Helene Wainwright Wiberg, Katrine Meyer & Mary Somsong Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helene Wainwright Wiberg, Katrine Meyer & Mary Somsong Olsen"

Transkript

1 Overblik over lediges aktiviteter, struktur og tilfreds i hverdagen En spørgeskemaundersøgelse blandt ledige i Danmark Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning: Bachelor Udarbejdet af Bachelorgruppe 13, Hold 2007B, December 2010 Helene Wainwright Wiberg, Katrine Meyer & Mary Somsong Olsen Metode vejleder: Anne-Le Morville Statistik Vejleder: Tobias Morville Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Problemstatement: Abstract AN OVERVIEW OF ACTIVITIES, STRUCTURE AND SATISFACTION IN EVERYDAY LIVES AMONGST UNEMPLOYED A SURVEY STUDY AMONGST UNEMPLOYED INDIVIDUALS IN DENMARK What activities do unemployed individuals in Denmark have, how often do they practice these, and how satisfied are they with these activities and their current situation? To further explore the topic study, we have formulated the following questions: - How many of the unemployed individuals initiate new activities in their unemployment period, what type of activities, and how satisfied are they about it? - How satisfied are the unemployed with the structure of their everyday life? The aim of this study is to assess the correlation between unemployment and physical, psychological and social well-being, by investigating the structure and activities of the everyday lives of unemployed Danish individuals. The study is built upon a quantitative methodology. A digital questionnaire was sent out among unemployed Danes, by way of chain referral sampling. There were 29 replies to the questionnaire. This study was unfortunately unable to provide statistically significant results (p=0,5), due to the few answers received from the questionnaire. There were however clear tendencies. It may therefore not be used as a general representation of the unemployed Danish population. About 50% of the unemployed had initiated new hobbies and activities in their period of unemployment. These individuals were on the average 22% more satisfied with their situation, than those who had not started new activities. Furthermore, a positive correlation between the overall satisfaction and educational level was observed, whether unemployed or not. Finally, the results suggest that unemployed individuals are good at initiating new activities, as well as maintaining a well structured everyday life. They are also satisfied with their lives and the activities they have. Keywords: Occupations of daily living, unemployed, satisfaction, structure of daily life Contact person: Mary Somsong Olsen Characters: Side 2 af 99

3 Resumé OVERBLIK OVER LEDIGES AKTIVITETER, STRUKTUR OG TILFREDS I HVERDAGEN EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT LEDIGE I DANMARK Hvilke aktiviteter har de ledige i Danmark, hvor ofte udføres de, samt hvor tilfredse er de ledige med deres aktiviteter og deres nuværende situation? For at uddybe vores problemstilling, har vi følgende underspørgsmål: - Hvor mange af de ledige danner nye aktiviteter i løbet af ledighedsperioden, hvilken type af aktiviteter er der tale om, og hvor tilfredse er de med det? - Hvor tilfredse er de ledige med strukturen i deres hverdag? Med udgangspunkt i ledige i Danmark, er formålet med denne undersøgelse at bidrage til en bedre forståelse af sammenhængen mellem ledighed og påvirkningen af den lediges hverdagsliv, ved at danne et overblik over hverdagens aktiviteter og oplevelsen af struktur. Undersøgelsen bygger på en kvantitativ metode Et digitalt spørgeskema blev via sneboldsmetoden sendt ud blandt ledige i Danmark. Antallet af respondenter var 29. Undersøgelsen gav desværre ikke nogle statistiske signifikante resultater (p = 0,5), grundet de få respondenter undersøgelsen indbragte. Der kan derfor ikke generaliseres til hele populationen af bruttoledige i Danmark, dog ses der tendenser i undersøgelsen. Omkring 50 % havde i løbet af deres ledighedsperiode dannet nye fritidsaktiviteter inden for motion, hobby og kultur, og er gennemsnitligt 22 % mere tilfredse end ledige, der ikke har dannet nye aktiviteter. Dertil var der en sammenhæng mellem den gennemsnitlige tilfredshed og uddannelsesniveauet blandt ledige og arbejdende. Undersøgelsens resultater tyder på, at ledige er gode til at danne nye aktiviteter, strukturere deres hverdag og er generelt godt tilfredse med hverdagen og aktiviteterne. Dog er de ledige ikke tilfredse med at være arbejdsløse. Dertil var de arbejdende med kort uddannelse mindre tilfredse med deres struktur i hverdagen end de øvrige respondenter. Emneord: Hverdagsaktivitet, ledige, tilfredshed, struktur i hverdagen Kontaktperson: Mary Somsong Olsen Anslag: Side 3 af 99

4 Overblik over lediges aktiviteter, struktur og tilfreds i hverdagen En spørgeskemaundersøgelse blandt ledige i Danmark Bachelorgruppe 13, hold 2007B Onsdag d. 22 december 2010 Ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol Denne opgave er udarbejdet af: MARY SOMSONG OLSEN KATRINE MEYER HELENE WAINWRIGHT WIBERG Side 4 af 99

5 Fordelingsliste Fælles Abstract Resumé Samfundsmæssig baggrund Faktorer der påvirker ledige Sundhedsfremmende aktiviteter Formål Problemstilling Nøglebegreber Konklusion Perspektivering Formidling Bilagsliste Konklusion Mary Metode 856 Metodedesign 1830 Mary Databearbejdning 124 Kategorier og variabler 437 Rensning af data 421 Omkodning 400 Analysemetode 370 Grafisk fremstilling 209 P- værdi 1205 Validitet og Reliabilitet 609 Mary Hobbyaktiviteter eller andre interesser på egen hånd 1188 Mary Gennemsnit af tilfredsheden og selvvurderet helbred 511 Mary Diskussion af resultater 293 Tilfredsheden med nuværende jobsituation 3231 Arbejdets betydning Rettighed til aktivitet 2894 Mary Spørgeskemaet 316 SDO 364 Diskussion af specifikke spørgsmål 847 Mary Databearbejdning 105 Kategorier og variabler 478 Omkodning 251 Analysemetode 1218 Validitet 858 Reliabilitet 358 Valg af forskningspopulation 498 Spørgsmålenes indhold 1211 Databearbejdning og analyse 733 Helene Kulturelle aktiviteter enten alene eller i selskab med andre 1517 Helene Teoretiske referencerammer 576 Occupational Justice 785 Aktivitetsadaption, aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence: Model of Human Occupation (MOHO) 1334 Helene Gennemsnit af tilfredsheden og generel tilfredshed med aktiviteterne i al almindelighed 1978 Helene Gennemsnit af tilfredsheden og oplevelse af en struktureret og indholdsrig hverdag 683 Helene Dataindsamling 152 Side 5 af 99

6 Udsendelse af spørgeskema 505 Følgebrev 775 Helene Etiske overvejelser 1578 Helene Nye aktiviteter i ledighedsperioden og tilfredsheden med dette 2189 Helene Gennemsnit af tilfredsheden og generel tilfredshed med aktiviteterne i al almindelighed 1201 Helene Digitalt spørgeskema 362 Forundersøgelse 715 Dataindsamlingen 74 Følgebrev 829 Rykkerprocedure 297 Etiske overvejelser 326 Helene Beskrivende Analyse 166 Baggrundsviden om respondenterne 1482 Forklarende analyse 633 Helene Motion og fritidsaktiviteter 1288 Helene Nye aktiviteter i ledighedsperioden og tilfredshed med dette 1095 katrine Afprøvning af spørgeskema 1059 katrine Specifikation af forskningspopulation 169 Kriterier 387 Populationens størrelse 397 Respondenterne 950 katrine Resultater 699 katrine Svarprocent 347 katrine Hvilke aktiviteter og hvor ofte de udføres 186 katrine Tilfredsheden med nuværende jobsituation 325 katrine Diskussion af Metode 195 Metodedesign 693 Specifikation af forskningspopulation 263 Kriterier og populationens størrelse 367 Respondenterne 1087 katrine Struktur i hverdagen 883 katrine ValMO - Value, Meaning and Occupation 777 katrine Hvilke aktiviteter og hvor ofte de udføres 1635 katrine Gennemsnit af tilfredsheden og oplevelse af en struktureret og indholdsrig hverdag 1723 katrine Afvigende resultater 1420 katrine Diskussion og kritik af referenceramme og empiri 830 Katrine Spørgeskema 712 Satisfaction with Daily Occupations (SDO) 480 Indholdsdimension 1195 Udarbejdningen af spørgeskemaet 593 Formulering 689 Digitalt spørgeskema 791 Side 6 af 99

7 Indholdsfortegnelse Problembaggrund Samfundsmæssig baggrund Faktorer der påvirker ledige Sundhedsfremmende aktiviteter Formål Problemstilling Nøglebegreber Metode Metodedesign Specifikation af forskningspopulation Kriterier Populationens størrelse Respondenterne Spørgeskema Satisfaction with Daily Occupations (SDO) Indholdsdimension Udarbejdningen af spørgeskemaet Formulering Digitalt spørgeskema Afprøvning af spørgeskema Dataindsamling Udsendelse af spørgeskema Følgebrev Etiske overvejelser Databearbejdning Kategorier og variabler Rensning af data Omkodning Analysemetode Grafisk fremstilling P- værdi Validitet og Reliabilitet Resultater Svarprocent Side 7 af 99

8 Beskrivende Analyse Baggrundsviden om respondenterne Forklarende analyse Hvilke aktiviteter og hvor ofte de udføres Motion og fritidsaktiviteter Hobbyaktiviteter eller andre interesser på egen hånd Kulturelle aktiviteter enten alene eller i selskab med andre Nye aktiviteter i ledighedsperioden og tilfredshed med dette Gennemsnit af tilfredsheden og generel tilfredshed med aktiviteterne i al almindelighed Gennemsnit af tilfredsheden og oplevelse af en struktureret og indholdsrig hverdag Tilfredsheden med nuværende jobsituation Gennemsnit af tilfredsheden og selvvurderet helbred Diskussion af Metode Metodedesign Specifikation af forskningspopulation Kriterier og populationens størrelse Respondenterne Spørgeskemaet SDO Diskussion af specifikke spørgsmål Digitalt spørgeskema Forundersøgelse Dataindsamlingen Følgebrev Rykkerprocedure Etiske overvejelser Databearbejdning Kategorier og variabler Omkodning Analysemetode Validitet Reliabilitet Valg af forskningspopulation Spørgsmålenes indhold Databearbejdning og analyse Side 8 af 99

9 Teoretiske referencerammer Occupational Justice Aktivitetsadaption, aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence: Model of Human Occupation (MOHO) Struktur i hverdagen ValMO - Value, Meaning and Occupation Diskussion af resultater Tilfredsheden med nuværende jobsituation Arbejdets betydning Rettighed til aktivitet Hvilke aktiviteter og hvor ofte de udføres Gennemsnit af tilfredsheden og oplevelse af en struktureret og indholdsrig hverdag Nye aktiviteter i ledighedsperioden og tilfredsheden med dette Gennemsnit af tilfredsheden og generel tilfredshed med aktiviteterne i al almindelighed Afvigende resultater Diskussion og kritik af referenceramme og empiri Konklusion Problemstilling 1: Problemstilling 2: Problemstilling 3: Perspektivering Formidling Referenceliste Bilagsliste Side 9 af 99

10 Problembaggrund Samfundsmæssig baggrund I Danmark er ledigheden steget siden sommeren 2008 som følge af finanskrisen (Beskæftigelsesministeriet, 2010). Herunder nævner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at der er udsigt til, at arbejdsløsheden bider sig fast på et højt niveau. Dette vil på længere sigt skade vores vækstmuligheder, fordi den effektive arbejdsstyrke som følge heraf bliver mindre (Bjørnsted, Pedersen, & Vilhelmsen, 2010). Danmarks Statistik har defineret bruttoledige som personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse eller personer, der er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt de aktiverede, som anses arbejdsmarkedsparate (Statistikbanken, 2010A). I oktober 2010 udgjorde bruttoledigheden personer, svarende til 6,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke (Bjørnsted, Pedersen, & Vilhelmsen, 2010). Al erfaring viser at jo længere tid man er ledig, des sværere er det igen at komme i beskæftigelse, og dermed bliver det et stadig større samfundsøkonomisk problem (Vilhelmsen & Pihl, 2010). Ydermere nævner AE, at andelen af ledige, der kommer i job, er faldet til et rekordlavt niveau (Vilhelmsen & Pedersen, 2010A). Beskæftigelsesministeriet mener, at ens kompetencer forældes og personlige netværk svækkes ved længere tids fravær fra arbejdsmarkedet, og af dette kommer de negative sociale og menneskelige konsekvenser af ledighed (Beskæftigelsesministeriet, 2010). Faktorer der påvirker ledige Den mediemæssige bevågenhed, som kredsede om ledige og hvordan det ville påvirke samfundet, vakte interesse omkring, at man som ledig er en belastning for samfundet. En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra rapporten Sund i arbejde - positive faktorer i arbejde fra 2007 viser, at der er en sammenhæng mellem arbejdets centrale betydning for personen, herunder både den mentale sundhed og tilfredshed (Borg, 2007). Beskæftigelse fremmer en tidsstruktur for dagen, og giver den enkelte muligheder for social kontakt, en forbedret status og opmuntrer til aktivitet (Borg, 2007). For yderligere at uddybe sammenhængen mellem den mentale sundhed og ledighed, har Center for Selvmordsforskning (CSF) i 2004 publiceret Arbejdsløshed og selvmordsadfærd. Hertil uddyber CSF, at fravær af arbejde, som Jobtab svækker derimod den sociale integration, fratager personen hans eller hendes status og sociale rolle og øger den sociale isolation. (Møller & Stephensen, 2004, s. 5, linje 16-17). For den enkelte opfattes arbejdslivet som et centralt element for deltagelse i samfundet. Foruden muligheden for at forsørge sig selv, betyder arbejdet også en række identitets- og selvværdsstimulerende sociale Side 10 af 99

11 sammenhænge. Ser man arbejdets vigtighed ift. den enkelte, omhandler det at tilfredsstille sine behov med hensyn til meningsfuldhed, samhørighed, anerkendelse, økonomisk sikkerhed, struktur på hverdagen og den sociale kontakt (Møller & Stephensen, 2004). At være uden for arbejdsmarkedet, kan ofte påvirke identitetsfølelsen. Det kan bl.a. også komme til udtryk i form af angst, depression, kedsomhed og følelse af mindreværd, manglende selvrespekt og selvtillid. Alt dette kan bunde i, at ledighed hos mange som regel indebærer tab af sociale rollefunktioner, stigmatisering, afmagt, økonomisk og social afhængighed og et mere usikkert livsperspektiv (Møller & Stephensen, 2004). I august 2010 deltog medlemmer fra A-kassen ASE i en undersøgelse, hvor de gav udtryk for forskellige reaktioner ved at være ledig. Dette var bl.a. at arbejdsløshed involverer, tab af selvtillid, som i en fornemmelse af, at der ikke er brug for en, tab af kontakt til kollegaer og kedsomhed (Telving, 2010). Sundhedsfremmende aktiviteter De ovenstående undersøgelser gav et indblik i, hvad der for den ledige, gjorde det svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Undersøgelserne beskrev, at følelse af manglende selvrespekt og selvtillid, tab af identitet, struktur i hverdagen og forværret helbred, var nogle af de konsekvenser ledighed kunne medføre. Antagelsen byggede på, at en ændring i de lediges hverdagsaktiviteter grundet fraværet af arbejde, havde indflydelse på den enkeltes fysiske, psykiske og sociale velvære. Dette blev til en undren om, hvordan den konkrete hverdag og aktivitetsdeltagelsen så ud hos de ledige, og hvorledes dette havde en ergoterapeutisk relevans. Forståelsen af aktivitet bør tage udgangspunkt i det, mennesker gør, og hvorfor de gør det. Derfor lægges der vægt på, at aktiviteter skal være meningsfulde og have værdi. Aktiviteter omhandler hverdagsopgaver og funktioner, som optager personens tid og opmærksomhed og ses oftest inddelt i følgende kategorier: egenomsorg og daglige opgaver for at opretholde hverdagen samt arbejde og aktiviteter med lystbetonet indhold som f.eks. leg (Kielhofner, 2009). Det er essentielt for mennesker at udføre aktiviteter. Aktivitet handler også om, hvem vi er, og hvad vi bliver til, og dermed har det en sammenhæng med ens personlighed og den livslange udvikling (Wilcock, 1999). En persons egne værdier og behov er væsentlige, og påvirker oplevelsen af den aktivitet som udføres. Aktiviteter kan også give oplevelsen af mening i livet og har derfor en sammenhæng til menneskets sundhedstilstand og velvære (CAOT, 2002). WFOT har skrevet en erklæring, hvori de kommer med deres bud på menneskelige rettigheder og menneskers deltagelse i aktiviteter. Den henviser til, at mennesker uanset køn, evner eller andre karakteristika, får ret til at deltage i samfundet (WFOT, 2006). Side 11 af 99

12 Til dette har Ann Wilcock og Elizabeth Townsend i artiklen Occupational Justice and client-centred practice: A dialogue in progress fra 2004, beskrevet konceptet Occupational Justice. Her omtaler de menneskers lige muligheder for at deltage i meningsfulde og sundhedsfremmende aktiviteter. Mennesker har behov for at engagere sig i aktivitet for at udvikle sundhed, forbedre livskvalitet og danne en nærende og udviklende kontakt til familie og samfund. Hvis dette forhindres pga. ledighed, medfører det Occupational Injustice som en følelse af vedvarende uforløst stress af individets oplevelse gennem de daglige aktiviteter. Disse Occupational Injustice begreber indbefatter; Occupational Deprivation, Occupational Balance, Occupational Marginalization og Occupational Alienation (Wilcock & Townsend. E, 2004). Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nævner, at fraværet fra arbejdsmarkedet betyder, at de ledige får svært ved at komme tilbage i job (Vilhelmsen & Pihl, 2010). Som skrevet ovenfor, er der i de fundne undersøgelser beskrevet, at ledighed medfører manglende struktur, identitet og dårligt helbred. Townsend et al. (2002) beskriver, at man gennem aktivitet organiserer sin tid i mønstre, vaner og roller. Hvis man observerer mennesker der bliver arbejdsløse, ser man tydeligt, at forandringerne i aktiviteternes tidsmønstre har en vigtig indvirkning på menneskets tilværelse (Townsend et al., 2002). Undersøgelser i Basisbogen i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (2003) skriver, at sygdom må ses i relation til, hvordan mennesket er i stand til at forblive involveret og deltage i samfundet. Hvis mennesker er i stand til at udføre meningsfuld aktivitet som f.eks. arbejde, er det en positiv indikator for, hvorledes mennesket oplever sit helbred (Borg et al., 2003). Arbejde er med til at opbygge menneskers selvværd, identitet og arbejde, som giver status i forhold til familie, venner og samfundet. Arbejde kan udvikle de personlige færdigheder og interesser. Motivation og tilfredsstillelse er tæt knyttet til arbejdets betydning og med til at forklare, hvorfor mennesker ønsker at arbejde. Når mennesker mister arbejdet, har det mange konsekvenser. Deriblandt mister man indtægt, daglige krav og forventninger, kontakt med kollegaer og den identitet, arbejdet giver. Dette kan medføre en nedsat følelse af selvværd (Borg et al., 2003). Fratagelse af arbejde som en aktivitet, kan berøve mennesker fra nogle af de basale menneskelige rettigheder, og det kan resultere i, at man bliver ekskluderet både økonomisk, socialt eller psykisk og derved nægtes adgang til at udvikle den nødvendige viden, færdigheder eller ressourcer (WFOT, 2006). Som nævnt kan ændringer i hverdagen, i form af tab af arbejde, have en betydning for udviklingen af bl.a. manglende selvrespekt og selvtillid, tab af identitet og struktur i den lediges hverdag. Manglende viden der er omkring indholdet af de lediges hverdag, og hvad fravær af arbejde betyder for strukturen af hverdagen og hvordan dette påvirker den lediges fysiske, psykiske og sociale velvære, kunne være interessant at undersøge. Side 12 af 99

13 Formål Med udgangspunkt i ledige i Danmark, er formålet med denne undersøgelse at bidrage til en bedre forståelse af sammenhængen mellem ledighed og påvirkningen af den lediges hverdagsliv, ved at danne et overblik over hverdagens aktiviteter og oplevelsen af struktur. Side 13 af 99

14 Problemstilling Hvilke aktiviteter har de ledige i Danmark, hvor ofte udføres de, samt hvor tilfredse er de med deres aktiviteter og deres nuværende situation? For at uddybe vores problemstilling, har vi følgende underspørgsmål : Hvor mange af de ledige danner nye aktiviteter i løbet af ledighedsperioden, hvilken type af aktiviteter er der tale om, og hvor tilfredse er de med det? Hvor tilfredse er de ledige med strukturen i deres hverdag? Nøglebegreber Aktiviteter: Arbejde, fritid (Motion, hobbyer og kulturel), hjem- og husholdningsarbejde og egenomsorg (Eklund & Gunnarsson, 2007). Ledige: Bruttoledigheden er ledige dagpengemodtagere, ledige kontanthjælpsmodtagere, aktiverede dagpengeberettigede og aktiverede kontanthjælpsmodtagere (Statistikbanken, 2010A) Ofte: Hyppigheden af udførelsen af aktiviteter. Tilfredshed: Skala fra 1-7 (Eklund & Gunnarsson, 2007). Struktur i hverdagen: At man gennem aktivitet organiserer sin tid i mønstre, vaner og roller (Townsend et al., 2002). Nuværende situation: At være uden for arbejdsmarkedet. Side 14 af 99

15 Metode I dette afsnit vil de metoder, der blev anvendt for at komme frem til resultaterne, blive beskrevet. Først præsenteres undersøgelsesmetoden, og grundlaget for valg af denne. Dernæst beskrives og begrundes den valgte forskningspopulation og fremlægges hvilke tanker, der er gjort omkring opbygningen af spørgeskemaet og foretagelsen af en forundersøgelse. Samtidigt forklares, hvordan indsamlingen af data har foregået, samt hvilke etiske overvejelser, der har været undervejs. Derefter gennemgås den mere indholdsmæssige del af undersøgelsen altså hvilke spørgsmål der blev stillet, og hvilke tanker der lå bag. Til sidst følger en gennemgang af, hvordan dataet blev bearbejdet og analyseret. Den Sundhedsvidenskabelige Opgave (Lindahl & Juhl, 2010), blev anvendt til at systematisere opgaveskrivningen. Den beskriver de forskellige processer og faser, der udgør opgaveskrivningen på videregående uddannelser, og beskriver indholdet af den selvstændige opgave (Lindahl & Juhl, 2010). Metodedesign Som problemstillingen lægger op til, ønskes det at danne et overblik over hvilke aktiviteter de ledige har, hvor ofte de udføres, samt hvor tilfredse de er med deres aktiviteter og deres nuværende situation. Samt hvor mange af de ledige der danner nye aktiviteter i løbet af ledighedsperioden, hvilken type af aktiviteter og hvor tilfredse de er med det og hvor tilfredse de ledige er med strukturen i deres hverdag. Da undersøgelsen beskriver forholdet mellem aktivitet og tilfredshed, var det oplagt at foretage en kvantitativ undersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse, da dette er en beskrivende undersøgelse (Kruuse, 2007). Forskningstypen vi anvendte, var et øjebliksbillede af et repræsentativt udsnit af den relevante population. Dette er en deskriptiv tværsnitsundersøgelse som vi fandt både passede til vores problemstilling, og var inden for rammerne af bachelorprojektet. Eftersom målgruppen ledige, og at vi ønsker en forståelse af deres hverdag som ledige, havde det også været interessant at foretage en case-kontrol undersøgelse, med en retrospektiv kontrol undersøgelse af arbejdende, og en prospektiv undersøgelse af ledige. Dette blev dog fravalgt grundet rammerne for bachelorprojektet(kruuse, 2007). Metoden lægger op til en systematisk udspørgen af et større antal personer, der almindeligt udgør et repræsentativt udsnit af den relevante population. Samtidigt gør metoden det muligt at belyse sammenhænge. En tværsnitsundersøgelse er en engangsundersøgelse, som ser på en given population på et givent tidspunkt. Der indsamles både aktuelle og retrospektive oplysninger, idet vi både spørger til den aktuelle jobsituation, hverdagsaktiviteter og tilfredshedsniveau, samt oplysninger tilbage i tiden omkring uddannelse (Kruuse, 2007). Side 15 af 99

16 Spørgeskemaet var et effektivt redskab, både i kraft af de data som den genererede, men også i kraft af, at det lå inden for bachelorprojektets rammer. Vores valgte metode består af en systematisk indsamling af svar på en række spørgsmål, som er designet til at kunne belyse sammenhænge (Kruuse, 2007) fra et så stort udsnit af den relevante population som muligt. Specifikation af forskningspopulation Herunder beskrives in- og eksklusionskriterierne for respondenterne, samt hvor mange, der blev taget kontakt til med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kriterier Inklusionskriterierne for undersøgelsen var, at det var bruttoledige, dvs. personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse eller personer, der er arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, og de aktiverede som anses arbejdsmarkedsparate (Statistikbanken, 2010A). I opgaven refereres de som ledige. Ift. eksklusionskriterierne var dette afgrænset af problemstillingen. Vi tog ikke stilling til ledige, der var langtidssygemeldte. Populationens størrelse Antallet af bruttoledige opgøres af Danmarks Statistik, hvor det fra oktober 2010, var på , som svarer til 6,3 % af den samlede arbejdsstyrke (Statistikbanken, 2010B). Ifølge Kruuse (2007) kan en spørgeskemaundersøgelse omfatte hele undersøgelsespopulationen eller blot være en stikprøve. For at en stikprøve ved denne populations størrelse kan betragtes som valid, skal omkring 384 respondenter i undersøgelsen (Kruuse, 2007). Respondenterne Vi fandt frem til de ledige respondenter på 2 måder. I første omgang blev der taget kontakt til forskellige instanser i København, hvor vi i alt kontaktede 4 instanser, hvoraf 3 var kommunale, og den sidste var privat. Vi fik kontakt til et sted, som er tilknyttet en del ledige. Stedets navn bliver ikke oplyst, og vil refereres i opgaven til X. Via X fik vi muligheden for at distribuere spørgeskemaet. Derefter anvendte vi sneboldsmetoden (kædesampling), som ofte anvendes i kvalitative sociologiske undersøgelser. Dette betød, at vi anvendte vores private netværk, som kender nogle der ville være relevante for vores undersøgelse, som så igen kender nogle osv. (Biernacki & Waldrof, 1981). Via vores elektroniske spørgeskema modtog vi 29 besvarelser, hvoraf 6 var fra personer i arbejde. Ud fra stikprøvestørrelsen, havde vi 23 respondenter, hvilket svarer til 7 % af en relevant stikprøvestørrelse. Dette betød, at stikprøven var for lille og derfor med sikkerhed ikke giver signifikante resultater, der kan generaliseres ift. hele populationen af bruttoledige i Danmark (Kruuse, 2007; Thisted, 2010). Side 16 af 99

17 Spørgeskema I dette afsnit vil vi beskrive, hvorledes vi opbyggede spørgeskemaet. Det er vedlagt som bilag 1 og er inspireret af et svensk spørgeskema ved navn Satisfaction with Daily Occupations (SDO), og har været afprøvet på sindslidende og rheumatoide patienter. Den svenske version er standardiseret (Eklund & Gunnarsson, Satisfaction with Daily Occupations: Construct validity and test-retest reliability of a screening tool for people with mental health disorders, 2007). Vores spørgeskema er inspireret af den danske testversion, som endnu ikke er standardiseret. Den danske testversion er vedlagt som bilag 2. Dertil vil vi begrunde, hvorfor det var relevant at anvende SDO som inspiration for vores spørgeskema. Selve kategorierne, og de variabler vi havde opstillet forinden er beskrevet i afsnittet om databearbejdning. Satisfaction with Daily Occupations (SDO) Satisfaction with Daily Occuaptions berører områderne arbejde, fritid, hjem- og husholdningsarbejde og egenomsorg, og spørgsmålene inden for områderne er toleddede forstået på den måde, at man svarer ja/nej på et spørgsmål, hvorefter man angiver sin tilfredshed (bilag 2). Tilfredshedsværdien er en skala fra 1 til 7, hvor 1 er lidt tilfreds og 7 er meget tilfreds. Tilfredsheden angives uanset svaret, da det er tilfredshed ved aktiviteten eller fraværet af aktiviteten vi ønsker personen sætter værdi på (bilag 2). Indholdsdimension Vi valgte at tilpasse de 13 spørgsmål fra testversionen, plus at vi tilføjede nogle kategorier under holdningsspørgsmålene. Alle spørgsmål blev formuleret som lukkede spørgsmål, og skemaet blev i den elektroniske udgave inddelt i 6 trin. Trin 1 knyttede sig til faktuel-generelle spørgsmål (Kruuse, 2007), som omhandler respondenternes køn, alder og uddannelsesniveau (Olsen, 2005). Trin 2-5, omhandlede hverdagsaktiviteterne arbejde, fritid, hjem- og husholdningsarbejde og egenomsorg. I det elektroniske spørgeskema (bilag 1) anvendte vi svarmuligheder efter dikotom-, interval og ordinalskalaen (bilag 3). De tilføjelser vi foretog, var, at vi ønskede at vide, hvor længe respondenterne, havde været arbejdsløse, hvornår deres fritidsaktiviteter opstod og hvilke typer af aktiviteter, de havde. Vi tilføjede desuden spørgsmålet angående sort eller frivilligt arbejde, da man ved fravær af lønnet arbejde, ikke altid medtænker sort eller frivilligt arbejde. Trin 6 var designet som 5 holdningsspørgsmål, et omhandlende tilfredsheden med deres hverdagsaktiviteter generelt, to omkring deres hverdag, et om hvordan de vurderer deres eget helbred og et om kedsom- Side 17 af 99

18 hed i deres hverdag. Alle 5 svarmuligheder blev opstillet efter ordinalskalaen, som er oplagt at anvende, når man ønsker at skabe et overblik over respondenternes enighed i specifikke udsagn (Kruuse, 2007). Udarbejdningen af spørgeskemaet Spørgeskemaet vi udarbejdede, bestod af 46 spørgsmål, alle formuleret som lukkede spørgsmål, eftersom disse resultater er mere overskuelige at sammenfatte og bearbejde efter dataindsamlingen (Kruuse, 2007). Vi valgte at navngive spørgeskemaet Tilfredshed med daglige aktiviteter, som er direkte oversat fra SDO en. Spørgsmålene i trin 1 og trin 6 blev lavet uden nummerering, hvor trin 2-5 var nummeret for, at det var overskueligt for respondenten at se, hvilke underspørgsmål, der hørte til hver underkategori. Som eksempel var spørgsmål 1 og spørgsmål 1.1 sammenhængende, og vi ønskede tilfredsheden af disse, som var angivet som spørgsmål 1.2 (bilag 1). Formulering Kruuse (2007) skriver, at ved udarbejdelsen af et spørgeskema, skal det fremtræde som en helhed, der vil give mening for respondenten, og at spørgsmålene bør forløbe i en logisk kontinuerlig proces for at fastholde respondentens interesse (Kruuse, 2007). Spørgeskemaets struktur blev udarbejdet således, at de første spørgsmål var lette at forholde sig til, såsom køn, alder og uddannelse. Derefter fulgte spørgsmålene omhandlende deres aktuelle situation, og vi ønskede deres holdning i form af tilfredshedsværdien. Eftersom vores spørgeskemaundersøgelse foregik elektronisk, havde vi ikke muligheden for at forklare for respondenten, hvad der mentes. Derfor var det vigtigt at definere relevante begreber kort og præcist, for at minimere de problemer, der evt. kunne opstå (Kruuse, 2007). Digitalt spørgeskema Til udarbejdningen og håndtering af spørgeskemaundersøgelsen, anvendte vi et internetbaseret program, Google Formular (Google, 2010) og mindskede risikoen for indtastningsfejl. Både Olsen (2005) og Boolsen (2004) nævner, at et digitalt spørgeskema, ligesom det postomdelte har en del fordele og ulemper. Ulemperne ved et digitalt spørgeskema kan bl.a. være stort frafald, manglende mulighed for at kontrollere svar fra respondenterne, eller muligheden, at de ikke forstår spørgeskemaet (Boolsen, 2004; Olsen, 2005). Af andre faktorer var der de geografiske afstande, der gjorde, at vi valgte at udsende spørgeskemaet elektronisk. Derudover er et digitalt spørgeskema mere tidsbesparende og billigere økonomisk (Boolsen, 2004), og der er en større svarmotivation, da et digitalt spørgeskema lægger op til en hurtig respons fra respondenterne. Derved kan svarprocenten blive højere (Olsen, 2005). Side 18 af 99

19 Afprøvning af spørgeskema Inden spørgeskemaet blev sendt ud blev, der foretaget en forundersøgelse. Formålet var at undersøge spørgsmålene, samt for at tjekke, at vejledningen til spørgeskemaet var forståelig og for at afprøve om svarmulighederne var dækkende. Dertil var der også mulighed for at deltagerne i forundersøgelsen kunne komme med forslag omkring ændringer af spørgsmålene, herunder om det var specifikt eller bredt nok eller om det var irrelevant. Desuden så deltagerne i forundersøgelsen også efter stavefejl, fagudtryk eller kongruens fejl (Kruuse, 2007). Vi tog kontakt til 20 nyuddannede ergoterapeuter, som var uden for arbejdsmarkedet. Vi valgte derfor deltagere, der både havde den ergoterapeutiske forståelse, men som også var ledige. Ud af de 20 svarede 8 på selve spørgeskemaet, hvortil 6 af deltagerne i forundersøgelsen gav feedback på spørgeskemaet. Til strukturering af feedbacken på spørgeskemaet, blev der fremstillet et elektronisk spørgeskema, hvor deltagerne kunne give tilbagemelding. Vedlagt som bilag er spørgeskemaet, samt feedbacken, som bl.a. var ift. formuleringen, forståelsen og stavefejl fra deltagerne (bilag 4). Forslagene til forbedringer og ændringer blev indarbejdet i spørgeskemaet. Dataindsamling Vi vil i dette afsnit kort gennemgå, hvordan vi indsamlede data, samt hvilken kommunikation, der knyttede sig til dataindsamlingen, og hvordan vi formidlede det. Udsendelse af spørgeskema Som nævnt anvendte vi et internetbaseret program til at håndtere indsamlingen af dataet fra spørgeskemaet. Vi havde kontakt med X, som gav os muligheden for at komme i kontakt med 100 respondenter. Da det, af etiske årsager, ikke var muligt at komme direkte i kontakt med respondenterne, blev det aftalt, at X indsamlede konsensus fra respondenterne i form af deres adresser, hvor vi efterfølgende sendte et link ud til spørgeskemaet. Dertil anvendte vi også sneboldsmetoden, hvor vi anvendte egne netværk i form af at sende s rundt og bede dem videresende det. Følgebrev Til X havde vi, sammen med indsamlingen af adresser, medsendt et følgebrev. Kruuse (2007) anbefaler, at man sender et følgebrev ud sammen med spørgeskemaet, hvor det i vores tilfælde var indsamlingen af adresser (Kruuse, 2007). Side 19 af 99

20 Da det var andre, som skulle formidle viden om vores bachelorprojekt, var det vigtigt at følgebrevet gav en forståelse for, hvorfor det var dem, vi søgte som respondenter, og derved motivere dem til at deltage. I følgebrevet beskrev vi formålet med undersøgelsen, og om hvordan de kunne kontakte os og om anonymitet (bilag 5). I alle skrivelserne til respondenterne fra X, fremhævede vi, at alle data ville blive behandlet fortroligt (Kruuse, 2007). Ift. private netværk formulerede vi en mail (bilag 6), hvor vi valgte at fremhæve formålet kort, tidsfaktoren og, at den indsamlede data blev behandlet anonymt (Kruuse, 2007). Dataindsamlingen foregik over 20 dage. Etiske overvejelser I forbindelse med undersøgelsen, har vi gjort os nogle etiske overvejelser. Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har lavet fem vejledende retningslinjer for forskningsetik, men der findes ingen egentlige regler (Andersen, 2005). Det var vores ansvar at indhente samtykke fra de, der blev inddraget i projektet, og informerede dem om projektets formål (Andersen, 2005). Vi sørgede for følgebrevet (bilag 5 og 6), som vi sendte ud i forbindelse med indsamling af adresser. Dertil var der en kort tekst i starten af spørgeskemaet, der oplyste om undersøgelsens formål, og at besvarelsen ville blive brugt i et bachelorprojekt. Desuden oplyste vi, at besvarelserne ville blive behandlet anonymt, og vi havde derfor ansvaret for at sikre, at der ikke skete brud på anonymiteten (Andersen, 2005). For ikke at overtræde lov om ulovlig spamming, har vi haft kontakt til X, som videresendte en liste til evt. respondenter, der ønskede at deltage i vores projekt. Derefter sendte vi vores spørgeskema ud til de frivillige respondenter, som havde skrevet sig på denne liste. Vi har været opmærksomme på, at man let kan være forudindtaget omkring lediges hverdag. Vi har været opmærksomme på dette gennem vores spørgeskema og forsøgt at formuleret spørgsmålene neutralt (Andersen, 2005). Man skal gøre sine resultater tilgængelige for offentligheden og fremlægge dem i overensstemmelse med almindelige videnskabelige principper (Andersen, 2005). Det endelige projekt vil være tilgængeligt på uddannelsesstedet. Når resultaterne udføres og publiceres, skal der udvises respekt for leveformer og værdier, (Andersen, 2005). Derfor undgik vi at forholde os fordømmende til materialet. Vi ville blot konstatere, hvad vi fandt ud af, og diskutere eventuelle forklaringer på resultaterne, og forholde os neutralt (Andersen, 2005). Side 20 af 99

21 Databearbejdning Vi vil i det følgende afsnit beskrive, hvordan vi bearbejdede den indsamlede data, før vi påbegyndte analysen af resultaterne. Kategorier og variabler Vi valgte at anvende SDO en som inspiration for vores spørgeskemaundersøgelse, da den indholdsmæssigt var relevant ift. vores problembaggrund og problemstilling. For at overskueliggøre variablerne, har vi sat dem i kategorier (bilag 7) (Thisted, 2010), som afhang af hvilke faktorer vi ønskede at undersøge. Kategorierne byggede på type af aktivitet, hyppighed over udførelse af aktivitet, nydannede aktiviteter, struktur i hverdagen, tilfredshed og arbejdets betydning (bilag 7). Rensning af data Eftersom vi anvendte et internetbaseret program til håndtering af spørgeskemaundersøgelsen, var det ligetil at indsamle besvarelserne. Efter afslutningen af dataindsamlingen, valgte vi ikke at ekskludere 6 besvarelser. Dette var 6, som var i arbejde. De blev medtaget for at anvende dem som sammenligningsgrundlag for de 23 respondenter, der var ledige. Derefter overførte vi besvarelserne digitalt til Excel, hvilket minimerede indtastningsfejl og bias (Thisted, 2010). Omkodning Vi foretog en omkodning af respondenternes uddannelse, da de specifikt havde angivet deres type af uddannelse. I den forklarende analyse bliver resultaterne præsenteret som kort uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse (bilag 8). Ved holdningsspørgsmålene i trin 6, blev hver af svarmulighederne givet en numerisk værdi f.eks. Meget tilfreds blev angivet som 5 og meget lidt tilfreds blev angivet som 1 (bilag 9). Analysemetode Vi ville først foretage en beskrivende analyse, hvor man beskriver, hvordan svarene fordeler sig, for på den måde at få et overblik over de indsamlede data (Lindahl & Juhl, 2010). Derefter ville vi lave en forklarende analyse, hvor formålet var at undersøge, om der var en sammenhæng mellem to variable. Vi ville med den forklarende analyse se, om der var en ensidig eller gensidig relation mellem variablerne (Kruuse, 2007). Grafisk fremstilling For at fremme vores egen forståelse af analysen, har vi anvendt tabeller og søjlediagrammer. Nogle af resultaterne er fremstillet i søjlediagrammet, da den visuelle fremstilling kan øge overskueligheden (Thisted, 2010). Side 21 af 99

22 P- værdi Vi valgte at anvende CHI 2 -test ( 2 -test), som kan anvendes ved to eller flere nominelle grupper af spørgsmål. Testen blev udført for at undersøge om der var overensstemmelse mellem de observerede fordelinger og de forventede fordelinger (Kruuse, 2007). 2 -testen som blev udført for at undersøge, om der var en sandsynlighed for, at se forskelle på fordelingen af mænd og kvinder ift. det observerede og de forventede fordelinger. Den blev anvendt, da der var en formodning om, at med den utilstrækkelige stikprøve, at det ikke ville være muligt at anvende kønsfordeling i resultatopgørelsen (Fowler & Cohen, 1990). Nulhypotese (H 0 ): Der er ingen sammenhæng mellem arbejde og arbejdsløshed blandt mænd og kvinder Der anvendtes en p-værdi = For hele udregningen af p-værdien, henvises til bilag 10. Ud fra, kan vi ikke forkaste, da p-værdien var alt for høj. 2 -test viste 0,17. Ved aflæsning ses det at p-værdien er mellem 0,7 og 0,5. Dette betyder at sandsynligheden for at der er sammenhæng mellem mænd og kvinder er mellem 50 og 70 %, og derfor kan H 0 ikke forkastes. For at kunne havde anvendt teststørrelsen ift. forskelle skulle sandsynlighed for at der ingen sammenhæng var have været omkring 5 % (p = 0,05) Dette betyder med en så lille teststørrelse, at resultaterne ikke kan i forhold til at drage tydelige konklusioner på undersøgelsen. Vi har derfor ikke udregnet p-værdi ift. korrelation mellem variablerne. Validitet og Reliabilitet En undersøgelses validitet beskrives som undersøgelsens gyldighed, eller hvor sikkert man måler det, der skal måles (Thisted, 2010). Reliabiliteten beskrives tilsvarende som undersøgelsens pålidelighed, eller hvor pålideligt man måler det, der skal måles (Thisted, 2010). Dataets troværdighed er afhængig af disse to faktorer. Inden opgørelsen af resultaterne fastlagde vi, hvilke variabler, der skulle sættes op mod hinanden (bilag 7), så vi havde et klart fokus på, hvordan resultaterne skulle opgøres. Forundersøgelsen sigtede mod at få både svarmuligheder og spørgsmål så præcise som muligt, både fagligt og metodisk, for at undgå systematiske fejl eller bias (Thisted, 2010). Side 22 af 99

23 Resultater I det følgende afsnit præsenteres resultaterne. Undersøgelsen har ligget til grund for de fund, vi gjorde gennem besvarelserne i spørgeskemaet. Den første præsentation er en beskrivende analyse, hvor de væsentligste fund vil blive gennemgået. De fleste resultater er opgjort i tal og procenter, og følges op af hvilke tendenser, vi ser, de udtrykker. Der refereres ikke til spørgsmål 7, 8-12, da der ikke var nogle fund. Resten af spørgsmålene er anvendt, da det kan belyse problemstillingen. Derefter følger en forklarende analyse, hvor der ses på, hvilke aktiviteter og hvor ofte de udføres i forhold til respondenternes nuværende jobsituation. Efterfølgende vil det være korrelationen mellem tilfredshed sammenholdt med hverdagen og den nuværende jobsituation ift. respondenternes uddannelsesniveau. Svarprocent Eftersom vi i realiteten ikke ved, hvor mange vi har haft kontakt til, kan vi ikke udregne svarprocenten. Vi anvendte samtlige besvarelser, hvilket var 29 respondenter, hvoraf 6 af dem var i arbejde, da de udfyldte spørgeskemaet, og 23 respondenter var ledige. Bogstavet N står for alle respondenter, der indgik i undersøgelsen, og bogstavet n står for de respondenter, der er foretaget målinger på. Beskrivende Analyse I dette afsnit bliver resultaterne præsenteret. Først beskrives baggrundsviden om respondenterne, herunder fordelingen af ledige og arbejdende, køn, alder og uddannelse. Baggrundsviden om respondenterne Ud af de 29 (=N) der svarede, var 79 % (n=23) af respondenterne ledige, de resterende 21 % (n=6) var under lønnet arbejde. Som det fremgår af tabel 1, er der henholdsvis 10 % kvinder i lønnet arbejde og 10 % mænd i lønnet arbejde. Forskellen ses blandt de ledige, hvor 62 % af respondenterne var kvinder og 17 % var mænd. Side 23 af 99

24 Tabel 1. Fordeling af respondenter ift. køn, alder og uddannelse n I lønnet arbejde n Ledig Antal af respondenter 6 21 % % Kvinde 3 10 % % Mand 3 10 % 5 17 % Alder årige 2 7 % 5 17 % årige 3 10 % % årige 1 3 % 4 14 % årige 2 7 % årige 2 7 % Uddannelse Kort 1 3 % 7 24 % Mellemlang 1 3 % 6 21 % Lang 4 14 % % Aldersfordelingen blandt respondenterne i lønnet arbejde er, at 7 % er år, 10 % er mellem år og 3 % er år, hvor gennemsnitsalderen er 28 år. Hos de ledige respondenter er der større aldersspredning. Der er 17 % år, 34 % mellem år, 14 % som er år, 7 % er år og 7 % der er år. Her er gennemsnitsalderen 33 år. Både blandt de respondenter der er i lønnet arbejde og de ledige er størstedelen af respondenterne under 35 år. Uddannelsesmæssigt er respondenternes besvarelser inddelt efter kort uddannelse, mellemlang og lang videregående uddannelse i tabel 1. Der henvises til bilag 8 for de specifikke uddannelser. Ved respondenterne som er i lønnet arbejde, er der henholdsvis 3 %, som har en KU, 3 % der har en mellemlang videregående uddannelse og 14 %, der har gennemført en lang videregående uddannelse. Fordelingen af respondenterne, som er ledige er, at 24 % har en kort uddannelse, 21 % har en mellemlang videregående uddannelse og 34 % har en lang videregående uddannelse. I bilag 8 kan fordelingen af uddannelser ift. respondenterne i lønnet arbejde og ledige ses. Forklarende analyse Vi har nu præsenteret den første del af vores resultater. Herunder vil vi se nærmere på korrelationerne mellem hvilke aktiviteter, hvor ofte de udføres og tilfredsheden med hverdagen blandt respondenterne. Dertil vil vi se om der blandt de ledige respondenter opstår nye aktiviteter under ledighedsperioden, og om hvor tilfredse de er. Herefter præsenterer vi korrelationen mellem den samlede TS-værdi, struktur i hverdagen og en indholdsrig hverdag ift. respondenternes uddannelsesniveau. Derpå ser vi korrelationen mel- Side 24 af 99

25 Antal arbejdende i % lem tilfredsheden ift. at være i arbejde og ledig. Slutteligt præsenterer vi korrelationen mellem selvvurderet helbred og respondenternes nuværende jobsituation ift. deres uddannelsesniveau. Hvilke aktiviteter og hvor ofte de udføres Vi har sammenholdt hvilke motions- og fritidsinteresser, hobbies og kulturelle aktiviteter og hvor ofte de udføres ift. respondenternes nuværende jobsituation (figur 1-6). Motion og fritidsaktiviteter Figur 1 og figur 2 illustrerer den procentvise fordeling over hvilke motions- eller fritidsinteresser respondenterne har, og hvor ofte de udfører dem. I figur 1 er det de respondenter, som har et lønnet arbejde, dvs. 21 % (N=6). Det er dog kun halvdelen af de arbejdende, der dyrker motion dvs. 10,5 %. Figur 2 viser de respondenter, som er ledige, dvs. 79 % (N=23), dog har 22 % hverken angivet aktivitet eller tidsramme, da de ikke har motions- eller fritidsinteresser. Figur 1. Fordeling over hvilke motions/fritidsinteresser og hvor ofte de udføres blandt arbejdende 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 17% 17% 17% 50% Individuel idræt Fitness Aktivitet ikke angivet Flere gange om ugen En gang om ugen Tidsramme ikke angivet Vi ser i figur 1, at 17 % flere gange om ugen går til en individuel idrætsgren, som f.eks. kunne være badminton eller svømning. Der er 17 %, der en gang om ugen går til fitness, 17 % dyrker motion eller har en fritidsinteresse, men har ikke angivet, hvilken aktivitet der er tale om. De 50 %, som hverken har angivet aktiviteten eller tidsramme kan forklares med, at de ikke dyrker motion. Side 25 af 99

26 Antal ledige i % Figur 2. Fordeling over hvilke motions/fritidsinteresser og hvor ofte de udføres blandt ledige 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 4% 13% 39% 26% 9% 9% 4% 4% 4% 4% 4% 22% Flere gange om ugen En gang om ugen Tidsramme ikke angivet I figur 2 ser vi, at der er flere gange om ugen, hvor de ledige dyrker motions- eller fritidsinteresser. 4 % går til holdsport, 13 % går til individuel idræt, 39 % går til fitness, 4 % går til kampsport, 26 % løber og 9 % går til noget andet. Vi kan se, at de ledige en gang om ugen beskæftiger sig med fitness (9 %), løb (4 %) og andet (4 %). Der er henholdsvis 4 % som går til fitness, og 4 % der går til noget andet, men ikke har angivet, hvor ofte de dyrker deres motions- eller fritidsaktivitet. Ser man på korrelationen mellem figur 1 og 2, foretager ledige sig flere motions- eller fritidsaktiviteter end de, som har et job, og udfører dem flere gange om ugen end de arbejdende. Hobbyaktiviteter eller andre interesser på egen hånd Figur 3 og figur 4 illustrerer fordelingen over hvilke hobbies eller interesser blandt respondenterne og hvor ofte de udfører dem. I figur 3 er det de respondenter, som er i arbejde, dvs. 21 % (N=6), og samtlige har en eller flere hobbies. Hvorimod i figur 4, der illustrerer de ledige respondenters hobbies, dvs. de 79 % (N=23), er der 13 % (n=3), som ikke har nogle hobbies eller andre interesser, de udøver på egen hånd. Side 26 af 99

27 Antal ledige i % Antal arbejdende i % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 3. Fordeling over hvilke hobbies/interesser og hvor ofte de udføres på egen hånd blandt arbejdende 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% Flere gange om ugen En gang hver anden uge I figur 3 er der flere gange om ugen 17 %, der enten beskæftiger sig med fotografering, gåture, håndarbejde, madlavning og at læse. Ved andet og hvor aktiviteten ikke er angivet, har 17 % svaret, at det er en hobby eller anden interesse, de foretager sig flere gange om ugen. En gang ugentligt er der 17 %, der enten laver håndarbejde eller laver mad. Figur 4. Fordeling over hvilke hobbies/interesser og hvor ofte de udføres på egen hånd blandt ledige 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 4% 30% 30% 30% 13% 4% 4% 9% 26% 9% 30% 4%4% Flere gange om ugen En gang om ugen Sjældnere I figur 4 er der flere gange om ugen, hvor der udføres fotografering (4 %), gåture (30 %), havearbejde (13 %), håndarbejde (30 %), madlavning (30 %), at tegne eller male (9 %), at læse (26 %), og 30 % foretager sig andet. En gang om ugen går 4 % ture, 4 % laver mad, 9 % læser og 4 % foretager sig andet. Kun 4 % af de ledige foretager sig sjældent noget ift. hobbies her angivet under andet. Sammenholder man figur 3 og 4, foretager ledige sig flere hobbies eller andre interesser på egen hånd end de, som er i arbejde. De ledige udfører deres hobbies op til flere gange om ugen, hvilket er hyppigere end de arbejdende. Side 27 af 99

28 Antal ledige i % Antal arbejdende i % Kulturelle aktiviteter enten alene eller i selskab med andre I figur 5 og figur 6 ses fordelingen over, hvilke kulturelle aktiviteter der er blandt respondenterne, og hvor ofte de udføres. Figur 5 viser de respondenter som er i arbejde, dvs. 21 % (N=6), og samtlige har en eller flere aktiviteter. Hertil illustrerer figur 6 dette ift. de ledige respondenter, dvs. de 79 % (N=23), hvor hver ledig foretager sig en eller flere kulturelle aktiviteter. 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Figur 5. Fordeling over hvilke kulturelle aktiviteter og hvor ofte de udføres blandt arbejdende 33% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 33% En gang om ugen En gang hver anden uge En gang om måneden Som det fremgår af figur 5, er der ikke mange med job, som foretager sig noget mere end en gang om ugen. Her er det 17 %, som en gang om ugen går i teater, tager til koncert eller går på café. Derimod er der mange af de arbejdende, som hver anden uge enten lytter til musik (17 %), går i biografen (17 %), går til koncert (33 %), besøger museer (17 %), tager på café (17 %) eller foretager sig andet (17 %). Der er 33 %, som ikke har angivet, hvilken aktivitet de foretager sig hver anden uge. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 6. Fordeling over hvilke kulturelle aktiviteter og hvor ofte de udføres blandt ledige 4% 9% 4% Lytte til musik 13% 13% 17% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 9% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 13% 13% 4% 4% 4% Biograf Teater Koncert Museer Café Andet Aktivitet ikke angivet Flere gange om ugen En gang om ugen En gang hver anden uge En gang om måneden Sjældnere Tidsramme ikke angivet Side 28 af 99

29 I figur 6 er der 4 %, der flere gange om ugen lytter til musik eller foretager sig andet. En gang om ugen går 4 % i biografen, 4 % går til koncert, 9 % tager på museer og 4 % tager på café. En gang hver anden uge lytter 9 % til musik, 13 % går i biografen, 4 % tager i teateret og 13 % til koncert, 4 % besøger museer, 17 % tager på café, 4 % foretager sig andet og 4 % har ikke angivet, hvilken aktivitet de foretager sig. For at stille figur 5 og 6 over for hinanden ses det, at der blandt de ledige hyppigere foretages kulturelle aktiviteter enten alene eller i selskab med andre. Tabel 2 viser fordeling over hvor ofte ledige udfører deres aktiviteter. Dette er opsummeret fra figur 2, 4 og 6. Tabel 2. Hyppighed over udførelse af aktiviteter i % blandt ledige Motion Hobbies Kultur Flere gange om ugen 16 % 22 % 4 % En gang om ugen 6 % 5 % 5 % En gang hver anden uge 9 % En gang om måneden 8 % Sjældnere 5 % Tidsramme ikke angivet 10 % 13 % Nye aktiviteter i ledighedsperioden og tilfredshed med dette Ser man samlet på figurerne 1-6, og sammenholder de arbejdende og ledige respondenter, fremgår det tydeligt, at de ledige foretager sig flere aktiviteter. I tabel 2 illustreres korrelationen mellem, hvor mange af de ledige der har dannet nye aktiviteter sammenholdt med, hvor mange af de ledige, der ikke har nogle aktiviteter under ledighedsperioden, og hvor tilfredse de er med dette. Tabel 3. Fordeling af nydannede/ikke dannede aktiviteter blandt ledige under ledighedsperioden og tilfredsheden med dette n Motion n Hobby n Kulturelle Har dannet nye under ledighedsperioden (N=23) 5 22 % % % Tilfredshed (gns.) (N=7) 5 71 % 6,6 94 % 5,79 83 % Har ikke dannet nye under ledighedsperioden (N=23) 5 22 % 3 13 % 4 17 % Tilfredshed (gns.) (N=7) 4 57 % 4 57 % 4,75 68 % Som det fremgår af tabel 3, er der flest, som danner nye hobbies eller kulturelle aktiviteter under ledighedsperioden. Gennemsnitligt har 51 % af de ledige respondenter under deres ledighedsperiode dannet nye aktiviteter. Ser man overordnet på tilfredsheden med de enkelte aktiviteter, er de ledige, hvor aktiviteterne er opstået i ledighedsperioden gennemsnitligt 22 % mere tilfredse end hos de ledige, der ikke har dannet nye aktiviteter i deres ledighedsperiode. Side 29 af 99

30 Gennemsnit af tilfredsheden og generel tilfredshed med aktiviteterne i al almindelighed Figur 7 illustrerer respondenternes gennemsnitlige tilfredsheds-værdi (N=84) og deres tilfredshed i al almindelighed med de aktiviteter de har i hverdagen (N=5). Disse er fordelt efter uddannelsesniveauet blandt de ledige og arbejdende respondenter. De blålige søjler er de respondenter, der er i arbejde, og de rødlige søjler repræsenterer de ledige. Tilfredshed med aktiviteterne i hverdagen i al almindelighed er et af holdningsspørgsmålene, hvor vi for overskuelighedens skyld har nummeret fra er den laveste værdi og anses for det negative (ex. meget lidt tilfreds ), og 5 er den højeste værdi og anses for det positive (ex. meget tilfreds ). Der henvises til bilag 9. Figur 7. Gennemsnit af TS-værdi og generel tilfredshed med aktiviteter i al almindelighed fordelt efter uddannelsesniveau hos de arbejdende og ledige respondenter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 66% 60% 44% Kort uddannelse 84% 77% 78% 80% 80% 77% 77% 80% Mellemlang uddannelse Lang uddannelse TS-værdi: arbejdende TS-værdi: ledige Generel tilfredshed med aktiviteter: arbejdende Generel tilfredshed med aktiviteter: ledige Vi ser i figur 7, at der er en forskel i længden af uddannelsen, og hvor tilfreds man er. TS-værdien, som er 44 % ved arbejdende med en KU, udgør 1 ud af de 6 respondenter (17 %) som har et job., Dette gælder ligeledes ved mellemlang videregående uddannelse hvor den arbejdendes TS-værdi er på 77 %, igen skal det tages i betragtning, at det er 1 ud af de 6 respondenter som har gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Dvs. at den generelle tilfredshed med aktiviteterne hos arbejdende, som har gennemført en kort eller mellemlang uddannelse, hver især udgør 17 %. Ser man gennemsnitsmæssigt på TS-værdien blandt de ledige med en kort uddannelse, er deres tilfredshed gennemsnitligt 11 % lavere end blandt de ledige, der har gennemført en mellemlang eller lang uddannelse. Til gengæld er de ledige med KU i al almindelighed mere tilfreds med deres aktiviteter i hverdagen end de ledige, som har gennemført en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse. Af afvigere så vi blandt de arbejdende, at en med en lang videregående uddannelse, havde en TS-værdi på 58 % og en generel tilfredshed med aktiviteter i hverdagen på 20 %, hvor de resterende 75 %, som havde Side 30 af 99

31 en lang videregående uddannelse, gennemsnitligt havde en TS-værdi på 83 % og var 100 % tilfredse i al almindelighed med deres aktiviteter i hverdagen. Blandt de ledige har 57 % med kort uddannelse gennemsnitligt en TS-værdi på 54 %, hvor de resterende 43 % gennemsnitligt har en TS-værdi på 83 %. Der er dog ingen forskel på deres generelle tilfredshed med deres aktiviteter i hverdagen. Gennemsnit af tilfredsheden og oplevelse af en struktureret og indholdsrig hverdag Figur 8. Gennemsnit af TS-værdi og oplevelse af en struktureret og en indholdsrig hverdag hos de arbejdende og ledige respondenter med kort uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 44% 66% 60% 69% 60% 77% TS-værdi: arbejdende TS-værdi: ledige Indholdsrig hverdag: arbejdende Indholdsrig hverdag: ledig Struktur i hverdagen: arbejdende Kort uddannelse Struktur i hverdagen: ledige Side 31 af 99

32 Figur 9. Gennemsnit af TS-værdi og oplevelse af en struktureret og en indholdsrig hverdag hos de arbejdende og ledige respondenter med mellemlang uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 77% 78% 80% 80% 69% Mellemlang uddannelse 71% TS-værdi: arbejdende TS-værdi: ledige Indholdsrig hverdag: arbejdende Indholdsrig hverdag: ledig Struktur i hverdagen: arbejdende Struktur i hverdagen: ledige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 10. Gennemsnit af TS-værdi og oplevelse af en struktureret og en indholdsrig hverdag hos de arbejdende og ledige respondenter med lang uddannelse 77% 77% 80% 70% Lang uddannelse 65% 70% TS-værdi: arbejdende TS-værdi: ledige Indholdsrig hverdag: arbejdende Indholdsrig hverdag: ledig Struktur i hverdagen: arbejdende Struktur i hverdagen: ledige Figur 8-10 illustrerer den gennemsnitlige TS-værdi og oplevelsen af en struktureret og indholdsrig hverdag fordelt efter uddannelsesniveau hos de arbejdende og ledige respondenter. Vi ser hos de ledige med en mellemlang videregående uddannelse, at deres oplevelse af en struktureret og indholdsrig hverdag er væsentligt lavere end de arbejdende på samme uddannelsesniveau, men på samme niveau som de ledige med en lang uddannelse. Side 32 af 99

33 Strukturen i hverdagen hos 50 % af de arbejdende respondenter er kun en gang imellem eller sjældent struktureret. Blandt de ledige er det 39 %, der oplever dette. Hos de arbejdende er det 33 % som oplever, at hverdagen af og til eller sjældent er indholdsrig. Ser man hos de ledige er det 43 %. Tilfredsheden med nuværende jobsituation Det fremgik af resultaterne, at arbejdende i gennemsnit er 63 % mere tilfredse end de ledige respondenter. De ledige respondenter var i gennemsnit 34 % tilfredse med ikke at være i job, hvorimod respondenterne som havde et job var 97 % tilfredse. Blandt de ledige er der 30 % (n=7), der enten har et sort arbejde, frivilligt eller ulønnet arbejde. Gennemsnit af tilfredsheden og selvvurderet helbred Figur 11 viser gennemsnittet af TS-værdien og selvvurderet helbred blandt de arbejdende og de ledige respondenter fordelt efter deres uddannelsesniveau. Figur 11. Gennemsnit af TS-værdi og selvvurderet helbred fordelt efter uddannelsesniveau hos de arbejdende og ledige respondenter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 66% 44% 49% 40% Kort uddannelse 100% 77% 78% 80% 77% 77% 78% 65% Mellemlang uddannelse Lang uddannelse TS-værdi: arbejdende TS-værdi: ledige Selvvurderet helbred: arbejdende Selvvurderet helbred: ledig Der ses en sammenhæng mellem dårligt selvvurderet helbred og uddannelsesniveau. Vi ser, at de ledige er mere tilfredse end de arbejdende med en kort uddannelse. Dette kan skyldes, at der kun er en respondent i arbejde med kort uddannelse. En ledig (4 %), vurderede sit helbred til meget godt (80 %), hvor de resterende 26 % med kort uddannelse vurderede deres helbred til at være nogenlunde (43 %). Side 33 af 99

34 Diskussion af Metode Efter at have gennemgået metode og resultater, vil vi i dette afsnit diskutere, hvad der fungerede, og hvad der ikke fungerede ved den metode, vi valgte at anvende, og den betydning det har haft for resultaterne. Metodedesign Som beskrevet i metodeafsnittet, har den kvantitative undersøgelse gjort det muligt for os at danne et overblik over lediges hverdagsaktiviteter i form af, hvilke aktiviteter, hvor ofte de udføres, samt hvor tilfredse de er med deres aktiviteter og deres nuværende situation. Samt et overblik over hvor mange af de ledige som danner nye aktiviteter i løbet af ledighedsperioden, hvilken type af aktiviteter det er og hvor tilfredse de er med dem og strukturen i deres hverdag. Metoden var effektiv ift. at indsamle data blandt respondenterne, og den gav muligheden for at komme i kontakt med mange respondenter på en gang. Ved at have anvendt en deskriptiv tværsnitsundersøgelse, tog vi ikke højde for at ved kun at undersøge målgruppen, at de faktorer vi ønskede at belyse ikke var til at vide om det var normalt. Specifikation af forskningspopulation I det følgende afsnit, forholdes der kritisk til kriterierne for forskningspopulationen, populationens størrelse og udvalget af respondenter. Ift. valgene som blev foretaget undervejs, vil der være bud på, hvad det havde af betydning for undersøgelsens validitet. Kriterier og populationens størrelse I første omgang var inklusionskriteriet, at respondenterne skulle have været ledig i mindst 9,6 måneder (Vilhelmsen & Pihl, Langtidsledigheden passerer , 2010), da vi oprindeligt kun ønskede at belyse problemstillingen ud fra langtidsledige. Efter som dette ikke resulterede i et tilfredsstillende antal respondenter, blev inklusionskriteriet ændret til at omfatte bruttoledige. Respondenterne Som nævnt i metodeafsnittet, kom vi i kontakt med respondenterne via 2 forskellige metoder. X oplyste, at vi via deres kontakter, kunne komme i kontakt med 100 respondenter. Antallet var 9 ud af 21 mulige, dog ved vi reelt ikke hvor mange der er blevet spurgt om de ønskede at deltage. Den sene kontakt til X kan have haft betydning for, hvorfor så få valgte at deltage. Som tidligere nævnt var undersøgelsen åben i 20 dage, og det var efter de første 15 dage, at vi valgte at anvende sneboldsmetoden for at få flere respondenter til at deltage i vores undersøgelse. Eftersom vi anvendte vores private netværk, måtte vi også tage stilling til bias (Thisted, 2010). Medvirkende til bias var at det var respondenter som ønskede at hjælpe os og havde lyst til at deltage. Dette kunne have påvirket vores resultater i den forstand, at vi fik besvarelser, som ikke opfyldte inklusionskriterierne, som det f.eks. var tilfældet med 6 af besvarelserne (21 %). Side 34 af 99

35 At anvende sneboldsmetoden, viste sig at være effektivt, da den på få dage mere end fordoblede antallet af vores respondenter. Ulempen ved at anvende sneboldsmetoden, viste sig at være, at vi ikke kunne udregne svarprocenten, da vi i realiteten ikke vidste, hvor mange individer, vi havde været i kontakt med (Biernacki & Waldrof, 1981). Spørgeskemaet Overordnet havde alle de respondenter, der havde startet med at besvare spørgeskemaet også gennemført det. Dette kan tolkes som, at vi har opbygget spørgeskemaet logisk, og at det har virket efter hensigten. En medvirkende faktor til det lave antal af respondenter, kunne også have været, at spørgeskemaet med 46 spørgsmål har været for langt (Kruuse, 2007). SDO Selve SDO en er et spørgeskema, der kombinerer det kvantitative med det kvalitative (Eklund, Satisfaction with Daily Occupations: A Tool for Client Evaluation in Mental Health Care, 2004; Eklund & Gunnarsson, Satisfaction with Daily Occupations: Construct validity and test-retest reliability of a screening tool for people with mental health disorders, 2007), men vi valgte kun at foretage en kvantitativ undersøgelse. Diskussion af specifikke spørgsmål Spørgsmålene 7, 8,,12 (bilag 1), blev ikke anvendt i resultater eller diskussion, da undersøgelsen ikke viste noget. På trods af, at vi havde formuleret spørgsmålene så de var relevante ift. ledige, fandt vi intet signifikant. Dertil havde vi forventet, at spørgsmålene ville indbringe viden om, at de ledige havde manglende aktiviteter og var mindre tilfredse med dem. Spørgsmål 7-12, anvendes ikke i resultater eller diskussion, da der ikke var noget signifikant. Spørgsmål 1.2 refereres der ej til, da det var for vanskeligt at anvende besvarelserne, og skabe en forståelse i gennem databearbejdningen (bilag 1). Ved holdningsspørgsmålene (bilag 1) viste databehandlingen ikke noget signifikant, hvor vi blandt de ledige havde en forventning om, at de hyppigere ville have svaret i de negative kategorier, hvilket enten kan skyldes, at holdningsspørgsmålene er placeret efter hinanden i slutningen, eller der er opstået en centraltendens (Kruuse, 2007). Digitalt spørgeskema En fordel ved anvendelse af et digitalt spørgeskema, kunne være en medvirkende faktor til at øge svarprocenten (Olsen, 2005). Dette havde vi regnet med at kunne drage nytte af. Ulemperne ved det digitale spørgeskema var, at respondenterne kunne svare flere gange, og vi kunne ikke ekskludere arbejdende. At svarprocenten var lav, påvirker den interne validitet således, at den forværres (Thisted, 2010). Side 35 af 99

36 Forundersøgelse Ved at foretage en forundersøgelse, sikrede vi den bedst mulige reliabilitet. Dette gjorde vi for at kontrollere spørgsmålenes formuleringer, så de var korte og præcise, og at svarkategorierne var fyldestgørende. Som nævnt i metodeafsnittet, havde vi udformet et spørgeskema, for at strukturere deres svar (bilag 4). Alle otte personer, som medvirkede i forundersøgelsen, kom med brugbar feedback ift. formuleringen af spørgsmålene. Ift. centraltendens kunne vi have udelukket den neutrale svarkategori (Kruuse, 2007). Det viste sig mest som en fordel at have anvendt nyuddannede ergoterapeuter i forundersøgelsen. Dette var ift. forståelsen af spørgeskemaet, og så der ikke var eventuelle fagtermer, der kunne virke forvirrende. Et enkelt spørgsmål blev tilføjet, og formuleringen af spørgsmålene blev forbedret. Side 36 af 99

37 Dataindsamlingen I det følgende afsnit beskrives følgebrevene og rykkerproceduren. Følgebrev I følgeskrivelsen til X mente vi, at følgebrevet var fremstillet, så det var let for en tredjepart at videreformidle vores formål for projektet til de mulige respondenter. Eftersom vi havde fået muligheden for at komme i kontakt med 100, men kun modtog 9 besvarelser, tyder noget på, at vores formidling af opgaven ikke har været fyldestgørende. Formålet har måske ikke vakt interesse blandt respondenterne tilknyttet X, og derved har vi ikke motiveret dem til deltagelse i vores bachelor projekt (Kruuse, 2007). I forhold til sneboldsmetoden anvendte vi de samme informationer, men ændrede teksten til at vi ønskede hjælp fra vores private netværk, og havde en formodning om at der deriblandt fandtes nogle som var arbejdsløse se bilag 6. Ser man det ift. bias, har dette betydet, at de 20 besvarelser som sneboldsmetoden i alt skaffede os, har været vores netværks ønske om at hjælpe os i vores videre forløb (Thisted, 2010), og derfor, at 21 % faldt uden for kategorien ledige. Rykkerprocedure Det første var via X, hvor vi havde undersøgelsen åben i 15 dage. Vi gav X en svarfrist på 10 dage, hvorefter vi per mail og telefonisk henvendelse rykkede for besvarelser (Kruuse, 2007). Vi burde efter de 10 dage, have taget stilling til, hvordan vi bedre kunne komme i kontakt med respondenterne, og forsøgt at øge stikprøvens størrelse. Etiske overvejelser I forhold til de etiske overvejelser tog vi udgangspunkt i Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd som Andersen (2005) beskriver. Det er vores ansvar som forskere i denne videnskabelig undersøgelse, at udvise respekt for leveformer og værdier, og vi valgte derfor ikke at forholde os dømmende i tilknytning til, hvordan de lediges hverdag kan udforme sig. Side 37 af 99

38 Databearbejdning I dette afsnit vil vi diskutere, hvad der har fungeret og ikke fungeret i forhold til databearbejdningen. Kategorier og variabler Eftersom at vi var inspireret af et allerede svensk standardiseret redskab i form af SDO, var variablerne allerede på forhånd fastlagt af SDO en (bilag 7). De seks kategorier, byggede på type af aktivitet, hyppighed over udførelse af aktivitet, nydannede aktiviteter, struktur i hverdagen, tilfredshed og arbejdets betydning og de viste sig at fungere. Samtlige kategorier gav en god struktur ift. variablerne, dog var vi ikke stringente nok til at følge strukturen. Havde vi gjort dette ville det sandsynligt have højnet reliabiliteten. Omkodning Som nævnt i metodeafsnittet, foretog vi en omkodning. I følgende databearbejdning betød dette, at resultaterne kunne benyttes i den rene form, som kontinuerlige svar i Excel. Dette virkede godt, og det gjorde, at vi kunne lave gennemsnitsberegninger, der overskueliggjorde svarene. Analysemetode Den oprindelige tanke var at opdele ledighedsperioden i fem intervaller, og sammenligne hver gruppes svar ift. hvilke aktiviteter, hvor ofte de udføres, samt hvor tilfredse de er med deres aktiviteter og deres nuværende situation. Dertil hvor mange af de ledige som danner nye aktiviteter i løbet af ledighedsperioden, hvilken type af aktiviteter det er og hvor tilfredse de er med dem og strukturen i deres hverdag. Dog var det den begrænsede mængde af data, som gjorde, at vi fravalgte opdelingen, da disse resultater ville være meget upålidelige. Vi valgte at anvende en opdeling af ledige og arbejdende, og valgte at beregne tallene anderledes. Analysemetoden blev at beregne det gennemsnitlige antal af ledige og arbejdende indenfor kort uddannelse, mellemlang og lang videregående uddannelse. Det gør ikke dataet mere pålideligt, men giver et bedre overblik over lediges hverdagssituation og deres tilfredshed med denne, set imod de arbejdende respondenter. Det betyder, at der forekommer en del statistisk usikkerhed flere steder, hvilket skyldes den begrænsede datamængde. Før opgørelsen af resultaterne startede, blev variablerne fastlagt (bilag 7), der var relevante ift. at besvare problemstillingen og underspørgsmålene. Excel gjorde det lettere at overskueliggøre dataopgørelsen, der var dog lille risiko for indtastningsfejl og bias (Lindahl & Juhl, 2010). Ift. resultaterne udførte vi en 2 -test. Side 38 af 99

39 Validitet Ser man i forhold til den eksterne validitet, var den påvirket af stikprøven var for lille og derfor med sikkerhed ikke giver signifikante resultater, der kan generaliseres ift. hele populationen af bruttoledige i Danmark (Kruuse, 2007). Det ville kræve en langt større undersøgelse for at kunne øge den statistiske sikkerhed. Dertil har vi ikke fundet en lignende undersøgelse i Danmark, og det har betydet, at vi ikke har haft andre studier til at støtte op om vores undersøgelse. Eftersom at der var statistiske usikkerheder, betød det også, at det påvirkede den interne validitet. Den blev begrænset, da vi, grundet den utilstrækkelige stikprøve der leder til insignifikante statistiske resultater, ikke kunne drage tydelige konklusioner på undersøgelsen. Styrken i projektet mener vi ligger i, at der ikke er et forudgående projekt. Det kunne derfor være en inspiration for andre at undersøge området nærmere, og samtidig give nogle stikord om, hvad der kunne være interessant at undersøge nærmere. Reliabilitet I gennem dette diskussionsafsnit, har vi haft fokus på flere metodiske fejlkilder. Disse fejlkilder har selvfølgelig en indflydelse på undersøgelsens reproducerbarhed. Vi vil i den anledning afslutningsvis give nogle generelle bud på, hvordan en tilsvarende undersøgelse evt. kunne tilrettelægges således, at reliabiliteten kunne øges, og at der derved kunne skabes en øget validitet (Thisted, 2010). Valg af forskningspopulation Valget af forskningspopulationen er meget relevant, ift. finanskrisen, og det at ledigheden stiger (Vilhelmsen & Pedersen, Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden, 2010). En større stikprøve ville højne validiteten. Vores første inklusionskriterie omhandlede langtidsledige, da vi antog, at problemstillingen ville være mere synlig ift. langtidsledige. Det kan kun anbefales at andre foretager en lignende undersøgelse i forhold til langtidsledige eller ledige, da vi med vores meget lille stikprøve stadig så nogle tendenser. Spørgsmålenes indhold Ser man på vores resultater, kan det ses, at de spørgsmål der fungerede bedst i denne undersøgelse, var spørgsmålene omkring arbejde og fritid, holdningsspørgsmålene og tilfredshedsværdierne. Vi kunne have beholdt fokusset på fritidsaktiviteterne i den forstand, at vi uddybede de spørgsmål, vi i forvejen havde. Eventuelt kunne vi have tilføjet nogle åbne spørgsmål for at få en bagvedliggende forståelse af, hvorfor de lediges hverdag tog sig sådan ud, hvilket f.eks. kunne være udmundet i en kvalitativ undersøgelse. Side 39 af 99

40 Holdningsspørgsmålene virkede efter hensigten. Vi havde dog en forventning om, at vi ville se tendenser ift., at de ledige generelt ville vurdere deres hverdag dårligere, og dette kunne tyde på, at holdningsspørgsmålene måske ikke var tydelige nok i deres formulering, og at vi, grundet den utilstrækkelige stikprøve der leder til insignifikante statistiske resultater, ikke kunne drage tydelige konklusioner på undersøgelsen Spørgsmålene omkring hjem- og husholdningsarbejde og egenomsorg, fungerede ikke efter hensigten. Vi havde en forventning om, at der ville være tendenser i retning af, at de ledige var utilfredse med hjem- og husholdningsarbejde og egenomsorg. Dette kan skyldes, at vi ikke har fået tilpasset spørgsmålene godt nok ift. de ledige. Dette kunne have været en interessant vinkel, da hjem- og husholdningsarbejde og egenomsorg fylder meget i ens hverdag. Databearbejdning og analyse I forhold til at foretage en forklarende analyse og undersøge sammenhængen mellem to variabler, mener vi fortsat, at metoden er brugbar ift. at få en forståelse af enkeltfaktorers indvirkning på ledige og arbejdende. Der kunne have været tale om andre faktorer end uddannelse, som med fordel kunne have været undersøgt. Vi havde overvejet både køns- og aldersfordeling, men igen var vi, grundet den utilstrækkelige stikprøve der leder til insignifikante statistiske resultater, ikke kunne drage tydelige konklusioner på undersøgelsen Som sagt kræver denne slags undersøgelser en langt større stikprøve for at kunne anvende resultaterne generelt på hele populationen af bruttoledige i Danmark. Dertil anbefaler vi andre, der ønsker at undersøge området, at sikre sig en større stikprøve, da dette øger validiteten (Kruuse, 2007). Side 40 af 99

41 Teoretiske referencerammer I det følgende præsenteres og redegøres for de valgte teorier, vi vil benytte som teoretisk referenceramme. Malterud (2003) beskriver den teoretiske referenceramme som omfattende modeller, teorier, begrebsapparater og definitioner, som bruges til at forstå meningen og strukturere forståelsen af materiale og fund (Malterud, 2003). Vi beskriver ledighed og hvordan det kan påvirke hverdagen ud fra Occupational Justice. Derefter vil vi beskrive Kielhofners Model of Human Occupation (moho, 2009) specifikt aktivitetsadaption,-identitet og kompetencer samt de værdier, der bliver beskrevet i Value, Meaning and Occupation (valmo, 2010). Occupational Justice Occupational Justice anvendes til at belyse de eventuelle faktorer, som hindrer de lediges mulighed for at deltage i meningsfuld aktivitet, samt hvad dette kan have af betydning for de lediges hverdag. Herunder har WFOT udviklet nogle principper ift. menneskelige rettigheder med henblik på at kunne deltage i meningsfulde aktiviteter. Occupational Justice er en begrebsmodel udviklet af ergoterapeuterne Townsend og Wilcock (2004) i midten af 1990 erne. Den tager udgangspunkt i social retfærdighed, og at mennesker er forskellige individer, som har forskellige behov. Mennesker har behov for at engagere sig i aktivitet for at udvikle sundhed, forbedre livskvalitet og danne en nærende og udviklende kontakt til familie og samfund. Occupational Injustice defineres som en følelse af vedvarende uforløst stress af individets oplevelse gennem de daglige aktiviteter se bilag 11 (Wilcock, 2006). Aktivitetsadaption, aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence: Model of Human Occupation (MOHO) Vi har valgt at anvende MOHO som en af vores ergoterapeutiske referencerammer, da denne teori kan give os et indblik i de aktivitetsproblematikker, som kan følge af ledighed. Da vi i vores problemstilling har fokus på, hvor mange nye aktiviteter de ledige har fået, hvor ofte de udføres og hvor tilfredse de er med dette, er det hensigtsmæssigt at anvende Kielhofners begreb om aktivitetsadaption og derigennem inddrage aktivitetsidentitet og kompetence. Det beskriver, hvordan man gennem vedvarende aktivitetsdeltagelse opbygger ens aktivitetsidentitet og kompetencer. Kielhofner skriver, at aktivitetsadaption betegner det omfang, hvori man er i stand til at udvikle sig og omstille sig på en reaktion på udfordringer eller på en anden måde opnå en tilstand af trivsel gennem det, man foretager sig. Aktivitetskompetence defineres som det omfang man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, som derigennem afspejler ens aktivitetsidentitet. Identitet er defineret af selvet, hvilket også indeholder roller og forbindelser, værdier, selvforståelse og personlige ønsker og mål. Gennem aktivitet skaber vi vores identitet. Aktivitetsidentitet defineres som en sammensat følelse af hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen - en følelse, der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vane- Side 41 af 99

42 dannelse og erfaringer som en levet krop samles til en aktivitetsidentitet, (Kielhofner s , spalte 2, linie 33-38, 2009). Struktur i hverdagen Vi har i vores opgave valgt at fokusere på begrebet struktur i hverdagen, og hvordan det påvirker ledige. Vi har gennem artikler læst, at manglende tidsstruktur og indhold i hverdagen hænger sammen med dårlig sundhed. I en artikel skrevet af bl.a. Anita Bundy et al. fra 2010, beskrives hvordan, ledighed hænger sammen med dårligt helbred og en af faktorerne til dette bl.a. er manglende tidsstruktur. (Newton, Bundy & Matthews, 2010). Manglende tidsstruktur fører ofte til kedsomhed, da man har svært ved at aktivere ens tid med meningsfulde aktiviteter og dette kan endvidere medføre til dårligt helbred (Vodanovich & Watt, 1999). Der er lavet undersøgelser, der beviser, at den bedste måde for arbejdsløse at genskabe meningsfulde mønstre i ens tidsforbrug, er gennem arbejdslignende aktiviteter eller uddannelse. Samtidig er det bevidst, at meningsfulde fritidsaktiviteter også spiller en stor rolle. Især det sociale aspekt i fritidsaktiviteter betød, at arbejdsløse fik bedre psykisk helbred (Bundy et al, 2010). ValMO - Value, Meaning and Occupation Vi har valgt at anvende valmo (Eklund, Erlandsson, & Leufstadius, 2010), da vi i vores problemstilling lægger vægt på tilfredsheden af ens hverdagsaktiviteter. Vi har været inspireret af SDO en som spørgeskema, da den har en konkret tilfredshedsskala. SDO en er bygget op på baggrund af valmo (the Value, Meaning and Occupation). ValMO er defineret som en subjektiv holdning til de værdier og den tilfredshed, der tillægges en aktivitetsudførelse. For at føle en tilfredshed med ens aktiviteter, skal man tillægge dem en værdi. ValMO beskriver tre værdier: Concrete value som er opnåelsen af et tilfredsstillende produkt eller læring af nye ting, symbolic value som er hvilken betydning aktiviteten har for en person ift. ens identitet og tilhørsforhold, og selfreward value der defineres som øjeblikkelig belønning af en aktivitet i form af glæde og fornøjelse (Eklund, 2004). Side 42 af 99

43 Diskussion af resultater I dette afsnit vil vi diskutere ud fra empiri og ovennævnt teori for at belyse resultaterne. For alle svar gælder det, at billedet muligvis kunne have været anderledes, hvis mængden af respondenter var større, hvorved resultaterne ville have større signifikans, og andre eller tydeligere tendenser kunne være dukket op. Tilfredsheden med nuværende jobsituation Arbejdets betydning Eklund et al. (2004), har i deres artikel undersøgt vigtigheden af at have et arbejde ift. mennesker med langvarige psykiske lidelser (Eklund, Hansson, & Ahlqvist, 2004). Undersøgelsen viste, at mennesker der var ansatte, var mere tilfredse med deres liv end mennesker, der ikke var i arbejde. At være i arbejde gjorde også, at de definerede sig selv som kompetente og udviklede roller, som ikke var sygdomsfokuseret (Eklund, Hansson, & Ahlqvist, 2004). Whiteford (2000), beskriver at de vestlige lande som følge at væksten, enten oplevede at for mange kom i job eller at der ville opstå kronisk ledighed (Whiteford, 2000). Vi havde en formodning om, at der i resultaterne ville være tendenser i forhold til at ledige overordnet var utilfredse med deres jobsituation, og som Eklund beskriver det, er man mere tilfreds med sit liv, når man har et job end, hvis man ikke har. Dertil viste resultaterne ikke nogle forskelle blandt ledige og arbejdende. Tværtimod fremgår det af figur 11, at de ledige har en højere tilfredshed med deres hverdagsaktiviteter. Dertil nævner Eklund et al. (2004), at vigtigheden af arbejde sammenlignet med andre former for strukturerede hverdagsaktiviteter, behøver at blive nærmere undersøgt. Hertil beskriver Whiteford (2000), at de der er depriveret af mulighederne for at engagere sig i betalt arbejde, har tiden til at engagere sig i andre aktiviteter (Whiteford, 2000). Med undersøgelsen ift. hvilke aktiviteter ledige beskæftiger sig med, havde vi en formodning om at finde tendenser ift. at ledige med en hverdag uden arbejde, ville vise, at de generelt var mindre tilfredse med deres hverdag, som Eklund et al. (2004) hentyder til. Eklund s undersøgelse viste, at mennesker med langvarige psykiske lidelser, som havde et lønnet job, var signifikant mere tilfredse med deres hverdagsaktiviteter end dem, som havde aktiviteter via et center eller ingen regulære daglige aktiviteter, samt at de som havde et job fungerede bedre psykosocialt. Trods undersøgelsen bygger på mennesker med langvarige psykiske lidelser, kan det formodes at der er en parallel ift. tilfredsheden, og hvordan de forskellige grupper opfatter deres hverdag. Der kunne formodes, at grunden til de ledige er tilfredse med deres aktiviteter, skyldes ledighedsperioden. Whiteford (2000), nævner at over et tidsrum kan det udvikle sig til Occupational Deprivation (Whiteford, 2000). Selvom resultaterne ikke afdækkede årsagerne for hvad manglende beskæftigelse betød for en enkelte, sættes der her fokus på vigtigheden af at have et arbejde i dag. Dette begrundes, for at underbygge og forsøge at skabe en nuanceret forståelse af hvad manglende arbejde kan medføre. Fortmeier og Thanning Side 43 af 99

44 (2006) beskrev arbejdet som den dominerende virksomhed, og det er igennem arbejdet at mennesket sikrer sig sin eksistens, og det er også igennem arbejdet at det enkelte menneske tilegner sig den viden og de færdigheder, som f.eks. arbejdsmetoder og brug af værktøjer og teknologi (Fortmeier & Thanning, 2006, s. 173, linje 7-11). Dertil handlede en kvalitativ undersøgelse af Jakobsen (2004), om at være ansat har en stor betydning i de industrialiserede samfund, og var med tre unge norske kvinder med handicap, som tidligere havde været i job. Udover at tjene til føden og at være et sted for social interaktion, bliver arbejdet associeret med personlig udvikling, selvtillid og identitet (Jakobsen, 2004). At være uden job, kan derfor betyde at man har en vedvarende oplevelse af afskårethed og isolation. I Jakobsen (2004), beskriver informanterne ift. Occupational Alienation, at dagene blev ens, det var svært at skelne mellem dem, og at man var isoleret fra deltagelse i samfundet, da der ikke var en mulighed for interpersonel kontakt (Jakobsen, 2004). Rettighed til aktivitet Bor man i dagens Danmark, kan det ikke undgås, at man i en eller anden grad mærker konsekvenserne af finanskrisen. For ledige har det den konsekvens, at det er svært at komme i arbejde. I relation til vores fund i undersøgelsen, var de ledige ikke tilfredse med deres manglende jobsituation. AE nævner, at rekord få ledige kommer i job igen, dette bevidner at det ikke er inden for de lediges kontrol at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Occupational Rights blev fremlagt i 2006 af World Federation of Occupational Therapists (WFOT). Det er en standpunktserklæring ift. menneskerettigheder. Formålet var i relation til menneskelig aktivitet og deltagelse. Hertil nævnte de, at mennesker har ret til deltagelse i aktiviteterne, og gennem engagement i aktiviteterne at blive inkluderet og værdsat som medlemmer af fællesskabet (WFOT, 2006). Ift. til vores undersøgelse, betyder krisen, at de ledige ikke i den nære fremtid kan komme på arbejdsmarkedet, og derfor har de ledige ikke mulighed for at deltage i arbejdslivet og få en følelse at være en del af fællesskabet og bidrage til samfundet. For de ledige betyder det, at de er nødt til at finde engagement i aktiviteter, som ikke omhandler arbejdslivet. Her nævner Wilcock (2006) Occupational Deprivation, hvor mennesket ikke har indflydelse på at være udelukket fra deltagelse i nødvendige eller meningsfulde aktiviteter. Gail Whiteford (1997) tilføjer til denne definition, at det er en proces, som finder sted over en længerevarende tidsperiode (Whiteford, 1997). I december 2010, var bruttoledigheden på , hvortil en tredjedel var langtidsledige (Vilhelmsen & Pedersen, 2010B), og vil kun stige da sandsynligheden for at komme i arbejde ikke er stor i Danmark på nuværende tidspunkt. Trods ledige søger job, er det ikke inden for deres kontrol at komme i arbejde, som betyder, at de ikke har muligheden for at engagere sig i arbejdslivet. Desuden fremstod Occupational Deprivation, som en signifikant barriere for at vende succesfuldt tilbage til samfundet (Whiteford, 2000). Side 44 af 99

45 Her kan længere tids fravær fra arbejdsmarkedet for de ledige betyde, at de bliver isoleret, pga. manglende kontakt til arbejdsmarkedet. Deraf kan daglige aktiviteter opleves som menings- og formålsløse (Wilcock, 2006). Da de ikke får selvtilliden fra arbejdet, kan dette betyde en ringere identitetsfølelse. Dette nævner ASE 44 % nævner, at de mister selvtilliden og får følelsen af, at der ikke er brug for dem. Det fremgik af figur 7 og 8, ift. de ledige respondenter med en kort uddannelse, at de er mindre tilfreds med deres aktiviteter i hverdagen, som i forhold til Occupational Marginalization, betyder manglende mulighed til at foretage egne valg vedrørende aktiviteter i hverdagen (Wilcock, 2006). Vi kan have en formodning om, at de ledige opfatter deres hverdag som meningsløs. Den enkelte ledige lægger ikke mærke til Occupational Marginalization i sin hverdag. Eksklusion fra omgivelser som den enkelte opfatter som normale, giver dem ikke mulighed for at deltage i de nødvendige og meningsfulde aktiviteter. At de ledige respondenter med kort uddannelse, er mindre tilfredse med hverdagen, kan være et udtryk for manglende autonomi ift. at man ikke arbejder (Wilcock, 2006), og man derfor ikke kan have en indflydelse på udvikling af kompetencer, tilegnelse af viden og færdigheder eller den personlige udvikling, selvtilliden og identiteten. Hvilke aktiviteter og hvor ofte de udføres Nu har vi diskuteret, hvilken betydning arbejde har for mennesket, og hvordan mennesket påvirkes, når muligheden for arbejde ikke er til stede. I det følgende vil vi diskutere, hvad man foretager sig som ledig ud fra, hvilke typer af aktiviteter, hvor ofte de udføres, struktur i hverdagen, dannelse af nye aktiviteter, den generelle tilfredshed ud fra teori og empiri. Som det fremgik af fig. 1-6, havde de ledige flere aktiviteter ift. motion, hobbies og kultur, end dem der var i arbejde samtidig med, at disse bliver udført oftere end de arbejdende. Kielhofner skriver til dette, at aktivitetsidentitet inkluderer ens opfattelse af omgivelserne, og hvad omgivelserne forventer af en samtidig med, hvad man selv føler sig forpligtet til og betragter som vigtigt (Kielhofner, 2009). Når man er i arbejde forventes det, at en større andel af ens tid forgår på jobbet, og derved er der ikke meget tid til fritidsaktiviteter i modsætning til de ledige. Videnskabelige undersøgelser viser, at den bedste måde for ledige at genskabe meningsfulde mønstre og tidsforbrug i deres hverdag, er gennem arbejdslignende aktiviteter eller uddannelse (Bundy et al, 2010). Gennem dette kan de få en oplevelse af struktur i deres tidsforbrug. Tidsforbrug er en blanding af obligatoriske aktiviteter, såsom arbejde, egenomsorg og fritidsaktiviteter, (Zemke og Clark, 1996). Figurerne 8-10 vi- Side 45 af 99

46 ser, at de ledige og arbejdende respondenter, som havde taget en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse, oplevede at have en struktureret og indholdsrig hverdag, samt at de var tilfredse med det. Som tidligere nævnt kan dette forklares med, at vores ledige respondenter dannede nye aktiviteter i ledighedsperioden. Dem som havde taget en KU, havde en oplevede af at have en mindre struktureret og indholdsrig hverdag, samt en mindre oplevelse af tilfredshed og aktivitetsbalance. Gennemsnit af tilfredsheden og oplevelse af en struktureret og indholdsrig hverdag Ud fra graf 8-10, ses der en tendens til, at de respondenter, der har taget en KU og enten er ledig eller i arbejde, har en mindre oplevelse af tilfredshed, struktur, indhold. Mangel på dette, kan føre til Occupational Imbalance, som defineres som at være over-, under- eller ubeskæftiget, eller har en ufordelagtig balance i type af aktiviteter, pga. faktorer uden for ens egen kontrol (Wilcock og Townsend. E, 2004). Ud fra resultaterne er der en tendens til, at respondenter både de ledige og arbejdende med en kort uddannelse oplevede en mindre struktureret hverdag, hvilket kan tyde på Occupational Imbalance. Occupational Balance bliver defineret som et tilfredsstillende mønster af daglige aktiviteter, der er sundt, meningsfuldt og bæredygtigt for en persons nuværende livs omstændigheder. (Eklund, Erlandsson og Leufstadius, 2010). Forskning på området tyder på, at engagerer man sig i en aktivitet, der bringer struktur og mening til dagen f.eks. arbejde og uddannelse, er det afgørende for menneskers psykiske sundhed (Leufstadius, Erlandsson og Leufstadius, 2010). Ud fra vores resultater ses også en tendens der viser, at de ledige og de i arbejde, med en mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse oplevede at have en struktureret og indholdsrig hverdag og var tilfreds med det. Meningsfulde fritidsaktiviteter spiller en stor rolle for menneskets psyke. Dette betyder at arbejdsløse bedre kan opnå psykisk helbred, hvis de har fritidsaktiviteter (Bundy et al, 2010). Ud fra graf 8-10 ser vi ydermere en tendens til, at tilfredsheden, indholdet og strukturen i hverdagen hænger sammen med længden på det uddannelsesniveau vores respondenter har gennemført. Vi har en formodning om, ud fra vores resultater at uddannelsesniveauet har en indflydelse på hvordan man strukturerer sine hverdagsaktiviteter. Da uddannelse også hænger sammen med andre ting, blandt andet, helbred og tilfredshed (Marmot, 1997). Side 46 af 99

47 Nye aktiviteter i ledighedsperioden og tilfredsheden med dette Der er blandt de ledige opstået nye aktiviteter i form af motion, hobbies og kulturelle aktiviteter i løbet af ledighedsperioden. Dette vises i tabel 3. Kielhofner beskriver at i gennem aktivitetsadaption udvikler de ny aktivitetsidentitet og kompetencer, og derigennem fastholdes deres rutiner, værdier, vaner og roller (Kielhofner, 2009). Kielhofner skriver, at aktivitetsadaption er en konsekvens af ens aktivitetsdeltagelse, og at vi gennem hele livet danner og udvikler vores vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Gennem adaptionsprocessen er man i konstant samspil med omgivelserne. Når disse forandrer sig på grund af arbejdsløshed, kan dette have en negativ indvirkning på ens aktivitetsidentitet og kompetence (Kielhofner, 2009). Da vores respondenter har adapteret nye aktiviteter, har de været i stand til enten at omstille sig som en reaktion på den udfordring at blive arbejdsløs eller for at opnå en tilstand af trivsel gennem det, de foretager sig nu. Efterhånden som de omgivelser, vi foretager os noget i, ændrer sig, sker der en: opbygning af en aktivitetsidentitet, ved hjælp af hvilken vi kender os selv og vores liv, samt en etablering af aktivitetskompetencer i vores aktivitetsmønstre (Kielhofner, 2009). For at underbygge Kielhofners teori vil vi sammenholde det med Wilcocks begreber Doing, Being and Becoming, som er med til at beskrive, hvordan menneskers deltagelse i meningsfulde aktiviteter kan føre til sundhed. Doing begrebet beskriver de aktuelle hverdagsaktiviteter man udfører. Ved Doing er der forudsætninger for sundhed og det kan føre til Social Justice, som beskriver hvordan ledige har dannet nye aktiviteter, og derigennem skaber nye muligheder ift. aktivitetsinteresser og færdigheder. Hvis man modsat ikke har mulighed for Doing vil det medføre sygdom, social- og Occupational Deprivation, Alienation og Imbalance. Being begrebet hænger tæt sammen med Doing, da der skal være balance mellem disse to for at opleve mental, fysisk og socialt velvære. Man bliver gennem at gøre. Ved at have adapteret nye aktiviteter, har vores respondenter udviklet og ændret deres identitet. Becoming udvikles gennem Doing og Being, og giver mennesket mulighed for nye aktiviteter og kompetencer (Wilcock, 2006). Eklund (2004) nævner, at tilfredshed med daglige aktiviteter udelukkende er et aspekt af livskvalitet. (Eklund, 2004). I resultaterne ses der, i tabel 3, at de ledige er 22 % mere tilfredse med at danne nye aktiviteter, end dem der ikke har dannet nye aktiviteter. Gennemsnit af tilfredsheden og generel tilfredshed med aktiviteterne i al almindelighed Den gennemsnitlige TS-værdi i figur 7 er blandt de ledige og de arbejdende med KU 11 % lavere end blandt de ledige og de arbejdende der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse. De arbejdendes tilfredshed er 33 % lavere end dem med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Eklund et, al. skriver, at hvis man er engageret i meningsfulde aktiviteter i arbejdslignede situationer, skaber det en positiv spiral i form af mere engagement i andre aspekter i hverdagslivet (Eklund, Erlandsson og Leufstadius, 2010). Side 47 af 99

48 De ledige med kort uddannelse er i al almindelighed mere tilfreds med deres aktiviteter i hverdagen end de ledige, som har gennemført en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse. Da respondenterne har scoret en høj tilfredshed påpeger valmo, at respondenterne har tillagt deres aktiviteter en værdi. Dette kan ses ud fra, at de har adapteret nogle nye aktiviteter (Concrete Value) eller at aktiviteterne har en betydning for respondenternes identitet set på den måde, at de har et ønske og en følelse af, hvem de gerne vil være. Dette føler de ved at have de aktiviteter, som de har dannet nu (Symbolic Value). De føler en belønning i form af glæde ved at udføre disse aktiviteter (Self-rewarded Value) (Eklund, 2004). Afvigende resultater De resultater der afveg i forhold til forventet, var at de ledige oplevede deres helbred som godt og meget godt. Anita Bundy et al. (2010) beskriver, hvordan ledighed hænger sammen med dårligt helbred og en af faktorerne til dette er bl.a. manglende tidsstruktur (Newton, Bundy & Matthews, Ud fra dette dannedes en forventning om, at ledige oplever et dårligere helbred. Der var en lille tendens blandt ledige med en kort videregående uddannelse (49 %), at de oplevede at helbredet var godt, mens de arbejdende respondenter med samme uddannelsesniveau (40 %), oplevede helbredet som nogenlunde. Det er bevist, at den subjektive oplevelse af daglige aktiviteters værdi og tilfredshed med disse er vigtigt for sundhed og velvære(eklund, Erlandsson og Leufstadius, 2010). Dertil var der en forventning om at ledige oplevede manglende indhold i hverdagen. Betragtes dette ift. Occupational Imbalance, kunne dette have betydet en korrelation mellem manglende indhold i hverdagen eller og de ledige respondenters helbred. Der var forventning om, at de ledige respondenter oplevede det svært at bevare en struktur i hverdagen, men den blev oplevet som en gang imellem og det meste af den er struktureret. Anita Bundy et al. (2010) skriver, at det kan være svært at bevare en hverdagsstruktur, når man er ledig (Newton, Bundy & Matthews, 2010). Forskning har vist, at arbejdsløse ofte har svært ved at fylde deres dage ud og kan komme til at bruge lange perioder på at sidde, sove eller se fjernsyn. Disse mangler i den opfattede tidsforbrug kan knyttes sammen med en mangel på formål og reduceret struktur i de daglige aktiviteter (Zemke og Clark, 1996). Side 48 af 99

49 Diskussion og kritik af referenceramme og empiri I dette afsnit vil vi diskutere relevansen og tiltrækkeligheden af vores referencerammer og empiri. Vi har valgt at anvende fire referencerammer Occupational Justice, MOHO s aktivitetsadaption, aktivitetsidentitet og aktivitetskompetencer. Vi mener, at de alle har haft relevans i forhold til at belyse vores resultater. Der har i forhold til valg af emnet været udgivet en del relevant empiri, som har beskrevet mange aspekter af, hvordan det er at være ledig. Vi har været nødsaget til at sortere en del fra, da det ikke har haft relevans for vores fokus (bilag 11). Det var problematisk ift. vores resultater, at der ikke fandtes noget ergoterapeutisk empiri hvordan uddannelsesniveauet havde indflydelse på måden, man strukturede sin hverdag på. Samtidig er vi de første i Danmark, der udarbejder en undersøgelse om lediges oplevelse af deres hverdagsaktiviteter. Vi har derfor ikke haft andre resultater at sammenligne med. Side 49 af 99

50 Konklusion Projektets problemstilling var: Hvilke aktiviteter har de ledige i Danmark, hvor ofte udføres de, samt hvor tilfredse de er med deres aktiviteter og deres nuværende situation? For at uddybe vores problemstilling har vi følgende underspørgsmål: - Hvor mange af de ledige danner nye aktiviteter i løbet af ledighedsperioden, hvilken type af aktiviteter og hvor tilfredse er de med det? - Hvor tilfredse er de ledige med strukturen i deres hverdag? Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, og havde en lav ekstern validitet i forhold til at kunne generaliseres ift. hele populationen af bruttoledige i Danmark, at stikprøven var for lille og derfor med sikkerhed ikke giver signifikante resultater. Den interne validitet var også lav, da vi ikke har haft mulighed for at kontrollere, hvem der har svaret på spørgeskemaet. Af denne grund kunne vi ikke drage endelige konklusioner, og undersøgelsen bør betragtes som indledende i forhold til forståelse af sammenhængen mellem ledighed og påvirkningen af den lediges fysiske, psykiske og sociale velvære og deres struktur i hverdagen. Efter resultatopgørelsen valgte vi at have fokus på forskellen mellem arbejdende respondenter og de ledige samt at se på sammenhængen mellem tilfredshed og uddannelsesniveau, trods p-værdien viste 0,5-0,7. Problemstilling 1: Hvilke aktiviteter har de ledige i Danmark, hvor ofte udføres de, samt hvor tilfredse de er med deres aktiviteter og deres nuværende situation? Af aktiviteter så vi på kategorierne arbejde, fritid, hjem- og husholdningsarbejde og egenomsorg og hvor tilfredse de ledige generelt var med dem. Gennemsnitligt var de 73,6 % tilfredse med deres aktiviteter. Vi kunne se, at de ledige havde flere aktiviteter inden for fritid (motion, hobbier og kulturel), og de ledige respondenter havde gennemsnitligt en tilfredshed på 84 % med deres fritidsaktiviteter. Vi valgte at have fokus på deres tilfredshed inden for fritidsaktiviteter, da de viste enkelte tendenser.i forhold til motionsaktiviteter var dette blandt andet holdsport, fitness og løb, som de ledige engagerede sig i. Seksten procent udførte deres motionsaktiviteter flere gange om ugen. Så man på de hobbyaktiviteter de ledige valgte at engagere sig i, var dette blandt andet at fotografere, gå ture, lave håndarbejde, lave mad eller tegne og male. Der udførte 22 % af de ledige deres hobbies flere gange om ugen og 5 % udførte dem en gang om ugen. Ved de kulturelle aktiviteter engagerede de ledige sig blandt andet i at gå i biograf, til koncert, i teater, på museer eller på café 4 % gjorde det flere gange om ugen, 5 % en gang om ugen og 9 % en gang hver anden uge (tabel 2). Side 50 af 99

51 De ledige er dog ikke tilfredse med deres jobsituation. De ledige udførte oftere deres aktiviteter end de arbejdende. Problemstilling 2:Hvor mange af de ledige danner nye aktiviteter i løbet af ledighedsperioden, hvilken type af aktiviteter og hvor tilfredse er de med det? Blandt de ledige havde gennemsnitligt 51 % dannet nye fritidsaktiviteter i deres ledighedsperiode, hvor flest har dannet nye hobbies (70 %) eller kulturelle aktiviteter (61 %) (tabel 3). Problemstilling 3:Hvor tilfredse er de ledige med strukturen i deres hverdag? De ledige og arbejdende med lang videregående uddannelse og mellemlang videregående uddannelse var gennemsnitligt meget tilfredse med deres hverdag og strukturen i denne modsat de arbejdende respondenter med en kort uddannelse, som havde en gennemsnitligt lavere tilfredshed med deres hverdag og strukturen i denne. Side 51 af 99

52 Perspektivering I det følgende afsnit vil vi perspektivere vores undersøgelse ift. hvordan vi kan bruge denne undersøgelse, og hvad denne nye viden kan betyde for ergoterapien. Vi har i vores undersøgelse valgt at holde fokus på struktur i hverdagen, tilfredshed med aktiviteter, hvor mange nye hverdagsaktiviteter, de ledige har, og hvor ofte de bliver udført. Vi har haft nogle formodninger ud fra læste videnskabelige artikler om, hvordan vores respondenter ville svare f.eks., at de har en ustruktureret hverdag, de keder sig, og har et dårligt helbred, men mange af disse formodninger var ikke til stede. Undersøgelsen var kun en lille del af hvad man kunne undersøge ift. ledige. Det kunne også have været relevant, at belyse sammenhængene ved at have udarbejdet en kvalitativ undersøgelse. Dertil kunne vi indhente dybdegående informationer fra et fåtal af informanter, og mere fået en forståelse for hvordan deres hverdag er struktureret. Ser man ift. populationen, havde vi defineret den meget bredt. Dertil kunne det være interessant at undersøge en mere specifikt defineret målgruppe indenfor ledighed, heriblandt vores udgangspunkt, de langtidsledige. Der er andre faktorer man kunne undersøge nærmere inden for ledighed, og hvordan dette påvirker deres hverdagsaktiviteter. Det kunne være faktorer som børn, økonomiske forhold, sociale og familiære forhold, det psykiske helbred, ift. angst og depression. Denne nye viden ville kunne give mere viden til både det ergoterapeutiske fag, men også andre humanistiske retninger. Side 52 af 99

53 Formidling Vores formidling af undersøgelsens resultater vil være i form af en artikel, som kan publiceres i enten Ergoterapeuten eller i deres artikelbase for på den måde at skabe yderligere diskussion om emnet. Det er vigtigt at videreformidle vores undersøgelse om lediges hverdagsaktiviteter, da der inden for dansk ergoterapi ikke tidligere har været undersøgelser omkring ledige, og hvordan de opfatter deres hverdagsaktiviteter. Samtidig er denne undersøgelse meget tidsrelevant pga. finanskrisen og kunne evt. anvendes inden for den ergoterapeutiske intervention ift. at få ledige tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er der også øget fokus på arbejdsrehabilitering, og tilbage til - arbejdet indsatser, hvor vores viden om de lediges hverdag, kunne bidrage til debat omkring nye initiativer for de ledige. Samfundet kunne drage fordel af ergoterapeuters viden om aktivitetsudøvelse og kompetenceudviklende metoder til håndtering af ledighed. Ergoterapeuter kan bruge deres viden om at håndtere og balancere aktiviteter og finde mening i den daglige aktivitet.. Antal tegn: Side 53 af 99

54 Referenceliste Andersen, I. (2005). Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne (3 ed.). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Beskæftigelsesministeriet. (Maj 2010). Analyser af langtidsledigheden. Hentede 27. Sep fra Beskæftigelsesministeriet: ser/2010/analyserapport_langtidsledighed.ashx Biernacki, P., & Waldrof, D. (1981, Nov.). Snowball Sampling: Problems and techniquesof chain referral sampling. Sociological Methods and Research, pp Bjørnsted, E., Pedersen, F. I., & Vilhelmsen, J. (2010, okt. 29). Nye arbejdsløshedstal - hver 3. er langtidsledig. Retrieved Nov. 2, 2010, from Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Boolsen, M. W. (2004). Fra spørgeskema til Statistisk analyse - genveje til plidelige og gyldige analyser p et samfundsvidenskabeligt grundlag. København: BookPartner Media A/S. Borg, T., Runge, U., & Tjørnov, J. Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (1. Udgave udg., Årg. 2. Oplag). Munksgaard Danmark. Canadian Association of Occupational Therapists, C. (1997). Enabling Occupation - An Occupational Therapy Perspective. Eklund, M. (2004, Nov.). Satisfaction with Daily Occupations: A Tool for Client Evaluation in Mental Health Care. Scandinavian Journal of Occuaptional Therapy, pp Eklund, M., & Gunnarsson, A. B. (2007, May 23). Satisfaction with Daily Occupations: Construct validity and test-retest reliability of a screening tool for people with mental health disorders. Australian Occupational Therapy Journal, pp Eklund, M., Erlandsson, L., & Leufstadius, C. (2010). Time Use in Relation to Valued and Satisfying Occupations among People with Persistent Mental Illness: Exploring Occupational Balance. Eklund, M., Hansson, L., & Ahlqvist, C. (2004, Oct.). The importance of work as compared to other forms of daily occupations for wellbeing and functioning among persons with long-term mental illness. Community Mental Health Journal, 40 (5), pp Elizabeth Townsend & Ann, A. W. (April 2004). Canadian Journal of Occupational Therapy, vol 71 (2), s. 75. Fortmeier, S., & Thanning, G. (2006). Set med patientens øjne (2 udg.). Århus: FADL's Forlag. Fowler, J., & Cohen, L. (1990). Practical Statistics for field biology. New York, NY, USA: John Wiley and Sons. Google. (2010). Google Docs. Hentet fra Google.com: https://www.google.com/accounts/servicelogin?service=writely&passive= &continue=http://docs. google.com/&followup=http://docs.google.com/&ltmpl=homepage Jakobsen, K. (Nov. 2004). If Work Doesn't Work: How to Enable Occupational Justice. Journal of Occupational Science, 11 (3), s Side 54 af 99

55 Kielhofner, G. (2009). MOHO.modellen-modellen for menneskelig aktivtet i ergoterapi til uddannelse og praksis (2 udg.). Munksgaard Denmark. Kilehofner, G. MOHO- Modellen for menneskelig aktivitet ergoterapi til uddannelse og praksis (1. Udgave udg.). FADL København. Kruuse, E. (2007). Kvantitative forskningsmetoder - i psykologi og tilgrænsende fag. Psykologisk forlag A/S. Launsø, L., & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Leufstadius, C. E. (2006). Time use and daily activities in people with persistent mental illness. Occpatinal therapy international 13 (3), s Lindahl, M., & Juhl, C. (2010). Den Sundhedsvidenskabelige Opgave - vejdledning og værktøjskasse (2. ed.). København: Munksgaard. Malterud, K. (2003). Kvalitative metoder: I medisinsk forskning en innføring (2 udg.). Universitetsforlaget. Marmot, M., Ryff, C. D., Bumpass, L. L., Shipley, M., & Marks, N. F. (6 1997). Social Ineqalities in Health: Next Questions and Converging Evidence. Social Science Medicine, s Martin, M. (1 2009). Britush Journal of Occupational Therapy (72). Møller, S., & Stephensen, I. (2004). Arbejdsløshed og selvmordsforskning. Hentede 5. Okt fra Olsen, H. (2005). Fra spørgsmål til svar. København: Akademisk Forlag. Statistikbanken. (2010A, Okt. 16). Den registrede ledighed - Netto- og bruttoledighed. Retrieved Dec. 16, 2010, from Danmarks Statistik: Statistikbanken. (2010B, Dec. 2). Sæsonkorrigeret ledighed - seneste tal. Retrieved Dec. 16, 2010, from Danmarks Statistik: Telving, T. (Aug. 2010). Reaktioner på ledighed. Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark. Townsend, E., Stanton, S., Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S., Thompson-Franson, T., et al. Fremme af menneskelig aktivitet- ergoterapi i et Canadisk perspektiv (1 udg. udg., Årg. 5. Oplag). FADL S. Vibe-Petersen, S. (2010, Sep. 27). Dream-databasen. Retrieved Nov. 2, 2010, from Danmarks Statistik: Vilhelmsen, J., & Pedersen, F. I. (2010A, Dec. 15). Rekord få ledige kommer i job. Retrieved Dec. 15, 2010, from Arbejdernes Erhvervsråd: Vilhelmsen, J., & Pedersen, F. I. (2010B, Dec. 3). Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden. Retrieved Dec. 15, 2010, from Arbejdernes Erhvervsråd: Side 55 af 99

56 Vilhelmsen, J., & Pedersen, F. I. (2010C, Jan. 29). Voldsom stigning i antallet af langtidsledige. Retrieved Sept. 28, 2010, from Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Vilhelmsen, J., & Pihl, M. D. (2010, Sep. 19). Langtidsledigheden passerer Retrieved Okt. 17, 2010, from Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: pdf Vodanovich, S. J., & Watt, J. D. (2 1999). The Realationship between time structure and Boredom Proneness: An invenstigation Within Two Cultures. The Journal of Social psychology. WFOT, W. F. (2006, Jul. 21). Position Statement on Human Rights. Retrieved Dec. 15, 2010, from World Federation of Occupational Therapists: pdf Whiteford, G. (November 1997). Journal and Occupational Sceince Australia, Vol 4 (3), s Whiteford, G. (1997, Nov.). Occuaptional Deprivation and Incarceration. Journal of Occupational Science, 4 (3), pp Whiteford, G. (May 2000). Occupational Deprivation: Global Challenge in the New Millennium. British Journal of Occupational Therapy, s Wilcock, A. A. (August 1998). British Journal of Occupational Therpay (61), s Wilcock, A. A. (2006). An Occupational Perspective of Health. Thorofare, NJ, USA: SLACK Incorporated. Wilcock, A. A. (1999). Reflections on doing, being and becoming. Australian Journal of Occupational Therapy, 46, s Wilcock, A. A., & Townsend, E. (april 2004). Occupational Justice and Client-centred practice: A dialogue in progress. The Canadian Journal of Occupational Therapy, 71 (2), s. 75. Zemke, R., & Clark, F. (1996). OCCUPATIONAL SCIENCE The Evolving Discipline. Philadelphia: F.A Davis Company. Side 56 af 99

57 Bilagsliste Bilag 1: Spørgeskema Tilfredshed med Daglige Aktiviteter Linket til den elektroniske udgave Bilag 2: SDO - Satisfaction with Daily Occupations test version for primærsektoren Daglige gøremål (personens egen opfattelse) Arbejde Fritid Hjem Egenomsorg Tilfredshedsskala Bilag 3: Type af spørgsmål Bilag 4: Feedback på spørgeskemaet Tilfredshed med Daglige Aktiviteter version Bilag 4: Feedback på Tilfredshed med Daglige Aktiviteter: Spørgsmålene Bilag 4: Det elektronisk spørgeskema Bilag 4: De 6 deltagers feedback Bilag 5: Mailingliste Bilag 5: Følgebrev til undersøgelsen Bilag 6: Følgebrev til private netværk Følgebrev til private netværk Bilag 7: Kategorier og variabler Kategorier og variabler Kategorier Spørgsmål udenfor kategori: Variabler Bilag 8: Opdeling af uddannelsesniveau Bilag 9: Nummering af holdningsspørgsmål Bilag 10: Udregning af P-værdi Herunder udregnes p-værdien, ud fra 2 -test: Bilag 11: Definition af begreber i Occupational Justice Bilag 12: Søgehistorie Side 57 af 99

58 Bilag 1: Spørgeskema Tilfredshed med Daglige Aktiviteter Side 58 af 99

59 Side 59 af 99

60 Side 60 af 99

61 Side 61 af 99

62 Side 62 af 99

63 Side 63 af 99

64 Side 64 af 99

65 Side 65 af 99

66 Side 66 af 99

67 Linket til den elektroniske udgave https://spreadsheets.google.com/viewform?hl=da&formkey=dhzkweu3tu4wuflwnex3dfn0yurpefe6m A#gid=0 Side 67 af 99

68 Bilag 2: SDO - Satisfaction with Daily Occupations test version for primærsektoren (Tilfredshed med daglige aktiviter) SDO er et undersøgelsesredskab, som ved interview afdækker individets tilfredshed med daglige aktiviteter indenfor definerede områder. Det er oprindeligt udviklet for personer med psykiske lidelser, men har også været anvendt på personer med reumatiske lidelser. Den oprindelige version med 9 spørgsmål findes beskrevet i følgende artikler: Eklund, M. (2004). Satisfaction with Daily Occupations - a tool for client evaluation in mental health care. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 11, Eklund, M., & Sandqvist, G. (2006). Psychometric properties of the Satisfaction with Daily Occupations (SDO) instrument and the Manchester Short Assessment of Quality of Life (MANSA) in people with scleroderma and without known illness. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 13, Eklund, M., & Gunnarsson, A. B. (2007). Satisfaction with Daily Occupations (SDO): Construct validity and test-retest reliability of a screening tool for people with mental disorders. Australian Occupational Therapy Journal, 54, Denne testversion for primærsektoren er videreudviklet og indeholder 13 spørgsmål. Redskabet afdækker TS-værdien, som står for tilfredshedsværdi. Tilfredshedsskalaen findes som bilag til sidst i dette instrument. Skalaen er beregnet på at vises i dette format, som en slags "pegeplade", som vises efter at spørgsmålet er stillet, og personen besvarer spørgsmålet gennem at udpege den værdi, som stemmer overens med personens tilfredshed. V ær opmærksom på at personen angiver sin tilfredshed med en aktivitet, uanset om denne er til stede i personens liv på det givne tidspunkt. En person der eksempelvis har været i arbejde i de sidste 2 måneder, svarer ja på spørgsmål 2 og angiver sin tilfredshed med dette. En person som ikke har været i arbejde i den givne periode, svarer nej til spørgsmålet, og angiver sin tilfredshed med den situation. Antal af aktiviteter opsummeres (giver 0-13 point) Tilfredshed med de forskellige aktivitetsområder kan opsummeres (giver point), men kan også angives hver for sig. SDO giver også mulighed for kommentarer, som skal bearbejdes kvalitativt Mona Eklund Oversættelse: Avdelningen får arbetsterapi och gerontologi Anne-Le Morville, Lund universitet Ergoterapeutuddannelsen Box 157 PH Metropol Lund 2200 København N Tel: E-post: August 2010 Januar 2008 Side 68 af 99

69 Daglige gøremål (personens egen opfattelse) Angiv kort på de stiplede linjer under spørgsmålene, hvilke gøremål personen har og graden af selvstændighed og afhængighed af andre. Arbejde 1. Er i øjeblikket i arbejde eller under uddannelse (patienten kan være sygemeldt eller i arbejde/aktiv med studierne). Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 2. Har været i arbejde eller under uddannelse i løbet af de sidste 2 måneder. Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 3. Har deltaget i (arbejds- )aktivering/rehabilitering i løbet af de sidste 2 måneder. (Uddannelse, i form af efter/højskole kan også medregnes her) Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* Fritid 4. Har i løbet af de sidste 2 måneder været aktiv i en eller flere former for organiseret hobby eller fritidsinteresser (studiegrupper, gymnastik, træningscentre m.m.) mindst 1 gang om ugen. Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 5. Har i løbet af de sidste 2 måneder udøvet hobby eller andre interesser på egen hånd (eks. fotografering, gåture, havearbejde, håndarbejde, m.m.) mindst 1 gang om ugen. (Når det gælder fx. madlavning og havearbejde er det vigtigt, at personen oplever det som en hobby/interesse og ikke en aktivitet, som skal udføres). Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 6. Har i løbet af de sidste 2 måneder deltaget i kulturelle aktiviteter mindst en gang om ugen, så som at læse, lytte til musik, gå i biografen/teater og /eller koncerter. Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* Side 69 af 99

70 * TS-værdienangives uanset om personen har svaret ja eller nej. Den tilfredshed som angives gælder selve udførelsen/fraværet af aktiviteten. Resultatet, af gøremålene tager hensyn til i hvilken grad det påvirker tilfredsheden. Hjem og husholdningsarbejde 7. Har i løbet af de sidste 2 måneder varetaget husholdningsopgaver så godt som dagligt (fx. rengøring, madlavning, tøjvask). Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 8. Har i løbet af de sidste 2 måneder varetaget nødvendige reparationer og vedligeholdelse af hjemmet, både inde og ude (fx. reparationer, havearbejde). Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 9. Har i løbet af de sidste 2 måneder varetaget størstedelen af planlægningen og organiseringen af husholdningen. Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 10. Har i løbet af de sidste 2 måneder taget vare på andre (børn, forældre eller andre nærtstående) mindst 1 gang om ugen. Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* Egenomsorg 11. Varetager den daglige egenomsorg (eks. personlig hygiejne, udseende, tøj og hårpleje). Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 12. Har i løbet af de sidste 2 måneder motioneret (gåture, gymnastik, boldspil, m.m.) mindst engang om ugen. Side 70 af 99

71 Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* 13. Har i løbet af de sidste 2 måneder haft aktiviteter som omfatter hvile/afslapning eller at "fylde reserverne" mindst en gang om ugen. Nej Ja Angiv ALTID TS-værdi (1-7)* * TS-værdien angives uanset om personen har svaret ja eller nej. Den tilfredshed som angives gælder selve udøvelsen/fraværet af aktiviteten Resultatet af gøremålene tager hensyn til i hvilken grad det påvirker tilfredsheden. Side 71 af 99

72 Aktiviteter Hvor tilfreds er du i al almindelighed med de aktiviteter du har i hverdagen? 1 [ ] Meget tilfreds 2 [ ] Tilfreds 3 [ ] Hverken/eller 4 [ ] Utilfreds 5 [ ] Meget utilfreds Helbred Ville du sige at dit helbred i almindelighed er: 1 [ ] Glimrende 2 [ ] Meget godt 3 [ ] Godt 4 [ ] Nogenlunde 5 [ ] Dårligt Tilfredshedsskala Marker venligst din tilfredshed med aktiviteten på nedenstående skala: Ikke tilfreds Meget tilfreds Side 72 af 99

73 Bilag 3: Type af spørgsmål Svarmuligheden for køn var opstillet ud fra nominalskalaen, hvor alder og uddannelsesniveauet var svarmulighederne opstillet efter intervalskala (Kruuse, 2007). Spørgsmål 1.3 omhandler hvilket job eller videreuddannelse der var deres sidstnævnte, for at angive de forskellige kategorier (Boolsen, 2004). For at overskueliggøre hvilke svarmuligheder der angivet ud fra de faktuel-generelle spørgsmål, er de opstillet i tabellen nedenfor. Tabellen er inspireret af Jens Thisted (2010), som opstiller svarmulighederne efter skalatype (Thisted, 2010, s. 124, figur 6.7) Skalatyper Spørgsmål nummer: Dikotom 1, 1.4, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 12 Interval 1.1, 1.3, 3.3, 3.4, 4.3, 5.3, 5.4 og 9.2 Ordinal 1.2, 2.1, 3.1, 3.2, 4.1, 4.2, 5.1, 5.2, 6.1, 7.1, 8.1, 9.1, 10.1, 11.1 og 12.1 Side 73 af 99

74 Bilag 4: Feedback på spørgeskemaet Tilfredshed med Daglige Aktiviteter version 1 Formulering af vejledning til spørgeskemaet Forståelse af spørgsmålene Om svarmulighederne var fyldestgørende Stave- og typografifejl Læsbarheden Om der var fagudtryk der gjorde det vanskeligt at forstå Om der var en rød tråd gennem spørgeskemaet Mængden af spørgsmål (Kruuse, 2007) Side 74 af 99

75 Bilag 4: Feedback på Tilfredshed med Daglige Aktiviteter: Spørgsmålene Spørgsmålene omhandlede, og i skemaet er de markeret med grønt, vi har fremlagt. 1. Var vejledningen til spørgeskemaet formuleret præcist? a. Hvis nej, hvad mangler der eller bør ændres? 2. Var spørgsmålene er lette at forstå? a. Hvis nej, hvilke spørgsmål? 3. Er svarmulighederne fyldestgørende? a. Hvis nej, hvilke spørgsmål? 4. Er der stave- eller typografi fejl? a. Hvis ja, hvilke spørgsmål? 5. Er svarkategorierne fyldstgørende? a. Hvis nej, angiv hvilke du fandt mangelfulde 6. Er det letlæseligt? 7. Er der fagudtryk der gør det vanskeligere at forstå? a. Hvis ja, hvor? 8. Er der en rød tråd gennem spørgeskemaet? 9. Synes du at der er for mange spørgsmål? 10. Andre kommentarer? Til de resterende spørgsmål, blev der ændre ift. letlæseligt, fagudtryk og den røde tråd. Side 75 af 99

76 Bilag 4: Det elektronisk spørgeskema Side 76 af 99

77 Side 77 af 99

78 Side 78 af 99

79 1 2 Bilag 4: De 6 deltagers feedback Side 79 af 99

80 3 Side 80 af 99

81 4 5 Side 81 af 99

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Unge i surveyundersøgelser

Unge i surveyundersøgelser Unge i surveyundersøgelser Om svarprocenter og svar Af Esther Nørregård-Nielsen Indhold RSO s erfaringer med dataindsamling Hvad kan motivere Nummerberigelse eller hvordan får man fat i respondenten Er

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Bilagskompendium Undersøgelse og analyse af nærværsfaktorer blandt langtidsfriske i Region Sjælland Februar 2014 Seniorkonsulent Anette Hansen og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere