Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet?"

Transkript

1 Ungdomsarbejdsløshed anno 2012 taber vi en ny generation på gulvet? Anders Asbjørn Høst, Emil Christian Eller, Emil Søbjerg Falster, Issa P. Mahmoud Jeppesen, Rasmus Holse-Pedersen og Søren Toft Hansen Semester V e j l e d e r : B e n t E i s e n r e i c h H u s : P G r u p p e : 2 1

2 2

3 Studiedokumentation Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er faretruende høj. I projektet undersøges unge arbejdsløses møde med beskæftigelsessystemet, samt hvad der i implementeringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan føre til krænkelser og yderligere marginalisering hos denne gruppe. I projektet konkluderer vi, at implementeringen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en kompliceret proces, der implicerer mange aktører og foregår på flere forskellige niveauer. Dette har ført til, at politikkens sigte om at få de arbejdsløse i arbejde så hurtigt og effektivt som muligt, påvirker forvaltningen i beskæftigelsessystemets praksis. Dette resulterer i, at socialarbejderen, i nogle tilfælde, tilsidesætter den unge arbejdsløses egne visioner og langsigtede trivsel, til fordel for økonomisk rationaletænkning, hvilket kan føre til yderligere marginalisering af de unge arbejdsløse. 3

4 Abstract The unemployment rate among young people today has reached alarmingly high levels. In this study it's examined how young unemployed people experience their encounter with the employment system. Furthermore this study examines how the implementation of Act of an Active Employment, which defines the framework of how practice is managed in the employment system, might lead to young peoples experience of getting violated as well as additionally marginalized. The study concludes that implementation of this employment act is a complicated process that includes several players on various levels. Partly as a result of this, the main aim in the policy about getting the unemployed back into work as quickly and effectively as possible, becomes the reality that shines through in the way practice is carried out, which in some cases will lead to the social worker overriding ethics in favour of an over efficient and economic rationalized thinking. This leads to violations of the young unemployed people and in worst case further marginalization of the individual. 4

5 5

6 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Emneafgrænsning Begrebsafklaring Metode Projektets metode/erkendelsesopgaver Overvejelser omkring tværvidenskab Kvantitativ metode Kvalitativ metode Videnskabsteori Positivismen Kritisk teori Hermeneutik og kritisk hermeneutik Videnskabsteoretiske refleksioner Metodologi Videnskabsteoriens indflydelse på analysen Validitet og reliabilitet Reliabilitet i henhold til kvalitativ metode Reliabilitet i henhold til kvantitativ metode Validitet Overvejelser omkring teori Sammenspillet mellem teori og empiri Teori Præsentation af teori Axel Honneths anerkendelsesteori Kampen om anerkendelse Oskar Negt Negts arbejdsbegreb Arbejdets betydning for individet Marginaliseringsteori

7 3.4.1 Svedbergs marginaliseringsteori Unges særligt svære vilkår på arbejdsmarkedet Forudsætninger for at bryde et marginaliseret mønster Implementering af politik Grundlæggende om implementeringsmodellen De seks implementeringsfaser Afgrænsning, selektivitet og relevans Rammerne for analysen Udviklingen i ungdomsarbejdsløshed Lovgivning og aktører i beskæftigelsessystemet Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Opbygning og aktører i beskæftigelsessystemet Jobcentrene og deres praksis Analysen Analyse af beskæftigelsespolitik i implementeringsperspektiv Baggrund for beskæftigelsesindsatsen Jobcentrene som serviceleverance Implementering og beslutningskæder Implementeringsudfordringer for markarbejderen Målgruppeadfærd Delkonklusion Analyse af de unges oplevelser og krænkelseserfaringer Oplevelser Krænkelseserfaringer Delkonklusion Analyse af problematikker i beskæftigelsessystemets praksis Marginalisering i beskæftigelsessystemet Problematikken i et større perspektiv Delkonklusion Diskussion Konklusion Perspektivering Et magtperspektiv

8 8.2 Et forbrugerperspektiv Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Interviewguides Bilag 2 - Transskriberet interview med tidligere arbejdsløse Bilag 3 - Transskriberet interview med arbejdsløse Bilag 4 - Transskriberet interview med socialarbejder

9 1 Introduktion Min 19-årige søn kender ikke til ungdomsarbejdsløshed. Sådan skal det fortsat være. Det skal forblive et ekko fra gamle dage (Statsministeriet, ). Sådan sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen fra folketingets talerstol den 14. april Dengang havde resultaterne af den globale finansielle krise endnu ikke vist sit fulde potentiale, og havde ikke i stort omfang sat sit aftryk på de unges jobmuligheder. Statsministerens forhåbninger for sønnens generation skulle dog vise sig ikke at blive til virkelighed. I dag er antallet af ungdomsarbejdsløse steget voldsomt, og regnes af nogle, som et af de største problemer vi står overfor i dag. Arbejdsløsheden skaber en række problemer for samfundet, der mister store summer på overførselsindkomster og mistede skatteindtægter. Samtidig mister de unge tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket for samfundet betyder, at problematikken bliver længerevarende og dermed større. Det er dog ikke kun et problem for samfundet, men også for den enkelte unge arbejdsløse. Et af disse er naturligvis økonomisk, da arbejdsløse jo må leve på overførselsindkomster og ikke har en lønindkomst. Samtidig har det en lang række personlige og psykiske konsekvenser for dem, der rammes af arbejdsløshed som unge. Disse spænder potentielt over depressioner, misbrug, kriminalitet, tab af identitet og en lang række andre alvorlige konsekvenser, og det er dem, vi i dette projekt vil se nærmere på. Samtidig vil vi rette blikket mod beskæftigelsessystemet, der har til formål at afhjælpe problematikken, ved at få de unge i beskæftigelse. Her vil vi analysere den praksis der udføres i systemet, samt konsekvenser af de unges møde med netop dette system. 9

10 1.1 Problemfelt Den danske økonomi står, ligesom en lang række øvrige vestlige og europæiske lande, overfor en række udfordringer, som følge af den økonomiske afmatning ovenpå de seneste års globale finanskrise. Især er arbejdsmarkedet hårdt ramt, og rekordmange europæiske unge oplever at hænge fast i arbejdsløshedskøen. Således er arbejdsløsheden for de årige i lande indenfor EU i dag på 16,5 procent, hvilket er det højeste siden Værst står det til i gældsplagede sydlige EU-lande som Spanien og Grækenland, hvor ungdomsarbejdsløsheden kan måles til svimlende 35 procent (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012a: 2). I Danmark kunne ungdomsarbejdsløshed i april 2012, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, måles til 12,7 procent. Arbejdsløshedstallene varierer en smule i forhold til kvartaler, aldersgrupperinger og databehandling, men alle indikerer de, at den procentvise andel af ungdomsarbejdsløse i Danmark altså ligger cirka 4 procentpoint under EU-gennemsnittet. Danmark er altså i den bedre halvdel, når det kommer til arbejdsløshedstal blandt unge i Europa. Dette er dog ikke nødvendigvis opmuntrende tal, da stigningen i ungdomsarbejdsløsheden under krisen samtidig tegner sig for en stigning på ca. 6,7 procent, der altså i forhold til udgangspunktet før krisen bevidner om en udvikling i ungdomsarbejdsløsheden, der ligger over EU-gennemsnittet (Ibid.: 4). Dette betyder samtidig, at stigningen i ungdomsarbejdsløshed i Danmark siden 2008, er væsentligt højere end en række af de lande vi normalt sammenligner os med. Således har lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland alle oplevet langt mindre stigninger i ungdomsarbejdsløsheden, end Danmark har i samme periode. Alt efter, hvordan tallene læses, ligger Danmark med sine ca. 12,7 procent altså i den bedre halvdel, når man kigger på ungdomsarbejdsløshed i et europæisk perspektiv. Rettes blikket i stedet mod samme tal i et nationalt historisk perspektiv, er de 12,7 procent faretruende tæt på det rekordhøje niveau i 80'erne og 90'erne. Et niveau, der fremstår skræmmende, da mange af de unge, der var ramt af ledighed dengang, trækker triste spor i statistikkerne helt frem til i dag. Således viser endnu en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de unge ledige fra 90'erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2012b). Undersøgelsen påpeger, at unge, der oplevede en længere 10

11 periodes ungdomsarbejdsløshed i 1994, hvor niveauet senest toppede, har oplevet markant dårligere arbejdstilknytning helt frem til i dag. Det påpeges ydermere i analysens hovedkonklusioner, at selv de unge, der oplevede længerevarende ungdomsarbejdsløshed i perioden, og som har formået at finde arbejde, typisk har oplevet et lønefterslæb på mellem kr. årligt alt efter uddannelsesniveau. Procentvist betyder det også, at ungdomsarbejdsløse fra 90'ergenerationen, alt efter om de har haft erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, efter 15 år har oplevet et procentvist lønefterslæb på hhv. 13,4 og 13,6 procent i forhold til dem, der ikke var ledige (Ibid.). For at sætte procentsatserne i et mere håndgribeligt perspektiv, estimerer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at et sådan efterslæb over en 15-årig periode i gennemsnit vil have kostet den enkelte, der har oplevet ungdomsledighed, mellem 1-2 mio. kr. i tabt livsindkomst. I et samfundsmæssigt perspektiv betyder det også, at hvis der i gennemsnit betales en indkomstskat på 45 procent, vil staten gå glip af mellem 0,5-1 million kr. i tabte skatteindtægter, for hver gang en ung havner i længerevarende ungdomsarbejdsløshed (Ibid.: 7). I forhold til ovenstående udfordringer, vises altså nødvendigheden i at få bekæmpet problemet med ungdomsarbejdsløshed ud fra et nationaløkonomisk perspektiv. Ud fra dette har den danske stat stor interesse i ikke at tabe en hel generation af ungdomsledige på gulvet. Da ideen til landets jobcentre i 2007 blev fremlagt som en fælles central enhed for arbejdsløse i den enkelte kommune, var det samtidig med et sigte om at gøre processen for den arbejdsløse så enkel og ensartet som mulig. Jobcentrene skulle altså tilbyde den samme service som Arbejdsformidlingen og kommunerne tidligere havde tilbudt hver for sig, men det skulle samles ét sted for at kunne yde en bedre og mere ensartet og koordineret service, som det formuleres på jobnets egen hjemmeside. (Jobnet, ). Jobcentrene og forgreninger ned i systemet spiller således en helt central rolle for den arbejdsløses oplevelse af at stå udenfor arbejdsmarkedet, da centrenes vigtigste opgaver er at hjælpe dem tilbage i job og/eller hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere (Ibid.). Siden jobcentrenes virkeliggørelse i 2009 er det 11

12 dog for nylig fremkommet, at der er større problemer med jobcentrenes tilstræbte standardisering end man lige skulle tro. Således fremhæves det i en artikel fra videnskab.dk, der bygger på en række rapporter fra CARMA- Center for Arbejdsmarkedsforskning for Aalborg Universitet, at landets jobcentre opfatter og udlever deres opgave vidt forskelligt. Forsker Iben Nørup påpeger i samme ombæring, at der er en så rystende forskel på opfattelsen af centerets opgaver, at det har store konsekvenser for den enkelte borgers retssikkerhed, da man som borger umuligt kan forudsige, hvilken sagsbehandling man får på det enkelte jobcenter (Karkov, ). Samtidig påvises en mangel på aktiverings- og jobtilbud til en række kontanthjælpsmodtagere hos centrene, hvilket i sidste ende kan betyde, at de arbejdsløse udover løn også går glip af værdifuld erhvervserfaring. Dette risikerer at føre til yderligere marginalisering på nuværende tidspunkt, og når konjunkturerne igen oplever opsving, vil samme unge arbejdsløse stå bagerst i køen til de jobs de ellers havde ambitioner om (Overgaard, ). Det risikerer altså at være systemets skyld, at en række unge, der oplever arbejdsløshed, ikke kan opfylde sine ambitioner og forventninger til det at have et arbejde. Samtidig fremhæves, at jobcentrene har større fokus på økonomi og refusion end vejledning og tilbud om arbejde til de arbejdsløse (Karkov, ). Dette opstiller en helt ny problematik, der senest var fremme omkring Dovne Robert og hans ønske om ikke at tage jobs han efter egen udsagn var overkvalificeret til. Dette stiller naturligvis spørgsmål omkring, hvilket ideologisk standpunkt man tager, om man opfatter arbejdsløshed som et rent incitamentsproblem - altså at arbejdsløse ikke vil have job, fordi de klarer sig fint på offentlige ydelser - eller om man regner med, at kun få står udenfor arbejdsmarkedet af lyst (Ibid.). Da projektet hovedsageligt har udgangspunkt i den sidste opfattelse, fører det dermed til en række spørgsmål omkring, hvordan de unge arbejdsløse og deres ambitioner om det at have et arbejde, harmonerer med mødet med systemet i form af jobcentrenes praksis. Det kunne nemlig tænkes, at der er et generelt problem i, at der findes en uoverensstemmelse mellem de forventninger og mål, de unge selv har og jobcentrenes praksis. Følgende projekt vil tage udgangspunkt i unge arbejdsløses møde med beskæftigelsessystemet og 12

13 den politiske forvaltning af den danske beskæftigelsesindsats, samt hvilke konsekvenser denne praksis kan have for de unge. Dette har ført til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan oplever de unge arbejdsløse mødet med beskæftigelsessystemet, og hvorledes kan den politiske implementering og forvaltning af beskæftigelseslovgivningen føre til krænkelser og yderligere marginalisering af de unge arbejdsløse? Vi har på baggrund af ovenstående problemformulering opstillet følgende arbejdsspørgsmål: 1.3 Arbejdsspørgsmål Hvordan ser udviklingstendenserne ud indenfor ungdomsarbejdsløshed i Danmark, og hvilke rammer sætter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for den praksis, de unge møder i beskæftigelsessystemet, herunder på jobcentrene? Hvilke faktorer gør sig gældende i implementeringen af denne politik, og hvilke dele af implementeringsprocessen påvirker opretholdelsen af de oprindelige mål med politikken, når denne skal forvaltes på markarbejderniveau? Hvordan oplever de unge arbejdsløse mødet med markarbejdernes forvaltning af beskæftigelsespolitik på jobcentrene, og hvilke krænkelseserfaringer har de gjort sig på baggrund af denne praksis? Hvorvidt kan den praksis, der gør sig gældende, føre til yderligere marginalisering af nutidens gruppe af unge arbejdsløse? 13

14 1.4 Emneafgrænsning I forbindelse med tilblivelsen af dette projekt har vi valgt at afgrænse os fra en række aspekter, der kunne have bidraget til en anden forståelse og udformning af projektet på baggrund af de fremsatte problemstillinger. Vi er opmærksomme på, at de økonomiske konjunkturer selvfølgelig spiller en stor rolle i forhold til den stigende ungdomsarbejdsløshed, og at en stor del af forklaringen på, hvorfor ungdomsarbejdsløshed er et stigende fænomen i Danmark såvel som i resten af den vestlige verden, skal findes i de omkringliggende økonomiske konjunkturudviklinger. Da det økonomiske aspekt i arbejdsløshed er vidtrækkende både globalt og nationalt, har vi valgt at afgrænse os fra dette, da vi samtidig har valgt, at vores genstandsfelt skal tage udgangspunkt i mødet mellem den unge og beskæftigelsessystemet. Derfor vælger vi at afgrænse os fra at benytte økonomisk teori, ligesom vi vælger at se bort fra virksomheder og arbejdspladsers syn på problematikken. Vi afholder os også fra at sammenligne ungdomsarbejdsløsheden i Danmark med de lande, vi normalt sammenligner os med. Dette gør vi, da en sammenligning af andre lande ligeledes ville implicere en gennemgribende analyse af deres indsatser for at komme ungdomsarbejdsløshed til livs, og dette vil blive et alt for omfattende arbejde. En sådan analyse ville dog være relevant i forhold til at komme med eventuelle løsningsforslag, der kunne komme problemet med ungdomsarbejdsløsheden i Danmark til livs. Vi vælger ligeledes at afholde os fra at gå i dybden med tidligere tiders høje ungdomsarbejdsløshed. Her tænkes især på situationen i 80'erne og 90'erne. Vi benytter dog statistisk materiale, der giver et indblik i udviklingen i denne periode, da dette er med til at sætte konsekvenserne af længerevarende ungdomsarbejdsløshed i perspektiv. Dog afholder vi os fra at analysere på de løsningsmodeller, der blev indført i 80'erne og 90'erne, ligesom vi ikke selv opstiller nye løsninger på problemet, selvom vi udpeger visse problemer i landets beskæftigelsesindsats og dennes struktur. Dette afgrænser vi os fra, da arbejdsmarkedet, som følge af globaliseringen, har ændret sig markant. 14

15 Slutteligt afgrænser vi os ligeledes fra at se på andre arbejdsløse end den del, som indgår i målgruppen årige. Vi er naturligvis klar over, at arbejdsløshed også kan have vidtrækkende konsekvenser for andre aldersgrupper end de unge. Vi foretager dog denne afgræsning, da vi på baggrund af vores indsamlede empiri, kan se, at arbejdsløshed i en ung alder kan være særligt ødelæggende, da det er i denne periode, man etablerer sin første og vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi afgrænser os yderligere fra at se på den enkeltes tilknytning til fagforeninger og a-kasser. Vi er bekendt med, at beskæftigelsessystemet tager højde for dette, men at vi alligevel vælger at afgrænse os fra at undersøge dette aspekt dybere skyldes, at lovgivningen alligevel i vid udstrækning forvaltes af samme instans. Det er dermed også virkeligheden, som den unge arbejdsløse oplever den, der er det centrale. Praksis for både forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forklares dog for at sætte rammerne, men vi afholder os altså fra at skelne mellem disse i analysen, da den enes oplevelser kan være lige så relevante som den andens. 1.5 Begrebsafklaring Arbejdsmarked: En betegnelse for det marked, hvor mennesker udbyder og efterspørger arbejdskraft. Køb og salg af menneskers arbejdskraft formidles blandt andet gennem jobannoncer, offentlige jobcentre og sociale netværk. Begrebet arbejdsmarked anvendes dog også i en udvidet betydning, hvor det er betegnelse for hele det felt, hvor et lønnet arbejde i samfundet foregår. Det er dette felt, der er interessant i forhold til det at være arbejdsløs (Knudsen, 2011: 40). Arbejdsløshed: Er en tilstand, hvor individer i den arbejdsduelige alder, der ikke er i uddannelse, står uden arbejde. Begrebet kan i et sociologisk perspektiv betegnes som eksklusion fra samfundets arbejdsmæssige fællesskab (Andersen, 2011: 39). Beskæftigelsessystemet: Med beskæftigelsessystem mener vi den samfundsmæssige indretning, der gennem en række aktører og organer har til opgave at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Dette inkluderer de offentlige, kommunale job- og beskæftigelsescentre. Vi knytter samtidig 15

16 opbygningen af beskæftigelsessystemet til Winters eksemplificering af aktører i beskæftigelsessystemet (Winter, 2010: 79). Socialarbejder: Med socialarbejder mener vi en række af de medarbejdere, der udfører beskæftigelsessystemets direkte borgerkontakt på, hvad Winter betegner som markarbejderniveau i forhold til implementering af en politik. Socialarbejderen spænder altså over et bredt spektrum af medarbejdere i beskæftigelsessystemet, som de arbejdsløse har kontakt med i mødet med systemet. 16

17 2 Metode I følgende kapitel gennemgås projektets metodiske overvejelser, samt hvilke metoder vi har valgt at benytte i projektet. Ydermere beskrives korte overvejelser om, hvorledes disse er blevet anvendt, og bidrager til at besvare problemformuleringen. 2.1 Projektets metode/erkendelsesopgaver For at konkretiserer hvilke problemstillinger vi som gruppe finder nødvendige at undersøge i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen, har vi valgt at arbejde med erkendelsesopgaver. Erkendelsesopgaverne er opstillet på baggrund af de formulerede arbejdsspørgsmål, som benyttes som et metodisk redskab til at anskueliggøre strukturen og projektets røde tråd. Dette er således illustreret i nedenstående skema: Erkendelsesopgaver: At redegøre for udviklingstendenserne indenfor ungdomsarbejdsløshed samt redegøre for de rammer som Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sætter for beskæftigelsessystemets opbygning og praksis. At analysere hvorledes politikken er formuleret og hvilke faktorer der gør sig gældende i implementeringen af denne, herunder hvilke rammer den sætter for forvaltningen på markarbejderniveau. At analysere mødet mellem den unge arbejdsløse og beskæftigelsessystemet, samt hvilke krænkelseserfaringer de unge har gjort sig på baggrund af denne praksis. At analysere og vurdere om beskæftigelsessystemets praksis kan føre til yderligere marginalisering af de unge arbejdsløse. Arbejdsspørgsmål: Hvordan ser udviklingstendenserne ud indenfor ungdomsarbejdsløshed i Danmark, og hvilke rammer sætter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for den praksis, de unge møder i beskæftigelsessystemet, herunder på jobcentrene? Hvilke faktorer gør sig gældende i implementeringen af denne politik, og hvilke dele af implementeringsprocessen påvirker opretholdelsen af de oprindelige mål med politikken, når denne skal forvaltes på markarbejderniveau? Hvordan oplever de unge arbejdsløse mødet med markarbejdernes forvaltning af beskæftigelsespolitik på jobcentrene, og hvilke krænkelseserfaringer har de gjort sig på baggrund af denne praksis? Hvorvidt kan den praksis, der gør sig gældende, føre til yderligere marginalisering af nutidens gruppe af unge arbejdsløse? 17

18 2.2 Overvejelser omkring tværvidenskab Dette afsnit har til formål at beskrive tværvidenskaben i projektet. For at besvare projektets problemformulering er det nødvendigt at tage flere fagområder i brug. Den sociologiske del af projektet kommer til udtryk, når vi analyserer unges oplevelse af mødet med systemet samt hvilke krænkelseserfaringer de har gjort sig på baggrund af dette. Den politologiske del af projektet kommer til udtryk, når vi analyserer implementeringen af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2.3 Kvantitativ metode Dette projekts empiri er primært udarbejdet ud fra kvalitative metoder. Alligevel er der en del talmateriale, der benyttes til at redegøre for og vurdere omfanget af ungdomsarbejdsløshed i Danmark. Statistikkerne er således af kvantitativ art, og indgår derfor i denne kategori. Det talmateriale, der benyttes i denne rapport er sekundær empiri, da vi ikke selv har indsamlet og udarbejdet data vedrørende ungdomsarbejdsløshed. Vi har i stedet benyttet data, der er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der jævnligt udgiver rapporter om emnet. I disse rapporter, der primært benyttes i det redegørende afsnit om ungdomsarbejdsløshed, fremgår der statistik om problemets omfang, både i dag og i et historisk perspektiv. Samtidig skifter rapporterne løbende vinkler, eksempelvis fordeling mellem køn og regionale forskelle i arbejdsløsheden blandt unge. Der skal her gøres opmærksomhed på, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgør deres statistik anderledes end eksempelvis Danmarks Statistik. Som beskrevet i afsnittet opgøres vores tal udelukkende ud fra registrerede arbejdsløse, hvilket altså udelader de arbejdsløse, der ikke er registreret til at modtage dagpenge og lignende. Danmarks Statistik opgør derimod deres tal ud fra den såkaldte arbejdskraftundersøgelse, der er en løbende interviewundersøgelse. Da en gruppe arbejdsløse ikke er indregnet i statistikken, gør den måde vores tal er opgjort på, at omfanget af problemet formentligt er endnu større en påvist. 18

19 Således baseres vores kvantitative empiri altså på sekundær empiri, i form af statistik udarbejder af AE. Empirien benyttes som beskrevet i det redegørende afsnit om ungdomsarbejdsløshedens omfang. I dette afsnit inddrages statistikkerne for at påvise, at problemet er omfattende, samt at arbejdsløsheden blandt de unge er voldsomt stigende. Ligeledes bruges de statistikker, der viser udviklingen helt tilbage fra 1980 erne til at vurdere den nuværende problematik i forhold til tidligere tiders høje ungdomsarbejdsløshed. Det redegørende afsnit danner grundlag for hele analysen, da det viser problemets størrelsesorden. Således bringes det op i et større perspektiv, end blot de interviewpersoner vi beskæftiger os med i denne rapport. 2.4 Kvalitativ metode Følgende afsnit har til opgave at beskrive, hvordan kvalitativ metode er benyttet i projektet. I forlængelse af den viden vi producerer, har vi valgt, at projektets bærende empiri, den primære, baseres på selvproducerede forskningsinterview. Den form vi har brugt til udformning af interviewene, kan med fagterminologi beskrives som et semistruktureret interview. De er således baseret på forudbestemte, men fleksible temaer (Kristensen, 2010: 282). Det betyder også, at der forud for selve interviewet har ligget en række interviewspørgsmål, der har fungeret som generel struktur og forståelsesramme for, hvad vi ville opnå med interviewene. På samme tid gøres dog plads til at dykke dybere ned i interviewpersonernes udsagn, inden der vendes tilbage til den på forhånd udtænkte struktur igen. I selve processen med at få produceret interviewet har gruppen bevidst valgt, at der har været to interviewere til stede; en hovedinterviewer og en bi-interviewer. Således sikres, at flest mulige nuancer bliver vendt og/eller taget op i løbet af interviewet, ligesom det i efterbehandlingen kan være nødvendigt med to meninger, hvis der skulle være opstået flertydige formuleringer eller signaler. Samtidig muliggør det at have to interviewere til stede, at der kan opfattes og 19

20 inddrages en lang række sproglige og kropslige udtryk, der er sigende for interviewpersonernes udsagn, men som ikke ville kunne opfattes på den båndede optagelse (Olsen, 2011: 247). Interviewet skal altså anskues som et yderst centralt bidrag til projektets samlede empiri, ligesom citation og fortolkning af datamaterialet, rent praktisk spiller en stor rolle i analysen. Således er det klare formål med at bruge netop denne form for kvalitative interviews at kunne dykke dybere ned i forholdet mellem socialarbejderen og den enkelte unge. At benytte det kvalitative forskningsinterview på denne måde, understøttes af sociolog og lektor Poul Bitsch Olsens værktøjsbog til problemorienteret projektarbejde, hvori han skriver, at intervieweren skal undgå abstraktioner, men derimod få den interviewede til at... formidle, hvorledes deres praksis er og, hvad der begrunder den (Ibid.: 241). Måden hvorpå interviewet er struktureret, og hvordan der interviewes, er derfor afgørende for, hvad interviewet kan bidrage med til besvarelse af projektets problemstillinger. Det der skal tydeliggøres i interviewet afhænger altså af, hvad man gerne efterfølgende vil være i stand til at sige noget om, og af den interviewedes relation dertil. Det er derfor ikke tilfældigt, at der interviewes både arbejdsløse og socialarbejder for at udforske denne relation. På baggrund af dette fungerer vores interviews altså som den måde, hvorpå vi gerne på praktisk plan vil generere viden omkring forholdene på forvaltningsniveau i beskæftigelsessystemet. Vores kvalitative interviews giver altså indblik i relationen mellem socialarbejderen og den enkelte arbejdsløse, der er underlagt visse retningslinjer. Meningen med dette er her at forstå: sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som (Kristensen, 2010: 180). Det skal i denne forbindelse gøres klart, at fokus er lagt på en enkelt af beskæftigelsessystemets institutioner, hvilket ikke giver et så nuanceret billede, men derimod giver et mere uddybende billede på et enkeltstående tilfælde. Man 20

21 kan altså sige, at der er større fokus på kvaliteten i de udsagn, der produceres, frem for antallet af disse, da den tids- og ressourcemæssige udfoldelsesramme ikke har været tilstrækkelig til at lave en mere repræsentativ undersøgelse. For at imødekomme noget af dette, vil vi dog ydermere benytte en række allerede producerede interviews, sekundær empiri, der fremgår i Peter Høilund og Søren Juuls bog Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde som referenceramme. Måden vi arbejder med interviews på i analysen er derfor også inspireret af Højlund og Juuls fremgangsmåde, ligesom det knytter sig til vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Det at komme helt ned på individplan ved at generere viden omkring, hvordan den enkelte enten arbejdsløse eller socialarbejder oplever jobcenteret som system, gør det muligt at kritisere udviklingstendenserne. De 25 forskellige dybdegående interviews med dårligt stillede borgere med en kompleks socialhistorie foretaget af Peter Høilund og Søren Juul, er dog foretaget med en anelse differentieret udgangspunkt. Der er samtidig visse klare paralleller mellem de to emnefelter, og på visse punkter er det helt nærliggende at inddrage disse i vores arbejde. Derudover er en række af deres interviews med forskellige socialarbejdere, socialfaglige og administrative ledere samt lokale socialpolitikere, bakket op af en mængde sagsakter, der giver dem mulighed for at sammenligne borgernes fortællinger med det, socialarbejdere har nedfældet (Høilund, 2005: 15). Her har vi dog selv valgt at generere empiri via interview med socialarbejder Jacob Pedersen på CKB - Center for Kompetence og Beskæftigelse i Københavns Kommune og dermed kun brugt Peter Høilund og Søren Juuls empiri som forståelsesramme og som underbyggende pointer. Deres arbejde knyttes, som vores, til samme teoretiske udgangspunkt i Axel Honneths tænkning omkring anerkendelse og især borgeres krænkelseserfaringer ved mangel på samme. 2.5 Videnskabsteori Det følgende afsnit vil introducere læseren for projektets videnskabsteoretiske placering. Projektets indhold kan ikke udelukkende knyttes til en enkelt 21

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ungdomsledigheden i EU. Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Ungdomsledigheden i EU Chefanalytiker Erik Bjørsted Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Hvordan måler man ungdomsledighed? Hvordan måler man ungdomsledighed? Først et par begreber: Befolkningen i en given

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Lindøværftet lukker og slukker

Lindøværftet lukker og slukker Lindøværftet lukker og slukker Sofie Mathilde Klitgaard Pedersen, Kristina Krüger Hansen, Kirsti Skamriis Boss, Mie Helene Rosquist, Bjørn Pringler Holm og Søren Dyre Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen Sambas

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1. Problemformulering... 5 1.2 Begrebsafklaring... 5 1.2.1 Veteran... 5 1.2.2 PTSD... 5 1.2.3

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker

Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Psykisk arbejdsmiljø blandt sygeplejersker Rapport udarbejdet af Tage Søndergård Kristensen Analyse af empirisk undersøgelse Margrethe Lomholt Masteruddannelse i Uddannelse og Læring, hold 2014 Videnskabsteorier

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Ungdom, identitet og diagnoser - en politologisk/sociologisk analyse af den danske ungdoms søgen efter en psykiatrisk diagnose

Ungdom, identitet og diagnoser - en politologisk/sociologisk analyse af den danske ungdoms søgen efter en psykiatrisk diagnose Ungdom, identitet og diagnoser - en politologisk/sociologisk analyse af den danske ungdoms søgen efter en psykiatrisk diagnose 1 2 Ungdom, identitet og diagnoser en politologisk/sociologisk analyse af

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P10 Projekttitel: Projektvejleder: Kenneth Hansen Gruppenr.: 12 Studerende

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere