Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum"

Transkript

1 Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum Et projekt under Regeringens program for brugerdreven innovation Fase 1 & 2: aug. - dec Vol 1-1

2 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Titel: i-sit Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum. i-sit-projektet er medfinansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen under programmet for brugerdreven innovation, den strategiske indsats. Temaområde: Ældre og funktionshæmmede. Projektholder: Lone Kobberholm Storgaard, DESIGN CONCERN A/S. Samarbejdspartnere: Karin Bendixen er ergoterapeut, journalist (DJ) og indehaver af Bexcom. Tlf , Bexcoms rolle: Bexcom bidrager bl.a. med viden om mennesker med funktionsnedsættelse, Design for Alle-metoder og står for udførelse af brugerinddragelse. Virksomheden er desuden ansvarlig for projektets kommunikation. Rikke Christensen er produktionsingeniør og chef for Gabriel s forretningsenhed InnovationMaster. Tlf , Gabriels rolle: At bidrage med viden om innovation i tekstilbranchen samt medvirke til udvikling af intelligente tekstiler til et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Gabriel til formidling af projektet. Hanne Troels Jensen er Cand. Merc. og leder af TEKO Videncenter og Videncenter for Intelligente Tekstiler (VIT). Tlf , VITs rolle: At bidrage med viden om intelligente tekstiler samt mulighederne for at anvende intelligente tekstiler i et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Videncentret til formidling af projektet. Betina Simonsen er Cand. Merc. og direktør for Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT). Tlf , UMTs rolle: At bidrage med viden om møbelbranchen, innovation i møbelbranchen og brugerdrevne innovationsmetoder. UMT bidrager desuden med formidling af projektet. Lone Kobberholm Storgaard er Ph.D., industriel designer og leder af af DESIGN CONCERN A/S. Tlf , DESIGN CONCERNs rolle: DESIGN CONCERN er initiativtager og projektansvarlig for i-sit-projektet og bidrager bl.a. med viden om udvikling af produkter med udgangspunkt i mennesker med nedsat funktionsevne samt projektets hjemmeside. Rapporten er samlet og redigeret af Karin Bendixen og Lone Kobberholm Storgaard. Citat er tilladt med tydeligt kildeangivelse. Dokumentet er sat med Verdana, 9 pt. Århus, DK, februar 2008 ISBN: i-sit

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 4 Indledning s. 6 Konklusion s. 9 Om brugerdreven innovation s. 11 Del 1: Brugere s. 17 Del 2: Stolen og om at hvile sig s. 29 Del 3: Teknologier s. 51 Del 4: Marked s. 57 Del 5: Metoder til brugerdreven innovation s. 72 Litteraturliste s. 98 Bilag: s. 106 Bilag A: Udvikling i forventet restlevetid Bilag B: Tekoanalyse 2007 Bilag C: Design for Alles rødder Bilag D: Om i-sit navn og logo i-sit 3

4 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Forord i-sit projektets mål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til 50+ og ældre med aldersrelaterede funktionsnedsættelse med brugeren i centrum. Projektet er et af de 12 første projekter, der i foråret 2007 har fået tildelt midler under Regeringens program for brugerdreven innovation. 1 Denne rapport er i-sit projektets første, og resultatet af projektpartnernes arbejde i fase et og to; research og vidensafklaring i forhold til sidde/hvilemøbler og kortlægning af eksisterende metoder. Projektet har en empirisk tilgang og er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt. Det er et tværbranche og tværfagligt samarbejdsprojekt med en møbelproducent, en møbeltekstilproducent, Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT), Videnscenter for Intelligente Tekstiler (VIT), en Design for Alle og brugerekspert, en kommunikationsvirksomhed samt en designvirksomhed, som har fokus på brugerbehov, se side 2. Hver part har stor viden indenfor sit felt, og projektgruppens samlede viden benyttes aktivt under hele projekt-forløbet. Det er netop denne tværfaglighed, der skal sikre partnerne en ny og bred viden om kunder, brugere, det at sidde/hvile, materialer, marked og brugerdrevne innovationsmetoder dels til brug i det daglige arbejde, og dels give projektgruppen en fælles platform for projektets videre arbejde. Rapporten og dens bilag er derfor detaljeret med henblik på at give de enkelte partnere i projektet indsigt og viden bag om de andre fagområder. Projektet løber over en periode på 29 måneder fra august 2007 til december Projektet er inddelt i seks faser: Fase 1: Vidensafklaring Fase 2: Eksisterende metoder Fase 3: Brugerbehov Fase 4: Ideudviklings- og innovationsudviklingsfase Fase 5: Prototype og test Fase 6: Vidensformidling. Vidensformidling og kommunikation er vægtet højt i projektet. Derfor er der bl.a. udarbejdet en kommunikationsstrategi for projektet, som løbende opdateres og projektet fik som noget af det første et navn: i-sit, logo og egen website Se bilag D i-sit

5 Ideen til projektet er affødt af resultatet og de indsigter, der opstod i forbindelse med projektet Alrummet Rummet for Alle, Et projekt støttet af Gigtforeningen og medfinansieret af Design Concern A/S og Bexcom. Gennem research og brugerinterview belyste og synliggjorde Alrumsprojektet gigtramtes behov for funktionelt og fremtidsrettet boliginventar i det multifunktionelle alrum. Rapporten Alrummet Rummet for Alle konkluderede, at ældre og funktionshæmmede hellere vil acceptere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og det inventar, der er til rådighed på markedet, som de opfatter som grimme. 2 Udfordringen består altså i at udvikle et sidde/ hvilemøbel, som bl.a. tilgodeser ergonomi, funktion, æstetik, fleksibilitet og immaterielle behov til en ny og mere modefokuseret generation af ældre med anvendelse af brugerdreven innovation. Rapporten gør ikke krav på at være udtømmende. Lone Kobberholm Storgaard og Karin Bendixen Århus, marts 2008 Projektet er inddelt i seks faser. Denne rapport beskriver fase 1 & 2: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 2 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. i-sit 5

6 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Vore dages alderdom stritter imod. I stedet for at blive gamle, som de skal, tager de på golfferie, farver deres hår og investerer deres penge i aktier. Citat: Mathilde Walter Clark Indledning Brugerdreven innovation er på dagsordenen i Danmark, og har for alvor været det siden rapporten fra FORA Brugerdreven innovation, resultater og anbefalinger 3 fra 2005 blev lanceret efterfulgt af regeringens debatoplæg Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi til Globaliseringsrådet i marts Og endelig lanceringen af programmet for Brugerdreven innovation i foråret 2007, som dette projekt er et af. i-sit projektet tager, som nævnt, afsæt i rapporten Alrummet Rummet for Alle, der konkluderer, at brugere, deres pårørende og fagfolk efterspørger møbler og inventar, som har såvel funktionel som æstetisk værdi. Ældre og funktionshæmmede accepterer hellere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og inventar, som de opfatter som grimme. 5 En midaldrende kvinde udtaler i projektet: Det er simpelthen et kæmpe arbejde. Når man skal ud og købe møbler, som skal være funktionelle og passe ind i et hjem. Sådan nogen Otium stole er jo klodsede at få ind i sit hjem, man kan heller ikke komme rundt om dem, når man skal støvsuge, og de passer ikke ind i et ungt hjem. Og stofferne er simpelthen så grimme. 6 Brugerdreven innovation kræver et mere nuanceret syn på mennesket end det, som Leonardo da Vincis idealmenneske og proportioneringssystemet Le Modulor har efterladt os. Gennemsnitsmennesket findes ikke. Udfordringen er tværfaglig viden- og samarbejde, medinddragelse af en bredere gruppe af slutbrugere i designprocessen 7 og et indblik i den kontekst et produkt anvendes i. Lysten til at dele viden og se og kombinere tingene fra andre og skæve vinkler. En udfordring, der giver et større markedspotentiale også set i lyset af de store demografiske ændringer de kommende år. En tendens, når mainstream produkter skal udvikles, er, at det udelukkende er de velfungerende og raske, der tages udgangspunkt i i designprocessen. I den anden ende af skalaen udvikles hjælpemidler. Men der er en zone herimellem. De to yderpunkter kan komme tættere på hinanden. Dels ved at udnytte viden fra begge områder, dels ved at inddrage en langt bredere bruger/ kundegruppe, nemlig ældre og mennesker med funktionsnedsættelse i design- 3 Rosted, Jøgen: Brugerdreven innovation, Resultater og anbefalinger, København Regeringen: Danmark i den Globale Økonomi. Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet februar Januar Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. 6 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s Bendixen, Karin Barrierer en udfordring, Design DK, Dansk Design Centres tidsskrift 2: i-sit

7 processen. På den måde sikres det, at slutprodukterne også tilgodeser en langt bredere kundegruppes krav. Projektets formål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler, som tager udgangspunkt i ældre og funktionshæmmedes behov. Et produkt, der har implementeret målgruppens krav og behov, og som samtidig lever op til æstetiske krav og kan indgå i 50+ kundegruppens hjem uden at signalere plejehjem eller specialmøbel. 50+ er en stor og bred målgruppe, der dækker de unge raske ældre og ældre, som har forskellige typer af funktionsnedsættelse. Det kan være aldersbetinget eller erhvervet f.eks. nedsat syn, hørelse, mobilitetetsproblemer. Mennesker med svær funktionsnedsættelse indgår ikke i projektets målgruppe. Aldersgruppen 50+ udgør i dag 35 pct. af befolkningen, og i de kommende år vil gruppen stige til 45 pct. 8 Der er derfor god grund til at fokusere på gruppen af ældre. Resultatet af i-sit projektets første fase viser, at det er nyt for møbel- og tekstilbranchen at arbejde sammen med kunden, forretning, virksomheder med brugerviden og til dels også eksterne designvirksomheder. Traditionelt arbejder møbel- og tekstilbranchen sammen med en producent, en leverandør og en kunde, og det er meget almindeligt, at en virksomhed selv udvikler et møbel. Det har overrasket. I møbel- og tekstilbranchen er der heller ikke tradition for at arbejde tværfagligt eller at indtænke den nye gruppe af ældre og brugere med funktionsnedsættelse i designprocessen og produktionen. Så selv om markedet kan se ud til at bugne af stole, kan man spørge sig, om det er de rigtige. Meget tyder på, at der gennem brugerdreven innovation kan tænkes mange flere funktioner ind i produkterne med de mange teknologier, vi har i dag - hvis det er dét brugerne har behov for. Trods det, at projektets mål er, at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til ældre og funktionshæmmede, er projektgruppen åbne over for, at projektet måske slet ikke ender med et decideret sidde/hvilemøbel, men med en anden type møbel eller måske et koncept. Det er noget af det brugerundersøgelsen skal afdække. 8 i-sit 7

8 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugerdreven innovation er gennemgående for i-sit projektet fra første til sidste fase. Dvs. at projektet tager udgangspunkt i en undersøgelse af brugernes erkendte såvel som ikke erkendte behov. Disse brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning i relation til siddemøbler. De forskellige input skaber en positiv synergieffekt, som er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Sammenhængen er illustreret på figuren til venstre. Brugerdreven innovation rummer viden om teknologi, forretning og brugerbehov. Inspireret af D. School, IDEO og INTEL. Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig. SUSY-2000 undersøgelsen viste, at godt halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer dagligt i boligen, og godt 90 procent er mindst 13 timer dagligt i boligen. I alt rapporterer 12,9 procent af den voksne befolkning, at de har stillesiddende fritidsaktivitet dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. De største andele med stillesiddende fritidsaktivitet ses i de to ældste aldersgrupper og blandt mænd i aldersgruppen år. Researchen i dette projekts første fase har yderligere understreget, at der trods mange stole på markedet stadig er et behov for udvikling og innovation, hvor brugeren spørges og hvor den tværfaglige viden sættes i spil. I rapporten findes konklusion på side 9. Herefter er rapporten delt op i fem dele, men indledningsvis har vi valgt at gennemgå brugerdreven innovation og Design for Alle, da det er to væsentlige og styrende parametre gennem projektet. Under brugerdreven innovation gennemgår vi et par forskellige tilgange til brugerdreven innovation samt projektets forståelse af begrebet. Del 1: Brugeren Del 2: Stolen og om at hvile sig Del 3: Teknologier Del 4: Marked Del 5: Metoder til brugerdreven innovation I appendiks kan man hente detaljeret informationer bl.a. over forskellige materialer inden for møbelindustrien. God læselyst. 8 i-sit

9 Konklusion i-sit projektgruppen har gennemført en omfattende og detaljeret research og videnafklaring inden for flg. områder: brugeren - seniorer og ældre med/uden aldersrelateret funktionshæmning stolen & aktiviteten at sidde teknologier marked metoder til brugerdreven innovation med det formål at skabe en tværfaglig, fælles vidensplatform for det videre projekt og samarbejde. Nye forventninger fra seniorer Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre vil stige uafbrudt de næste ca. 40 år. De ældre vil stille forventninger om, at blive længst muligt i egen bolig, hvor de ønsker at klare hverdagens opgaver selv - også i tilfælde af tab af funktionsevne. De ønsker produkter, der på samme tid er velfungerende og æstetiske. Med hensyn til de aldersrelaterede funktionsnedsættelse er det vigtig, at have fokus på, at dårligt udformede produkter er med til at skabe barriere for brugeren uanset alder. Der findes ikke én rigtig arbejdsstilling eller hvilestilling. Det handler om, at produktet skal give brugeren mulighed for at ændre og variere stilling. Dog har der inden for kontormøbler været stillet særlige arbejdsmiljø og ergonomiske krav til den korrekte kontorstole, hvilket har betydet en større udvikling og bevidsthed om funktioner og design inden for kontorstole. Det samme har ikke gjort sig gældende inden for sidde/hvilemøbler. Fleksible produkter og ny teknologi vil i fremtiden fylde mere og mere i vores hverdag med f.eks. IT i alting og intelligente tekstiler. Nye typer af produkter og serviceydelser vil efterspørges og se dagens lys. Men der er behov for at den hidtidige teknologistyrede innovation suppleres med brugerdreven innovation, hvor brugernes erkendte og ikke erkendte behov afdækkes og inddrages i udviklingen. i-sit 9

10 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Fire ud af fem danskere tror de bliver over 80 år, mens godt en fjerdedel er overbeviste om, at de nok skal passere de 90 år. Samtidig forventer halvdelen af alle danskere at være aktive indtil de runder de Citat: Magasinet Tænk Fremad, Danica Pensions kundemagasin nr Mangel på radikal udvikling Siden 2002 har der ikke har været nogen epokegørende udvikling inden for tekstil- og møbelindustrien. Branchen har primært fokuseret på at forbedre og videreudvikle eksisterende teknologier. Inden for tekstilindustrien kan eksempelvis nævnes indbygget mobilteknologi og sensorer. Den radikale udvikling baseret på de faktiske brugerbehov er endnu ikke blevet lanceret, og branchen ved ikke hvordan. Således har branchen hidtil primært været prisog teknologidrevet. Selv om der spores en øget interesse for mulighederne inden for intelligente tekstiler, er det store kommercielle gennembrud ikke set endnu, og der er stadig en vis portion skepsis blandt forskere og fagfolk, når vi taler om f.eks. nanoteknologi. Men området, der endnu er nyt, spås store muligheder for udvikling. Salg til slutbrugerne Vi kan konkludere, at der hos SMVére i møbelbranchen indimellem udvikles nye møbler, som aldrig når ud til slutbrugeren. Grunden er, at det er indkøberne, som ofte beslutter om en ny stol skal i butikkernes sortiment. De ser f.eks. en ny stol på en messe og vurderer, om den er interessant eller ej uden at slutbrugeren er blevet spurgt. De træ- og møbelproducenter, som sælger direkte til slutforbrugerne, har større fokus og mulighed for at kigge på, hvilke behov slutforbrugerne har. Informationer og evt. ændringer i behov bliver hurtigt meldt tilbage i organisationen, som hurtigere kan reagere på informationerne. Det store kommercielle potentiale Vi kan konkludere, at der er et stort behov for at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte tekstil- og møbelbranchen til et nyt og højere niveau. Og at der findes et stort marked for at udvikle velfungerende sidde-/hvilemøbler til det private marked som tager afsæt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. 50+, seniorer, de ældre er det store kommercielle potentiale. Her tegner sig et broget billede af dagens seniorer og fremtidens ældre en købestærk gruppe, som ikke kan sættes i bås. Der er derfor behov for at redefinere vores opfattelse af ældre og de produkter der tilbydes, samt at afdække deres erkendte og ikke erkendte behov gennem relevante brugerdrevne innovationsmetoder - hvilket vil blive gennemført i i-sit projektets næste fase tre. 10 i-sit

11 Om brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er et af tidens populære emner og fremhæves som midlet til at bevare et rigt samfund. Brugerdreven innovation er ikke et nyt fænomen. Mange af elementerne, i det vi i dag kalder brugerdreven innovation, er kendte, men kombinationen af metoder og tværfaglighed samt det at kæde innovation sammen med nye forretningsområder og arbejde målrettet med innovation, og dermed forsøge, at være et hestehoved foran konkurrenten, er ny. På en konference i 2006 Indsigt i brugerdreven innovation sagde økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen følgende om brugerdreven innovation: Brugerdreven innovation handler om at lære i dag, hvad brugerne har behov for i morgen. Det er der flere veje til. Det handler om at forstå brugernes reelle behov og ønsker samt om at benytte brugernes egne erfaringer, når vi udvikler og opfinder nye produkter. På den måde målretter vi innovationen mod fremtidens behov. 9 Brugerdreven, forskningsdreven og prisdreven innovation Innovation er et vidt begreb: Iflg. OECDs definition dækker innovation over alle de aktiviteter der har som mål at introducere nye eller markant forbedrede produkter og processer på markedet - eller internt i en virksomhed. En innovation skal være ny for virksomheden men den behøver ikke at være ny for markedet. FORA har analyseret den danske innovationsindsats gennem tre former for innovation: den brugerdrevne, den forskningsdrevne og den prisdrevne. 10 If I asked the customers what they want they would say a faster horse. Citat: Henry Ford. Foto: Henry_Ford Brugerdreven innovation og Design for Alle Brugerdreven innovation og Design for Alle har flere lighedspunkter. Brugeren er i centrum, og det er dennes erkendte og ikke erkendte behov, der er afgørende for en succesfuld designproces og slutproduktet. Tværfaglig viden og tværfaglighed er et andet vigtigt element og er central for metodevalg. Ligesom synet på brugeren eller kunden er mere differentieret. Da Design for Alle er central i dette projekt gennemgår vi konceptet, forskellige tilgange til brugerdreven innovation og ser på, hvordan møbel- & tekstilvirksomhederne anvender brugerdreven innovation. Sidst i afsnittet redegør vi for projektets forståelse af brugerdreven innovation. 9 Økonomi- og erhvervsministerens tale ved Økonomi- og Erhvervsministeriets konference Insight i brugerdreven innovation 2006 den 6. juni Artiklen Portræt af innovations-danmark: Kundefokus og kreativitiet er vores styrker. i Man dag Morgen nr. 37, Tema: Det nytænkende Danmark. i-sit 11

12 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugernes innovative potentiale er enormt og er relevant for alle brancher. 75% af de produkter, som virksomhederne selv udvikler, slår fejl, så den traditionelle metode til produktudvikling er fuld af fejl og desuden meget kostbar. Til sammenligning er brugernes egne innovationer målrettet mod et behov, som virksomhederne ikke engang kender, men som ikke desto mindre findes. Citat: Eric von Hippel i ugebrevet Mandag Morgen nr. 14, Brugernes behov i morgen Professor Anders Drejer, Strategy-Lab ved Aarhus School of Business, der har beskæftiget sig med innovation gennem flere år, skriver i en klumme Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen i efteråret 2005 bl.a. følgende om brugerdrevet innovation i relation til produktudvikling, at det: - er positivt anderledes end andre ydelser i markedet - overrasker kunderne og løser kundens problemer i morgen - er baseret på en dyb forståelse af markedet - skaber åbenlys værdi for kunden - er baseret på en forretningsmodel for at tjene penge på innovationen - er baseret på kreativ anvendelse af teknologi snarere end grundforskning - skabes i en flerhed af fagligheder hvor noget, men ikke alt, er design - ikke er støtteberettiget i bagudskuende støtteprogrammer 11 Mange opfatter innovation som noget, der kan være svært at opnå, fordi innovation også opfattes som udvikling af et produkt, som verden aldrig tidligere har set. Anders Drejer skriver endvidere i sin klumme: For at noget skal være brugerdrevet innovation, skal det imidlertid definitorisk overraske kunderne og konkurrenterne. ( ) I kombination med, at brugerdrevet innovation er baseret på en forståelse af markedet, kan man tillade sig at sige, at brugerdrevet innovation opfylder kundens behov i morgen snarere end i dag. Dermed sagt, at brugerdrevet innovation opfylder kundebehov, som kunderne måske endnu ikke har erkendt, at de faktisk har endnu. Men ud fra organisationens markedsforståelse er det i nogle tilfælde muligt at finde disse behov. Sommetider kan man samarbejde med såkaldte lead users førende brugere om fremtidens kundebehov. Andre gange kan man finde behovene via scenarier eller via kreativ tænkning. Det kræver blot, at man har en dyb forståelse for kunderne og er i stand til at tænke ud af boksen omkring sine ydelser netop til kunderne. Sommetider er fremtidens kunder også nogle andre end organisationens nuværende kunder igen er det noget, der overrasker for nu ikke at sige chokerer Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen af Anders Drejer. search/centresteams/projects/strategy-lab/nyhedshjoernet/klumme/ maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 i-sit

13 Viden om brugerbehov, teknologi og marked I rapporten: Danmarks Erhvervsråds handlingsplan for brugerdreven innovation illustreres og beskrives brugerdreven innovation på flg. måde: Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte behov. Denne viden om brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning. I den brugerdrevne innovation kombineres således teknologiske kompetencer til at udvikle og producere produktet eller servicen med forretningsmæssige kompetencer til at skabe en forretning omkring produktet eller servicen samt kompetencer til at forstå brugerbehov. En systematisk tilgang - EBST og brugerdreven innovation Erhvervs- og byggestyrelsens, EBST, tilgang til brugerdreven innovation er bredere og lidt blødere formuleret end Anders Drejers tilgang. EBST definerer brugerdreven innovation som en systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, processer, organisationsformer mv., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugeres liv, identitet, praksis eller behov, herunder ikke-erkendte behov, som forventes senere at komme til udtryk som efterspørgsel fra større brugersegmenter. Ved brugere forstås bredt; forbrugere, kunder, virksomheder, samarbejdspartnere, leverandører eller borgere. Ved udforskning og inddragelse forstås f.eks. observation, samtale eller brugernes aktive deltagelse i løbet af hele innovationsprocessen. I EBSTs definition ligger også at innovation kan være læring i selve den deltagende virksomhed og mellem virksomhederne/projektpartnerne: 13 Programmet skal yde et væsentligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative. Føre til øget vækst i de deltagende virksomheder, øget brugertilfredshed og/eller øget effektivitet i de offentlige institutioner. Resultere i udvikling af nye produkter, serviceydelser og koncepter. Og / eller styrke medarbejdernes forudsætninger for at tage aktivt del i innovationsarbejdet. Det kan f.eks. være i form af kompetenceudviklingsforløb for en branche eller en medarbejdergruppe. 13 EBSTs programpræsentation, intromøde, Ålborg, maj i-sit 13

14 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Møbel- & tekstilvirksomhederne og brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er en bevægelse væk fra traditionel produktudvikling. Inden for møbel- og tekstilvirksomhederne starter det med den individuelle designers visioner om næste kollektion. Den er baseret på trend-research herimod en sammenhængende ændring af forretningsgange, så viden om brugerne bliver tilført på alle stadier af produktudviklingen i mange former og ad mange kanaler. Der bliver forsket meget i brugerdreven innovation, men det virker ikke som om brugerdrevne innovationsmetoder har vundet stor indpas i tekstilindustrien. Den forskning, der foregår nu inden for brugerdreven innovation, er organiseret som et samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og virksomheder for at stimulere et samarbejde mellem forsknings- og forretningsviden. Behovet og mulighederne for at arbejde med brugerdreven innovation beror på, hvilken branche man tilhører. Tekstilindustrien er typisk beskrevet som domineret af forskningsdreven innovation, mens innovation i for eksempel beklædningsindustrien hovedsageligt er prisdreven. Det er ikke almindeligt for tekstil- og møbelbranchen at arbejde med brugernes behov. Derfor må man forudse, at branchen udelukkende vil udvikle sig ud fra de nye teknologier, som underleverandører udvikler. At den fortsætter med at være prisdreven og/eller, at man fortsætter med at anskue tekstilanvendelsen som gavepapirindpakning af møbler. Derfor er det yderst vigtigt at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte branchen til et nyt og højere niveau. Udsagn fra tekstilbranchen om brug af innovation I TEKO-analysen 2007, som er offentliggjort december 2007, har TEKO interviewet en lang række livsstilsvirksomheder herunder møbel-, tekstilog interiørproducenter. I analysen fremkommer en række interessante udsagn om virksomhedernes brug af innovation, herunder brugerdreven innovation. Det skal nævnes, at der i analysen ikke blev spurgt specifikt til brugerdreven innovation men begrebet innovation overordnet. Analysen viser dog, at en lang række af de adspurgte virksomheder efterspørger metoder til innovation og specifikke metoder til brugerdreven innovation. Se bilag bagerst. 14 i-sit

15 Designbranchen og brugerdreven innovation I designbranchen (industriel design) er det almindelig kotyme at udspørge og iagttage brugerne for at finde en brugergruppes erkendte og ikke-erkendte behov disse behov anvendes i designprocessen, når der designes og udvikles nye produkter og koncepter. Graden af, hvor omfattende og dybdegående arbejdet med afsøgning af brugerbehov er, afhænger af det aktuelle udviklingsbudget, som designvirksomheden har til rådighed. I designbranchen benyttes typisk antropologiske metoder til afdækning af brugerbehov. Design for Alle Design for Alle er design for menneskelig mangfoldighed, social deltagelse og lighed. Denne holistiske og innovative indgangsvinkel udgør en kreativ og etisk udfordring for alle planlæggere, designere, arkitekter, virksomheder, brancher, administratorer og politiske ledere. Målet med Design for Alle er, at give alle personer lige mulighed for at tage del i alle aspekter af samfundet. For at nå dette mål, skal de fysiske omgivelser, hverdagsgenstande, service, kultur og information kort sagt, alt hvad der er skabt af mennesker for mennesker være tilgængeligt og anvendeligt for alle i samfundet og modsvare den øgede menneskelige mangfoldighed. En Design for Alle løsning handler ikke alene om det enkelte produkt, men om den samlede helhedsløsning om at have en overordnet strategi på området. En Design for Alle løsning kræver en forståelse for problemfeltets bredde i form af viden om forskellige handicapgrupper og ældres funktionsnedsættelse. Brugeren/brugergruppen skal forstås bredt. Det handler ikke alene om den 30-årige raske og friske, men også inddragelse af de behov og krav (erkendte som ikke-erkendte), som ældre og mennesker med funktionsnedsættelse har. Ved at inddrage disse i designprocessen, kan vi udvikle produkter, der kan fungere for alle. Design for Alle indebærer en bevidst brug af analyse af menneskers behov og ønsker og kræver brugerinvolvering i alle stadier af designprocessen. (Metoden/r til brugerinvolveringen kan variere afhængig af det ønskede undersøgelsesområde og slutprodukt). Design for Alle stiller ligeledes krav til tværfaglighed og samarbejde på tværs af brancher m.v. Mere om Design for Alles rødder findes i bilag C. i-sit 15

16 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 If you don t make mistakes you are not working with hard enough problems - and thats a big mistake. Frank Wilczec, Prisvinder i Fysik. Projektets definition af brugerdreven innovation I forhold til professor Anders Drejers beskrivelse af brugerdreven innovation i relation til produktudvikling kan vi ikke i i-sit projektet vide om vi kan nå frem til produkter, som verden aldrig tidligere har set. Det afhænger bl.a. af hvad projektets brugerundersøgelser viser. EBSTs definition er den overordnede tilgang til research og de metoder som i-sit projektet undersøger, afprøver og vil benytte sig af. Det samme gælder for forståelse af brugere, hvor projektet har særlig fokus på de forbrugere, kunder, borgere, der har en aldersbetinget funktionsnedsættelse. Jævnfør temaområder ældre og funktionshæmmede under den strategiske indsats, hvorunder projektet har fået midler. Desuden er det vigtigt for projektet at styrke læringen i de deltagende virksomheder, og det kan opnås på flere niveauer. For at skabe en fælles vidensplatform for projektets tværfaglige partnere har i-sit projektets fase 1 & 2 fokuseret på indsamling af viden om: brugerbehov, teknologi og forretning. Denne tilgang er inspireret af Danmarks Erhvervsråds handlingsplan om kompetencer i brugerdreven innovation, hvor afdækning af brugerbehov er det centrale udgangspunkt for innovationsprocessen. Men hvor de øvrige to kompetencer (viden om teknologi og marked) også er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Denne rapport viser resultaterne af i-sit projektets fase 1 & 2. i-sit projektets tværfaglige samarbejdspartnere har udført research og delt viden inden for alle tre felter: brugerbehov, teknologi og forretning samt om metoder og det at sidde. Afdækning af brugerbehov er centralt i i-sit projektet og fase 3 er dedikeret til afsøgning af erkendte og ikke-erkendte brugerbehov, og i projektets fase 3 eksperimenteres med forskellige metoder til brugerinddragelse. 16 i-sit

17 Del 1: Brugerne Projektets fokus er seniorer og ældre mennesker med en aldersrelateret funktionsnedsættelse. I dette afsnit definerer vi funktionsnedsættelse og handicap og beskriver nogle af de mest almindelige aldersrelaterede funktionsnedsættelser, der har indvirkning på en persons evne til at klare sig selv og gennemføre dagligdagens aktiviteter. Vi giver en oversigt over, hvilke sygdomme der figurerer hyppigst på statistikken over indlæggelser samt stigningen i vægt og højde hos befolkningen. Vi ser på den demografiske udvikling og på, at de kommende seniorer og ældre bliver en ny generation af købestærke ældre med nye værdier. En generation, som har ønske om at blive længst muligt i egen bolig, og selv klarer hverdagens opgaver. Vi gennemgår endvidere teknologiens betydning i hjemmet. Funktionsnedsættelse & handicap Funktionsnedsættelse (nedsat funktionsevne) betegner individuelle tab eller begrænsninger i fysiske eller psykiske kropsfunktioner eller kropsstrukturer. Tab eller begrænsninger i fysiske kropsfunktioner er fx lammelser, blindhed og døvhed. Funktionsnedsættelse kan være midlertidig, som fx et brækket ben, en ny hofte eller varig som for eksempel en brækket ryg efter en trafikulykke med lammelser til følge eller slidgigt. Begrebet funktionsnedsættelse betegner således et biologisk/medicinsk forhold ved individet. Begrebet handicap omfatter spændet, som opstår i mødet mellem individets forudsætninger og omgivelsernes. Begrebet handicap er således miljø-relateret. Barrierer i omgivelserne kan betyde, at personen begrænses i sine aktiviteter og sin mulighed for at tage del i aktiviteter sammen med/og på lige fod med andre 14. I dette projekt anvender vi betegnelsen mennesker med funktionsnedsættelse eller nedsat funktionsevne, fordi vi ønsker at understrege, at der er tale om en bred defineret gruppe af mennesker. Ingen ved, hvor mange mennesker med funktionsnedsættelse, der er i Danmark, da vi ikke registrerer mennesker med handicap. Men en undersøgelse udgivet af Socialforskningsinstituttet 15 angiver, at cirka hver femte dansker, svarende til personer har et vedvarende helbredsproblem eller handicap. Et resultat, der er fremkommet, ved at spørge folk, om de har et handicap. Tallet dækker over alt fra rygsmerter til svært bevægelseshæmmede. Danske Handicaporganisationer (DH) organiserer mennesker i Danmark 14 Personer med funktionsnedsættelse i Danmark, udredning nr. 3, Institut for Menneske rettigheder Handicap og beskæftigelse, SFI 06:24, Socialforskningsinstituttet Del 1: Brugere - i-sit 17

18 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 fordelt på 32 handicaporganisationer, hvilket måske er tættere på et reelt tal for, hvor mange mennesker der lever med et handicap 16. En familie ud af fire har et familiemedlem med en funktionsnedsættelse. Ældre og funktionsnedsættelse Antallet af ældre i Danmark vil vokse uafbrudt de næste ca. 40 år. Det viser Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen fra Antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med (81 pct.) nemlig fra i dag til 1,49 mio. i I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med (14 pct.) fra 2,98 i dag til 2,57 mio. 17 Over de seneste 10 år er gruppen af årige danskere vokset med 38 pct., hvorimod gruppen af årige er faldet med 19 pct. i samme periode 18. Dette faktum stiller krav til fremtidens samfund herunder til møbler og inventar. Alderspyramiden bliver sat på spidsen, som det ses i tabel Tabel 1: Folketal pr. 1. jan Handicap.dk 17 Danmarks statistik: Uafbrudt vækst i antallet af ældre de næste 40 år. Befolkningsfremskrivninger : Nr maj En milliardforretning med vokseværk af Jakob Søndergaard. Magasinet Interiør nr. 1 sek. 2. jan 2007, publiceret af Pej Gruppen. 19 Danmarks statistik: 18 i-sit - Del 1: Brugere

19 Tabel 2 20 er en befolkningsfremskrivning for 2040, som viser, at det ikke ser ud til at ændre sig. Der bliver flere ældre i toppen af pyramiden og færre yngre i bunden, fordi gennemsnitsalderen stiger. Tabel 2: Befolkningsfremskrivning 2040 Samtidig medfører den stadigt højere gennemsnitlige levealder, at flere og flere lider af alderdomsbetingede sygdomme. Og dermed må leve midlertidigt eller varigt med funktionsnedsættelse. Flere andre af de aldersrelaterede funktionsnedsættelser har indflydelse på en persons evne til at klare sig selv i hverdagen og har som sådan også relation til det at sidde/hvile/rejse/sætte sig. Det gælder: Slidgigt i ryg, hofter, knæ, hænder mv. Nedsat kraft Lammelser Rygsmerter Hoftesmerter/ny hofte 20 Danmarks statistik: Del 1: Brugere - i-sit 19

20 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Nedsat syn Nedsat hørelse Kredsløbsforstyrrelser fx ødemer, varmeregulering Svimmelhed Balanceproblemer Sårproblemer ligge/siddesår Inkontinens Ondt i ryggen Ondt i ryggen er en folkesygdom og forståes som træthed, gener eller smerter i lænderyggen. Ondt i ryggen er hyppig og rammer bredt i befolkningen. Lidelsen har stor økonomisk betydning for såvel sundhedsvæsenet som samfundet og den enkelte. Der er stor variation i den kliniske fremgangsmåde mellem de enkelte behandlere, og der anvendes vidt forskellige behandlingsprincipper og teorigrundlag 21. I alt oplyser 15,4 procent af den voksne befolkning, at de har en rygsygdom. En lige stor andel blandt mænd og kvinder oplyser, at de har en rygsygdom. Blandt mænd stiger andelen frem til 65-års alderen for dernæst at aftage. Blandt kvinder stiger andelen frem til 65-års alderen og er derefter konstant. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og forekomsten af rygsygdom. Jo højere uddannelsesniveau, des lavere forekomst af rygsygdom. Andelen med rygsygdom er stort set konstant i perioden 1987 til 2000 men er derefter steget. Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Indlæggelser En undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik viser, at hele mennesker i 2005 blev indlagt som følge af sygdom i knogler, bevægelsessystem eller bindevæv. Herunder hører leddegigt, slidgigt, knoglemarvsbetændelse og rygproblemer m.m. Tabel 3 viser i øvrigt, et stigende antal indlæggelser siden 2001, og at det er et overtal af kvinderne, der indlægges med disse sygdomme. 21 Ondt i ryggen Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-Perspektiv Medicinsk Teknologi vurdering Serie B 1999; 1(1) Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Folkesygdomme 20 i-sit - Del 1: Brugere

Pensioner otiumstolen!

Pensioner otiumstolen! Pensioner otiumstolen! Resultater fra i-sit projektets research og brugerundersøgelser Vi så på mange møbler i mange forskellige forretninger. Vi så bl.a. på en Otiumstol - men den lignede jo et hjælpemiddel.

Læs mere

Pensioner otiumstolen!

Pensioner otiumstolen! Pensioner otiumstolen! Resultater fra i-sit projektets research og brugerundersøgelser Vi så på mange møbler i mange forskellige forretninger. Vi så bl.a. på en Otiumstol - men den lignede jo et hjælpemiddel.

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Det multifunktionelle køkken. - Et eksempel på design for alle

Det multifunktionelle køkken. - Et eksempel på design for alle Det multifunktionelle køkken - Et eksempel på design for alle Hvem Lone Storgaard Arkitekt, industriel designer Ph.D.-grad indenfor design for alle DESIGN CONCERN: Research - brugerbehov Rådgivning og

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Invitation til byggemøde

Invitation til byggemøde Invitation til byggemøde Vi vil gerne invitere dig til et byggemøde, hvor vi fortæller om design, og hvordan design kan skabe vækst for din virksomhed Start med et opbyggende møde Mange tror at design

Læs mere

Partnere: TEKO. Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT)

Partnere: TEKO. Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) Partnere: TEKO Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) ULD Userdriven Lifestyle Development. Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) ULD Userdriven Lifestyle Development. Udviklingscenter for Møbler

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan 1 Bilag: Uddybende projektbeskrivelse med tidsplan Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL Projektoversigt med tidsplan 6 måneder

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Fremtidens ældre. DI, 31. marts 2009. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Fremtidens ældre. DI, 31. marts 2009. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Fremtidens ældre Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk DI, 31. marts 2009 Grundlagt af Thorkil Kristensen i 1970 Privat non-profit organisation Tværfaglig tænketank Dansk og svensk afdeling samt Oslo Futures

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER

DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER AARHUS UNIVERSITET 1. NOVEMBER 2010 DEN GODE INNOVATION I KRISETIDER INNOVATIONSNETVÆRKET LIVSSTIL BOLIG & BEKLÆDNING MOGENS DILLING-HANSEN OG SUSANNE JENSEN AARHUS UNIVERSITET, HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN

Læs mere

Fremtidens patienter hos Kiropraktorer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens patienter hos Kiropraktorer. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens patienter hos Kiropraktorer Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1860 1874

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Brugerinddragelse i produktudviklingen

Brugerinddragelse i produktudviklingen Brugerinddragelse i produktudviklingen OPEN HERE KONFERENCE OM BRUGERVENLIG EMBALLAGE 08.03.2012 ARKITEKTSKOLEN AARHUS Hvorfor bruge indsigt At skabe idéer er at være kreativ, at omsætte idéer til resultater

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

De nye ældre og de svageste ældre

De nye ældre og de svageste ældre De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering

Wake up. Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Wake up Plejer er død NU handler det om: Innovation og Differentiering Det vil forbrugerne efterspørge: Tilbud, der er målrettet imod dem og deres ønsker Træning skal være tilgængeligt, underholdende og

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen Til Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: chs@sum.dk og primaejur@sum.dk Taastrup, den 7. januar 2016 Sag 16-2015-00788 Dok. 229909/mmh_dh Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem.

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. Oplæg til etablering af De Voksnes Hus Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. De Voksnes Hus er et sted hvor den ældre, pårørende og medarbejdere trives i

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Opfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer

Opfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Opfindsomhed og innovationskultur mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Summerier 1. Jeg vil gerne være opfindsom, men. 2. Jeg vil ikke være opfindsom, fordi. 3.

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Projektbeskrivelse Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College Holstebro Oktober 2012 Forfattere: Birthe Lodahl Haxholm. Tove Reese Ptak Tove Schreiber 1 Når

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed

Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder. Webudgave. voksen og sundhed Fremtidens Ældre i Horsens Kommune - Nye ældre, nye muligheder voksen og sundhed 2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER... 6 FOREBYGGELSE, MESTRING OG

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Ansøgning til Region Midtjylland

Ansøgning til Region Midtjylland 1 Ansøgning til Region Midtjylland Baggrund Udviklingscenter for Møbler og Træ, UMT, startede som et vækstmiljø i 2001. I dag er det et regionalt teknologicenter under VTU-ministeriets ordning for regionale

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE

DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE CLOVER EASY BY DAMIXA 2 3 CLOVER EASY BY DAMIXA HVIS HÆNDER KUNNE TALE Hvis hænder kunne tale ville de forlange et greb, der er designet

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere