Dyrkning af økologisk sneglebælg til frø

Transkript

1 Dyrkning af økologisk sneglebælg til frø Et bomholmsk økologisk projekt Michael Hendriksen Lystrup Dyndegårdsvej Rønne

2 Sammendrag I liar jeg gennemført et storskalaprojekt vedrørende dyrkning af økologisk sneglebælg til frø på min økologiske bedrift Søholt - Sdr. Lyngvej 22X, 3700 Rønne. Projektet har været en videreførelse af et projekt på Økosam Grynegård, Østermarievej 4A, 3740 Svaneke. Projektet har især haft som formål at udvikle metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologisk sneglebælg til fro, da dette er det klart største problem ved dyrkningen. På baggrund af erfaringeme fra projekteme er det muligt at komme med nogle generelle anbefalinger til fremtidige avlere af denne spændende afgrøde: - Den korrekte made at etablere sneglebælg på er, at gennemføre såningen efter 2-3 ukrudtsharvninger ved udsigt til regn. - Der bør anvendes en betydeligt højere udsædsmængde end ved konventionel sneglebælg f.eks. dobbelt udsædsmængde (10 kg/ha). - Radrensning har en nogenlunde effekt mod ukrudt i sneglebælg. Dette oplevede man i det mindste i Øko-sam Grynegårds forsøg, mens mine erfaringer er mere blandede. Der er dog problemer forbundet med metoden, da sneglebælg er en meget åben afgrøde, som ikke kan skygge over en dobbelt rækkeafstand. Ud fra vores erfaringer bør sneglebælg derfor ikke sås på mere end 25 cms rækkeafstand. Radrensning går hårdt ud over plantebestanden, udbyttet og spireprocenten, men har nogen effekt på renheden. - Strigling i en etableret sneglebælgsmark kan ikke anbefales, da metoden er for hård ved afgrøden. Der bør anvendes GPS-jordprøver (GPS="Global Positioning System ) ved dyrkning af sneglebælg for at sikre en optimal tilførsel af kalk. - Forurening af hvidkløverfrø kan modvirkes enten ved direkte høst og eller ved skårlægning, hvor man efterfølgende sætter høj bro i mejetærsker for ikke at slå hvidkløverfrøene ud af hovedeme. Desuden skal det nævnes, at blandt andet på grund af mit og Økosam Grynegårds projekter vedrørende sneglebælg, er der kommet en betydelig interesse for afgrøden. DLF-Trifolium er også blevet vundet for ideen og i 2001 er der blevet udlagt ca. 30 ha med økologisk sneglebælg til frø på Bornholm - som det eneste sted i Verden! Projektet er derfor et eksempel på, hvordan græsrodsforskning kan medvirke til at udvikle det økologiske jordbrug. Formål Formålet med projektet er at udvikle metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med udarbejdelsen af en dyrkningsplan for økologisk sneglebælg til frø. Desuden er der blevet gennemført en demonstration af betydningen af dobbelt udsædsmængde.

3 Baggrund for projektet Kløverarter er af afgørende betydning for kvælstofforsyningen på de fleste økologiske ejendomme. I Danmark dyrkes især hvidkløver og rødkløver. Hvidkløveren er blevet så populær, at den på mange ejendomme har karakter af monokultur. Ud fra et økologisk synspunkt er dette betænkeligt, da det er et anerkendt princip, at man netop ved at skifte mellem forskellige afgrøder kan holde sygdomme og skadedyr i skak. Der er derfor behov for at finde hårdføre altemativer til hvidkløveren, der kan overtage en del af dennes funktion som kvælstofsamler i det økologiske jordbrug. Inden for frøproduktionen er der desuden behov for at finde altemativer til hvidkløveren, da det er en særdeles besværlig afgrøde og alt udsæd skal være af økologisk oprindelse fra år Udbytteniveauet i økologisk hvidkløver på Bornholm var katastrofalt lav i 2001 med et gennemsnitlig udbytte på kun 35 kg/ha. Normalt er udbytteniveauet i hvidkløver på Bornholm højere end landsgennemsnittet! Kløverarten sneglebælg indgik tidligere ofte i kløvergræsblandinger, men da den ikke er så højtydende eller letfordøjelig som hvidkløver er den gledet ud af produktionen. Sneglebælg har imidlertid en række fordele i forhold til hvidkløver. Den er således selvbestøvende og bliver ikke angrebet af kløversnudebillen. Sneglebælg er tidligere blevet anvendt som indikatorplante på Bomholm. Sneglebælg kræver et højt reaktionstal (meget kalk) for at trives, så i de pletter, hvor sneglebælgen stod svagt eller var gået ud vidste landmanden, at han skulle tilføre kalk til næste afgrøde. Det er i god overensstemmelse med økologiske principper at bruge planter som indikatorer på jordens næringstilstand og behov og handle derefter. Sneglebælg vil efter vores mening kunne erstatte hvid- og rødkløver på planteavls- og svinebrug, hvor det primært er kløverudlæggets kvælstofsamlende egenskaber og hårdførhed der har interesse, mens foderværdien er af mindre betydning. Desværre er sneglebælg en åben konkurrencesvag afgrøde. Dette gør det afgørende at finde frem til den optimale mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Projektets opbygning På vedlagte markkort, der er udarbejdet af planteavlskonsulent Ole Harild vha. GPSteknik kan man se, hvordan marken var opdelt, og hvor de enkelte forsøgsled er blevet testet. Der er især blevet fokuseret på radrensning, hvor der er blevet anlagt et traditionelt blokforsøg med fire gentagelser, hvor effekten af radrensning undersøges. Forsøgsplanen er identisk med det forsøg, der blev anlagt på Øko-sam Grynegård:

4 Forseg: Radrensningi økologisk sneglebælg til frø Formål: Anlægsdata: At finde den optimale ukrudtsbekæmpelse i sneglebælg til frø Blokforsøg, 1 faktor, 4 gentagelser. Høstparcel = 100 m2 Varighed: 2000/2001 Forsøgsplan Faktor 1: 7. Ubehandlet 8. 1 radrensning efterar ( ) 9. 1 radrensning efterar (3/ ) + en radrensning forår (10/4 2001) radrensning forår ( 1 0/ ) radrensninger forår (10/4 2001) og (20/5 2001) MALETIDER OG MALEPARAMETRE 1. Ved anlæg; Jordprøve udtages. Tekstur, Rt, Pt og Kt bestemmes. Sådybde (cm) vurderes 2. For 1. behandling: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. 3. For 2. behandling: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. Plantebestand (karakter O-l 0) registreres. Overvintring vurdere (karakter l-l 0) 4. For 3. behandling: To- og enkimbladet ukrudt talles og navngives. Plantebestand (karakter 0-10) registreres 5. 7 dage efter anden behandling: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. Plantebestand (karakter 0-10) registreres dage efter 3. behandling: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. Plantebestand (karakter O-10) registreres 7. Ved blomstring 2000: To- og enkimbladet ukrudt tælles og navngives. Sygdomme og skadedyr registreres 8. Ved host: Parceludbytte bestemmes. Vandprocent måles. % ukrudtsdækning af jord vurderes. Renhed bestemmes. Spireprocent bestemmes. Frasorteringsprocent bestemmes Forsøget blev meget tilfredsstillende etableret, og forsøgsbehandlingerne er blevet gennemført efter planen.

5 Desuden er der blevet foretaget flere forsøg vedrørende etableringen af sneglebælgen: Marken blev pløjet samt harvet 4/ og sået den 16/ I tiden mellem pløjning og såning blev der gennemført talrige harvninger for at skabe et godt såbed og bekæmpe eventuelt ukrudt. Grundet et ekstremt tort forår spirede ukrudtet imidlertid ikke frem og det blev besluttet at så hele marken til d. 16/4. Vejrforholdene har derfor desværre ikke været egnede til undersøgelse af falsk såbed. I en del af marken blev sneglebælgen sået umiddelbart efter vårbyggen. Desuden blev sneglebælgen i en række i marken sået samtidig med vårbyggen på dobbelt rækkeafstand. I resten af marken blev sneglebælgen først sået efter to ukrudtsstriglinger, da der var udsigt til nedbør. I en del af marken er der blevet sået dobbelt udsædsmængde for at undersøge, hvordan den dobbelte udsædsmængde påvirker sneglebælgens konkurrenceevne. Denne undersøgelse indgik ikke i den oprindelige projektbeskrivelse, men er inspireret af forsøgene på Øko-sam Grynegård, hvor man har haft gode erfaringer med at øge udsædsmængden. I en parcel blev det forsøgt at strigle sneglebælgen i det tidlige forår (1 0/4 2001), men det blev vurderet at skaden på sneglebælgen var for stor. Grundoplysninger Jord- og teksturprøve Der er blevet udtaget en jordbunds- og en teksturprøve. Resultateme fremgår af vedlagte jordbundskort. Jorden var en JB 7 = Lerjord Gødskning og kalkning Sneglebælgen er ikke blevet tilført gødning i høståret. Dæksæden i 2000 (vårbyg) blev heller ikke tilført gødning. Der blev tilført 10 t kalk pr. hektar i 2000 som følge af jordbundsprøvens resultater. Sådybde og udsædsmængde Sneglebælgen blev sået i 0,5-1 cms dybde. Udsædsmængden var 5 kg/ha. I marken blev der sået 9 kg/ha. Forsøgsresultater

6 Der omtales udvalgte forsøgsresultater. Samtlige planlagte registreringer er gennemført, men det vil være for omfattende at gøre rede for dem alle. Demonstration af falsk såbed Grundet de meget tørre vejrforhold i foråret 2000 var det ikke muligt at gennemføre forsøg med denne metode. Demonstration af etableringsmetoder Der blev demonstreret 4 former for etableringsmetoder: a Traditionel etablering. Sneglebælgen sås umiddelbart efter såning af dæksæd (16/4 2000) (ca. 0,1 ha) b) Såning i rækkerne sammen med dæksæden (16/4 2000) (ca. 0,1 ha). c) Såning af sneglebælg efter to ukrudtsharvninger i dæksæden (ca 1,6 ha). Sneglebælgen blev sået ved udsigt til regn 10/ d) Såning aff sneglebælg som i led c) men med dobbelt udsædsmængde Jeg vurderede, at metode c) var den mest lovende og anvendte den i størstedelen af marken. Hvor sneglebælgen blev sået samtidig med vårbyggen (forsøgsled a og b) gik den enten ud eller stod meget svagt! Plantebestanden var ca. 1/5 af bestanden i den øvrige mark. Dette skyldes den kraftige tørke i foråret 2000, hvor de spæde sneglebælgplanter blev svedet af umiddelbart efter fremspiring. Hvor sneglebælgen først blev etableret efter to striglinger ved udsigt til regn blev den fortræffelig etableret ligesom ukrudtsbestanden var ca. 50 % mindre. Der var for få planter i led a og b til, at der kunne gennemføres en bestemmelse af udbyttet. Hvad udsædsmængde angår er der ingen tvivl om, at der skal anvendes større udsædsmængde ved dyrkning af økologisk sneglebælg til frø sammenlignet med konventionel dyrkning. Plantebestanden var bedre og ukrudtstrykket var lavere, hvor der blev anvendt dobbelt udsædsmængde. Dette har Øko-sam Grynegård også konstateret i deres forsøg. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Der blev gennemført demonstrationer vedrørende: a) Strigling af dæksæd før såning af sneglebælg b) Strigling i etableret sneglebælg c) Radrensning på forskellige niveauer a ) Ad. Metoden er beskrevet under etablering. Der blev gennemført to striglinger af dæksæ-

7 den før såning af sneglebælgen Såningen blev planlagt til at ske umiddelbart før, der kom regn. Da sneglebælg er meget småfrøet og skal sås øverligt er det afgørende at vente med såningen til der er udsigt til nedbør - også selv om det indebærer, at der først kan sås i slutningen af maj eller starten af juni! Striglingerne i kombination med den sene såning gav såvel en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse som en god etablering. Da den traditionelt etablerede sneglebælg døde som beskrevet under etableringsafsnittet er det imidlertid ikke muligt direkte at sammenligne de to metoder, hvad angår ukrudtsbekæmpelse. b) Ad. I det tidlige forår (1 0/4 2001) gennemførte jeg en strigling i en del af marken (markeret på vedlagte kort). Jeg havde en formodning om, at sneglebælgen ville kunne tale en sådan behandling, der måske kunne være et alternativ til radrensning. Imidlertid viste det sig, at metoden var alt for hårdhændet. Sneglebælgen viklede sig om striglens tænder og blev kraftigt skadet. Ukrudtsbekæmpelsen ved striglingen var middelmådig idet etableret ukrudt af kamille og agersvinemælk ikke blev påvirket af striglingen. Derimod var der en tilfredsstillende bekæmpelse af mindre frøukrudtsarter. c) Ad. Der blev gennemført et regulært blokforsøg med 5 led og fire gentagelser vedrørende radrensning. Ud fra Øko-sam Grynegårds erfaringer virkede dette som den mest lovende metode til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. 1. Ubehandlet 2. 1 radrensning efterår (3/ ) 3. 1 radrensning efterår (3/ ) + en radrensning forår (10/4 2001) 4. 1 radrensning forår ( ) 5. 2 radrensninger forår (10/4 2001) og (1/5 2001) Plantebestand Der blev foretaget vurderinger af plantebestanden i løbet af forsøgsperioden. Resultaterne er vist i tabel 1. Karakteren 10 gives for en helt tilfredsstillende plantebestand, mens karakteren 0 gives, hvor der slet ingen planter er.

8 1 anel 1: rlantebestana i rorsarg ~Kaarensnmg 1 0KoIogisK snegiecwi ml 11-1,1 1.P LT. 1.. I,-- L:, C.-Y? Ved frem- Før 2. behand- 14 dage efter spiring ling 3. behandling 13/6 2000* 1 0/ / ir0 Før høst 27/ Led Led Led Led Led 5 I 10 I 10 I Af resultaterne fremgar det, at etableringen og overvintringen har været meget tilfredsstillende. Radrensningen har imidlertid været hard ved plantebestanden. Sygdomme og skadedyr Der blev registreret angreb af bladrandbiller (gnav i ca. 10 % af bladene) i juni Der blev ikke konstateret angreb af andre skadedyr eller sygdomme i forsøgsperioden. Ukrudtsbekæmpelse i økologisk sneglebælg til frø I tabellen på næste side er vist resultaterne af ukrudtstællingerne i forsøget. Tællingerne omfatter udelukkende tokimbladet ukrudt, da der kun var en lille ubetydelig bestand af enkimbladet ukrudt (eenårig rapgræs). Der var i gennemsnit 1 kvikskud pr. m2 i forsøget. Af resultateme fremgår det, at gevinsten ved at radrense er højst tvivlsom, når man ser på den samlede ukrudtsmængde. Det skal dog nævnes, at ukrudtsplanteme generelt var kraftigere, i det ubehandlede led, hvor de havde fået lov til at stå urørte. Dette er i modstrid med resultateme i forsøget på Økosam Grynegård, hvor man opnåede en tilfredsstillende bekæmpelse ved radrensning. Det kan hænge sammen med forskelle i ukrudtsfloraen, der i dette forsøg er domineret af kamille, agersvinemælk, hvidkløver og agertidsel, mens der var flere småfrøede ukrudtsarter hos Økosam Grynegård.

9 Tabel2: Tokimbladet u r k d u t Led 1 13 Led 2 11 Led Led 4 I Led 5 I sammenlagt) Før 2. behandling 10/ Ved blomstring 5/ Før høst 27/ I tabelleme nedenfor og på næste side er vist resultateme af ukrudtstællingerne for tre af de vigtigste ukrudtsarter - kamille, agersvinemælk og hvidkløver. Af tabellen fremgår det, at der ikke er nogen større effekt af radrensningeme. Den skuffende effekt af efterarsbehandlingeme i led 2 og 3 kan skyldes, at betingelseme for radrensningen var dårlig grundet fugtigt vejr.

10 Agersvinemælk planter m2 Før 1. behandling 3/ Ved blomstring Før høst 5/ / Led I Led Led 3 I Led 4 I Led Det er svært at komme med nogen konklusioner vedrørende bekæmpelse af agersvinemælk. Planten optrådte meget i pletter. Vi har dog som tabellen antyder en fornemmelse af, at en forårsbehandling som i led 3,4 og 5 giver en nogenlunde bekæmpelse af dette problematiske ukrudt. Tabellen modsiger i det mindste ikke denne konklusion. Hvidkløver planter/m2 Ved blomstring Far høst 5/ / Led 2 I Led 3 I 1 5 Led 4 4 Led Af tabellen fremgår det, at hvidkloveren ikke har kunnet bekæmpes med radrensning. Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har snarere givet anledning til, at der er spiret flere planter frem. Da hvidklover er meget svær at frarense i sneglebælg er det en vigtig iagttagelse. Hvdklarverplanteme var dog større og kraftigere i det ubehandlede led og satte flere frøhoveder pr. plante (visuel vurdering). Ud over kamille, agersvinemælk og hvidkløver var der en del agertidsel i forsøget som optradte i pletter - specielt i fjerde gentagelse.

11 Høstudbytter Tabel 7: Udbytter i forsøg med sneglebælg, 26/ Udbytte (kg/ha), Renhed, % forsøg med af renvare radrensning Led , I Frasorterings- % Kultur- Spireproprocent frø (bl.a. cent hvidkløver) 41,5 I L6 I 95 I Led ,7 Led ,2 I Led 4 I 425 I 99,4 I Led 5 I 554 I 99,6 Mindstekrav -* 97 * 10 års gennemsnitlig udbytte i konventionel sneglebælg ** Normalt mellem % 42,2 I 0, I 0, ,9 I 0,4 I 91 42,5 I 0,2 I 89 -** I 1 I 80 = 888 kg/ha Forsøget blev høstet direkte d. 26/ Marken blev skårlagt 14/8 og høstet 25/ Af resultateme i tabellen fremgår det, at der i alle led er høstet et rimeligt udbytte, der udgør mellem 47 og 71 % af det konventionelle gennemsnitlige udbytte. Renheden er forbløffende høj og spireevnen tilfredsstillende. Det højeste udbytte er opnået, hvor der ikke er blevet udført radrensning. Det gennemsnitlige udbytte i de radrensede parceller er 22 % lavere end i det ubehandlede led. Renheden er en 1,3 % bedre i den radrensede parceller, mens spireprocenten er ca. 3 % dårligere. Den højeste spireprocent er også opnået i det ubehandlede led, hvor renheden til gengæld er lidt lavere. Indholdet af kulturfrø i led 1 overskrider mindstekravet fra frøfirmaerne. Der ville som minimum være behov for en ekstra oprensning. Dette resultat er overraskende, da der generelt var færre hvidkløverplanter, i det ubehandlede led. Planteme var til gengæld kraftigere, som beskrevet tidligere. Frasorteringsprocenten i sneglebælg lægger normalt mellem 40 og 60 % da frøene har hver en bælg, der ikke bliver fjemet under høsten, men først under rensningen.. Høstudbyttet i marken som helhed var: 1232 kg i alt (616 kg/ha), renhed 99,5 %, 0,1 % fremmede kulturarter (hvidkløver), 0,2 % ukrudt (skræppe), 0,2 % stsv. Spireprocenten var 86 %. Frasorteringsprocenten var 50 %. Den høje renhedsprocent og lave indhold af kulturfrø (hvidkløver) i såvel forsøg som mark er bemærkelsesværdig, da der var op mod 5 hvidkløverplanter pr. kvadratmeter.

12 I det tidligere forsøg på Øko-sam Grynegård, blev der også opnået et tilfredsstillende resultat på trods af en stor bestand af storkenæb, der normalt vanskeligt kan frasorteres. At den forholdsvis store mængde hvidkløverplanter i både forsøg og mark ikke slår igennem i det høstede udbytte må skyldes høstmetoderne, hvor vi i forsøget valgte at høste direkte uden foregående skårlægning. I marken blev broen i mejetærskeren indstillet højt for ikke at slå frøene ud af hvidkløverhovedeme i den skårlagte afgrøde. Begge strategier gjorde at frøene i hvidkløverhovedeme ikke blev slået løs og således ikke kunne forurene udbyttet. Den dårligere renhedsprocent i forssget i forhold til marken kan skyldes, at broen på forsøgsmejetærskeren var indstillet mere aggressivt, så flere hvidkløverfrø er blevet slået ud af hovedeme. Udbyttet i forsøget i det ubehandlede led er lidt højere end i marken som helhed. Der er flgelig ikke konstateret meudbytte ved skårlægning af afgrøden i Det skal samtidig nævnes, at den økologiske hvidkløverhast i år er slået helt fejl på Bomholm grundet angreb af kløvergnavere og kløversnudebiller. Det må også være gået ud over frøsætningen af hvidkløveren i sneglebælgmarken. Økonomi i produktionen af økologisk sneglebælg Udbytte 6 16 kg/ha Pris pr. kg 19,08kr Forventet EU-tilskud pr. kg. 2,38 kr Okologisk tilskud pr. ha Bruttoudbytte pr. ha: - udsæd - maskinomkostninger - tørring - certificering - analyser - rensning Dækningsbidrag pr. ha kr (3. års omlægning, supplerende tilskud til planteavlsbrug) ,OO kr - 540,OO kr ,OO kr 0 kr - 575,00 kr - 370,OO kr - 862,30 kr ,70 kr Ud over den direkte indtægt bør det tages i betragtning, at sneglebælgen har samlet en masse kvælstof, der forventes at være tilstrækkelig til at fuldgødske den kommende afgrøde. Til gengæld er der kommet en opformering af agersvinemælk og i nogen grad agertidsler, der kan give problemer i årene fremover.

13 . Markvandringer På en markvandring i juni 2000, hvor temaet var mekanisk ukrudtsbekæmpelse så de ca. 25 deltagere også forsøget med sneglebælg. Torsdag d. 28/ blev der afholdt en temamarkvandring, hvor der kom 11 deltagere. Det lave antal skyldes formentlig det dårlige vejr. Mandag d. 24. sepember blev de foreløbige høstresultater i forsøget diskuteret på et ERFA-mode i ERFA-gruppen for økologisk frøavl, hvor jeg er medlem. Der deltog 8 landmænd samt konsulent Thomas Jørgensen fra DLF-Trifolium. Tirsdag d. 4. december, blev der afholdt en temaaften om projektet hos Bornholmske Husmandsforeninger, hvor 11 landmænd deltog. Okologisk konsulent Thorsten Rahbek Pedersen fra Bomholmske Husmandsforeninger deltog i alle arrangementer. Arrangementeme er blevet flittigt omtalt i de bomholmske medier. Jeg har vedlagt artikleme, der blev trykt i Bomholms Tidende i forbindelse med vores sidste temaaften. Diskussion og konklusion Projektet har sammen med projektet på Økosam Grynegård vist, det er muligt at opnå tilfredsstillende udbytter og renhed selv under mindre optimale omstsendigheder såsom besværlige ukrudts- og kulturarter (storkenæb henholdsvis hvidkløver). Hvis EU s krav om 100 % okologisk udsæd fra 2004 bliver overholdt af de nationale myndigheder vil der blive et stort marked for okologisk frø. Her vil sneglebælg kunne dække behovet på de bedrifter, hvor man primært er interesseret i at få samlet kvælstof, mens klsverartens fordojelighed er af mindre betydning. Hvad ukrudtsbekæmpelse i økologisk sneglebzelg angår kan vi konkludere, at: - Den korrekte måde at etablere sneglebælg på er, at gennemføre såningen efter 2-3 ukrudtsharvninger ved udsigt til regn. Der bør anvendes en betydeligt højere udsædsmængde end ved konventionel sneglebælg f.eks. dobbelt udsædsmængde (10 kg/ha). - Radrensning har en nogenlunde effekt mod ukrudt i sneglebælg. Der er dog problemer forbundet med metoden, da sneglebælg er en meget åben afgrøde, som ikke kan skygge over en dobbelt rækkeafstand. Ud fra vores erfaringer bør sneglebælg derfor ikke sås på mere end 25 cms rækkeafstand. Radrensning går hårdt ud over plantebestanden, udbyttet og spireprocenten, men har nogen effekt på renheden. - Strigling i en etableret sneglebælgsmark kan ikke anbefales, da metoden er for hard ved afgrøden. - Der bør anvendes GPS-jordprsver (GPS= Global Positioning System ) ved dyrkning af sneglebælg for at sikre en optimal tilførsel af kalk. - Forurening af hvidkloverfrs kan modvirkes enten ved direkte høst og eller ved skårlægning, hvor man efterfølgende sætter høj bro i mejetærsker for ikke

14 at slå hvidkløverfrøene ud af hovedeme. Rapportens hovedkonklusion må være, at der ikke bør gennemføres mekanisk ukrudtsbekæmpelse efter etablering af sneglebælg. Med venlig hilsen