Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum"

Transkript

1 Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum Et projekt under Regeringens program for brugerdreven innovation Fase 1 & 2: aug. - dec Vol 1-1

2 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Titel: i-sit Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum. i-sit-projektet er medfinansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen under programmet for brugerdreven innovation, den strategiske indsats. Temaområde: Ældre og funktionshæmmede. Projektholder: Lone Kobberholm Storgaard, DESIGN CONCERN A/S. Samarbejdspartnere: Karin Bendixen er ergoterapeut, journalist (DJ) og indehaver af Bexcom. Tlf , Bexcoms rolle: Bexcom bidrager bl.a. med viden om mennesker med funktionsnedsættelse, Design for Alle-metoder og står for udførelse af brugerinddragelse. Virksomheden er desuden ansvarlig for projektets kommunikation. Rikke Christensen er produktionsingeniør og chef for Gabriel s forretningsenhed InnovationMaster. Tlf , Gabriels rolle: At bidrage med viden om innovation i tekstilbranchen samt medvirke til udvikling af intelligente tekstiler til et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Gabriel til formidling af projektet. Hanne Troels Jensen er Cand. Merc. og leder af TEKO Videncenter og Videncenter for Intelligente Tekstiler (VIT). Tlf , VITs rolle: At bidrage med viden om intelligente tekstiler samt mulighederne for at anvende intelligente tekstiler i et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Videncentret til formidling af projektet. Betina Simonsen er Cand. Merc. og direktør for Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT). Tlf , UMTs rolle: At bidrage med viden om møbelbranchen, innovation i møbelbranchen og brugerdrevne innovationsmetoder. UMT bidrager desuden med formidling af projektet. Lone Kobberholm Storgaard er Ph.D., industriel designer og leder af af DESIGN CONCERN A/S. Tlf , DESIGN CONCERNs rolle: DESIGN CONCERN er initiativtager og projektansvarlig for i-sit-projektet og bidrager bl.a. med viden om udvikling af produkter med udgangspunkt i mennesker med nedsat funktionsevne samt projektets hjemmeside. Rapporten er samlet og redigeret af Karin Bendixen og Lone Kobberholm Storgaard. Citat er tilladt med tydeligt kildeangivelse. Dokumentet er sat med Verdana, 9 pt. Århus, DK, februar 2008 ISBN: i-sit

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 4 Indledning s. 6 Konklusion s. 9 Om brugerdreven innovation s. 11 Del 1: Brugere s. 17 Del 2: Stolen og om at hvile sig s. 29 Del 3: Teknologier s. 51 Del 4: Marked s. 57 Del 5: Metoder til brugerdreven innovation s. 72 Litteraturliste s. 98 Bilag: s. 106 Bilag A: Udvikling i forventet restlevetid Bilag B: Tekoanalyse 2007 Bilag C: Design for Alles rødder Bilag D: Om i-sit navn og logo i-sit 3

4 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Forord i-sit projektets mål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til 50+ og ældre med aldersrelaterede funktionsnedsættelse med brugeren i centrum. Projektet er et af de 12 første projekter, der i foråret 2007 har fået tildelt midler under Regeringens program for brugerdreven innovation. 1 Denne rapport er i-sit projektets første, og resultatet af projektpartnernes arbejde i fase et og to; research og vidensafklaring i forhold til sidde/hvilemøbler og kortlægning af eksisterende metoder. Projektet har en empirisk tilgang og er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt. Det er et tværbranche og tværfagligt samarbejdsprojekt med en møbelproducent, en møbeltekstilproducent, Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT), Videnscenter for Intelligente Tekstiler (VIT), en Design for Alle og brugerekspert, en kommunikationsvirksomhed samt en designvirksomhed, som har fokus på brugerbehov, se side 2. Hver part har stor viden indenfor sit felt, og projektgruppens samlede viden benyttes aktivt under hele projekt-forløbet. Det er netop denne tværfaglighed, der skal sikre partnerne en ny og bred viden om kunder, brugere, det at sidde/hvile, materialer, marked og brugerdrevne innovationsmetoder dels til brug i det daglige arbejde, og dels give projektgruppen en fælles platform for projektets videre arbejde. Rapporten og dens bilag er derfor detaljeret med henblik på at give de enkelte partnere i projektet indsigt og viden bag om de andre fagområder. Projektet løber over en periode på 29 måneder fra august 2007 til december Projektet er inddelt i seks faser: Fase 1: Vidensafklaring Fase 2: Eksisterende metoder Fase 3: Brugerbehov Fase 4: Ideudviklings- og innovationsudviklingsfase Fase 5: Prototype og test Fase 6: Vidensformidling. Vidensformidling og kommunikation er vægtet højt i projektet. Derfor er der bl.a. udarbejdet en kommunikationsstrategi for projektet, som løbende opdateres og projektet fik som noget af det første et navn: i-sit, logo og egen website Se bilag D i-sit

5 Ideen til projektet er affødt af resultatet og de indsigter, der opstod i forbindelse med projektet Alrummet Rummet for Alle, Et projekt støttet af Gigtforeningen og medfinansieret af Design Concern A/S og Bexcom. Gennem research og brugerinterview belyste og synliggjorde Alrumsprojektet gigtramtes behov for funktionelt og fremtidsrettet boliginventar i det multifunktionelle alrum. Rapporten Alrummet Rummet for Alle konkluderede, at ældre og funktionshæmmede hellere vil acceptere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og det inventar, der er til rådighed på markedet, som de opfatter som grimme. 2 Udfordringen består altså i at udvikle et sidde/ hvilemøbel, som bl.a. tilgodeser ergonomi, funktion, æstetik, fleksibilitet og immaterielle behov til en ny og mere modefokuseret generation af ældre med anvendelse af brugerdreven innovation. Rapporten gør ikke krav på at være udtømmende. Lone Kobberholm Storgaard og Karin Bendixen Århus, marts 2008 Projektet er inddelt i seks faser. Denne rapport beskriver fase 1 & 2: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 2 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. i-sit 5

6 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Vore dages alderdom stritter imod. I stedet for at blive gamle, som de skal, tager de på golfferie, farver deres hår og investerer deres penge i aktier. Citat: Mathilde Walter Clark Indledning Brugerdreven innovation er på dagsordenen i Danmark, og har for alvor været det siden rapporten fra FORA Brugerdreven innovation, resultater og anbefalinger 3 fra 2005 blev lanceret efterfulgt af regeringens debatoplæg Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi til Globaliseringsrådet i marts Og endelig lanceringen af programmet for Brugerdreven innovation i foråret 2007, som dette projekt er et af. i-sit projektet tager, som nævnt, afsæt i rapporten Alrummet Rummet for Alle, der konkluderer, at brugere, deres pårørende og fagfolk efterspørger møbler og inventar, som har såvel funktionel som æstetisk værdi. Ældre og funktionshæmmede accepterer hellere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og inventar, som de opfatter som grimme. 5 En midaldrende kvinde udtaler i projektet: Det er simpelthen et kæmpe arbejde. Når man skal ud og købe møbler, som skal være funktionelle og passe ind i et hjem. Sådan nogen Otium stole er jo klodsede at få ind i sit hjem, man kan heller ikke komme rundt om dem, når man skal støvsuge, og de passer ikke ind i et ungt hjem. Og stofferne er simpelthen så grimme. 6 Brugerdreven innovation kræver et mere nuanceret syn på mennesket end det, som Leonardo da Vincis idealmenneske og proportioneringssystemet Le Modulor har efterladt os. Gennemsnitsmennesket findes ikke. Udfordringen er tværfaglig viden- og samarbejde, medinddragelse af en bredere gruppe af slutbrugere i designprocessen 7 og et indblik i den kontekst et produkt anvendes i. Lysten til at dele viden og se og kombinere tingene fra andre og skæve vinkler. En udfordring, der giver et større markedspotentiale også set i lyset af de store demografiske ændringer de kommende år. En tendens, når mainstream produkter skal udvikles, er, at det udelukkende er de velfungerende og raske, der tages udgangspunkt i i designprocessen. I den anden ende af skalaen udvikles hjælpemidler. Men der er en zone herimellem. De to yderpunkter kan komme tættere på hinanden. Dels ved at udnytte viden fra begge områder, dels ved at inddrage en langt bredere bruger/ kundegruppe, nemlig ældre og mennesker med funktionsnedsættelse i design- 3 Rosted, Jøgen: Brugerdreven innovation, Resultater og anbefalinger, København Regeringen: Danmark i den Globale Økonomi. Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet februar Januar Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. 6 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s Bendixen, Karin Barrierer en udfordring, Design DK, Dansk Design Centres tidsskrift 2: i-sit

7 processen. På den måde sikres det, at slutprodukterne også tilgodeser en langt bredere kundegruppes krav. Projektets formål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler, som tager udgangspunkt i ældre og funktionshæmmedes behov. Et produkt, der har implementeret målgruppens krav og behov, og som samtidig lever op til æstetiske krav og kan indgå i 50+ kundegruppens hjem uden at signalere plejehjem eller specialmøbel. 50+ er en stor og bred målgruppe, der dækker de unge raske ældre og ældre, som har forskellige typer af funktionsnedsættelse. Det kan være aldersbetinget eller erhvervet f.eks. nedsat syn, hørelse, mobilitetetsproblemer. Mennesker med svær funktionsnedsættelse indgår ikke i projektets målgruppe. Aldersgruppen 50+ udgør i dag 35 pct. af befolkningen, og i de kommende år vil gruppen stige til 45 pct. 8 Der er derfor god grund til at fokusere på gruppen af ældre. Resultatet af i-sit projektets første fase viser, at det er nyt for møbel- og tekstilbranchen at arbejde sammen med kunden, forretning, virksomheder med brugerviden og til dels også eksterne designvirksomheder. Traditionelt arbejder møbel- og tekstilbranchen sammen med en producent, en leverandør og en kunde, og det er meget almindeligt, at en virksomhed selv udvikler et møbel. Det har overrasket. I møbel- og tekstilbranchen er der heller ikke tradition for at arbejde tværfagligt eller at indtænke den nye gruppe af ældre og brugere med funktionsnedsættelse i designprocessen og produktionen. Så selv om markedet kan se ud til at bugne af stole, kan man spørge sig, om det er de rigtige. Meget tyder på, at der gennem brugerdreven innovation kan tænkes mange flere funktioner ind i produkterne med de mange teknologier, vi har i dag - hvis det er dét brugerne har behov for. Trods det, at projektets mål er, at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til ældre og funktionshæmmede, er projektgruppen åbne over for, at projektet måske slet ikke ender med et decideret sidde/hvilemøbel, men med en anden type møbel eller måske et koncept. Det er noget af det brugerundersøgelsen skal afdække. 8 i-sit 7

8 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugerdreven innovation er gennemgående for i-sit projektet fra første til sidste fase. Dvs. at projektet tager udgangspunkt i en undersøgelse af brugernes erkendte såvel som ikke erkendte behov. Disse brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning i relation til siddemøbler. De forskellige input skaber en positiv synergieffekt, som er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Sammenhængen er illustreret på figuren til venstre. Brugerdreven innovation rummer viden om teknologi, forretning og brugerbehov. Inspireret af D. School, IDEO og INTEL. Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig. SUSY-2000 undersøgelsen viste, at godt halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer dagligt i boligen, og godt 90 procent er mindst 13 timer dagligt i boligen. I alt rapporterer 12,9 procent af den voksne befolkning, at de har stillesiddende fritidsaktivitet dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. De største andele med stillesiddende fritidsaktivitet ses i de to ældste aldersgrupper og blandt mænd i aldersgruppen år. Researchen i dette projekts første fase har yderligere understreget, at der trods mange stole på markedet stadig er et behov for udvikling og innovation, hvor brugeren spørges og hvor den tværfaglige viden sættes i spil. I rapporten findes konklusion på side 9. Herefter er rapporten delt op i fem dele, men indledningsvis har vi valgt at gennemgå brugerdreven innovation og Design for Alle, da det er to væsentlige og styrende parametre gennem projektet. Under brugerdreven innovation gennemgår vi et par forskellige tilgange til brugerdreven innovation samt projektets forståelse af begrebet. Del 1: Brugeren Del 2: Stolen og om at hvile sig Del 3: Teknologier Del 4: Marked Del 5: Metoder til brugerdreven innovation I appendiks kan man hente detaljeret informationer bl.a. over forskellige materialer inden for møbelindustrien. God læselyst. 8 i-sit

9 Konklusion i-sit projektgruppen har gennemført en omfattende og detaljeret research og videnafklaring inden for flg. områder: brugeren - seniorer og ældre med/uden aldersrelateret funktionshæmning stolen & aktiviteten at sidde teknologier marked metoder til brugerdreven innovation med det formål at skabe en tværfaglig, fælles vidensplatform for det videre projekt og samarbejde. Nye forventninger fra seniorer Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre vil stige uafbrudt de næste ca. 40 år. De ældre vil stille forventninger om, at blive længst muligt i egen bolig, hvor de ønsker at klare hverdagens opgaver selv - også i tilfælde af tab af funktionsevne. De ønsker produkter, der på samme tid er velfungerende og æstetiske. Med hensyn til de aldersrelaterede funktionsnedsættelse er det vigtig, at have fokus på, at dårligt udformede produkter er med til at skabe barriere for brugeren uanset alder. Der findes ikke én rigtig arbejdsstilling eller hvilestilling. Det handler om, at produktet skal give brugeren mulighed for at ændre og variere stilling. Dog har der inden for kontormøbler været stillet særlige arbejdsmiljø og ergonomiske krav til den korrekte kontorstole, hvilket har betydet en større udvikling og bevidsthed om funktioner og design inden for kontorstole. Det samme har ikke gjort sig gældende inden for sidde/hvilemøbler. Fleksible produkter og ny teknologi vil i fremtiden fylde mere og mere i vores hverdag med f.eks. IT i alting og intelligente tekstiler. Nye typer af produkter og serviceydelser vil efterspørges og se dagens lys. Men der er behov for at den hidtidige teknologistyrede innovation suppleres med brugerdreven innovation, hvor brugernes erkendte og ikke erkendte behov afdækkes og inddrages i udviklingen. i-sit 9

10 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Fire ud af fem danskere tror de bliver over 80 år, mens godt en fjerdedel er overbeviste om, at de nok skal passere de 90 år. Samtidig forventer halvdelen af alle danskere at være aktive indtil de runder de Citat: Magasinet Tænk Fremad, Danica Pensions kundemagasin nr Mangel på radikal udvikling Siden 2002 har der ikke har været nogen epokegørende udvikling inden for tekstil- og møbelindustrien. Branchen har primært fokuseret på at forbedre og videreudvikle eksisterende teknologier. Inden for tekstilindustrien kan eksempelvis nævnes indbygget mobilteknologi og sensorer. Den radikale udvikling baseret på de faktiske brugerbehov er endnu ikke blevet lanceret, og branchen ved ikke hvordan. Således har branchen hidtil primært været prisog teknologidrevet. Selv om der spores en øget interesse for mulighederne inden for intelligente tekstiler, er det store kommercielle gennembrud ikke set endnu, og der er stadig en vis portion skepsis blandt forskere og fagfolk, når vi taler om f.eks. nanoteknologi. Men området, der endnu er nyt, spås store muligheder for udvikling. Salg til slutbrugerne Vi kan konkludere, at der hos SMVére i møbelbranchen indimellem udvikles nye møbler, som aldrig når ud til slutbrugeren. Grunden er, at det er indkøberne, som ofte beslutter om en ny stol skal i butikkernes sortiment. De ser f.eks. en ny stol på en messe og vurderer, om den er interessant eller ej uden at slutbrugeren er blevet spurgt. De træ- og møbelproducenter, som sælger direkte til slutforbrugerne, har større fokus og mulighed for at kigge på, hvilke behov slutforbrugerne har. Informationer og evt. ændringer i behov bliver hurtigt meldt tilbage i organisationen, som hurtigere kan reagere på informationerne. Det store kommercielle potentiale Vi kan konkludere, at der er et stort behov for at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte tekstil- og møbelbranchen til et nyt og højere niveau. Og at der findes et stort marked for at udvikle velfungerende sidde-/hvilemøbler til det private marked som tager afsæt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. 50+, seniorer, de ældre er det store kommercielle potentiale. Her tegner sig et broget billede af dagens seniorer og fremtidens ældre en købestærk gruppe, som ikke kan sættes i bås. Der er derfor behov for at redefinere vores opfattelse af ældre og de produkter der tilbydes, samt at afdække deres erkendte og ikke erkendte behov gennem relevante brugerdrevne innovationsmetoder - hvilket vil blive gennemført i i-sit projektets næste fase tre. 10 i-sit

11 Om brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er et af tidens populære emner og fremhæves som midlet til at bevare et rigt samfund. Brugerdreven innovation er ikke et nyt fænomen. Mange af elementerne, i det vi i dag kalder brugerdreven innovation, er kendte, men kombinationen af metoder og tværfaglighed samt det at kæde innovation sammen med nye forretningsområder og arbejde målrettet med innovation, og dermed forsøge, at være et hestehoved foran konkurrenten, er ny. På en konference i 2006 Indsigt i brugerdreven innovation sagde økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen følgende om brugerdreven innovation: Brugerdreven innovation handler om at lære i dag, hvad brugerne har behov for i morgen. Det er der flere veje til. Det handler om at forstå brugernes reelle behov og ønsker samt om at benytte brugernes egne erfaringer, når vi udvikler og opfinder nye produkter. På den måde målretter vi innovationen mod fremtidens behov. 9 Brugerdreven, forskningsdreven og prisdreven innovation Innovation er et vidt begreb: Iflg. OECDs definition dækker innovation over alle de aktiviteter der har som mål at introducere nye eller markant forbedrede produkter og processer på markedet - eller internt i en virksomhed. En innovation skal være ny for virksomheden men den behøver ikke at være ny for markedet. FORA har analyseret den danske innovationsindsats gennem tre former for innovation: den brugerdrevne, den forskningsdrevne og den prisdrevne. 10 If I asked the customers what they want they would say a faster horse. Citat: Henry Ford. Foto: Henry_Ford Brugerdreven innovation og Design for Alle Brugerdreven innovation og Design for Alle har flere lighedspunkter. Brugeren er i centrum, og det er dennes erkendte og ikke erkendte behov, der er afgørende for en succesfuld designproces og slutproduktet. Tværfaglig viden og tværfaglighed er et andet vigtigt element og er central for metodevalg. Ligesom synet på brugeren eller kunden er mere differentieret. Da Design for Alle er central i dette projekt gennemgår vi konceptet, forskellige tilgange til brugerdreven innovation og ser på, hvordan møbel- & tekstilvirksomhederne anvender brugerdreven innovation. Sidst i afsnittet redegør vi for projektets forståelse af brugerdreven innovation. 9 Økonomi- og erhvervsministerens tale ved Økonomi- og Erhvervsministeriets konference Insight i brugerdreven innovation 2006 den 6. juni Artiklen Portræt af innovations-danmark: Kundefokus og kreativitiet er vores styrker. i Man dag Morgen nr. 37, Tema: Det nytænkende Danmark. i-sit 11

12 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugernes innovative potentiale er enormt og er relevant for alle brancher. 75% af de produkter, som virksomhederne selv udvikler, slår fejl, så den traditionelle metode til produktudvikling er fuld af fejl og desuden meget kostbar. Til sammenligning er brugernes egne innovationer målrettet mod et behov, som virksomhederne ikke engang kender, men som ikke desto mindre findes. Citat: Eric von Hippel i ugebrevet Mandag Morgen nr. 14, Brugernes behov i morgen Professor Anders Drejer, Strategy-Lab ved Aarhus School of Business, der har beskæftiget sig med innovation gennem flere år, skriver i en klumme Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen i efteråret 2005 bl.a. følgende om brugerdrevet innovation i relation til produktudvikling, at det: - er positivt anderledes end andre ydelser i markedet - overrasker kunderne og løser kundens problemer i morgen - er baseret på en dyb forståelse af markedet - skaber åbenlys værdi for kunden - er baseret på en forretningsmodel for at tjene penge på innovationen - er baseret på kreativ anvendelse af teknologi snarere end grundforskning - skabes i en flerhed af fagligheder hvor noget, men ikke alt, er design - ikke er støtteberettiget i bagudskuende støtteprogrammer 11 Mange opfatter innovation som noget, der kan være svært at opnå, fordi innovation også opfattes som udvikling af et produkt, som verden aldrig tidligere har set. Anders Drejer skriver endvidere i sin klumme: For at noget skal være brugerdrevet innovation, skal det imidlertid definitorisk overraske kunderne og konkurrenterne. ( ) I kombination med, at brugerdrevet innovation er baseret på en forståelse af markedet, kan man tillade sig at sige, at brugerdrevet innovation opfylder kundens behov i morgen snarere end i dag. Dermed sagt, at brugerdrevet innovation opfylder kundebehov, som kunderne måske endnu ikke har erkendt, at de faktisk har endnu. Men ud fra organisationens markedsforståelse er det i nogle tilfælde muligt at finde disse behov. Sommetider kan man samarbejde med såkaldte lead users førende brugere om fremtidens kundebehov. Andre gange kan man finde behovene via scenarier eller via kreativ tænkning. Det kræver blot, at man har en dyb forståelse for kunderne og er i stand til at tænke ud af boksen omkring sine ydelser netop til kunderne. Sommetider er fremtidens kunder også nogle andre end organisationens nuværende kunder igen er det noget, der overrasker for nu ikke at sige chokerer Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen af Anders Drejer. search/centresteams/projects/strategy-lab/nyhedshjoernet/klumme/ maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 i-sit

13 Viden om brugerbehov, teknologi og marked I rapporten: Danmarks Erhvervsråds handlingsplan for brugerdreven innovation illustreres og beskrives brugerdreven innovation på flg. måde: Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte behov. Denne viden om brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning. I den brugerdrevne innovation kombineres således teknologiske kompetencer til at udvikle og producere produktet eller servicen med forretningsmæssige kompetencer til at skabe en forretning omkring produktet eller servicen samt kompetencer til at forstå brugerbehov. En systematisk tilgang - EBST og brugerdreven innovation Erhvervs- og byggestyrelsens, EBST, tilgang til brugerdreven innovation er bredere og lidt blødere formuleret end Anders Drejers tilgang. EBST definerer brugerdreven innovation som en systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, processer, organisationsformer mv., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugeres liv, identitet, praksis eller behov, herunder ikke-erkendte behov, som forventes senere at komme til udtryk som efterspørgsel fra større brugersegmenter. Ved brugere forstås bredt; forbrugere, kunder, virksomheder, samarbejdspartnere, leverandører eller borgere. Ved udforskning og inddragelse forstås f.eks. observation, samtale eller brugernes aktive deltagelse i løbet af hele innovationsprocessen. I EBSTs definition ligger også at innovation kan være læring i selve den deltagende virksomhed og mellem virksomhederne/projektpartnerne: 13 Programmet skal yde et væsentligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative. Føre til øget vækst i de deltagende virksomheder, øget brugertilfredshed og/eller øget effektivitet i de offentlige institutioner. Resultere i udvikling af nye produkter, serviceydelser og koncepter. Og / eller styrke medarbejdernes forudsætninger for at tage aktivt del i innovationsarbejdet. Det kan f.eks. være i form af kompetenceudviklingsforløb for en branche eller en medarbejdergruppe. 13 EBSTs programpræsentation, intromøde, Ålborg, maj i-sit 13

14 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Møbel- & tekstilvirksomhederne og brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er en bevægelse væk fra traditionel produktudvikling. Inden for møbel- og tekstilvirksomhederne starter det med den individuelle designers visioner om næste kollektion. Den er baseret på trend-research herimod en sammenhængende ændring af forretningsgange, så viden om brugerne bliver tilført på alle stadier af produktudviklingen i mange former og ad mange kanaler. Der bliver forsket meget i brugerdreven innovation, men det virker ikke som om brugerdrevne innovationsmetoder har vundet stor indpas i tekstilindustrien. Den forskning, der foregår nu inden for brugerdreven innovation, er organiseret som et samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og virksomheder for at stimulere et samarbejde mellem forsknings- og forretningsviden. Behovet og mulighederne for at arbejde med brugerdreven innovation beror på, hvilken branche man tilhører. Tekstilindustrien er typisk beskrevet som domineret af forskningsdreven innovation, mens innovation i for eksempel beklædningsindustrien hovedsageligt er prisdreven. Det er ikke almindeligt for tekstil- og møbelbranchen at arbejde med brugernes behov. Derfor må man forudse, at branchen udelukkende vil udvikle sig ud fra de nye teknologier, som underleverandører udvikler. At den fortsætter med at være prisdreven og/eller, at man fortsætter med at anskue tekstilanvendelsen som gavepapirindpakning af møbler. Derfor er det yderst vigtigt at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte branchen til et nyt og højere niveau. Udsagn fra tekstilbranchen om brug af innovation I TEKO-analysen 2007, som er offentliggjort december 2007, har TEKO interviewet en lang række livsstilsvirksomheder herunder møbel-, tekstilog interiørproducenter. I analysen fremkommer en række interessante udsagn om virksomhedernes brug af innovation, herunder brugerdreven innovation. Det skal nævnes, at der i analysen ikke blev spurgt specifikt til brugerdreven innovation men begrebet innovation overordnet. Analysen viser dog, at en lang række af de adspurgte virksomheder efterspørger metoder til innovation og specifikke metoder til brugerdreven innovation. Se bilag bagerst. 14 i-sit

15 Designbranchen og brugerdreven innovation I designbranchen (industriel design) er det almindelig kotyme at udspørge og iagttage brugerne for at finde en brugergruppes erkendte og ikke-erkendte behov disse behov anvendes i designprocessen, når der designes og udvikles nye produkter og koncepter. Graden af, hvor omfattende og dybdegående arbejdet med afsøgning af brugerbehov er, afhænger af det aktuelle udviklingsbudget, som designvirksomheden har til rådighed. I designbranchen benyttes typisk antropologiske metoder til afdækning af brugerbehov. Design for Alle Design for Alle er design for menneskelig mangfoldighed, social deltagelse og lighed. Denne holistiske og innovative indgangsvinkel udgør en kreativ og etisk udfordring for alle planlæggere, designere, arkitekter, virksomheder, brancher, administratorer og politiske ledere. Målet med Design for Alle er, at give alle personer lige mulighed for at tage del i alle aspekter af samfundet. For at nå dette mål, skal de fysiske omgivelser, hverdagsgenstande, service, kultur og information kort sagt, alt hvad der er skabt af mennesker for mennesker være tilgængeligt og anvendeligt for alle i samfundet og modsvare den øgede menneskelige mangfoldighed. En Design for Alle løsning handler ikke alene om det enkelte produkt, men om den samlede helhedsløsning om at have en overordnet strategi på området. En Design for Alle løsning kræver en forståelse for problemfeltets bredde i form af viden om forskellige handicapgrupper og ældres funktionsnedsættelse. Brugeren/brugergruppen skal forstås bredt. Det handler ikke alene om den 30-årige raske og friske, men også inddragelse af de behov og krav (erkendte som ikke-erkendte), som ældre og mennesker med funktionsnedsættelse har. Ved at inddrage disse i designprocessen, kan vi udvikle produkter, der kan fungere for alle. Design for Alle indebærer en bevidst brug af analyse af menneskers behov og ønsker og kræver brugerinvolvering i alle stadier af designprocessen. (Metoden/r til brugerinvolveringen kan variere afhængig af det ønskede undersøgelsesområde og slutprodukt). Design for Alle stiller ligeledes krav til tværfaglighed og samarbejde på tværs af brancher m.v. Mere om Design for Alles rødder findes i bilag C. i-sit 15

16 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 If you don t make mistakes you are not working with hard enough problems - and thats a big mistake. Frank Wilczec, Prisvinder i Fysik. Projektets definition af brugerdreven innovation I forhold til professor Anders Drejers beskrivelse af brugerdreven innovation i relation til produktudvikling kan vi ikke i i-sit projektet vide om vi kan nå frem til produkter, som verden aldrig tidligere har set. Det afhænger bl.a. af hvad projektets brugerundersøgelser viser. EBSTs definition er den overordnede tilgang til research og de metoder som i-sit projektet undersøger, afprøver og vil benytte sig af. Det samme gælder for forståelse af brugere, hvor projektet har særlig fokus på de forbrugere, kunder, borgere, der har en aldersbetinget funktionsnedsættelse. Jævnfør temaområder ældre og funktionshæmmede under den strategiske indsats, hvorunder projektet har fået midler. Desuden er det vigtigt for projektet at styrke læringen i de deltagende virksomheder, og det kan opnås på flere niveauer. For at skabe en fælles vidensplatform for projektets tværfaglige partnere har i-sit projektets fase 1 & 2 fokuseret på indsamling af viden om: brugerbehov, teknologi og forretning. Denne tilgang er inspireret af Danmarks Erhvervsråds handlingsplan om kompetencer i brugerdreven innovation, hvor afdækning af brugerbehov er det centrale udgangspunkt for innovationsprocessen. Men hvor de øvrige to kompetencer (viden om teknologi og marked) også er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Denne rapport viser resultaterne af i-sit projektets fase 1 & 2. i-sit projektets tværfaglige samarbejdspartnere har udført research og delt viden inden for alle tre felter: brugerbehov, teknologi og forretning samt om metoder og det at sidde. Afdækning af brugerbehov er centralt i i-sit projektet og fase 3 er dedikeret til afsøgning af erkendte og ikke-erkendte brugerbehov, og i projektets fase 3 eksperimenteres med forskellige metoder til brugerinddragelse. 16 i-sit

17 Del 1: Brugerne Projektets fokus er seniorer og ældre mennesker med en aldersrelateret funktionsnedsættelse. I dette afsnit definerer vi funktionsnedsættelse og handicap og beskriver nogle af de mest almindelige aldersrelaterede funktionsnedsættelser, der har indvirkning på en persons evne til at klare sig selv og gennemføre dagligdagens aktiviteter. Vi giver en oversigt over, hvilke sygdomme der figurerer hyppigst på statistikken over indlæggelser samt stigningen i vægt og højde hos befolkningen. Vi ser på den demografiske udvikling og på, at de kommende seniorer og ældre bliver en ny generation af købestærke ældre med nye værdier. En generation, som har ønske om at blive længst muligt i egen bolig, og selv klarer hverdagens opgaver. Vi gennemgår endvidere teknologiens betydning i hjemmet. Funktionsnedsættelse & handicap Funktionsnedsættelse (nedsat funktionsevne) betegner individuelle tab eller begrænsninger i fysiske eller psykiske kropsfunktioner eller kropsstrukturer. Tab eller begrænsninger i fysiske kropsfunktioner er fx lammelser, blindhed og døvhed. Funktionsnedsættelse kan være midlertidig, som fx et brækket ben, en ny hofte eller varig som for eksempel en brækket ryg efter en trafikulykke med lammelser til følge eller slidgigt. Begrebet funktionsnedsættelse betegner således et biologisk/medicinsk forhold ved individet. Begrebet handicap omfatter spændet, som opstår i mødet mellem individets forudsætninger og omgivelsernes. Begrebet handicap er således miljø-relateret. Barrierer i omgivelserne kan betyde, at personen begrænses i sine aktiviteter og sin mulighed for at tage del i aktiviteter sammen med/og på lige fod med andre 14. I dette projekt anvender vi betegnelsen mennesker med funktionsnedsættelse eller nedsat funktionsevne, fordi vi ønsker at understrege, at der er tale om en bred defineret gruppe af mennesker. Ingen ved, hvor mange mennesker med funktionsnedsættelse, der er i Danmark, da vi ikke registrerer mennesker med handicap. Men en undersøgelse udgivet af Socialforskningsinstituttet 15 angiver, at cirka hver femte dansker, svarende til personer har et vedvarende helbredsproblem eller handicap. Et resultat, der er fremkommet, ved at spørge folk, om de har et handicap. Tallet dækker over alt fra rygsmerter til svært bevægelseshæmmede. Danske Handicaporganisationer (DH) organiserer mennesker i Danmark 14 Personer med funktionsnedsættelse i Danmark, udredning nr. 3, Institut for Menneske rettigheder Handicap og beskæftigelse, SFI 06:24, Socialforskningsinstituttet Del 1: Brugere - i-sit 17

18 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 fordelt på 32 handicaporganisationer, hvilket måske er tættere på et reelt tal for, hvor mange mennesker der lever med et handicap 16. En familie ud af fire har et familiemedlem med en funktionsnedsættelse. Ældre og funktionsnedsættelse Antallet af ældre i Danmark vil vokse uafbrudt de næste ca. 40 år. Det viser Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen fra Antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med (81 pct.) nemlig fra i dag til 1,49 mio. i I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med (14 pct.) fra 2,98 i dag til 2,57 mio. 17 Over de seneste 10 år er gruppen af årige danskere vokset med 38 pct., hvorimod gruppen af årige er faldet med 19 pct. i samme periode 18. Dette faktum stiller krav til fremtidens samfund herunder til møbler og inventar. Alderspyramiden bliver sat på spidsen, som det ses i tabel Tabel 1: Folketal pr. 1. jan Handicap.dk 17 Danmarks statistik: Uafbrudt vækst i antallet af ældre de næste 40 år. Befolkningsfremskrivninger : Nr maj En milliardforretning med vokseværk af Jakob Søndergaard. Magasinet Interiør nr. 1 sek. 2. jan 2007, publiceret af Pej Gruppen. 19 Danmarks statistik: 18 i-sit - Del 1: Brugere

19 Tabel 2 20 er en befolkningsfremskrivning for 2040, som viser, at det ikke ser ud til at ændre sig. Der bliver flere ældre i toppen af pyramiden og færre yngre i bunden, fordi gennemsnitsalderen stiger. Tabel 2: Befolkningsfremskrivning 2040 Samtidig medfører den stadigt højere gennemsnitlige levealder, at flere og flere lider af alderdomsbetingede sygdomme. Og dermed må leve midlertidigt eller varigt med funktionsnedsættelse. Flere andre af de aldersrelaterede funktionsnedsættelser har indflydelse på en persons evne til at klare sig selv i hverdagen og har som sådan også relation til det at sidde/hvile/rejse/sætte sig. Det gælder: Slidgigt i ryg, hofter, knæ, hænder mv. Nedsat kraft Lammelser Rygsmerter Hoftesmerter/ny hofte 20 Danmarks statistik: Del 1: Brugere - i-sit 19

20 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Nedsat syn Nedsat hørelse Kredsløbsforstyrrelser fx ødemer, varmeregulering Svimmelhed Balanceproblemer Sårproblemer ligge/siddesår Inkontinens Ondt i ryggen Ondt i ryggen er en folkesygdom og forståes som træthed, gener eller smerter i lænderyggen. Ondt i ryggen er hyppig og rammer bredt i befolkningen. Lidelsen har stor økonomisk betydning for såvel sundhedsvæsenet som samfundet og den enkelte. Der er stor variation i den kliniske fremgangsmåde mellem de enkelte behandlere, og der anvendes vidt forskellige behandlingsprincipper og teorigrundlag 21. I alt oplyser 15,4 procent af den voksne befolkning, at de har en rygsygdom. En lige stor andel blandt mænd og kvinder oplyser, at de har en rygsygdom. Blandt mænd stiger andelen frem til 65-års alderen for dernæst at aftage. Blandt kvinder stiger andelen frem til 65-års alderen og er derefter konstant. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og forekomsten af rygsygdom. Jo højere uddannelsesniveau, des lavere forekomst af rygsygdom. Andelen med rygsygdom er stort set konstant i perioden 1987 til 2000 men er derefter steget. Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Indlæggelser En undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik viser, at hele mennesker i 2005 blev indlagt som følge af sygdom i knogler, bevægelsessystem eller bindevæv. Herunder hører leddegigt, slidgigt, knoglemarvsbetændelse og rygproblemer m.m. Tabel 3 viser i øvrigt, et stigende antal indlæggelser siden 2001, og at det er et overtal af kvinderne, der indlægges med disse sygdomme. 21 Ondt i ryggen Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-Perspektiv Medicinsk Teknologi vurdering Serie B 1999; 1(1) Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Folkesygdomme 20 i-sit - Del 1: Brugere

Pensioner otiumstolen!

Pensioner otiumstolen! Pensioner otiumstolen! Resultater fra i-sit projektets research og brugerundersøgelser Vi så på mange møbler i mange forskellige forretninger. Vi så bl.a. på en Otiumstol - men den lignede jo et hjælpemiddel.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE

DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE DAMIXA CLOVER EASY BRUGERVENLIGT DESIGN DER GØR HVERDAGEN LETTERE CLOVER EASY BY DAMIXA 2 3 CLOVER EASY BY DAMIXA HVIS HÆNDER KUNNE TALE Hvis hænder kunne tale ville de forlange et greb, der er designet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Frøene til det, vi i dag kender som Isabella A/S, blev sået i 50 erne af den visionære Søren Odgaard. Fra en mindre detailbutik i Vejle lavede

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Projekt Sundhedsbarometer

Projekt Sundhedsbarometer Projekt Sundhedsbarometer Præsentation af resultater Caretech Innovation, projekt C-02 0 Projekt partnere Caretech Innovation, Alexandra Instituttet A/S Wei-con ApS Mercon A/S Aarhus Universitet, Institut

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

TEST DIN VIRKSOMHED: OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: VÆRKTØJSKASSEN: OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED

TEST DIN VIRKSOMHED: OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: VÆRKTØJSKASSEN: OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED OMNICHANNEL MARKETING I DANSK ERHVERVSLIV UDGIVET I SAMARBEJDE MED TEST DIN VIRKSOMHED: - HVOR OMNICHANNEL-MODEN OG PARAT ER DU? OMNICHANNEL ANVENDT I PRAKSIS: - CASES FRA MAGASIN, FLÜGGER OG TOP-TOY VÆRKTØJSKASSEN:

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Emballage til fødevarer - godt design for alle

Emballage til fødevarer - godt design for alle Emballage til fødevarer - godt design for alle 1 Appendiks Beskrivelser af business cases 2 Capacent Februar 2008 3 1. Business Cases Grænsen mellem hvad vi kalder almindelig brugervenlighed og Design

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I. BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! Velkommen til Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.V 2. OKTOBER 2013 hos Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

- Et brugerdrevent innovationsprojekt

- Et brugerdrevent innovationsprojekt - Et brugerdrevent innovationsprojekt Viden om demens i hjemmet Hands-on erfaringer er bedre end 100 PowerPointslides Vi vil gerne være med! En øjenåbner for demens koordinatoren Deltagere og partnere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere