1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN"

Transkript

1 1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

2 Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

3 INDHOLD 0. Indledning 4 1. Hvorfor - Vejen til uddannelse og beskæftigelse? 5 2. Guide til implementeringens fire faser 8 3. Fase 1: Politisk beslutning 9 4. Fase 2: Opstart Fase 3: Pilottest af samarbejdsmodellen Fase 4: Understøttelse af den løbende drift Redskab til implementeringen 30 3 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

4 0. INDLEDNING Dette er en guide til, hvordan din kommune kan implementere Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Guiden gennemgår fire centrale faser i en effektiv implementering. Til at understøtte implementeringen er der ligeledes udviklet et redskab i form af en mødetjekliste, som gør det muligt løbende at dokumentere aktiviteter og resultater af samarbejdet. Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel med tilhørende redskaber, som styrker det tværfaglige samarbejde om at fastholde anbragte og tidligere anbragte unge i uddannelse og beskæftigelse for de unge. Derudover sikrer samarbejdsmodellen en god overgang til voksenlivet, og understøtter overgangen mellem børne- og ungeforvaltningen og voksenforvaltningen, hvor en anden lovgivning træder i kraft. Udover implementeringsguiden er der udarbejdet følgende materialer, som skal understøtte arbejdet med samarbejdsmodellen: Pjece til unge, der kort fortæller den unge, hvad forløbet handler om Pjece til beslutningstagere, som giver et hurtigt indblik i fordelene ved samarbejdsmodellen Metodehåndbog til sagsbehandlere og fagpersoner, der giver en guide til samarbejdsmodellens elementer og redskaber. Al materiale samt konkrete redskaber i samarbejdsmodellen kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Baggrund Samarbejdsmodellen er udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem medarbejdere og ledere i Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns Kommune, Rambøll Management Consulting og Socialstyrelsen. Som led i udviklingen af samarbejdsmodellen er unge fra de fire kommuner og et ungepanel bestående af tidligere anbragte unge blevet inddraget. Samarbejdsmodellen er evalueret af SFI. Vejen til uddannelse og beskæftigelse blev til som et led i satspuljeforliget Forliget indeholder flere initiativer til opkvalificering af indsatsen for anbragte og tidligere anbragte unge. Initiativerne skal sikre, at unge, der er eller har været anbragt, sikres de samme muligheder som andre unge i voksenlivet. 4 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

5 1. HVORFOR - VEJEN TIL UDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE? "Jeg synes, det er svært nu. Jeg har allermest lyst til at være under 18 år igen (Ung, 19 år). Uddannelse og beskæftigelse i forhold til udsatte unge har ikke været prioriteret nok tidligere. Det har vi med denne samarbejdsmodel fået mulighed for (Medarbejder i projektkommune). Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR ANBRAGTE UNGE? Kommunernes nuværende samarbejde sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at anbragte unge fastholdes i uddannelse, kommer i beskæftigelse og klarer sig godt i voksenlivet. Derfor er der behov for en ny tilgang til indsatsen med fokus på koordination og samarbejde, og hvor den unges ønsker til uddannelse og beskæftigelse står i centrum. Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse får kommunen en samarbejdsmodel, der: Skaber et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatser over for unge Giver en mere målrettet indsats for unge inden for den eksisterende økonomiske ramme Sikrer, at flere unge kommer i uddannelse og beskæftigelse. ALT FOR MANGE ANBRAGTE UNGE TABES MED DEN NUVÆRENDE INDSATS Gruppen af anbragte unge klarer sig væsentligt dårligere i forhold til uddannelse og beskæftigelse end andre unge. Over halvdelen af Danmarks befolkning har en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3 ud af 4 er også i beskæftigelse. Blandt tidligere anbragte unge er det færre end 1 ud af 4, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse og kun lidt under halvdelen af de unge over 21 år er i beskæftigelse, viser tal fra Hald Andersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed 1. Disse tal tyder på, at kommunernes nuværende indsats ikke er god nok. Alt for mange tidligere anbragte unge dropper ud af uddannelse eller beskæftigelse. 1 Hald Andersen, Signe (red) 2010 Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwool Fondens Forskningsenhed. 5 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

6 MANGE FAGPERSONER GØR DET VANSKELIGT AT KOORDINERE GODE FORLØB En af årsagerne til, at indsatsen ikke altid lykkes, er manglende samarbejde og koordination mellem de mange fagpersoner, der indgår i den unges liv. Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenter, anbringelsessteder, uddannelsesinstitutioner med flere gør allerede i dag en stor indsats for at hjælpe den unge. Men både forskning og kommunernes erfaringer viser, at det er vanskeligt at få koordineret indsatserne. Figuren nedenfor viser de mange fagpersoner, der kan indgå i samarbejdet med den unge. Samtidig illustrerer figuren den kompleksitet, der er i arbejdet med udsatte unge. Figur 1. Fagpersoner involveret i den unges sag 6 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

7 Nedenfor ses nogle af de praktiske samarbejdsvanskeligheder, som kommunerne oplever i dag: Det er vanskeligt at få prioriteret samarbejdet på tværs i en travl hverdag Der mangler viden om hinandens områder, serviceniveau og lovgivning og dermed om, hvem man kan trække på Det nuværende samarbejde er ofte rettet mod kommunernes interne arbejdsdeling og har ikke tilstrækkelig fokus på inddragelse af den unge Der er ikke tilstrækkeligt fokus på den unges uddannelse og beskæftigelse Indsatserne, den unge modtager, er ikke tydeligt koordinerede. Den unge ved ikke, hvem de skal gå til eller hvilken funktion, de forskellige fagpersoner har Den unge oplever ofte, at de har kontakt til mange forskellige fagpersoner, der siger forskellige ting. Det kan føre til, at nogle unge opgiver og vælger fagpersonerne fra. DET KAN GØRES BEDRE! Samarbejdsmodellen har gjort, at vi er blevet særligt opmærksomme på, at man ved at skabe balance i vægtningen af personlig udvikling og uddannelse opnår synergieffekt, idet fremdrift på det ene punkt har positiv afsmitning på det andet punkt og omvendt. (Projektleder i projektkommune) Med Vejen til uddannelse og beskæftigelse møder den unge en sammenhængende og koordineret indsats med fokus på uddannelse og beskæftigelse. De kommunale fagpersoner oplever, at deres indsatser koordineres, og at der samarbejdes på tværs af faggrupper til gavn for den unge. Vejen til uddannelse og beskæftigelse sikrer: At der arbejdes efter fælles mål på tværs af forvaltninger, sektorer og afdelinger Inddragelse af den unge - i alle dele af forløbet - så den unge støttes til at tage ansvar for eget liv Etablering og fastholdelse af et understøttende netværk for den unge bestående af de kommunale myndigheder, leverandører og personer fra den unges private netværk Et systematisk samarbejde med den unge og de involverede fagpersoner, der sikrer videndeling og forpligtende aftaler En tæt opfølgning på den unge, der er i risiko for at falde ud af uddannelse og beskæftigelse. 7 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

8 2. GUIDE TIL IMPLEMENTERINGENS FIRE FASER Erfaringerne fra afprøvningsforløbet i Fredericia, Gentofte, Roskilde og Københavns kommuner viser, at den rette implementering af modellen er afgørende for at opnå positive resultater. I denne guide gennemgås fire centrale faser i en effektiv implementering. Denne guide kan bruges til at understøtte implementeringen i kommunen. Det anbefales at læse hele guiden igennem, inden man starter på implementeringen og lave en mere detaljeret fase- og aktivitetsplan, som passer til de lokale forhold. Det kan for eksempel være, at man lokalt ønsker at gennemføre aktiviteterne i en anden rækkefølge end nedenstående forløb beskriver. Figur 2. Forløbet for implementeringen 8 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

9 3. FASE 1: POLITISK BESLUTNING Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der går på tværs af forvaltninger og afdelinger i kommunen. Modellen kræver en fælles ledelsesmæssig opbakning og politisk beslutning om, at kommunen ønsker at gå denne vej. Denne fase varer to måneder og indebærer følgende aktiviteter, som uddybes i de næste afsnit: Input til den politiske beslutning Centrale afklaringspunkter Beslutning om it-understøttelse af samarbejdsmodellen. 3.1 INPUT TIL DEN POLITISKE BESLUTNING I dette afsnit gives et overblik over en række elementer, der er centrale som grundlag for den politiske beslutningsproces. Hvem er målgruppen? Målgruppen er: Anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenteret, anbringelsessteder samt uddannelsesinstitutioner indgår i samarbejdsmodellen. Virker modellen? Modellen er færdigudviklet og afprøvet i fire kommuner, hvor de foreløbige erfaringer er særdeles positive. Erfaringerne fra de første 100 unge, der har deltaget i afprøvningen viser, at: 64 pct. er i gang med en uddannelse 18 pct. er i beskæftigelse. Sammenholdt med de generelle erfaringer, der viser, at kun omkring 25 pct. af de anbragte unge får en kompetencegivende uddannelse, tyder de foreløbige erfaringer på positiv effekt. Herudover peger kommunernes erfaringer på, at modellen skaber: Større forpligtelse og ansvar hos den unge Skarpt fokus på uddannelse og beskæftigelse Oplevelsen af fremdrift for den unge Mere struktur på den unges vej til uddannelse og beskæftigelse Øget fokus på betydningen af at inddrage den unges nære miljø Involvering af flere aktører Større klarhed over, hvem der gør hvad i forhold til den unge Større indblik for ledelsen i, hvad det kræver at lede et samarbejde på tværs. SFI foretager en midtvejsevaluering, der offentliggøres i september Effektevalueringen forventes færdig i SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

10 Hvor lang tid tager det at implementere samarbejdsmodellen? Som ovenstående figur 2 viser, er implementeringsperioden 16 måneder fra beslutningsprocessen om at implementere modellen begynder, til alle anbragte og tidligere anbragte unge i alderen mellem 15 og 23 år er skrevet ind i Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Hvem bruger samarbejdsmodellen i dag? Fredericia, Gentofte, Roskilde og København har alle valgt at implementere samarbejdsmodellen. Hvilke omkostninger er forbundet med samarbejdsmodellen? I denne fase anslås omkostningerne i forbindelse med opstart og drift af samarbejdsmodellen, så det tydeliggøres for politikerne, hvilken investering det indebærer. Først og fremmest skal det præciseres, at Vejen til uddannelse og beskæftigelse er baseret på eksisterende lovgivning og eksisterende forpligtelser for samarbejde på tværs af forvaltninger. Aktiviteterne i samarbejdsmodellen understøtter således arbejdet i forhold til at sikre overgangen til en selvstændig voksentilværelse for de unge jf. Servicelovens 46 og 76. Omkostningerne skal herefter sammenholdes med den økonomiske gevinst, der potentielt er ved at forbedre indsatsen for udsatte unge. Dette er illustreret i Pjecen til beslutningstagere, som kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside, under Børn og unge, Efterværn: søg på Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Beregningen af omkostningerne kan tage udgangspunkt i nedenstående oversigt over, hvad den gode implementering indebærer. Opstart og pilottest af samarbejdsmodel Nedenfor beskrives de omkostninger, der er, i forbindelse med opstart og pilottest af samarbejdsmodellen: Projektleder til implementering af modellen: Fuldtidsstilling i 12 måneder En dags kompetenceudvikling af medarbejdere: Alle sagsbehandlere fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenteret, anbringelsessteder samt uddannelsesinstitutioner i området Tre-dages kompetenceudvikling for alle koordinatorer: Det vil typisk være sagsbehandlere med sager om udsatte unge og jobcentermedarbejdere på ungeområdet Forandringsteoridag à seks timer: For medarbejdere og ledere på tværs af forvaltninger og afdelinger, hvor mål og ønskede effekter samt indsatser for målgruppen og samarbejdet konkretiseres Opstartsdag à seks timer: For medarbejdere og ledere på tværs af forvaltninger og afdelinger, hvor afprøvningen af samarbejdsmodellen igangsættes Læringsmøder: Der afholdes to læringsmøder à tre timer med de medarbejdere som afprøver modellen i testfasen, hvor erfaringerne med samarbejdsmodellen samles op 10 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

11 Opsamlingsdag à tre timer: For medarbejdere og ledere på tværs af forvaltninger og afdelinger, hvor der samles op på erfaringerne med afprøvningen af samarbejdsmodellen Ledergruppemøde à to timer hver tredje måned i testfasen, hvor der følges op på brugen af samarbejdsmodellen og status på de unges uddannelse og beskæftigelse Ledergruppemøde i slutningen af testfasen: Her besluttes det om samarbejdsmodellen skal sættes i drift En implementeringsgruppe bestående af medarbejdere fra de involverede forvaltninger og afdelinger mødes hver anden måned i testfasen, det vil sige fem gange i alt à to timer. På møderne drøfter implementeringsgruppen centrale spørgsmål vedrørende samarbejdet, samarbejdsmodellen, lovgivningen, organisering med videre, som måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af samarbejdsmodellen Oprettelse af diverse dokumenter som vedrører samarbejdsmodellen på kommunens hjemmeside eller intranet. Generelt må det forventes, at de medarbejdere som deltager i pilottesten skal afsætte tid til hyppigere at mødes på tværs af de involverede faggrupper, som typisk vil være placeret i forskellige forvaltninger, sektorer eller afdelinger. I samarbejdsmodellen afholdes minimum tre møder, hvor den unge og de involverede fagpersoner deltager. Møderne tager i gennemsnit en til to timer plus forberedelse. Mødernes varighed afhænger af, hvor mange deltagere der er på mødet, omfanget af emner der skal drøftes samt hvor længe den unge er i stand til at deltage. I gennemsnit må der i begyndelsen påregnes ekstra arbejde per sag årligt for den ansvarlige koordinator, hvilket omfatter: o Forberedelse, afholdelse og opfølgning på møder med den unge og tværfagligt team o Kontakt til den unge og løbende opfølgning på aftaler og mål, der skal bringe den unge i uddannelse og i arbejde Som ny koordinator estimeres det, at der anvendes ekstra tid til de aktiviteter, der er forbundet med opstarten af et ungeforløb. Det inkluderer dog også, at koordinatoren introduceres til rollen som koordinator og sætter sig ind i samarbejdsmodellen og de enkelte redskaber. Det må derfor forventes, at særligt koordinatoren skal bruge yderligere ressourcer per sag, som gerne skulle betale sig i form af et bedre forløb for den unge, et mere effektivt samarbejde og flere unge i uddannelse og beskæftigelse i kommunen I gennemsnit yderligere arbejde per ung årligt for fagpersoner i tværfagligt team, hvilket særligt omfatter: o Afholdelse af møder med den unge og det tværfaglige team o Gennemførelse og opfølgning på aftaler, som fagpersonen forpligter sig til. Drift I det følgende beskrives de omkostninger der er i selve driften af samarbejdsmodellen. For nye koordinatorer og fagpersoner, som skal anvende modellen, vil der i starten af driften være de samme omkostninger, som beskrevet ovenfor under opstart og pilottest af samarbejdsmodellen 11 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

12 Løbende dokumentation af aktiviteter og resultater samt opdatering af hjemmeside med diverse dokumenter der vedrører samarbejdet Den tværfaglige ledergruppe som minimum mødes hvert halve år à to timer i driftsfasen, hvor de følger op på de unges uddannelse og beskæftigelse samt på samarbejdet generelt Løbende opfølgningsmøder for nye medarbejdere, som skal introduceres til samarbejdsmodellen. Under implementeringen af samarbejdsmodellen vil ressourceforbruget sandsynligvis være højere end sædvanligt. Men når koordineringen af de mange fagområder omkring de unge er fuldt implementeret og integreret i kommunens øvrige arbejdsopgaver og arbejdsgange, vil ressourceforbruget per sag være betydeligt reduceret. 3.2 CENTRALE AFKLARINGSPUNKTER For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag, skal følgende klarlægges: Hvor mange anbragte unge har kommunen i alderen mellem 15 og 23 år? Hvor mange er anbragt inden for kommunen henholdsvis uden for kommunen? Hvor mange anbragte og tidligere anbragte er i uddannelse henholdsvis beskæftigelse? Vurderer kommunens sagsbehandlere fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen samt jobcentret, at der kunne være behov for at styrke samarbejdet og koordineringen omkring anbragte unge? Har kommunen eksisterende samarbejdsfora, som kan bruges eller udbygges i forbindelse med en implementering af modellen? Hvilke kommunikationskanaler og it-understøttelse har kommunen til at understøtte samarbejdet på tværs, og hvad skal eventuelt udvikles eller indkøbes til understøttelse af samarbejdsmodellen? Næste afsnit beskriver de overvejelser og muligheder der er i forhold til at it-understøtte samarbejdsmodellen. 3.3 BESLUTNING OM IT-UNDERSTØTTELSE AF SAMARBEJDSMODELLEN I dag har en lang række kommuner it-understøttet deres sagsbehandling af sager vedrørende udsatte børn og unge. Det vil være relevant, at træffe beslutning om, hvorvidt man vil investere i en integration af samarbejdsmodellens redskaber med kommunens eksisterende it-understøttelse. På den måde bliver oplysningerne tilgængelige som en del af de skabeloner, der allerede anvendes, og dobbeltarbejde undgås. Særligt relevant vil det være at sikre en integration af følgende redskab: Mål- og aftaleskemaet, som kan sammentænkes med de handleplaner, der udarbejdes på tværs af forvaltningerne, for eksempel 141-handleplan, 140-handleplan, jobplan med mere 12 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

13 Hvis man vælger at bruge dialogskemaet i samarbejdsmodellen vil det også være relevant at sammentænke det med de udredningsskemaer, der anvendes på tværs af forvaltningerne, for eksempel 50 undersøgelsen, voksenudredningsmetoden og ressourceprofilen. Hvis disse og andre af samarbejdsmodellens redskaber integreres med kommunernes sagsbehandlingssystemer vil det være muligt at sikre en meget konkret og direkte integration af modellen i den daglige praksis. For eksempel vil koordinatoren kunne overføre stamoplysninger mellem redskaberne. Udfordring i forhold til fælles it-systemer En barriere for integrationen er, at forvaltningerne i en kommune ikke har fælles it-systemer på tværs af forvaltninger og ikke har mulighed for direkte at dele personfølsomme oplysninger elektronisk mellem deres systemer. Særligt drejer det sig om snitflader mellem følgende systemer: Jobcentrenes it-systemer It-systemer på børne- og ungeområdet (DUBU eller tilsvarende systemer) It-systemer på voksenområdet (DHUV eller tilsvarende systemer) It-systemer i UU. Det kræver etablering af snitflader mellem systemerne, hvilket kan være en både omkostningstung og langvarig proces. En anden løsning, der kan træffes beslutning om, vil være at investere i en it-platform, som beskrives i det næste afsnit. It-platform til udveksling af oplysninger om borgeren på tværs af forvaltninger På markedet for it-løsninger er der mulighed for at udvikle it-understøttede kommunikationsplatforme, som tillader sikker fildeling og kommunikation mellem fagpersoner (myndighedspersoner og leverandører) og borgere (unge og forældre). Disse platforme er ikke afhængige af integrationer til eksterne systemer og kan anvendes på tværs af forskellige forvaltninger. Platformene giver mulighed for udveksling af oplysninger om den unge i form af specifikke filer, som uploades. Det kan eksempelvis være mål- og aftaleskemaet, som et konkret redskab i samarbejdsmodellen, hvor mål og aftaler for den unge samles på tværs af de områder, som arbejder med den unge. Filerne kan downloades og redigeres af de forskellige brugere, som får adgang til den unges filer. Brugerne inkluderer her både fagpersoner og den unge selv samt eventuelt dennes forældre. Det kræver altid samtykke fra den unge, og fra forældrene, hvis den unge er under 18 år. Med platformen er alle relevante oplysninger, som er vigtige for samarbejdet og for den unge, samlet et sted. Samtlige tilknyttede brugere kan på den måde altid se alle oplysninger om de unge, de arbejder med. Hermed undgås situationer, hvor mails bliver væk, overset eller enkelte parter ikke modtager de korrekte og relevante oplysninger. Den fælles it-platform tilgås gennem en almindelig webbrowser, og data og oplysninger gemmes på en databaseserver. Kommunale brugere logger på platformen med en adgangskode og den unge og forældre logger på siden med deres nem ID. De kommunale brugere, der opretter den enkelte ungesag, vil dog i den udstrækning det er nødvendigt, kunne redigere om den unge 13 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

14 og forældre skal have adgang til oplysningerne eller ej. Det er ligeledes muligt at redigere, hvil- ke kommunale brugere, der skal have adgang til at læse og skrive om den unge. For mere information om mulighederne for udvikling af en sådan platform, herunder hvilke aktø- rer der er på markedet samt pris, kan der rettes henvendelse til kommunens it-afdeling. Inddrag it, økonomi og jura i beslutningen om it-understøttelse Uanset hvilken løsning, der træffes beslutning om, anbefales det at inddrage it-afdelingen samt økonomisk såvel som juridisk kompetence fra kommunen i beslutningsprocessen. Dette sikrer, at beslutningen tager højde for de kommunespecifikke it-mæssige, økonomiske samt juridiske forhold, der kan være ved løsningerne. 4. FASE 2: OPSTART I denne fase forberedes pilottesten af modellen. Opstartsfasen varer fire måneder og indebærer følgende aktiviteter, som uddybes i det følgende: Udpeg projektejer og projektleder Udpeg tværfaglig ledergruppe Udpeg en tværfaglig implementeringsgruppe med medarbejdere Udarbejd en klar rollefordeling Fælles vision og mål - forandringsteori Udvælg sager til afprøvning Udarbejd en simpel dokumentationsmodel om resultater Udarbejd en samlet implementeringsplan. Følgende organisering anbefales i forbindelse med implementeringen af samarbejdsmodellen. Figur 4. Organiseringen af Vejen til uddannelse og beskæftigelse Tværfaglig ledergruppe Implementeringsgruppe Team omkring en anbragt ung Team omkring en anbragt ung Team omkring en anbragt ung 14 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

15 4.1 UDPEG EN PROJEKTEJER OG EN PROJEKTLEDER Der udpeges en projektejer på direktørniveau, som kan gå foran i implementeringen og sikre ledelsesmæssig opbakning og prioritering af implementeringen af samarbejdsmodellen på tværs af forvaltninger og afdelinger. Projektejeren skal være overordnet ansvarlig for implementeringen af samarbejdsmodellen og skal være med til at sikre gode arbejdsbetingelser for projektlederen og de tværfaglige teams. Derudover udpeges en projektleder, som står for den daglige ledelse af implementeringen. Projektlederen bør have kendskab til området. Det kan være en fagperson fra en af de relevante forvaltninger, herunder børne- og ungeforvaltning, voksenforvaltning eller jobcentret. Projektlederen understøttes af en administrativ koordinator og har direkte adgang til beslutningskompetence, det vil sige ledelsen og projektejeren. Projektlederen kan med fordel supportere koordinatorerne på teammøderne ved at agere mødeleder og udfylde redskaber, herunder særligt mål- og aftaleskemaet. Boks 4-1: Gode erfaringer med rollerne som projektleder og projektejer I særligt en af projektkommunerne er der gode erfaringer med udmøntning af rollen som projektejer og projektleder. Projektejeren på direktørniveau besluttede fra starten sammen med ledergruppen, som bestod af direktører på tværs af de forvaltninger der skal samarbejde, at samarbejdsmodellen skulle anvendes for alle anbragte unge i kommunen. Dermed var der fra starten ledelsesmæssig opbakning til implementeringen, og samarbejdsmodellen blev udbredt til samtlige medarbejdere, som arbejder med anbragte unge. Der blev udvalgt en projektleder med ansvar for den daglige afprøvning af samarbejdsmodellen. Projektlederen supporterer koordinatorerne i alle sagerne, blandt andet med mødeledelse og udfyldelse af redskaber, for eksempel mål- og aftaleskemaet på teammøderne. Følgende typer af aktiviteter og møder blev sat i system for at understøtte afprøvningen: Projektleder gør løbende status over møderne med koordinatorerne på korte opfølgningsmøder a 30 minutter hver anden uge Projektleder gør løbende status med projektejeren, særligt inden ledergruppemøder Ledergruppemøder hvert kvartal om status på afprøvningen og de unges udvikling Administrator, koordinatorer og projektleder mødes hver anden uge Projektleder har faglig sparring med nærmeste personaleleder hver anden uge Budgetmøde en gang månedligt mellem projektleder og projektejer med henblik på styring af ressourcer. 15 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

16 4.2 UDPEG EN TVÆRFAGLIG LEDERGRUPPE FOR INDSATSEN I opstartsfasen etableres en tværfaglig ledergruppe bestående af ledere fra de forvaltninger og afdelinger, som arbejder sammen med de unge. Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer og opmærksomhed på det tværfaglige samarbejde og indsatserne, som skal hjælpe flere udsatte unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen kobler Vejen til uddannelse og beskæftigelse med de politiske og strategiske målsætninger i kommunen. Den tværfaglige ledergruppe består som minimum af: Den ansvarlige direktør eller afdelingsleder fra børne- og ungeforvaltningen Den ansvarlige direktør eller afdelingsleder fra jobcentret Den ansvarlige leder for UU Den ansvarlige direktør eller afdelingsleder fra voksenforvaltningen. En kerneopgave for ledergruppen vil være at drøfte og beslutte, hvilket råderum og hvilke beslutningskompetencer, medarbejdere fra de forskellige forvaltninger og afdelinger skal have for at kunne understøtte samarbejdet med den unge. Ledergruppen skal sikre en effektiv beslutningsproces, hvor opståede udfordringer kan drøftes og løsninger kan igangsættes hurtigt. Ledergruppens indledende beslutninger om råderum og ansvarsfordeling er afgørende for en god efterfølgende implementering af samarbejdsmodellen. Ledergruppen mødes hvert kvartal i testfasen og beslutter i slutningen af testfasen, hvorvidt samarbejdsmodellen skal sættes i drift. Derudover mødes ledergruppen hvert halve år i driftsfasen for at følge op på de unge uddannelses- og beskæftigelsessituation samt på samarbejdet generelt. 4.3 UDPEG EN TVÆRFAGLIG IMPLEMENTERINGSGRUPPE Der nedsættes en tværfaglig implementeringsgruppe under ledelse af projektlederen. Gruppen består af relevante fagpersoner fra de forvaltninger og afdelinger, som har med målgruppen at gøre: børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, UU, jobcenteret, anbringelsessteder samt centrale uddannelsesinstitutioner. Udover fagpersoner bør de mellemledere, som repræsenterer forvaltningerne og afdelinger, indgå, samt medarbejdere med økonomiske, juridiske og it-kompetencer. Gruppen mødes hver anden måned i testfasen med henblik på at følge op på samarbejdsmodellens anvendelse i praksis og leverer input til den tværfaglige ledergruppe, hvis der er centrale spørgsmål, som kræver ledelsesmæssig vurdering og beslutning. 4.4 UDARBEJD EN KLAR ROLLEFORDELING For at sikre en effektiv implementering og klarhed over, hvem der gør hvad, udarbejdes en oversigt med rolle- og ansvarsfordelingen hos de forskellige fagpersoner, som får ansvar for implementeringen af samarbejdsmodellen. Nedenstående skema viser et forslag til denne. 16 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

17 Rolle- og ansvarsfordeling Rolle Projektejer Tværfaglig ledergruppe Projektleder Ansvar og opgave Ansvar for implementeringen i kommunen Rapportering til det politiske niveau Opbakning til de ledere og medarbejdere som deltager i implementeringen Engagere de øvrige direktører og ledere på området for at sikre opbakning i hele kommunen til implementeringen Løbende kontakt til projektlederen med henblik på koordinering og status Beslutning om samarbejdsmodellen skal sættes i drift Lede den daglige implementering af samarbejdsmodellen Rapportere til projektejer og medarbejdere i forhold til implementeringen og dens resultater Koordinere med implementeringsgruppen Assistere koordinatorer som mødeleder på tværfaglige teammøder Projektkoordinator Få praktikken til at hænge sammen, for eksempel booke møder Oprette og opdatere dokumenter vedrørende samarbejdet på hjemmeside eller intranet Implementeringsgruppe Afprøve samarbejdsmodellen i praksis Følge op på samarbejdsmodellens anvendelse i praksis Koble samarbejdsmodellen og redskaberne til drift og eksisterende systemer og arbejdsgange Dokumentere resultater Ressource for andre medarbejdere 4.5 FÆLLES BILLEDE AF VISION OG MÅL - FORANDRINGSTEORI Det er afgørende, at alle niveauer fra borgmester til fagperson får et fælles billede af visionen og målene med samarbejdet på tværs. Der skal sikres ejerskab hos alle aktører for at implementeringen af samarbejdsmodellen bliver en succes. Medarbejderne skal se meningen med at arbejde på nye måder. Det skal være relevant for dem, der skal bruges samarbejdsmodellen. Et redskab til at give et fælles billede af, hvor det tværfaglige samarbejde i kommunen skal hen (vision) og hvilke konkrete effekter og mål, der ønskes opnået for udsatte unge i kommunen, er en forandringsteori. Forandringsteorien udarbejdes på en forandringsteoridag med deltagelse af den tværfaglige ledergruppe, implementeringsgruppen og andre repræsentanter fra de relevante forvaltninger og afdelinger i kommunen, som har med de unge at gøre. Det anbefales, at dagen faciliteres af en erfaren proceskonsulent. 17 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

18 Formålet med forandringsteoridagen er at give deltagerne et fælles afsæt for deres samarbejde på tværs. Forandringsteorien følger disse trin: 1) Med afsæt i de politiske mål for målgruppen og området formuleres en vision og strategiske målsætninger for samarbejdet 2) Målgruppen beskrives og konkretiseres, herunder de forskellige karakteristika, der kendetegner anbragte og tidligere anbragte unge 3) Opstilling af de effekter, aktørerne ønsker opnået for målgruppen og for det tværfaglige samarbejde og koordineringen af indsatsen, som forudsætning for at opnå effekterne for målgruppen. Det vil sige, hvilke realistiske mål er der for målgruppen på langt, mellemlangt og kort sigt? 4) Hvilke indsatser, herunder organisering og koordinering af indsatser skal der til for at opnå de ønskede effekter? Med et skarpt fokus på de organisatoriske forudsætninger for at nå målene for målgruppen skabes grundlag for en mobilisering af det tværfaglige samarbejde og blik for, hvordan koordineringen kan forbedres. Dette giver samtidig nogle vigtige organisatoriske fokuspunkter at følge i forbindelse med implementeringen af samarbejdsmodellen og indsatserne: hvilke effekter skal der konkret følges op på undervejs i implementeringen? Projektlederen har ansvar for at samle op på forandringsteoridagen i form af et kortfattet referat og en visualisering af forandringsteorien. 4.6 INDDRAG ALLE RELEVANTE SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsmodellen handler om at skabe et bedre internt samarbejde i kommunen omkring anbragte og tidligere anbragte unge. Der er dog også behov for at skabe et langt tættere og bedre samarbejde med andre fagpersoner, som har med de unge at gøre. Det vil eksempelvis sige erhvervsskolerne, misbrugskonsulenter, psykologer, med flere. Se figur 1 i kapitel 1, som viser de fagpersoner, som arbejder med udsatte unge, og som derfor er relevante at inddrage i implementeringen af samarbejdsmodellen. Repræsentanter for disse fagpersoner inddrages i udarbejdelsen af forandringsteorien for samarbejdet. Den tværfaglige ledergruppe kan også invitere udvalgte decentrale ledelsesrepræsentanter med på ledergruppemøderne, for eksempel ledere fra ungdomsskole, misbrugscenter eller psykiatrisk behandling. Ligeledes kan medarbejderrepræsentanter også inviteres med i implementeringsgruppen. På medarbejderniveau inddrages fagpersonerne i de konkrete ungeforløb, hvor medarbejdere fra de steder, de unges færdes, indgår i de tværfaglige teams omkring de unge. Det kan eksempelvis være den unges faglærer eller psykolog. På den måde vil samarbejdet mellem kommunen og primærsektoren blive styrket på ledelsesniveau og på medarbejderniveau. 18 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

19 4.7 UDVÆLG SAGER TIL TESTFASEN OG PLAN FOR OPSKALERING I DRIFT Der udvælges et antal sager, som samarbejdsmodellen afprøves på. Valget af sager forudsætter en kortlægning af, hvor mange anbragte og tidligere anbragte unge, der er i kommunen. De udvalgte sager anvendes i testfasen, hvor brugen af samarbejdsmodellen pilottestes. Derfor er det relevant at udvælge et bredt udsnit af sager, således at kommunen får erfaringer med så mange forskellige typer af sager som muligt. Udvælgelsen af sager kan foretages ud fra følgende kriterier: Variation i alder Variation i udfordringer Både anbragte og tidligere anbragte Variation i anbringelsestyper. Valget af sager indebærer, at et antal sagsbehandlere bliver koordinatorer for de unge, som samarbejdsmodellen afprøves på. Det anbefales at starte med to sagsbehandlere fra såvel børne- og ungeforvaltningen som fra jobcenter og voksenforvaltning. Disse indgår i implementeringsgruppen som nævnt i afsnit 4.3. Ved at der er to sagsbehandlere fra hvert myndighedsområde, er der mulighed for at sparre med hinanden i testfasen. Samtidigt fordeles ressourcebelastningen kun på nogle få personer, så det ikke går ud over den øvrige drift. Ved at der er sagsbehandlere fra alle myndighedsområderne opnås der erfaringer med samarbejdsmodellen på tværs af de tre relevante myndighedsområder, som arbejder med anbragte og tidligere anbragte unge. Plan for opskalering fra få sager til alle sager Der udarbejdes en plan for overgangen fra den indledende afprøvning af få udvalgte sager til den fulde implementering i storskala i driftsfasen, hvor samarbejdsmodellen skal anvendes på alle ungesager. I planen oplistes samtlige unge, som samarbejdsmodellen skal anvendes på i drift. Hver ung tilknyttes en koordinator. Navnet og kontaktoplysninger på koordinatoren skrives ud fra den pågældende unge i listen. I planen fremgår det, hvilke personer som indgår i implementeringsgruppen. Disse personer er en slags superbrugere af samarbejdsmodellen og vil derfor kunne bruges som ressourcer og til sparring omkring brug af samarbejdsmodellen for nye medarbejdere. De koordinatorer, som ikke har været med i pilottesten, kan kontakte de koordinatorer fra samme myndighedsområde, som har været med i pilottesten med henblik på at blive klædt ordentligt på til at varetage rollen som koordinator. I planen beskrives, hvornår disse mødes i starten af driftsfasen. I planen henvises til den metodehåndbog, der er udarbejdet til de sagsbehandlere, som skal være koordinatorer. Håndbogen omfatter blandt andet en drejebog for hele forløbet, fra en ung er 15 år til de er 23 år, herunder hvad koordinatoren helt konkret skal gøre, hvornår. Det anbefales, at de nye koordinatorer starter med to-tre sager inden for det første halve til hele år for på den måde at komme godt ind i rollen og i samarbejdsmodellen. Derefter anvendes samarbejdsmodellen på samtlige af de ungesager sagsbehandlerne har i sin sagsstamme. 19 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

20 4.8 UDARBEJD EN SIMPEL DOKUMENTATIONSMODEL OM RESULTATER Et centralt element i Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en løbende dokumentation af resultaterne i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Dokumentationen bør på kommuneniveau indeholde: En oversigt over de unge, som har været med i samarbejdsmodellen En status på uddannelse og beskæftigelse på alle nuværende og tidligere unge, som har været med i samarbejdsmodellen En oversigt over gennemførelse af de fastsatte møder for alle unge, som har været med i samarbejdsmodellen. Projektlederen er ansvarlig for at udarbejde en dokumentationsmodel, så ledelsen løbende kan følge sagerne i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det kan være i form af et regneark eller eksisterende databehandlingssystem, hvor data vedrørende målgrupper, indsatser, økonomi med mere er lagret Som supplement kan projektlederen bruge data fra den mødetjekliste, som er beskrevet i kapitel UDARBEJD EN SAMLET IMPLEMENTERINGSPLAN For at holde styr på alle aktiviteterne i implementeringen udarbejdes en implementeringsplan. Nedenstående skabelon kan skabe oversigt over de aktiviteter, der er relevante at gennemføre i implementeringen af samarbejdsmodellen. Det er projektlederens ansvar at udfylde og følge op på planen. Tema Aktivitet Indhold Dato Deltagere Ansvarlig Opfølgning Forudsætning Se ek- Hvilke Hvad er Hvor- Hvem skal Hvem er Hvornår Hvilke for- semple aktivite- indholdet i når af- deltage i ansvarlig følges op udsætnin- r ne- ter er aktiviteter- vikles aktiviteter- for at på aktivite- ger skal denfor der in- ne? aktivi- ne? iværk- terne? være til den for teter- sætte ak- stede? tema- ne? tiviteter- Hvad skal et? ne? være sket før aktiviteterne kan igangsættes? Temaerne kan omfatte: 20 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 1 Header SAMARBEJDSMODELLEN Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning om ansøgning om støtte fra puljen Implementeringsstøtte vedr. efterværn 15.75.44.10 Ansøgningsfristen 10. oktober 2014 kl.

Vejledning om ansøgning om støtte fra puljen Implementeringsstøtte vedr. efterværn 15.75.44.10 Ansøgningsfristen 10. oktober 2014 kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning om ansøgning om støtte fra puljen Implementeringsstøtte vedr. efterværn 15.75.44.10 Ansøgningsfristen 10. oktober 2014 kl.

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart

Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart Bedre overgange for udsatte unge Kort & klart 1 Om dette hæfte 2 Dette hæfte opsummerer de væsentligste pointer i SFI s midtvejsevaluering af efterværnsprojektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse.

Læs mere

Løsninger til forandringer

Løsninger til forandringer Løsninger til forandringer Siden 1995 har Cabi rådgivet og løst opgaver for eller i samarbejde med jobcentre om deres kerneopgaver. Kontakt os, hvis I ønsker: klare mål og konkrete handlingsplaner for

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt Handleplanen Den aktuelle handleplan består af de 15 oprindelige aktiviteter plus yderligere 9 aktiviteter, der er føjet til

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS. KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015

UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS. KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015 UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015 PUNKTER I MIT OPLÆG Tilgang til udvikling af virksomhedsindsatsen Hvordan kan der arbejdes med at udvikle og styrke

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN

HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN HANDLINGSPLAN FOR SYGEDAGPENGEOMRÅDET JOBCENTER VEJEN Status pr. 1.10.2014 Tidsplan: 1.april: Økonomiudvalget forelægges undersøgelsens resultater 8. april: Byrådet forelægges undersøgelsens resultater

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013.

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Formålet er at give udsatte unge uddannelse og kompetencer samt netværk, der kan give dem en fremtid som selvforsørgende. -Endvidere at unge bryder

Læs mere

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet.

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet. BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. januar 2015 Tlf. dir.: 2069 1278 E-mail: eve@balk.dk Kontakt: Erik Vestergaard Sagsnr.: 27.00.00-P20-1-15 Projektaftale 1. Projektaftale for: En helhedsorienteret hjemløseindsats.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere