Regionernes budgetter for 2008

Transkript

1 23. oktober 2007 Regionernes budgetter for 2008 Der bliver yderligere pres på regionernes økonomi i 2008 på trods af store stigninger i den økonomiske ramme. Det skyldes, at kravene til aktivitetsstigninger på de enkelte hospitaler samtidig er store. Opfyldelsen af aktivitetsmålene er en forudsætning for at få tilført de økonomiske midler, der er aftalt. Hvis hospitalerne ikke når aktivitetsmålene kan det betyde færre penge. Regionernes budgetter er samtidig følsomme overfor de forudsætninger, der er lagt ind om struktur- og rationaliseringsprojekter på hospitalsområdet. Kan planerne ikke leve op til forventningerne, fordi der ikke er penge til de planlagte anlægsinvesteringer, tidsplanen bliver forrykket eller effektiviseringsgevinsterne udebliver, kommer regionerne i økonomiske vanskeligheder. Det er påfaldende, at man mange steder har regnet med en nettogevinst i driftsudgifterne allerede i 2008 på trods af, at ændringerne først igangsættes i løbet af året. Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og FTF har gennemgået regionernes budget-oplæg for 2008 i samarbejde med b-siden i hovedmed-udvalgene. Nedenfor er nærmere redegjort for resultaterne. Gennemgangen bygger på de budgetter, der er fremlagt til 2. behandlingen i september, samt de indgåede budgetforlig. OAO og FTF tager generelt forbehold for, at der kan ske forskydninger frem til den endelige vedtagelse i oktober. Budgetterne i en region Regionerne har 3 selvstændige budgetter for henholdsvis sundhed, regional udvikling samt social- og psykiatriområdet. Den tværgående administration finansieres af bidrag fra de tre budgetter. Opdelingen af den regionale økonomi i tre hovedområder betyder, at regionerne ikke har mulighed for at overføre midler mellem de tre områder. I modsætning til kommunerne, har regionerne ingen skatteindtægter. I stedet får regionerne penge fra staten og fra kommunerne efter nogle centralt bestemte beregningsmodeller og lokalt fastsatte samarbejds- og rammeaftaler. Læs mere i pjece fra OAO om budgetlægningen i regionerne. Store forskelle på trods af ens grundlag Når man sammenligner regionernes præsentation af deres budgetforslag er der store forskelle i såvel form som indhold. Der er både tale om forskelle i den politiske prioritering og forskelle i den mere tekniske side af præsentationen. Den politiske prioritering skinner allerede i gennem i indledningerne til nogle af de fem budgetforslag: Nordjylland tager udgangspunkt i et afsnit om regionen med De bedste arbejdspladser om rekruttering, fastholdelse og uddannelse. Midtjylland ønsker at fremme et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommuner, erhvervsliv, organisationer og brugere m.fl. som dynamo i udviklingen af et stærkt offentligt sundhedsvæsen Sjælland fremhæver fra starten, at Et væsentligt omdrejningspunkt for realisering af planen er investeringer i de fysiske rammer 1

2 Budgetterne i hovedtal I oversigten nedenfor er samlet nogle nøgletal fra regionernes budgetter. Som det fremgår, er der en pæn stigning fra budget2007 til budget2008 på sundhedsområdet. Men stigningen skal sammenholdes med de krav til aktivitetsudviklingen, som følger i halen på rammebudgetterne. Og samtidig er der markante forskelle mellem regionerne, såvel i de samlede sundhedsudgifter som i udgifterne til driften af hospitalerne. Opgørelsen af driftsudgifterne på sundhedsområdet er omgæret af en del slør i form af efterregulering, særordninger og tilpasninger gennem de sidste år, herunder: Kompensation for mer-udgifter til medicin Efterregulering af rammen for 2006 Ændring i beregningsgrundlaget for bloktilskud (fordelingen mellem regioner) Overgangstilskud som kompensation for ændret bloktilskud Opgradering af aktivitetsniveau fra budget 2007 Modregning af forventet effektivisering Kommunalt grund- og aktivitetsbestemt bidrag. Regulering af engangsudgifter i Forskelle i kontering af administrationsudgifter. På socialområdet afspejler budgetterne de forskelle, der også i 2007 er mellem regionerne i forhold til opgavefordelingen mellem regioner og kommuner hvor mange institutioner kommunerne har overtaget. Udviklingen fra 2007 til 2008 afspejler en nogenlunde konstant opgavefordeling, men dog med en fortsat opgaveglidning fra regioner til kommuner. Udgifter til administration (tværgående) indgår i de tre budgetter. Det forventes, at Danske Regioner vil se nærmere på en sammenligning efter budgetvedtagelsen. Som tallene er nu, er det meget vanskeligt at sammenligne disse udgifter på tværs af regionerne, idet aktiviteterne er placeret forskelligt på tværs af regionerne mellem de tværgående hhv. de sektorrettede aktiviteter. Endelig viser tallene for anlægsbudgetterne relativt store forskelle mellem regionerne. Nedenfor er nærmere redegjort for de planlagte ændringer i hospitalsstruktur, som anlægsbudgetterne (delvist) er udtryk for. I forhold til anlægsbudgetterne skal man være særlig opmærksom på, at regionerne forventer yderligere midler via nye forhandlinger med regeringen, bl.a. i forbindelse med nye mål for kræftbehandlingen i oplæg til kvalitetsreform og som følge af de generelle rammer for strukturudviklingen, der er fastlagt i økonomiaftalen (central prioritering med ekspertpanel, løbende forhandlinger m.v). Der er i flere budgetter også henvist til regeringens kvalitetsfond på 50 mia. kr. til fordeling med 25 mia. kr. til hospitalsområdet. De midler er dog i kvalitetsreformen først afsat for perioden , og de skal i øvrigt findes indenfor den ramme, der allerede er afsat for den offentlige sektor i 2015-planen og endelig skal fordelingen afpasses med konjunktursituationen. Så heller ikke i budgetoverslagsårene kan regionerne være sikre på en væsentlig forhøjelse af anlægsrammen. 2

3 Budgetterne for 2008 (mio.kr) Nord Midt Syd Sjælland Hovedstaden Samlet budget Sundhedsdrift 2008 Stigning fra 2007(1) Hospitalsdrift 2008 Stigning fra 2007(2) % % % % % % % % % Sundhedsanlæg Social-drift (3) Social-anlæg Udvikling m.m Kilder: Oplæg til 2. behandling af de regionale budgetter. Endelig budget for 2007 samt oversigt over budget2007 fra Danske Regioner. Noter: Budgettet på social- og udvikling og fælles formål er efter omkostningsprincipper. Budgettet på sundhedsområdet er efter udgiftsprincippet. Forskelle på tværs af regionerne i hospitalsudgifter kan bl.a. skyldes forskelle i kontering af administrative udgifter. (1) + (2) Samlet stigning fra budget2007 til budget2008 er beregnet med fradrag af pris- og lønstigningen på 3,1% (2) Hospitalsudgifterne er de direkte nettodriftsudgifter til både somatik og psykiatri. Der tages forbehold for forskelle i opgørelserne mellem årene og mellem regionerne. (3) Driftsudgifterne er beregnet med tillæg af anlæg efter omkostningsprincippet. Finansiering anvender regionerne lånerammen? Regionernes budgetter er styret af staten efter fælles principper. Regionerne kan fremover aftale ekstra bidrag med kommunerne, men den mulighed vil ikke blive benyttet i Regionernes eneste anden (væsentlige) mulighed for at få flere midler til rådighed, er derfor at optage lån. I økonomiaftalen er der afsat en låneramme på 900 mio. kr. til medico-teknisk udstyr til alle regioner. Der er derudover afsat en anlægsramme på 1900 mio. kr. Endvidere er der mulighed for særlige lån som kompensation for ekstraudgifter til lån og leasing, der er overtaget fra de gamle amter. Der er her tale om en overgangsordning, inden man forud for økonomiaftalen for 2009 finder en mere permanent løsning. Endelig er der på sundhedsområdet mulighed for yderligere lån til projektering af anlægsinvesteringer på 50 mio. kr. På socialområdet er der ikke i økonomiaftalen nogen bestemmelser om låneadgang. Økonomien på socialområdet er som nævnt skruet helt anderledes sammen, end på sundhedsområdet. Det betyder, at et lån eller en anlægsudgift - skal finansieres via de takster, regionen modtager fra kommunerne. Her vil udgifterne være fordelt over en årrække efter de regnskabsmæssige principper for omkostningsbudgettering. Gennemgangen af budgetterne viser generelt, at lånerammen til medico-teknik vil blive udnyttet fuldt ud. Til gengæld er der meget forskellig udmøntning af de øvrige lånemuligheder, ligesom der øjensynligt er forskel på, hvor meget af anlægsudgifterne, der på forhånd er øremærkede. 3

4 Planlagte lån Nordjylland: Indkøb af apparatur finansieres dels gennem lånepuljen til medico-teknik og dels af en leasingaftale på mio. kr. Rammen er ikke fuldt disponeret på forhånd. Midtjylland: Til refinansiering af de årlige leasing-udgifter er der afsat lån på 166 mio. kr. og endelig er der afsat lån til fuld dækning af anlæg på socialområdet på 92 mio. kr. (jf. ovenfor om omkostningsbudgettering). Syd: Der søges om lånedispensation på 109,4 mio. kr. til refinansiering af afdrag i Sjælland: Lånerammen til anlæg eksl. medico-teknisk udstyr indgår også fuldt ud i budgettet. Hovedstad: Lånerammen i budgettet er relativ stor. Ændring i udligningsordning og bloktilskud hvor hårdt rammer det i 2008? Udligningen af udgiftsbehovene mellem de fem regioner er ændret samtidig med strukturreformen, så fordelingen af midlerne bliver anderledes, end den var i 2006 for de gamle amter. For de første år er der etableret en overgangsordning som indebærer, at regioner med et overskud på sundhedsområdet betaler til regioner med et underskud. Tilskud/bidrag udgjorde i /6 af det beregnede under- eller overskud. Beløbene aftrappes herefter årligt med 1/6 og udgør således i /6. Ordningen vil være fuldt aftrappet i Tabellen nedenfor viser størrelsen af dette overgangstilskud. Den skal læses sådan at Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland efterhånden vil blive stillet dårligere, modsat Syd og Midtjylland. Overgangstilskud og -bidrag (sundhedsområdet) Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Syddanmark Eksempel: For Hovedstaden betyder det netto en indtægtsnedgang på 135 mio. kr. i 2008 i forhold til Det samlede nettotab stiger med faldet i overgangstilskud, og vil være på ca. 300 mio. kr. i Overgangsordningen skal ses i lyset af størrelsen på det samlede tilskud. Det fremgår af tabellen nedenfor. 4

5 Statens tilskud til regionerne 2008 Statstilskud vedr. sundhedsområdet (1) Statstilskud vedr. udviklings opgaver (2) Samlet tilskud (3) Regioner Region Hovedstaden 1085 Region Sjælland 1083 Region Syddanmark 1082 Region Midtjylland 1081 Region Nordjylland Kilde: Indenrigsministeriet Note: Tilskuddene er ekskl. Overgangsordning Mål for aktivitet og produktivitet på hospitalerne? I økonomiaftalen er der regnet med en samlet aktivitetsvækst på i alt 9,1 % fra 2006 til Den er fordelt med 4,9 % fra 2006 til 2007 og yderligere 3,9 % fra 2007 til Det er værd at bemærke, at i budgetaftalen for 2007 blev der oprindeligt aftalt en aktivitetsstigning på 3,0 % fra 2006 til I budgetaftalen for 2008 er aktivitetsstigningen fra opreguleret til 4,9 %. Aktiviteten fra er således steget mere, end man antog på aftaletidspunktet. Hvis man skal sammenligne stigningen i driftsudgifterne fra budget2007 til budget2008 skal man se på det mer-krav til aktivitetsstigninger, der er lagt oven i de 3,0 %. Man skal samtidig regne med renters rente og IKKE som flere regioner ellers skriver i budgetterne blot lægge procenterne sammen. Resultatet bliver, at økonomiaftalen stiller krav om en aktivitetsforhøjelse på ca. 5,9 % fra budget2007 til budget2008. (jf. økonomiaftalen for 2008, boks 1) Den økonomiske ramme bliver i princippet beregnet ud fra dette aktivitetsmål. Der indregnes dog en forudsætning om 2 % produktivitetsstigning fra 2007 til 2008 og der stilles endvidere nogle tekniske forudsætninger om opgørelsen af aktivitetsstigningen, der skal undgå, at man tænker strategisk i opgørelsen af aktiviteten. Regionerne har dog ikke slavisk taget udgangspunkt i denne gennemsnitsberegning. De har tilsvarende forsøgt at indregne de behov for yderligere besparelser, der følger af ændring i bloktilskudsfordelingen og i eventuelle andre konkrete faktorer, der kan have betydning for udgiftsudviklingen. Slutresultatet er generelt endnu skrappere krav til hospitalerne: Mål for stigning i produktivitet

6 Nord: 2,6 % generelt krav, dog forbehold for endelig udmøntning. Midt: 2,5 % plus konkrete rationaliseringsprojekter Syd: Varierende krav på mellem 2 % og 4 % alt efter hvor effektive sygehusene er i dag, dog kun 1 % på den akutte aktivitet. Sjælland: Varierende krav på mellem 2 % og 4 % (som i Syd) Hovedstaden: 2 % plus målrettede besparelser/rationaliseringer Mål for stigning i samlede aktivitet Nord: 4,5 % Midt: 6,9 %, svarende til en mer-aktivitet udover aftalen på 250 mio. kr. Syd: Følger regeringsaftalen Sjælland: 4,9 % i lyset af en vækst i 2007 på 3,4 %. Hovedstaden: 4,9 % Målrettede besparelses- og rationaliseringsprojekter? Budgetterne indeholder - udover de generelle krav om effektivisering - en række konkrete besparelses- og rationaliseringsprojekter, der allerede i 2008 skal give en besparelse for at økonomien kan hænge sammen. Nedenfor er en række af disse projekter listet, og et eventuelt konkret sparemål er angivet. Besparelsesprojekter og rationaliseringsmål Nord: Besparelser ved strukturændringer på 44 mio. kr. Midt: Besparelser ved strukturændringer (100 mio. kr.).; fællesudgifter (50 mio. kr.); mindre vikarforbrug m.m.(15 mio. kr.); Effekt af målrettede investeringer (10 mio. kr.); fællesindkøb (15 mio. kr.) og serviceområderne (10 mio. kr.) Syd: Uændret anvendelse af privathospitaler som ét blandt flere sparemål. Sjælland: Faldende anvendelse af privathospitaler og af de andre regioner; harmoniseringsprojekt med sammenlægning af en række funktioner; Besparelser på service m.v., bl.a. ved øget udbud (9 mio. kr.); besparelser på administration, herunder nedlæggelse af ubesatte stillinger og effektivisering på sygesikringsområdet (65 mio. kr.) Hovedstaden: Budgettet indeholder besparelser og øvrig tilpasning svarende til en reduktion på sundhedsområdet på 218 mio. kr. De største besparelser er på indkøbsområdet, hvor der skal opnås yderligere besparelser på indkøb (85 mio. kr.), heraf ca. 35 mio. kr. som led i igangværende udbud og 50 mio. kr. ved gennemførelse af nye udbud vedrørende indkøb af varer og tjenesteydelser. Endvidere er der en generel besparelse på i alt 55 mio. kr. fordelt med 38,2 mio. kr. på øvrig drift og merindtægter og 16,8 mio. kr. på lønninger. Udover de nævnte besparelsesprojekter er den samlede økonomi afhængig af, at der ikke skal findes ekstra penge til at finansiere aktiviteter, der ikke på forhånd er indregnet i budgettet. Populært sagt er det et spørgsmål om, hvor mange bomber der er gemt i budgetterne. En række problemer går igen i flere af regionerne, herunder særligt problemet med at indregne besparelse som følge af en kommende måske kun delvist finansieret strukturændring. Ligeledes har regionerne ikke fået afklaret spørgsmålet om implementeringen af den danske kvalitetsmodel. Generelt har man endnu ikke indregnet udgifter hertil i budgetterne. 6

7 Derudover er der en række typisk mindre ufinansierede aktiviteter nævnt i budgetterne. Her må forventningen naturligvis være, at de bliver finansieret senere, men de medvirker til en øget budget-usikkerhed: 7

8 U-finansierede aktiviteter eksempler fra Midtjylland: Forudsætning, at erkendte økonomiske problemer i 2007 skal løses. Presserende anlægsudgifter på sundhedsområdet er ikke medtaget ( mio.kr.). Yderligere behov for anlægsudgifter på psykiatri er ikke medtaget. Yderligere ledelsesressourcer er anført som et behov, men ikke finansieret. Ændringer af hospitalsstrukturen? Alle regionerne har medtaget en række udgifter til strukturændringer på hospitalsområdet, men omfanget af det, der er medtaget i budgettet, er meget forskelligt. Nord: 18,8 mio. kr. til en struktur/implementeringspulje, der skal understøtte tiltag for at reducere antallet af akutte indlæggelser og forkorte indlæggelsestiden. Yderligere 26 mio. kr. til strukturændringer. Generelt få ændringer. Midt: Der er indregnet effektivisering på strukturændring (helårsvirkning) på 100 mio. kr. Konsekvenser af akut-plan og nyt universitetshospital i Århus er dog ikke medtaget i budgetforslaget. Der er afsat 55 mio. kr. til mindre investeringer i sengeafsnit og ny teknologi. Psykiatriplanen vil forudsætte yderligere investeringer udover anlægsbudgettet. Syd: Strukturændringer på sundhedsområdet indebærer bl.a. at man går fra 14 sygehuse med akutmodtagelse til mellem 4 og 6 akutsygehuse i regionen. Den nye struktur besluttes i december 2007 og er ikke indregnet i budgettet. Sjælland: Vedtaget sygehusplan medio juni 2007, der fastlægger hovedtrækkene i de profiler, som de enkelte sygehuse skal arbejde hen imod de kommende 3-5 år. Investeringer skal i 2008 finansieres af låne- og anlægsrammen aftalt i økonomiaftalen. De fleste af strukturændringerne er kun i planlægningsfasen, der forventes afsluttet primo 2008, men på nogle områder forventes strukturændringer allerede i Derudover omrokeringer af specialer og funktioner, som i mindre omfang kræver om- og tilbygninger. Der er afsat 19,7 mio. kr. hertil. Hovedstaden: Hospitalsplan vedtaget i maj Hospitalsplanen samler en lang række behandlingstilbud på færre enheder. Hospitalsplanen inddeler regionen i 4 planlægningsområder Nord, Midt, Syd og Byen. De 4 planlægningsområder skal have hver ét områdehospital, der varetager den akutte behandling inden for kirurgi og medicin. En række sammenflytninger påbegyndes nu, herunder ledelsesmæssige sammenlægninger og investeringer i ny struktur fremrykkes. Det er anført, at regionen afventer aftale med regeringen. Udviklingsprojekter, herunder personalepolitiske projekter? Region Nordjylland skiller sig særligt ud på dette punkt. Her er i indledningen til budgettet samlet en række personalepolitiske projekter under parolen De bedste arbejdspladser. Målsætningen er, at rekruttere og fastholde medarbejdere. Finansiering af projekterne sker bl.a. ved udmøntning af trepartsaftaler, kvalitetsreform og overenskomster, men regionen supplerer med at afsætte yderligere 50 mio. kr. i budgettet allerede nu og forventer, at der samlet bliver afsat 100 mio. kr. i en 2-årig periode. De personalepolitiske initiativer omfatter projekter om efter- og videreuddannelse, arbejdstilrettelæggelse, anerkendelse af medarbejdere bl.a. gennem løn, personalegoder, lederindsats, stolthed og omdømme på fagområderne. Det virker meget omfattende med fokus på mange elementer. I regionsbudgettet er der afsat 25 mio. kr. i 2008, hvoraf de ca. 11 mio. kr. er fordisponeret. Der er således 14 mio. kr. tilbage. Modsat de øvrige regioner har Nordjylland desuden afsat penge til kvalitetsmodellen. 8

9 I Midtjylland er de personalepolitiske pulemidler målrettet personaleledelse, arbejdsmiljø, fastholdelse, og nedbringelse af sygefravær samt øget trivsel. Det er målet med indsatsen, at produktivitetsstigningerne skal realiseres uden, at den enkelte medarbejder oplever et stigende arbejdspres. Der er konkret peget på, at sammenhængende patientforløb, opgaveglidning, investeringer i mere tidssvarende fysiske rammer og ny teknolog kan bidrage til højere produktivitet OG et bedre arbejdsmiljø. Administrationen skal desuden fremlægge forslag til styrkelse af den direkte ledelse, herunder evt. behov for yderligere ledelsesressourcer. Der er ikke afsat penge til kvalitetsmodellen. I Syddanmark er der afsat en pulje på 10 mio. kr. årligt til prioritering af aktiviteter på det personalepolitiske område, herunder videreførelse af uddannelsesinitiativer inden for psykiatri, som hidtil har været finansieret af satspuljemidler fra staten. Der er ikke taget højde for kvalitetsreformen. Inden for det afsatte beløb vedr. kulturel virksomhed afsættes 2 mio. kr. årligt til en personalepolitisk kulturpulje. I budgetaftalen for region Sjælland er der afsat en pulje på 10,3 mio.kr. til arbejdsmiljøindsatsen. MED-organisationen fremhæves i aftalen som omdrejningspunkt for de arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Fx skal der gennemføres vurderingen af, om effektiviseringer har negativ konsekvens for arbejdsmiljømæssige belastninger. Der er også fokus på forebyggelse. Der en række konkrete indsatser. Her er fokus på anvendelse af ny teknologi, omorganisering og kompetenceudvikling. På hospitalsområdet er der personalepolitiske tiltag, der har fokus på rekruttering/uddannelse. Budgetforslaget er ikke særligt præcist på dette punkt, men det er anført at der skal iværksættes en række tiltag. Dog er der afsat 5 mio. kr. til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, med ønske om at det bliver en fælles indsats mellem regionerne. Der er desuden tværgående i regionen afsat flg. til udvikling af arbejdspladser: Pulje til ansættelse i jobtræning Pulje til arbejdsmiljø af samme størrelsesorden som i budget Ændring af pulje til særlig arbejdsmiljømæssig indsats i forbindelse overgang fra ansættelse i amt til region (Pulje til samkøring) til pulje vedr. særlig personalepolitisk initiativer på 3 mio. kr., der finansierer tiltag til samvær på tværs af organisationen og optimering af rekrutteringen og en pulje til merituddannelse på 2 mio. kr. Pulje til MED, der skal finansiere kurser, møder og seminarer på 0,7 mio. kr. Derudover også forhøjelse af pulje til organisationsopbygning og udvikling med 0,3 mio. kr. Puljen skal bl.a. vurdere behov for indførelse af Lean. Trepart og kvalitetsreform forventes at tilføre regionen midler til opkvalificering, efter- og videreuddannelse. Disse er ikke indarbejdet i budgettet. Der er desuden fokus på lederudvikling, der skal koordineres med trepartsinitiativerne, men der er ikke afsat ekstra midler hertil. På børne- og ungdomspsykiatri afsættes der yderligere 2 mio. kr. hertil i 2008 for at udvide aktiviteten på området. Der skal således rekrutteres mere personale til området og gøres forsøg med at andre faggrupper overtager behandlingen. Hovedstaden har haft en central pulje på 4,8 mio.kr. til arbejdsmiljøområdet på hospitalerne i det tidligere Københavns Amt. De midler tilføres i 2008 og følgende år til de pågældende ho- 9

10 spitaler, så de ligestilles med de øvrige hospitaler, hvor midler til arbejdsmiljø har været placeret decentralt. Hermed har alle hospitaler egne midler til arbejdsmiljøforbedringer. Der budgetteres endvidere med 11,2 mio. kr. til regionens centrale udgifter til arbejdsmiljøindsatsen og initiativprogrammet for rekruttering og fastholdelse. De 7,2 mio.kr. er afsat under sundhedsområdet og de 4,0 mio. kr. er afsat under administrationen. Budgetrammen anvendes bl.a. til aktiviteter i forbindelse med: Arbejdsmiljøpolitikkens overordnede indsatsområder og fælles prioriterede tiltag. Initiativprogrammet for rekruttering og fastholdelse, der suppleres med målrettede uddannelsestilbud inden for fagområder med personalemangel, således at der sker en aktiv anvendelse af mulighederne for eksterne forsøgsmidler. Der skal gøres en indsats for at gøre de unge interesseret i at arbejde i sundhedssektoren, fx gennem praktik. Herudover ydes der hvert år en kvalitetspris på kr. til en afdeling, der har ydet en særlig indsats, der kan være til inspiration for andre. Med hensyn til sygefravær er det målet, at alle virksomheder nedbringer sygefraværet til højst 5 pct. som udgangspunkt for den videre indsats. Det er endelig besluttet at igangsætte et antal konkrete projekter med henblik på at etablere en aktiv og struktureret anvendelse af mulighederne for opgaveglidning, inkl. vidensdeling på tværs i regionen, jf. de igangværende virksomhedsaktiviteter. Udbuds- eller udliciteringsplaner? Det er for nylig debatteret, om regionerne er - eller vil blive - bundet af mål for øget udbud og udlicitering, sådan som kommunerne er det via økonomiaftalerne. Der er ikke p.t. formuleret et helt præcist mål for graden af konkurrenceudsættelse for regionerne, svarende til det kommunale måltal på 25 % udbud. Regionerne er dog en del af projektsamarbejdet vedrørende en decentral offentlig sektor sammen med KL og Staten. Det samarbejde har i høj grad fokus på at øge offentlig-privat samarbejde, og der arbejdes bl.a. med konkretisering af, hvordan kommunerne kan nå det opstillede mål for udbud. Endelig er regionerne underlagt de samme krav til servicestrategi og udbudspolitik som de nye kommuner, hvilket bl.a. indebærer, at de senest 1. januar 2008 skal have vedtaget en ny udbudspolitik. Hertil kommer det pres, der lovgivningsmæssigt er lagt på de forskellige sektorområder vedrørende konkurrence. Det omfatter bl.a. reglerne om udvidet behandlingsgaranti på sundhedsområdet samt reglerne om en tilbudsportal, hvor regionens tilbud kan måles op mod private alternativer på det sociale område. Der er således både direkte gennem lovgivningen og indirekte via de fælles projekter i regi af økonomiaftalerne lagt et pres på regionerne for øget udbud. 10

11 Udbudsplaner i budgetterne? Nordjylland: Der står intet om planer for udbuds- eller udlicitering i budget Nordjylland oplyser dog, at ambulancetjenesten skal i udbud sandsynligvis i slutningen af 2008 med virkning tidligst i Midtjylland: Nye udbud på sundhedsområdet - med mulighed for kontrolbud (jf. budgetforlig) Syd: Særlig fokus på udbud af patienttransport (fælles udbud) Sjælland: Eventuelt udbud på service- og administration Hovedstad: Planlagt udbud vedr. laboratorier m.m. som led i rationalisering på indkøbsområdet. Rammeaftalen på socialområdet Forhandlingen af nye rammeaftaler for socialområdet er omdrejningspunktet for regionernes opgavevaretagelse på dette område. Det skyldes, at hele finansieringen sker via kommunernes brug af de regionale tilbud. Området er fortsat præget af overgangsordninger og tilpasninger efter strukturreformen og der forventes kun mindre ændringer set på landsplan men dog med enkelte store, lokale konsekvenser. Status for rammeaftalerne Nordjylland: I al væsentlighed en videreførelse af aftalen for Der er dog ændringer i pladser på nogle institutioner. Der også afsat midler til investeringer på en række institutioner. Midt: Svagt faldende personaleforbrug, men i øvrigt uændret aktivitet. Syd: Justeringerne betyder gennemgående lavere takster. Vejle kommune overtager 7 institutioner fra regionen den 1. januar Der er desuden et fald i antallet af pladser på flere institutioner i regionen. Sjælland: De centrale temaer i budget 2008 er fortsat fokus på harmonisering og nedbringelse af enhedsomkostningerne. Der er stadig strukturændringer på socialområdet, der udestår. Hovedstad: Behovet skønnes at være det samme i 2008 som i