Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet?"

Transkript

1 Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet? Anders Asbjørn Høst, Emil Christian Eller, Emil Søbjerg Falster, Issa P. Mahmoud Jeppesen, Rasmus Holse-Pedersen og Søren Toft Hansen Semester V e j l e d e r : B e n t E i s e n r e i c h H u s : P G r u p p e : 2 1

2 2

3 Studiedokumentation Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er faretruende høj. I projektet undersøges unge arbejdsløses møde med beskæftigelsessystemet, samt hvad der i implementeringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan føre til krænkelser og yderligere marginalisering hos denne gruppe. I projektet konkluderer vi, at implementeringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en kompliceret proces, der implicerer mange aktører og foregår på flere forskellige niveauer. Dette har ført til, at politikkens sigte om at få de arbejdsløse i arbejde så hurtigt og effektivt som muligt, påvirker forvaltningen i beskæftigelsessystemets praksis. Dette resulterer i, at socialarbejderen, i nogle tilfælde, tilsidesætter den unge arbejdsløses egne visioner og langsigtede trivsel, til fordel for økonomisk rationaletænkning, hvilket kan føre til yderligere marginalisering af de unge arbejdsløse. 3

4 Abstract The unemployment rate among young people today has reached alarmingly high levels. In this study it's examined how young unemployed people experience their encounter with the employment system. Furthermore this study examines how the implementation of Act of an Active Employment, which defines the framework of how practice is managed in the employment system, might lead to young peoples experience of getting violated as well as additionally marginalized. The study concludes that implementation of this employment act is a complicated process that includes several players on various levels. Partly as a result of this, the main aim in the policy about getting the unemployed back into work as quickly and effectively as possible, becomes the reality that shines through in the way practice is carried out, which in some cases will lead to the social worker overriding ethics in favour of an over efficient and economic rationalized thinking. This leads to violations of the young unemployed people and in worst case further marginalization of the individual. 4

5 5

6 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Emneafgrænsning Begrebsafklaring Metode Projektets metode/erkendelsesopgaver Overvejelser omkring tværvidenskab Kvantitativ metode Kvalitativ metode Videnskabsteori Positivismen Kritisk teori Hermeneutik og kritisk hermeneutik Videnskabsteoretiske refleksioner Metodologi Videnskabsteoriens indflydelse på analysen Validitet og reliabilitet Reliabilitet i henhold til kvalitativ metode Reliabilitet i henhold til kvantitativ metode Validitet Overvejelser omkring teori Sammenspillet mellem teori og empiri Teori Præsentation af teori Axel Honneths anerkendelsesteori Kampen om anerkendelse Oskar Negt Negts arbejdsbegreb Arbejdets betydning for individet Marginaliseringsteori

7 3.4.1 Svedbergs marginaliseringsteori Unges særligt svære vilkår på arbejdsmarkedet Forudsætninger for at bryde et marginaliseret mønster Implementering af politik Grundlæggende om implementeringsmodellen De seks implementeringsfaser Afgrænsning, selektivitet og relevans Rammerne for analysen Udviklingen i ungdomsarbejdsløshed Lovgivning og aktører i beskæftigelsessystemet Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Opbygning og aktører i beskæftigelsessystemet Jobcentrene og deres praksis Analysen Analyse af beskæftigelsespolitik i implementeringsperspektiv Baggrund for beskæftigelsesindsatsen Jobcentrene som serviceleverance Implementering og beslutningskæder Implementeringsudfordringer for markarbejderen Målgruppeadfærd Delkonklusion Analyse af de unges oplevelser og krænkelseserfaringer Oplevelser Krænkelseserfaringer Delkonklusion Analyse af problematikker i beskæftigelsessystemets praksis Marginalisering i beskæftigelsessystemet Problematikken i et større perspektiv Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Et magtperspektiv

8 8.2 Et forbrugerperspektiv Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interviewguides Bilag 2 - Transskriberet interview med tidligere arbejdsløse Bilag 3 - Transskriberet interview med arbejdsløse Bilag 4 - Transskriberet interview med socialarbejder

9 1 Introduktion Min 19-årige søn kender ikke til ungdomsarbejdsløshed. Sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra gamle dage (Statsministeriet, ). Sådan sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra folketingets talerstol den 14. april Dengang havde resultaterne af den globale finansielle krise endnu ikke vist sit fulde potentiale, og havde ikke i stort omfang sat sit aftryk på de unges jobmuligheder. Statsministerens forhåbninger for sønnens generation skulle dog vise sig ikke at blive til virkelighed. I dag er antallet af ungdomsarbejdsløse steget voldsomt, og regnes af nogle, som et af de største problemer vi står overfor i dag. Arbejdsløsheden skaber en række problemer for samfundet, der mister store summer på overførselsindkomster og mistede skatteindtægter. Samtidig mister de unge tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket for samfundet betyder, at problematikken bliver længerevarende og dermed større. Det er dog ikke kun et problem for samfundet, men også for den enkelte unge arbejdsløse. Et af disse er naturligvis økonomisk, da arbejdsløse jo må leve på overførselsindkomster og ikke har en lønindkomst. Samtidig har det en lang række personlige og psykiske konsekvenser for dem, der rammes af arbejdsløshed som unge. Disse spænder potentielt over depressioner, misbrug, kriminalitet, tab af identitet og en lang række andre alvorlige konsekvenser, og det er dem, vi i dette projekt vil se nærmere på. Samtidig vil vi rette blikket mod beskæftigelsessystemet, der har til formål at afhjælpe problematikken, ved at få de unge i beskæftigelse. Her vil vi analysere den praksis der udføres i systemet, samt konsekvenser af de unges møde med netop dette system. 9

10 1.1 Problemfelt Den danske økonomi står, ligesom en lang række øvrige vestlige og europæiske lande, overfor en række udfordringer, som følge af den økonomiske afmatning ovenpå de seneste års globale finanskrise. Især er arbejdsmarkedet hårdt ramt, og rekordmange europæiske unge oplever at hænge fast i arbejdsløshedskøen. Således er arbejdsløsheden for de årige i lande indenfor EU i dag på 16,5 procent, hvilket er det højeste siden Værst står det til i gældsplagede sydlige EU-lande som Spanien og Grækenland, hvor ungdomsarbejdsløsheden kan måles til svimlende 35 procent (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012a: 2). I Danmark kunne ungdomsarbejdsløshed i april 2012, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, måles til 12,7 procent. Arbejdsløshedstallene varierer en smule i forhold til kvartaler, aldersgrupperinger og databehandling, men alle indikerer de, at den procentvise andel af ungdomsarbejdsløse i Danmark altså ligger cirka 4 procentpoint under EU-gennemsnittet. Danmark er altså i den bedre halvdel, når det kommer til arbejdsløshedstal blandt unge i Europa. Dette er dog ikke nødvendigvis opmuntrende tal, da stigningen i ungdomsarbejdsløsheden under krisen samtidig tegner sig for en stigning på ca. 6,7 procent, der altså i forhold til udgangspunktet før krisen bevidner om en udvikling i ungdomsarbejdsløsheden, der ligger over EU-gennemsnittet (Ibid.: 4). Dette betyder samtidig, at stigningen i ungdomsarbejdsløshed i Danmark siden 2008, er væsentligt højere end en række af de lande vi normalt sammenligner os med. Således har lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland alle oplevet langt mindre stigninger i ungdomsarbejdsløsheden, end Danmark har i samme periode. Alt efter, hvordan tallene læses, ligger Danmark med sine ca. 12,7 procent altså i den bedre halvdel, når man kigger på ungdomsarbejdsløshed i et europæisk perspektiv. Rettes blikket i stedet mod samme tal i et nationalt historisk perspektiv, er de 12,7 procent faretruende tæt på det rekordhøje niveau i 80'erne og 90'erne. Et niveau, der fremstår skræmmende, da mange af de unge, der var ramt af ledighed dengang, trækker triste spor i statistikkerne helt frem til i dag. Således viser endnu en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de unge ledige fra 90'erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012b). Undersøgelsen påpeger, at unge, der oplevede en længere 10

11 periodes ungdomsarbejdsløshed i 1994, hvor niveauet senest toppede, har oplevet markant dårligere arbejdstilknytning helt frem til i dag. Det påpeges ydermere i analysens hovedkonklusioner, at selv de unge, der oplevede længerevarende ungdomsarbejdsløshed i perioden, og som har formået at finde arbejde, typisk har oplevet et lønefterslæb på mellem kr. årligt alt efter uddannelsesniveau. Procentvist betyder det også, at ungdomsarbejdsløse fra 90'ergenerationen, alt efter om de har haft erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, efter 15 år har oplevet et procentvist lønefterslæb på hhv. 13,4 og 13,6 procent i forhold til dem, der ikke var ledige (Ibid.). For at sætte procentsatserne i et mere håndgribeligt perspektiv, estimerer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at et sådan efterslæb over en 15-årig periode i gennemsnit vil have kostet den enkelte, der har oplevet ungdomsledighed, mellem 1-2 mio. kr. i tabt livsindkomst. I et samfundsmæssigt perspektiv betyder det også, at hvis der i gennemsnit betales en indkomstskat på 45 procent, vil staten gå glip af mellem 0,5-1 million kr. i tabte skatteindtægter, for hver gang en ung havner i længerevarende ungdomsarbejdsløshed (Ibid.: 7). I forhold til ovenstående udfordringer, vises altså nødvendigheden i at få bekæmpet problemet med ungdomsarbejdsløshed ud fra et nationaløkonomisk perspektiv. Ud fra dette har den danske stat stor interesse i ikke at tabe en hel generation af ungdomsledige på gulvet. Da ideen til landets jobcentre i 2007 blev fremlagt som en fælles central enhed for arbejdsløse i den enkelte kommune, var det samtidig med et sigte om at gøre processen for den arbejdsløse så enkel og ensartet som mulig. Jobcentrene skulle altså tilbyde den samme service som Arbejdsformidlingen og kommunerne tidligere havde tilbudt hver for sig, men det skulle samles ét sted for at kunne yde en bedre og mere ensartet og koordineret service, som det formuleres på jobnets egen hjemmeside. (Jobnet, ). Jobcentrene og forgreninger ned i systemet spiller således en helt central rolle for den arbejdsløses oplevelse af at stå udenfor arbejdsmarkedet, da centrenes vigtigste opgaver er at hjælpe dem tilbage i job og/eller hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere (Ibid.). Siden jobcentrenes virkeliggørelse i 2009 er det 11

12 dog for nylig fremkommet, at der er større problemer med jobcentrenes tilstræbte standardisering end man lige skulle tro. Således fremhæves det i en artikel fra videnskab.dk, der bygger på en række rapporter fra CARMA- Center for Arbejdsmarkedsforskning for Aalborg Universitet, at landets jobcentre opfatter og udlever deres opgave vidt forskelligt. Forsker Iben Nørup påpeger i samme ombæring, at der er en så rystende forskel på opfattelsen af centerets opgaver, at det har store konsekvenser for den enkelte borgers retssikkerhed, da man som borger umuligt kan forudsige, hvilken sagsbehandling man får på det enkelte jobcenter (Karkov, ). Samtidig påvises en mangel på aktiverings- og jobtilbud til en række kontanthjælpsmodtagere hos centrene, hvilket i sidste ende kan betyde, at de arbejdsløse udover løn også går glip af værdifuld erhvervserfaring. Dette risikerer at føre til yderligere marginalisering på nuværende tidspunkt, og når konjunkturerne igen oplever opsving, vil samme unge arbejdsløse stå bagerst i køen til de jobs de ellers havde ambitioner om (Overgaard, ). Det risikerer altså at være systemets skyld, at en række unge, der oplever arbejdsløshed, ikke kan opfylde sine ambitioner og forventninger til det at have et arbejde. Samtidig fremhæves, at jobcentrene har større fokus på økonomi og refusion end vejledning og tilbud om arbejde til de arbejdsløse (Karkov, ). Dette opstiller en helt ny problematik, der senest var fremme omkring Dovne Robert og hans ønske om ikke at tage jobs han efter egen udsagn var overkvalificeret til. Dette stiller naturligvis spørgsmål omkring, hvilket ideologisk standpunkt man tager, om man opfatter arbejdsløshed som et rent incitamentsproblem - altså at arbejdsløse ikke vil have job, fordi de klarer sig fint på offentlige ydelser - eller om man regner med, at kun få står udenfor arbejdsmarkedet af lyst (Ibid.). Da projektet hovedsageligt har udgangspunkt i den sidste opfattelse, fører det dermed til en række spørgsmål omkring, hvordan de unge arbejdsløse og deres ambitioner om det at have et arbejde, harmonerer med mødet med systemet i form af jobcentrenes praksis. Det kunne nemlig tænkes, at der er et generelt problem i, at der findes en uoverensstemmelse mellem de forventninger og mål, de unge selv har og jobcentrenes praksis. Følgende projekt vil tage udgangspunkt i unge arbejdsløses møde med beskæftigelsessystemet og 12

13 den politiske forvaltning af den danske beskæftigelsesindsats, samt hvilke konsekvenser denne praksis kan have for de unge. Dette har ført til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan oplever de unge arbejdsløse mødet med beskæftigelsessystemet, og hvorledes kan den politiske implementering og forvaltning af beskæftigelseslovgivningen føre til krænkelser og yderligere marginalisering af de unge arbejdsløse? Vi har på baggrund af ovenstående problemformulering opstillet følgende arbejdsspørgsmål: 1.3 Arbejdsspørgsmål Hvordan ser udviklingstendenserne ud indenfor ungdomsarbejdsløshed i Danmark, og hvilke rammer sætter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for den praksis, de unge møder i beskæftigelsessystemet, herunder på jobcentrene? Hvilke faktorer gør sig gældende i implementeringen af denne politik, og hvilke dele af implementeringsprocessen påvirker opretholdelsen af de oprindelige mål med politikken, når denne skal forvaltes på markarbejderniveau? Hvordan oplever de unge arbejdsløse mødet med markarbejdernes forvaltning af beskæftigelsespolitik på jobcentrene, og hvilke krænkelseserfaringer har de gjort sig på baggrund af denne praksis? Hvorvidt kan den praksis, der gør sig gældende, føre til yderligere marginalisering af nutidens gruppe af unge arbejdsløse? 13

14 1.4 Emneafgrænsning I forbindelse med tilblivelsen af dette projekt har vi valgt at afgrænse os fra en række aspekter, der kunne have bidraget til en anden forståelse og udformning af projektet på baggrund af de fremsatte problemstillinger. Vi er opmærksomme på, at de økonomiske konjunkturer selvfølgelig spiller en stor rolle i forhold til den stigende ungdomsarbejdsløshed, og at en stor del af forklaringen på, hvorfor ungdomsarbejdsløshed er et stigende fænomen i Danmark såvel som i resten af den vestlige verden, skal findes i de omkringliggende økonomiske konjunkturudviklinger. Da det økonomiske aspekt i arbejdsløshed er vidtrækkende både globalt og nationalt, har vi valgt at afgrænse os fra dette, da vi samtidig har valgt, at vores genstandsfelt skal tage udgangspunkt i mødet mellem den unge og beskæftigelsessystemet. Derfor vælger vi at afgrænse os fra at benytte økonomisk teori, ligesom vi vælger at se bort fra virksomheder og arbejdspladsers syn på problematikken. Vi afholder os også fra at sammenligne ungdomsarbejdsløsheden i Danmark med de lande, vi normalt sammenligner os med. Dette gør vi, da en sammenligning af andre lande ligeledes ville implicere en gennemgribende analyse af deres indsatser for at komme ungdomsarbejdsløshed til livs, og dette vil blive et alt for omfattende arbejde. En sådan analyse ville dog være relevant i forhold til at komme med eventuelle løsningsforslag, der kunne komme problemet med ungdomsarbejdsløsheden i Danmark til livs. Vi vælger ligeledes at afholde os fra at gå i dybden med tidligere tiders høje ungdomsarbejdsløshed. Her tænkes især på situationen i 80'erne og 90'erne. Vi benytter dog statistisk materiale, der giver et indblik i udviklingen i denne periode, da dette er med til at sætte konsekvenserne af længerevarende ungdomsarbejdsløshed i perspektiv. Dog afholder vi os fra at analysere på de løsningsmodeller, der blev indført i 80'erne og 90'erne, ligesom vi ikke selv opstiller nye løsninger på problemet, selvom vi udpeger visse problemer i landets beskæftigelsesindsats og dennes struktur. Dette afgrænser vi os fra, da arbejdsmarkedet, som følge af globaliseringen, har ændret sig markant. 14

15 Slutteligt afgrænser vi os ligeledes fra at se på andre arbejdsløse end den del, som indgår i målgruppen årige. Vi er naturligvis klar over, at arbejdsløshed også kan have vidtrækkende konsekvenser for andre aldersgrupper end de unge. Vi foretager dog denne afgræsning, da vi på baggrund af vores indsamlede empiri, kan se, at arbejdsløshed i en ung alder kan være særligt ødelæggende, da det er i denne periode, man etablerer sin første og vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi afgrænser os yderligere fra at se på den enkeltes tilknytning til fagforeninger og a-kasser. Vi er bekendt med, at beskæftigelsessystemet tager højde for dette, men at vi alligevel vælger at afgrænse os fra at undersøge dette aspekt dybere skyldes, at lovgivningen alligevel i vid udstrækning forvaltes af samme instans. Det er dermed også virkeligheden, som den unge arbejdsløse oplever den, der er det centrale. Praksis for både forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forklares dog for at sætte rammerne, men vi afholder os altså fra at skelne mellem disse i analysen, da den enes oplevelser kan være lige så relevante som den andens. 1.5 Begrebsafklaring Arbejdsmarked: En betegnelse for det marked, hvor mennesker udbyder og efterspørger arbejdskraft. Køb og salg af menneskers arbejdskraft formidles blandt andet gennem jobannoncer, offentlige jobcentre og sociale netværk. Begrebet arbejdsmarked anvendes dog også i en udvidet betydning, hvor det er betegnelse for hele det felt, hvor et lønnet arbejde i samfundet foregår. Det er dette felt, der er interessant i forhold til det at være arbejdsløs (Knudsen, 2011: 40). Arbejdsløshed: Er en tilstand, hvor individer i den arbejdsduelige alder, der ikke er i uddannelse, står uden arbejde. Begrebet kan i et sociologisk perspektiv betegnes som eksklusion fra samfundets arbejdsmæssige fællesskab (Andersen, 2011: 39). Beskæftigelsessystemet: Med beskæftigelsessystem mener vi den samfundsmæssige indretning, der gennem en række aktører og organer har til opgave at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Dette inkluderer de offentlige, kommunale job- og beskæftigelsescentre. Vi knytter samtidig 15

16 opbygningen af beskæftigelsessystemet til Winters eksemplificering af aktører i beskæftigelsessystemet (Winter, 2010: 79). Socialarbejder: Med socialarbejder mener vi en række af de medarbejdere, der udfører beskæftigelsessystemets direkte borgerkontakt på, hvad Winter betegner som markarbejderniveau i forhold til implementering af en politik. Socialarbejderen spænder altså over et bredt spektrum af medarbejdere i beskæftigelsessystemet, som de arbejdsløse har kontakt med i mødet med systemet. 16

17 2 Metode I følgende kapitel gennemgås projektets metodiske overvejelser, samt hvilke metoder vi har valgt at benytte i projektet. Ydermere beskrives korte overvejelser om, hvorledes disse er blevet anvendt, og bidrager til at besvare problemformuleringen. 2.1 Projektets metode/erkendelsesopgaver For at konkretiserer hvilke problemstillinger vi som gruppe finder nødvendige at undersøge i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen, har vi valgt at arbejde med erkendelsesopgaver. Erkendelsesopgaverne er opstillet på baggrund af de formulerede arbejdsspørgsmål, som benyttes som et metodisk redskab til at anskueliggøre strukturen og projektets røde tråd. Dette er således illustreret i nedenstående skema: Erkendelsesopgaver: At redegøre for udviklingstendenserne indenfor ungdomsarbejdsløshed samt redegøre for de rammer som Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sætter for beskæftigelsessystemets opbygning og praksis. At analysere hvorledes politikken er formuleret og hvilke faktorer der gør sig gældende i implementeringen af denne, herunder hvilke rammer den sætter for forvaltningen på markarbejderniveau. At analysere mødet mellem den unge arbejdsløse og beskæftigelsessystemet, samt hvilke krænkelseserfaringer de unge har gjort sig på baggrund af denne praksis. At analysere og vurdere om beskæftigelsessystemets praksis kan føre til yderligere marginalisering af de unge arbejdsløse. Arbejdsspørgsmål: Hvordan ser udviklingstendenserne ud indenfor ungdomsarbejdsløshed i Danmark, og hvilke rammer sætter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for den praksis, de unge møder i beskæftigelsessystemet, herunder på jobcentrene? Hvilke faktorer gør sig gældende i implementeringen af denne politik, og hvilke dele af implementeringsprocessen påvirker opretholdelsen af de oprindelige mål med politikken, når denne skal forvaltes på markarbejderniveau? Hvordan oplever de unge arbejdsløse mødet med markarbejdernes forvaltning af beskæftigelsespolitik på jobcentrene, og hvilke krænkelseserfaringer har de gjort sig på baggrund af denne praksis? Hvorvidt kan den praksis, der gør sig gældende, føre til yderligere marginalisering af nutidens gruppe af unge arbejdsløse? 17

18 2.2 Overvejelser omkring tværvidenskab Dette afsnit har til formål at beskrive tværvidenskaben i projektet. For at besvare projektets problemformulering er det nødvendigt at tage flere fagområder i brug. Den sociologiske del af projektet kommer til udtryk, når vi analyserer unges oplevelse af mødet med systemet samt hvilke krænkelseserfaringer de har gjort sig på baggrund af dette. Den politologiske del af projektet kommer til udtryk, når vi analyserer implementeringen af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2.3 Kvantitativ metode Dette projekts empiri er primært udarbejdet ud fra kvalitative metoder. Alligevel er der en del talmateriale, der benyttes til at redegøre for og vurdere omfanget af ungdomsarbejdsløshed i Danmark. Statistikkerne er således af kvantitativ art, og indgår derfor i denne kategori. Det talmateriale, der benyttes i denne rapport er sekundær empiri, da vi ikke selv har indsamlet og udarbejdet data vedrørende ungdomsarbejdsløshed. Vi har i stedet benyttet data, der er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der jævnligt udgiver rapporter om emnet. I disse rapporter, der primært benyttes i det redegørende afsnit om ungdomsarbejdsløshed, fremgår der statistik om problemets omfang, både i dag og i et historisk perspektiv. Samtidig skifter rapporterne løbende vinkler, eksempelvis fordeling mellem køn og regionale forskelle i arbejdsløsheden blandt unge. Der skal her gøres opmærksomhed på, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgør deres statistik anderledes end eksempelvis Danmarks Statistik. Som beskrevet i afsnittet opgøres vores tal udelukkende ud fra registrerede arbejdsløse, hvilket altså udelader de arbejdsløse, der ikke er registreret til at modtage dagpenge og lignende. Danmarks Statistik opgør derimod deres tal ud fra den såkaldte arbejdskraftundersøgelse, der er en løbende interviewundersøgelse. Da en gruppe arbejdsløse ikke er indregnet i statistikken, gør den måde vores tal er opgjort på, at omfanget af problemet formentligt er endnu større en påvist. 18

19 Således baseres vores kvantitative empiri altså på sekundær empiri, i form af statistik udarbejder af AE. Empirien benyttes som beskrevet i det redegørende afsnit om ungdomsarbejdsløshedens omfang. I dette afsnit inddrages statistikkerne for at påvise, at problemet er omfattende, samt at arbejdsløsheden blandt de unge er voldsomt stigende. Ligeledes bruges de statistikker, der viser udviklingen helt tilbage fra 1980 erne til at vurdere den nuværende problematik i forhold til tidligere tiders høje ungdomsarbejdsløshed. Det redegørende afsnit danner grundlag for hele analysen, da det viser problemets størrelsesorden. Således bringes det op i et større perspektiv, end blot de interviewpersoner vi beskæftiger os med i denne rapport. 2.4 Kvalitativ metode Følgende afsnit har til opgave at beskrive, hvordan kvalitativ metode er benyttet i projektet. I forlængelse af den viden vi producerer, har vi valgt, at projektets bærende empiri, den primære, baseres på selvproducerede forskningsinterview. Den form vi har brugt til udformning af interviewene, kan med fagterminologi beskrives som et semistruktureret interview. De er således baseret på forudbestemte, men fleksible temaer (Kristensen, 2010: 282). Det betyder også, at der forud for selve interviewet har ligget en række interviewspørgsmål, der har fungeret som generel struktur og forståelsesramme for, hvad vi ville opnå med interviewene. På samme tid gøres dog plads til at dykke dybere ned i interviewpersonernes udsagn, inden der vendes tilbage til den på forhånd udtænkte struktur igen. I selve processen med at få produceret interviewet har gruppen bevidst valgt, at der har været to interviewere til stede; en hovedinterviewer og en bi-interviewer. Således sikres, at flest mulige nuancer bliver vendt og/eller taget op i løbet af interviewet, ligesom det i efterbehandlingen kan være nødvendigt med to meninger, hvis der skulle være opstået flertydige formuleringer eller signaler. Samtidig muliggør det at have to interviewere til stede, at der kan opfattes og 19

20 inddrages en lang række sproglige og kropslige udtryk, der er sigende for interviewpersonernes udsagn, men som ikke ville kunne opfattes på den båndede optagelse (Olsen, 2011: 247). Interviewet skal altså anskues som et yderst centralt bidrag til projektets samlede empiri, ligesom citation og fortolkning af datamaterialet, rent praktisk spiller en stor rolle i analysen. Således er det klare formål med at bruge netop denne form for kvalitative interviews at kunne dykke dybere ned i forholdet mellem socialarbejderen og den enkelte unge. At benytte det kvalitative forskningsinterview på denne måde, understøttes af sociolog og lektor Poul Bitsch Olsens værktøjsbog til problemorienteret projektarbejde, hvori han skriver, at intervieweren skal undgå abstraktioner, men derimod få den interviewede til at... formidle, hvorledes deres praksis er og, hvad der begrunder den (Ibid.: 241). Måden hvorpå interviewet er struktureret, og hvordan der interviewes, er derfor afgørende for, hvad interviewet kan bidrage med til besvarelse af projektets problemstillinger. Det der skal tydeliggøres i interviewet afhænger altså af, hvad man gerne efterfølgende vil være i stand til at sige noget om, og af den interviewedes relation dertil. Det er derfor ikke tilfældigt, at der interviewes både arbejdsløse og socialarbejder for at udforske denne relation. På baggrund af dette fungerer vores interviews altså som den måde, hvorpå vi gerne på praktisk plan vil generere viden omkring forholdene på forvaltningsniveau i beskæftigelsessystemet. Vores kvalitative interviews giver altså indblik i relationen mellem socialarbejderen og den enkelte arbejdsløse, der er underlagt visse retningslinjer. Meningen med dette er her at forstå: sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som (Kristensen, 2010: 180). Det skal i denne forbindelse gøres klart, at fokus er lagt på en enkelt af beskæftigelsessystemets institutioner, hvilket ikke giver et så nuanceret billede, men derimod giver et mere uddybende billede på et enkeltstående tilfælde. Man 20

21 kan altså sige, at der er større fokus på kvaliteten i de udsagn, der produceres, frem for antallet af disse, da den tids- og ressourcemæssige udfoldelsesramme ikke har været tilstrækkelig til at lave en mere repræsentativ undersøgelse. For at imødekomme noget af dette, vil vi dog ydermere benytte en række allerede producerede interviews, sekundær empiri, der fremgår i Peter Høilund og Søren Juuls bog Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde som referenceramme. Måden vi arbejder med interviews på i analysen er derfor også inspireret af Højlund og Juuls fremgangsmåde, ligesom det knytter sig til vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Det at komme helt ned på individplan ved at generere viden omkring, hvordan den enkelte enten arbejdsløse eller socialarbejder oplever jobcenteret som system, gør det muligt at kritisere udviklingstendenserne. De 25 forskellige dybdegående interviews med dårligt stillede borgere med en kompleks socialhistorie foretaget af Peter Høilund og Søren Juul, er dog foretaget med en anelse differentieret udgangspunkt. Der er samtidig visse klare paralleller mellem de to emnefelter, og på visse punkter er det helt nærliggende at inddrage disse i vores arbejde. Derudover er en række af deres interviews med forskellige socialarbejdere, socialfaglige og administrative ledere samt lokale socialpolitikere, bakket op af en mængde sagsakter, der giver dem mulighed for at sammenligne borgernes fortællinger med det, socialarbejdere har nedfældet (Høilund, 2005: 15). Her har vi dog selv valgt at generere empiri via interview med socialarbejder Jacob Pedersen på CKB - Center for Kompetence og Beskæftigelse i Københavns Kommune og dermed kun brugt Peter Høilund og Søren Juuls empiri som forståelsesramme og som underbyggende pointer. Deres arbejde knyttes, som vores, til samme teoretiske udgangspunkt i Axel Honneths tænkning omkring anerkendelse og især borgeres krænkelseserfaringer ved mangel på samme. 2.5 Videnskabsteori Det følgende afsnit vil introducere læseren for projektets videnskabsteoretiske placering. Projektets indhold kan ikke udelukkende knyttes til en enkelt 21

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv

Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv Socialfobi - i et socialpsykologisk perspektiv Abstract Denne projektrapport identificerer en række af de samfunds- og relationelle forhold, der kan påvirke omfanget af socialfobi. Dette med henblik på

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract

DEN SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE. 1. Abstract 1. Abstract According to the employment efforts the purpose is distinct: The unemployed need to be a part of the labour market. But the question is whether the effort really assists the unemployed. In

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen SU- reformen 2013 målsætning og problematikker Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen Vejleder: Klaus Rasborg Hus 20.2 4. semester Forår 2013 Antal normalsider: 69,3 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

[Skriv titlen på dokumentet]

[Skriv titlen på dokumentet] [Skriv firmaets navn] [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] MortenFyhn [Vælg en dato] Resume Dette bachelorprojekt som er udarbejdet på socialrådgiveruddannelsen på University

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse?

Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Uddannelsesparat, er man så parat til uddannelse? Denne opgave er en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse. Undersøgelsen vedrører de unge uddannelsesparate, som henvises til JUMP som et led i en aktiveringsindsats.

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem?

Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? Voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen - hvordan møder socialrådgivere dem? En kvalitativ undersøgelse af socialrådgiveres kontakt til voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Offentlig ledelse i sygehusvæsnet

Offentlig ledelse i sygehusvæsnet Offentlig ledelse i sygehusvæsnet - et casestudie i offentlige mellemlederes psykiske arbejdsmiljø Udarbejdet af Marie Schou Maria Bryrup Schröter Johanna Maria Sjögren ved vejleder Esben Holm Nielsen

Læs mere

Stress Et bachelorprojekt som undersøger den kommunale indsats overfor stressramte sygedagpengemodtagere.

Stress Et bachelorprojekt som undersøger den kommunale indsats overfor stressramte sygedagpengemodtagere. Stress Et bachelorprojekt som undersøger den kommunale indsats overfor stressramte sygedagpengemodtagere. Bachelorprojekt 18. december 2014 Gruppe 13, KE-11: Jesper Nissen: 4002011653 Fitim Selmani: 4002011518

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere