FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT

Transkript

1 Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer Redegørelse for og kritik af ordbogskoncept Teoretisk diskussion om forord i ordbøger og udarbejdelse af et sådant til ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer Dansk spansk ordbogsdel fra Weighted Average Cost of Capital til årsresultat samt 140 supplerende lemmata til de eksisterende ordlister Handelshøjskolen i Århus Maj 2007

2 Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer Redegørelse for og kritik af ordbogskoncept Teoretisk diskussion om forord i ordbøger og udarbejdelse af et sådant til ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer Dansk spansk ordbogsdel fra Weighted Average Cost of Capital til årsresultat samt 140 supplerende lemmata til de eksisterende ordlister Handelshøjskolen i Århus Maj 2007

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE 3 2 REDEGØRELSE OG KRITIK AF KONCEPT OG TILTAG, SAMT BESKRIVELSE AF ARBEJDSPROCES ORDBOGENS TYPE ORDBOGENS BRUGERPROFIL ORDBOGENS FUNKTION EKSTERN OG INTERN FAGSYSTEMATIK MAKSIMERENDE/MINIMERENDE ORDBOG ORDBOGENS BYGGEDELE ORDBOGENS RAMMESTRUKTUR LEMMASELEKTIONSKRITERIER MAKROSTRUKTUR MIKROSTRUKTUR FORDELINGSSTRUKTUR DEN PRAKTISKE UDARBEJDELSE AF ORDLISTEN ORDBOGENS EMPIRISKE BASIS DEN PRAKTISKE LEMMASELEKTION SELEKTION AF FAGLIGE FORKLARINGER OG KOLLOKATIONER SELEKTION AF ÆKVIVALENTER SAMMENFATNING 32 3 TEORETISK DISKUSSION OG UNDERSØGELSE AF FORORD I ORDBØGER SAMT UDARBEJDELSE AF ET SÅDANT FOR NÆRVÆRENDE ORDBOG 34 1

4 3.1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE HVAD ER ET FORORD NØDVENDIGHEDEN AF ET FORORD TEORETISK BEHANDLING AF FORORDET FORORDETS INDHOLD VAREDEKLARATIONENS INDHOLD FORORD VERSUS VAREDEKLARATION UNDERSØGELSE AF EKSISTERENDE ORDBØGERS FORORD PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSEN GENNEMGANG AF UNDERSØGELSEN UNDERSØGELSENS RESULTATER ET GODT FORORD KRITERIER FOR ET GODT FORORD FORORDET SAMMENFATNING 59 4 ORDBOGSDEL: HANDEL MED BØRSNOTEREDE VÆRDIPAPIRER SYMBOL OG FORKORTELSESLISTE DANSK/SPANSK ORDLISTE OM HANDEL MED BØRSNOTEREDE VÆRDIPAPIRER 63 FRA WEIGHTED AVERAGE COST OF CAPITAL TIL ÅRSBASIS, SAMT CA. 150 SUPPLERENDE LEMMATA TIL DE EKSISTERENDE ORDLISTER 63 5 KONKLUSION 92 6 RESUMEN 96 LITTERATURLISTE 100 BILAGSLISTE 2

5 1 Indledning og formålsbeskrivelse Det er nu snart 10 år siden, at en gruppe cand.ling.merc. spansk studerende fra Handelshøjskolen i Århus påbegyndte udarbejdelsen af en bilingval dansk/spansk ordbog, som skulle omhandle handel med børsnoterede værdipapirer. De fire specialestuderende (herefter konceptgruppen 1 ) havde under deres uddannelsesforløb manglet en ordbog omhandlende netop dette emne. På den baggrund satte de sig for at udarbejde en sådan ordbog. De tog udgangspunkt i fagleksikografien og udarbejdede her ud fra et koncept for ordbogen. Deres ønske var at koncipere en ordbog, som kunne være behjælpelig for studerende fremover samt for professionelle oversættere. De skrev hver et speciale med deres bidrag. Da en sådan ordbog er meget omfangsrig, var det kun muligt for specialegruppen at indføre lemmata fra A til C i ordbogen. Konceptgruppen ønskede, at andre studerende fulgte efter for til sidst at afslutte og eventuelt udgive ordbogen i færdig stand jf. Damberg 1998/3. Ordbogen er siden da blevet udvidet af 5 generationer af specialestuderende 2. Jeg er sjette og sidste generation og vil med nærværende speciale afslutte den dansk/spanske ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. 1 Konceptgruppen består af Andersen 1998, Damberg 1998, Larsen 1998 og Pedersen Anden generation udgør Bruun 1999, Christensen 1999, Hansen 1999 og Hesselby 1999 Tredje generation udgør Haugaard 2002, Gravesen 2003 og Toft 2003 Fjerde generation består af Aagaard 2004, Petersen 2004 og Poulsen 2004 Femte generation er Iversen

6 Jeg har valgt at afslutte denne ordbog, da jeg kun kan tilslutte mig følelsen af, at man i den økonomiske undervisning på cand.ling.merc. spansk studiet mangler en ordbog, som omhandler netop dette emne. Derudover har jeg under mit studie fået en meget stor interesse i at oversætte børsrelaterede tekster. Jeg har dog under tiden haft besvær med at finde korrekte oversættelser af en del termer inden for netop børsuniverset. Netop derfor har jeg valgt at bidrage til og afslutte denne ordbog. Med mit bidrag kan jeg hjælpe fremtidige spansk studerende med at oversætte sådanne tekster. Mit overordnede formål med nærværende speciale er at færdiggøre ordbogen. Derudover vil jeg også bidrage med nye anskuelser og ændringer til det eksisterende koncept, så den færdige ordbog bliver så brugervenlig som muligt. Nærværende speciale består af tre kapitler. De to første kapitler omhandler den teoretiske del af specialet, mens det sidste kapitel indeholder den praktiske del; det vil sige ordlisten. I det første af de to teoretiske kapitler vil jeg redegøre for det eksisterende koncept samt give en kritik af dette og nogle af de tiltag, som andre generationer har bidraget med siden konceptet blev udarbejdet i Sidst i kapitlet vil jeg informere om min arbejdsproces i forbindelse med udarbejdelsen af min ordliste. Baggrunden for denne første del er at få et indblik i, hvordan en ordbog konciperes. Ydermere vil jeg gerne bidrage med mine meninger om det udarbejdede koncept samt de ændringer, som andre specialegrupper har foreslået. 4

7 I den anden teoretiske del har jeg valgt at udarbejde og kommentere udarbejdelsen af et forord til nærværende ordbog. Flere specialegrupper har nævnt, at et sådant skal udarbejdes, når ordlisten er komplet. Med udgangspunkt i mine egne og teoretikernes mening om, hvordan et forord skal udarbejdes, og hvad det skal indeholde, vil jeg bidrage med denne sidste centrale byggedel til ordbogen. Ydermere vil jeg se på, om der er sammenfald mellem teorierne om varedeklarationsindhold og forordsindhold. Formålet med dette kapitel er altså at tilføje den sidste komponent, som mangler, førend man kan afslutte ordbogen. Det tredje og sidste kapitel udgør den praktiske del, nemlig selve ordlisten. Mit bidrag er lidt anderledes end de tidligere specialegruppers. Jeg bidrager med lemmata, som begynder med et af de sidste bogstaver i det danske alfabet, det vil sige W, X, Y, Z, Æ, Ø og Å. Men da der ikke findes mange termer inden for børsuniverset, som starter med et af disse bogstaver, og da det jo er næsten 10 år siden, at man startede dette projekt, har jeg i samråd med min vejleder Anne Lise Laursen besluttet at supplere de nuværende ordlister således, at ordbogen, når den er færdig, er opdateret med de ord, der måtte være kommet til siden dette ordbogsprojekt blev startet i Formålet med dette sidste kapitel er at bidrage til og supplere den eksisterende ordliste, så ordbogen bliver færdig og eventuelt udgivet. At ordbogen bliver udgivet er naturligvis et brændende ønske, således at studerende og oversættere fremover kan nyde godt af en ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. 5

8 2 Redegørelse og kritik af koncept og tiltag, samt beskrivelse af arbejdsproces Når man som leksikograf sætter sig for at udarbejde en ordbog er det vigtigt, at man gør den så brugervenlig som overhovedet muligt. Derfor er det af stor betydning, at man udarbejder et koncept, som indeholder blandt andet brugerprofil, ordbogstype og funktion, samt fastlægger et fagområde, som ordbogen skal dække i sin ordbog. Da nærværende ordbogsprojekt blev startet i 1997 udarbejdede konceptgruppen konceptet (heraf navnet) for denne ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Jeg vil i denne del af mit speciale redegøre for og kritisere nogle af de konceptuelle beslutninger og overvejelser fra konceptgruppens side samt nogle af de tiltag, som andre generationer har foreslået gennem årene. Slutteligt vil jeg også medtage mine egne overvejelser om, hvordan man eventuelt kan forbedre konceptet. 2.1 Ordbogens type Dette er en bilingval dansk spansk fagsproglig ordbog på det økonomiske område afgrænset til handel med børsnoterede værdipapirer jf. Larsen 1998/4. Typisk vil man sige, at økonomiske ordbøger er kulturbundne, da man ofte ser, at de forskellige lande har deres egne regler og traditioner eksempelvis inden for skattepolitik og formalitetsniveau jf. Bergenholtz/Tarp 1994/64. Nærværende ordbog er delvist kulturbundet. Begrundelsen for dette er, at man inden for området handel med børsnoterede værdipapirer har oplevet en harmonisering i og med, at man i EU har nogle direktiver, som alle medlemslandene skal følge. Netop derfor er mange af de ord, som vi har i børsuniverset også at finde 6

9 i det spanske børsunivers. Det er ifølge Bergenholtz/Tarp 1994/58 en god idé at indsætte faglige forklaringer, når der forekommer en kulturbunden ordbogsartikel. Der vil i denne ordbog være faglige forklaringer ved alle termer ikke kun ved de kulturbundne. De faglige forklaringer ved hver ordbogsartikel er en del af konceptet for nærværende ordbog grundet ordbogens primære brugergruppe, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i afsnit 2.2 Ordbogens brugerprofil. 2.2 Ordbogens brugerprofil Når man konciperer en ordbog, er det vigtigt, at man fastlægger en brugerprofil således, at man ender ud med en så brugervenlig ordbog som muligt. Man skal her inddrage i hvilke situationer brugeren kunne have brug for ordbogen, og hvilke informationer der i en sådan situation er nødvendige jf. Bergenholtz/Tarp 1994/ Konceptgruppen udarbejdede en brugerprofil ud fra de fire brugergrupper, som Bergenholtz/Tarp behandler i bogen Manual i Fagleksikografi. Nedenstående skema viser hovedtyperne i brugerprofilen. 7

10 Figur 1 Ud fra denne figur besluttede konceptgruppen, at brugerprofilen for nærværende ordbog skulle inddeles i en primær brugergruppe og en mulig sekundær brugergruppe. Den primære brugergruppe havde en lille faglig og en stor fremmedsproglig indsigt. Konceptgruppen forestillede sig, at denne brugergruppe drejede sig om følgende jf. Larsen 1998/5: Spanskstuderende og undervisere i sprog på handelshøjskoler Professionelle oversættere Sprogmedarbejdere i den finansielle sektor Den mulige sekundære brugergruppe antog de for at være: Fagmænd med stor faglig og lille fremmesproglig indsigt 8

11 Fagmænd med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt 3 Man formodede dog, at blandt andet oversættere og undervisere på et tidspunkt ville få en større faglig indsigt og hermed ikke have de samme behov, som spanskstuderende. Dette tages der dog ikke hensyn til, da man har besluttet ikke at tage hensyn til den sekundære brugergruppe jf. Pedersen 1998/4 5. Det skal siges, at konceptgruppen var uenige om den mulige sekundære brugergruppe, da de udarbejdede brugerprofilen. Damberg 1998/7 og Larsen 1998/5 har inddraget fagmænd med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt, hvorimod Pedersen 1998/5 og Andersen 1998/4 kun har medtaget fagmænd med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt i deres mulige sekundære brugergruppe. Tredje generation mente, at konceptet fortjente en ny brugerprofil. De foreslog følgende jf. Gravesen 2003/8: Primær brugergruppe: studerende ved højere læreanstalter, som beskæftiger sig med økonomiske tekster. Sekundær brugergruppe: undervisere i spansk økonomisk sprog, professionelle oversættere og sprogmedarbejdere inden for den finansielle sektor. Alle specialegrupperne har diskuteret denne sekundære brugerprofil og om, hvem de er enige eller uenige med. Egentlig virker denne diskussion 3 Larsen 1998/5 og Damberg 1998/7 har, udenom resten af konceptgruppen medtaget denne mulige sekundære gruppe. 9

12 ligegyldig, da man jo fra starten har valgt ikke at tage hensyn til netop den sekundære brugergruppe. For at afslutte denne endeløse diskussion vil jeg tilføje, at jeg godt kan forstå, hvorfor man umiddelbart har svært ved at se, hvad en fagmand med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt eller fagmænd med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt skulle have af behov for en sådan ordbog. Jeg har spurgt en revisor, som har haft spansk i gymnasiet, om han ville være i stand til at oversætte et regnskab fra dansk til spansk. Da han jo har så stort et kendskab til sit fag mener han godt, at han ville kunne udføre en sådan opgave. Det er klart, at der ved afvigelser fra den internationale regnskabsstandard ville forekomme problemer. Det ville være nemmest for ham at oversætte fra dansk til spansk. Der er naturligvis tale om, at han skulle anvende en ordbog, som indeholdt samtlige ord i et regnskab. Jeg ved ikke, om man inden for børsuniverset kan finde folk, der på samme måde kan aflæse en form for dokument og hermed oversætte det til et fremmedsprog, men jeg vil formode, at det er muligt. 2.3 Ordbogens funktion Efter udarbejdelsen af en brugerprofil er det vigtigt, at man ser på, i hvilke situationer brugergruppen vil få brug for ordbogen og derfor, hvilke funktioner den skal indeholde. De funktioner skal naturligvis tilegnes brugergruppens behov og forudsætninger i forhold til dens fremmedsproglige kompetence, modersmål og faglige indsigt. Konceptgruppen er gået ud fra de ordbogsfunktioner, som er refereret i Manual i Fagleksikografi. Disse ordbogsfunktioner er som følger: 10

13 1.Produktion på modersmål 2.Reception fra modersmål 3.Produktion på fremmedsprog 4.Reception fra fremmedsprog 5.Oversættelse til fremmedsprog 6.Oversættelse fra fremmedsprog 4 Ud fra ovenstående har konceptgruppen besluttet, at nærværende ordbogs primære funktion er oversættelse til fremmedsprog, som er refereret i punkt 5 i ovenstående liste. Udover den primære funktion er konceptgruppen enig om to mulige sekundære funktioner, nemlig produktion på fremmesprog og produktion på modersmål, som henholdsvis er nummer 3 og 1 på ovenstående liste jf. Larsen 1998/6. Pedersen 1998/6 og Andersen 1998/6 nævner ydermere reception fra modersmål som en mulig sekundær funktion. Hansen 1999/8 nævner ligeledes reception af modersmål som en mulig sekundær funktion. Tredje generation er uenig i, at ordbogens sekundære funktion kan være produktion på fremmedsprog, da man på grund af forskelle landende imellem ville få brug for flere og mere dybdegående faglige forklaringer, end der er at finde i nærværende ordbog jf. Haugaard 2002/6. Fjerde generation mener i modsætning til tredje generation, at produktion på fremmedsprog er den eneste mulige sekundære funktion ordbogen kan have jf. Petersen 2004/7. 4 Bergenholtz/Tarp 1994/21 11

14 Generelt kan man sige, at alle generationerne er enige om den primære funktion men absolut ikke om den sekundære. Jeg tilslutter mig også ideen om den primære. Som sekundær funktion er jeg enig med fjerde og femte generation jf. Petersen 2004/7 og Iversen 2005/11. Jeg vil klart understrege produktion på fremmesprog, som en mulighed. Begrundelsen herfor er, at man i nærværende ordbog har besluttet at medtage faglige forklaringer ved alle ordbogsartikler og dermed også ved de kulturbundne ordbogsartikler. Derfor mener jeg sagtens, at man kan benytte sig af denne ordbog som opslagsværk og hjælpemiddel, når man skal producere en tekst. Jeg er dog også enig med Haugaard 2002/6 i, at man kan være nødsaget til at anvende supplerende opslagsværker ved produktion af fagtekster på fremmedsproget. Jeg er delvist enig i konceptgruppens forslag om produktion og reception på modersmål, som en mulig sekundær funktion. Når jeg siger delvist, er det fordi jeg ikke mener, at det er særlig sandsynligt, at man ville anvende en bilingval ordbog frem for en monolingval ordbog og/eller læse bøger om emnet i sådanne forbindelser. Dog kan jeg godt se, at nærværende ordbog sagtens kan bruges til produktion og reception på modersmål netop til at få en overskuelig og præcis faglig forklaring på et givent ord 5. Ydermere skal det nævnes, at en primær bruger også sagtens kan anvende nærværende ordbog til dens sekundære funktion, og at en sekundær bruger også sagtens kan drage nytte af ordbogen ved at bruge den til dens primære funktion. Det er klart, at når ordbogen på et tidspunkt skal redigeres, må man tage stilling til ordbogens funktion, inden man færdiggør ordbogen. Man bør i hvert fald overveje de forslag, der har været op gennem årene, hvad angår ordbogens sekundære funktion. 5 Disse funktioner vil ikke fremgå i ordbogens forord, da det ikke som sådan er med disse to funktioner for øje, at man har udarbejdet ordlisten. 12

15 2.4 Ekstern og intern fagsystematik Fagsystematik er en nødvendig del af både forarbejdet og selve udarbejdelsen af ordbogen. Fagsystematikken dækker over det område, som man behandler i ordbogen jf. Bergenholtz/Tarp 1994/84. Konceptgruppen har i samarbejde med fagmand Frank Pedersen fra Institut for Finansiering på HHÅ valgt at inddele ordbogens fagsystematik i en ekstern og en intern fagsystematik jf. Larsen 1998/7. Med ekstern fagsystematik afgrænser man ordbogens område i forhold til tilgrænsende områder for at finde frem til det materiale, som i sidste ende skal udgøre ordbogens empiriske basis jf. Bergenholtz/Tarp 1994/84. Konceptgruppen har med den eksterne fagsystematik afgrænset emnet for ordbogen. Først afgrænsede de området til at være finansielle aktiver i forhold til realaktiver, dernæst til børsnoterede finansielle aktiver i forhold til ikkebørsnoterede finansielle aktiver. Hermed blev emneområdet for nærværende ordbog børsnoterede finansielle aktiver, som for denne ordbog drejer sig om aktier, obligationer og derivater. Ved intern fagsystematik forstås, at man får et overblik over fagområdet og får dannet et grundlag for ordbogens systematiske opbygning jf. Bergenholtz/Tarp 1994/84. Konceptgruppen har underopdelt den interne fagsystematik i fem underliggende interne fagsystematikker jf. Larsen 1998/7, nemlig: 13

16 1. aktietyper 2. obligationstyper 3. aktiemarkedet 4. obligationsmarkedet 5. derivattyper Jeg mener, at konceptgruppens eksterne fagsystematik er meget fornuftigt udarbejdet. De har formået at indkapsle emnet på en sådan måde, at det er meget overskueligt. Hvad angår den interne fagsystematik er jeg af den opfattelse, at opdelingen af markeder og typer er meget hensigtsmæssig. Ydermere synes jeg, at den decimalklassificerede liste er en rigtig god idé, da den giver brugeren en kort og let overskuelig information om indholdet. Hvad angår derivatmarkedet er jeg ikke enig med konceptgruppen. Jeg mener helt bestemt, at dette marked skal repræsenteres i ordbogen i samme omfang som de i listen nævnte fagsystematikker Maksimerende/minimerende ordbog Når man udvælger lemmata til en fagordbog er det af stor betydning, at man skelner mellem to former for lemmaselektion, nemlig maksimerende og minimerende. I maksimerende fagordbøger har man en fuldstændig terminologisk dækning af de valgte områder. I minimerende fagordbøger dækker man kun de vigtigste termer. 6 Uddybes i afsnittet Maksimerende/minimerende fagordbog 14

17 Konceptgruppen har valgt, at nærværende ordbog skal være maksimerende inden for fire af de interne fagsystematikker, nemlig: 1. aktietyper 2. obligationstyper 3. aktiemarkedet 4. obligationsmarkedet De har valgt, at derivattyper skal behandles minimerende i ordbogen, da de i samråd med deres fagmand har vurderet, at det danske aktiemarked var af en relativ beskeden størrelse, og hvor kun ganske få aktier og obligationer var velegnede til future og optionshandel jf. Damberg 1998/10. Jeg mener, at det er en god idé, at man har valgt at lade de fire fagsystematikker blive behandlet maksimerende. Hvis vi ser på den primære brugergruppe er det vigtigt at gøre ordbogen så omfattende som muligt. Derfor ville det efter min mening virke mærkeligt, hvis denne ordbog var udarbejdet minimerende. Som de fire forrige generationer mener jeg også, at derivattyper burde behandles maksimerende. Jeg mener dog ikke, at den kritik, som tidligere generationer har givet af netop dette emne er berettiget jf. Hansen 1999/9. Konceptgruppen har i samarbejde med en fagmand udarbejdet denne fagsystematik, og har efter min mening gjort et grundigt arbejdet. Det må derfor antages, at man i 1997/1998 ikke har ment, at dette marked har været stort nok i Danmark til, at man ville behandle det maksimerende. Men det er klart, at som tiden går, vil dette marked blive større og større. Derfor mener jeg, at man i 2006 sagtens kan behandle det maksimerende. Det undrer mig, at 15

18 Hansen 1999/9 bruger så meget krudt på at kritisere konceptgruppens valg. Man burde i stedet have suppleret den interne fagsystematik med punktet derivatmarkedet og simpelthen valgt at behandle områderne derivatmarkedet og derivattyper maksimerende, som det blev gjort i 2003 jf. Gravesen 2003/14. Jeg er enig i, hvad Hansen 1999/9 skriver, hvad angår oversættelse af ikke så hyppige termer: Behovet for oversættelse af tekster omhandlende futures og optionshandel vil derfor stige i takt med udviklingen. Desuden vil brugeren altid kunne støde på termer inden for dette delområde og leksikograferne burde, af hensyn til deres primære brugergruppe, have valgt at lade ordbogen være maksimerende, også indenfor emnet derivater. Da det er oftest de mindst udbredte termer der er de sværeste at oversætte, ville en maksimerende ordbog også kunne afhjælpe evt. forgæves opslag. Jeg mener dog stadig ikke, at man i 1998 skulle have medtaget dette marked i ordbogen eller i hvert fald må man respektere, at konceptgruppen har fravalgt dette emne på baggrund af, at man dengang ikke mente, at det danske aktiemarked var stort nok. I dag mener jeg ligesom femte generation, at man, hvis ordbogsprojektet var startet i år 2005, ikke ville have haft en diskussion om, om derivater skulle behandles maksimerende eller minimerende. Det ville komme helt naturligt at behandle dem maksimerende jf. Iversen 2005/13. Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg mener, at alle de interne fagsystematikker i denne ordbog skal behandles maksimerende. 2.6 Ordbogens byggedele En ordbog består af flere komponenter, som tilsammen udgør en helhed. Man kalder disse komponenter for ordbogens byggedele. Den helhed, som disse byggedele udgør, er ordbogen. Byggedelene i ordbogen kaldes også for omteksten jf. Bergenholtz/Tarp 1994/173. Omteksten er delt i to, nemlig fortekst 16

19 og bagtekst. Forteksten er placeret foran ordlisten, mens bagteksten er placeret efter ordlisten jf. Bergenholtz/Tarp 1994/231. Det skal siges, at nogle byggedele er obligatoriske i en ordbog, og nogle er fakultative jf. Bergenholtz/Tarp 1994/173. Konceptgruppen valgte på baggrund af brugergruppen, at nærværende ordbog skulle indeholde følgende byggedele jf. Damberg 1998/12: 1. Skematisk fremstilling af fagsystematikken med tilhørende decimalklassifikationsliste 2. Faglig indledning 3. Forkortelses og symbolliste 4. Dansk spansk ordbogsdel Som udgangspunkt mener jeg, at konceptgruppens byggedele er fornuftige. Den skematiske fremstilling af fagsystematikken og den tilhørende decimalklassifikationsliste gør ordbogen mere overskuelig for brugeren. Den faglige indledning giver brugeren en introduktion til det emne, som ordbogen omhandler. En faglig indledning er en god idé især, når brugergruppen for nærværende ordbog er folk med lille faglig men stor sproglig indsigt. En forkortelses og symbolliste er uundværlig i en ordbog. Det er vigtigt, at brugeren får en forklaring på alle de symboler og forkortelser, som ordbogen måtte indeholde. Ordbogsdelen er naturligvis en obligatorisk del af en ordbog. Jeg stiller mig helt uforstående overfor det faktum, at konceptgruppen ikke har medtaget forord, som en del af byggedelene. Normalt er et forord nemlig en naturlig del af en ordbog. Dette vil jeg komme nærmere ind på i afsnit

20 Derudover forstår jeg heller ikke, hvorfor konceptgruppen ikke har medtaget en brugervejledning i deres opstilling af byggedele. En brugervejledning fortæller brugeren, hvilke oplysninger der er at finde i ordbogsartiklerne. Derudover fortæller brugervejledningen, hvordan man skal læse og forstå ordbogen. En brugervejledning gør simpelthen en ordbog mere brugervenlig og burde have været medtaget i ordbogens byggedele. Senere generationer har så medtaget brugervejledningen i deres forslag, hvilket jeg ser, som et fornuftigt initiativ. I det hele taget mener jeg, at konceptgruppens opstilling af byggedele er en smule mangelfuld, hvilket jeg vil komme nærmere ind på senere jf. afsnit 2.7 om ordbogens rammestruktur. 2.7 Ordbogens rammestruktur Efter man har besluttet, hvilke byggedele ens ordbog skal indeholde, skal man tage stilling til, hvordan disse byggedele bedst kan struktureres i forhold til hinanden; dette kaldes for ordbogens rammestruktur jf. Bergenholtz/Tarp 1994/230. Man tager udgangspunkt i ordlisten, og strukturerer de resterende byggedele herefter. Konceptgruppen besluttede, at de ikke ville tage stilling til en fælles rammestruktur for nærværende ordbog, da de mente, at det var op til kommende leksikografer. De har dog hver især givet deres bud på, hvordan de mener, den skal se ud jf. Damberg 1998/13. Der er delte meninger om, hvordan denne rammestruktur skal opstilles, ikke bare i konceptgruppen men også i de generationer, som er kommet efter. Jeg tilslutter mig tredje generations forslag af rammestrukturen, som er således jf. Gravesen 2003/28: 18

21 1. Forord 2. Indholdsfortegnelse 3. Brugervejledning/Introduktion 4. Symbol og forkortelsesliste 5. Lemmaliste 6. Skematisk fremstilling af fagsystematikkerne 7. Decimalklassificeret fagsystematik 8. Fagligt supplement Jeg vil herunder kort begrunde, hvorfor jeg har valgt at tilslutte mig netop denne rammestruktur. Ad 1) Ifølge Bergenholtz/Tarp 1994/174 er forordet normalt placeret lige efter indholdsfortegnelsen. Jeg er ikke uenig i, at det normalt står efter indholdsfortegnelsen, men efter min mening skal det stå først, da det er et forord. Ifølge Jacobsen/Jørgensen 2000/139 kan forordet både placeres før og efter indholdsfortegnelsen. Ad 2) Indholdsfortegnelsen skal naturligvis placeres lige efter forordet. Den kan efter min mening ikke placeres andre steder end i starten af en ordbog. Ad 3) En brugervejledning er til for at give brugeren informationer om, hvordan ordbogen er opbygget, og hvad den indeholder. Ydermere forklarer en brugervejledning, hvordan man nemmest og hurtigst finder frem til det, man søger jf. Bergenholtz/Tarp 1994/177. Som nævnt før mener jeg, at en 19

22 brugervejledning er en utrolig vigtig del af en ordbog jf. afsnit 2.6 Ordbogens byggedele. Jeg mener, at brugervejledningen skal placeres i forteksten umiddelbart før symbol og forkortelseslisten. Det er det mest logiske sted at placere den, da den så kan læses før man går i gang med at slå ord op. Ad 4) Symbol og forkortelseslisten er en uundværlig del af en ordbog. Den giver brugeren informationer om, hvilke symboler leksikografen har brugt til hvad i ordbogsartiklerne samt, hvilke forkortelser han har valgt at bruge. Hermed kan brugeren nemmere overskue hver ordbogsartikel og adskille informationerne fra hinanden. Symbol og forkortelseslisten skal efter min mening placeres mellem brugervejledningen og ordlisten, da den ligesom brugervejledningen, hjælper brugeren med at forstå ordbogens indhold. Ad 5) Ordlisten er obligatorisk. Det er den, man opbygger omteksten omkring. Altså skal den placeres mellem fortekst og bagtekst. Ad 6) Den skematiske fremstilling gør ordbogen overskuelig og hører efter min mening sammen med den decimalklassificerede fagsystematik og det faglige supplement. Netop derfor mener jeg, at den skal placeres sammen med disse i bagteksten. Man kan godt argumentere for at placere den skematiske fremstilling i forteksten, men for mig ville det virke forkert at skille brugervejledningen og symbol og forkortelseslisten ad. Ydermere kunne man placere den efter indholdsfortegnelsen og før brugervejledningen, men da jeg mener, at den hører sammen med de to følgende punkter, vælger jeg at placere den her. 20

23 Ad 7) Her er jeg helt enig med femte generation om, at den decimalklassificerede fagsystematik er godt placeret her, da den i sin punktform er overskuelig, og virker som en slags indholdsfortegnelse til det efterfølgende faglige supplement jf. Iversen 2005/18. Ad 8) Det faglige supplement er efter min mening en vigtig del af ordbogen. Hvis vi ser på brugergruppen, er det folk med en lille faglig indsigt. Her giver man dem en indsigt i emnet handel med børsnoterede værdipapirer, som de ikke har i forvejen. Jeg vil her nævne, at det er en god idé, at den eller de mennesker, som redigerer og eventuelt udgiver nærværende ordbog, opdaterer det faglige supplement. Her tænker jeg især på oplysninger omkring den nordiske storbørs, som er blevet en realitet. Det er i det faglige supplement, at brugeren kan søge informationer om noget, som han/hun måske ikke forstår. På den måde er brugeren måske fri for at søge hjælp i andre opslagsværker. Man kan placere det faglige supplement både i forteksten og i bagteksten jf. Bergenholtz/Tarp 1994/ Jeg mener, at det faglige supplement er for omfattende til, at man kan placere det i forteksten. Det er klart, at man som bruger måske ikke ved, at et sådant findes i ordbogen, hvis man placerer den i bagteksten. Jeg mener dog, at hvis man som bruger vil have mest muligt ud af ordbogen, læser man brugervejledningen og så er det selvfølgelig vigtigt, at det faglige supplement nævnes heri. Jeg har valgt at placere det i bagteksten, da det for mig virker mest logisk for nærværende ordbog. Jeg tilslutter mig ideen om at kalde den faglige indledning for fagligt supplement jf. Gravesen 2003/28 samt Iversen 2005/19. Jeg er helt enig i, at hvis man 21

24 placerer det i bagteksten, kan man ikke kalde det for en indledning, som er foreslået i Bergenholtz/Tarp 1994/232. Jeg mener ikke, at nærværende ordbog behøver at indeholde et komparativt afsnit sådan som Petersen 2004/11 foreslår. Det begrunder jeg med, at man har valgt at indsætte faglige forklaringer ved alle ordbogsartikler og dermed også de kulturbundne. Derudover eksisterer der også et fagligt supplement, som giver brugeren et indblik i emnet. Hvis man vælger at inkorporere komparative træk i nærværende ordbog, mener jeg ligesom Iversen 2005/20, at disse skal implementeres i det faglige supplement og ikke have et afsnit for sig selv. Derudover mener jeg, at man i det mindste bør konsultere fagmænd om forskellene mellem Danmark og Spanien, førend man udarbejder en komparativ liste. Men jeg tror dog ikke, at de komparative træk inden for handel med børsnoterede værdipapirer er så mange, at man ligefrem skal udarbejde et helt afsnit herom. 2.8 Lemmaselektionskriterier Konceptgruppen har fastsat nogle lemmaselektionskriterier, som alle leksikografer på dette projekt skal følge, for at ordbogen i sin helhed kommer til at virke så homogen som muligt. De har på baggrund af ordbogens primære brugergruppe, fagsystematikkerne, samt hvilken type ordbog det drejer sig om, valgt følgende kriterier jf. Andersen 1998/10 11: 1. Rene fagtermer, som optræder i tekster om handel med børsnoterede værdipapirer, og som har en entydig betydning inden for dette univers f.eks.: afkastindeks og warrant etc. 22

25 2. Engelske og amerikanske fagtermer, som er relevante inden for dansk børsterminologi f.eks.: Green shoe, bear spread, public issue etc. 3. Fællesord med fagterminologisk relevans, det vil sige almensproglige ord, som optræder i fagsproglige tekster, og som er en naturlig del af ordbogens univers f.eks.: falde, stige, bevægelse etc. Jeg har fulgt disse lemmaselektionskriterier, og har også valgt ikke at selektere lemmata efter frekvens. Jeg mener nemlig, at de termer, som kan være sværest at oversætte er dem, som ikke optræder særlig ofte. Jeg vil dog understrege, at hvis man har fundet et lemma i et andet opslagsværk eller i anden litteratur og ikke finder nogle hits på f.eks. google, bør man konsultere en fagmand, inden man tilføjer termen til sin ordliste. Hvis fagmanden mener, at denne term anvendes, kan man naturligvis sagtens medtage denne. Mener han derimod, at termen aldrig bruges eller, at han slet ikke kender den, mener jeg ikke, at man bør føje termen til sin ordliste. Jeg har måttet konsultere fagmænd ved enkelte termer på min ordliste nemlig revisor Martin Serup Poulsen samt revisor Andreas Mailand. 2.9 Makrostruktur Makrostruktur er et leksikografisk begreb, som dækker over strukturen af den mængde lemmata, som findes i en bestemt ordliste jf. Bergenholtz/Tarp 1994/11. Konceptgruppen har besluttet at anvende følgende makrostruktur jf. Damberg 1998/17: 1. Alfabetisk makrostruktur. Det vil sige, at ordlistens lemmata er systematiseret efter det danske alfabet. 23

26 2. Initialalfabetisk præsentationsform. Det vil sige, at ordene læses og systematiseres fra venstre mod højre, da der i nærværende ordbog er tale om et europæisk sprogpar jf. Damberg 1998/ Glatalfabetisk makrostruktur. Det vil sige, at hver artikel kun behandler ét lemmata. Altså har nærværende ordbogs artikler ikke sublemmata. 4. Tilgangsalfabet. Her anvendes der udover det almindelige alfabet også andre bogstaver og tegn, som ikke findes i det pågældende almindelige alfabet. Tilgangsalfabetet for nærværende ordbog ser således ud: o o o o o o o Blanktegn Apostrof Bindestreg / Skråstreg, Komma. Punktum Aa Åå Herudover har man også besluttet, at man i nærværende ordbog skal anvende alfanumeriske lemmata, det vil sige 4 = fire og 20 = tyve. Jeg tilslutter mig den valgte makrostruktur, da jeg mener, at den er meget hensigtsmæssig og brugervenlig Mikrostruktur Ved mikrostruktur forstås den enkelte ordbogsartikels opbygning, eller strukturen af de oplysninger, som er at finde om artiklens lemma jf. Bergenholtz/Tarp 1994/216. Konceptgruppen har valgt at opdele artiklen i felter. Det har de gjort for at gøre mikrostrukturen mere overskuelig jf. 24

27 Damberg 1998/18. Mikrostrukturen skal ifølge konceptgruppen se ud som følger jf. Pedersen 1998/13: Lemma (dansk grammatik) ækvivalent (spansk grammatik) [Faglig forklaring] Kollokationer = Synonymer Henvisning til synonym med faglig forklaring Henvisning til anden ordbogsartikel Henvisning til omtekst På trods af, at lemmalisten vil fremstå uhomogen, vil jeg dog stadig hellere tilslutte mig tredje generations modificering af mikrostrukturens rækkefølge jf. Haugaard 2004/21: Lemma (dansk grammatik) ækvivalent (spansk grammatik) [Faglig forklaring] Kollokationer Henvisning til synonym med faglig forklaring Henvisning til anden ordbogsartikel Henvisning til omtekst = Synonymer Antonymer Jeg mener, at vores brugergruppe har mere brug for henvisninger end for synonymer. Derfor vælger jeg at tilslutte mig ovenstående løsning. At placere synonymer og antonymer til sidst er et fornuftigt tiltag, da de efter min mening 25

28 er de mindst vigtige for vores brugergruppe. Hvis man har en lille faglig indsigt anser jeg det for at være vigtigere at få henvisninger til uddybende information, end det er at få oplyst synonymer og antonymer Fordelingsstruktur Fordelingsstrukturen er strukturen af de sproglige og de faglige oplysninger. Disse oplysninger kan være placeret ét sted eller forskellige steder i ordbogen jf. Bergenholtz/Tarp 1994/203. For nærværende ordbog gælder det, at de grammatiske informationer kun skal placeres i de enkelte ordbogsartikler, og at disse oplysninger er meget sparsomme. Konceptgruppen valgte dette på baggrund af ordbogens brugergruppe, som forventes at have en stor fremmedsproglig indsigt, og dermed ikke behøver særlig mange informationer om grammatik jf. Larsen 1998/18. Hvad angår ordklasser har konceptgruppen valgt at selektere substantiver (både enkelt og flerordstermer), verber og adjektiver. Ordklasse ved lemma og ækvivalent vil kun blive angivet, såfremt der kan opstå en forveksling med andre ordklasser jf. Haugaard 2004/14. Genus vil blive angivet der, hvor der kan opstå tvivl herom. For lemmata gælder det, at intetkøn angives med (et) og fælleskøn med (en). For ækvivalenten vil hankøn være angivet med (m) og hunkøn med (f). Hvis et lemma kun eller ofte optræder i enten pluralis eller singularis, vil der blive gjort opmærksom herpå ved (ofte sing), (ofte plur), eller (kun sing) og (kun plur). Herudover vil der blive gjort opmærksom på uregelmæssige pluralisformer. Det kunne for eksempel være clearingkonti jf. Larsen 1998/18. Jeg er enig i de valg, som konceptgruppen har truffet. Jeg mener ikke, at den primære brugergruppe har brug for mange grammatiske oplysninger. Dog mener jeg, ligesom konceptgruppen, at der ved amerikanske/engelske udtryk kan være behov for at oplyse om, hvilket køn der 26

29 er tale om. Jeg kan dog ikke se nogen idé i ikke at medtage disse oplysninger i forbindelse med ækvivalenten, og jeg tilslutter mig derfor fjerde generations tiltag om også at medtage flektionsangivelser ved ækvivalenten jf. Haugaard 2004/ Den praktiske udarbejdelse af ordlisten Dette afsnit omhandler min arbejdsproces i forbindelse med udarbejdelsen af min del af ordlisten Ordbogens empiriske basis For nærværende ordbogs vedkommende består den empiriske basis af et dansk tekstkorpus og et spansk tekstkorpus. Disse blev udarbejdet af konceptgruppen på baggrund af den fagsystematik, som de fastlagde jf. afsnit 2.4. Disse to korpora er blevet opbygget ved hjælp af diverse materialer fra blandt andet bøger, fagbøger, EU direktiver, Internettet og andre ordbøger. Det spanske korpus udgør ord og tegn og er hermed en del mere omfattende, end det danske korpora, som består af ord og tegn. Denne forskel forklarer konceptgruppen med, at der var en del mere information på Bolsa de Madrids hjemmeside, end der var på Københavns Fondsbørs A/Sʹs hjemmeside jf. Andersen 1998/24. Disse to korpora har manglet information om derivatmarkedet og er blevet kritiseret herfor blandt andet af tredje generation jf. Gravesen 1998/43. Denne kritik mener jeg dog ikke er berettiget, da det oprindelige koncept netop ikke behandlede derivatmarkedet maksimerende, som tredje generation valgte at gøre det. 27

30 Den praktiske lemmaselektion Da jeg startede på specialet, fik jeg udleveret de to tekstkorpora på CD ROM. Herefter selekterede jeg lemmata med begyndelsesbogstaverne W, X,Y, Z, Æ, Ø og Å. Dette blev gjort ud fra en allerede genereret liste. Jeg arbejdede med lemmatiseringen over flere omgange. Først fjernede jeg al scanningsvolapyk, præpositioner, pronominer, artikler, personnavne etc. Dernæst gennemgik jeg listen på ny og endte ud med en liste over lemmata, som enten var fagtermer eller almene ord, som havde fagterminologisk relevans. Under min forberedelse til udarbejdelsen af min del af lemmalisten har jeg undret mig over, at man ikke fra starten har medtaget valutanavne. Derfor valgte jeg i samråd med min vejleder at medtage de ʺvigtigsteʺ valutanavne for Danmark og Spanien. Jeg besluttede at gå ud fra, at de valutanavne, der var at finde på Nordeas liste over primære valutaer 7, kunne anses for at være de vigtigste ud fra et dansk synspunkt. Set med spanske øjne valgte jeg den spanske avis Cinco Días som kilde, da dette må siges at være en seriøs avis og derfor også en pålidelig kilde 8. Jeg valgte både at medtage de internationale ISO koder samt valutaernes fulde navne. På denne måde ville der ikke herske nogen tvivl om, hvilket land, der for eksempel har ISO koden EEK. Det kan naturligvis altid diskuteres, om ISO koderne burde placeres i omteksten. Jeg mener dog, at det er mere brugervenligt at have dem med i selve ordlisten. Det mener jeg ud fra det faktum, at der findes en del brugere, som ikke læser brugervejledningen. Hvis dette er tilfældet, vil man som bruger ikke vide, at der findes en sådan liste i ordbogens omtekst. Det betyder, at man ikke får det fulde udbytte af ordbogen. Det ville derfor gå ud over den ellers så brugervenlige udformning. 7 Se bilag 1 8 Se bilag 2 28

31 Udover dette besluttede jeg mig for at supplere den nuværende ordliste med de lemmata, som måtte være kommet til i årenes løb. Mit valg om at supplere ordlisten blev truffet på baggrund af, at jeg stødte på en del termer undervejs, som ikke fandtes i ordlisten, men som viste sig at være meget anvendte inden for børsuniverset. For at indhente supplerende lemmata valgte jeg at læse blandt andet investeringsbrochurer og diverse børstekster. Derudover læste jeg meget på Den Nordiske Børsʹ hjemmeside. Dette betød naturligvis, at jeg udvidede den empiriske basis. Dette var en nødvendighed, hvis jeg skulle supplere ordlisten med nye lemmata. Jeg noterede lemmata, som jeg mente ville være relevante for ordbogen, og undersøgte derefter, om disse ord fandtes i den eksisterende ordliste. Hvis dette ikke var tilfældet søgte jeg på google for at se, om disse lemmata blev anvendt i praksis. Da dette var gjort, konsulterede jeg revisorerne Martin Serup Poulsen og Andreas Mailand fra KPMG i henholdsvis Århus og København. Vi gennemgik listen sammen, og valgte at slette nogle lemmata. Begge revisorer kom med forslag til lemmata, der var gængse inden for børsuniverset, og som jeg ikke havde medtaget på min liste. Hvis disse termer ikke allerede var at finde i ordlisten, gennemgik jeg samme procedure som før for at fastslå, om de skulle medtages i den endelige ordliste. Jeg endte ud med at have en liste på ca. 180 lemmata. Den sidste fase i lemmaselektionen var at få ordlisten godkendt af min vejleder Anne Lise Laursen. Herefter kunne den videre proces påbegyndes i overensstemmelse med de retningslinier, som konceptgruppen fastlagde for ordbogsprojektet. 29

32 Selektion af faglige forklaringer og kollokationer Næste skridt i udarbejdelsen af ordlisten var at finde frem til hver lemmas rette betydning. Dette er vigtigt, da man som leksikograf ikke kan finde frem til den korrekte ækvivalent, hvis man ikke kender ordets rette betydning. Derfor begyndte jeg at søge efter faglige forklaringer på de ord, der var i min ordliste. Jeg valgte at indsætte faglige forklaringer under både ISO koderne såvel som under valutaernes fulde navne. I konceptet er det blevet besluttet, at man ikke skal indsætte faglige forklaringer ved forkortelser. Jeg har dog valgt at gøre en undtagelse ved netop disse lemmata. Det har jeg gjort af hensyn til brugervenligheden. Jeg mener, at det netop med ISO koder er en god idé, at brugeren med det samme kan se, at dette lemma netop er en ISO kode. Hvis man blot henviser til landets fulde valutanavn vil brugeren ikke vide, at eksempelvis EEK er en ISO kode. Denne undtagelse vil ikke ødelægge ordbogens homogene struktur, da jeg er den første, der medtager valutanavne og ISO koder. Der vil derfor både være en faglig forklaring under såvel ISOkoden som under det fulde valutanavn. Jeg giver her et eksempel: EKK EKK [er den internationale ISO kode for Estlands officielle valuta] = kroon kroon corona Estonia [Estlands valuta] = EEK Under udarbejdelsen af selve lemmalisten fandt jeg frem til mange faglige forklaringer. Jeg begyndte derfor at søge efter de faglige forklaringer, som jeg 30

33 manglede. Jeg brugte korpus til at søge faglige forklaringer, men eftersom korpus er helt tilbage fra 1997, søgte jeg også en del på Internettet. På den måde fik jeg nye og opdaterede forklaringer. Søgningen på Internettet var derudover også en nødvendighed for mig, da størstedelen af mine lemmata var supplerende lemmata, og derfor ikke fandtes i korpus. Kollokationsøgningen foregik ved, at jeg konsulterede diverse børstekster både på spansk og dansk, som behandlede de samme områder. På den måde fandt jeg frem til de kollokationer, som optræder i min ordliste Selektion af ækvivalenter Efter jeg havde fundet frem til de definitoriske oplysninger om lemmata i foregående afsnit jf. afsnit , skulle jeg i gang med ækvivalensselektionen både af lemmata og kollokationer. I og med at jeg i forbindelse med kollokationsøgningen havde læst tekster på både spansk og dansk, som omhandlede de samme emner inden for børsuniverset, fandt jeg frem til en del ækvivalenter. På denne måde havde jeg på dette tidspunkt allerede selekteret adskillige ækvivalenter. For at finde frem til ækvivalenter, som jeg manglede benyttede jeg mig af følgende arbejdsmetoder: Ved de lemmata, hvor jeg i forvejen havde en idé om, hvad ækvivalenten kunne være, valgte jeg at søge på Internettet med udgangspunkt i min formodning. På denne måde sikrede jeg mig, at ækvivalenten var den korrekte og kunne tilføjes min ordliste. Da mit arbejde også bestod i at udvide og supplere den oprindelige ordliste, var der en del lemmata, der gik igen. Med det mener jeg, at jeg i nogle tilfælde ville supplere ordlisten med et lemma eller komposita, hvor kernen i 31

34 forvejen var lemmatiseret i ordbogen. Et eksempel herpå er ordet valutatilgodehavende, hvor valuta allerede eksisterer i ordbogen. Naturligvis bekræftede jeg også brugen af sådanne lemmata, inden jeg tilføjede dem til min ordliste. Ved ord, hvor jeg ikke havde en formodning i forvejen, søgte jeg på Internettet i de mange forskellige spansk/engelske engelsk/spanske ordbøger. Ud fra de engelske ækvivalenter kunne jeg ofte finde frem til det danske lemma. Det gjorde jeg ved at indtaste det pågældende engelske lemma i googles søgeboks og søgte kun på danske sider. Det der ofte skete var, at der fremkom tekster, hvor det danske ord stod først og dernæst den engelske ækvivalent i en parentes, eller omvendt Sammenfatning I den første teoretiske del af nærværende speciale har jeg redegjort og kritiseret de beslutninger, som ligger til grund for den dansk spanske økonomiske ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Det er klart, at alle ikke kan være enige om, hvordan en sådan ordbog skal formes og udarbejdes. Mange andre specialestuderende har set dette som noget negativt. I mine øjne er det dog kun positivt, at ordbogen bliver opdateret og bliver forbedret i takt med tiden. I de tilfælde, hvor konceptet er ændret, bliver det forklaret i det/de pågældende speciale/er. Det er efter min mening op til os, de specialestuderende, at komme frem til det ultimative ordbogskoncept. Dette gøres kun ved at komme med forskellige input til forbedringer, hvilket er det, der har gjort sig gældende i dette ordbogsprojekt. I sidste ende må det være op til dem, som eventuelt skal udgive 32

35 ordbogen at beslutte, hvilke tiltag de vil medtage med i den endelige ordbog og derved gøre den fuldstændig homogen. Det er umuligt at tage højde for alle de ændringer, der sker i fremtiden. Konceptgruppen har efter min mening udført et meget stort og flot arbejde med udarbejdelsen af det oprindelige koncept. De fleste kritikpunkter, som jeg også berører, er allerede blevet diskuteret og bearbejdet i andre specialer. Jeg føler dog, at jeg alligevel er kommet med konstruktiv kritik og gode betragtninger, som kan hjælpe i udarbejdelsen af den endelige ordbog. Det er tydeligt at se, at alle generationerne har haft brugervenligheden som første prioritet. Jeg mener, at vi med det koncept der foreligger nu, med de tiltag der er blevet implementeret gennem årerne, står med et rigtig godt og brugervenligt ordbogsprojekt. 33

36 3 Teoretisk diskussion og undersøgelse af forord i ordbøger samt udarbejdelse af et sådant for nærværende ordbog 3.1 Indledning og formålsbeskrivelse Alle, som har deltaget i dette ordbogsprojekt, har hver især skrevet en teoretisk del, som for de flestes vedkommende, har omhandlet et problem, de er stødt på under deres udarbejdelse af specialet. Da denne ordbog mangler et forord mener jeg, at det kan være interessant at se på, hvad et leksikografisk forord skal indeholde og udarbejde et sådant for ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer. Tidligere specialestuderende har ikke berørt emnet forord i et særligt stort omfang. Størstedelen har medtaget forord på deres liste over byggedele, og har hermed ment, at et sådant skulle tilføjes til ordbogen. Fjerde generation skriver således: Konceptgruppen har ikke taget stilling til, hvorvidt den mener, forordet skal med eller ej. Min specialegruppe er dog ikke i tvivl, eftersom vi anser den for værende et væsentligt element i en ordbog. jf. Poulsen 2004/14. I mine øjne kan der ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt forordet skal med eller ej. Forordet er en central byggedel i en ordbog jf. Bergenholtz/Tarp 1994/174. Det er forståeligt, at andre ikke har udarbejdet et forord, da det er noget der bør gøres, når ordbogsprojektet er mere eller mindre færdigt, ligesom det var tilfældet med brugervejledningen. Formålet med denne teoretiske del af specialet er at undersøge, hvordan man udarbejder et godt og hensigtsmæssigt forord, som kan fungere bedst muligt for netop denne ordbog. Jeg vil her se på de indholdsmæssige forskelle, der måtte være på et forord og en varedeklaration. Ydermere har jeg til hensigt at foretage en undersøgelse af forord i forskellige ordbøger og hermed opstille nogle kriterier for, hvilke informationer der udgør det bedste forord. På 34

37 baggrund heraf, vil jeg udfærdige et sådant for denne ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer For at finde frem til svarene på ovenstående vil jeg i det følgende først og fremmest definere, hvad et forord er. Ydermere vil jeg kort diskutere nødvendigheden af et forord. Herefter vil jeg se på, hvad et forord og en varedeklaration bør indeholde ifølge teoretikerne og sammenligne disse teorier. Dette har jeg valgt at gøre, da der er en vis overlapning, hvad angår indholdet i forordet og indholdet i bagsideteksten. Hvorvidt teorien om forord bruges i praksis er det, som min undersøgelse går ud på. Dette vil jeg finde ud af ved at gennemgå den teori, der er at finde på området og sammenligne teorien med seks forskellige ordbøgers version af et forord. Her vil man så kunne se, om ordbøgernes forfattere rent faktisk har gjort brug af den gængse teori om udarbejdelse af forord. Desuden vil jeg se på, hvilke andre aspekter disse forord måtte indeholde, som ikke er nævnt i teorien, og hvorvidt disse ville kunne bruges i udfærdigelsen af et forord til nærværende ordbog. Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg til sidst redegøre for, hvad et godt forord bør indeholde og på denne baggrund udarbejde et sådant for nærværende ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Afsnit 3.2 er en beskrivelse af, hvad et forord er. Afsnit 3.3 er en kort diskussion af nødvendigheden af et forord. Afsnit 3.4 er selve den teoretiske behandling af forordet. Her vil jeg se på det teoretiske materiale, som har været tilgængelig for mig inden for dette emne. I afsnit vil jeg redegøre for, hvad de forskellige teoretikere mener, et godt forord skal indeholde og tilføje min kritik heraf. I afsnit vil jeg se på, hvad teoretikerne mener, en varedeklaration bør 35

38 indeholde. Forordet og varedeklarationen vil jeg herefter sammenholde i afsnit 3.4.3, hvor jeg også vil belyse min mening om de to teksttypers indhold. I afsnit vil jeg præsentere min undersøgelse. Herefter vil jeg på baggrund af den viden, som jeg har fået i gennemgangen af teorien foretage en grundig undersøgelse af seks ordbøgers forord i afsnit Dette vil jeg gøre ved hjælp af et afkrydsningsskema, som jeg har udarbejdet til formålet. Til sidst vil jeg i afsnit gennemgå undersøgelsens resultater. Denne undersøgelse har til formål at undersøge, om den gængse teori bliver taget i brug i den praktiske udarbejdelse af et leksikografisk forord. Ydermere er formålet at se, om de eksisterende ordbøger indeholder andre relevante aspekter end dem, som er beskrevet i teorien. På baggrund af teorigennemgangen, vil jeg i afsnit opstille en liste, der indeholder de kriterier, som et godt forord skal indeholde. Afsnittet har til formål at opsummere de aspekter og informationer, der er vigtige i udarbejdelsen af et forord. På baggrund heraf vil jeg således kunne udfærdige et forord i afsnit 3.7. Formålet med at udarbejde dette er at tilføje dette forord til ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer. 3.2 Hvad er et Forord Et forord er en af ordbogens centrale byggedele, og er ifølge Bergenholtz/Tarp 1994/174 normalt placeret lige efter indholdsfortegnelsen. Det en selvstændig del af ordbogen, hvori ordbogens forfatter eller forfattere kan give informationer om blandt andet ordbogens fagområde, funktion og målgruppe. Ydermere bør et forord indeholde oplysninger om de begrænsninger, der måtte være, som kan have indflydelse på ordbogens brug. Her tænkes blandt andet på om brugen af ordbogen forudsætter et vist kundskabsniveau. I en bilingval fagordbog som denne kan det også være relevant at oplyse om, hvilket geografisk område det pågældende sprog dækker over. Er der for eksempel tale om en ordbog, der dækker ord på sydamerikansk spansk, spansk fra Spanien, eller eventuelt fra en bestemt region i Spanien, eller et bestemt land i Sydamerika jf. Bergenholtz/Tarp 36

39 1994/ Nielsen 1990/61 mener, at man bør placere et forord umiddelbart før indholdsfortegnelsen. Han begrunder dette med, at et forord er den eneste makrostrukturelle komponent, som indeholder referencer til alle andre makrostrukturelle komponenter og derfor bør den placeres først. Det er vigtigt, at man skriver forordet i et sprog, som alle kan forstå. Det vil sige, at man ikke skal bruge alt for mange tekniske termer eller fagsprog Nødvendigheden af et forord Det er vigtigt, at man som køber kan læse sig til, hvilken forskel der er fra den ene ordbog til den anden. Det er dog ikke forordet, der skal sælge en ordbog. Det, der skal sælge ordbogen, er varedeklarationen, altså bagsideteksten. For ifølge Kirkpatrick 1989/754 er den generelle opfattelse, at ordbogsbrugerne ikke læser en ordbogs fortekst. Det er klart, at det må være vigtigere at læse brugervejledningen end forordet, når man har købt ordbogen. Men forordet er netop hjælpsomt, hvis man skal finde ud af, om det er netop denne ordbog man skal vælge frem for en anden. Men hvis den generelle opfattelse er, at ordbogsbrugerne ikke læser forteksten, er det også vigtigt, at man sælger sin ordbog på varedeklarationen. Jeg er enig med Iversen 2005/51 i, at det på trods af denne generelle opfattelse stadig er nødvendigt ikke kun med en brugervejledning men også med et forord. Man skal hele tiden have brugerens bedste for øje, og det har man ikke, hvis man udelader ordbogens forord og brugervejledning. Som leksikograf vil man også føle, at ens produkt var ufærdigt, hvis man ikke tilføjede disse vigtige komponenter. 9 Svensén 2004/449 37

40 3.4 Teoretisk behandling af forordet Forordet har til formål at informere brugeren om ordbogens indhold. Jeg har valgt at se på, hvilke krav teoretikerne stiller til fremstillingen af et forord. På den måde vil jeg kunne se, om disse krav bliver anvendt i praksis Forordets indhold Der findes ikke særlig megen nedskreven teori om, hvordan man udfærdiger et forord til en ordbog. Bergenholtz/Tarp 1994/ og Nielsen 1990/61 63 er de teoretikere, som går mest til bunds i forordets indhold og opbygning. Det er ikke meget, men det er det, som jeg har at forholde mig til og arbejde ud fra. Bergenholtz/Tarp 1994/175 angiver nogle punkter, som de mener, at et forord som minimum skal behandle. Ligeledes har Nielsen 1990/62 opstillet en liste over de komponenter, som han har fundet i ni ordbøgers forord. Nielsen har herefter kommenteret disse komponenter, og er kommet frem til, at kun fem ud af de nitten fundne komponenter bør inkorporeres i et forord. Naturligvis divergerer indholdskravene fra ordbog til ordbog. Han mener ligesom Bergenholtz/Tarp, at forordet bør indeholde følgende komponenter: Ordbogens funktion, det vil sige, skal ordbogen fungere som et arbejdsredskab til tekstreception, tekstproduktion, eller oversættelse. Ordbogens fagområde/r, det vil sige, at man skal oplyse om, inden for hvilket emne ordbogen opererer. Ordbogens målgruppe, det vil sige, at man skal præcisere, hvem ordbogen henvender sig til. Ordbogens empiriske basis, det vil sige, at man skal oplyse om, hvor man har hentet de udvalgte lemmata, og efter hvilket princip de er blevet udvalgt. Ydermere mener de, at man bør sige en tak til de personer og/eller institutioner, som har været behjælpelige i forskellige faser af ordbogens koncipering. Derudover skal der også være oplysninger om forfatter og eventuelle medarbejdere. Som en sjette komponent 38

41 mener Bergenholtz/Tarp ydermere, at ordbogens dækningsgrad ligeledes skal behandles i forordet. Bergenholtz/Tarp uddyber ikke, hvad de mener med dækningsgrad men skriver blot ʺordbogens dækningsgrad med hensyn til de/t valgte fagområde/r 10. Jeg må her formode, at de med dækningsgrad hentyder til, om ordbogen er maksimerende eller minimerende. Dette gør jeg på baggrund af, at dækningsgrad må betyde, i hvilken grad det bestemte fagområde bliver dækket. Det er netop det, som maksimerende og minimerende ordbøger dækker over jf. afsnit 2.5. Man bør derimod ikke oplyse om en ordbogs brug i et forord. Dette har så stor en betydning for ordbogen, at det ikke skal gemmes væk i forordet, men skal have et kapitel for sig jf. Bergenholtz/Tarp 1994/175. Teoretikerne er altså mere eller mindre enige om, at et forord bør behandle følgende komponenter: 1. ordbogens funktion 2. ordbogens fagområde/r 3. ordbogens målgruppe/r 4. ordbogens selektionsgrundlag 5. ordbogens dækningsgrad 6. diverse baggrundsoplysninger Varedeklarationens indhold Når man ser på, hvad teoretikerne mener, at henholdsvis et forord og en bagsidetekst bør indeholde, kan man se, at der er et vist overlap. Møller har beskrevet, hvad en ordbogs varedeklaration skal indeholde. Det vil sige, at han har beskrevet, hvad man skal have 10 Bergenholtz/Tarp 1994/175 39

42 med på ordbogens bagklap jf. Møller 1999/ Han mener, at en ordbogs bagsidetekst er dens varedeklaration, og bør derfor indeholde de syv komponenter, som er opstillet herunder til venstre 11. Også Bergenholtz/Tarp har angivet deres syn på retningslinier til udarbejdelsen af en varedeklaration. Disse er opstillede herunder til højre fagområde 2. bruger 3. brug 4. indhold ordbogsartiklerne andre ordbogsdele 1. fagområde 2. lemmabestand 3. hvilke typer oplysninger man kan finde i ordbogen og dens artikler 4. målgruppe 5. leksikografens kvalifikationer henvisninger 5. antal opslagsord 6. udgave 7. forfatter 13 Møller har i sit tredje punkt anvendt ordet brug. Det er netop det, som Bergenholtz/Tarp mener, skal have sit helt eget kapitel i ordbogen 14. Møller præciserer ikke, hvad han mener med brug. Men jeg kan ikke tro, at han mener, at man skal placere ordbogens 11 Møller 1999/ Bergenholtz/Tarp 1994/ Pilene indikerer, hvilke komponenter teoretikerne er enige om. 14 Bergenholtz/Tarp 1994/175 40

43 brugervejledning på ordbogens bagklap. Derfor formoder jeg, at han her taler om funktion, og jeg vil derfor anvende denne term fremover. Man kan hurtigt se, at der er adskillige sammenfald. Møller ønsker dog at medtage to oplysninger mere end Bergenholtz/Tarp Forord versus Varedeklaration Bergenholtz/Tarp skriver, at forordet er en slags kort varedeklaration inde i ordbogen 15. Hvis man ser på, hvad Bergenholtz/Tarp mener, skal med i et forord jf. afsnit kan man se, at der er visse sammenfald med, hvad de foreslår, man medtager i ordbogens bagsidetekst jf. afsnit Det er tydeligt at se, at den teori, som Møller og Bergenholtz/Tarp beskriver om ordbogsdeklarationen overlapper hinanden i betydelige grad. De er altså enige om de fleste punkter. Hvis man sammensætter de to teorier, får man følgende kriterier: 1. fagområde 2. lemmabestand 3. oplysninger om ordbogens indhold ordbogsartikler andre ordbogsdele henvisninger 4. målgruppe 5. leksikografens kvalifikationer 15 Bergenholtz/Tarp 1994/200 41

44 6. udgave 7. funktion I det følgende vil jeg komme med mine betragtninger til ovenstående kriterier til bagsideteksten i forhold til forordet. Ad 1) Jeg er enig i begge teorier om, at man bør informere om ordbogens fagområde i bagsideteksten. Jeg er dog ikke enig med Bergenholtz/Tarp om, at man også bør informere herom i forordet. Min begrundelse herfor er, at det er langt mere brugervenligt at placere denne oplysning der, hvor den potentielle bruger læser først, nemlig på bagsiden af ordbogen. Det ville være overflødigt at behandle dette begge steder. Ad 2) Antal opslagsord mener jeg bestemt også, bør placeres i bagsideteksten. Her er jeg helt enig i begge kriterieopstillinger. Det er vigtigt for brugeren at vide, hvor omfangsrig ordbogen er. Det gør den mere brugervenlig og konkurrencedygtig, hvis man angiver lemmabestanden i varedeklarationen. Ad 3) Oplysninger om ordbogens indhold kan jeg godt se kan gavne på ordbogens bagside. Også her tilslutter jeg mig begge teorier. Ad 4) Målgruppen er for mig at se yderst vigtig at oplyse om i bagsideteksten. Jeg mener derimod ikke, at man også behøver at oplyse herom i ordbogens forord. Ordbogens målgruppe er enormt vigtig, og man bør derfor placere denne, hvor køberen først læser, nemlig i varedeklarationen. 42

45 Ad 5) Igen en oplysning, som kan være med til at sælge ordbogen. En kort beskrivelse af ordbogsforfatteren/e. Denne oplysning kan man godt både medtage i forordet og i varedeklarationen. I forordet kan man så vælge at uddybe forfatterens kvalifikationer. Ad 6) Hvilken udgave ordbogen er, mener jeg sagtens, at man kan skrive på bagsiden. Dog mener jeg, at det er mere hensigtsmæssigt, at informere om dette inde i selve ordbogen. Det vil sige sammen med forlag, årstal etc. Jeg tilslutter mig dermed Bergenholtz/Tarp, som ikke har medtaget denne komponent i deres opstilling. Ad 7) Jeg mener, at man bør udelade ordbogens funktion i forordet og placere denne oplysning i ordbogens bagsidetekst. Baggrunden for dette er, at ordbogens funktion er yderst vigtig for brugeren, og det derfor vil være mest brugervenligt, hvis man oplyste om denne i varedeklarationen. Naturligvis skal man se på, i hvilket forum ens ordbog skal udgives. En internetordbog har ikke en bagside, og kan derfor ikke indeholde en bagsidetekst. Derfor skal man som internetordbogsforfatter være opmærksom på, at man stadig oplyser brugeren om de komponenter, som normalt ville være placeret i bagsideteksten. For mig ser det ud som om, at noget af bagsideteksten generelt er et meget kort resumé af forordet. Jeg mener dog, at man skal undgå så vidt muligt at behandle de samme ting i de to tekster. Forordet er en selvstændig tekst og bør derfor behandles som en sådan. Jeg vil her nævne, at da vores ordbog endnu ikke har fået udviklet en bagsidetekst, har jeg valgt, at jeg vil udarbejde forordet indeholdende alle seks komponenter, som Nielsen og Bergenholtz/Tarp nævner Nielsen 1990/63 og Bergenholtz/Tarp 1994/175 43

46 3.5 Undersøgelse af eksisterende ordbøgers forord I ovenstående har jeg gennemgået, hvad et godt forord bør indeholde ifølge teoretikerne Bergenholtz/Tarp og Nielsen. Ydermere har jeg gennemgået, hvordan man bør behandle forordet og varedeklarationen som de to forskellige tekstformer, de er. I det kommende afsnit vil jeg undersøge, om Bergenholtz/Tarps og Nielsens forordsteorier også anvendes i praksis, om der eventuelt er mangler i de enkelte forord, eller om der forefindes andre komponenter, som teoretikerne ikke har nævnt, som kan inkorporeres i et forord og forbedre det. Jeg vil også se på, om der er sammenfald mellem ordbogens forordskomponenter og bagsidekomponenter. Jeg er klar over, at seks ordbøgers forord ikke giver et reelt billede af, hvordan alle forord tager sig ud. Jeg mener dog alligevel, at det kan give en idé om, om teorien anvendes i praksis. 44

47 3.5.1 Præsentation af undersøgelsen I det følgende vil jeg kommentere hver ordbogs forord og på den måde klarlægge om teorien om, hvad et forord bør indeholde som minimum, anvendes i praksis. Jeg vil nu præsentere og uddybe det afkrydsningsskema (figur 2), som jeg har udarbejdet til denne undersøgelse. Afkrydsningsskemaet er blevet udarbejdet for at gøre det nemmere at overskue undersøgelsens overordnede resultater. Dernæst vil jeg i afsnit kommentere de enkelte ordbøgers forord i dybden for til sidst i afsnit at indsætte skemaet i udfyldt stand sammen med undersøgelsens resultater. Ordbog Funktion Fagområde Målgruppe Selektionsgrundlag Dækningsgrad Diverse Juridisk ordbog Clausens Tekniske ordbøger Teknisk ordbog af Jochumsen Erhvervsordbog af B. Andersen et al. Munksgaards spansk dansk Engelsk dansk økonomisk ordbog Figur 2 Ifølge Bergenholtz/Tarp og Nielsen bør en ordbogs forord som minimum indeholde seks punkter, nemlig funktion, fagområde, målgruppe, selektionsgrundlag, dækningsgrad og diverse baggrundsoplysninger. Disse seks komponenter har jeg placeret i kolonner. De ordbøger, hvis forord jeg undersøger, er placeret i rækkerne ude til venstre i skemaet. Hvis komponenten figurerer i en ordbogs forord, vil der være et kryds i den pågældende rubrik ud for den pågældende ordbog. 45

48 3.5.2 Gennemgang af undersøgelsen 1. ordbog Juridisk ordbog spansk/dansk 17 Forordet starter med baggrundsinformation, det vil sige årsagen til, at denne ordbog er blevet udarbejdet. Dernæst følger en god og bred beskrivelse af målgruppen og en klarlæggelse af ordbogens funktion. Herpå følger en kort forklaring af forfatterens selektionsgrundlag. Forfatteren har herefter valgt at informere om ordbogens lemmabestand. Desuden har forfatteren også valgt at forklare, hvad ordbogens fagområde er. Den efterfølgende tekst er baggrundsoplysninger, hvor forfatteren takker de mange personer, som har været en stor støtte og hjælp i ordbogsprojektet. Det ovenstående giver et billede af et forord, som nogle steder er en smule mangelfuldt, hvis man skal gå ud fra de seks komponenter, som Nielsen og Bergenholtz/Tarp mener, er vigtige i et forord. Strukturen i forordet er efter min mening rigtig god. De forskellige komponenter står samlet, og forordet virker på den måde ikke rodet. Forfatteren har en lille indledende bemærkning om, hvorfor ordbogen er blevet til, hvorefter komponenterne følger én efter én. Forordet er informativt og overskueligt, og indeholder i større eller mindre grad alle seks komponenter fra skemaet. Både målgruppe og funktion bliver forklaret kort og tydeligt. Jeg vil her nævne, at der også på ordbogens bagklap er information om ordbogens funktion. Desværre stemmer denne oplysning ikke helt overens med den oplysning, som er angivet om ordbogens funktion i bagsideteksten. Der står henholdsvis..med deraf følgende behov for en fagordbog til forståelse af spanske juridiske tekster. 18 og dækker det store behov for en fagordbog til forståelse og oversættelse af spanske 17 Se bilag 6 18 Henriksen 1991 s. 5 46

49 juridiske tekster. 19 Hvis man vælger at oplyse om den samme komponent i begge tekster, bør disse oplysninger være ens. Funktion er en vigtig del og bør forklares udførligt. Afsnittet om ordbogens empiriske basis er meget vagt: Ordbogen er udarbejdet på grundlag af mit arbejde med translatøropgaver og ud fra min mangeårige erfaring som lektor på Handelshøjskolen i Århus og underviser i juridisk sprog på det erhvervssproglige kandidatstudium.ʺ20 Man kan godt blive i tvivl om, om det faktisk er selektionsgrundlaget, der bliver forklaret her. Det kunne godt lyde som en beskrivelse af forfatterens baggrund og dermed kvalifikationer for, at kunne udarbejde ordbogen. Jeg er dog kommet frem til, at forfatteren her fortæller brugeren, at han har udvalgt ordbogens lemmata på baggrund af de translatøropgaver, som han har haft i årenes løb samt ud fra den erfaring, han har som lektor og underviser. Det er en smule vagt, men brugeren får dog en oplysning om, fra hvilket materiale den empiriske basis er fremkommet. Hvad angår fagområde, mener jeg, at forfatteren godt kunne have nævnt, hvilke grene af det spanske retssystem han erfaringsmæssigt mener, er mest relevante. Jeg mener ikke, at fagområdet er behandlet tydeligt nok. Man kan i den følgende oplysning være i tvivl om, om der er tale om ordbogens dækningsgrad. Når man går ud fra, at dækningsgraden er, om ordbogen er maksimerende eller minimerende, er det ikke tydeligt, om det er det, forfatteren ønsker at give et indblik i her ʺEn udtømmende behandling af alle områder ville have sprængt ordbogens rammer. 21 Han nævner ikke, hverken ordet maksimerende eller ordet minimerende. Han giver egentlig bare udtryk for, at der ordbogen naturligvis har sine begrænsninger, hvad angår fagområdet. Derfor formoder jeg ikke, at der er tale om dækningsgraden. Forfatteren har som sådan heller ikke klarlagt noget helt bestemt fagområde at belyse dækningsgraden ud fra. Strukturen i dette forord er som sagt meget god og overskuelig, 19 Henriksen 1991 bagsiden 20 Henriksen 1991/5 21 Henriksen 1991/5 47

50 det er noget, som jeg vil forsøge at overføre til det forord, som jeg skal udarbejde. Dog vil jeg bestræbe mig på at beskrive ordbogens fagområde mere detaljeret, for på den måde at kunne klarlægge ordbogens dækningsgrad. Ydermere vil jeg også gøre det mere tydeligt, hvad ordbogens selektionsgrundlag er. En ting, som jeg vil nævne er, at denne ordbogs bagsidetekst også indeholder funktion, lemmabestand og målgruppe. Her er altså et eksempel på en ordbog, som har behandlet den samme information to steder. 2. ordbog Clausens tekniske ordbøger dansk/engelsk 22 Denne ordbog er 4. udgave af samme ordbog. Forordet starter med at fortælle brugeren, hvilke fagområder ordbogen er blevet udvidet med. Herefter følger en god og præcis beskrivelse af ordbogens målgruppe efterfulgt af en klarlæggelse af ordbogens funktion. Efterfølgende kommer en lang præcisering af ordbogens fagområder, som er meget detaljeret. Det herpå følgende afsnit omhandler selektionsgrundlaget. Sidste del af forordet er baggrundsoplysninger om, hvem der har redigeret denne 4. udgave og herudover en tak til alle, der har ydet en hjælp. Dette forord har principielt fem ud af de seks komponenter. Jeg mener dog, at man sløser noget med selektionsafsnittet. Med dette mener jeg, at man ikke skriver, hvad selektionsgrundlaget er, men hvem der har fastlagt dette Strukturering og bearbejdelse af data er fortsat baseret på principper fastlagt af en redaktionskomité bestående af forskningsleder Gert Engel, translatør Christian Quist og forlagsredaktør, cand.interpret. Hanne Blaaberg. 23 Dette afsnit kan derfor godt tolkes som en baggrundsoplysning. Man kunne her med 22 Se bilag 7 23 Clausen 2002/3 48

51 fordel have uddybet, hvilke principper det er, man snakker om. Det kan man som bruger ikke gætte sig til. Årsagen til dette lidt tvetydige afsnit kan være, at det er 4. udgave, og at man i 1. udgave har præciseret netop dette afsnit nærmere. Det kan også være, at man simpelthen ikke har for vane at behandle selektionsgrundlaget i dybden. Dog vil jeg sige, at dette forord kompenserer for denne vage beskrivelse af selektionsgrundlaget ved at have så gode beskrivelser af fagområderne. Denne ordbog dækker mange emner, og de bliver mere eller mindre nævnt alle sammen, hvis ikke i forordet så i bagsideteksten. Her har forfatteren valgt at benævne alle de emner, som ordbogen behandler. Dette er gjort på en overskuelig måde, så man som bruger ikke kan være i tvivl om, om man kan få brug for netop denne ordbog. Strukturen i dette forord er også nem og overskuelig. Det er nemmere at læse et forord, når komponenterne er holdt sammen og ikke blandes mellem hinanden. 3. ordbog Teknisk Ordbog dansk spansk 24 Dette forord indeholder særdeles mange baggrundsoplysninger og meget lidt reel information om ordbogen. Udover baggrundsoplysninger indeholder dette forord kun én anden komponent, nemlig en beskrivelse af ordbogens fagområder. Denne ordbog indeholder en del fagområder, og det er yderst positivt, at man vælger at præcisere, hvilke der er tale om. Derudover er dette forord mere eller mindre en tekst om forfatteren, hans baggrund og, hvordan ordbogen er blevet til. Man har ikke formået at gøre det brugervenligt, da der som sådan ikke er nogle oplysninger, som er brugbare for læseren. Jeg mener, at dette forords baggrundsoplysninger er for dybdegående, og det er derfor ikke brugervenligt. Her er et klart eksempel på, hvad man ikke skal gøre i et forord. Denne ordbog har ingen bagsidetekst. 24 Se bilag 8 49

52 4. ordbog dansk/engelsk erhvervsordbog 25 Dette forord starter med en baggrundsoplysning, som hjælper brugeren til at forstå, hvorfor man har valgt at udarbejde ordbogen. Her har man implementeret en smule information om ordbogens fagområde. Ydermere informerer man om, at der vil udkomme en ordbog med det modsatte sprogpar senere. Herpå følger ordbogens primære funktion, hvilket er godt beskrevet, og man har endda fremhævet denne med fed skrift. I det efterfølgende afsnit uddyber man det første afsnit i og med, at man understreger nødvendigheden af den ordbog, som følger efter denne. Herefter følger et afsnit, som omhandler det, der må ses som værende ordbogens sekundære funktioner. Efterfølgende har man valgt at fortælle lidt om ordbogens grammatik. Det næstkommende afsnit er en præcis beskrivelse af ordbogens målgrupper. Næste afsnit omhandler ordbogens selektionsgrundlag. Her beskrives, hvor man har fundet de lemmata, der figurerer i ordbogens ordliste. Man afslutter forordet med at takke en person, der har været meget behjælpelig i konciperingen af ordbogen. Denne ordbogs forord er også godt struktureret, men der er dog nogle kritikpunkter. Man har ikke formået at tydeliggøre, hvad ordbogens egentlige fagområde er men skriver blot, at man mangler en ordbog, der kan bistå folk ved ʺden engelsksprogede kommunikation, som reelt finder sted i erhvervslivet og inden for det offentlige.ʺ26 At man oplyser om, at en relevant ordbog udkommer senere, mener jeg, er en god og brugervenlig oplysning at have med. Ydermere er det positivt, at man også har valgt at fremhæve den sekundære funktion. Dette gør, at det er meget nemt at læse, og gør det meget overskueligt for brugeren. Afsnittet om målgruppen er yderst overskueligt, da det er opsat i punktform. Punktform er næsten altid en brugervenlig løsning, da det gør afsnittet overskueligt og nemt at læse. 25 Se bilag 9 26 Andersen et al. 1999/7 50

53 Ordbogens bagsidetekst indeholder også her nogle komponenter, som også optræder i forordet, nemlig funktion og målgruppe. 5. ordbog Munksgaards ordbøger spansk/dansk 27 Forordet starter med oplysninger om, hvad baggrunden for ordbogen er. Ydermere rummer det information om, hvilke geografiske områder ordbogens lemmata dækker over. Efterfølgende oplysning omhandler ordbogens selektionsgrundlag. Her forklarer man, i hvilket materiale man har fundet frem til de lemmata, som er blevet en del af ordbogen. Slutteligt retter man en tak til en person, som har hjulpet med udarbejdelsen af ordbogen. Dette er den første ordbog i undersøgelsen, der har medtaget geografisk information. En komponent, som også er god at have med i bilingvale ordbøger jf. Bergenholtz/Tarp 1994/174. Jeg mener også, at når ens ordbog, indeholder ord fra en bestemt region eller et bestemt (i dette tilfælde) spansk talende land, bør man informere herom. Det er vigtigt for brugeren at vide, om lemmata stammer fra Argentina, Peru eller Spanien. Denne komponent vil jeg inkorporere i mit forord, da jeg mener, at det er en yderst brugervenlig oplysning. På trods af, at forordet er meget kort har man stadig medtaget informationer om ordbogens selektionsgrundlag Foruden eget materiale har vi benyttet eksempler fra spansksprogede ordbøger, deriblandt især Larousse og naturligvis også fra vor egen Bratlis omfangsrige værk.ʺ28 Det er ikke specielt detaljeret men dog mere detaljeret end i de andre ordbøger, som er en del af undersøgelsen. Denne ordbog har ikke nogen bagsidetekst. 27 Se bilag Brink Andersen 1994/2 51

54 6. ordbog dansk engelsk økonomisk ordbog 29 Denne ordbog er 3. udgave af samme ordbog. Forordet starter som de andre med oplysninger om, hvorfor man har valgt at udarbejde ordbogen. Der bliver også nævnt, at man ikke behøver nogen særlig sproglig ekspertise for at anvende ordbogen. Herefter klarlægger forfatteren ordbogens fagområder. Det efterfølgende afsnit er en beskrivelse af ordbogens målgruppe. Forfatteren slutter af med at takke de folk, som har været behjælpelige i arbejdet med ordbogsprojektet. Ovenstående forord er kort men godt struktureret. Det er dog en smule mangelfuldt, hvad angår oplysninger. Dog er det særligt positivt, at man har valgt at præcisere ordbogens fagområde, da økonomi jo er et vidt begreb. Også på bagklappen har man informeret, om ordbogens fagområder. Det er positivt, at man informerer om, at brugeren ikke behøver nogen særlig sproglig ekspertise for at anvende denne ordbog. Dette er også en oplysning, som ifølge Bergenholtz/Tarp 1994/174 er god at have med i et forord. Beskrivelsen af målgruppen er god og informativ og er også med til at forbedre dette forord. Man har også valgt at medtage oplysninger om ordbogens målgruppe i ordbogens bagsidetekst. Jeg mener, at det er et stort minus, at man ikke klarlægger ordbogens funktion. Det kan selvfølgelig også være på baggrund af, at dette er 3. udgave. Men igen mener jeg ikke, at det er op til brugeren at gætte sig til ordbogens funktion eller at skulle konsultere 1. udgave for at få at vide, hvilken funktion forfatteren har haft til hensigt, da hun udarbejdede ordlisten Undersøgelsens resultater Efter at have undersøgt seks forskellige ordbøgers forord kan jeg se, at der er stor forskel på, hvad ordbogsforfatterne vælger at medtage i deres forord. Det er dog tydeligt, at et 29 Se bilag 11 52

55 forord bliver en del mere brugervenligt og informativt, hvis det indeholder de komponenter, som man i teorien har anbefalet. Det må være meningen, at man som ordbogsbruger skal kunne bruge forordet til at indhente oplysninger om ordbogen og dens makrostruktur. Men hvis forfatteren/e kun vælger at fortælle om baggrunden for ordbogen, er det begrænset, hvor brugervenligt forordet er. De seks forord, som jeg har undersøgt, har alle inkorporeret én eller flere komponenter fra teorien. Faktisk indeholder tre forord fem komponenter og et fjerde har fire. To af forordene har kun to af de seks komponenter. Der er derfor flest, som faktisk anvender teorien i praksis. Det er dog både de forord, som indeholder flest komponenter og de forord, som ikke indeholder særlig mange komponenter, der har været med til at give mig en idé om, hvordan jeg bedst skal strukturere mit forord, og hvad et forord skal og ikke skal indeholde for, at man som bruger får mest ud af det. Ingen af de undersøgte forord indeholder en klar beskrivelse af dækningsgraden. Ingen skriver, om der er tale om en maksimerende eller minimerende ordbog. Udover at undersøge om de seks komponenter optræder i de seks forord, har jeg også set på, om forordene indeholder andre aspekter, som jeg mener, vil gøre forordet mere brugervenligt. Jeg er kommet frem til, at jeg vil medtage, hvilket geografisk område de pågældende lemmata dækker over, og om man skal have en særlig sproglig viden for at kunne anvende ordbogen. Jeg mener, at man altid skal have brugerens interesser for øje. Derudover skal man også huske på, at brugeren har brug for så mange oplysninger som muligt, for at kunne få det bedst mulige udbytte ud af ordbogen. 53

56 Ordbog Funktion Fagområde Målgruppe Selektionsgrundlag Dækningsgrad Diverse Juridisk ordbog x x x x x Clausens Tekniske ordbøger Teknisk ordbog af Jochumsen Erhvervsordbog af B. Andersen et.al Munksgaard spansk/dansk dansk/engelsk økonomisk ordbog x x x x x x x x x x x x x x x x x Skema i udfyldt stand Figur Et godt forord Et godt forord er et forord, der har brugeren i fokus. Det er klart, at man kan have brugeren i fokus på mange forskellige måder. Ud fra ovenstående undersøgelse er jeg dog kommet frem til, hvad jeg mener, definerer et godt forord. Det er klart, at hvad der udgør et godt forord afhænger blandt andet af, hvem ordbogen henvender sig til, og det er derfor meget individuelt, hvad man konkret skal have med i et leksikografisk forord jf. Bergenholtz/Tarp 1994/175. Jeg er dog ud fra min gennemgang af teorien og ud fra ovenstående undersøgelse kommet frem til, hvilke komponenter jeg mener, skal medtages i mit forord for, at brugeren får det optimale udbytte ud af det. 54

57 3.6.1 Kriterier for et godt forord Som sidste generation på dette ordbogsprojekt har jeg valgt at udfærdige et forord til ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer. Ud fra min gennemgang af teorien og den efterfølgende undersøgelse er jeg kommet frem til, hvilke kriterier jeg mener, vil gøre mit forord mest brugervenligt: 1. funktion 2. fagområder 3. målgruppe 4. selektionsgrundlag 5. dækningsgrad 6. diverse baggrundsoplysninger 7. geografisk område 8. kundskabsniveau Herudover vil jeg opstille målgruppen i punktform og fremhæve ordbogens funktion med fed. Dette har jeg valgt, da jeg mener, at det er den mest overskuelige og dermed brugervenlige måde at skrive det på. Som nævnt tidligere mener jeg egentlig ikke, at man bør behandle hverken funktion, fagområde eller målgruppe i forordet. Men da denne ordbog ikke har en bagsidetekst vælger jeg imidlertid at medtage disse komponenter, da de naturligvis er vigtige for ordbogens bruger. Jeg har før nævnt, hvorfor jeg mener, at man bør medtage de resterende komponenter på Nielsens og Bergenholtz/Tarps lister, men jeg vil dog ridse det op igen her. 55

58 Jeg mener, at det er vigtigt, at man klarlægger ordbogens dækningsgrad, da man som bruger har en klar fordel ved at vide, om denne ordbog kun dækker de hyppigste termer inden for området, eller om leksikografen har bestræbt sig på at medtage flest mulige termer fra fagområdet. Det er også vigtigt, at man medtager selektionsgrundlag, da det giver brugeren en idé om, om det er kvalificerede lemmata, man har medtaget i ordbogen. Ligesom andre ordbøger indeholder vores ordbog ikke en kildeliste. Derfor mener jeg, at selektionsgrundlaget kan fungere som en sådan. Man skal naturligvis ikke opremse alle de kilder man har. Men det er en god idé at give brugeren et indblik i, hvor man har hentet sit materiale. Ved at beskrive ordbogens selektionsgrundlag får leksikografen også et større troværdighedsniveau, da brugeren kan se, at lemmata er indhentet fra kvalificerede kilder. Ydermere er det vigtigt, at man som forfatter takker de mennesker, som har hjulpet til med at udarbejde ordbogen og dens lemmaliste. På den måde siger man også til brugeren, at man ikke har arbejdet med denne ordbog alene, der har været flere hjerner om at udarbejde den perfekte ordliste til netop det område, som ordbogen dækker over. Af andre baggrundsoplysninger mener jeg, at det er vigtigt, at man fortæller, hvem forfatteren/e er, og hvad hans/deres baggrund er. Det giver også ordbogen en større troværdighed. Jeg mener desuden, at en ordbogs geografiske område med fordel kan medtages i forordet, da det kan have betydning for ordbogsbrugeren, hvilket land eller, hvilken del af et land ordbogens lemmata dækker over. Slutteligt mener jeg, at det er en god idé at informere brugeren om, om ordbogen kræver et særligt kundskabsniveau. På baggrund af ovenstående vil jeg i det efterfølgende afsnit udarbejde et forord til ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer. 56

59 3.7 Forordet Denne ordbog er udarbejdet af cand.ling.merc. spansk studerende fra Handelshøjskolen i Århus. Baggrunden for udarbejdelsen af denne dansk spanske ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer er, at man på cand.ling.merc. studiet mente, at man manglede et opslagsværk inden for netop dette fagområde. Ordbogens primære funktion er oversættelse af børsrelaterede tekster fra dansk til spansk. Derudover kan den også anvendes til produktion af børsrelaterede tekster på spansk. Denne økonomisk fagsproglige ordbog henvender sig til en bred vifte af brugere, som har dansk som modersmål. Den primære og sekundære målgruppe er henholdsvis: studerende ved højere læreanstalter, som beskæftiger sig med økonomiske tekster. undervisere i spansk økonomisk sprog, professionelle oversættere og sprogmedarbejdere inden for den finansielle sektor. Ordbogen forudsætter, at brugeren har kendskab til det spanske sprog. Det vil sige, at hvis man ønsker at få det optimale ud af denne ordbog, skal man som minimum have beskæftiget sig med spansk på en højere læreanstalt. Ordbogens fagområde er børsnoterede finansielle aktiver og i denne ordbog indebærer det, at følgende undertemaer bliver behandlet: aktier, obligationer og derivater. Forfatterne har bestræbt sig på at dække den størst mulige del af ordforrådet inden for alle nævnte undertemaer. Termerne i denne ordbog er 57

60 selekteret ud fra et dansk tekstkorpus, som er sammensat af diverse fagtekster fra børsuniverset. Derudover er der også anvendt supplerende materiale fra blandt andet andre fagordbøger samt fra investeringsbrochurer. Endvidere er Internettet blevet brugt flittigt til søgen og bekræftelse af ækvivalenter, ordforbindelser og navne på love og institutioner. Der er først og fremmest lagt vægt på spanske ord. Det vil sige, at de ækvivalenter, der findes i ordlisten er hentet fra materiale, som er udarbejdet med Spanien som primær baggrund. Forfatterne vil gerne sige en særlig tak til Frank Pedersen fra Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i Århus, Signe Hviid Maribo fra Institut for Datalingvistik på Handelshøjskolen i Århus. Derudover skylder forfatterne også en tak til revisorerne Andreas Mailand, Martin Serup Poulsen og Mogens Iversen. Forfatterne 58

61 3.8 Sammenfatning Jeg valgte at skrive om netop dette emne, dels fordi jeg mente, at det var interessant at se på, hvad et forord skulle indeholde, og dels fordi jeg mente, at det var nødvendigt for, at denne ordbog kunne være komplet. Det var vigtigt for mig, at en af ordbogens forfattere udfærdigede netop dette forord. Formålet med det teoretiske afsnit var at undersøge, hvordan man udarbejder et godt og hensigtsmæssigt forord, som kan fungere bedst muligt for netop denne ordbog. På baggrund af den viden, som jeg tilegnede mig i ovenstående undersøgelse, kunne jeg udarbejde et forord for denne ordbog. Således indledes dette 3. kapitel af en definition af et forord samt en formålsbeskrivelse. Herefter følger en kort diskussion af nødvendigheden af et forord i en ordbog. Jeg valgte ydermere, at jeg ville se på, i hvilket omfang forordskomponenterne og bagsidekomponenterne overlappede hinanden. Herefter sammenholdte jeg teorien med praksis. Dette gjorde jeg ved at gennemgå den gængse teori og herefter sammenligne teorien med seks forskellige fagleksikografiske forord. Ud fra denne undersøgelse ville jeg kunne se, om ordbogsforfatterne havde anvendt teorien i praksis, da de udfærdigede deres forord. Jeg valgte ydermere at se på, om de forskellige forord indeholdte aspekter, som ikke indgik i teorien, og som kunne være med til at forbedre forordet. På baggrund af ovenstående belyste jeg dernæst, hvad et godt forord bør indeholde. Alt dette resulterede i, at jeg til sidst kunne udarbejde et forord til denne ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. 59

62 Nogle mener, at man som ordbogsbruger slet ikke læser en ordbogs forord. Netop derfor kan man diskutere, om et sådant overhovedet bør placeres i en ordbog. Jeg er kommet frem til, at det altid er brugeren, der skal tages hensyn til. Netop derfor skal brugervenligheden være i højsædet. Hvis man vælger at udelade forordet i sin ordbog, har man også fravalgt at informere brugeren om forskellige aspekter, som er vigtige, hvis man skal have det fulde udbytte af ordbogens indhold. Forordets nødvendighed kan naturligvis altid diskuteres, men jeg mener, at hvis man har respekt for sit arbejde og for ordbogsbrugeren, kan der ikke herske tvivl om, at man skal skrive et forord til sin ordbog. Sammenligningen af forordskomponenterne og bagsidekomponenterne viser, at der næsten er tale om en bagsidetekst, som er et resumé af forordet. Det har været forholdsvist nemt for mig at overskue den teori, der er om forord, da det umiddelbart kun er Nielsen og Bergenholtz/Tarp, der har behandlet dette emne. De påpeger, at det er vigtigt, at man i et forord behandler ordbogens funktion, fagområde, dækningsgrad, målgruppe, selektionsgrundlag, samt informerer brugeren om diverse baggrundsoplysninger. Derudover mener Bergenholtz/Tarp, at det også en god idé at informere brugeren om ordbogens geografiske område, det vil sige, hvilket land og/eller region ordbogen måtte dække over. De mener ydermere, at det er brugervenligt, at man medtager oplysninger om, hvilket kundskabsniveau ordbogen kræver for, at man kan få det fulde udbytte ud af indholdet. På baggrund af teorien har jeg foretaget en undersøgelse af seks forskellige ordbøgers forord. Med denne undersøgelse ville jeg finde svar på, om teorien om forord blev anvendt i praksis. Undersøgelsens resultater viser, at størstedelen af forordene indeholder næsten alle komponenterne. Der er dog to forord, som er meget mangelfulde. Det er ikke brugervenligt, hvis man i et forord næsten kun inkluderer oplysninger om forfatteren og 60

63 hans/hendes baggrund. Denne form for forord er ikke brugervenlig. Information om forfatteren er en god baggrundsoplysning, men som bruger har man brug for en del flere oplysninger i forordet. Det var de forord, hvori man havde anvendt flest komponenter, som virkede mest brugervenlige. Her kunne man nemlig som bruger finde oplysninger, som var informative. Derudover fandt jeg også frem til andre aspekter, som Bergenholtz/Tarp dog nævner, men som de ikke har opremset i deres kriterier. De to aspekter, som jeg fandt yderst brugervenlige var information om geografisk område, samt oplysninger om eventuelt kundskabsniveau. Gennemgangen af samtlige forord har bidraget til, at jeg kunne udfærdige et forord til nærværende ordbog. De mere manglefulde forord har givet mig et indblik i, hvilke aspekter der uden tvivl ikke må udelades i et forord. På baggrund af teorien og undersøgelsen har jeg kunnet udarbejde en liste over kriterier, som førte til udarbejdelsen af mit forord til denne ordbog. 61

64 4 Ordbogsdel: Handel med børsnoterede værdipapirer 4.1 Symbol og forkortelsesliste Symboler: ; adskiller grammatiske oplysninger adskiller ækvivalenter adskiller kollokationer adskiller synonymer adskiller henvisninger ( ) omgiver grammatiske konstruktioner [ ] omgiver faglig forklaring markerer kollokation ~ gentager lemma i ordbogsartikel henvisning til synonym med faglig forklaring henvisning til anden ordbogsartikel henvisning til omtekst = markerer synonym markerer antonym * markerer konstrueret oversættelse Forkortelser: adj adjektiv adv adverbium Dk Danmark en substantiv i fælleskøn et substantiv i intetkøn f femininum m maskulinum plur pluralis sing singularis Sp Spanien sub substantiv vb verbum 62

65 4.2 Dansk/spansk ordliste om handel med børsnoterede værdipapirer fra Weighted Average Cost of Capital til årsbasis, samt ca. 150 supplerende lemmata til de eksisterende ordlister A ABL Ley danesa de imposición de ganancias de acciones aktieavancebeskatningsloven acontoudbytte dividendo a cuenta [ ~ er en forudbetaling af det senere opgjorte og udbetalte udbytte, det modregnes således ved endelig udbyttebetaling] udbetaling af ~ pago de dividendo a cuenta udlodde ~ reparto de dividendo a cuenta afkastbeskatning tributación de rendimientos [ved ~ forstås, at forsikringsselskaber og andre pensionsudbydere skal som udgangspunkt betale en procentdel af afkastet af blandt af investeringer og obligationer] afkast afkastgrundlag base de rendimientos (f) [det grundlag man får afkast af] virksomhedens ~ la base de beneficios de la empresa Afkast afkastindeks índice de rendimiento [~et beregnes primært med baggrund i GICS inddelingen, hvor der beregnes indeks på sektor, branchegruppe og brancheniveau] GICS 63

66 afviklingsværdi valor de liquidación [~ er den værdi, som noget har, når man skal afslutte sin involvering deri ] agio (sub) (en) agio (m) [~ er det beløb, hvormed et værdipapirs kursværdi overstiger den pålydende værdi] disagio aktieavancebeskatning imposición de ganancias de acciones [afkast på aktier og aktiebaserede investeringsbeviser beskattes som aktieindkomst] aktieavance; aktieavancebeskatningsloven; aktieindkomst Aktieavancebeskatningslov Ley danesa de imposición de ganancias de acciones [~ indeholder de regler, der medfører, at fortjeneste på mindre børsnoterede aktiebeholdninger ikke er skattepligtige] aktieavance; aktieavancebeskatning = ABL aktiebogsfører administrador del libro de registro [ ~ er en normal betegnelse for et pengeinstitut eller en børsmægler, der varetager de administrative opgaver i forbindelse med navneregistreringen i Værdipapircentralen] aktiebog; navneregistrering; værdipapircentral Fondsbørsen/Værdipapircentralen aktieindkomst renta de acciones [~ er den samlede indkomst fra aktieudbytte og aktieavance, og er en særskilt indkomstart med sine helt egne regler for indkomstopgørelse og beskatning] opnå en ~ obtener ingresos de acciones aktieavance; aktieudbytte 64

67 aktieudvælgelse selección de acciones; selección de valores [~ fortages af en porteføljemanager, og er med til at mindske risikoen for fejlinvesteringer] foretage en ~ hacer una selección de acciones porteføljemanager amerikansk dollar dólar estadounidense [~ er navnet på USA s officielle valuta] = USD AUD AUD [~ er den internationale ISO kode for Australiens valuta] = australsk dollar australsk dollar dólar australiano [~ er navnet på Australiens officielle valuta] = AUD B back bond bono de garantía [~ er et eurobond, der udstedes i forbindelse med udnyttelsen af en warrant] eurobond, warrant Internationale obligationstyper baht baht tailandés [~ er navnet på Thailands officielle valuta] THB basisvaluta divisa base [~ er den valuta hvori man måler sit aktieafkast. I Danmark kan det være enten DKK eller EUR] aktieafkast; DKK; EUR 65

68 benchmarkobligation bono de referencia; benchmark benchmark bond = benchmark; benchmark bond; bellwether bond bear spread (et) bear spread (m); margen bajista [~ er en strategi, der kan anvendes ved forventning om begrænsede kursfald, og er et alternativ til at købe put optioner] put optioner bull spread bull spread (et) bull spread (m); diferencial alcista [~ er optionsstrategi, der tager sigte på at opnå fortjeneste ved en lille stigning i kursen på den underliggende fordring] fordring bear spread C CAD CAD [~ er den internationale ISO kode for Canadas valuta] canadisk dollar canadisk dollar dólar canadiense [~ er navnet på Canadas officielle valuta] = CAD CHF CHF [~ er den internationale ISO kode for den Schweiziske valuta] = schweizerfranc 66

69 clearingkonto (plur clearingkonti) cuenta de compensación [garanterede kontrakter registreres på en ~] Clearstream Clearstream (f) [afviklings og depotinstitution for værdipapirer. ~ blev dannet i 1999 ved en fusion mellem Deutsche Börse Clearing og CEDEL] corporate action (en) acción corporativa; corporate action [~ er en hændelse i et selskab, der kan have men ikke altid har indflydelse på aktiekursen i et selskab] corporate governance (en) corporate governance; gobernanza corporativa [~ handler om, hvilke overordnede målsætninger selskaber bør forfølge, og hvorledes selskabers ledelsesstrukturer og opgaver mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, og føres ud i livet] covered call (et) call cubierta; covered call (f) [~ er en strategi, som går ud på at sælge en call option samtidig med at man ejer det underliggende aktiv] call option Call optioner cyklisk aktie acción cíclica konjunkturføksom aktie CZK CZK [~ er den internationale ISO kode for Tjekkiets valuta] = tjekkisk krona 67

70 D dansk krone corona danesa [~ er navnet på Danmarks officielle valuta] = DKK deep in the money muy dentro en dinero [~ er en term, der benyttes i forbindelse med optioner. Eksempelvis siges en call option at være ~, når kursen på det underliggende aktiv er meget højere end exercise pris] call option; exercise pris; deep in the money option Optioner out of the money disagio descuento; disagio [~ er den negative forskel mellem købs og salgskurs, typisk på valuta] agio DKK DKK [~ er den internationale ISO kode for Danmarks valuta] = dansk krone Due diligence proces Proceso de due diligence [en ~ er en proces, hvor man i en transaktion sikrer sig mod medansvar for mangler ved udsteder/låntager/den solgte virksomhed, der efterfølgende påfører køberen tab. Virksomhedens ledelse, advokater og revisorer svarer på spørgsmål både om prospektmaterialets indhold og om forhold, især forventninger til fremtiden, der ikke er belyst i prospektmaterialet. Det omfatter også købers gennemgang i forbindelse med virksomhedshandel] 68

71 E ECB BCE Europæiske Centralbank, Den EKK EKK [~ er navnet på Estlands officielle valuta] = kroon emerging market mercado emergente [~ er den finansielle betegnelse for udviklingslandenes finansielle markeder. Typisk anses disse markeder for at være mere risikable på grund af ustabilitet, lukkede finansielle systemer og ringe omsætning i de enkelte værdipapirer m.m.] ~s lande paises de mercados emergentes EUR EUR [~ er den internationale ISO kode for Euroen, som er den officielle valuta i EU] = euro euro (en) euro (m) [~ den officielle valuta i EU repræsenteres også, ved eurosymbolet: ] euroclear euroclear Euroclear Operations Centre Euro Medium Term Notes Euro Medium Term Notes [~ er obligationer udstedt under et EMTN program på eurobond markedet] ΕΜΤΝ; ΕΜΤΝ program; eurobond marked Internationale obligationstyper 69

72 Europæiske Centralbank, Den el Banco Central Europeo [~ er centralbank for Europas fælles valuta, euroen. ~s hovedopgave er at opretholde euroens købekraft og derved fastholde prisstabilitet i euroområdet] = ECB; euro EMTN EMTN Euro Medium Term Notes ΕΜΤΝ program EMTN program programa; EMTN (m) [~ er en standarddokumentation, som muliggør hurtig og billig obligationsudstedelse på de internationale kapitalmarkeder] Euro Médium Term Notes Internationale obligationstyper F fixing 1. [~ er en officiel notering af valutakurser] fijación de cambio officiel ~ fixing oficial 2. [~ er en fastsættelse af rentesatsen på et variabelt forrentet værdipapir eller på en swap] fixing (m) swap, variabel forrentning, værdipapir forint forint húngaro [~ er den officielle valuta i Ungarn] = HUF 70

73 free float free float [~ benyttes bl.a. som betegnelse for aktier i frit omløb. På Den Nordiske Børs København findes indekset OMXCB, der er justeret efter ~, og således kun lader den del af aktiekapitalen, som reelt er tilgængeligt på markedet, indgå i aktiens vægtning i indekset] OMXCB; Nordiske Børs, Den førtidsindfrielse amortización anticipada [~ er betaling før tid af en del af lån eller hele lånet] at udøve sin ret til ~ ejercer su derecho a amortización anticipada foretage en ~ hacer una amortización anticipada G GBP GBP [~ er den internationale ISO kode for Storbritanniens valuta] = pund sterling genplaceringsrente intereses de reinversión [~ er den rentesats, som en investor forventer at kunne geninvestere til. Typisk geninvesteres det løbende afkast og den endelige tilbagebetaling på værdipapirer] løbende afkast gevinstmulighed posibilidad de beneficio indtjeningsmulighed 71

74 GICS GICS [~ er en sektorinddeling udviklet af Morgan Stanley Capital International og Standard & Poorʹs. Med ~ inddeles selskaberne i fire niveauer. Den øverste er sektorer, hvoraf der er ti. Niveau to består af treogtyve branchegrupper. Niveau tre består af nioghalvtreds brancher, og niveau fire består af ethundredetreogtyve specialbrancher. Sektorerne er: Energi, Materialer, Industri, Forbrugsgoder, Konsumentvarer, Sundhedspleje, Finans, IT, Telekommunikationsservice og Forsyning. DSV har fx ~ nummer som betyder: Sektor: Industri, Branchegruppe: Transport, Branche: Speditører og Landtransportvirksomhed, Specialbranche: Lastvognstransport] Kreditvurdering = Global Industry Classification Standard Global Industry Classification Standard Estándar de Clasificación Industrial Global GICS green shoe green shoe; zapato verde [~ er en mængde aktier, normalt op til 15 pct. af det oprindelige udbud, som en større aktionær i selskabet giver lead manager option på at overtage i forbindelse med et aktieudbud. Lead manager kan anvende disse aktier til at inddække en short position, opstået som følge af tildeling ud over det oprindelige udbud] lead manager; short position H hedgefond fondo de cobertura; hedge fund; fondo de alto riesgo [~ er en art investeringsforening, hvor foreningens midler er balanceret i forhold til forskellige sektorer, lande eller andre parametre] investeringsforening Private Investorer HKD HKD [~ er den internationale ISO kode for Hong Kongs valuta] = Hong Kong dollar 72

75 Hong Kong dollar dólar de Hong Kong [~ er navnet på den officielle valuta i Hong Kong] = HKD HUF HUF [~ er den internationale ISO kode for Ungarns valuta] = forint I IMF FMI International Monetary Fond indeksstigning aumento en el índice [~ er, når et indeks stiger] gennemsnitlig ~ aumento promedio en el índice årlig ~ aumento en el índice anual initial public offering oferta pública inicia; [~ er en børsintroduktion, dvs. optagelse af værdipapirer til notering på en børs] Børsintroduktion = børsintroduktion; IPO in the money dentro del dinero; in the money [~ bliver brugt i forbindelse med optioner. Når den aktuelle kurs på en aktie gør, at det godt kan betale sig at udnytte optionen. I praksis er dette, når den aktuelle kurs er højere end aftalekursen på en calloption og lavere end aftalekursen på en put option] aftalekurs; call option; put option out of the money 73

76 investeringspolitik política de inversión [~ er det investeringsområde en afdeling må sætte sin formue i] aktiv ~ política de inversión activa etisk ~ política de inversión ética optimal ~ política de inversión óptima investeringsprofil pérfil de inversión [en ~ er sammensætningen af tidshorisont, risikovillighed og øvrige formue og skatteforhold] personlig ~ pérfil de inversión personal risikovillighed IPO OPV initial public offering = børsintroduktion ISK ISK [~ er den internationale ISO kode for Islands valuta] = islandsk krona islandsk krona króna islandesa [~ er navnet på Islands officielle valuta] = ISK J JPY JPN [~ er den internationale ISO kode for Japans valuta] = yen 74

77 K konjunkturfølsom aktie acción cíclica [en ~, hvor kursudviklingen følger den generelle konjunkturudvikling i økonomien. En ~ udviser større kursudsving end en ikke ~] = cyklisk aktie kroon corona Estonia [~ er navnet på Estlands officielle valuta] = ΕΕΚ krydsejerskab cruce de participación [~ forekommer, når to selskaber ejer aktier i hinandens selskab] kurtagerytteri exceso de transacciones en la cuenta de un cliente [~ betegner en uetisk optræden hos en dealer, der køber og sælger værdipapirer for en kunde udelukkende med det formål at tjene kurtage] dealer; kurtage 1 købsforpligtelse compromiso de compra [~ betyder, at man forpligter sig til at købe] salgsforpligtelse L lagerbeskatning impuesto corriente løbende beskatning lead manager líder de la emisión [~ er den bank, der leder en sammenslutning af banker i forbindelse med et værdipapirudbud] værdipapirudbud 75

78 ledelsesberetning informe de la dirección [~en skal ifølge årsregnskabsloven være en del af årsrapporten, og skal beskrive virksomhedens forventede udvikling. På den måde kan man se, om der er gevinstpotentiale i virksomhedens aktier] udarbejde en ~ elaborar un informe de la dirección indgå i ~ formar parte del informe de la dirección gevinstpotentiale = årsberetning lettisk lat lat letón [~ er navnet på den officielle valuta i Letland] = LVL litauisk litas litas lituano [~ er navnet på den officielle valuta i Litauen] = LTL LTL LTL [~ er den internationale ISO kode for Litauens valuta] = litauisk litas LVL LVL [~ er den internationale ISO kode for Letlands valuta] = lettisk lat løbende beskatning impuesto corriente [~ er en beskatningsmetode, som gør, at man bliver beskattet efterhånden som gevinsterne fra investeringer opstår (typisk fra kursavancer på aktier eller obligationer)] kursavance realisationsbeskatning 76

79 M market maker creador de mercado; formador de mercado [en ~ er en værdipapirhandler, som løbende stiller forpligtende købs og salgspriser i værdipapirer, sædvanligvis med maksimum for handelsstørrelse] merafkast 1. [et højere afkast i penge, end først forventet] beneficio adicional opnå et ~ obtener un beneficio adicional generere et ~ generar un beneficio adicional 2. [et højere afkast end først forventet i procenter] rentabilidad adicional opnå et ~ obtener una rentabilidad adicional generere et ~ generar una rentabilidad adicional mexicansk peso peso mexicano [~ er officiel valuta i Mexico] = MXN MSCI MSCI verdensindeks MXN MXN [~ er den internationale ISO kode for Mexicos valuta] = mexicansk peso N navnenoteret nominativo [når man ejer en aktie eller et investeringsbevis, skal man have sit navn og adresse registreret. Det er nødvendigt at være ~, for at kunne stemme på selskabets generalforsamling, samtidig giver det selskabet mulighed for at sende information til sine aktionærer] ~ aktie acción nominativa ~ aktionær accionista nominativo 77

80 New Zealand dollar dólar neozelandés [~ er officiel valuta i New Zealand] = NZD NOK NOK [~ er den internationale ISO kode for Norges valuta] = norsk krone Nordiske Børs, Den la Bolsa Nórdica [~ fungerer som en hovedindgang til de nordiske og baltiske finansielle markeder, hvilket skaber større interesse, muligheder og investeringer i hele regionen] = Nordic Exchanges norsk krone corona noruega [~ er den officielle valuta i Norge] = NOK notionel værdi valor nocional [hovedstolen på en renteswap er syntetisk og anvendes kun til at bestemme størrelsen af betalingerne til de enkelte terminer. For at understrege dette betegnes hovedstolen ofte som den notionelle værdi i stedet for den nominelle værdi] NZD NZD [~ er den internationale ISO kode for New Zealands valuta] = New Zealand dollar 78

81 O OMX OMX [~ er en svensk finsk virksomhed som opererer inden for den finansielle sektor. Den består af to divisioner: OMX Exchanges og OMX Technology. OMX Exchanges ejer og driver børserne i København, Stockholm, Helsingfors, Tallinn, Riga og Vilnius samt værdipapircentralerne i Estland og Letland. I 2005 blev Københavns Fondsbørs en del af OMX, da det købte aktierne i Københavns Fondsbørs A/S for 1,2 mia.kr. Tidligere havde de danske banker, fondsmæglerselskaber og udstedere af værdipapirer ejet Københavns Fondsbørs.] OMX Copenhagen OMX Copenhagen OMXC OMX Copenhagen 20 OMX Copenhagen 20; OMX Copenhague 20 OMXC20 OMX Copenhagen benchmark OMX Copenhagen Benchmark OMXCB OMXC20 OMXC20 [~ er Københavns ledende aktieindeks. Dette indeks erstattede d. 3. oktober 2005 KFX indekset som et led i harmoniseringen af toneangivende indekser på børserne i København, Stockholm og Helsingfors. ~ består af de tyve aktier, som er de mest omsatte i handelssystemet i den forudgående halvårsperiode. Det er et handelsbart indeks, hvorpå der er udstedt futures og optioner. Indekset revideres halvårligt primo juni/december. Selve udskiftningen af porteføljen sker ved udløbet af futures og optionskontrakterne udstedt på ~. ~ indekset erstattede KFX indekset og startede derfor den 3. juli 1989 med basisværdien 100,00. ~ er et prisindeks] Handelssystemer Futures Optioner = OMX Copenhagen 20 79

82 OMXCB OMXCB [~ er et investeringsbart indeks og er Københavns eneste free float justerede indeks. Det betyder, at kun den del af aktiekapitalen, som er tilgængelig på markedet, indgår i indekset. Aktieposter over 5 pct., der ejes af staten, kontrollerende ejere, selskabets insidere og krydsejerskab er ikke tilgængelige på markedet (ikke i free float) og indgår derfor ikke i ~ indekset. ~ erstattede KBX indekset, da aktierne i Københavns Fondsbørs blev købt af OMX. ~ har basisværdien 100,00 pr. 31.december Dette indeks er beregnet som prisindeks] free float; krydsejerskab; = OMX Copenhagen Benchmark OMXC OMXC [~ er Københavns totalindeks og inkluderer alle aktier. ~ erstattede den 15. juni 2001 det hidtidige totalindeks KAX, da aktierne i Københavns Fondsbørs blev købt af OMX. Overgangen til ~ skete samtidig med, at inddelingen af de noterede aktieselskaber overgik til GICS modellen udarbejdet af Morgan Stanley og Standard & Poor s. ~ totalindeks har basisværdien 100,00 pr. 31.december ~ er beregnet som prisindeks] = GICS; OMX Copenhagen operationel risiko riesgo operacional [~ er primært risikoen for tab i forbindelse med indgåelse af en transaktion, afvikling af handler og den øvrige håndtering af porteføljen] portefølje opkøbstilbud oferta de adquisición; oferta de compra købstilbud salgstilbud 80

83 out of the money fuera del dinero; out of the money [~ er et udtryk, som bliver brugt i forbindelse med optioner, når den aktuelle kurs på en aktie gør, at det ikke kan betale sig at udnytte optionen. I praksis er dette, når den aktuelle kurs er lavere end aftalekursen på en call option, og højere end aftalekursen på en put option] call option, put option Optioner in the money P PLN PLN [er den internationale ISO kode for Polens valuta] = zloty prisfastsættelse fijación de los precios [udbud og efterspørgsel fastsætter priserne på aktier og obligationer, dette er ~] ~ af optioner fijación de los precios de opciones protective put (en) put protectora [~ betyder, at man køber en put option på et underliggende aktiv, som man allerede ejer. Antag at investor vil beholde sine aktier i ABC, men frygter et kursfald. En oplagt mulighed er at sælge, men hermed afskrives muligheden for en kursgevinst, og salget udløser transaktionsomkostninger og kan være uhensigtsmæssig i skattesammenhæng. Investor vælger at beholde aktierne og køber nogle put optioner. Hermed lægges der i en periode bund under kursen. Optionerne giver en forsikring mod kursfald, og strategien kaldes derfor ~, et ʺbeskyttende salg ] kursgevinst; put option Put option præsentationsvaluta moneda de cuenta [~ har erstattet termen rapporteringsvaluta. ~ er den valuta, som en virksomhed aflægger deres regnskab i. I Dk vil dette være danske kroner eller euro] 81

84 public issue emisión pública [~ er et offentligt udbud af nyudstedte obligationer eller aktier] private placement pund sterling libra esterlina [~ er valuta i Det Forende Kongerige] = GPB R rally recuepración [~ er en markant stigning i et aktivs værdi (eller marked) efter et fald] rand rand sudafricano [~ er navnet på Sydafrikas officielle valuta] = ZAR rapporteringsvaluta moneda de cuenta præsentationsvaluta realisationsbeskatning impuestos sobre ganancia realizada* [~ er en beskatningsmetode, hvor man først bliver beskattet ved et eventuelt salg] lagerbeskatning; løbende beskatning realisationsprincip método de imposición sobre ganancia realizada* [~pet anvendes i DK ved den skattemæssige opgørelse af gevinst eller tab på værdipapirbeholdningen, således at skatten først afregnes ved salg af værdipapiret] gevinst, tab, værdipapirbeholdning 82

85 referenceindeks índice de referencia [et ~ er en sammenvægtning af værdipapirer på et bestemt marked eller i en bestemt sektor. Når investeringsforeningen sammensætter din investering i en given afdeling, tager man højde for ~ og vælger primært aktierne ud fra den gruppe af aktier, der er i ~et] = benchmarkindeks renteberegningsgrundlag base de cálculo de los intereses [~ er det grundlag hvorpå man beregner renten] risikobetonet riesgo acentuado [~ vil sige, at noget indebærer en risiko. Det kan f.eks. være en investering i usikre værdipapirer] S salgsforpligtelse compromiso de venta [~ er en forpligtelse til at sælge] købsforpligtelse salgsrestriktioner restricciones de venta [~ er en begrænsning af, hvor og på hvilke vilkår værdipapirer må sælges] schweizerfranc franco suizo [~ er navnet på den officielle valuta i Schweiz] = CHF SDR SDR; DEG special drawing rights = særlige trækningsregler; XDR 83

86 SEK SEK [~ er den internationale ISO kode for Sveriges valuta] = svensk krona Separate Trading of Registered Interest and Principal of Securities bono segregable [~ blev introduceret af det amerikanske finansministerium i ~ giver adgang til at opsplitte og rekonstruere obligationer i rente og afdragsbetalinger, og handle obligationens enkelte komponenter som separate instrumenter] STRIPS SGD SGD [~ er den internationale ISO kode for Singapores valuta] = singaporeansk dollar singaporeansk dollar dólar de Singapur [~ er navnte på den officielle valuta i Singapore] = SGD SKK SKK [~ er den internationale ISO kode for Slovakiets valuta] = slovakisk koruna slovakisk koruna koruna eslovaca [~ er navnte på den officielle valuta i Slovakiet] = SKK SmallCap+ Small cap+ [~ er et segment på den Nordiske Børs for små selskaber, der har god likviditet i deres aktier og et højt informationsniveau] Nordiske Børs, Den 84

87 special drawing rights derechos especiales de giro [IMF er efter nærmere fastsatte regler bemyndiget til at udstede såkaldte særlige trækningsrettigheder; ~. ~ kan kun benyttes mellem centralbanker og enkelte udvalgte internationale finansielle institutioner. ~ udstedes samtidigt til alle medlemslande, og kan af den enkelte centralbank omveksles via IMF til ʺhårdʺ, det vil sige internationalt omsættelig valuta som f.eks. euro eller danske kroner] = IMF; SDR; særlige trækningsrettigheder; XDR STRIPS STRIPS; bono segregable Separate Trading of Registered Interest and Principal of Securities svensk krona corona sueca [~ er navnet på den officielle valuta i Sverige] = SEK særlige trækningsrettigheder special drawing rights; derechos especiales de giro special drawing rights = SDR; XDR T tegningsaftale convenio de suscripción [en ~ er en aftale om vilkår for emissionen. I aftalen forpligter lead manager sig overfor udsteder til at tegne en given mængde aktier i forbindelse med en emission] emission; lead manager THB THB [~ er den internationale ISO kode for Thailands valuta] = baht tjekkisk koruna koruna checo [~ er navnte på den officielle valuta i Tjekkiet] = CZK 85

88 U USD USD [~ er den internationale ISO kode for USA s valuta] = amerikansk dollar V valutatilgodehavende divisas pendientes (ofte plur) [et ~ er et tilgodehavende i en fremmed valuta i forhold til præsentationsvalutaen] præsentationsvalutaen valutagæld valutagæld deuda en divisas [en ~ er en gæld i en fremmed valuta i forhold til præsentationsvalutaen] præsentationsvalutaen valutatilgodehavende verdensindeks índice mundial [~et er det samlede indeks for alle verdens børser] = MSCI værdiændring modificación del valor [der foreligger en ~, når værdien af noget forandres] værdi W Weighted Average Cost of Capital (en) Weighted Average Cost of Capital (m) [~ er det vægtede gennemsnitlige afkastkrav, som aktionærer og långivere forventer af deres investerede kapital] afkastkrav = WACC 86

89 WACC (en) WACC (m) Weighted Average Cost of Capital Wall Street Wall Street [~ er navnet på den gade i New York, hvor New Yorks fondsbørs ligger, og hvor størstedelen af børsmæglerselskaberne og de finansielle institutioner har til huse] warrant derecho de suscripción preferente; warrant; derecho preferente de suscripción; derecho de suscripción [en ~ er en tegningsret, der giver indehaveren ret til i en fastsat periode at tegne aktier i et selskab til en fastsat pris] Warrants = aktietegningsret; tegningsoption; tegningsret; tegningsrettighed; T ret warrantejer poseedor de un warrant; tenedor de un warrant warrantindehaver warrantudstedelse emisión de warrants; emisión de derechos de suscripción [~ er udstedelse af warrants] Warrants warrantholder poseedor de un warrant; tenedor de un warrant warrantindehaver warrantindehaver poseedor de un warrant; tenedor de un warrant [~ er den person, der har tegningsretten] = tegningsret; t ret; warrantejer; warrantholder 87

90 warrantkurs prima; precio del warrant; precio del derecho de suscripción [en ~ er den pris, som køber skal betale for at få lov til at sælge og købe et bestemt antal underliggende aktiver] Den officielle kursliste = tegningsretskurs; warrantpris warrantperiode periodo de suscripción tegningsperiode warrantpris prima; precio del warrant warrantkurs warrantprovenu producto de suscripción emissionsprovenu = tegningsprovenu warrantudsteder emisor de warrants [en ~ er den, som udsteder warrants] window window vindue X XDR XDR [~ er den internationale ISO kode for special drawing rights] special drawing rights Y yen yen japonés [~ er navnet på den officielle valuta i Japan] = JPY 88

91 yield 1. [~ er den rente der sikrer, at nutidsværdien af en investerings (f.eks. en obligations) cash flow er lig med investeringens pris] rendimiento; rentabilidad = effektiv rente 2. [~ udtrykker forholdstallet mellem udbytte og aktiekurs] rendimiento de una acción yield to maturity rendimiento hasta su vencimiento [~ er den forrentningsprocent, investor opnår, hvis han beholder et værdipapir til det udløber, forudsat at genplacering af mellemliggende betalinger kan ske til samme effektive rente] effektiv rente; forrentningsprocent Z ZAR ZAR [~ er den internationale ISO kode for Sydafrikas valuta] = rand zero coupon security título sin cupón [~ er et værdipapir uden pålydende rente] pålydende rente zloty zloty polaco [~ er navnet på Polens officielle valuta] = PLN 89

92 Ø Økonomiske Monetære Union, Den La Unión Económica y Monetaria [~ er et samarbejde i EU, der vedrører dels økonomiske forhold og dels monetære forhold. Det vil sige et samarbejde om økonomisk politik, om en fælles valuta (euroen) og om oprettelse af Den Europæiske Centralbank] Europæiske Centralbank, Den Investering i udenlandske obligationer = ØMU ØMU la UEM Økonomiske Monetære Union, Den Å åbningsbalance estado preliminar [~ er virksomhedens balance ved en regnskabsperiodes begyndelse] åbningskurs precio de apertura [~ er den kurs man betaler for et værdipapir på åbningstidspunktet] ÅRL Ley de cuentas anuales danesa Årsregnskabslov årsbasis términos anuales [~ betyder, at noget omfatter et år, men at dette år ikke nødvendigvis er kalenderåret eller regnskabsåret] på ~ en términos anuales årsberetning informe anual [regnskabsvejledning 12 anvender termen årsberetning, som i den nye årsregnskabslov 2001 er erstattet med ledelsesberetning] ledelsesberetning 90

93 årsindtægt ingresos anuales (ofte plur) [~ er det beløb, en person eller virksomhed har tjent eller haft som indtægt inden for et år] årsrapport informe anual [~en er det dokument, som indeholder blandt andet årsregnskab, ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Formålet hermed er at give de eksterne regnskabsbrugere oplysninger til brug for økonomiske beslutninger] at underskrive ~en firmar el informe anual at udarbejde en ~ elaborar un informe anual aflægge ~ presentar el informe anual godkende ~en aprobación del informe anual ledelsesberetning; årsregnskab årsregnskab cuentas anuales [et ~ er den finansielle del af en årsrapport, der struktureret viser en virksomheds økonomiske resultat af og pengestrømme fra regnskabsårets aktiviteter samt den finansielle stilling ved regnskabsårets slutning] offentliggørelse af ~ publicación de las cuentas anuales aflægge ~ presentar las cuentas anuales Årsregnskabslov Ley de cuentas anuales danesa* [~en er den vedtagne lov, som danske erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsregnskab efter, medmindre de er omfattet af anden lovgivning] ~ens regler las reglas de la Ley de cuentas anuales danesa i henhold til ~en en virtud de la Ley de cuentas anuales danesa = ÅRL årsresultat resultado del ejercicio [~et er forskellen mellem de i regnskabsåret indregnede indtægter og omkostninger. ~et er virksomhedens præstation i regnskabsåret opgjort efter de givne regnskabsregler] negativt ~ resultado del ejercicio negativo 91

94 5 Konklusion Formålet med nærværende speciale har været at færdiggøre det ordbogsprojekt, som blev påbegyndt i 1997, hvor fire cand.ling.merc. spansk studerende fra Handelshøjskolen i Århus besluttede sig for at udarbejde en ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Jeg har udvidet ordbogen med omkring 180 lemmata. Derudover indeholder specialet også en kritik og en kommentering af ordbogskonceptet, samt en teoretisk behandling og en undersøgelse af leksikografiske forord. Kapitel 2 indeholder en teoretisk gennemgang af det foreliggende ordbogskoncept. Jeg har givet en kritik og kommenteret de overvejelser, som konceptgruppen gjorde sig og de beslutninger, som de tog i forbindelse med, at de udarbejdede konceptet. Ligeledes har jeg belyst de forslag og tiltag, som andre generationer har bidraget med undervejs. Der er foretaget mange ændringer i konceptet, siden det så dagens lys i De forskellige tiltag og betragtninger er derfor blevet diskuteret adskillige gange. Jeg har også diskuteret disse tiltag og betragtninger og suppleret med en kritik af disse. Jeg har således bidraget til, at ordbogen kan færdiggøres med det koncept, som foreligger nu, hvilket jeg mener, er et meget solidt og brugervenligt ordbogskoncept. Kapitel 3 består af en teoretisk behandling af forord i ordbøger. Her har formålet været at undersøge, hvordan man udarbejder et godt og hensigtsmæssigt forord, som kan fungere bedst muligt for netop denne ordbog. På baggrund af denne undersøgelse har jeg således udarbejdet et forord for ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer. Jeg valgte netop dette emne, dels fordi det var interessant at se på, hvad et leksikografisk forord 92

95 skulle indeholde, og dels fordi jeg mente, at ordbogen manglede et forord førend den kunne afsluttes. Jeg indledte kapitel 3 med en definition og en formålsbeskrivelse. Et forord skal bruges til at give brugeren en række baggrundsoplysninger om ordbogens koncipering og indhold. Da der kun er få ordbogsbrugere, som tager sig tid til at læse ordbogens forord, valgte jeg kort at diskutere nødvendigheden af et sådant. Da man som leksikograf altid bør have brugervenligheden som første prioritet, anser jeg det for nødvendigt, at man medtager et forord i ordbogen. Forordet indeholder vigtige oplysninger, som ordbogsbrugeren har stor nytte af og jeg konkludere derfor, at et forord er absolut nødvendigt i en ordbog. Det næste jeg foretog mig, var en teoretisk behandling af forordet. Dette gjorde jeg for at få et indblik i emnet, inden jeg skulle foretage min undersøgelse af seks ordbøgers forord. Det stod hurtigt klart, at teoretikerne var mere eller mindre enige om, hvilke komponenter, der skulle inkorporeres i et leksikografisk forord. Der er naturligvis forskel på, hvad et forord indeholder, men ifølge teoretikerne kan jeg se, at de bedste forord indeholder information om ordbogens funktion, fagområder, målgrupper, selektionsgrundlag, dækningsgrad og diverse baggrundsoplysninger. Jeg fandt også ud af, at der er en vis lighed mellem informationerne i bagsideteksten og i forordet. Bagsideteksten virker nærmest som et resumé af forordets indhold. Dernæst foretog jeg en undersøgelse af seks ordbøgers forord. På baggrund af teorien havde jeg udarbejdet et afkrydsningsskema, som skulle illustrere, hvor mange af ordbøgernes forord, der i realiteten indeholdte de i teorien foreslåede komponenter. Ydermere var formålet at undersøge, om de seks forord indeholdte aspekter, som ikke var blevet beskrevet i teorien, men som kunne være med til at forbedre mit forord. 93

96 Ud fra undersøgelsen kan jeg konkludere, at størstedelen af forordene indeholdte alle eller en del af komponenterne. Det var netop også disse forord, som virkede mest brugervenlige, da brugeren her kunne finde oplysninger, som han/hun kunne bruge til at finde nyttige baggrundsoplysninger om ordbogen. Der var to forord, som var meget mangelfulde. De indeholdte ikke ret mange af komponenterne, hvilket betød, at forordet manglede information og derfor brugervenlighed. Derudover fandt jeg to aspekter, som var beskrevet i teorien, men som ikke var på listen over uundværlige komponenter. Disse to aspekter var oplysninger om geografisk område og et eventuelt krav til kundskabsniveau. På baggrund heraf kunne jeg opstille en liste af kriterier for, hvad et godt forord burde indeholde. Jeg fulgte selv denne liste af kriterier, da jeg udarbejdede forordet til ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer. Konklusionen på kapitel 3 er således, at jeg ved hjælp af forordsteorierne og min undersøgelse af seks forskellige forord, har fundet svar på, hvordan man udarbejder et godt og hensigtsmæssigt forord, som kan fungere bedst muligt for denne ordbog. På baggrund af de opstillede retningslinjer i ordbogskonceptet udarbejdede jeg i kapitel 4 en ordliste. Til udarbejdelsen af mit bidrag til ordbogen har jeg anvendt både det danske og det spanske korpus. Udover at skulle tilføje lemmata fra W til Å, skulle jeg også supplere de nuværende ordlister således, at ordbogens lemmaliste blev opdateret med de lemmata, der måtte være kommet til, siden ordbogsprojektet startede i På baggrund af, at jeg skulle supplere ordlisterne måtte jeg søge andre steder end i korpus. Derfor spillede Internettet en væsentlig rolle i min søgen efter supplerende lemmata. Derudover har jeg også gjort brug af investeringsbrochurer, ordbøger og relevante fagbøger. 94

97 At arbejde med fagleksikografi har været spændende. Det har været meget givtigt for mig at få et indblik i, hvordan man konciperer en ordbog, og hvilke overvejelser der gøres under udarbejdelsen. Det har været en proces, hvor jeg har lært meget, og jeg har i første del af specialet tilegnet mig en viden om, hvordan man udarbejder et ordbogskoncept, og har på den måde kunnet udarbejde mit eget bidrag til ordbogen. I den anden teoretiske del har jeg behandlet forordet. Det har været interessant, fordi jeg har fået et indblik i, hvilke komponenter et forord bør indeholde, og på den baggrund har jeg så kunnet bidrage med et sådant til nærværende ordbog. Nu hvor der foreligger en færdig lemmaliste, er det mit håb, at ordbogen vil blive udgivet på den ene eller anden måde, så blandt andet spanskstuderende kan drage nytte af dette store arbejde, som har været mange år undervejs. Jeg håber, at mit bidrag til dette ordbogsprojekt kan hjælpe til med, at denne ordbog kan blive udgivet i en så brugervenlig udgave som muligt. 95

98 6 Resumen La presente tesis es una continuación de un proyecto lexicográfico iniciado en 1997 por un grupo de estudiantes de traducción e interpretación del español de la Escuela Superior de Ciencias Empresariales de Aarhus. El fin del proyecto es elaborar un concepto, es decir unas líneas directrices que deben ayudar en la elaboración de un diccionario bilingüe del danés al español sobre la terminología relacionada con la negociación con valores cotizados en bolsa en Dinamarca y España. La función primaria del diccionario es la de traducción del danés al español, por tanto el grupo objetivo consta de estudiantes daneses que siguen cursos de economía. Con esta tesis se finaliza el diccionario sobre la terminología referente a la negociación con valores cotizados en bolsa. La presente tesis consiste en tres partes: dos partes teoréticas y una parte práctica que es mi contribución a la lista de lemas. El objetivo de la primera parte, es decir el capítulo 2, es el de obtener algunos conocimientos de la tema lexicografía para que pueda ayudar en el mejoramiento del concepto. La segunda parte, el capítulo 3, tiene el objetivo de iluminar cómo se elabora un prólogo lexicográfico para un diccionario. Con este prólogo podemos finalizar este diccionario. El fin del capítulo 4, es decir la lista de lemas, es el de elaborar la última parte de la lista de lemas y de esta manera finalizar el presente diccionario. El capítulo dos contiene una exposición del concepto original así como mis observaciones y opiniones de las iniciativas surgidas desde hace De esta manera, contribuyo al mejoramiento del concepto. Soy la sexta generación de este proyecto y está claro que había 96

99 muchas modificaciones e ideas sobre el concepto del presente diccionario. En esta primera parte he contribuido con mis observaciones y comentarios sobre las nuevas iniciativas y modificaciones. Con seis generaciones y 16 contribuciones es evidente que surgen algunos desacuerdos. En realidad, los desacuerdos son los que han mejorado el diccionario. Todas las observaciones y consideraciones de cada grupo han sido discutidas y el concepto que tenemos hoy es un concepto muy sólido y útil para el usuario. El capítulo tres está compuesto por seis partes. La primera parte es una definición y descripción de un prólogo en vista de unos teoréticos. Según los teoréticos un prólogo es una parte independiente del diccionario, es decir una parte en que el lexicográfico puede dar al usuario alguna información sobre la base del diccionario. La segunda parte es una argumentación por mi parte de la necesidad de un prólogo. Parece que hay muchas personas que no leen el prólogo. A pesar de este punto de vista, los lexicográficos siguen incluyendo un prólogo en sus diccionarios. El prólogo contiene información que pueda ser importante para el usuario. El objetivo número uno de un diccionario es su facilidad de uso. Teniendo esto en cuenta, es importante elaborar un prólogo para que el usuario pueda saber todo lo que necesite. La tercera parte consiste en un repaso de la teoría disponible sobre prólogos. Los teoréticos tienen una clara opinión en cuanto a la información que se debe incluir en un prólogo lexicográfico. Además, he comparado la teoría de la información en el trasero del diccionario con la teoría de la información en el prólogo. Con esto, quería averiguar si existe información similar. Esta demostró que sólo hay dos elementos más en el trasero del diccionario que en el prólogo. Para que un prólogo sea informativo debe contener 97

100 información sobre la función, información sobre su estructura (micro/macro), el grupo objetivo, información sobre el origen de los lemas e información sobre la elaboración del diccionario. Con esto, continué con la cuarta parte en que realicé un examen de prólogos de seis diccionarios. El objetivo de esta parte es averiguar si los elementos recomendados en la teoría están incluidos en los prólogos y si ellos contienen otros elementos que pueda mejorar mi prólogo. El examen demostró que la mayoría de los prólogos contenían muchos de los elementos recomendados. Es evidente que los prólogos que contiene la mayor parte de dichas informaciones son los que parece más informativos. Por lo demás, descubrí que los prólogos contenían otros elementos que puedo incluir en mi prólogo para mejorarlo. En la quinta parte hay una presentación de una lista de criterios que he elegido según la teoría y los resultados del examen. En base a esta lista, he elaborado un prólogo en la parte sexta para el presente diccionario sobre la negociación con valores cotizados en bolsa. Por lo tanto, la conclusión del capítulo tres es que con la ayuda de la teoría y el examen de seis prólogos he logrado elaborar un prólogo muy útil para el usuario del presente diccionario. El capítulo cuatro es mi contribución para la lista de lemas desde Weighted Average Cost of Capital hasta årsresultat así como 140 lemas suplementarios. Mi contribución finaliza el presente diccionario. La lista de lemas y los equivalentes están elaborados en base a dos corporas. Para hacer una lista de lemas suplementarios también me he visto obligada a usar el Internet así como folletos de inversión y otro material del tema. 98

101 Trabajar con lexicografía ha sido muy interesante e informativo. En la primera parte de mi tesis he adquirido los conocimientos que necesité para que pudiera elaborar una lista de lemas para el presente diccionario. Por medio del examen y la teoría he logrado elaborar un prólogo informativo en la segunda parte. Mi última contribución ha sido la lista de lemas que completa el diccionario. Con la lista de lemas completa espero que el diccionario sea publicado en una manera u otra. Asimismo espero que mi contribución significa que el diccionario sea lo más útil posible. Además es mi esperanza que los estudiantes de español puedan sacar provecho del presente diccionario. 99

102 Litteraturliste Litteratur til specialets første teoretiske del: Bøger: Bergenholtz, Henning/Tarp, Sven: Manual i fagleksikografi Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Forlaget Systime A/S, Jacobsen, Henrik Galberg/Jørgensen, Peter Stray: Politikens Håndbog i Nudansk opslagsbog i praktisk sprogbrug, 3. udgave. Politikens Forlag, København, Specialer: Andersen, Mette Bay (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Damberg, Dorte (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Gravesen, Tina (2003): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Hansen, Hanne (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. 100

103 Haugaard, Rikke (2002): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Iversen, Anne Irene Harboe (2005): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Larsen, Birgitte Beck (1999): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Pedersen, Lisa Lyngsøe (1998): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Petersen, Karen Juhl (2004): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Litteratur til specialets anden teoretiske del: Bøger Bergenholtz, Henning/Tarp, Sven: Manual i fagleksikografi Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Forlaget Systime A/S, Kirkpatrick, Betty: User s Guides in Dictionaries ( ); i: Hausmann, Franz Josef/Reichmann, Oskar/Wiegand, Herbert Ernst/Zgusta, Ladislav: Handbücher zur Sprach und Kommunikationswissenschaft (HSK) 5.1. Walter de Gruyter & Co., Berlin,

104 Møller, Bernt: Varedeklaration i Ordbøger ( ); i: Nordiska Studier i Lexikografi 4. Forsberg Tryckeri Ab, Jacobstad, Nielsen, Sandro: Lexicographic Macrostructures; i: Hermes 4, 1990:49 66 Svensén, Bo: Hanbok i lexikografi. Principer och metoder i ordbogsarbetet. Stockholm: Esselte Specialer Iversen, Anne Irene Harboe (2005): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Poulsen, Winnie Splidsboel (2004): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus.Iversen Ordbøger Andersen, Birger/Balsgart, Karin/Pilegaard, Morten/Tarp, Sven (1999): Dansk engelsk erhvervsordbog, 1. udgave. Forlaget Systime A/S, Århus. Andersen, Hanne Brink/Hansen, Johan Winfeld (1994): Munksgaards ordbøger Spanskdansk, 2. udgave. Munksgaards forlag Clausens tekniske ordbøger dansk engelsk 4. udgave. Aschehoug Dansk Forlag A/S, København,

105 Henriksen, Torben (1991): Juridisk ordbog spansk dansk. G E C Gads Forlag, København. Jochumsen, Svend (1983): Teknisk ordbog dansk spansk. Gyldendal Svensson, Annemette Lyng: Engelsk dansk økonomisk ordbog (2001), 3. udgave. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C. Litteratur til specialets praktiske del: Brochurer Nordea Invest Guide til Nordea Invest Din investeringsforening, September 2005 Nordea Invest Medlemsbladet for investeringsforeningen Nordea Invest, nr. 3, Nordea Nyhedsbrev, pension, forsikring og puljeopsparing, oktober Online Investeringsbrochure fra Nordea Bøger/ordbøger Andersen, Birger/Balsgart, Karin/Pilegaard, Morten/Tarp, Sven (1999): Dansk engelsk erhvervsordbog, 1. udgave. Forlaget Systime A/S, Århus. Dalhoff, Jørgen/Grell, Henrik: Samfundsøkonomisk minilex (2002), Gyldendals Uddannelse, Nordisk forlag A/S, København. Kønig, Thomas/Honoré, Peter Arthur: Økonomisk leksikon (2003), 2. udgave. Jurist og økonomforbundet Forlag, København. 103

106 Laursen, Anna Lise/Hvid, Virginia/Tarp, Sven: Spansk dansk erhvervsordbog (2002). Gads Forlag, København. Internet AIFA mercado de renta fija: Aktiebogen: Aktiepost: Aktiespil: ATP: Banco de España: Bankinter Diccionario de Warrants: BBVA Inversión: BG banks finansielle ordbog: 104

107 Bolsa de Madrid: Bolsa de Valencia Diccionario: BRFkredit: 4PDPJ2 Caixa Catalunya Glosario de fondos: a.es/caixacat/es/ccpublic/particulars/productes/fons_inv/glosin.htm Caja de Madrid Bolsa: Cinco Días: Comisión Nacional del Mercado Valores Paseo de la Castellana, 19, Madrid: Dansk Aktionærforening: Danmarks Nationalbank: 7b5/c1a e9a5c1256ca /$FILE/ordliste.htm Den Danske Banks finansielle ordbog: 105

108 Den Danske Regnskabsordbog: Den Europæiske Union: DR Nyheder/Penge KFX bliver til OMXC20: EOA, Economías On Line: online.com/glosarios/ingles.htm Financial Dictionary: Finansiel Ordbog: Finanzas: Folleto explicativo del Fondo de Inversión Investeringsforeningen Jyske Invest Futuros Trading LLC Glosario: Google søgemaskine: Grupo Stantander Glosario Financiero: Habro Gruppen: 106

109 Inter Active Terminology for Europe: International Jyske Invest: Spain.pdf#search=%22aktieavancebeskatningsloven%22 Investeringsforeningsrådet: htm Kommunekredit: Morningstar Danmark: Morningstar Spanien: Nordea erhverv valutakurser og rentesatser: 67&strcorecontentarea=50 Nordea, Finansiel ordbog: Nordea Invest ordbog: Nordic Exchange: 107

110 Ordliste for økonomiske ord og begreber med forklaringer: Pension Danmark: Penge og Privatøkonomi: SEB: bin/pts3/pow/wcp/seb_invest_dk.asp?ordbog.php Serfinco: Spanish Translators Service: translatorservices.com/espanol/diccionarios/ Trade Finance Glosario de Términos financieros y de negocios del Centro de Comercio Internacional (CCI): Trade Finance glossary on Trade Financing Terms of the International Trade Centre (ITC): Valutakurser.dk: Værd at vide om optioner: rd_at_vide_om_optioner.pdf Websters online Dictionary: online dictionary.org/ 108

111 Wikepedia Encyclopedia Gateway: Litteratur til opbygning af det danske korpus Andersen, Steffen/Pedersen, Per (1986): Fakta om værdipapirer på fondsbørsen. FSR s Forlag. Astrup, Bjarne/Nielsen, Jørgen (1989): Optioner og deres prisdannelse. Jurist og Økonomforbundets Forlag, Charlottenlund. Bøttger, Holger (1993): Spekulation på Børsen. Munksgaard. Carøe, Peter/Thomsen, Jens (1984): Internationale obligationer og syndikerede kreditter. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Christensen, John/Obel, Børge/Sørensen, Bjarne (1987): Investering i danske obligationer. Munksgaard. Christensen, Michael (1992): Obligationsinvestering teoretiske overvejelser og praktisk anvendelse. Jurist og Økonomforbundets Forlag. Christophersen, Jens (1993): Investering i værdipapirer. Børsens Bøger. Christophersen, Jens (1987): Sammensæt Deres investeringer rigtigt børskurser, værdipapirer, porteføljer. Børsens Forlag. EF Rådet: Rådets direktiv 93/22/EØF om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 10. maj 1993: 79/279/EØF 5. marts /390/EF 17. marts /121/EØF 15. februar /627/EF 12. december /592/EØF 13. november 1989 Engberg, Peter/Laursen, Mogens/Preskou, Kaj (1994): Investering i aktier, obligationer og andre værdipapirer. Borgens Forlag. 109

112 Erhvervsministeriet: Lov om værdipapirhandel lov nr af 20. december Rekvireret fra Værdipapircentralen. Finanstilsynet: Bekendtgørelse om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral. Bekendtgørelse nr. 925 af 17. oktober Finanstilsynet (1989): Rapport om futures og optioner. Fuchel, Kim/Sunke, Preben/Drejer, Jens/Hansen, Hanne Søgaard (1991): Håndbog i finansielle instrumenter funktion, regnskabsmæssig behandling og skattemæssige aspekter. FRS s Forlag. Gram, G.B. (1984): Værdipapircentralen.Gad. Hansen, Erik (1987): De nye finansielle instrumenter og deres anvendelse. Samfundslitteratur. Hagen, Niels/Møller, Lars (1997): Penge på spil. DR Multimedie. Hasager, Leif/Møller, Michael (1986): Omsætningsobligationer og effektive markeder. Institut for finansiering i København. Hypotekbanken (1997): Årsberetning 1996 ordliste. Center Tryk. Københavns Fondsbørs (1997): Fact Book, 1997 Fakta om Københavns Fondsbørs. Marts Pedersen, Frank (1996): Aktiebogen alt om aktier fortalt på godt dansk. Forlaget Systime. Provinsbankens kursuscenter (1982): Værdipapirer. Skanderborg. Rohde, Lars (1989): Artikelsamling i obligationsmarkedet og porteføljestyring. Institut for finansiering, Handelshøjskolen i København, samfundslitteratur. Skak, Morten (1991): Finansielle markeder. Systime. Skov, Henning/Glindtvad, Lars (1994): Børsens Aktiebog I investering i aktier fra A Z. Børsens Bøger. 110

113 Skov, Henning/Glindtvad, Lars (1994): Børsens Aktiebog II brug af finansielle aktieinstrumenter.børsens Bøger. Wendt, Peter (1994): Penge og kapitalmarked. Handelshøjskolens Forlag. Werlauff, Erik (1997): Børsret værdipapirhandel, jura og økonomi. Børsens Forlag. Økonomiministeriet (1990): Mulighederne for effektivisering af det danske obligationsmarked. September Litteratur til opbygning af det spanske korpus Adell, Ramón/Remedios García (1995): Conocer los mercados financieros los contratos de futuros y opciones financieras tomo 8 (el glosario). Ediciones Pirámide, Madrid. Alvarez, Alfonso/Argonez, González/Ramón, José (1995): Conocer los mercados financerios la aficiencia y el análisis técnico de los mercados financieros tomo 5. Ediciones Pirámide, Madrid. Alvarez, Alfonso/Argonez, González/Ramón, José (1995): Conocer los mercados financerios el mercado de divisas tomo 6 (el glosario). Ediciones Pirámide, Madrid. Banco Atlántico (1987): Lo que necesita saber para invertir en el mercado de capitales tomo I II.Hispagraphis, S.A., Madrid. Bolsa de Barcelona (1995): Datos básicos 95. Barcelona. Bolsa de Madrid (1995): Informe del Mercado Madrid. Bolsa de Valencia (1996): Qué es la Bolsa? Departamento de Promoción del Mecado, Valencia. Bolsa de Valencia (1997): Rincón del inversor. Valencia. Cachón Blanco, José (1995): Conocer los mercados financieros activos y mercados financieros de renta fija: el caso español tomo 3. Ediciones Pirámide, Madrid. Carmen de la Orden de la Cruz, María (1988): Conocer los mercados financieros activos y mercados financieros extranjeros tomo 3. Ediciones Pirámide, Madrid. 111

114 Consejo de las Comunidades Europeas (1993): Directiva 98/22/CEE del Consejo relativa a los servicios de inversión en el ámbito de los valores negociables. 10 de mayo de Duplat, Claude Annie (1989): Cómo funciona la bolsa. Parainfo, S.A. Madrid. Esteban, Ildefonso Grande (1985): Modelos de Valoración de Acciones y Métodos de Contratación. Bilbao. García, Dr. Oscar (1974): Dinámica del mercado de valores. Caracas, Venezuela. Ignacio de Garmendia y Miangolarra, J. (1982): Diccionario de la BOLSA. Ediciones Pirámide s.a. López Pascuala, Joaquín (1995): Conocer los mercados financieros fondos de inversión y la calificación de su riesgo tomo 4 (el glosario). Ediciones Pirámide s.a. Mascareñas Pérez, Juan et.al. (1995): Conocer los mercados financieros tomo I II. Ediciones Pirámide s.a. Mestre, Miguel Santemasas (1997): Comportamiento de los inversores individuales en valores mobiliarios. Madrid. Peiró, Amado (1990): Rentabilidad y eficiencia en el mercado de acciones español. Valencia. Peiró, Amado (1993): Movimientos estacionales en el mercado de acciones español. Valencia. Sánchez Fernández de Valderrama, José, L. (1992): Curso de la Bolsa I Instituto Español de Analistas Financieros. Editorial Ariel S.A. Barcelona. Sánchez Fernández de Valderrama, José, L. (1992): Curso de la Bolsa II Instituto Español de Analistas Financieros. Editorial Ariel S.A. Barcelona. Villalonga, G. Solé (1978): El mercado español de valores: análisis económico. Madrid. 112

115 Specialer Aargaard, Malene: (2004): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Andersen, Mette Bay (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Bruun, Trine (1999): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoteredeværdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Christensen, Tommy Back (1999): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Damberg, Dorte (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Gravesen, Tina (2003): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Hansen, Hanne (1998): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Haugaard, Rikke (2002): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. 113

116 Hesselby, Christina (1999): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Iversen, Anne Irene Harboe (2005): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Larsen, Birgitte Beck (1999): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Larsen, Helle Thulstrup (2004): Faglig indledning til dansk spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Pedersen, Lisa Lyngsøe (1998): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Petersen, Karen Juhl (2004): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Poulsen, Winnie Splidsboel (2004): Fagleksikografisk speciale: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. Toft, Pernille Louise (2003): Fagleksikografisk projekt: Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Handelshøjskolen i Århus. 114

117 Diverse Revisor Andreas Mailand KPMG, København tlf Revisor Martin Serup Poulsen KPMG, Århus tlf

118 116

119 Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ BILAG TIL FAGLEKSIKOGRAFISK SPECIALE Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer Handelshøjskolen i Århus Maj 2007

120 Bilagsliste: Bilag 1: Nordeas liste over primære valutakurser Bilag 2: liste fra Cinco Días over primære valutakurser Bilag 3: skematisk fremstilling af ekstern og intern fagsystematik Bilag 4: decimalklassificeret fagsystematik Bilag 5: Forord fra Juridisk ordbog spansk dansk Bilag 6: Forord fra Clausens Tekniske ordbøger dansk engelsk Bilag 7: Forord fra Teknisk ordbog Dansk Spansk Bilag 8: Forord fra dansk engelsk erhvervssprog Bilag 9: Munksgaards ordbøger Spansk dansk Bilag 10. Dansk Engelsk Økonomisk ordbog

121 Bilag 1 Valutakurser og rentesatser Primære valuta spot- og terminskurser mod DKK, EUR og USD ISO-kode Spotkurs Seneste Døgnets højeste Døgnets laveste Graf Termins-kurser 1 ændring spot spot md. EUR/DKK 745, , , ,1917 USD/DKK 545, , , ,1025 GBP/DKK 1090, , , ,2465 SEK/DKK 81, , , ,6075 NOK/DKK 91, , , ,5490 JPY/DKK 4,5673 4,5928 4,5612 4,5818 CHF/DKK 452, , , ,4480 CAD/DKK 488, , , ,6734 HKD/DKK 69, , , ,7615 NZD/DKK 405, , , ,7399 SGD/DKK 359, , , ,2078 PLN/DKK 197, , , ,7072 AUD/DKK 452, , , ,0506 CZK/DKK 26, , , ,4937 THB/DKK 16, , , ,5297 ZAR/DKK 77, , , ,2204 MXN/DKK 49, , , ,8229 SKK/DKK 22, , , ,1432 LTL/DKK 215, , , ,6628 LVL/DKK 1067, , , ,8597 ISK/DKK 8,5027 8,5180 8,4724 8,4261 Opdateret :31:20. Priserne er forsinket 10 min.

122 Bilag 2

123 Bilag 3 skematisk fremstilling af ekstern og intern fagsystematik

124

125

126

127

128

129 Bilag 4 Decimalklassificeret fagsystematik

130

131

132 Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ BILAG TIL FAGLEKSIKOGRAFISK SPECIALE Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer Handelshøjskolen i Århus Maj 2007

133 Bilagsliste: Bilag 1: Nordeas liste over primære valutakurser Bilag 2: liste fra Cinco Días over primære valutakurser Bilag 3: skematisk fremstilling af ekstern og intern fagsystematik Bilag 4: decimalklassificeret fagsystematik Bilag 5: Forord fra Juridisk ordbog spansk dansk Bilag 6: Forord fra Clausens Tekniske ordbøger dansk engelsk Bilag 7: Forord fra Teknisk ordbog Dansk Spansk Bilag 8: Forord fra dansk engelsk erhvervssprog Bilag 9: Munksgaards ordbøger Spansk dansk Bilag 10. Dansk Engelsk Økonomisk ordbog

134 Bilag 1 Valutakurser og rentesatser Primære valuta spot- og terminskurser mod DKK, EUR og USD ISO-kode Spotkurs Seneste Døgnets højeste Døgnets laveste Graf Termins-kurser 1 ændring spot spot md. EUR/DKK 745, , , ,1917 USD/DKK 545, , , ,1025 GBP/DKK 1090, , , ,2465 SEK/DKK 81, , , ,6075 NOK/DKK 91, , , ,5490 JPY/DKK 4,5673 4,5928 4,5612 4,5818 CHF/DKK 452, , , ,4480 CAD/DKK 488, , , ,6734 HKD/DKK 69, , , ,7615 NZD/DKK 405, , , ,7399 SGD/DKK 359, , , ,2078 PLN/DKK 197, , , ,7072 AUD/DKK 452, , , ,0506 CZK/DKK 26, , , ,4937 THB/DKK 16, , , ,5297 ZAR/DKK 77, , , ,2204 MXN/DKK 49, , , ,8229 SKK/DKK 22, , , ,1432 LTL/DKK 215, , , ,6628 LVL/DKK 1067, , , ,8597 ISK/DKK 8,5027 8,5180 8,4724 8,4261 Opdateret :31:20. Priserne er forsinket 10 min.

135 Bilag 2