Evaluering af Systemeksport. Redigeret af Søren Carøe

Transkript

1 Evaluering af Systemeksport Redigeret af Søren Carøe

2

3 Forord Forord Undervisningsministeriet besluttede i oktober 1997 at gennemføre en ekstern evaluering af aktivitetsområdet Systemeksport. Der blev herefter formuleret følgende kommissorium: Evalueringen har til formål at afdække ministeriets interne opgaver, resultater, barrierer samt potentielle fremtidsmuligheder vedrørende systemeksport. Endvidere skal de nationale samarbejdsrelationer belyses. Derimod skal effekten af systemeksportenhedens aktiviteter i modtagerlandene ikke evalueres. Evalueringen skal indeholde følgende: 1. En evaluering af det hidtidige arbejde Historik/baggrund Organisation Ressourceindsats (årsværk, finansielt) Hvilke lande Antal projekter 2. Vurdering af resultater Målrettede resultater Spin-off effekter 3. Analyse af barrierer for fremtidig udvikling af området Politiske Ressourcemæssige Juridiske Organisatoriske 4. Vurdering af potentielle fremtidsmuligheder Udarbejdelse af mindst to scenarier 5. Konklusion/anbefaling Evalueringen skal gennemføres ved anvendelse af eksisterende materiale samt en begrænset interviewrunde såvel internt i Undervisningsministeriet som eksternt i andre ministerier, institutioner m.v. Evalueringen blev gennemført i perioden november-december 1997 af projektchef Søren Carøe, analysevirksomheden Strategisk Netværk. Endvidere har analytikerne Steen Hager Nielsen og Lasse Ehlers medvirket i en del af analyserne og ved udarbejdelsen af rapporten. København, den 5. januar 1998 Søren Carøe Indehaver, projektchef

4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Sammenfatning Kapitel 1: Konklusioner og anbefalinger Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Den blå betænkning Finansministeriets rapport om systemeksport Struktur og ressourcer Aktiviteter og tidsforbrug Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Konturerne af en målsætning Fokus på projekter Omverdenen og Undervisningsministeriets eksportarbejde Kapitel 4: Dansk international uddannelse - en ny satsning? Oplæg til idégrundlag Tre organisationsmodeller Kilder

6

7 Sammenfatning Side 1 Sammenfatning Kapitel 1 i rapporten - Evaluering af Undervisningsministeriets Systemeksport - indeholder konklusioner og anbefalinger. Herefter følger tre kapitler, der analyserer Undervisningsministeriets arbejde med systemeksport og perspektiverer de strategiske muligheder og begrænsninger. Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Kapitlet analyserer den historiske baggrund for Undervisningsministeriets arbejde med eksport af uddannelseskoncepter. Analysen koncentrerer sig om opgaver, struktur og ressourcer. Systemeksport startede i ministeriets regi i midten af 1980 erne. Idégrundlaget fremgår af den såkaldte blå betænkning, som konkluderede, at der er et stort og fra dansk side delvist uopdyrket marked for eksport af know-how på uddannelsesområdet. På betænkningens anbefaling etablerede Undervisningsministeriet en eksportsektion, som skulle forestå det opsøgende arbejde over for potentielle udenlandske kunder samt informere uddannelsesinstitutioner, andre offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder i Danmark om mulighederne for eksport af uddannelsesydelser. Endvidere nedsatte ministeriet en styregruppe på overordnet ledelsesniveau med tre afdelingschefer. Styregruppen skulle tage sig af tværgående funktioner og koordinering i forbindelse med eksportarbejdet. Ti år senere offentliggjorde Finansministeriet en rapport om systemeksport. Ifølge rapporten er det globale marked for handel med serviceydelser inden for undervisning og uddannelse veludviklet. Væksten begrundes blandt andet med internationaliseringen af arbejdskraften og de deraf følgende øgede kvalifikationskrav. Rapporten opstiller to strategiske pejlemærker for eksportarbejdet på uddannelsesområdet: Efterspørgslen vil især komme fra 3. verdenslande og Østeuropa. Eksporten af danske uddannelsesydelser må sigte på at opnå international finansiel støtte. Finansministeriet noterer tillige, at offentlige myndigheder generelt ikke opfylder de grundlæggende forudsætninger for at skabe vækst og indtjening. Den opgave varetages bedre af selvstændige virksomheder med betydelige frihedsgrader og en incitamentsstruktur med vækst og indtjening som primære mål. Undervisningsministeriets eksportsektion omtales til daglig som systemeksportenheden. Systemeksport er imidlertid aldrig formaliseret som en officiel betegnelse for formidling og salg af danske uddannelsesydelser. Det samme gælder betegnelsen The International Project Unit, som bruges over for udenlandske samarbejdspartnere og kunder. Indtil 1988 var Systemeksport organiseret som en form for stabsfunktion til chefen for den daværende budget- og planlægningsafdeling. Bemandingen udgjorde på det tidspunkt tre akademiske medarbejdere og en administrativ medarbejder. I 1988 blev enheden nedlagt og sagsområdet overflyttet til Det Internationale Kontor (DIK) i budget- og planlægningsafdelingen. Styregruppen kom aldrig til at fungere efter hensigten og blev opløst uformelt i 1990.

8 Side 2 Undervisningsministeriet Siden 1992 har Systemeksport haft én fastansat medarbejder, der er specialkonsulent. Vedkommende havde indtil midten af 1997 direkte referat til direktøren for Den Internationale Afdeling (INT). Derefter blev sagsområdet overflyttet til Erhvervsskoleafdelingen (ESA) med referat til vicedirektøren. I marts måned 1997 fik Systemeksport eget budget med virkning fra 1. januar samme år. Indtil da var enhedens økonomi en integreret del af DIKs indtægter og udgifter. Det er derfor ikke muligt at opstille et selvstændigt regnskab for systemeksportenheden. Til gengæld har medarbejderne i DIK og altså også Systemeksport registreret deres timeforbrug fordelt på aktiviteter siden Derfor er det muligt at opgøre tidsanvendelsen i forhold til enhedens tre hovedopgaver: Strategi og planlægning Formidling af know-how om dansk uddannelse Salg af eksperter og uddannelsespladser Systemeksports ene medarbejder har i princippet selv skullet varetage samtlige opgaver, herunder intern administration, i de seneste fem-seks år. Der har tydeligvis været fokus på markedsbearbejdning og salg. Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Den blå betænkning indeholder ret detaljerede overvejelser om organiseringen af eksportarbejdet, men opstiller ingen klare mål. En væsentlig - omend uformel - forudsætning har været ønsket om at skaffe indtægter til ministeriet. Indsatsen skulle i hvert fald hvile økonomisk i sig selv. Den manglende tydeliggørelse af målet har haft flere konsekvenser: Der er aldrig truffet beslutning om, hvilke uddannelseskoncepter der skulle udvikles og markedsføres. Det har været vanskeligt at formidle til omverdenen, hvilken rolle ministeriet ønskede at spille som systemeksportør. Markedsinitiativerne har ikke været systematiske og målrettede. I årene efter 1990 blev der gjort flere forsøg på at formulere mere eksplicitte mål og strategier for Systemeksport. Det lykkedes imidlertid ikke at skabe ledelsesmæssig opbakning til resultatet af strategiarbejdet. I 1988 indgik Systemeksport og Denmarks International Study Program (DiS) en kontrakt med Indonesiens undervisningsministerium om at videreuddanne yngre indonesiske universitetslærere til M.Sc.-/Ph.D.-niveau i en række naturvidenskabelige fag her i landet. Kontrakten blev den første i en serie på i alt fem. Den sidste kontrakt er endnu i kraft, idet den først udløber i Endvidere blev der indgået en kontrakt i begyndelsen af 1990 erne med ministeriet for Public Enterprises i Malaysia om at uddanne malayere på danske erhvervsskoler.

9 Sammenfatning Side 3 Til dato har ca. 100 studerende fra Indonesien og Malaysia deltaget i uddannelsesprogrammer ved danske uddannelsesinstitutioner. Alt i alt har Systemeksport og uddannelsesinstitutionerne solgt uddannelsesydelser til disse to lande for mere end 30 millioner kr. Kontrakterne er finansieret nogenlunde ligeligt af Verdensbanken/Den Asiatiske Udviklingbank og Danida. Set ud fra en virksomhedsøkonomisk synsvinkel overstiger Undervisningsministeriets omkostninger ved Systemeksport langt indtægterne. Samfundsøkonomisk har der imidlertid sandsynligvis været tale om overskud på grund af den indtjening, som danske virksomheder har opnået i forbindelse med projekter, hvor Undervisningsministeriet har bidraget med råd om uddannelsesforløb. Det er imidlertid ikke muligt at opgøre værdien for virksomhederne og samfundet af disse kontrakter, fordi der ikke foreligger offentlig tilgængelige regnskabsoplysninger. Systemeksport har opbygget samarbejdsrelationer med videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler her i landet samt danske ambassader i udlandet. Endvidere samarbejder enheden med erhvervsvirksomheder. Repræsentanter fra disse interessenter har en positiv opfattelse af Undervisningsministeriets og Systemeksports rolle i forbindelse med eksport af uddannelsesydelser: Det er alfa og omega, at Undervisningsministeriet medvirker aktivt i markedsføringen over for andre landes offentlige myndigheder og har den ledende rolle i forhandlinger med dem, hvis det skal lykkes danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder at få kontrakter om uddannelsesprojekter. Der har udviklet sig et forbilledligt - både professionelt og effektivt - samarbejde med Systemeksport. Den største værdi ved Undervisningsministeriets systemeksportaktiviteter er tilsyneladende af kvalitativ art: De medvirker til at internationalisere danske uddannelsesinstitutioner og uddannelser. Dermed varetager ministeriet en national opgave, som også har betydning for virksomhederne, idet de får tilført nye kvalifikationer, hvilket medvirker til at forstærke konkurrenceevnen. Kapitel 4: Dansk international uddannelse - en ny satsning? Undervisningsministeriet fastslår i rapporten National kompetenceudvikling - Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling (1997), at internationaliseringen skal styrkes og udbygges på alle niveauer i uddannelsessystemet. Det er vigtigt, at netop ministeriet har fat i dagsordenen for uddannelsernes internationalisering og den del af eksportopgaverne, som vedrører uddannelse. De danske uddannelsesinstitutioner har ikke i sig selv tilstrækkelig gennemslagskraft på det internationale uddannelsesmarked. Succes forudsætter, at Undervisningsministeriet spiller en aktiv og ledende rolle i bestræbelserne på at få adgang til andre landes offentlige myndigheder. Ministeriet skal imidlertid ikke engagere sig i eksport af uddannelsesydelser, hvis hensigten er at tjene penge. Det internationale arbejde med uddannelsesydelser og rådgivning om kompetenceudvikling skal derimod sigte på at internationalisere uddannelsesinstitutioner og uddannelser.

10 Side 4 Undervisningsministeriet Arbejdet med salg af uddannelsesydelser kan gennemføres mere eller mindre ambitiøst. Tre organisationsmodeller diskuteres: Early Warning Denne model er en minimalmodel, idet beredskabet er på samme niveau som i den nuværende systemeksportenhed. Det primære formål er at fungere som en udkigspost, der opsamler og formidler oplysninger om den internationale udvikling på uddannelsesområdet til relevante interessenter. Modellen forudsætter, at Systemeksport forbliver i Erhvervsskoleafdelingen (ESA). Rektorkollegiets Sekretariat Modellen er en fusionsmodel. Den baseres på, at Systemeksport integreres i Rektorkollegiets Sekretariat, som i forvejen har internationale opgaver. Derved vil begge parter få del i og kunne udbygge en international ekspertise. Det vil imidlertid være nødvendigt at opbygge samarbejdsrelationer mellem det fusionerede sekretariat og erhvervsskolerne, der ikke er repræsenteret i Rektorkollegiet, og som hører til Systemeksports samarbejdspartnere. Endvidere forudsætter modellen, at Rektorkollegiets formelle relationer til Undervisningsministeriet præciseres, så den officielle status opretholdes i bevidstheden hos udenlandske offentlige myndigheder og samhandelspartnere. Center for International Uddannelse (CIU) Den strategisk set mest vidtgående løsning er en centermodel. Den indebærer etablering af et selvstændigt profileret center i stil med Center for Teknologistøttet Uddannelse. Centret kan være Undervisningsministeriets svar på den internationale udfordring til de danske uddannelser. Fordelen ved en sådan konstruktion er den selvstændige beslutningskompetence inden for givne rammer. Ulempen er omkostningerne. Derfor kan centret etableres som et forsøg og få fem år til at bevise sin eksistensberettigelse.

11 Kapitel 1: Konklusioner og anbefalinger Side 5 Kapitel 1: Konklusioner og anbefalinger Konklusioner: Det oprindelige grundlag for Undervisningsministeriets arbejde med systemeksport findes i Betænkning nr om Systemeksport inden for uddannelsessektoren (1984). Betænkningen er både konkret og visionær, men indeholder ingen forslag til mål for ministeriets indsats inden for systemeksport. Det er heller ikke siden fastslået, hvad det egentlig er, Undervisningsministeriet ønsker at opnå med systemeksportenheden - hverken kvalitativt eller kvantitativt. Manglen på formaliserede og operationelle mål har medført en lejlighedsvis noget slingrende kurs. De forsøg, der er gjort for at skabe et strategisk perspektiv for arbejdet, har aldrig fået ledelsens blå stempel. Det er tillige tvivlsomt, om det materiale, som er blevet resultatet af strategiprocesserne, er gjort til genstand for debat med henblik på at skabe klarhed over Systemeksports mål og midler. Ministeriet fulgte betænkningens forslag om at etablere en styre- eller referencegruppe, der skulle opstille de strategiske pejlemærker for Systemeksport. Styregruppen bestod af cheferne for de afdelinger, der ville få berøring med den nye enhed. Forventningen til dem var, at de skulle fastlægge rammerne for arbejdet og bidrage med viden fra deres respektive afdelinger. Konstruktionen var i udgangspunktet en god idé, eftersom systemeksport som aktivitetsområde i ministeriets regi måtte betragtes som et forsøg, der med tiden og afhængig af erfaringerne ville kunne få en mere blivende form og organisatorisk placering. Styregruppen kom imidlertid aldrig til at fungere efter hensigten - hverken på det strategiske plan eller som et koordinerende og formidlende ledelsesorgan. Denne malfunction har siden præget Systemeksports arbejde og muligheder for at få gennemslagskraft i ministeriet. Selv om der ikke på noget tidspunkt har eksisteret autoritative mål for arbejdet med systemeksport, har det været en uformel forudsætning, at enheden skulle hvile økonomisk i sig selv og helst skabe indtægter til ministeriet. Der har imidlertid ikke eksisteret et time-/sagssystem, hvilket er en forudsætning for at kunne opstille et selvstændigt regnskab for såvel de enkelte projekter som Systemeksport. Analyser af foreliggende taloplysninger viser imidlertid, at ministeriets omkostninger ved Systemeksport langt overstiger indtægterne. Samfundsøkonomisk er indsatsen dog sandsynligvis resulteret i en positiv nettoindtjening. Der har altså ikke eksisteret formelle - af ledelsen besluttede - mål for en dynamisk satsning på systemeksport. Holdningen har snarere været passiv og præget af en uformel forudsætning om, at arbejdet ikke måtte koste noget. Det giver ikke mening at opgøre værdien ved Systemeksport og de forskellige aktiviteter på baggrund af uformelle tilkendegivelser, som ikke lader sig operationalisere. Der må nødvendigvis foreligge konkrete succeskriterier, hvis det efter et tidsrum skal kunne lade sig gøre at vurdere fordele og ulemper. Den kommercielle tænkning, som er én blandt flere væsentlige forudsætninger for systemeksport i almindelighed, har tilsyneladende haft vanskeligt ved at vinde gehør i ministeriets forvaltningskultur.

12 Side 6 Undervisningsministeriet Herudover afhænger succesen af andre forhold: 1. Produktet eller konceptet skal være konkurrencedygtigt. 2. Der skal være et marked for produktet eller konceptet. 3. Markedsbearbejdningen skal være professionel. 4. Der skal være en leveringsdygtig organisation. 5. Omkostninger og indtægter ved de enkelte projekter, produkter og koncepter skal kunne opgøres separat. Dertil kræves et økonomistyringssystem. Systemeksport har været i stand til at udvikle og levere uddannelseskoncepter i form af standarduddannelser og skræddersyede uddannelser. Endvidere har enheden et godt renommé blandt samarbejdspartnerne. Samarbejdet er netværksbaseret og omfatter virksomheder, fortrinsvis rådgivende ingeniørfirmaer, og uddannelsesinstitutioner. Denne organisation er efter alt at dømme i stand til at levere de efterspurgte uddannelsesydelser. Langt hen ad vejen har Undervisningsministeriet via Systemeksport således været i stand til at opfylde de fire førstnævnte forudsætninger - på trods af en mangeårig uklar ledelsesholdning til arbejdet. Systemeksport har formået at fungere overraskende professionelt i markedet. Denne konklusion skal ses i lyset af, at Undervisningsministeriet gennem årene kun har haft et mindre antal medarbejdere til at varetage opgaverne. Siden 1992 har enheden således udelukkende haft én fastsansat medarbejder på fuld tid. Anbefalinger: Undervisningsministeriet har gennem Systemeksport opnået betydelig indsigt i vilkårene og mulighederne for eksport af og internationalt arbejde med uddannelsesydelser. Ifølge rapporten National kompetenceudvikling - Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling (1997) skal internationaliseringen styrkes på alle niveauer i uddannelsessystemet. Den udvikling bør ministeriet selv stå i spidsen for. Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder tilkendegiver selv et behov for, at ministeriet har den aktivt ledende rolle i forhandlinger med offentlige myndigheder i andre lande om salg af uddannelsesydelser. Et virkemiddel kan være Systemeksport, men ikke hvis målet skal være at tjene penge til Undervisningsministeriet. Det kan ikke lade sig gøre. Rationalet for Undervisningsministeriets eksportarbejde bør således ikke være systemeksport i betydningen salg af velfærdskoncepter, in casu uddannelsesydelser, men internationalisering af danske uddannelsesinstitutioner og uddannelser. Det betyder naturligvis ikke, at ministeriet skal se bort fra mulighederne for at opnå en økonomisk gevinst. Det kan ske ved at introducere betalingsprincippet no cure, no pay.

13 Kapitel 1: Konklusioner og anbefalinger Side 7 Systemeksport behøver heller ikke at have en organisatorisk eller ledelsesmæssig tilknytning til Undervisningsministeriet. Det afgørende er, at der ikke er tvivl om de formelle relationer mellem enheden - uanset organisationsform - og ministeriet. Dette ejerskab giver Systemeksport en officiel status, som er nødvendig for at komme i dialog - og siden salgsforhandlinger - med offentlige myndigheder på de relevante udenlandske markeder. Systemeksport vil kunne udfolde sig som en del af Rektorkollegiets Sekretariat eller som et center under Undervisningsministeriet - Center for International Uddannelse - i stil med Center for Teknologistøttet Uddannelse. Den første model indebærer muligheder for synergifordele som følge af begge parters internationale erfaring. Risikoen er, at Systemeksport overflyttes til Rektorkollegiets Sekretariat uden forudgående stillingtagen til de strategiske perspektiver. I så fald flytter nissen med. Sidstnævnte model er en ambitiøs strategisk satsning, der vil kunne profilere ministeriet som igangsætter og omdrejningspunkt for internationalisering af de menneskelige ressourcer. En klassisk fejl er at fokusere på de organisatoriske forhold, inden de overordnede mål og strategier fastlægges. Konsekvensen kan være utilstrækkelig fleksibilitet i ressourceanvendelsen og risiko for, at målene ikke realiseres. Derfor anbefales det: 1. At formulere og formalisere en strategi for Systemeksport. Strategien må tage udgangspunkt i en vision og indeholde såvel overordnede som operationelle mål for de indsatsområder, som skal udgøre kernen i arbejdet med salg af uddannelseskoncepter. Det nødvendige datamateriale findes allerede. 2. At anvende strategien som grundlag for beslutning om den organisatoriske placering af Systemeksport - enten som del af Rektorkollegiets Sekretariat eller som et Center for International Uddannelse under Undervisningsministeriet. En brugbar strategi må indeholde en belysning af de personalemæssige og økonomiske konsekvenser ved de to modeller.

14

15 Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Side 9 Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Undervisningsministeriets arbejde med formidling og salg af know-how på uddannelsesområdet er organiseret i en enhed, der i daglig tale kaldes Systemeksport. Enheden har siden midten af 1997 organisatorisk hørt hjemme i Erhvervsskoleafdelingen (ESA), og dens ene medarbejder har direkte referat til vicedirektøren. Ministeriet tilbyder følgende produkter inden for systemeksport: Rådgivning og konsulentbistand, herunder salg af eksperter Salg af danske standarduddannelser Salg af skræddersyede uddannelser Systemeksport præsenterer sig på udenlandske markeder som The International Project Unit (IPU). Se tekstboks Den blå betænkning Undervisningsministeriets systemeksportaktiviteter går tilbage til begyndelsen af 1980 erne. Idégrundlaget er beskrevet i Betænkning om Systemeksport inden for uddannelsessektoren (nr. 1012, 1984) - populært kaldet den blå betænkning på grund af omslagets farve. Historien er i store træk som følger: I foråret 1983 nedsatte Undervisningsministeriet en styregruppe, der ved hjælp af en projektgruppe fik til opgave at undersøge, hvorledes ministeriet og dets institutioner kunne deltage i systemeksport. Initiativet tog udgangspunkt i den filosofi, at offentlige styrelsers indsats på området udgjorde et supplement til private firmaers tilbudsgivning eller afvikling af opnåede eksportordrer. Det drejede sig især om levering af skibe, bygningsværker, maskiner eller andet udstyr. THE INTERNATIONAL PROJECT UNIT DANISH MINISTRY OF EDUCATION COMPANY PROFILE Since 1984 the Danish Ministry of Education has been offering its assistance in providing solutions to a wide range of educational problems in an international context. Acting as a non-profit organization the Ministry decided to make the expertise inherent in all sectors of the Danish Educational System available through a special body in the Ministry called The International Project Unit (IPU). The function of the IPU is to act as a coordinating body with the object of identifying the relevant resources for the solution and undertaking of specific problems or projects. IPU identifies the necessary personnel and other resources required. This expertise is often provided through national and international partnerships with other companies and organizations. IPU also offers a smooth entrance way for admission to Danish colleges and universities. An increasing number of training courses from diploma-level to M.Sc./Ph.D.-level are offered in English with the aim of attracting fee-paying students from other countries. IPU secures a quick and reliable administration of relations to immigration authorities, international offices at colleges and universities etc. However, IPU also performs direct consultancy services to public and private enterprises, e.g. feasibility studies, inservice-training, fellowship training, tailor-made training courses etc. So far the IPU has been participating in a number of projects in countries such as Indonesia, Malaysia, Thailand, Turkey, Lesotho, The Carribean States and others. Kilde: Undervisningsministeriet (IPU). Denne tekniske og produktorienterede indfaldsvinkel kunne imidlertid ifølge betænkningen give tankesættet om systemeksport et nyt og mere selvstændigt perspektiv ved også at sigte på eksport af tjenesteydelser:

16 Side 10 Undervisningsministeriet De senere års udvikling giver (...) anledning til at opstille den hypotese, at eksport af danske skibe, byggeri, maskiner m.v. i en række tilfælde også kan fremmes ved en forudgående eksport af tjenesteydelser (know-how), f.eks. på uddannelsesområdet. Styregruppen og projektgruppen skulle beskrive rammerne for og status på det statslige engagement inden for systemeksport. Herudover skulle udredningsarbejdet: Dels tilvejebringe et skøn over fortrinsvis engelsktalende landes behov for grundlæggende og videregående uddannelser, der sigter mod erhvervslivet. Dels undersøge, om Undervisningsministeriet og dets institutioner, skoler m.v. ville være i stand til at gå ind i systemeksportarbejdet på tilfredsstillende måde enten som et supplement til private firmaers tilbudsgivning eller alene som eksport af pædagogisk og administrativ know-how på uddannelsesområdet. Styregruppen gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, der havde til formål at kortlægge de videregående uddannelsesinstitutioners, erhvervsskolernes og landbrugsskolernes engagement i eksport af know-how fra begyndelsen af 1981 til midten af af 200 uddannelsesinstitutioner udfyldte og returnerede spørgeskemaet. Undersøgelsen viste: At 59 eller ca. en trediedel af uddannelsesinstitutionerne havde deltaget i eller fået henvendelse om eksport af uddannelsesmæssig know-how. At det først og fremmest var de tekniske skoler og de videregående uddannelsesinstitutioner, der havde været involveret i eksportaktiviteter. At DANIDA havde rettet henvendelse til flest uddannelsesinstitutioner, nemlig til 41 af de 59 institutioner. At private danske firmaer havde henvendt sig til 29 uddannelsesinstitutioner. At udenlandske offentlige institutioner og internationale organisationer havde kontaktet 15, henholdsvis 13 uddannelsesinstitutioner. At udenlandske private virksomheder havde henvendt sig til 18 uddannelsesinstitutioner. Styregruppen kommenterede undersøgelsen på følgende måde: Sammenfattende kan der peges på, at uddannelsesinstitutionerne allerede i dag i et ikke uvæsentligt omfang er involveret i overførsel af know-how til udlandet samt at dette engagement kan udvides, hvis kendskabet til hvilke muligheder, der ligger i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne udbredes. Markedsføring af institutionernes særlige know-how synes derfor at være en nærliggende mulighed. Betænkningen indeholder endvidere en analyse af internationale udviklingsorganisationers efterspørgsel på uddannelsesområdet i 1981 og Det konstateres, at disse organisationer gennemfører uddannelsesprojekter for meget store beløb. Styregruppens indstilling kommer herefter til udtryk i følgende citat:

17 Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Side 11 Især inden for uddannelsesområderne videregående uddannelse og erhvervsuddannelse i områder hvor engelsk er først anvendte fremmedsprog - og den sproglige barriere således ikke forekommer uovervindelig - finder styregruppen, at der er mulighed for at undervisningsministeriet og dets institutioner naturligt kan engagere sig i en lang række forskellige opgaver. Samtidig er det konstateret, at uddannelsesinstitutionernes nuværende samarbejde med de internationale bistandsorganisationer er meget begrænset, hvilket understreger betydningen af aktivt opsøgende arbejde over for modtagerlandene og finansieringskilderne. Styregruppens konklusion er klar: Der er et stort og fra dansk side delvist uopdyrket marked for eksport af know-how på uddannelsesområdet. Der er skabt øgede muligheder for at opdyrke dette marked som følge af reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Der er behov for et samlende organ, der skal være støttende og ikke styrende. Det kan dels forestå det opsøgende arbejde, dels formidle samarbejde og information om know-how på uddannelsesområdet mellem på den ene side uddannelsesinstitutionerne og andre offentlige instanser og på den anden side danske firmaer og potentielle udenlandske kunder. Styregruppens indstilling fremgår af tekstboksen Finansministeriets rapport om systemeksport SYSTEMEKSPORT PÅ HØJT LEDELSESNIVEAU - IFØLGE FORSLAG FRA 1984 Der etableres på overordnet plan i Undervisningsministeriet en ledelsesgruppe, som tager sig af tværgående funktioner og koordinering i forbindelse med eksportarbejdet. Der etableres en eksportsektion, der fungerer som ledelsesgruppens sekretariat og som kontaktorgan mellem ministerium, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv m.v. Der skabes organisatoriske forudsætninger i de enkelte direktorater for at iværksætte eksportarbejde. Styregruppen mente endvidere, at den foreslåede organisation burde være en ad hoc løsning, eftersom ministeriet havde begrænsede erfaringer med eksport. Kilde: Betænkning om Systemeksport inden for uddannelsessektoren, I 1994 publicerede Finansministeriet rapporten Eksport af tjenesteydelser fra det offentlige aktivitetsområde - Systemeksport. Rapporten analyserer den nuværende (1994) kommercielle eksport af tjenesteydelser inden for det offentlige aktivitetsområde og giver dermed en pejling på udviklingen siden Undervisningsministeriets på det tidspunkt ti år gamle betænkning. Kapitel 12 i rapporten vedrører forskning og uddannelse. Ifølge kapitlet har eksport af uddannelsesog undervisningsydelser især fundet sted inden for erhvervsuddannelserne og de specialiserede højskoler, hvor Danmark har særligt veludviklede kompetencer internationalt set - også i sammenligning med de øvrige OECD-lande. Rapporten lægger op til, at den fremtidige indsats bør bestå i at udvikle eksporten inden for disse segmenter og skitserer følgende strategiske pejlemærker for eksportaktiviteten på uddannelsesområdet: Efterspørgslen vil især komme fra 3. verdenslande og Østeuropa. Den retter sig mod planlægningskompetence, undervisnings- og uddannelsesprogrammer, uddannelsespladser samt forskningsarbejde.

18 Side 12 Undervisningsministeriet Eksporten af danske uddannelsesydelser må sigte på at opnå international finansiel støtte. Finansministeriet opgør i rapporten eksportomsætningen inden for undervisning og uddannelse til 170 millioner kr. i Endvidere karakteriseres det globale marked for handel med disse tjenesteydelser som veludviklet. Den fortsatte vækst i handelen med uddannelser begrundes på flere måder: Kravene til arbejdskraftens kvalifikationer øges. Vækst forudsætter uddannelse. Strukturproblemer skyldes blandt andet uoverensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer. Arbejdskraften internationaliseres. Ifølge rapporten har Danmarks eksport af uddannelsesydelser tendens til at koncentrere sig om områder, hvor landet internationalt set har veludviklede og specielle uddannelsesprodukter eller en erhvervsmæssig styrkeposition. Derfor er der fokus på erhvervsuddannelserne og fødevaresektoren, hvilket har skabt betydelig international interesse for landbrugsuddannelserne. Finansministeriet vurderer sammenfattende perspektiverne for eksport af uddannelsespladser og salg af rådgivning om uddannelsesplanlægning således: Der er ingen direkte vækst og beskæftigelsesmæssig gevinst ved at prioritere danske støttemidler til eksportsalg af uddannelsespladser eller uddannelsesplanlægning, medmindre de anvendes som løftestang for adgang til de internationale finansieringsmuligheder. I vurderingen af eksportmulighederne inden for salg af uddannelsespladser må det medtages, at dansk er et lille sprogområde, og eksportsalget vil næppe kunne øges væsentligt uden oprettelse af flere engelsksprogede uddannelsestilbud i Danmark. Engelsksprogede uddannelsestilbud efterspørges dog også i stigende grad fra danske studerendes side. Sådanne initiativer bør dog afvejes imod hensynet om at bevare det danske sprog i professionelle sammenhænge. Det hidtidige eksportsalg på uddannelsesplanlægning har især koncentreret sig om erhvervsuddannelsessystemet, de specialiserede tekniske højskoler samt iøvrigt områder, hvor Danmark har erhvervsmæssige styrkepositioner. Den betydelige internationale konkurrence på uddannelsesområdet gør det hensigtsmæssigt også fremover fortrinsvis at satse på områder med stærke danske uddannelseskompetencer. Rapporten indeholder tillige en analyse af forudsætningerne for at få succes på eksportmarkederne. Udgangspunktet er, at vilkårene for forretningsmæssig succes grundlæggende er de samme på de indenlandske og udenlandske markeder.

19 Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Side 13 Med henvisning til uspecificerede videnskabelige undersøgelser oplyser rapporten, at de bedste resultater tilsyneladende opnås hos selvstændige selskaber med store frihedsgrader og en incitamentsstruktur med vækst og indtjening som det primære mål. Se tekstboks. Finansministeriet noterer herefter i rapporten, at offentlige myndigheder generelt ikke opfylder de traditionelle krav for at skabe vækst. Kategorien offentlige myndigheder, herunder Undervisningsministeriet, giver for eksempel gode muligheder for at skabe motivation hos medarbejderne ved at tilbyde et højt jobindhold, men opfylder ikke de øvrige forudsætninger. Rapporten sammenfatter analysen af offentlige myndigheders forudsætninger for at opnå succes på eksportområdet på følgende måde: SUCCES PÅ EKSPORTMARKEDERNE Finansministeriet opregner en række krav, som eksportvirksomheder ideelt set skal opfylde for at få succes på eksportmarkederne: De skal have en målsætning om vækst og øget indtjening. Vækst- og indtjeningsmålene skal have høj prioritet og ikke overskygges af andre - for eksempel politiske - hensyn. Medarbejderne skal have store frihedsgrader til at forfølge målene. Medarbejderne skal kunne motiveres til at opfylde vækstmålene gennem forbedrede karriere- og indtjeningsmuligheder. Ejere og ledelse skal være risikovillige. "Samlet set kan det vurderes, at miljøerne og vilkårene for offentlige myndigheder samt selvejende institutioner ikke indeholder de forudsætninger, som almindeligvis kræves for at skabe eksportsucces. Det betyder, at opstart og fastholdelse af en eksportproces vil være mere vanskelig for de offentlige myndigheder og selvejende institutioner end i de øvrige regier. I de fremtidige overvejelser over systemeksportmuligheder, og hvordan de bedst muligt sikres udnyttet, er det endvidere også vigtigt at være opmærksom på disse forskelle i miljøerne og vilkårene. Ud fra hensyn til udnyttelse af vækstmulighederne må det så vidt muligt tilstræbes, at systemeksportaktiviteterne udføres af enheder organiseret i selskabsform og med en hensigtsmæssig incitamentsstruktur for ejere og ledelse". Undervisningsministeriets arbejde med systemeksport har på den ene side taget afsæt i den blå betænknings forholdsvis ambitiøse beskrivelse i 1984 af muligheder og forudsætninger. På den anden side har aktiviteterne udfoldet sig i en nøgtern verden. De opnåede erfaringer udgør ti år senere platformen for Finansministeriets relativt kortfattede og jordnære betragtninger om perspektiverne for eksport af uddannelsesydelser og andre tjenesteydelser fra det offentlige aktivitetsområde Struktur og ressourcer Derudover er erfaringer fra et konkurrencepræget hjem- memarked et godt udgangspunkt for initiativer på eks- portmarkederne. Kilde: Eksport af tjenesteydelser fra det offentlige aktivitetsområde, Finansministeriet Efter et par års tilløb etablerede Undervisningsministeriet i foråret 1985 systemeksport som nyt aktivitetsområde. Det blev organiseret i en selvstændig enhed i den daværende budget- og planlægningsafdeling. Tabel 2.1 på næste side viser udviklingen i bemanding, organisation og ledelsesstruktur siden Systemeksport er aldrig formaliseret som en officiel betegnelse for ministeriets arbejde med formidling og salg af dansk viden om uddannelse. Det samme gælder "varemærket" - The Interna-

20 Side 14 Undervisningsministeriet tional Project Unit (IPU). Enheden har heller ikke haft status som selvstændigt kontor. I begyndelsen fungerede den ene af enhedens daværende to AC-medarbejdere som de facto leder. Vedkommende havde tillige direkte referat til afdelingschefen for budget- og planlægningsafdelingen. Denne konstruktion varede indtil årsskiftet 1987/88, hvor enhedens daglige leder blev ansat i et privat firma. Tabel 2.1. En enkelt medarbejder har taget sig af Undervisningsministeriets systemeksportaktiviteter siden 1992 År Bemanding Organisation Ledelse AC 1 HK AC 1 HK AC 1 HK AC 1 HK Etablering af selvstændigt aktivitetsområde i budget- og planlægningsafdelingen Enheden betegnes i daglige tale Systemeksport Systemeksportenheden nedlægges, og sagsområdet overflyttes til Det Internationale Kontor (DIK) i budget- og planlægningsafdelingen. Arbejdet med systemeksport indgår herefter som et almindeligt sagsområde i DIKs ressort Nedsættelse af styregruppe med tre afdelingschefer Enhedens de facto leder har direkte referat til chefen for budgetog planlægningsafdelingen Enheden ledes af DIKs kontorchef og styregruppen Styregruppen opløses uformelt AC Chefen for DIK bevilges tre måneders orlov i forbindelse med udstationering. Kontorchefens stilling besættes ved konstitution Medarbejderen får midlertidig referat til direktøren for Den Internationale Afdeling (INT) AC Medarbejderen opnormeres til specialkonsulent AC Chefen for DIK bevilges orlov i trekvart år, og stillingen besættes ved konstitution Medarbejderen får referat til direktøren for INT AC Arbejdet med systemeksport lægges ind under ledelsessekretariatet i INT AC 1 student AC 1 student DIK nedlægges, og systemeksportaktiviteterne overflyttes til ESA AC-medarbejderen får referat til vicedirektøren i ESA Kilde: Undervisningsministeriet. Note: Bemandingen er opgjort i årsværk. Studentermedarbejderen var ansat i halvandet år og arbejdede i snit 15 timer om ugen.

21 Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Side 15 Ledelsesstrukturen omfattede imidlertid fra starten en styregruppe, hvis medlemmer bestod af cheferne for de umiddelbart involverede direktorater - Direktoratet for erhvervsuddannelserne (DFE) og Direktoratet for de videregående uddannelser (DVU) - samt chefen for budget- og planlægningsafdelingen. Styregruppen havde to opgaver: Den skulle dels fungere som referencegruppe, dels fastlægge den overordnede strategi for systemeksportaktiviteterne. Styregruppen opløstes uformelt i efteråret 1990 uden tilsyneladende at have spillet nogen aktiv rolle på hverken det strategiske, ledende eller koordinerende plan i de foregående års arbejde med systemeksport. Figur 2.1 giver et overblik over organiseringen af systemeksportarbejdet i Undervisningsministeriet fra 1985 til nu. Figur 2.1: Organisering af Undervisningsministeriets systemeksport Budget- og planlægningsafdeling Styregruppe INT Styregruppe INT INT ESA 3 afdelingschefer Budget- og planlægningsafdeling DFE DVU DIK Kontorchef 3 afdelingschefer Budget- og planlægningsafdeling DFE DVU DIK Afdelingschef Kontorchef Direktør Vicedirektør Uformel de facto leder af Systemeksport Systemeksport Systemeksport Systemeksport Systemeksport Aktiviteter og tidsforbrug Ministeriets økonomisystem giver ikke mulighed for at opstille et selvstændigt regnskab for Systemeksport, der først fik eget budget i marts i år med virkning fra 1. januar Siden 1993 har medarbejderne i det daværende internationale kontor (DIK) dog registreret deres timeforbrug fordelt på aktiviteter. Fra midten af 1997 har medarbejderen i systemeksportenheden desuden anvendt et egen udviklet økonomisystem, som er baseret på et regneark.

22 Side 16 Undervisningsministeriet Der eksisterer således en form for time-/sagssystem, der har gjort det muligt at få et indtryk af såvel opgaver som tidsanvendelse over flere år. Se figur 2.2. Systemeksport beskæftiger sig med tre hovedopgaver: Strategi og planlægning Formidling af know-how om dansk uddannelse Salg af eksperter og uddannelsespladser I årene blev pct. af tiden anvendt til strategi og planlægning pct. af tiden er benyttet til formidling af know-how om dansk uddannelse, herunder markedsbearbejdning og research pct. af tidsforbruget tilskrives konkret salg af uddannelsespladser samt udlån af eksperter. Tabel 2.2 på næste side indeholder en detaljeret oversigt over tidsanvendelsen i Systemeksport fordelt på hovedopgaver og aktiviteter. Figur 2.2: Systemeksports hovedopgaver og tidsforbrug Hovedparten af tiden bruges til markedsbearbejdning og salg 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kilde: Undervisningsministeriet (IPU). Salg af eksperter Salg af uddannelsespladser Formidling af know-how om dansk uddannelse Strategi og planlægning Det er vigtigt at være opmærksom på følgende forhold ved læsning af tabellen: Formelt har arbejdsopgaverne i Systemeksport været varetaget af én fastansat medarbejder siden I samme periode har andre medarbejdere i DIK eller INT imidlertid også registreret et tidsforbrug under enhedens aktivitetsområde. For eksempel blev der i 1993 registreret 792 timer i kategorien Strategi og planlægning. Det relativt store tidsforbrug er rapporteret af fem medarbejdere, som deltog i udarbejdelsen af DIKs Businessplan, der omtales i næste kapitel. Samme år blev der registreret timer under Mellemøsten. Dette tidsforbrug vedrører salgsarbejde, som er udført af den daværende direktør for INT og en medarbejder fra DIK, men altså ikke Systemeksport, over for Kuwaits undervisningsministerium. Endelig er der registreret et forholdsvis stort antal timer under CV Bank i Tidsforbruget er rapporteret af en medarbejder, som etablerede CV Bankens edb-system. Tidsregistreringssystemet giver ingen mulighed for at opgøre DIKs og Systemeksports tidsforbrug til interne administrative opgaver hver for sig. Det drejer sig om tid anvendt til budgetlægning og regnskab, opdatering af interne rutiner samt journalisering, udfærdigelse af anbefalingsskrivelser vedrørende for eksempel danske forskere, som søger studieophold på udenlandske universiteter, legalisering af danske og udenlandske eksamensbeviser samt behandling af ministersager. Derfor indeholder tabellen ikke oplysninger om den tid, der er brugt i Systemeksport til sådanne opgaver.

23 Kapitel 2: Systemeksport i retrospektiv Side 17 Studentermedarbejderens tidsforbrug har af ukendte grunde ikke været registreret under Systemeksports aktivitetsområde og indgår derfor heller ikke i opgørelsen i tabel 2.2. Tabel 2.2. Systemeksports tidsforbrug Timer/år Pct. Timer/år Pct. Timer/år Pct. Timer/år Pct. Tidsforbrug i alt Strategi og planlægning Formidling af knowhow Sydafrika Asien Australien Indonesien Mellemøsten Salg af uddannelsespladser Indonesien Malaysia Thailand Salg af eksperter CV Bank Udlån af enkeltpersoner Diverse projekthenvendelser Kilde: Undervisningsministeriet (IPU). Note: Tabellen er udarbejdet på grundlag af det tidsregistreringssystem, som blev anvendt i DIK. Herfra er uddraget det tidsforbrug, som kan henføres direkte til Systemeksport. Et årsværk svarer til ca timer excl. ferie. Systemeksport formidler know-how om uddannelse og sælger uddannelsesekspertise. Det sker i praksis ved at markedsføre og sælge den viden, som en lang række enkeltpersoner med tilknytning til det danske uddannelsessystem besidder. Deres fagspecifikke kompetence samt indsigt i at udvikle og planlægge uddannelser, udarbejde læse- og læreplaner m.m. efterspørges af og tilbydes offentlige og private institutioner i udlandet. Kompetencen stilles til rådighed via Systemeksport, der formidler udlån af de danske eksperter - som oftest gennem danske rådgivende ingeniørfirmaer. Salg af standarduddannelser i form af pladser på danske uddannelsesinstitutioner sker til udenlandske selvbetalende studerende. De modtager engelsksproget undervisning og anvender lærebøger og undervisningsmidler, som er forfattet på engelsk. Uddannelsernes indhold og kvalitet er identisk med den undervisning og de uddannelser, som tilbydes danske studerende. Det betyder, at

24 Side 18 Undervisningsministeriet såvel udenlandske som danske studerende opnår samme merit og muligheder for videreuddannelse, såfremt de afslutter pågældende uddannelser med et tilfredsstillende resultat. Endvidere tilbyder Systemeksport skræddersyede uddannelser, som har følgende kendetegn: De opfylder individuelle uddannelsesbehov, der er beskrevet i en kravspecifikation. De resulterer i uddannelsesforløb, som designes i tæt samarbejde mellem danske eksperter og vedkommende udenlandske kunde. De specielt udviklede uddannelsesforløb giver normalt ikke merit i forhold til det formelle danske eller andre landes uddannelsessystem. Undervisningsministeriets Systemeksport har i nogen udstrækning samme vilkår som kommercielle udbydere af konsulentydelser på et konkurrencepræget marked. Salg af immaterielle ydelser stiller særlige krav til evnen om at turde opsøge og være til stede på de relevante markeder for at synliggøre sin kompetence og sine produkter på en tillidvækkende måde. Denne udfordring bliver ikke mindre, når markedsføringen og salget sker på en international arena. Ministeriets arbejde med systemeksport er i de seneste fem til seks år reelt passet af en enkelt medarbejder, som i praksis har varetaget alle funktioner: Administration Research og markedsføring, opsøgende arbejde samt gennemførende salg Etablering af samarbejdsrelationer mellem danske uddannelsesinstitutioner, erhvervsvirksomheder og myndigheder Intern og ekstern information samt servicering Koordination, opfølgning og opsamling af viden Tidsregistreringssystemet giver som nævnt ikke mulighed for at opgøre den tid, som er anvendt i Systemeksport til interne administrative opgaver. Der må nødvendigvis bruges tid til sådanne opgaver - også selv om der ydes bistand fra en student. Endvidere ligger det i sagens natur, at en stor del af eksportarbejdet består i rejser. Endelig kan det ikke udelukkes, at oplysningerne i tabel 2.2 om tidsforbruget og dets fordeling på hovedopgaver og aktiviteter i nogen udstrækning afspejler fejlregistreringer. Forsigtigt tolket tyder oplysningerne om tidsanvendelsen imidlertid på, at aktiviteterne tydeligvis har været rettet mod markedet i alle årene. Niveauet svarer til den salgsindsats, som forventes af partnere i internationale konsulentfirmaer.

25 Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Side 19 Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Der er aldrig formaliseret hverken kvantitative eller kvalitative mål for Undervisningsministeriets systemeksport. Det fremgår heller ikke helt klart af for eksempel den blå betænkning eller andre kilder, hvilke intentioner der ligger bag ministeriets engagement i eksport af uddannelsesydelser - udover, "(...) at der er et stort og fra dansk side delvist uopdyrket marked samt at der med de nye regler for indtægtsdækket virksomhed er skabt øget grundlag for at opdyrke dette marked". Bestræbelserne har øjensynligt haft flere indfaldsvinkler: Dels uformelle målsætninger om at skaffe indtægter til ministeriet. Dels ønsker om at supplere og støtte danske erhvervsvirksomheders eksportinitiativer med uddannelsesydelser. Endelig interesse for at markedsføre danske uddannelsesinstitutioners viden om uddannelse på udenlandske markeder. Ministeriets perspektiver for systemeksport har efter denne tolkning både økonomiske, eksportfremmemæssige og uddannelsespolitiske elementer, som dog ikke er kommet eksplicit til udtryk - heller ikke gennem den nedsatte styregruppe, der havde som en primær opgave at fastlægge de strategiske sigtelinier. Den manglende tydeliggørelse af mål og strategier har fået tre konsekvenser: For det første har Undervisningsministeriets eksportarbejde ikke været baseret på en klar og autoriseret beslutning om, hvilke produkter i form af uddannelsesydelser som skulle udvikles og markedsføres. For det andet har det været vanskeligt at formidle til omverdenen, hvilken rolle ministeriet agtede at spille på systemeksportområdet. For det tredie er indsatsen på forskellige markeder sket noget tilfældigt og ikke som resultat af markedsanalyser eller bevidste overvejelser, selv om der har foreligget diverse oplæg til en samlet strategi Konturerne af en målsætning I november 1990 udarbejdede den ene af Systemeksports to AC-medarbejdere et Oplæg til en fremtidig Strategi- og Handlingsplan for Undervisningsministeriets Eksportarbejde. Ifølge oplægget var der i startfasen (...) helt klart en forestilling om, at man på længere sigt forventede, at kunne skabe så store indtægter i ministeriet, at det ville kunne dække minimum de udgifter (incl. løn til personale m.v.), der var forbundet med driften af den oprettede systemeksportenhed. Denne forestilling blev imidlertid revurderet i slutningen af 1980 erne som følge af erfaringer med markedsvilkårene, konkurrencesituationen o.l. I stedet (...) tiltrådte ministeren, at 'systemeksportarbejdet måtte ses som led i den generelle internationalisering af uddannelsessystemet.

26 Side 20 Undervisningsministeriet Det blev på den baggrund erkendt, at det ikke var muligt at skabe tilstrækkelige indtægter til at dække samtlige udgifter forbundet med arbejdet. Konsekvensen var, at en stor del af Undervisningsministeriets systemeksportaktiviteter i stedet blev betragtet som eksportfremme. En anden - mindre påagtet - konsekvens var, at ministeriet besluttede at afskaffe systemeksport som begreb, hvilket tillige var begrundet i ønsket om at kunne anvende reglerne for indtægtsdækket virksomhed på en operationel måde. Det er dog tilsyneladende fortsat Systemeksport, der anvendes som organisatorisk betegnelse for aktiviteterne om end uformelt. Oplægget indeholdt tillige et forslag til en ny målsætning for (...) det fremtidige arbejde med eksportorienterede sager i Undervisningsministeriets regi. Se tekstboks. Nøgternt set skaber den foreslåede målsætning ikke afgørende klarhed over, hvad det er man vil opnå. På den ene side fremhæves kvalitative samarbejds- og internationaliseringspespektiver. På den anden side henvises til ønsket om at skabe det størst mulige finansielle afkast til både uddannelsesinstitutionerne og ministeriet. Dette sidstnævnte mål kvantificeres imidlertid ikke, hvilket kunne ske med udgangspunkt i det opnåede kendskab til dels markedet og dets potentialer, dels udlandets efterspørgsel på danske uddannelsesydelser. Oplægget har imidlertid værdi som et forsøg på at skabe fokus på både forudsætninger og perspektiver ved eksport af dansk know-how på uddannelsesområdet. Oplægget fik ikke status som officielt idégrundlag for FRA SYSTEMEKSPORT TIL INTERNATIONALISERING AF DANSKE UDDANNELSER Eksportarbejde i Undervisningsministeriets regi har til formål at fremme, formidle og gennemføre salg af dansk uddannelses know-how i et samarbejde med uddannelsesinstitutioner, private firmaer, offentlige og halvoffentlige institutioner m.m. Som et naturligt led i denne proces skal man sikre, at der, til gavn for det danske uddannelsessystem, etableres flest mulige internationale relationer, således at internationaliseringen af det danske uddannelsessystem fremmes mest muligt. Ved salg af dansk uddannelses know-how internationalt bør det endvidere tilstræbes, at der skabes det størst mulige finansielle afkast ved uddannelsesinstitutionerne, såvel som centralt i ministeriet. Kilde: Oplæg til en fremtidig Strategi- og Handlingsplan for Undervisningsministeriets Eksportarbejde, Undervisningsministeriet ministeriets eksportarbejde. Det blev imidlertid en forløber for en proces, der i 1993 resulterede i en Businessplan for hele det daværende internationale kontor (DIK). Hensigten med denne plan var (...) at målrette eksportarbejdet med øget fokusering på det forretningsmæssige. Det bemærkes dog, at Undervisningsministeriets arbejde med eksport af know-how ikke alene er drevet af en økonomisk målsætning. I den forbindelse henvises til internationalisering som den måske vigtigste målsætning, idet forfølgelsen heraf vil yde et positivt økonomisk bidrag til uddannelsesinstitutionerne. Dertil nævnes udenrigspolitiske og imageskabende målsætninger, som antages at spille en væsentlig rolle for Danmark. Trods flerheden og flertydigheden af målsætninger har planens forfattere et stærkt ønske om at fremme arbejdet ud fra en markedsøkonomisk synsvinkel. Det økonomiske aspekt spiller således afgørende ind i begrundelsen for valg af overordnet strategi. Den opdeles i fire hovedstrategier, "(...) som alle er affødt af ønsket om øget indtjening til Undervisningsministeriet og/eller spin-off til uddannelsesinstitutionerne:

27 Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Side 21 At fastholde og udvikle eksisterende markeder At udvælge nye markeder selektivt At sikre større profilering og kendskab til UVMs eksportarbejde At opbygge netværk og samarbejdskonstellationer" Disse strategier skulle føre til opfyldelse af flere projektorienterede mål. Se tekstboks. Heller ikke denne plan blev blåstemplet som det officielle grundlag for Undervisningsministeriets eksportarbejde. Det må dog antages, at den har haft betydning som en form for pejlemærke for den daglige indsats. Flere af målene er forholdsvis konkrete, og planen indeholder tillige visse taloplysninger om indtægtspotentialet Fokus på projekter Ifølge den blå betænkning skulle eksportsektionen - den senere systemeksportenhed - i første række udføre opsøgende arbejde med sigte på at skabe konkrete projekter: "Arbejdet skal udføres overfor markedets potentielle kunder, og det vil primært sige udenlandske offentlige myndigheder og de internationale finansieringskilder. Ledelsesgruppen og eksportsektionen skal være ansvarlig for, at der tages initiativ til, at man fra dansk side direkte opsøger disse kunder, idet projekter først og fremmest skabes ude på markedet". BUSINESSPLANENS MÅL FOR SYSTEMEKSPORT DREJER SIG OM PROJEKTER Salg af eksperter Etablere CV Bank på edb Markedsføre den nye CV Bank Sælge ekspertydelser Malaysia Etablere IT-skole Sælge uddannelsespladser i Danmark inden for diverse teknikeruddannelser Indonesien Indgå kontrakt om et nyt uddannelsesprojekt Etablere brohoved i et nyt land i regionen Identificere nye danske leverandører inden for højere uddannelser Kuwait Åbne Kuwait som marked Etablere UVM blandt de otte største leverandører inden for fire år Kilde: Businessplan , Undervisningsministeriet Systemeksport har især udfoldet sig gennem: Projektorienteret rådgivning af danske virksomheder Siden 1985 er danske virksomheder blevet tilbudt rådgivning af eksperter fra uddannelsesinstitutionerne eller Undervisningsministeriet mod betaling. Den tilbudte service består for eksempel i at udarbejde forslag til uddannelsesforløb i tilknytning til projekter, som den pågældende virksomhed allerede har i gang eller er i færd med at give tilbud på. Systemeksport samarbejder på den måde med danske uddannelsesinstitutioner om projekter, som indgår i private virksomheders endelige tilbud til udenlandske opdragsgivere. Eksempelvis har der været samarbejdet med både DTU og Metalindustriens Fagskole om projektforslag, som blev brugt i forbindelse med Danyards tilbud til Malaysia om levering af patruljeskibe.

28 Side 22 Undervisningsministeriet Deltagelse i universitetsprojekter i Indonesien I 1988 indgik Systemeksport og Denmarks International Study Program (DiS) den første kontrakt med Indonesiens undervisningsministerium. Kontrakten drejede sig om uddannelse her i landet af yngre indonesiske universitetslærere til M.Sc.-/Ph.D.-niveau inden for ingeniør-, landbrugs- og veterinærvidenskab. Projektet blev finansieret af Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank samt Danida. Den økonomiske støtte fra Danida gjorde det muligt at nedbringe prisen for de særligt udviklede engelsksprogede studieforløb til et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Tabel 3.1 indeholder en oversigt over de fem indonesiske projekter, som ministeriet er eller har været involveret i. Tabel 3.1. Siden 1988 er der videreuddannet ca. 60 indonesiske universitetslærere på uddannelsesinstitutioner i Danmark Projektnavn Periode Antal studerende Danske partnere 1) Kontraktsum 2) 1. Second University Development DiS KVL DTU (93) 13 DiS 2. Marine Sciences Education AU 3. Six Universities DiS Development and DTU Rehabilitation 4. Higher Education UVM/IPU KVL 5. Higher Education UVM/IPU HHK (CBS) 5,3 mio. kr. 3,6 mio. kr. 3,0 mio. kr. 9,1 mio. kr. 4,1 mio. kr. Kilde: Undervisningsministeriet (IPU). Note: 1) Den først nævnte projektpartner er kontraktholder. 2) Den samlede kontraktsum for de fem projekter beløber sig til 25,1 millioner kr. Heraf har Verdensbanken/Den Asiatiske Udviklingsbank finansieret 13,7 millioner kr. og Danida resten. Uddannelse af studerende fra Malaysia I 1991 aflagde Malaysias minister for Public Enterprises officielt besøg i Danmark. Besøget resulterede nogle år efter i en aftale om uddannelse af malayere på danske erhvervsskoler. Fra 1995 til 1997 er 33 malayere uddannet til elektroteknikere og ni malayere er blevet diplomingeniører. Projektets totale kontraktsum udgør ca. 5 millioner kr., hvortil skal lægges et tilsvarende beløb i opholdsudgifter for at få den samlede valutaindtjening. Markedsføring af danske uddannelser over for selvbetalende udenlandske studerende Denne aktivitet retter sig primært mod private selvbetalende studerende i andre lande. Markedsføringen har hidtil koncentreret sig om studerende i Malaysia og Indonesien, hvor Systemeksport i forvejen har fodfæste.

29 Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Side 23 Salgsindsatsen er endnu ikke resulteret i, at et større antal studerende fra de nævnte eller andre lande har søgt optagelse på danske uddannelsesinstitutioner og selv betalt deres uddannelsesophold. Antallet af henvendelser til den danske ambassade i Kuala Lumpur samt til Systemeksport tyder imidlertid på stigende interesse. Undervisningsministeriets og uddannelsesinstitutionernes økonomiske udbytte af indsatsen på de udenlandske markeder kan kun anslås, fordi der hidtil ikke er udarbejdet separate regnskaber for Systemeksports aktivitetsområde. Se tabel 3.2. Tabel 3.2. Det skønnes, at Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne har solgt uddannelsesydelser til udlandet for mere end 30 millioner kr. siden 1985 (Millioner kr.) Undervisningsministeriet Uddannelsesinstitutionerne Projektorienteret rådgivning (start 1985) Indonesiske universitetsprojekter (start 1988) Malaysiske erhvervsskoleprojekter (start 1991) 0,5-0,6 25,1 0,2 5,0 Kilde: Undervisningsministeriet (IPU). Note: De anførte beløb er skønnede og alene udtryk for en bruttoindtægt, hvorfra skal trækkes udgifter til løn, rejser, materialeforbrug m.v. for at identificere fortjenesten. Ressourceforbruget i Systemeksport anslås at udgøre pct. af et årsværk pr. år for de indonesiske, henholdsvis malaysiske projekter. Rejseudgifterne udgør ca kr. pr. år for hver af de to projekttyper. Ressourceforbruget i forbindelse med projektorienteret rådgivning skønnes at være lille. Det er ikke muligt at opgøre værdien for danske virksomheder af den bistand, som de har modtaget af uddannelseseksperter eller af Undervisningsministeriet. Såfremt eksperternes, henholdsvis ministeriets assistance har været nødvendig for at få de pågældende projekter, er værdien for virksomhederne selvsagt betydelig, eftersom kontrakterne sandsynligvis drejer sig om millionbeløb. Svarer de opnåede resultater af Undervisningsministeriets eksportarbejde til de mere eller mindre uformelle økonomiske målsætninger i det tidligere omtalte oplæg til strategi- og handlingsplan samt Businessplanen? Der tegner sig følgende billede: Ministeriet har ikke opnået en direkte økonomisk nettogevinst. Derimod overstiger de direkte henførbare omkostninger langt indtægterne. Ud fra en indtjeningsmæssig synsvinkel har investeringen med andre ord ikke kunnet betale sig. Det har for eksempel været bekosteligt at investere totrediedel af et årsværk samt rejse- og opholdsudgifter m.v. i et forsøg på at åbne det kuwaitiske marked i Normalt forudsætter en sådan satsning stærke købssignaler fra den potentielle kunde. Det er muligt, at Kuwaits undervisningsministerium i årene forud har signaleret interesse for danske uddannelsesydelser. Hverken Businessplanen eller andet kildemateriale indeholder imidlertid ledelsesmæssige overvejelser om, hvor store beløb og hvor lang tid Undervisningsministeriet ville være villig til at investere i salgsarbejdet, før man konkluderede, om det ville føre til et tilfredsstillende resultat, eller om markedsbearbejdningen skulle stilles i bero. Denne noget tilfældige måde at gribe salgsindsatsen an på har naturligvis påvirket vilkårene for det konkrete arbejde i Systemeksport.

30 Side 24 Undervisningsministeriet Samfundsøkonomisk er der opnået mere positive resultater, som især har vist sig fra slutningen af 1980'erne. Indsatsen er kommet en række videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler til gode - samt flere virksomheder. Den samfundsøkonomiske værdi skal ses i lyset af, at ministeriet siden begyndelsen af 1990'erne kun har haft én fuldtidsansat medarbejder med fokus på eksport af uddannelsesydelser, selv om også andre medarbejdere i DIK lejlighedsvis har været involveret i arbejdet. Det er som tidligere nævnt ikke muligt at opgøre de samlede omkostninger ved eksportaktiviteterne på samme måde som indtægterne. Alt i alt synes Undervisningsministeriets indsats dog at være resulteret i en positiv nettoindtjening for samfundet. Herudover har arbejdet med systemeksport haft andre virkninger, som analyseres i det følgende Omverdenen og Undervisningsministeriets eksportarbejde Systemeksports eksterne samarbejdspartnere er først og fremmest videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsskoler samt ambassader - og i mindre udstrækning private virksomheder. De følgende seks repræsentanter fra disse institutioner m.v. blev interviewet i forbindelse med evalueringen for at få et indtryk af omverdenens syn på ministeriets eksportarbejde: Direktør Leif Bille, Frederiksberg Tekniske Skole Vicedirektør Niels Gottlieb, Denmarks International Study Program (DiS) Rektor Hans Peter Jensen, Danmarks Tekniske Universitet Ambassadør Henning Kristiansen, tidligere den danske ambassade i Kuala Lumpur Fagrådsformand Flemming Krogh, Ingeniørhøjskolen, Københavns Teknikum Salgschef Ove Terp, Danyard A/S Interviewene havde ni omdrejningspunkter. Se tekstboks på næste side. Hovedlinierne udfoldes i det følgende. Samarbejdets varighed og indhold Alle interviewpersoner har haft et længerevarende - i flere tilfælde mangeårigt - samarbejde med Systemeksport. De har derved opnået et indgående kendskab til enhedens arbejdsform. Arbejdsfordelingen indebærer typisk, at Systemeksport deltager i projektudviklingen og salgsarbejdet ved at åbne døre på det officielle plan samt forestår finansielle og juridiske forhandlinger med de pågældende myndigheder. Systemeksport har tillige været kontraktbærer i enkelte projekter. Endelig løser enheden en lang række praktiske spørgsmål i forbindelse med udenlandske uddannelsessøgendes ophold her i landet.

31 Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Side 25 Det betragtes som alfa og omega, at Undervisningsministeriet ikke kun tegner billedet over for andre landes offentlige myndigheder, men indtager en aktivt ledende rolle i forhandlingerne med dem om uddannelsesprojekter. Samarbejdet med Systemeksport beskrives som forbilledligt - både i Danmark og i forbindelse med besøg i de lande, som eksportaktiviteterne drejer sig om. Enheden karakteriseres som professionel, effektiv, initiativtagende og udholdende. Formålet med Undervisningsministeriets systemeksport Interviewpersonerne har denne opfattelse af målene for ministeriets eksportarbejde: Danmark har en national interesse i at internationalisere specielt de videregående uddannelser. Salg af uddannelsespladser til udenlandske studerende samt danske lærerkræfters engelsksprogede undervisning af dem har en klar internationaliseringseffekt, der på længere sigt fremmer eksport og valutaindtjening. I den forbindelse henvises til, at udenlandske studerende, der kommer på studieophold i Danmark, i mange tilfælde får præferencer for danske producenter og leverandører. Uddannelsesinstitutionerne tillægger ikke mulighederne for direkte økonomisk gevinst ved eksportarbejdet særlig betydning. Drivkræfterne for dem er internationaliseringen af uddannelserne og dygtiggørelsen af lærerne ved ophold i udlandet og deres medvirken i engelsksproget undervisning her i landet. INTERVIEWGUIDE 1. Hvori består dit samarbejde med UVM/IPU? Hvor længe har det varet, og hvem omfatter det? Hvilke projekter/lande drejer samarbejdet sig om? Hvad er samarbejdet resulteret i? Hvordan vil du generelt karakterisere samarbejdet med UVM/IPU? 2. Hvordan opfatter du formålet med UVMs systemeksport? Er det kommercielt? Er det udviklings-/bistandsorienteret? Sigter det på erhvervsfremme? 3. Hvilke muligheder og perspektiver ser du for IPUs indsats? Hvilken fremtid ser du for systemeksport i regi af UVM? 4. Hvilke barrierer ser du for UVMs/IPUs fremtidige udvikling af området? I relation til modtagerlandene? Internt i ministeriet? Politiske, juridiske, ressourcemæssige, organisatoriske barrierer? 5. Hvordan vurderer du UVMs/IPUs rolle? I forhold til uddannelsesinstitutioner og virksomheder? I forhold til andre ministeriers arbejde med systemeksport? 6. Hvilket image mener du, at IPU har? Blandt uddannelsesinstitutioner og virksomheder, internt i UVM og i andre ministerier? Hvor kendt tror du, at UVMs/IPUs arbejde med systemeksport er i Danmark og i udlandet? Hvad mener du, er det afgørende særpræg ved UVMs/IPUs eksportindsats? 7. På hvilken måde understøtter UVM/IPU danske uddannelsesinstitutioners og virksomheders arbejde med systemeksport? Hvad indebærer en professionel indsats i UVM på systemeksportområdet? 8. Hvis du fik ansvaret for UVMs systemeksport, ville du da gribe sagen an på en anden måde - og i givet fald hvordan og hvorfor? 9. Hvilke stærke sider, henholdsvis begrænsninger karakteriserer UVMs/IPUs eksportarbejde? Hvad kan gøres bedre? Hvordan vurderer du UVMs/IPUs resultater? Har UVMs/IPUs indsats givet spin-off effekter, og i givet fald hvilke? Ministeriets systemeksport tjener således nærmest nationale formål, som ikke kan opfyldes alene på kommercielle vilkår:

32 Side 26 Undervisningsministeriet Det skaber fornyelse at internationalisere danske uddannelser, herunder curriculum og form, samt udvikle lærere, så de bliver i stand til at fungere i et internationalt miljø. Ingen andre end Undervisningsministeriet kan formulere og implementere den nødvendige policy samt løse de mangeartede koordineringsopgaver. Det skaber (langsigtede) eksportfordele for Danmark at udvikle og tilbyde et internationalt præget uddannelsesmiljø. Det er en løftestang for handelssamarbejde med andre lande, fordi undervisning af udenlandske studerende skaber kontakt med fremtidige beslutningstagere. Det er endelig en opfattelse, at eksport af uddannelsesydelser også har et altruistisk formål. Danmark kan profilere sig som foregangsland på uddannelsesområdet ved at inspirere andre lande. Perspektiver for eksport af uddannelsesydelser gennem Undervisningsministeriet Globalt set er der et dramatisk stigende marked for salg af uddannelsespladser, fordi mange studerende ønsker at uddanne sig ved udenlandske læreanstalter. Det kan imidlertid være vanskeligt for danske uddannelsesinstitutioner at gøre sig gældende på det marked, fordi taxametersystemet og udenlandske studerendes sponsorater ikke dækker omkostningerne ved udvikling og gennemførelse af engelsksprogede uddannelsesforløb. Danske uddannelsesinstitutioner har ingen mulighed for at slå igennem ved egen kraft på de udenlandske markeder. De må alliere sig med Undervisningsministeriet for at opnå kontakt med myndighederne i de relevante lande. I international sammenhæng er det et væsentligt argument, at uddannelsesinstitutionerne i Danmark finansieres fuldt ud af staten. Det opfattes som et kvalitetsstempel. Det er en væsentlig forudsætning, at danske uddannelsesinstitutioner er i stand til at koordinere udviklingsarbejdet og markedsføringen indbyrdes for overhovedet at komme på tale som relevante udbydere af et attraktivt, konkurrencedygtigt og internationalt velanskrevet uddannelseskoncept. Den nødvendige interne koordination repræsenterer i sig selv en betydelig udfordring for de hjemlige uddannelsesinstitutioner. Der er sammenfattende behov for koordination, ildsjæle og økonomiske ressourcer, hvis det skal lykkes at få andel i det internationale marked for salg af uddannelser og uddannelsespladser. Barrierer for Undervisningsministeriets fremtidige udvikling af systemeksport For få år siden bestod den største barriere for systemeksport i mangelfulde engelskkundskaber blandt lærerne på uddannelsesinstitutionerne. Der var for få, som magtede at undervise professionelt på engelsk. Men undervisningen foregår i dag i stigende grad på engelsk og baseres i vid udstrækning på engelsksproget undervisningsmateriale. Den største eksterne barriere er nu den voldsomme internationale konkurrence. Danmark skal konkurrere med USA, Canada, England, Australien og New Zealand, der er indarbejdet på markedet, og som har en lang tradition for at udbyde internationale uddannelser på et prismæssigt særdeles konkurrencedygtigt niveau. Danske uddannelser er i den sammenhæng for dyre. Endvidere er Tyskland og Frankrig aktive udbydere af uddannelse. I disse lande foregår undervisningen imidlertid på henholdsvis tysk og fransk. De står derfor knap så stærkt i den internationale konkurrence om salg af uddannelsespladser.

33 Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Side 27 En yderligere barriere er det manglende samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Erhvervsfremme Styrelsen, Danida o.a. om fælles markedsføringsinitiativer. På de indre linier i Danmark lægger Undervisningsministeriets mangeårige uklare holdning til systemeksport og egen rolle heri en dæmper på en systematisk indsats. Tilsvarende kan siges om danske uddannelsesinstitutioner, som i det store hele har det vældig trygt og derfor ikke er tilstrækkelig sultne efter at modtage udenlandske studerende. Når de endelig bevæger sig ud på det internationale marked, er de mest tilbøjelige til at sælge standarduddannelser og adskiller sig ikke fra andre udbydere ved at tilbyde uddannelser, som forener dansk know-how med lokale behov. Iøvrigt er der til dato ikke eksporteret et dansk uddannelsessystem. Det, der er solgt, er enkeltstående uddannelsespladser. Det kan endvidere være en barriere, at der her i landet ikke er taget klar politisk stilling til spørgsmålet, om man vil internationalisere uddannelserne, og om det betragtes som en fordel for det danske samfund også at kunne tilbyde hjemlige studerende et multietnisk studiemiljø? En sådan udmelding må i givet fald følges op af ressourcer, hvis det skal kunne lade sig gøre at udvikle en tradition på uddannelsesområdet for tætte og hyppige kontakter med udlandet. Undervisningsministeriets (IPUs) rolle og image IPU - det vil sige Systemeksport - udfører flere roller i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne: Produkt- og projektudvikler Markedsfører, forhandler og sælger Koordinerer, opdrager, kvalitetssikrer og fungerer som problemknuser Varetager lejlighedsvis ejerskab af projekter som kontraktholder Opsamler, evaluerer og formidler viden og erfaringer fra projektforløbene Systemeksport har et godt renommé. Det er opfattelsen, at eksportarbejdet udføres på et højt fagligt niveau, men også at Undervisningsministeriet generelt har en svag profil på området. Stærke og svage sider Den røde tråd i interviewpersonernes opfattelse af stærke og svage sider ved ministeriets eksportarbejde kan rulles ud som følger: Stærke sider Der er gennem årene opbygget betydelig kompetence om og indsigt i det internationale uddannelsesmarked og dets virkemåde. Systemeksport er god til at formidle nyheder og oplysninger om mulige projekter til uddannelsesinstitutionerne. Der er opbygget meget tillidsfulde relationer til offentlige myndigheder i sydøstasiatiske lande. Der følges effektivt op på såvel igangværende opgaver som signaler om projektmuligheder.

34 Side 28 Undervisningsministeriet Ministeriet kan tilbyde udenlandske studerende, der kommer på studieophold her i landet, en pakke af velfærdsydelser foruden de egentlige uddannelser. Svage sider Ministeriets ambitionsniveau er for lille og indsatsen over tid ujævn. Derfor er det vanskeligt at opnå synlige og vedvarende resultater. Ministeriets forvaltningskultur passer ikke til den kommercielle og konkurrenceprægede tankegang, som eksport af uddannelsesydelser også baseres på. Som aktivitetsområde kan Systemeksport dermed i nogen grad komme til at virke som et fremmedelement. Systemeksports svingende status i det ministerielle hierarki gør det vanskeligt at skabe opbakning til samt implementere en sammenhængende strategi. Bemandingen i Systemeksport er utilstrækkelig til at markere Danmark som en attraktiv udbyder af internationale uddannelser. Dertil kommer en konkurrencemæssig begrænsning, som Undervisningsministeriet ikke uden videre kan neutralisere. Den bunder i, at danske uddannelsespladser i international sammenligning generelt er for dyre. For eksempel er normalprisen for en uddannelsesplads ved et amerikansk universitet i størrelsesordenen USD pr. år. De studerende subsidieres imidlertid af virksomheder, fonde m.v., hvorved den reelle pris nedbringes til USD om året. De videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark skal i virkeligheden tilbyde uddannelsespladser til priser, der er noget lavere end de amerikanske, hvis det skal kunne lade sig gøre at trække udenlandske studerende hertil. Det kan kun lade sig gøre at konkurrere med de - fortrinsvis anglo-saksiske - lande, der har et stort volumen af studerende samt et internationalt arbejdssprog og studiemiljø, dersom danske uddannelsesinstitutioner som mindste forudsætning har billigere uddannelsestilbud. Det vil ligeledes være en fordel, såfremt det er muligt at dokumentere en højere kvalitet i både under-visningen og uddannelsernes indhold. Det kan næppe forventes, at uddannelse i Danmark af udenlandske studerende i længden vil kunne finansieres helt eller delvis ved tilskud fra Danida, Verdensbanken eller Den Asiatiske Udviklingsbank. Derfor vil en øget og vellykket indsats med hensyn til eksport af danske uddannelsesydelser, herunder salg af uddannelsespladser, nødvendigvis øge presset på taxametertilskuddene. En mulighed kunne være at introducere et internationalt taxameter for de uddannelsesinstitutioner, der engagerer sig i salg af uddannelsespladser til udlændinge. Sammenfattende tegner Undervisningsministeriets eksportarbejde til at have haft især kvalitative sidegevinster: Uddannelsesinstitutionerne De involverede læreres og uddannelsesinstitutioners samlede internationale kompetence er øget. Deres deltagelse i forskellige aktiviteter inden for systemeksport har medvirket til at forny uddannelsernes indhold og form. Danske læreres medvirken i uddannelsesprojekter i udlandet giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for at tilbyde medarbejderne international udvikling on the job.

35 Kapitel 3: Fra mål og strategier til projekter Side 29 Etablering af hold med udenlandske studerende og hold med såvel danske som udenlandske uddannelsessøgende er med til at udvikle et internationalt miljø, der øger søgningen til de pågældende uddannelsesinstitutioner. Virksomhederne De private virksomheder har fået øgede muligheder for at markere sig positivt i internationale udbudsforretninger, fordi de kan tilbyde et internationalt uddannelseskoncept, der skræddersys til den pågældende kunde, og som indgår i den samlede leverance. Kontakten med udenlandske studerende på uddannelsesinstitutioner her i landet gør det muligt at etablere et netværk, der består af fremtidige beslutningstagere. Hvis netværket vedligeholdes, kan danske virksomheders adgang til det øge deres eksportmuligheder på sigt. Internationaliseringen af uddannelserne tilfører danske virksomheder nye kvalifikationer, som bidrager til at øge deres konkurrenceevne. Det er mere uklart, hvilke sidegevinster Undervisningsministeriet har fået ud af systemeksportarbejdet. Der er næppe tvivl om, at de direkte involverede medarbejdere i fraværet af en overordnet målsætning og strategi har oplevet meget frihed i jobbet og mulighed for at præge det. På den anden side er Systemeksport ikke profileret som en integreret del af ministeriets samlede arbejdsområde. Derfor har det været vanskeligt at nyttiggøre enhedens erfaringer som en inspirationskilde på tværs af ministeriet. Undervisningsministeriet har som nævnt isoleret betragtet haft større udgifter end indtægter ved eksportarbejdet. Det er ligeledes vanskeligt at identificere særlige og åbenbare kvalitative fordele for ministeriet som helhed ved den snart 15-årige indsats. Det rejser naturligvis spørgsmålet, om der er behov for en selvstændig ministeriel aktivitet på området og i givet fald under hvilke former. Spørgsmålet behandles i kapitel 4.

36

37 Kapitel 4: Dansk international uddannelse - en ny satsning? Side 31 Kapitel 4: Dansk international uddannelse - en ny satsning? Undervisningsministeriets rapport National kompetenceudvikling - Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling (1997) indeholder forslag til mål og strategier for den fremtidige indsats på uddannelsesområdet. Om internationalisering hedder det: Internationaliseringen skal styrkes på alle niveauer i uddannelsessystemet. Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne, at de unge tidligt vænnes til at tænke i et globalt perspektiv. Fremmedsprog, international orientering samt kulturel forståelse og indlevelse vil fremover blive betragtet som grundlæggende, almene kvalifikationer. Det strategiske perspektiv er klart: Internationaliseringen skal styrkes og udbygges på alle niveauer i uddannelsessystemet. Faglige kvalifikationer som sprogkundskaber og kendskab til andre kulturer bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked. Se også tekstboks. Det behøver naturligvis ikke indebære, at Undervisningsministeriet selv skal beskæftige sig med eksport af viden om uddannelse eller bistå danske virksomheder, som har behov for at udbygge deres tilbud til udenlandske samhandelspartnere med forslag om uddannelsesprojekter. På den anden side har ministeriet opbygget en meget betydelig viden og konkret erfaring om eksport af uddannelsesydelser. Derfor vil det virke underligt, såfremt ministeriet trækker sig helt ud af den proces. Det vil i givet fald efterlade et tomrum, som ikke kan udfyldes af andre. DEN INTERNATIONALE UDFORDRING TIL DANSKE UDDANNELSER I Danmark er der en årelang tradition i uddannelsessystemet for at beskæftige sig med internationale forhold - en tradition, der er begrundet i den geografiske, historiske og politiske virkelighed, som vi er en del af. Ikke mindst udenrigshandelens meget store betydning for erhvervslivet stiller øgede krav til de færdiguddannede. Erhvervsskolerne har store muligheder for at deltage aktivt i denne internationalisering. Skolerne har i forvejen et tæt samspil med erhvervslivet. Og selvom der sker meget, vil der kunne gøres endnu mere. Kilde: Den internationale udfordring til erhvervsuddannelserne, Undervisningsministeriet Oplæg til idégrundlag Der er et dokumenteret behov for, at netop Undervisningsministeriet - og ikke hverken Erhvervsministeriet eller Udenrigsministeriet - har hånd i hanke med den del af eksportopgaverne, som vedrører uddannelse - ikke mindst på grund af den faglige indsigt. I den henseende er ministeriet det primære videnscenter. Dertil kommer, at både erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner har erkendt, at de ikke selv er i stand til at åbne døre til andre landes undervisningsministerier eller andre offentlige myndigheder, der står som udbydere af projekter, hvori indgår uddannelse i et eller andet omfang. Det kan kun Undervisningsministeriet. Ministeriet kombinerer faglig indsigt i uddannelsesspørgsmål og officiel autoritet. Den potentielle kunde - for eksempel et andet lands undervisningsministerium - ved, at samhandelen foregår med en instans, som ikke alene besidder produktkendskab, men også har en central rolle som beslutningstager og garant for kvaliteten af de tilbudte ydelser.

38 Side 32 Undervisningsministeriet Derfor er der ingen idé i at udlicitere systemeksportopgaven til en alliance af erhvervsskoler eller universiteter. De vil ikke kunne løfte opgaven, for de vil blive opfattet som en privat organisation på linie med andre (kommercielle) udbydere af uddannelse på det internationale marked. Hvis de danske uddannelsesinstitutioner skal kunne differentiere sig fra andre på dét marked, er det ikke tilstrækkeligt at fremvise et blåt stempel fra Undervisningsministeriet - eventuelt i form af en anbefalingsskrivelse. De vil være afhængig af ministeriets aktive og ledende rolle for overhovedet at blive opfattet som seriøse leverandører. Uddannelsesinstitutionernes rolle består først og fremmest i at levere varen i form af et produktsortiment af engelsksprogede uddannelsesprogrammer. Det er de på vej med. Se tekstboks. De pågældende uddannelsesinstitutioner har investeret i udvikling af engelsksprogede uddannelser, fordi de har registreret et behov for dem. Der er heller ingen tvivl om, at uddannelsesinstitutionerne må give uddannelserne en international dimension. Det krav stiller danske studerende og deres aftagere - private og offentlige virksomheder - i stigende grad. INTERNATIONAL TRAINING PROGRAMMES IN DENMARK - IN ENGLISH Masters and Ph.D. Programmes Aarhus Universitet: Marine Sciences Aarhus Business School: Business Economics Aalborg University Acoustics Intelligent Multimedia Mobile Communication Biomedical Engineering International Business Economics Business Management Environmental Engineering Coastal Engineering Biotechnology/Aqua Culture Copenhagen Business School: International Marketing and Management International Business Odense University Economics/European Studies International Business Royal Veterinary and Agricultural University Tropical Agriculture/Land Use in Developing Countries Environment and Natural Resource Economics Bachelor Programmes Engineering College of Copenhagen Electronics and Computer Engineering Diploma Programmes Technical Academy of Copenhagen Electronics Engineer Mechanical Engineer Lyngby Business College Market Economist Odense Business College Market Economist Odense Technical College Computer Engineer Aarhus Commercial College Market Economist Educational Center of Arts and Technology in Southern Denmark Electronics Engineer Mechanical Engineer Technical University of Denmark Environmental Engineering Kilde: Undervisningsministeriet (IPU).

39 Kapitel 4: Dansk international uddannelse - en ny satsning? Side 33 Der er derfor flere grunde til, at Undervisningsministeriet fortsat bør spille en rolle i forbindelse med markedsføring og salg af danske uddannelsesydelser i udlandet: Markedet for engelsksprogede erhvervsuddannelser vokser. På det felt har Danmark i international sammenhæng en unik position. Systemeksports hidtidige resultater er opnået ved at satse på uddannelsessøgende fra sydøstasiatiske lande med hidtil hurtigt voksende økonomier. Det er muligt, at danske erhvervsuddannelser også kan have appel til amerikanske studerende. Uddannelsesinstitutioner her i landet med lange videregående uddannelser har i forvejen en vis tradition for at udbyde engelsksprogede uddannelser og har udviklet uddannelseskoncepter eller -ydelser til det internationale marked. De er nødt til at være mere aktive på det område for selv at få nødvendig inspiration og opfylde efterspørgslen på international kompetence. Eksporterhvervene indarbejder i stigende grad uddannelseselementer i deres tilbud til udenlandske kunder. Undervisningsministeriet lægger selv op til i forskellige publikationer at ville satse strategisk og målrettet på internationalisering af uddannelserne. Erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner har brug for Undervisningsministeriet i forbindelse med forberedelse, salg og gennemførelse af uddannelsesprojekter på udenlandske markeder. Derfor stiger efterspørgslen på rådgivning fra ministeriet. Ministeriet skal imidlertid ikke involvere sig i eksport af uddannelsesydelser, hvis hensigten er at opnå en økonomisk gevinst til sig selv. Det kan ikke lade sig gøre i offentlig administration, der har andre formål end at optimere indtjeningen. Systemeksport kan i nogen udstrækning sammenlignes med et konsulentfirma, men er dog ikke et profit center. Enheden er snarere et cost center, som i driftsøkonomisk henseende bør måles på sin evne til at styre og anvende sit omkostningsbudget optimalt. Systemeksport kan imidlertid opnå en indtjening ved at beregne sig et honorar for sin assistance til uddannelsesinstitutioner og virksomheder ud fra princippet no cure, no pay - for eksempel i forbindelse med tilbudsgivning. Ved en sådan ordning forfalder honoraret kun, dersom tilbuddet accepteres af den pågældende opdragsgiver. Honoraret kan eksempelvis beregnes som en procentdel af hele eller dele af kontraktsummen. Fordelen for uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne er, at de kun skal betale for Systemeksports indsats, såfremt det lykkes at få en ordre. Ulempen for ministeriet er, at indtjeningen næppe vil kunne dække alle driftsomkostninger ved Systemeksport - i hvert fald ikke på kort sigt. Konklusionen er, at Undervisningsministeriet bør opretholde en aktivitet, som måske ikke skal kaldes Systemeksport fremover, men have en betegnelse, der præcist signalerer kompetencen og indsatsområdet. Vigtigere end etiketten er dog det idégrundlag, som ministeriets internationale arbejde med uddannelsesydelser og rådgivning om kompetenceudvikling bør bygge på, og som må lanceres over for eksterne samarbejdspartnere i Danmark og potentielle samhandelspartnere i udlandet. En mulighed kunne være følgende formulering:

40 Side 34 Undervisningsministeriet Undervisningsministeriets Systemeksport er en serviceorganisation, der: Samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om at internationalisere de menneskelige ressourcer og uddannelserne Stiller sin kompetence om danske og internationale uddannelsesforhold til rådighed for uddannelsesinstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder i forbindelse med uddannelsesprojekter, der gennemføres herhjemme eller i udlandet, og som har udenlandske, fortrinsvis engelsksprogede studerende som målgruppe Formuleringen gør op med den forudsætning, at Undervisningsministeriet skal kunne tjene på international handel med uddannelsesydelser. Idégrundlaget afspejler derimod ministeriets specielle kompetence på det uddannelsesmæssige område samt initiativtagende og understøttende rolle i forbindelse med uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes internationale arbejde. Endvidere peges på andre offentlige myndigheder som interessenter. Nøgleordene er altså internationalisering af uddannelsesinstitutioner og uddannelser. Der er ingen målsætning om hverken erhvervs-/eksportfremme eller økonomisk udbytte for ministeriet. De to aspekter kan være sidegevinster, men heller ikke mere. Undervisningsministeriet kan som nævnt godt stille sin viden til rådighed mod betaling, men formentlig kun opnå succes under den forudsætning, at hverken uddannelsesinstitutionerne eller virksomhederne som udgangspunkt selv skal betale regningen. Den skal derimod finansieres af kontraktsummen for de projekter, der samarbejdes om. Indtil de er i hus, må ministeriets bidrag opfattes som en samfundsmæssig investering Tre organisationsmodeller Hvis det fastholdes som en afgørende forudsætning, at arbejdet med salg af uddannelsesydelser skal give overskud eller i det mindste hvile økonomisk i sig selv, bør Undervisningsministeriet trække sig ud af markedet. Ressourcerne kan i så fald bruges bedre til andre aktiviteter. Det er heller ingen løsning at organisere salget af uddannelsesydelser og rådgivningen om internationale uddannelsesforhold m.v. alene i regi af erhvervsskolerne - eventuelt i et konsortie med universiteterne og andre udbydere af lange videregående uddannelser. Dels vil et sådant Dansk Selskab for Uddannelse som tidligere nævnt ikke kunne opvise den fornødne officielle autoritet over for offentlige myndigheder i andre lande, der vil kunne være interesseret i at indgå aftaler om uddannelsesprojekter. Dels vil de pågældende uddannelsesinstitutioner vige tilbage fra selv at finansiere indsatsen. Endelig risikerer konkurrencen mellem uddannelsesinstitutionerne at blokere for et fleksibelt samarbejde med selskabet som fokus og omdrejningspunkt. Det vil muligvis også være vanskeligt at give aktiviteterne det samme uafhængige perspektiv, som kendetegner den nuværende samarbejdsform, hvor Systemeksport fungerer upartisk og ligeværdigt i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Tilbage står tre organisationsmodeller: Early Warning ( Minimalmodellen )

41 Kapitel 4: Dansk international uddannelse - en ny satsning? Side 35 Rektorkollegiets Sekretariat ( Fusionsmodellen ) Center for International Uddannelse ( Centermodellen ) Disse modeller beskrives i det følgende. Early Warning Undervisningsministeriet opretholder i denne model et beredskab på samme niveau som i den nuværende systemeksportenhed. Endvidere bevares tilknytningen til ESA ud fra princippet om største bruger. Enhedens primære formål er at fungere som early warning eller på godt dansk som en udkigspost, der opsamler og formidler oplysninger om den internationale udvikling på uddannelsesområdet. Interessenterne kan være andre afdelinger i ministeriet, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Arbejdsopgaverne kan tillige bestå i deltagelse i seminarer, udstillinger og tilbudsgivning i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og/eller virksomheder. Modellen giver Systemeksport en reaktiv og observerende rolle. Der er ikke ressourcer til selvstændige initiativer i større omfang. Hovedsigtet er først og fremmest at formidle information og gøre uddannelsesinstitutioner og virksomheder opmærksomme på mulighederne for internationale uddannelsesprojekter. Fordelen ved modellen er, at den kan give Systemeksport en stærk officiel profil, fordi aktivitetsområdet forbliver i Undervisningsministeriet. Ulemperne er lange interne beslutningsveje og svingende prioriteringer. Dertil kommer, at det næppe i længden vil være særlig attraktivt at arbejde med opgaver, som fagligt og organisatorisk er løsrevet fra andre funktioner og aktivitetsområder i ministeriet. Nøgternt set må modellen betegnes som en minimalmodel, der ikke vil bidrage særlig virkningsfuldt til opfyldelsen af Undervisningsministeriets målsætninger om internationalisering af uddannelserne. Rektorkollegiets Sekretariat Rektorkollegiets Sekretariat blev oprettet i 1991 og er en selvstændig styrelse under Undervisningsministeriet. Se tekstboks på næste side. Rektorkollegiets debatoplæg Internationalisering af højere uddannelse i Danmark (1997) indeholder følgende mål for internationaliseringen: At fremme kvaliteten af de højere uddannelser i Danmark. At fremme danske kandidaters konkurrencedygtighed og mobilitet. At fremme de højere danske uddannelsesinstitutioners konkurrencedygtighed på et globalt uddannelsesmarked.

42 Side 36 Undervisningsministeriet Det er Rektorkollegiets holdning, at disse mål kun kan nås gennem en målrettet indsats, der gennemføres i et koordineret samarbejde med Undervisningsministeriet. Ved at integrere Undervisningsministeriets Systemeksport i Rektorkollegiets Sekretariat vil begge parter få del i en international ekspertise og bør kunne opnå ganske betydelig synergi. Det vil endvidere være fagligt og personligt motiverende at samle kompetencen ét sted, fordi mulighederne for at skabe et inspirerende miljø øges. Endelig har fusionsmodellen den fordel, at arbejdet fortsat vil kunne foregå upartisk og uafhængigt af uddannelsesinstitutionerne på grund af sekretariatets forankring som styrelse under Undervisningsministeriet. Ulempen er, at nogle af de hidtidige brugere af Systemeksports ydelser - erhvervsskolerne - ikke er repræsenteret i Rektorkollegiet og heller ikke har observatørstatus. Denne barriere må imidlertid kunne overkommes - for eksempel ved at etablere relationer mellem Rektorkollegiets Sekretariat og et Forum for International Uddannelse, hvor erhvervsskolerne er repræsenteret. REKTORKOLLEGIETS INTERNATIONALE OPGAVER Rektorkollegiet er et samarbejdsorgan, der består af rektorerne for de højere uddannelsesinstitutioner i Danmark og et antal observatører. Rektorkollegiets Sekretariat varetager sekretariatsfunktionen for Rektorkollegiet samt en række tværinstitutionelle udvalg, der repræsenterer de højere uddannelsesinstitutioner. Sekretariatet fungerer endvidere som service- og informationsorgan for de videregående uddannelsesinstitutioner i forbindelse med internationalisering af uddannelserne. Det administrerer tillige en række af EUs uddannelsesprogrammer og andre opgaver vedrørende internationalt uddannelsessamarbejde. Sekretariatet varetager de internationale opgaver i tæt samarbejde med alle videregående uddannelsesinstitutioner. Denne kreds omfatter institutioner med forskningsforpligtelse (Rektorkollegiets institutioner) og institutioner uden forskningsforpligtelse, men med videregående uddannelser. Rektorkollegiets Sekretariat deltager som nationalt center i to internationale netværk for information og vejledning om anerkendelse af udenlandske uddannelser, eksaminer, studieperioder m.v. - og er tillige national koordinator for indsamling af data til to internationale databaser. Rektorkollegiets Internationale Udvalg (RIU) har til formål at følge den overordnede udvikling af internationalisering af de højere uddannelser og forskningen og være rådgivende og initierende på området. Endvidere kan det være en ulempe, at Rektorkollegiet og dets sekretariat er svagere profileret end Undervisningsministeriet. Denne situation kan få betydning for mulighederne for at komme i dialog med offentlige myndigheder - Kilde: Rektorkollegiets hjemmeside på Internettet. de potentielle kunder og samarbejdspartnere - i udlandet, medmindre de formelle relationer mellem ministeriet og Rektorkollegiet tydeliggøres. Alt i alt har fusionsmodellen flere fordele end ulemper. Afhængig af de økonomiske rammer giver den større muligheder end "minimalmodellen" for at gennemføre en dynamisk - og ikke tilbagelænet - indsats.

43 Kapitel 4: Dansk international uddannelse - en ny satsning? Side 37 Undervisningsministeriets Center for International Uddannelse Den strategisk set mest vidtgående model indebærer, at Undervisningsministeriet etablerer et Center for International Uddannelse (CIU). Den engelske betegnelse kan være Center for International Studies (CIS) eller Universities and Colleges in Denmark (UCID). Perspektivet er, at Undervisningsministeriet satser på at markere danske uddannelser og dansk uddannelseskompetence internationalt. Et Center for International Uddannelse kunne være ministeriets strategiske svar på den internationale udfordring til uddannelserne. Centret kan etableres med en bestyrelse og et repræsentantskab - eller et forum af interessenter. Der er fortilfælde - for eksempel Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU), der er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. CTU, som er oprettet på forsøgsbasis i en fem-årig periode, har blandt andet til opgave at støtte projekter, der arbejder med nye informations- og kommunikationsteknologier samt uddannelsesformer. Samme tidshorisont kan anlægges for et Center for International Uddannelse. Det kunne få tre-fem år til at bevise sin bæredygtighed som et nationalt videnscenter, der er i stand til at udvikle og afsætte internationale uddannelsesprojekter i samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Fordelen ved centermodellen er den selvstændige beslutningsevne inden for givne rammer. Endvidere markerer modellen, at internationalisering af det danske uddannelsessystem er en national opgave. Ulempen er den ikke helt tydelige relation til Undervisningsministeriet, hvilket kan have betydning for potentielle, udenlandske samarbejdspartneres vurdering af centrets troværdighed. Uklarheden kan måske blive til klarhed ved at præcisere ministeriets ejerskab til centret i navnet - Undervisningsministeriets Center for International Uddannelse. Endelig kan det opfattes som en ulempe, at det ikke vil være helt billigt at etablere et center. En strategisk perspektivering og lancering af den nationale indsats vil ikke kunne gennemføres alene med den nuværende bemanding i Systemeksport. Et nyt center med en ambitiøs målsætning vil formentlig kræve lønninger til en stab på tre-fem medarbejdere for at blive operationsdygtig. Dertil kommer omkostninger til husleje, rejser, annoncering, udstillinger, administration m.v. Lokaleomkostningerne forudsætter, at centret i givet fald får til huse uden for Undervisningsministeriet. Det behøver naturligvis ikke blive tilfældet. Det bør imidlertid under alle omstændigheder overvejes at kontere udgifter og indtægter ved ministeriets arbejde med salg af uddannelsesydelser selvstændigt for at få overblik over økonomi og ressourceindsats. Det gælder også de nuværende generalomkostninger, som er en forudsætning for at drive Systemeksport. Et Center for International Uddannelse vil være en investering i tråd med den strategiske tænkning, som præger Undervisningsministeriet i andre sammenhæng. Som nævnt flere gange før bør formålet imidlertid ikke være økonomisk. Centrets primære formål bør være at medvirke i internationaliseringen af danske uddannelser.

44

45 Kilder Side 39 Kilder Bøger og betænkninger Betænkning nr om Systemeksport inden for uddannelsessektoren, Undervisningsministeriet, Den internationale udfordring til erhvervsuddannelserne, Kim Møller m.fl., Undervisningsministeriet, Eksport af tjenesteydelser fra det offentlige aktivitetsområde - Systemeksport, Finansministeriet, Internationalisering af højere uddannelser i Danmark - Et debatoplæg, Rektorkollegiet, Listen to the Emerging Markets of Southeast Asia - Long-term Strategies for Effective Partnerships, Corrado G.M. Letta, John Wiley & Sons, National Kompetenceudvikling - Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling, Undervisningsministeriet, Systemeksport af Eksportteknikeruddannelsen til Singapore, Elsebeth Riis Pedersen og Pia Friberg, Niels Brock, Copenhagen Business School, Artikler Det tabte marked, Henrik Dørge, Weekendavisen, 28. november - 4. december How Asian Students Buy Education, Robert Lawrence, International Educator, Summer Study in Hamlet s Island, Mark Yeo, Sunday Star, July 13, Viden Om, udvalgte numre , Undervisningsministeriet (INT). Notater Oplæg til en fremtidig Strategi- og Handlingsplan for Undervisningsministeriets Eksportarbejde, Undervisningsministeriet (IPU), november 1990/februar Businessplan , Resumé til ledelsen, Undervisningsministeriet (DIK), Redegørelse for Undervisningsministeriets hidtidige erfaringer og fremtidige muligheder med systemeksport, Undervisningsministeriet (IPU), marts Notat af 4. marts 1994 til ministeren om Indholdet i Undervisningsministeriets redegørelse til Velfærdskommissionen vedrørende ministeriets erfaringer og fremtidige muligheder med systemeksport, Undervisningsministeriet (DIK). Notat af 4. juli 1994 til ministeren vedrørende Finansministeriets rapport om Eksporten af tjenesteydelser fra det offentlige aktivitetsområde, Undervisningsministeriet (DIK). Notat af 5. juli 1994 til departementschefen vedrørende Finansministeriets rapport om Eksporten af tjenesteydelser fra det offentlige aktivitetsområde, Undervisningsministeriet (DIK). Notat af 2. oktober 1995 om Mulige samarbejds- og organisationsformer mellem erhvervsskoler og UVM i relation til salg af dansk uddannelses know-how, Undervisningsministeriet (DIK). Notat af 13. februar 1996 vedrørende Etablering af kvalitetskriterier for valg af dansk samarbejdspartner i relation til internationale opgaver og projekter, Undervisningsministeriet (DIK). Notat af 15. februar 1996 om Forslag til strategi vedrørende etablering af ny samarbejdsmodel for Salg af uddannelsespladser i Danmark, Undervisningsministeriet (DIK). Notat af 24. januar 1997 om Systemeksport i Undervisningsministeriet - Udviklingen i organiseringen af arbejdet med systemeksport, Undervisningsministeriet (INT).

46 Side 40 Undervisningsministeriet Notat af 5. februar 1997 til ministeren om Salg af uddannelsespladser samt notat af 29. april 1997 om samme emne, Undervisningsministeriet (INT/ESA). Diskussionsoplæg af 10. juni 1997 vedrørende Fastlæggelse af fremtidig strategi for salg af uddannelsespladser, Undervisningsministeriet (IPU). Notat af 6. august 1997 om Bilateralt uddannelsessamarbejde generelt og om bilateralt uddannelsessamarbejde specielt mellem Danmark og Kina, Sydafrika og Vietnam, Undervisningsministeriet (FOL). Udkast af 11. august 1997 til kommissorium for Arbejdsgruppen vedrørende fremtidig strategi for Undervisningsministeriets eksportarbejde, Undervisningsministeriet (IPU). Oversigt over The International Project Unit s (IPU) igangværende og planlagte eksportaktiviteter, Undervisningsministeriet (IPU), august Notat af 2. september 1997 vedrørende Bemærkninger til FOL-notat af 6. august 1997 om bilateralt uddannelsessamarbejde, herunder samarbejde med Kina, Sydafrika og Vietnam, Undervisningsministeriet (IPU). Notat af 2. september 1997 vedrørende Undervisningsministeriets eksportaktiviteter, status og perspektiver, Undervisningsministeriet (IPU). Notat af 2. september 1997 vedrørende Samlet vurdering af Undervisningsministeriets internationale aktiviteter - bilaterale forhold, Undervisningsministeriet (JUS). Matrix til kortlægning af de bilaterale opgaver, 8. september 1997, Undervisningsministeriet (IPU). Notat af 15. september 1997 om Undervisningsministeriets internationale aktiviteter - bilaterale forhold, Undervisningsministeriet (JUS). Notat af 12. oktober 1997 vedrørende Planlagt optagelse af malaysisk studerende ved Aalborg Universitet pr. 1. februar 1999, Undervisningsministeriet (IPU). Notat af 21. oktober 1997 vedrørende Markedsmuligheder i Østasien for afsætning af danske uddannelsespladser, Undervisningsministeriet (IPU). Notat af 27. oktober 1997 om Danske erhvervsskolers muligheder for samarbejde med private uddannelsesinstitutioner i Malaysia, Undervisningsministeriet (IPU) samt ESAs svarbrev af 2. december Optagelse af udenlandske selvbetalende studerende - Et forslag til arbejdsgang, Undervisningsministeriet (IPU), udateret. Deskstudy af Indonesien-projekter gennemført i perioden 1988 til 1997, Undervisningsministeriet (IPU), udateret. Materiale om andre landes internationale uddannelsesprogrammer British Education, The Far East Student s Guide, Catalogue of International Courses in the Netherlands , Netherlands Organization for International Cooperation in Higher Education, Educational Courses in Britain, Volume 15, No. 5 & 6. IDP Education Australia Ltd. Study Abroad, The Student Magazine of South-East Asia, No. 14, Study in Australia, diverse publikationer og brochurer udgivet af Australian International Education Foundation. Study in the Netherlands, Netherlands Organization for International Cooperation in Higher Education, Training Made in Germany, Carl Duisberg Centren GmbH (CDC).

47 Kilder Side 41 Andre Abstracts from the 10 th Australian International Education Conference, Adelaide, South Australia 30 September - 3 October Information om Rektorkollegiets Sekretariat, Rektorkollegiets web-site, Internationalisering af højere uddannelse - Erfaringer fra andre lande, udateret bilag. Post Graduate Technological Studies Programme, Technical Proposal, Carl Bro Management, Rapport om deltagelse i Postgraduate Education Expo 96 - Jakarta, november 1996, Undervisningsministeriet (IPU), Tidsregistreringer for DIK , Undervisningsministeriet.