UNDERSØGELSE AF DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ BLANDT SOCIALRÅDGIVERE I SØNDERJYLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ BLANDT SOCIALRÅDGIVERE I SØNDERJYLLAND"

Transkript

1 MOGENS AGERVOLD UNDERSØGELSE AF DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ BLANDT SOCIALRÅDGIVERE I SØNDERJYLLAND PRIAM RAPPORT 1:05 PSYKOLOGISK INSTITUT 05 AARHUS UNIVERSITET

2 Copyright Mogens Agervold Rapporten må ikke citeres eller kopieres uden forfatterens tilladelse. Århus 05 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 SCREENINGSVÆRKTØJET 7 BESVARELSE OG BESVARELSESPROCENT 9 BAGGRUNDSOPLYSNINGER Baggrundsdata Bekymringer i arbejdet 12 DE PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTORER 14 Fysisk arbejdsmiljø, arbejdspres og krav 15 Kontrol, medbestemmelse, ledelse og opgaveklarhed 15 Social kontakt, klima og mobning 17 Personlig udvikling og arbejdets centralitet 18 Social støtte og oplevede handlemuligheder 18 AT ARBEJDE MED MENNESKER Klienten 21 Sagen 23 Sagsbehandleren 29 STRESS OG BELASTNINGER 33 ARBEJDSBELASTNINGER OG STRESS 35 3

4 HAR KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCE EN FOREBYGGENDE EFFEKT IMOD STRESS? 37 SAMLET OVERBLIK 42 KONKLUSION 44 LITTERATUR 46 4

5 INDLEDNING Denne undersøgelse har tjent to formål: dels at danne baggrund for en repræsentativ undersøgelse af socialrådgiveres psykosociale arbejdsmiljø i Sønderjylland, dels at være en undersøgelse som indgår i et forsat forskningsarbejde omkring projektet Psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker (PRIAM) hvis mål det er at undersøge psykosocialt arbejdsmiljø, kompetence og arbejdsrelateret følelsesmæssig nedslidning i arbejdet med mennesker. Som et led i udviklingen af undersøgelsesinstrumenter til belysning af sagsbehandleres arbejdssituation, kvalifikationer og kompetence blev denne undersøgelse gennemført i samarbejde med Socialrådgivernes Fagforening i Sønderjylland, og resultatet af denne undersøgelse, en beskrivelse af de psykosociale arbejdsbetingelser blandt medlemmerne, beskrives i denne tilbagemeldingsrapport. Det anvendte spørgeskema fokuserer primært på det psykosociale arbejdsmiljø, og dækker således over en række af de centrale dimensioner, som det ville være rimeligt at belyse i en bredt anlagt undersøgelse af arbejdstilfredsheden. Til forskel fra traditionelle trivsels- og tilfredshedsundersøgelser rummer dette skema desuden data, som vedrører de individuelle belastningsreaktioner i form af stress og forekomst af psykosomatiske symptomer på stress, således at undersøgelse er bredere i sit sigte. Hertil føjes en række resultater som specielt vedrører sagsbehandlingsarbejdet og det forhold at arbejde med mennesker som en speciel arbejdssituation. Rapporten indledes med en mere almen introduktion til den arbejdspsykologiske baggrund for undersøgelsen, undersøgelsesinstrumentet (spørgeskemaet) samt en kort beskrivelse af hvorledes materialet er analyseret. Dernæst følgen en lang række resultater der vedrører først undersøgelsesgruppen, nogle baggrundsforhold og karakteristika ved denne gruppe. Dernæst resultater for det psykosociale arbejdsmiljø, for sagsbehandlingsarbejdet og til sidst nogle analyser af 5

6 sammenhængene mellem arbejdsbelastninger, kompetence og kvalifikationer og stress og følelsesmæssig nedslidning. 6

7 SCREENINGSVÆRKTØJET Efterhånden som interessen for det psykosociale arbejdsmiljø er steget i betydelig grad de seneste år, er der også et stigende behov for at kunne foretage målinger, som giver viden om, hvorledes arbejdsmiljøet opleves og vurderes af de ansatte. Formålet med et standardiseret og afprøvet kortlægningsværktøj er at lette denne form for undersøgelser. Selve skemaet er afprøvet på en række forskellige virksomheder og institutioner, og en række statistiske analyser har godtgjort, at skemaet, når det bruges på den anviste måde, både er nøjagtigt og dækkende i forhold til psykosociale arbejdsmiljøproblemer. Selv om skemaet er kort, er det baseret på, at de arbejdsmiljødimensioner, der skal undersøges ved hjælp af skemaet, undersøges ved hjælp af flere spørgsmål, en såkaldt skala eller et indeks. Således sikres det blandt andet, at målingen får en større præcision og er mindre sårbar over for, at mennesker eksempelvis kan forstå de samme ord og vendinger lidt forskelligt. Endvidere er det tilstræbt, at skemaet fremstår klart og overskueligt i sin opbygning med en direkte sammenhæng mellem de undersøgte dimensioner (psykosociale faktorer) og de spørgsmål, der skal måle disse. De psykosociale faktorer er en måde at navngive de nødvendige og centrale dimensioner i arbejdsmiljøet. Kontrol over arbejdet, ledelsesform, social kontakt osv. er eksempler på psykosociale faktorer, samvirkningsresultatet af individets arbejdssituation og hans værdier og behov. Det psykosociale felt beskriver de samlede relevante dimensioner, der skal medtages i en bred og kortlæggende undersøgelse. Relevante ud fra den eksisterende viden om sammenhænge mellem miljø og belastningsreaktioner. De følgende dimensioner anses for at være kernedimensionerne i et psykosocialt univers, dvs. de antages at være nødvendige og centrale til en kortlægning af det psykosociale arbejdsmiljø. I forlængelse af en psykologisk stressteori vil disse dimensioner være udtryk for personens vurdering af sit arbejdsmiljø, og denne vurdering kan variere fra positiv til negativ. Er vurderingen så negativ, at personen oplever det som en trussel 7

8 eller ligefrem som et tab i forhold til den personlige integritet og udviklingsmuligheder, vil en efterfølgende stressreaktion være en nærliggende risiko, mens der i andre tilfælde måske alene er tale om vantrivsel og utilfredshed med arbejdet. Er dimensionerne omvendt til stede i positiv grad, vil personen opleve tilfredshed og måske vækst og udvikling i sit arbejde. Arbejdets faktuelle krav og belastninger, herunder, gentagelsesarbejde, arbejdstempo, kognitive krav og krav til at arbejde med klienter, elever og lignende. Graden af kontrol og indflydelse over egen arbejdssituation. Graden af medbestemmelse over virksomhedsrelevante forhold via f.eks. repræsentative systemer som samarbejdsudvalg. Ledelsesformer ud fra især dimensionen medarbejderorienteret - sagsorienteret, med vægt på forskellen mellem demokratiske resp. autoritære ledelsesformer. Graden af rolleklarhed og -konflikt, regler og normer for arbejdets udførelse. Graden af social kontakt og samarbejde i arbejdet, samt socialt klima og mobning. De oplevede muligheder for personlig udvikling i arbejdet, meningsfuldhed, engagement, motivation og interesse for arbejdet. De negative konsekvenser, der medtages, omfatter følgende: Psykisk udmatning og ulyst til arbejdet Psykiske stresssymptomer Psykosomatiske symptomer Sygefravær Følelsesmæssig nedslidning Den følgende gennemgang af resultaterne vil derfor omfatte disse elementer, indledt med en gennemgang af baggrundsoplysninger, dvs. hvilke personer der har deltaget og en karakteristik af deres baggrund i form af skolegang, uddannelse, arbejdstider og lignende. 8

9 BESVARELSE OG BESVARELSESPROCENT Undersøgelsen blev gennemført på den måde, at skemaerne blev udsendt til DS Syd medlemmer udvalgt af DS på baggrund af fødselsdato, hvorefter de udfyldte skemaer uåbnet blev sendt til Prof. Mogens Agervold, der har stået for den efterfølgende dataanalyse og rapportskrivning. I alt blev der udleveret 400 skemaer, afleveret 162, og meddelt af 18 at de ikke kunne besvare skemaet. Dette svarer til en besvarelsesprocent på 45% som ikke er usædvanlig i denne type af undersøgelser, men som på den anden side ikke er helt tilfredsstillende fordi det efterlader den usikkerhed, at mere end halvdelen af de der har modtaget skemaet ikke har svaret og vi kan ikke vide om disse afviger systematisk fra den gruppe der har besvaret. Så selv om udtrækket af personer er repræsentativt for DSsyd, er der en vis usikkerhed om hvorvidt resultaterne er gyldige for hele gruppen af socialrådgivere i Sønderjylland og en endnu større usikkerhed rejser sig i forhold til alle Socialrådgivere. 9

10 BAGGRUNDSOPLYSNINGER BAGGRUNDSDATA Undersøgelsen omfattede 400 DS Syd medlemmer udvalgt af DS på baggrund af fødselsdato. I alt 162 udfyldte skemaer, danner baggrund for de følgende analyser. Som det fremgår af nedenstående tabel er der en stor overvægt af kvinder, i alt 80%, imens hver femte medarbejder, dvs. % er mænd. KØN Antal % 1 MAND 34 % 2 KVINDE % Tabel 1 Fordeling på køn Aldersmæssigt ligger langt de fleste, 86%, af medarbejderne i alderen år, næsten ligeligt fordelt over de tre aldersgrupper, år, år og år. De resterende 14% falder i yder grupperne, med 11% værende år, og 3% værende 60 år eller ældre. Se Tabel 2. ALDER ÅR ÅR ÅR ÅR 60 ÅR ELLER ÆLDRE Antal % 18 11% 44 28% 43 27% 49 31% 4 3% Tabel 2 Aldersfordeling

11 Uddannelsesmæssigt er 1% gået ud af skolen med. klasse eller studentereksamen, 3% har en lærling uddannelse, 7% har taget en kort videregående uddannelse, 88% har taget en længere videregående uddannelse, og 2% har et universitetsgrad. Som gennemsnit må erhvervsuddannelsesniveauet generelt siges at være højt, da kun 1% ingen faglig efteruddannelse har fået. Ansættelsestiderne er for langt de fleste, 82%, heltidsansættelse, og for de resterende 18% deltidsansættelse. ANSÆTTELSESTIDER Antal % HELTID % DELTID 31 18% Tabel 3 Ansættelsestider Det gennemsnitlige antal år på arbejdsmarkedet blandt medarbejderne er 22. GENNEM SNIT Minimum Maximum ANTAL ÅR PÅ ARBEJDSMARKED Tabel 4 Antal år på arbejdsmarked Gennemsnits anciennitet blandt medarbejderne er 7 år, med en range fra 0 til 31 års ansættelse på nuværende arbejdsplads. GENNEM- SNIT Minimum Maximum ANTAL ÅR NUVÆRENDE PLADS Tabel 5 Anciennitet Overarbejdet forekommer bland medarbejderne, men i et meget begrænset omfang for 56%, som angiver at de sjældent har overarbejde. 12% oplever at skulle arbejde over 2 3 gange per måned, imens hver femte medarbejder (22%) har overarbejde 2 3 gange per uge. %, dvs. hver tiende, oplever daglig overarbejde. 11

12 Overarbejde (betalt overarbejde) Antal % SJÆLDENT 95 56% 2-3 GANGE PR. MÅNED 12% 2-3 GANGE PR. UGE 38 22% NÆSTEN DAGLIGT 17 % Tabel 6 Overarbejde Langt flertallet har ikke ledelsesansvar, dette gælder for 88%. LEDELSESANSVAR Antal % NEJ % JA, MINDRE GRUPPE 11 6% JA, STØRRE GRUPPE 6 4% JA, HØJERE NIVEAU 3 2% Tabel 7 Ledelsesansvar Langt de fleste medarbejdere arbejder i et team eller en gruppe, dette gælder for 78%. Over halvdelen, 57% af de som arbejder i arbejdsgrupper eller teams, har et vist ansvar for fordelingen af opgaver og lignende. Ja, med et vist ansvar for fordeling af opgaver og lign. Arbejder du i en arbejdsgruppe/team Antal % 98 57% Ja, men uden noget særligt ansvarsområde 36 21% Nej 37 22% Tabel 8 Gruppearbejde BEKYMRINGER I ARBEJDET Det er blevet karakteristisk for moderne organisationer, at der stilles 12

13 store krav til medarbejdernes fleksibilitet - og i nogle tilfælde betyder omlægninger af produktionen også risiko for afskedigelse. Dette synes imidlertid ikke at være udtalt blandt de deltagende medarbejdere, idet kun % er bekymrede for at blive afskediget, og 12% for at blive forflyttet. Næsten hver tredje medarbejder derimod, 31%, er bekymret for at få tildelt nye arbejdsopgaver. JA NEJ Antal % Antal % BEKYMRING FOR FORFLYTNING 12% % BEKYMRING FOR OPGAVER 52 31% % BEKYMRING FOR AFSKEDIGELSE 16 % % Tabel 9 Bekymring i arbejdet 13

14 DE PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTORER I det følgende skal gennemgås resultaterne vedrørende arbejdsmiljøet. Det fælles for denne gennemgang er, at de viste resultater er baserede på besvarelser af 5 spørgsmål der behandles under ét som et indeks for det pågældende område. Besvarelserne er dernæst talt sammen på en sådan måde, at hvis det aktuelle forhold er helt i orden og tilfredsstillende, vil talværdien være 0, mens omvendt hvis det pågældende forhold er helt igennem utilfredsstillende (dvs. alle 5 spørgsmål er angivet negativt ) vil værdien være 0. De efterfølgende diagrammer viser disse værdier umiddelbart, og bortset fra værdierne 0 og 0 vil de følgende fortolknings grundregler blive anvendt: Belastningsniveau: 80-0 Rødt: Fare problemerne skal tages op. 1. prioritet i udviklingsarbejdet Orange: Giv agt. Der kan være problemer der bør tages op. Her er områder i virksomheden der kan forbedres med fordel. 2. prioritet Gult: Opmærksom! Problemer under opsejling? Her er områder der kan forbedres. 3. prioritet. -40 Gult: Problemer? 0- Grønt: I orden. 14

15 FYSISK ARBEJDSMILJØ, ARBEJDSPRES OG KRAV Skalaværdien Krav 73 Pres Krav Pres Figur 1 Arbejdskrav og arbejdspres Arbejdskrav som der spørges til i spørgeskemaet referer til psykologiske krav i arbejdet og kan karakteriseres som medarbejdernes individuelle oplevelse og vurdering af, hvad arbejdet kræver af dem psykisk i forhold til de ressourcer medarbejderen oplever at have til rådighed. Krav er derfor en kvalitativ vurdering af størrelsen og betydningen af arbejdsmængden. Krav handler også om krav til medarbejderens opmærksomhed og koncentration i arbejdet. Arbejdspres vedrører kvantitative krav i arbejdet og omhandler medarbejdernes oplevelse af mængden af krav, der skal indfries i arbejdet. Arbejdskrav og arbejdspres angives som temmelig høje samlet set, med arbejdskrav op at toppe i det røde felt. Dette viser at mange angiver høje belastninger både hvad angår arbejdstempoet (pres) og kravene til arbejdets udførelse, arbejdets sværhedsgrad osv. (krav). KONTROL, MEDBESTEMMELSE, LEDELSE OG OPGAVEKLARHED Hvor de foregående faktorer omhandlede forhold ved arbejdsmiljøet, drejer de følgende diagrammer sig i højere grad om de egentlige psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Det første diagram 15

16 viser gennemsnitsforekomsterne for de dimensioner der omhandler kontrol over eget arbejde, indflydelse mere bredt, ledelsesstilens grad af medarbejderorientering (eller snarere mangel på samme - autoritet) og graden af opgaveklarhed, om man ved hvad man skal gøre, at der er enighed herom osv Skalaværdien Kontrol Indflydelse Figur 2 Kontrol og indflydelse over arbejdet Som det fremgår af figuren, er der tale om omfattende kontrol over eget arbejde. Indflydelse på de organisatoriske forhold opleves dog mindre tilfredsstillende. Skalaværdien Ledelsesstil Opgaveklarhed Figur 3 Ledelsesstil og opgaveklarhed De ledelsesmæssige forhold må generelt siges at være tilfredsstillende, idet ledelsesstilen karakteriseres som medarbejderorienteret. Opgaveklarhed handler om de ansatte og ledernes indbyrdes forventninger til, hvad arbejdsopgaverne består i. 16

17 Begrebet rollekonflikt indtræder, når medarbejderen oplever at der er forskellige forventninger og krav til hvad arbejdsopgaverne består i, og er en hyppig årsag til stress på jobbet. Der er heller ikke tale om udbredte uklarheder hvad angår arbejdets udførelse, der synes at være klarhed og enighed om hvad der skal gøres og hvornår. SOCIAL KONTAKT, KLIMA OG MOBNING Det følgende diagram omfatter de sociale og kollegiale relationer på arbejdspladsen. Hvad angår den sociale kontakt beskriver denne skala kontakthyppigheden i forbindelse med arbejdet, som må karakteriseres som god. Det sociale klima ligger ligeledes lavt, hvilket peger på et godt og triveligt klima på arbejdspladsen. Skalaværdien Socialt miljø 17 Social kontakt Figur 4 Social kontakt og socialt arbejdsmiljø Forekomsten af mobning kan i nogle tilfælde være et sygdomstegn på det sociale klima på en arbejdsplads. Forekomsten er normalt lav, og det må også siges at gælde her, hvor en person angiver at blive mobbet ugentligt indenfor de sidste seks måneder, der de traditionelle kriterier for at kunne tale om mobning. Yderligere fire personer taler om færre forekomster i form af et par gange pr. måned. 17

18 Har du selv været udsat for mobning? Antal % Aldrig/sjældent % 2-3 gange per måned 4 2% 2-3 gange per uge 1 1% Tabel Oplevet mobning PERSONLIG UDVIKLING OG ARBEJDETS CENTRALITET De sidste af de psykosociale faktorer omfatter graden af personlig udvikling i arbejdet og arbejdes centralitet. Hvor det første forhold omfatter vurderinger af mulighederne for at lære og udvikle sig i arbejdet, at finde dette interessant osv., så er resultaterne positive, idet langt de fleste giver udtryk for gode personlige udviklingsmuligheder. Det samme, men i lidt mindre omfang, må siges om arbejdets mere generelle betydning for personen, dvs. om man synes at det at arbejde i sig selv er vigtigt og personligt givende osv. Skalaværdien Personlig udvikling Arbejdets centralitet Figur 5 Personlig udvikling i arbejdet og arbejdets centralitet SOCIAL STØTTE OG OPLEVEDE HANDLEMULIGHEDER De følgende spørgsmål omhandler dels de oplevede muligheder for at gøre noget ved belastende forhold i arbejdet, dels mulighederne 18

19 for at få hjælp og støtte fra ledelse og kolleger. Den arbejdspsykologiske forskning har med stigende vægt peget på betydningen af, at den ansatte oplever at problemer kan løses hvis de opstår, samt at der er mulighed for at få hjælp og støtte fra ledelse og kolleger. Hvad angår mulighederne for at gøre noget ved belastende forhold, giver over halvdelen af medarbejderne, 55%, udtryk for at mulighederne ikke er så gode, eller at mulighederne er ligefrem dårlige. For 60% af medarbejderne er der hjælp og støtte at hente hos ledelsen, imens de resterende 40% oplever ikke så gode eller dårlige hjælpemuligheder fra ledelsens side. Langt de fleste, 88%, af medarbejderne angive at de har mulighed for at søge hjælp og støtte hos kollegaerne, imens 12% oplever ikke så gode og dårlige støttemuligheder hos deres kollegaer. MEGET GODE GODE IKKE SÅ GODE DÅRLIGE MULIGHED FOR AT GØRE NOGET MULIGHED FOR HJÆLP LEDELSE MULIGHED FOR HJÆLP KOLLEGER Antal % Antal % Antal % Antal % 11 6% 67 39% 69 41% 23 14% 26 15% 76 45% 48 28% 12% 55 32% 95 56% 16 % 4 2% Tabel 11 Oplevede handlemuligheder 19

20 AT ARBEJDE MED MENNESKER I arbejdet med mennesker stilles den ansatte i langt højere grad end ved sædvanligt arbejde, overfor krav om personlig involvering i forhold til et eller flere andre mennesker. Især face-to-face situationen kræver, at den ansatte ikke alene kan basere sit arbejde på en række erhvervede sagsspecifikke kvalifikationer, men også må inddrage sig selv som person. Udfaldet af mødet mellem klienten og sagsbehandleren er afhængig af en række samspillene faktorer. Undersøgelsen har kigget på tre: (1) Klienten, (2) sagsbehandleren, og (3) sagsbehandling. Udfaldet kan vurderes i forhold til målt velværd og/eller stress. Klienten Sagsbehandleren Personprofil Klientbelastning Klienttidspres Kvalifikationer Kompetence Selvstændighed Professionalisme Sagen Sagskompleksitet Sagsbelysning Videnstilgang Sagsprofil Sagstyngde Sagsbelastning Bemanding

21 KLIENTEN Indledningsvist blev undersøgt hvor meget af arbejdstiden der bruges til egentlig klientkontakt, og resultaterne viste at kun knap halvdelen af tiden blev brugt til klientkontakt: af en arbejdsdag på otte timer bruges i gennemsnit 2,6 time til direkte samtaler med klienter, 1,2 time til telefonsamtaler til sammen 3,8 time. Resten af tiden bruges til administrativ sagsbehandling, 3,6 time og vidensvedligeholdelse 0,6 time i alt 8 timer. Klienten er karakteriseret ved en personprofil, dvs. klientens større eller mindre grad af problemer, indsigt og forståelse som vil præge hans/hendes samarbejde med sagsbehandleren og som kan betinge sagens sværhedsgrad på en psykologisk plan. Således kan en del af de arbejdsmæssige belastninger hidrøre fra selve det menneske man sidder overfor som sagsbehandler, og den måde dette menneske tackler rådgivningssituationen på. Hvad angår klientbelastning, dvs. oplevelsen af hvorvidt klienterne er hårdt belastet eller ej, så viser resultaterne i figuren nedenfor, at den generelle vurdering er, at klienterne er noget belastet, med en gennemsnitsværdi på 41. I forhold til klienttidspres, dvs. oplevelsen af at have tid til at kunne betjene klienten bedst muligt i forhold til sagen, så er tiden begrænset. Dette opleves som et tidspres hos sagsbehandleren, som oplever ikke at have tilstrækkelig tid til rådighed for at behandle klienterne og sagerne forsvarligt. 21

22 Skalaværdien Klientbelastning 61 Klienttidspres Figur 12 Oplevet klientbelastning og klienttidspres Som det fremgår af tabellen nedenfor oplever mange, at klientekontakten vanskeliggøres af en eller flere grunde, mere end halvdelen angiver således at arbejdet vanskeliggøres af klienternes personlighedsproblemer og hver tredje angiver at klienterne ofte er opfarende og aggressive. % I de senere år er flere og flere klienter blevet opfarende og aggressive Det er efterhånden sjældent at klienten er glad og tilfreds efter behandlingsforløbet Ofte er klienterne sure og vrisne når de møder op Sagsbehandl.arbejdet vanskeliggørs ofte af at klienterne har misbrugsproblemer som præger mødet med dem Sagsbehandl.arbejdet vanskeliggørs ofte af at klienterne har personlighedsforstyrrelser Helt enig Enig Uenig Helt uenig I alt 5% 29% 56% 9% 0% 2% 21% 62% 15% 0% % 75% 15% 0% 6% 29% 49% 16% 0% 11% 46% 39% 5% 0% Hvad angår tidspres angiver ligeledes mange, at tiden ikke rækker til en tilfredsstillende sagsbehandling. To ud af tre angiver således, at de med den tid der er til rådighed har vanskeligt ved at nå 22

23 at behandle klienterne menneskeligt forsvarligt eller i forhold til deres problemer. % Tiden for knap til at jeg kan betjene klienten som jeg synes jeg burde i forhold til deres problemer Med den begrænsede tid jeg har til rådighed, er det vanskeligt at nå at behandle klienterne menskeligt forsvarligt Med den begrænsede tid jeg har til rådighed, er det vanskeligt at nå at behandle klienterne fagligt forsvarligt Helt enig Enig Uenig Helt uenig I alt 38% 33% 24% 5% 0% 22% 40% 32% 6% 0% % 33% 37% 11% 0% SAGEN Sagen kan karakteriseres ved en sagsprofil, som vedrører sagens substans, sværhedsgrad, omfang og tilgængelighed for løsninger. Tabellen, nedenfor viser, at hver fjerde sag opleves som en rutinesag, 38% som sager der er relativt let løses, imens en tredjedel, 36% af sagerne, er svære uden nogen umiddelbare løsninger. SAGSPROFIL: RUTINESAGER 26% SAGER DER RELATIVT LET LØSES VED ANVENDELSE AF EKSISTERENDE REGLER OG PROCEDURER 38% SAGER DER IKKE UMIDDELBART FINDES EN LØSNING PÅ 36% Sagsarbejdet belastes af tidspres, mange sager, vanskelige sager, manglende tid til efteruddannelse, etc. De deltagende medarbejdere vurderer sagsbelastningen til at være ret højt, med en gennemsnitsværdi på 69 se Figur 11, nedenfor. 23

24 Skalaværdien Sagsbelastning Figur 11 Oplevet sagsbelastning Af tabellen fremgår det at fire ud af fem oplever at de i udtalt eller i nogen grad har sager liggende der venter på at blive taget op, at arbejdet hober sig op ved sygdom, at de har svært ved at nå det antal sager de har sat sig for og at de har svært ved at nå at holde sig fagligt ajour. % Det er karakteristisk for mit arb. at jeg hele tiden har sager liggende, som venter på at blive taget op At jeg sjældent kan nå det antal sager om dagen, jeg har sat mig for At jeg i forbindelse med f.eks. et par sygedage blot har endnu flere sager liggende end før At jeg har svært ved at nå at holde mig fagligt ajour At jeg ikke kan give klienten den tid han/hun har behov for, for at kunne forstå sagens sammenhæng fuldt ud Ja, udtalt I nogen grad Nej, egentlig ikke Nej, slet ikke I alt 49% 36% 12% 3% 0% 43% 32% 22% 4% 0% 54% 26% 17% 4% 0% 41% 41% 14% 5% 0% 11% 40% 35% 13% 0% Sagsbelysning vedrører hvorvidt en sags mange facetter og aspekter fremstår tydeligt, således at en tilfredsstillende helhedsløsning kan 24

25 realiseres. En relativt lav grad af sagsbelysning er med til at vanskeliggøre sagsbehandlingsarbejdet. Sagskompleksitet henviser til hvorvidt reglerne, lovgivning og cirkulær, er klare og tydelig, således at det letter sagsbehandlingen. Ydermere omhandler sagskompleksitet en sags berøringsflade, forstået på den måde at en sag kan berører mange forskellige aspekter som skal tages i betragtning, ud over hovedproblemet, således at kompleksiteten er stor. Resultaterne, se Figur 12 nedenfor, viser at sagskompleksitet er vurderes som meget høj, med en skalaværdi på 74, hvilket understreger hvad der tidligere er blevet vist, at mange sager er både vanskelige om komplicerede. Dette afspejles også i de spørgsmål der vedrører om hvorvidt en sag er velbelyst eller ej, hvor et gennemsnitsscore på 53 viser at mange sager er uklart belyst og dermed vanskeligt tilgængelig. Skalaværdien Sagsbelysning 74 Sagskompleksitet Figur 13 Sagsbelysning og sagskompleksitet De spørgsmål der belyser sagsbelysning og sagskompleksitet viser nedenfor at mange er enige i at sagerne er meget komplekse og at de mange forskellige forhold der er af betydning vanskeliggør arbejdet. 25

26 % Lovgivningen og circulærer gør det vanskeligt at sikre sig at alle regler bliver taget i betragtning ved sagsbehandlingen At en sag berører mange forskellige aspekter som skal tages i betragtning, således at kompleksiteten er stor At klientens problem ikke er nyt, men har rødder tilbage i tiden, som der altid skal tages hensyn til At en sags mange facetter vanskeliggører en tilfredsstillende helhedsløsning At man skal være opmærksom på, at klienten ofte ikke giver en dækkende fremstilling af probl., men søger at dække over visse aspekter At man man skal være opmærksom på, at klienten ofte overdriver de negative sider for at fremstille sin sag så neg. som muligt Helt enig Enig Uenig Helt uenig I alt 29% 47% % 4% 0% 49% 48% 3% 0% 28% 60% 12% 0% 12% 65% 23% 1% 0% 12% 44% 40% 4% 0% 6% 24% 58% 12% 0% Parallelt hermed er også en gennemsnitsscore på 49 hvad angår spørgsmål om tilgang til viden, information om lovgivning, ajour føringskurser osv., hvilket igen afspejler at vilkårene for sagsbehandlingsarbejdet ofte vanskeliggøres af, at det er vanskeligt at holde sig ajour. Skalaværdien Videnstilgang Figur 14 Videnstilgang 26

27 % Mit arbejde lettes af, at love/regler/cirkulærer formidles således at det er let at danne sig et overblik og forstå. af ændr. At vi har gode efter- og videreuddannelseskurser, således at vi holdes fagligt ajour At vi internt afholder opdateringsmøder for at vi kan holdes fagligt ajour At der på arbejdspladsen er bred/omfattende viden og erfaring, således at der altid er en der kan hjælpe ved komplic. sager Ja, udtalt I nogen grad Nej, egentlig ikke Nej, slet ikke I alt 7% 30% 42% 22% 0% 12% 44% 29% 16% 0% 9% 44% 28% 18% 0% 33% 38% 23% 6% 0% Dette store belastningsbillede understøttes også af, at langt de fleste, 70%, mener at sagsmængden, dvs. antallet af sager, er enten meget stor eller stor, mens kun hver fjerde oplever at sagsmængden er passende eller ikke er så stor. I forhold til sagstyngden, dvs. sværhedsgraden og kompleksitetsgraden af sagerne, oplever størstedelen, 85%, at dette er meget stor eller stor og endelig giver to tredjedel af medarbejderne udtryk for, at sagernes forskelligheder er meget store eller store. MEGET STOR STOR PASSENDE IKKE SÅ STOR Antal % Antal % Antal % Antal % SAGSMÆNGDEN ER: 54 32% 64 38% 45 26% 6 4% SAGSTYNGDEN (SVÆRHEDS- OG KOMPLEKSITETS- GRAD) ER: SAGERNES FORSKELLIGHEDER ER: 57 33% 88 52% 23 14% 2 1% 41 24% 73 43% 51 30% 6 3% 27

28 Tabel 11 Sagsmængden, sagstyngden og sagernes forskelligheder Tabel 15 Det fremgår også, at mange oplever at sagsbelastningen er blevet større indenfor det sidste år både hvad angår antallet af sager og sagernes sværhedsgrad. 1 Flere 2 Færre 3 Stort set det samme Total Har du i dag flere el. færre sager sammenlignet med for et år siden % Har du i dag flere el. færre tunge sager sammenlignet med for et år siden 50% 62% % 1% 40% 36% 0% 0% % Endnu et vigtigt forhold der påvirker oplevet sagsbelastning i sagsbehandlingsarbejdet, vedrører bemandingssituationen. I forhold til bemandingssituationen, mener 15% af medarbejderne at situationen blandt sagsbehandlere er helt utilstrækkelig og kritisk. Halvdelen mener at bemandingssituationen er utilstrækkelig, imens 25% mener at den er tilpas. 7% mener situationen er god med et lille overskud. Er bemandingssituationen blandt sagsbehandlerne 1 Helt utilstrækkelig og kritisk 2 Ikke tilstrækkelig 3 Tilpas 4 God med lille overskud Total % 15% 52% 25% 7% 0% 28

29 SAGSBEHANDLEREN Sagsbehandleren møder klienten med sine kvalifikationer og kompetence. Hvis kravene (f.eks. sagsbelastning og klientbelastning) for sagsbehandlingen overstiger sagsbehandlerens ressourcer, vil resultatet af mødet være stress og følelsesmæssige nedslidning. Som det er fremgået af det forgående opleves arbejdsbelastningerne ved sagsarbejdet som meget stort, men resultaterne viser også, at langt de fleste socialrådgivere vurderer sig selv til at være både kvalificeret og kompetent. Kvalifikationer vedrører sagsbehandlerens evner og kunnen i form af uddannelsesmæssige kvalifikationer, oplæring på arbejdspladsen, erfaring og rutine, osv. Med en gennemsnitsværdi på 35, hvor 0 er udtryk for få kvalifikationer, må kvalifikationsniveauet siges at være rimelig godt. Endnu mere positivt vurderes kompetence, med en værdi på 27, igen på en skala fra 0-0 og hvor 0 er udtryk for maksimal kompetence. Kompetence referer til ens evne til at skabe mening og strukturer i forhold til de problemer der mødes på arbejdet, og er således udtryk for den kunnen der rummer såvel kvalifikationer og erfaring indenfor et givet arbejdsfelt. Skalaværdien Kvalifikationer 27 Kompetence Figur 14 Kvalifikationer og kompetence 29

30 % I forhold til dit arbejde, synes du da, at dine uddannelseskvalifikationer er tilstrækkelige til at klare arbejdet At oplæringen til dit konkrete arbejde er tilstrækkelig At dine muligheder for vedligeholdelse af din viden er tilstrækkelig At dit vidensniveau er tilstrækkelig til at klare dit arbejde At din erfaring og rutine i det store hele slår til Ja, fuldt ud Ja, nogenlunde Nej, ikke helt Nej, jeg mangler en del I alt 36% 51% 12% 2% 0% 21% 49% 23% 6% 0% 9% 40% 43% 8% 0% 22% 61% 13% 4% 0% 34% 53% 9% 4% 0% % Føler du, at du er god til hurtigt at analysere problemet klienten kommer med At evaluere konsekvenser At danne dig et samlet billede af sagen At få overblik over handlemuligheder i sagen At skriftligt få afsluttet sagsbehandlingen Meget god God Ikke så god Dårlig I alt 40% 58% 2% 0% 23% 70% 7% 0% 39% 59% 2% 0% 27% 60% 13% 0% 22% 46% 24% 8% 0% I en direkte vurdering af egne kvalifikationer og kompetence som sagsbehandler, mener langt over halvdelen (78%) at de har et højt eller et højere niveau, dvs. en bred viden og erfaring indenfor deres område, og at de er i stand til at arbejde selvstændigt. Yderligere 16% mener at det har et grundlæggende kompetence niveau med god viden og nogen erfaring, imens kun 6% mener kun at have et knap nok grundlæggende eller lavt niveau. Med andre ord, fire ud af fem anser sig selv for at være kompetente mindst på et grundlæggende niveau og med en vis erfaring. 30

31 1 Lav niveau 2 Næsten grundlæggende niveau 3 Grundlæggende niveau 4 Højere niveau 5 Højt niveau Total Vurdering af egen kvalifikations og kompetenceniveau % 2% 4% 16% 56% 22% 0% Tabel 13 Selvvurderet kompetence som sagsbehandler Tabel 16 Yderligere er spurgt til om man mener man kan arbejde selvstændigt i arbejdet med mennesker, her under evnen til at håndtere vanskelige klientsamtaler, evnen til at træffe selvstændige beslutninger og til at gå på kompromis, ansvarlighed for egen og fællesskabets udvikling, omstillingsevne og fleksibilitet - og igen ses det, at de deltagende sagsbehandlere vurderer deres selvstændighed ret højt. Skalaværdien Selvstændighed 18 Professionalisme Figur 15 Selvstændighed og professionalisme 31

32 Tilsvarende med spørgsmålene der omhandler det der her er karakteriseret som professionalisme i spørgeskemaet: sagsbehandlerens evne til ikke at lade sig overvælde af klienternes problemer, til ikke at overengagere sig i arbejdet eller lade sig presse til mere involvering end de egentlig selv ønsker, osv. Professionalisme kan siges at være opretholdelsen af en professionel distance, at balancere mellem overinvolvering og kynisme, som er så vigtig i arbejdet med mennesker. Resultaterne, se figuren ovenfor, viser at de deltagende medarbejdere i høj grad vurderer at de er i besiddelse af evnen til at forholde sig professionelt i deres arbejde (skalaen varierer igen fra 0-0 og med 0 som udtryk for en maksimal professionalisme. % At klienterne kræver meget af dig som person At du har en tendens til at overengagere dig i dit arbejde At du føler dig presset til at involvere dig mere end du egentlig har lyst til At du bliver overvældet af klienternes problemer At du engagerer dig for meget i klienternes problemer I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt 3% 14% 42% 41% 0% 4% 13% 38% 44% 0% 2% 8% 26% 64% 0% 4% 25% 71% 0% 1% 5% 24% 71% 0% 32

33 STRESS OG BELASTNINGER Arbejdsbetinget stress forårsages af en oplevelse af manglende balance mellem omgivelsernes (arbejdets) krav og det enkelte menneskes ressourcer. I undersøgelsen registreres tre forskellige former for stressreaktioner: psykisk udmatning, psykisk stress og psykosomatiske stresssymptomer. Hvor de første spørgsmål omhandler træthed og ulyst til arbejdet, man kunne tale om udbrændthed, omhandler stress spørgsmålene forhold, som er mindre knyttet til arbejdet så som uligevægtighed, irritation og nedtrykthed. Endelig rummer den psykosomatiske skala spørgsmål som også har et legemligt udtryk som mavesmerter, rygsmerter o.lign. Skalaværdien Psykisk udmatning Psykisk stress Psykosomatiske symptomer 16 Figur 16 Psykisk udmatning, psykisk stress og psykosomatiske symptomer Som det fremgår af figuren ovenfor, er især symptomerne på psykisk udmatning noget udbredte, mens symptomerne på psykiske stress- og især de psykosomatiske reaktioner optræder relativt sjældent. Udover de gængse stressmålinger, inkluderet spørgeskemaet en skala vedrørende følelsesmæssig nedslidning. Dette dimension omhandler graden af følelsesmæssig engagering i arbejdet, dvs. hvorvidt man er engageret og begejstret for sit arbejde, om arbejdet interessere en, om man har energien og lyst til arbejdet osv. Figur 33

34 17, nedenfor, viser at symptomerne på følelsesmæssig nedslidning ikke er særlig udbredte. Skalaværdien Følelsesmæssig nedslidning Figur 17 Følelsesmæssig nedslidning Sygefraværet er beregnet i antal dage per år. Gennemsnittet ligger på 9 dage i alt. GENNEMSNITLIGT SYGEFRAVÆR I DAGE/ÅR GENNEM SNIT Minimum Maximum SYGEFRAVÆR PGA ARBEJDET Tabel 14 Sygefravær Tabel 17 34

35 ARBEJDSBELASTNINGER OG STRESS Ses på sammenhængene mellem belastninger fra sagsbehandlingsarbejdet og psykiske belastningsreaktioner, ses klare sammenhænge. Er bemandingssituationen blandt sagsbehandlerne PSYKISK UDMATNING PSYKISK STRESS PSYKOSOMATISKE SYMPT. 1 Helt utilstrækkelig og kritisk Gs. 2 Ikke tilstrækkelig Gs. 3 Tilpas Gs. 4 God med lille overskud Gs. 62,31 41,57 30,70 18,33 38,40 23, 16,43 6,11 23,85 16,29 8,99 13,94 Som det fremgår af tabellen er såvel psykisk udmatning, psykiske stresssymptomer og psykosomatiske symptomer meget større blandt de der oplever at bemandingssituationen er helt utilstrækkelig sammenlignet med de der angiver en tilpas eller god bemandingssituation. I alle tre tilfælde falder belastningsreaktionerne med stigende bemanding. Ses på mængden af vanskelige sager fremgår det også af resultaterne, at de med mange vanskelige sager også har større forekomster af såvel psykisk udmatning, psykiske og psykosomatiske stresssymptomer, hvilket understøtter en antagelse om at arbejdets vanskelighedsgrader også ledsages af større psykiske belastningsreaktioner. Alle stressreaktioner stiger med stigende antal vanskelige sager, som det fremgår af tabellen. 35

36 PSYKISK UDMATNING PSYKISK STRESS PSYKOSOMATISKE SYMPT. 1,00 Få vanskelige sager Gs. Sagsprofil vanskelige sager 2,00 En del vanskelige sager Gs. 3,00 Mange vanskelige sager Gs. 33,11 42,86 54,71 17,49 23,47 33,94 13,55 16,45 19,61 36

37 HAR KVALIFIKATIONER OG KOMPETENCE EN FOREBYGGENDE EFFEKT IMOD STRESS? De følgende figurer illustrerer hvorledes kompetence- og kvalifikationsmål modererer de arbejdsmæssige belastninger således at stressforekomsten er mindre hos de deltager med høj kompetence/høje kvalifikationer sammenlignet med de med lav kompetence/lave kvalifikationer. Nogle få eksempler er taget ud fra datamængden for at vise at kvalifikationer og kompetence synes at have en forebyggende effekt mod stress. 50 Skalaværdien Lav 23 Høj Høj Lav Kompetence Klientbelastning Figur 18 Følelsesmæssig nedslidning belyst ud fra klientbelastning og kompetence Figuren viser den følelsesmæssige nedslidnings størrelse ved forskellige kombinationer af klientbelastning og kompetence. Det fremgår af søjlerne, at den følelsesmæssige nedslidning stiger både med stigende klientbelastning og med faldende kompetence, samt at nedslidningen er højst hos de der angiver både høj belastning og lav 37

38 kompetence mens den omvendt er mindst ved lav belastning og høj kompetence. Vi ser altså at når vi går fra lav til høj arbejdsbelastning så stiger også den psykiske nedslidning, men også, at ved lav såvel som ved høj arbejdsbelastning er nedslidningen højst ved lav kompetence. Dette peger på, at kompetencen fungerer som en buffer mellem arbejdsbelastning og følelsesmæssig nedslidning. Tilsvarende resultater findes også i andre sammenhænge når vi kombinerer et arbejdsbelastningsmål med et kvalifikations eller kompetencemål i forhold til en afhængig stressvariabel. Ser vi på et andet stress- og udbrændthedsmål, psykisk udmatning, ses præcis samme billede, at udbrændtheden er størst ved høj klientbelastning og lav kompetence. Tilsvarende resultater ses ved anvendelsen af stressmålet psykisk stress og psykosomatiske stress-symptomer, se nedenstående figurer Skalaværdien 0 Kompetence Lav Høj Lav Høj Klientbelastning Figur 19 Psykisk udmatning belyst ud fra klientbelastning og kompetence 38

39 Skalaværdien 0 Kompetence Lav Høj Lav Høj Klientbelastning Figur Psykisk stress belyst ud fra klientbelastning og kompetence Skalaværdien 0 Kompetence Lav Høj Lav Høj Klientbelastning Figur 21 Psykosomatiske stress symptomer belyst ud fra klientbelastning og kompetence Tilsvarende ser vi også i nedenstående figur, at sagernes større eller mindre kompleksitet er forbundet med psykisk nedslidning idet denne stiger når sagsbehandleren oplever at sagerne er komplekse, men igen, at denne sammenhæng modereres af kvalifikationsniveauet således at høje kvalifikationer alt andet lige optræder sammen med lavere mål for psykisk nedslidning. 39

40 Skalaværdien Kvalifikationer Lav Høj Lav Høj 0 Sagskompleksitet Figur 22 Følelsesmæssig nedslidning belyst ud fra sagskompleksitet og kvalifikationer Tilsvarende resultater ses ved psykisk udmattelse/ udbrændthed, psykisk stress og psykosomatiske symptomer, se nedenfor Skalaværdien Lav Høj Kvalifikationer Høj Lav Sagskompleksitet Figur 23 Psykisk udmatning belyst ud fra sagskompleksitet og kvalifikationer 40

41 Skalaværdien 14 0 Kvalifikationer Lav Høj Lav Høj Sagskompleksitet Figur 24 Psykisk stress belyst ud fra sagskompleksitet og kvalifikationer Skalaværdien 0 Kvalifikationer Lav Høj Lav Høj Sagskompleksitet Figur 25 Psykosomatiske stress symptomer belyst ud fra sagskompleksitet og kvalifikationer Samlet set peger resultaterne på, at kompetence og kvalifikationer modererer de negative følger af belastninger på arbejdet således at jo højere kompetence og kvalifikationsniveauet er, desto færre symptomer på stress og følelsesmæssig nedslidning forekommer med den samme arbejdsbetingede belastning. 41

42 SAMLET OVERBLIK Et samlet overblik fremgår af det følgende diagram, figur 7. Det fremgår her, at det især er arbejdskrav og arbejdspres der opleves som meget omfattende. Graden af indflydelse på arbejde besvares en smule negativt og skal derfor holdes for øje. De psykiske udmatningssymptomer er relativt udtalte Skalaværdien Krav Pres Kontrol Indflydelse Ledelsesstil Opgaveklarhed Socialt miljø Social kontakt Personlig udvikling Arbejdets centralitet Psykisk udmatning Psykisk stress Psykosomatiske symptomer Følelsesmæssig nedslidning Figur 30 Oversigt over de psykosociale faktorer og belastningsreaktioner 42

43 Til det positive hører, at kontrollen over eget arbejde er høj, at ledelsesformen overvejende er medarbejderorienteret og at arbejdsopgaver og arbejdsrolle er klare og konfliktfri. Det sociale miljø og kontakten medarbejderne imellem er god, mobning finder kun sted i meget begrænset omfang. De fleste oplever muligheder for personlig udvikling i arbejdet og angiver relativ høj arbejdsmotivation. Bortset fra symptomer på psykisk udmatning, er udbredelsen af psykiske og psykosomatiske stresssymptomer ikke alarmerende, ligesom følelsesmæssig nedslidning forekommer i begrænset omfang. Sygefraværet kan siges at være normalt. 43

44 KONKLUSION Når så mange forskellige forhold tages under behandling i en undersøgelse, er det klart at resultaterne kan give et vist diffust og uoverskueligt indtryk. Sammenfattende må det dog konkluderes, at det generelle indtryk er, at det psykosociale arbejdsmiljø og trivslen alt i alt er godt. Det mest i øjenfaldende er, at arbejdspresset, dvs. det tidsmæssige pres for at få klaret arbejdsopgaverne er stort. Tilsvarende kan det siges om arbejdets sværhedsgrad og koncentrationskrav, at også disse er meget udtalte. Hvor sværhedsgraden kan siges at gøre arbejdet mere selvstændigt, spændende og udfordrende, og for de fleste vil være et gode, kan et meget stort arbejdspres næsten altid betragtes som en belastning. Den anden side af billedet er, at mange af de psykosociale faktorer opleves meget positivt af de fleste: kontrollen over eget arbejde er høj, ledelsesformen er medarbejderorienterede, kravene til arbejdets udførsel er rimelig klare og modsigelsesfrie, der er gode muligheder for social kontakt og det sociale klima må siges generelt at være fri for konflikter. Mange oplever da også, at deres arbejde er interessant og spændende og viser et stort engagement i arbejdet. Det er dog opsigtsvækkende at bekymringer i arbejdet, især i form af bekymring for at blive pålagt ekstra arbejdsopgaver, forekommer hos relativt mange. Hvad angår de særlige dimensioner relateret til sagsbehandlingsarbejde, må det siges at klienttidspres er problematisk for langt de fleste, og at klienterne vurderes noget belastet. Sagsbelastning vurderes ret højt og peger i retning af at sagsarbejdet belastes af tidspres, mange sager, vanskelige sager, manglende tid til efteruddannelse, osv. Sagskompleksiteten er stor, og reglerne for sagsbehandlingsarbejdet fremstår uklart. Ydermere, er en noget lav grad af sagsbelysning med til at vanskeliggøre sagsbehandlingsarbejdet. At sagsbehandlingsarbejdet belastes af så mange dimensioner er bekymrende, men heldigvis viser det sig at kompetence og kvalifikationer hos sagsbehandleren er med til at moderere de negative følger heraf. Positivt er det at langt de fleste 44

45 oplever at have gode kompetence og kvalifikationer i jobbet som sagsbehandler. Der er således tale om et komplekst billede med store kvantitative og kvalitative krav til arbejdet der modsvares af stor selvstændighed over eget arbejde, kombineret med gode ledelsesmæssige og kollegiale relationer. På denne baggrund er det forståeligt, at de arbejdsmæssige belastningsreaktioner især er udtalte hvad angår psykisk udmatning, uden dog at være specielt høje, men mindre hvad angår psykisk stress og psykosomatiske symptomer. Sygefraværet er ligeledes meget normalt og giver ikke umiddelbart anledning til større bekymringer. 45

46 LITTERATUR Uddybende litteratur om det psykosociale arbejdsmiljø findes i følgende titler: Agervold, M. (1998) Det psykosociale arbejdsmiljø. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Agervold, M. & Kristensen, O.S. (1996) Det udviklende arbejde. Århus: Aarhus Universitetsforlag. Agervold, M. (1999) Arbejde og stress. En introduktion til arbejdsmiljøpsykologi. Århus: Forlaget Systime. 46

PSYKOSOCIALTARBEJDSMILJØ, FØLELSESMÆSSIG BELASTNING OG KOMPETENCE VED ARBEJDET MED MENNESKER

PSYKOSOCIALTARBEJDSMILJØ, FØLELSESMÆSSIG BELASTNING OG KOMPETENCE VED ARBEJDET MED MENNESKER MOGENS AGERVOLD ANNEKIE SØRENSEN PSYKOSOCIALTARBEJDSMILJØ, FØLELSESMÆSSIG BELASTNING OG KOMPETENCE VED ARBEJDET MED MENNESKER EN UNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGSARBEJDET I 12 KOMMUNER PRIAM RAPPORT 2:2006

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

METODE OG METODEUDVIKLING: UDVIKLING OG AFPRØVNING AF SPØRGESKEMA

METODE OG METODEUDVIKLING: UDVIKLING OG AFPRØVNING AF SPØRGESKEMA MOGENS AGERVOLD SVEND KREINER METODE OG METODEUDVIKLING: UDVIKLING OG AFPRØVNING AF SPØRGESKEMA PRIAM RAPPORT 4:2008 PSYKOLOGISK INSTITUT 2008 AARHUS UNIVERSITET 1 Copyright Mogens Agervold Rapporten må

Læs mere

PRIAM Psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker

PRIAM Psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker PRIAM Psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 29. Okt. 2008 Mogens Agervold Prof. Cand.psych. Århus Universitet Psykosocialt arbejdsmiljø, kompetence

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

People work : at arbejde med mennesker. belastninger og reaktioner

People work : at arbejde med mennesker. belastninger og reaktioner People work : at arbejde med mennesker belastninger og reaktioner Mogens Agervold At arbejde med mennesker vil sige, at man i sit daglige arbejde skal bruge sig selv i forhold til en klient, en elev, en

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MOGENS AGERVOLD JØRGEN MØLLER CHRISTIANSEN ANNEKIE SØRENSEN PRIAM: SAMMENFATNING AF BAGGRUND, FORMÅL, METODE OG RESULTATER

MOGENS AGERVOLD JØRGEN MØLLER CHRISTIANSEN ANNEKIE SØRENSEN PRIAM: SAMMENFATNING AF BAGGRUND, FORMÅL, METODE OG RESULTATER MOGENS AGERVOLD JØRGEN MØLLER CHRISTIANSEN ANNEKIE SØRENSEN PRIAM: SAMMENFATNING AF BAGGRUND, FORMÅL, METODE OG RESULTATER PRIAM RAPPORT 8:2008 Psykologisk Institut Aarhus Universitet 1 PRIAM er finansieret

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende

Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Indhold Forord Side 2 Resumé Side 3 Baggrund og metode Side 3 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og Anne Rytter Hansen CASA Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Bilag 2. Faktoranalyser

Bilag 2. Faktoranalyser Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere