K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET H O L STEBRO

2 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Holstebro Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitet s- rapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 2

3 Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven 3

4 Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagog i- ske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: November 2014 Holtebro kommunes Dagtilbudspolitik I Holstebro kommune er der udarbejdet en dagtilbudspolitik som bygger på: - Dagtilbudsloven. - Byrådets vision. - Holstebro kommunes børnepolitik. Dagtilbudspolitikken er den overordnede ramme for, hvordan det enkelte dagtilbud planlægger og prioriterer opgaverne. En af hjørnestenene i dagtilbudspolitikken er den anerkendende tilgang. Den anerkendende tilgang tager udgangspunkt i de værdier og børne- og familiesyn, der er beskrevet i børnepolitikken. Dagtilbudspolitikken beskriver 5 temaer som der er særligt fokus på; - Børns læringsmiljøer. - Trivsel, nærvær og omsorg. - Dannelse. - Børn med særlige behov. - Udvikling 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

5 Dagtilbuddenes udviklingsplaner og den pædagogiske læreplan. Udviklingsplanen. I Holstebro kommune udformer hvert enkelt dagtilbud en udviklingsplan. Udviklingsplanen beskriver hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med Holstebro kommunes dagtilbudspolitik. Udviklingsplanen indeholder bla. en beskrivelse af dagtilbuddet, dagtilbuddets børne - og læringssyn, sammenskrivning af den pædagogiske læreplan, børnemiljø og de politisk valgte fokusområder samt en beskrivelse af dokumentations- og evalueringsmetoder. Den pædagogiske læreplan. Det mest centrale redskab i det daglige arbejde, er den pædagogiske læreplan. Alle dagtilbud i Holstebro kommune har i deres læreplan beskrevet hvordan de arbejder med hvert enkelt tema ud fra følgende overskrifter: - Voksenrollen, - i forhold til de mål der er beskrevet i læreplanstemaet. - Børne- og læringsmiljø, - hvordan arbejdes der med et rummeligt og udviklende børne- - og læringsmiljø? - Succeskriterier, - hvilke tegn vil vi se på at indsatsen lykkes? - De politiske fokusområder, - hvordan arbejdes der med de politiske fokusområder i - forhold til læreplanstemaet? - Dokumentation, - hvordan formidles dokumentation videre til øvrige interessenter? - Evaluering, - hvilke evalueringsmetoder bruger det enkelte dagtilbud? DUÅ - Dagtilbud og DUÅ i Dagplejen Siden 2011 har Dagtilbudsafdelingen arbejdet med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud på institutionerne. Det er et evidensbaseret program, der har fokus på den posit i- ve adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. Der er uddannet 10 institutioner og yderligere 6 institutioner er under uddannelse. I 2014 er der sat forsøg i gang med at udvikle DUÅ i Dagplejen, hvor dagplejere og dagplejepædagoger uddannes i de samme principper som der arbejdes med i DUÅ-Dagtilbud. Beskrivelse af evalueringsværktøj Dagtilbudsafdelingen har valgt at anbefale institutioner og dagpleje at arbejde med SMTTE - modellen som evalueringsværktøj. Der arbejdes også med Blomsten som er en enkel metode til dels at dokumentere og evaluere arbejdet med den pædagogiske læreplan, samt SØMmetoden. Der arbejdes på at finde en fælles evalueringsmetode, der kan bruges på alle niveauer i Dagtilbudsafdelingen. 5

6 Evaluering af de pædagogiske læreplaner og Holstebro kommunes 5 politiske fokusomr å- der. Som nævnt tidligere skal dagtilbuddene beskrive hvordan de arbejder med læreplanstemaerne, de politiske fokusområder og børnemiljøet i Udviklingsplanen. Ligesom de skal beskrive hvordan de dokumenterer og evaluerer. Pædagogikkens Dag For at afprøve en ny måde at evaluere og dokumentere på har Dagtilbuddene de sidste 2 år afholdt Pædagogikkens dag. I 2012 var målet at dagtilbuddene kunne få mulighed for at se og lære af hinandens pædagogiske praksis og hermed inspirere hinanden. I 2013 blev målet bredere og der blev stillet krav om at Pædagogikkens dag skulle være en del af det enkelte dagtilbuds dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Ev a- lueringen skulle samles i et fælles kompendium, som efterfølgende skulle indgå som en del af Kvalitetsrapporten. Indhold i kompendium for Pædagogikkens Dag - Emnevalg - Mål og indsats - Hvilke læreplanstemaer relateres der til? - Hvilke politiske fokusområder relateres der til? - Mål i forhold til børne- og læringsmiljø - Evaluering: Hvilke tegn er der på at I nåede målet? Sammenfatning af evalueringen: Dagtilbuddene har vist en stor mangfoldighed af måder at gribe de forskellige temaer an på. Når der sættes fokus på et bestemt tema, vil det angiveligt få indflydelse på børnenes udvikling og trivsel, samt udvikle personalets kompetencer. Herunder beskrives nogle eksempler på de effekter eller Tegn på som fremhæves ved forskellige indsatser. Eksemplerne herunder er udpluk der er taget fra dagtilbuddenes beskrivelser i kompendiet fra Pædagogikkens Dag Alsidig personlig udvikling Indsats Lave forskellige aktiviteter der udfordrer og støtter barnet i egne læreproce s- ser, samtidig med at barnet får en større social forståelse og oplever sig som en del af fællesskabet. 6

7 Effekt Barnet bliver opmærksom på egen identitet, og udfordrer sig selv i de kreative processer og lader sig inspirere af andre. Barnet får større social forståelse og oplever, at det selv skal yde noget for at være en del af fællesskabet Sociale kompetencer Indsats Udvikle robuste, rummelige og livsglade børn, ved at arbejde med et inkluderende børne- og læringsmiljø. Effekt Vi oplever en succes når børn inviterer hinanden ind i en leg, - når børn udviser empati og medfølelse overfor hinanden, - når børn roser og anerkender hinanden i fælles projekter, når vi oplever børn mestre en konfliktsituation, - når sproget udvikles og bruges i det daglige. Sproglig udvikling Indsats Tidlig skrift At udvikle, undersøge og afprøve en dansk måde, at arbejde med tidlig skrift i institutionen med henblik på at øge barnets sproglige kompetencer. Effekt Vuggestuebarnet kender eget navn på skrift og viser interesse for skrift og bogstaver. Børnehavebarnet genkender og skriver eget navn og viser interesse for bogstaver og skriftens betydning. Krop og bevægelse Indsats At skabe inviterende bevægelsesmiljøer, så børnene ikke kan lade være med at udfordre sig selv. Nogle miljøer er foranderlige, andre stationære og de findes inde og ude. Effekt Børn der glæder sig og har lyst til at bevæge sig, - udfordrer sig selv, - er nysgerrige, - øger selvværdet og magter livet. Naturen og naturfænomener Indsats At den daglige pædagogiske praksis udvides med nye aktiviteter indenfor temaet natur, så børnene får konkrete oplevelser med naturfænomener. Effekt Børnene er optaget af det de ser og oplever i naturen og de forsøg der laves med forskellige naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier Indsats Børnene laver en cirkusforestilling for forældre, søskende og bedsteforældre. Effekt Glade og stolte børn, med styrket selvværd og selvtillid. 7

8 Børns læringsmiljøer Indsats Alle børn deltager i læringsgrupper, der er sammensat efter børnenes udviklings- og funktionsniveau Effekt Børnene får positive kammeratskabsrelationer og fungerer godt i sociale sammenhænge. Børnene er nysgerrige, - tager initiativ, - udvikler selvværd og selvtillid, samt søger ny viden. Trivsel, nærvær og omsorg Indsats Skabe et miljø for de mindste, - ude som inde hvor omdrejningspunktet er nærvær, engagement og mangfoldighed, - med et særligt fokus på de nære relationer. Effekt Børn der udviser tillid, trivsel og god kontakt i relationen til den voksne og andre børn. Dannelse Indsats Effekt Gennem læringsmiljøet vil vi give børnene plads og muligheder for at udvikle sig i det tempo, som passer til det enkelte barn, idet vi giver det redskaberne og introducerer det for løsningsmodeller. Når vi oplever at tingene lykkes, og vi ser tegn på at det vi har arbejdet med, f.eks. omkring den anerkendende tilgang, bliver en naturlig og gennemgående del af børnenes hverdag. Børn med særlige behov Indsats Gennem en tidlig, målrettet og intensiv indsats at bidrage til at barnet på egne præmisser bliver integreret helt eller delvist i institutionens aktiviteter og virksomhed. Effekt Barnet begår sig i forskellige sociale sammenhænge og deltager i aktiviteter på lige fod med de øvrige børn. Udvikling Indsats Effekt Igennem aktiviteter benyttes berørings- og massagelege (wellness), hvor det både er børnene der masserer hinanden og de voksne, der giver børnene massage, - eks. fodbad, hoved- og kropsmassage. Børnene er glade for welness aktiviteterne, der falder ro over dem og de trives med de stille aktiviteter. De udvikler især sociale kompetencer, kropsfornemmelse og koncentration. 8

9 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 2 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? Nej. Der gives tilbud til alle tosprogede familier. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Rambøll sprog materiale anvendes? Hvordan Organiseringen varetages i samarbejde mellem sprogvejlederne og talehøreorganiseres pædagoger sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats Sprogvurderingerne af etnisk danske børn udføres af pædagogerne i dagtilbuddet. Sprogvurdering af børn med to eller flere sprog udføres af sprogvejledere Generel indsats. Indgår i daglig pædagogisk praksis Fokuseret indsats, børnene kan indgå i sproggrupper i dagtilbuddet. Pædagogerne varetager sprogstimulering efter vejledning af sprogvejledere eller tale-hørelærer. Særlig indsats: Varetages af pædagogerne i samarbejde med talehørelærer og sprogvejledere. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: sept sept.2014 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige 2 Dagtilbudsloven 11 9

10 Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Generel indsats % Fokuseret indsats 53 8% Særlig indsats % Generel indsats 4 0,6 % Fokuseret indsats 0 0 Særlig fokuseret 1 0,1 % indsats 15 timer ugentlig 0 0 Overgang til skole og fritidstilbud 3 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Målet er at sikre gode overgange for børn ved optagelse i dagtilbud, skift mellem dagtilbud og ved overgang til sfh og skole. Børn garanteres optagelse i dagtilbud fra 26 uger og overgang til børnehave sker den måned barnet fylder 3 år. Kommunen etablerer førskolegrupper for børn der skal i skole pr således at børn kender skole og fritidstilbud (SFH) inden skolestart. Der etableres procedurer omkring barnets overgang fra hjem til dagpleje/institution, samt procedure for overlevering institutioner imellem samt mellem institutioner og shf/skole. For børn med særlige behov etableres et overleveringsmøde på det enkelte barn, hvor relevante repræsentanter fra institution, fritidstilbud, skole, forældre og andre faglige samarbejdsparter (socialrådgiver, støttepædagog, PPR, tale- hørepædagog m.v.) indbydes til deltagelse. Børn der modtager støtte i vuggestue eller børnehave medbringer støtteindsatsen ved overgang til anden institution/førskolegruppe/fritidstilbud, såfremt der fortsat er et støttebehov. Overleveringer af tosprogede børn i Trekantsområdet(6 institutioner, 3 skoler): I januar inv i- teres forældre til kommende skolestartere til fælles møde i områdets beboerhus, hvor der informeres om skolestart og de har mulighed for at møde lærere og pædagoger fra skole og SFH. I marts udarbejder pædagogerne i dagtilbuddet Alle Med skema og sprogvejlederne udfører sprogvurdering. I april afholdes overleveringsmøde med deltagelse af forældre, p æ- dagoger fra afgivende og modtagende institution og sprogvejledere. Samme procedure gælder ved overgang fra vuggestue til børnehave. 3 Dagtilbudsloven 7 stk

11 Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2014 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge % af antal 6-årige drenge Piger 23 7 % af antal 6-årige piger I alt 61 8% af antal 6-årige Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår (2013). Kapacitet Antal indskrevne 4 helårsbørn 5 6 Dækningsgrad 7 (Regnskabstal 2013) Antal pladser (Budgettal 2014) (Regnskabstal 2013) 0-2 årige i dagpleje årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 5 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 6 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 7 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 11

12 Dagtilbudstyper 8 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger 4 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 9 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Kommunal dagpleje Heraf beh.mæssig friplads: Kommunale og selvejende vuggestuer Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunale og selvejende børnehaver Anlæg: Heraf beh.mæssig friplads: Kommunale og selvejende Drift: integrerede Anlæg: Heraf beh.mæssig friplads: daginstitutioner Privat dagpleje 0 0 Private institutioner Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 9 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med bere g- ningsgrundlaget for takstfastsættelse. 12

13 Privat pas ning/fritvalg- ordning Puljeordninger Pasning af egne børn Samlede udgift til søskendetilskud _ _ Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn:_en uafbrudt periode på max et år. Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Kommunens dagtilbudsstruktur udgør en mangfoldig tilbudsvifte til kommunens borgere: Tilskudsydelser (privat pasning og tilskud til pasning af egne børn) Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende institutioner Pulje- og private institutioner USFH børnehaver Dagtilbuddene er forankret lokalt i borgernes nærområde både på land og i by. Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 10 opgjort i fuldtidspladser 11 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 13 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. pr. pædagogisk medarbejder Vuggestue 3,33 51, Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 11 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 12 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 13 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 13

14 Børnehave 5,55 51,5 3 Integrerede daginstitutioner 5,11 51,5 3 Kommunal dagpleje 3, Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 12 Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året

15 Fuldtidstakst 14 for indeværende Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 15 opgjort i pro- år cent af beregningsgrundlaget 16 Dagpleje % 0-2 årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost % Takst: ,9% Frokost: % Takst: Frokost: ,9% % Takst: ,2% Frokost: % Takst: Frokost: ,2% 14 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 15 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 16 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

16 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 17 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger % 25 3% % 21 3% 86 11% Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger ,6 Sygefravær i procent 19 % 17 Elever tæller som ikke uddannet personale. 18 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 19 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 16

17 for- mål Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige udsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsens uddannelsesniveau 20 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud 9 30 % % 5 17 % 20 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst.

18 Igangværende projekter i Holstebro kommune 1. De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud Målet med programmet DUÅ-dagtilbud er, gennem et samlet pædagogisk projekt, samt en tidlig og forebyggende indsats, at øge daginstitutionernes mulighed for at: - Reducere uønsket adfærd i børnegruppen. - Inkludere flere børn med særlige behov Målet med programmet er også, at styrke pædagogernes kompetence til: - At forebygge og håndtere adfærdsvanskeligheder i daginstitutionen. - At styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem. - At arbejde med positiv gruppeledelse gennem proaktive udviklingsstrategier På nuværende tidspunkt har 16 af kommunens daginstitutioner gennemgået uddannelsen i DUÅdagtilbud. Evalueringer viser en styrkelse af både den individuelle og den kollektive mestringse v- ne, samt øget arbejdsglæde til gavn for både børn og personale. 2. Digitalisering Som en del af den lokale kanalstrategi for Børn og Unge forvaltningen forløber digitaliseringsprojektet med fokus på dagtilbudsområdet over en 1-årig projektperiode. Projektet opdeles i 3 fokusområder som sideløbende prioriteres under hele projektforløbet: Kommunikation & BørneIntra Denne del af digitaliseringsprojektet fokuserer på kommunikation både internt i forvaltningen og forvaltning, institutioner og forældre imellem. Pædagogik, læring og digitalisering Digitaliseringsdelen arbejder med indkøb af trådløst netværk, hardware og softwar e samt kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere. Effektivisering i arbejdsprocesser Effektiviseringsdelen omhandler arbejdsgange og administration hvor der udvælges nøgleprocesser til analyse med fokus på optimering og effektivisering. 3. Fra viden til vaner Hjerteforeningen, Børnehjertefonden og Holstebro kommune er gået sammen om at lave et fælle s- projekt med fokus på sundhed, kost og bevægelse. Formål med projektet. - At pædagoger, pædagogmedhjælpere og dagplejere indgår i en samlet indsats for at alle børn på dagtilbudsområdet tilbydes nye og flere muligheder indenfor bevægelse og kost for at fremme sundheden. [Skriv tekst]

19 Ca. 200 medarbejdere fra dagpleje, vuggestuer og børnehaver har været på kursus i pædagogisk rammesætning i forbindelse med at planlægge og gennemføre aktiviteter indenfor bevægelse og kost. Undervisningen har været en kombination af teori og praktiske øvelser, hvor den enkelte har fået mulighed for at afprøve egen viden og egne grænser. Holstebro kommune har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder med opfølgning på Fra viden til vaner, f.eks. ved at planlægge inspirations- og opfølgningsdage. 4. Inklusion Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør en indsats på tværs af hele Børn og Ung e- området. Indsatsen forløber over årene Formålet for den samlede indsats er at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Der lægges vægt på en helhedsorienteret indsats, i hvilken både medarbejdere fra Børn og Unge og forældre indgår. Inklusionsindsatsen indeholder en række aktiviteter i form af kompetenceudvi k- ling, temadage/aftener, udvikling af handleplaner m.m. Dagtilbudsafdelingen har til opgave at udarbejde en handleplan gældende for hele Dagtilbudsomr å- det. Denne handleplan forankres via lokale tiltag, udmøntet i en lokal handleplan under hensyntagen til forskellige lokale forhold. 5. TIT Tidlig sproglig Indsats for Tosprogede småbørn. Projektet gennemføres med midler fra social og integrationsministeriet Formålet er at implementere forskellige tiltag til fremme af tosprogede børns sprogtilegnelse. Ti l- tagene er rettet mod såvel børn, forældre og pædagogisk personale i de deltagende dagtilbud. Der er bl.a. implementeret dialogisk læsning for alle to og femårige, kompetenceløft til personale, materiale til brug ved sprogstimulering, hjemmeside til forældre( udlevering af rygsæk med bøger til alle tosprogede toårige, overleveringsprocedure. Tiltagene fortsætter efter SPELL Sprogtilegnelse via legebaseret læsning Holstebro Kommune deltager i i SDU/Center for børnesprogs SPELL-projekt. Projektets formål er at udvikle og afprøve et systematisk og målrettet program, der understøtter 3-6 årige børns sproglige udvikling og læseforudsætninger. I Holstebro kommune har personalet i 24 daginstitutioner gennemgået Spell-kursus og igennem tyve uger udført interaktiv læsning med børnene fordelt i små grupper, to x 30 min. om ugen. Spell projektet er et forskningsprojekt og daginstitutionerne har dermed skullet levere forskellige data f.eks. sprogvurderinger. Der foreligger endnu ikke resultater fra projektet, men vores erfari n- ger viser at det har haft en positiv effekt på såvel børnenes sprogtilegnelse samt pædagogerne tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter. [Skriv tekst]

20 7. Den samskabende pædagog Forskningsprojektet er et udviklingsarbejde i samarbejde med pædagoguddannelsen i Holstebro. Projektperiode: Der er fokus på udvikling af samskabelse, samskabelsesformer, samskabelseskommunikation i forbindelse med det pædagogiske arbejde og herunder opsamling af den nye viden, de nye metoder og praksisformer som opstår af dette møde. Forskningsprojektet vil gerne synliggøre og styrke samarbejdsformer mellem den enkelte pædagog, den pædagogiske institution, pædagoguddannelsen, VIA s videnscentre og Holstebro kommune, - så der bliver en øget sammenhæng og forståelse mellem parterne. Formålet: - Give de pædagogstuderende viden og handlekompetencer om velfærdssamfundet og samskabelse - Give institutionerne mulighed for at få udviklet på deres pædagogiske praksis eller få indsigt i områder, de til daglig ikke har mulighed for at arbejde med 8. De Utrolige År (DUÅ) i Dagplejen Holstebro kommune ønsker at styrke dagplejerens kompetencer til at håndtere børn med begy n- dende krævende og udfordrende adfærd, samt styrke samarbejdet mellem dagplejer og forældre. Derfor har Holstebro kommune iværksat pilotprojektet: DUÅ i Dagplejen, der løber i perioden marts til december Der uddannes 2 hold af 14 dagplejere og 1 hold dagplejepædagoger i projektperioden. Målet med projektet er at opsamle erfaringer fra dagplejere og dagplejepædagoger både i forhold til konceptet DUÅ i Dagplejen og uddannelsens anvendelighed i daglig praksis. Dette skal ske med henblik på evt. at kvalificere både selve uddannelsesforløbet og konceptet forud for en evt. udru l- ning til samtlige dagplejere. DUÅ i Dagplejen er et pædagogisk forløb, der bygger på DUÅ-Toddler programmet (forældre med børn i alderen 1-3 år), men indhold og organisering er tilpasset dagplejernes behov. [Skriv tekst]

21 Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagti l- bud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL [Skriv tekst]