Indholdsfortegnelse. Kapitel 1: Introduktion... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Kapitel 1: Introduktion... 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Introduktion Problemformulering Kontekst Empirisk kontekst HIV i Danmark Metodiske refleksioner...7 Konstruktion af og adgang til felten...8 Interviews og deltagerobservation...9 Etik...11 Analyse: Extended case method Specialets placering Kulturel kontekst Ønsket om social lighed Sociale forestillinger om individet Analytiske perspektiver Specialets struktur...19 Kapitel 2: At leve med HIV som kronisk sygdom i Danmark Hvad definerer sygdom? Kronisk sygdom Sociale aspekter af kronisk lidelse Psykiske aspekter af kronisk lidelse Sygdommens rolle i hverdagen Narrativer Jens historie Meningsfulde erfaringer Narrative handlinger Narrativer under udvikling Uvished Opsummering

2 Kapitel 3: Hverdagens hemmeligheder Ønsket om at skåne sig selv og andre Hverdagens rollespil Historier tilpasses konteksten Modtagernes indflydelse på historien Forskellige historier Diskretion som socialt redskab Relationel identitet Opsummering...49 Kapitel 4: Stigmatiserings indflydelse på hverdagen Oplevet stigmatisering Konstruktion af stigma Stigmatisering relateret til HIV/AIDS Det der interesserer folk er ikke, at man er syg, men hvordan man er blevet det Social fortolkning af sygdom Frygten for stigmatisering Narrative mind reading Erfaringer former fremtiden Opsummering...64 Kapitel 5: Ønsket om børn De gældende regler Muligheden for at vælge Reproduktion og identitet Identitet og handlefrihed Den eneste mulighed En ukendt i familiebilledet Hvad skal børnene vide? Ændrede narrativer og viderefortælling Opsummering

3 Kapitel 6: Konklusion: Et almindeligt liv med HIV Opsummering af specialet Specialet i et bredere perspektiv Abstract Litteraturliste Forsideillustration: Lea Hebsgaard Andersen 3

4 Kapitel 1 Introduktion Det er en kold og grå torsdag i december. Jeg har taget toget til en større østjysk provinsby for at mødes med en af mine informanter, Dorte, og hendes yngste søn, Mads. Dorte er gift med Jens, der er HIV-smittet, og ved hjælp af sæddonor har de fået drengene Peter på 3 år og Mads, der nu er fire måneder. Familien bor i en lille by på landet i Jylland, hvor Jens er lærer og arbejder på byens skole. Dorte er ligeledes lærer og arbejder på en skole i en lidt større by ca. 20 km fra hjemmet, men er på barsel i den periode, jeg besøger dem. Jeg møder Dorte og Mads på stationen, og derfra går vi rundt i byen og kigger på samt køber julegaver til forskellige familiemedlemmer. Vi snakker om løst og fast; om familien, om HIV, om hverdagen og julen, mens vi går ind og ud af butikkerne. På et tidspunkt fortæller Dorte, at hendes mor bor i byen, vi er i, og at Jens derfor aftenen inden spurgte hende, hvad hun vil sige til sin mor, hvis vi møder hende. Dorte forklarer, at hendes mor godt ved, at de har brugt sæddonor for at få deres drenge, men ikke at Jens har HIV, så hvis vi møder hende vil hun sige, at jeg er en studerende, der undersøger noget omkring folk, der har donorbørn. Jeg er forundret og overrasket over, at Dorte har forberedt sig på en hypotetisk situation, men synes også det er ret interessant. Samtidig er det rart for mig at vide, så jeg kan være forberedt på scenariet, hvis det opstår. Jeg funderer også over, hvad Dorte vil sige, hvis vi møder andre, hun kender, men som hverken ved, at de har donorbørn, eller at Jens har HIV. Hvor tit skal de mon have en forklaring eller historie parat til sådanne hvis nu -situationer? Om eftermiddagen tager jeg med Jens ud for at hente Peter i børnehaven og oplever der en lignende situation. I bilen på vej der ud tænker jeg over dét, Dorte fortalte, og spekulerer lidt over, hvem Jens vil sige, jeg er, hvis det bliver nødvendigt at forklare. Jeg har taget Katrine med, siger Jens til en af pædagogerne, da vi kommer ind i børnehaven. Og hvem er Katrine så? spørger pædagogen smilende, hvorefter jeg straks spidser ører for at høre forklaringen, der lyder, at jeg er en veninde fra Århus. Derefter siger hverken Jens eller pædagogen mere om det. Senere på dagen da jeg er med familien til mor-barn-gymnastik opstår situationen endnu engang. Da vi kommer derhen, er jeg lidt usikker på, hvordan jeg skal forholde mig, hvis nogen spørger, hvem jeg er jeg er nu klar over, at der er forskellige forklaringer og ved ikke helt, hvad den vil være i denne sammenhæng. Men da alle børn og forældre er samlet i en stor rundkreds midt i gymnastiksalen, og der er almindelig velkomst, siger Jens blot, at de har taget en veninde med, og heller ikke her bliver der efterfølgende spurgt mere til det. Jeg er glad for, at der ikke er nogle af de andre forældre, der spørger, hvordan jeg kender Jens og Dorte, for jeg ved 4

5 ikke, om de indbyrdes har aftalt en forklaring. Jeg ved bare, at jeg ikke kan fortælle den egentlige årsag til min tilstedeværelse. Som jeg sidder der i den gamle gymnastiksal, og lugten af slidt træ og sure sokker minder mig om min egen folkeskolegymnastik, slår det mig, at midt i denne almindelighed findes alligevel noget, der i manges øjne er meget fremmedartet HIV. Oplevelserne med Jens og Dorte er nogle blandt mange eksempler på, at HIV-smittede 1 påtager sig forskellige roller og fortæller forskellige historier afhængig af de sociale kontekster, de indgår i. Samtidig viser hændelserne, hvordan mange HIV-smittede lever med hemmeligheder, fordi de frygter at åbenhed vil medføre, at de vil blive stigmatiseret af deres familie, venner eller lokalsamfundet. Sidst men ikke mindst understreger episoderne, at HIV-smittede på trods af deres sygdom lever et helt almindeligt liv med afhentning af børn, julegaveindkøb og mor-barn-gymnastik. På den ene side fylder HIV meget lidt i deres hverdag, og samtidig har sygdommen en central placering i deres bevidsthed og i forhold til deres sociale relationer. Hvordan hænger det sammen? 1.1 Problemformulering Den indledende case og lignende oplevelser fra mit feltarbejde har affødt utallige refleksioner omkring det at leve med HIV i Danmark i dag. Hvordan lever HIVsmittede med deres sygdom? Hvordan kan de leve med store hemmeligheder i deres liv? Hvilke ønsker, uvisheder og bekymringer har de? Disse spørgsmål trængte sig løbende på undervejs i mit feltarbejde og danner grundlag for følgende problemstilling: Hvordan håndterer HIV-smittede i Danmark at leve med en stigmatiserende kronisk sygdom? Hvordan tackler de et liv med uvished i forhold til helbred, børn og andres reaktioner på deres sygdom? Og hvilken rolle spiller hemmeligheder i deres liv og dermed i de historier de fortæller? Med udgangspunkt i denne problemformulering vil jeg i dette speciale nuancere og 1 Betegnelsen HIV-smittede er en bred betegnelse og omfatter mange forskellige mennesker. I afsnit vil jeg præcisere, hvad jeg mener, når jeg refererer til HIV-smittede. 5

6 analysere, hvad et liv med HIV indebærer i Danmark anno Kontekst I dette afsnit vil jeg sætte mit speciale ind i forskellige sammenhænge for at synliggøre de forskellige tråde, som specialet er opbygget af. Først vil jeg præsentere den empiriske kontekst, der var udgangspunkt for mit feltarbejde. I forlængelse deraf vil jeg kort beskrive konteksten omkring HIV/AIDS 2 i Danmark i dag. Til sidst vil jeg beskrive de metoder, som feltarbejdet var baseret på Empirisk kontekst I Danmark har det siden 2002 været muligt at få fertilitetsbehandling for par, hvor den ene er HIV-smittet, såfremt bestemte kriterier er opfyldt 3. Behandlingen reducerer risikoen for at smitte barnet til under 2%, hvor den uden behandling er 15-30%, hvis moderen er HIV-smittet (Sundhedsstyrelsen 2002: 5). Størstedelen af HIV-smittede er i den reproduktive alder 4, så mange HIV-smittede vil formodentlig have et ønske om at få børn. Samtidig er den livsforlængende ARV-behandling 5 blevet væsentligt forbedret siden fremkomsten i midten af 1990 erne, hvilket har medført, at levetiden for HIVsmittede er betydelig forlænget og livskvaliteten forbedret. Man anser derfor i dag HIV/AIDS som en kronisk sygdom (Williams et al. 2003: 339). Der findes ingen danske studier om HIV-smittedes overvejelser og ønsker om at få børn, så det var dette videnshul, jeg ville udfylde gennem mit feltarbejde. Jeg ville undersøge hvilke tanker, overvejelser og bekymringer HIV-smittede har i forhold til at få børn. Jeg gik i felten med en formodning om, at HIV-smittede i Danmark lever relativt åbent med deres sygdom. Men gennem interviews og deltagerobservation blev jeg opmærksom på, at virkeligheden er en helt anden for de fleste HIV-smittede. Mit feltarbejde udviklede sig derfor til ikke kun at handle om hvilke tanker og bekymringer, 2 HIV og AIDS er forkortelser for henholdsvis Human Immunodeficiency Virus og Acquired Immuno Deficiency Syndrome. 3 Kvinden skal være under 40 år, parret skal have levet sammen i min. 3 år, den HIV-smittedes virusmængde skal være umålelig, CD4-tallet skal være over 300, og der må ikke være tegn på misbrug (personlig kommunikation med HIV-rådgiver Tinne Laursen, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Skejby Sygehus). 4 I perioden var 1081 ud af 1317 nypåviste HIV-smittede kvinder mellem 20 og 44 år, mens det gjaldt for 2352 ud af 3453 HIV-smittede mænd (Statens Serum Institut 2007). 5 ARV er en forkortelse for anti retro viral, der er den behandling som gives til HIV-smittede. 6

7 der for HIV-smittede er forbundet med at få børn, men til også at handle om, hvordan det er at leve med HIV i Danmark i dag, og hvilke konsekvenser sygdommen har for hverdagen HIV i Danmark På verdensplan vurderes det, at knap 40 millioner mennesker lever med HIV (UNAIDS/WHO 2006: 1). I Danmark anslås der at være ca HIV-smittede, hvoraf ca. 550 lever med AIDS (Cowan & Smith 2006: 2247). Dertil registreres nypåviste HIV-tilfælde i Danmark om året, et tal der har været stabilt siden starten af 1990 erne (Statens Serum Institut 2007: 1). Mens antallet af nypåviste HIV-smittede altså har været stabilt siden 1990 erne, er antallet af nye AIDS-tilfælde og antallet af dødsfald, der tilskrives AIDS, faldet betydeligt siden midten af 1990 erne, hvor ARVbehandlingen blev tilgængelig (Cowan & Smith 2006: 2250). Udviklingen på behandlingsområdet har således haft en yderst positiv indvirkning på levealderen, helbredstilstanden og livskvaliteten for HIV-smittede. Ved udgangen af 2005 var HIV-smittede i Danmark i ARV-behandling, der er tilgængelig og gratis for alle, der ud fra kliniske og immunologiske kriterier vurderes at have behov for behandling (Bollerup og Bæk-Sørensen 2007: 6). I Danmark har man som målsætning at sætte HIV-patienter i behandling, når CD4-tallet 6 er millioner CD4-celler pr. liter blod, da følgesygdommene først indtræder, når CD4-tallet er under dette niveau. Ved at starte behandlingen inden, kan man undgå følgesygdommene og dermed, at personen udvikler AIDS Metodiske refleksioner Jeg vil i dette afsnit udfolde og beskrive de empiriske veje, jeg valgte at gå, hvilke metoder jeg valgte at bruge, og hvilke informanter, der blev centrale i mit feltarbejde, og som udgør det empiriske materiale for specialet 7. 6 CD4 -tallet er et udtryk for hvor effektivt immunforsvaret er. Normalt er CD4-tallet millioner pr. liter blod. 7 De metodiske refleksioner er her beskrevet ganske kort. En uddybende version findes i min feltrapport (Villadsen 2008). 7

8 Konstruktion af og adgang til felten Oprindeligt fandt det antropologiske feltarbejde sted i en velafgrænset felt i form af eksempelvis en ø eller en landsby, men med tiden besværliggjorde variationer og forandringer i felten denne fysiske afgræsning, og nye definitioner var nødvendige. Et øget behov for kontekstualisering af feltarbejdet fik antropologen George Marcus til at formulere det, han kalder multi-sited research (1998). Her følger antropologen flere forskellige temaer afhængig af, hvor det valgte studieobjekt bevæger sig hen. Dermed bliver det emnet og konteksten mere end stedet, der definerer hvor antropologen befinder sig (Marcus 1998: 14). I mit feltarbejde er det således problemstillingen omkring, hvordan HIV-smittede håndterer et liv med en kronisk og stigmatiserende sygdom og ikke en bestemt lokalitet, der har determineret de steder, jeg har været. Fra august til december lavede jeg mit feltarbejde, der havde fysisk udgangspunkt på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital, Skejby Sygehus 9. Adgangen til felten fik jeg gennem Tinne Laursen, der er HIVrådgiver på Infektionsmedicinsk Afdeling. HIV-smittede kommer kun til kontrol i ambulatoriet hver måned, og afdelingen fungerede derfor som udgangspunkt for feltarbejdet. Jeg fik et kontor på afdelingen, og min daglige gang på stedet gav mig indsigt i den verden, der møder en HIV-smittet fra diagnosen stilles, og som efterfølgende bliver en del af tilværelsen på grund af den livsvarige kontrol. Den viden og indsigt jeg opnåede gennem min tilstedeværelse på afdelingen og deltagelse i Tinne Laursens patientsamtaler og i mine informanters kontrolbesøg fungerer som baggrundsviden, men anvendes ikke eksplicit i specialet. Tinne Laursen etablerede kontakt til de patienter, hun mente kunne håndtere at tale om deres situation og fungerede dermed som gatekeeper mellem informanterne og mig. Dette var en afgørende, men ikke en definitiv adgang. Yderligere adgang i form af opfølgende interviews og deltagerobservation måtte jeg forhandle undervejs med de pågældende informanter (Tjørnhøj-Thomsen 2003: 104). Indsatsen her bestod primært i at opbygge en tillid til mig og mit projekt, så informanterne følte sig trygge ved at fortælle deres historier til mig. Jeg indledte feltarbejdet med en fokusgruppediskussion med fire mænd og fire kvinder i 8 Derudover også et opfølgende besøg i foråret 2008 hos hvert af de to par, der fungerer som hovedinformanter. 9 Fremover kaldet Infektionsmedicinsk Afdeling. 8

9 alderen år, der har været HIV-smittede mellem 7 og 25 år. Aldersspredningen og forskellen på antal år med HIV anskueliggjorde den store udvikling, der er sket på behandlingsområdet og dermed den positive betydning, det har haft for livskvalitet og levetid. Et par af deltagerne i fokusgruppen interviewede jeg efterfølgende individuelt. Derudover fik jeg kontakt til to afrikanske kvinder, en dansk mand og et danskafrikansk par. Informanterne og deres historier vil løbende blive præsenteret, efterhånden som de optræder i specialet. Dog skal det overordnet præciseres, at når jeg refererer til HIV-smittede, er det med udgangspunkt i fire af mine fem hovedinformanter 10, der alle er heteroseksuelle, har børn og er i midten og slutningen af trediverne. De er alle fire blevet konstateret smittet inden for de sidste ti år og er alle i ARV-behandling. Interviews og deltagerobservation Med HIV-smittede som mit studieobjekt var det på forhånd klart, at jeg ikke på min egen krop kunne gennemleve det, mine informanter har gennemlevet, eller føle det de føler. Lige meget hvor meget jeg involverede mig i deres samtaler og deltog i deres hverdag, ville jeg altid være tilskuer. Den norske antropolog Unni Wikan beskriver betydningen af, at antropologen viser empati for og indlevelse i de mennesker, hun studerer. Wikan sammenfatter dette i begrebet resonans (Wikan 1992). Som antropolog er det nødvendigt at skabe resonans i sig selv for at få mest mulig indsigt i og forståelse for sine informanters følelser og livsverden. Man skal ikke kun lytte til det folk siger, men bevæge sig beyond the words (Wikan 1992: 466) og observere deres handlinger og intentioner, da man dermed kan fornemme, hvad der er på spil for folk. På den baggrund skal man genkalde følelserne hos sig selv og bruge sin egen erfaring til at forstå sine informanter. Det handler om at finde sameness in the face of diversity (Ibid.: 461). Wikans begreb beskriver netop min erfaring fra mit feltarbejde, og det forhold jeg havde til informanterne. Mit engagement og ønske om indlevelse til trods var det ikke lige nemt at få adgang til mine informanters hverdag, da mange HIV-smittede i Danmark lever meget 10 Den femte, Dorte, er ikke HIV-smittet, men er gift med Jens, der er HIV-smittet. Dorte fungerer som informant i stil med de andre, fordi hun har været sammen med Jens, siden han blev konstateret smittet og derfor har bidraget med mange perspektiver på, hvordan det er at leve med HIV som en del af hverdagen. 9

10 hemmeligt med deres HIV-status, så kun få i deres omgangskreds ved det. Det begrænsede min mulighed for at lave deltagerobservation uden for hjemmet, fordi det kunne være svært at forklare min tilstedeværelse uden at afsløre mine informanters HIV-status. På grund af HIV s hemmelige status i deres liv, var jeg således også hemmelig, som Jens sagde i forbindelse med en snak om hans 40 års fødselsdag: Hvis ikke det var fordi, du var så hemmelig, så skulle du også med til min fødselsdag. Interviewene var semistrukturerede, så informanterne selv kunne sætte ord på deres erfaringer. Jeg havde lavet en interviewguide med de temaer, jeg gerne ville ind på i hvert interview, men lod informanterne tale og deres historier udfolde sig (Kvale 1996: 124). Interviewene blev fortrinsvis gennemført i informanternes hjem. Det gav mig mulighed for at se den fysiske ramme om deres liv og hverdag, og samtidig kunne jeg få et indtryk af, hvem de er som mennesker, og hvordan de lever. Det skabte samtidig den nødvendige tryghed, når de selv var på hjemmebane, og det gjorde det nemmere for dem at koncentrere sig om samtalen. Følelsen af tryghed og sikkerhed var afgørende for, at mine informanter frit kunne fortælle deres historier. At sidde på terrassen føltes således ikke sikkert for Jens, der efter et par kig over skulderen for at bedømme afstanden til naboen flyttede samtalen indendørs. Fire af mine fem hovedinformanter lever parvist sammen, og dem interviewede jeg primært som par, hvad der gav interviewet en ekstra dimension, i og med at de kunne hjælpe hinanden med at huske bestemte forløb, situationer, overvejelser og tanker, de har gennemgået. Derved blev det mere en samtale mellem os end et interview med mine spørgsmål og deres svar. Det skabte en dynamisk dialog og gav mig samtidig mulighed for at bruge interviewet som deltagerobservation, fordi jeg kunne observere dem og deres indbyrdes relation (Rubow 2003). Interviews og uformelle samtaler var samtidig en oplagt mulighed for at lave deltagerobservation i form af indlevelse i mine informanters personlige fortællinger (Gammeltoft 2003: 286). Deltagerobservation i den klassiske forstand som praktisk involvering i mine informanters dagligdag forekom, når jeg var på besøg hos de to familier, hvor jeg legede med deres børn, deltog i måltider, hjalp med madlavning og opvask og deltog i almindelig hverdagssnak. Mit samvær med familierne fik mig til at se det synlige i mine informanters liv og dermed se det andre ser; at se mine informanter som helt almindelige mennesker. De lever med en kronisk sygdom, og det giver dem bekymringer og tanker, som andre ikke 10

11 behøver tage stilling til. Gennem interviewene fokuserede jeg meget på det usynlige i deres liv, nemlig på HIV; hvordan de lever med HIV, og hvilke tanker de gør sig omkring det. Deltagerobservationen gjorde mig i stand til at se bort fra det usynlige og få øje på det synlige. Når det drejer sig om mennesker med HIV, drages de fleste af spørgsmålet om, hvordan disse mennesker er blevet smittet, et aspekt som mine informanter også taler om. Således har jeg også været fristet til at spørge mine informanter, hvordan de er blevet smittet, men jeg har bevidst undladt at stille spørgsmålet. Informationen var ikke essentiel for mit fokus, og samtidig var det vigtigt for mig, at de selv fik mulighed for at fortælle deres historie. Jeg indså en risiko for at deres fortælling ville blive påvirket, hvis jeg vidste, hvordan de var blevet smittet, og samtidig var der risiko for, at tilliden ville blive brudt, hvis jeg spurgte, især når det ikke var relevant for mit studie. Jeg ved derfor kun, hvordan mine informanter er blevet smittet, hvis de selv har fortalt det. Etik At tale om hvordan det er at leve med HIV berører meget personlige og intime emner, og derfor har etikken spillet en central rolle i selve feltarbejdet og i bearbejdningen af det empiriske materiale. Det var afgørende, at jeg fik et tillidsforhold til mine informanter, så de følte sig trygge ved at dele deres historier og tanker med mig. Mit samvær med informanterne har været præget af hvad Tjørnhøj-Thomsen kalder situationel etik (Tjørnhøj-Thomsen 2003: ). I hver enkelt situation har jeg forsøgt at fornemme, hvad jeg kunne tillade mig at gøre og spørge om. Helt afgørende var det også, at jeg kunne love mine informanter fuld anonymitet. Da de har udvist stor tillid til mig ved at lade mig besøge dem og interviewe dem, føler jeg også et stort ansvar for at behandle mine data med største forsigtighed og respekt. Alle navne er derfor anonymiseret, men hver enkelt informant fremtræder med samme navn gennem hele specialet for at bevare sammenhængen og give læseren mulighed for at få et helhedsbillede af de forskellige informanter. Analyse: Extended case method Jeg har analyseret mine data i henhold til extended case method, der er en metode hvor de fænomener, man undersøger, forstås i en større kontekst. Ifølge den britiske sociolog og antropolog James Mitchell er et case-studie i sin 11

12 enkleste form de data, som forskeren indsamler omkring et bestemt fænomen eller en række af begivenheder med det formål at uddrage teoretiske konklusioner (Mitchell 1983: ). Derudover karakteriserer han et case-studie som a detailed examination of an event (or series of related events), which the analyst believes exhibits (or exhibit) the operation of some identified general theoretical principle (Mitchell 1983: 192). Ved brugen af case-studier tager forskeren altså udgangspunkt i en bestemt begivenhed eller en række af relaterede begivenheder, som forskeren mener viser nogle generelle teoretiske principper, fordi alle cases er placeret i en større kontekst, der har indflydelse på casen. Det særlige ved metoden er, at i og med man medtager flere forskellige begivenheder, hvor de samme hovedaktører er involveret, får man et processuelt aspekt med i analysen (Ibid.: 194). Dermed får forskeren mulighed for at udlede, hvordan forskellige begivenheder hænger sammen over tid. Mitchell pointerer, at det er vigtigt at forstå en case i dens kontekst (Ibid.: 204). Ved at være opmærksom på omstændighederne for de forskellige begivenheder og inddrage denne kontekst, åbner man for en forståelse af, hvad der er på spil for informanterne i denne kontekst og i deres liv som helhed. Jeg har så vidt muligt kontekstualiseret de cases, jeg anvender, for på den måde at anskueliggøre, hvad der er på spil for mine informanter i de givne situationer. I de interviews jeg lavede med mine informanter, fortalte de mig blandt andet, hvordan deres liv var, før de fik HIV, hvordan de reagerede på diagnosen, og hvordan de efterfølgende har tacklet at leve med HIV. Disse informationer gjorde mig i stand til at forbinde begivenheder over tid og dermed tilføje et processuelt aspekt til analysen. I forhold til mine data har extended case method været anvendelig til at analysere, hvordan de HIV-smittede navigerer mellem forskellige muligheder i forskellige situationer, og samtidig gør metoden det muligt at se nogle sammenhænge mellem mine informanters forskellige historier. 1.3 Specialets placering Siden epidemiens fremkomst i starten af 1980 erne er HIV/AIDS blevet studeret af mange forskellige fagdiscipliner, herunder også mange antropologer. Indledningsvis var der stort fokus på undersøgelser af risiko-relateret seksuel adfærd med det primære mål at lave forebyggelsesprogrammer (Parker 2001: 164). Men interventionerne lavet på denne baggrund blev i stigende grad brugt i forskellige sociale og kulturelle kontekster, 12

13 og effekten var derfor tvivlsom. Man blev derefter opmærksom på betydningen af de forskellige lokale forståelser af seksuel praksis, og dette aspekt kom derfor i forskningens søgelys i starten af 1990 erne. Der var dog en tendens til, at biomedicinsk forskning fokuserede på Afrika og kategoriserede en særlig afrikansk seksualitet, der var promiskuøs og beskidt og dermed blev den afrikanske kultur gjort til syndebuk (Schoepf 2001: ). Flere kritiserede denne tilgang og forsøgte at nuancere anskuelsen af kulturelle praksisser, der adskiller sig fra dem, man kender. Det er ikke den kulturelle praksis i sig selv, der er problematisk, men måden den udføres på. Eksempelvis er det ikke i sig selv problematisk, hvis en mand dør af AIDS, og hans bror derefter arver hans kone, men det er problematisk, hvis kvinden ikke er blevet HIVtestet, før broderen arver hende (Gausset 2001). I midten og slutningen af 1990 erne opstod der også en stigende opmærksomhed omkring sammenhængen mellem individers liv og de politiske og økonomiske strukturer og processer (Schoepf 2001: 343; Parker 2001: ). Blandt andet eksemplificerer Farmer, hvordan HIV/AIDSepidemien i Haiti er forbundet med interne politiske beslutninger som bygningen af en dæmning i en mindre by, der medfører stor fattigdom og dermed tvinger folk til at finde arbejde andre steder og gør dem sårbare overfor sygdomme. Samtidig er Haiti afhængig af USA på grund af landets placering i periferien af et økonomisk netværk af caribiske lande med centrum i USA, og det påvirker opfattelsen og håndteringen af HIV/AIDSepidemien i Haiti (Farmer 1992). Karakteristisk for en stor del af den antropologiske forskning af HIV/AIDS er, at den er baseret på empiriske studier i ikke-vestlige lande (eks. Farmer 1992; Gausset 2001), hvorimod de studier, der er lavet i vestlige lande ofte tager udgangspunkt i ikkevestlige befolkningsgrupper (eks. Seeberg 1996; Shambley-Ebron & Boyle 2006). I sit studie blandt HIV-smittede afrikanere i Århus fokuserer Seeberg blandt andet på, at frygten for at være åben er dominerende i afrikanernes liv. Denne frygt for åbenhed skyldes dog ikke bare HIV, men er kombineret med, at afrikanerne ønsker at undgå en stereotyp kategorisering af afrikanere som bærere af HIV/AIDS (Seeberg 1996). I efteråret 2007 udgav patientforeningen Hiv-Danmark en rapport om livskvalitet og levekår blandt HIV-smittede (Carstensen og Dahl 2007). Rapporten er resultatet af en stor spørgeskemaundersøgelse blandt HIV-smittede i Danmark og er suppleret med kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 1212 HIV-smittede, hvilket svarer til mere end hver tredje HIV-smittede over 18 år, og dermed er 13

14 undersøgelsen en af de største i verden af sin art (www.hiv-danmark.dk). Rapporten påpeger forskellige fokusområder og understreger blandt andet HIV-smittedes hemmeligholdelse af egen HIV-status. Kvantitativt er omfanget af mit empiriske materiale i sammenligning med rapportens betydeligt mindre, mens jeg med mine kvalitative metoder har et andet grundlag for min analyse. De empiriske sammenfald, der er mellem Hiv-Danmarks rapport og mit speciale, pointerer, at de dilemmaer jeg blev opmærksom på under mit feltarbejde ikke kun gælder for mine informanter, men rækker bredere ud og kan forekomme hos en langt større gruppe af HIV-smittede. I det danske samfund anses HIV-smittede for at være patienter, fordi de har en kronisk sygdom. Fra diagnosen stilles bliver de fulgt tæt af forskelligt sundhedspersonale. Kontrollen hjælper dem til at leve så godt som muligt med HIV, men samtidig bidrager kontrollen til at kategorisere og fastholde dem som patienter. Selvom HIV har betydning for deres liv og hverdag, ønsker mange af dem ikke, at sygdommen skal dominere fremtiden. Livet skal indeholde andet og mere end det at være syg. Ved at gøre HIV-smittede til studieobjekt og genstand for en analyse, ønsker jeg at udfolde og nuancere denne problemstilling som HIV-smittede befinder sig i; på den ene side at have en diagnose de skal forholde sig til og samtidig fastholde viljen til og troen på et liv med håb og drømme. Jeg ønsker at se udover kategorien HIV-smittede, der har tunge konnotationer af lidelse og død. Den danske antropolog Mette Bech Risør ser på gravide rygere i et større perspektiv end blot det faktum, at de ryger. Dermed opnår hun en forståelse af, hvorfor de ryger. Hun studerer altså også, hvem de er som mennesker, samtidig med at de er gravide rygere (Risør 2002: 37). Inspireret af denne tankegang er formålet med dette speciale at se HIV-smittede som andet end bærere af en sygdom og i stedet se, hvem disse mennesker også er, samtidig med at de er HIV-smittede. Ved at fokusere på HIV-smittede etniske danskere kan jeg betragte stigmatiseringen forårsaget af HIV-smitten isoleret. Der er ikke noget bidrag til stigmatiseringen fra anden etnisk baggrund, og der er dermed ikke tale om dobbelt stigmatisering. 14

15 1.4 Kulturel kontekst Det antropologiske feltarbejde foregik oprindeligt i fjerne og eksotiske dele af verden, og der var derfor tradition for, at antropologen som en del af formidlingen af sin forskning beskrev den kulturelle kontekst, så læserne kunne få en fornemmelse af, hvilken kulturel og social ramme feltarbejdet var foregået i. Men hvordan skal man forholde sig til dette, når feltarbejdet er foregået i ens egen kultur, og der derfor ikke i samme grad er behov for at beskrive de sociale strukturer og traditioner? Risør har ligesom jeg lavet feltarbejde i Danmark. I sin Ph.d.-afhandling beskriver hun, hvordan der, når man laver feltarbejde i egen kultur, kan være tendens til, at man arbejder ud fra nogle prækonstruerede kategorier og forforståelser, der er dannet inden man gik i felten (Risør 2002: 36). Derfor er det lige så vigtigt at skitsere den kulturelle kontekst, feltarbejdet er placeret i, som hvis feltarbejdet var lavet i en fremmed social kontekst. I det følgende vil jeg kort beskrive, hvilken overordnet social og kulturel kontekst mit feltarbejde er foregået i. Jeg vil fokusere på de grundlæggende forståelser, der er af det sociale fællesskab og det enkelte individ som en del af dette i en dansk kontekst, da disse forståelser har betydning for den måde, mine informanter opfatter sig selv, og dermed hvordan de håndterer at leve med HIV Ønsket om social lighed I en artikel om et studie af Anonyme Alkoholikere (AA) i Danmark beskriver den danske antropolog Vibeke Steffen (1997), hvordan danskere generelt deler en vestlig ideologi omkring egalitær individualisme, men at der i Skandinavien eksisterer en særlig version af denne, der kombinerer individualismen med stærke kollektive værdier som det kendes fra velfærdsstatens grundidé. Dermed opstår en forståelse af lighed som enshed (Steffen 1997: 101). I USA, hvor AA-organisationen stammer fra, findes der utallige undergrupper af AA-møder som for eksempel møder kun for kvinder, homoseksuelle eller indvandrere. Men i Danmark holdes der samlede møder for mange forskellige mennesker, da man ikke ønsker at lave denne adskillelse, hvilket reflekterer den danske stræben efter lighed som enshed (Ibid.). Idéen om lighed som enshed har Steffen fra den norske antropolog Marianne Gullestad, der i en artikel beskriver denne skandinaviske forståelse af lighed (Gullestad 1991). Man skal være ens, for at man kan være lige, hvorfor forskelle opfattes som uretfærdige og skaber et uønsket hierarki. Gullestad påpeger, at i den skandinaviske 15

16 kultur er idéerne om social nærhed og fællesskab tæt forbundet med denne opfattelse af lighed som enshed. For at opnå social nærhed og indgå i et fællesskab er man nødt til at passe ind og være som de andre. I social interaktion er det derfor lighederne frem for forskellene, der bliver sat i centrum af interaktionen for at undgå en potentiel konflikt. Er forskellene for store mellem parterne, trækker man sig væk fra hinanden (Gullestad 1991: 11). En person definerer derfor sig selv som lige i forhold til en anden ved at vise sig tilgængelig for den anden, og dermed konstrueres den personlige individuelle identitet gennem interaktionen med andre (Ibid) Sociale forestillinger om individet Mange antropologer har arbejdet med personopfattelser, og der findes derfor lige så mange definitioner af begrebet person. Jeg vil undlade en længere redegørelse af de forskellige definitioner, men blot tage udgangspunkt i den danske antropolog Torsten Kolinds anvendelse (2007). Overordnet definerer Kolind begrebet person som de sociale konstruktioner og forestillinger, der forskellige steder er knyttet an til det at være menneske (Kolind 2007: 59). Det er altså ikke det enkelte individs forestillinger, men derimod sociale forestillinger der definerer opfattelsen. Kolind skriver om en vestlig og en ikke-vestlig personopfattelse. Han er bevidst om, at en sådan kategorisering af vestlig og ikke-vestlig er risikabel, men forklarer at opdelingen kan være givtig i forhold til antropologiens komparative element (Ibid.: 59). Kolind understreger, at man ikke uproblematisk kan henføre personopfattelser til bestemte geografiske områder, men at der godt kan være flere personopfattelser på spil i et samfund (Ibid.: 67). Jeg mener også denne opdeling mellem en vestlig og en ikkevestlig personopfattelse er problematisk, da det er en meget forsimplet måde at anskue individet på. Det er ikke min hensigt at kritisere eller diskutere Kolinds opdeling, i stedet fremhæver jeg nogle af Kolinds andre pointer, som er relevante for mit studie. Kolind beskriver, at den vestlige personopfattelse er kendetegnet ved, at der er en tæt forbindelse mellem handlinger og individer. Det medfører en opfattelse af, at den enkelte person i høj grad selv er moralsk ansvarlig for sine handlinger (Ibid.: 59). Yderligere er den vestlige personopfattelse karakteriseret ved en idé om, at en persons identitet er en autentisk iboende størrelse, der åbenbares via personens handlinger og gennem personens sande tale om sig selv (Kolind 2007: 60-61). Kolind tager afsæt i Goffmans teori om forskellen på en persons rollespil frontstage, og den person man virkelig er, som udspilles backstage, og hvor rollerne til 16

17 frontstage forberedes. Goffmans opdeling af selvet er i tråd med den personopfattelse, der er i mange vestlige samfund, nemlig opfattelsen af at en person besidder et ægte og et uægte selv (Ibid.: 61). Der opstår således et krav til moderne mennesker om selv at skabe en autentisk, sammenhængende og prestigefuld identitet, og dermed konstrueres en forbindelse mellem den person, der taler og handler, og det vedkommende siger eller gør. Man kan ifølge Kolind tale om, at handlinger er blevet persondefinerende, og derved opstår idéen om, at den enkelte person gennem sine handlinger selv er ansvarlig for at realisere sin autentiske selvidentitet (Ibid.: 63). Disse opfattelser af hvad der definerer individ og fællesskab er grundlæggende for mine informanter og har stor betydning for, hvordan de opfatter sig selv, og dermed hvordan de lever med HIV. 1.5 Analytiske perspektiver Det analytiske udgangspunkt for dette speciale er inspireret af fænomenologien, hvor begreber som livsverden og erfaring er helt centrale. Begrebet livsverden definerer Alfred Schutz og Thomas Luckmann således: The world of everyday life is consequently man s fundamental and paramount reality. By everyday life-world is to be understood that province of reality which the wide-awake and normal adult simply takes for granted in the attitude of common-sense (Schutz & Luckman 1973: 3). Livsverden skal altså forstås som den virkelighed, mennesket tager for givet som ramme for sin eksistens. Begrebet indeholder det, at mennesker forholder sig umiddelbart og erfaringsmæssigt til deres hverdag, da det at leve og erfare er fundamentet for livsverden. Livsverden er ikke privat, men tværtimod intersubjektiv, og det enkelte subjekt forholder sig til andre mennesker. Livsverden er en virkelighed, som mennesker påvirker gennem deres handlinger, og som omvendt også påvirker menneskers handlinger. Mennesker forholder sig således til hændelser, orienterer sig og forsøger at forklare og ordne erfaringer i henhold til den livsverden, de kender (Schutz & Luckman 1973: 4-6). For at forstå hvilke konsekvenser og hvilken betydning HIV har for HIV-smittede, skal man tage udgangspunkt i deres erfaringer med sygdommen og den livsverden, disse erfaringer forholdes til. 17

18 Jeg tager afsæt i den klassiske medicinske antropologi, der siden 1970 erne er vokset til at blive en underdisciplin af antropologien. Blandt fokusområderne i medicinsk antropologi er forskellige sygdomsopfattelser og den personlige erfaring med sygdom. Den amerikanske psykiater og professor i medicinsk antropologi Arthur Kleinman er en af hovedaktørerne inden for medicinsk antropologi og har blandt andet beskrevet en skelnen mellem sygdom og lidelse. Sygdom er professionelles biomedicinske forklaringsmodeller på biologiske og/eller psykologiske forandringer, hvorimod lidelse er patientens egen opfattelse af og reaktion på sygdommen (Kleinman 1980: 72). Denne skelnen er et redskab til at forstå forskellen mellem behandleres og patienters opfattelse af sygdom. I relation til dette bidrager de amerikanske sociologer Anselm Strauss (1997 [1970]) og Angelo Alonzo (1979) med forskellige perspektiver på, hvordan mennesker lever med kronisk sygdom. Alonzo introducerer begrebet side-involvement (Alonzo 1979: 399), der refererer til den måde en person lever med sin sygdom som underordnet andre aktiviteter i sit liv, og dermed åbner han for et perspektiv, hvor sygdom ikke nødvendigvis er dominerende i den syges livsverden. Disse perspektiver fungerer som udgangspunkt for at forstå, hvordan HIV-smittede lever med HIV, hvordan de forstår deres sygdom, og hvordan de tackler den i hverdagen. Et aspekt af den medicinsk antropologiske tilgang er den personlige forståelse af og erfaring med lidelsen, der således også er fænomenologisk funderet. En metode der ofte anvendes i denne del af antropologien er den narrative tilgang, der ligeledes tager udgangspunkt i den personlige erfaring og livsverden. Mennesker bruger narrativer 11 til at skabe mening i deres erfaringer både for sig selv og andre (Good 1994, Bruner 1986). Ved hjælp af et overordnet plot eller mål for historien bruges narrativer både bagudrettet som en måde at skabe orden i det skete, men også fremadrettet, da nutidige erfaringer har betydning for udviklingen af historien. Plottet er dermed ikke fastlagt, men skabes og ændres undervejs i fortællingen, efterhånden som nye erfaringer opnås og inddrages (Good 1994: ). HIV-smittede fortæller historier både til sig selv, til andre (deres partner, familie, venner og andre sociale relationer) og på grund af mit feltarbejde også til mig. Historierne omhandler meget forskellige emner og fortælles i forskellige versioner. På grund af denne centrale placering af historier og fortællinger fremstår narrativer som en 11 Narrativer er den analytiske betegnelse for historier eller fortællinger. 18

19 analytisk ramme, som de andre temaer løbende vil blive relateret til. Et tredje analytisk perspektiv jeg vil anvende er den canadiske sociolog Erving Goffmans interaktionsanalyse. Goffman er blandt andet kendt for sin teori om rollespil, der beskriver, hvordan mennesker naturligt påtager sig forskellige roller i forskellige situationer for at leve op til de forventninger, der eksisterer til deres aktivitet i den pågældende sociale kontekst (Goffman 1959: 110). Mange HIV-smittede lever med HIV som en hemmelighed, så kun de allernærmeste kender deres HIV-status. Dette medfører, at de skal håndtere forskellige roller og historier i forskellige kontekster, afhængig af hvem de er sammen med. Goffmans rollespilsteori hjælper til en forståelse af, hvordan HIV-smittede tackler dette. Udover sin rollespilsteori er Goffman også kendt for sin teori omkring stigma (1963), der også er relateret til social interaktion. Stigma er betegnelsen for en attribut eller egenskab, der beskæmmer den person, der besidder denne egenskab. Goffman er ikke interesseret i, hvad det er for en tilstand eller adfærd, der udløser stigmatiseringen, men fokuserer i stedet på de mellemmenneskelige handlinger, som attributten afføder. Attributten er således ikke diskrediterende i sig selv, men er relationel, og stigmatiseringen afhænger af, hvordan den tolkes i en given social kontekst (Goffman 1963: 13). Med udgangspunkt i denne teori forsøger jeg at få en forståelse for, hvorfor mange HIV-smittede lever med HIV som en hemmelighed, og hvordan de håndterer denne frygt for stigmatisering, som det at leve hemmeligt med HIV er et udtryk for. Karakteristisk for alle de analytiske tilgange, jeg har valgt at bruge, er, at det er analyser på et mikrosocialt niveau. Der er ikke tale om nogen makrosociologisk analyse af politiske, økonomiske eller sociale strukturer i samfundet, men derimod er fokus rettet mod at få en forståelse for menneskers erfaring og livsverden samt deres sociale relationer og interaktioner. Jeg er ikke blind for, at disse makrostrukturer eksisterer og har betydning, men det er ikke min intention at udforske disse. Med den plads der er til rådighed i et speciale, har jeg valgt at fokusere på nogle enkelte cases for at kunne nuancere dem og forstå i dybden, hvad der er på spil for de pågældende mennesker. 1.6 Specialets struktur Efter dette indledende kapitel lægger jeg i kapitel 2 ud med det overordnede medicinsk antropologiske perspektiv med udgangspunkt i Kleinmans distinktion mellem sygdom og lidelse. Sammen med Strauss og Alonzo etablerer det et fundament for at forstå HIV 19

20 som en kronisk sygdom, og forstå hvordan HIV-smittede lærer at leve med og håndtere deres sygdom. Her præsenteres ligeledes den narrative tilgang som et analytisk redskab til at undersøge og forstå, hvordan HIV-smittede bruger historier som en måde til at bearbejde og ordne deres erfaringer med HIV. Fra det overordnede perspektiv, som præsenteres i kapitel 2, bevæger jeg mig i kapitel 3, 4 og 5 til et mere nuanceret perspektiv på at leve med HIV. I de tre kapitler analyserer jeg tre aspekter, som er centrale i HIV-smittedes liv, nemlig hemmeligheder, stigma og ønsket om børn. I kapitel 3 er fokus rettet mod de hemmeligheder HIV-smittede lever med og deraf de forskellige historier, de fortæller for at kunne fastholde at leve hemmeligt med HIV. Her inddrager jeg Goffmans rollespilsteori til at forstå de forskellige roller, HIVsmittede indtager, og de forskellige historier, de fortæller i forskellige sammenhænge. Samtidig diskuterer jeg, hvilken indflydelse det har på det enkelte menneskes identitet. I kapitel 4 er stigma og frygten for stigmatisering i centrum. Mange HIV-smittede lever med en konstant frygt for at blive stigmatiseret og vælger derfor at leve hemmeligt med HIV. I dette kapitel vil jeg udforske stigma-begrebet såvel som årsagen til HIVsmittedes frygt for at blive stigmatiseret. Med udgangspunkt i Goffmans stigma-teori (1963) forsøger jeg at belyse, hvad der skaber frygten for stigmatisering hos HIVsmittede, og hvordan de forsøger at omgå den i deres hverdag. I forlængelse af hemmeligheder og frygten for stigmatisering handler kapitel 5 om det ønske om børn, som mange HIV-smittede har. Med tilbud om fertilitetsbehandling til HIV-smittede er risikoen for smitte reduceret, men dermed er tanker, bekymringer og frustrationer ikke forsvundet. Disse aspekter vil jeg belyse ved hjælp af Tjørnhøj- Thomsens begreber om slægtskab og forbundethed (Tjørnhøj-Thomsen 1999). I kapitel 6 samler jeg de vigtigste pointer og bringer analysen ud i et bredere perspektiv for at vise, hvordan et studie af en gruppe HIV-smittede ikke kun siger noget om denne lille gruppe, men også kan sige noget generelt om det at være menneske. 20

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv

Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Kontakt til. hiv-organisationerne. og andre hiv-smittede

Kontakt til. hiv-organisationerne. og andre hiv-smittede Kapitel 8 Kontakt til hiv-organisationerne og andre hiv-smittede 157 158 160 162 Kontakt til andre hiv-smittede Kontakt til hiv-organisationerne Hvordan man bruger eller ikke bruger hiv-organisationerne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere