Indholdsfortegnelse. Kapitel 1: Introduktion... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Kapitel 1: Introduktion... 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion Problemformulering Kontekst Empirisk kontekst HIV i Danmark Metodiske refleksioner...7 Konstruktion af og adgang til felten...8 Interviews og deltagerobservation...9 Etik...11 Analyse: Extended case method Specialets placering Kulturel kontekst Ønsket om social lighed Sociale forestillinger om individet Analytiske perspektiver Specialets struktur...19 Kapitel 2: At leve med HIV som kronisk sygdom i Danmark Hvad definerer sygdom? Kronisk sygdom Sociale aspekter af kronisk lidelse Psykiske aspekter af kronisk lidelse Sygdommens rolle i hverdagen Narrativer Jens historie Meningsfulde erfaringer Narrative handlinger Narrativer under udvikling Uvished Opsummering

2 Kapitel 3: Hverdagens hemmeligheder Ønsket om at skåne sig selv og andre Hverdagens rollespil Historier tilpasses konteksten Modtagernes indflydelse på historien Forskellige historier Diskretion som socialt redskab Relationel identitet Opsummering...49 Kapitel 4: Stigmatiserings indflydelse på hverdagen Oplevet stigmatisering Konstruktion af stigma Stigmatisering relateret til HIV/AIDS Det der interesserer folk er ikke, at man er syg, men hvordan man er blevet det Social fortolkning af sygdom Frygten for stigmatisering Narrative mind reading Erfaringer former fremtiden Opsummering...64 Kapitel 5: Ønsket om børn De gældende regler Muligheden for at vælge Reproduktion og identitet Identitet og handlefrihed Den eneste mulighed En ukendt i familiebilledet Hvad skal børnene vide? Ændrede narrativer og viderefortælling Opsummering

3 Kapitel 6: Konklusion: Et almindeligt liv med HIV Opsummering af specialet Specialet i et bredere perspektiv Abstract Litteraturliste Forsideillustration: Lea Hebsgaard Andersen 3

4 Kapitel 1 Introduktion Det er en kold og grå torsdag i december. Jeg har taget toget til en større østjysk provinsby for at mødes med en af mine informanter, Dorte, og hendes yngste søn, Mads. Dorte er gift med Jens, der er HIV-smittet, og ved hjælp af sæddonor har de fået drengene Peter på 3 år og Mads, der nu er fire måneder. Familien bor i en lille by på landet i Jylland, hvor Jens er lærer og arbejder på byens skole. Dorte er ligeledes lærer og arbejder på en skole i en lidt større by ca. 20 km fra hjemmet, men er på barsel i den periode, jeg besøger dem. Jeg møder Dorte og Mads på stationen, og derfra går vi rundt i byen og kigger på samt køber julegaver til forskellige familiemedlemmer. Vi snakker om løst og fast; om familien, om HIV, om hverdagen og julen, mens vi går ind og ud af butikkerne. På et tidspunkt fortæller Dorte, at hendes mor bor i byen, vi er i, og at Jens derfor aftenen inden spurgte hende, hvad hun vil sige til sin mor, hvis vi møder hende. Dorte forklarer, at hendes mor godt ved, at de har brugt sæddonor for at få deres drenge, men ikke at Jens har HIV, så hvis vi møder hende vil hun sige, at jeg er en studerende, der undersøger noget omkring folk, der har donorbørn. Jeg er forundret og overrasket over, at Dorte har forberedt sig på en hypotetisk situation, men synes også det er ret interessant. Samtidig er det rart for mig at vide, så jeg kan være forberedt på scenariet, hvis det opstår. Jeg funderer også over, hvad Dorte vil sige, hvis vi møder andre, hun kender, men som hverken ved, at de har donorbørn, eller at Jens har HIV. Hvor tit skal de mon have en forklaring eller historie parat til sådanne hvis nu -situationer? Om eftermiddagen tager jeg med Jens ud for at hente Peter i børnehaven og oplever der en lignende situation. I bilen på vej der ud tænker jeg over dét, Dorte fortalte, og spekulerer lidt over, hvem Jens vil sige, jeg er, hvis det bliver nødvendigt at forklare. Jeg har taget Katrine med, siger Jens til en af pædagogerne, da vi kommer ind i børnehaven. Og hvem er Katrine så? spørger pædagogen smilende, hvorefter jeg straks spidser ører for at høre forklaringen, der lyder, at jeg er en veninde fra Århus. Derefter siger hverken Jens eller pædagogen mere om det. Senere på dagen da jeg er med familien til mor-barn-gymnastik opstår situationen endnu engang. Da vi kommer derhen, er jeg lidt usikker på, hvordan jeg skal forholde mig, hvis nogen spørger, hvem jeg er jeg er nu klar over, at der er forskellige forklaringer og ved ikke helt, hvad den vil være i denne sammenhæng. Men da alle børn og forældre er samlet i en stor rundkreds midt i gymnastiksalen, og der er almindelig velkomst, siger Jens blot, at de har taget en veninde med, og heller ikke her bliver der efterfølgende spurgt mere til det. Jeg er glad for, at der ikke er nogle af de andre forældre, der spørger, hvordan jeg kender Jens og Dorte, for jeg ved 4

5 ikke, om de indbyrdes har aftalt en forklaring. Jeg ved bare, at jeg ikke kan fortælle den egentlige årsag til min tilstedeværelse. Som jeg sidder der i den gamle gymnastiksal, og lugten af slidt træ og sure sokker minder mig om min egen folkeskolegymnastik, slår det mig, at midt i denne almindelighed findes alligevel noget, der i manges øjne er meget fremmedartet HIV. Oplevelserne med Jens og Dorte er nogle blandt mange eksempler på, at HIV-smittede 1 påtager sig forskellige roller og fortæller forskellige historier afhængig af de sociale kontekster, de indgår i. Samtidig viser hændelserne, hvordan mange HIV-smittede lever med hemmeligheder, fordi de frygter at åbenhed vil medføre, at de vil blive stigmatiseret af deres familie, venner eller lokalsamfundet. Sidst men ikke mindst understreger episoderne, at HIV-smittede på trods af deres sygdom lever et helt almindeligt liv med afhentning af børn, julegaveindkøb og mor-barn-gymnastik. På den ene side fylder HIV meget lidt i deres hverdag, og samtidig har sygdommen en central placering i deres bevidsthed og i forhold til deres sociale relationer. Hvordan hænger det sammen? 1.1 Problemformulering Den indledende case og lignende oplevelser fra mit feltarbejde har affødt utallige refleksioner omkring det at leve med HIV i Danmark i dag. Hvordan lever HIVsmittede med deres sygdom? Hvordan kan de leve med store hemmeligheder i deres liv? Hvilke ønsker, uvisheder og bekymringer har de? Disse spørgsmål trængte sig løbende på undervejs i mit feltarbejde og danner grundlag for følgende problemstilling: Hvordan håndterer HIV-smittede i Danmark at leve med en stigmatiserende kronisk sygdom? Hvordan tackler de et liv med uvished i forhold til helbred, børn og andres reaktioner på deres sygdom? Og hvilken rolle spiller hemmeligheder i deres liv og dermed i de historier de fortæller? Med udgangspunkt i denne problemformulering vil jeg i dette speciale nuancere og 1 Betegnelsen HIV-smittede er en bred betegnelse og omfatter mange forskellige mennesker. I afsnit vil jeg præcisere, hvad jeg mener, når jeg refererer til HIV-smittede. 5

6 analysere, hvad et liv med HIV indebærer i Danmark anno Kontekst I dette afsnit vil jeg sætte mit speciale ind i forskellige sammenhænge for at synliggøre de forskellige tråde, som specialet er opbygget af. Først vil jeg præsentere den empiriske kontekst, der var udgangspunkt for mit feltarbejde. I forlængelse deraf vil jeg kort beskrive konteksten omkring HIV/AIDS 2 i Danmark i dag. Til sidst vil jeg beskrive de metoder, som feltarbejdet var baseret på Empirisk kontekst I Danmark har det siden 2002 været muligt at få fertilitetsbehandling for par, hvor den ene er HIV-smittet, såfremt bestemte kriterier er opfyldt 3. Behandlingen reducerer risikoen for at smitte barnet til under 2%, hvor den uden behandling er 15-30%, hvis moderen er HIV-smittet (Sundhedsstyrelsen 2002: 5). Størstedelen af HIV-smittede er i den reproduktive alder 4, så mange HIV-smittede vil formodentlig have et ønske om at få børn. Samtidig er den livsforlængende ARV-behandling 5 blevet væsentligt forbedret siden fremkomsten i midten af 1990 erne, hvilket har medført, at levetiden for HIVsmittede er betydelig forlænget og livskvaliteten forbedret. Man anser derfor i dag HIV/AIDS som en kronisk sygdom (Williams et al. 2003: 339). Der findes ingen danske studier om HIV-smittedes overvejelser og ønsker om at få børn, så det var dette videnshul, jeg ville udfylde gennem mit feltarbejde. Jeg ville undersøge hvilke tanker, overvejelser og bekymringer HIV-smittede har i forhold til at få børn. Jeg gik i felten med en formodning om, at HIV-smittede i Danmark lever relativt åbent med deres sygdom. Men gennem interviews og deltagerobservation blev jeg opmærksom på, at virkeligheden er en helt anden for de fleste HIV-smittede. Mit feltarbejde udviklede sig derfor til ikke kun at handle om hvilke tanker og bekymringer, 2 HIV og AIDS er forkortelser for henholdsvis Human Immunodeficiency Virus og Acquired Immuno Deficiency Syndrome. 3 Kvinden skal være under 40 år, parret skal have levet sammen i min. 3 år, den HIV-smittedes virusmængde skal være umålelig, CD4-tallet skal være over 300, og der må ikke være tegn på misbrug (personlig kommunikation med HIV-rådgiver Tinne Laursen, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Skejby Sygehus). 4 I perioden var 1081 ud af 1317 nypåviste HIV-smittede kvinder mellem 20 og 44 år, mens det gjaldt for 2352 ud af 3453 HIV-smittede mænd (Statens Serum Institut 2007). 5 ARV er en forkortelse for anti retro viral, der er den behandling som gives til HIV-smittede. 6

7 der for HIV-smittede er forbundet med at få børn, men til også at handle om, hvordan det er at leve med HIV i Danmark i dag, og hvilke konsekvenser sygdommen har for hverdagen HIV i Danmark På verdensplan vurderes det, at knap 40 millioner mennesker lever med HIV (UNAIDS/WHO 2006: 1). I Danmark anslås der at være ca HIV-smittede, hvoraf ca. 550 lever med AIDS (Cowan & Smith 2006: 2247). Dertil registreres nypåviste HIV-tilfælde i Danmark om året, et tal der har været stabilt siden starten af 1990 erne (Statens Serum Institut 2007: 1). Mens antallet af nypåviste HIV-smittede altså har været stabilt siden 1990 erne, er antallet af nye AIDS-tilfælde og antallet af dødsfald, der tilskrives AIDS, faldet betydeligt siden midten af 1990 erne, hvor ARVbehandlingen blev tilgængelig (Cowan & Smith 2006: 2250). Udviklingen på behandlingsområdet har således haft en yderst positiv indvirkning på levealderen, helbredstilstanden og livskvaliteten for HIV-smittede. Ved udgangen af 2005 var HIV-smittede i Danmark i ARV-behandling, der er tilgængelig og gratis for alle, der ud fra kliniske og immunologiske kriterier vurderes at have behov for behandling (Bollerup og Bæk-Sørensen 2007: 6). I Danmark har man som målsætning at sætte HIV-patienter i behandling, når CD4-tallet 6 er millioner CD4-celler pr. liter blod, da følgesygdommene først indtræder, når CD4-tallet er under dette niveau. Ved at starte behandlingen inden, kan man undgå følgesygdommene og dermed, at personen udvikler AIDS Metodiske refleksioner Jeg vil i dette afsnit udfolde og beskrive de empiriske veje, jeg valgte at gå, hvilke metoder jeg valgte at bruge, og hvilke informanter, der blev centrale i mit feltarbejde, og som udgør det empiriske materiale for specialet 7. 6 CD4 -tallet er et udtryk for hvor effektivt immunforsvaret er. Normalt er CD4-tallet millioner pr. liter blod. 7 De metodiske refleksioner er her beskrevet ganske kort. En uddybende version findes i min feltrapport (Villadsen 2008). 7

8 Konstruktion af og adgang til felten Oprindeligt fandt det antropologiske feltarbejde sted i en velafgrænset felt i form af eksempelvis en ø eller en landsby, men med tiden besværliggjorde variationer og forandringer i felten denne fysiske afgræsning, og nye definitioner var nødvendige. Et øget behov for kontekstualisering af feltarbejdet fik antropologen George Marcus til at formulere det, han kalder multi-sited research (1998). Her følger antropologen flere forskellige temaer afhængig af, hvor det valgte studieobjekt bevæger sig hen. Dermed bliver det emnet og konteksten mere end stedet, der definerer hvor antropologen befinder sig (Marcus 1998: 14). I mit feltarbejde er det således problemstillingen omkring, hvordan HIV-smittede håndterer et liv med en kronisk og stigmatiserende sygdom og ikke en bestemt lokalitet, der har determineret de steder, jeg har været. Fra august til december lavede jeg mit feltarbejde, der havde fysisk udgangspunkt på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital, Skejby Sygehus 9. Adgangen til felten fik jeg gennem Tinne Laursen, der er HIVrådgiver på Infektionsmedicinsk Afdeling. HIV-smittede kommer kun til kontrol i ambulatoriet hver måned, og afdelingen fungerede derfor som udgangspunkt for feltarbejdet. Jeg fik et kontor på afdelingen, og min daglige gang på stedet gav mig indsigt i den verden, der møder en HIV-smittet fra diagnosen stilles, og som efterfølgende bliver en del af tilværelsen på grund af den livsvarige kontrol. Den viden og indsigt jeg opnåede gennem min tilstedeværelse på afdelingen og deltagelse i Tinne Laursens patientsamtaler og i mine informanters kontrolbesøg fungerer som baggrundsviden, men anvendes ikke eksplicit i specialet. Tinne Laursen etablerede kontakt til de patienter, hun mente kunne håndtere at tale om deres situation og fungerede dermed som gatekeeper mellem informanterne og mig. Dette var en afgørende, men ikke en definitiv adgang. Yderligere adgang i form af opfølgende interviews og deltagerobservation måtte jeg forhandle undervejs med de pågældende informanter (Tjørnhøj-Thomsen 2003: 104). Indsatsen her bestod primært i at opbygge en tillid til mig og mit projekt, så informanterne følte sig trygge ved at fortælle deres historier til mig. Jeg indledte feltarbejdet med en fokusgruppediskussion med fire mænd og fire kvinder i 8 Derudover også et opfølgende besøg i foråret 2008 hos hvert af de to par, der fungerer som hovedinformanter. 9 Fremover kaldet Infektionsmedicinsk Afdeling. 8

9 alderen år, der har været HIV-smittede mellem 7 og 25 år. Aldersspredningen og forskellen på antal år med HIV anskueliggjorde den store udvikling, der er sket på behandlingsområdet og dermed den positive betydning, det har haft for livskvalitet og levetid. Et par af deltagerne i fokusgruppen interviewede jeg efterfølgende individuelt. Derudover fik jeg kontakt til to afrikanske kvinder, en dansk mand og et danskafrikansk par. Informanterne og deres historier vil løbende blive præsenteret, efterhånden som de optræder i specialet. Dog skal det overordnet præciseres, at når jeg refererer til HIV-smittede, er det med udgangspunkt i fire af mine fem hovedinformanter 10, der alle er heteroseksuelle, har børn og er i midten og slutningen af trediverne. De er alle fire blevet konstateret smittet inden for de sidste ti år og er alle i ARV-behandling. Interviews og deltagerobservation Med HIV-smittede som mit studieobjekt var det på forhånd klart, at jeg ikke på min egen krop kunne gennemleve det, mine informanter har gennemlevet, eller føle det de føler. Lige meget hvor meget jeg involverede mig i deres samtaler og deltog i deres hverdag, ville jeg altid være tilskuer. Den norske antropolog Unni Wikan beskriver betydningen af, at antropologen viser empati for og indlevelse i de mennesker, hun studerer. Wikan sammenfatter dette i begrebet resonans (Wikan 1992). Som antropolog er det nødvendigt at skabe resonans i sig selv for at få mest mulig indsigt i og forståelse for sine informanters følelser og livsverden. Man skal ikke kun lytte til det folk siger, men bevæge sig beyond the words (Wikan 1992: 466) og observere deres handlinger og intentioner, da man dermed kan fornemme, hvad der er på spil for folk. På den baggrund skal man genkalde følelserne hos sig selv og bruge sin egen erfaring til at forstå sine informanter. Det handler om at finde sameness in the face of diversity (Ibid.: 461). Wikans begreb beskriver netop min erfaring fra mit feltarbejde, og det forhold jeg havde til informanterne. Mit engagement og ønske om indlevelse til trods var det ikke lige nemt at få adgang til mine informanters hverdag, da mange HIV-smittede i Danmark lever meget 10 Den femte, Dorte, er ikke HIV-smittet, men er gift med Jens, der er HIV-smittet. Dorte fungerer som informant i stil med de andre, fordi hun har været sammen med Jens, siden han blev konstateret smittet og derfor har bidraget med mange perspektiver på, hvordan det er at leve med HIV som en del af hverdagen. 9

10 hemmeligt med deres HIV-status, så kun få i deres omgangskreds ved det. Det begrænsede min mulighed for at lave deltagerobservation uden for hjemmet, fordi det kunne være svært at forklare min tilstedeværelse uden at afsløre mine informanters HIV-status. På grund af HIV s hemmelige status i deres liv, var jeg således også hemmelig, som Jens sagde i forbindelse med en snak om hans 40 års fødselsdag: Hvis ikke det var fordi, du var så hemmelig, så skulle du også med til min fødselsdag. Interviewene var semistrukturerede, så informanterne selv kunne sætte ord på deres erfaringer. Jeg havde lavet en interviewguide med de temaer, jeg gerne ville ind på i hvert interview, men lod informanterne tale og deres historier udfolde sig (Kvale 1996: 124). Interviewene blev fortrinsvis gennemført i informanternes hjem. Det gav mig mulighed for at se den fysiske ramme om deres liv og hverdag, og samtidig kunne jeg få et indtryk af, hvem de er som mennesker, og hvordan de lever. Det skabte samtidig den nødvendige tryghed, når de selv var på hjemmebane, og det gjorde det nemmere for dem at koncentrere sig om samtalen. Følelsen af tryghed og sikkerhed var afgørende for, at mine informanter frit kunne fortælle deres historier. At sidde på terrassen føltes således ikke sikkert for Jens, der efter et par kig over skulderen for at bedømme afstanden til naboen flyttede samtalen indendørs. Fire af mine fem hovedinformanter lever parvist sammen, og dem interviewede jeg primært som par, hvad der gav interviewet en ekstra dimension, i og med at de kunne hjælpe hinanden med at huske bestemte forløb, situationer, overvejelser og tanker, de har gennemgået. Derved blev det mere en samtale mellem os end et interview med mine spørgsmål og deres svar. Det skabte en dynamisk dialog og gav mig samtidig mulighed for at bruge interviewet som deltagerobservation, fordi jeg kunne observere dem og deres indbyrdes relation (Rubow 2003). Interviews og uformelle samtaler var samtidig en oplagt mulighed for at lave deltagerobservation i form af indlevelse i mine informanters personlige fortællinger (Gammeltoft 2003: 286). Deltagerobservation i den klassiske forstand som praktisk involvering i mine informanters dagligdag forekom, når jeg var på besøg hos de to familier, hvor jeg legede med deres børn, deltog i måltider, hjalp med madlavning og opvask og deltog i almindelig hverdagssnak. Mit samvær med familierne fik mig til at se det synlige i mine informanters liv og dermed se det andre ser; at se mine informanter som helt almindelige mennesker. De lever med en kronisk sygdom, og det giver dem bekymringer og tanker, som andre ikke 10

11 behøver tage stilling til. Gennem interviewene fokuserede jeg meget på det usynlige i deres liv, nemlig på HIV; hvordan de lever med HIV, og hvilke tanker de gør sig omkring det. Deltagerobservationen gjorde mig i stand til at se bort fra det usynlige og få øje på det synlige. Når det drejer sig om mennesker med HIV, drages de fleste af spørgsmålet om, hvordan disse mennesker er blevet smittet, et aspekt som mine informanter også taler om. Således har jeg også været fristet til at spørge mine informanter, hvordan de er blevet smittet, men jeg har bevidst undladt at stille spørgsmålet. Informationen var ikke essentiel for mit fokus, og samtidig var det vigtigt for mig, at de selv fik mulighed for at fortælle deres historie. Jeg indså en risiko for at deres fortælling ville blive påvirket, hvis jeg vidste, hvordan de var blevet smittet, og samtidig var der risiko for, at tilliden ville blive brudt, hvis jeg spurgte, især når det ikke var relevant for mit studie. Jeg ved derfor kun, hvordan mine informanter er blevet smittet, hvis de selv har fortalt det. Etik At tale om hvordan det er at leve med HIV berører meget personlige og intime emner, og derfor har etikken spillet en central rolle i selve feltarbejdet og i bearbejdningen af det empiriske materiale. Det var afgørende, at jeg fik et tillidsforhold til mine informanter, så de følte sig trygge ved at dele deres historier og tanker med mig. Mit samvær med informanterne har været præget af hvad Tjørnhøj-Thomsen kalder situationel etik (Tjørnhøj-Thomsen 2003: ). I hver enkelt situation har jeg forsøgt at fornemme, hvad jeg kunne tillade mig at gøre og spørge om. Helt afgørende var det også, at jeg kunne love mine informanter fuld anonymitet. Da de har udvist stor tillid til mig ved at lade mig besøge dem og interviewe dem, føler jeg også et stort ansvar for at behandle mine data med største forsigtighed og respekt. Alle navne er derfor anonymiseret, men hver enkelt informant fremtræder med samme navn gennem hele specialet for at bevare sammenhængen og give læseren mulighed for at få et helhedsbillede af de forskellige informanter. Analyse: Extended case method Jeg har analyseret mine data i henhold til extended case method, der er en metode hvor de fænomener, man undersøger, forstås i en større kontekst. Ifølge den britiske sociolog og antropolog James Mitchell er et case-studie i sin 11

12 enkleste form de data, som forskeren indsamler omkring et bestemt fænomen eller en række af begivenheder med det formål at uddrage teoretiske konklusioner (Mitchell 1983: ). Derudover karakteriserer han et case-studie som a detailed examination of an event (or series of related events), which the analyst believes exhibits (or exhibit) the operation of some identified general theoretical principle (Mitchell 1983: 192). Ved brugen af case-studier tager forskeren altså udgangspunkt i en bestemt begivenhed eller en række af relaterede begivenheder, som forskeren mener viser nogle generelle teoretiske principper, fordi alle cases er placeret i en større kontekst, der har indflydelse på casen. Det særlige ved metoden er, at i og med man medtager flere forskellige begivenheder, hvor de samme hovedaktører er involveret, får man et processuelt aspekt med i analysen (Ibid.: 194). Dermed får forskeren mulighed for at udlede, hvordan forskellige begivenheder hænger sammen over tid. Mitchell pointerer, at det er vigtigt at forstå en case i dens kontekst (Ibid.: 204). Ved at være opmærksom på omstændighederne for de forskellige begivenheder og inddrage denne kontekst, åbner man for en forståelse af, hvad der er på spil for informanterne i denne kontekst og i deres liv som helhed. Jeg har så vidt muligt kontekstualiseret de cases, jeg anvender, for på den måde at anskueliggøre, hvad der er på spil for mine informanter i de givne situationer. I de interviews jeg lavede med mine informanter, fortalte de mig blandt andet, hvordan deres liv var, før de fik HIV, hvordan de reagerede på diagnosen, og hvordan de efterfølgende har tacklet at leve med HIV. Disse informationer gjorde mig i stand til at forbinde begivenheder over tid og dermed tilføje et processuelt aspekt til analysen. I forhold til mine data har extended case method været anvendelig til at analysere, hvordan de HIV-smittede navigerer mellem forskellige muligheder i forskellige situationer, og samtidig gør metoden det muligt at se nogle sammenhænge mellem mine informanters forskellige historier. 1.3 Specialets placering Siden epidemiens fremkomst i starten af 1980 erne er HIV/AIDS blevet studeret af mange forskellige fagdiscipliner, herunder også mange antropologer. Indledningsvis var der stort fokus på undersøgelser af risiko-relateret seksuel adfærd med det primære mål at lave forebyggelsesprogrammer (Parker 2001: 164). Men interventionerne lavet på denne baggrund blev i stigende grad brugt i forskellige sociale og kulturelle kontekster, 12

13 og effekten var derfor tvivlsom. Man blev derefter opmærksom på betydningen af de forskellige lokale forståelser af seksuel praksis, og dette aspekt kom derfor i forskningens søgelys i starten af 1990 erne. Der var dog en tendens til, at biomedicinsk forskning fokuserede på Afrika og kategoriserede en særlig afrikansk seksualitet, der var promiskuøs og beskidt og dermed blev den afrikanske kultur gjort til syndebuk (Schoepf 2001: ). Flere kritiserede denne tilgang og forsøgte at nuancere anskuelsen af kulturelle praksisser, der adskiller sig fra dem, man kender. Det er ikke den kulturelle praksis i sig selv, der er problematisk, men måden den udføres på. Eksempelvis er det ikke i sig selv problematisk, hvis en mand dør af AIDS, og hans bror derefter arver hans kone, men det er problematisk, hvis kvinden ikke er blevet HIVtestet, før broderen arver hende (Gausset 2001). I midten og slutningen af 1990 erne opstod der også en stigende opmærksomhed omkring sammenhængen mellem individers liv og de politiske og økonomiske strukturer og processer (Schoepf 2001: 343; Parker 2001: ). Blandt andet eksemplificerer Farmer, hvordan HIV/AIDSepidemien i Haiti er forbundet med interne politiske beslutninger som bygningen af en dæmning i en mindre by, der medfører stor fattigdom og dermed tvinger folk til at finde arbejde andre steder og gør dem sårbare overfor sygdomme. Samtidig er Haiti afhængig af USA på grund af landets placering i periferien af et økonomisk netværk af caribiske lande med centrum i USA, og det påvirker opfattelsen og håndteringen af HIV/AIDSepidemien i Haiti (Farmer 1992). Karakteristisk for en stor del af den antropologiske forskning af HIV/AIDS er, at den er baseret på empiriske studier i ikke-vestlige lande (eks. Farmer 1992; Gausset 2001), hvorimod de studier, der er lavet i vestlige lande ofte tager udgangspunkt i ikkevestlige befolkningsgrupper (eks. Seeberg 1996; Shambley-Ebron & Boyle 2006). I sit studie blandt HIV-smittede afrikanere i Århus fokuserer Seeberg blandt andet på, at frygten for at være åben er dominerende i afrikanernes liv. Denne frygt for åbenhed skyldes dog ikke bare HIV, men er kombineret med, at afrikanerne ønsker at undgå en stereotyp kategorisering af afrikanere som bærere af HIV/AIDS (Seeberg 1996). I efteråret 2007 udgav patientforeningen Hiv-Danmark en rapport om livskvalitet og levekår blandt HIV-smittede (Carstensen og Dahl 2007). Rapporten er resultatet af en stor spørgeskemaundersøgelse blandt HIV-smittede i Danmark og er suppleret med kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 1212 HIV-smittede, hvilket svarer til mere end hver tredje HIV-smittede over 18 år, og dermed er 13

14 undersøgelsen en af de største i verden af sin art (www.hiv-danmark.dk). Rapporten påpeger forskellige fokusområder og understreger blandt andet HIV-smittedes hemmeligholdelse af egen HIV-status. Kvantitativt er omfanget af mit empiriske materiale i sammenligning med rapportens betydeligt mindre, mens jeg med mine kvalitative metoder har et andet grundlag for min analyse. De empiriske sammenfald, der er mellem Hiv-Danmarks rapport og mit speciale, pointerer, at de dilemmaer jeg blev opmærksom på under mit feltarbejde ikke kun gælder for mine informanter, men rækker bredere ud og kan forekomme hos en langt større gruppe af HIV-smittede. I det danske samfund anses HIV-smittede for at være patienter, fordi de har en kronisk sygdom. Fra diagnosen stilles bliver de fulgt tæt af forskelligt sundhedspersonale. Kontrollen hjælper dem til at leve så godt som muligt med HIV, men samtidig bidrager kontrollen til at kategorisere og fastholde dem som patienter. Selvom HIV har betydning for deres liv og hverdag, ønsker mange af dem ikke, at sygdommen skal dominere fremtiden. Livet skal indeholde andet og mere end det at være syg. Ved at gøre HIV-smittede til studieobjekt og genstand for en analyse, ønsker jeg at udfolde og nuancere denne problemstilling som HIV-smittede befinder sig i; på den ene side at have en diagnose de skal forholde sig til og samtidig fastholde viljen til og troen på et liv med håb og drømme. Jeg ønsker at se udover kategorien HIV-smittede, der har tunge konnotationer af lidelse og død. Den danske antropolog Mette Bech Risør ser på gravide rygere i et større perspektiv end blot det faktum, at de ryger. Dermed opnår hun en forståelse af, hvorfor de ryger. Hun studerer altså også, hvem de er som mennesker, samtidig med at de er gravide rygere (Risør 2002: 37). Inspireret af denne tankegang er formålet med dette speciale at se HIV-smittede som andet end bærere af en sygdom og i stedet se, hvem disse mennesker også er, samtidig med at de er HIV-smittede. Ved at fokusere på HIV-smittede etniske danskere kan jeg betragte stigmatiseringen forårsaget af HIV-smitten isoleret. Der er ikke noget bidrag til stigmatiseringen fra anden etnisk baggrund, og der er dermed ikke tale om dobbelt stigmatisering. 14

15 1.4 Kulturel kontekst Det antropologiske feltarbejde foregik oprindeligt i fjerne og eksotiske dele af verden, og der var derfor tradition for, at antropologen som en del af formidlingen af sin forskning beskrev den kulturelle kontekst, så læserne kunne få en fornemmelse af, hvilken kulturel og social ramme feltarbejdet var foregået i. Men hvordan skal man forholde sig til dette, når feltarbejdet er foregået i ens egen kultur, og der derfor ikke i samme grad er behov for at beskrive de sociale strukturer og traditioner? Risør har ligesom jeg lavet feltarbejde i Danmark. I sin Ph.d.-afhandling beskriver hun, hvordan der, når man laver feltarbejde i egen kultur, kan være tendens til, at man arbejder ud fra nogle prækonstruerede kategorier og forforståelser, der er dannet inden man gik i felten (Risør 2002: 36). Derfor er det lige så vigtigt at skitsere den kulturelle kontekst, feltarbejdet er placeret i, som hvis feltarbejdet var lavet i en fremmed social kontekst. I det følgende vil jeg kort beskrive, hvilken overordnet social og kulturel kontekst mit feltarbejde er foregået i. Jeg vil fokusere på de grundlæggende forståelser, der er af det sociale fællesskab og det enkelte individ som en del af dette i en dansk kontekst, da disse forståelser har betydning for den måde, mine informanter opfatter sig selv, og dermed hvordan de håndterer at leve med HIV Ønsket om social lighed I en artikel om et studie af Anonyme Alkoholikere (AA) i Danmark beskriver den danske antropolog Vibeke Steffen (1997), hvordan danskere generelt deler en vestlig ideologi omkring egalitær individualisme, men at der i Skandinavien eksisterer en særlig version af denne, der kombinerer individualismen med stærke kollektive værdier som det kendes fra velfærdsstatens grundidé. Dermed opstår en forståelse af lighed som enshed (Steffen 1997: 101). I USA, hvor AA-organisationen stammer fra, findes der utallige undergrupper af AA-møder som for eksempel møder kun for kvinder, homoseksuelle eller indvandrere. Men i Danmark holdes der samlede møder for mange forskellige mennesker, da man ikke ønsker at lave denne adskillelse, hvilket reflekterer den danske stræben efter lighed som enshed (Ibid.). Idéen om lighed som enshed har Steffen fra den norske antropolog Marianne Gullestad, der i en artikel beskriver denne skandinaviske forståelse af lighed (Gullestad 1991). Man skal være ens, for at man kan være lige, hvorfor forskelle opfattes som uretfærdige og skaber et uønsket hierarki. Gullestad påpeger, at i den skandinaviske 15

16 kultur er idéerne om social nærhed og fællesskab tæt forbundet med denne opfattelse af lighed som enshed. For at opnå social nærhed og indgå i et fællesskab er man nødt til at passe ind og være som de andre. I social interaktion er det derfor lighederne frem for forskellene, der bliver sat i centrum af interaktionen for at undgå en potentiel konflikt. Er forskellene for store mellem parterne, trækker man sig væk fra hinanden (Gullestad 1991: 11). En person definerer derfor sig selv som lige i forhold til en anden ved at vise sig tilgængelig for den anden, og dermed konstrueres den personlige individuelle identitet gennem interaktionen med andre (Ibid) Sociale forestillinger om individet Mange antropologer har arbejdet med personopfattelser, og der findes derfor lige så mange definitioner af begrebet person. Jeg vil undlade en længere redegørelse af de forskellige definitioner, men blot tage udgangspunkt i den danske antropolog Torsten Kolinds anvendelse (2007). Overordnet definerer Kolind begrebet person som de sociale konstruktioner og forestillinger, der forskellige steder er knyttet an til det at være menneske (Kolind 2007: 59). Det er altså ikke det enkelte individs forestillinger, men derimod sociale forestillinger der definerer opfattelsen. Kolind skriver om en vestlig og en ikke-vestlig personopfattelse. Han er bevidst om, at en sådan kategorisering af vestlig og ikke-vestlig er risikabel, men forklarer at opdelingen kan være givtig i forhold til antropologiens komparative element (Ibid.: 59). Kolind understreger, at man ikke uproblematisk kan henføre personopfattelser til bestemte geografiske områder, men at der godt kan være flere personopfattelser på spil i et samfund (Ibid.: 67). Jeg mener også denne opdeling mellem en vestlig og en ikkevestlig personopfattelse er problematisk, da det er en meget forsimplet måde at anskue individet på. Det er ikke min hensigt at kritisere eller diskutere Kolinds opdeling, i stedet fremhæver jeg nogle af Kolinds andre pointer, som er relevante for mit studie. Kolind beskriver, at den vestlige personopfattelse er kendetegnet ved, at der er en tæt forbindelse mellem handlinger og individer. Det medfører en opfattelse af, at den enkelte person i høj grad selv er moralsk ansvarlig for sine handlinger (Ibid.: 59). Yderligere er den vestlige personopfattelse karakteriseret ved en idé om, at en persons identitet er en autentisk iboende størrelse, der åbenbares via personens handlinger og gennem personens sande tale om sig selv (Kolind 2007: 60-61). Kolind tager afsæt i Goffmans teori om forskellen på en persons rollespil frontstage, og den person man virkelig er, som udspilles backstage, og hvor rollerne til 16

17 frontstage forberedes. Goffmans opdeling af selvet er i tråd med den personopfattelse, der er i mange vestlige samfund, nemlig opfattelsen af at en person besidder et ægte og et uægte selv (Ibid.: 61). Der opstår således et krav til moderne mennesker om selv at skabe en autentisk, sammenhængende og prestigefuld identitet, og dermed konstrueres en forbindelse mellem den person, der taler og handler, og det vedkommende siger eller gør. Man kan ifølge Kolind tale om, at handlinger er blevet persondefinerende, og derved opstår idéen om, at den enkelte person gennem sine handlinger selv er ansvarlig for at realisere sin autentiske selvidentitet (Ibid.: 63). Disse opfattelser af hvad der definerer individ og fællesskab er grundlæggende for mine informanter og har stor betydning for, hvordan de opfatter sig selv, og dermed hvordan de lever med HIV. 1.5 Analytiske perspektiver Det analytiske udgangspunkt for dette speciale er inspireret af fænomenologien, hvor begreber som livsverden og erfaring er helt centrale. Begrebet livsverden definerer Alfred Schutz og Thomas Luckmann således: The world of everyday life is consequently man s fundamental and paramount reality. By everyday life-world is to be understood that province of reality which the wide-awake and normal adult simply takes for granted in the attitude of common-sense (Schutz & Luckman 1973: 3). Livsverden skal altså forstås som den virkelighed, mennesket tager for givet som ramme for sin eksistens. Begrebet indeholder det, at mennesker forholder sig umiddelbart og erfaringsmæssigt til deres hverdag, da det at leve og erfare er fundamentet for livsverden. Livsverden er ikke privat, men tværtimod intersubjektiv, og det enkelte subjekt forholder sig til andre mennesker. Livsverden er en virkelighed, som mennesker påvirker gennem deres handlinger, og som omvendt også påvirker menneskers handlinger. Mennesker forholder sig således til hændelser, orienterer sig og forsøger at forklare og ordne erfaringer i henhold til den livsverden, de kender (Schutz & Luckman 1973: 4-6). For at forstå hvilke konsekvenser og hvilken betydning HIV har for HIV-smittede, skal man tage udgangspunkt i deres erfaringer med sygdommen og den livsverden, disse erfaringer forholdes til. 17

18 Jeg tager afsæt i den klassiske medicinske antropologi, der siden 1970 erne er vokset til at blive en underdisciplin af antropologien. Blandt fokusområderne i medicinsk antropologi er forskellige sygdomsopfattelser og den personlige erfaring med sygdom. Den amerikanske psykiater og professor i medicinsk antropologi Arthur Kleinman er en af hovedaktørerne inden for medicinsk antropologi og har blandt andet beskrevet en skelnen mellem sygdom og lidelse. Sygdom er professionelles biomedicinske forklaringsmodeller på biologiske og/eller psykologiske forandringer, hvorimod lidelse er patientens egen opfattelse af og reaktion på sygdommen (Kleinman 1980: 72). Denne skelnen er et redskab til at forstå forskellen mellem behandleres og patienters opfattelse af sygdom. I relation til dette bidrager de amerikanske sociologer Anselm Strauss (1997 [1970]) og Angelo Alonzo (1979) med forskellige perspektiver på, hvordan mennesker lever med kronisk sygdom. Alonzo introducerer begrebet side-involvement (Alonzo 1979: 399), der refererer til den måde en person lever med sin sygdom som underordnet andre aktiviteter i sit liv, og dermed åbner han for et perspektiv, hvor sygdom ikke nødvendigvis er dominerende i den syges livsverden. Disse perspektiver fungerer som udgangspunkt for at forstå, hvordan HIV-smittede lever med HIV, hvordan de forstår deres sygdom, og hvordan de tackler den i hverdagen. Et aspekt af den medicinsk antropologiske tilgang er den personlige forståelse af og erfaring med lidelsen, der således også er fænomenologisk funderet. En metode der ofte anvendes i denne del af antropologien er den narrative tilgang, der ligeledes tager udgangspunkt i den personlige erfaring og livsverden. Mennesker bruger narrativer 11 til at skabe mening i deres erfaringer både for sig selv og andre (Good 1994, Bruner 1986). Ved hjælp af et overordnet plot eller mål for historien bruges narrativer både bagudrettet som en måde at skabe orden i det skete, men også fremadrettet, da nutidige erfaringer har betydning for udviklingen af historien. Plottet er dermed ikke fastlagt, men skabes og ændres undervejs i fortællingen, efterhånden som nye erfaringer opnås og inddrages (Good 1994: ). HIV-smittede fortæller historier både til sig selv, til andre (deres partner, familie, venner og andre sociale relationer) og på grund af mit feltarbejde også til mig. Historierne omhandler meget forskellige emner og fortælles i forskellige versioner. På grund af denne centrale placering af historier og fortællinger fremstår narrativer som en 11 Narrativer er den analytiske betegnelse for historier eller fortællinger. 18

19 analytisk ramme, som de andre temaer løbende vil blive relateret til. Et tredje analytisk perspektiv jeg vil anvende er den canadiske sociolog Erving Goffmans interaktionsanalyse. Goffman er blandt andet kendt for sin teori om rollespil, der beskriver, hvordan mennesker naturligt påtager sig forskellige roller i forskellige situationer for at leve op til de forventninger, der eksisterer til deres aktivitet i den pågældende sociale kontekst (Goffman 1959: 110). Mange HIV-smittede lever med HIV som en hemmelighed, så kun de allernærmeste kender deres HIV-status. Dette medfører, at de skal håndtere forskellige roller og historier i forskellige kontekster, afhængig af hvem de er sammen med. Goffmans rollespilsteori hjælper til en forståelse af, hvordan HIV-smittede tackler dette. Udover sin rollespilsteori er Goffman også kendt for sin teori omkring stigma (1963), der også er relateret til social interaktion. Stigma er betegnelsen for en attribut eller egenskab, der beskæmmer den person, der besidder denne egenskab. Goffman er ikke interesseret i, hvad det er for en tilstand eller adfærd, der udløser stigmatiseringen, men fokuserer i stedet på de mellemmenneskelige handlinger, som attributten afføder. Attributten er således ikke diskrediterende i sig selv, men er relationel, og stigmatiseringen afhænger af, hvordan den tolkes i en given social kontekst (Goffman 1963: 13). Med udgangspunkt i denne teori forsøger jeg at få en forståelse for, hvorfor mange HIV-smittede lever med HIV som en hemmelighed, og hvordan de håndterer denne frygt for stigmatisering, som det at leve hemmeligt med HIV er et udtryk for. Karakteristisk for alle de analytiske tilgange, jeg har valgt at bruge, er, at det er analyser på et mikrosocialt niveau. Der er ikke tale om nogen makrosociologisk analyse af politiske, økonomiske eller sociale strukturer i samfundet, men derimod er fokus rettet mod at få en forståelse for menneskers erfaring og livsverden samt deres sociale relationer og interaktioner. Jeg er ikke blind for, at disse makrostrukturer eksisterer og har betydning, men det er ikke min intention at udforske disse. Med den plads der er til rådighed i et speciale, har jeg valgt at fokusere på nogle enkelte cases for at kunne nuancere dem og forstå i dybden, hvad der er på spil for de pågældende mennesker. 1.6 Specialets struktur Efter dette indledende kapitel lægger jeg i kapitel 2 ud med det overordnede medicinsk antropologiske perspektiv med udgangspunkt i Kleinmans distinktion mellem sygdom og lidelse. Sammen med Strauss og Alonzo etablerer det et fundament for at forstå HIV 19

20 som en kronisk sygdom, og forstå hvordan HIV-smittede lærer at leve med og håndtere deres sygdom. Her præsenteres ligeledes den narrative tilgang som et analytisk redskab til at undersøge og forstå, hvordan HIV-smittede bruger historier som en måde til at bearbejde og ordne deres erfaringer med HIV. Fra det overordnede perspektiv, som præsenteres i kapitel 2, bevæger jeg mig i kapitel 3, 4 og 5 til et mere nuanceret perspektiv på at leve med HIV. I de tre kapitler analyserer jeg tre aspekter, som er centrale i HIV-smittedes liv, nemlig hemmeligheder, stigma og ønsket om børn. I kapitel 3 er fokus rettet mod de hemmeligheder HIV-smittede lever med og deraf de forskellige historier, de fortæller for at kunne fastholde at leve hemmeligt med HIV. Her inddrager jeg Goffmans rollespilsteori til at forstå de forskellige roller, HIVsmittede indtager, og de forskellige historier, de fortæller i forskellige sammenhænge. Samtidig diskuterer jeg, hvilken indflydelse det har på det enkelte menneskes identitet. I kapitel 4 er stigma og frygten for stigmatisering i centrum. Mange HIV-smittede lever med en konstant frygt for at blive stigmatiseret og vælger derfor at leve hemmeligt med HIV. I dette kapitel vil jeg udforske stigma-begrebet såvel som årsagen til HIVsmittedes frygt for at blive stigmatiseret. Med udgangspunkt i Goffmans stigma-teori (1963) forsøger jeg at belyse, hvad der skaber frygten for stigmatisering hos HIVsmittede, og hvordan de forsøger at omgå den i deres hverdag. I forlængelse af hemmeligheder og frygten for stigmatisering handler kapitel 5 om det ønske om børn, som mange HIV-smittede har. Med tilbud om fertilitetsbehandling til HIV-smittede er risikoen for smitte reduceret, men dermed er tanker, bekymringer og frustrationer ikke forsvundet. Disse aspekter vil jeg belyse ved hjælp af Tjørnhøj- Thomsens begreber om slægtskab og forbundethed (Tjørnhøj-Thomsen 1999). I kapitel 6 samler jeg de vigtigste pointer og bringer analysen ud i et bredere perspektiv for at vise, hvordan et studie af en gruppe HIV-smittede ikke kun siger noget om denne lille gruppe, men også kan sige noget generelt om det at være menneske. 20

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Jeg har hiv, hiv har ikke mig

Jeg har hiv, hiv har ikke mig DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Jeg har hiv, hiv har ikke mig En undersøgelse af identitetsudvikling og anerkendelsesmuligheder blandt unge hivsmittede i Danmark Sisse Liv Lauesen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B

Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Rejserapport fra Namibia 1. september - 14. november 2008 Cæcilie Kongsgaard Balle, Gitte Bang og Christa Hjernø Hansen, Hold Februar 2006 B Cæcilie, Gitte og Christa Katutura State Hospital Vi har i ti

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

At være ung og hivsmittet

At være ung og hivsmittet At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre.

Forord. Bagerst i pjecen er der en liste over nyttige adresser og telefonnumre. FOKUS PÅ LIVET Forord Denne pjece er lavet til dig der er hiv-smittet, og giver dig er overblik over nogle af de centrale emner du som hiv-smittet skal forholde dig til. Selvom pjecen henvender sig til

Læs mere

At få konstateret hiv

At få konstateret hiv Kapitel 3 At få konstateret hiv 53 55 56 57 59 60 61 64 66 At få beskeden Mest sandsynlige smittemåde Mest sandsynlige smittested Den konkrete situation Hvilke informationer skal en ny-konstateret hiv-smittet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Hiv-Danmark [info=hiv-danmark.dk@mail182.wdc02.mcdlv.net] på vegne af Hiv-Danmark [info@hiv-danmark.dk] Sendt: 1. oktober 2015 12:38 Til:

Hiv-Danmark [info=hiv-danmark.dk@mail182.wdc02.mcdlv.net] på vegne af Hiv-Danmark [info@hiv-danmark.dk] Sendt: 1. oktober 2015 12:38 Til: Morten Eiersted Fra: Hiv-Danmark [info=hiv-danmark.dk@mail182.wdc02.mcdlv.net] på vegne af Hiv-Danmark [info@hiv-danmark.dk] Sendt: 1. oktober 2015 12:38 Til: Morten Rye Eiersted Emne: Nyt fra Patientforeningen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test

3 Hiv, aids og dig. 5 Sådan smitter hiv. 9 Kondom beskyttter. 17 Hvem, hvad, hvor om hiv. 21 At leve med hiv. 27 Hiv-test HIV OG SIKKER SEX 3 Hiv, aids og dig 5 Sådan smitter hiv 9 Kondom beskyttter 17 Hvem, hvad, hvor om hiv 21 At leve med hiv 27 Hiv-test 33 Hiv-smittede og straffeloven 35 Information og rådgivning Hiv,

Læs mere

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING

Anvendte begreber 6 HIV OG LEVEKÅR INDLEDNING Kapitel 5 Sexlivet 99 104 106 107 111 112 115 117 118 119 124 Hiv påvirker sexlivet Bekymringen i forbindelse med sex At vælge hiv-smittede partnere Opsummering Seksuelle vanskeligheder Opsummering Usikker

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere