3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE GENNEMGANG OG DISKUSSION AF ORDBOGSKONCEPTET Ordbogens ydre rammer Ordbogstype Brugergruppe Ordbogsfunktion Ekstern og intern fagsystematik Maksimerende og minimerende fagordbøger Midimerende fagordbog Ordbogens byggedele Forord Brugervejledning Rammestruktur Symbol- og forkortelsesliste Fagligt supplement Lemmaselektionskriterier Ordklasse Hyppighed Selektion og lemmatisering af forkortelser og fuldform Selektion og lemmatisering af flerordstermer og kollokationer Flerordstermer Kollokationer Makrostruktur Mikrostruktur Lemma Dansk grammatik Ækvivalent Delvis ækvivalens Nulækvivalens Fuldsynonymer Spansk grammatik Faglig forklaring Kollokationer Synonymer Antonymer Henvisninger Henvisningsstruktur Fordelingsstruktur Artiklens layout Prøveartikler Den praktiske udarbejdelse af ordlisten Ordbogens empiriske basis Praktisk lemmaselektion Faglige forklaringer og kollokationer Ækvivalenter Sammenfatning

2 3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering Introduktion til begrebet ækvivalens Ækvivalensgrader Fuld ækvivalens Delvis ækvivalens Nulækvivalens Ækvivalenttyper Oversættelsesækvivalenter Forklaringsækvivalenter Funktionelle ækvivalenter Traditionel oversættelsesteori Oversættelsesstrategier Global oversættelsesstrategi Lokal oversættelsesstrategi Direkte og indirekte oversættelsesstrategier Kriterier for konstruktionen af ækvivalenter ved kulturbundne lemmata Sammenfatning ORDBOGSDEL: HANDEL MED BØRSNOTEREDE VÆRDIPAPIRER Symbol- og forkortelsesliste Ordliste: realkreditobligationslån råvareindeks Skematisk fremstilling af ekstern henholdsvis intern fagsystematik Decimalklassificeret fagsystematik KONKLUSION RESUMEN KORREKTIONSBILAG LITTERATURLISTE

3 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE For nærværende speciale er der tale om et fagleksikografisk projekt om handel med børsnoterede værdipapirer. Projektet, som udelukkende er udarbejdet af cand.ling.merc.- specialestuderende, har været undervejs siden 1997, og jeg og mine to medstuderende 1 udgør 4. generation på projektet. Vi behandler bogstaverne d (fra dag til dag-rente til og med dækningsposition), r (fra rammeaftale til og med råvareindeks), s (fra S&P til og med søjlediagram) og u (fra udbetaling til og med usystematisk risiko). Formålet med specialet er at udarbejde en dansk-spansk fagsproglig ordbog, der dækker terminologien i forbindelse med emnet handel med børsnoterede værdipapirer. I forbindelse med udarbejdelsen af en fagsproglig ordbog er det vigtigt at sammensætte et brugervenligt koncept, hvilket vi også mener, er lykkedes for 1. generation (benævnes fremover konceptgruppen). Vores gennemgang af konceptet har til tider givet anledning til en del diskussion omkring uoverensstemmelser i konceptet, og dermed også forslag til ændringer. Som udgangspunkt har vi holdt os til de af konceptgruppen fastlagte kriterier, men er undervejs kommet med konstruktive forslag til, hvor og hvordan vi mener, man kunne forbedre ordbogen. Vores forslag til ændringer er primært baseret på opslag i den hidtil eksisterende ordliste, dvs. på opslag, i forbindelse med hvilke, vi har savnet yderligere, eller anden information, end den der allerede fandtes. Desuden baseres vores diskussion på de tiltag, som henholdsvis 2. og 3. generation har tilført projektet, og sidst men ikke mindst vil vi tilføje vores egne anskuelser. Selv om man ville opnå den mest homogene ordbog, hvis alle bidragsydere til ordbogsprojektet havde overholdt de fastlagte kriterier, har vi dog til tider tilladt os at bryde med retningslinierne. Grunden hertil er, at vi anser det for mest logisk og korrekt at vedligeholde de forbedringer, som henholdsvis 2. og 3. generation har tilført ordbogsprojektet, i det omfang vi har været enige i disse forbedringer. Det betyder umiddelbart, at det endelige resultat bliver en mindre homogen ordbog end først antaget, men 1 Karen Juhl Petersen og Winnie Splidsboel Poulsen. 2

4 det betyder til gengæld også, at en evt. fremtidig specialegruppe som vil behandle de resterende bogstaver, vil være holdt ajour med alle forbedringerne. Nærværende speciale består i hovedtræk af tre områder, der behandler såvel teoretiske som praktiske områder og er inddelt på følgende måde: 1. Beskrivelse og diskussion af konceptet samt arbejdsgangen ved den praktiske udarbejdelse af ordlisten. 2. Teoretisk behandling af det fagleksikografisk emne konstruktionen af ækvivalenter ved kulturbundne lemmata. 3. Ordbogsdelen. Første hovedområde er teoretisk og baseres på såvel en gennemgang som en diskussion af det foreliggende koncept, samt en beskrivelse af arbejdsgangen i forbindelse med udarbejdelsen af ordlisten. Andet hovedområde er ligeledes teoretisk og udgør behandlingen af det fagleksikografiske emne konstruktionen af ækvivalenter ved kulturbundne lemmata. Tredje og sidste hovedområde udgør det praktiske ordlistebidrag, som for mit vedkommende omhandler lemmataene fra og med realkreditobligationslån til og med råvareindeks. Baggrunden for min deltagelse i projektet er først og fremmest min store interesse for fremmedsprog. Jeg synes, det er en sand fornøjelse at kunne kommunikere med folk fra andre lande og kulturer, og så oven i købet ofte på deres sprog. Desuden synes jeg, at en ordbog er et fantastisk stykke værktøj, og i forbindelse med nærværende projekt håber jeg, at kunne være med til at bidrage til udarbejdelsen af et godt og funktionelt oversættelsesredskab. På trods af IT udviklingen og elektroniske ordbøger, mener jeg, at oversættere og andre sprogfolk stadig kan have stor gavn af et opslagsværk i form af en ordbog i papirudgave. Desuden mener jeg også, at der jævnligt bør ske en opdatering af oversættelsesværker, da der pga. en konstant udvikling af sproget og en tilførsel af nye ord, såvel almene som fagsproglige, vil være et tilsvarende øget behov for nye reviderede opslagsværker. 3

5 2 GENNEMGANG OG DISKUSSION AF ORDBOGSKONCEPTET 2.1 Ordbogens ydre rammer En ordbogs ydre rammer refererer bl.a. til ordbogens type, brugergruppe, funktion og emne, hvorfor det er vigtigt i konciperingsfasen at tage hensyn til disse for at kunne danne sig et godt grundlag for udarbejdelsen af selve ordbogen Ordbogstype For nærværende ordbog er der tale om en bilingval, økonomisk dansk-spansk fagsproglig ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Ordbogen omhandler et delvist kulturbundet emne, hvilket vil sige, at man pga. historisk og kulturel indflydelse kan støde på væsentlige betydningsforskelle mellem dansk og spansk fagsprog. I forbindelse med det specifikke emne findes der visse forskelle mellem Danmark og Spanien, men dog også en del ligheder takket være den stigende harmonisering EU-landene imellem. I de tilfælde, hvor en ordbogsartikel omfatter en væsentlig forskel fra dansk til spansk, f.eks. i forbindelse med kulturbundne termer, vil ordbogsartiklen indeholde en uddybende faglig forklaring til det danske lemma, men samtidig også en redegørelse for forskellen i henhold til spanske forhold. I den forbindelse, og i overensstemmelse med et forslag fra 3. generation, mener vi, det ville være en god idé, at man foruden det faglige supplement lavede et separat komparativt afsnit, der udelukkende skulle behandle de overordnede forskelle mellem børsnoteringer i Danmark og Spanien. En fremstilling af begge landes forhold ville være en stor hjælp for ordbogsbrugeren, og ville desuden spare tid samt være en fordel da ordbogsbrugeren således ikke skulle konsultere andre værker for at finde frem til forskellene. I den sammenhæng skal det understreges at en specialestuderende, der i foråret 2004 tiltrådte det aktuelle ordbogsprojekt netop har færdiggjort et komparativt afsnit, hvori hun har behandlet både danske og spanske forhold. 2 Bergenholtz, Henning et. al., Manual i fagleksikografi, Systime 1994, p. 16 ff. 4

6 2.3 Brugergruppe I forbindelse med udarbejdelsen af en ordbog er det først og fremmest vigtigt at karakterisere brugerprofilen, dvs. den tiltænkte brugergruppe. Der skal desuden tages hensyn til ordbogens funktion, herunder primært dens formål. Endelig bør man i forbindelse med brugerprofilen også tage hensyn til den tiltænkte brugergruppes faglige og fremmedsproglige kvalifikationer, så man kan vurdere hvilke informationer, der skal medtages for at gøre ordbogen så brugervenlig som muligt. Den kommende ordbog henvender sig primært til brugere, der har dansk som modersmål, men som samtidig behersker et fremmedsprog, i dette tilfælde spansk. Konceptgruppen har lavet en opdeling af den tiltænkte brugergruppe, og tegner således en profil af både en primær og en mulig sekundær brugergruppe. Den primære brugergruppe omfatter: spanskstuderende og undervisere på handelshøjskoler. professionelle oversættere. sprogmedarbejdere i den finansielle sektor. Den mulige sekundære brugergruppe omfatter: fagmænd med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt. fagmænd med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt. I henhold til Manual i fagleksikografi (jeg benævner den ofte blot Manualen) kan en brugergruppe opdeles i fire hovedtyper, jf. følgende figur: 5

7 Faglighed 3. stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt 4. stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt 1. lille faglig og lille fremmedsproglig indsigt 2. lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt Fremmedsproglig indsigt Kilde: Bergenholtz, Henning et. al., Manual i fagleksikografi, p. 18. Vi er umiddelbart ikke helt enige i konceptgruppens bud på en primær henholdsvis en sekundær brugergruppe, da vi mener, springet mellem disse er meget stort. I princippet er vi kritiske over for en sekundær brugergruppe og mener, at en sådan helt kunne udelades da ordbogen kun i meget begrænset omfang behandler sproglige oplysninger, og derfor ikke tilgodeser en fagmands behov. Ydermere har brugerne i den tiltænkte sekundære brugergruppe et væsentligt mindre behov for fyldig information i forhold til brugerne i den primære gruppe. Vores begrundelse for helt at udelade en sekundær brugergruppe er bl.a., at under den mulige sekundære brugergruppe (kasse 3 i figuren), hvor en fagmand med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt måtte have brug for at oversætte en tekst, ville han højest sandsynlig konsultere en professionel oversætter. Det antages, at fagmanden har helt styr på det faglige indhold, men dog vil han alligevel ikke være i stand til at producere en perfekt og forståelig tekst på et fremmedsprog (her spansk) pga. sin manglende fremmedsproglige indsigt. Det samme gælder i forbindelse med kasse 4 i figuren, en fagmand med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt, som vi mener, man sjældent støder på. Det er nok mere tænkeligt, at denne brugergruppe eksisterer i teorien end i praksis. Dog kunne det tænkes, at f.eks. en 6

8 person med uddannelse inden for IT-området, har erhvervet sig en stor fremmedsproglig indsigt i det engelske sprog i og med, at langt størstedelen af alt det materiale, der behandler IT-området er på engelsk. Et konkret bud i forbindelse med det spanske sprog kunne muligvis være en spanskunderviser med speciale inden for et bestemt fagområde, som eksempelvis økonomisk fagsprog. Skal man nødvendigvis tale om både en primær og en sekundær brugergruppe, mener vi, ud fra ovenstående diskussion, og i øvrigt i overensstemmelse med 3. generations definitioner af brugergrupperne 3, at en opdeling snarere burde se således ud: Den primære brugergruppe: studerende, der er ved at opbygge viden inden for det aktuelle fagsprog. Den sekundære brugergruppe: undervisere med speciale inden for et givent fagområde. professionelle oversættere. sprogmedarbejdere i den finansielle sektor. Vi er helt enige i 3. generations forslag til den ovenfornævnte opdeling af en ny brugerprofil for nærværende ordbog, da brugergrupperne i henhold til denne opdeling er blevet mere jævnbyrdige og kun umiddelbart adskilles af deres respektive faglige kunnen. Det skal dog understreges, at der blot er tale om et forslag. 2.4 Ordbogsfunktion I forbindelse med en ordbogs kommunikative funktion, dvs. hvad skal ordbogen kommunikere ud og i hvilke situationer man regner med, den vil blive anvendt, skal man have brugergruppen og dennes forudsætninger med hensyn til modersmål og fremmedsproglig 3 Toft, Pernille Louise, Fagleksikografisk speciale, HHÅ juli 1998, p

9 kompetence for øje. Igen med udgangspunkt i Manual i fagleksikografi, kan man således skelne mellem seks forskellige sproglige funktioner Produktion på modersmål 2. Reception fra modersmål 3. Produktion på fremmedsprog 4. Reception fra fremmedsprog 5. Oversættelse til fremmedsprog 6. Oversættelse fra fremmedsprog Konceptgruppen nævner i forbindelse med nærværende ordbog én primær ordbogsfunktion, to sekundære funktioner, af nogle også benævnt henholdsvis en mulig sekundær og en mulig tertiær funktion. Den primære ordbogsfunktion: Oversættelse til fremmedsprog (funktion 5). Den mulige sekundære ordbogsfunktion: Produktion på fremmedsprog (funktion 3). Den anden mulige sekundære eller den mulige tertiære ordbogsfunktion: Produktion på modersmål (funktion 1). Reception fra modersmål (funktion 2). I forbindelse med de seks forskellige sproglige funktioner er vi helt klart enige i brugen af funktionerne oversættelse til fremmedsprog og produktion på fremmedsprog. Med hensyn til funktionen produktion på modersmål mener vi dog, at denne slet ikke burde medtages, da den i princippet henvender sig til folk, der ikke nødvendigvis beskæftiger sig med spansk, eller i hvert fald kun har et meget begrænset kendskab til sproget. Opstår der behov for at producere en tekst på sit modersmål, vil man formentlig blot konsultere en monolingval ordbog. 4 Op.cit. Bergenholtz, Henning et. al., p.21. 8

10 Funktionen reception fra modersmål kan betragtes som en slags hjælpefunktion og forberedelse til oversættelse, forudsat at man selvfølgelig forstår den danske tekst, der skal oversættes. Reception fra modersmål bør ikke ses som en selvstændig funktion, men som et supplement til det primære formål nemlig oversættelse til fremmedsprog. I forbindelse med en ordbogsfunktion bør man være opmærksom på ikke konsekvent at stille den primære brugergruppe overfor den primære ordbogsfunktion, og ligeså mht. til den sekundære brugergruppe overfor den sekundære ordbogsfunktion. Generelt kan man ikke sige, at brugergruppe og ordbogsfunktion er ligefrem proportionale, men man bør derimod være opmærksom på, at de kan overlappe hinanden. Dvs. at i det omfang man f.eks. lister en underviser i den sekundære brugergruppe, må man regne med, at han/hun både vil kunne anvende ordbogen i forbindelse med oversættelse til fremmedsproget samt til produktion på fremmedsproget. Man kan således konkludere, at den primære ordbogsfunktion både kan kombineres med den primære og den sekundære brugergruppe. 2.5 Ekstern og intern fagsystematik Konceptgruppen har i forbindelse med fastlæggelsen af konceptet udarbejdet de såkaldte fagsystematikker, der har hjulpet til en afgrænsning af det overordnede emne og til at skabe overblik. Fagsystematikkerne er inddelt i henholdsvis en ekstern og en intern. Den eksterne fagsystematik - har til formål at afgrænse emnet. I forbindelse med den eksterne fagsystematik har konceptgruppen taget udgangspunkt i begrebet investering, som et overordnet begreb. Herefter har de så lavet en underopdeling i realaktiver og finansielle aktiver, hvoraf de finansielle aktiver igen er opdelt i henholdsvis børsnoterede og ikke-børsnoterede. Den eksterne fagsystematik omfatter for nærværende projekt således følgende tre områder: 1. Aktier 2. Obligationer 3. Derivater 9

11 Den interne fagsystematik - har til formål at skabe overblik over fagområdet. Den interne fagsystematik har foruden en nærmere præcision af de områder, der ønskes dækket i ordbogen, også hjulpet til en afgrænsning af litteratursøgningen. Med den interne fagsystematiks funktion for øje, har konceptgruppen valgt at fokusere på typer og markeder i forbindelse med aktier og obligationer, og udelukkende på typer i forbindelse med derivater. Den interne fagsystematik omhandler derfor følgende fem punkter: 1. Aktietyper 2. Obligationstyper 3. Aktiemarkedet 4. Obligationsmarkedet 5. Derivattyper Den interne fagsystematik behandles både i en decimalklassificeret udgave og en skematisk opstillet udgave, men indeholder i princippet de samme informationer. 2.6 Maksimerende og minimerende fagordbøger Inden for fagleksikografien skelner man mellem to typer fagordbøger, nemlig en maksimerende, hvor man medtager alle relevante termer inden for et bestemt område og opnår fuld terminologisk dækning, og en minimerende, der behandler en begrænset del af området, og således kun medtager de væsentligste ord. Konceptgruppen har i henhold til de udarbejdede fagsystematikker besluttet, at nærværende ordbog skal være maksimerende med hensyn til de interne fagsystematikker, dog med undtagelse af derivater, hvor kun typer behandles. Derivattyper behandles ud fra princippet om en minimerende ordliste, med den begrundelse at kun få aktier er velegnede til futures- og optionshandel pga. det danske aktiemarkeds relative beskedne størrelse 5. I og med at lemmaselektionen er baseret på de af konceptgruppen udarbejdede fagsystematikker, er det som udgangspunkt også fagsystematikkerne man bør forholde sig til. Taget i betragtning at 5 Andersen, Mette Bay, Fagleksikografisk projekt, HHÅ 1998, p

12 nærværende ordbogsprojekt har været under udarbejdelse over en årrække, må man formode at der løbende er sket ændringer og eventuelle tiltag på markedet. Det kan samtidige også betyde, at der i forbindelse med derivater er sket ændringer, som resulterer i et øget behov for en udvidelse af terminologien på området. Både 2. og 3. generation påpeger dog også, at derivater nok burde være behandlet maksimerende, såvel som det er tilfældet med aktier og obligationer. Vi er ganske enige med 2. og 3. generation, men har dog valgt at overholde den minimerende dækningsgrad pga., at de foreliggende fagsystematikker er minimerende i henhold til derivatområdet Midimerende fagordbog 2. generation indfører i deres gennemgang af konceptet begrebet midimerende dækningsgrad. En midimerende dækningsgrad dækker umiddelbart en mellemting mellem maksimerende og minimerende, men 2.generation har tilsyneladende ikke opstillet nogen kriterier for hvorfor og hvordan de har behandlet midimerende. Vi forholder os kritiske overfor en midimerende behandling, da vi mener, at skellet mellem henholdsvis maksimerende/midimerende og midimerende/minimerende ikke er tilstrækkeligt defineret, og at en leksikograf med begrænset kendskab til det konkrete fagområde ikke vil være kompetent til at afgøre dette skel. Jeg vil forsøge at give et eksempel: forestiller man sig at en minimerende dækningsgrad består af f.eks. to niveauer, altså et overbegreb og derefter ét subniveau, og forestiller man sig samtidig at den maksimerende dækningsgrad behandler f.eks. overbegrebet og dernæst ti subniveauer, hvordan skal leksikografen så vide sig tilstrækkelig kompetent til f.eks. at kunne afgøre at en midimerende dækningsgrad går til og med niveau 5 og ikke niveau 6? Desuden vil en midimerende behandling resultere i en mere uklar og inkonsekvent lemmaselektion. 2.7 Ordbogens byggedele En ordbog består af en række forskellige komponenter, der tilsammen udgør selve ordbogen. Det kan f.eks. være forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, appendiks osv., hvoraf nogle er obligatoriske og andre ikke. Det afhænger alt sammen af hvilken type ordbog, der er tale om. 11

13 2.7.1 Forord I henhold til Manual i fagleksikografi er forordet en central og obligatorisk byggedel, og indeholder som regel oplysninger om bl.a. funktion, fagområde og målgruppe 6. Visse væsentlige oplysninger, som f.eks. ordbogens opbygning og indhold må ikke, som det lyder i henhold til Manualen, gemmes væk i et forord 7. Derimod bør opbygning og indhold figurere så iøjnefaldende som overhovedet muligt, hvilket bedst sker i en brugervejledning (jf. afsnit 2.7.2). Konceptgruppen har tilsyneladende ikke taget stilling til problematikken omkring forordet, men vi mener dog helt sikkert, at et sådant bør medtages i den endelige ordbog Brugervejledning En brugervejledning er en introduktion til en ordbogs funktion og har til formål at beskrive, hvorledes ordbogen skal bruges, dvs. indføre brugeren i bl.a. ordbogens opbygning og indhold. Af brugervejledningen bør det ligeledes fremgå, hvordan f.eks. det faglige supplement er opbygget, hvad det indeholder, og hvad det kan bruges til. Desuden har brugervejledningen til formål at beskrive, hvordan man kan og bør bruge ordbogen for at få mest mulig gavn af denne, og på samme tid angiver den således også indirekte, hvordan man undgår fejlopslag. Det fremgår ikke direkte af Manualen, om brugervejledningen er fakultativ eller obligatorisk, men vi mener helt klart, at den for nærværende ordbogsprojekt bør være obligatorisk, da den vil indeholde oplysninger om opbygning og indhold. 2.8 Rammestruktur En ordbogs rammestruktur betegner, hvorledes byggedelene er struktureret i forhold til hinanden, dvs. i hvilken rækkefølge optræder f.eks. omteksten og selve ordlisten 8. Som udgangspunkt har konceptgruppen ikke fastlagt nogen endelig rammestruktur, da de ikke har 6 Bergenholtz, Henning et. al., Manual i fagleksikografi, Systime 1994, p. 173 ff. 7 Ibid., p Ibid., p. 230 ff. 12

14 haft mulighed for at færdiggøre projektet. Dog kan man sige, at de områder konceptgruppen har kunnet behandle, er struktureret i henhold til deres bud på en foreløbig rammestruktur. Vores bud på en rammestruktur ser således ud: 1. Indholdsfortegnelse 2. Forord 3. Brugervejledning 4. Skematisk opstillet fagsystematik 5. Symbol- og forkortelsesliste 6. Ordliste 7. Decimalklassificeret fagsystematik 8. Fagligt supplement Den decimalklassificerede fagsystematik er en slags indledning til det faglige supplement, og indeholder groft sagt de samme informationer, som optræder i den skematisk opstillede fagsystematik. Dog er den decimalklassificerede en anelse mere detaljeret. Når man har gennemgået den skematisk opstillede fagsystematik, har man en hierarkisk oversigt over fagområdet. Opstår der undervejs i forbindelse med ordbogsopslagene et behov for en mere detaljeret oversigt eller yderligere information udover den information, der er listet i den faglige forklaring under hvert enkelt ordbogsartikel, kan man ty til den decimalklassificerede fagsystematik eller slå op i det faglige supplement Symbol- og forkortelsesliste Symbol- og forkortelseslisten er en obligatorisk del i forbindelse med rammestrukturen 9, og fungerer som en oversigt over de leksikografiske tegn og forkortelser, der anvendes i ordbogen. Generelt mener vi, at de af konceptgruppen udvalgte symboler er ganske hensigtsmæssige og brugervenlige. Vores eneste umiddelbare kommentarer til konceptgruppens valg af symboler er i forbindelse med brugen af semikolon (;) og fed prik ( ). 9 Ibid., p

15 Vi studsede især over valget af semikolon mellem opremsninger af f.eks. ækvivalenter, da semikolon oftest bruges mellem helsætninger, der hører tæt sammen og mellem underafsnit 10. Dog bør det understreges, at den netop nævnte brug af semikolon ikke specifikt er henvendt til fagordbøger, og at der for nærværende ordbog heller ikke figurerer helsætninger i de enkelte ordbogsartikler. Vi diskuterede tværtimod om ikke et komma (,) eller en skråstreg (/) ville være et hensigtsmæssigt alternativ, da komma kan indikere en adskillelse af opremsninger 11 og en skråstreg kan anvendes mellem alternativer 12. Som eksempel på brugen af komma og skråstreg som indikatorer for opremsninger, kan nævnes følgende eksempler: aksel árbol, eje 13 incumplimiento ikke-opfyldelse / endelig undladelse / endelig udeblivelse 14 Brugen af semikolon indikerer en større adskillende funktion end f.eks. brugen af et almindeligt komma, hvorfor vi også mener, at konceptgruppens brug af semikolon fremtræder en anelse ulogisk. Ikke desto mindre har vi valgt at følge trop, og anvender i vores praktiske udarbejdelse af ordlistebidragene semikolon, som adskillende markør i forbindelse med opremsning af ækvivalenter, ækvivalerende kollokationer samt ved angivelsen af flere synonymer og/eller antonymer. Mht. brugen af en fed prik vælger vi rent praktisk at gentage prikken, hver gang vi angiver en ny dansk kollokation i kollokationsfeltet, hvor konceptgruppen i stedet anvender semikolon som adskillende markør mellem kollokationerne Fagligt supplement Det faglige supplement er udarbejdet i henhold til den decimalklassificerede fagsystematik. Konceptgruppen kalder umiddelbart det faglige supplement en indledning eller en introduktion, men vi mener, at det faglige supplement generelt bør benævnes supplement præcist som 2. generation omdøbte det, da de gennemgik konceptet. Det faglige supplement indeholder information om ordbogens behandlede fagområde, og er derfor ekstra oplysninger 10 Haastrup, Celine et. al, Politikens bog om tegn og tegnsætning, Politikens Forlag 2001, pp Ibid., p. 74 ff. 12 Ibid., p. 155 ff. 13 Jochumsen, Svend, Teknisk ordbog dansk-spansk, Gyldendal 1983, p Henriksen, Torben, Juridisk ordbog spansk-dansk, Gads Forlag 1991, p

16 til ordbogens bruger, og fungerer som et supplerende opslagsværk snarere end en indledning eller introduktion. Det faglige supplement er ikke nødvendigvis en del, der skal læses for at forstå ordbogen, hvorfor vi mener, at det i den praktiske udarbejdelse af ordbogen, vil være mest naturligt at placere det efter selve ordlisten. I det øjeblik det faglige supplement benævnes faglig indledning eller faglig introduktion, kan det let skabe forvirring i og med, at der forrest i ordbogen findes et forord, som også er en slags indledning. Brugeren kan frit anvende supplementet, og såfremt det placeres efter ordlisten, er brugeren ikke nødsaget til at læse supplementet igennem før han/hun begynder sine opslag i ordlisten. Meningen med det faglige supplement er primært, at give en introduktion til emnet handel med børsnoterede værdipapirer frem for en direkte indføring i faget. I henhold til konceptgruppen vil man i det faglige supplement kunne se ord, der optræder i kursiv. Brugen af kursiv i forbindelse med disse ord indikerer, at ordene er at betragte som nøgletermer. Det være sig eksempelvis: aktiekapitalforhøjelse I forbindelse med aktiekapitalforhøjelse er der i sidste felt under ordbogsartiklen en henvisning til afsnit i det faglige supplement, hvilket indikerer, at aktiekapitalforhøjelse er en nøgleterm, der forklares nærmere i det faglige supplement. Det er dog ikke tilfældet, for aktiekapitalforhøjelse er slet ikke nævnt i afsnit Det er derimod et synonym til aktiekapitalforhøjelse nemlig; kapitaludvidelse. Kapitaludvidelse burde således stå i kursiv i det faglige supplement og desuden have en henvisning fra ordbogsartiklen til supplementet. Det er ikke tilfældet. Vi antager dog umiddelbart, at de forkerte henvisninger og den manglende kursivering i forbindelse med aktiekapitalforhøjelse og kapitaludvidelse kan skyldes en fejl fra den enkelte studerende, som har behandlet disse to lemmata. Konceptgruppen nævner desuden, at det må være op til den enkelte specialestuderende at vurdere, om en term skal betragtes som en nøgleterm. Det er vi nu ikke enige i, da vi mener, at afgørelsen af om en term er en nøgleterm eller ej, må bero på en subjektiv vurdering, og vil 15

17 dermed stride mod, at ordbogen skal være så homogen som overhovedet muligt. Vi mener, at konceptgruppen burde have været konsekvent og opstillet nogle fælles kriterier for, hvordan de har udvalgt og bestemt at nogle termer, frem for andre, er nøgletermer. Samtidig burde de også have slået fast, at benævnelsen nøgleterm er en indikation for, at samme term vil være at finde i ordlisten dvs. lemmatiseret. Vi mener, at alle lemmatiserede termer fra ordlisten burde figurere i kursiv i det omfang, de nævnes i det faglige supplement. Dvs. lemmaet skal naturligvis ikke figurere hver gang det optræder et sted i det faglige supplement, men blot i det specifikke afsnit, hvor det forklares nærmere i en faglig kontekst. For at undgå henvisningsfejl som f.eks. i forbindelse med kapitaludvidelse, synes vi, det ville have været mest hensigtsmæssigt, om det faglige supplement blev udarbejdet som noget af det allersidste i forbindelse med nærværende ordbogsprojekt. Man ville således have et væsentligt bedre overblik over den komplette ordliste, og dermed formentlig også undgå henvisningsfejl. 2.9 Lemmaselektionskriterier I forbindelse med udarbejdelsen af en fagordbog er det vigtigt at have nogle overordnede, fastlagte kriterier for, hvorledes man udvælger termer, også kaldet lemmata. Konceptgruppens lemmaselektion bygger på følgende tre kriterier: 1. Rene fagtermer. 2. Fællesord med fagterminologisk relevans. 3. Engelske og amerikanske termer. Rene fagtermer skal for nærværende ordbog forstås som fagsproglige termer, der optræder i forbindelse med ordbogens overordnede emne. Et eksempel på en ren fagterm er emission. Fællesord med fagterminologisk relevans refererer til almensproglige ord, der optræder i fagsproglige tekster. Eksempelvis besidde og binde. Og engelske og amerikanske termer dækker over fagtermer, der er relevante i henhold til dansk regi. Dvs. engelske og 16

18 amerikanske fagtermer, som ikke oversættes, men bibeholdes i en dansk kontekst. Det være sig f.eks. benchmark, eurobond og daytrader. I forbindelse med engelske og amerikanske termer er det væsentligt at være opmærksom på, at man på dansk mange gange accepterer det fremmedsproglige lemma, og integrerer det i dansk terminologi, mens man på spansk i langt højere grad søger at finde en oversættelse dvs. en ækvivalent. Man skal dog også huske på, at der inden for det aktuelle fagområde hele tiden kommer nye udtryk til, og at man i nogen grad, muligvis pga. den stigende brug af internettet og en tilpasning af en slags fællessprog inden for den konkrete fagterminologi vil kunne opleve, at den engelske eller amerikanske term går igen selv i det spanske sprog. Ydermere kan det forekomme, at en engelsk eller amerikansk term kan optræde i sin oprindelige form i en spansk kontekst, selv om der findes en spansk ækvivalent til den. Et par eksempler herpå er: afkastningsgrad = return on assets egenkapitalens forrentning = return on equity Return on assets og return on equity findes også oversat til spansk, endog i flere versioner, og kan oversættes med bl.a. rentabilidad de la inversión total 15 eller retorno sobre la inversión 16, som ækvivalenter for return on assets, og rendimiento de la inversión en acciones comunes 17 eller retorno sobre capital 18, som ækvivalenter for retur on equity. Lemmaselektionskriterierne er fastlagt med udgangspunkt i ordbogens brugerprofil, funktion og de fastlagte fagsystematikker, og bør nøje overholdes af alle, der bidrager til ordbogen, for at denne bliver så homogen som overhovedet muligt. For nærværende ordbogsprojekt er lemmaselektionen sket på baggrund af den samling tekster, som konceptgruppen har scannet ind i to tekstkorpora, henholdsvis et dansk og et spansk. Ud fra disse tekstkorpora har konceptgruppen genereret en overordnet ordliste 19, fra hvilken vi behandler bogstaverne d, r, s 15 Laursen, Anne Lise et. al., Dansk-spansk erhvervsordbog, Systime 1999, p Kaplan, Steven M., English Spanish Business Dictionary, Wiley s 1996, p Overordnet ordliste refererer her til en alfabetisk ordliste (a-å), som dog er blevet opdateret og udvidet med flere nye termer, hver gang en ny specialegruppe er tiltrådt ordbogsprojektet. 17

19 og u. Konceptgruppen har selekteret lemmata fra den overordnede ordliste af flere omgange, og satte sig først sammen efter to individuelle sorteringsrunder for at diskutere hver enkelts umiddelbare bidrag til ordlisten. Som udgangspunkt har vi fulgt de af konceptgruppen fastlagte kriterier, men i stedet for individuelle sorteringsrunder har vi i fællesskab gennemgået og sorteret ordlisten over flere omgange, og hver gang behandlet lemmataene ét for ét. Da vi begyndte første selektionsrunde i henhold til de nævnte bogstaver d, r, s og u, havde vi en liste på godt ord! I første omgang frasorterede vi bl.a. tal, personnavne, stednavne, diverse scanningsfejl, meget almene termer og termer, som vi umiddelbart vidste ikke hørte til emnet handel med børsnoterede værdipapirer. Første grovsortering foretog vi stort set udelukkende i henhold til det danske tekstkorpus. I anden sorteringsrunde forholdte vi os stadig meget nøje til det danske korpus, men brugte samtidig også bøger med relevans for det aktuelle fagområde, hjemmesider på internettet osv. Vi frasorterede igen en del termer, og i de tilfælde hvor vi ikke forstod en terms betydning ud fra konteksten i korpus, eller ikke forstod en decideret forklaring til en term, eller på anden måde tvivlede på en terms egentlige betydning, valgte vi at medtage den. Trods vores fremgangsmåde i forbindelse med lemmaselektionen og trods det faktum, at vi kun foretog grovsortering af to omgange, mener vi at have formået at selektere lemmataene særdeles tilfredsstillende. Tredje gennemgang af ordlisten var en slags finsortering, men indebar dog også en delvis forøgelse af antallet af termer. Begrundelsen for at tilføje nye termer var, at efterhånden som vi fik arbejdet os igennem de mange tekster i det danske korpus samt læst de i henhold til emnet relevante bøger, stødte vi på ord, som vi antog hørte til universet handel med børsnoterede værdipapirer, og mente derfor også, at de burde figurere i ordlisten. Fjerde gennemgang af ordlisten skete med hjælp fra Frank Pedersen fra Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i Århus. Franks hjælp bestod i at gennemse og evt. slette termer fra vores bud på den endelige ordliste, eller markere de termer, som vi burde genoverveje. En femte runde bestod derefter i en nøjere gennemgang af de termer, som Frank 18

20 måtte have markeret, hvorefter allersidste skridt var at få godkendt ordlisten hos vores vejleder Anne Lise Laursen fra Spansk Institut, Handelshøjskolen i Århus. Vi afgjorde herefter ved lodtrækning hvem af os, der skulle behandle hvilke bogstaver, og arbejdet kunne for alvor gå i gang Ordklasse Konceptgruppen har bestemt, at lemmaselektionen fra de forskellige ordklasser skal ske i henhold til substantiver (enkelt- og flerordslemmata), verber og adjektiver. Dog har de ikke fastlagt nogen kriterier for, hvorledes disse ordklasser udvælges i forhold til hinanden. I forbindelse med vores gennemgang af det danske tekstkorpus, ud fra hvilket vi selekterede de lemmata, vi mente skulle med i ordlisten, valgte vi at medtage et verbum i tilfælde, hvor dets tilsvarende substantiv også figurerede. Omvendt bestemte vi også, at hvis vi i lemmaselektionen stødte på et substantiv, så medtog vi dets tilhørende verbum. Et eksempel på et lemmatiseret verbum og substantiv fra samme ordstamme er: suspendere (verbum) suspension (substantiv) Begrundelsen for vores lemmaselektion i forbindelse med verber og substantiver var, at gøre ordlisten så ensartet som muligt, og vi anså det for mest hensigtsmæssigt både at kunne slå op under et verbum og dets relaterede substantiv eller omvendt. I forbindelse med adjektiver søgte vi at finde et adjektivs tilhørende substantiv og/eller verbum, men det forekom dog sjældent at støde på alle tre ordklasser inden for samme ordstamme. Undtagelsesvis kan nævnes følgende eksempel: spalte (verbum) spaltning (substantiv) spaltet (adjektiv) Begrundelsen for, at vi har medtaget adjektiver i lemmaselektionen er bl.a., at en given ordklasse på udgangssproget ikke nødvendigvis oversættes til den tilsvarende ordklasse på 19

21 målsproget. Desuden har vi vurderet, at i tilfælde hvor der til et givet adjektiv ikke fandtes et tilsvarende substantiv, har det været nødvendigt at lemmatisere adjektivet, fordi ordbogsbrugeren i det tilfælde vil være afhængig af en faglig forklaring til adjektivet. I den praktiske udarbejdelse af ordlistebidragene har vi ladet det være op til hver enkelt af os, at undersøge adjektiverne i vores respektive ordlistebidrag for nærmere at konkludere, om de har skullet lemmatiseres. På dansk støder man ofte på sammensatte ord med to, tre eller endda flere substantiver, hvilket til tider har givet anledning til tvivl i forbindelse med vores lemmaselektion. Tager vi f.eks. realkreditobligation, så opstod vores tvivl, fordi vi på den ene side mente, at en ordbogsbruger med kendskab til målsproget (i dette tilfælde spansk) selv ville kunne finde frem til opslagene for henholdsvis realkredit og obligation og sætte dem sammen. På den anden side dannes komposita på spansk ikke på samme måde som på dansk, og vi blev derfor enige om at medtage de sammensatte substantiver for en nærmere undersøgelse. Som ækvivalent til realkreditobligation har vi fundet følgende: bono con garantía hipotecaria 20 Et andet eksempel i forbindelse med problematikken omkring sammensatte substantiver er realkreditobligationsserie. Modsat dansk, ser man på spansk en hyppig brug af præpositioner i forbindelse med sammensætningen af flere substantiver, og meget ofte optræder præpositionen de. I forbindelse med sammensatte substantiver er det endvidere vigtigt at fastslå definitionerne af de enkelte lemmata, og derefter vurdere, om de tilsammen dækker det samme betydningsmæssige indhold. I tilfælde hvor betydningen ikke ændres, kan man som oftest bruge en præposition til at kæde lemmataene sammen. Sker der derimod en betydningsændring, må man selektere og lemmatisere hele flerordstermen, og så kræves der naturligvis en faglig forklaring i henhold til den nye betydning. Vores umiddelbare bud på en oversættelse af realkreditobligationsserie er: serie de bono con garantía hipotecaria 20 Faus, Josef et. al., Cómo interpretar la prensa económica y financiera? Guía práctica para la lectura de las páginas de economía. Ediciones Deusto, S.A., p. 20

22 En anden diskussion vi havde med hensyn til ordklasser, er lang tillægsform. Lang tillægsform volder ofte oversættelsesproblemer og ved oversættelse fra dansk til spansk kan man ikke umiddelbart gå ud fra en strategi om at oversætte vha. en spansk gerundium. På trods af at konceptgruppen har valgt kun at selektere infinitte former, dvs. holde alle lemmatiserede verber i infinitiv, mener vi at man bør være ekstra opmærksom på lang tillægsform, som vi vurderer desuden også kræver en faglig forklaring. Som eksempel på en lang tillægsform diskuterede vi bl.a. udloddende investeringsforening, som er listet som en kollokation i kollokationsfeltet under ordbogsartiklen investeringsforening. Dog mener vi, at udloddende investeringsforening burde selekteres og lemmatiseres som en flerordsterm, da vi synes den kræver en faglig forklaring, og vi ville derfor placere den under udloddende under bogstavet u Hyppighed I forbindelse med konceptgruppens lemmaselektion har de bestemt, at hyppighed ikke må være en selektionsfaktor. Dvs. at hvis et ord kun forekommer en eller ganske få gange, er det ikke ensbetydende med, at det er mindre relevant end et hyppigt forekommende. Vi er helt enige med konceptgruppen heri. Desuden er det ret ofte tilfældet, at en sjældent forekommende term, kan være endnu vanskeligere at oversætte end en hyppigt forekommende Selektion og lemmatisering af forkortelser og fuldform I forbindelse med forkortelser og fuldformer har konceptgruppen bestemt, at de alle skal selekteres og lemmatiseres med henvisning til den anbefalede term, som de i nogle tilfælde også kalder den mest anvendte term. Under den anbefalede term vil være listet grammatiske oplysninger, ækvivalenter, evt. faglig forklaring og kollokationer. Vi synes umiddelbart, at brugen af den anbefalede term skaber forvirring, for hvem har anbefalet én term frem for en anden? Vi mener derimod, det ville være mere hensigtsmæssigt, og mindre forvirrende, at tale om den mest anvendte eller den hyppigst anvendte form, da udtrykket en anbefalet term jo givet vis må bero på en subjektiv vurdering. Ligeledes mener vi også, at det havde været mere 21

23 hensigtsmæssigt, om man konsekvent havde listet alle oplysninger under fuldformen, selv om forkortelsen evt. måtte være den hyppigst anvendte. Det ville i givet fald betyde, at der under forkortelsen kun skulle figurere en spansk ækvivalent i det omfang en sådan måtte eksistere samt en henvisning til fuldformen. Vores anskuelse om at liste stort set alle oplysninger under fuldformen er i overensstemmelse med 3. generation, som har vurderet nøjagtigt det samme. 3. generation nævner desuden fordelen ved at placere oplysningerne under fuldformen, da denne i sig selv ofte kan fungere som en slags faglig forklaring. Som eksempel på en forkortelse, der ifølge konceptgruppen er den anbefalede term, nævnes PE (Price Earning Ratio) 21, hvorunder man har listet grammatiske oplysninger, ækvivalenter, den faglige forklaring, synonymer samt en henvisning til fuldformen. Det er dog ikke i overensstemmelse med en i konceptgruppens egen kommentar om at foretrække at liste alle oplysninger under fuldformen. Vi mener afgjort, at placeringen af den faglige forklaring bør være under fuldformen, til trods for de tilfælde, hvor forkortelsen er hyppigere anvendt end fuldformen. I vores praktiske bidrag til ordlisten vælger vi derfor også at liste alle relevante oplysninger under fuldformen, og der vil under forkortelsen derfor kun optræde en ækvivalent samt en henvisning til fuldformen Selektion og lemmatisering af flerordstermer og kollokationer I fagsprog er det meget almindeligt at støde på termer, der består af to eller flere ord. Disse såkaldte ordforbindelser, også benævnt flerordstermer og kollokationer, kan være meget vanskelige at adskille fra hinanden. Ofte giver begreberne flerordsterm og kollokation anledning til en vis problematik i forbindelse med en eksakt definition af de to, herunder specielt definitionen af en kollokation Flerordstermer Ifølge konceptgruppen er en flerordsterm en flerordsforbindelse, der har en selvstændig faglig betydning og kræver en faglig forklaring. Man kan også støde på flerordsforbindelser, som ikke givetvis kræver en faglig forklaring, og derfor ikke lemmatiseres, men i stedet angives 21 Pedersen, Lisa Lyngsøe, Fagleksikografisk speciale, HHÅ juli 1998, p

24 som en kollokation i kollokationsfeltet. De flerordstermer der kræver en faglig forklaring, listes i alfabetisk rækkefølge efter det første ord i flerordsforbindelsen uanset ordklasse. Vi er ikke helt enige med konceptgruppen, som vi mener, ikke har været tilstrækkelig konsekvent i forbindelse med placeringen af flerordstermer i ordlisten. I nogle tilfælde er vi stødt på termer, som er placeret i kollokationsfeltet, men som efter vores anskuelse burde være listet som en flerordsterm jf. afsnit Vi mener, at problemet til dels kunne afhjælpes, hvis man i brugervejledningen angav definitionerne af de to begreber i henhold til den måde, hvorpå de bruges i den konkrete ordliste. Desuden kunne man således også advare brugeren om, at flerordstermer og kollokationer generelt kan give anledning til forvirring, hvorfor brugeren bør være ekstra opmærksom Kollokationer Konceptgruppen har valgt at definere en kollokation som værende en ordforbindelse, der består af to eller flere ord, og som afspejler et korrekt paradigmatisk valg af kollokatorer 22, dvs. en korrekt brug af henholdsvis verber, præpositioner og adjektiver. Tilsyneladende hersker der en vis uenighed i konceptgruppen mht., hvilke ordklasser kollokator reelt kan dække. Konceptgruppen nævner lidt på må og få verber, præpositioner, adjektiver og substantiver. Vi er dog ikke i tvivl om, at alle fire ordklasser bør medtages. Som tidligere nævnt volder det ofte problemer at give en præcis definition af en kollokation og konceptgruppens definition er dog også kun et forslag. Kollokationerne er selekteret ud fra et kontekstuelt bestemmelseskriterium, dvs. primært ud fra det danske tekstkorpus, og de tilsvarende spanske kollokationer fra det spanske korpus. Kollokationer, der ikke stammer fra et af de to korpora, er fundet i andre økonomiskrelaterede værker, på internettet eller kan være konstruerede. 3. generation mener, at i tilfælde hvor leksikografen er tvunget til at konstruere en spansk kollokation, kan man gøre opmærksom på dette ved f.eks. at sætte en * (asterisk) foran kollokationen, ligesom det er tilfældet mht. de konstruerede nulækvivalenter (jf. afsnit ). 22 Ibid., p

25 I forbindelse med kollokationer nævner 2. generation en fordel i først at søge kollokationen i det spanske korpus for derefter selv at konstruere den danske kollokation. Vi mener, at man ved at benytte denne metode flytter fokus fra udgangssproget (dansk) og retter det mod målsproget (spansk). Efter vores mening skal fokus dog fastholdes på udgangssproget på baggrund af ordbogens primære funktion, og man bør derfor først og fremmest søge i det danske korpus. Omvendt vil vi give 2. generation ret i, at en dansk studerende, der skal oversætte til spansk har en bedre forudsætning for at konstruere på dansk dvs. starte med at søge den spanske kollokation, og derefter selv skal konstruere den danske. Ydermere vil den studerende kunne konsultere en dansk fagmand for at få be- eller afkræftet, at den konstruerede kollokation er korrekt i en dansk kontekst inden for det specifikke fagområde. På trods af 2. generations forslag, er vi enige med konceptgruppen i først og fremmest at søge i det danske korpus og derefter i det spanske. Som eksempel på en af konceptgruppen benævnt kollokation er teknisk analyse, der er placeret i kollokationsfeltet under ordbogsartiklen analyse. Vi er uenige i denne placering, da vi mener, at en ordbogsbruger vil have brug for en faglig forklaring i forbindelse med forståelsen af og oversættelsen af teknisk analyse. Vi mener derfor, at teknisk analyse burde figurere som en flerordsterm med en faglig forklaring, og vi ville derfor lemmatisere og placere den under bogstavet t. Generelt mener vi ikke, at man vil kunne tilgodese en ordbogsbruger 100 %, da enhver oversætter klart har sin egen måde at arbejde på. F.eks. i forbindelse med teknisk analyse kan det derfor for den ene oversætter virke mest logisk at slå op under analyse, mens det for den anden umiddelbart ville være mest logisk at slå op under teknisk. I enhver oversættelsessituation vil der givetvis spille en subjektiv vurdering ind i forbindelse med oversætterens syn på den ordforbindelse, han/hun skal oversætte. Vi synes generelt, at konceptgruppen har givet nogle ganske gode definitioner af henholdsvis kollokationer og flerordstermer til trods for, at de dog ikke selv har støttet sig 100 % til disse definitioner i forbindelse med selekterings- og lemmatiseringsprocessen. Vi har valgt at se bort fra en nærmere diskussion af eksempelsætninger, da konceptgruppen heller ikke har gjort noget nævneværdigt ud af dette. I et vist omfang mener vi dog også, at 24

26 kollokationer er langt vigtigere at behandle end eksempelsætninger, da det oftest er kollokationerne, der skaber de største oversættelsesproblemer. Ydermere vil det måske kun forekomme ca. én ud af hundrede gange, at en oversætter støder på lige præcis den sætning, der skal bruge i selve oversættelsessituationen. I forbindelse med problematikken omkring definitionen af henholdsvis eksempler og kollokationer vil vi dog ganske kort nævne, at kollokationer afspejler langue og eksempler afspejler parole 23. Den umiddelbare bedste måde at beskrive langue og parole på er vha. en metafor, ifølge hvilken man skal forestille sig et skakspil. I skakspillet udgør kollokationerne selve brikkerne, og eksemplerne er bud på, hvorledes man kan foretage forskellige træk med brikkerne. Sagt på en anden måde, så har ethvert sprog et system og ethvert sprog har sin individuelle måde at anvende dette system på. Man kan herefter sige, at kollokationerne optræder som brikkerne i sproget dvs. udgør en del af ordforrådet, og eksemplerne er udtryk for, hvorledes trækkene kan kombineres og dermed hvorledes sproget anvendes. Kollokationer afspejler det korrekte paradigmatiske valg af kollokatorer, hvilket kommer til udtryk i det øjeblik, man bevarer en infinit struktur dvs. anbringer kollokationerne uden for tid og sted. Kollokationerne bliver således eksplicitte og skal ses som de rammer man bevæger sig inden for i forbindelse med et givet sprog, mens eksemplerne angiver implicitte og uddybende oplysninger, der refererer til den måde sproget bruges på Makrostruktur I forbindelse med en ordbogs makrostruktur behandles den mængde lemmata, der er placeret i selve ordlisten 25. Man skelner desuden henholdsvis mellem en alfabetisk makrostruktur og en systematisk makrostruktur. Forskellen på disse to strukturformer er, at den alfabetiske indeholder lemmata systematiseret i henhold til det anvendte alfabet, og den systematiske fokuserer på selve indholdssiden. Konceptgruppen har valgt den alfabetiske makrostruktur, som for nærværende ordbogsprojekt er den mest logiske løsning. Den alfabetiske strukturform 23 Duvå, Grete et. al.»ordbøger som et redskab i fagsproglige oversættelser: mikrostrukturens profil«, I: Slotte, Peter et. al., Nordiske studier i lexikografi, Rapport från Konferensen om lexikografi i Norden, 1997, p Ibid., p Bergenholtz, Henning et. al., Manual i fagleksikografi, Systime 1994, p