Offentligt byggeri er balsam på såret

Transkript

1 Februar 2013 Januar Januar 2. årgang Nr årgang Nr. 1 2 Illustration Jørgen Stamp TEMA KO N J U N K T U R A N A LY SE Offentligt byggeri er balsam på såret Dansk Byggeri glæder sig over de politiske initiativer, som skaber jobs i byggeriet. Men det er et tydeligt krisetegn, at offentlige projekter nu fylder over en tredjedel af det samlede nybyggeri Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Beskæftigelsen inden for byggeri og anlæg når i 2013 et nyt lavpunkt. Dog kan vi se frem til, at der kommer et løft i 2014, hvor virksomhederne igen begynder at ansætte folk og får pilen til at pege i den rigtige retning. Der er dog ikke tale om et løft til alle områder af byggeog anlægsbranchen. Det private boligbyggeri ligger nu på et historisk lavt niveau, der ikke er set siden 2. Verdenskrig. Til gengæld er en række politiske initiativer årsag til, at der kommer vækst på det offentlige område. - Der er ingen tvivl om, at de offentlige byggeprojekter yder balsam på såret til en trængt bygge- og anlægsbranche, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Svag vækst De seneste prognoser peger i ret- ning af økonomiske vækstrater på ca. 1 % i 2013 og 1,5 % i Det er svage vækstrater, og dansk økonomi er langt fra et opsving. Ikke desto mindre kommer det til at lune efter et netop afsluttet år, hvor økonomien stod stille med en vækst på randen af recession. Fortsætter side 3 Hård opbremsning Renoveringer skaber jobs På jagt efter kimen til vækst Der er ikke flere penge til veje. Vejdirektoratets anlægsudgifter vil i de kommende år falde med 90 % Renoveringsmarkedet bliver et vækstområde i de kommende år. Fremgangen drives af den almene sektor Krisen har fået virksomhederne til at skære ind til benet og tilpasse sig de nye tider. Nu venter de på, at væksten igen begynder at spire både i og uden for Danmark Læs mere side 4 Læs mere side 5 Læs mere side 6

2 LEDER Zig-zag med regeringen Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Nye sikkerhedsregler Et opstartsmøde i skurvognen og sikkerhedsrunderinger mindst hver 14. dag. Det er nogle af de krav, som en ny byggeplads- og bygherrebekendtgørelse stiller til de virksomheder, der deltager i et byggeri. - De nye regler sætter en tyk streg under, at alle aktører omkring et byggeri aktivt skal sørge for en sikker byggeplads, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen. Så nærmer tiden sig for den gode løsning, som statsminister Helle Thorning-Schmidt annoncerede efter nytår. Og det er der selvfølgelig knyttet store forventninger til i erhvervslivet, som håber på initiativer, der kan skubbe til væksten i dansk økonomi. Den længe ventede udmelding om, at regeringen agter at tage politisk initiativ, har da også ført til en strøm af gode forslag. Alle peger meget fornuftigt på de problemer, som dansk erhvervsliv befinder sig i både konjunkturmæssigt og konkurrencemæssigt. Der er således ingen tvivl om, at vi kan forvente et kritisk gennemsyn af de skatter og afgifter, som påfører danske virksomheder et handicap på eksportmarkederne, når politikerne i landene omkring os beskatter og afgiftspålægger deres virksomheder mere lempeligt end de danske politikere. Det er en rigtig god ide med et sådant tjek, som på overskuelig sigt kan gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige. Samtidig er det ingen hemmelighed, at byggeriets konjunkturer fortsat befinder sig i et dybt hul, som det fremgår af dette Barometer. Vi er stort set holdt op med at bygge huse i Danmark i al fald i den private sektor. Derfor er der fornuft i at skubbe til aktiviteten i byggeriet. Både for at skabe jobs og ikke mindst fordi bygge- og anlægsbranchen er en af hovednøglerne til at få ambitionerne om en bæredygtig klima- og energipolitik realiseret. Der er rigtig god grund til, at alle dele af bygningsmassen gennemgår samme kritiske eftersyn som vores skatter og afgifter, så vi får sat gang i en proces, der kan give bygningsmassen et energimæssigt løft. Det vil også smitte positivt af på innovation og udvikling i mange af byggeriets leverende erhverv. Det er derfor uforståeligt, hvis regeringen ikke dæmmer op for den ubrugelige zig-zag-kurs, som vi også ser: Hvorfor bremser man fx op, når man med en BoligJobordning endelig har fundet en god incitamentsordning, der trækker energipolitikken i den rigtige retning. Pointen er, at nok skal vi få gjort noget ved vores skatter og afgifter, men på den korte bane er der fornuft i at genstarte den populære BoligJobordning og gerne med en grøn profil så hurtigt som muligt. Kommuner sænker dækningsafgiften Flere kommuner sænker dækningsafgiften i Det er en positiv tendens, men det går for langsomt med at lette på afgifterne, mener Dansk Byggeri. - Kommunerne kan selvfølgelig ikke fjerne afgiften fra det ene byrådsmøde til det andet, men de bør lave en plan for, hvordan de over en femårig periode helt kan afskaffe den, siger kommunalpolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft. Nyt uddannelseskort Et nyt elektronisk uddannelseskort samler de ansattes oplysninger om svendebrev og AMU-kurser ét sted. Kortet kan aflæses på smartphone eller computer, og oplysningerne opdateres løbende af Byggeriets Uddannelser. Herved kan både håndværksmesteren og myndighederne nemt tjekke, om medarbejderen har den rigtige uddannelse eller kursus til fx at betjene en bestemt maskine. Kortet kan desuden bruges som adgangskort til byggepladsen. Det vil hjælpe den grønne dagsorden, skabe aktivitet og efterspørgsel også efter lærlinge i de mange små og mellemstore danske byggevirksomheder, som mangler noget at rive i her og nu. 2 Februar 2013 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Marie Holm Mathiasen, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA KONJUNKTURANALYSE Offentligt byggeri er balsam på såret Fortsat fra forsiden Den økonomiske vækst bliver dog ikke stærk nok til at kunne fremkalde en konjunkturbetinget fremgang i byggeog anlægsaktiviteten. Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse viser således, at beskæftigelsen i branchen vil falde med ca personer fra 2012 til Faldet bliver dog delvist opvejet i 2014, hvor vi kan se frem til en stigning på ca beskæftigede. Det er primært offentligt nybyggeri, renovering af almene boliger og mange kommunale byg- ge- og anlægsinvesteringer, der trækker i den rigtige retning. - De offentlige byggerier kan ikke i sig selv genskabe væksten og lappe hullet for alle de byggefolk, som har mistet jobbet i de senere år. Men projekterne sikrer, at bunden ikke går helt ud af jobmarkedet, fortæller Lars Storr-Hansen. En stor bid af kagen De offentlige investeringer i nybyggeri er stigende. Der er vækst i nybyggeriet af sygehuse og Det offentliges andel af det samlede nybyggeri i 2007 og i % 2007 Private bygherrer 15 % 7 % Offentlige bygherrer Almene boligselskaber 46 % % 17 % Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i personer Beskæftigede i alt Gennemsnit for hele perioden Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeris skøn 2007 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri S S universitetsbygninger. Hertil kommer, at der er ved at blive opført et nyt fængsel, og kickstarten har givet grønt lys for ekstra investeringer i kommunale institutioner som børnehaver og skoler. I takt med at det offentlige har øget investeringerne, er både det private boligbyggeri og private erhvervsbyggeri faldet drastisk. I 2013 udgør det offentlige nybyggeri godt 14 mia. kr. ud af den samlede produktionsværdi ved nybyggeri på 38 mia. kr. Det er en andel på 38 %. Til sammenligning var den offentlige sektors andel kun 15 % i Nybyggeriet af almene boliger udgør skønsmæssigt 17 % i år mod 7 % i Det vil sige, at det politisk bestemte nybyggeri udgør 55 % af det samlede nybyggeri i år mod kun 22 % i Fordelingen ser i år markant anderledes ud end for seks år siden, og det offentlige tager en langt større bid af kagen. Desværre er selve lagkagen blevet meget mindre. Hvor der i 2007 var nybyggeri for 87 mia. kr. er vægten af den lagkage i år faldet til 38 mia. kr. Det er et fald på hele 56 % opgjort i 2013-priser. Faldet skyldes, at det private byggeri er reduceret kraftigt. - Det er dejligt at se, at de offentlige byggeprojekter, vi har gået og ventet på, kommer nu. Vi er glade for den aktivitet, der er med til at holde branchen oven vande. Men det er bestemt ikke noget sundhedstegn, at den private byggeaktivitet er så uhørt lav, og at det offentlige byggeri fylder så meget af den samlede aktivitet, siger Lars Storr-Hansen. Det er bestemt ikke noget sundhedstegn, at den private byggeaktivitet er så lav. - Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri Usikker på fremtiden Tallene indikerer tydeligt, at hverken erhvervsliv eller boligejere har tillid til fremtiden. Boligejerne kaster sig ikke ud i at bygge nyt, når boligmarkedet er gået i stå, og usikkerheden på jobmarkedet er høj. - Også virksomhederne er afventende. Ordrebogen bliver ikke fyldt i samme hast som tidligere, og det får virksomhederne til at holde igen med nye investeringer. Det har betydning for det private erhvervsbyggeri, som er faldet til et rekordlavt niveau. Og der er desværre heller ikke udsigt til et omslag i erhvervsbyggeriet til næste år, fortæller Lars Storr-Hansen. BoligJobordning med effekt Ifølge de seneste beskæftigelsestal for reparation og vedligeholdelse steg beskæftigelsen med personer fra maj til november Tallene indikerer, at flere og flere har ønsket at benytte sig af BoligJobordningen, før den ophørte ved udgangen af Det vil derfor få stor betydning for aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger i 2013, at vi må undvære ordningen. - BoligJobordningen blev brugt flittigt af danskerne og var med til at skabe nye opgaver og arbejdspladser. Derfor er det oplagt at genindføre ordningen og helst i en mere grøn udgave, så den målrettes energirigtige formål. Energirenovering er nemlig et marked, som vi bør motivere boligejerne til at gå i gang med, siger Lars Storr-Hansen. 2 2 Foto Ricky John Molloy 3

4 TEMA BESKÆFTIGELSE KONJUNKTURANALYSE Hård opbremsning ikke flere penge til veje Anlægsaktiviteten er et af de steder, hvor den økonomiske krise ikke mærkes nær så hårdt som andre steder i bygge- og anlægsbranchen. Men zoomer man ind på anlæg og vedligehold af vejområdet, er sagen en helt anden - her vil aktiviteten nærmest gå i stå Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk 2 Foto Jimmi Nicholas Larsen/COLORBOX Vejdirektoratetets udgifter til nyanlæg og vedligeholdelse af veje Mia priser Kilde: Finanslov 2013 Nyanlæg Store projekter som metrobyggeriet i København, etableringen af en ny tunnel under Femernbæltet, en ny Storstrømsbro og ikke mindst de store sygehusbyggerier giver beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen i de kommende år. Men hvis vi ser på den del af anlægsområdet, der vedrører udbygning og vedligeholdelse af vores veje, så er sagen en helt anden. Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse viser, at regeringen har planer om at skære betragteligt ned på udgifterne på Drift og vedligeholdelse området. - Når vi ser bort fra anlæg af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, som blev betalt i fjor, så falder Vejdirektoratets anlægsbudget med 0,7 mia. kr. i Og ifølge finansloven for 2013 vil udgifterne falde med knap 2,1 mia. kr. til 3,4 mia. kr. i Det eneste store projekt, der bliver gennemført, er motorvejen gennem Silkeborg, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, som er en del af Dansk Byggeri. Et fald på 90 % Udbygningen af statsvejene ser nærmest ud til at gå i stå. Ifølge de afsatte beløb på finanslov 2013 er der udsigt til et fald på knap 1,8 mia. kr. i 2015 og et fald på 0,9 mia. kr. i Vejdirektoratets anlægsudgifter i perioden 2012 til 2016 kommer dermed til at falde fra 7,3 mia. kr. til kun 0,7 mia. kr. Det er et fald på 6,6 mia. kr., hvilket svarer til 90 %. Det er et markant stort fald, som betyder, at udviklingen af velfærdsdanmark sættes helt i stå med hensyn til udbygning af hovedlandeveje. Tag de mange mennesker, der hver dag pendler til arbejde på for eksempel den gamle hovedlandevej mellem Motorring 4 vest for København og Frederikssund. De kommer ikke til at tilbringe kortere tid i bilerne foreløbig, for der er ikke afsat penge til at gøre den nye motorvej færdig, siger Niels Nielsen. Stort efterslæb Herudover falder Vejdirektoratets udgifter til vedligeholdelse af veje og broer over hele landet fra 1,6 mia. kr. i 2012 til 1,2 mia. kr. i 2013 og 0,9 mia. kr. i 2014 på trods af, at der er et stort behov for at indhente det eksisterende efterslæb. Også Vejdirektoratets tilskud til kommunale cykelprojekter og anlægsprojekter, der omfatter nye vejforbindelser, er blevet sat ned fra 126 mio. kr. i 2013 til 48 mio. kr. i På det store lærred er det måske småpenge, men spørger man kommunerne, så vil de nok beklage de manglende tilskud til nye projekter temmelig meget, siger Niels Nielsen. Forringelse af konkurrenceevne Det store fald i Vejdirektoratets anlægsudgifter er ikke kun et problem for de danskere, der pendler på vejene, men i høj grad også for virksomhederne. - Dårlig fremkommelighed på vejene giver de ansatte i virksomhederne mere spildtid i bilerne. Det øger erhvervslivets omkostninger. For tid er som bekendt penge og dermed forværres Danmarks konkurrenceevne markant på grund af de færre bevillinger til vejområdet, siger Niels Nielsen, og fortsætter: - Velfungerende veje er en forudsætning for virksomhedernes vækst og dermed for fremgang i dansk økonomi. Med forventninger om en vækstrate i 2013 på kun en procent har vi slet ikke råd til, at dansk økonomi i bogstaveligste forstand bremses af logistiske forhold ude på vejene. 2 4

5 TEMA KONJUNKTURANALYSE Renoveringer skaber jobs Dansk Byggeri forventer, at renoveringsmarkedet er et vækstområde i de kommende år. Fremgangen drives af den almene sektor, mens de private boligejere og erhvervslivet holder igen med at renovere Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk Beskæftigede ved reparation og vedligeholdelse samt nybyggeri Tusinde Reparation og vedligeholdelse Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Nybyggeri S 2014S Landsbyggefondens tilsagn om støtte til renoveringer af almene boliger Investeringer inklusiv moms i mia. kr., årets priser Hovedstaden 1,26 1,18 0,62 0,84 2,87 6,10 Sjælland 0,32 0,45 0,17 0,73 0,09 0,57 Syddanmark 0,47 0,26 0,46 0,53 1,27 2,14 Midtjylland 0,06 0,34 0,72 0,26 1,07 0,61 Nordjylland 0,30 0,24 0,56 0,22 1,22 1,61 Investeringer i alt 2,40 2,48 2,53 2,59 6,52 11,02 På grund af fremrykningerne af renoveringsprojekter og forhøjelsen af rammen oplevede Landsbyggefonden i 2012 det største omfang af tilsagn i renoveringsstøtteordningens historie. I fjor blev der således meddelt tilsagn for 11,0 mia. kr. inklusiv overførsel af 4,1 mia. kr. fra Set over en årrække er udviklingen i aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger mere stabil end aktiviteten ved nybyggeri. Men der indtraf dog et tydeligt fald fra 2007 til. - Vi valser stort set videre i samme takt i 2013, men først og fremmest i kraft af de betydelige renoveringer, som i år vil tilsmile den almene sektor. Her slår kick-starten og boligaftalen fra maj 2012 igennem. Der er tale om de midler, som boligselskaberne får frigjort fra egen kasse via Landsbyggefonden, forklarer seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Almen sektor trækker opad Renoveringsopgaver i den almene sektor vil i 2013 være med til at balancere det generelle fald i beskæftigelsen. Dansk Byggeri forventer, at det vil fortsætte ind i det nye år, så den almene sektor vil bidrage til det løft i beskæftigelsen, som organisationen spår, vil slå igennem i Her kan byggeriet ifølge Dansk Byggeris konjunkturvurderinger forvente en fremgang på ca beskæftigede, hvor- af de vil få job inden for reparation og vedligeholdelse. - Det bliver dog svært at begrunde optimisme allerede i 2013, hvor vi må leve med faldende beskæftigelse. Det skyldes især, at BoligJobordningen er ophørt. Ordningen har i 2012 fået mange boligejere til at investere i deres boliger lidt tidligere end planlagt, og det efterlader et hul i aktiviteten i 2013, fortæller Finn Bo Frandsen. Hullet er så stort, at det ikke engang kan opvejes af den øgede renoveringsaktivitet i den almene sektor. I 2013 forventer Dansk Byggeri derfor et fald i beskæftigelsen på mand på reparations- og vedligeholdelsesområdet. I kroner skønner Dansk Byggeri, at investeringerne i renovering af de almene boliger vil stige med ca. 2,0 mia. kr. i 2013 og med ca. 0,6 mia. kr. i Og der blev med boligaftalen i maj i fjor også afsat 1,9 mia. kr. på Landsbyggefondens ramme til renoveringer i hvert af årene Energi i fokus Dansk Byggeri forventer, at renoveringsmarkedet generelt er Der er fornuft i at rette blikket mod de renoveringsopgaver, som boligselskaberne, stat, region og kommuner vil udbyde i 2013 og Finn Bo Frandsen, seniorøkonom, Dansk Byggeri et vækstområde i de kommende år. Det skyldes også, at en meget stor del af vores boliger rammer reparationsalderen samtidig med, at der er skabt en forventning om, at de politiske mål på energiområdet skal realiseres gennem energimæssige moderniseringer af stort set alle bygninger. Det er da også overvejende renoveringer med det sigte at spare på energi, som er bærende på renoveringsmarkedet uanset om der er tale om almene, private eller offentlige renoveringsprojekter. - Der er fornuft i at rette blikket mod de renoveringsopgaver, som de store bygherrer boligselskaber, stat, region og kommuner vil udbyde både i 2013 og Det er i det selskab, man skal finde sin dansepartner i den nærmeste fremtid, pointerer Finn Bo Frandsen. Det skyldes ifølge Finn Bo Frandsen, at renovering på erhvervsmarkedet vil afhænge af den generelle konjunkturudvikling. Hertil kommer, at der ikke er klare politiske signaler om at skabe "vækstdrivere" for private boligejere af den type, som vi så med BoligJobordningen og Nettomåleordningen på solcelleområdet. - På trods af de lave rentesatser er de private boligejere meget tilbageholdende. Det hænger sammen med stemningen på boligmarkedet og faldet i friværdierne samt den skærpede kreditvurdering hos banker og realkreditinstitutter, slutter Finn Bo Frandsen. 2 2 Foto Ricky John Molloy 5

6 TEMA 2 Foto Ulrik Samsøe Figen BESKÆFTIGELSE KONJUNKTURANALYSE Byggeriet på jagt efter kimen til vækst Krisen har fået håndværksmestre og entreprenører til at skære ind til benet og tilpasse sig de nye tider. Nu venter de på, at væksten begynder at spire både i og uden for Danmark, så byggeriet igen kan komme i gang Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk Der har i de sidste fire år været længere og længere mellem byggepladserne, og byggeriet af nye kontorlokaler og fabrikshaller er generelt sat på standby eller helt droppet. Det kommer også til at præge Ifølge Dansk Byggeris konjunkturanalyse vil der i år kun blive bygget 0,3 mio. m² nye fabrikker og værksteder. Nye bygninger til administration, handel og lager vil der heller ikke blive bygget meget af i år omkring 0,7 mio. m². Det samlede etageareal på omkring 1 mio. m² svarer til cirka 170 fodboldbaner og er kun godt halvdelen af, hvad der blev bygget for otte år siden i Det er klart, at virksomhederne dropper at udvide lagerhallen eller bygge en ny fabrik, når salget af deres produkter falder. De tilpasser sig tiderne, og det mærker vi også i byggeriet. Byggeriet er typisk en af de første brancher, der mærker krisen, men de sidste, der mærker opsvinget, siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen. Krisens udfordring I 2008 investerede de danske virksomheder 36 mia. kr. i nye erhvervsbygninger. Dansk Byggeri skønner i sin konjunkturanalyse, at der i 2013 vil blive bygget nye erhvervsbygninger 6 for 12 mia. kr. Det en tredjedel af niveauet i 2008 og halvdelen af niveauet i 2005, når vi regner i faste priser. - Når investeringer i nye maskiner, fabrikker og andre erhvervsbyggerier bliver liggende i skuffen og venter på bedre tider, sådan som vi har set det i de sidste fire år, bliver en af konsekvenserne, at vores virksomheders produktionsapparat lige så stille forfalder. Men vi har brug for moderne og tidssvarende maskiner og bygninger, når konjunkturerne forhåbentlig snart vender. Det er en af udfordringerne under og efter en krise, siger Finn Bo Frandsen. Spejder efter fremgang Regeringen har med det såkaldte investeringsvindue forsøgt at gøre det attraktivt for virksomhederne at fremrykke investeringer mod et ekstra skattefradrag. - Det har i nogle tilfælde også fået virksomheder til at investere i ny teknologi, nye maskiner og lignende. Og det er med til at plante små frø rundt omkring, der forhåbentlig snart er klar til at spire og skabe vækst. Men erhvervsbyggeriet kommer først for alvor i gang, når virksomhederne igen får travlt og behov for plads og moderne bygninger. Byggeriet er sidst i føde- Nybyggeri af erhvervsbygninger Produktionsværdi i mia. kroner i 2013-priser kæden, så vi spejder i øjeblikket efter fremgang i det private erhvervsliv, siger Finn Bo Frandsen. Sats på udlandet Derfor glæder det også Dansk Byggeri, at regeringen med deres kommende job- og konkurrencepakke ønsker at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Det er der behov for i en tid, hvor den danske vækstrate i 2013 forventes at blive omkring 1 %. - Hvis de øvrige brancher slipper for at betale fx NOx-afgift og bliver mere konkurrencedygtige og dermed hiver flere ordrer hjem, så smitter det af S 2014S på byggeriet. Bedre vilkår for virksomhederne generelt er den bedste form for kunstgødning til byggeriet, siger Finn Bo Frandsen. En af de ting, der er afgørende for, at det begynder at spire i Danmark, er, at danske virksomheder ser mod udlandet. - Det danske erhvervsliv skal satse meget mere på at finde en plads på de eksportmarkeder, som er i vækst. Fx USA eller Kina. Det er uden for Europa, hvor der for alvor sker noget, og hvor vi finder vejen til vækst, ny omsætning og arbejdspladser, siger Finn Bo Frandsen. 2

7 Danmark sover i klimatimen Dansk Byggeri opfordrer til et politisk tiltag, der giver boligejerne incitament til at energirenovere deres huse. Ellers risikerer vi, at vores nabolande overhaler os på klimaområdet Af MARIE HOLM MATHIASEN, mhm@danskbyggeri.dk Vi bryster os ofte af vores ambitiøse energipolitik med målet om at være helt uafhængige af fossile energikilder i Men i virkeligheden har vi ikke noget at prale af i forhold til vores nabolande. Vi sløjfer nemlig politiske tiltag, som kan fremme energirenovering og skabe beskæftigelse. - Vi kommer bagud på energiområdet i forhold til vores nabolande, hvis ikke regeringen laver en målrettet indsats, der sigter mod at skabe efterspørgsel og beskæftigelse, siger Mieke Bak Rasmussen, der er energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri. 40 % af det samlede danske energiforbrug bruges i den eksisterende boligmasse. Derfor er det afgørende, at borgerne får et økonomisk incitament til at gøre deres boliger mere energieffektive. Danmark halter bagefter I blandt andet Sverige, Norge, Tyskland og England kan de private boligejere få store tilskud til at energirenovere deres boliger. Det har medført en stigning i antallet af boligrenoveringer og har dermed også hjulpet på beskæftigelsen i byggebranchen og den generelle økonomiske situation i landene. Herhjemme ser det knap så godt ud. Dansk Byggeris nye konjunkturanalyse spår, at aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger ventes at falde i En af grundene til faldet er blandt andet, at vi ved årsskiftet mistede den populære Bolig- Jobordning. Sammen med afskaffelsen af den attraktive solcelleordning bremser det Danmark i kampen om at nå det politiske energimål i Kig naboerne over skuldrene BoligJobordningen blev oprin- Grønne tilskud i nabolandene I Norge kan Boligejerne få op til kr. til energirigtig renovering eller nybyggeri. Desuden kan de få op til kr. i tilskud til energirådgivning I England kan Boligejerne med det nye Green Deal-program låne penge efter en model, der er baseret på "The Golden Rule," hvor energibesparelserne fra renoveringen skal tilbagebetale og forrente lånet deligt iværksat for at skabe flere jobs. Men det viste sig efterfølgende, at den også bidrog til, at danskerne energirenoverede deres boliger. - De private boliginvesteringer er på et historisk lavt niveau, og nu hvor vi ikke har BoligJobordningen, er Danmark det eneste land blandt vores nabolande, der ikke støtter boligejernes energiforbedringer hvis vi ser bort fra de små og effektløse støttekroner, boligejerne kan få fra energiselskabernes spareindsats, siger Mieke Bak Rasmussen. I Sverige kan Boligejere få tilskud til renovering, ombygning og tilbygning på op til 50 % af lønomkostningerne for arbejdet. Det gælder både helårsboliger og fritidshuse I Danmark kan man søge tilskud fra Energiselskaberne til at energirenovere sin bolig. Ordningen giver kun støtte til enkelttiltag og udgør oftest kun mellem 5-10 % af omkostningerne I Tyskland garanterer staten lavtforrentede lån og tilskud til boligejerne. Det betyder, at den enkelte boligejer kan låne op til 100 % af omkostningerne og op til euro per bolig Grønnere ordning er en nødvendighed Dansk Byggeri foreslår nu en grøn udgave af BoligJobordningen, der skal komme både klimaet og beskæftigelsen til gavn. Ordningen skal skabe bedre og dybere energirenoveringer, og derfor skal fradraget hæves fra til kr. om året. På den måde gør man det endnu mere attraktivt for boligejerne at investere i energivenlige renoveringer. - En grøn BoligJobordning minder lidt om svenskernes såkaldte ROT-fradrag. Men vi styrker modellen ved kun at satse på at energioptimere bygninger. Med sådan en ordning fremskynder vi de renoveringer, der alligevel skulle laves og sikrer, at boligejerne fx også får isoleret ordenligt, når de alligevel skal lægge nyt tag, siger Mieke Bak Rasmussen, og slutter: - Uden en ordning her og nu vil vi fastholde Danmark i de dårlige økonomiske konjunkturer og hægte os selv af på energiområdet i forhold til vores nabolande. 2 7

8 Ellen Trane Nørby, politisk ordfører (V) Jesper Petersen, politisk ordfører (SF) Byggeduellen Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen når i 2013 et nyt lavpunkt, viser Dansk Byggeri nye konjunkturanalyse. Vi har spurgt to MF ere, hvad de vil gøre for at fremme aktiviteten i byggeriet. Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Den historisk lave beskæftigelse i byggeriet skyldes ikke mindst, at de private boligejere holder igen med at renovere og bygge nyt. Ser du behov for politiske initiativer, der kan forbedre beskæftigelsen i branchen? Ellen Trane Nørby: Ja, helt klart. I 2011 indførte VK-regeringen BoligJobordningen, der var en klar succes danskere valgte at bruge fradraget. Venstre ønsker at fortsætte BoligJobordningen, som Dansk Byggeri vurderer, har sikret mere end arbejdspladser inden for byggesektoren, og dermed har skabt vækst og gjort sort arbejde hvidt. Desværre har regeringen valgt at skrotte ordningen og erstatte den med skatte- og afgiftsstigninger. Det skaber hverken vækst eller arbejdspladser i byggebranchen. 2 Jesper Petersen: Ja, der er et klokkeklart behov for initiativer, som giver mere aktivitet i branchen og skaber nye arbejdspladser. Det bliver et element i regeringens job- og konkurrencepakke og kommer oveni, at regeringen har fremrykket investeringer i blandt andet veje og byggeri for et stort milliardbeløb i 2012 og Med øget kontrol med social dumping og skærpede krav til overenskomster forsøger vi samtidig at forhindre arbejdet i at blive udført af underbetalte østarbejdere, så det i stedet gavner danske håndværkere. 2 Danmark er det eneste land i Norden, som ikke har et tiltag, der støtter boligejernes energirenoveringer. Hvad mener du om det? Ellen Trane Nørby: Det er brandærgerligt. Da regeringen afskaffede BoligJobordningen, lovede den i stedet at indføre en tilskudsordning til energirenovering. Den nye tilskudsordning var en del af den aftale om dansk energipolitik, som Venstre indgik med regeringen sidste år. Desværre har den nu også fået sparekniven. I Venstre mener vi, at der skal gives et skattefradrag til boligejere, som gennemfører energieffektive forbedringer af boligen. Det skaber samfundsøkonomiske gevinster på længere sigt, og det skaber arbejdspladser her og nu. 2 Jesper Petersen: Det er vigtigt, vi understøtter energibesparelser også i private huse som led i en grøn omstilling af samfundet. I dag er der faktisk en mulighed for at søge tilskud til energirenoveringer af for eksempel isolering, solceller eller nye vinduer via sit energiselskab. Når det er sagt, så er jeg da også åben for at diskutere nye initiativer som led i den kommende job- og konkurrencepakke. 2 Vejdirektoratets investeringer i nye statsveje falder til 0,7 mia. kr. i Det er et fald på 90 %. Mener du, at 0,7 mia. kr. er et tilstrækkeligt niveau set i lyset af behovet for en velfungerende infrastruktur? Ellen Trane Nørby: Nej, det er langt fra tilstrækkeligt. Mobilitet har afgørende betydning for Danmarks konkurrenceevne. Kernen for vækst er, at vi har en moderne og effektiv infrastruktur, der forbinder alle dele af landet. Uden investeringer i infrastruktur kommer væksten ikke, og derfor mener vi, at det er det helt forkerte sted at spare. Det var også baggrunden for, at vi i VK regeringen oprettede en infrastrukturfond med 94 mia. kr. til investeringer i infrastruktur. 2 Jesper Petersen: Fremrykkede investeringer er en metode til at føre konjunkturpolitik. Der må man løbende tage bestik af den økonomiske situation, og det gør regeringen. Men i sidste ende skal pengene jo passe, og derfor vil der også komme et tidspunkt, hvor det for øjeblikket meget høje niveau for offentlige investeringer falder igen. 2