Pro gram Fagfestival 2014

Transkript

1 Program Fagfestival 2014

2 2 Kære alle Velkommen til Fagfestival Jeg håber, at denne folder skaber inspiration og lyst til aktiv deltagelse i Fagfestivalen i uge 32, så vi sammen kan gøre skolerne i Rebild Kommune endnu bedre. Indholdet er et resultat af en længere proces, hvor en styregruppe med udgangspunkt i bl.a. konstruktive input fra Jer, har arbejdet med at definere rammerne for festivalen. På gensyn i uge 32! Ulrik Andersen Børne- ungechef Program for Fagfestival i Rebild Kommune Samtlige medarbejdere skal på uddannelse med fælles oplevelser, inspiration og læring. Temaet er fag, krop og læring Mål: at lærerne skal synes klasserummet er for lille at skabe fleksible læringsmiljøer at alle får en masse ideer med, som umiddelbart kan bruges at sikre videndeling på tværs af skoler at danne begyndende faglige netværk at knytte an til teamsamarbejdet og det tværgående arbejde at understøtte medarbejderne i arbejdet med deres fag

3 3 Vi forventer: at du reflekterer, bidrager og deltager aktivt. Et af målene for uge 32 er øget transfer dvs. at handle med afsæt i dét man har lært. Vi har brug for: dine input fra praksis (såvel succesfulde som mindre succesfulde) alle deltagere er vigtige bidragsydere/ressourcepersoner. Dette er et vigtigt element i ønsket om øget transfer. Vi tilstræber, at du får: fagdidaktisk viden, inspiration, mulighed for forbedret praksis, faglig sparring, videndeling, nye kompetencer, fagligt fællesskab, udfordringer af din eksisterende praksis, mulighed for refleksion, den sprøde og saftige teori, overførbar viden. Du får ikke: færdige undervisningsforløb, udelukkende teori, lov til at være passiv. Underviserne har stemt instrumenterne i en Boot Camp, hvor de er blevet præsenteret for projektets ideer og ramme om krop og læring. Skolerne og underviserne vil senest d. 1. juni 2014 modtage en liste over deltagere samt disses kontaktoplysninger. Det er derfor sandsynligt, at du vil høre fra din underviser forud for uge 32 og blive bedt om at medbringe noget fra din praksis i form af en case, et elevprodukt mm. Festivalområdet Området omkring Karensmindeskolen er festivalområdet. Vandrehallen vil fungere som samlings- og underholdningssted. Vandrehallen vil være åben hver dag, når workshops slutter.

4 4 I pauserne vil der være flg. udstillere på området, hvor I kan hente inspiration og få et kort oplæg. Torsdag Hippomini Fredag Clio online Superbog v/alinea Fagportalerne v/gyldendal Kl lynkursus Lær at bruge en fagportal på 20 min. Nedenstående program repræsenterer, de muligheder, du har, for at blive festivaldeltager. Tilmelding Du tilmelder dig ved at udfylde det vedhæftede tilmeldingsskema og skrive følgende: 1. Navn 2. Skole 3. adresse 4. Telefonnummer/Mobilnummer 5. cpr. nr prioritet prioritet prioritet Tilmeldingen afleveres til din skoleleder senest d. 1. maj, som sender dem til UCN/act2learn att. Gitte Nørnberg Nielsen senest d. 9/ GNN@ucn.dk Tilmeldingsfrist: 9. maj 2014

5 5 Undervisningen foregår som det fremgår af nedenstående skema. Torsdag d. 7/8 Aktivitet Sted Kl Kaffe og brød Karensmindeskolen Kl Kl Velkomst v/børne- ungechef Ulrik Andersen Fælles oplæg Jens-Ole Jensen, cand. mag. ph.d. og leder af Forsknings- og udviklingscenter for Børn og Unges Kultur Kinderæg Sundhed, læring og motivation det er jo hele tre ønsker på en gang, det går virkelig ikke og dog! Motion og bevægelse er skolereformens kinderæg. Forskningsresultater har vist, at fysisk aktivitet ikke alene fremmer sundhed, men også læring og motivation. Disse resultater skal nu omsættes til praksis. Oplægget giver en kort indføring i vidensgrundlaget for at indføre mere bevægelse i skolen og kommer på den baggrund med nogle overordnede bud på, hvorledes bevægelse kan tænkes ind i skolens hverdag. Herunder også hvilke udfordringer, barrierer og muligheder vi må forvente. Endelig vil oplægget argumentere for, at motion og bevægelse uden pædagogiske intentioner er som form uden indhold eller om man vil en chokoladeskal uden legetøj i midten. Karensmindeskolen Karensmindeskolen

6 6 Kl Pause Karensmindeskolen Kl Workshop Karensmindeskolen Kl Pause Karensmindeskolen Kl Workshop Karensmindeskolen Kl Pause Karensmindeskolen Kl Kl ? Bevægelse i skolen v/claus Højen, DGI Nordjylland Skoleeleverne skal fra august bevæge sig mindst 45 minutter om dagen - men hvad er det helt konkret som kommer til at ske i forhold til bevægelse i undervisningen. Claus Højen kommer med eksempler på, hvordan de 45 minutter kan gribes an, så der kommer bevægelseskvalitet ind i undervisningen - også i andre fag end idræt. Pølser Karensmindeskolen Fredag d. 8/8 Aktivitet Sted Kl Kaffe Karensmindeskolen Kl Workshop Karensmindeskolen Kl Pause Karensmindeskolen Kl Hemmelig gæst Karensmindeskolen

7 7 Indholdsfortegnelse Naturfag Matematik Dansk Sprogfag Idræt Sjov med luft og sorte bussemænd Side 9 Tværfagligt samarbejde i overbygningen Side 9 Udeskoledidaktik Side 10 Matematik i indskolingen Side 11 Bevægelse i matematik mellemtrinnet Side 11 Matematik - udskolingen Side 12 Den nye børnehaveklasse i den nye skole arbejdet med læringsmål Side 13 Genreskrivning på mellemtrinnet Side 13 Genrepædagogik i udskolingen Side 13 Litteraturarbejde og drama Side 14 Tysk fra 5. kl. Side 15 Engelsk fra 1. kl. Side 16 Progression i og motivation for bevægelse kl. Side 17

8 8 Praktisk/musiske fag Håndværk og design Side 18 Noder på spil Side 19 Historie/Samfundsfag/Kristendom Livsforståelse workshop om fagdidaktiske aspekter Side 20 Historie betragtes af mange som et kedeligt fag- Hvad kan vi gøre ved det? Side 21 Understøttende undervisning Andet Basic Skills Side 22 Teamkoordinatorer Side 23 Klasseledelse og læreprocesser Side 24 Sikkerhedskursus Side 25 Skoleledere Cloud Computing med Google Apps for Education som hovedmotor Side 26 Inklusionsafdelingen Side 26

9 9 Naturfag Varm luft og sorte bussemænd C20604a1 Torsdag morgen starter med at vi graver huller til trækuls gruber. Vi skal bruge noget trækul til fredagens aktivitet Vi tænder gruben og får gang i produktionen af trækul med forskellige træsorter. Når trækuls processen kører, skifter vi emne til astronomi og forsøg med raketter drevet af luft og vand. Torsdag over middag laver vi vindmøllevinge design og tester effekt er der vindstille, arbejder vi med boomeranger i stedet. Vi lukker af for luften i gruben og processen i trækulsgruben går i stå, inden dagen slutter. Fredag skal vi have det sorte guld op af gruben, og vi laver et lille historisk værksted, hvor vi forsøger at smelte jern i små højovne vha. vores trækul og luft kan vi mon det? Da en del af undervisningen vil foregå udendørs skal I medbringe påklædning til vejret og gerne fodtøj der kan tåle fugt. Søren Risborg Lærere, pædagoger Tværfagligt samarbejde i overbygningen. Biologi, Geografi, Fysik/Kemi C20604b1 Det tværfaglige samarbejde i overbygningens naturfag ligger lige for, idet Fælles Mål 2009 indeholder trinmål og slutmål, der enten er sammenfaldende eller overlappende. De naturfaglige fag supplerer hinanden, sådan at eleverne kan anvende viden og færdigheder fra ét fag i en faglig problemstilling i de andre fag. Desuden kan samarbejdet systematiseres formelt, så en fælles læseplan kan udarbejdes mellem lærerne i overbygningen, og skolen kan endvidere stræbe mod en fælles mundtlig afgangsprøve i 9. klasse.

10 10 Det er oplagt at gå efter de synergier, fagene kan skabe, både i forhold til elevernes forståelse og i forhold til lærernes undervisning og udvikling af undervisningen. Workshoppen tager udgangspunkt i centrale udvalgte fælles undervisningstemaer for naturfagene i 7-9. klasse. I undervisningen indgår konkrete eksempler fra forsøgsskoler på, hvordan samarbejdet i det daglige og samarbejdet frem en fremtidig fællesfaglige afgangsprøve kan udmøntes. Deltagerne i workshoppen vil arbejde med styrken og mulighederne i det tværfaglige samspil mellem fagene gennem arbejde med konkrete eksempler. Desuden vil deltagere fra samme skole arbejde frem mod lokale muligheder på skolerne for tværfagligt samarbejde, hvor man inddrager lokalområdets muligheder og den naturfaglige tradition og kultur på skolen Lektor Steffen Elmose Lærere i overbygningen Udeskoledidaktik C20604c1 Udeskoleundervisning er vigtig, fordi eleverne lærer mere, når de selv kommer ud og får jord under neglene og mærker virkeligheden på egen krop. Citat Christine Antorini. Kurset tager afsæt i teori og viden på området, med praktiske aktiviteter indlagt og afprøvet. Hvis muligt vil nogle af kursusgangene afvikles i nærliggende natur, hvor ideer fra egen praksis og projektarbejde afprøves. Indhold Teorier om læring, viden og læreprocesser der knytter sig til udeskole og udeundervisning. Organisering og analyse af udeskolepraksis. Forskning og udviklingsarbejder indenfor udeskole. Det tværfaglige samarbejde relateret til udeskole. Undervisningsforløb der kvalificerer deltagernes egen udeundervisning. Projektarbejde med egen praksis.

11 11 Hans Peter Johansen, UCN Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger Lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere Matematik Matematik indskolingen C20604d1 Vi vil se på hvordan en undersøgende matematikundervisning i indskolingen kan give læreren og pædagogen mulighed for aktivt at arbejde med feedforward, feedback og feedup. Workshoppen vil tage udgangspunkt i forskellige faglige indholdsområder, som de deltagende lærere vil blive engageret i. Vi vil i fællesskab udforske forskellige konteksters mulighed for at arbejde undersøgende, og diskutere hvordan eleverne kan få mulighed for at matematisere over faglige problemstillinger som konteksten kan lægge op til. Herudfra vil der være fokus på, hvordan elevernes arbejde med forskellige repræsentationer kan udvikle elevernes begrebsforståelse. Vi vil i den forbindelse se på, hvilken rolle kommunikationen i matematikklasserummet spiller for elevernes læringsmuligheder, samt rette opmærksomheden på forskellige spørgsmålstyper, opgavetyper, svar og forskellige svarmuligheder. Adjunkt Lars Reidar Salomonsen, UCN Lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger Bevægelse i matematik - målrettet mellemtrinnet C20604e1 Formål Workshoppens formål er at give kursisterne konkrete ideer og redskaber til hvor forholdsvis let, bevægelse kan integreres i matematiktimerne til stor glæde og udbytte for eleverne.

12 12 Indhold Der er mange positive aspekter ved det at integrere bevægelse i matematiktimerne. Bevægelse tilgodeser både indlæringsevnen, koncentrationen, overvægtige børn og de kinæstetiske/kropskloge børn. Ordet bevægelse skal her forstås ret bredt, nemlig som aktiviteter hvor eleverne ikke er stillesiddende, men kommer op af stolen - stående, gående, løbende, hoppende m.v. Børn er forskellige og lærer på forskellige måder. Det skaber behov for en varieret og differentieret undervisning, hvor alle elever udfordres. Workshoppen vil være en vekselvirkning mellem oplæg, afprøvning og udvikling af aktiviteter og erfarings udveksling. Lærer Mikael Drejer, Skørping Skole Lærere Matematik udskoling C20604f1 I denne workshop vil der være fokus på elevernes undersøgende tilgang til matematik i udskolingen. Afsættet vil være Inquiry based education, som bygger på Deweys læringsteoretiske tilgang. Der vil blive arbejdet med at afprøve og vurdere læringspotentialet i forskellige undersøgende opgaver og aktiviteter, som kan være eksemplariske i forhold til arbejdet frem mod folkeskolens afgangsprøve i mundtlig matematik. I workshoppen vil der desuden være mulighed for at arbejde med at designe oplæg med entydige problemstillinger og fokus på elevernes udvikling af matematiske kompetencer. I workshoppen vil der desuden blive arbejdet med målsætning og evaluering af elevernes udbytte af det undersøgende arbejde. I workshoppen vil it være en del af arbejdet både i oplægget til elevernes undersøgende aktiviteter samt i evalueringen af elevernes arbejde. Der vil desuden være fokus på feedback og feedforward strategier i forbindelse med lærerens muligheder for at støtte eleverne i deres undersøgende arbejde. Lektor Anette Skipper Jørgensen, UCN Lærere

13 13 Dansk Den nye børnehaveklasse i den nye skole arbejdet med læringsmål C20604g1 På kurset arbejder vi med de nye Fælles Mål for børnehaveklassen som omdrejningspunkt for understøttende undervisningsaktiviteter og god læringsmålskultur. Kursets indhold er i høj grad bestemt af deltagerne, og derfor bruges dele af den første undervisningsgang på at aftale forventninger og indhold. Forslag til indholdet kunne være: synlige læringsmål og kriterier, apps i børnehaveklassen i relation til tidlig læsning og skrivning, dialogisk læsning som understøttende undervisningsaktivitet, Cooperative Learning i børnehaveklassen, Creative Platform Learning i børnehaveklassen Undervisere: Lektor Britt Katrina Gro-Nielsen, Adjunkt Kirsten Hyldahl, UCN Børnehaveklasseledere, pædagoger Genreskrivning og genrepædagogik C20604i1 Kurset præsenterer en anden tilgang til arbejdet med sprog, grammatik og skriftlig fremstilling. Målet er at give indblik i nyere teorier om undervisning i sprog og teksttyper. Den australske genrepædagogik har vist sig at være et godt udgangspunkt for en moderne sprog- og grammatikundervisning. Her er sprogets funktion det faglige udgangspunkt. Målet er altså, at eleverne skal opnå en forståelse af sætningsopbygning, ordklassers funktion, led osv. for derigennem at blive bedre til at skrive gode tekster. Det teoretiske udgangspunkt er den såkaldte systemisk funktionelle lingvistik, og vi afprøver eksempler i praksis med udgangspunkt i bl.a. moderne børnelitteratur. En kerne i dette er den australske undervisningsmodel, The Teaching Learning Cycle. Denne præsenteres, og der vises konkrete eksempler på, hvordan den - omsat til dansk - kan udgøre rammen om undervisning i genreskrivning på mellemtrinnet og i overbygningen. En undervisning, der er stærkt stilladserende, og hvor læreren i hele processen modellerer.

14 14 I fokus er endvidere begrebet skrivelyst, og et centralt spørgsmål vil være, hvordan genreskrivning og skrivelyst kan kombineres i konkrete skriveprojekter. Herunder vil vi introducere til begrebet Literacy og multimodale tekster. Ole Berg Sørensen Lærere Skrivekontrakter i udskolingen C20604j1 Folkeskolens afgangsprøver er rammen for evalueringen af elevens skriftlige og mundtlige kompetencer. De skriftlige afgangsprøver kan være inspirerende for arbejdet med skriftlighed i overbygningens danskundervisning, men arbejdet kan kvalificeres med brug af tydelige, klare mål og systematisk feedback, feedforward og feedup. Workshoppen er et pragmatisk bud på hvorledes brugen af elev-elev-feedback og brugen af individuelle skrivekontrakter kan kvalificere elevernes skriftlige kompetencer også når de skal til skriftlig afgangsprøve. Der tages udgangspunkt i John Hattie og Trude Slemmen, og der arbejdes meget pragmatisk med skrivekontrakter. Der vil også være fokus på andre former for feedback. Bodil Christensen Lærere Litteratur oplevelse og udtryk C20604k1 Når vi dykker ned i litteraturarbejdet, åbner en verden af oplevelser sig. Fantasien finder næring og drømmene får vinger. Undervisningen bliver endnu mere spændende, hvis vi som underviser griber muligheden for at arbejde aktivt, engagerende, skabende og kreativt med litteraturen og med hinanden. Kom og få flere bud på hvordan bevægelse kan inddrages som en æstetisk kvalitet,

15 15 hvordan vi praktisk kan arbejde med bl.a. de nye kompetencemål i dansk, og hvordan vi skaber vi et rum, hvor elevernes læring bliver æstetisk, differentieret og varig. Workshoppen henvender sig til dansklærere på klassetrin. Der arbejdes med konkrete og eksemplariske undervisningsforløb, hvor dramadidaktikken er i spil. Kursisterne får mulighed for selv at udvikle ideer og få færdige forløb med hjem. Lærer og koordinator ved Aalborg Kulturskole, PD i drama Lotte Damsgaard Nielsen Lærere på mellemtrin og i overbygningen Sprogfag Tysk fra 5. kl. C20604l1 I dette kursus vil vi have fokus på faget tysk i begynderundervisning, dvs. forløbet klasse. Kursets formål er at give deltagerne en velfunderet teoretisk viden om og praktiske færdigheder til at planlægge og gennemføre en kommunikativ orienteret tyskundervisning for klasse. Målet er, at deltagerne kan håndtere faget tysk i relation til folkeskolereformen, som fra skoleåret 2014/2015 placerer faget med start i 5. klasse. Vi vil diskutere begynderundervisningens færdigheds- og vidensmål inden for mundtlige, skriftlige og interkulturelle kompetencer. Dette omfatter områderne lytning, læsning, samtale, mundtlig og skriftlig præsentation samt interkulturel forståelse. Derpå vil vi diskutere didaktiske overvejelser som tager udgangspunkt i tysk som andet fremmedsprog i den danske folkeskole, motivation i faget tysk som fremmedsprog, læringsstrategier og kommunikationsstrategier samt formidling af disse. Den praksisorienterede del af kursusforløbet vil i første omgang omfatte de kombinerede færdigheder i begynderundervisningen. Her vil vi beskæftige os med emner som: Spielend lernen Musik, Reime und Spiele im Anfängerunterricht ; Wortschatz und Ausdrücke im Anfängerunterricht; Kulturabhängige Wörter und

16 16 Ausdrücke; Konzentrationsübungen im Fach DaF; Frühes Schreiben; Lernen durch und mit Bewegung; Grammatische Strukturen spielend leicht gemacht; Optimierung des Schüler-Outputs im Deutschunterricht; Interkulturelles Verstehen; Sprachliche Präzision. Til samtlige emner vil der blive rige muligheder for at afprøve praksiseksempler. Kursussproget er dansk, dog vil der være mange tysksprogede indspark, især i relation til de praksisorienterede områder. Lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen, UCN Lærere som underviser i tysk Kom godt i gang med engelsk i klasse C20604m1 "En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet - både i Danmark og i udlandet" Kilde: Det ny folkeskoleforlig Den ny folkeskolereform sætter et øget fokus på sprogundervisning. Eleverne skal fra næste skoleår have engelsk fra 1. klasse, hvilket kræver en anderledes didaktisk tænkning samt viden om, hvordan eleverne får mest udbytte af denne øgede timetildeling til faget. Hvad ved vi om engelsk i klasse? Kurset vil tage udgangspunkt i danske og udenlandske erfaringer med tidlig sprogstart, og hvilke udfordringer og muligheder der er ved at begynde engelsk i 1. klasse. Du vil blive opdateret med den nyeste forskning indenfor sprogtilegnelse med et specielt fokus på de yngste elever. Hvordan planlægger og evaluerer vi engelskundervisningen i klasse? Det nye skoleår byder få nye forenklede Fælles Mål, som skal implementeres. Det betyder, at vi skal nytænke vores måde at planlægge og evaluere på. Du får på kurset en gennemgang af de nye Fælles Mål for engelsk i 1. og 2. klasse samt bud på, hvordan de omsættes til praksis.

17 17 Hvordan griber vi undervisningen an i praksis? Du vil på kurset få kendskab til en masse konkrete ideer til aktiviteter, sange, lege og spil til de yngste elever samt introduktion til velegnede metoder til begynderundervisningen. Du vil ligeledes få et indblik i de engelskmaterialer, der findes på markedet til denne aldersgruppe. Herunder vil du få en masse ideer til velegnede konkrete materialer, websider, youtube-videoer og Apps. Det er også væsentligt at overveje, hvordan vi skaber en god sammenhæng mellem den sproglige viden, eleverne har fra mere uformelle sammenhænge, og skolens mere formelle læringsmiljø. Ligeledes er det vigtigt at diskutere, hvordan forældrene inddrages bedst muligt i den tidlige sprogstart. Disse områder vil også blive behandlet på kurset. Lektor Anna Bruun og Adjunkt Jens Peter Hanghøj UCN Lærere Idræt Progression i og motivation for bevægelse klasse C20604n1 Ifølge EVA rapporten fra 2004 og også den opfølgende SPIF- rapport fra 2011 så står idrætsfaget i skolens overbygning over for nogle store udfordringer, hvad angår flg.: Der eksisterer fortsat ikke en kultur for hverken skriftlig eller mundtlig målsætning for den enkelte elev eller klassen som helhed. Idrætslærerne føler sig mindre forpligtede på Fælles Mål i idræt end på Fælles Mål i de boglige fag. Fokus ligger fortsat på at lave noget i idræt frem for at lære noget med en ensidig prioritering af oplevelsesdelen på bekostning af læringsdelen. Timernes indhold bliver bestemt af ensidige elevønsker, og det er således især de kendte boldspil, der er de dominerende aktiviteter i idrætstimerne.

18 18 Elevernes medbestemmelse ligger kun på valg af indhold og ikke på arbejdsformer/metoder og læringsformer i undervisningen. Systematisk evaluering med brug af forskellige evalueringsformer eksisterer ikke i idrætsundervisningen. De ovennævnte udfordringer for idrætsfaget fører frem til flg. problemstillinger der på forskellig vis vil blive inddraget i workshoppen: Hvad skal der til for at udfordre alle elever i undervisningen, så spændingen og dynamikken kan opretholdes? Hvordan flyttes fokus fra at lave noget i idræt til at lære noget i idræt? Kan medbestemmelse tænkes bredere end valg af discipliner? Hvordan kan der gives plads til dialogen, så eleverne får mulighed for at opstille egen læringsmål. I workshoppen vil der blive arbejdet med disse problemstillinger både teoretisk og praktisk, og indholdet i workshoppen vil være: God anderledeshed i en boldspilundervisningen, der giver udfordringer til alle. Idrættens værdier på spil i slagboldundervisning f.eks. cricket og softball. Fokus på læring gennem brug af småredskaber f.eks. reb og tæppefliser. Brug af forskellige evalueringsværktøjer, der giver eksempler på evaluering for læring i idrætsundervisningen. Lektor Torben Vandet, UCN Lærere og pædagoger Praktisk/musiske fag Håndværk og design C20604p1 Faget Håndværk og design er et nyt fag i skolen. Med afsæt i det bedste fra de gamle fag, sløjd og håndarbejde, skal vi nytænke og arbejde målrettet med at udvikle

19 19 undervisningen i Håndværk og design. Praktisk kreativt arbejde skal blive en vigtig del af elevernes læring. Samspillet mellem håndværk og design understreges i det nye fag; håndværk indbefatter foruden viden om og gøren med materialer og værktøjer også begreber som kreativitet og innovation design handler om at skabe funktion og tolke de ting, vi omgiver os med. Eleverne arbejder i faget med forskellige designprocesser og afprøver metoder til idéudvikling fagforståelsen lægger op til at håndværk, kreativitet og design er noget, der kan læres og noget eleverne må øve sig i for at kunne På kurset kickstarter vi det faglige samarbejde mellem sløjd- og håndarbejdslæreren og lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer kommer i spil. Vi drøfter hvordan håndværk og design kan udvikles i jeres praksis. Vi arbejder med målstyret læring og undervisningsværktøjer, bl.a. it, der tydeliggør og understøtter læringen med håndværk, kreativitet og designprocesser. Et eksemplarisk undervisningsforløb fra udviklingsarbejdet i håndværk og design danner afsæt for vores videre arbejde. I kursusforløbet arbejder vi både praktisk eksperimenterende og teoretisk med undervisning og læring. Lektor Annette Fiskaali, UCN Sløjd- og håndarbejdslærere, pædagoger med interesse for feltet Noder på spil! C20604o1 Vi arbejder alle med musik som fag i folkeskolen, og nyder godt af at vores kultur er beriget med musik i et omfang, som aldrig har været større. De fleste mennesker lytter til / benytter dagligt musik som baggrundsmusik, og samtidigt prioriterer vores kultur musikmediet til at udtrykke og understøtte følelser ved mange af livets skelsættende begivenheder, så som dåb, bryllup, begravelse, større sportsbegivenheder, fødselsdage, etc. Musik som medie har altså mange strenge at spille på, fra det ukomplicerede, næsten intetsigende, over det festlige til det ophøjede, fyldt med mening og indhold. Udfordringen for os kan måske formuleres som følgende: Hvordan klæder vi vores elever på, på den bedst mulige måde, således at de kan opleve, lytte til og spille musik, ikke kun som uvidende tilskuere, men værende i stand til at gennemskue ikke kun lidt, men væsentlige dele af musikkens virkemidler og præmisser?

20 20 Hovedpunkter: Hvordan laver man som underviser musikundervisning, så eleverne får en musikalsk oplevelse når de spiller/ lytter til / skaber musik, samtidig med at de har det sjovt og bliver opmærksomme på den læring som finder sted? Indhold: Kurset vil dels bestå af overordnede fagdidaktiske overvejelser omkring musikundervisningen. Vi skal blandt andet se nærmere på Hvordan vi opstiller mål for musikundervisningen i forhold til både musikalsk skaben, musikudøvelse og musikforståelse Hvorledes vi sætter disse undervisningsområder i spil på en konstruktiv måde Kurset vil foregå i vekselvirkning mellem teori og praksis og alle deltagere bedes medbringe cases fra egen undervisning. Lektor Christian Vardinghus-Nielsen, og lektor Helle Vinther Hansen UCN Lærere og pædagoger Historie/Samfundsfag/Kristendom LIVSFORSTÅELSE C20604q1 EN WORKSHOP OM FAGDIDAKTISKE ASPEKTER I KRISTENDOMSKUNDSKAB I dette fagdidaktiske forløb i kristendomskundskab beskrives og drøftes faglige, almendidaktiske og fagdidaktiske aspekter og problemstillinger i forbindelse med tre af kristendomskundskabsfagets CKF-områder, Livsfilosofi og etik, Bibelske fortællinger samt Kristendommen og dens forskellige udtryk. Med udgangspunkt i konkrete, faglige eksempler beskrives og drøftes emnernes begrundelsessammenhæng, forhold til Fælles Mål, indplacering i det faglige landskab samt relevante metoder i forbindelse med undervisning i faget i Folkeskolen. De faglige temaer og problemstillinger samt de behandlede undervisningsmetoder udvælges med særlig henblik på styrkelse af mulighederne for aktiv inddragelse af eleverne i undervisningsprocessen. Workshoppens

21 21 fremstillinger og drøftelser vil således også blive suppleret med praktiske øvelser og erfaringsudvekslinger. Lektor Bo Stokholm, UCN Lærere Historie betragtes af mange som et kedeligt fag hvad kan vi gøre ved det? C20604r1 Den historiedidaktiske forskning viser, at mange elever mener, at historie nemt kan blive et kedeligt fag. Og nok så vigtigt viser forskningen, at form og indhold i undervisningen hænger sammen. Hvis formen ikke er acceptabel, forkastes indholdet. Med hensyn til formen viser undersøgelser, at eleverne gerne vil arbejde med varierede formidlingsformer med vægt på selvaktivitet, hvor de selv får lov til at finde ud af noget ved selvstændig tankevirksomhed og anerkendelse heraf i diskussioner eller ved andre former for aktivitet såsom ud-af-huset aktiviteter eller projektarbejde. Mål: Målet for workshoppen er at kvalificere deltagernes kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere den konkrete undervisning i historie med hensyntagen til den nyeste historiedidaktiske forskning, så den bliver vedkommende for eleverne og samtidig lever op til kravene i gældende læseplansdokumenter. Indholdsbeskrivelse: Med udgangspunk i en kort beskrivelse af historiefagets udvikling fra læseplansdokumenterne i 1994, hvor historiebevidsthedsbegrebet blev indført, og frem til i dag, hvor faget er blevet prøvefag, og hvor der er indført en kanon, arbejdes der med nedenstående didaktiske kerneområder med fokus på feedback på elevernes læreprocesser: Lokalhistorie Fortællingen Kildekritik

22 22 Historisk værkstedsarbejde Historiebevidsthed Kanonen De didaktiske kerneområder eksemplificeres gennem arbejdet med konkrete emner og temaer. Videre arbejdes der med erfaringsudveksling i forbindelse med deltagernes undervisning i deres klasser. Mathilde Brinkmann Lærere Understøttende undervisning Basic skills i undervisning C20604s1 Dette undervisningsforløb i almen didaktik tilbyder grundlæggende kompetencer i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kursets indhold bygger på såvel forskningsviden, teoretisk viden og praksisviden omkring god undervisning i folkeskolen og tager livtag med nogle af de mest aktuelle udfordringer i den nye folkeskole. Et af de mest centrale områder er klasseledelse og dette begreb vil være centralt i hele forløbet, der ligeledes tænkes at berøre undervisningsdifferentiering, feedback og målsætning, Cooperative Learning samt det didaktiske redskab: SMTTE-Modellen. Kurset vil veksle mellem teoretisk præsentation, dialog, teamarbejde og ikke mindst praktiske øvelser, der kan tilføje anvendelige redskaber til deltagernes undervisningsmæssige værktøjskasse. Lektor Henrik Madsen, UCN pædagoger i skolen 7,5 time

23 23 Andet Inspirationsdag for pædagoger - kom hjem med en udvidet idébank - C20604y1 Inden workshoppen forventes det, at I i institutionen på forhånd har samlet en idébank med alle de ting, der virker I jeres praksis i arbejdet som skole og sfo-pædagog og at I er villige til at fremlægge dette i mindre grupper. Hvilke tiltag/erfaringer/aktiviteter/ succeshistorier er I stolte af i netop jeres institution? Workshoppen vil byde på oplæg omkring både SFO og skolesamarbejdet herunder rollespil, udeliv, kreative aktiviteter, natursjov, bevægelse (hal/gym), brainbreakes, førskolegruppe, mindfullness læring på tværs, klassens tid, stafetter i skolegården, minefelt, samarbejdsøvelser, legegrupper med mere. Derudover vil der være gruppearbejde, walk' n' talk. Workshoppen vil ende ud med en nedskrivning af "ny og udvidet" idébank. Annita Irene Pedersen pædagoger i skolen 7,5 time Teamkoordinator C20604t1 I et komplekst arbejdsliv kommer der fokus både på teamsamarbejdet og teamkoordinationen. Med stigende krav- og forventningsniveau bliver der i dagligdagen simpelthen mere at skulle forholde sig til, involvere sig i og handle i forhold til. Koordinatorfunktionen bliver efterhånden et helt nødvendigt bindeled mellem ledelse og teamsamarbejde, hvor koordinator har opgaver i samtlige aspekter i dette forhold. Kurset fokuserer på teamkoordinatoren som en særlig ressourceperson, som bevæger sig i dilemmaer mellem ledelsesmagt og ledelsesfunktioner alene i kraft af sin positionering som leder i teamet. Kurset vekselvirker mellem oplæg, plenumdrøftelser, opgaver i mindre grupper og selvrefleksion. Overordnet bliver det kursets formål at give deltagerne indsigt og viden, teoretisk og metodisk, i teamkoordinatorens arbejde og udfordringer, såvel fagligt som personligt. Kursusdagene bygges op omkring 4 overordnede temaer:

24 24 Samfundets udfordringer til koordinatorfunktionen Teamkoordinatorens rolle på arbejdspladsen Teamets kommunikation og konflikter Teamkoordinators planlægningsredskaber Vi forholder os til hvordan det gode teammøde planlægges og hvordan det er muligt at lave procesanalyser og evalueringer i teamets løbende arbejder. Ligeledes og inspireret af aktionslæring, ser vi på, hvordan koordinator kan fremme og udvikle handlingsplaner i det systemiske felt. Lektor Jan Borgen, UCN Teamkoordinatorer Klasseledelse og læreprocesser C20604u1 Uagtet en ny skolereform er det en kompleks opgave, at tilrettelægge læreprocesser for elever, og efterfølgende undersøge hvad de har lært. Med den nye skolereform og fokuseringen på læringsmål i folkeskolens undervisning, bliver lærerens bevidsthed om undervisningens intention og om eleverne har lært noget intensiveret. Dette er et grudlæggende forhold som dette forløb tager afsæt i via et fokus på klasseledelse og læreprocesser. Opgaven er kompleks fordi der er stor forskel på elevers faglige og sociale niveau, og det er denne kompleksitet lærere skal kunne håndtere. I dette forløb bliver denne udfordring behandlet via et fokus på at forholde sig undersøgende til egen undervisning og klasseledelse. På den måde ønsker forløbet med afsæt i pædagogiske refleksioner og ny forskningsviden, at deltagerne kan udvikle perspektiver og tiltag i forhold til at håndtere problemstillinger i praksis. Der tages afsæt i praksis, og der lægges op til, at afprøve metoder i praksis mellem kursusgangene. Til første session, tages der afsæt i praktiske og teoretiske blikke i forhold til evaluering og feedback. Her er målet at udvikle tiltag og strategier for egen undervisning. Adjunkt Jakob Fenger, UCN Lærere og pædagoger

25 25 Sikkerhedskursus i fysik/kemi, biologi og natur/teknik C20604v1 Kursusdeltagelse opfyldes ved mødepligt, der udleveres kursusbevis Kursets indhold er: Regler for indretning af faglokaler og laboratorier Elevers forståelse af elektricitet Regler om brug af elektricitet i undervisningen Regler for omgang med kemikalier Omgang med glasvarer. Regler omkring radioaktive materialer Elevers arbejde med levende materialer Brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp (kurset i sikkerhed er ikke et førstehjælpskursus, men der arbejdes med grundlæggende førstehjælp ifht. det der kræves jævnfør studieordningen for de naturfaglige linjefag på læreruddannelsen) Præsentation af litteratur, kemikalieomgang, mærkning og affald, arbejdspladsbrugsanvisninger Laboratorieadfærd: Glasvarer, trykflasker og gas EL i laboratoriet, børns forståelse af el. El i undervisningslokalerne, hvad må børn med el? Indretning af faglokaler og laboratorier, radioaktivitet, regler for radioaktive materialer Elevernes arbejde med levende materialer, hvad må man og hvad må man ikke? Elevernes anvendelse af apparatur Brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp Lektor Niels Anders Illemann Petersen, UCN Lærere som underviser i fysik/kemi, natur/teknik og biologi

26 26 Skoleledere Cloud Computing med Google Apps for Education som hovedmotor Rebild Kommune er it-didaktisk 'First Mover' i den digitaliserede skoleverden Det samlede skolevæsen i Rebild Kommune bruger Google Apps for Education, som den primære platform til læring. I løbet af de to festivaldage vil deltagerne få rig lejlighed til at afprøve og forstå potentialet i Google Apps for Education med et kig til andre digitale tjenester. Kurset veksler mellem teoretiske overvejelser, refleksioner over afprøvet praksis samt konkrete praksisnære øvelser. Ligeledes lægges der op til en drøftelse af livet i en digital udfordret skole. Kursisterne kan forvente handson på eget udstyr, hvorfor det som minimum er vigtigt, at medbringe egen bærbar computer hvor chromebrowseren er forudinstalleret. Yderligerere er det en god ide at medbringe såvel en tablet og en smartphone, da deltagerne skal i felten og opsamle data. Disse data skal efterfølgende bearbejdes og præsenteres som konkrete produktioner. Dagene byder på såvel eksterne som interne oplægsholder. Undervisere: Søren Juulsgaard, It didaktisk konsulent Skole-, vice-, afdelings- og SFO ledere Inklusionsafdelingen Teamsamarbejde og fælles sprog Inklusion er delt i tre tværfaglige teams midt, vest og øst. Hensigten med at arbejde i teams, er at understøtte tværfagligheden i en hurtig, tidlig og forebyggende indsats. Det at arbejde i teams kræver kontinuerlig udvikling i forhold til samarbejde og opbyggelse af et fælles sprog. Derfor vil vi bruge fagfestivalen på en videreudvikling af dette, da et skærpet fokus herpå kan styrke fagligheden, og dermed kvaliteten af det arbejde vi udfører.

27 27 Vi vil hente ny inspiration udefra, såvel som udfordre vores eksisterende viden gennem eksempelvis casearbejde og diskussioner af videnskabelige artikler. På denne måde vil de enkelte teams få tid til at udbygge en tættere samarbejdsrelation, samtidig med at Inklusion som helhed kan bringe de forskellige fagligheder endnu mere i spil Helheden er større end summen af delene Medarbejdere i Inklusionsafdelingen