Fra Kierkegaard til Calvin Klein Gymnasietilværelser i 90erne en undersøgelse af 1997-studenternes danske stile

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra Kierkegaard til Calvin Klein Gymnasietilværelser i 90erne en undersøgelse af 1997-studenternes danske stile"

Transkript

1 Fredag den 9. maj 1997 satte alle landets studenter sig til deres lille arbejdsbord i gymnastiksale, aulaer og kantiner og åbnede et hæfte med tekster, billeder og opgaver til skriftlig dansk. Dette år kunne eleverne skrive om deres egen gymnasietid, og over halvdelen valgte den mulighed. I denne bog er et repræsentativt udvalg af de mange stile, der blev skrevet om emnet, samlet i de mest gennemgående temaer: Hvordan var tilværelsen som gymnasieelev? Hvordan opfattes forældregenerationen? Hvilke drømme har de kommende studenter for fremtiden? Elevernes synspunkter er desuden sat i relation til den debat, der foregår om gymnasiet i disse år, såvel ministerielt som inden for gymnasieskolens egne rammer. Fra Kierkegaard til Calvin Klein Fra Kierkegaard til Calvin Klein Gymnasietilværelser i 90erne en undersøgelse af 1997-studenternes danske stile Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr

2 Fra Kierkegaard til Calvin Klein Gymnasietilværelser i 90erne en undersøgelse af 1997-studenternes danske stile Anne Grete Nielsen Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Uddannelsesstyrelsen Undervisningsministeriet 2000

3 Fra Kierkegaard til Calvin Klein, Gymnasietilværelser i 90erne - en undersøgelse af 1997-studenternes danske stile Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som nr og under temaet den pædagogiske proces Forfatter: Anne Grete Nielsen Omslag: Kontrapunkt A/S 1. udgave, 1. oplag, maj 2000: stk. ISBN ISBN (WWW) ISSN Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for Gymnasiale uddannelser Bestilles (UVM 6-268) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr Fax nr eller hos boghandlere Repro og tryk: Sangill Grafisk Produktion Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir Printed in Denmark 2000

4 5 FORORD 7 INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Materialet Metodiske overvejelser Undersøgelsens opbygning Formål 13 SKOLEN Elevernes rolle 14 a) den interesserede elev 17 b) den lektietyngede elev 17 c) den sociale elev 19 d) den umotiverede elev 24 Konklusion Lærernes rolle 25 a) den gode lærer 27 b) den kedelige lærer 34 Konklusion Formålet med de tre år 35 Elevernes tanker om formål 41 Konklusion Perspektiv 47 FORÆLDRE OG SAMFUND 47 De kritiske forældre 50 De grænseløse forældre 52 Visioner 55 Sammenligning 55 Konklusion 59 GENERATIONEN Personligheden 61 Generation X 63 Skumhedens generation 64 Individualist eller egoist? 68 Forhold til andre / konkurrence 71 Afsluttende om personligheden Interesser 72 Forholdet til den klassiske kultur 3

5 80 Interesser uden for skolen 87 Visioner 93 Er alle generationer ens? 94 Konklusion 97 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 97 Elevernes syn på gymnasiet 98 Elevernes syn på forældregenerationen 98 Elevernes syn på deres egen generation 99 Materialets signifikans 101 Hvad der siden skete 105 BILAG 109 LITTERATURLISTE 4

6 Forord Ved studentereksamen i 1997 kunne eleverne skrive dansk stil om deres egen gymnasietid. Udgangspunktet var et tekstuddrag fra Stefan Zweigs erindringsbog, Verden af i går, hvori han skildrede den gymnasieungdom, han selv havde tilhørt i Wien i slutningen af 1800-tallet. En del af opgaven lød: Diskutér ligheder og forskelle mellem Stefan Zweigs generation og din egen. Mere end halvdelen af årets 3.g-elever skrev denne stil. Flere af censorerne gjorde i indberetningerne til ministeriets fagkonsulenter opmærksom på, at disse besvarelser fra omkring gymnasieelever indeholdt et ganske enestående materiale, elevernes vurderinger af deres eget gymnasieforløb, som det ville være ærgerligt ikke at benytte yderligere og gøre tilgængelig for en bredere kreds. Et brev til samtlige gymnasierektorer med anmodning om at få studenternes tilladelse til at benytte deres besvarelser til et forskningsprojekt gav som resultat, at Undervisningsministeriet modtog ca besvarelser fra hele landet. Én af censorerne, Anne Grete Nielsen, lektor ved Silkeborg Amtsgymnasium, påtog sig opgaven at gennemlæse og bearbejde et bredt udvalg af besvarelserne. Fra omkring hver tiende besvarelse har Anne Grete Nielsen udvalgt typiske udsagn, som belyser de temaer, eleverne beskæftiger sig med. Resultatet er blevet denne bog, som indeholder en række tankevækkende elevudsagn om skolen, elevrollen, lærerrollen, om formålet med at gå i gymnasiet, om forældrene og samfundet omkring dem samt om de unge selv, deres egen generation. Illustreret med elevcitater tegnes bl.a. et billede af den interesserede, den lektietyngede, den sociale og den umotiverede elev, de hovedtyper der for overskuelighedens skyld benyttes til at kategorisere eleverne. Ud over fx sådanne kategorier er der ikke tale om en kvantitativ undersøgelse, og bogen fortæller således ikke noget om, hvor mange elever, der ville kunne placeres i hver af sådanne kategorier. 5

7 Det er tydeligt, at den store bredde i elevforudsætninger giver store udfordringer til en undervisning, der ikke blot skal være meningsfuld, men også studieforberedende for dem alle. Bedømt ud fra det benyttede materiale hviler denne udfordring efter elevernes opfattelse alene på lærerne! Eleverne omtaler stort set ikke arbejdsformer, hvor de selv har hovedansvaret, selv opsøger viden eller udforsker et område, bortset fra når talen falder på traditionel hjemmeforberedelse, lektier. På trods af de seneste års faglige og pædagogiske fornyelse på gymnasierne har hverken projektarbejde eller andre elevaktiverende arbejdsformer endnu i 1997 fået en så central placering i elevernes bevidsthed, at det sætter væsentligt præg på indholdet i de danske stile ved eksamensbordet. Dette kan fremhæves som ét eksempel på, hvordan bogen knytter an til den aktuelle dagsorden for fornyelse i gymnasiet og understreger behovet for, at lærere og elever i fællesskab udnytter de fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisningen, der er skabt med ophævelse af ugeskemaet, samt de mange nye muligheder, der ligger i udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser. Elevudsagnene er blevet til i en speciel situation. Vi ved ikke, i hvilken grad eleverne ville udtale sig anderledes efter afsluttet eksamen eller 3 år senere. Det ændrer imidlertid ikke på, at bogen i høj grad giver stof til eftertanke for alle, der beskæftiger sig med gymnasiet. Jørgen Balling Rasmussen Undervisningskonsulent Uddannelsesstyrelsen Området for gymnasiale uddannelser Maj

8 2. Indledning 2.1 Baggrund for undersøgelsen Fredag den 9. maj 1997 satte alle landets kommende studenter sig til deres lille arbejdsbord i gymnastiksale, aulaer og kantiner og åbnede et hæfte med tekster, billeder og opgaver til dansk stil. I løbet af de kommende fem timer skulle de producere en ny tekst, som demonstrerede hvad de havde lært i skriftlig dansk i de forløbne tre år, og de skulle i sagens natur gerne score en høj karakter på den. Derfor gjaldt det om at vælge den rigtige opgave i forhold til viden og evner. Det år var der ikke et overordnet tema for den danske stil, som der ellers plejede at være, men de enkelte tekster [stod] hver for sig, som det hed. Én af dem var et uddrag af Stefan Zweigs erindringsbog Verden af i går fra 1943, og opgaven i forbindelse med teksten lød: Hvad karakteriserer den gymnasieungdom som Stefan Zweig skildrer i sin selvbiografi (tekst 1)? Diskutér ligheder og forskelle mellem Stefan Zweigs generation og din egen. 1 Mere end halvdelen af årets 3g-elever skrev denne stil, mens resten fordelte sig på hæftets øvrige fire opgaver. 2 Denne fordeling afspejlede sig naturligvis også hos den enkelte skriftlige censor, som typisk skal vurdere omkring 200 stile, og efter læsning af de hundrede besvarelser af den samme opgave dukkede der i mangen en censors hoved den tanke op, at her faktisk uforvarende var samlet et stort dokumentarisk materiale om gymnasietilværelsen, set fra elevernes synsvinkel. Flere af de skriftlige censorer er i deres indberetninger til fagkonsulenterne efter censuren inde på, at årets stile rummer nogle kvaliteter, der rækker ud over at være en evaluering i elevernes skriftlige og kulturelle færdigheder. En censor skriver: Stefan Zweig-teksten er en klar nummer 1 hos eleverne (...) - aldrig er skolen og lærerne blevet anmeldt så hudløst og ærligt som her - til arbejdet med at gøre gymnasiet bedre, mere 1 Zweig-teksten findes som bilag. 2 Helt nøjagtigt 61,2 %, svarende til elever. 7

9 moderne etc ligger her et første klasses forskningsmateriale; efter mange år i gymnasieskolen troede jeg jeg kendte alle argumenter, men disse opgaver (både de gode og de dårlige) har virkelig givet stof til eftertanke. 3 I virkeligheden havde omkring unge mennesker i de samme timer givet en vurdering af deres eget gymnasieforløb, og måske kunne disse udsagn gøre nytte ved også at give stof til eftertanke for en bredere kreds, for folk der på forskellige niveauer arbejder med udviklingen af gymnasiet og andre ungdomsuddannelser, og ikke blot de skriftlige censorer. En anden censor uddyber det særlige i situationen: Det nye i denne opgave er for mig at se, at også de dårlige elever, de uhistoriske, de dovne og utilpassede får en lejlighed til at udtale sig på egne vegne; de bliver bedt at fortælle om forhold, som kun de ved noget om. De er så at sige eksperter på deres egen gymnasietid! - og når vores hånlige fnisen har lagt sig, over hvor lidt af det rigtige de har fået ud af deres skoletid, så tegner der sig forskellige billeder af, hvordan deres erfaringer ser ud. (...)Dette etnografiske materiale burde ikke gå tabt! Disse refleksioner i elevernes sidste timer ved det ensomme bord giver et mere ærligt signalement end mange arrangerede selvevalueringer 4 Det var næsten for ærgerligt, hvis dette ærlige signalement fra en meget stor del af gymnasieeleverne, årgang 1997, igen spredtes for alle vinde, tilbage til den enkelte students eget mindearkiv over skoletiden, som flere censorer har gjort opmærksom på. Fagkonsulenterne i dansk, Claus Jensen og Benedicte Kieler, reagerede hurtigt på ideen om en indsamling, og de anmodede alle gymnasier i landet om at lade deres studenter give tilladelse til, at deres stil blev brugt til et forskningsprojekt. Mange skoler efterkom ønsket og brugte tid og besvær på at sende stakke af stile til Gymnasieafdelingen, hvilket de skal have tak for. De ca 3500 stk. blev samlet og siden sendt videre til mig. Efter endt behandling er alle stile nu i følge aftale sendt tilba- 3 Undervisningsministeriet, Undervisningsministeriet. 1997, ibid. 8

10 ge til skolerne, hvilket jo indebærer, at jeg ikke længere er i besiddelse af dokumentationen. Undersøgelsens læsere må derfor tro på, at mine citater er korrekte. For at sikre anonymitet nøjes jeg med at anføre by (eller skole) og køn efter hvert udsagn. Materialet Der skal knyttes nogle kommentarer til denne form for undersøgelsesmateriale. For det første: Forudsætningen er anderledes end f.eks. ved en traditionel interview- eller spørgeskemaundersøgelse, idet materialet er produceret i en anden sammenhæng og med et andet sigte, end det jeg bruger det til. Ingen er blevet spurgt, om de ville deltage, inden de gik i gang med at skrive; det er ikke mig der har formuleret de temaer, de skulle arbejde med, og tilladelserne til at bruge materialet er først givet post festum, så at sige. I de fem timer, eleverne har haft at arbejde i, har de brugt meget af tiden på først at læse teksten, hvilket ikke er lige enkelt for alle, dernæst på at besvare første del af opgaven, hvor Zweigs synspunkter skal systematiseres og formuleres. Først herefter har de fundet perspektiver til deres egen gymnasietilværelse, selv om de nok har fået mange ideer under arbejdet med den første del af opgaven. Pointen er her: ikke lange tider til overvejelse, ingen muligheder for diskussion med kammerater eller forældre, ikke mange timer til at rette eller skifte synspunkt eller få nye ideer, - kun svar på harpunspørgsmålet: Hvilken forskel er der på din generation og dén for 100 år siden? Svar inden klokken lyder! For det andet: De temaer, som Stefan Zweig beskæftigede sig med, har i nogen grad styret elevernes overvejelser. Idet de er blevet bedt om at gøre rede for hans beskrivelse af sin tids ungdom, sættes der bestemte rammer for, hvilke temaer de selv kommer ind på, og hvem ved, om de ville have valgt de samme, hvis forlægget havde set anderledes ud? Måske havde de fået andre ideer om gymnasielivet, hvis de f.eks. havde fået et klip fra Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld (1958), og helt andre om pædagoger og andre voksne, hvis de havde fået et afsnit fra Henrik Dahls Den kronologiske uskyld (1998). For det tredie: Den noget specielle situation må medtænkes: eleverne sidder til studentereksamens første skriftlige prøve, de 9

11 har en lang række af både skriftlige og mundtlige fag foran sig, og en følelse af manglende overblik og panik har uden tvivl sneget sig ind på mangen et ungt menneske, som stadig har den sidste skoledags fest i kroppen, og som derfor ikke kan overskue det bjerg af stof, der ligger hjemme og venter på at blive repeteret. Såvel den fysiske som den mentale træthed kan have påvirket de unges vurdering af de tre år i gymnasiet, og ønsket om at komme væk fra institutionen har måske fyldt mere i bevidstheden, end det i øvrigt har gjort i skolens dagligdag. Man kunne jo hermed sige, at et materiale, produceret under sådanne mere eller mindre tilfældige vilkår, ikke har stor sandhedsværdi. Man kan hævde, at det under alle omstændigheder vil være uvederhæftigt, hvad elever sådan lige finder på at skrive for at få så god en karakter som muligt. Og man vil kunne mene, at det ikke er deres egne, ærlige vurderinger, som kommer til udtryk, men kun hvad de forventer, censoren gerne vil læse. Men på trods af disse indvendinger har det efter mit skøn vist sig, at denne vanskelige situation har fostret noget brugbart. Opgaveformuleringen er åben, i den forstand at den ikke stiller bestemte krav til, hvad der skal behandles, men beder om en diskussion af forskelle og ligheder. Dermed er det op til eleven selv at definere de temaer, han og hun selv er optaget af. Over halvdelen af de unge mennesker ved eksamensbordet har som nævnt benyttet sig af muligheden, og undervejs i deres gennemgang har de fjernet sig fra forlægget og er styret mod en beskrivelse af deres eget liv, deres egne problemer og deres drømme, og det handler ofte om noget helt andet end det, de tog udgangspunkt i. Det gør måske ikke besvarelserne gode i strengt faglig forstand, men jeg mener, at de ovenfor citerede censorer har ret i, at det gør stilene interessante som dokumenter om generationens holdning til skolen. Nogle fik virkelig skrevet sig varme og kom ud over det, som man finder i alle stile, og som er skrevet ud fra nogle klare eller uklare forestillinger om, hvad lærere forventer. Det er dette mere, jeg har prøvet at trække frem og agter at gøre rede for i det følgende. På en måde kan man sige, at jeg bruger besvarelserne som en slags historisk kildemateriale. 10

12 2.2. Metodiske overvejelser Dette store materiale er ikke læst af en sociolog, men af en dansklærer, hvilket vil kunne ses på flere måder, hvoraf nogle er bevidste. Jeg har taget udgangspunkt i Gymnasieafdelingens kommissorium til projektet, hvori det bl. a. hedder: Som resultat af undersøgelsen forestiller vi os en udgivelse på ca 80 sider, hvor elevernes egne autentiske udsagn tildeles en fremtrædende plads. (...) Det er derfor vigtigt, at disse elevstemmer kommer klart til udtryk i rapporten - og ikke blot optræder i statistiske kategorier. Men naturligvis er det også af betydning at afdække karakteristiske mønstre i materialet. I overensstemmelse med dette har jeg ikke omregnet udsagnene til kvantitative størrelser, hvor man f.eks. kunne aflæse, hvor mange der har kedet sig i skolen, eller hvor i landet de motiverede bor. Men jeg har arbejdet på den måde, at jeg under læsning og sammenfatning af de første omkring 100 stile har noteret mig de temaer, eleverne kredser om. Det mønster, der hermed dannede sig, ændrede sig ikke meget under den videre læsning, hverken hvad angår temaer eller elevernes holdninger til dem. Herudfra udarbejdede jeg en række overordnede kategorier, som dannede grundlag for en omfattende citatbank af udsagn, der var relevante for at belyse de temaer, som gik igen i stil efter stil, og mine analyser bygger på udvalgte citater fra denne bank. Som nævnt har jeg lagt vægt på, at eleverne selv kommer til orde i de mange citater, som jeg opfatter som rapportens kernestof. Nogle få kvantitative regelsæt har jeg indordnet mig under, f.eks har jeg bearbejdet ca 350 stile, hvilket svarer til 1/10 af mit samlede materiale; disse 350 besvarelser er fundet ved at trække hver tiende stil ud af den store bunke, som jeg havde lagt i en slags geografisk rækkefølge, fra Brønderslev i den ene ende til Bornholm i den anden. Måske vil nogle læsere undre sig over, at der fra nogle skoler er flere end ét elevcitat, og fra andre måske slet ingen; dette hænger sammen med, at jeg har modtaget meget forskellige antal 11

13 besvarelser fra gymnasierne landet over, lige fra 8 fra én skole til nær 200 fra en anden, og følgelig vil der være et forholdsvis stort citatbrug fra skoler med de store dynger af besvarelser. Jeg er ikke gået efter de dygtige elever, men efter typiske synspunkter, der sandsynligvis spreder sig over hele karakterskalaen. Til sidst skal det nævnes, at jeg bortset fra enkelte tilfælde har fastholdt elevernes ordvalg og syntaks, mens jeg har normaliseret retstavningen. Alle elevcitater står i citationstegn og med kursiv Undersøgelsens opbygning De mange elevsynspunkter lader sig som nævnt samle i nogle overordnede temaer, som kapitlerne er organiserede efter. Vi begynder i Skolen, med synspunkter på skolen som institution, elevrollen og lærerpersonligheden, og de unges tanker om formålet med at have valgt gymnasiet som ungdomsuddannelse. Herefter udvides perspektivet til verden uden for skolen, Forældre og samfund. Det næste og det største kapitel handler om de unge selv, Generationen, med underafsnit om deres syn på personligheden, interesser og visioner. Inden for hvert kapitel vil jeg præsentere undertemaer og underkaste holdninger og synsvinkler en nærmere analyse, idet omdrejningspunktet igennem hele undersøgelsen er elevernes egne formuleringer Formål Jeg ser det ikke som min opgave at relatere min undersøgelse til den lange række af eksisterende rapporter om forhold i gymnasiet. Min pointe er heller ikke at finde forskelle fra og ligheder med tidligere elevundersøgelser. Det vigtigste mål med projektet er, i overensstemmelse med kommissoriets krav, at formidle centrale udsagn fra dette ret enestående materiale til kolleger og offentlighed med henblik på at udvide indsigten i forholdet mellem institutionernes dannelsesmål og deres elevers faktiske værdiopfattelse, for på den baggrund også at være med til at nuancere den løbende debat om ungdomsudddannelsernes form og indhold. Åbyhøj, november 1999 Anne Grete Nielsen 12

14 3. Skolen I dette første kapitel har jeg samlet, hvad eleverne skriver om deres skolegang, først betragtet indefra og siden i et større perspektiv. Dette tema ligger tæt på den tekst, de har haft som forlæg, og langt de fleste elever tager i deres besvarelse netop udgangspunkt i skolen som tema, og jeg følger i kølvandet på deres tankers udvikling fra den konkrete skolehverdag til de mere overordnede forestillinger om visioner og mål med uddannelsen Elevernes rolle: Stefan Zweigs tekstforlæg har fænget eleverne af i dag. De genkender med fryd og undren hans oplevelse af skolen som et sted, hvor læreren holder sit fortærskede foredrag om et eller andet. Og de genkender den lille subkultur under bænken, som åbenbart også var etableret på hans tid. I det følgende gengiver jeg nogle eksempler på, hvordan eleverne ser sig selv i dag - som elever. Selv om de kan genkende situationen fra teksten, falder deres vurdering af deres egen rolle noget forskelligt ud. Til gengæld er der enighed om, hvilken rolle læreren skal indtage. Et ofte gentaget udgangspunkt i stilene er oplevelsen af at være mere eller mindre iagttagere til det, der foregår i timerne. Der kan være meget divergerende meninger om kvaliteten af indholdet i undervisningen, men ikke om hvem der er ansvarlig for, om timerne er vellykkede eller kedelige. Det er lærerne. Elevernes andel i timernes forløb afhænger ud fra deres selvforståelse af, i hvor høj grad de åbner sig for de muligheder der tilbydes fra lærerens side. Såvel de positivt som de negativt indstillede beskriver sig selv som deltagere i en klasseundervisning, med helt traditionelle rollefordelinger. Læreren fortæller på den ene side, og de selv lytter og lærer på den anden, alt efter hvilken position de har indtaget. For overskuelighedens skyld har jeg sammenfattet elevtyperne i fire overordnede kategorier, og hver kategori repræsenterer 13

15 elever med karakteristiske holdninger til eller forestillinger om skolen. Vi møder: a) den interesserede, b) den lektietyngede c) den sociale, d) den umotiverede a) Den interesserede og positive ser elevernes opgave som at forholde sig åbne over for, hvad der tilbydes, og selv påtage sig et ansvar, og den interesserede formulerer sig ofte kritisk over for medstuderende, der ikke udnytter det tilbud, som undervisningen kan give dem, og som ikke har opdaget, at det kræver lydhørhed, hvis de vil lære noget. Den interesserede elev mener i øvrigt ikke, som Stefan Zweig i sin tid, at det er nødvendigt at bevæge sig ud i byen for at få dækket de kulturelle behov. Ansvaret for hvad du lærer er dit eget. Det medfører selvfølgelig også, at eleverne i højere grad selv har fået indflydelse på, hvordan undervisningen skal foregå, men også på hvad de bliver undervist i. Derfor er der ikke så stort behov for at søge efter det faglige uden for skolen. (min understregning) (Aarhus Katedralskole, pige) Hvis eleverne ellers gider spidse øre, kan de få al den viden, de ønsker om kunst, litteratur, geografi, matematik, fysik, filosofi etc, etc. Spørgsmål angående livet og universet bliver besvaret for eleverne, så godt som det nu kan lade sig gøre. (min understregning) (Nakskov, pige) Lærerne er her fremstillet som meget kompetente, som mennesker der gør sig umage med at svare på alt; undervisningen er, som det fremgår af et typisk citat som det sidstnævnte, en enestående chance for at få ordentlig besked, det er den sultne elev, der udtaler sig her, eller den type, hvis mål for kvalitet og indhold er identiske med skolens. Som en følge heraf er hun irriteret på sine kammerater, som hun opfatter som dovne. Det samme synspunkt er udtrykt på en lignende måde, med en yderligere forenkling af forholdet mellem indsats og gevinst: I gymnasiet får eleverne serveret alt på et sølvfad, blot man dukker op til undervisningen kan man være med. (Vordingborg, pige) 14

16 Nogle elever fremhæver deres egen rolle som deltagende og ikke kun modtagere af lærdom eller undervisning. I det følgende citat fremhæver eleven, hvor meget det betyder, at han engagerer sig i timerne, ikke blot for ham selv, men for hele studiemiljøet : I praksis diskuteres, argumenteres og meningsudveksles der utroligt meget i timerne. Jeg tager ikke alt, hvad læreren siger for gode varer. Hvis jeg mener, det er forkert, forbeholder jeg mig ret til at argumentere herfor. Derfor er jeg også meget mere engageret i undervisningen. Denne åbenhed virker fremmende på et godt studiemiljø. (Vestjysk Gymnasium, dreng) En elev sammenfatter, hvad der for hende har været forskellen på livet i folkeskolen og den nuværende situation ved afslutningen af gymnasiet: Da jeg forlod folkeskolen, vidste jeg, at jeg havde lært alt, hvad jeg havde brug for på det stadie, og var klar over at det var tid til at komme videre. Jeg kedede mig afsindigt i skolen, men til gengæld læste jeg hver eneste bog, jeg kunne få fingre i. Det er en følelse jeg ikke har her ved gymnasiets afslutning. Jeg ved at jeg endnu kunne lære mange værdifulde ting, og jeg har ikke lyst til at afslutte min gymnasietid, for jeg føler mig stadig som en lærling, der ikke er parat til at forlade sin mester endnu. (...) At opdage verden er en proces, der tager hele livet. (Rysensteen, pige) Vi kan vist ikke sige det meget bedre selv! Et udsagn som dette er tæt på, hvad man kan ønske sig for sine elever: at de tre år i gymnasiet har åbnet for, hvor uendelig meget der ligger og venter på én derude. Hvordan kan det så være, at mange alligevel ikke tager imod det, der tilbydes, kunne man spørge? Den interesserede gruppe har ofte reflekteret over sagen og finder selv en begrundelse i de vilkår, som de unge i øvrigt lever under, uden krav om ansvarlighed. I de følgende citater svinges pisken over de andre, og de er værd at bringe som endnu nogle eksempler på, 15

17 at der blandt eleverne selv findes overvejelser over, at der eksisterer et større perspektiv end den enkelte elevs tilstedeværelse og engagement i undervisningen. Eleverne kan være noget krævende med hensyn til undervisningen. Der skal helst være underholdning og ingen lektier. Men jeg synes at det er for slapt, da man selv ved, hvad man går ind til. Man har valgt at få en gymnasial uddannelse med henblik på at kunne starte en anden uddannelse. Sådan er det nok bare ikke altid. Jeg tror også at der er en del, der vælger gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal lave. (min understregning) (Metropolitanskolen, pige) Lidt mere forsigtigt udtrykkes det, at nogle måske ikke har gjort sig klart, at gymnasiet er en faglig uddannelse: Mange ved ikke hvad de går ind til, og for mange betyder det ikke at skulle lave lektier, være opmærksom i timerne osv, men mere det at kunne skabe et socialt samvær, en ny form for tryghed, og sidst men ikke mindst at have det sjovt. (Aabenraa, pige) I andre udsagn sporer man en kritik af den forvænte og passive elev, som læner sig tilbage i stolen og venter på at få det hele serveret, men pointen er alligevel altid den samme, nemlig at det stiller store krav til deres lærere om at forny sig og hele tiden være fagligt opdaterede, hvilket denne gruppe af elever i øvrigt ikke tvivler på, at de er. For nu at vende tilbage til undervisningen, så hører jeg til dem, der godt kan lide at gå i skole. Jeg synes, det er utrolig spændende at modtage den undervisning, der gives på gymnasiet, og den dækker stort set de behov, jeg har for lærdom lige for tiden. - Men hvis læreren ikke forstår at forny/uddanne sig hele tiden, så kan undervisningen kun blive kedelig. (Kalundborg, dreng) (min understregning) For disse elever hænger det altså sådan sammen, at der bydes på uanede muligheder for at berige sig fagligt i skolen, og at skylden ligger hos de unge selv, hvis det ikke sker. 16

18 Undervisningen er god, hvis lærerne er fagligt opdaterede, og hvis eleverne tager fra. b) Den lektietyngede elev opfatter lektier som noget, der lægger en bremse på det, man egentlig har lyst til, som noget der presses ned over ens hoved, og som man arbejder med af andre grunde end det indhold, der måtte være i stoffet. Selve fænomenet lektier er jo fra gammel tid ofte behæftet med tvang; det er noget, man ikke beskæftiger sig med af egen drift, men fordi det er adgangsbillet til en senere tilfredsstillelse, og tankegangen er jo efterhånden velkendt helt ind i de videregående uddannelser: På det skolemæssige område er kravene i dag skærpet, og skolen tærer hårdt på eleverne. Trangen til at lære synes forsvundet. Efter en skoledag, hvor man har siddet solidt plantet på skolebænken i 8 timer, mens læreren har torpederet én med stadig flere fortolkninger, beviser osv., er det kun naturligt at være psykisk udkørt. Med tanken om de utallige lektier, der venter derhjemme, tynges nutidens gymnasieelev yderligere, men er forpligtet til at fortsætte kampen på hjemmets skolebænk, da det ulidelige karakterræs ikke tillader andet. Motivationen mangler primært som følge af karakterpresset. (Virum, pige) (min understregning) Somme tider har jeg da været lidt ked af at gå i skole, fordi man føler, at man ikke kan tillade sig at lave andet end lektier, hvis man skal undgå dårlig samvittighed. (Roskilde, pige) Lektiepresset, den evige dårlige samvittighed og tvangstankerne om gode karakterer opleves som en forpestelse af tilværelsen. Skolegangen er her beskrevet som en daglig krig, hvor eleven torpederes af overmagten, læreren. c) Den sociale elev har hentet inspiration i Zweigs tekst til at beskrive, hvad man kunne kalde det alternative liv, og det benævnes ofte det sociale. Det knytter sig altid til den del af skolelivet, der ikke drejer sig om undervisning, og denne gruppe af elever hævder i mange udsagn, at det centrale i skolehverdagen foregår uden for klassen; og de er helt klar over, at 17

19 indholdet af dette alternativ har skiftet temmelig meget karakter, siden Stefan Zweig gik i gymnasiet. I dag drejer det sig om at have det sjovt, selv om det måske vanskeliggøres af alt det andet, det faglige, som står i vejen. Mange af de følgende beskrivelser kan tyde på, at disse elever måske har set Lise Roos udsendelser Frikvarter (1995) om gymnasielivet på Falkonergården Gymnasium, hvor livet i kantinen og ude i byen var det centrale. Eller der kan være reminiscenser fra efterskolens mere eksperimenterende livsformer. Gymnasiet fungerer også som en slags opvisningssted. Der er mange der går op i at gå med specielt tøj og at have en speciel hårfarve eller frisure, i det hele taget at være speciel. Jo mere opsigt man vækker, jo bedre. (Vordingborg, dreng) Minsandten om der ikke osse er en hel del der pjækker i dag. Især om fredagen i sidste time er der utrolig mange som pjækker, for at gå ned på et af de lokale værtshuse og få en fyraftensbajer sammen med kammeraterne, eller også mandag morgen (torsdag, fredag morgen) hvor man skal rekreere efter weekendens (gårsdagens) fester. (Aabenraa, pige) Man begynder at bruge den dyrebare tid i skolen til at sætte 1-taller, krydser og 2-taller på en kupon fra den nærmeste købmand. Ikke fordi vi er lærerne overlegne på viden, men fordi Oddset interesserer os mere end det, læreren står og gennemgår. Hver tirsdag er der en voldsom prestige i at sende en vovet odds videre, og den så går hjem. Det er rent faktisk blevet en måde at få venner på. Jeg har set folk, der før var upopulære, pludselig kom ind i midten af kernen i Oddset-kliken fordi personen har gidet sidde og læse tekst-tv og opsnappe de seneste statistikker, resultater og stillinger, og ud fra dette fået lavet en vinderkupon. Så på det punkt tror jeg ikke, generationerne er så forskellige. Men at sige at oddset styrer mit liv ville være en klar overdrivelse. (Helsinge, dreng) Beskrivelserne går her næsten over i skolehistorierne, som hører hjemme ved studenterjubilæet, de er allerede blevet til 18

20 anekdoter. Kun få reflekterer over eventuelle årsager til denne holdning, ( det interesserer os bare mere ), en enkelt sætter det i forbindelse med de unges øvrige tilværelse, hvor man ikke selv skal sørge for noget og derfor ikke er indstillet på at påtage sig det ansvar, som skolen forventer. d) Den umotiverede elev, som af den ene eller anden grund er stået af, giver forskellige beskrivelser af, hvad man som umotiveret får tiden til at gå med i en time, hvis emne man ikke finder interessant, og som lærer kan man godt genkende mange af de elevtyper, som man har haft siddende i yderkanten i sine klasser. De har ingen andel i, hvad der foregår, og nogle har sandsynligvis heller ingen tillid til, at de vil begribe det faglige indhold, og derfor må de prøve at snyde læreren, så hun eller han ikke opdager, hvor galt det står til. Andre finder bare det der foregår uendeligt irrelevant, ikke fordi de ikke forstår det, men fordi det er dræbende ligegyldigt, og der er i stilene både malende og humoristiske fremstillinger af, hvordan disse elever overlever i deres forskellige subkulturer i løbet af skoledagen. Det gennemgående begreb i deres beskrivelser er kedelig: emnet er kedeligt, klasselokalet er kedeligt, skolen og læreren er kedelige. Man kan finde alle sider af institutionen nævnt. Der er i denne type af stile ingen overvejelser over, hvad der er galt, og denne gruppe nøjes med at fortælle den ene historie efter den anden, om hvordan de har unddraget sig lærerens opmærksomhed, og hvordan de har fået det til at se ud, som om de var interesserede. Der er ikke mange refleksioner over, om de selv eller andre evt. kunne gøre noget for at ændre på tingenes tilstand, eller at de muligvis befinder sig det forkerte sted, når det hele nu er så kedeligt. Også i dag kan man få meget tid til at gå med at tegne i bøgerne; læse anden lekture mens læreren gennemgår et eller andet kedeligt digt, og i dag er der heller intet der afholder elever fra at blive væk fra en time, hvis de skal have fat i en billet til Michael Jackson-koncerten. Det er meget mere spændende at være nede i byen og opleve det pulserende liv fremfor at sidde i et kedeligt klasselokale og have religion. (Fredericia, dreng) (min understregning) 19

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer

Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2011

Selvevalueringsrapport 2011 Selvevalueringsrapport 2011 1 Indledning Dette års selvevaluering tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan gør vi vores elever til bedre studerende? Som oplæg til arbejdet blev personalet i første

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART Kratbjergskolen Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Gode råd ved skolestart (Mini-SFO) Vent med at fortælle hvilken skole dit barn skal

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET

GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET GIV EN TIME TIL AT NEDBRINGE FRAVÆRET Vi har samlet en række cases, artikler og indslag, som kan benyttes samlet og enkeltvis. Materialet kan både bruges forebyggende ift. at skabe en god dialog med de

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere