Indholdsfortegnelse 1 OMPRIORITERINGSFORSLAG... 5

Transkript

1 Omprioriterings- og ønskeforslag til budget

2

3 Indholdsfortegnelse 1 OMPRIORITERINGSFORSLAG Opsummering af omprioriteringsforslag og finansiering Oversigt over omprioriteringsforslag på udvalg Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget ØNSKEFORSLAG Opsummering af ønskeforslag mv: Oversigt over driftsønsker på fagudvalg Oversigt over investeringsforslag på fagudvalg Oversigt over anlægsønsker på fagudvalg Driftsønsker Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget Ældre- og Gentræningsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Investeringsforslag Økonomiudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Anlægsønsker Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget [3]

4 Indholdsfortegnelse 3 OPSAMLING AF FORSLAG FRA PARTIERNE TIL BUDGET Socialdemokraterne Det Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Løsgænger Kisser Franciska Lehnert Dansk Folkeparti [4]

5 Omprioriteringsforslag 1 Omprioriteringsforslag I det følgende kapitel er opsamlet omprioriteringsforslagene til budgettet, således som de foreligger til budgettets 1. behandling. Forslagene er ordnet efter udvalg. OBS: Ved at holde Ctrl-tasten nede og klikke på teksten i tabellerne på de næste sider, kan man komme hurtigt hen til bemærkningerne om det enkelte forslag. 1.1 Opsummering af omprioriteringsforslag og finansiering I alt beløber forslagene sig til 10,6 mio. kr. i 2016, stigende til 13,7 mio. kr. i de følgende år. Heri er indeholdt provenu af realiserede tiltag i Omprioriteringsforslag (hele kr.) Bemærkninger / / / / Økonomiudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Plan- og Boligudvalget Klima- og Miljøudvalget / / / / Ældre- og Genoptræningsudvalget Social- og arbejdsmarkedsudvalget I alt / / / / Afhænger af, hvilken model der vælges Afhænger af, hvilken model der vælges Afhænger af, hvilken model der vælges Provenu af realiserede tiltag (hele kr.) Tilpasning af budgetter efter rengøringsudbud Ny finansieringsmodel for kollektiv trafik Bemærkninger Reduceret tilskud til Museum Vestsjælland I alt I alt inkl. provenu af realiserede tiltag / / / Afhænger af, hvilken model der vælges [5]

6 Omprioriteringsforslag 1.2 Oversigt over omprioriteringsforslag på udvalg Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Økonomiudvalget: ØU 1C ØU 1D ØU 11 I alt: Regulering af lønsum på konto 6 ved tvungen vakance (model A) Regulering af lønsum på konto 6 ved tvungen vakance (model B) Nedbringelse af sygefravær / / / / Afhænger af, hvilken model der vælges Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Børne- og Undervisningsudvalget: BUU 3 Tilpasning af budget på Rammekonto Dagtilbud BUU 4 BUU 5 Tilpasning af budgetter til el, vand og varme til faktisk forbrug på institutionerne Tilpasning af institutioners budget til rengøring til faktisk forbrug BUU 6 Afskaffelse af tilskud til Bækken Lejrskole BUU 17A BUU 18A I alt: Afledt omprioritering jf. anlægsforslag BBU 17 Renovering af varmtvandsbassin på Asgårdsskolen specialafdeling Afledt omprioritering jf. anlægsforslag BBU 18 Nebs Møllegård Pavilloner erstattes med bygninger Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Kultur- og Trivselsudvalget: KTU 3 KTU 4 KTU 5 KTU 6 I alt: Reduceret fælles pulje til fritidsfaciliteter Færre aktiviteter på Ringsted Musik- og Kulturskole Udfasning af Comedy Zoo on Tour formatet fra Ringsted Kongrescenters programprofil i 2016 Enhedspriser i Ringsted Svømmeland [6]

7 Omprioriteringsforslag Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Plan- og Boligudvalget: Bedre arbejdsgange og højere produktivitet PBU 3 (Produktivitetsforbedringer på ejendomsområdet VEC) Kvalificering af overvejelser om samling af PBU 12 kommunens energibudgetter i VEC PBU 14 Samling af budgetter til indvendig vedligehold i VEC I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Klima- og Miljøudvalget: Ingen omprioriteringsforslag I alt: Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Ældre- og Genoptræningsudvalget: ÆGU 6 Udbud af private hjemmeplejeydelser ÆGU 7A ÆGU 7B I alt: Logistikløsning for kommunal kørsel Model A (mad og dagligvarer) Logistikmodel for kommunal kørsel - model B (inkl. vasketøj) / / / / Afhænger af, hvilken model der vælges Nr. Forslag (hele kr.) Bemærkninger Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: SAMU 1 Ansættelse af 2 virksomhedskonsulenter SAMU 5 Reduktion i budget for nytteindsats I alt: [7]

8 Omprioriteringsforslag Omprioriteringsforslag 1.3 Økonomiudvalget ØU 1C - Regulering af lønsum på konto 6 ved tvungen vakancetid (model A) Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Regulering af lønsum på konto 6 ved tvungen vakancetid Forslagets indhold: På foranledning af forslag fremsat på Byrådets budgetseminar den 31. januar 2015 har administrationen undersøgt mulighederne for regulering af frigjorte lønmidler i forbindelse med medarbejderafgang og ansættelse af nye medarbejdere. Regulering af lønsum ved tvungen vakancetid på konto 6 Med forslaget gennemføres tvungen vakance ved medarbejderafgang, hvilket resulterer i frigjorte lønmidler. I forslaget tages udgangspunkt i 3 måneders vakance ved medarbejderafgang. Forslaget indebærer, at arbejdspladsens lønramme reduceres på baggrund af en forventning om frigjorte lønmidler grundet øget vakanceperiode i det givne budgetår. Det vurderes, at implementering af forslaget bør ske ved en generel regulering af lønrammen ud fra estimeret effekt af tiltaget og eventuelle forskelle fra område til område. Administrationen vurderer, at der er en række væsentlige problemstillinger forbundet med at gennemføre forslaget. I en række tilfælde vil arbejdspladsen være nødsaget til at indsætte vikarer, købe konsulentydelser eller kompensere for overarbejde i forhold til opgaver, som skal prioriteres og løses på trods af vakance i stillingen. Det vurderes ligeledes at få en negativ effekt på arbejdsmiljøet og trivsel i form af periodisk ekstra arbejdspres, overarbejde for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen og færre midler til personalegoder. Herudover vurderes det potentielt at blive en administrativ tung opgave for den enkelte leder, som får opgaven med at sikre opgavevaretagelsen i en øget vakanceperiode. Samlet er det administrationens anbefaling, at man nøje bør overveje om forslaget skal gennemføres. Dette skal ses i sammenhæng med problemstillinger beskrevet ovenfor, og usikkerheden i de forudsætninger, der ligger til grund for forslaget. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Der kan grundet arbejdspres være uforudsete konsekvenser på serviceniveauet for de tværgående understøttende funktioner. [8]

9 Omprioriteringsforslag Forslaget vil kunne implementeres fra 1. januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Nedenfor er beregnet økonomisk effekt ved realisering af forslaget på administrationen (konto 6). Ved beregning af effekten af forslaget indgår skøn for udgifter til vikarer, konsulenter og kompensering af overarbejde. Der er taget udgangspunkt i en tvungen vakanceperiode på 3 måneder, hvilket vurderes, at have effekt som 1 ekstra vakancemåned ved medarbejderafgang. Eventuelle udgifter grundet i negativ påvirkning af arbejdsmiljøet er ikke indarbejdet. Administrationen (konto 6): Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Udgifter Regulering af lønsum ved tvungen vakance på 3 måneder Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk -2,5-2,5-2,5-2,5 Økonomiudvalget Center: Ledelsescentret Bevilling: Tværgående [9]

10 Omprioriteringsforslag ØU 1D - Regulering af lønsum på konto 6 ved tvungen vakancetid (model B) Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Regulering af frigjort lønsum grundet vakancetid ved medarbejderafgang på konto 6 Forslagets indhold: Med forslaget gennemføres generel regulering af lønbudget på konto 6 svarende til estimat af frigjort lønsum på konto 6 grundet vakance ved medarbejderafgang. Vakancetiden udgør perioden fra en medarbejder fratræder til en ny medarbejder ansættes i samme stilling. I vakancetiden har arbejdspladsen ikke udgifter til løn til den pågældende stilling. Forslaget indebærer således, at arbejdspladsens lønramme reduceres på baggrund af en forventning om frigjorte lønmidler grundet vakancetid. Det vurderes, at implementering af forslaget bør ske ved en generel regulering af lønrammen ud fra estimeret effekt af tiltaget og eventuelle forskelle fra område til område. Administrationen vurderer, at der er en række væsentlige problemstillinger forbundet med at gennemføre forslaget. I en række tilfælde vil arbejdspladsen være nødsaget til at indsætte vikarer, sikre hurtig nyansættelse, købe konsulentydelser eller kompensere for overarbejde i forhold til opgaver, som skal prioriteres og løses på trods af vakance i stillingen. Det er der forsøgt taget højde for ved beregning af effekt, men denne beregning hviler på et skøn og er forbundet med en vis usikkerhed. Forslaget vurderes at få en negativ effekt på arbejdsmiljøet og trivsel på arbejdspladsen i form af periodisk ekstra arbejdspres, overarbejde for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen og færre midler til personalerettede tiltag, herunder kompetenceudvikling og personalegoder. Den praktiske udførsel af forslaget vil være udfordret af, at det vil betyde en direkte besparelse for enheder uden personaleudskiftning og vakancetid, idet frigørelsen af lønmidler forudsætter personaleudskiftning. Forslaget rammer således arbejdspladser uden personaleudskiftning hårdere. Konsekvens af forslaget vil være, at den enkelte arbejdsplads i praksis vil være tvunget til at gennemføre tvungen vakance, idet budgetteret lønsum vil tage udgangspunkt i en minimum vakanceperiode ved fratrædelse. Det vurderes potentielt at blive en administrativ tung opgave for den enkelte leder, som får opgaven med at sikre opgavevaretagelsen i vakanceperioden, og mister handlerum som leder ved særlige udfordringer som fx længevarende sygdom i personalegruppen eller øget arbejdsmængde. Ved personaleudskiftning vil der ligeledes skulle betales op til 5 ugers optjent feriepenge, der skal udbetales af arbejdspladsen samme år. Det udlignes dog, idet den nye medarbejder først skal optjene feriepenge før arbejdspladsen skal udbetale feriepenge igen. Imidlertid øger det usikkerhed ved beregning af effekt. Samlet er det administrationens anbefaling, at man nøje bør overveje om forslaget skal [10]

11 Omprioriteringsforslag gennemføres. Dette skal ses i sammenhæng med de væsentlige problemstillinger beskrevet ovenfor, og usikkerheden i de forudsætninger, der ligger til grund for forslaget. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Der kan grundet arbejdspres være uforudsete konsekvenser på serviceniveauet for de tværgående understøttende funktioner. Forslaget vil kunne implementeres fra 1. januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Nedenfor er beregnet økonomisk effekt ved realisering af forslaget på administrationen (konto 6). Ved beregning af effekten af forslaget indgår skøn for udgifter til vikarer, behov for hurtig nyansættelse, konsulenter og kompensering af overarbejde. Beregningen tager udgangspunkt i en forudsætning om, at der i dag er en gennemsnitlig vakancetid på 2 måneder. Det er et skøn, idet det ikke er muligt at indhente data om den aktuelle vakancetid. Der er taget udgangspunkt i niveau for medarbejderafgang og nyansættelser i 1-3 kvartal Forudsætninger for beregnet effekt er således forbundet med stor usikkerhed. Eventuelle udgifter grundet i negativ påvirkning af arbejdsmiljøet er ikke indarbejdet. Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Udgifter Regulering af lønsum Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Økonomiudvalget Center: Ledelsescentret Bevilling: Tværgående [11]

12 Omprioriteringsforslag ØU 11- Nedbringelse af sygefravær Titel: Nedbringelse af sygefravær Byrådet Fagudvalg Benchmarking Forslagets indhold: Forslaget er en videreudvikling af det arbejde Ledelsescentret allerede gør, og som allerede i løbet af 2015 forventes at have en mindre effekt - der forventes at blive større i Hertil kommer yderligere effekt i forlængelse af dette forslag. Forslaget indebærer midlertidig projektansættelse af en trivselskoordinator og indkøb af et IT-system, der skal hjælpe lederne administrativt i forhold til håndtering af sygefravær. Med udgangspunkt i BDO s analyse af sygefraværet iværksættes: 1. Fastsættelse af fraværsmål på institutionsniveau 2. At HR-funktionen arbejder tværgående og opsøgende for at nedbringe fraværet 3. At HR-funktionen og kommunens Arbejdsmarkedscentret etablerer et tættere samarbejde Særlige tiltag der skal iværksættes: 1. Fokus på langtidssyge medarbejdere for at bringe dem hurtigere tilbage på arbejdspladsen bl.a. understøttet af trivselskoordinatoren 2. Understøtte lederne gennem opfølgning i forhold til langtidssyge, så der frigøres ressourcer til de øvrige ledelsesopgaver 3. En særlig helhedsorienteret indsats i MED-systemet mhp. forebyggelse og reduktion i sygefravær 4. Fokus på procedurerne i forbindelse med sygemelding, sygesamtaler, opfølgning mv. 5. Understøtte lederne i et øget fokus på trivsel og arbejdsglæde Forslaget indebærer en forventet reduktion i sygefraværet svarende til 0,3 dag pr. medarbejder Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Det vurderes, at der ved gennemførsel af forslaget vil kunne ske en reduktion i sygefraværet. Det øgede fremmøde af faste medarbejdere vil alt andet lige øge kvaliteten i opgaveløsningen og have en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Forslaget berører alene institutioner, der gør brug af timelønnede og vikarer, idet det således forudsættes at investeringen og den helhedsorienterede indsats for at nedbringe sygefraværet medfører faldende omkostninger til timelønnede og vikarer. Forslaget kan iværksættes pr. 1. januar I forslaget er der taget udgangspunkt i en toårig projektperiode. Efter 1 år evalueres indsatsen mhp. effekten af tiltagene og evt. justering af disse. Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Udgifter Løn, arbejdsplads, uddannelse, drift IT mv [12]

13 Omprioriteringsforslag Investeringsomkostninger IT Besparelse Nedbringelse af forbrug af timelønnede og vikarer I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk 1 1 Økonomiudvalget Center: Ledelsescentret Bevilling: Tværgående [13]

14 Omprioriteringsforslag 1.4 Børne- og Undervisningsudvalget BUU 3 - Tilpasning af budget på Rammekonto Dagtilbud Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Tilpasning af budget på Rammekonto Dagtilbud Forslagets indhold: Rammekontoen er en reguleringskonto, således at når institutionerne har flere børn end i grundbudgettet, tilføres budget til institutionen fra reguleringskontoen. Omvendt tilføres budget til reguleringskontoen, når institutionen har færre børn end i grundbudgettet. I forbindelse med indførelse af pasningsgaranti på dagtilbudsområdet, blev der afsat ekstra budget på Rammekontoen, for at sikre tilstrækkelige ressourcer til en forventet øget efterspørgsel af institutionspladser som følge af pasningsgarantien. Rammekontoen reguleres årligt i forhold til den demografiske udvikling, og da efterspørgslen efter institutionspladser er på et konstant niveau i forhold til den demografiske udvikling, er der ikke længere behov for yderligere ressourcer. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Forslaget har ingen konsekvenser for serviceniveau og kvalitet. Forslaget kan iværksættes fra januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Udgifter Rammekonto, dagtilbud Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Børne- og Undervisningsudvalget Center: Børnecenter Bevilling: Rammekonto, dagtilbud [14]

15 Omprioriteringsforslag BUU 4 - Tilpasning af budgetter til el, vand og varme til faktisk forbrug på institutionerne Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Tilpasning af budgetter til el, vand og varme til faktisk forbrug på institutionerne Forslagets indhold: For institutionerne under skolecenteret og børnecenteret har der i været et væsentligt mindreforbrug på budgetterne til el, vand og varme. Budgetterne er i 2015 reduceret med 0,3 mio. kr., og desuden er der sket en omfordeling af budgetterne mellem institutionerne, således at budgetterne er tilpasset det faktiske forbrug. På trods af reduktionen på 0,3 mio. kr. i budgetterne i 2015, er de samlede budgetter til el, vand og varme stadig væsentlig højere end det gennemsnitlige forbrug for Forslaget indeholder derfor en yderligere tilpasning af budgetterne til el, vand og varme på 0,3 mio. kr., og samtidig tilpasses institutionernes budgetter til det faktiske forbrug. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Det forventes ikke, at forslaget har konsekvenser for serviceniveauet, da der er tale om en tilpasning af budget til faktisk forbrug. Forslaget kan indføres fra januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Udgifter Institutionsbevillinger, el, vand og varme Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenter og Børnecenter Bevilling: Institutionsbevillinger, el, vand og varme [15]

16 Omprioriteringsforslag BUU 5 - Tilpasning af institutioners budget til rengøring til faktisk forbrug Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Tilpasning af institutioners budget til rengøring til faktisk forbrug Forslagets indhold: I forbindelse med etablering af Ejendomsstaben blev institutionernes budgetter til rengøring flyttet til Ejendomsstaben pr. juli Budgetbeløbene, der blev omplaceret fra institutionerne til Ejendomsstaben, svarede til udgifterne på rengøringskontrakterne. Resterende budgetter til afholdelse af udgifter vedrørende hovedrengøring, rengøringsartikler mm. forblev på institutionerne. For institutionerne under Børnecenteret og Skolecenteret har der i årene været et mindreforbrug vedrørende de resterende budgetter til rengøring. Samtidig er der store individuelle forskelle mellem institutionerne, om der er realiseret et mindreforbrug eller et merforbrug. For nogle institutioner er der således tale om væsentligt merforbrug og for andre væsentligt mindreforbrug. Det foreslås, at budgetterne til rengøring for samtlige institutioner tilpasses de sidste års forbrug, og samtidig kan budgetterne til rengøring samlet reduceres med 0,1 mio. kr. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Det forventes ikke, at forslaget har konsekvenser for serviceniveauet, da der er tale om en tilpasning af budget til faktisk forbrug. Forslaget kan indføres fra januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Udgifter Institutioner, rengøring Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenter og Børnecenter Bevilling: Institutionsbevillinger, rengøring [16]

17 Omprioriteringsforslag BUU 6 - Afskaffelse af tilskud til Bækken Lejrskole Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Afskaffelse af tilskud til Bækken Lejrskole Forslagets indhold: Kommunen har i en lang årrække givet et årligt tilskud på kr. til drift og vedligeholdelse af Ringsted Kommunelærerforenings Lejrskole, Bækken, beliggende i Gråsten. Med tilskuddet har kommunens skoler haft mulighed for at benytte Bækken Lejrskole gratis. Med dette forslag afskaffes det kommunale tilskud. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) For de skoler, der har benyttet sig af Bækken Lejrskole, vil der være øgede udgifter i forbindelse med afholdelse af lejrskoler. En konsekvens af at fjerne tilskuddet kan være, at Kommunelærerforeningen henvender sig til Ringsted kommune, for at spørge om kommune er interesseret i at købe ejendommen. Hvis kommunen ikke er interesseret i dette, overgår ejendommen til Kommunelærerforeningen, og den kan sættes til salg. Provenu af salg skal gå til aktiviteter rettet mod børn og unge i Ringsted kommune Tilskuddet kan afvikles fra januar Hvilken type omprioriteringsforslag er det? Produktivitetsforbedring Servicetilpasning Opgaveprioritering Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Udgifter Indtægter I alt Personalemæssige konsekvenser, årsværk Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenter Bevilling: Øvrige fælleskonti, skoler [17]

18 Omprioriteringsforslag BUU 17 (anlæg) - Renovering af varmtvandsbassin på Asgårdskolen specialafdeling Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Renovering af varmtvandsbassin på Asgårdskolen specialafdeling Forslagets indhold: Det foreslås, at varmtvandsbassinet på Asgårdskolen specialafdeling renoveres, således at lovgivningen på området overholdes. For nuværende har Kommunen dispensation fra svømmehalsbekendtgørelsen vedr. omsætningstiden for rensning af badevandet. Omsætningstiden er for nuværende 1,7 time, og kravet er 1 time. For at opfylde kravene fra 2010, fordrer det en udvidelse af sandfilterkapaciteten på omkring 70 %. Da sandfiltertankene og udligningstanken er tærede og står for udskiftning, vil miljømyndigheden forlange at kravene fra 2010 bliver opfyldt. For at skifte tankene, skal der formentlig laves midlertidige murgennembrydninger. Asgårdskolen specialafdeling er en takstfinansieret institution. Det indebærer, at værdi og forrentning af anlæg indgår i beregning af taksten. Hele anlæggets værdi og forrentning vil over anlæggets løbetid indgå som indtægter via taksterne. Ved det foreslåede anlæg vil taksterne samlet stige med kr. årligt i 30 år. Dette svarer til en stigning i taksterne på 0,1 %. Asgårdskolen har både elever fra Ringsted Kommune og fra andre kommuner. Elever Ringsted Kommune udgør ca. 30 %. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Det forventes at der kan ske en forøgelse af antal personer i bassinet med 50 % Budgetønsket er lagt i 2016, men afhængig af myndighedens krav, kan udgiften evt. fordeles over 2 år, inden myndighedskravene er opfyldt. Forberedende møder med myndigheden forår Projektering og indhentning af tilbud efterår Udførelse af renovering sommerferien 2016 og evt. sommerferien Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Med opfyldelse af kravene og udvidelsen af kapaciteten, kan kommunen mindske antal lukkedage af bassinet, og give bedre og flere muligheder for at tilbyde mere genoptræning af fysisk og psykisk ramte børn, og flere oplevelser for handicappede børn. Økonomiske konsekvenser, 1000 kr. Udgifter Anlægsudgifter inkl. projekteringsudgifter Øget betaling for elever på Asgård Indtægter Takstindtægter Nettoudgifter [18]

19 Omprioriteringsforslag Personalemæssige konsekvenser, årsværk Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenteret Bevilling: Anlæg, Vidtgående specialundervisning, Takstindtægter [19]

20 Omprioriteringsforslag BUU 18 (anlæg) - Nebs Møllegård pavilloner erstattes med bygninger Byrådet Fagudvalg Benchmarking Titel: Nebs Møllegård pavilloner erstattes med bygninger Forslagets indhold: Vej- og Ejendomscenteret (VEC) har fortaget en undersøgelse af skolepavillonen på Nebs Møllegård. Undersøgelsen viste at pavillonen har en levetid på 0 til 5 år. På den baggrund har VEC opstillet 3 modeller for pavillonerne: 1. Renovering af eksisterende pavilloner 2. Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af nye pavilloner 3. Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af traditionelle bygning Nebs Møllegård er en takstfinansieret institution. Det indebærer, at værdi og forrentning af anlæg indgår i beregning af taksten. Hele anlæggets værdi og forrentning vil over anlæggets løbetid indgå som indtægter via taksterne. Ved det foreslåede anlæg vil taksterne samlet stige med kr. årligt i 30 år. Dette svarer til en stigning i taksterne på 1,4 %. Nebs Møllegård har i de seneste år udelukkende haft børn fra andre kommuner. De øgede anlægsudgifter vil indgå i den takst som andre kommuner skal betale. Nebs Møllegård har de seneste år oplevet en nedgang i søgningen til institutionen. Konsekvenser for serviceniveau og kvalitet: (relateret til kommunens ydelseskatalog) Prismæssig forskel mellem pavilloner og traditionelle byggerier. 1. Renovering af eksisterende pavilloner; Erfaringsmæssig er renovering af pavillonen meget svært, dels fordi det ikke vides, hvad der gemmer sig i konstruktionerne, samt Bygningsreglement 2015 vil træde i kraft i 2016, og det betyder krav til isolering altså vil skal have Gulv: 400 til 500 mm, Vægge let konstruktion: 350 mm Hulmur tung konstruktion: 300 mm, Loft/tag: 500 mm Derudover skal der investeres i varmepumper, ventilation og energivinduer. Konklusion: Det kan ikke betale sig, at renovere skole pavillonen, da renoverings pris løber op i det samme som nye pavilloner. 2. Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af nye permanente pavilloner Der er indhentet tilbud på 620 m² standardpavillon, som permanet løsning der ved køb inkl. samtlige omkostninger beløber sig til ca. 5,5 mio. kr. Hertil kommer der udgifter til byggesagsbehandling, tilslutningsafgifter, anlæggelse af udearealer etc. på ca kr., rådgivning kr. nedrivning af eksisterende pavillon kr. og uforudsete udgifter altså en total anskaffelsespris ca. 7 mio. kr. ekskl. moms. Konklusion: Pavillonløsningen vil have status af permanent bebyggelse, da den skal benyttes i mere end 3 år (midlertidige løsning). Det betyder, at pavillonen skal opfylde bygningsregulativets krav til en fast bygning, herunder krav om fast fundament, større krav til ventilation, varmeforsyning m.v., hvilket fordyrer etableringsudgifterne væsentligt i forhold til en midlertidig pavillonløsning. Denne løsning er økonomisk fordelagtig på kort sigt, men set i forhold til levetid og drift, bør man overveje følgende: Forventet levetid på 20 år. Der skal forventes vedligeholdelsesudgifter til maling, hver 5 år og evt. nyt tagpapdækning efter 15 [20]

21 Omprioriteringsforslag år. Akustik og komfortmæssig vil være anderledes i forhold til fastbygning, og pavilloner betragtes som midlertidig bygning eller et sommerhus og ikke som institutionsbyggeri. 3. Nedrivning af eksisterende pavilloner og etablering af traditionelle bygning En tilsvarende tilbygning i varige materialer og i direkte tilknytning til den eksisterende skole kan forventelig erhverves for ca kr. / m². Og pris for 620 m² skole beløber sig til at være 11 mio. kr. Hertil kommer der uforudsete udgifter på 10 %, altså en total anskaffelsespris på ca. 12 mio. kr. ekskl. moms. Konklusion: Etablering af traditionelle bygning er klart den dyreste løsning på kortsigt. Men set på længere sigt i forhold til levetid og drift omkostninger er en fast bygning billigst. På baggrund af diverse undersøgelse anbefaler VEC at der bør etablere traditionelle bygning for fremtidig skole på Nebs Møllegård. I den konkrete situation, er det ikke undersøgt, hvor hurtigt der kan leveres fast byggeri. Men erfaringsmæssig kan det antages, at ved traditionelt byggeri vil skolen stå klar indenfor 2 år. Hvilket tema i kommunens vision understøtter forslaget og hvordan? Økonomiske konsekvenser, 1000 kr Bruttoanlægsudgifter Udgifter (drift) Afledt driftsbesparelse - Færre udgifter til varme Indtægter Øgede takstindtægter Nettoudgifter Børne- og Undervisningsudvalget Center: Skolecenter Bevilling: Anlæg, Nebs Møllegårds institutionsbevilling, takstindtægter [21]