet i forbindelse med et heldagsskoleophold. De nævnte tidligere undersøgelser, eget projekt bygger på, peger på behovet for bredde i dataindsamlingen. For at få opbygget en forståelsesramme for denne bredspektrethed anvendtes en systemteoretisk ramme, inden for hvilken der igen blev opereret med en økologisk model, bestående af tre overlappende og interrelaterede områder, som igen rummer en række elementer. Den økologiske models områder og elementer er: Miljøforhold - Social-kulturel baggrund - Boligmiljø - Stress og kriser - Svangerskabs- og fødselskomplikationer - Kontaktskift og institutionsophold - Søskendeforhold 1

3 Individforhold - Psykopatologiske træk - Udviklingsforløb - Intelligens - Faglige og sociale vanskeligheder - Emotionelle vanskeligheder Interpersonelle forhold - Opdragelsesmønstre - Oplevelse af succes/selvrealisering - Holdninger til skolegang - Holdninger til rådgivere - Ægteskabelige relationer - Sociale relationer i skole og fritid Behov for yderligere forskning Med hensyn til behovet for yderligere forskning på feltet vil jeg pege på, at en yderligere kvalitativ uddybning af de relationer, de to egne undersøgelser har peget på, er af betydning. Min egen forskningsinteresse har imidlertid bevæget sig i en noget anden retning. 2. Undersøgelsernes resultater Den første undersøgelse, der blev godkendt som en licentiatafhandling (Egelund, 1982a,b), var en rent kvalitativ analyse af processerne i forbindelse med fire udvalgte heldagsskoleelevers forløb. Afhandlingen (Egelund, 1982a) er ikke offentligt tilgængelig, da der indgår fortroligt kasuistisk materiale, men en kort og anonymiseret version er offentliggjort (Egelund, 1982b). Udvælgelsen af de fire elever var baseret på principper om informationsmaksimering, og der var valgt to elever med udadrettede problemer og to elever med indadrettede problemer. Af hver af disse to elever var der en, hvor interventionen var lykkedes, og en, hvor den ikke var lykkedes. Ved lykkedes forstås, at eleven havde fået behandlet sine adfærdsproblemer således, at en reintegration i en almindelig folkeskoleklasse var opnået. Resultaterne pegede for det første på, at forældreholdninger og forældres personlighed sammen med de øvrige opvækstvilkår influerer på børnenes opvækst og skolegang. Negativ oplevelse af egen skolegang og psykopatologiske træk hos forældrene skaber rammer for både udvikling af psykopatologiske træk hos børnene og dårlige skoleadfærd. Samtidig er der den stærk interaktion med heldagsskolens særlige arbejdsform - det tætte samarbejde om opdragelses- og skolenormer - der gør, at en relativt kraftig ophobning af psykopatologiske træk og negativ holdning til skole hos forældrene kontraindicerer et ophold på en heldagsskole. Et særligt problem udgør konstellationen neurotisk mor/karakterafvigende far, idet denne synes at rumme en homeostatisk mekanisme, som er vanskelig at bryde. 2

4 Andet hovedresultat var, at der kunne konstateres at være en række alvorlige mangler i samarbejdet mellem skolesystem/socialsystem/hjem - mangler der helt overvejende bygger på mangelfuld kommunikation mellem det ofte meget store antal professionelle og mellem systemerne og hjemmene. Den kvalitative undersøgelses resultater fra fire forløb kan selvfølgelig ikke generaliseres, men har først og fremmest værdi ved at belyse de dynamiske processer i samspillet forældre-barn-skole. Endvidere kunne det påpeges, at en solid pædagogisk og psykologisk teoretisk fundering af interventionen er af betydning for at kunne forstå de elementer, der indgår i processen. Den anden undersøgelse, der er publiceret i en doktordisputats (Egelund, 1990), er rent kvantitativ undersøgelse, som skulle undersøge mulighederne for at forudsige behandlingsudfaldet ved hjælp af variable fra tiden inden og under behandling - variable som er afledt af den teoretiske model. De prædiktive analyser gennemførtes først som bivariate anlyser, dernæst under multivariate kontrolanalyser, hvor hver enkelt variabel er indgået i en regression med faste samkøringsvariable. Herpå er de signifikante og stabile variable fra kontrolanalyserne inddraget i multiple regressionsanalyser og diskriminantanalyser, hvor større undersøgelsesområder er søgt dækket. De variable, der herefter er signifikante, er delt op i formodede kausale og formodede epifænomenale, hvorefter de formodede kausale er analyseret samlet. Til slut er også de formodede epifænomenale variable inddraget. Den samlede multivariate analyse af variable med formodet primær kausal relation viser, at tre variable tilsammen forklarer 63% af variationen i den afhængige variabel (behandlingsresultatet). Farforældrenes boligmiljø (og dermed det miljø, fædrene er opvokset i) er den mest betydningsfulde med en forklaret variation på 19%. Herefter kommer neurotiske træk hos mødre med en forklaret variation på 10% og fædres holdning til egen skolegang på 7%. Diskriminantanalysen giver en korrekt klassifikation for 89% af eleverne. Når både signifikante variable med formodet primær kausal relation og variable med formodet epifænomenal relation inddrages, opnås den bedste forklarende model igen at omfatte tre variable. Ialt forklares 68% af variationen. De tre variable i modellen og deres respektive forklaringsandele er neurotiske træk hos mødre (10%), fædres holdning til skolegang (7%) og elevernes evne til fuldførelse af krav (5%). I diskriminantanalysen klassificeres 97% af eleverne korrekt. Sammen kan resultaterne fra den kvalitative undersøgelse og fra den kvantitative undersøgelse fortolkes derhen, at da heldagsskolen bygger på et samarbejde med hjemmene om krav i relation til adfærd og faglighed i skolen, er det en betingelse for succes, at forældrene har en kulturel og skolemæssig baggrund, der ligner skolens norm, samt fravær af personlighedstræk/psykopatologi, som griber ind i og forhindrer, at forældrene kan adoptere skolens krav. 3. Policy anbefalinger Undersøgelserne retter sig ikke direkte mod at afbøde virkningerne af social arv, forstået som en primær prævention. I stedet ser undersøgelserne på forhold, der er af betydning for heldagsskolernes praksis, dels med henblik på visitationen til skolerne, hvor forhold der kontraindicerer et ophold må tages i betragtning, dels med henblik på skolernes pædagogiske indsats, hvor især skole-hjem 3

5 samarbejdet er i fokus. Der er her tale om en tertiær intervention. Antallet af heldagsskoler ved første publicering var 10, og det er steget til i dag at ligge omkring 75, og resultaterne fra undersøgelsen er udbredt via heldagsskoleforeningens arbejde. En anden anbefaling er af forskningsmetodologisk karakter. De fremgår af Egelund (1990, p.279): Ud fra undersøgelsen kan konkluderes, at det kan lade sig gøre at identficere en række variable, der kan forudsige de 46 elevers tilpasning i skolesystemet flere år efter et heldagsskoleophold. Disse variable har en teoretisk og empirisk relation til generelle udviklingsvilkår. En relation til generelle kår er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at have prædiktiv værdi. En sådan opnås først, hvor der er en økologisk sammenhæng med interventionsform og børnenes liv i øvrigt. Hvor ligefremt dette end kan lyde, er det dog ikke noget givet. Videnskabshistorisk har interessen oftest ligget på simple og kendte screeningsværktøjer samt almindelige demografiske variable, som ikke i særlig grad er sammenkædet med udviklingspsykologisk, socialpsykologisk og klinisk psykologisk teori. De fleste undersøgelser går ud fra, at flere forhold har samtidig indflydelse. Et sådant udgangspunkt fordrer en multivariat analysemodel, og indeværende projekt demonstrerer værdien af en sådan. 4. Andre relevante danske og udenlandske undersøgelser Nævnt oven for og refereret i næste punkt. 5. Referencer, datamateriale og analysemetode Referencer Applebaum, A.S. & Tuma, J.M.: The relationship of the WISC-R to academic achievement in a clinical population. Journal of Clinical Psychology.1982,38, Beanen, R.S., Glenwik, D.S., Stephens, M.A.P., Neyhaus, S.M. & Mowrey, J.D.: Predictors of child and family outcome in a psychoeducational day school program. Behavioral Disorders,1986,11, Dyke, S.: Referral and assessment for psychotherapy in a school for children with emotional and behavioral disorders. Journal of Child Psychotherapy.1985,11, Egelund, N.: Observationsundervisning på heldagsskole. Licentiatafhandling. Danmarks Lærerhøjskole. 1982a. Egelund, N.: Sørgelige mangler i samarbejdet skole, hjem og socialsystem. Uddannelse, 1982,15, Egelund, N.: Prædiktion af interventionsudfald for 46 elevers ophold på heldagsskole - en multivariat, systemorienteret efterundersøgelse. Pædagogisk Psykologisk Forlag, Hørsholm,

6 Freedman, M.: Day treatment for emotionally disturbed adolescents: Follow-up and analysis of the effect of placement.school Psychology Review.1982,11, Jonsson, G.: Delinquent boys, their parents and grandparents. Acta Psychiatrica Scandinavica, Supplementum 195, Jonsson, G. & Kälvesteen, A.L.: 222 Stockholmspojkar. Monografier utgivna af Stockholms Kommunalförvaltning. Almqvist & Wiksell, Stockholm, 1976 Munson, R.F. & LaPaille, K.: Personality tests as predictor of success in a residental treatment center. Adolescence,1984,19, Prentice-Dunn, S., Wilson, D.R. & Lymann, R.D.: Client factors related to outcome in a residental and day treatment program for children. Journal of Clinical and Child Psychology,1981,10, Schneider, B.H.: Predictors of post-intervention community adjustment for emotional disturbed elementary school students. Journal of Clinical and Child Psychology,1982,12, Schneider, B.H. & Burne, B.M.: Predictors of successful transition from self-contained special education to regular class settings. Psychology in the Schools.1984,21, Tuber, S.B.: Children s Rorschach scores as predictors of later adjustment. Journal of Consulting and Clinical Psychology.1983,51, Datamateriale 46 elever, som i perioden har gået på en heldagsskole med henblik på behandling for sociale og emotionelle problemer. Data er indsamlet via eksisterende registre - journaler fra socialforvaltning, skolepsykologisk kontor, heldagsskoler, børnepsykiatrisk afdeling - og via 9 interviews for hver elev. Der er tale om interviews med eleven, forældrene, lærere fra før under, og efter heldagsskoleopholdet, psykolog, socialrådgiver. Endelig er elevernes placering i skolesystemet fulgt op indtil elevernes afslutning af den undervisningspligtige periode. Oplysningerne er kodet i operationaliserede kategorier før kvantitativ behandling, mens de er anvendt i den originale form ved kvalitativ behandling. 5