1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN"

Transkript

1 1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

2 Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

3 INDHOLD 0. Indledning 4 1. Hvorfor - Vejen til uddannelse og beskæftigelse? 5 2. Guide til implementeringens fire faser 8 3. Fase 1: Politisk beslutning 9 4. Fase 2: Opstart Fase 3: Pilottest af samarbejdsmodellen Fase 4: Understøttelse af den løbende drift Redskab til implementeringen 30 3 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

4 0. INDLEDNING Dette er en guide til, hvordan din kommune kan implementere Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Guiden gennemgår fire centrale faser i en effektiv implementering. Til at understøtte implementeringen er der ligeledes udviklet et redskab i form af en mødetjekliste, som gør det muligt løbende at dokumentere aktiviteter og resultater af samarbejdet. Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel med tilhørende redskaber, som styrker det tværfaglige samarbejde om at fastholde anbragte og tidligere anbragte unge i uddannelse og beskæftigelse for de unge. Derudover sikrer samarbejdsmodellen en god overgang til voksenlivet, og understøtter overgangen mellem børne- og ungeforvaltningen og voksenforvaltningen, hvor en anden lovgivning træder i kraft. Udover implementeringsguiden er der udarbejdet følgende materialer, som skal understøtte arbejdet med samarbejdsmodellen: Pjece til unge, der kort fortæller den unge, hvad forløbet handler om Pjece til beslutningstagere, som giver et hurtigt indblik i fordelene ved samarbejdsmodellen Metodehåndbog til sagsbehandlere og fagpersoner, der giver en guide til samarbejdsmodellens elementer og redskaber. Al materiale samt konkrete redskaber i samarbejdsmodellen kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Baggrund Samarbejdsmodellen er udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem medarbejdere og ledere i Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns Kommune, Rambøll Management Consulting og Socialstyrelsen. Som led i udviklingen af samarbejdsmodellen er unge fra de fire kommuner og et ungepanel bestående af tidligere anbragte unge blevet inddraget. Samarbejdsmodellen er evalueret af SFI. Vejen til uddannelse og beskæftigelse blev til som et led i satspuljeforliget Forliget indeholder flere initiativer til opkvalificering af indsatsen for anbragte og tidligere anbragte unge. Initiativerne skal sikre, at unge, der er eller har været anbragt, sikres de samme muligheder som andre unge i voksenlivet. 4 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

5 1. HVORFOR - VEJEN TIL UDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE? "Jeg synes, det er svært nu. Jeg har allermest lyst til at være under 18 år igen (Ung, 19 år). Uddannelse og beskæftigelse i forhold til udsatte unge har ikke været prioriteret nok tidligere. Det har vi med denne samarbejdsmodel fået mulighed for (Medarbejder i projektkommune). Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR ANBRAGTE UNGE? Kommunernes nuværende samarbejde sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at anbragte unge fastholdes i uddannelse, kommer i beskæftigelse og klarer sig godt i voksenlivet. Derfor er der behov for en ny tilgang til indsatsen med fokus på koordination og samarbejde, og hvor den unges ønsker til uddannelse og beskæftigelse står i centrum. Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse får kommunen en samarbejdsmodel, der: Skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser over for unge Giver en mere målrettet indsats for unge inden for den eksisterende økonomiske ramme Sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. ALT FOR MANGE ANBRAGTE UNGE TABES MED DEN NUVÆRENDE INDSATS Gruppen af anbragte unge klarer sig væsentligt dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre unge. Over halvdelen af Danmarks befolkning har en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3 ud af 4 er også i beskæftigelse. Blandt tidligere anbragte unge er det færre end 1 ud af 4, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse og kun lidt under halvdelen af de unge over 21 år er i beskæftigelse, viser tal fra Hald Andersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed 1. Disse tal tyder på, at kommunernes nuværende indsats ikke er god nok. Alt for mange tidligere anbragte unge dropper ud af uddannelse eller beskæftigelse. 1 Hald Andersen, Signe (red) 2010 Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwool Fondens Forskningsenhed. 5 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

6 MANGE FAGPERSONER GØR DET VANSKELIGT AT KOORDINERE GODE FORLØB En af årsagerne til, at indsatsen ikke altid lykkes, er manglende samarbejde og koordination mellem de mange fagpersoner, der indgår i den unges liv. Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenter, anbringelsessteder, uddannelsesinstitutioner med flere gør allerede i dag en stor indsats for at hjælpe den unge. Men både forskning og kommunernes erfaringer viser, at det er vanskeligt at få koordineret indsatserne. Figuren nedenfor viser de mange fagpersoner, der kan indgå i samarbejdet med den unge. Samtidig illustrerer figuren den kompleksitet, der er i arbejdet med udsatte unge. Figur 1. Fagpersoner involveret i den unges sag 6 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

7 Nedenfor ses nogle af de praktiske samarbejdsvanskeligheder, som kommunerne oplever i dag: Det er vanskeligt at få prioriteret samarbejdet på tværs i en travl hverdag Der mangler viden om hinandens områder, serviceniveau og lovgivning og dermed om, hvem man kan trække på Det nuværende samarbejde er ofte rettet mod kommunernes interne arbejdsdeling og har ikke tilstrækkelig fokus på inddragelse af den unge Der er ikke tilstrækkeligt fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse Indsatserne, den unge modtager, er ikke tydeligt koordinerede. Den unge ved ikke, hvem de skal gå til eller hvilken funktion, de forskellige fagpersoner har Den unge oplever ofte, at de har kontakt til mange forskellige fagpersoner, der siger forskellige ting. Det kan føre til, at nogle unge opgiver og vælger fagpersonerne fra. DET KAN GØRES BEDRE! Samarbejdsmodellen har gjort, at vi er blevet særligt opmærksomme på, at man ved at skabe balance i vægtningen af personlig udvikling og uddannelse opnår synergieffekt, idet fremdrift på det ene punkt har positiv afsmitning på det andet punkt og omvendt. (Projektleder i projektkommune) Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse møder den unge en sammenhængende og koordineret indsats med fokus på uddannelse og beskæftigelse. De kommunale fagpersoner oplever, at deres indsatser koordineres, og at der samarbejdes på tværs af faggrupper til gavn for den unge. Vejen til uddannelse og beskæftigelse sikrer: At der arbejdes efter fælles mål på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger Inddragelse af den unge - i alle dele af forløbet - så den unge støttes til at tage ansvar for eget liv Etablering og fastholdelse af et understøttende netværk for den unge bestående af de kommunale myndigheder, leverandører og personer fra den unges private netværk Et systematisk samarbejde med den unge og de involverede fagpersoner, der sikrer videndeling og forpligtende aftaler En tæt opfølgning på den unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelse og beskæftigelse. 7 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

8 2. GUIDE TIL IMPLEMENTERINGENS FIRE FASER Erfaringerne fra afprøvningsforløbet i Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns kommuner viser, at den rette implementering af modellen er afgørende for at opnå positive resultater. I denne guide gennemgås fire centrale faser i en effektiv implementering. Denne guide kan bruges til at understøtte implementeringen i kommunen. Det anbefales at læse hele guiden igennem, inden man starter på implementeringen og lave en mere detaljeret fase- og aktivitetsplan, som passer til de lokale forhold. Det kan for eksempel være, at man lokalt ønsker at gennemføre aktiviteterne i en anden rækkefølge end nedenstående forløb beskriver. Figur 2. Forløbet for implementeringen 8 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

9 3. FASE 1: POLITISK BESLUTNING Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der går på tværs af forvaltninger og afdelinger i kommunen. Modellen kræver en fælles ledelsesmæssig opbakning og politisk beslutning om, at kommunen ønsker at gå denne vej. Denne fase varer to måneder og indebærer følgende aktiviteter, som uddybes i de næste afsnit: Input til den politiske beslutning Centrale afklaringspunkter Beslutning om it-understøttelse af samarbejdsmodellen. 3.1 INPUT TIL DEN POLITISKE BESLUTNING I dette afsnit gives et overblik over en række elementer, der er centrale som grundlag for den politiske beslutningsproces. Hvem er målgruppen? Målgruppen er: Anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenteret, anbringelsessteder samt uddannelsesinstitutioner indgår i samarbejdsmodellen. Virker modellen? Modellen er færdigudviklet og afprøvet i fire kommuner, hvor de foreløbige erfaringer er særdeles positive. Erfaringerne fra de første 100 unge, der har deltaget i afprøvningen viser, at: 64 pct. er i gang med en uddannelse 18 pct. er i beskæftigelse. Sammenholdt med de generelle erfaringer, der viser, at kun omkring 25 pct. af de anbragte unge får en kompetencegivende uddannelse, tyder de foreløbige erfaringer på positiv effekt. Herudover peger kommunernes erfaringer på, at modellen skaber: Større forpligtelse og ansvar hos den unge Skarpt fokus på uddannelse og beskæftigelse Oplevelsen af fremdrift for den unge Mere struktur på den unges vej til uddannelse og beskæftigelse Øget fokus på betydningen af at inddrage den unges nære miljø Involvering af flere aktører Større klarhed over, hvem der gør hvad i forhold til den unge Større indblik for ledelsen i, hvad det kræver at lede et samarbejde på tværs. SFI foretager en midtvejsevaluering, der offentliggøres i september Effektevalueringen forventes færdig i SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

10 Hvor lang tid tager det at implementere samarbejdsmodellen? Som ovenstående figur 2 viser, er implementeringsperioden 16 måneder fra beslutningsprocessen om at implementere modellen begynder, til alle anbragte og tidligere anbragte unge i alderen mellem 15 og 23 år er skrevet ind i Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Hvem bruger samarbejdsmodellen i dag? Fredericia, Gentofte, Roskilde og København har alle valgt at implementere samarbejdsmodellen. Hvilke omkostninger er forbundet med samarbejdsmodellen? I denne fase anslås omkostningerne i forbindelse med opstart og drift af samarbejdsmodellen, så det tydeliggøres for politikerne, hvilken investering det indebærer. Først og fremmest skal det præciseres, at Vejen til uddannelse og beskæftigelse er baseret på eksisterende lovgivning og eksisterende forpligtelser for samarbejde på tværs af forvaltninger. Aktiviteterne i samarbejdsmodellen understøtter således arbejdet i forhold til at sikre overgangen til en selvstændig voksentilværelse for de unge jf. Servicelovens 46 og 76. Omkostningerne skal herefter sammenholdes med den økonomiske gevinst, der potentielt er ved at forbedre indsatsen for udsatte unge. Dette er illustreret i Pjecen til beslutningstagere, som kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Beregningen af omkostningerne kan tage udgangspunkt i nedenstående oversigt over, hvad den gode implementering indebærer. Opstart og pilottest af samarbejdsmodel Nedenfor beskrives de omkostninger, der er, i forbindelse med opstart og pilottest af samarbejdsmodellen: Projektleder til implementering af modellen: Fuldtidsstilling i 12 måneder En dags kompetenceudvikling af medarbejdere: Alle sagsbehandlere fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenteret, anbringelsessteder samt uddannelsesinstitutioner i området Tre-dages kompetenceudvikling for alle koordinatorer: Det vil typisk være sagsbehandlere med sager om udsatte unge og jobcentermedarbejdere på ungeområdet Forandringsteoridag à seks timer: For medarbejdere og ledere på tværs af forvaltninger og afdelinger, hvor mål og ønskede effekter samt indsatser for målgruppen og samarbejdet konkretiseres Opstartsdag à seks timer: For medarbejdere og ledere på tværs af forvaltninger og afdelinger, hvor afprøvningen af samarbejdsmodellen igangsættes Læringsmøder: Der afholdes to læringsmøder à tre timer med de medarbejdere som afprøver modellen i testfasen, hvor erfaringerne med samarbejdsmodellen samles op 10 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

11 Opsamlingsdag à tre timer: For medarbejdere og ledere på tværs af forvaltninger og afdelinger, hvor der samles op på erfaringerne med afprøvningen af samarbejdsmodellen Ledergruppemøde à to timer hver tredje måned i testfasen, hvor der følges op på brugen af samarbejdsmodellen og status på de unges uddannelse og beskæftigelse Ledergruppemøde i slutningen af testfasen: Her besluttes det om samarbejdsmodellen skal sættes i drift En implementeringsgruppe bestående af medarbejdere fra de involverede forvaltninger og afdelinger mødes hver anden måned i testfasen, det vil sige fem gange i alt à to timer. På møderne drøfter implementeringsgruppen centrale spørgsmål vedrørende samarbejdet, samarbejdsmodellen, lovgivningen, organisering med videre, som måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af samarbejdsmodellen Oprettelse af diverse dokumenter som vedrører samarbejdsmodellen på kommunens hjemmeside eller intranet. Generelt må det forventes, at de medarbejdere som deltager i pilottesten skal afsætte tid til hyppigere at mødes på tværs af de involverede faggrupper, som typisk vil være placeret i forskellige forvaltninger, sektorer eller afdelinger. I samarbejdsmodellen afholdes minimum tre møder, hvor den unge og de involverede fagpersoner deltager. Møderne tager i gennemsnit en til to timer plus forberedelse. Mødernes varighed afhænger af, hvor mange deltagere der er på mødet, omfanget af emner der skal drøftes samt hvor længe den unge er i stand til at deltage. I gennemsnit må der i begyndelsen påregnes ekstra arbejde per sag årligt for den ansvarlige koordinator, hvilket omfatter: o Forberedelse, afholdelse og opfølgning på møder med den unge og tværfagligt team o Kontakt til den unge og løbende opfølgning på aftaler og mål, der skal bringe den unge i uddannelse og i arbejde Som ny koordinator estimeres det, at der anvendes ekstra tid til de aktiviteter, der er forbundet med opstarten af et ungeforløb. Det inkluderer dog også, at koordinatoren introduceres til rollen som koordinator og sætter sig ind i samarbejdsmodellen og de enkelte redskaber. Det må derfor forventes, at særligt koordinatoren skal bruge yderligere ressourcer per sag, som gerne skulle betale sig i form af et bedre forløb for den unge, et mere effektivt samarbejde og flere unge i uddannelse og beskæftigelse i kommunen I gennemsnit yderligere arbejde per ung årligt for fagpersoner i tværfagligt team, hvilket særligt omfatter: o Afholdelse af møder med den unge og det tværfaglige team o Gennemførelse og opfølgning på aftaler, som fagpersonen forpligter sig til. Drift I det følgende beskrives de omkostninger der er i selve driften af samarbejdsmodellen. For nye koordinatorer og fagpersoner, som skal anvende modellen, vil der i starten af driften være de samme omkostninger, som beskrevet ovenfor under opstart og pilottest af samarbejdsmodellen 11 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

12 Løbende dokumentation af aktiviteter og resultater samt opdatering af hjemmeside med diverse dokumenter der vedrører samarbejdet Den tværfaglige ledergruppe som minimum mødes hvert halve år à to timer i driftsfasen, hvor de følger op på de unges uddannelse og beskæftigelse samt på samarbejdet generelt Løbende opfølgningsmøder for nye medarbejdere, som skal introduceres til samarbejdsmodellen. Under implementeringen af samarbejdsmodellen vil ressourceforbruget sandsynligvis være højere end sædvanligt. Men når koordineringen af de mange fagområder omkring de unge er fuldt implementeret og integreret i kommunens øvrige arbejdsopgaver og arbejdsgange, vil ressourceforbruget per sag være betydeligt reduceret. 3.2 CENTRALE AFKLARINGSPUNKTER For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag, skal følgende klarlægges: Hvor mange anbragte unge har kommunen i alderen mellem 15 og 23 år? Hvor mange er anbragt inden for kommunen henholdsvis uden for kommunen? Hvor mange anbragte og tidligere anbragte er i uddannelse henholdsvis beskæftigelse? Vurderer kommunens sagsbehandlere fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen samt jobcentret, at der kunne være behov for at styrke samarbejdet og koordineringen omkring anbragte unge? Har kommunen eksisterende samarbejdsfora, som kan bruges eller udbygges i forbindelse med en implementering af modellen? Hvilke kommunikationskanaler og it-understøttelse har kommunen til at understøtte samarbejdet på tværs, og hvad skal eventuelt udvikles eller indkøbes til understøttelse af samarbejdsmodellen? Næste afsnit beskriver de overvejelser og muligheder der er i forhold til at it-understøtte samarbejdsmodellen. 3.3 BESLUTNING OM IT-UNDERSTØTTELSE AF SAMARBEJDSMODELLEN I dag har en lang række kommuner it-understøttet deres sagsbehandling af sager vedrørende udsatte børn og unge. Det vil være relevant, at træffe beslutning om, hvorvidt man vil investere i en integration af samarbejdsmodellens redskaber med kommunens eksisterende it-understøttelse. På den måde bliver oplysningerne tilgængelige som en del af de skabeloner, der allerede anvendes, og dobbeltarbejde undgås. Særligt relevant vil det være at sikre en integration af følgende redskab: Mål- og aftaleskemaet, som kan sammentænkes med de handleplaner, der udarbejdes på tværs af forvaltningerne, for eksempel 141-handleplan, 140-handleplan, jobplan med mere 12 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

13 Hvis man vælger at bruge dialogskemaet i samarbejdsmodellen vil det også være relevant at sammentænke det med de udredningsskemaer, der anvendes på tværs af forvaltningerne, for eksempel 50 undersøgelsen, voksenudredningsmetoden og ressourceprofilen. Hvis disse og andre af samarbejdsmodellens redskaber integreres med kommunernes sagsbehandlingssystemer vil det være muligt at sikre en meget konkret og direkte integration af modellen i den daglige praksis. For eksempel vil koordinatoren kunne overføre stamoplysninger mellem redskaberne. Udfordring i forhold til fælles it-systemer En barriere for integrationen er, at forvaltningerne i en kommune ikke har fælles it-systemer på tværs af forvaltninger og ikke har mulighed for direkte at dele personfølsomme oplysninger elektronisk mellem deres systemer. Særligt drejer det sig om snitflader mellem følgende systemer: Jobcentrenes it-systemer It-systemer på børne- og ungeområdet (DUBU eller tilsvarende systemer) It-systemer på voksenområdet (DHUV eller tilsvarende systemer) It-systemer i UU. Det kræver etablering af snitflader mellem systemerne, hvilket kan være en både omkostningstung og langvarig proces. En anden løsning, der kan træffes beslutning om, vil være at investere i en it-platform, som beskrives i det næste afsnit. It-platform til udveksling af oplysninger om borgeren på tværs af forvaltninger På markedet for it-løsninger er der mulighed for at udvikle it-understøttede kommunikationsplatforme, som tillader sikker fildeling og kommunikation mellem fagpersoner (myndighedspersoner og leverandører) og borgere (unge og forældre). Disse platforme er ikke afhængige af integrationer til eksterne systemer og kan anvendes på tværs af forskellige forvaltninger. Platformene giver mulighed for udveksling af oplysninger om den unge i form af specifikke filer, som uploades. Det kan eksempelvis være mål- og aftaleskemaet, som et konkret redskab i samarbejdsmodellen, hvor mål og aftaler for den unge samles på tværs af de områder, som arbejder med den unge. Filerne kan downloades og redigeres af de forskellige brugere, som får adgang til den unges filer. Brugerne inkluderer her både fagpersoner og den unge selv samt eventuelt dennes forældre. Det kræver altid samtykke fra den unge, og fra forældrene, hvis den unge er under 18 år. Med platformen er alle relevante oplysninger, som er vigtige for samarbejdet og for den unge, samlet et sted. Samtlige tilknyttede brugere kan på den måde altid se alle oplysninger om de unge, de arbejder med. Hermed undgås situationer, hvor mails bliver væk, overset eller enkelte parter ikke modtager de korrekte og relevante oplysninger. Den fælles it-platform tilgås gennem en almindelig webbrowser, og data og oplysninger gemmes på en databaseserver. Kommunale brugere logger på platformen med en adgangskode og den unge og forældre logger på siden med deres nem ID. De kommunale brugere, der opretter den enkelte ungesag, vil dog i den udstrækning det er nødvendigt, kunne redigere om den unge 13 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

14 og forældre skal have adgang til oplysningerne eller ej. Det er ligeledes muligt at redigere, hvil- ke kommunale brugere, der skal have adgang til at læse og skrive om den unge. For mere information om mulighederne for udvikling af en sådan platform, herunder hvilke aktø- rer der er på markedet samt pris, kan der rettes henvendelse til kommunens it-afdeling. Inddrag it, økonomi og jura i beslutningen om it-understøttelse Uanset hvilken løsning, der træffes beslutning om, anbefales det at inddrage it-afdelingen samt økonomisk såvel som juridisk kompetence fra kommunen i beslutningsprocessen. Dette sikrer, at beslutningen tager højde for de kommunespecifikke it-mæssige, økonomiske samt juridiske forhold, der kan være ved løsningerne. 4. FASE 2: OPSTART I denne fase forberedes pilottesten af modellen. Opstartsfasen varer fire måneder og indebærer følgende aktiviteter, som uddybes i det følgende: Udpeg projektejer og projektleder Udpeg tværfaglig ledergruppe Udpeg en tværfaglig implementeringsgruppe med medarbejdere Udarbejd en klar rollefordeling Fælles vision og mål - forandringsteori Udvælg sager til afprøvning Udarbejd en simpel dokumentationsmodel om resultater Udarbejd en samlet implementeringsplan. Følgende organisering anbefales i forbindelse med implementeringen af samarbejdsmodellen. Figur 4. Organiseringen af Vejen til uddannelse og beskæftigelse Tværfaglig ledergruppe Implementeringsgruppe Team omkring en anbragt ung Team omkring en anbragt ung Team omkring en anbragt ung 14 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

15 4.1 UDPEG EN PROJEKTEJER OG EN PROJEKTLEDER Der udpeges en projektejer på direktørniveau, som kan gå foran i implementeringen og sikre ledelsesmæssig opbakning og prioritering af implementeringen af samarbejdsmodellen på tværs af forvaltninger og afdelinger. Projektejeren skal være overordnet ansvarlig for implementeringen af samarbejdsmodellen og skal være med til at sikre gode arbejdsbetingelser for projektlederen og de tværfaglige teams. Derudover udpeges en projektleder, som står for den daglige ledelse af implementeringen. Projektlederen bør have kendskab til området. Det kan være en fagperson fra en af de relevante forvaltninger, herunder børne- og ungeforvaltning, voksenforvaltning eller jobcentret. Projektlederen understøttes af en administrativ koordinator og har direkte adgang til beslutningskompetence, det vil sige ledelsen og projektejeren. Projektlederen kan med fordel supportere koordinatorerne på teammøderne ved at agere mødeleder og udfylde redskaber, herunder særligt mål- og aftaleskemaet. Boks 4-1: Gode erfaringer med rollerne som projektleder og projektejer I særligt en af projektkommunerne er der gode erfaringer med udmøntning af rollen som projektejer og projektleder. Projektejeren på direktørniveau besluttede fra starten sammen med ledergruppen, som bestod af direktører på tværs af de forvaltninger der skal samarbejde, at samarbejdsmodellen skulle anvendes for alle anbragte unge i kommunen. Dermed var der fra starten ledelsesmæssig opbakning til implementeringen, og samarbejdsmodellen blev udbredt til samtlige medarbejdere, som arbejder med anbragte unge. Der blev udvalgt en projektleder med ansvar for den daglige afprøvning af samarbejdsmodellen. Projektlederen supporterer koordinatorerne i alle sagerne, blandt andet med mødeledelse og udfyldelse af redskaber, for eksempel mål- og aftaleskemaet på teammøderne. Følgende typer af aktiviteter og møder blev sat i system for at understøtte afprøvningen: Projektleder gør løbende status over møderne med koordinatorerne på korte opfølgningsmøder a 30 minutter hver anden uge Projektleder gør løbende status med projektejeren, særligt inden ledergruppemøder Ledergruppemøder hvert kvartal om status på afprøvningen og de unges udvikling Administrator, koordinatorer og projektleder mødes hver anden uge Projektleder har faglig sparring med nærmeste personaleleder hver anden uge Budgetmøde en gang månedligt mellem projektleder og projektejer med henblik på styring af ressourcer. 15 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

16 4.2 UDPEG EN TVÆRFAGLIG LEDERGRUPPE FOR INDSATSEN I opstartsfasen etableres en tværfaglig ledergruppe bestående af ledere fra de forvaltninger og afdelinger, som arbejder sammen med de unge. Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer og opmærksomhed på det tværfaglige samarbejde og indsatserne, som skal hjælpe flere udsatte unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen kobler Vejen til uddannelse og beskæftigelse med de politiske og strategiske målsætninger i kommunen. Den tværfaglige ledergruppe består som minimum af: Den ansvarlige direktør eller afdelingsleder fra børne- og ungeforvaltningen Den ansvarlige direktør eller afdelingsleder fra jobcentret Den ansvarlige leder for UU Den ansvarlige direktør eller afdelingsleder fra voksenforvaltningen. En kerneopgave for ledergruppen vil være at drøfte og beslutte, hvilket råderum og hvilke beslutningskompetencer, medarbejdere fra de forskellige forvaltninger og afdelinger skal have for at kunne understøtte samarbejdet med den unge. Ledergruppen skal sikre en effektiv beslutningsproces, hvor opståede udfordringer kan drøftes og løsninger kan igangsættes hurtigt. Ledergruppens indledende beslutninger om råderum og ansvarsfordeling er afgørende for en god efterfølgende implementering af samarbejdsmodellen. Ledergruppen mødes hvert kvartal i testfasen og beslutter i slutningen af testfasen, hvorvidt samarbejdsmodellen skal sættes i drift. Derudover mødes ledergruppen hvert halve år i driftsfasen for at følge op på de unge uddannelses- og beskæftigelsessituation samt på samarbejdet generelt. 4.3 UDPEG EN TVÆRFAGLIG IMPLEMENTERINGSGRUPPE Der nedsættes en tværfaglig implementeringsgruppe under ledelse af projektlederen. Gruppen består af relevante fagpersoner fra de forvaltninger og afdelinger, som har med målgruppen at gøre: børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenteret, anbringelsessteder samt centrale uddannelsesinstitutioner. Udover fagpersoner bør de mellemledere, som repræsenterer forvaltningerne og afdelinger, indgå, samt medarbejdere med økonomiske, juridiske og it-kompetencer. Gruppen mødes hver anden måned i testfasen med henblik på at følge op på samarbejdsmodellens anvendelse i praksis og leverer input til den tværfaglige ledergruppe, hvis der er centrale spørgsmål, som kræver ledelsesmæssig vurdering og beslutning. 4.4 UDARBEJD EN KLAR ROLLEFORDELING For at sikre en effektiv implementering og klarhed over, hvem der gør hvad, udarbejdes en oversigt med rolle- og ansvarsfordelingen hos de forskellige fagpersoner, som får ansvar for implementeringen af samarbejdsmodellen. Nedenstående skema viser et forslag til denne. 16 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

17 Rolle- og ansvarsfordeling Rolle Projektejer Tværfaglig ledergruppe Projektleder Ansvar og opgave Ansvar for implementeringen i kommunen Rapportering til det politiske niveau Opbakning til de ledere og medarbejdere som deltager i implementeringen Engagere de øvrige direktører og ledere på området for at sikre opbakning i hele kommunen til implementeringen Løbende kontakt til projektlederen med henblik på koordinering og status Beslutning om samarbejdsmodellen skal sættes i drift Lede den daglige implementering af samarbejdsmodellen Rapportere til projektejer og medarbejdere i forhold til implementeringen og dens resultater Koordinere med implementeringsgruppen Assistere koordinatorer som mødeleder på tværfaglige teammøder Projektkoordinator Få praktikken til at hænge sammen, for eksempel booke møder Oprette og opdatere dokumenter vedrørende samarbejdet på hjemmeside eller intranet Implementeringsgruppe Afprøve samarbejdsmodellen i praksis Følge op på samarbejdsmodellens anvendelse i praksis Koble samarbejdsmodellen og redskaberne til drift og eksisterende systemer og arbejdsgange Dokumentere resultater Ressource for andre medarbejdere 4.5 FÆLLES BILLEDE AF VISION OG MÅL - FORANDRINGSTEORI Det er afgørende, at alle niveauer fra borgmester til fagperson får et fælles billede af visionen og målene med samarbejdet på tværs. Der skal sikres ejerskab hos alle aktører for at implementeringen af samarbejdsmodellen bliver en succes. Medarbejderne skal se meningen med at arbejde på nye måder. Det skal være relevant for dem, der skal bruges samarbejdsmodellen. Et redskab til at give et fælles billede af, hvor det tværfaglige samarbejde i kommunen skal hen (vision) og hvilke konkrete effekter og mål, der ønskes opnået for udsatte unge i kommunen, er en forandringsteori. Forandringsteorien udarbejdes på en forandringsteoridag med deltagelse af den tværfaglige ledergruppe, implementeringsgruppen og andre repræsentanter fra de relevante forvaltninger og afdelinger i kommunen, som har med de unge at gøre. Det anbefales, at dagen faciliteres af en erfaren proceskonsulent. 17 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

18 Formålet med forandringsteoridagen er at give deltagerne et fælles afsæt for deres samarbejde på tværs. Forandringsteorien følger disse trin: 1) Med afsæt i de politiske mål for målgruppen og området formuleres en vision og strategiske målsætninger for samarbejdet 2) Målgruppen beskrives og konkretiseres, herunder de forskellige karakteristika, der kendetegner anbragte og tidligere anbragte unge 3) Opstilling af de effekter, aktørerne ønsker opnået for målgruppen og for det tværfaglige samarbejde og koordineringen af indsatsen, som forudsætning for at opnå effekterne for målgruppen. Det vil sige, hvilke realistiske mål er der for målgruppen på langt, mellemlangt og kort sigt? 4) Hvilke indsatser, herunder organisering og koordinering af indsatser skal der til for at opnå de ønskede effekter? Med et skarpt fokus på de organisatoriske forudsætninger for at nå målene for målgruppen skabes grundlag for en mobilisering af det tværfaglige samarbejde og blik for, hvordan koordineringen kan forbedres. Dette giver samtidig nogle vigtige organisatoriske fokuspunkter at følge i forbindelse med implementeringen af samarbejdsmodellen og indsatserne: hvilke effekter skal der konkret følges op på undervejs i implementeringen? Projektlederen har ansvar for at samle op på forandringsteoridagen i form af et kortfattet referat og en visualisering af forandringsteorien. 4.6 INDDRAG ALLE RELEVANTE SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsmodellen handler om at skabe et bedre internt samarbejde i kommunen omkring anbragte og tidligere anbragte unge. Der er dog også behov for at skabe et langt tættere og bedre samarbejde med andre fagpersoner, som har med de unge at gøre. Det vil eksempelvis sige erhvervsskolerne, misbrugskonsulenter, psykologer, med flere. Se figur 1 i kapitel 1, som viser de fagpersoner, som arbejder med udsatte unge, og som derfor er relevante at inddrage i implementeringen af samarbejdsmodellen. Repræsentanter for disse fagpersoner inddrages i udarbejdelsen af forandringsteorien for samarbejdet. Den tværfaglige ledergruppe kan også invitere udvalgte decentrale ledelsesrepræsentanter med på ledergruppemøderne, for eksempel ledere fra ungdomsskole, misbrugscenter eller psykiatrisk behandling. Ligeledes kan medarbejderrepræsentanter også inviteres med i implementeringsgruppen. På medarbejderniveau inddrages fagpersonerne i de konkrete ungeforløb, hvor medarbejdere fra de steder, de unges færdes, indgår i de tværfaglige teams omkring de unge. Det kan eksempelvis være den unges faglærer eller psykolog. På den måde vil samarbejdet mellem kommunen og primærsektoren blive styrket på ledelsesniveau og på medarbejderniveau. 18 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

19 4.7 UDVÆLG SAGER TIL TESTFASEN OG PLAN FOR OPSKALERING I DRIFT Der udvælges et antal sager, som samarbejdsmodellen afprøves på. Valget af sager forudsætter en kortlægning af, hvor mange anbragte og tidligere anbragte unge, der er i kommunen. De udvalgte sager anvendes i testfasen, hvor brugen af samarbejdsmodellen pilottestes. Derfor er det relevant at udvælge et bredt udsnit af sager, således at kommunen får erfaringer med så mange forskellige typer af sager som muligt. Udvælgelsen af sager kan foretages ud fra følgende kriterier: Variation i alder Variation i udfordringer Både anbragte og tidligere anbragte Variation i anbringelsestyper. Valget af sager indebærer, at et antal sagsbehandlere bliver koordinatorer for de unge, som samarbejdsmodellen afprøves på. Det anbefales at starte med to sagsbehandlere fra såvel børne- og ungeforvaltningen som fra jobcenter og voksenforvaltning. Disse indgår i implementeringsgruppen som nævnt i afsnit 4.3. Ved at der er to sagsbehandlere fra hvert myndighedsområde, er der mulighed for at sparre med hinanden i testfasen. Samtidigt fordeles ressourcebelastningen kun på nogle få personer, så det ikke går ud over den øvrige drift. Ved at der er sagsbehandlere fra alle myndighedsområderne opnås der erfaringer med samarbejdsmodellen på tværs af de tre relevante myndighedsområder, som arbejder med anbragte og tidligere anbragte unge. Plan for opskalering fra få sager til alle sager Der udarbejdes en plan for overgangen fra den indledende afprøvning af få udvalgte sager til den fulde implementering i storskala i driftsfasen, hvor samarbejdsmodellen skal anvendes på alle ungesager. I planen oplistes samtlige unge, som samarbejdsmodellen skal anvendes på i drift. Hver ung tilknyttes en koordinator. Navnet og kontaktoplysninger på koordinatoren skrives ud fra den pågældende unge i listen. I planen fremgår det, hvilke personer som indgår i implementeringsgruppen. Disse personer er en slags superbrugere af samarbejdsmodellen og vil derfor kunne bruges som ressourcer og til sparring omkring brug af samarbejdsmodellen for nye medarbejdere. De koordinatorer, som ikke har været med i pilottesten, kan kontakte de koordinatorer fra samme myndighedsområde, som har været med i pilottesten med henblik på at blive klædt ordentligt på til at varetage rollen som koordinator. I planen beskrives, hvornår disse mødes i starten af driftsfasen. I planen henvises til den metodehåndbog, der er udarbejdet til de sagsbehandlere, som skal være koordinatorer. Håndbogen omfatter blandt andet en drejebog for hele forløbet, fra en ung er 15 år til de er 23 år, herunder hvad koordinatoren helt konkret skal gøre, hvornår. Det anbefales, at de nye koordinatorer starter med to-tre sager inden for det første halve til hele år for på den måde at komme godt ind i rollen og i samarbejdsmodellen. Derefter anvendes samarbejdsmodellen på samtlige af de ungesager sagsbehandlerne har i sin sagsstamme. 19 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

20 4.8 UDARBEJD EN SIMPEL DOKUMENTATIONSMODEL OM RESULTATER Et centralt element i Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en løbende dokumentation af resultaterne i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Dokumentationen bør på kommuneniveau indeholde: En oversigt over de unge, som har været med i samarbejdsmodellen En status på uddannelse og beskæftigelse på alle nuværende og tidligere unge, som har været med i samarbejdsmodellen En oversigt over gennemførelse af de fastsatte møder for alle unge, som har været med i samarbejdsmodellen. Projektlederen er ansvarlig for at udarbejde en dokumentationsmodel, så ledelsen løbende kan følge sagerne i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det kan være i form af et regneark eller eksisterende databehandlingssystem, hvor data vedrørende målgrupper, indsatser, økonomi med mere er lagret Som supplement kan projektlederen bruge data fra den mødetjekliste, som er beskrevet i kapitel UDARBEJD EN SAMLET IMPLEMENTERINGSPLAN For at holde styr på alle aktiviteterne i implementeringen udarbejdes en implementeringsplan. Nedenstående skabelon kan skabe oversigt over de aktiviteter, der er relevante at gennemføre i implementeringen af samarbejdsmodellen. Det er projektlederens ansvar at udfylde og følge op på planen. Tema Aktivitet Indhold Dato Deltagere Ansvarlig Opfølgning Forudsætning Se ek- Hvilke Hvad er Hvor- Hvem skal Hvem er Hvornår Hvilke for- semple aktivite- indholdet i når af- deltage i ansvarlig følges op udsætnin- r ne- ter er aktiviteter- vikles aktiviteter- for at på aktivite- ger skal denfor der in- ne? aktivi- ne? iværk- terne? være til den for teter- sætte ak- stede? tema- ne? tiviteter- Hvad skal et? ne? være sket før aktiviteterne kan igangsættes? Temaerne kan omfatte: 20 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen

SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR 4 PSYKISK SÅRBARE UNGE? 4 Alt for mange

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 1 Header SAMARBEJDSMODELLEN Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Nedenfor er angivet et eksempel på en strategi for kompetenceudvikling for den enhed i en kommune, som har ansvaret for

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS SAMARBEJDSMODEL Socialt Udviklingscenter SUS, 2014

Læs mere

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices

GENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices GENEREL INDLEDNING Den foreløbige erfaring i initiativet Udvikling af god virksomhedsservice er, at der er fire områder, der i praksis er i fokus for udviklingen af god virksomhedsservice i de seks medvirkende

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre

Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre Ansøgningsskema vedr. pulje til etablering af unge-/uddannelsescentre 1) Placering på en uddannelsesinstitution a) Adresse for den nye enhed, Svendborg Kommune, A.P. Møllersvej 37, stue-etagen, 5700 Svendborg

Læs mere

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen

Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Herunder findes en vejledning til de elementer, der kan indgå i udarbejdelsen af retningslinjer for sagsbehandlingen. 1. Indhold i retningslinjer

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere