Pro gram Fagfestival 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pro gram Fagfestival 2014"

Transkript

1 Program Fagfestival 2014

2 2 Kære alle Velkommen til Fagfestival Jeg håber, at denne folder skaber inspiration og lyst til aktiv deltagelse i Fagfestivalen i uge 32, så vi sammen kan gøre skolerne i Rebild Kommune endnu bedre. Indholdet er et resultat af en længere proces, hvor en styregruppe med udgangspunkt i bl.a. konstruktive input fra Jer, har arbejdet med at definere rammerne for festivalen. På gensyn i uge 32! Ulrik Andersen Børne- ungechef Program for Fagfestival i Rebild Kommune Samtlige medarbejdere skal på uddannelse med fælles oplevelser, inspiration og læring. Temaet er fag, krop og læring Mål: at lærerne skal synes klasserummet er for lille at skabe fleksible læringsmiljøer at alle får en masse ideer med, som umiddelbart kan bruges at sikre videndeling på tværs af skoler at danne begyndende faglige netværk at knytte an til teamsamarbejdet og det tværgående arbejde at understøtte medarbejderne i arbejdet med deres fag

3 3 Vi forventer: at du reflekterer, bidrager og deltager aktivt. Et af målene for uge 32 er øget transfer dvs. at handle med afsæt i dét man har lært. Vi har brug for: dine input fra praksis (såvel succesfulde som mindre succesfulde) alle deltagere er vigtige bidragsydere/ressourcepersoner. Dette er et vigtigt element i ønsket om øget transfer. Vi tilstræber, at du får: fagdidaktisk viden, inspiration, mulighed for forbedret praksis, faglig sparring, videndeling, nye kompetencer, fagligt fællesskab, udfordringer af din eksisterende praksis, mulighed for refleksion, den sprøde og saftige teori, overførbar viden. Du får ikke: færdige undervisningsforløb, udelukkende teori, lov til at være passiv. Underviserne har stemt instrumenterne i en Boot Camp, hvor de er blevet præsenteret for projektets ideer og ramme om krop og læring. Skolerne og underviserne vil senest d. 1. juni 2014 modtage en liste over deltagere samt disses kontaktoplysninger. Det er derfor sandsynligt, at du vil høre fra din underviser forud for uge 32 og blive bedt om at medbringe noget fra din praksis i form af en case, et elevprodukt mm. Festivalområdet Området omkring Karensmindeskolen er festivalområdet. Vandrehallen vil fungere som samlings- og underholdningssted. Vandrehallen vil være åben hver dag, når workshops slutter.

4 4 I pauserne vil der være flg. udstillere på området, hvor I kan hente inspiration og få et kort oplæg. Torsdag Hippomini Fredag Clio online Superbog v/alinea Fagportalerne v/gyldendal Kl lynkursus Lær at bruge en fagportal på 20 min. Nedenstående program repræsenterer, de muligheder, du har, for at blive festivaldeltager. Tilmelding Du tilmelder dig ved at udfylde det vedhæftede tilmeldingsskema og skrive følgende: 1. Navn 2. Skole 3. adresse 4. Telefonnummer/Mobilnummer 5. cpr. nr prioritet prioritet prioritet Tilmeldingen afleveres til din skoleleder senest d. 1. maj, som sender dem til UCN/act2learn att. Gitte Nørnberg Nielsen senest d. 9/ Tilmeldingsfrist: 9. maj 2014

5 5 Undervisningen foregår som det fremgår af nedenstående skema. Torsdag d. 7/8 Aktivitet Sted Kl Kaffe og brød Karensmindeskolen Kl Kl Velkomst v/børne- ungechef Ulrik Andersen Fælles oplæg Jens-Ole Jensen, cand. mag. ph.d. og leder af Forsknings- og udviklingscenter for Børn og Unges Kultur Kinderæg Sundhed, læring og motivation det er jo hele tre ønsker på en gang, det går virkelig ikke og dog! Motion og bevægelse er skolereformens kinderæg. Forskningsresultater har vist, at fysisk aktivitet ikke alene fremmer sundhed, men også læring og motivation. Disse resultater skal nu omsættes til praksis. Oplægget giver en kort indføring i vidensgrundlaget for at indføre mere bevægelse i skolen og kommer på den baggrund med nogle overordnede bud på, hvorledes bevægelse kan tænkes ind i skolens hverdag. Herunder også hvilke udfordringer, barrierer og muligheder vi må forvente. Endelig vil oplægget argumentere for, at motion og bevægelse uden pædagogiske intentioner er som form uden indhold eller om man vil en chokoladeskal uden legetøj i midten. Karensmindeskolen Karensmindeskolen

6 6 Kl Pause Karensmindeskolen Kl Workshop Karensmindeskolen Kl Pause Karensmindeskolen Kl Workshop Karensmindeskolen Kl Pause Karensmindeskolen Kl Kl ? Bevægelse i skolen v/claus Højen, DGI Nordjylland Skoleeleverne skal fra august bevæge sig mindst 45 minutter om dagen - men hvad er det helt konkret som kommer til at ske i forhold til bevægelse i undervisningen. Claus Højen kommer med eksempler på, hvordan de 45 minutter kan gribes an, så der kommer bevægelseskvalitet ind i undervisningen - også i andre fag end idræt. Pølser Karensmindeskolen Fredag d. 8/8 Aktivitet Sted Kl Kaffe Karensmindeskolen Kl Workshop Karensmindeskolen Kl Pause Karensmindeskolen Kl Hemmelig gæst Karensmindeskolen

7 7 Indholdsfortegnelse Naturfag Matematik Dansk Sprogfag Idræt Sjov med luft og sorte bussemænd Side 9 Tværfagligt samarbejde i overbygningen Side 9 Udeskoledidaktik Side 10 Matematik i indskolingen Side 11 Bevægelse i matematik mellemtrinnet Side 11 Matematik - udskolingen Side 12 Den nye børnehaveklasse i den nye skole arbejdet med læringsmål Side 13 Genreskrivning på mellemtrinnet Side 13 Genrepædagogik i udskolingen Side 13 Litteraturarbejde og drama Side 14 Tysk fra 5. kl. Side 15 Engelsk fra 1. kl. Side 16 Progression i og motivation for bevægelse kl. Side 17

8 8 Praktisk/musiske fag Håndværk og design Side 18 Noder på spil Side 19 Historie/Samfundsfag/Kristendom Livsforståelse workshop om fagdidaktiske aspekter Side 20 Historie betragtes af mange som et kedeligt fag- Hvad kan vi gøre ved det? Side 21 Understøttende undervisning Andet Basic Skills Side 22 Teamkoordinatorer Side 23 Klasseledelse og læreprocesser Side 24 Sikkerhedskursus Side 25 Skoleledere Cloud Computing med Google Apps for Education som hovedmotor Side 26 Inklusionsafdelingen Side 26

9 9 Naturfag Varm luft og sorte bussemænd C20604a1 Torsdag morgen starter med at vi graver huller til trækuls gruber. Vi skal bruge noget trækul til fredagens aktivitet Vi tænder gruben og får gang i produktionen af trækul med forskellige træsorter. Når trækuls processen kører, skifter vi emne til astronomi og forsøg med raketter drevet af luft og vand. Torsdag over middag laver vi vindmøllevinge design og tester effekt er der vindstille, arbejder vi med boomeranger i stedet. Vi lukker af for luften i gruben og processen i trækulsgruben går i stå, inden dagen slutter. Fredag skal vi have det sorte guld op af gruben, og vi laver et lille historisk værksted, hvor vi forsøger at smelte jern i små højovne vha. vores trækul og luft kan vi mon det? Da en del af undervisningen vil foregå udendørs skal I medbringe påklædning til vejret og gerne fodtøj der kan tåle fugt. Søren Risborg Lærere, pædagoger Tværfagligt samarbejde i overbygningen. Biologi, Geografi, Fysik/Kemi C20604b1 Det tværfaglige samarbejde i overbygningens naturfag ligger lige for, idet Fælles Mål 2009 indeholder trinmål og slutmål, der enten er sammenfaldende eller overlappende. De naturfaglige fag supplerer hinanden, sådan at eleverne kan anvende viden og færdigheder fra ét fag i en faglig problemstilling i de andre fag. Desuden kan samarbejdet systematiseres formelt, så en fælles læseplan kan udarbejdes mellem lærerne i overbygningen, og skolen kan endvidere stræbe mod en fælles mundtlig afgangsprøve i 9. klasse.

10 10 Det er oplagt at gå efter de synergier, fagene kan skabe, både i forhold til elevernes forståelse og i forhold til lærernes undervisning og udvikling af undervisningen. Workshoppen tager udgangspunkt i centrale udvalgte fælles undervisningstemaer for naturfagene i 7-9. klasse. I undervisningen indgår konkrete eksempler fra forsøgsskoler på, hvordan samarbejdet i det daglige og samarbejdet frem en fremtidig fællesfaglige afgangsprøve kan udmøntes. Deltagerne i workshoppen vil arbejde med styrken og mulighederne i det tværfaglige samspil mellem fagene gennem arbejde med konkrete eksempler. Desuden vil deltagere fra samme skole arbejde frem mod lokale muligheder på skolerne for tværfagligt samarbejde, hvor man inddrager lokalområdets muligheder og den naturfaglige tradition og kultur på skolen Lektor Steffen Elmose Lærere i overbygningen Udeskoledidaktik C20604c1 Udeskoleundervisning er vigtig, fordi eleverne lærer mere, når de selv kommer ud og får jord under neglene og mærker virkeligheden på egen krop. Citat Christine Antorini. Kurset tager afsæt i teori og viden på området, med praktiske aktiviteter indlagt og afprøvet. Hvis muligt vil nogle af kursusgangene afvikles i nærliggende natur, hvor ideer fra egen praksis og projektarbejde afprøves. Indhold Teorier om læring, viden og læreprocesser der knytter sig til udeskole og udeundervisning. Organisering og analyse af udeskolepraksis. Forskning og udviklingsarbejder indenfor udeskole. Det tværfaglige samarbejde relateret til udeskole. Undervisningsforløb der kvalificerer deltagernes egen udeundervisning. Projektarbejde med egen praksis.

11 11 Hans Peter Johansen, UCN Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger Lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere Matematik Matematik indskolingen C20604d1 Vi vil se på hvordan en undersøgende matematikundervisning i indskolingen kan give læreren og pædagogen mulighed for aktivt at arbejde med feedforward, feedback og feedup. Workshoppen vil tage udgangspunkt i forskellige faglige indholdsområder, som de deltagende lærere vil blive engageret i. Vi vil i fællesskab udforske forskellige konteksters mulighed for at arbejde undersøgende, og diskutere hvordan eleverne kan få mulighed for at matematisere over faglige problemstillinger som konteksten kan lægge op til. Herudfra vil der være fokus på, hvordan elevernes arbejde med forskellige repræsentationer kan udvikle elevernes begrebsforståelse. Vi vil i den forbindelse se på, hvilken rolle kommunikationen i matematikklasserummet spiller for elevernes læringsmuligheder, samt rette opmærksomheden på forskellige spørgsmålstyper, opgavetyper, svar og forskellige svarmuligheder. Adjunkt Lars Reidar Salomonsen, UCN Lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger Bevægelse i matematik - målrettet mellemtrinnet C20604e1 Formål Workshoppens formål er at give kursisterne konkrete ideer og redskaber til hvor forholdsvis let, bevægelse kan integreres i matematiktimerne til stor glæde og udbytte for eleverne.

12 12 Indhold Der er mange positive aspekter ved det at integrere bevægelse i matematiktimerne. Bevægelse tilgodeser både indlæringsevnen, koncentrationen, overvægtige børn og de kinæstetiske/kropskloge børn. Ordet bevægelse skal her forstås ret bredt, nemlig som aktiviteter hvor eleverne ikke er stillesiddende, men kommer op af stolen - stående, gående, løbende, hoppende m.v. Børn er forskellige og lærer på forskellige måder. Det skaber behov for en varieret og differentieret undervisning, hvor alle elever udfordres. Workshoppen vil være en vekselvirkning mellem oplæg, afprøvning og udvikling af aktiviteter og erfarings udveksling. Lærer Mikael Drejer, Skørping Skole Lærere Matematik udskoling C20604f1 I denne workshop vil der være fokus på elevernes undersøgende tilgang til matematik i udskolingen. Afsættet vil være Inquiry based education, som bygger på Deweys læringsteoretiske tilgang. Der vil blive arbejdet med at afprøve og vurdere læringspotentialet i forskellige undersøgende opgaver og aktiviteter, som kan være eksemplariske i forhold til arbejdet frem mod folkeskolens afgangsprøve i mundtlig matematik. I workshoppen vil der desuden være mulighed for at arbejde med at designe oplæg med entydige problemstillinger og fokus på elevernes udvikling af matematiske kompetencer. I workshoppen vil der desuden blive arbejdet med målsætning og evaluering af elevernes udbytte af det undersøgende arbejde. I workshoppen vil it være en del af arbejdet både i oplægget til elevernes undersøgende aktiviteter samt i evalueringen af elevernes arbejde. Der vil desuden være fokus på feedback og feedforward strategier i forbindelse med lærerens muligheder for at støtte eleverne i deres undersøgende arbejde. Lektor Anette Skipper Jørgensen, UCN Lærere

13 13 Dansk Den nye børnehaveklasse i den nye skole arbejdet med læringsmål C20604g1 På kurset arbejder vi med de nye Fælles Mål for børnehaveklassen som omdrejningspunkt for understøttende undervisningsaktiviteter og god læringsmålskultur. Kursets indhold er i høj grad bestemt af deltagerne, og derfor bruges dele af den første undervisningsgang på at aftale forventninger og indhold. Forslag til indholdet kunne være: synlige læringsmål og kriterier, apps i børnehaveklassen i relation til tidlig læsning og skrivning, dialogisk læsning som understøttende undervisningsaktivitet, Cooperative Learning i børnehaveklassen, Creative Platform Learning i børnehaveklassen Undervisere: Lektor Britt Katrina Gro-Nielsen, Adjunkt Kirsten Hyldahl, UCN Børnehaveklasseledere, pædagoger Genreskrivning og genrepædagogik C20604i1 Kurset præsenterer en anden tilgang til arbejdet med sprog, grammatik og skriftlig fremstilling. Målet er at give indblik i nyere teorier om undervisning i sprog og teksttyper. Den australske genrepædagogik har vist sig at være et godt udgangspunkt for en moderne sprog- og grammatikundervisning. Her er sprogets funktion det faglige udgangspunkt. Målet er altså, at eleverne skal opnå en forståelse af sætningsopbygning, ordklassers funktion, led osv. for derigennem at blive bedre til at skrive gode tekster. Det teoretiske udgangspunkt er den såkaldte systemisk funktionelle lingvistik, og vi afprøver eksempler i praksis med udgangspunkt i bl.a. moderne børnelitteratur. En kerne i dette er den australske undervisningsmodel, The Teaching Learning Cycle. Denne præsenteres, og der vises konkrete eksempler på, hvordan den - omsat til dansk - kan udgøre rammen om undervisning i genreskrivning på mellemtrinnet og i overbygningen. En undervisning, der er stærkt stilladserende, og hvor læreren i hele processen modellerer.

14 14 I fokus er endvidere begrebet skrivelyst, og et centralt spørgsmål vil være, hvordan genreskrivning og skrivelyst kan kombineres i konkrete skriveprojekter. Herunder vil vi introducere til begrebet Literacy og multimodale tekster. Ole Berg Sørensen Lærere Skrivekontrakter i udskolingen C20604j1 Folkeskolens afgangsprøver er rammen for evalueringen af elevens skriftlige og mundtlige kompetencer. De skriftlige afgangsprøver kan være inspirerende for arbejdet med skriftlighed i overbygningens danskundervisning, men arbejdet kan kvalificeres med brug af tydelige, klare mål og systematisk feedback, feedforward og feedup. Workshoppen er et pragmatisk bud på hvorledes brugen af elev-elev-feedback og brugen af individuelle skrivekontrakter kan kvalificere elevernes skriftlige kompetencer også når de skal til skriftlig afgangsprøve. Der tages udgangspunkt i John Hattie og Trude Slemmen, og der arbejdes meget pragmatisk med skrivekontrakter. Der vil også være fokus på andre former for feedback. Bodil Christensen Lærere Litteratur oplevelse og udtryk C20604k1 Når vi dykker ned i litteraturarbejdet, åbner en verden af oplevelser sig. Fantasien finder næring og drømmene får vinger. Undervisningen bliver endnu mere spændende, hvis vi som underviser griber muligheden for at arbejde aktivt, engagerende, skabende og kreativt med litteraturen og med hinanden. Kom og få flere bud på hvordan bevægelse kan inddrages som en æstetisk kvalitet,

15 15 hvordan vi praktisk kan arbejde med bl.a. de nye kompetencemål i dansk, og hvordan vi skaber vi et rum, hvor elevernes læring bliver æstetisk, differentieret og varig. Workshoppen henvender sig til dansklærere på klassetrin. Der arbejdes med konkrete og eksemplariske undervisningsforløb, hvor dramadidaktikken er i spil. Kursisterne får mulighed for selv at udvikle ideer og få færdige forløb med hjem. Lærer og koordinator ved Aalborg Kulturskole, PD i drama Lotte Damsgaard Nielsen Lærere på mellemtrin og i overbygningen Sprogfag Tysk fra 5. kl. C20604l1 I dette kursus vil vi have fokus på faget tysk i begynderundervisning, dvs. forløbet klasse. Kursets formål er at give deltagerne en velfunderet teoretisk viden om og praktiske færdigheder til at planlægge og gennemføre en kommunikativ orienteret tyskundervisning for klasse. Målet er, at deltagerne kan håndtere faget tysk i relation til folkeskolereformen, som fra skoleåret 2014/2015 placerer faget med start i 5. klasse. Vi vil diskutere begynderundervisningens færdigheds- og vidensmål inden for mundtlige, skriftlige og interkulturelle kompetencer. Dette omfatter områderne lytning, læsning, samtale, mundtlig og skriftlig præsentation samt interkulturel forståelse. Derpå vil vi diskutere didaktiske overvejelser som tager udgangspunkt i tysk som andet fremmedsprog i den danske folkeskole, motivation i faget tysk som fremmedsprog, læringsstrategier og kommunikationsstrategier samt formidling af disse. Den praksisorienterede del af kursusforløbet vil i første omgang omfatte de kombinerede færdigheder i begynderundervisningen. Her vil vi beskæftige os med emner som: Spielend lernen Musik, Reime und Spiele im Anfängerunterricht ; Wortschatz und Ausdrücke im Anfängerunterricht; Kulturabhängige Wörter und

16 16 Ausdrücke; Konzentrationsübungen im Fach DaF; Frühes Schreiben; Lernen durch und mit Bewegung; Grammatische Strukturen spielend leicht gemacht; Optimierung des Schüler-Outputs im Deutschunterricht; Interkulturelles Verstehen; Sprachliche Präzision. Til samtlige emner vil der blive rige muligheder for at afprøve praksiseksempler. Kursussproget er dansk, dog vil der være mange tysksprogede indspark, især i relation til de praksisorienterede områder. Lektor Anne-Marie Fischer-Rasmussen, UCN Lærere som underviser i tysk Kom godt i gang med engelsk i klasse C20604m1 "En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet - både i Danmark og i udlandet" Kilde: Det ny folkeskoleforlig Den ny folkeskolereform sætter et øget fokus på sprogundervisning. Eleverne skal fra næste skoleår have engelsk fra 1. klasse, hvilket kræver en anderledes didaktisk tænkning samt viden om, hvordan eleverne får mest udbytte af denne øgede timetildeling til faget. Hvad ved vi om engelsk i klasse? Kurset vil tage udgangspunkt i danske og udenlandske erfaringer med tidlig sprogstart, og hvilke udfordringer og muligheder der er ved at begynde engelsk i 1. klasse. Du vil blive opdateret med den nyeste forskning indenfor sprogtilegnelse med et specielt fokus på de yngste elever. Hvordan planlægger og evaluerer vi engelskundervisningen i klasse? Det nye skoleår byder få nye forenklede Fælles Mål, som skal implementeres. Det betyder, at vi skal nytænke vores måde at planlægge og evaluere på. Du får på kurset en gennemgang af de nye Fælles Mål for engelsk i 1. og 2. klasse samt bud på, hvordan de omsættes til praksis.

17 17 Hvordan griber vi undervisningen an i praksis? Du vil på kurset få kendskab til en masse konkrete ideer til aktiviteter, sange, lege og spil til de yngste elever samt introduktion til velegnede metoder til begynderundervisningen. Du vil ligeledes få et indblik i de engelskmaterialer, der findes på markedet til denne aldersgruppe. Herunder vil du få en masse ideer til velegnede konkrete materialer, websider, youtube-videoer og Apps. Det er også væsentligt at overveje, hvordan vi skaber en god sammenhæng mellem den sproglige viden, eleverne har fra mere uformelle sammenhænge, og skolens mere formelle læringsmiljø. Ligeledes er det vigtigt at diskutere, hvordan forældrene inddrages bedst muligt i den tidlige sprogstart. Disse områder vil også blive behandlet på kurset. Lektor Anna Bruun og Adjunkt Jens Peter Hanghøj UCN Lærere Idræt Progression i og motivation for bevægelse klasse C20604n1 Ifølge EVA rapporten fra 2004 og også den opfølgende SPIF- rapport fra 2011 så står idrætsfaget i skolens overbygning over for nogle store udfordringer, hvad angår flg.: Der eksisterer fortsat ikke en kultur for hverken skriftlig eller mundtlig målsætning for den enkelte elev eller klassen som helhed. Idrætslærerne føler sig mindre forpligtede på Fælles Mål i idræt end på Fælles Mål i de boglige fag. Fokus ligger fortsat på at lave noget i idræt frem for at lære noget med en ensidig prioritering af oplevelsesdelen på bekostning af læringsdelen. Timernes indhold bliver bestemt af ensidige elevønsker, og det er således især de kendte boldspil, der er de dominerende aktiviteter i idrætstimerne.

18 18 Elevernes medbestemmelse ligger kun på valg af indhold og ikke på arbejdsformer/metoder og læringsformer i undervisningen. Systematisk evaluering med brug af forskellige evalueringsformer eksisterer ikke i idrætsundervisningen. De ovennævnte udfordringer for idrætsfaget fører frem til flg. problemstillinger der på forskellig vis vil blive inddraget i workshoppen: Hvad skal der til for at udfordre alle elever i undervisningen, så spændingen og dynamikken kan opretholdes? Hvordan flyttes fokus fra at lave noget i idræt til at lære noget i idræt? Kan medbestemmelse tænkes bredere end valg af discipliner? Hvordan kan der gives plads til dialogen, så eleverne får mulighed for at opstille egen læringsmål. I workshoppen vil der blive arbejdet med disse problemstillinger både teoretisk og praktisk, og indholdet i workshoppen vil være: God anderledeshed i en boldspilundervisningen, der giver udfordringer til alle. Idrættens værdier på spil i slagboldundervisning f.eks. cricket og softball. Fokus på læring gennem brug af småredskaber f.eks. reb og tæppefliser. Brug af forskellige evalueringsværktøjer, der giver eksempler på evaluering for læring i idrætsundervisningen. Lektor Torben Vandet, UCN Lærere og pædagoger Praktisk/musiske fag Håndværk og design C20604p1 Faget Håndværk og design er et nyt fag i skolen. Med afsæt i det bedste fra de gamle fag, sløjd og håndarbejde, skal vi nytænke og arbejde målrettet med at udvikle

19 19 undervisningen i Håndværk og design. Praktisk kreativt arbejde skal blive en vigtig del af elevernes læring. Samspillet mellem håndværk og design understreges i det nye fag; håndværk indbefatter foruden viden om og gøren med materialer og værktøjer også begreber som kreativitet og innovation design handler om at skabe funktion og tolke de ting, vi omgiver os med. Eleverne arbejder i faget med forskellige designprocesser og afprøver metoder til idéudvikling fagforståelsen lægger op til at håndværk, kreativitet og design er noget, der kan læres og noget eleverne må øve sig i for at kunne På kurset kickstarter vi det faglige samarbejde mellem sløjd- og håndarbejdslæreren og lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer kommer i spil. Vi drøfter hvordan håndværk og design kan udvikles i jeres praksis. Vi arbejder med målstyret læring og undervisningsværktøjer, bl.a. it, der tydeliggør og understøtter læringen med håndværk, kreativitet og designprocesser. Et eksemplarisk undervisningsforløb fra udviklingsarbejdet i håndværk og design danner afsæt for vores videre arbejde. I kursusforløbet arbejder vi både praktisk eksperimenterende og teoretisk med undervisning og læring. Lektor Annette Fiskaali, UCN Sløjd- og håndarbejdslærere, pædagoger med interesse for feltet Noder på spil! C20604o1 Vi arbejder alle med musik som fag i folkeskolen, og nyder godt af at vores kultur er beriget med musik i et omfang, som aldrig har været større. De fleste mennesker lytter til / benytter dagligt musik som baggrundsmusik, og samtidigt prioriterer vores kultur musikmediet til at udtrykke og understøtte følelser ved mange af livets skelsættende begivenheder, så som dåb, bryllup, begravelse, større sportsbegivenheder, fødselsdage, etc. Musik som medie har altså mange strenge at spille på, fra det ukomplicerede, næsten intetsigende, over det festlige til det ophøjede, fyldt med mening og indhold. Udfordringen for os kan måske formuleres som følgende: Hvordan klæder vi vores elever på, på den bedst mulige måde, således at de kan opleve, lytte til og spille musik, ikke kun som uvidende tilskuere, men værende i stand til at gennemskue ikke kun lidt, men væsentlige dele af musikkens virkemidler og præmisser?

20 20 Hovedpunkter: Hvordan laver man som underviser musikundervisning, så eleverne får en musikalsk oplevelse når de spiller/ lytter til / skaber musik, samtidig med at de har det sjovt og bliver opmærksomme på den læring som finder sted? Indhold: Kurset vil dels bestå af overordnede fagdidaktiske overvejelser omkring musikundervisningen. Vi skal blandt andet se nærmere på Hvordan vi opstiller mål for musikundervisningen i forhold til både musikalsk skaben, musikudøvelse og musikforståelse Hvorledes vi sætter disse undervisningsområder i spil på en konstruktiv måde Kurset vil foregå i vekselvirkning mellem teori og praksis og alle deltagere bedes medbringe cases fra egen undervisning. Lektor Christian Vardinghus-Nielsen, og lektor Helle Vinther Hansen UCN Lærere og pædagoger Historie/Samfundsfag/Kristendom LIVSFORSTÅELSE C20604q1 EN WORKSHOP OM FAGDIDAKTISKE ASPEKTER I KRISTENDOMSKUNDSKAB I dette fagdidaktiske forløb i kristendomskundskab beskrives og drøftes faglige, almendidaktiske og fagdidaktiske aspekter og problemstillinger i forbindelse med tre af kristendomskundskabsfagets CKF-områder, Livsfilosofi og etik, Bibelske fortællinger samt Kristendommen og dens forskellige udtryk. Med udgangspunkt i konkrete, faglige eksempler beskrives og drøftes emnernes begrundelsessammenhæng, forhold til Fælles Mål, indplacering i det faglige landskab samt relevante metoder i forbindelse med undervisning i faget i Folkeskolen. De faglige temaer og problemstillinger samt de behandlede undervisningsmetoder udvælges med særlig henblik på styrkelse af mulighederne for aktiv inddragelse af eleverne i undervisningsprocessen. Workshoppens

21 21 fremstillinger og drøftelser vil således også blive suppleret med praktiske øvelser og erfaringsudvekslinger. Lektor Bo Stokholm, UCN Lærere Historie betragtes af mange som et kedeligt fag hvad kan vi gøre ved det? C20604r1 Den historiedidaktiske forskning viser, at mange elever mener, at historie nemt kan blive et kedeligt fag. Og nok så vigtigt viser forskningen, at form og indhold i undervisningen hænger sammen. Hvis formen ikke er acceptabel, forkastes indholdet. Med hensyn til formen viser undersøgelser, at eleverne gerne vil arbejde med varierede formidlingsformer med vægt på selvaktivitet, hvor de selv får lov til at finde ud af noget ved selvstændig tankevirksomhed og anerkendelse heraf i diskussioner eller ved andre former for aktivitet såsom ud-af-huset aktiviteter eller projektarbejde. Mål: Målet for workshoppen er at kvalificere deltagernes kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere den konkrete undervisning i historie med hensyntagen til den nyeste historiedidaktiske forskning, så den bliver vedkommende for eleverne og samtidig lever op til kravene i gældende læseplansdokumenter. Indholdsbeskrivelse: Med udgangspunk i en kort beskrivelse af historiefagets udvikling fra læseplansdokumenterne i 1994, hvor historiebevidsthedsbegrebet blev indført, og frem til i dag, hvor faget er blevet prøvefag, og hvor der er indført en kanon, arbejdes der med nedenstående didaktiske kerneområder med fokus på feedback på elevernes læreprocesser: Lokalhistorie Fortællingen Kildekritik

22 22 Historisk værkstedsarbejde Historiebevidsthed Kanonen De didaktiske kerneområder eksemplificeres gennem arbejdet med konkrete emner og temaer. Videre arbejdes der med erfaringsudveksling i forbindelse med deltagernes undervisning i deres klasser. Mathilde Brinkmann Lærere Understøttende undervisning Basic skills i undervisning C20604s1 Dette undervisningsforløb i almen didaktik tilbyder grundlæggende kompetencer i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kursets indhold bygger på såvel forskningsviden, teoretisk viden og praksisviden omkring god undervisning i folkeskolen og tager livtag med nogle af de mest aktuelle udfordringer i den nye folkeskole. Et af de mest centrale områder er klasseledelse og dette begreb vil være centralt i hele forløbet, der ligeledes tænkes at berøre undervisningsdifferentiering, feedback og målsætning, Cooperative Learning samt det didaktiske redskab: SMTTE-Modellen. Kurset vil veksle mellem teoretisk præsentation, dialog, teamarbejde og ikke mindst praktiske øvelser, der kan tilføje anvendelige redskaber til deltagernes undervisningsmæssige værktøjskasse. Lektor Henrik Madsen, UCN pædagoger i skolen 7,5 time

23 23 Andet Inspirationsdag for pædagoger - kom hjem med en udvidet idébank - C20604y1 Inden workshoppen forventes det, at I i institutionen på forhånd har samlet en idébank med alle de ting, der virker I jeres praksis i arbejdet som skole og sfo-pædagog og at I er villige til at fremlægge dette i mindre grupper. Hvilke tiltag/erfaringer/aktiviteter/ succeshistorier er I stolte af i netop jeres institution? Workshoppen vil byde på oplæg omkring både SFO og skolesamarbejdet herunder rollespil, udeliv, kreative aktiviteter, natursjov, bevægelse (hal/gym), brainbreakes, førskolegruppe, mindfullness læring på tværs, klassens tid, stafetter i skolegården, minefelt, samarbejdsøvelser, legegrupper med mere. Derudover vil der være gruppearbejde, walk' n' talk. Workshoppen vil ende ud med en nedskrivning af "ny og udvidet" idébank. Annita Irene Pedersen pædagoger i skolen 7,5 time Teamkoordinator C20604t1 I et komplekst arbejdsliv kommer der fokus både på teamsamarbejdet og teamkoordinationen. Med stigende krav- og forventningsniveau bliver der i dagligdagen simpelthen mere at skulle forholde sig til, involvere sig i og handle i forhold til. Koordinatorfunktionen bliver efterhånden et helt nødvendigt bindeled mellem ledelse og teamsamarbejde, hvor koordinator har opgaver i samtlige aspekter i dette forhold. Kurset fokuserer på teamkoordinatoren som en særlig ressourceperson, som bevæger sig i dilemmaer mellem ledelsesmagt og ledelsesfunktioner alene i kraft af sin positionering som leder i teamet. Kurset vekselvirker mellem oplæg, plenumdrøftelser, opgaver i mindre grupper og selvrefleksion. Overordnet bliver det kursets formål at give deltagerne indsigt og viden, teoretisk og metodisk, i teamkoordinatorens arbejde og udfordringer, såvel fagligt som personligt. Kursusdagene bygges op omkring 4 overordnede temaer:

24 24 Samfundets udfordringer til koordinatorfunktionen Teamkoordinatorens rolle på arbejdspladsen Teamets kommunikation og konflikter Teamkoordinators planlægningsredskaber Vi forholder os til hvordan det gode teammøde planlægges og hvordan det er muligt at lave procesanalyser og evalueringer i teamets løbende arbejder. Ligeledes og inspireret af aktionslæring, ser vi på, hvordan koordinator kan fremme og udvikle handlingsplaner i det systemiske felt. Lektor Jan Borgen, UCN Teamkoordinatorer Klasseledelse og læreprocesser C20604u1 Uagtet en ny skolereform er det en kompleks opgave, at tilrettelægge læreprocesser for elever, og efterfølgende undersøge hvad de har lært. Med den nye skolereform og fokuseringen på læringsmål i folkeskolens undervisning, bliver lærerens bevidsthed om undervisningens intention og om eleverne har lært noget intensiveret. Dette er et grudlæggende forhold som dette forløb tager afsæt i via et fokus på klasseledelse og læreprocesser. Opgaven er kompleks fordi der er stor forskel på elevers faglige og sociale niveau, og det er denne kompleksitet lærere skal kunne håndtere. I dette forløb bliver denne udfordring behandlet via et fokus på at forholde sig undersøgende til egen undervisning og klasseledelse. På den måde ønsker forløbet med afsæt i pædagogiske refleksioner og ny forskningsviden, at deltagerne kan udvikle perspektiver og tiltag i forhold til at håndtere problemstillinger i praksis. Der tages afsæt i praksis, og der lægges op til, at afprøve metoder i praksis mellem kursusgangene. Til første session, tages der afsæt i praktiske og teoretiske blikke i forhold til evaluering og feedback. Her er målet at udvikle tiltag og strategier for egen undervisning. Adjunkt Jakob Fenger, UCN Lærere og pædagoger

25 25 Sikkerhedskursus i fysik/kemi, biologi og natur/teknik C20604v1 Kursusdeltagelse opfyldes ved mødepligt, der udleveres kursusbevis Kursets indhold er: Regler for indretning af faglokaler og laboratorier Elevers forståelse af elektricitet Regler om brug af elektricitet i undervisningen Regler for omgang med kemikalier Omgang med glasvarer. Regler omkring radioaktive materialer Elevers arbejde med levende materialer Brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp (kurset i sikkerhed er ikke et førstehjælpskursus, men der arbejdes med grundlæggende førstehjælp ifht. det der kræves jævnfør studieordningen for de naturfaglige linjefag på læreruddannelsen) Præsentation af litteratur, kemikalieomgang, mærkning og affald, arbejdspladsbrugsanvisninger Laboratorieadfærd: Glasvarer, trykflasker og gas EL i laboratoriet, børns forståelse af el. El i undervisningslokalerne, hvad må børn med el? Indretning af faglokaler og laboratorier, radioaktivitet, regler for radioaktive materialer Elevernes arbejde med levende materialer, hvad må man og hvad må man ikke? Elevernes anvendelse af apparatur Brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp Lektor Niels Anders Illemann Petersen, UCN Lærere som underviser i fysik/kemi, natur/teknik og biologi

26 26 Skoleledere Cloud Computing med Google Apps for Education som hovedmotor Rebild Kommune er it-didaktisk 'First Mover' i den digitaliserede skoleverden Det samlede skolevæsen i Rebild Kommune bruger Google Apps for Education, som den primære platform til læring. I løbet af de to festivaldage vil deltagerne få rig lejlighed til at afprøve og forstå potentialet i Google Apps for Education med et kig til andre digitale tjenester. Kurset veksler mellem teoretiske overvejelser, refleksioner over afprøvet praksis samt konkrete praksisnære øvelser. Ligeledes lægges der op til en drøftelse af livet i en digital udfordret skole. Kursisterne kan forvente handson på eget udstyr, hvorfor det som minimum er vigtigt, at medbringe egen bærbar computer hvor chromebrowseren er forudinstalleret. Yderligerere er det en god ide at medbringe såvel en tablet og en smartphone, da deltagerne skal i felten og opsamle data. Disse data skal efterfølgende bearbejdes og præsenteres som konkrete produktioner. Dagene byder på såvel eksterne som interne oplægsholder. Undervisere: Søren Juulsgaard, It didaktisk konsulent Skole-, vice-, afdelings- og SFO ledere Inklusionsafdelingen Teamsamarbejde og fælles sprog Inklusion er delt i tre tværfaglige teams midt, vest og øst. Hensigten med at arbejde i teams, er at understøtte tværfagligheden i en hurtig, tidlig og forebyggende indsats. Det at arbejde i teams kræver kontinuerlig udvikling i forhold til samarbejde og opbyggelse af et fælles sprog. Derfor vil vi bruge fagfestivalen på en videreudvikling af dette, da et skærpet fokus herpå kan styrke fagligheden, og dermed kvaliteten af det arbejde vi udfører.

27 27 Vi vil hente ny inspiration udefra, såvel som udfordre vores eksisterende viden gennem eksempelvis casearbejde og diskussioner af videnskabelige artikler. På denne måde vil de enkelte teams få tid til at udbygge en tættere samarbejdsrelation, samtidig med at Inklusion som helhed kan bringe de forskellige fagligheder endnu mere i spil Helheden er større end summen af delene Medarbejdere i Inklusionsafdelingen

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Kom til digitale inspirationsdage

Kom til digitale inspirationsdage Kom til digitale inspirationsdage GRATIS deltagelse med fuld forplejning Vi kommer rundt i hele landet også til en by i nærheden af dig! Digitale inspirationsdage vi kommer også til en by nær Dig! 24.

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf

Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf r af workshops til dlf.org/lærertræf Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt?

Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt? Udånder vi mon lige så meget ekstra CO 2, når vi cykler, som en bil

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere