Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum

Transkript

1 Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum Et projekt under Regeringens program for brugerdreven innovation Fase 1 & 2: aug. - dec Vol 1-1

2 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Titel: i-sit Brugerdreven innovation og metoder til udvikling af velfungerende sidde- og hvilemøbler med brugeren i centrum. i-sit-projektet er medfinansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen under programmet for brugerdreven innovation, den strategiske indsats. Temaområde: Ældre og funktionshæmmede. Projektholder: Lone Kobberholm Storgaard, DESIGN CONCERN A/S. Samarbejdspartnere: Karin Bendixen er ergoterapeut, journalist (DJ) og indehaver af Bexcom. Tlf , [email protected], Bexcoms rolle: Bexcom bidrager bl.a. med viden om mennesker med funktionsnedsættelse, Design for Alle-metoder og står for udførelse af brugerinddragelse. Virksomheden er desuden ansvarlig for projektets kommunikation. Rikke Christensen er produktionsingeniør og chef for Gabriel s forretningsenhed InnovationMaster. Tlf , [email protected], Gabriels rolle: At bidrage med viden om innovation i tekstilbranchen samt medvirke til udvikling af intelligente tekstiler til et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Gabriel til formidling af projektet. Hanne Troels Jensen er Cand. Merc. og leder af TEKO Videncenter og Videncenter for Intelligente Tekstiler (VIT). Tlf , [email protected], VITs rolle: At bidrage med viden om intelligente tekstiler samt mulighederne for at anvende intelligente tekstiler i et nyt sidde/hvilemøbel. Desuden bidrager Videncentret til formidling af projektet. Betina Simonsen er Cand. Merc. og direktør for Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT). Tlf , [email protected], UMTs rolle: At bidrage med viden om møbelbranchen, innovation i møbelbranchen og brugerdrevne innovationsmetoder. UMT bidrager desuden med formidling af projektet. Lone Kobberholm Storgaard er Ph.D., industriel designer og leder af af DESIGN CONCERN A/S. Tlf , [email protected], DESIGN CONCERNs rolle: DESIGN CONCERN er initiativtager og projektansvarlig for i-sit-projektet og bidrager bl.a. med viden om udvikling af produkter med udgangspunkt i mennesker med nedsat funktionsevne samt projektets hjemmeside. Rapporten er samlet og redigeret af Karin Bendixen og Lone Kobberholm Storgaard. Citat er tilladt med tydeligt kildeangivelse. Dokumentet er sat med Verdana, 9 pt. Århus, DK, februar 2008 ISBN: i-sit

3 Indholdsfortegnelse Forord s. 4 Indledning s. 6 Konklusion s. 9 Om brugerdreven innovation s. 11 Del 1: Brugere s. 17 Del 2: Stolen og om at hvile sig s. 29 Del 3: Teknologier s. 51 Del 4: Marked s. 57 Del 5: Metoder til brugerdreven innovation s. 72 Litteraturliste s. 98 Bilag: s. 106 Bilag A: Udvikling i forventet restlevetid Bilag B: Tekoanalyse 2007 Bilag C: Design for Alles rødder Bilag D: Om i-sit navn og logo i-sit 3

4 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Forord i-sit projektets mål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til 50+ og ældre med aldersrelaterede funktionsnedsættelse med brugeren i centrum. Projektet er et af de 12 første projekter, der i foråret 2007 har fået tildelt midler under Regeringens program for brugerdreven innovation. 1 Denne rapport er i-sit projektets første, og resultatet af projektpartnernes arbejde i fase et og to; research og vidensafklaring i forhold til sidde/hvilemøbler og kortlægning af eksisterende metoder. Projektet har en empirisk tilgang og er ikke et videnskabeligt forskningsprojekt. Det er et tværbranche og tværfagligt samarbejdsprojekt med en møbelproducent, en møbeltekstilproducent, Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT), Videnscenter for Intelligente Tekstiler (VIT), en Design for Alle og brugerekspert, en kommunikationsvirksomhed samt en designvirksomhed, som har fokus på brugerbehov, se side 2. Hver part har stor viden indenfor sit felt, og projektgruppens samlede viden benyttes aktivt under hele projekt-forløbet. Det er netop denne tværfaglighed, der skal sikre partnerne en ny og bred viden om kunder, brugere, det at sidde/hvile, materialer, marked og brugerdrevne innovationsmetoder dels til brug i det daglige arbejde, og dels give projektgruppen en fælles platform for projektets videre arbejde. Rapporten og dens bilag er derfor detaljeret med henblik på at give de enkelte partnere i projektet indsigt og viden bag om de andre fagområder. Projektet løber over en periode på 29 måneder fra august 2007 til december Projektet er inddelt i seks faser: Fase 1: Vidensafklaring Fase 2: Eksisterende metoder Fase 3: Brugerbehov Fase 4: Ideudviklings- og innovationsudviklingsfase Fase 5: Prototype og test Fase 6: Vidensformidling. Vidensformidling og kommunikation er vægtet højt i projektet. Derfor er der bl.a. udarbejdet en kommunikationsstrategi for projektet, som løbende opdateres og projektet fik som noget af det første et navn: i-sit, logo og egen website Se bilag D i-sit

5 Ideen til projektet er affødt af resultatet og de indsigter, der opstod i forbindelse med projektet Alrummet Rummet for Alle, Et projekt støttet af Gigtforeningen og medfinansieret af Design Concern A/S og Bexcom. Gennem research og brugerinterview belyste og synliggjorde Alrumsprojektet gigtramtes behov for funktionelt og fremtidsrettet boliginventar i det multifunktionelle alrum. Rapporten Alrummet Rummet for Alle konkluderede, at ældre og funktionshæmmede hellere vil acceptere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og det inventar, der er til rådighed på markedet, som de opfatter som grimme. 2 Udfordringen består altså i at udvikle et sidde/ hvilemøbel, som bl.a. tilgodeser ergonomi, funktion, æstetik, fleksibilitet og immaterielle behov til en ny og mere modefokuseret generation af ældre med anvendelse af brugerdreven innovation. Rapporten gør ikke krav på at være udtømmende. Lone Kobberholm Storgaard og Karin Bendixen Århus, marts 2008 Projektet er inddelt i seks faser. Denne rapport beskriver fase 1 & 2: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 2 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. i-sit 5

6 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Vore dages alderdom stritter imod. I stedet for at blive gamle, som de skal, tager de på golfferie, farver deres hår og investerer deres penge i aktier. Citat: Mathilde Walter Clark Indledning Brugerdreven innovation er på dagsordenen i Danmark, og har for alvor været det siden rapporten fra FORA Brugerdreven innovation, resultater og anbefalinger 3 fra 2005 blev lanceret efterfulgt af regeringens debatoplæg Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi til Globaliseringsrådet i marts Og endelig lanceringen af programmet for Brugerdreven innovation i foråret 2007, som dette projekt er et af. i-sit projektet tager, som nævnt, afsæt i rapporten Alrummet Rummet for Alle, der konkluderer, at brugere, deres pårørende og fagfolk efterspørger møbler og inventar, som har såvel funktionel som æstetisk værdi. Ældre og funktionshæmmede accepterer hellere en funktionsnedsættelse end at benytte hjælpemidler og inventar, som de opfatter som grimme. 5 En midaldrende kvinde udtaler i projektet: Det er simpelthen et kæmpe arbejde. Når man skal ud og købe møbler, som skal være funktionelle og passe ind i et hjem. Sådan nogen Otium stole er jo klodsede at få ind i sit hjem, man kan heller ikke komme rundt om dem, når man skal støvsuge, og de passer ikke ind i et ungt hjem. Og stofferne er simpelthen så grimme. 6 Brugerdreven innovation kræver et mere nuanceret syn på mennesket end det, som Leonardo da Vincis idealmenneske og proportioneringssystemet Le Modulor har efterladt os. Gennemsnitsmennesket findes ikke. Udfordringen er tværfaglig viden- og samarbejde, medinddragelse af en bredere gruppe af slutbrugere i designprocessen 7 og et indblik i den kontekst et produkt anvendes i. Lysten til at dele viden og se og kombinere tingene fra andre og skæve vinkler. En udfordring, der giver et større markedspotentiale også set i lyset af de store demografiske ændringer de kommende år. En tendens, når mainstream produkter skal udvikles, er, at det udelukkende er de velfungerende og raske, der tages udgangspunkt i i designprocessen. I den anden ende af skalaen udvikles hjælpemidler. Men der er en zone herimellem. De to yderpunkter kan komme tættere på hinanden. Dels ved at udnytte viden fra begge områder, dels ved at inddrage en langt bredere bruger/ kundegruppe, nemlig ældre og mennesker med funktionsnedsættelse i design- 3 Rosted, Jøgen: Brugerdreven innovation, Resultater og anbefalinger, København Regeringen: Danmark i den Globale Økonomi. Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet februar Januar Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. 6 Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s Bendixen, Karin Barrierer en udfordring, Design DK, Dansk Design Centres tidsskrift 2: i-sit

7 processen. På den måde sikres det, at slutprodukterne også tilgodeser en langt bredere kundegruppes krav. Projektets formål er at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler, som tager udgangspunkt i ældre og funktionshæmmedes behov. Et produkt, der har implementeret målgruppens krav og behov, og som samtidig lever op til æstetiske krav og kan indgå i 50+ kundegruppens hjem uden at signalere plejehjem eller specialmøbel. 50+ er en stor og bred målgruppe, der dækker de unge raske ældre og ældre, som har forskellige typer af funktionsnedsættelse. Det kan være aldersbetinget eller erhvervet f.eks. nedsat syn, hørelse, mobilitetetsproblemer. Mennesker med svær funktionsnedsættelse indgår ikke i projektets målgruppe. Aldersgruppen 50+ udgør i dag 35 pct. af befolkningen, og i de kommende år vil gruppen stige til 45 pct. 8 Der er derfor god grund til at fokusere på gruppen af ældre. Resultatet af i-sit projektets første fase viser, at det er nyt for møbel- og tekstilbranchen at arbejde sammen med kunden, forretning, virksomheder med brugerviden og til dels også eksterne designvirksomheder. Traditionelt arbejder møbel- og tekstilbranchen sammen med en producent, en leverandør og en kunde, og det er meget almindeligt, at en virksomhed selv udvikler et møbel. Det har overrasket. I møbel- og tekstilbranchen er der heller ikke tradition for at arbejde tværfagligt eller at indtænke den nye gruppe af ældre og brugere med funktionsnedsættelse i designprocessen og produktionen. Så selv om markedet kan se ud til at bugne af stole, kan man spørge sig, om det er de rigtige. Meget tyder på, at der gennem brugerdreven innovation kan tænkes mange flere funktioner ind i produkterne med de mange teknologier, vi har i dag - hvis det er dét brugerne har behov for. Trods det, at projektets mål er, at udvikle velfungerende sidde/hvilemøbler til ældre og funktionshæmmede, er projektgruppen åbne over for, at projektet måske slet ikke ender med et decideret sidde/hvilemøbel, men med en anden type møbel eller måske et koncept. Det er noget af det brugerundersøgelsen skal afdække. 8 i-sit 7

8 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugerdreven innovation er gennemgående for i-sit projektet fra første til sidste fase. Dvs. at projektet tager udgangspunkt i en undersøgelse af brugernes erkendte såvel som ikke erkendte behov. Disse brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning i relation til siddemøbler. De forskellige input skaber en positiv synergieffekt, som er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Sammenhængen er illustreret på figuren til venstre. Brugerdreven innovation rummer viden om teknologi, forretning og brugerbehov. Inspireret af D. School, IDEO og INTEL. Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig. SUSY-2000 undersøgelsen viste, at godt halvdelen af voksne danskere opholder sig mindst 16 timer dagligt i boligen, og godt 90 procent er mindst 13 timer dagligt i boligen. I alt rapporterer 12,9 procent af den voksne befolkning, at de har stillesiddende fritidsaktivitet dvs. læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. De største andele med stillesiddende fritidsaktivitet ses i de to ældste aldersgrupper og blandt mænd i aldersgruppen år. Researchen i dette projekts første fase har yderligere understreget, at der trods mange stole på markedet stadig er et behov for udvikling og innovation, hvor brugeren spørges og hvor den tværfaglige viden sættes i spil. I rapporten findes konklusion på side 9. Herefter er rapporten delt op i fem dele, men indledningsvis har vi valgt at gennemgå brugerdreven innovation og Design for Alle, da det er to væsentlige og styrende parametre gennem projektet. Under brugerdreven innovation gennemgår vi et par forskellige tilgange til brugerdreven innovation samt projektets forståelse af begrebet. Del 1: Brugeren Del 2: Stolen og om at hvile sig Del 3: Teknologier Del 4: Marked Del 5: Metoder til brugerdreven innovation I appendiks kan man hente detaljeret informationer bl.a. over forskellige materialer inden for møbelindustrien. God læselyst. 8 i-sit

9 Konklusion i-sit projektgruppen har gennemført en omfattende og detaljeret research og videnafklaring inden for flg. områder: brugeren - seniorer og ældre med/uden aldersrelateret funktionshæmning stolen & aktiviteten at sidde teknologier marked metoder til brugerdreven innovation med det formål at skabe en tværfaglig, fælles vidensplatform for det videre projekt og samarbejde. Nye forventninger fra seniorer Den demografiske udvikling viser, at antallet af ældre vil stige uafbrudt de næste ca. 40 år. De ældre vil stille forventninger om, at blive længst muligt i egen bolig, hvor de ønsker at klare hverdagens opgaver selv - også i tilfælde af tab af funktionsevne. De ønsker produkter, der på samme tid er velfungerende og æstetiske. Med hensyn til de aldersrelaterede funktionsnedsættelse er det vigtig, at have fokus på, at dårligt udformede produkter er med til at skabe barriere for brugeren uanset alder. Der findes ikke én rigtig arbejdsstilling eller hvilestilling. Det handler om, at produktet skal give brugeren mulighed for at ændre og variere stilling. Dog har der inden for kontormøbler været stillet særlige arbejdsmiljø og ergonomiske krav til den korrekte kontorstole, hvilket har betydet en større udvikling og bevidsthed om funktioner og design inden for kontorstole. Det samme har ikke gjort sig gældende inden for sidde/hvilemøbler. Fleksible produkter og ny teknologi vil i fremtiden fylde mere og mere i vores hverdag med f.eks. IT i alting og intelligente tekstiler. Nye typer af produkter og serviceydelser vil efterspørges og se dagens lys. Men der er behov for at den hidtidige teknologistyrede innovation suppleres med brugerdreven innovation, hvor brugernes erkendte og ikke erkendte behov afdækkes og inddrages i udviklingen. i-sit 9

10 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Fire ud af fem danskere tror de bliver over 80 år, mens godt en fjerdedel er overbeviste om, at de nok skal passere de 90 år. Samtidig forventer halvdelen af alle danskere at være aktive indtil de runder de Citat: Magasinet Tænk Fremad, Danica Pensions kundemagasin nr Mangel på radikal udvikling Siden 2002 har der ikke har været nogen epokegørende udvikling inden for tekstil- og møbelindustrien. Branchen har primært fokuseret på at forbedre og videreudvikle eksisterende teknologier. Inden for tekstilindustrien kan eksempelvis nævnes indbygget mobilteknologi og sensorer. Den radikale udvikling baseret på de faktiske brugerbehov er endnu ikke blevet lanceret, og branchen ved ikke hvordan. Således har branchen hidtil primært været prisog teknologidrevet. Selv om der spores en øget interesse for mulighederne inden for intelligente tekstiler, er det store kommercielle gennembrud ikke set endnu, og der er stadig en vis portion skepsis blandt forskere og fagfolk, når vi taler om f.eks. nanoteknologi. Men området, der endnu er nyt, spås store muligheder for udvikling. Salg til slutbrugerne Vi kan konkludere, at der hos SMVére i møbelbranchen indimellem udvikles nye møbler, som aldrig når ud til slutbrugeren. Grunden er, at det er indkøberne, som ofte beslutter om en ny stol skal i butikkernes sortiment. De ser f.eks. en ny stol på en messe og vurderer, om den er interessant eller ej uden at slutbrugeren er blevet spurgt. De træ- og møbelproducenter, som sælger direkte til slutforbrugerne, har større fokus og mulighed for at kigge på, hvilke behov slutforbrugerne har. Informationer og evt. ændringer i behov bliver hurtigt meldt tilbage i organisationen, som hurtigere kan reagere på informationerne. Det store kommercielle potentiale Vi kan konkludere, at der er et stort behov for at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte tekstil- og møbelbranchen til et nyt og højere niveau. Og at der findes et stort marked for at udvikle velfungerende sidde-/hvilemøbler til det private marked som tager afsæt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. 50+, seniorer, de ældre er det store kommercielle potentiale. Her tegner sig et broget billede af dagens seniorer og fremtidens ældre en købestærk gruppe, som ikke kan sættes i bås. Der er derfor behov for at redefinere vores opfattelse af ældre og de produkter der tilbydes, samt at afdække deres erkendte og ikke erkendte behov gennem relevante brugerdrevne innovationsmetoder - hvilket vil blive gennemført i i-sit projektets næste fase tre. 10 i-sit

11 Om brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er et af tidens populære emner og fremhæves som midlet til at bevare et rigt samfund. Brugerdreven innovation er ikke et nyt fænomen. Mange af elementerne, i det vi i dag kalder brugerdreven innovation, er kendte, men kombinationen af metoder og tværfaglighed samt det at kæde innovation sammen med nye forretningsområder og arbejde målrettet med innovation, og dermed forsøge, at være et hestehoved foran konkurrenten, er ny. På en konference i 2006 Indsigt i brugerdreven innovation sagde økonomiog erhvervsminister Bendt Bendtsen følgende om brugerdreven innovation: Brugerdreven innovation handler om at lære i dag, hvad brugerne har behov for i morgen. Det er der flere veje til. Det handler om at forstå brugernes reelle behov og ønsker samt om at benytte brugernes egne erfaringer, når vi udvikler og opfinder nye produkter. På den måde målretter vi innovationen mod fremtidens behov. 9 Brugerdreven, forskningsdreven og prisdreven innovation Innovation er et vidt begreb: Iflg. OECDs definition dækker innovation over alle de aktiviteter der har som mål at introducere nye eller markant forbedrede produkter og processer på markedet - eller internt i en virksomhed. En innovation skal være ny for virksomheden men den behøver ikke at være ny for markedet. FORA har analyseret den danske innovationsindsats gennem tre former for innovation: den brugerdrevne, den forskningsdrevne og den prisdrevne. 10 If I asked the customers what they want they would say a faster horse. Citat: Henry Ford. Foto: Henry_Ford Brugerdreven innovation og Design for Alle Brugerdreven innovation og Design for Alle har flere lighedspunkter. Brugeren er i centrum, og det er dennes erkendte og ikke erkendte behov, der er afgørende for en succesfuld designproces og slutproduktet. Tværfaglig viden og tværfaglighed er et andet vigtigt element og er central for metodevalg. Ligesom synet på brugeren eller kunden er mere differentieret. Da Design for Alle er central i dette projekt gennemgår vi konceptet, forskellige tilgange til brugerdreven innovation og ser på, hvordan møbel- & tekstilvirksomhederne anvender brugerdreven innovation. Sidst i afsnittet redegør vi for projektets forståelse af brugerdreven innovation. 9 Økonomi- og erhvervsministerens tale ved Økonomi- og Erhvervsministeriets konference Insight i brugerdreven innovation 2006 den 6. juni Artiklen Portræt af innovations-danmark: Kundefokus og kreativitiet er vores styrker. i Man dag Morgen nr. 37, Tema: Det nytænkende Danmark. i-sit 11

12 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugernes innovative potentiale er enormt og er relevant for alle brancher. 75% af de produkter, som virksomhederne selv udvikler, slår fejl, så den traditionelle metode til produktudvikling er fuld af fejl og desuden meget kostbar. Til sammenligning er brugernes egne innovationer målrettet mod et behov, som virksomhederne ikke engang kender, men som ikke desto mindre findes. Citat: Eric von Hippel i ugebrevet Mandag Morgen nr. 14, Brugernes behov i morgen Professor Anders Drejer, Strategy-Lab ved Aarhus School of Business, der har beskæftiget sig med innovation gennem flere år, skriver i en klumme Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen i efteråret 2005 bl.a. følgende om brugerdrevet innovation i relation til produktudvikling, at det: - er positivt anderledes end andre ydelser i markedet - overrasker kunderne og løser kundens problemer i morgen - er baseret på en dyb forståelse af markedet - skaber åbenlys værdi for kunden - er baseret på en forretningsmodel for at tjene penge på innovationen - er baseret på kreativ anvendelse af teknologi snarere end grundforskning - skabes i en flerhed af fagligheder hvor noget, men ikke alt, er design - ikke er støtteberettiget i bagudskuende støtteprogrammer 11 Mange opfatter innovation som noget, der kan være svært at opnå, fordi innovation også opfattes som udvikling af et produkt, som verden aldrig tidligere har set. Anders Drejer skriver endvidere i sin klumme: For at noget skal være brugerdrevet innovation, skal det imidlertid definitorisk overraske kunderne og konkurrenterne. ( ) I kombination med, at brugerdrevet innovation er baseret på en forståelse af markedet, kan man tillade sig at sige, at brugerdrevet innovation opfylder kundens behov i morgen snarere end i dag. Dermed sagt, at brugerdrevet innovation opfylder kundebehov, som kunderne måske endnu ikke har erkendt, at de faktisk har endnu. Men ud fra organisationens markedsforståelse er det i nogle tilfælde muligt at finde disse behov. Sommetider kan man samarbejde med såkaldte lead users førende brugere om fremtidens kundebehov. Andre gange kan man finde behovene via scenarier eller via kreativ tænkning. Det kræver blot, at man har en dyb forståelse for kunderne og er i stand til at tænke ud af boksen omkring sine ydelser netop til kunderne. Sommetider er fremtidens kunder også nogle andre end organisationens nuværende kunder igen er det noget, der overrasker for nu ikke at sige chokerer Brugerdrevet innovation - det store dyr i åbenbaringen af Anders Drejer. search/centresteams/projects/strategy-lab/nyhedshjoernet/klumme/ maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 maanedens_klumme_nov_2005.aspx 12 i-sit

13 Viden om brugerbehov, teknologi og marked I rapporten: Danmarks Erhvervsråds handlingsplan for brugerdreven innovation illustreres og beskrives brugerdreven innovation på flg. måde: Brugerdreven innovation tager udgangspunkt i undersøgelser af brugernes behov både de erkendte og de ikke-erkendte behov. Denne viden om brugerbehov kombineres med viden om teknologi og forretning. I den brugerdrevne innovation kombineres således teknologiske kompetencer til at udvikle og producere produktet eller servicen med forretningsmæssige kompetencer til at skabe en forretning omkring produktet eller servicen samt kompetencer til at forstå brugerbehov. En systematisk tilgang - EBST og brugerdreven innovation Erhvervs- og byggestyrelsens, EBST, tilgang til brugerdreven innovation er bredere og lidt blødere formuleret end Anders Drejers tilgang. EBST definerer brugerdreven innovation som en systematisk tilgang til udvikling af nye produkter, serviceydelser, processer, organisationsformer mv., der bygger på udforskning eller inddragelse af brugeres liv, identitet, praksis eller behov, herunder ikke-erkendte behov, som forventes senere at komme til udtryk som efterspørgsel fra større brugersegmenter. Ved brugere forstås bredt; forbrugere, kunder, virksomheder, samarbejdspartnere, leverandører eller borgere. Ved udforskning og inddragelse forstås f.eks. observation, samtale eller brugernes aktive deltagelse i løbet af hele innovationsprocessen. I EBSTs definition ligger også at innovation kan være læring i selve den deltagende virksomhed og mellem virksomhederne/projektpartnerne: 13 Programmet skal yde et væsentligt bidrag til, at danske virksomheder og offentlige institutioner bliver mere innovative. Føre til øget vækst i de deltagende virksomheder, øget brugertilfredshed og/eller øget effektivitet i de offentlige institutioner. Resultere i udvikling af nye produkter, serviceydelser og koncepter. Og / eller styrke medarbejdernes forudsætninger for at tage aktivt del i innovationsarbejdet. Det kan f.eks. være i form af kompetenceudviklingsforløb for en branche eller en medarbejdergruppe. 13 EBSTs programpræsentation, intromøde, Ålborg, maj i-sit 13

14 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Møbel- & tekstilvirksomhederne og brugerdreven innovation Brugerdreven innovation er en bevægelse væk fra traditionel produktudvikling. Inden for møbel- og tekstilvirksomhederne starter det med den individuelle designers visioner om næste kollektion. Den er baseret på trend-research herimod en sammenhængende ændring af forretningsgange, så viden om brugerne bliver tilført på alle stadier af produktudviklingen i mange former og ad mange kanaler. Der bliver forsket meget i brugerdreven innovation, men det virker ikke som om brugerdrevne innovationsmetoder har vundet stor indpas i tekstilindustrien. Den forskning, der foregår nu inden for brugerdreven innovation, er organiseret som et samarbejde mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer og virksomheder for at stimulere et samarbejde mellem forsknings- og forretningsviden. Behovet og mulighederne for at arbejde med brugerdreven innovation beror på, hvilken branche man tilhører. Tekstilindustrien er typisk beskrevet som domineret af forskningsdreven innovation, mens innovation i for eksempel beklædningsindustrien hovedsageligt er prisdreven. Det er ikke almindeligt for tekstil- og møbelbranchen at arbejde med brugernes behov. Derfor må man forudse, at branchen udelukkende vil udvikle sig ud fra de nye teknologier, som underleverandører udvikler. At den fortsætter med at være prisdreven og/eller, at man fortsætter med at anskue tekstilanvendelsen som gavepapirindpakning af møbler. Derfor er det yderst vigtigt at sætte fokus på metoderne til brugerdreven innovation for at løfte branchen til et nyt og højere niveau. Udsagn fra tekstilbranchen om brug af innovation I TEKO-analysen 2007, som er offentliggjort december 2007, har TEKO interviewet en lang række livsstilsvirksomheder herunder møbel-, tekstilog interiørproducenter. I analysen fremkommer en række interessante udsagn om virksomhedernes brug af innovation, herunder brugerdreven innovation. Det skal nævnes, at der i analysen ikke blev spurgt specifikt til brugerdreven innovation men begrebet innovation overordnet. Analysen viser dog, at en lang række af de adspurgte virksomheder efterspørger metoder til innovation og specifikke metoder til brugerdreven innovation. Se bilag bagerst. 14 i-sit

15 Designbranchen og brugerdreven innovation I designbranchen (industriel design) er det almindelig kotyme at udspørge og iagttage brugerne for at finde en brugergruppes erkendte og ikke-erkendte behov disse behov anvendes i designprocessen, når der designes og udvikles nye produkter og koncepter. Graden af, hvor omfattende og dybdegående arbejdet med afsøgning af brugerbehov er, afhænger af det aktuelle udviklingsbudget, som designvirksomheden har til rådighed. I designbranchen benyttes typisk antropologiske metoder til afdækning af brugerbehov. Design for Alle Design for Alle er design for menneskelig mangfoldighed, social deltagelse og lighed. Denne holistiske og innovative indgangsvinkel udgør en kreativ og etisk udfordring for alle planlæggere, designere, arkitekter, virksomheder, brancher, administratorer og politiske ledere. Målet med Design for Alle er, at give alle personer lige mulighed for at tage del i alle aspekter af samfundet. For at nå dette mål, skal de fysiske omgivelser, hverdagsgenstande, service, kultur og information kort sagt, alt hvad der er skabt af mennesker for mennesker være tilgængeligt og anvendeligt for alle i samfundet og modsvare den øgede menneskelige mangfoldighed. En Design for Alle løsning handler ikke alene om det enkelte produkt, men om den samlede helhedsløsning om at have en overordnet strategi på området. En Design for Alle løsning kræver en forståelse for problemfeltets bredde i form af viden om forskellige handicapgrupper og ældres funktionsnedsættelse. Brugeren/brugergruppen skal forstås bredt. Det handler ikke alene om den 30-årige raske og friske, men også inddragelse af de behov og krav (erkendte som ikke-erkendte), som ældre og mennesker med funktionsnedsættelse har. Ved at inddrage disse i designprocessen, kan vi udvikle produkter, der kan fungere for alle. Design for Alle indebærer en bevidst brug af analyse af menneskers behov og ønsker og kræver brugerinvolvering i alle stadier af designprocessen. (Metoden/r til brugerinvolveringen kan variere afhængig af det ønskede undersøgelsesområde og slutprodukt). Design for Alle stiller ligeledes krav til tværfaglighed og samarbejde på tværs af brancher m.v. Mere om Design for Alles rødder findes i bilag C. i-sit 15

16 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 If you don t make mistakes you are not working with hard enough problems - and thats a big mistake. Frank Wilczec, Prisvinder i Fysik. Projektets definition af brugerdreven innovation I forhold til professor Anders Drejers beskrivelse af brugerdreven innovation i relation til produktudvikling kan vi ikke i i-sit projektet vide om vi kan nå frem til produkter, som verden aldrig tidligere har set. Det afhænger bl.a. af hvad projektets brugerundersøgelser viser. EBSTs definition er den overordnede tilgang til research og de metoder som i-sit projektet undersøger, afprøver og vil benytte sig af. Det samme gælder for forståelse af brugere, hvor projektet har særlig fokus på de forbrugere, kunder, borgere, der har en aldersbetinget funktionsnedsættelse. Jævnfør temaområder ældre og funktionshæmmede under den strategiske indsats, hvorunder projektet har fået midler. Desuden er det vigtigt for projektet at styrke læringen i de deltagende virksomheder, og det kan opnås på flere niveauer. For at skabe en fælles vidensplatform for projektets tværfaglige partnere har i-sit projektets fase 1 & 2 fokuseret på indsamling af viden om: brugerbehov, teknologi og forretning. Denne tilgang er inspireret af Danmarks Erhvervsråds handlingsplan om kompetencer i brugerdreven innovation, hvor afdækning af brugerbehov er det centrale udgangspunkt for innovationsprocessen. Men hvor de øvrige to kompetencer (viden om teknologi og marked) også er afgørende for en succesfuld innovationsproces. Denne rapport viser resultaterne af i-sit projektets fase 1 & 2. i-sit projektets tværfaglige samarbejdspartnere har udført research og delt viden inden for alle tre felter: brugerbehov, teknologi og forretning samt om metoder og det at sidde. Afdækning af brugerbehov er centralt i i-sit projektet og fase 3 er dedikeret til afsøgning af erkendte og ikke-erkendte brugerbehov, og i projektets fase 3 eksperimenteres med forskellige metoder til brugerinddragelse. 16 i-sit

17 Del 1: Brugerne Projektets fokus er seniorer og ældre mennesker med en aldersrelateret funktionsnedsættelse. I dette afsnit definerer vi funktionsnedsættelse og handicap og beskriver nogle af de mest almindelige aldersrelaterede funktionsnedsættelser, der har indvirkning på en persons evne til at klare sig selv og gennemføre dagligdagens aktiviteter. Vi giver en oversigt over, hvilke sygdomme der figurerer hyppigst på statistikken over indlæggelser samt stigningen i vægt og højde hos befolkningen. Vi ser på den demografiske udvikling og på, at de kommende seniorer og ældre bliver en ny generation af købestærke ældre med nye værdier. En generation, som har ønske om at blive længst muligt i egen bolig, og selv klarer hverdagens opgaver. Vi gennemgår endvidere teknologiens betydning i hjemmet. Funktionsnedsættelse & handicap Funktionsnedsættelse (nedsat funktionsevne) betegner individuelle tab eller begrænsninger i fysiske eller psykiske kropsfunktioner eller kropsstrukturer. Tab eller begrænsninger i fysiske kropsfunktioner er fx lammelser, blindhed og døvhed. Funktionsnedsættelse kan være midlertidig, som fx et brækket ben, en ny hofte eller varig som for eksempel en brækket ryg efter en trafikulykke med lammelser til følge eller slidgigt. Begrebet funktionsnedsættelse betegner således et biologisk/medicinsk forhold ved individet. Begrebet handicap omfatter spændet, som opstår i mødet mellem individets forudsætninger og omgivelsernes. Begrebet handicap er således miljø-relateret. Barrierer i omgivelserne kan betyde, at personen begrænses i sine aktiviteter og sin mulighed for at tage del i aktiviteter sammen med/og på lige fod med andre 14. I dette projekt anvender vi betegnelsen mennesker med funktionsnedsættelse eller nedsat funktionsevne, fordi vi ønsker at understrege, at der er tale om en bred defineret gruppe af mennesker. Ingen ved, hvor mange mennesker med funktionsnedsættelse, der er i Danmark, da vi ikke registrerer mennesker med handicap. Men en undersøgelse udgivet af Socialforskningsinstituttet 15 angiver, at cirka hver femte dansker, svarende til personer har et vedvarende helbredsproblem eller handicap. Et resultat, der er fremkommet, ved at spørge folk, om de har et handicap. Tallet dækker over alt fra rygsmerter til svært bevægelseshæmmede. Danske Handicaporganisationer (DH) organiserer mennesker i Danmark 14 Personer med funktionsnedsættelse i Danmark, udredning nr. 3, Institut for Menneske rettigheder Handicap og beskæftigelse, SFI 06:24, Socialforskningsinstituttet Del 1: Brugere - i-sit 17

18 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 fordelt på 32 handicaporganisationer, hvilket måske er tættere på et reelt tal for, hvor mange mennesker der lever med et handicap 16. En familie ud af fire har et familiemedlem med en funktionsnedsættelse. Ældre og funktionsnedsættelse Antallet af ældre i Danmark vil vokse uafbrudt de næste ca. 40 år. Det viser Danmarks Statistik i befolkningsfremskrivningen fra Antallet af personer på 65 år og derover vil vokse med (81 pct.) nemlig fra i dag til 1,49 mio. i I samme periode vil folketallet i den erhvervsaktive aldersgruppe (25-64 år) falde med (14 pct.) fra 2,98 i dag til 2,57 mio. 17 Over de seneste 10 år er gruppen af årige danskere vokset med 38 pct., hvorimod gruppen af årige er faldet med 19 pct. i samme periode 18. Dette faktum stiller krav til fremtidens samfund herunder til møbler og inventar. Alderspyramiden bliver sat på spidsen, som det ses i tabel Tabel 1: Folketal pr. 1. jan Handicap.dk 17 Danmarks statistik: Uafbrudt vækst i antallet af ældre de næste 40 år. Befolkningsfremskrivninger : Nr maj En milliardforretning med vokseværk af Jakob Søndergaard. Magasinet Interiør nr. 1 sek. 2. jan 2007, publiceret af Pej Gruppen. 19 Danmarks statistik: 18 i-sit - Del 1: Brugere

19 Tabel 2 20 er en befolkningsfremskrivning for 2040, som viser, at det ikke ser ud til at ændre sig. Der bliver flere ældre i toppen af pyramiden og færre yngre i bunden, fordi gennemsnitsalderen stiger. Tabel 2: Befolkningsfremskrivning 2040 Samtidig medfører den stadigt højere gennemsnitlige levealder, at flere og flere lider af alderdomsbetingede sygdomme. Og dermed må leve midlertidigt eller varigt med funktionsnedsættelse. Flere andre af de aldersrelaterede funktionsnedsættelser har indflydelse på en persons evne til at klare sig selv i hverdagen og har som sådan også relation til det at sidde/hvile/rejse/sætte sig. Det gælder: Slidgigt i ryg, hofter, knæ, hænder mv. Nedsat kraft Lammelser Rygsmerter Hoftesmerter/ny hofte 20 Danmarks statistik: Del 1: Brugere - i-sit 19

20 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Nedsat syn Nedsat hørelse Kredsløbsforstyrrelser fx ødemer, varmeregulering Svimmelhed Balanceproblemer Sårproblemer ligge/siddesår Inkontinens Ondt i ryggen Ondt i ryggen er en folkesygdom og forståes som træthed, gener eller smerter i lænderyggen. Ondt i ryggen er hyppig og rammer bredt i befolkningen. Lidelsen har stor økonomisk betydning for såvel sundhedsvæsenet som samfundet og den enkelte. Der er stor variation i den kliniske fremgangsmåde mellem de enkelte behandlere, og der anvendes vidt forskellige behandlingsprincipper og teorigrundlag 21. I alt oplyser 15,4 procent af den voksne befolkning, at de har en rygsygdom. En lige stor andel blandt mænd og kvinder oplyser, at de har en rygsygdom. Blandt mænd stiger andelen frem til 65-års alderen for dernæst at aftage. Blandt kvinder stiger andelen frem til 65-års alderen og er derefter konstant. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og forekomsten af rygsygdom. Jo højere uddannelsesniveau, des lavere forekomst af rygsygdom. Andelen med rygsygdom er stort set konstant i perioden 1987 til 2000 men er derefter steget. Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Indlæggelser En undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik viser, at hele mennesker i 2005 blev indlagt som følge af sygdom i knogler, bevægelsessystem eller bindevæv. Herunder hører leddegigt, slidgigt, knoglemarvsbetændelse og rygproblemer m.m. Tabel 3 viser i øvrigt, et stigende antal indlæggelser siden 2001, og at det er et overtal af kvinderne, der indlægges med disse sygdomme. 21 Ondt i ryggen Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-Perspektiv Medicinsk Teknologi vurdering Serie B 1999; 1(1) Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Folkesygdomme 20 i-sit - Del 1: Brugere

21 Tabel 3: Indlæggelser på sygehuse med sygdom i knogler/bevægelsessystem eller bindevæv 22 : Tungere & højere Også andre ting har indflydelse på udformningen af fremtidens produkter og omgivelser. Nemlig den øgede vægtstigning hos en stor del af befolkningen, og det faktum, at folk bliver højere. I alt 53,4 procent af den voksne befolkning er normalvægtige, 2,2 procent er undervægtige, mens 11,4 procent er svært overvægtige (BMI 30). Det svarer til, at næsten en halv million voksne danskere er svært overvægtige. Blandt både mænd og kvinder stiger andelen af overvægtige med stigende alder frem til 80-års alderen, hvorefter den falder. Overvægt medfører belastningslidelser i bevægeapparatet led, muskler, knogler m.v., og stiller krav til produkters udformning, holdbarhed og funktionalitet Del 1: Brugere - i-sit 21

22 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Gennemsnitsvægten for mænd (blå) og kvinder (rød) i forskellige aldersgrupper fra 1987 til 2005: Foto: istockphoto.com Vi bliver også højere. I aldersgruppen år er mændene i gennemsnit blevet 3,5 cm højere og i aldersgruppen 65 og op er mændene i gennemsnit blevet 2,5 cm højere. Kvinderne i aldersgruppen år er blevet ca 2 cm højere, i aldersgruppe 65 og op er højden stationær. Gennemsnitshøjden for mænd (blå) og kvinder (rød) i forskellige aldersgrupper fra 1987 til 2005: I England har en undersøgelse vist, at man er vokset ca. fem cm i højden og cm om livet siden Whether size really matters when it comes to business. Radio 4 Shoptalk, BBC, 25 Oktober i-sit - Del 1: Brugere

23 Stok, krykker eller gangstol Samlet set angiver 4,2 procent af den danske voksne befolkning, at de til daglig bruger stok, krykke eller gangstol. Der er en større andel blandt kvinder (5,0 procent), der dagligt bruger stok, krykker eller gangstol end blandt mænd (3,3 procent). Andelen stiger med stigende alder. Den største andel ses blandt mænd og kvinder i alderen 80 år eller derover, hvor henholdsvis 35,7 procent og 46,5 procent angiver, at de dagligt bruger stok, krykke eller gangstol. Andelen, der bruger stok, krykke eller gangstol dagligt, er stort set uændret i perioden 1987 til Vil klare sig selv En undersøgelse foretaget at Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er blevet flere af de 60-årige og opefter med en god fysisk mobilitet. Således var der i ,5 pct., der var i god fysiske form, men hele 68,3 pct. i Den øgede gruppe af ældre vil stille forventninger, om at blive længst muligt i egen bolig, hvor beboerne selv klarer hverdagens opgaver. For til et godt liv som ældre hører autonomi at kunne bestemme over egne anliggender. Den nye generation af ældre stiller flere krav til deres omgivelser, f.eks. det offentlige, i forhold til deres forgængere 25 : Men kommer der så en dag, hvor jeg ikke kan klare mig selv længere, så vil jeg også forvente at få noget hjælp. Jeg vil da ikke bare puttes hen i et hjørne 26. Også mennesker med funktionsnedsættelse ønsker at være selvhjulpne og stiller krav om at inventar og produkter er æstetiske og funktionelle, så de undgår at skulle ty til hjælpemidler, special løsninger eller personhjælp 27. Empowerment er et centralt begreb, når vi taler om fremtidens ældre. Folk ønsker indflydelse og kontrol af eget liv. Empowerment handler om, at sætte folk til at handle selv og opnå kontrol over eget liv. Alle mennesker har behov for at skabe sig et godt liv, og det gode livs fundament er at opleve en sammenhæng i tilværelsen, således at den opleves som begribelig, håndterbar og meningsfuld. 24 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed. København, december En kvinde i slutningen af 30 erne. Et godt liv som gammel s. 43 af Marie Konge Nielsen Syddansk Universitetsforlag Rapport: Alrummet Rummet for Alle Del 1: Brugere - i-sit 23

24 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugere og teknologi i boligen Teknologien vil i fremtiden fylde mere og mere i vores hverdag også inden for hverdagsteknologi med IT i alting i boligen og i nye typer af produkter og serviceydelser. Det Strategiske Forskningsråd 28 har påpeget, at en central vision for det aldersintegrerede samfund er, at borgerne i tilfælde af større eller mindre tab af funktionsevne forbliver selvhjulpne og uafhængige af hjælp, så de længst muligt kan forblive i eget hjem. En udvikling, der stiller krav til boligens udformning, dens produkter og udstyr, som har adresse til bl.a. designere og produktudviklere. I rapporten Det aldrende samfund 2030 og i flere andre undersøgelser af ældres ønsker til deres tilværelse, fremgår det, at de fleste mennesker gerne leve deres liv, som de plejer, når de bliver ældre, også i tilfælde af tab af funktionsevne. De ønsker derfor at blive boende i deres vante bolig og at have mulighed for at indrette den med det nødvendige ekstraudstyr for at kunne klare sig i hjemmet. Derfor vil der i fremtiden være stigende efterspørgsel efter fleksible boliger og produkter herunder også intelligente tekstiler, der kan bruges både som beklædning og til bl.a. møbler. Mennesker med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, der kan være med til at afhjælpe deres funktionsnedsættelse, det kan være et siddemøbel, siddepuder, et håndgreb, så personen lettere kan rejse/sætte sig. Men som udgangspunkt er det vigtigt at sikre, at vores omgivelser og produkter m.m. er indrettet, så der er behov for færrest mulige specialløsninger og dyre korrektioner. Det gavner alle. Som omtalt i afsnittet På vej mod den intelligente stol (side 44) vil fremtiden byde på mange flere muligheder for, at ældre kan være selvhjulpne. Videncenter for Intelligente Tekstiler forudser, at det inden for de kommende år vil være muligt at indlægge funktioner i tøjet, som kan hjælpe svage og ældre. Vha. f.eks. indbyggede kræfter i blusen kan den svage løfte tunge indkøbsposer, og i bukserne er der et nanogitter, som beskytter mod hoftebrud, hvis de skulle falde 29. I samme afsnit bliver den intelligente stol med sensorer også omtalt. Den kan også være med til at gøre ældre og funktionshæmmede mere selvhjulpne. Beklædning med indbyggede kræfter. 28 Det aldrende samfund Rapport fra styregruppen for det strategiske fremsyn om det aldrende samfund i-sit - Del 1: Brugere

25 Købestærke ældre Den ældre generation er særdeles købestærk og kan betegnes som den første velstandsgeneration ; faktisk sidder de på over 70 procent af formuen 30. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen mener, at om 20 år vil vores velstand og forbrug være 2/3 større end i dag. Han siger: Vi vil være blevet procent rigere rent materielt, hvis den udvikling, der har stået på de seneste ca. 200 år, fortsætter hvad alt tyder på. Han fortsætter: Det begrænsede forbrug, som nogle ældre stadig i dag udfolder, vil være en saga blot. De nye ældre vil alle være vokset op i et forbrugssamfund, og dermed også i den sene fase af livet udfolde sig forbrugsmæssigt relativt livligt 31. At de ældre er det store kommercielle potentiale, begynder virksomhederne at få øjnene op for. De ældre har masser af tid til at rejse, shoppe, læse, pleje kroppen - med andre ord - tid til at bruge mange penge. Det amerikanske Elderhostel har grebet tendensen og arrangerer hvert år over 8000 oplevelser til livslang læring, som de skriver på deres hjemmeside, til ældre i mere end 90 lande 32. Kosmetikproducenten L Oréal har udviklet en serie af cremer med navnet Age Re-Perfect til moden hud fra 60 år 33, men også danske virksomheder arbejder på produkter til ældre. Undertøjsfirmaet Hammerthor har udviklet en kollektion af undertøj, der henvender sig til aktive ældre. I møbelbranchen ligger der ligeledes et kæmpe potentiale i udvikling af møbler til den nye generation af ældre, hvilket i-sit projektet også gør opmærksom på. I Australien er man gået så vidt, som til at oprette et ministerium, der kan hjælpe private og offentlige virksomheder med at udvikle produkter og services til ældre 34. Værdier I 2006 udgav socialministeriet en rapport med titlen Et godt liv som gammel. 33 danskere i alderen 19 til 99 år er interviewet om deres ønsker og forestillinger om det at blive gammel. Rapporten knytter en række værdier til den ideelle ældretilværelse. Idealet handler om aktivitet, frihed, uafhængighed, autonomi, værdighed, respekt og tætte familiebånd Perfect+pro-calcium+dagcreme.htm 34 Boom-boom. De nye ældre stormer frem. Analyse af Camilla Mehlsen. Politiken Del 1: Brugere - i-sit 25

26 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Skræmmebilledet for alderdommen er det stille liv, hvor man er gået i stå, derfor vægter mange ældre det at holde sig i gang højt og ikke spilde deres tid. Aktivitet er derfor bl.a. det, der kendetegner den nye generation af ældre. De engagerer sig i foreninger, dyrker sport, rejser, surfer på Internettet osv. Netværk og frivilligt arbejde En populær måde hvorpå mange ældre holder sig aktive er ved at engagere sig i frivilligt arbejde. En undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 viser, at ældre i høj grad engagerer sig i frivilligt arbejde. 48 pct. af de 874 adspurgte folkepensionister og efterlønnere engagerer sig i frivilligt socialt arbejde 36. En tendens der ikke ser ud til at ændre sig. En mand i begyndelsen af 40 erne siger om sin alderdom: (jeg vil) altså ud og hjælpe nogle andre og holde dem i gang. Jeg vil ikke bare sidde stille og lave min lille have derhjemme. Det er ikke mit mål, heller ikke min kones 37. Både nutidens og fremtidens ældre er meget mere aktive end vores traditionelle opfattelse af ældre. Foto: INSPIRUM er en dansk internetbaseret organisation, som arbejder på at skabe et netværk for aktive ældre mennesker. Eons er den amerikanske pendant til INSPIRUM. Eons er den største online samling af mennesker, som elsker livet på den anden side af 50 år, som de skriver på hjemmesiden 38. INSPIRUM er en klub for de voksende, der fortsat vil flirte med den frække tilværelse. Ambitionen er, at være frontløbere i en ny måde at forstå og opleve dét at være ældre i nutidens og fremtidens samfund. At vise, at personen er vigtig ere end alderen. At tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke er en tilbagetrækning fra livet 39. Samfundet har bevæget sig væk fra opfattelsen af arbejdet som et nødvendigt onde, der skal overstås, men i stedet gjort arbejdet til noget, der har værdi i sig selv. Mange ældre oplever derfor det at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som en identitetsfratagelse og startskuddet til afvikling af livet. Organisationen forsøger at vende dette billede og påpeger den frihed, som alderdommen giver. 36 Ældre vil selv bestemme farten undersøgelse i Ugebrevet A Et godt liv som gammel s. 43 af Marie Konge Nielsen Syddansk Universitetsforlag i-sit - Del 1: Brugere

27 Redefinering For få år siden talte man med stor begejstring om, at det ikke ville være unormalt at blive 80 år. I dag ved vi, at i fremtiden vil mange blive over 100 år, se bilag A om restlevetid side 106. Den tredie alder, alderdommen bliver altså en lang periode, derfor er det tid til at redefinere vores opfattelse af det at blive ældre. En omfortolkning er så småt ved at vinde frem, f.eks. ses det i de benævnelser ældre får: Det grå guld, de nye ældre, bloomers, seniorer, Xplus, baby boom-generationen, generation boom, boomere osv. De sidste tre betegnelser hentyder til de store fødselsårgange fra midten af 1940 erne, som nu er omkring 60 år. Bloomers hentyder til, at adskillelige mennesker i dag blomstrer, når de bliver ældre en benævnelse som mange ældre i dag identificerer sig med. Alligevel er udgangspunktet i den brede befolkning stadig en opfattelse af alderdommen som noget negativt, da det er et synonym med stagnation og forfald. Med nye navne, plastikoperationer og fitness forsøger man at udskyde såvel de fysiske som psykiske konsekvenser af alderdommen, og økonomien er ikke det, der begrænser de ældre. Tine Fristrup, Lektor på Danmarks pædagogiske universitetsskole og forfatter til en lang række publikationer om bl.a. ældreliv påpeger, at den nye generation af ældre generelt set er forskellige fra deres forgængere på en lang række områder - det være sig uddannelse, familieforhold, økonomi, faldende børnetal, kvinder på arbejdsmarkedet, helbred, interesser osv. Tine Fristrup mener, at vores ældresyn er forældet og siger, at folk over 65 år stadig er i udvikling, men betragtes som værende under afvikling. Vi sygeliggør folk, der stadig har masser at byde på, hævder hun 40. Det tilsammen betyder, at vi må redefinerer vores opfattelse af, hvad det vil sige at være gammel. Tine Fristrup arbejder på et forskningsprojekt, som søger at fatte konsekvenserne af et No Agesamfund 41. Delkonklusion Antallet af ældre i Danmark vil vokse uafbrudt de næste ca. 40 år. Over de seneste 10 år er gruppen af årige danskere vokset med 38 pct., hvorimod gruppen af årige er faldet med 19 pct. i samme periode. En del ældre vil leve med aldersrelateret funktionsnedsættelse som bl.a. slidgigt, ryggener/smerter, nedsat kraft, men også andelen af overvægtige vil stige frem til 80-års alderen. Overvægt medfører belastningslidelser i bevægeapparatet led, muskler, knogler m.v., og stiller krav til produkters udformning, holdbarhed og funktionalitet Del 1: Brugere - i-sit 27

28 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Den øgede gruppe af ældre stiller forventninger, om at blive længst muligt i egen bolig. De ønsker at være aktive på alle fronter - også i tilfælde af tab af funktionsevne. Folk over 65 år er stadig i udvikling, men betragtes ofte som værende under afvikling. Der tegner sig et broget billede af dagens seniorer og fremtidens ældre. De kan ikke sættes i bås. Samtidig er de en købestærk gruppe. Vi må redefinere vores opfattelse af, hvad det vil sige at være gammel. Teknologien vil i fremtiden fylde mere og mere i vores hverdag også inden for hverdagsteknologi med IT i alting i boligen og i nye typer af produkter og serviceydelser vil kunne tilbydes alle. I møbelbranchen ligger der ligeledes et kæmpe potentiale i udvikling af møbler til den nye generation af ældre. De ældre er det store kommercielle potentiale. 28 i-sit - Del 1: Brugere

29 Del 2: Stolen og om at hvile sig I dette afsnit ser vi på stolen dens historie og udviklingen. Hvorfor er den kommet til at se ud som den gør? Hvad er de væsentligste hensyn, når et siddemøbel udvikles? Hvad er de funktionelle krav? Hvilken indflydelse har hensynet til den menneskelige krop og dens bevægelser på stolens funktionalitet og design? Her har ergonomien spillet en stor rolle, og vi gennemgår stolen detaljeret samt opfattelsen af den korrekte siddestilling. Vi gennemgår aktiviteten at sidde/hvile, og hvilke elementer der indgår her. Sidst i afsnittet er der fokus på Chaiselongen, sengen og det at tage en powernap. Stolens historie Nordmanden Peter Opsvik er designeren bag mange af Stokke, Variér og Hågs stole. Fælles for stolene er, at ergonomien er i højsædet. I det følgende redegøres der for nogle af de tanker Opsvik har gjort sig om det at sidde. Columbi Synkron fra Handicare I mange sprog betegner verbet at sidde også en position. Idiomer som at sidde på magten, at sidde som bestyrelsesformand, at sidde i fængsel, at sidde godt i det eller at sidde efter siger mere om magt, social status eller om en situation end om det at sidde. Den første formelle sidde-anordning har sikkert været på en sten eller en træstub, hvilket satte lederne af stammen i stand til at sidde i en højere position, når han gav instruktioner. Den ekstra højde gav ham den autoritet, som han behøvede, i forhold til dem der sad på jorden. Status og autoritet var det funktionelle krav til den første stol og den fremtidige videreudvikling af sidde-anordninger. Opsvik konstaterer, at dem af os, som lever i den industrialiserede del af verden har udviklet os til Homo sedens over en meget kort periode. Homo sedens er oprindelig et udtryk fra A. C. Mandals bog Det siddende menneske fra I stenalderen levede mennesker et fysisk aktivt liv. De gik, jagede, samlede ting op fra jorden og ned fra træerne. Bevægelse var forudsætningen for at finde mad. Selv efter at mennesker begyndte at bosætte sig i landbrugssamfund, krævede det fortsat fysisk arbejde at producere mad. På det seneste har en stor del af verdens befolkning ændret livsstil radikalt. Pludselig er vi blevet mere passive. Vi udfører mindre fysisk arbejde og vores kropsaktivitet er mindre, og for de fleste af os er hårdt fysisk arbejde ikke længere altafgørende for vores overlevelse. Det er ikke specielt godt for vores krop, konstaterer Opsvik. Gennem historien har måden vi sidder på eller måden, hvorpå vi har placeret vores kropsdele varieret fra periode til periode, kultur til kultur, og kontinent til kontinent. Vi ved, at den menneskelige krop har et enormt repertoire af siddestillinger. Derfor spørger Opsvik hvorfor standardiserings Capisco, the saddle chair Håg At sidde på magten! Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 29

30 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 virksomheder rundt omkring i verden valgte én position som udgangspunkt for deres standarder? Det spørgsmål er yderst relevante, fordi det at sidde er blevet en så stor en del af vores hverdag. I det 19. århundrede medførte industrialiseringen enorme ændringer og stolen blev normalt udstyr på arbejdspladser, i skoler og i private hjem. Der blev ikke foretaget nogen analyser af, hvilken position og ergonomisk løsning, der passede bedst til arbejdet. Det er oplagt, at kontor- og fabriksarbejdernes stole var designet efter den allerede eksisterende stolestandard baseret på den accepterede måde at sidde på i den øvre del af samfundet. Peter Opsvik Opsvik har fundet inspiration til at udvikle ergonomiske møbler ved bl.a. at se på historien og de længerevarende siddestillinger, der tidligere har været. Ryttere må have været blandt de tidligste langtidssiddende mennesker, om de så sad på en okse, et æsel, en kamel eller en hest, konstaterer han. Ryttere sidder altid med en god holdning og en velbalanceret overkrop. Alligevel har sadlen ikke været en kilde til inspiration, da man designede stole til fabriksarbejdere. For at imødekomme dette har Opsvik udviklet Capisco, the saddle chair for Håg. Funktionalistisk? Opsvik tager også stilling til, hvor funktionalistisk funktionalismen var. Han betvivler at det 20. århundredes funktionalisme virkelig medførte mere funktionelle løsninger til det siddende menneske. De nye møbler slap dog af med unødvendige udsmykninger og detaljer, og de blev pludselig mere simple at producere og nemmere at rengøre. Grundideen med at sidde var dog ikke et emne, der blev tillagt opmærksomhed. Fokus var ikke på menneskets krop, mens det sidder. Med det udgangspunkt konkluderer han, at de fleste møbler, som blev produceret i den funktionalistiske periode, ikke var mere funktionalistiske, end den stil den erstattede. Hvis vi har accepteret, at vi er blevet et siddende samfund, hvordan skal vi så tilpasse vores omgivelser, så livet i en stol kan blive mere behagelig og sund, spørger han og nævner de to løsninger, der umiddelbart er: Enten skal vi bruge mindre tid siddende, eller også skal vi bevæge og variere vores holdning, mens vi sidder. Selvom den første løsning uden tvivl er den, der er at foretrække, er det kun den anden, han som stoledesigner, har mulighed for at yde indflydelse på, som han siger, og det gør han så. Selv den mest komfortable position i den mest komfortable seng bliver ukomfortabel efter et stykke tid konstaterer Opsvik. Vi modtager konstant impulser 30 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig

31 fra kroppen. De fleste af dem er et ønske om ændring. F.eks. er træthed en trang til at sove, sult behovet for at spise og host trangen til at rense halsen. Vi er bedre til at lytte til og følge kroppens impulser, når vi er børn, end når vi bliver voksne, når vi er på private områder, end når vi er på offentlige steder osv. Imidlertid er impulserne en opfordring til at ændre holdning og bevæge sig og er kroppens måde til at få hjernen til at udføre den handling, som kroppen behøver, for at fungere optimal. I en del job er det umuligt for mennesker at følge mange af kroppens impulser. I stedet for at belaste kroppen ved at tvinge den til at tilpasse sig designernes ideer, er det uden tvivl designerens opgave, at gøre det så let som muligt for mennesker at følge de signaler, kroppen sender og måske endda inspirerer den siddende til at lytte til og følge signalerne, skriver Opsvik. Den menneskelige krop er blød og dynamisk, hvorimod de bygninger og konstruktioner vi har bygget til os selv er nødt til at være hårde og statiske for ikke at kollapse. Vores krop er fleksibel, ligesom vi helst vil, at vores tøj skal være det. Opsvik siger, at den stol vi har på i en længere periode hverken skal være så blød og fleksibel som vores tøj eller så hårdt og ufleksibel som vores bygninger. Stolen skal virke som en mellemting mellem den dynamiske krop og de statiske arkitektoniske omgivelser 42. Ergonomiske betragtninger Kaare Klint var den første danske møbelarkitekt, som arbejdede med møbler, der var tilpasset kroppens ergonomi. På Kaare Klints møbelskole på kunstakademiet var ergonomi og dagliglivets behov en del af grundlaget for uddannelsen af møbelarkitekter 43. Arkitekt Poul Østergaard skrev siden i forbindelse med en række husstandsbesøg, at uhensigtsmæssige møbler gjorde almindelige mennesker handicappede, og at de fremstod som en karikatur af de problemer, mange andre har i forhold til brugen af deres møbler. 44 Dette ses, når ældre mennesker sætter sig i en alt for lav og blød lænestol og har besvær med at komme op igen. Her er det ikke brugeren med de aldersrelaterede funktionshæmninger, der gør møblet uhensigtsmæssigt, men møblet der hæmmer brugeren. De fleste er bundet af vaner, som for mange er svære at ændre, når man bliver ældre. Hvis man hele sit liv har haft lave sofaer med et dertilhørende lavt Oxchair, Wegner. Fokus: Design Gravity balans, Variér. Fokus: Ergonomi Columbi Nova, Handicare Fokus: Funktion Fjords, Hjellegjerde Fokus: Komfort Kaare+klint+ergonomi&hl=da&ct=clnk&cd=9&gl=dk 44 Fornuften i højsæde Møbler for alle. Poul Østergaard s. 46 Oppustelig lænestol Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 31

32 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 sofabord, kan det være svært at indse, at helbredet gør, at man må se sig om efter en anden type møbler. Ergonomi handler om at gøre det fysisk komfortabelt for kroppen 45. Når man taler om ergonomiske møbler, er det tit i forbindelse med indretning af arbejdspladsen, men ergonomiske hensyn er i ligeså høj grad relevante at inddrage, når man udvikler møbler til hjemmet. Vela, som producerer forskellige typer stole med vægt på ergonomi, skriver på deres hjemmeside: Mobilitet er noget grundlæggende for os alle, men nogle har desværre fysiske begrænsninger, som stiller særlige krav til siddestillinger. Derfor er VELAs mål at skabe større livskvalitet gennem kvalitetsstole, der skaber mobilitet for det siddende menneske. 46 Det kan lyde som en seriøs målsætning, at ville udvikle stole, som tilskynder til øget livskvalitet, men idet mange ældre bruger en stor del af deres tid siddende/hvilende i en stol, er mulighed for bevægelse af afgørende betydning. Korrekt siddestilling I 2006 fremlagde forskere fra Alberta universitetshospital i Canada en undersøgelse som viste, at den ranke siddestilling med let svaj i ryggen er meget belastende for ryggen og kan føre til kroniske rygsmerter, hvorimod en tilbagelænet stilling viser sig at være mindre belastende. Man undersøgte ryggen på 22 raske personer, der ikke tidligere har haft rygproblemer. Forsøgspersonerne blev bedt om at indtage tre forskellige siddestillinger: En anatomisk korrekt siddestilling med 90 graders fleksion i hofte og knæ. En sammensunken, foroverbøjet siddestilling. En afslappet tilbagelænet stilling med 135 graders fleksion i hofte og fødderne i gulvet. De siddende blev scannet med Magnetic resonance imaging (MRI) i de tre forskellige positioner. Diskushøjden viste sig på MRI at være reduceret i den krumme foroverbøjede siddestilling, hvilket tyder på en høj grad af belastning i den nederste del af ryggen. I den siddende stilling vil diskus normalt bevæge sig, som følge af den øgede belastning på ryggen. Størst bevægelse forekom i den oprette siddestilling og mindst i den afslappede stilling med 135 graders tilbagelægning. Forskerne anbefalede derfor, at der i den siddende stilling benyttes stole, der gør det muligt at sidde 135 grader tilbagelænet. 32 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig

33 Gigtforeningen stillede sig kritisk overfor undersøgelsen og besluttede derfor at analysere resultatet for at se, om der er grund til at ændre retningslinjerne for den siddende stilling. Grunden til den store opmærksomhed tager Gigtforeningen som et tegn på, at der er mange der stadig tror, at der findes én korrekt anatomisk måde at sidde på 47. Værsgo at sidde Nedenfor ridses en række ergonomiske facts op og det anskueliggøres, hvad der skal til, for at man sidder/hviler behageligt. Tryghed og stabilitet: Forudsætningerne for at kunne hvile sig er naturligvis, at man føler sig tryg i de omgivelser, man sidder i, at der er en behagelig temperatur, og at stolen står på et stabilt underlag. Dynamisk siddestilling: Den bedste siddestilling er den næste, er et alment kendt udtryk 48. Sloganet hentyder til, at en dynamisk siddestilling er den bedste. Arbejdsfysiolog, ph.d. Bente Schibye siger i et interview: Jeg har i mange år undervist i, hvad det vil sige at sidde rigtigt. Den sætning, jeg har sagt flest gange er: At der findes ikke nogen rigtig siddestilling. Den varierende arbejdsstilling er den bedste 49. En stol skal tilskynde brugeren til at ændre siddestilling, for kroppen har behov for variation. Det kan ske ved, at selve stolen er justerbar eller ved, at stolen er afpasset således, at brugeren ikke fastlåses i én bestemt position, f.eks. hvis sædet er for blødt, men kan bevæge sig. Mange producenter er opmærksomme på dette. Ekornes Stressless skriver i deres katalog: Observationer viser, at man bevæger kroppen omkring 300 gange, mens man ser en film af normal længde 50. Dette behov for bevægelse imødekommer Ekornes Stressless sammen med mange andre producenter med bevægelige stole. Udgangspunktet for at kunne bevæge sig, f.eks. hvis man skal tage et skridt, lave et hop eller et løft, er balance. At være i balance er en forudsætning for ubesværet at kunne bevæge sig. Den Norske designer Peter Obsvik siger, at hvis vi ønsker at hele kroppen skal være i balance i den siddende position, må stolen være designet udtrykkeligt til dette formål Bliv bare siddende af Martin Aagaard. Artikel i Politiken d Ekornes Stressless. The innovators of comfort. Katalog s Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 33

34 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Han fortsætter og siger, at fødderne er eksperter i bevægelse, derfor er det naturligt for ham at lave vippefunktioner som muliggør, at fødderne kan fortsætte med at udføre den opgave, også mens man sidder i en stol. Det er det modsatte af de vippefunktioner, som bruges i mange arbejdsstole, hvor fødderne har mindre kontrol og er blevet gjort mere passive. En hyppig og dynamisk brug af benmusklerne letter blodcirkulationen til hjernen og gør, at såvel hjernen som resten af kroppen arbejder bedre 52. Trykfordeling sædehårdhed: Det er en balance at finde den rigtige sædehårdhed, så trykfordelingen bliver optimal. Er sædet for blødt, besværliggør det siddevariation, og underlåret belastes med et usundt tryk. Er sædet til gengæld for hårdt, belastes sædebensknuderne, hvilket har en negativ indvirkning på blodcirkulationen. Det er en fordel, hvis sædeforkanten er afrundet, så benene kan hvile, uden at blodcirkulationen hæmmes. Dimensioner og vægt: Da vi har forskellige kropsdimensioner, er det umuligt at lave én ergonomisk korrekt hvilestol, som kan benyttes optimalt af brugere i alle størrelser. Nogle producenter imødekommer dette ved at lave samme stoledesign i tre forskellige størrelser. Producenterne Herman Miller, Ekornes og Farstrup Comfort har eksempler på dette. Mange stole har forskellige indstillingsmuligheder især af ryglænet. Farstrup tilpasser sædehøjde, sædedybde og lænestøtte individuelt til hver kunde. Hvilestolens vægt har også betydning. Stolen skal virke solid og sikker, men må samtidig ikke være så tung, at ældre eller hjemmeplejeren, som gør rent, ikke kan flytte møblet. Armlæn: Det primære formål med armlænene er at aflaste ryg, skuldre og nakke, hvilket sker, når armlænet støtter hele underarmen, dvs. at skuldre og nakke ikke hæves eller sænkes. Armlænene forhindrer, at vægten fra armene og skuldrene trækkes forover og krummer ryggen. Også bredden mellem armlænene har betydning. Den skal ikke være så smal, at man fastholdes i én bestemt position eller så bred, at man ikke kan nå dem med begge arme samtidig. Som Poul Østergaard udtrykker det, er den ideelle afstand den, som tillader, at man kan benytte armlænene eller lade være 53. Armlænene giver flere muligheder for at variere siddestillingen, hvilket ergonomisk set er godt. 34 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig Fornuften i højsæde Møbler for alle s. 77. Poul Østergaard

35 Endelig giver armlænene en solid støtte, når man sætter og rejser sig. For bløde armlæn kan virke ustabile. Armlænene kan ligeledes være en hjælp til at håndtere møblet, hvis man ønsker at flytte det - så har man noget at gribe om. En 43-årig mand med ledegigt udtaler: Man skal også tænke på, at det skal være let at flytte sine møbler f.eks. sin stol. Derfor skal den have et ordentligt greb så jeg let kan flytte den 54. I situationer kan det være en fordel, hvis armlænene kan vippes væk, f.eks. hvis den siddende er kørestolsbruger og med hjælp skal flyttes fra en stol til en anden. Sædehøjde: Sædehøjden skal være en smule lavere end underbenets længde 55. Hvis man kan føre en flad hånd ind under låret ved den forreste sædekant, mens man har fødderne fladt på jorden, har stolen den rigtige højde. Af hensyn til blodcirkulationen og pres på nerver og muskler, skal man undgå tryk på undersiden af lårene, hvilket opstår, når sædet er for højt. Det er vigtigt, at begge fødder kan nå jorden, da man så har mulighed for at bevæge sig og variere siddestillingen. Er sædet derimod for lavt, kan det besværliggøre vejrtrækningen, fordi bugorganerne sammentrykkes 56. Derudover er det svært at rejse sig fra en lav stol især for ældre og funktionshæmmede. Mange moderne hvilestole og sofaer er for lave til, at ældre ubesværet kan rejse sig. Det gælder f.eks. Wegners Wingchair og de fleste af Natuzzi s sofaer, som mere kan betegnes som flydersofaer. Som oftest kan kontorstole højdeindstilles, mens det sjældent ses på hvilestole. Berg Furniture A/S har en hvilestol på drejefod med mulighed for at indstille højden med nogle få centimeter 57. Sædedybde: Sædedybden skal passe med, at lænden har kontakt til ryglænet, så den støtter. Desuden er det bedst af hensyn til kredsløbet i benene og nerverne på bagsiden af lårene, at der er plads til en knytnæve mellem forreste sædekant og knæhaserne Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s Fornuften i højsæde Møbler for alle s. 62. Poul Østergaard Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 35

36 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Ryglæn: Ryglænets højde er meget forskellig alt efter hvilken type stol, man ser på. Nogle yder kun støtte til midt på ryggen, mens andre går helt op til hovedet og er måske udstyret med en nakkestøtte her. En lav ryg giver lidt mere bevægelsesfrihed, mens en høj ryg yder mere støtte og dermed hvile. Ryglænet skal være formet, så ryggens naturlige krumning bevares, hvorved belastningen af lænd, nakke og skuldre nedbringes. Ideelt set skal lændestøtten være skudt to til fire cm frem i forhold til ryglænets plan 59. Ryglænet bør desuden have en krumning, som giver mulighed for at ændre siddestillinger. Ryglænet skal dog ikke være formet så godt, at man kun opnår optimal hvile i én position. Når man har brug for lidt ekstra støtte i lænden, er en aflastende pude ofte løsningen. Nogle hvilestole fås med oppustelig lændestøtte, så man får en ergonomisk korrekt lændestøtte. Systemet ses f.eks. i flere kontorstole, bilsæder og i hvilestole fra Skalma og Farstrup. På mange hvilestole kan rygvinklen indstilles. På de fleste af disse stole sker denne vinkling - set ud fra et ergonomisk synspunkt - et forkert sted, hvorved lændestøtten forskydes op på ryggen. Er omdrejningspunktet mellem sædet og ryglænet, sker der en forkert vinkling. Er omdrejningspunktet derimod ud for hofteledet, følger lænden og lændestøtten hinanden, og man får en ergonomisk korrekte siddekomfort 60. Hovedstøtte: Nakkestøtten skal være regulerbar af hensyn til nakkesmusklerne, så den kan følge den siddenes forskellige stillinger. Den højdeindstillelige nakkestøtte ses f.eks. på bilsæder og mere avancerede kontorstole. På hvilestole kan der i stedet være påsat en løs nakkepude, som man kan tilpasse. Puderne kan have forskellige udformninger. Ofte har stolene dog bare en udposning i selve ryglænet, som ikke er justerbar. Øreklapstole har den fordel, at man kan hvile hovedet til siden og på den måde variere siddestillingen, dog tager øreklapperne en del af udsynet. Fodstøtte: En fodskammel kan give en anden mulighed for variation og bevægelse. Fodskamlen kan både være fritstående og indbygget i stolen. Den indbyggede har den fordel, at den er pladsbesparende, når den ikke anvendes. 36 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig 59 Fornuften i højsæde Møbler for alle s. 70. Poul Østergaard 60 Fornuften i højsæde Møbler for alle s. 75. Poul Østergaard

37 Set ud fra et ergonomisk synspunkt må man konkludere, at det paradoksalt nok er muligheden for bevægelse som er noget at det vigtigste i en stol, idet uhensigtsmæssige siddestillinger i længere tid kan føre til muskelspændinger. Subjektiv vurdering Da vores kropsbygning er forskellig, er det selvfølgelig individuelt, hvad der skal til, for at man synes, at man sidder godt. Det er en subjektiv vurdering. Den samme hvilestol kan ikke give den optimale siddekomfort til både en lille og en stor person. Man kan komme langt med møbler, der kan indstilles diverse steder, men den ideelle siddekomfort opnås først, idet hvilestolen skræddersyes til den enkelte bruger. Specielfremstillede møbler er selvsagt dyrere, og da møblet som oftest skal benyttes af flere forskellige brugere, går man ofte på kompromis med ergonomien. Faren ved at lave et hvilemøbel, som skal passe til forskellige siddende er, at man risikerer at ville tilfredsstille for mange brugere. Hvilestolen risikerer da at blive så multifunktionel på bekostning af brugervenligheden og æstetikken. Folk i møbelbranchen har ofte joket med, at hvis man i en blindtest skulle finde den absolut bedste hvilestol, så ville en såkaldt recliner (funktionsstole) uden konkurrence løbe af med sejren. Problemet har bare altid været, at disse stole er så ucharmerende, at ingen vil have dem stående 61. En 49-årig kvinde med nakke- og rygproblemer siger: Det er simpelthen et kæmpe arbejde. Når man skal ud og købe møbler, som skal være funktionelle og passe ind i et hjem. Sådan nogen Otium stole er jo klodsede at få ind i sit hjem, man kan heller ikke komme rundt om dem, når man skal støvsuge, og de passer ikke ind i et ungt hjem. Og stofferne er simpelthen så grimme 62. Æstetik, komfort og funktion skal altså hænge sammen. Stole skal desuden være lette at justere, og det skal være let at forstå, hvordan det skal gøres. Hvis det er for kompliceret at finde den rigtige indstilling, har man ikke opnået noget ved de mange muligheder. Ydermere har boligindretning fået en større betydning såvel i den brede befolkning som blandt ældre. Også fremtidens ældre vil sandsynligvis tillægge et godt design værdi, hvorved en stol som f.eks. Columbi Synkron fra Handicare kan virke noget voldsom 63. En recliner er en lænestol, som læner sig tilbage, når den siddende sænker stolens ryg, hvorved en fodstøtte skydes op. Amerikanerne Edward Knabusch og Edwin Shoemaker udviklede i 1928 den første recliner. Columbi Synkron, Handicare Funktionsprincipper Stole tillægges forskellige navne alt efter, hvem de henvender sig til, eller hvilken funktion stolene har. Lænestolen er en generel betegnelse, hvorimod 61 Læn dig tilbage og slap af Af jens Barslund, Berlingske Tidende d Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 37

38 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 otium- og seniorstolen, helse og plejemøblerne henvender sig til ældre og funktionshæmmede. Lounge møblet retter sig både af navn og funktion til en yngre målgruppe, da stolen er lavere og mere tilbagelænet. Dertil er der øreklapstolen, gyngestolen, massagestolen, drejestolen eller endda den oppustelige lænestol, som alle har forskellige funktioner, som navnene antyder. Dette afsnit redegør for, hvilke funktionsprincipper der findes, hvordan de betjenes, hvad der er nemt, og hvad de forskellige stole koster (2007). Sædevip At sædet kan vippe er en velkendt funktion på de fleste kontorstole. Oftest indstilles ryg og sæde separat og kan låses. Sædet kan vinkles fx 4 bagover og 6 fremover og nogle i forhold til brugerens kropsvægt 64. Vipperegulering i hvilestole ses sjælden, men Helland 65 har stole med denne funktion. Når sædet kan vippe tilskynder det til bevægelse, hvilket som sagt er godt. Rygvip Mange hvilestole er, ligesom mange kontorstole, udstyret med et indstilleligt ryglæn, som kan indstilles enten i trin, trinløs eller mekanisk. Ryglænet med trin har f.eks. tre niveauer, som indstilles med et håndtag. Den trinløse indstilling sker ved et glidesystem, hvor brugeren vha. kroppens vægt vipper ryglænet tilbage i nøjagtig den position, man ønsker. På nogle stole kan glidesystemets friktion reguleres med kropsvægten, hvilket er en klar fordel, da man ellers kan risikere, at sædet går meget stramt, og personer med få kræfter kan have svært ved at ændre på indstillingen. Hvis man har svage muskler kan et mekanisk indstilleligt ryglæn, som styres med en fjernbetjening, være en løsning. Dybde regulerbart sæde Helland har som nogle af de eneste udviklet hvilestole, hvor det er muligt at regulere sædedybden og tager dermed højde for, at vi har forskellig benlængde. (Se billed s. 41) 66 Variabel sædehøjde De fleste kontorstole og bilsæder kan højdejusteres. Det sker fx manuelt vha. et skruesystem eller med en gascylinder. Systemerne er ikke tilnærmelsesvis så udbredt inden for hvilestole. En kvinde med nakke- og rygproblemer siger: Højden på møbler er et ganske stort problem. Jeg har pløjet det hele igennem. De arkitekttegnede er de værste. Sædedybden duer ikke, så jeg opgav og i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig

39 fik den gamle sofa ombetrukket 67. Hellands hvilestole kan leveres med ben, som kan højdejusteres vha. et skrue system. Ekornes Stressless kan vha. en skive forhøje stolen med 3-4 cm. Bergs Furnitures hvilestole kan hæves +2 eller +4 cm 68. Opklappelig fodstøtte/fodhviler Nogle hvilestole er udstyret med en integreret fodskammel. I udgangspositionen kan den ligge usynlig under stolen eller være en del af stolens form. Den kan så foldes ud enten manuelt eller med elektronisk betjening. Farstrup tilbyder en opklappelig fodhviler med ekstra længde til lange ben. Fleksibel nakkestøtte Oftest hænger der en løs nakkepude over ryglænet med tyngde i den ene ende, som holder støtten på plads. B&B ITALIA har et lounge møbel, Landscape, med en magnetholdt nakkestøtte 69. På kontorstole og bilsæder kan nakkestøtten være højde og vinkelregulerbar. Dette system ses også i enkelte hvilestole. Bl.a. har Helland en hvilestol, hvor nakkestøtten fungerer som en separat del af stolen og kan justeres i højden. Bl.a. Ekornes Stressless og Berg Furniture laver stole, hvor nakkestøtten kan vinkeljusteres. Varmeelementer Denne funktion kendes fra bilsæder, men er også set integreret i hvilestole. Funktionen kan være en fordel for personer med nakke- og rygproblemer. Drejefod Stole med drejefod skaber større bevægelsesfrihed, men kan samtidig virke usikre. Drejefoden kan evt. være med fjeder, som får stolen til at vende tilbage til udgangspunktet. Gyngefunktion Stole, der kan gynge/vippe hjælper til bevægelse og har desuden en beroligende effekt, men kan for nogle virke usikre. Man kan opnå gyngeeffekten enten med meder eller ved en fast fod med en tiltfunktion. En kvinde med nakke- og rygproblemer udtaler: Gyngestole er en god ide hvis man har rygproblemer. Du får bevægelse og afspænding af muskulaturen så bliver det behageligt årig kvinde med nakke- og rygproblemer. Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s &lingua=en&ID_Tec nico= årig kvinde med nakke- og rygproblemer. Alrummet Rummet for Alle brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov s. 41 Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 39

40 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Sædeløft/katapultsæde For ældre eller funktionshæmmede, der har svært ved at rejse sig, har blandt andre Etac, Farstrup, Sorø Stolefabrik og Schou Andersen møbelfabrik stole med sædeløft. Funktionen ses også i mange kørestole, mini crossere og elkørestole. Har man smerter i ryggen, svage muskler, slidgigt i knæ eller andre steder, kan det være en god hjælp. Desuden kan sædeløftet aflaste pårørende og hjælpere, da de undgår at skulle løfte den siddende. Massagefunktioner Massagestolene er en kategori for sig. Der findes mange forskellige typer, som kan forskellige ting: vibrations-, rulle- og håndkantsmassage, æltning, og de kan fås med balde-, arm-, lænde- og fodmassage og meget mere. En 3D robot kan scanne mål og vægt og indstille sig efter den enkelte bruger 71. Andre har indbygget mp3-afspiller, og andre igen automatisk infrarødt detektorsystem, som aflæser trykpunkterne 72. Alt i alt nogle meget tekniske apparater, som oftest har et noget voluminøst udseende. Oppustelig lændestøtte Den oppustelige lændestøtte kan enten fås som en integreret del af stolen eller som en særskilt pude, man kan tage med sig. Den integrerede pude kan fungere enten manuelt med en lille pumpe, eller den kan være elbetjent. Hvis man har svage muskler i hænderne, kan puden være vanskelig at pumpe op manuelt. Ekstraudstyr Mange hvilestole kan leveres med forskelligt tilbehør, hvis man har nogle særlige behov. Det kan f.eks. være stole med fodplade, hjul med bremse og kørehåndtag, så gangbesværede kan transporteres. Hvis man skal have hjælp til at flyttes fra en stol til en anden, kan man få stole, hvor armlænet kan vippes væk. Fodskamler kan leveres med fodmassageruller 73, med et vippebeslag, så den kan tilpasses brugeren eller med fodspark, som kan være en hjælp, hvis man skal rette sig op i stolen. Den kan også være med et bevægeligt fodbræt, som tilskynder til bevægelse. Derudover kan man få bord, avisholder, sædepuder og andet tilbehør, som kan monteres på stolene. De mange funktioner kan hjælpe til at få en optimal og dynamisk sidde/hvilestilling. Man skal dog være opmærksom på, at en hvilestol med forskellige Skipper Furniture. 40 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig

41 justeringsmuligheder f.eks. fleksibel nakkestøtte eller fodstøtte ved brug ændrer udtryk, hvilket skal medtænkes i designet. Prisen på sidde/hvilestolene afhænger af brand, funktioner, kvalitet og materialevalg. Ekornes Stressless og Farstrup har hvilestole med diverse funktioner til mellem 7000 og kr. 74, men man kan også få en hvilestol med opklappelig fodstøtte og rygvip til 2500 kr. 75 (År 2007). Massagestole spænder fra 4000 kr. 76 til kr. 77. Arkitekttegnede designklassikere er i en prisklasse for sig. Således koster Wegners Oxchair kr. 78, Børge Mogensens Øreklapstol kr. 79 og Arne Jacobsens Ægget kr. 80. Stole betrukket med læder er dyrere end tekstil. Herunder findes der forskellige læderkvaliteter og tekstilkvaliteter, som selvfølgelig har indvirkning på prisen. Prisniveauet spænder altså vidt, og mange faktorer spiller ind. Det kan derfor være svært at tegne et nuanceret billede af, hvordan prisniveauet fordeler sig på stoletyper. Modus Hvilestol, Helland. Løs nakkepude, hjul, forbræt, regulerbar sædedybde, højdejusterbar nakkestøtte, rygvip. Børge Mogensen, Øreklapstol Pris: kr =100&prodgroup=30000&prodtype=100&varenummer= Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 41

42 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Tekniske løsninger Bag de mange bevægelige dele, som funktionsstole har, gemmer der sig selvsagt en del teknik. Nogle af møblerne er eldrevne, dvs. at de kræver en stikkontakt eller eventuelt et opladeligt batteri, hvis man ønsker at slippe for ledningen til at drive motoren. Denne løsning er en fordel, hvis man er meget svag og ikke har kræfter til manuelt at indstille stolen. Som oftest styrer man funktionerne med en el-betjening. Flere af disse hvilestole er dertil udstyret med en afbryder, så klemskader undgås. Aktuator Ekornes Stressless med Glide System Ved manuelle indstillinger skal man bruge kropsvægten til at indstille møblet med. På de fleste trinløse stole lettes funktionerne ofte med gaspatroner eller andre glidesystemer. Friktionen på de bevægelige dele kan på nogle af de bedste stole indstilles, så den passer til kropsvægten, det ses f.eks. på Ekornes Stressless stole. Alle de mekaniske dele kræver en vis grad af vedligeholdelse, idet de skal rengøres og smøres af og til. Om teknologien skal være skjult eller synlig afhænger af, hvem man henvender sig til. For nogle kan synlig teknologi skabe usikkerhed for, om det nu virker, eller også synes man bare, det er grimt at se på. For dem skal det være skjult. Andre mener, at synlig teknologi er smart, fordi man derigennem kan vise, at man er med på de sidste nye features. Hovedregel nummer et er, at betjeningen altid skal være så brugervenlig som mulig. Afsnittet På vej mod den intelligente stol på side 44 argumenterer for, at funktioner i møbler vil tiltage i fremtiden. Stolene vil ikke bare være funktionelle men nærmest intelligente, fordi de vil kunne tilpasse sig og hjælpe brugeren på en række punkter. Multi-Media chair Fremtidens stol? Kontorstole - materialer og ergonomi I modsætning til sidde/hvilemøbler har kontormøbler været underlagt stigende abejdsmiljømæssige krav 81 gennem de sidste tyve år og dermed er der stillet større og større krav til møbler på arbejdspladsen, hvilket har betydet en større grad af udvikling på dette område. Der har været tradition for at inddrage ergoterapeuter og brugere i udviklingsprocessen. Viden og erfaringer fra kontormøbelområdet, herunder ergonomi- og funktionalitet er interessant for projektet og beskrives kort i dette afsnit. Kontorstole kan generelt set fås med mange indstillingsmuligheder. Justerbar sædedybde, justerbart armlæn eller måske slet ingen arm. Sædevip, hovedstøtte, bløde hjul, hårde hjul osv. 42 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig 81 At-meddelelse nr (December 1998) og At-meddelelse nr om siddende arbejde

43 En af de producenter der er længst fremme på området er virksomheden Håg. Også inden for kontorstole er det ergonomiske mantra bevægelse. Glem alt om at sidde pænt 82 skriver de og hentyder til, at man skal bevæge sig på stolen. Også kontorstoleproducenten RBM understreger vigtigheden af dette: Det er vigtigt, at man har mulighed for at variere siddestilling ofte og uden at tænke over det 83. Håg skriver, at de fleste af os sidder ned hele 80 pct. af vores produktive tid 84. De fleste kontorstole fås med forskellige vippemekanismer, hvor det er fødderne som styrer bevægelserne, derved hjælpes den siddende til at bevæge sig og øger derved blodcirkulationen. RBM har opstillet tre faktorer, som de mener kan bruges, når man skal vælge en ergonomisk korrekt kontorstol; Kontorstolen skal modvirke statiske siddestillinger ved at inspirere til variation og aktivitet. Kontorstolen skal kunne indstilles efter brugerens ønsker til siddehøjde, vægt og lignende behov som f.eks. varierende arbejdsopgaver af forskellig varighed. Kontorstolens materialer skal medvirke til brugerens oplevelse af komfort. Fremtidens stol behøver måske endda ikke ligne en stol, som vi kender den i dag. Den danske kunstner og designer Alex Soza præsenterede i 2004 ichair-stolen, som når den ikke bliver brugt ligner en skulptur. Når man nærmer sig den, forvandles den til en stol og følger dine bevægelser. Efter RBMs mening er langt de fleste siddestillinger ergonomisk korrekte, så længe man ikke sidder i samme stilling i timevis, og det ikke føles unaturligt eller ubekvemt. Men det er vigtigt, at man har mulighed for at variere siddestillingen ofte og uden at tænke over det. I dag kan videnskaben ikke fortælle os, at man skal vælge en løsning frem for en anden. Derfor har firmaet valgt ikke kun at fokusere på én siddeløsning, men i stedet at specialisere sig inden for flere forskellige løsninger. Det indebærer helt konkret, at RBM producerer stole, der passer til de forskellige siddeløsninger i stedet for at indbygge flere siddeløsninger i alle vores stole 85. VELA producerer arbejdsstole, kørestole, ståstøttestole m.m. I deres sortiment har de en linje de kalder Den tredje alder. Det er stole for mennesker, der har fysiske begrænsninger, som stiller særlige krav til siddestillinger. Heriblandt er der kontorstole på fire hjul, som giver mere rolige køreegenskaber end de sædvanlige kontorstole med fem hjul. Desuden er stolen udstyret med bremser, der øger sikkerheden, når man sætter og rejser sig. Stolen er specielt velegnet til personer med balanceproblemer RBM Katalog Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 43

44 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 SenseChair På vej mod den intelligente stol? SenseChair er et projekt fra School of Design, Carnegie Mellon University i Pennsylvania med Jodi Forlizzi i spidsen. Man har undersøgt, hvordan robotteknologi kan bruges til at assistere ældre. SenseChair er en lænestol med tryksensorer i sædet, ryggen, armlænet samt i fødderne til brug som intelligent assistent for ældre, som ønsker at leve selvstændigt i sit hjem. Stolen bruger lys, lyd og vibration til at alarmere personer, hvis de f.eks. sidder i en ergonomisk forkert stilling eller er inaktiv i længere tid. Mange sover i en lænestol, men ud fra interviewes fandt projektteamet ud af, at mange egentlig ikke ønsker at sove i lænestolen på alle tider af døgnet, fordi det forstyrrer soverytmen. Stolen kan derfor tilskynde den siddende til at gå i seng, hvis den registrer, at personen sover. Stolen kan efterligne forskellige personligheder og agere teammate, ven eller træner og sende signaler med respons, som er venlige, behjælpelige eller strenge. Teamet betragter ikke stolen som et færdigt produkt, men som en igangværende platform til research inden for interaktivt design til ældre. Nøglen i research arbejdet er bevidstheden om de ældres præferencer og værdier. Såvel i dag som fremover vil der være mulighed for at udvikle højteknologiske møbler, som kan tilpasses den enkelte bruger. Spørgsmålet er om brugerne er interesserede i en højteknologisk stol, som kan varetage diverse behov. 44 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig

45 Aktiviteten at sidde/hvile I dette afsnit beskrives det at sidde/hvile sig som en aktivitet - en af dagligdagens aktiviteter. Et sidde/hvilested kan være alt fra en plads på gulvet til en hængekøje eller til en powernap ind over bordet et sted, en plads, et produkt, der tilgodeser forskellige behov og som er en del af boligindretningen. Det kan være en arbejdsstol, der dækker behovet for aflastning af ben og ryg i forbindelse med arbejde. Det kan være en sidde/hvilestol, chaise-longue eller sofa der tilgodeser flere formål hvile/blunde/sove, eller en plads/sted for at udføre en konkret aktivitet som at læse, udføre håndarbejde, lytte til musik/radio, samtale, se fjernsyn/film eller lade blikket vandre ud ad vinduet eller bare stirre lige ud i luften. Hvile/sidde stedet kan være et fællessted for et ægtepar eller en familie. Og skal samtidig passe ind i det øvrige miljø. Beskrivelsen af brugerens handlemønster/udførelse af aktiviteten at sidde/ hvile, og den kontekst den foregår i, er inspireret af Occupational Therapy Intervention Process Model, OTIPM 86 og bygger endvidere på erfaringer med aktivitetesanalyse og brugerundersøgelser med ældre og mennesker med funktionsnedsættelse inden for boligen, produkter og Smart Home 87. Der er forskellige dimensioner for aktiviteten at sidde/hvile: Den tidsmæssige dimension: tidspunkt på dagen, hvor aktiviteten benyttes. Omgivelsesdimensionen: inkluderer de personer, ting og fysiske rammer, hvor de daglige gøremål finder sted her sidde/hvile aktiviteten. Den kulturelle dimension: angår de kulturelt bestemte værdier og sædvaner, som har indflydelse på, hvilke daglige aktiviteter brugeren/kunden udfører, hvor de udføres, hvor de skal foregå, hvordan og med hvilke redskaber. Den sociale dimension: inkluderer familien og relationer til andre, herunder samarbejdsrelationer i forbindelse med de daglige aktiviteter. Motivationsdimentionen: angår værdier, interesser og mål, der gør aktiviteten betydningsfuld og motiverende. Funktionsdimensionen: referer til brugerens/kundens sygdomstilstand, de neurologiske, biomekaniske, kognitive og psykosociale funktioner og funtionsnedsættelse Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kap 9., 2. udg., Munksgaard Danmark Bexcom, Smart Home for Ældre & handicappede, Home Brain, Alrummet Rummet for Alle mv. 88 Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kap 9., 2. udg., Munksgaard Danmark Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 45

46 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Rocking reclining chaise-longue, Thonet Brothers, Østrig 1883 LC4 - the chaise-longue busculante af Le Corbusier, Pierre Jeanneret and Charlotte Perriand, thonet, Frankrig 1928 Opgavedimensionen: inkluderer både de aktuelle opgaver, der ligger i de daglige aktiviteter og deres kendetegn. Opgavers kendetegn er de karakteristika, som gør, at der i en bestemt kulturel sammenhæng er enighed om, hvad man forstår ved en bestemt opgave. Den æstetiske dimension: Den æstetiske dimension er ikke en dimension i Occupational Therapy Intervention Process Model, OTIPM. Men erfaringer fra projektet Alrummet Rummet for Alle viser, at æstetik har en lige så høj prioritet som funktionalitet hos brugere med funktionsnedsættelse, derfor inddrager vi denne dimension i vores undersøgelse og analyse. Chaise longue Chaise longue betyder direkte oversat fra fransk lang stol og stammer fra det 16. århundredes Frankrig. Den var kendetegnet ved at være en langstrakt stol med fire ben og en skrå ryg, som man kunne læne sig tilbage opad. Der er dog fundet meget ældre udgaver af møblet i Grækenland og Egypten, hvor royale som Cleopatra har hvilet sig på Chaise longues. De adskilte sig ved at være designet, så man kan ligge på ryggen snarere end på siden. Både egypterne og grækerne anvendte såvel møblet til hvile om dagen som til seng om natten. Den tidligst kendte egyptiske Chaise longue var lavet af palmegrene og blade flettet sammen med snor. I begyndelsen var Chaise longen ofte lavet af bøjet træ og vævet caning eller rattan. Da den bredte sig ud over Europa tilpassede den sig omgivelserne og brugerne. I det 20. århundrede gennemgik den yderligere en række forandringer, da nye materialer som plastic og rørformet stål blev udbredt 89. Oregon af Marc Newson Producent: Paul Hughes, USA, i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig 89

47 Powernap Udover at sove i sin seng om natten og få en god nattesøvn eller tage en rigtig middagslur, dukkede der i 2002 en ny hvileform op i Danmark nemlig powernapping, der helt legalt kunne gennemføres næsten hvor som helst også på arbejde. Og det gav straks anledning til nye ideer til såvel møbler som indretning af kontorer. En powernap er en kort lur på ca. 20 minutter. Powernapping blev et kendt begreb herhjemme. Første gang fænomenet for alvor kom i fokus, var, da Hillerød Kommune i 2002 under stor mediebevågenhed satte et større forsøg med powernapping i gang for sine ansatte. Forsøget var dengang det første af sin art i Skandinavien. På 20 minutters powernapping kan kroppen nå at koble helt af og give den enkelte fornyet energi. Ved en lur på mere end 20 minutter risikerer man at komme ned i den dybe søvn, der får personen til at føle sig mere træt end før, og ved for kort tids søvn opnår man ingen målbar effekt 90. A painting of a young woman taking a siesta. (The hammock, Gustave Courbet (1844). Foto: wikipedia.org Biologisk behov for et nap I de seneste år har undersøgelser påpeget det biologiske behov for en powernap om eftermiddagen. Man mener, at kroppen har et slags 24-timer kropsur, som to gange i døgnet drosler ned om natten og om eftermiddagen. Det er også disse to tidspunkter, det er lettest at falde i søvn 91. En powernap kræver, at man er total afslappet. Man kan lægge sig på en madras på gulvet, sidde i en hvilestol, en sofa eller lægge sig hen over bordet. Man skal højst hvile sig i 20 minutter i et rum uden støj. Desuden er det vigtigt at sætte en alarm til, der vækker en, når tiden er gået. I februar 2007 bragte Washington Post artiklen Midday naps found to help fend off heart disease. Artiklen omhandler et stort studie i Grækenland, som indikerer, at de der tog en powernap havde lavere risiko for hjertesygdomme. Taking a nap could turn out to be an important weapon in the fight against coronary mortality, udtalte Dimitrios Trichopoulos, the Harvard School of Public Health in Boston, som ledede studiet, der i detaljer er offentliggjort i the Archives of Internal Medicine. Fotos: wikipedia.org 90 sygeplejersken.dk 91 Michael Twery, the National Heart Lung and Blood Institute s National Center on Sleep Disorders Research, Boston i et interview til Washington Post Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 47

48 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Studiet af mere end græske voksne det største og bedst antal undersøgte af dette område nogen sinde til dato fandt, at dem som jævnligt tog en middags siesta havde 30 procent mindre chance for at dø af hjertesygdomme. Hjertesygdomme slår hvert år mere end amerikanere ihjel, nationens nr. et årsag til dødsfald 92. I DK lider ca af hjerte-karsygdomme 93. Ca dør om året 94. A steel yard worker enjoying his siesta on steel bars and a gunnybag in Whitefield steel yard, Bangalore, Powernap i andre kulturer Mange kulturer har tradition for hvilepauser i løbet af dagen bl.a. Spanien og Latinamerika. I Spanien holder man siesta i de tidlige eftermiddagstimer ofte efter frokostmåltidet. Dette hvil i løbet af eftermiddagen hænger også sammen med det varme vejr i de sydlige lande og Latinamerika. Men eftermiddagshvil/søvn er også almindeligt brugt i andre kulturer bl.a. i Kina, Japan, Indien, Italien, Grækenland. I Kina er det i forbindelse med en to til tre timer lang middagspause. Her lægger man sig på en sofa eller hænger ind over bordet eller på en stol. Det ses både i private firmaer og offentligt. Møbler og indretning til Powernapping Ikke så snart powernapping blev introduceret var de første designere og producenter i gang med at udforme og designe indretning af rum og møbler for powernapping, så medarbejdere og kunder kunne snuppe en powernap. En af de bedst kendte er den innovative EnergyPod produceret af MetroNaps. Et større Marslignende fremtidmøbel ergonomisk udformet. Man hopper ind i EnergyPoden, et skjold/halvtag kan trækkes ned og sikrer en form for privacy. En akustisk lyd og en svag viberation af EnergyPod vil vække personen efter powernappet 95. Også firmaet RBM møbler 96 har fremstillet et møbel Powenapperen. RBM arbejder ud fra den ergonomiske filosofi Active Comfort, der er baseret på en holistisk opfattelse af begrebet ergonomi. Sammen med Aalborg Universitet har RBM fra arbejdet med et forskningsprojekt Det siddende menneske, som skal skabe større viden om siddestillingens betydning for træthed, komfort og belastningsskader. RBM ønsker gennem udstrakt viden Powernappern fra RBM Møbler. 92 Midday naps found to help fend off heart disease, Washington Post of February 13, Danmarks statistik: Uafbrudt vækst i antallet af ældre de næste 40 år. Befolkningsfremskrivninger : Nr maj Sundhedsstyrelsen. 95 metronaps.com 96 RBM, rbmfurniture.com 48 i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig

49 og forskning at udbrede den gode arbejdsplads, der garanterer brugeren korrekte, ergonomisk funktionelle og komfortable kontormøbler, som fremmer frihed og bevægelse. Savannekontor Savanne-kontoret 97 er blevet til i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, forskningscentret New Ways of Working under Alexandra Instituttet, LIND Furniture, Holmris Office, Gabriel A/S, RBM Furniture A/S, AkuFORM ApS, LINAK Danmark A/S og materialeudvalgskonsulent Karin Ørum. I projektet har man undersøgt eksisterende kontormiljøer både i Danmark og Norden og fundet, at man kun tilbringer 40 procent af tiden på et kontor ved skrivebordet, og det faktum har samlet en række forskere og virksomheder. De har skabt en arbejdsplads, der er fleksibel, rar og ikke mindst sjov at være på. Kontoret består bl.a. af chaiselonger og et par møbler, hvor man kan tage en powernap. Senge Vi bruger knap en tredjedel af livet i en seng. Og sengen benyttes i dag til mere end bare at sove i. Mange senge har justeringsmuligheder (elevationssenge), så man f.eks. kan sidde op og læse, se tv osv. Ekornes Svane har udviklet materialet IntelliGel til deres Zefir og Zenit madrasser. De siger om det, at det er et enestående materiale, du altid ligger ergonomisk rigtig på. Man synker aldrig for dybt og ingen bliver liggende for højt, fordi materialet ikke komprimeres ved belastning. I stedet fordeles belastningen til nabocellerne, når en celle belastes med et vist tryk. Dermed skulle man ikke føle noget tryk mod kroppen. Skuldrene og hofterne kan synke ned, sådan som de skal, mens taljen og benene holdes oppe. Materialet kendes også fra f.eks. løbesko 98. Savanne-kontoret Foto: Katrinebjerg.net The MetroNaps EnergyPod Foto: metronaps.com Dunlopillo er verdens største producent at puder og madrasser. Produkterne er fremstillet af naturlatex, som er lavet af saften fra gummitræer, hvilket gør, at madrasserne er miljøvenlige. Husstøvmider kan ikke leve i naturlatex, derfor er Dunlopillo desuden allergivenlige 99. Den samme fordel har vandsenge. Vandsenge ændrer i øvrigt ikke form i årenes løb, hvorved liggekomforten forbliver den samme, de har indbygget varmestyring som gør, at sengen altid er veltempereret Savanne-kontoret. I fremtiden er forkert arbejde rigtigt, Katrinebjerg Nyhedsbrev, nr. 6, juni katrinebjerg.net 98 & FIGO fra Karup Partners. En mellemting mellem et hvilemøbel og en seng. Del 2: Stolen og om at hvile sig - i-sit 49

50 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 TEMPUR er oprindelig udviklet af NASA. I 1991 blev det viskoelastisk TEMPURmateriale lanceret i senge og puder. Materialet er trykaflastende og temperaturfølsomt. Den oprindelige idé var at fremstille madrasser og puder til forebyggelse af tryksår inden for sundhedssektoren. Siden fandt man ud af, at materialet også er godt for mennesker med rygproblemer. Materialet former sig efter kroppen, så man får en naturlig og afslappet stilling. Dette skriver de, på deres hjemmeside, skulle forbedre blodomløbet med det resultat, at man vender og drejer sig mindre og får en bedre søvnkvalitet 101. Kroppen har behov for at øge blodcirkulationen i de dele af kroppen, som belastes af tryk, når vi ligger noget tid i den samme stilling. Derfor bevæger vi os gennemsnitlig ti gange pr. time, når vi sover 102. Delkonklusion Gennem de seneste årtier er der udført forskningsprojekter, både herhjemme og i udlandet, om dét at sidde ergonomisk korrekt - og der er udviklet en række komfortable stole, med hovedvægt på arbejdsstole. Dette skyldes myndighedskrav bl.a. fra Arbejdstilsynet. Det har betydet at brugernes behov samt faglig viden fra bl.a. terapeuter i nogen grad har været inddraget i produktudviklingen. I modsætning hertil ses det at hovedparten af sidde-/hvilestole, som findes på markedet i dag ikke tager hensyn til brugernes erkendte og ikke-erkendte behov og mange stole ikke er tilpasset den store gruppe af seniorer, ældre og mennesker med aldersrelaterede funktionsnedsættelse. Det kan skyldes at mange unge arkitekter og designere primært arbejder med æstetik uden at skele til funktion 103 når der udvikles nye møbler. Og det er svært for brugerne at finde æstetiske og velfungerende sidde/hvilestole. Nye måder at arbejde og hvile sig på vil præge fremtiden arbejds- og fritidsliv og enkelte designere og forskningsmiljøer arbejder på forsøgsplan med at integrere moderne teknologi i fremtidens møbler. Under i-sit projektets research er vi ikke stødt på undersøgelser, der har analyseret aktiviten at sidde/hvile i sammenhæng med brugernes dagligdag DRs temaudsendelse om møbeldeisgn, efterår i-sit - Del 2: Stolen og om at hvile sig

51 Del 3: Teknologier I forbindelse med research- og udviklingsprojekter er det altid nyttigt at kigge på nye teknologier. Når det drejer sig om sidde/hvilemøbler er det interessant at se på mulighederne inden for intelligente tekstiler og eksisterende teknologier inden for møbelproduktion. Men det er også interessant at kigge på og lade sig inspirere af, hvad der sker i andre brancher. I dette afsnit beskrives den nyeste udvikling inden for intelligente tekstiler ligesom der gives korte eksempler fra andre brancher. Projektet rummer også en omfattende gennemgang af kendte teknologier til fremstilling af møbler, som findes i appendiks. Intelligente tekstiler år 2007 Tekstiler, der handler. Tekstiler, der ændrer form, farve og funktion efter dit behov. Tekstiler, der ikke lugter. Tekstiler, der informerer og kommunikerer med hinanden, dig og dine omgivelser. Tekstiler, der regulerer dig. Tekstiler, der underholder dig. Tekstiler, der holder dig tør og ren. Tekstiler, der lyser op. Tekstiler, der holder øje med dit helbred. Tekstiler, der lærer at kende og forstå dig. Tekstiler, der tager sig af dig. Tekstiler, der afslører og tekstiler, der camouflerer dig. Så bredt og endnu bredere er området intelligente tekstiler! Intelligente tekstiler er endnu et nyt og åbent område, der kontinuerligt skabes, defineres, afgrænses og udvikles i såvel det praktiske som teoretiske arbejde hermed. Nogen endelig definition af emnet er altså ikke mulig, men mulighederne er utallige kun fantasien sætter grænser. Mange ældre og funktionshæmmede bruger meget tid i en hvilestol. Det stiller krav til materialernes slidstyrke. Både skum og betræk slides mere end på møbler, som kun bruges sjældent. Kroppen er i tæt kontakt med betrækket og afgiver sved, som kan påvirke læder og stof, derfor er det vigtigt, at møblet kan rengøres. Friktionen mellem beklædning og betræk har også betydning. Modstanden skal ikke være for lille, så man kommer til at glide rundt i møblet, på den anden side skal friktionen heller ikke være for høj, så man sidder så fast, at det besværliggør bevægelse og at kroppen glider i tøjet uden at dette følger med. Som udgangspunkt kan området beskrives som tekstiler (i bred forstand), der får udvidede egenskaber og funktioner. Tekstiler, der kan reagere på forskellige påvirkninger i brug. Hvor tekstilernes primære funktion altid har været at beskytte brugere og være et æstetisk udtryksmiddel, vil fremtidens tekstiler have udvidede og optimerede funktioner. Tekstilerne kan have forskellige applikationer. De kan være selvrensende, smudsafvisende, og de skal kunne ændre deres funktion i henhold til brugerens behov. Lidt historisk om intelligente tekstiler Begrebet intelligente tekstiler blev kendt i starten af år 2000 da pressen begyndte at skrive om tøj med indbygget elektronik. Siden har mange betegnelser dækket området, og begreber som smart textiles, wearable electronics, wearable computing og wearable intelligence er blevet brugt om nye og gamle teknologier kombineret med tøj. Del 3: Teknologier - i-sit 51

52 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Videncenter for Intelligente Tekstiler (VIT) betragter intelligente tekstiler i sammenhæng med tekstiler, beklædning, arbejdstøj, sportstøj, sko, møbelstoffer, interiør, gardiner, tæpper og tekniske tekstiler, og VIT definerer intelligente tekstiler bredt. Intelligente tekstiler dækker to hovedområder: 1. Indbygget mobilteknologi, elektronik, lys, effekter, chips, sensorer osv. 2. Behandlede tekstiler med funktionalitet - ofte kemi - enten indbygget i eller lagt oven på fiberen, metervaren eller det færdige produkt via overfladebehandling. Funktionalitet kan være smudsafvisning, antistatisk behandling, kosmetiske eller antimikrobielle egenskaber. Hertil kommer membraner og coatings, der virker vand- og vindtætte og sikrer vanddampgennemtrængelighed f.eks. svedtransporterende evne. Mange af de ovennævnte egenskaber har man kendt til længe. F.eks. Scotchgard og Goretex er brands, som længe har eksisteret i forbrugernes bevidsthed. Der sker dog hele tiden nyudviklinger, der giver nye muligheder for at skabe resultater. Teknologier der indgår i intelligente tekstiler Behandlede tekstiler Nanoteknologi Microincapsulation Membraner Coatings Phase Change Materials Phase Memory Materials Produktion af kunstigt fremstillede funktionelle fibre Indbygget elektronik Indbygget kommunikations- og mobilteknologi: chips, RFID, bluetooth og wireless kommunikation Indbyggede sensorer, biomems mm., der måler kroppen og omgivelserne Indbyggede processorer, der producerer lys, varme, lyd og andre effekter Ledende fibre 52 i-sit - Del 3: Teknologier

53 Mangel på radikal udvikling Hvis vi kigger fem år tilbage dvs. 2002, må vi konstatere, at der ikke har været nogen epokegørende udvikling inden for tekstil- og møbelindustrien. Der har været fokuseret meget på at forbedre og videreudvikle de eksisterende teknologier. Se oversigten side over nutidens teknologier, se side 69. Men manglen på den radikale udvikling baseret på de faktiske brugerbehov er endnu ikke blevet lanceret inden for branchen. Branchen har igennem en lang periode set tekstiler til møbelindustrien som gaveindpakningspapir. Umiddelbart vurderes det, at der er stor mangel på innovation og ikke mindst brugerdreven innovation inden for møbelindustrien. Hvor langt er virksomhederne, og hvor sker udviklingen i viden? I de seneste år har der været stærk øget fokus på intelligente tekstiler. VIT sporer det via pressekontakt samt interessen for vores konferencer, netværksgrupper og arrangementer. Og VIT modtager forespørgsler fra virksomheder, der gerne vil vide mere. Det store kommercielle gennembrud har vi ikke set endnu, men vi er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid. Generelt set sker udviklingen stadig hurtigst i udlandet. At finde viden på dette område kan af gode grunde være noget diffust. Det kan skyldes, at intelligente tekstiler spænder over så bredt et teknologifelt. Det er både elektronik, mobilteknologi, kemi, nanoteknologi, membraner, coatings etc. Virksomheder, der vil udvikle inden for dette område, skal bruge noget viden. Den må de hente på f.eks. universiteter, hos private eller semi-private researchorganisationer og leverandører. Og som med al anden produktudvikling kræver det tid og ressourcer, og måske har virksomheden ikke succes med udviklingen i første omgang. Videncentret vurderer, at der lige nu i Danmark er virksomheder, der seriøst arbejder med udvikling af intelligente tekstiler. Og der er flere på vej. Blandt de danske universiteter er flere også på vej med initiativer på intelligente tekstiler. I forbindelse med møbler til ældre kunne man tænke sig, at kendte komponenter integreres i møbeltekstiler. F.eks. kan man indbygge kommunikations- og mobilteknologi, sensorer og processorer i tekstiler. Det kunne f.eks. finde sin anvendelse som kommunikationsled mellem en patient i sit eget hjem og Del 3: Teknologier - i-sit 53

54 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 sygehuset, således at man med et enkelt tryk på en stofknap på armlænet kan tilkalde hjælp. Interaktivt lys i møbler Et andet eksempel på elektroniske tekstiler har Philips introduceret: Lumalive, en serie af intelligente tekstiler, der kan lyse. Heriblandt en sofa med digitalt ur, et lysende akvarium eller en med kaminflamme på ryglænet. Tekstilerne kan også modtage informationer fra internettet, billeder og sms er og fungere som en skærm. På den måde kan man personliggøre sine møbler kun fantasien sætter grænser. Man kan ikke mærke det på stoffet, og det ændrer sig ikke, når man sidder i møblerne. Lyspanelerne består af bittesmå lysdioder monteret på et stykke tyndt fleksibelt plastik. Lumalive, Philips Luxus, Christian Flint På Helen Hamlyn Research Centre i London har man sammen med Phillips arbejdet med udvikling af interaktivt lys i det offentlige rum. Projektet ser bl.a. på hvordan individuelle aktivitetsmønstre kan påvirke kvaliteten af det omgivende lys i det offentlige rum. Fra projektet fortælles 104 : Commercial lighting of large public spaces such as shopping malls, airport terminals and railway stations tends to be dull, static and applied indiscriminately. Currently, there is no way for people in these spaces to control or influence the lighting ambience. This project set out to explore new ways for people to interact with public lighting. The core concept of illuminated seating units that glow, dim, flash and change colour in reaction to the patterns of people sitting on them was developed following user research at Brent Cross Shopping Centre in the first year. In the second year of the project, new functions were programmed and developed. One new version adds a third colour to the previous system - the seating pulses blue when alone, yellow when someone sits on it and glows pink if they turn to face someone sitting next to them. Colour Picker is another version that turns the same colour as the clothing worn by the person seated on it. Further concepts were developed on an architectural scale, allowing small, personal movements to directly affect the ambience of larger public spaces. Lighting Curtain creates a sense of privacy between two adjacent spaces by reflecting or refracting light onto a physical screen, building a barrier of light. This concept can be installed as windows or partitions in different architectural spaces. Plans were also made for nine interactive chairs to be placed in the reception area of an office building with floor lights that mimic the behaviour of the chairs. Også den danske designer Christian Flindt har ligeledes arbejdet med møbler med lys i. Hans gyngestol Luxus lyser, når man gynger i den i-sit - Del 3: Teknologier

55 CustomerMade At tro, at man kan gøre alt bedst selv, er 1900-tals-agtigt. Sådan siger Teo Härén, som er medstifter af virksomheden interesting.org. Virksomhedens grundidé er at drive forretning med udgangspunkt i gode ideer. De ønsker at nedbryde barrierer mellem kreative mennesker og virksomheder, som har brug for udefrakommende hjælp til at løse problemer. Härén siger: Hvorfor sætter Volvo ikke et mærkat på rattet af hver ny bil, hvor der står: Har du idéer til, hvordan denne bil bliver bedre? Vi giver en ny bil til de 10 bedste forslag. Det er brugerne/kunderne, der skal hjælpe producenterne - en tankegang, som man har kaldt CustomerMade. Derved opstår det nye ord: prosumers, som en sammentrækning af producer og consumer som et ord for aktivt deltagende kunder. Ny teknologi og internettet har gjort, at brugerne både har fået et produktionsværktøj og en distributionskanal. I dag stiller kunderne sig ikke tilfreds med at være passive aftagere. Man kan designe sit eget slips, komponere musik og eksempelvis tilbyder flere køkkenvirksomheder, at man i et tegneprogram kan designe sit eget køkken. Bliv din egen køkkendesigner skriver HTH Køkkener på deres hjemmeside. Det er altså ikke længere kun gør det selv, når man selv sætter sit køkken op og saml selv, når man samler reolen fra Ikea. Med CustomerMade udvides de traditionelle begreber. En udviklingsafdeling arbejder oftest i dyb hemmelighed indenfor bestemte rammer, hvorimod kunder kan gå et skridt videre og udvikle ud fra praktiske behov. Derved opstår der produkter, som er funktionelle og nytænkende. Studier foretaget fra bl.a. fra Harvard Business Review viser, at der er mere omsætning på produkter, hvor ideen er kommet udefra. Det er en win win situation. For virksomhederne er der åbnet op for verdens største udviklingsafdeling, og for kunderne er der mulighed for at få de produkter, de gerne vil have. Fx har den verdensomspændende amerikanske virksomhed Proctor and Gambled har som mål, at 50 pct. af deres nye idéer til produkter skal komme ude fra f.eks. fra kunderne. Et andet eksempel på en virksomhed, der har en høj grad af brugerinddragelse, er LEGO. Med LegoFactory.com kan man arbejde i sin egen LEGO fabrik i et online udviklingsmiljø og designe nye modeller. De bedste bliver udvalgt af LEGO og sat i produktion. Endvidere har LEGO åbnet op for udviklingsafdelingen og inviteret superbrugere af LEGO MINDSTORMS robotterne ind. Disse brugere har derved været med til at udvikle den næste robot: LEGO MINDSTORMS NXT. Et lignende scenarie kunne tænkes i fremtidens møbelvirksomhed. LEGO MINDSTORMS NXT Del 3: Teknologier - i-sit 55

56 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Delkonklusion Der findes allerede en lang række nye teknologier og ideer til nye teknologier, som kan udvikles inden for de kommende år. En af de særligt interessante indsigter inden for intelligente tekstiler er, at der ikke er set nogen epokegørende udvikling inden for de seneste fem år og at f.eks. nanoteknologi tages med en vis portion skepsis blandt forskere og fagfolk. Det kan måske skyldes at teknologier er fortænkte, og at de ikke er opstået med udgangspunkt i reelle brugerbehov - at brugerdreven innovation ikke har været benyttet, omvendt er ideen til teknologien kommet først. Det kan også skyldes, at man har været forud for sin tid, og at tiden simpelthen ikke er moden til at integrere den nye teknologi endnu. Men ikke desto mindre et det afgørende at være på forkant med udviklingen. Når man taler om CustomerMade tager man ikke blot udgangspunkt i brugerne, men brugerne bliver en del af selve udviklingsprocessen. Med andre ord, produktudviklingen kommer i hænderne på markedet selv. Men det vil kræve en omlægning af den traditionelle møbelproduktion, som vi kender i dag. I appendiks til i-sit rapporten fase 1+2: Oversigt over møbelmaterialer findes en omfattende oversigt over allerede benyttede materialer indenfor møbelproduktion. 56 i-sit - Del 3: Teknologier

57 Del 4: Marked I møbelbranchen nævnes det fra adspurgte producenter, at der i branchen indimellem udvikles nye møbler, som aldrig når ud til slutbrugeren. Grunden er, at det er indkøberne, som ofte beslutter om en ny stol skal i butikkernes sortiment eller ej: de ser f.eks. en ny stol på en messe og vurderer om den er interessant eller ej - uden at slutbrugeren er blevet spurgt. Når man skal researche og udvikle til en given branche er det afgørende at vide, hvilke vilkår der gælder på det pågældende marked. Derfor er det vigtigt at skaffe sig et overblik over markedet, krav til levedygtighed for produkterne, hvordan sælges de osv. I dette afsnit etablerer vi et overblik over vigtige faktorer som inspiration og vidensgrundlag for det videre arbejde. Træ og møbelbranchen Træ og møbelbranchen i Danmark består hovedsagligt af små og mellemstore virksomheder (SMV). Distributionen er fordelt mellem mange underleverandører og producenter, som leverer til kontraktmarkedet eller individuelle butikker og/eller kæder. Der er i de senere år, med Boconcept i front, en begyndelse til at se fornuften og mulighederne i selv at sælge direkte til slutforbrugerne. Der er dog stadig en stor respekt i branchen for den forskellighed der ligger i, at være leverandør til detailleddet og til at drive butik(ker). Producenter til det private og kontraktmarkedet har tradition for at arbejde med arkitekter og designere, og har gennem dette samarbejde ofte større fokus på kundebehov. Der er naturligvis stor variation i, hvor stor indsigt arkitekt- og designkontorer har på at inddrage og analysere kundernes behov. Producenter, som sælger hovedsagligt til uafhængige butikker eller kæder, har ofte deres information og indsigt i slutforbrugernes behov gennem deres forhandler. Ved at få selektive informationer og fra kundesiden alene kan billedet af slutforbrugerne ofte være mere eller mindre sløret. Fokus bliver da på, hvad de umiddelbare kunder efterspørger. De træ- og møbelproducenter, som sælger direkte til slutforbrugerne, har større fokus og mulighed for at kigge på, hvilke behov slutforbrugerne har. Informationer og evt. ændringer i behov bliver hurtigt meldt tilbage i organisationen, som hurtigt kan reagere på oplysningerne. Del 4: Marked - i-sit 57

58 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 I UMTs undersøgelse til udarbejdelse af rapporten Top-skud 105 udtrykte 18 ud af 45 interviewede virksomheder, at de i de kommende tre år vil sælge direkte til kunder og slutforbrugere og have større fokus på slutforbrugere fremover. Flere virksomheder er inde på værdien af at få nye kompetencer. Det betyder, at flere og flere ser nødvendigheden af, at flytte sig i værdikæden fra f. eks udelukkende at levere en vare til at eje kunden, dvs. komme så tæt på kunden, at man kan følge deres forbrugsmønster og dermed hurtigt og fleksibelt skræddersy produktionen derefter ikke som en enkelt producerende virksomhed efter enkelte ordrer, men hvor der gives valgmuligheder og detaljer, så kunden opfatter produktet som skræddersyet. De store krav om kundetilpasning og detailsalg øger også fokus på det konceptuelle. Det betyder f.eks., at virksomhederne producerer egne ting, men viser hele koncepter i egne udstillinger i shop in shops eller i showroom i samarbejde med andre underleverandører f.eks. fra udlandet ofte Asien eller andre komplementære udbydere. I undersøgelsen blev det også påpeget, at der er mange muligheder i at give bedre råd og vejledning i retailleddet. Det store fokus, der er på indretning og stigende salg af møbler på det danske marked, bør udnyttes bedre ved en bedre service og oplevelse i detailleddet. Af de interviewede virksomheder i undersøgelsen ønskede 40 at foretage innovation sammen med salgsled, kunder eller medarbejdere. Mindst ni ønsker at styrke innovation via øget designindhold. Nogle foreslår at ansætte trendforskere og innovationskonsulenter i virksomhederne. De interviewede virksomheder gav generelt udtryk for, at der er flere innovationsformer så som teknologiske, produktions-, procesorienterede, salgs-, markeds- og brugerrettede, men er lidt uklare på, hvilke af dem de skal arbejde med, og hvordan de skal gøre det. Det er ikke UMT bekendt, at nogle producenter i branchen i dag arbejder struktureret med brugerdrevne innovationsmetoder. Der er dog ved dialog med virksomheder i branchen stor interesse og nysgerrighed for emnet. Der er en stor erkendelse af vigtigheden af at analysere kundernes behov. Opfattelsen af ressourceforbrug ved at arbejde struktureret med brugerdreven innovation er også med til at få flere virksomhedsledere i branchen til at gå uden om emnet. De virksomheder, der bliver fremhævet i medierne, og som arbejder med brugerdreven innovation er Lego, Danfoss, Arla etc %20af%20Tr%E6-%20og%20m%F8belbranchen, pdf 58 i-sit - Del 4: Marked

59 De er mange gange større end de fleste virksomheder i træ og møbelbranchen, som ofte ikke har langsigtede strategier. At inddrage en brugerdreven inno-vationsvinkel synes derfor uoverskueligt ressourcemæssigt og ses som at forlænge produktudviklingsfasen yderligere. Møbelbranchen nu og i fremtiden med fokus på sidde/hvile/funktionsmøbler Der er i de sidste år kommet en stigende interesse for at udvikle sidde/hvile møbler for mennesker med funktionsnedsættelse. I takt med den teknologiske udvikling, mulighederne for at lægge intelligens ind i møbler og med udviklingen af muligheder via internettet flytter produkterne sig fra at være rent funktionsbestemte og ikke i særlig grad udformet ud fra æstetiske og sociale synsvinkler, til at opfatte den funktionshandicappede person som interagerende med kropslige, psykologiske og sociale behov, der alle har betydning, når en person skal hjælpes. Der findes i dag allerede softwaresystemer, som modellerer det enkelte menneskes mekaniske bevægelser og kan tilpasse siddemøblet efter bestemte typer fysiske handicap, så produktet får et menneskeligt interface. En udvikling, der i fremtiden vil intensiveres også via pervasive computing, der f.eks. kan anvendes til ændring af møblets form målrettet den enkelte persons fysiske behov. Genkendelsen af den enkelte persons særkendetegn vil kunne ske via sensorer, der overvåger personens velbefindende f.eks. via fingeraftryk. Hvordan anvender branchen design og produktudvikling? Design i produktudviklingen er med til at skabe bedre produkter, som giver mersalg og større konkurrenceevne for virksomheden. De virksomheder, der er fremsynede og agerer strategisk, har allerede erkendt behovet for systematisk produktudvikling med stor vægt på design. Design er en vigtig konkurrenceparameter i den globale konkurrence. Det er en kontinuerlig opgave for virksomheden at skabe produkter, der adskiller sig fra konkurrenternes. Design er en af metoderne til at markere forskelle og skabe opmærksomhed om produktet. De fleste virksomheder er i dag bevidste om, at deres produkter skal kommunikere for at kunne sælge. Kommunikerer et budskab, en følelse eller en historie. Formgivning og æstetik er en af metoderne til det. Derfor er formgivning af produkter et af de mere perspektivrige områder, når vi ser på tværfaglige samarbejder. Design spænder over vidt forskellige områder med forbindelse til kunsthåndværk, arkitektur, grafik, visuel kommunikation, multimedier, digitale teknikker osv. Del 4: Marked - i-sit 59

60 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Designanvendelsen i de fleste danske virksomheder, er ikke en naturlig integreret del af virksomhedens organisation og produktionsproces. Da virksomhederne i Danmark er små og mellemstore, er det udelukket for mange at ansætte designere. Virksomhedens designanvendelse tegnes derfor af eksterne designere og designrådgivere, som oplever en eksplosiv udvikling. Antallet af designvirksomheder er vokset fra under 200 i 1992 til godt 2000 virksomheder i 1998, og i dag er tallet lang større. Disse designvirksomheder er for det meste meget små, og i de fleste tilfælde uden ansatte. De virksomheder, der systematisk bruger design i tilknytning til deres produktudvikling, er hovedsagelig på kontraktmarkedet, hvor eksterne designere i kortere eller længere tid er tilknyttet virksomheden. Disse samarbejder er meget givtige for begge parter, og sikrer nye ideer og input til et eksisterende produktprogram. Der er en række eksempler på produktudvikling, hvor samspil mellem producent og én stor kunde sikrer produktfornyelsen, hvor de i fællesskab udvikler, tester og afprøver produktet. Det kan være store statsinstitutioner eller store kæde/indkøbsfirmaer. Når der skal udarbejdes nye møbler til mennesker med funktionsnedsættelse, vil virksomheder normalt kontakte eksterne rådgivere/videnspersoner i form af terapeuter, designere etc. Disse vil gennemgående inddrage brugerne, og sikre en brugerdreven innovation i deres produkter. Nogle af disse virksomheder har udviklet egne succesfulde udviklingsforløb og sat metoderne i system og udviklet egne redskaber i form af f.eks. spil og kort til afgrænsning af problemstillinger, prioritering af krav og ønsker til opbygning af brugsscenarier. Markedspotentiale - tendenser I henhold til trendforskeren Anne Lise Kjaer, Kjaer Global 106 er det vigtigt at se på udvikling af Makrotendenser i markedet: Fire områder Der tales om fire forskellige områder: det videnskabelige, det sociale, det følsomme og det spirituelle, og der er forskellige tendenser indenfor hvert område. Nedenfor nævnes nogle tendenser indenfor hvert område, der har betydning for udvikling inden for møbelbranchen. Det videnskabelige Alt skal være smart med teknik og nye funktioner det bliver det ydre rum, bio-produkter og funktionelle produkter som overrasker, der bliver efterspurgt. Der tales om conveinence & smart technology, sammensmeltning af tekno i-sit - Del 4: Marked

61 logier og fokus på nye materialer. Fokus på nye videnskaber, der kan bekæmpe fedme som er og bliver et større problem. Større gennemsigtighed og alt bliver gjort forståelig for alle (selv EU). Alternativ energi. Det sociale Virksomheder, der bekymrer sig om sine kunder med reelle hensigter. Samfundet bliver mere sammensatte: kernefamilier familier med forældre af samme køn, voksne som gerne vil forblive børn eller barnlige, ældre som nyder livet, andre slags familier, singler og single forældre og et miks af forskellige kulturer. Fritid og kvalitetstid får endnu større betydning. Alt bliver mobilt, vi er altid på kommunikationsmæssigt og alt bliver digitalt. Kvinder tager over mere officielt. Flere og flere ældre. Asien og nye økonomier bliver dominante. Det følsomme Inclusive design, space management og arkitektur med empati. Fokus på body capital og hvordan sørger vi for at den bliver vedligeholdt og investeret i til fremtiden og hvad vi gerne vil bruge den til. Bekymring for globale forandringer, miljø og sikkerhed. Det spirituelle Den indre fred vi vil søge efter steder der giver os fred indeni, alternative behandlinger og de min. rekreation i hverdagen meditation, massage etc. Massageapparater og -stole vil vinde større indpas i vores hjem. Vi søger produkter som giver os tid tilbage og vi er villige til at betale ekstra for dem. Igen her toner usikkerheden igennem omkring vold, krig, epidemier, der truer rundt om hjørnet. I 2020 spås der at mere end 60 procent af vores sygdomme er stress relaterede. Del 4: Marked - i-sit 61

62 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Konkurrenter Positioneringskort Figurforklaring: På ovenstående positioneringskort findes udvalgte møbelvirksomheders værdier inden for parametrene pris, design og funktionalitet fra et til fem, hvor fem er det bedste eller højeste. Kilde: UMT. Kebe befinder sig på markedet med et middel pris niveau, mens deres design er klassisk stil, plus funktionaliteten ligger omkring middel, dvs. at produktet har en vippe funktion og dreje funktion. Brunstads funktionalitets værdi har UMT testet til at ligge omkring de to, til trods for at vippe funktionen er udvidet. Prisniveauet er ligeledes det samme som Kebes nemlig over middel. Generelt for funktionsstole er prisniveauet rimelig ens, i det funktionsstole ligger i prisklassen omkring 5000 kroner eller i den høje pris klasse, som Trioline, Stressless Jazz (Ekornes) og Farstrup. Disse stole starter fra omkring kroner (2007). Farstrup Comfort og Farstrup Home Care er produkter, som primært henvender sig til folk med behov for særlige funktioner. Eksempelvis personer med et lettere handikap, som skæv ryg og gangbesvær. Farstrups møbler er i den dyre ende, men der kan søges om tilskud til de ekstra funktioner ikke til selve stolen. 62 i-sit - Del 4: Marked

63 Trioline er de mest design præget funktionalitets stole på det danske marked, disse stole er designet af Jørn Utzon og sælges kun i meget dyre og eksklusive boligforretninger, eksempelvis Thorsen Møbler i Århus. Nelo forhandles i Idémøbler, hvor disse produkter er de mest designprægede af funktionsmøblerne. Funktionaliteten er ikke så stor da de kun kan vippe bagud, og har dermed ikke de samme funktioner som en Stressless stol eller Hjort Knudsen. Hjort Knudsens produkter, som ligeledes forhandles i Idémøbler har heller ikke et ligeså højt funktionsniveau som Stressless. Hjort Knudsens produkter er meget klassiske i stilen og minimalistiske, dette design appellerer mere til de kvindelige forbrugere som har fokus på design, det samme er gældende for Nelos produkter. Design, funktion og pris hænger sammen foruden i de lidt billigere udgaver af Stressless stolene. Umiddelbart af denne analyse med parametrene: design, pris og funktion er der ikke en niche, som ikke bliver serviceret, men et miks af design og funktionalitet, men en top score på fem er der ingen af produkterne, der har opnået. Distribution For at få overblik over forhandlere af funktionsstole i DK (2007) er der her taget udgangspunkt i de danske møbelkæder. Der findes 15 forskellige møbelkæder i Danmark, og ud af disse er der otte der har et større eller mindre udvalg af funktionsstole, i de resterende syv butikker forhandles der ikke funktionsstole. Nedenfor er der lavet en opstilling der viser, hvilke møbelkæder, som forhandler funktionsstole samt en kort bemærkning. Møbelkæder i DK BIVA Møbler - 36 butikker Bolia.com - 5 butikker Daells Bolighus - 6 butikker Dan-Bo Møbler - 28 butikker IDEmøbler - 39 butikker Møbelkæden - 41 forhandlere Meget lille udvalg af funktionsstole Forhandler en enkelt eller to hvilestole med vippefunktion Pænt udvalg af funktionsstole Enkelte modeller med dreje og vippefunktion Bredt udvalg af funktionsmøbler Stort udvalg af funktionsstole Del 4: Marked - i-sit 63

64 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Natuzzi - 3 butikker + 9 forhandlere Smag & Behag - 34 forhandlere Trævarefabrikkernes UDSALG 12 butikker BoConcept - 15 butikker IKEA - 4 butikker ILVA - 3 butikker Manilla-huset - 3 butikker Paustian - 2 butikker Raun Møbler - 6 butikker Sælger funktionsstole og andre funktionsmøbler Stort udvalg af funktionsstole blandt andet Norske Fjords Sælger ikke funktionsstole Sælger ikke funktionsstole Sælger ikke funktionsstole Sælger ikke funktionsstole Sælger ikke funktionsstole Sælger ikke funktionsstole Sælger ikke funktionsstole Af møbelkæderne er Farstrup inde hos nogle af Ide Møblers forretninger, Dan-Bo og uafhængige møbelforretninger. Farstrup Comfort har syv butikker, hvoraf den i Odense er ejet af Farstrup selv. Der ligger derfor stadig store muligheder i at få samarbejde med flere af møbelkæderne. Funktionelle tekstiler tekstilvirksomheden Gabriel Markedet og udnyttelse Hvad der lægges i definitionen af intelligente tekstiler er meget forskellig. I Gabriel taler man ikke om intelligente tekstiler, men udelukkende om hvilke funktionelle og/eller emotionelle egenskaber Gabriels tekstiler og løsninger skal kunne efterleve, baseret på markedsbehov. I Gabriel defineres de efterspurgte egenskaber, og herefter arbejdes der med at frembringe den teknologi, som kan efterleve det givne behov/de ønskede egenskaber. Teknologien frembringes i eget proces set-up og/eller via partnere. En del af Gabriels strategi er, at al produkt- og procesudvikling skal ske i tæt samarbejde med partnere relateret til Gabriels værdikæde. Dette bevirker alt andet lige, at Gabriel direkte erhverver sig viden om, hvilke markeds- og kundebehov der er. Overordnet set forventer Gabriel, at der i fremtiden vil blive sat yderligere fokus på udvikling af tekstiler med funktionelle og/eller emotionelle egenskaber. Tendensen for fremtidens brugere viser, at vi vil stille yderligere krav til de produkter, som omgiver os med i hverdagen. Vi ønsker, at vores hverdag skal være mere brugervenlig og uden spildtid, og at det bliver gængs at involvere brugere i fremtidens produktudviklinger, og herved vil der blive sat fokus på brugernes behov. 64 i-sit - Del 4: Marked

65 Nano - or not Nanoteknologien har også holdt sit indtog i tekstilindustrien. Det er et emne, der kan få bølgerne til at gå højt, og det bliver drøftet intenst på konferencer i ind- og udland. Nanoteknologi giver mulighed for at integrere funktionalitet i tekstiler, uden at det i øvrigt påvirker materialets udseende og egenskaber. Der er en intens debat om, hvornår noget er nano, og hvornår det er not. Amerikanere og europæere definerer ikke nanoteknologi på samme måde, og der findes ikke på nuværende tidspunkt standarder, der giver en præcis definition. Denne problemstilling gør sig også gældende på de få testinstitutter, der kan teste nanoteknologi på tekstil. Mens der på europæisk plan arbejdes med standardisering på nanoteknologiområdet, kommer der utallige leverandører på markedet med nanoprodukter. Det er op til hver producent at dokumentere effekt og påvirkninger. Videncenter for Intelligente Tekstiler får ofte spørgsmål om, hvordan nanoteknologi påvirker miljøet. Det gælder både arbejdsmiljøet, hvor nanotekstilerne produceres, men også miljøet for forbrugerne, der skal benytte produkterne. Endelig er der spørgsmål til risikoen for utilsigtet udledning af miljøbelastende kemikalier i forbindelse med renholdelse af produkterne. Der er endnu ikke lavet undersøgelser eller dokumentation om dette emne. Vi skal naturligvis tage den nye nanoteknologi med en vis portion skepsis. Vi må også huske på, at en række af de kemikalier og metoder, der traditionelt har været anvendt i tekstilproduktion, indeholder en lang række skadelige stoffer. Får man held med at udvikle nanoteknologi på en hensigtsmæssig måde, tror VIT på, at det vil medvirke til mere rene tekstiler. Brugen af kemi til den konkrete produktion vil være mindre, end den er i dag. Og til renholdelse (vask eller rens) vil forbruget af kemi også være reduceret. Behov og forventninger i branchen Ser man med virksomhedsmæssige øjne på, hvor der er potentiale inden for intelligente tekstiler, er der en række områder at tage fat på. Inden for militær og healthcare vurderer Gabriel og VIT, at der er et stort potentiale. Ligeledes inden for professionel beskyttelse og sikkerhed f.eks. Falck, politi, redningsfolk. Og vi ser en stigende interesse inden for interiør, altså tæpper, gardiner og møbelstoffer. Outdoor og sportstøj har altid haft stor fokus på funktionalitet og har i høj grad brugt dette i deres branding. I dag er det sådan, at man næppe vil købe Del 4: Marked - i-sit 65

66 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 en ny sportsbluse, der ikke både er svedtransporterende, hurtigtørrende og måske med andre features. Kombinationen af tøj og elektronik giver ofte gode billeder, og derfor skriver pressen om det. Men kombinationen kan ofte være svær for producenterne, da tøjet nogle gange har en længere levetid end elektronikken eller omvendt. Det gør det svært virkeligt at få volumen i disse produkter. Vi ser dog stadig nye produkter komme på markedet, og virksomhederne bruger dem ofte som gimmicks i markedsføringsøjemed. Intelligente tekstiler ser VIT traditionelt brugt i forbindelse med advarsel og beskyttelse, sport og outdoor. I fremtiden vil man også se det i modebilledet, inden for sundhed, underholdning, kommunikation og life management (overvågning af f.eks. patienter, ældre osv.). Perspektiver Når der skrives om intelligente tekstiler i pressen, er det ofte de samme cases, der bliver brugt. Derfor er der brug for nye ideer og eksempler inden for emnet. Nye ideer kan blandt andet blive skabt via de prisopgaver, som VIT udskriver for studerende på videregående uddannelser. Videncentret tror på intelligente tekstiler inden for alle områder. Det er oplagt i arbejdstøj, til plejepersonale og patienter, hvor antibakterielle egenskaber kan gøre gavn. I modeindustrien tænker vi stryge- og krølfri skjorter, der er rare at have på og skabt via ny teknologi. Vi forudser pletfri hvide kjoler skabt med nanoteknologi. Og i interiørafdelingen kan antimikrobielle egenskaber gøre noget ved indeklimaet og vores trivsel og måske sikre mindre allergi hos befolkningen. Nye produkter på markedet kræver innovation og produktudvikling fra virksomhedernes side. Denne udvikling skal ske i samarbejde med partnere, og virksomhederne skal i forbindelse med udviklingssamarbejdet tænke på at inddrage både brugere, men også leverandører. 66 i-sit - Del 4: Marked

67 Intelligente tekstiler til ældre/funktionshæmmede Hvad siger forbrugerne? Der er endnu ikke lavet undersøgelser om, hvad danske forbrugere mener om intelligente tekstiler - og med god grund. De danske forbrugere har ikke haft så mange produkter på hylderne at forholde sig til. I dag kan man som almindelig forbruger finde få produkter i Danmark. VIT nævner lugtfri sokker via sølvioner, smudsafvisende arbejdstøj samt outdoor- og sportstøj med en række funktionaliteter. Der er lavet undersøgelser over, hvad forbrugerne generelt mener om funktionalitet i tøj. Der er i en tysk undersøgelse nogle entydige svar, som helt sikkert kan overføres til intelligente tekstiler. Grundlæggende siger forbrugerne, at de er interesseret i komfort, appeal og easy care. Overført til intelligente tekstiler kan det tolkes således, at forbrugerne er interesseret i funktionalitet og intelligens, men ikke på bekostning af hverken komforten, eller at det er nemt at holde rent. Gabriel arbejder med at tilføre nye krav til fremtidens tekstiler afhængig af forbrugernes behov. Behovene omsættes til krav til teknologien, som de respektive producenter udvikler. Det er svært at definere, hvilke nye krav der vil blive efterspurgt i fremtiden og dermed udviklet. Men krav som let at vedligeholde, rengøre, minimal slitage, smudsafvisende og omskiftelighed - lette at ompolstre m.v. vil nok altid blive efterspurgt. Ældre og funktionshæmmede har næppe en anderledes holdning end andre forbrugere til intelligente tekstiler. VIT vurderer, at en lang række intelligente tekstiler med fordel kunne benyttes til disse forbrugere. Det kan være tøj, interiør, møbler med indbygget elektronik og alarmer for sikkerhed. Det kunne være tekstiler med en række funktionaliteter så som lugt-, smuds- og bakterieafvisning. Der findes allerede en lang række produkter på dette område, og det vurderes, at det ikke er nødvendigt at tilpasse dem med henblik på ældre og funktionshæmmede. Del 4: Marked - i-sit 67

68 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Tekstilindustriens materialer nu og i fremtiden. I nedenstående skema vises, at det i hele tekstilfremstillingen er muligt at indlejre forskellige teknologier, der fremmer enten funktionalitet eller noget æstetisk i produktet. Der forskes i mange henseender i de forskellige stadier rundt omkring i verden. Mange nye teknologiudviklinger ses i dag anvendt til beklædning (militær, sport, sundhedssektoren mv.) På de to næste sider illustreres i skemaform forsøgt et billede af tekstilindustriens materialemuligheder nu (skema A) og i fremtiden (skema B). En del teknologier er vist i begge billeder, og det skyldes, at ny teknologi muliggør nye muligheder. 68 i-sit - Del 4: Marked

69 A: Teknologiindlejringer NU Del 4: Marked - i-sit 69

70 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 B: Teknologiindlejringer I FREMTIDEN 70 i-sit - Del 4: Marked

71 Delkonklusion Det kendetegner både møbel- og møbeltekstilbranchen at brugernes erkendte og uerkendte behov ikke har været et fokusområde for branchen. Men mange virksomheder har et ønske om at arbejde med brugerdreven innovation, men de ved ikke hvordan eller hvad det indeholder. Der er generelt set ringe erfaring i branchen med at arbejde med brugerdreven innovation og mange virksomheder efterspørger metoder til, hvordan man kan gribe det an. Branchen har igennem den seneste periode fokuseret på Quality-, Cost- og Delivery- (QCD) parametrene. Flyttet produktionen til lavtlønslandene for at optimere på prisstrukturen. Branchen er drevet af design. Næste epokegørende skridt er at kombinere designudviklingen med de funktionelle og emotionelle behov, som skal og bør afdækkes ude hos brugerne. Du og jeg som sidder på produkterne i dagligdagen. Både fremtrædende producenter i branchen, UMT og VIT spår dog gode markedsmuligheder for virksomheder, som fremover inddrager brugerne og som afdækker deres behov, såvel de erkendte som de ikke-erkendte. Del 4: Marked - i-sit 71

72 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Del 5: Metoder til brugerdreven innovation I dette afsnit redegør vi for projektets overordnende tilgang til brugerundersøgelsen og metoder, og fra hvilke faglige discipliner vi henter inspiration. Også aktivitetsanalysen og Design for Alle gennemgås. Vi trækker erfaringer fra projektet Alrummet Rummet for Alle frem, og ser på vigtigheden af det tværfaglige moment. I afsnittet beskrives den antropologiske, etnografiske og ergoterapeutiske metoder samt udvalgte metoder til brugerdreven innovation målrettet SMVér i livsstilsbranchen fra Udviklingscenter for Møbler og Træ. Dernæst en skematisk oversigt over kvalitative dataindsamlingsmetoder, der benyttes i forbindelse med projektets humanistisk og samfundsorienteret tilgang. Oversigten belyser, hvilke krav, fordele og ulemper, der er forbundet med de enkelte dataindsamlingsmetoderne. Og til allersidst pointeres det, at profilbeskrivelser er en vigtig del af metoden og dataindsamlingsforløbet. Humanistisk- og samfundsorienteret tilgang Vil man betragte den menneskelige aktivitet, aldring, funktionsnedsættelse og deltagelse som dynamiske og relationelle processer, er der brug for en humanistisk og samfundsorienteret tilgang, som anerkender, at sådanne processer former sig specifikt hos det individuelle menneske, der befinder sig i en sociokulturel sammenhæng 107. i-sit projektet benytter sig af den humanistiske- og samfundsorienteret tilgang dvs. i den sammenhæng, hvor livet udfolder sig i hjemmet. Til den brugerdrevne innovationsproces henter projektet inspiration fra tværfaglig viden og metoder fra antropologi, etnografi og etnologi. Viden hentes endvidere fra ergonomi, aktivitetsanalyse, design, Design for Alle og ergoterapi, ligesom det i projektet er nødvendigt at have viden om ældre, aldring, funktionsnedsættelse og konsekvens af dette. i-sit projektet lægger i den forbindelse vægt på kvalitative data-indsamlingsmetoder. Under den/de valgte overordnede metoder kan forskellige dataindsamlingsmetoder vælges og kombineres alt efter undersøgelsens formål og undersøgelsesområdet, såsom interview, observation, dokumentaranalyse (fx referat, dagbøger, virksomhedsbeskrivelser m.m.). En uddybning af disse dataindsamlingsmetoder fremgår af oversigten længere nede i dette afsnit. 72 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation 107 Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kap 23, 2. udg., Munksgaard Danmark

73 Antropologisk, etnografisk og etnologisk feltarbejde Antropologi og etnografi er læren om mennesket i bred forstand. Antropologien er især optaget af at søge indsigt i forskellige måder at leve livet og forstå tilværelsen på. Antropologien har traditionelt beskæftiget sig med fremmed kulturer. Antropologiske metoder handler om at anskueliggøre og forstå sammenhænge, behov, præferencer, konflikter, problematikker på nye måder. Det handler om via praksis i praksis at forstå praksis og de forhold, sammenhænge og relationer, der influerer på at tingene tager sig ud, som de gør. Etnologi beskæftiger sig også med kulturformer og deres kontinuitet, forandring og variation og de teorier, der gennem kulturhistorien har været formuleret omkring dette felt. Traditionelt er etnologi faget, hvor man i historisk perspektiv studerede den europæiske og især danske befolknings samfundsmæssige og kulturelle udvikling. Fælles er feltarbejdsmetoden, de kvalitative analyser og en del af den kulturteoretiske baggrund. Etnologer udforsker både nutidige spørgsmål og det historiske dagliglivs kulturelle og sociale former og søger ofte at integrere det historiske perspektiv i undersøgelser af nutidige forhold. Mens antropologerne rejser ud i verden blev etnologerne hjemme, men de anvender samme metoder 108,109, 110, 111. Antropologiens og etnografiens primære undersøgelsesmetode er som nævnt feltarbejde og deltagerobservation. Deres studier og teoriudvikling er baseret på empirisk datamateriale (græsk empei rie: erfaring, forsøge, prøve) 112. Jo mere forståelse og viden vi har om slutbrugerens hverdagsliv, jo bedre kan vi udvikle produkter og services, der slår an og sælger godt. For at få indsigt i brugernes hverdagsliv anvender man ofte metoder hentet fra kulturfagenes klassiske feltarbejdsmetoder. Hvor man ideelt set lever blandt dem man studere i længere perioder. Men mindre kan gøre det. Via forskellige former for deltagerobservation og kvalitative interviews kan man komme tæt på folks levevis Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kap 23, 2. udg., Munksgaard Danmark Ulk, Rikke, antropolog, Anvendt antropologi, kap. 4, artikel i Innovationsmetoder, Christine Zacho, red, Crossroads Copenhagen, maj Damsholdt, Tine, Ph.d., Innovation og kulturanalyse, kap. 5, artikel i Innovationsmetoder, Christine Zacho, red, Crossroads Copenhagen, maj Københavns Universitet, ku.dk 112 Ulk, Rikke, antropolog, Anvendt antropologi, kap. 4, artikel i Innovationsmetoder, Christine Zacho, red, Crossroads Copenhagen, maj Damsholdt, Tine, Ph.d., Innovation og kulturanalyse, kap. 5, artikel i Innovationsmetoder, Christine Zacho, red, Crossroads Copenhagen, maj Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 73

74 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Feltarbejdet er forskerens konkrete møde med de andre, det er gennem feltarbejdet at etnografisk data skabes. Forskeren deltager i det liv, der udspiller sig i forskningsfeltet og gennem deltagelse observeres og gennemføres interview. Feltarbejdet er både teori og metode. Antropologiens genstand er samfund og kultur. Det etnografiske studie kan omfatte alle sider af det menneskelige liv både biologiske, samfundsmæssige og kulturelle sider. Flere andre fag har bygget videre på den antropologiske grundvidenskab, bl.a. ergoterapifagets arbejdsmetoder. Den ergoterapeutiske tilgang Den ergoterapeutiske undersøgelse tager udgangspunkt i personen og personens relationer til sine omgivelser (udførelse af aktiviteter og deltagelse i hverdags- og samfundslivet også sammen med andre) med det sigte, at medvirke til, at han eller hun bliver i stand til at fungere så uafhængig som mulig i samspil med sine omgivelser 114. Den ergoterapeutiske undersøgelse inddrager viden om funktionsnedsættelse og aldring samt disses betydning for at gennemføre dagligdagens aktiviteter samt, hvordan funktionsnedsættelsen kan udvikle sig, og hvilke muligheder der er for forebyggelse og kompensation. Aktivitetsanalysen Aktivitetsanalysen er en ergoterapeutisk metode til at skaffe sig bestemte kundskaber om og forståelse af aktivitet og deltagelse. En aktivitetsanalyse kan altid defineres ved at stille spørgsmål: Analyse af hvad? Hvilken aktivitet taler vi om? Analyse med henblik på hvad? Hvad er formålet med at analysere aktiviteten? Hvad vil vi gerne vide noget om og hvorfor? Analyse på baggrund af hvad? Det vil sige, hvilke kundskaber og referencerammer anvendes der i analysen, og hvilke personlige, faglige og/eller politiske interesser kan spille ind? Analysen foretages med baggrund i teori, modeller, erfaringsbaserede kundskaber og referencerammer. Design for Alle koncept & metode Design for Alle er ikke tilknyttet en bestemt fagdisciplin, men er opstået på baggrund af et behov for at gøre vores dagligdag og omverden mere tilgængelig, 74 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation 114 Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kap 8, 2. udg., Munksgaard Danmark

75 anvendelig og brugbar for alle. Design for Alle er en tilgang til design, der netop inddrager bred tværfaglighed og altid sikrer at mennesker med funktionsnedsættelse inddrages i alle stadier af designprocessen. Design for Alle er, som nævnt i del 1, design for menneskelig mangfoldighed, social deltagelse og lighed. Målet er, at give alle personer lige mulighed for at tage del i alle aspekter af samfundet. For at nå det mål, skal de fysiske omgivelser, hverdagsgenstande, service, kultur, information, teknologi kort sagt, alt hvad der er skabt af mennesker for mennesker være tilgængeligt og anvendeligt for alle og modsvare den øgede menneskelige mangfoldighed. Relevans for slutbrugeren En holistisk og innovativ indgangsvinkel, der indebærer en bevidst brug af analyse af menneskers behov og ønsker og kræver brugerinvolvering i alle stadier af designprocessen 115. Derved sikrer man, at det endelige produkt har relevans for slutbrugerne. Design for alle metoden søger at opløse/dekomponere kompleksiteten bag brugerens adfærd brug af et produkt i forskellige kontekst. Samspil med omgivelser både det fysiske miljø og det sociale her er familien vigtig. I den forbindelse er viden om mennesker funktionalitet motorik, sanser og funktionsnedsættelse, aldring og sygdomsforløb afgørende. Projekt Alrummet Rummet for Alle i-sit projektet bygger på nogle af de metoder, fund og erfaringer, der blev gennemført og tilvejebragt i det tværfaglige projekt Alrummet Rummet for Alle, støttet af Gigtforeningen og medfinansieret af Design Concern og Bexcom i Alrumsprojektet bygger på Design for Alle konceptet med anvendelse af flere dataindsamlingsmetoder, ligesom det tværfaglige aspekt var grundlæggende. Erfaringer fra projektet Alrummet Rummet for Alle metoder I alt deltog 29 personer i projektet Alrummet Rummet for Alle : Gigtramte og deres familie, eksperter/fagfolk (repræsentanter for handicaporganisationer, Gigtforeningen, Design for Alle.dk, brugere, designere, arkitekter, ergoterapeuter). Alle blev valgt ud fra en brugerprofil, hvor kriterier til alder, køn, funktionsnedsættelse, boform, anvendelse af hjælpemidler, aktive i løsning af tilgængelighedsspørgsmål mv. var opstillet. Undersøgelsesmetoden i Alrumsprojektet, har træk til fælles, med den antropologiske og etnologiske tilgang. 115 EIDD Stockholm deklarationen. Design-for-alle.dk Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 75

76 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Følgende metoder blev anvendt; Ekspertinterview, elitebrugerinterview, fokusgruppeinterview, interviews i hjemmet (inkl. familie), observation af konkrete gøremål i hjemmet, tænke højt og fotografering 116. Fokusgruppeinterviewene belv brugt indledningsvis og udgangspunktet var at gennemgå dagligdagen med de udfordringer der kunne være i forhold til at udføre dagligdagsaktiviteter. Deltagerne var blevet bedt om at gennemtænke dagligdagen fra de stod op til de gik i seng. Hvor opstod barriere og hvilke mulige løsninger var der osv. Interviewene i hjemmene blev gennemført efter den journalistiske metode. Blandt mennesker med funktionsnedsættelse findes ofte elitebrugere. De kaldes inden for andre fag for Lead Users. De er kendetegnende ved selv at finde løsninger, alternative løsninger, tænke nyt, eksperimentere sig frem til noget der kan lette/hjælpe dem i hverdagen. De er altid på udkik efter produkter og løsninger, der kan afhjælpe et konkret problem/opgave eller de har selv fundet en løsning. De ser f.eks. også helt andre muligheder i et produkt, end det det oprindeligt er designet til, og det kan give ideer til udviklingen af nye designløsninger. Eksempelvis fortæller en kvinde på 58 år med leddegigt i Alrumsprojektet: Jeg bruger en nøddeknækker. Den bliver brugt evigt og altid om det så er på ferien har jeg den med, så kan jeg selv åbne en flaske vand. En anden bruger benyttede sig af en rørtang til at åbne stort set alt, hvad der skal skrues f.eks. medicinemballager 117. Tilgangen og kombinationen af undersøgelsesmetoder i alrumsprojektet gav andre og nye oplysninger om brugerne herunder også informationer om produkter og hjælpemidler i brugerens hjem, som ellers ikke ville være kommet frem ved anvendelse af en enkel metode. De ting der optog brugerne i dagligdagen, kom således tydelig frem dels ved fokusgruppeinterviewene og dels ved besøgene i hjemmet. 116 Alrummet Rummet for Alle - Brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov 117 Alrummet Rummet for Alle - Brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov 76 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

77 Det tværfaglige moment Brugerdreven innovation tilsidesætter den monofaglige tilgang og ikke bare åbner op, men kræver at arbejdet foregår tværfagligt. Netop fordi vidensindsamlingen i projektet dækker et bredt felt fra viden om funktionsnedsættelse over møbelbranchens arbejde til nanoteknologi i tekstiler. Projektpartnerne er tværbranche og tværfagligt sammensat, men derudover indhenter projektpartnerne anden nødvendig fagkompetence i brugerinvolveringsfasen. I E. Sanders artikel Ethnography and the empowerment of everyday people beskriver hun et forløb hos Microsoft (i 2004) med udviklingen af software produkter, hvor fokus skifter fra technology-driven til human-driven i produktudviklingen. Skiftet skyldes involvering af etnografer i software udviklingen sammen med udviklerne af Microsoft produkter. Etnograferne stillede skarpt på slutbrugerne, deres baggrund og den kontekst i hvilken produktet skulle anvendes. In the broader context of facilitating empowering user experiences, the combination of ethnography and usability engineering delivers results in products that make the technology easy to use, enhance joy of use, and fit the socio-cultural context of everyday people at work or at home, leading to the empowerment of end-users on cognitive, emotional, and socio-cultural levels Sanders, Elizabeth B.-N., Ph.D., The Ohio State University Ethnography and the empowerment of everyday people, White paper for Microsoft Corporation 2004, May Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 77

78 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 UMT s udvalgte metoder til brugerdreven innovation - målrettet SMV er i livsstilsbranchen Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) har i forbindelse med et andet projekt ULD (Userdriven LIfestyle Development) under programmet for Brugerdreven innovation, udarbejdet rapporten Userdriven Lifestyle Development - appetizers på 19 metoder til brug for Små og Mellemstore Virksomheder (SMV). Med udgangspunkt i rapporten foreslår UMT følgende fire brugerdrevne innovationsmetoder som anvendelige for i-sit projektet: Mass Customization Identifying customer desired outcome Strategy Canvas & Blue Ocean Strategy Prototyping for Market Experimentation. Det er værd at bemærke, at metoderne er valgt med henblik på SMVér i livsstilsbranchen og ikke har særligt fokus på ældre eller brugere med nedsat funktion. Projektgruppen benytter metoderne som inspiration for det videre arbejde, når erkendte og ikke erkendte brugerbehov skal afklares. 78 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

79 Mass Customization Metoden og hvordan den bruges Mass customization er en metode med total tilpasning til brugerens individuelle behov. Man kan designe eller sammensætte sit eget produkt og få det, som man vil. Build-a-Bear er et produkt, som bliver sammensat af kunderne, som føler, at de selv har designet produktet. Et nyt paradigme som afløser masseproduktion, der ikke passer til turbulente markeder, udvidelse af produktvarianter og muligheder for internethandel. Mass Customization kan tilpasse sig hurtigt og produkterne bliver solgt gennem butikker eller internettet. Fordele Først og fremmest tilfredse kunder, der føler, de har fået nøjagtig, hvad de har brug for. Metoden giver indsigt i udækkede behov. Begrænsninger Udfordringen med mass customization er at få det til at virke for kunden som en individuel oplevelse, men på en industriel måde, så der også er en sund økonomi forbundet med konceptet. Der skal skabes et fleksibelt produktionssystem, som er i stand til umiddelbart at honorere en vilkårlig efterspørgsel på en kost-effektiv måde. Dilemmaet er imidlertid, at hvis der opstilles for mange valgmuligheder for kunderne står de af. Det kan komme til at virke uoverskueligt og få kunderne til at søge et mere enkelt koncept. Ressourcer Hele indkøbssiden skal tilpasses, og det skal analyseres, om de mange valgmuligheder opfattes positivt hos kunden. Kundegrundlag samt værdiforøgelsen i at kunne tilbyde individualiserede løsninger bør også analyseres. Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 79

80 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Metoden og hvordan den bruges Via direkte spørgsmål gælder det om at finde ud af, hvilken opgave kunden ønsker at få løst og det ved kunden ikke altid selv. Metoden gennemgår 3 steps: 1. Interviews gennemføres for at etablere ønsket løsning. I stedet for at spørge kunder i fokusgrupper, koncepttests og undersøgelser om, hvad de bedst kan lide ved produktet, forsøger projektteamet at etablere ønskede løsninger. Kunden kan ikke vide, hvad der er teknisk muligt. 2. Kundeværdihierarki opstilles hvordan rangerer de forskellige værdier i produktet i forhold til kundens mål? 3. Brugsbaseret segmentering udarbejdes man segmenterer kunder baseret på, hvordan produktet bruges i stedet for den traditionelle måde omkring produkter eller kundedemografi. Fordele Til at generere innovative produktideer er det frugtbart at fokusere på, hvad kunder i en ideel verden ønsker, og hvilke oplevelser de kan opnå ved at bruge produktet. Begrænsninger Projektteamet skal være trænede interviewere og have kendskab til, hvilke løsninger der er mulige. At opstille værdier i produktet i forhold til kundens mål kræver produktkendskab, men også analyse af, hvad det egentlig var, kunden forsøgte at få gjort. Brugsbaseret segmentering kan udføres af research virksomheder, der kan etablere og opstille sådanne. Ressourcer At arbejde med Identifying Customer Desired Outcome kræver kvalificeret konsulentbistand. Efter at have benyttet metoden en del gange kan noget af processen evt. udarbejdes af virksomheden selv. 80 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

81 Strategy canvas & Blue Ocean Strategy Metoden og hvordan den bruges Virksomheden skal forsøge at skabe indsigt i de nuværende ikke-kunder og hvorledes man får kontakt til dem. Virksomheden skal da identificere og kortlægge fælles holdning mellem kunder og ikke-kunder, frem for forskellene imellem dem. Det gælder om at identificere hele den pakke, som brugerne efterspørger, når et bestemt produkt erhverves. Et strategilærred med en værdikurve baseret på kundens værdisætning udvikles f.eks. på baggrund af en dialog med kunden om hendes ønsker (jf. metoden Identifying Costumer Desired Outcome). I blue ocean strategier benchmarker virksomheder sig derfor ikke kun mod sine konkurrenter (som man gør i røde oceaner): I stedet fokuserer man på værdiinnovation. Værdierne fra kundeundersøgelsen oplistes på et strategilærred, der sættes i forhold til konkurrentens prioritering af værdierne. Ved denne proces skaber virksomheden sig et mere klart billede af, hvordan kunderne opfatter de eksisterende tilbud. Samtidig identificerer man også, hvilke konkurrence-parametre, der skal fokuseres på og dermed også, hvilke kunder eller brugersegmenter, man skal inddrage i sin innovation. I Blue Ocean Strategy fokuseres der blandt andet på, at man skal omdefinere sine markedsgrænser via 6 veje: Hold øje med alternative brancher (Få nye ideer) Hold øje med de strategiske grupper i din egen branche Hold øje med indkøbscentrene (Hvem er kunderne?) Hold øje med komplementære produkter (Bogcaféer blander bøger, kunst, kaffe og kager) Hold øje med den funktionelle og emotionelle appel til kunderne (Eks: Swatch uret markerede et skifte fra discount til et emotionelt modepræget produkt) Hold øje med nye trends. Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 81

82 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Fordele Et blåt ocean et marked, hvor der er lidt eller ingen konkurrence. Ved at udvikle et strategilærred med en værdikurve baseret på kundens værdisætning af forskellige parametre, skabes der et sæt af parametre, som er brugerdreven. Begrænsninger Man skal være opmærksom på, at det ikke er altid, at strategilærredet fører til Blue ocean! Udformning af et strategilærred er ikke en nem øvelse. Som begynder af brugerdreven innovation er det måske ikke den første metode, som det kan anbefales at starte ud med, specielt når der ikke er en ligefrem måde, hvorpå man udarbejder et strategilærred. Det kan undre læseren, at Kim og Mauborgne som har skrevet bogen omkring Blue Ocean Strategy ikke går i detaljer med, hvordan et sådant strategilærred kan udarbejdes, da det er en vigtig del af forarbejdet for at kunne udtænke sig en Blue Ocean Strategy. Ressourcer Det kræver betydelige ressourcer og assistance til at arbejde med og udforme et strategilærred. Derudover er der de 6 veje, som er beskrevet ovenover som aktiviteter og analyser der skal igangsættes og hvis det ikke er tradition herfor er det også en del nye områder der skal analyseres. 82 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

83 Prototyping for Market Experimentation Metoden og hvordan den bruges Prototyping er udvikling af modeller eller mock-ups af et produktkoncept eller dele, 3D computertegninger eller simulationer. Ex. på marked feedback for mobiltelefoner, CT-scannere og sødetabletter. I senere led af udviklingen er brugen af prototyping mindre eksperimentel og mere orienteret mod at teste produktkonceptet. Den sidste del af prototyping er final beta testing. Final beta testing er, når produktet er færdigt og behøver sidste justeringer i brugernes egne omgivelser. Fordele Prototyping kan sammen med observationsteknikker - bruges til at teste nye produkter og spørge om ønskede løsninger og produktegenskaber. God metode til at få kundernes tilbagemelding på ideer relateret til nye produkter både internt, til at eksperimentere og som kommunikationsværktøj i forhold til det eksterne marked. Med muligheder for Rapid prototyping i den tidlige udviklingsfase er det en oplagt mulighed for SMV er at få evalueret de første tanker/udkast til produktudvikling og få dem vurderet/kommenteret i en tidlig fase, så unødvendige ressourcer ikke går tabt til at fremstille 1:1 prototyper i dyrere materialer. Senere i processen ligger der også muligheder i at lave mindre justeringer af produktet uden de store omkostninger. Begrænsninger Prototyping er til testing af udformningen af et nyt produkt. Dvs. hele idégeneringen er overstået. Derudover er begrænsningen også at ideen skal kunne udformes som et produkt og derfor ikke muligt at afprøve koncepter, services etc. Ressourcer Rapid prototyping maskiner er efterhånden tilgængelige mod en mindre betaling for materialer etc. Ellers kan en rough prototype også bruges til første dialog. Testning af slutprodukt kan være en forlængelse af produktudviklingsprocessen, men skulle gerne opvejes ved at større træfsikkerhed når produktet lanceres. Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 83

84 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Personas Både i livsstilsbrancen, designbranchen og andre brancher arbejdes med Personas. Personas er konkrete, men fiktive beskrivelser af brugere, som gør det lettere at forstå brugernes behov. Personas kan fx udarbejdes ud fra research, interviews eller anden grundviden om brugere/brugergrupper. Personas udstyres med fiktive navne, personligheder, baggrund og familie og er stand-in for en bestemt gruppe mennesker, som har de samme mål og en række fælles karakteristika. Man fokuserer på hvad brugerne gør og ikke hvad de gerne vil have. Personas kan med fordel anvendes af en virksomhed, et udviklingsteam mv. for at sikre, at alle i teamet har det samme billede af de udvalgte brugere/målgruppen. Dermed tvinges man til at arbejde mere brugerrettet, det er nemmere at holde fokus og det bliver fx samtidig lettere at forklare udenforstående, hvilke behov målgruppen har. Med anvendelse af Personas illustreres og levendegøres målgruppen, så man husker og forstår dem - en slags fælles referenceramme i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation 119 Ph.D. Lene Nielsen, Snitker & COs metode: 10 skridt mod personas.

85 Kvalitative Dataindsamlingsmetoder oversigt Skemaet 120 på de følgende side giver en oversigt over de mest anvendte kvalitative dataindsamlingsmetoder/undersøgelsesmetoder. Oversigten indeholder en beskrivelse af den enkelte metode - fordele og begrænsninger, hvordan den bruges, ressourceforbrug og ikke mindst, hvilke krav der stilles til den udførende person. Dataindsamlingsmetoderne er her udvalgt i forhold til i-sit projektets problemstilling og humanistiske- og samfundsorienterede tilgang. Oversigten er en hjælp for projektets partnere til en fælles forståelse af metoder og valg af dataindsamlingsmetoder, som skal benyttes i projektets videre arbejde med afsøgning af erkendte og ikke-erkendte brugerbehov. Valg og komposition af dataindsamlingsmetoder hænger sammen med den overordnende metodetilgang. Dataindsamlingsmetoderne vil være afhængige af produktet, og hvor langt man er i design processen. I valg skal alle faktorer inddrages: Konteksten, brugerne/kunden, opgaverne og omgivelsernes karakteristika. Skemaet er ikke udtømmende og yderlig information kan hentes i supplerende litteratur. Oversigten er således dynamisk og kan tilføjes yderligere dataindsamlingsmetoder, som projektet finder relevant. 120 Bexcom, (udarbejdet i forbindelse med Home Brain & Smart Home projekter. userfit). Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 85

86 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Interview Metoden og hvordan den bruges En teknik, hvor en faglig ekspert stiller spørgsmål (evt. efter en interviewguide) til fx en bruger/kunde eller en ekspert for at få et dybere kendskab til et problem, et fagområde, hverdagsaktiviteter, kultur mv. Interviewskemaet, der danner udgangspunkt for interviewet, kan inddeles i tre kategorier: Ustrukturerede interviews, delvist strukturerede interviews og strukturerede interviews. Typen, detaljeringsgraden m.m. afhænger af interviewtype og interviewerens erfaring. Kræver at man tester/afprøver sit interviewskema før man går i gang. Egnet til at afdække stort set alle problemområder her under proces, produkter, adfærd, tilgængelighed, brugbarhed, Design for Alle. Metoden kan også bruges i en research- og evalueringsfase. Fordele Velegnet til at identificere områder, der bør analyseres mere detaljeret. De indsamlede data giver information om generelle regler og principper og er hurtigere end observeringsmetoder. (Men en samtidig eller senere observation af brugerens adfærd giver den optimale dataindsamling). Interviews er populære, velkendte og bredt accepteret, og de er velegnet til at undersøge specielle områder og komme i dybden. Begrænsninger Der er mulighed for en vis forudindtagethed/subjektivitet i de spørgsmål intervieweren stiller og hvordan svarerne opfattes. Det kan være nødvendigt for intervieweren at få tilført noget faglig viden for at kunne stille de rigtige spørgsmål. Det som folk siger, er ofte forskellig fra, hvordan de handler. Ressource Kræver betydelig forberedelse for intervieweren. Viden og erfaring med interviewteknik. Blandt andet at kunne lytte, undgå at bruge eget kropssprog til at tilkendegive, hvorvidt man er enig eller uenig med den interviewede. Interviews er meget tidskrævende. 86 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

87 Gruppediskussioner Metoden og hvordan den bruges Gruppediskussioner er baseret på idéen om, at en ordstyrer leder en diskussion om et bestemt emne. Gruppediskussioner hjælper til med at sammenfatte de ideer og informationer, som de enkelte deltagere måtte have. Man kan samle en faggruppe eller blande gruppen og inkludere brugere/ kunder. Egnet til afdækning af alle problemområder inden for projektets problemfelt købevaner, ønsker til produktet, tilgængelighed og brugbarhed mv. Kan bruges både i researchfase og i evalueringsfase. Fordele Den overordnede tanke er, at de enkelte deltagere kan inspirere hinanden, og at man via en diskussion kommer frem til en kollektiv holdning. Men et områdes forskellige opfattelse kan også blive tydelig. Begrænsninger Enkelte deltagere får måske ikke muligheden for at lufte deres tanker eller holder sig tilbage på grund af andre i gruppen. Andre tænker ikke så kreativt i en gruppe og vil foretrække et interview eller at udfylde et skema for sig selv. Ressourcer Ikke så ressourcekrævende. Krav til personen: Gode evner som mødeleder, være fleksibel, styrende. Overblik og god spørgeteknik. Grundig forberedelse for ordstyreren. Kan evt. optages på video. Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 87

88 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Fokus grupper Metoden og hvordan den bruges I en fokusgruppe er mødelederen næsten usynlig det er lederens fornemste opgave, at lokke synspunkter og vinkler frem for det pågældende emne. Møderne kan optages på video til brug for senere analyse. Velegnet på et tidligt tidspunkt i beskrivelsen af fx kravspecifikation. Identificerer emner, som skal tackles og giver mange facetter af perspektiverne. En fordel at være to: mødeleder + en der observerer og har styr på det tekniske. Fordele Gør det muligt for en analytiker - hurtigt - at få et bredt spektrum at synspunkter fra en række mennesker med meget forskellige men relevante perspektiver. Begrænsninger En social faktor såsom gruppepres kan medføre ukorrekte oplysninger eller betyde, at oplysninger ikke kommer frem. Bedst hvis man er to personer tidskrævende. Ressourcer Mødefaciliteter og evt. av-udstyr. Krævende i analysefasen. Stiller store krav til mødelederen: god evne til at lytte og sørge for at alle kommer til orde. 88 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

89 Dagbog,referater o.l. Metoden og hvordan den bruges Eksempelvis aktivitets dagbøger kræver at fx brugerne lister de aktiviteter op, de er involveret i løbet af en normal dag. Fordele Gør det muligt at indsamle data om hverdagsopgaver - uden indblanding fra researcheren. Begrænsninger Brugerne kan glemme at føre dagbogen eller fører den ukorrekt, hvis der ikke er givet tilstrækkelig instruktion Ressourcer Kan være et krævende arbejde. Dagbøger (fysiske eller elektroniske) og besøg for at hjælpe med at vedligeholde og støtte brugernes forsøg på at færdiggøre dagbogen. Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 89

90 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Observation & deltagerobservation Metoden og hvordan den bruges Observationsmetoder involverer en observatør, der iagttager brugeren/kunden/ borgeren mens de arbejder/udfører en aktivitet, og som noterer, hvilke aktiviteter, der foregår. Det handler om at få indblik i en persons/families/gruppes aktivitetsudøvelse på det individuelle-, sociale- og kulturelle plan. Observationer kan enten være direkte, hvor observatoren er fysisk til stede eller indirekte, hvor aktiviteterne iagttages via brug af fx video. Det handler om både at se og lytte til hvad der foregår. Observatøren kan også tage direkte del i personens/gruppens hverdag og følge personen(erne) over længere tid. Dette er den antropologiske og etnografiske undersøgelsesmetode feltarbejde og deltagerobservation. (beskrives i det indledende afsnit om metoder og projektets humanistiskeog samfundsorienteret tilgang) Her gælder som ved interviewene, at observationen kan være ustruktureret, semistruktureret og struktureret.* Fordele Gør det muligt for observatøren at iagttage, hvad brugerne faktisk foretager sig i en kontekst. Direkte observation gør det muligt for observatøren at fokusere specifikt på interesseområderne, men også opdage nye ting. Indirekte observationer viser aktiviteter, der ellers ville være overset eller ubemærket. Begrænsninger Observation og deltagelse i brugeren/borgerens hverdag eller aktiviteter kan virke anmassende og brugerne kan ændre adfærd pga. en observatørens tilstedeværelse. Samarbejde fra brugernes side er nødvendig, så det er meget vigtigt, at observatøren har gode kommunikationsevner og opfører sig som gæst. Notater, fotos og videooptagelser skal analyseres af observatøren, hvilket kan være tidskrævende og umuliggør en opsplitning af opgaven og inddragelse af flere personer. 90 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

91 Ressourcer Det er tidskrævende at deltage i brugerens hverdag og at analysere observationsresultaterne. Indirekte observation med video kræver adgang til teknisk udstyr. Kræver at observatøren er en god iagttager og kan holde styr på både observationer og at brugeren fuldt ud accepterer observatørens tilstedeværelse. * Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Kap udg., Munksgaard Danmark Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 91

92 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Scenarier Metoden og hvordan den bruges Scenarier er karakteriseret ved at brugeren foretager sig en aktivitet i en specifik kontekst. Det primære mål med scenarier er, tidligt i en udviklingsfase, at samle slutbruger behov og usability mål. Scenarierne skabes fx af medlemmer af en udviklingsgruppe, der vha. rollespil, forestiller sig, hvordan det er at være bruger af et produkt i en bestemt situation. Scenarier kan også diskuteres med brugerne. Fordele Det tvinger designere/produktudvikler til at inddrage slutbrugerens karakteristika, deres aktiviteter og miljø/omgivelser. Bruger områder kan udforskes på et meget tidligt tidspunkt i design processen (før man har lagt sig fast). Scenarier kan være velegnede til at identificere bruger mål og forventede varighed af opgaver. Metoden fremmer og udvikler buy-in og bruger-centreret design. Scenarier kan også bruges til at samle kontekster til evalueringer. Begrænsninger Scenarier er ikke velegnede til overvejelser vedr. detaljer i et design fx design af interface. Ressourcer Der kræves et minimum af ressourcer og kan rimelig let etableres. Men det kræver kendskab til slutbrugere og produkt. Det anbefales at benytte en erfaren ordstyrer - og det kan blive nødvendigt at bruge op til 2 timer pr. seance. 92 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

93 Spørgeskemaundersøgelse Metoden og hvordan den bruges En spørgeskemaundersøgelse involverer administration af en række skriftlige spørgsmål til et bredt udsnit af brugere. Undersøgelser kan hjælpe med at fastlægge informationer eller kunder/brugere, arbejdspraksis og holdninger mv. Der er to typer: lukket, hvor respondenten bedes vælge et ud af flere mulige svar (multiple choice) og en åben, hvor respondenten er fri til at svare, hvad han ønsker. Fordele Hurtig og relativ billigt at administrerer, men ikke at udforme. Resultaterne kan bruges til statistisk analyse. Fremkommer med hårde data som supplement til mere subjektive og kvalitative informationer såsom ustrukturerede meninger. Begrænsninger Spørgeskemaundersøgelses udformningen er ikke ligetil; mange tror de kan udarbejde den, men få erfarne gør det godt! Kyndig vejledning er nødvendig. Det kan være svært at følge op på interessante kommentarer, da man måske ikke har registreret respondenterne Ressourcer Er meget afhængig af kompleksiteten og antallet af respondenter. Men mange spørgsmål og mange respondenter kræver det særlige software programmer. Skal afprøves før udsendelse til brugergruppen. Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 93

94 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Opgave analyse Metoden og hvordan den bruges Opgaveanalyse kan defineres som en undersøgelse af, hvilke aktiviteter og/ eller kognitive processer en bruger skal gennemføre for at udføre en opgave eller en aktivitet. En detaljeret opgaveanalyse kan gennemføres mhp. at forstå hvilke delopgaver og i hvilken rækkefølge en aktivitet kan eller skal udføres. Bruges mest i forhold til analyse af brugergrænseflader, men kan også anvendes i andre designudviklingsprocesser. Fordele Giver kendskab til de opgaver brugeren ønsker at udføre, og kan således bruges til prioritering i designproces og funktioner, og tage højde for den kontekst produktet skal bruges i. Begrænsninger Formel opgave analyse er tidskrævende og fremkomme med meget data, som det kræver en betydelig indsats at analysere og en god forberedelse. Ressourcer Det er vigtigt at få adgang til rigtige brugere og gennemføre opgave analysen i den rigtige kontekst. 94 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

95 Tænke højt Metoden og hvordan den bruges En metode, der forbindes med gennemgang af brugergrænseflader, men kan med fordel anvendes i andre sammenhænge i forbindelse med at en bruger udfører nogle opgaver/aktiviteter. Mens han/hun betjener/anvender produktet opfordres personen til hele tiden til at tænke højt. Intervieweren skal opfordre brugeren til at tænke højt. Fordele Man får et meget nuanceret billede og forståelse for hvilke dele af en opgave/ aktivitet der er vanskelig for brugeren. Begrænsninger Brugeren kan føle situationen kunstig, og undlader måske at sige negative ting. Ressourcer Kræver en interviewer med gode pædagogiske evner. Og evnen til at få brugeren til at uddybe uden at gå i dialog med brugeren. Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 95

96 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Brugere profil og antal Det er vigtigt at være omhyggelig i sin profilbeskrivelse af de personer, der skal deltage i brugerundersøgelse, det gælder i forhold til køn, alder, social status, bolig, erhverv, erfaring, funktionsnedsættelse mv. Det er endvidere nødvendigt, at opstille en række kriterier i forhold til funktionsnedsættelse. Ønsker man information om sit udsnit er det nødvendigt med minimum fem brugere i brugergruppen 121. Det er et velkendt fænomen at efter et bestemt antal tests fremkommer der kun meget lidt ny information mht. krav og behov. Hvis mennesker med forskellige funktionsnedsættelse inddrages i brugerundersøgelsen, skal man have fire til seks repræsentanter fra hver funktionsnedsættelse eksempelvis fem svagtseende, fem med rygproblemer, fem med dårlige knæ/hofte osv. For ældre mennesker gælder det ofte, at foranderligheden er høj og en segmentering af udsnittet er derfor anbefalelsesværdig/ønskelig. Et kriterium (der også kan bruges i forbindelse med handicapgrupper), er at vælge en gruppe, der repræsentere en mere ekstrem bredde af funktionsnedsættelse, end den målgruppe produktet er beregnet for/skal tage hensyn til - de tidligere omtalte elitebrugere. Delkonklusion Design for Alle er projektets platform, og som beskrevet under projektets definition og tilgang til brugerdreven innovation (side 9) vil vores udforskning bygge på den humanistiske- og samfundsorienteret tilgang. Her egner de antropologiske metoder sig, fordi projektet handler om at anskueliggøre og forstå sammenhænge, behov, præferencer og problematikker, der har indvirkning eller spiller en rolle for sidde/hvile aktiviteten. Hvad er det for et job, som skal løses i forbindelse med sidde/hvileaktiviteten? Det handler om at få indblik i en persons/families aktivitetsudøvelse på det individuelle-, sociale- og kulturelle plan og sætte fokus på, hvordan funktionsnedsættelse indvirker på sidde/hvile aktiviteten. Og en stor del af dette kan kun undersøges i brugerens vante kontekst. Den gruppe af kunder/brugere er nye for såvel møbel- som møbeltekstilbranchen, og det handler således om at få så bred en viden som mulig om denne potentielle kundegruppe mhp. projektets videre udvikling af design inden for sidde/hvile aktiviteten. 121 J. Winter 96 i-sit - Del 5: Metoder til brugerdreven innovation

97 Vi bygger bl.a. på viden og erfaring fra projektet Alrummet Rummet for Alle, hvor blandt andet gigtramte og deres familie blev interviewet i hjemmet. Undersøgelsens resultater viste, at det netop var feltarbejdet, der viste brugernes erkendte og ikke erkendte behov. I projektet blev en bred vifte af tværfaglig viden benyttet, og fordelene ved tværfagligt samarbejde er også bevist i andre projekter. Metodeafsnittet gennemgår en række metoder til dataindsamling, som kan være relevante for projektets næste fase fase 3: Brugerundersøgelsen. Udover den antropologiske og ergoterapeutiske metode, som på flere områder minder om hinanden, gennemgår vi fire andre metoder til brugerdreven innovation - målrettet SMV er og som er hentet fra i UMT projektet ULD ; Mass Customization, Identifying customer desired outcome, Strategy Canvas & Blue Ocean Strategy samt prototyping for Market Experimentation. Herefter beskrives metoden Personas. Kendetegnende for disse er at de også i dataindsamlingen benytter sig af flere af de kvalitative dataindsamlingsmetoder. Af de fire metoder fra ULD-projektet har projektgruppen ladet sig inspirere af Identifying Customer Desired Outcomes første del, men tager ellers som nævnt afsæt i de antropologiske metoder. At gennemføre Identifying Customer Desired Outcomes ligger uden for dette projekts ressourcer, men det vil være muligt og oplagt for projektpartnere og andre at bygge videre på de indsamlede data i brugerundersøgelsen. Personas er en oplagt metode til at skabe et fælles billede af målgruppen. Næste projektfase fase 3 vil således tage afsæt i denne rapport og udarbejde et researchdesign, der vil indeholde svar på flg. spørgsmål: - Overordnet research spørgsmål (som resultat af fase 1 og 2) - Hvem vil kunne besvare spørgsmålene? - Hvordan kan spørgsmålene besvares? - Hvor mange personer skal involveres? - Andre undersøgelser med samme problemstilling? - Hvilke ressourcer er til rådighed? - Udviklingen af undersøgelsesværktøjer Del 5: Metoder til brugerdreven innovation - i-sit 97

98 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Litteraturliste Kildefortegnelsen og litteraturlisten rummer en række titler hvis indhold dels er brugt direkte i denne rapport og dels er benyttet som baggrundsviden. Litteraturlisten kan ligeledes inspirere til videre studier. Internetsider i-sit - Litteraturliste

99 Vedr. organisationer: %5fid=6 og cfm/the-sensechair-the-lounge-chair-as-an-intelligent-assistive-device-forelders Kaare+klint+ergonomi&hl=da&ct=clnk&cd=9&gl=dk Litteraturliste - i-sit 99

100 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Vedr. Participatory design: Vedr. Repertory Grid: Vedr. Blue Ocean Strategy: Com Vedr. Online Communities: Vedr. Personas: User_Documentation rersonas_harnessing_the_power_of_data/ and_personas/ Vedr. Kano-metoden: Vedr. Scrum: i-sit - Litteraturliste

101 Artikler Aagaard, Martin: Bliv bare siddende af Martin Aagaard. Politiken d Barslund, Jens: Læn dig tilbage og slap af. Berlingske Tidende d Bræmer, Michael: Ældre vil selv bestemme farten. Ugebrevet A Damsholdt, Tine, Ph.d.: Innovation og kulturanalyse, kap. 5, artikel i Innovations metoder, Christine Zacho, red, Crossroads Copenhagen, maj Franke, N. & Hippel, Eric Von: Satisfying heterogeneous User Needs via innovation toolkits: the case of apache security software. Research Policy 32, no Gaver. William W., Boucher, A., Pennington, S.,& Walker, B: Cultural Probes and the value of uncertainty. Interactions magazine. No Hamel, G and C. K. Prahalad: Competing for the Future. Harvard Business School Press, 1994 Hardervig, Tina: Hvad du ønsker skal du få, Logistik 10#3 Kensing, F., Simonsen, J Bødker, K: MUST: A method for participartory design, Human-Computer Interaction, vol. 13, Kanstrup, Thomas: Antropologerne kommer, artikel i vidensbank for innovationsteknik, Innovation Lab, Nyhedsbrev, okt 2007 Københavns universitet, det farmaceutiske fakultet: Hurtige genveje til nye lægemidler, lægemiddelforskning php/hurtige-genveje-til-nye-laegem/1508/0/ Leonard, Dorothy and Jeffrey F. Rayport: Spark innovation through empathic design, Harvard Business Review, 1997 Luck, Rachel: Learning to talk to users in participatory design situations. Design Studies. Vol. 28. No 3. Maj 2007 Rising, Linda and Norman S. Janoff, AG Communication Systems: The Scrum Software Development Process for Small Teams, IEEE Sotware, July/ August 2000 Rosted, Jørgen: Brugerdreven innovation, FORA, slides CBS (2007) Mehlsen, Camilla: Boom-boom. De nye ældre stormer frem. Politiken Rasmussen, Møller Cicilie: Ældre mennesker nyder ingen respekt. AVISEN. DK d Sanders, Elizabeth B.-N., Ph.D.: The Ohio State University Ethnography and the empowerment of everyday people, White paper for Microsoft Corporation 2004, May Sundbøll, Pia: Er alderdommen en velsignelse eller en dom?. Kristeligt Dagblad Søndergaard, Jakob: En milliardforretning med vokseværk. Magasinet Interiør nr. 1 sek. 2. Tidens Kontor: Stolen der lader dig ånde, Annoncetillæg til Dagbladet Børsen Litteraturliste - i-sit 101

102 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget, Nr. 244, september 2007 Thomke, Stefan & Hippel, Eric Von: Customers as innovators: A new way to create value. Harvard Busienss Review April Ulk, Rikke: Anvendt antropologi, artikel i Innovationsmetoder, Christine Zacho, red, Crossroads Copenhagen, maj User-centered design, INDEX:2007 Magazine, oktober Vandermerwe, Sandra: How increasing value to customers improves business results. Sloan Management review (2000) Visser, F.S., Lugt, Van der Remko & Stappers, Pieter Jan: Sharing user experiences in the product and innovation process: Participatory design needs participatory communication. Journal of creativity and innovation management. Vol 16, No Ylirisku, Salu Vaajakallio, Kirsikka: Framing innovation in co-design sessions with everyday people. Design Inquiries Stockholm. Bøger Beyer, H og K. Holzblatt: Contextual Design: Defining Customer-Centered Systems, San Francisco 1998 Borg, Tove, Runge, Ulla, Tjørnov, Jytte, Brandt, Åse & Madsen, Anette J.: Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. udg., Munksgaard Danmark Chesbrough, Henry: Open Business Models; Harvard Business School Press, Christensen, Clayton M. and Michael E. Raynor: The Innovator s solution, Boston Massachusetts: Harvard Business Press, 2003 Drejer, Anders Printz, Louis: Luk op nye strategier I en brudningstid, Jyllands-Postens Forlag, 1 udgave, 2. oplag Engström, Bengt: Ergonomi sittande & rullstolar. 2. opl. ISBN Hippel, Eric von: Democratizing innovation. The MIT press. Cambridge Massachusetts, 2005 Jankowicz, Devi: The Easy Guide to Repertory Grids. New York: Wiley, Jacobsen, Henning Sejer Rebsdorf, Simon Olling: Ideudvikling ved kreativ innovation. Erhvervsfaglig redaktion Gyldendal. 1. udgave, 1 oplag Kensing, Finn: Methods and practices in participatory design, 1. udgave København 2003 Kensing, Finn, J. Simonsen og K. Bødker: MUST A Method for Participatory design in IDC 96: Proceedings of the Participatory design Conference, Palo Alto 1996 Leifer, Richard, Christopher M. Mcdermott, Gina Colarelli O Connor, Lois S. Peters, Mark P. Rice & Robert W. Veryzer: Radical Innovation, Boston, Massachusetts: Harvard Business Press (2000) Peppers, D. and Rogers, M.: The one to one marketing 102 i-sit - Litteraturliste

103 Simonsen, Jesper, Finn Kensing og Keld Bødker: Professionel IT-forunder søgelse grundlaget for bæredygtige IT-anvendelser, samfundslitteratur, 2000 W. Chan Kim og Renée Mauborgne: Blue Ocean Strategy. Børsens Folag, Østergaard, Poul: Fornuften i højsæde Møbler for alle. Christian Ejlers forlag ISBN Tidsskrifter Xpector No. 01 april Udgiver: Innovation Lab, Århus Rapporter Bendixen, Karin, Boch, Angela, Lund, Storgaard, Lone K.: Alrummet Rummet for Alle - Brugerundersøgelse og research med udgangspunkt i gigtramtes krav og behov. DESIGN CONCERN A/S, August B. Joseph Pine II, Bart Victor, and Andrew C. Boynton: Making Mass Customization Work, 2008 BENDIXEN K., BRANDT Å. & CHRISTIANSEN P.: Smart Home for ældre og handicappede: En rapport om brugerbehov og europæiske projekter. Aarhus: Hjælpemiddelinstituttet, Danmarks Erhvervsråds handlingsplan for brugerdreven innovation ( Det Strategiske Forskningsråd (DSF): Det aldrende samfund Rapport fra styregruppen for det strategiske fremsyn om det aldrende samfund Det Strategiske Forskningsråd (DSF), februar Forskningsstyrelsen. ISBN - (trykt version) ISBN - online version aldrende-samfund-2030-rapport-fra-styregruppen/det-aldrende-samfund pdf Ekholm, Ola, Kjøller, Mette, Davidsen, Michael, Hesse, Ulrik, Eriksen, Louise, Christensen, Anne Illemann, Grønbæk, Morten. Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden Statens Institut for Folke sundhed. København, december ISBN-10: ISBN-13: Elmar Sauerwein, Franz Bailom, Kurt Matzler, Hans H. Hinterhuber: The Kano Model: How to delight your customers. (Preprints Volume I of the IX. International working seminar on Production Economics, Innsbruck/Austria, February,1996, pp ) Flint, Daniel J. and Robert B. Woodruff: The Initiators of Change in Customers Desired Value Results from a Theory Building Study, Industrial Marketing Management, 2001 Litteraturliste - i-sit 103

104 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 FORA: Et benchmarkstudie af innovation og innovationspolitik - hvad kan Danmark lære. September Füller, Johann, Michael Bartl, Holger Ernst og Hans Mühlbacher: Community Based Innovation A Method to Utilize the Innovative Potential in Online Communities. Kelley, Tom: The Art of Innovation, HarperCollinsBusiness, 2002 Kofod Olsen, Birgitte, ed. Liisberg, Maria Ventegodt, ed. Kjærum, Morten, ed.: Personer med funktionsnedsættelser i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, 2005 Lantos, Geoffrey P. et all: Articile Abstracts, Journal of product market learning practices, 1996 Littler, Dale, Fiona Leverick and Margaret Bruce: Factors Affecting the Process of Collaborative Product Development, Journal of Product Market learning practices, 1995 Nielsen, Marie Konge: Et godt liv som gammel. Odense Universitetsforlag Sanoff, Henry: Multiple views on participatory design. Journal of the faculty of architecture. 2006/2. Socialforskningsinstituttet: Handicap og beskæftigelse, SFI 06:24 Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Ondt i ryggen Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-Perspektiv. Medicinsk Teknologivurdering Serie B 1999; 1(1) ISBN: ISSN: TeamNord: Understanding User-Driven Innovation, Nordic Council of Ministers, Copenhagen (2006) Ulwich, Anthony W.: Turn Customer Input into Innovation, Harvard Business School Publishing Corporation (2002) Interview / seminarer Alex Rosenø, Adjunkt, CBS adskillige interviews Hirendra Vikram, Ph.d. studerende Århus Handelshøjsskole (On line communities) Ebst, Insight i brugerdreven innovation, d Kohei Nishiyama, President, Elephant Design NFBI, CBS og UMT, Metoder til brugerdreven innovation, d Poul Østergaard, arkitekt MAA 104 i-sit - Litteraturliste

105 Besøg Farstrup møbler, Århus C IDEmøbler, Tilst Natuzzi, Århus C Stokke, Åbyhøj Tidens Møbler, Århus C Thorsen Møbler, Århus Stokke, Århus TV-program Den perfekte stol, DR2 Temaaften d Kataloger Ekornes Stressless. The innovators of comfort RBM VELA Diverse Politikens retskrivnings og betydnings ordbog. 1. udg. 3. oplæg 1995 Litteraturliste - i-sit 105

106 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Bilag Bilag A: Udvikling i forventet restlevetid Udvikling i forventet restlevetid uden og med funktionsbegrænsning: Opgørelse fra Institut for Folkesundhed over udviklingen i forventet restlevetid med og uden funktionsbegrænsninger blandt danskere. Diagrammet viser, at der bliver flere leveår uden nedsat funktion blandt ældre. Bilag B: Tekoanalyse 2007 (uddrag) De 29 interviews viste, at der findes mange forskellige definitioner på innovation. Hovedparten af de interviewede fandt innovation vigtigt, men vanskeligt. Der var stor usikkerhed om, hvordan man skal gribe innovation an, og flere efterspurgte metoder, herunder en specifik metode for brugerdreven innovation. Enkelte nævner konkrete metoder, som de benytter, og nogle er i gang med at hente hjælp udefra fra f.eks. DTB og Institut for Fremtidsforskning. Mange giver udtryk for, at innovation er højt på dagsordenen og er et fokuspunkt alene for ledelsen. 106 i-sit - Bilag

107 Der er mange modstridende meldinger her, og en virksomhed illustrerer det ganske godt ved at give udtryk for en generel bekymring for manglende innovation i branchen samtidig med, at den ikke selv benytter en speciel innovationsmetode. Nogle forklarer, at innovation er højt på dagsordenen med opmærksomhed fra både ledelse og bestyrelse. Andre forklarer, at de overvejer at ansætte en medarbejder, som kan tage sig af området. En virksomhed har indført en månedlig præmie til medarbejderen med den bedste ide, og nogle har fokus på at systematisere nye ideer. Enkelte virksomheder føler sig helt klare på innovation og forklarer, hvordan de bruger det i praksis. Herunder hvordan de inddrager brugerne i processen eller innoverer i samspil med leverandører. Men generelt famler man sig lidt frem og ønsker mere viden. En virksomhed udtrykker, at der er behov for mere bevidst innovation, så vi kan arbejde mere struktureret og strategisk med det. En interview-person giver udtryk for årsagen til, at virksomhederne er så afventende i forhold til innovation. Innovation kommer først, når krakket kommer når man bliver tvunget til at skabe nye, innovative produkter. Tøj- og tekstilbranchens virksomheder har tidligere kørt et nært parløb, men det ser vi ikke rigtigt denne gang. Der er sket meget lidt siden TEKO-analysen fra 2005, hvor der også blev spurgt ind til innovation. Vi har med vilje formuleret et spørgsmål om, hvad innovation betyder for interviewpersonen, og vi kan konstatere, at det ikke har den store betydning. Innovation betyder alt. Kunne vi blot formalisere processen det hele foregår meget kreativt, tilfældigt og anarkistisk. Citat fra en medvirkende virksomhed. Videncenter for Intelligente Tekstiler og Gabriel A/S kan konkludere, at virksomhederne hjertens gerne vil arbejde innovativt, men tilsyneladende har vanskeligt ved rigtigt at finde ud af hvordan. Så der er mange muligheder for at iværksætte initiativer omkring brugerdreven innovation. Bilag - i-sit 107

108 i-sit rapport fase 1-2 Februar 2008 Bilag C: Design for alle s rødder Design for Alle har sine rødder dels i 1950 ernes skandinaviske funktionalisme og dels i 1960 ernes ergonomidesign. Det har også en samfundspolitisk baggrund i skandinavisk velfærdspolitik, som i slutningen af 1960 ere i Sverige skabte begrebet Et samfund for alle primært i forhold til tilgængelighed. Denne ideologiske tankegang slog senere igennem i de Forenede Nationers standardregler om lige muligheder for handicappede, vedtaget af FN s generalforsamling i december FN standardreglers fokus på tilgængelighed i en klart defineret ligestillings sammenhæng har inspireret til udviklingen af Design for Alle filosofien, som blev et almindeligt anerkendt begreb for Design for All - Europe på generalforsamling i Barcelona i Lignende begreber er udviklet sideløbende i andre dele af verden. Amerikanerne har med Americans with DisabilitiesAct bidraget til udviklingen af Universal Design, medens begrebet Inclusive Design stammer fra Storbritannien. I dag er der en voksende anerkendelse af, at planlægning og Design for Alle er nødvendige elementer i en proaktiv strategi for en bæredygtig udvikling. Bilag D: i-sit navn og logo Projektets arbejdstitel er i-sit. Navnet associerer innovation (i) og det at sidde: sitting/sit, med en dobbelttydighed i sætningen: i sit jeg sidder. Logotypen i-sit består af et billedmærke og bogstavmærke. Bogstavmærket er baseret på typografien electrofied, som har fået et mere futuristisk look. De bløde former giver modspil til bogstavernes lige stammer. Billedmærket former både et i for innovation/information og et menneske (brugerdreven innovation sætter som bekendt mennesket i centrum) og logoet understøttes af et pay-off i form af underteksten people-centred innovation. 108 i-sit - Bilag

109 Bilag - i-sit 109

110 Fase 1 + 2: 14. august december 2007