Budgetgaranti og øvrige overførsler

Transkript

1 Budgetgaranti og øvrige overførsler Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Reformvirkninger Principper for opgørelse af budgetgarantien Reguleringer af budgetgarantien, juni Den foreløbige budgetgaranti Endelig opgørelse af budgetgarantien Den permanente opregulering Budgettering af de budgetgaranterede udgifter Budgettering af ikke-budgetgaranterede overførsler Bilag 1: Teknisk afgrænsning af endelig budgetgaranti og øvrige overførsler Indledning Skøn for overførselsudgifter i 2015 på 65,3 mia. kr. I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er regeringen og blevet enige om et skøn for de samlede kommunale nettoudgifter til overførsler på 63,9 mia. kr. I beregningen af skønnet for 2015 har anvendt regnskabstal for 2013 og 1. kvartal 2014, refusionsanmodninger fra 1. og 2. kvartal 2014, kortperiodestatistik fra KMD, indberetninger fra 82 kommuner, samt tal fra Danmarks Statistik kombineret med egne analyser. Regeringen anvender ligeledes refusionsanmodninger og kortperiodestatistik samt konjunkturvurderinger i beregningen af et skøn for 2015 Med baggrund i de nævnte datakilder er regeringen og enige om, at niveauet i aftalen for 2015 er realistisk. Endvidere har regeringen og foretaget en midtvejsvurdering af udgifterne i De skønnede udgifter for 2014 ligger ca. 2,6 mia. kr. under aftalen for De lavere udgifter i 2014 og 2015, sammenholdt med aftalen for 2014, skyldes bl.a. et lavere ledighedsskøn end forudsat ved aftalen for Derudover er der i skønnet for overførselsudgifterne for såvel 2014 som 2015 taget højde for kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen, hvilket ikke var tilfældet i aftalen for

2 Ingen midtvejsvurdering i 2014 På trods af, at de skønnede udgifter i 2014 ligger markant under aftaleniveauet, er det aftalt mellem regeringen og, at der ikke foretages en midtvejsregulering af overførselsudgifterne i Dette ændrer dog ikke på, at der i mange kommuner må forventes lavere udgifter til overførslerne end oprindeligt budgetteret. Kommunerne skal således tage stilling til hvor pengene skal ende. Enigheden suspenderer imidlertid ikke den midtvejsregulering, der hvert år følger af selve aktstykket. Dette gælder både for serviceområdet og for overførselsområdet. Aktstykke-reguleringen medfører, at de DUT-sager, der fremgår med en profil i 2014 reguleres. Der henvises til skrivelse G.3-2 for en beskrivelse af disse reguleringer. Staten regulerer ligeledes altid kommunerne under ét for realvæksten i de budgetgaranterede udgifter. Dette sker gennem budgetgarantien. Principperne for reguleringen af budgetgarantien beskrives i afsnit 2. Principper for opgørelse af budgetgarantienmens selve reguleringerne på aktstykket fra juni 2014 fremgår af afsnit 3. Reguleringer af budgetgarantien, juni 2014 Modsatrettede reformvirkninger 1.1 Reformvirkninger Reformvirkningerne af kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen har haft betydelige indvirkninger på overførselsskønnene for 2014 og Virkningen udgør ca. -0,6 mia. kr. i 2014 stigende til ca. -1,2 mia. i 2015 for overførselsudgifterne under ét. De to reformer har imidlertid modsatrettede betydninger, hvilket fremgår af Figur 1 nedenfor. Figur 1: Virkninger af kontanthjælps- og sygedagpengereformen Med kontanthjælpsreformen trækkes der omkring 1,4 mia. kr. ud af budgetgarantien i Reduktionen skyldes primært, at unge i stedet for kontanthjælp kommer på uddannelseshjælp, som er en lavere ydelse end kontanthjælp. Der forudsættes samtidig en afgang fra uddannelseshjælp til uddannelsessystemet. 2

3 De øvrige overførsler tilføres derimod ca. 0,4 mia. kr. i 2015 som følge af, at langt de fleste mentorudgifter og en del af aktiveringsudgifterne til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere ikke længere er omfattet af budgetgarantien. Kommunerne kompenseres for dette via de øvrige overførsler. Nettovirkningen af kontanthjælpsreformen er således ca. -1. mia. kr. i Med sygedagpengeformen nedjusteres de øvrige overførsler med ca. 1,6 mia. kr. i Dette skyldes en forudsætning om, at nogle personer efter 22 uger vil ophøre med at modtage sygedagpenge og forsætte i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som hører under budgetgarantien. Desuden har reformen en række mindre afløb til primært kontanthjælp og førtidspension. Nettovirkningen af sygedagpengereformen er ca mio. kr. i Principper for opgørelse af budgetgarantien Budgetgarantien udgør et beløb, der lægges til eller trækkes fra statens generelle tilskud (bloktilskud) til kommunerne. Det er de reelle kommunale mereller mindreudgifter på en række konjunkturafhængige udgiftsområder, som bestemmer beløbets størrelse. Dette sikrer, at den kommunale økonomi under ét ikke påvirkes af udgifter, som er nært forbundne med konjunkturudviklingen. Budgetgarantien opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem regeringen og. Staten regulerer efterfølgende det aftalte beløb for forskellen mellem det oprindelige skøn og det endelige regnskab. En bekendtgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet beskriver det nærmere indhold af budgetgarantien. Bekendtgørelsen bliver udsendt primo juli Udgifter dækket af budgetgarantien Følgende udgiftsområder indgår som grundlag for opgørelsen af budgetgarantien: Kontanthjælp Revalidering Kommunal aktivering af forsikrede og ikke-forsikrede ledige Uddannelsesordning Førtidspension Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Integration Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Budgetgarantien omfatter kommunernes nettoudgifter. Bruttoudgifterne fratrækkes refusioner fra staten, tilskud fra staten, tilbagebetalinger samt eventuelle tilknyttede indtægter i øvrigt. Ved reguleringer af budgetgarantien på aktstykket bruges den generelle PL inkl. overførsler, jf. Tabel 1. Når udgiftssiden i budgetsammenhænge opskri- 3

4 ves, benyttes derimod sats-reguleringen 1. Tabel 1: PL-regulering anvendt ved opgørelsen af budgetgarantien År ) ) ) ) PL 2,4 1,0 1,3 1,9 1) Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af PL i kommunerne inkl. overførsler 2) Finansministeriets skøn over udviklingen i PL i kommunerne inkl. overførsler 3. Reguleringer af budgetgarantien, juni 2014 Aktstykket fra juni 2014 indeholder en række punkter, der vedrører budgetgarantien. I 2015 giver budgetgarantien anledning til én samlet regulering af bloktilskuddet på mio. kr., jf. Tabel 2 nedenfor. De enkelte reguleringer på aktstykket fra juni 2014 beskrives efterfølgende. Budgetgaranti på aktstykket fra juni 2014 I. Foreløbig budgetgaranti Tabel 2. Reguleringer af budgetgarantien, juni 2014 Mio. kr., 15-pl I. Foreløbig budgetgaranti for II. Efterregulering vedr II. Permanent opregulering vedr IV. Reguleringer i alt Den fremadrettede budgetgaranti skønnes over en toårig periode med udgangspunkt i det seneste regnskab, dvs. regnskab I bloktilskuddet bliver der hvert år indlagt et permanent udgiftsniveau for budgetgarantien svarende til senest kendte regnskab, jf. den permanente opregulering nedenfor. Den fremadrettede budgetgaranti skal derfor kun dække differencen mellem senest kendte regnskab og udgiftsskønnet i tilskudsåret. Der foretages en regulering på 614 mio. kr. af budgetgarantien i bloktilskuddet for Beløbet lægges ikke permanent ind i bloktilskuddet. II. Efterregulering af budgetgarantien for III. Permanent opregulering for IV. Samlet regulering Efterreguleringen af budgetgarantien foretages ligeledes over en to-årig periode. Efterreguleringen af budgetgarantien for er på 360 mio. kr. Staten overfører hvert år et permanent beløb til bloktilskuddet baseret på udgifterne i de to seneste regnskaber. I 2015 overfører staten et beløb på mio. kr. Dette er den endelige budgetgaranti for I alt overføres et beløb på mio. kr. til bloktilskuddet for Af denne årsag vil udgifter for 2013 og 2014 i afsnit 3. Reguleringer af budgetgarantien, juni 2014 afvige fra udgifterne i afsnit 2.2 i skrivelse

5 3.1 Den foreløbige budgetgaranti Den foreløbige budgetgaranti skønnes over en to-årig periode. Samlet set forventes en stigning i udgifterne på 614 mio. kr. Beløbet fordelt på de enkelte underområder fremgår af Tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Opgørelse af den foreløbige budgetgaranti Regnskab Aftale Real- Hele landet, 15-pl, mio. kr vækst Kontanthjælp, aktivering, revalidering Jobafklaring (ydelse, drift og mentor) Ledighedsydelse Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Integration af udlændinge Særlig uddannelsesordning Ressourceforløb Foreløbig budgetgaranti i alt Lavere udgifter til kontanthjælp og aktivering Stigende udgifter til ressourceforløb og jobafklaringsforløb Udfasning af uddannelsesordningen Stigende udgifter til førtidspension Det ses, at udgifterne til kontanthjælp og aktivering i aftalen for 2015 ligger væsentligt under regnskab 2013, hvoraf en del kan tilskrives kontanthjælpsreformen, men hvor også konjunkturvurderingen har betydning for de skønnede udgifter. Der forventes således end markant lavere ledighed i Modsat ses det, at budgetgarantien tilføres ca. 1. mia. kr. i 2015 som følge af de nye jobafklaringsforløb, der indføres i forbindelse med sygedagpengereformen. Den foreløbige budgetgaranti reguleres endvidere med ca. 2 mia. kr. som følge af, at det skønnes, at væsentlig flere personer vil kommer i ressourceforløb i løbet af Slutteligt udfases den særlige uddannelsesordning i 2014, hvorfor udgifterne på ca. 1. mia. kr. i 2013 ikke længere indgår i budgetgarantien for Endvidere stiger udgifterne til førtidspension som følge af at nye førtidspensionister er omfattet af lavere statsrefusion, end personer, der er tilkendt førtidspension før 2003, hvilket fører til en gradvist stigende kommunal finansieringsandel. Der henvises endvidere til skrivelse G.3-2 for en beskrivelse af regelændringer i perioden , der indgår i skønnet over den foreløbige budgetgaranti for

6 3.2 Endelig opgørelse af budgetgarantien På baggrund af de endelige kommunale regnskaber for 2011 og 2013 er den faktiske udvikling i de budgetgaranterede udgifter opgjort, jf. Tabel 4. Tabel 4. Opgørelse af den endelige budgetgaranti Regnskab Regnskab Real- Hele landet, 13-pl, mio. kr vækst Kontanthjælp, aktivering og revalidering Ledighedsydelse Førtidspension Erhvervsgrunduddannelser Integration af udlændinge Særlig uddannelsesordning Ressourceforløb I alt Opgørelse af den endelige budgetgaranti for Den endelige opgørelse af budgetgarantien for er opgjort til mio. kr., jf. Tabel 4. Væksten kan primært tilskrives stigning i udgifterne til kontanthjælp, aktivering og revalidering samt førtidspension og udgifter til den særlige uddannelsesordning. Stigningen i udgifterne til kontanthjælp og aktivering skyldes bl.a. en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, mens stigningen i udgifterne til førtidspension skyldes, at nye førtidspensionister er omfattet af lavere statsrefusion, end personer, der er tilkendt førtidspension før 2003, hvilket fører til en gradvist stigende kommunal finansieringsandel. Derudover medførte afkortningen af dagpengeperioden, at en del af de personer, der mistede dagpengeretten, overgik til den særlige uddannelsesydelse som er omfattet af budgetgarantien. Tabel 5. Efterregulering af budgetgarantien Mio. kr pl Efterregulering I. Endelig opgørelse af (juni 2014) II. Foreløbigt udbetalt Regulering i alt (I-II) i 2013-PL 349 Regulering i alt (I-II) i 2015-PL* 360 *PL fra er 1,3 pct. og fra er PL 1,9 pct. Efterregulering af budgetgaranti fra på 360 mio. kr. Med opgørelsen af budgetgarantien for kan budgetgarantien for 2013 efterreguleres. Efterreguleringen er opgjort som den faktiske vækst fra på mio. kr. fratrukket den foreløbigt udbetalte budgetgaranti på mio. kr. Efterreguleringen af budgetgarantien kan dermed opgøres til 360 mio. kr. i 2015-pl, jf. Tabel 5 ovenfor. I bilag 1 er opstillet en oversigt over den tekniske afgrænsning af budgetgarantien, som er benyttet i forbindelse med opgørelsen af den endelige bud- 6

7 getgaranti. 3.3 Den permanente opregulering Hvert år løfter staten niveauet for budgetgarantien op til senest kendte regnskab. Konkret lægger staten et permanent løft ind i bloktilskuddet svarende til den realvækst, der har været mellem de to senest kendte regnskaber. Det sikrer, at udgangspunktet for den fremadrettede budgetgaranti altid er senest kendte regnskab. Tabel 6. Den permanente opregulering Regnskab Regnskab Real- Hele landet, 13-pl, mio. kr vækst Kontanthjælp, aktivering og revalidering Ledighedsydelse Førtidspension Erhvervsgrunduddannelser Integration af udlændinge Særlig uddannelsesordning Ressourceforløb I alt Permanent opregulering (15-pl) Ca. halvdelen af udgiftsstigningen fra kan tilskrives indførelsen af uddannelsesordningen fra Ligeledes skyldes stigningen tilgang til kontanthjælp samt afledte udgifter til aktivering i På trods af faldende tilkendelser til førtidspension betyder førtidspensionsreformen fra 2003, at den kommunale medfinansieringsandel øges som følge af, at en større andel af udgifterne til førtidspension vil være omfattet af en lavere refusion. 4. Budgettering af de budgetgaranterede udgifter Det er vanskeligt at opstille én generel model for, hvorledes den enkelte kommune kan budgettere sine udgifter på de budgetgaranterede områder. Den enkelte kommune bør således tage højde for lokale forhold, såsom erhvervsstruktur og befolkningssammensætning, der kan påvirke kommunens udgifter. Der kan dog anvises en række vejledende retningslinjer, som den enkelte kommune kan vælge at benytte. Budgettering på baggrund af regnskab 2013 Et forslag er at tage udgangspunkt i senest kendte regnskab - i dette tilfælde regnskab og fremskrive kommunens udgifter med udgiftsudviklingen på landsplan, når denne beregnes som vækstraterne mellem regnskab 2013 og aftalen for Konkret budgetteres der med udgangspunkt i det senest kendte regnskab på hvert af hovedområderne (kontanthjælp, aktivering, førtidspension, EGU og integration) med en udgiftsændring, der tager udgangspunkt i den forventede udvikling på landsplan. For ressourceforløb og de nye jobafklaringsforløb er det ikke på samme måde muligt at tage udgangspunkt i det senest kendte regnskab, hvilket uddybes nedenfor. 7

8 s fremskrivning af overførslerne Jobafklaringsforløb vs. ressourceforløb I forbindelse med kursusrækken "Aktuel Kommunaløkonomi 2014" har udarbejdet tabellen "Fremskrivning af overførsler" (tabel 9). Tabellen kan bruges som rettesnor for den enkelte kommune til at budgettere overførslerne i Tabellen er sendt ud via økonomiweb på s dialogportal d. 18. juni Det har ikke været muligt at lave en teknisk fremskrivning af jobafklaringsforløb på ressourceforbrugsydelse, som først er indført i forbindelse med sygedagpengereformen. Udgifterne hertil er derfor fordelt på baggrund af kommunernes andel af udgifterne til sygedagpenge i 2013 og bør ses i tæt sammenhæng med de budgetterede udgifter til sygedagpenge og reformens betydning i den enkelte kommune. Jobafklaringsforløb på ressourceforbrugsydelse må ikke forveksles med udgifter til de ressourceforløb som følger af reform af førtidspension og fleksjob. Udgiften til disse forventes at stige fra ca. 80 mio. kr. i 2013 til ca. 2 mia. kr. i Med en så kraftig stigning vil en teknisk fremskrivning ikke give et retvisende billede, da der i 2013 har været store udsving mellem kommuner, som sandsynligvis ikke vil afspejle aktiviteten i Ressourceforløb som følge af reform af førtidspension og fleksjob er derfor ikke medtaget i fremskrivningerne fra Aktuel Kommunaløkonomi Hvad angår den anvendte procentsats i den enkelte kommune, kan denne med fordel baseres på erfaringer fra tidligere år. Dette gælder eksempelvis, hvor stor en andel af de samlede udgiftsændringer inden for kontanthjælpsområdet, kommunen plejer at have. Hvis tidligere regnskabstal viser, at kommunen typisk har oplevet udgiftsændringer på pct. af ændringerne på landsplan, kan kommunen eksempelvis regne med en udgiftsændring på 90 pct. af den forventede ændring på landsplan i sin budgetlægning Vær opmærksom på variationer inddrag lokale forhold Lønudgifter til EGU ikke omfattet af budgetgaranti Det skal dog understreges, at der kan være tale om store variationer kommunerne imellem for så vidt angår både niveau og vækst i overførselsudgifterne. Specielt bidrager virkningerne af kontanthjælpsreformen og sygedagpengeformen med usikkerhed, idet reformerne vil have forskellige virkninger fra kommune til kommune. Fx har den enkelte kommunes sammensætning af specielt unge kontanthjælpsmodtagere betydning ift. udgiftsvirkningen af kontanthjælpsreformen. I s fremskrivninger antages det, at reformerne har samme virkning for alle kommuner. Fremskrivningerne bør derfor kun bruges som en rettesnor i budgetteringen af overførselsudgifterne i 2015 og den enkelte kommune skal derfor inddrage betragtninger om lokale forhold i budgetlægningen. Kommunernes udgifter til EGU har fra 1. juli 2009 været omfattet af statslig refusion. I budgetgarantien indgår den del af udgifterne til skoleydelse, undervisning i kommunale institutioner og supplerende tilskud, som ikke giver refusion, samt udgifter under værkstedsforløb, der ikke er refusionsberettiget. Kommunale udgifter til løn til EGU-elever i kommunal praktik, er derimod ikke omfattet af hverken refusion eller budgetgaranti. Der er derfor vigtigt, at disse udgifter ikke konteres på funktion hverken på autoriserede eller uautoriserede grupperinger. De kommunale lønudgifter til EGU-elever skal konteres der, hvor personen er i praktik. 8

9 Korrektion for sager på aktstykket Der et væsentligt at pointere, hvis der budgetlægges med udgangspunkt i aftaleniveauet for 2015, at der i aftaleniveauet er indregnet reformvirkninger og andre sager på aktstykket. Der skal således ikke korrigeres for disse sager igen. 5. Budgettering af ikke-budgetgaranterede overførsler Udover de budgetgaranterede udgifter har kommunerne en række øvrige overførselsudgifter, herunder sygedagpenge, boligstøtte personlige tillæg, løntilskud til fleksjob seniorjob samt udgifter til mentorordningen. På disse områder kan der anvendes en tilsvarende model, som beskrevet ved de budgetgaranterede udgifter. I Tabel 7 fremgår de kommunale nettoudgifter til ikke-budgetgaranterede overførsler i regnskab 2013 (i 15-pl) og skønnet i aftalen for Tabel 7. Kommunale nettoudgifter til øvrige overførsler, hele landet Regnskab Aftale Ændring Hele landet, mio. kr., 15-PL* Sygedagpenge Boligsikring/ - ydelse Personlige tillæg Fleksjob Seniorjob Mentorordning Residual** Øvrige overførsler i alt * Der er reguleret fra med satsen på 1,8 pct. og fra er satsen på 1,5 pct. ** Residualen er defineret som de samlede overførselsudgifter fratrukket budgetgaranterede udgifter og øvrige overførsler. Kommunerne kan benytte den forventede udgiftsvækst fra som rettesnor i forbindelse med budgetlægningen af de ikke-budgetgaranterede overførsler for Det skal dog understreges, at der kan være meget store variationer i udgiftsudviklingen fra kommune til kommune. I budgetlægningen af de ikke-budgetgaranterede overførsler er det derfor - ligesom for de budgetgaranterede udgifter - nødvendigt at inddrage lokale forhold. Markant fald i udgifter til sygedagpenge Det kraftige fald i udgifter til sygedagpenge skyldes sygedagpengereformen. Mindreudgifterne skyldes, at der med reformen indføres såkaldte jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse for personer, der ikke kan forlænges på sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne. Jobafklaringsforløbene hører under budgetgarantien og faldet i udgifter til sygedagpenge i 2015 skal derfor ses i sammenhæng med udgifterne til jobafklaringsforløb i Tabel 3. Det bør dog bemærkes, at den enkelte kommune kan have en atypisk fordeling mellem sygedagpenge og jobafklaringsforløb, end forudsat på landsplan. 9

10 Udgifter til seniorjob Fra 2013 til 2015 er der en markant vækst i udgifterne til seniorjob. Det skyldes, at dels det store udfald af dagpengesystemet, samt at målgruppen for seniorjobordningen i 1. halvår af 2013 er udvidet til også at omfatte personer mellem 55 og 57,5 år. Dog er der med aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse ændret på tidspunktet for retten til et seniorjob til efter udløbet af retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Fra 2014 til og med 1. halvår af 2016 forventes derfor en opbremsning i tilgangen til seniorjobordningen. De kommunale nettoudgifter til boligsikring og boligydelse skønnes til ca. 4,6 mia. kr. i Heraf udgør udgifterne til boligsikring ca mio. kr., mens udgifterne til boligydelse til pensionister skønnes at udgøre ca mio. kr. Udgifterne til boligsikring og boligydelse skønnes samlet set at stige med ca. 100 mio. kr. i forhold til Siden 2009 har der været en svagt stigende tendens i udgifterne til boligsikring og boligydelse. Fra skønnes udgifter til boligydelse til pensionister dog at falde en smule, både som følge af naturlig afgang af gamle førtidspensionister og at færre alderspensionister er berettigede/ansøgere til boligydelse. Derimod forventes en stigning i udgifterne til boligsikring, som primært skyldes en naturlig tilgang fra førtidspension men også kontanthjælpsreformen har betydning, idet flere personer kommer på lavere ydelser. Over de seneste år har der været en svagt faldende tendens i udgifterne til personlige tillæg, hvilket kan hænge sammen med, at pensionister generelt har en større formue end tidligere, og derfor ikke er berettigede til personlige tillæg. I aftalen for 2015 ses dog en marginal stigning i udgifterne til personlige tillæg ift. regnskab 2013, hvilket dog også skal ses i sammenhæng med et stigende antal pensionister. Stigning i udgifter til fleksjob Mentorudgifter som en del af overførslerne Udgifterne til fleksjob skønnes til godt mio. kr. i 2015, hvilket er en stigning på knap 200 mio. kr. i forhold til regnskab Udgiften i 2015 ligger stort set på niveau med midtvejsvurderingen for 2014, hvorfor stigningen sker fra Stigningen bør ses i sammenhæng med, at langt færre personer kom i ressourceforløb end ventet i 2014, og at en del af disse personer i stedet er kommet i fleksjob. Fra 2014 er hovedparten af mentorudgifterne, som en konsekvens af kontanthjælpsreformen, ikke længere er omfattet af budgetgarantien. I aftalen for 2015 er der afsat en ramme til hjemtagelse af refusion af mentorudgifter med et loft på ca. 356 mio. kr. Den endelige ramme meldes ud af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) senere på året. Rammen er kommunefordelt. Den enkelte kommune kan således have refusionsberettigede udgifter på op til det dobbelte af beløbet på rammen, da der er 50 pct. refusion på ordningen. Kommunerne kompenseres under ét med 356 mio. kr. via. de ikke-budgetgaranterede overførsler for den del der ikke er omfattet af refusion. Derudover kan henvises til tabel 9 "Fremskrivning af overførsler" i materiale fra kursusrækken "Aktuel kommunaløkonomi 2014", hvor væksten på udvalgte overførsler er beregnet på kommuneniveau med udgangspunkt i vækstraterne fra regnskab 2013 til aftale

11 Teknisk afgrænsning af budgetgaranti Bilag 1: Teknisk afgrænsning af endelig budgetgaranti og øvrige overførsler 2013 Udgifterne på de budgetgaranterede områder opgøres på baggrund af de kommunale regnskaber, som opgjort af Danmarks Statistik. Nedenfor gives en detaljeret oversigt over, hvilke kommunale nettoudgifter, der indgår i opgørelsen af den kommunale budgetgaranti for Oversigten angiver, hvilke konti i den kommunale kontoplan, der skal medtages i opgørelsen. Oplysningerne stammer fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Vejledning om endelig opgørelse af den kommunale budgetgaranti, som udkommer ultimo juni. De udgifter, der indgår i beregningen af budgetgarantien for 2013 er beskrevet herunder: Tabel 8: Opgørelse af budgetgarantien 2013 Passiv Kontanthjælp 70 pct. af , dr. 1, gr. 002, 013, og pct. af , dr. 1, gr. 091, 093 og pct. af , dr. 1, gr. 092, 094 og pct. af , dr. 1, gr. 092 Aktiv kontanthjælp 100 pct. af , dr. 1, gr pct. af , dr. 1, gr. 005, 010, 014 og pct. af , dr. 1, gr. 004, 011, 012, 015, 016, 093 og pct. af , dr. 1, gr pct. af , dr. 2, gr. 003, 020 Aktivering 100 pct , dr. 1, gr pct. af , dr. 1, gr. 008, 009 og pct. af , dr. 1, gr pct. af , dr. 1 og 2 50 pct. af , dr. 1, gr. 011, 012, 015, 017 og pct. af , dr. 2, gr. 003, 019 og 020 Uddannelsesordning 70 pct , dr. 1, gr. 001 og pct , dr. 1 gp , 006, 092 Revalidering 35 pct. af , dr. 1, gr. 008, 011, pct. af , dr. 1, gr. 001, 003, 006, 012, 013, 091, 093, pct. af , dr. 1, gr. 002,

12 Ledighedsydelse 100 pct. af , dr. 1, gr. 005, pct. af , dr. 1, gr. 001, 010, , 103, pct. af , dr. 1, gr pct. af , dr. 1, gr. 003, 004, 091, pct. af , dr. 1, gr. 090 Ressourceforløb 70 pct. af , dr. 1, gr. 001 og pct. af , dr.1, gr og pct. af , dr.2, gr. 003 Førtidspension 100 pct. af , dr. 1 og pct. af , dr. 1 og pct. af , dr. 1 og 2 Erhvervsgrunduddannelser 100 pct. af , dr. 1 og 2 Integration 100 pct. af , dr. 1 gr , , 098, , dr. 2 gr. 001, 002, pct. af , dr. 1, 004, 090, 091 og dr. 2, gr. 004 Den tekniske afgrænsning ovenfor skal anvendes, såfremt kommunen ønsker at opgøre, hvorvidt kommunens vækst i de budgetgaranterede udgifter ligger højere eller lavere end væksten på landsplan. Ved en sådan beregning kan kommunen opgøre sit "tab" eller sin "gevinst" som følge af budgetgarantiordningen. Da den tekniske definition ændrer sig over tid, skal der tages højde herfor i beregningen af kommunens tab eller gevinst over en årrække. Teknisk afgrænsning af øvrige overførsler 2013 På tilsvarende måde opstilles den tekniske afgrænsning for hovedgrupperne af de ikke-budgetgaranterede overførsler for

13 Tabel 9: Opgørelse af øvrige overførsler 2013 Sygedagpenge 100 pct. af , dr. 1, gr. 001 og pct. af , dr. 1, gr pct. af , dr. 1, gr Fleksjob 35 pct. af dr. 1, gr og Personlige tillæg 100 pct , dr. 1 og 2 Boligsikring/ - ydelse 100 pct. af , dr. 1 og pct. af , dr. 1 og 2 Seniorjob 100 pct. af , dr. 1 og 2 Mentorordning 50 pct. af , dr. 1, gr. 012 og