3F medlemmer - familie og arbejdsliv

Transkript

1 Center for Ligestillingsforskning 3F medlemmer - familie og arbejdsliv Undersøgelse og analyse Januar 2007 Karen Sjørup Charlotte Kirkegaard Center for Ligestillingsforskning Roskilde Universitetscenter

2 Indholdsfortegnelse Konklusion 3 Anbefalinger 4 Metode 5 3F bør prioritere sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv 6 Lange arbejdstider 6 Markant meget stress 9 Fleksibilitet ønskes 11 Højere løn eller mere fritid 12 Barselsorlov til mænd 14 Fordeling af arbejdsopgaver i familien 15 Daginstitutionernes åbningstider 16 Enlige forældre 17 Skæve arbejdstider 19 2

3 Familie- og arbejdslivsbalance for medlemmer af 3F For 3F er det vigtigt, at man afspejler medlemmernes ønsker og behov, at man ved hvad medlemmerne mener, og ikke mindst hvilke behov de har for at have et godt arbejdsliv. Til det hører også, at der er en god sammenhæng mellem arbejds- og familielivet. En god sammenhæng mellem arbejds- og familielivet er et af kerneområderne i 3F, men hvilke ønsker, behov og holdninger har vores medlemmer på dette område? Dette spørgsmål har været afgørende for at vi, i samarbejde med Center for Ligestillingsforskning, har foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt medlemmerne. Konklusion Undersøgelsen konkluderer, at medlemmerne af 3F er meget interesseret i, at der gøres en indsats for at forbedre balancen mellem familie- og arbejdsliv, og 4 ud af 5 mener, at 3F skal hjælpe. En lige så stor gruppe på 81% mener, at 3F skal prioritere familiepolitikken i overenskomstforhandlingerne. Generelt arbejder 3F s medlemmer meget, og der er en tendens til at særligt mændene arbejder mere end 37 timer om ugen. Samtidig ønsker mere end halvdelen af medlemmerne at afspadsere overarbejde frem for at få højere lønudbetaling. Særligt kvinderne udtrykker ønsker om mere fritid. Der er stor opbakning til fra såvel mandlige som kvindelige medlemmer at en del af barselsorloven bliver reserveret for mænd. Der er også stor interesse for, at der gøres en indsats for at det enkelte medlem bedre selv kan bestemme sine arbejdstider, og kvinderne er i særlig grad interesseret i, at de kan arbejde mere eller mindre i perioder. Stress er et velkendt fænomen hos 3F-medlemmerne, i særlig grad føler kvinder med flere mindre børn sig stressede næsten hver dag, og hos de enlige mødre er dette et endnu mere udbredt fænomen. Arbejdsdelingen i familien er stadig skæv, således at selv kvinder der arbejder 37 timer om ugen eller derover også yder langt den største indsats i hjemmet. Der er mange af de mandlige medlemmer der arbejder mere end 37 timer om ugen og mange af disse med skiftende arbejdstid. Undersøgelsen viser, at mændene som regel kan forvente, at partneren tager sig af de hjemlige opgaver imens. Det er tydeligt, at det særligt er opgaver med indkøb og madlavning samt samværet med børnene, som mændene prioriterer, udover det kendte, nemlig gør-det-selv og havearbejde. Kvinderne sørger derimod for de opgaver, der har med de faste rutiner at gøre, såsom renlighed, arrangementer med børnene, pasning af syge børn og indkøb af tøj til børnene. Det er karakteristisk, at man ikke er interesseret i, at andre kommer mere ind i pasningen af børn end nu. 3F-medlemmerne foretrækker f.eks. selv at passe deres børn, når de er syge, ligesom de stort set er tilfredse med åbningstiderne på offentlige kontorer. Dog er kun 43% tilfredse med daginstitutionernes åbningstider, og en stor del har brug for, at daginstitutionerne åbner tidligere om morgenen, ligesom en del også mener, at det er et problem, at mange daginstitutioner har indført faste lukkedage og ferielukning. 3

4 Anbefalinger: 3F bør prioritere familiepolitikken i overenskomstforhandlingerne. Undersøgelsen sender et klart signal til 3F om, at der er stor medlemsopbakning til at reservere 6 uger af barselsorloven til mænd. 3F bør undersøge mulighederne for at reducere stressfaktorer bl.a. ved at arbejde med tidsbanker, som gør det nemmere for den enkelte at spare op til nogle perioder med mindre arbejde. Man bør arbejde med at forøge antallet af fridage med syge børn, især for forældre med mindre børn. Man bør arbejde med at sikre større fleksibilitet i det daglige arbejde for forældre med mindre børn f.eks. mulighed for at møde en time senere, når daginstitutionerne åbner senere end mødetiden på arbejdspladsen. Man bør arbejde hen imod at sikre en generel fleksibilitet, der i langt højere grad er bestemt af den enkeltes behov og livssituation, der tager udgangspunkt familiemæssige forpligtelser, nedslidning og helbred. Man bør politisk modarbejde faste lukkedage og ferielukning af daginstitutioner, ligesom man bør arbejde for, at daginstitutionerne åbner en time tidligere om morgenen. 4

5 Metode Center for Ligestillingsforskning ved RUC har for Ligestillingssekretariatet i 3F i efteråret 2006 gennemført en elektronisk interviewundersøgelse om holdninger til familie- og arbejdslivsbalance blandt 3F s medlemmer. Der er indkommet besvarelser, hvoraf 984 er færdiggjorte. I undersøgelsen er udelukkende gjort brug af de færdige besvarelser. Kønsfordelingen blandt de færdige besvarelser er 59% mænd og 41% kvinder. Aldersgruppen fordeler sig fra 25 til 50 år. I alt 4000 medlemmer blev ved et brev fra forbundet bedt om at svare på det elektroniske spørgeskema på Internettet, derudover har 50 medlemmer besvaret spørgeskemaet i papirform. Besvarelserne er gennemført med et ligeligt udsnit af de 6 grupper som 3F s medlemmer er opdelt i: Transport, byggeri, industri, offentlig service, det grønne område og privat service. Frafaldsniveauet er relativt stort, og der har ikke med undersøgelsens tidsramme (oktober 2006-januar 2007) været mulighed for at foretage yderligere opsøgning af respondenter for at forøge svarprocenten. Det er tydeligt, at det, at besvarelsen kræver nem adgang til såvel computer som Internet, er en barriere for mange 3F-medlemmer. Det relativt lille antal besvarelser betyder også, at svar på de mere specifikke spørgsmål må tages med et vist forbehold. Et tilsyneladende stort udsving kan i disse tilfælde bero på et relativt begrænset antal besvarelser, og dermed er der også en risiko for tilfældige udsving. Figur 1: Antal besvarelser fra de seks grupper fordelt på køn 300 Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde Industri Byggeri Offentligt område Transport Grønt område Privat service 5

6 Som det ses af figur 1, har de seks grupper i 3F en meget uensartet kønssammensætning, idet transport og byggeri er meget mandsdomineret, mens industri, offentlig service, det grønne område og privat service har en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd. Fordelingen af svarene i undersøgelsen svarer nogenlunde overens med fordelingen af 3F s medlemmer inden for de forskellige grupper. 3F bør prioritere sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv Der er en stor overvægt af medlemmer nemlig 82% - der mener, at 3F bør hjælpe medlemmerne med at få en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, med en svag overvægt af kvinder. Således mener 78% af mændene og 85% af kvinderne, at dette er en vigtig opgave for 3F, og det er meget jævnt fordelt medlemmer af alle grupper, der mener, at dette arbejde bør prioriteres i forbundet (se tabel 1). Endvidere mener 81% af de adspurgte, at familiepolitikken skal prioriteres højt i overenskomstforhandlingerne, heraf 78% mænd og 87% kvinder. Så man kan sige, at der er et meget stærkt signal fra såvel mandlige som kvindelige medlemmer til 3F om, at man skal prioritere sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Tabel 1: Bør 3F efter din mening hjælpe sine medlemmer med at få en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv? Ja Nej Mand 78,2% 21,8% Kvinde 85,0% 15% Lange arbejdstider Et af de mest overraskende resultater af undersøgelsen er, at medlemmerne af 3F kvinder som mænd - arbejder rigtig mange timer hver uge. Langt de fleste arbejder 37 timer, en stor del mere end 37 timer og væsentligt færre mindre end 37 timer. Der er således ikke nogen tvivl om, at den aktuelle rigelighed i udbud af arbejde har medført, at mange 3F ere har fået en væsentligt længere arbejdsdag. Og man skal huske på, at dette sker samtidig med, at der stadig er en relativt høj ledighed for særligt udsatte grupper. Således er ledigheden blandt kvindelige 3F ere stadig høj både blandt de yngre og de ældre grupper, nemlig 12,5 pct. for kvinderne mellem 30 og 34 år og 15,6 pct. for kvinder på mellem 55 og 59 år. For mændene er ledigheden blandt 3F ere hhv. 5,4 pct. Og 7,8 pct. for de samme aldersgrupper, mens de beskæftigede både kvinder og mænd synes at have forøget deres arbejdstimer. Men da vi ikke har tidligere undersøgelser af samme art 6

7 at referere til, er det ikke muligt at dokumentere, at der faktisk er sket en vækst i antallet af arbejdstimer. Tabel 2: Ugentlig arbejdstid fordelt efter køn og gruppe i procent Gruppe Over 37 timer 37 timer Under 37 timer I alt Industri Mand 27,1% 65% 7,9% 100% Kvinde 9,4% 80,4% 10,1% 100% I alt 19,4% 71,7% 8,9% 100% Byggeri Mand 28,3% 71,7% 0% 100% Kvinde 0% 66,7% 33,3% 100% I alt 27,4% 71,6% 1,1% 100% Offentligt område Mand 21,7% 65,1% 13,3% 100% Kvinde 14,5% 47,0% 38,5% 100% I alt 17,5% 54,5% 28,0% 100% Transport Mand 46,2% 49,2% 4,5% 100% Kvinde 36,4% 54,5% 9,1% 100% I alt 45,5% 49,7% 4,9% 100% Grønt område Mand 23,1% 76,9% 0% 100% Kvinde 12,1% 78,8% 9,1% 100% I alt 16,9% 78,0% 5,1% 100% Privat service Mand 44,0% 42,0% 14,0% 100% Kvinde 21,3% 36,1% 42,6% 100% I alt 31,5% 38,7% 29,7% 100% Tabel 2 viser, at det især er mænd i transportgruppen og i privat service, der arbejder mange timer. Her er det næsten halvdelen af de adspurgte, der arbejder mere end 37 timer. Også en stor gruppe af de mænd, som arbejder i industrien, arbejder mere end 37 timer. Blandt kvinderne er det væsentlig færre, der arbejder mere end 37 timer, de fleste 7

8 arbejder 37 timer, mens der i gruppen, det offentlige område, er lige så mange der arbejder under 37 timer som 37 timer og derover. De fleste både kvinder og mænd på det offentlige område har en partner, der arbejder 37 timer om ugen, mens over en tredjedel af kvinderne har en partner, der arbejder mere end 37 timer, og knap en tredjedel af mændene har en partner, der arbejder mindre end 37 timer. I industrien tegner der sig et billede af, at såvel kvinder som mænd primært arbejder 37 timer om ugen, mens lidt flere mænd end kvinder arbejder mere end de 37 timer. Tilsvarende svarer også væsentlig flere mænd end kvinder, at de ville arbejde flere timer, hvis det betød mere i løn, mens en større del af kvinderne hellere ville arbejde færre timer. De fleste, af såvel kvinderne som mændene, er tilfredse med deres partners arbejdstid, som den er nu se dog nærmere i afsnittet om Højere løn eller mere fritid. Både mænd og kvinder i 3F er blevet spurgt om, hvor mange børn de har, og dette er blevet set i forhold til antallet af arbejdstimer. Det er meget karakteristisk, at de fleste af de adspurgte har to børn, men samtidig er det også denne gruppe, såvel blandt mændene som kvinderne, der arbejder flest timer om ugen. Og det er igen især byggeriet og transportgruppen, der kræver mange arbejdstimer af mændene, mens kvinderne ligger lige omkring de 37 timer, dog undtaget på det offentlige område, hvor de arbejder kortere tid. Der er dog en tendens til, at såvel kvinder som mænd, der arbejder i privat service typisk arbejder mere end 37 timer. Figur 2: Ugentlig arbejdstid i forhold til antal børn fordelt på køn Mænd Kvinder Under 37 timer 37 timer Over 37 timer Hvor mange timer arbejder du en typisk uge? Hvor mange børn har du? 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn eller flere 8

9 Figur 3: Arbejdstidsplacering fordelt på køn, i procent 80,0% Er du mand eller kvinde? Mand Kvinde 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% I dagtimerne Om aftenen Om natten Hvordan er din arbejdstid placeret? Skiftende arbejdstider Figur 3 viser, at tre fjerdedele af de adspurgte, kvinder som mænd, arbejder i dagtimerne. Dog er det lidt flere kvinder end mænd, som gør dette. Der er tilsvarende lidt flere mænd end kvinder, som har skiftende arbejdstider, nemlig næsten 20%, mens relativt få af kvinderne og mændene arbejder i natte- og aftentimer. (Se nærmere om denne gruppe i afsnittet Skæve arbejdstider ) Markant meget stress Det er kun et fåtal af de adspurgte 3F-medlemmer, som slet ikke kender til stress. Kvinderne oplever generelt mere stress end mændene, men det er kun 19% mænd og 12,9% kvinder, der aldrig oplever stress i forhold til at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Men det kan siges, at det er påfaldende, hvor ens billedet er for kvinder og mænd, hvad angår stress. 9

10 Tabel 3: Føler du ofte det er stressende at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen? Hver dag Et par gange En gang Slet ikke Om ugen imellem Mand 12,0% 16,4% 52,2% 19,3% Kvinde 17,5% 15,3% 54,4% 12,9% Det er dog ikke overraskende, at kvinder med flere børn under 6 år (se tabel 4) ofte føler, at de er stressede i hverdagen. Således føler flertallet af kvinder med 2 børn under 6 år sig stressede hver dag eller et par gange om ugen, mens kun 1 kvindelig respondent, der har 2 eller flere børn under 6 år, slet ikke føler sig stresset. Det er tydeligt, at stressniveauet for kvinder med børn over 7 år (se tabel 5) er væsentligt lavere end for kvinder med de mindre børn. For mændene tegner der sig et lignende mønster, om end med mindre omfang. Her svarer næsten halvdelen af fædre med 2 børn under 6 år, at de en gang i mellem eller slet ikke føler sig stressede, mens kun ca. en fjerdedel føler sig stressede hver dag. Blandt fædrene er der en tendens til, at de med flere børn i alderen 7-12 år føler sig stressede, måske også fordi de selv er ældre end dem med mindre børn. Tabel 4 : Stressniveau set i forhold til børnenes alder og køn, i procent Føler du ofte, at det er stressende at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen? Antal børn 0-6 år Hver dag Et par gange En gang Slet ikke Om ugen imellem 1 barn Mand 13,1% 23,4% 53,3% 10,3% Kvinde 29,5% 15,4% 46,2% 9,0% 2 børn Mand 24,2% 27,3% 37,9% 10,6% 3 børn Kvinde 37,5% 21,9% 37,5% 3,1% Mand 25,0% 33,3% 41,7% 0,0% Kvinde 44,4% 0,0% 55,6% 0,0% (Gruppen med 4 børn i denne aldersgruppe er så lille, at det bliver meningsløst at sætte den op i procenter) 10

11 Tabel 5 : Stressniveau set i forhold til børnenes alder og køn, i procent Føler du ofte, at det er stressende at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen? Antal børn 7-12 år Hver dag Et par gange En gang Slet ikke Om ugen imellem 1 barn 2 børn Mand 11,8% 21,3% 53,5% 13,4% Kvinde 18,8% 18,8% 54,5% 7,9% Mand 14,1% 18,3% 60,6% 7,0% 3 børn Kvinde 19,1% 17,0% 55,3% 8,5% Mand 20,0% 0,0% 80,0% 0,0% Kvinde 9,1% 18,2% 63,6% 9,1% (Gruppen med 4 børn i denne aldersgruppe er så lille, at det bliver meningsløst at sætte den op i procenter) Det er tydeligt, at stress er blevet en alvorlig faktor i 3F ernes liv, og at især småbørnsforældre med mere end et barn og to fuldtidsarbejdende forældre lever med et højt stressniveau. Fleksibilitet ønskes Medlemmerne har i spørgeskemaet fået mulighed for at besvare, hvilke tiltag de vil prioritere i forhold til at få en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv (se tabel 6). Der er ingen tvivl om, at såvel kvinder som mænd prioriterer fleksible ansættelsesforhold, mere frihed ved barns sygdom, mulighed for at arbejde mere eller mindre i perioder og selv at kunne tilrettelægge sin arbejdstid som de vigtigste krav for at opnå en bedre sammenhæng. Samlet set er det knap halvdelen, der har svaret, at de ser mere fleksibilitet på flere fronter som en forbedring af deres dagligdag. Blandt mændene er der mest interesse for, at forbundet arbejder med at skabe mere fleksible ansættelsesforhold, mere frihed ved børns sygdom og mulighed for at arbejde mere/mindre i perioder. Færre af mændene er interesseret i en mere familievenlig holdning på arbejdspladsen, bedre åbningstider i den offentlige sektor, lektiehjælp på skolen, bedre åbningstider i daginstitutioner, mulighed for alternativ børnepasning ved sygdom, mad i daginstitution/skole, eller mere sikker skolevej. Det er tydeligt, at mændene ikke ønsker en stærkere indblanding i familiens private liv, men at de til gengæld gerne vil 11

12 have større frihed i arbejdstilrettelæggelsen og mulighed for at passe egne børn ved sygdom. Tabel 6: Hvad mener du kunne hjælpe dig med at få bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv? Flere svar er mulige Kvinder Mænd Mere fleksible ansættelsesforhold 45% 42% Mere frihed ved barns sygdom 46% 39% Selv at tilrettelægge sin arbejdstid 39% 36% Mere familievenlig holdning på arbejdsplads 32% 28% Bedre åbningstider i den offentlige sektor 25% 27% Arbejde mere eller mindre i perioder 46% 38% Lektiehjælp på skolen 29% 23% Større tryghed på skolevejen 21% 23% Mulighed for alternativ pasning af syge børn 22% 22% Bedre åbningstider i institutioner 23% 24% Mad i daginstitution/skole 38% 34% ( Der er 582 mænd og 408 kvinder, der har svaret.) Kvindernes svar ligner overordnet set mændenes meget. De vil også fortrinsvis have større selvbestemmelse over arbejdstilrettelæggelsen, mere fleksible ansættelsesforhold og mulighed for fri ved børns sygdom. De synes dog samtidig at prioritere en mere familievenlig holdning højere end mændene. Ligesom de også prioriterer mad i daginstitution/skole og lektiehjælp på skolen. Men det svar, som hyppigst blev givet af kvinderne var, at de gerne ville have mulighed for at arbejde mere/mindre i perioder. Højere løn eller mere fritid 3F-medlemmerne blev spurgt, om de ville vælge at få udbetalt løn eller have udbetalt overskydende timer, hvis dette var en mulighed. Og mere end halvdelen af både kvinder og mænd ønsker mere fritid frem for mere arbejde med højere løn. Men der er store udsving inden for grupperne. Eksempelvis svarede mænd ansat i byggeri eller industri i stort overtal, at de ville vælge at få udbetalt løn, mens den store majoritet af mænd i det offentlige område svarede, at de ville vælge at afspadsere overskydende timer. 12

13 Også mænd i transportgruppen, det grønne område og privat service ville vælge afspadsering. Vi ser her nogle meget store udsving mellem de seks grupper, som vi ikke tilsvarende har set i svarene på de øvrige spørgsmål. Måske har det noget at gøre med, hvordan arbejdet traditionelt er tilrettelagt i de forskellige grupper. Men det er bemærkelsesværdigt, at mænd i de grupper, hvor der arbejdes med mange overtimer, også foretrækker mere i løn frem for mere fritid. For kvinderne er der et langt mere ensartet svarmønster på dette spørgsmål. Kvinder i alle grupper svarer, at de vil foretrække at afspadsere timer frem for at få udbetalt løn. Det gælder således, at ca. to tredjedele af kvinderne i alle seks grupper foretrækker mere fritid frem for mere løn. Det er bemærkelsesværdigt, at kvinderne på denne måde er med til at fastholde en de facto lønforskel mellem kønnene, selv om denne ikke er til stede i den konkrete timeløn. Og det er karakteristisk, at mændene med deres prioritering også er med til at fastholde, at kvinderne varetager flere arbejdsopgaver i hjemmet, også når kvinderne arbejder fuld tid eller mere end det. Tabel 7: Hvis du kunne vælge, ville du da helst have udbetalt løn eller afspadsere dine overskydende timer? Løn Mere fritid Mand 45,1% 54,9% Kvinde 34% 66% Hvis man ser på fordelingen på dette spørgsmål mellem de, som har børn og de, som ikke har, forandres denne prioritering for mændenes vedkommende. Blandt de mænd, som har børn, gælder det stadig for flertallet af industriarbejdere, at de foretrækker at få udbetalt løn frem for afspadsering, mens det for mænd i de fem andre grupper gælder, at flertallet ville foretrække afspadsering. Inden for byggeriet er det dog næsten lige så mange, der ville foretrække at få udbetalt løn, mens det store flertal af fædre inden for det offentlige område, transport, det grønne område og privat service ville foretrække afspadsering. For kvinder med børn inden for alle seks grupper gælder det, at de helt overvejende ville vælge mere fritid frem for mere udbetalt løn, men denne tendens er mindst udpræget blandt de industrielt ansatte kvinder. Det er dog tankevækkende, at der ikke er den store forskel på denne prioritering blandt de kvinder, der har børn, og de som ikke har. Dog vil kvinder uden børn i privat service og i transportgruppen foretrække at få udbetalt løn. Man kan nok vove den forsigtige konklusion, at der blandt mænd inden for byggeri og industri stadig råder et traditionelt kønsrollemønster, hvor manden ser sig selv som hovedforsørger og sin kone som hovedansvarlig for hjemlige opgaver, mens dette billede er langt mindre udpræget blandt mænd i den offentlige gruppe. Vi har som tidligere nævnt konstateret, at såvel kvindelige som mandligere 3F ere arbejder mange timer om ugen. Der er ikke mange, som arbejder deltid, men til gengæld mange især mænd der arbejder mere end 37 timer om ugen. Vi har samtidig konstateret, at især 13

14 kvinder med mindre børn føler sig meget stressede over de lange arbejdsdage kombineret med hensynet til familielivet. Derfor har vi også spurgt, om man kunne tænke sig, at ens partner arbejdede flere eller færre timer om ugen med tilsvarende mere eller mindre i løn. Vi kan konstatere, at langt de fleste ønsker, at partneren skal arbejde ligeså mange timer som nu, men der er nu også en hel del flere af mændene end af kvinderne, som godt kunne tænke sig, at deres partner arbejdede mindre. Tabel 8: Ville det være en god ide, hvis din ægtefælle/samlever arbejdede mere eller mindre, hvis det samtidig betød mere eller mindre i løn? Mand Kvinde Mere 5,7% 9,0% Mindre 18,6% 12,1% Som nu 75,7% 78,9% Barselsorlov til mænd Der er en meget stor interesse blandt både de kvindelige og de mandlige 3F ere for, at en del af barselsorloven bliver reserveret for mænd. Denne tendens er mindre udtalt blandt 3F ere i byggeriet, hvor de fleste af de ansatte er mænd, mens det er karakteristisk, at respondenter, der arbejder på det offentlige område er mere interesseret i barsel til mænd. Og på dette område er det især mændene, der er interesseret i en sådan ordning, mens kvinderne er lidt mere forbeholdne. Inden for transportområdet, som også er et mandsdomineret område, er mændene mere interesseret i barselsorlov. Det samme gælder det grønne område, mens mænd i privat service er forbeholdne over for en sådan ordning. På dette område er kvinderne også mere forbeholdne. Men det overordnede indtryk er, at der blandt 3F erne er en overordentlig stor interesse for, at en del af barselsorloven reserveres for mænd. Så stor, at man kan tale om, at det er en hovedtendens, at man mener at en del af orloven og det vi spurgte om her var 6 uger bliver reserveret for mænd. Tabel 9: Mener du, at der er brug for at 6 uger af barselsorloven reserveres fædrene? Ja Nej Mand 62,5% 37,5% Kvinde 61,7% 38,3% 14

15 Det er bemærkelsesværdigt, at kvindernes lidt større forbehold overfor at en del af barselsorloven reserveres for fædrene, bliver endnu mere tydeligt, når man spørger om de forventer at deres familie vil gøre brug af barselsorlov for fædre. Her er det næsten halvdelen af kvinderne, som ikke mener, at deres familie vil bruge den, mens noget færre af mændene mener dette. Måske udtrykker dette en højere grad af realistiske forventninger hos kvinden, men det er nok mere sandsynligt, at de ikke ønsker at afgive noget, der betragtes som velerhvervede rettigheder for kvinder, og som det derfor er vanskeligt at gøre indhug i. Især på det offentlige område fandt vi en bemærkelsesværdig forskel mellem kvinder og mænd. To tredjedele af mændene - men kun halvdelen af kvinderne syntes, at det ville være en god idé at reservere 6 uger til fædrene. Kvinderne er altså væsentlig mindre parate til at aflevere en del af orloven til fædrene, end mændene er til at modtage denne del. Da vi spurgte, om man i familien forventede at bruge en sådan ordning, fandt vi den samme forskel: Kun godt halvdelen af kvinderne mente, at de ville bruge en sådan ordning, mens to tredjedele af mændene svarede dette. Tabel 9: Vil din familie gøre brug af det, hvis I får flere børn? Ja Nej Mand 64,5% 35,5% Kvinde 55,9% 44,1% Fordeling af arbejdsopgaver i familien Der tegner sig et overordnet billede af, hvordan opgaverne i familien fordeles i en typisk 3F-familie. Kvinderne laver hovedparten af opgaverne i familien, mens mændene typisk påtager sig opgaver som gør-det-selv arbejde, havearbejde, i nogen grad hentning af børn, hjælp til lektielæsning, indkøb og madlavning. Der er dog ikke helt overensstemmelse mellem kvinderne og mændenes svar (og de er da heller ikke gift eller samlevende med hinanden), idet kvinderne mener, at de selv laver væsentlig flere af de huslige opgaver, end mændene mener. Det er karakteristisk, at det store flertal af kvinderne mener, at de har hovedansvaret for alle de huslige opgaver, som vi har spurgt om dog ikke havearbejde og gør-det-selv arbejde. Over halvdelen af mændene mener imidlertid, at de selv har hovedansvar for at hjælpe børn med lektier, lægge børn i seng, at købe ind til mad og husholdning og så havearbejde og gør-detselv-arbejde. Om det så er kvinderne, der underkender mændenes indsats, eller mændene som overvurderer denne, er det ikke muligt at svare på. Alligevel er der stor overensstemmelse om, at det primært er kvinderne, som får børnene op om morgenen, afleverer børn i skole 15

16 og daginstitution, passer syge børn, køber tøj til børnene, gør rent og vasker tøj og planlægger børnefødselsdage. Tabel 10: Hvem har hovedansvar for følgende aktiviteter fordelt på køn, i procent Jeg selv / Mand Jeg selv / Kvinde Aflevere børn i institution 30,9% 69,4% Hente børn i institution 45,4% 74,0% Hjælpe børn op om morgenen 29,9% 73,3% Sørge for at de kommer i tøjet og får morgenmad 25,7% 71,7% Lægge børn i seng 54,2% 78,5% Passe syge børn 30,2% 84,2% Købe tøj til børnene 13,2% 94,4% Købe ind til mad og husholdning 50,3% 81,4% Lave mad 44,1% 79,9% Gøre rent 35,0% 90,7% Planlægge fødselsdage 15,5% 94,0% Hjælpe med lektier 56,6% 63,5% Havearbejde 79,4% 47,8% Gør det selv arbejde 95% 28% Dette mønster gælder både kvinder, der arbejder over 37 timer om ugen, 37 timer og under 37 timer, men det er mest udbredt blandt de, som arbejder færrest timer uden for familien. For mændene gælder det også, at de, som arbejder mere end 37 timer om ugen laver mindst i hjemmet, mens de som arbejder 37 timer eller derunder laver mere i hjemmet. Men det er tydeligt, at mændene i langt højere grad end kvinderne tiltager sig retten til ikke at lave ret meget i hjemmet, hvis de arbejder mange timer ude, mens kvinderne ikke har dette valg eller ikke tiltager sig retten hertil. Ser vi på de enkelte grupper er der nogle udsving om end disse ikke er signifikante. Mænd i byggebranchen, som er mandsdomineret, synes at være meget interesserede i madlavning, mens dette ikke gælder for den anden mandsdominerede gruppe, transportområdet. 16

17 Daginstitutionernes åbningstid 3F-medlemmerne er blevet spurgt om daginstitutionernes åbningstid er passende i forhold til deres behov. Det helt overordnede svar er, at man har behov for at daginstitutionerne åbner tidligere (de fleste daginstitutioner i Danmark har åbent kl. 7 til 17). Mange 3F ere møder på arbejde kl. 7, og åbningstiderne er især et problem om morgenen, mens relativt få har brug for, at de har åbent senere eller, at de har døgnåbent. Der er flere af mændene end af kvinderne, der svarer, at de har behov for tidligere åbningstider. Såvel de mandlige som de kvindelige respondenter svarer også, at ferielukning af daginstitutioner og faste lukkedage er et problem for dem. De er ikke interesseret i ordninger med alternative børnepassere, men ønsker fortrinsvis selv at passe børnene, når daginstitutionerne ikke har åbent. Dette gælder også ved børns sygdom, hvor forældrene ønsker bedre mulighed for at passe børnene selv. Tabel 11: Behov i forhold til daginstitutioners åbningstider fordelt på køn, i procent Mand Kvinde Jeg har behov for at der er åbent længere 9,2% 8,9% Jeg har behov for at de åbner tidligere 17,3% 20,7% Jeg har af og til behov for døgnåbne institutioner 4,0% 6,2% Ferielukning og faste lukkedage giver problemer 18,7% 25,5% Jeg synes åbningstiderne er tilfredsstillende 39,4% 41,2% Enlige forældre Blandt respondenterne er der 56 enlige forældre med hjemmeboende børn, heraf 18 mænd og 38 kvinder, hvilket svarer til 3,1% af mændene og 9,4% af kvinderne. Der er således ikke uventet en noget større gruppe enlige mødre med børn. Antallet af enlige forældre særlig for mændenes vedkommende er så lille, at det nok er svært helt at udlæse generelle tendenser. Men vi har valgt alligevel at sætte dem op i procent for at sammenligne med samlevende par, hvad angår stressniveau og behov i forhold til daginstitutioners åbningstider. Enlige forældre, der slet ikke oplever stress, er nede på omkring 5%, hvor samlevende, der slet ikke oplever stress, er oppe på 19,3% for mændene og 12,2% for kvinderne. Så generelt oplever enlige forældre et noget højere stressniveau. Men også i gruppen af 17

18 enlige forældre, er det kvinderne, der oplever det højeste stressniveau. 31,6% af de enlige mødre oplever stress hver dag, hvorimod kun 11% af de enlige fædre oplever daglig stress. Til sammenligning er det 17,5% af de samlevende kvinder og 12% af de samlevende mænd, der oplever daglig stress. Til gengæld oplever mere end en femtedel af de enlige fædre stress et par gange om ugen, hvorimod kun hver tiende kvinde er stressede på dette niveau. Til sammenligning er omkring 15% af gruppen af samlevende stressede et par gange om ugen uden nævneværdig kønsforskel. Tabel 12: Enlige forældres stressniveau i forhold til køn, i procent. Føler du ofte, at det er stressende at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen? Hver dag Et par gange En gang Slet ikke Om ugen imellem Mand 11% 22% 55,5% 5,5% Kvinde 31,6% 10,5% 50% 5,2% Tabel 13 : Enlige forældres behov i forhold til daginstitutioners åbningstider fordelt på køn, i procent Mand Kvinde Brug for længere åbningstid 11% (9,2%) 13% (8,9%) Brug for tidligere åbningstid 39% (17,3%) 29% (20,7) Ferielukning og faste lukkedage Giver problemer 44% (18,7%) 34% (25,5%) Jeg har af og til brug for døgnåbne Institutioner 5,5% (4,0%) 7,9% (6,2%) Jeg synes åbningstiderne er Tilfredsstillende 38,8% (39,4%) 36,8% (41,2%) (Tallene i parentes angiver procentsatserne for samlevende) Enlige forældre har generelt mere brug for udvidede åbningstider, og det er særligt om morgenen, der er et dagligt problem. Samme tendens gør sig gældende for samlevende, men er dog langt mere udtalt blandt enlige forældre, hvor særligt mændene nemlig 39% - har svært ved at aflevere børnene, før de skal på arbejde, men også 29% af de enlige mødre oplever åbningstiden om morgenen som et problem. Også faste lukkedage og ferielukning giver større problemer blandt de enlige forældre, hvor hele 44% af fædrene og 34% af mødrene oplever det som et problem. 18

19 Andelen af forældre, der er tilfredse med åbningstiderne, er omkring 40% og ligger faktisk på niveau med andelen af samlevende. Samlet set må man konkludere, at det mest problematiske for 3F-forældre og i særlig grad den enlige forældre - er institutionernes åbningstider om morgenen, ferielukning og faste lukkedage. Skæve arbejdstider Langt den største del af 3F s medlemmer arbejder i dagtimerne, mens tre ud af ti arbejder på skæve tidspunkter, heraf den største gruppe med skiftende arbejdstider. Der er dog en tendens til at en større del af kvinderne arbejder i dagtimerne og færre af dem har skiftende arbejdstider. Hvis man udelukkende ser på medlemmer, der har børn, er der en svag tendens til, at flere kvinder arbejder i dagtimerne nemlig 80,2% - mens andelen af mænd er den samme. Faktisk har 22,9% af fædrene og 15,6% af mødrene skiftende arbejdstider, mens andelen af forældre, der har aften- og natarbejde er relativ lille den ligger på knap 3%. Fra andre undersøgelser ved vi, at skiftende arbejdstider kan være en familiestrategi, der er nødvendig for at få hverdagen til at hænge sammen. Tabel 14: Arbejdstidsplacering i relation til køn, i procent Dagtimerne Om aftenen Om natten Skiftende arbejdstider Mand 70,0% 4,6% 3,9% 21,4% Kvinde 77,1% 4,4% 2,8% 15,7% Når vi ser på stressniveauet hos forældre med skæve arbejdstider, er der en tendens til, at kvinder, der arbejder om aftenen, og mænd, der arbejder om natten, har det højeste daglige stressniveau. Til gengæld ser vi det laveste stressniveau hos både kvinder og mænd, der har skiftende arbejdstider. Deres daglige stress ligger 2-4 procent point lavere end hos forældre, der arbejder fast i dagtimerne, men særlig mændene oplever stress et par gange om ugen, når de har skiftende arbejdstider. For kvinderne er det aftenarbejde, der oftest giver stress et par gange om ugen, hvorimod aftenarbejde ser ud til at give mændene mindst stress. Generelt oplever både kvinder og mænd, der ikke har børn, langt mindre stress i hverdagen, og gruppen, der slet ikke oplever stress, er større nemlig mellem 15% og 40%. Og særligt kvinder uden børn oplever mindre stress i hverdagen. 19

20 Når vi kigger på forældre med skæve arbejdstider og deres behov for eventuelle ændringer i daginstitutionernes åbningstider, kan vi se, at der er udsving i forhold til gruppen, der arbejder i dagtimerne, jf. tabel 11. (Se tabel 15 nedenfor) Tabel 15: Forældre med skæve arbejdstider set i forhold til behov for åbningstider i daginstitutioner, i procent Arbejdstidsplacering Om aftenen Om natten Skiftende Brug for længere åbent 7,1% 3,1% 12,4% Brug for tidligere åbent 4,8% 9,4% 15,3% Af og til behov for døgnåbent 2,4% 6,3% 11,3% Ferielukning og faste lukkedage Giver problemer 14,3% 31,3% 20.9% Åbningstiderne er tilfredsstillende 31,0% 28,1% 40,7% Forældre med aften og natarbejde synes at have mindre behov for udvidede åbningstider, bortset fra at ferielukning og faste lukkedage giver særlige problemer for folk med natarbejde. Forældre med skiftende arbejdstider synes at have væsentligt større behov for længere åbningstider og for døgnåbne institutioner på den ene side, og på den anden side er der en stor gruppe med skiftende arbejdstider, der er tilfredse med de nuværende åbningstider. Over 40% er tilfredse, hvilket er det samme som forældre med dagarbejde. Til gengæld er tilfredsheden noget lavere blandt forældre med aften- og natarbejde, her er kun omkring 30% tilfredse. Fagpolitisk center for arbejdsliv Varenr