Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 31. maj 2016.
|
|
- Michael Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AE s kommentarer til vismandsrapport - maj 2016 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 31. maj Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: Tel: pkm@ae.dk la@ae.dk 1 Konjunkturvurdering Vismændene venter en BNP-vækst på 1,1 i 2016, 2,0 pct. i 2017 og 2,3 pct. i Vismændenes vækstprognose ligger dermed relativt tæt på AE s egen prognose fra marts På trods af den lave vækst venter vismændene alligevel en fremgang i beskæftigelsen på personer i 2016, personer i 2017 og personer i Det er en lidt større jobfremgang end i AE s prognose. Jobfremgangen sker stort set udelukkende i den private sektor. AE er enige i det overordnede konjunkturbillede, vismændene tegner. Det er primært det private forbrug, som skaber fremdrift i øjeblikket, mens investeringerne fortsat ikke er kommet op i gear. Samtidig står eksporten over for et meget vanskeligt år, fordi opsvinget ude i verden er svagt og skrøbeligt. AE mener dog, der er en reel risiko for, at den svage vækst på et tidspunkt kan bremse jobfremgangen. En vækst på omkring 1 pct. vil under normale omstændigheder ikke kunne skabe grundlag for en beskæftigelsesfremgang på Brexit I forhold til det europæiske opsving påpeger vismændene, at et BREXIT potentielt kan have store negative konsekvenser for opsvinget i Europa. Derudover skriver vismændene, at inflationen i Euroområdet fortsat er meget lav, og at der er en risiko for, at den lave inflation kan sætte sig i inflationsforventningerne. AE deler bekymringen for et BREXIT, som både vil svække opsvinget i Europa og herhjemme. Den lave inflation vidner også om, at den europæiske økonomi har for lavt blodtryk, og at opsvinget i Europa fortsat er svagt. ECB s pengepolitiske lempelser kan ikke stå alene. Finanspolitikken i Euroområdet er tæt på at være neutral, og de værste sparepakker er overstået, men den europæiske økonomi ville have gavn af flere finanspolitiske lempelser. Meget tyder på, at krisen i Europa har medført strukturelle skader på arbejdsmarkedet, som kan hæmme vækstmulighederne i Europa fremadrettet. Mere end halvdelen af de arbejdsløse i Euroområdet er langtidsledige, og i flere lande er den strukturelle ledighed vokset markant. Arbejdsstyrke Vismændene har som følge af metodeændring og nyt datagrundlag nedrevideret den strukturelle arbejdsstyrke med i 2016 og med i Aktuelt vurderes arbejdsstyrken at være personer fra det strukturelle niveau. På trods heraf vurderer vismændene, at der ikke er tydelige tegn på kapacitetspres på arbejdsmarkedet. Selvom indikatorerne for mangel på arbejdskraft har udvist en stigende tendens i enkelte erhverv, er de fortsat på lave niveauer. Og på trods af at ledigheden er faldet markant det seneste års tid, har dette ikke givet sig udslag i betydeligt højere lønstigningstakter. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Beregninger af strukturelle niveauer er forbundet med stor usikkerhed, hvilket de store revisioner da også understreger. AE er enige i, at der aktuelt ikke synes at være tydelige tegn på flaskehalsproblemer på det danske arbejdsmarked. Situationen bør dog overvåges tæt. AE s egene fremskrivninger viser, at der frem mod 2025 er betydelige ubalancer på arbejdsmarkedet, hvor der er overskud af ufaglært arbejdskraft og underskud af faglærte samt KVU ere og MVU ere. Får man ikke løst disse ubalancer vil det hæmme vækstmulighederne i dansk økonomi og lægge en dæmper på velstandsudviklingen. 2 Offentlige finanser og økonomisk politik Vismændene vurderer, at den offentlige saldo både i 2016, 2017 og 2018 vil holde sig på den rigtige side af 3 pct. grænsen. Vismændene vurderer imidlertid at den strukturelle saldo opgjort ved budgetlovens metode udviser et underskud på 0,7 pct. af BNP i 2016, hvorfor en stramning af finanspolitikken er nødvendig. På side 88 skriver vismændene, at Den senere tids forøgede usikkerhed i international økonomi og risikoen for lavere global vækst taler imidlertid for, at de finanspolitiske stramninger ikke forceres. Samtidig bemærker vismændene, at det er vanskeligt at styre finanspolitikken efter den strukturelle saldo, som er et meget usikkert mål. AE er enig i, at man ikke bør forcere stramningen af finanspolitikken. Opsvinget er meget skrøbeligt, hvorfor man skal være ekstremt forsigtig med den finanspolitiske bremse. Det er samtidig vigtigt, at vækstfremmende offentlige udgifter prioriteres til fordel for usikre skattelettelser. Investeringer i uddannelse, forskning og i infrastruktur er områder, der er med til at sikre fremtidens vækst, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at regeringen har valgt at spare på netop disse områder. AE deler også vismændenes syn på, at den strukturelle saldo er vanskelig at tilrettelægge finanspolitikken efter. Den strukturelle saldo er et meget usikkert mål. I sidste vismandsrapport skønnede man et overskud på ½ pct. af BNP i 2016 opgjort efter budgetlovens metode. Nu er der med de nye tal for den strukturelle arbejdsstyrke et underskud på -0,7 pct. af BNP. Der er en verden til forskel på de to skøn. Med det ene skøn er der plads til at føre en ekspansiv finanspolitik og hjælpe det haltende opsving, mens der med det nye skøn er behov for en finanspolitiks opstramning. Strukturel saldo Vismændenes nye vurdering af den strukturelle saldo er fra og med 2017 og frem mod 2020 fortsat mere positiv end finansministeriets vurdering. Det fremgår af figur 1, der viser den strukturelle saldo ifølge vismændene og Finansministeriet. AE mener, der bør nedsættes et udvalg på området med et bredt udsnit af eksperter fra både ministerier, Det Økonomiske Råd, universitetsverden og lignende. De skal søge konsensus om den bedste metode og tilgang og skal løbende vurdere den strukturelle saldo i lyset af nye informationer og tiltag. Der skal argumenteres for ændringer og de skal dokumenteres, og så der skal være adgang til modelapparatet. 2
3 Figur 1. Strukturel saldo iflg. vismændene og Finansministeriet Pct. af BNP 2,0 Pct. af BNP 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0-0, ,0-0,5-1,0-1,0 DØR, nuværende regering DØR, februar 2016 Finansministeriet, Konvergensprogram Kilde: AE pba. DØR og FM Skattelettelser Vismændene advarer mod, at man vedtager ufinansierede skattelettelser på nuværende tidspunkt, hvor der er stor usikkerhed om de offentlige finanser. AE er meget enig i denne betragtning. De kommende år er der et betydeligt demografisk pres på det offentlige forbrug. Alene frem mod 2020 er der et behov for, at det offentlige forbrug skal vokse med 17 mia. kr., hvis serviceniveauet pr. bruger skal kunne følge med befolkningsudviklingen. Råderummet er imidlertid kun på 10 mia. kr. Derfor er der ikke plads til skattelettelser, hvis virkning tillige er usikker. Det demografiske pres er på kort tid blevet forøget med 6,4 mia. kr. frem mod 2020 pga. flere flygtninge, ligesom de faldende oliepriser hastigt har været med til at mindske råderummet. Med de usikkerheder der præger verden lige nu, kan der nemt komme flere negative overraskelser, hvorfor man bør udvise forsigtighed. Udgiftslofter Vismændene peger på side 141 på, at hvis kommunerne skal overholde udgiftslofterne, vil det påvirke det offentlige serviceniveau. Vismændene diskuterer samtidig forskellige løsninger for, hvordan udgifterne til flere flygtninge kan håndteres. En mulighed der nævnes er at hæve udgiftslofterne. Det vil kræve, at der anvises finansiering ved fx at sænke offentlige investeringer, hvilket vismændene dog anfører er vanskeligt at gøre på kort sigt. Vismændene nævner også, at skattestoppet gør, at man ikke midlertidigt kan hæve skatterne. Endelig kan øgede udgiftslofter underskudfinansieres, hvilket ikke vil bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare, så længe der er tale om midlertidige merudgifter dog kan man komme i problemer med for store strukturelle underskud. Her nævner vismændene, at man iflg. budgetloven har mulighed for at afvige fra budgetlovens krav om et maksimalt strukturelt underskud på ½ pct. af BNP under ekstraordinære omstændigheder, som er udenfor statens kontrol. AE er enig med vismændene i, at serviceniveauet pr. bruger vil blive lavere, hvis de nuværende udgiftslofter skal holdes. AE mener ikke, det er hensigtsmæssigt at bruge de offentlige investeringer, som finansiering til højere udgiftslofter. Hvis man sænker de offentlige investeringer koster det aktivitet i økonomien på den korte bane, og det er ikke hensigtsmæssigt i den nuværende situation, hvor opsvinget står og vakler, ligesom det kan have 3
4 langsigtede konsekvenser for væksten, hvis man skrotter fx infrastrukturinvesteringer. Samtidig illustreres det igen, hvor uhensigtsmæssigt skattestoppet er. Danmark og resten af Europa står i en ekstraordinær vanskelig situation, hvorfor man bør kunne afvige fra budgetlovens krav om et maksimalt underskud på ½ pct. af BNP. Dertil kommer, at den strukturelle saldo er et alt for usikkert mål at navigere efter i denne situation. 3 Dansk vækst siden krisen Danmark har haft en lav vækst i BNP per indbygger i perioden , og væksten har også været relativ svag siden år I forhold til en sammenvejning af lignende lande, finder vismændene, at dansk vækst har været 0,4 procent lavere i perioden Fra ligger BNP per indbygger i en lang periode over og indtil 2005 på niveau med det sammenvejede syntetiske land. Efter at have konstateret dette, undersøger vismændene årsagerne til den tilsyneladende svage vækst. I analysen demonstrerer vismændene, at dansk produktivitet og velstand i realiteten er langt bedre end det ofte fremstilles. AE bifalder vismændenes analyse. Som analysen viser, er dansk økonomi bedre end sit rygte i en international sammenligning. Vismændene konstaterer først, at der har været et fald i erhvervsfrekvensen, som de finder, hænger sammen med en stigende uddannelsestilbøjelighed. Stigende uddannelsestilbøjelighed har således trukket væksten ned. Vismændene fremhæver i den forbindelse, at det på sigt formodes at give udslag i højere BNP-vækst. Vismændene konstaterer dernæst, at væksten i timeproduktiviteten har været relativt svag i Danmark fra , men modsat relativt stærk efter I AE bemærker vi os vismændenes pointe; at investeringer i uddannelse nok koster velstand på kort sigt, men til gengæld forventes at øge den langsigtede vækst. Det samme gør sig gældende for offentlige investeringer i forskning og i infrastruktur, som vismændene også bemærkede i deres rapport fra efteråret. Alderssammensætning I en særskilt analyse undersøger vismændene, hvilken betydning forskydninger i alderssammensætningen har for væksten i BNP per indbygger. Vismændene finder, at en ugunstig udvikling i befolkningens alderssammensætning er en afgørende forklaring på den relativt lave danske vækst. Vismændene finder, at det har trukket den danske vækst ned med 0,3 procentpoint i perioden og 0,4 procentpoint i perioden i forhold til gennemsnittet for de lande, der sammenlignes med. Det svarer altså akkurat til forskellen i væksten mellem Danmark og det syntetiske land, vismændene sammenligner med i den indledende del-analyse. Vismændene bemærker, at effekten både dækker over forskelle i erhvervsfrekvens, arbejdstid og produktivitet. Alderssammensætningen er en hidtil overset forklaring på internationale vækstforskelle. Vismændene præsenterer her en helt klar årsagsforklaring til den lave danske vækst. I AE er vi overraskede over, at en hidtil overset faktor på den måde viser sig så altafgørende. Den er således et meget vigtigt bidrag til forståelsen af dansk økonomi. I AE savner vi dog, at man havde gået skridtet videre og havde dekomponeret i bidrag fra erhvervsfrekvens, arbejdstid og produktivitet. 4
5 Bytteforholdsgevinster Til sidst fremhæver vismændene, at man foruden BNP også bør inddrage bytteforholdsgevinster og indkomst fra udlandet i sammenligningen af velstandsudviklingen mellem lande. Vismændene viser, at når dette inddrages, og der korrigeres for udviklingen i alderssammensætningen, er Danmark ikke den 7. langsomst voksende økonomi, men i stedet den 3. hurtigst voksende økonomi fra Dette er en pointe, som AE i mange år har arbejdet for at udbrede forståelsen af. AE mener, at det også ville være relevant at inddrage skift i uddannelsestilbøjeligheden og at korrigere for udtømningen af Nordsøen, som vismændene bemærker har trukket væksten ned med 0,2 procentpoint (s.207). I så fald ville Danmark formodentlig gå fra en 3. plads til en 1. plads, som det land med den største fremgang i velstanden fra Vismændene har ikke taget højde for konjunkturelle forskelle i deres analyser. I sine overvejelser lægger vismændene vægt på, at udviklingen i den strukturelle offentlige saldo på baggrund af OECD ikke indikerer, at der er i Danmark er ført en særlig stram finanspolitik. I AE bemærker vi, at det er en usikker indikator for den offentlige sektors stimulans af økonomien. I AE så vi hellere, at man havde fokuseret mere direkte på udviklingen i efterspørgslen i økonomien. For det første forskelle i forbrugs- og investeringskvoten, som fra et højt niveau før krisen faldt forholdsvis meget under krisen og efterfølgende har haft en træg udvikling. For det andet udviklingen i det offentlige forbrug. Til sammenligning med f.eks. Sverige og Tyskland har væksten i det offentlige forbrug været betydeligt mere afdæmpet i Danmark de seneste år. Udeladelsen af konjunkturelle forhold gør således blot resultatet af analysen endnu mere bemærkelsesværdigt. Produktivitetskommissionen Afslutningsvis peger vismændene på en række yderligere faktorer, der ikke er inddraget i analyserne. For det første de konjunkturelle forhold, jf. ovenfor. For det andet konklusionen af Produktivitetskommissionen; at den lave vækst har rod i strukturelle forhold. For det tredje at danske virksomheder lokaliserer sig i brancher, hvor prisudviklingen (jf. bytteforholdet) har været gunstig, men hvor det har været vanskeligere at øge produktiviteten. Sidst men ikke mindst bemærker vismændene, at den umiddelbart lave produktivitetsvækst kan være undervurderet rent statistisk, da forbedringer i kvaliteten særligt i servicesektoren nemt kan blive fejlfortolket som prisstigninger. I forhold til sammenligningen med Produktivitetskommissionen er det en væsentlig pointe i vismændenes analyse, at timeproduktiviteten ikke har udviklet sig svagt efter I AE mener vi, at det på baggrund af vismændenes analyse er oplagt at undersøge, hvad sammensætningen i beskæftigelsen i økonomien som helhed og i brancher betyder for den beregnede produktivitetsudvikling. Ikke blot alderssammensætningen, men også sammensætningen med hensyn til uddannelse med videre. Med afsæt i vismændenes analyse mener AE, at man også bør sætte kræfterne ind på at forstå baggrunden for den meget gunstige udvikling i bytteforholdet for at sikre og udvikle danske styrkepositioner, sådan at Danmark også fremadrettet vil være i den absolutte top i forhold til at skabe velstand. 5
6 4 Ejerboligbeskatning Vismændene analyserer ejerboligbeskatningen herunder grundskylden og ejendomsværdiskatten. Skattestop Siden 2002 har skattestoppets såkaldte nominalprincip betydet, at ejendomsværdiskatten har været fastlåst i kroner og ører. Fastlåsningen har i kombination med stigende boligpriser reduceret den effektive boligbeskatning. Skattestoppet for ejendomsværdiskatten har bidraget til at skævvride skattesystemet. Skattestoppet betyder, at den reelle ejendomsværdiskattesats er blevet udhulet. Videre konkluderer vismændene, at skattestoppet har favoriseret de boligejere, som har oplevet den stærkeste økonomiske fremgang og stærkeste stigning i boligpriserne. Dermed er skattestoppet geografisk skævt og har øget uligheden i Danmark. Kommunerne med de dyreste boliger har nu den laveste effektive beskatning. Vismændenes analyse viser, at personer med de højeste indkomster har fået de største gevinster. Boligejernes gennemsnitlige gevinst af skattestoppet var i 2014 ca kr., men den har generelt været størst for borgere med de højeste indkomster. Boligejere i 10. indkomstdecil har i gennemsnit fået en gevinst på godt kr., mens boligejere i 2. indkomstdecil har en gevinst på ca kr. Dertil viser vismændene, at der har været stor geografisk spredning i størrelsen af gevinsterne ved skattestoppet. Gevinsten har varieret fra godt 800 kr. i Tønder Kommune til knap kr. i Gentofte Kommune. Vismændene skriver, at gevinsterne har været størst i Frederiksberg Kommune og kommuner nord for København. AE er enige med vismændene i, AE skattestoppet på ejendomsværdiskat er et problem og bør ophæves. For det første udhuler skattestoppet skatteindtægterne. Fastholdes skattestoppet, vil ejendomsværdiskatten fortsat blive udhulet, og der vil dermed være behov for finansiering andre steder på den offentlige saldo. Penge, der alternativt kan bruges på at opretholde velfærden eller på at lette skatten på arbejde. For det andet har skattestoppet været fordelingsmæssigt skævt og medvirket til at øge uligheden i Danmark. Et andet problem med skattestoppet på boliger er ifølge vismændene betydningen for konjunktursvingningerne. Skattestoppet har således forøget konjunkturudsving i 00 erne. Skattestoppet indebærer, at ejendomsværdiskatten har mistet sin rolle som automatisk stabilisator. Det vil sige, at ejendomsværdiskatten ikke længere udløser en dæmpende effekt i form af større skattebetalinger, når boligpriserne stiger. AE er enige med vismændene. En afskaffelse af skattestoppet vil genskabe en vigtig automatisk stabilisator ved konjunkturudsving. Med den økonomiske krise i erindringen er det bestemt ikke til gavn for dansk økonomi, at man med skattestoppet på boliger har smidt en del af den konjunkturstabiliserende værktøjskasse væk. Grundskyld Udover ejendomsværdiskat, ser vismændene også nærmere på grundskylden. For at begrænse dele af forvridning i skatteopkrævningen anbefaler vismændene, at grundskylden får en større rolle. Det vil ligeledes bidrage til et mere effektivt skattesystem i Danmark. 6
7 AE er enige med vismændene. I forlængelse af vismændenes anbefalinger vil det være naturligt, at regeringen annullerer fastfrysningen af grundskydelen. Tal fra Skatteministeriet viser, at fastfrysningen af grundskylden er en skattelettelse på over 750 mio. kr. En skattelettelse, der ligesom skattestoppet på ejendommens værdi, primært kommer boligejere i København og Nordsjælland til gode. Alene i Gentofte kan boligejerne se frem til en lettelse på 28 mio. kr. Samtidig vil boligejerne i mange udkantskommuner stort set ikke opleve en forandring. Kapitalgevinster på ejerboliger Vismændene skriver, at afkastet fra ejerboliger som udgangspunkt bør beskattes på niveau med indkomster fra andre reale eller finansielle investeringer. Vismændene diskuterer muligheden for en særskilt beskatning af kapitalgevinster på ejerboliger. De anser en indførelse af en kapitalgevinstbeskatning som et alternativ til en forøgelse af den løbende ejendomsværdisskat, hvis der ikke er politisk vilje til at hæve denne fra det nuværende lave niveau. En særskilt skat på kapitalgevinster er ifølge vismændene en mulighed og kan mest hensigtsmæssigt indrettes som udtrædelsesskat. Efter svensk forbillede diskuteres en udtrædelsesbeskatning. Det svenske system bygger bl.a. på, at en gevinst ved boligsalg undgå beskatning, hvis købesummen bruges til at købe en ny bolig. Først når boligejeren helt forlader boligmarkedet, forfalder skatten til betaling. AE er enige i, at beskatningen af boligafkastet bør sidestilles med beskatningen af finansiel formue. Ligeledes bakker AE op om en særskilt skat på gevinster af bolig. Der kan være rigtig god mening i en avancebeskatning af boliger, særligt i lyset af den skævvridning af boligskatten, som skattestoppet har medført. Et system, hvor boligejere beskattes af værdistigninger vil være fornuftigt. Det vil betyde, at de boligejere, som høster de største gevinster, også betaler mest i skat. Samtidig vil de udkantsområder, hvor der ikke er prisstigninger, slippe for at betale avanceskat. Andelsboliger Endelig anbefaler vismændene, at andelsboliger bør betale skat på linje med ejerboliger. AE støtter op om, at andelsboliger bør betale skat som ejerboliger. 7
Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereFremrykning af velfærdsaftalen:
Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, maj 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, maj 2016 Verdensøkonomien og dansk økonomi er aktuelt i bedring oven på en langstrakt finans- og gældskrise. Både i verdensøkonomien og dansk økonomi er der gode takter, og
Læs mereBesvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereTitusindevis af nye job på vej
Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereUdsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år
DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri
Læs mereBeregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode
Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereRegeringens vækstpakke blev en fuser
Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus
Læs mereSvage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014
Svage udsigter for byggeriet i 213 og 214 Investeringerne i bygninger og anlæg er både for husholdningerne og for virksomhederne på et meget lavt niveau i øjeblikket. Påbegyndelsen af nyt byggeri faldt
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereAf Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM
i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereUligheden i Danmark stiger mere og mere
Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereDI-prognose: Fortsat lav dansk vækst
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016
Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er
Læs mereDanske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet
Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Syddanmark, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereVelkommen til LD medlemsmøde
Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 5. november 2014 Hollænderhallen, Dragør Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth Burgaard
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereDet nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere
Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig
Læs mereDansk Jobindex. Begyndende vending på arbejdsmarkedet
Dansk Jobindex Begyndende vending på arbejdsmarkedet København den 14.8.28 For yderligere information: Kaare Danielsen, Jobindex +45 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk Dansk Jobindex har med få afbrydelser været
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereRESUME. Formandskabets rapport til mødet i Det Økonomiske Råd den 31. maj 2016 indeholder denne gang fire kapitler, der omhandler følgende emner:
RESUME Formandskabets rapport til mødet i Det Økonomiske Råd den 31. maj 2016 indeholder denne gang fire kapitler, der omhandler følgende emner: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Offentlige
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mere25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform
25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereRealkredittens udlån er godt sikret
NR. 3 MAJ 2016 Realkredittens udlån er godt sikret Over 99 pct. af realkredittens udlån er dækket ind af pant i låntagernes ejendomme. Den sidste procent skyldes udlån med pant i ejendomme, som er faldet
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereEU høster frugterne af finanspolitisk disciplin
EØK ANALYSE november 5 EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin De europæiske lande høster nu frugterne af de senere års finanspolitiske stramninger. Til næste år ventes 9 EU-lande at have bragt
Læs mereFlere lande har problemer med EU-henstillingen
DI Analysepapir, december Flere lande har problemer med EU-henstillingen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk En række EU-lande, herunder også kernelande som og, har problemer med at leve
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereNYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET
7. 5. juni oktober 20062001 Journal 0203 Af Lise Nielsen ad pkt. Resumé: NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET Der er nu kommet tal for den økonomiske udvikling i første halvår af 2001 fra nationalregnskabet.
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereSocialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt
Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereMichael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Produktionsfald både i Danmark
Læs mereTi udfordringer for vækst
10. september 2010 Ti udfordringer for vækst Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet af den internationale krise. Danmark er i dag et velstående
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereNotatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015.
AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen
Læs mereOffentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereCEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000
3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereEU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale Af en 413 siders EU-rapport, The 2015 Ageing Report, fremgår det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste vækstpotentiale blandt alle EU-lande.
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereKøbenhavn, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.
København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mere