Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur"

Transkript

1 ''l / H Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur Procedure and Terminology in Stratigraphie Classification at J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI Abstract An outline is given of H. D. HEDBERG'S stratigraphie classification. The writers suggest that Scandinavian stratigraphie nomenclature be revised in accordance with the principles of this classification. De uklarheder, der optræder i vor stratigrafiske litteratur, står i mange tilfælde i forbindelse med den kendsgerning, at forfatterne ikke klart har skelnet imellem den deskriptive del af afhandlingerne beskrivelsen af den lokale geologiske lagserie og den korrelative del lagenes tidsmæssige datering. På de følgende sider vil de to ovennævnte forfattere, der begge er medlemmer af Den internationale stratigrafiske Kommission give en fremstilling af et stratigrafisk nomenklatursystem som Kommissionen søger at skaffe international anerkendelse. Systemet muliggør en logisk navngivning af stratigrafiske enheder og en objektiv beskrivelse af et områdes geologiske historie. Forfatterne vil endvidere forsøge at belyse systemets fordele ved eksempler hentet fra Danmarks stratigrafi. Det er ikke hensigten at give en fuldstændig redegørelse for den historiske udvikling, der har ført frem til det i det følgende beskrevne system, men nogle eksempler vil dog tjene til at illustrere de problemer af teoretisk og praktisk art, som førende stratigrafer har tumlet med i tidens løb. Den moderne stratigrafi går tilbage til WILLIAM SMITH'S påvisning af de forskellige enheder indenfor Englands Jurasystem. WILLIAM SMITH påbegyndte sine studier omkring 1795 i egnen ved Bath ikke langt fra Bristol. Det er ganske betegnende, at han straks kom til at beskæftige sig med spørgsmålet stratigrafisk nomenklatur, og at han af praktiske grunde refererede til lithologiske enheder som: Purbeck Stone, Limestone of the Vales, Cornbrash, Forest Marble Rock, Great Oolite Rock, o. s. v., idet han brugte lokale betegnelser på bjergarterne i, hvad han selv kaldte sit første»crude manuscript«. De enkelte formationer blev karakteriseret ved deres fossilindhold til trods for, at WILLIAM SMITH til at begynde med ikke havde navne til ret mange af fossilerne. il

2 146 J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI : Stratigrafisk inddeling og nomenklatur I udkom D'ORBIGNY'S Paléontologie Française, i hvilken han forsøgte en standardisering af hele den stratigrafiske nomenklatur. D'ORBIGNY erklærer, i modsætning til de geologer,»som ved deres stratigrafiske inddeling lader sig lede af bjergarternes lithologi«, at ville lægge hypothesen om den periodiske delvise udslettelse af dyre- og planteverdenen i fortiden og tilsynekomsten af nye arter efter katastroferne til grund for sin inddeling. D'ORBIGNY var af den opfattelse, at hans stratigrafiske inddeling havde universel gyldighed, mens det virkelige grundlag for hans inddeling naturligvis var de lakuner af mere eller mindre lokal karakter, som optrådte i det af ham undersøgte område. Man må dog værdsætte D'ORBIGNY'S bestræbelser for at skabe en konsekvent stratigrafisk inddeling, selv om den blev baseret på et delvis urigtigt grundlag. Til trods for, at D'ORBIGNY og andre forskere både før og efter ham således kom ind på tidsmæssige tildragelser i den geologiske fortid, beskæftigede man sig inden for den stratigrafiske gren af geologien ikke med stringent definerede tidsenheder før hen mod slutningen af 1800-tallet. I en afhandling fra 1893 indførte englænderen S. S. BUCKMAN det første tidsbegreb : hemera, som han definerede som den mindste enhed for geologisk tid svarende til blomstringsperioden for en enkelt eller et par arter. Skønt hans definition af hemera var meget klar, blev BUCKMAN misforstået fra den dag, han fremsatte sin definition. Fra nu af var begrebet geologisk tid kontra geologiske formationer imidlertid formuleret. Diskussionen om det bedste stratigrafiske nomenklatursystem er fortsat efter BUCKMAN'S tid, og navnlig i Nordamerika har man lagt stor vægt på det teoretiske grundlag for inddelingerne. Et system, som i sine grundlæggende principer kommer nær op ad det i det følgende beskrevne, er i en årrække blevet doceret ved førende universiteter i U.S.A., men sin hidtil nyeste udformning har systemet fået af HOLLIS D. HEDBERG (1954), der som sekretær for Underkommissionen for stratigrafisk Nomenklatur under Den internationale stratigrafiske Kommission har haft lejlighed til at diskutere systemet med stratigrafer fra mange forskellige lande. HED- BERG er blevet angrebet fra forskellig side, men i det store og hele er uenigheden dog mere tilsyneladende end virkelig, idet det overvejende flertal holder fast ved, at man må holde de tre (eller fire) i det følgende nævnte typer af stratigrafiske enheder ude fra hinanden ; at nogle geologer f. eks. ikke vil anerkende tidsenheder som stratigrafiske enheder er i denne forbindelse uden reel betydning, og noget lignende kan siges om de fleste andre stridsspørgsmål, nemlig at det hovedsagelig drejer sig om definitionernes eksakte formulering, men ikke om deres egentlige indhold. Den bærende ide i HEDBERG'S system er en adskillelse mellem de følgende tre hovedtyper af stratigrafiske enheder, nemlig litho-stratigrafiske, (»bjergartsstratigrafiske«) bio-stratigrafiske (»fossilstratigrafiske«) og chrono-stratigrafiske (»tidsstratigrafiske«) enheder, som alle repræsenterer konkrete lagfølger. Hertil kommer en fjerde gruppe termer, som man kunne kalde geologiske tidsenheder. Den ene gruppe er i og for sig ikke vigtigere end den anden, og andre inddelingsprinciper kan tænkes; iøvrigt har hvert enkelt begreb, som HEDBERG opererer med, været kendt af stratigrafer i mangfoldige år. Det, der måske er det

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1956] 147 værdifuldeste i hans system, er imidlertid den konsekvente adskillelse af de forskellige grupper af termer. I det følgende skal de tre grupper af enheder omtales lidt nærmere. Den litho-stratigrafiske inddeling baseres, som navnet antyder, i første række på sedimenternes petrografiske karakter, mens fossilindholdet kun tillægges vægt, for så vidt som det karakteriserer den facies, hvortil de pågældende sedimenter hører. Sedimenternes alder lægges der ikke vægt på, bortset fra at lagenes rækkefølge i det lokale område naturligvis angives. Den fundamentale enhed er formationen. Formationsbegrebet har i tidens løb haft et meget vekslende indhold. I mange år brugtes ordet (og bruges endnu nogle steder) om den chrono-stratigrafiske enhed, som her kaldes system (eks. :»Juraformationen«,»Triasformationen«), men på Den internationale Geologkongres i Paris i 1900 vedtoges en resolution, i hvilken det anbefales at begrænse ordet formation til kun at gælde, hvad vi her kalder litho-stratigrafiske enheder. HEDBERG, som bygger på den nordamerikanske tradition, definerer nu formationen som en lithologisk og lithogenetisk enhed. Da formationsbegrebet i HEDBERG'S udformning erfaringsmæssigt forekommer europæiske stratigrafer noget fremmedartet, skal vi gå lidt nærmere ind på, hvad der egentlig ligger i den nys omtalte definition. At formationen er en lithologisk enhed vil ikke nødvendigvis sige, at den består af samme bjergart helt igennem; den kan også være opbygget af to eller flere bjergarter, der veksler på en sådan måde, at selve veksellejringen bliver en karakteristisk egenskab ved formationen. At formationen er en lithogenetisk enhed vil sige, at den er aflejret under sådanne forhold, at den udgør en betydningsfuld enhed i den lokale geologiske udviklingshistorie, d. v. s., at den ikke er afbrudt af større hiati, at den repræsenterer en bestemt facies (»a particular environment of deposition«) eller to eller flere alternerende facies, og at den udgør et sammenhængende hele (petrografisk identiske sedimenter, der er aflejret samtidig i to forskellige sedimentationsbassiner, tilhører således ikke samme formation). Således defineret udgør formationen en relativt objektiv enhed, idet der ved dens afgrænsning ikke er taget hensyn til dens geologiske alder (med det naturlige forbehold, at dens øvre og nedre grænser mod andre formationer angives i beskrivelsen); formationens alder og dens parallelisering med aflejringer fra andre sedimentationsområder afhænger af en relativt subjektiv bedømmelse og bør derfor efter HEDBERGS mening først diskuteres, når den rent deskriptive del af det pågældende områdes geologiske kartering har gjort tilstrækkelig store fremskridt. Med hensyn til formationens alder må det understreges, at den kan variere noget fra sted til sted indenfor formationens udbredelsesområde. Drejer det sig f. eks. om et bundkonglomerat, som er aflejret under en fremadskridende transgression, er det klart, at konglomeratet på visse lokaliteter kan være en del yngre end andre steder. Der er heller intet i vejen for, at en formation kan overskride grænsen mellem to geologiske systemer i områder, hvor der var kontinuerlig og ensartet sedimentation i det pågældende tidsrum. 11*

4 148 J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI : Stratigrafisk inddeling og nomenklatur Det følger af det foregående, at formationen er en udpræget lokal Stratigrafisk foreteelse. Derimod bør man ved navngivningen naturligvis undgå at lade sig påvirke af politiske grænser. Forekommer samme formation i Skåne og på Bornholm, bør d.en også have samme navn, og det er rimeligt her at benytte en prioritetsregel svarende til den, der gælder ved zoologisk navngivning. Det må stærkt fremhæves, at praktiske hensyn spiller en stor rolle ved afgrænsning og navngivning af formationer. En formation bør være en enhed, der er praktisk anvendelig ved geologisk kartering i felten, ved udtegning efter luftfotografier eller ved undersøgelse af boreprofiler. Der er derfor ingen faste regler for, hvilke lithologiske karakterer der skal lægges vægt på ved formationsafgrænsningen; de egenskaber, der får et bestemt lag til at danne iøjnefaldende forvitringsformer ved jordoverfladen, kommer måske slet ikke til udtryk i et boreprofil. Det samme hensyn medfører, at tykkelsen af en formation kan veksle meget stærkt. F. eks. hænder det, at ganske tynde lag af sand eller kalksten navngives som formationer, hvis de udgør vigtige hjælpemidler ved korrelationen af boreprofiler. '. Formationens navn består altid af to dele. Første led skal være navnet på en typelokalitet, der i den oprindelige beskrivelse bør stedfæstes så nøje som muligt. Det er ingen betingelse, at der på typelokaliteten kun er een formation til stede; men er flere lag blottede, må man naturligvis omhyggeligt angive, hvilket man ønsker at navngive. Navnets andet led kan enten være ordet»formation«eller et ord, der angiver formationens lithologiske karakter. Formationsnavnet bør efterfølges af navnet på den îorfatter, der oprindelig opstillede formationen, og af årstallet for beskrivelsens publikation (Eks.: Klitdal formationen (A. ROSENKRANTZ, 1929)). Som eksempler på danske formationsnavne, der både er formelt korrekte, og som dækker over HEDBERo'ske formationer, kan nævnes Neksøsandstenen, Arnagerkalken og Kertemindeleret. Vi skal senere vende tilbage til det problem, der hedder dansk Stratigrafisk navngivning. Flere formationer, der af en eller anden grund kan anses for at være naturligt sammenhørende, kan samles i grupper. Ligeledes kan en formation opdeles i led (»members«), tunger (»tongues«) eller linser (»lentiis«eller»lenses«). Både grupper, led, linser og tunger navngives efter samme system som formationer. Der kan være grund til at påpege, at en del af de i forskellige landes stratigrafiske litteratur optrædende navne i deres sproglige form svarer til HEDBERG'S formationer uden dog at have det samme reelle indhold. Et eksempel fra en artikel, hvori OTTO H. SCHINDEWOLF polemiserer mod HEDBERG, vil tjene til at illustrere dette forhold:»die Grenze vom Mittelzum Oberdevon wird in vielen Teilen Deutschlands von einer völlig gleichmassigen Riffkalk-Fazies überspannt. Trotzdem legen wir in diese petrographisch einheitliche Gesteinsmasse einen Schnitt und bezeichnen den mitteldevonischen Anteil als Schwelmer, den oberdevonischen als Iberger Kalk«(SCHINDEWOLF, 1954, p. 27). I det HEDBERo'ske system ville sådanne navne betegne en sammenblanding af litho-stratigrafiske og chronostratigrafiske termer, idet der ved den pågældende tyske formationsaf- 1

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1956] 149 grænsning er lagt større vægt på tidspunktet for sedimenternes aflejring end på de lithologiske karakterer. Den bio-stratigrafiske klassifikation beskæftiger sig ligesom den foregående med håndgribelige lagfølger, men her er sedimenternes indhold af fossiler den udslaggivende faktor. Der skelnes mellem to hovedtermer. Den første er faunizonen (eller florizoneri), der defineres som et lag eller en lagfølge, der er karakteriseret ved et samfund (»assemblage«) af organismer, blandt hvilke en eller to udvælges som ledeformer, hvorefter faunizonen opkaldes. Faunizonen inddeler HEDBERG i subfaunizoner og disse igen i zonaler. På grund af faunaens afhængighed af facies kan det hænde, at det pågældende fossilsamfund ændres lateralt med skiftende facies eller gentages i vertikal retning, hvis to eller flere facies alternerer. Det følger heraf, at faunizonens over- og undergrænse kan variere i tid fra sted til sted. Den anden hovedterm er biozonen, der betegner samtlige lag, hvori en bestemt art optræder. I praksis anvendes biozonerne ved afgrænsning af chrono-stratigrafiske enheder, og biozonerne står også de chrono-stratigrafiske enheder nær, men er altså principielt forskellige fra disse. De lag, hvori arten optræder i det enkelte profil, kaldes delzonen. (HEDBERG bruger her det tyske ord»teilzone«). Delzonen vil naturligvis i det konkrete tilfælde kun modsvare et udsnit af biozonen. Rækkefølgen af forskellige arters delzoner kan veksle fra det ene område til det andet, noget der har voldt stratigraferne meget besvær. De lag, der modsvarer en arts blomstring kaldes for artens epibol. Til epibolet svarer tidsafsnittet hemera (se indledningen). Det til biozonen svarende tidsafsnit er species-biochronen, mens delzonen modsvares af del-chronen (»Teil-chron«) (ARKELL, 1933, pp ). Tilbage står at omtale de chrono-stratigrafiske (tids-stratigrafiske) inddelinger. Denne gruppe modsvarer, hvad SCHINDEWOLF (1954, p. 30) anser for»eigentliche, echte Stratigraphie«. De chrono-stratigrafiske enheder er lagfølger, hvis tykkelse og laterale udbredelse ganske vist kan måles i meter eller fod, men hvis ovre og nedre begrænsning teoretisk er ganske uafhængig af lagenes fysiske egenskaber, idet tidspunktet for sedimenternes afsætning er det eneste afgørende kriterium. Ved denne definitions udformning har HEDBERG støttet sig til en rapport fra Den amerikanske kommission for stratigrafisk Nomenklatur. JOHN RODGERS (1954) har protesteret mod denne definition og har foreslået at karakterisere de chrono-stratigrafiske enheder som håndgribelige lagfølger, der differentieres på basis af forhåndenværende kriterier for tidskorrelation, og som derfor helt og holdent er afhængige af lagenes fysiske egenskaber. HEDBERGS mere teoretisk prægede definition må ses på baggrund af bestræbelserne for at hævde de chrono-stratigrafiske enheders uafhængighed af de litho- og bio-stratigrafiske inddelinger. De chrono-stratigrafiske enheder defineres i praksis på grundlag af typeprofiler, og man vælger fortrinsvis sådanne profiler, hvor den pågældende stratigrafiske enheds øvre og nedre grænse er markeret på iøjnefaldende måde (ved lakuner, velafgrænsede fossilzoner, pludselige foran-

6 150 J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI : Stratigrafisk inddeling og nomenklatur dringer i facies eller lignende). Ganske vist er disse karakterers laterale udbredelse begrænset, og deres geologiske alder kan veksle fra sted til sted; men de tjener til at gøre beskrivelsen af typeprofilet entydig. Det er indlysende, at jo mindre chrono-stratigrafiske enheder, man arbejder med, jo vanskeligere er det at identificere dem over større områder. Til hver chrono-stratigrafisk enhed svarer der et tidsafsnit, som i sig selv ikke er en stratigrafisk enhed. Den største chrono-stratigrafiske enhed er systemet (Permsystemet, Jurasystemet, Kridtsystemet, o. s. v.). Den tilsvarende tidsenhed er perioden, der benævnes på samme måde som systemet (Permperioden, Juraperioden, Kridtperioden). Ved systemernes navngivning fastholder man altså de traditionelle betegnelser, der først og fremmest udmærker sig ved deres meget heterogene oprindelse. Et antal perioder grupperes undertiden i en æra (eks. : palæozoiske æra), men der findes ingen tilsvarende betegnelse for systemernes vedkommende. Systemet underafdeles i serier, der navngives på meget forskellig måde, f. eks. efter en typelokalitet (Llandovery serien), eller efter en petrografisk karakter (Broget Sandsten serien; ikke at forveksle med formationen af samme navn), eller efter fossilindholdet (Miocæn serien), eller ved at angive dens plads indenfor systemet (Nedre Kridt Serien). Det til serien svarende tidsafsnit er epoken. Næst efter serien følger etagen (fransk : étage ; engelsk : stage), der er en meget anvendt enhed ved lokale chrono-stratigrafiske korrelationer. Erfaringen viser, at etagerne i mange tilfælde kun med vanskelighed kan følges over afstande af global størrelsesorden. Etagen bør ikke blot defineres på grundlag af et typeprofil eller et typeområde, men også navngives efter dette (eks. : Danien etagen, Oxfordien etagen, Namurien etagen). Etagen opdeles undertiden i underetager (»substages«; eks. Stevnsien og Möenien, som er underafdelinger af relativt lokal karakter af Maestrichtien etagen). HEDBERG polemiserer mod brugen af ordet zone i betydningen underetage, men spørgsmålet synes at være af mindre betydning, så længe man blot skelner mellem fossilzoner og chrono-stratigrafiske zoner, de sidste opkaldte efter typelokaliteter. SCHINDEWOLF (1954), pp ) anser zonen for en tidsenhed, svarende til etagen; zonen benævner han efter et ledefossil. Omend denne fremgangsmåde tilfredsstiller den praktiske stratigrafis krav, synes den dog at være formelt uheldig, idet den forhindrer, at de rene tidsstratigrafiske enheder holdes ude fra de biostratigrafiske enheder. Efter HEDBERG modsvares etagen af tidsenheden»age«. Det har været vanskeligt at finde et brugbart dansk ord herfor; forfatterne foreslår tid eller interval. Kaster vi nu et blik på dansk stratigrafisk navngivning, vil det straks være påfaldende, hvor lidt konsekvens, der har været i valget af navne. Egentlige formationsnavne benyttes på lige fod med bio-stratigrafiske og chrono-stratigrafiske navne. En revision af vor stratigrafiske navngivning må begynde med de lokale navne, altså formationsnavnene, men også

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1956] 151 L itho-stratigrafisk klassifikation Bio-stratigrafisk klassifikation Chrono-stratigrafisk klassifikation gruppe formation led, linse, tunge, etc. launizone (florizone) subfaunizone zonule biozone delzone & epibol sedimenter system (Jura s.) serie (Lias s.) etage (Sinémurien e.) æra tid periode (Jura p.) epoke (Lias e.) tid ell. interval (Sinémurien t. ell. i. underetage indenfor denne specielle gruppe er der stor uensartethed. I forbindelse med udarbejdelsen af et afsnit om Danmark til Lexique International de Stratigraphie er der foretaget en gennemgang af vore formationsnavne. På grundlag heraf kan opstilles følgende lister med eksempler på gode og mindre gode formationsnavne; det er vort håb, at disse lister må blive udgangspunktet for en gennemgribende revision af dansk stratigrafisk nomenklatur: Gode formationsnavne Neksøsandsten Rispebjergsandsten Vellengsbyler Arnagergrønsand Arnagerkalk Bavnoddegrønsand (Faksekalk) 1 ) (Saltholmskalk) 1 ) Lellingegrønsand Kertemindeler Røsnæsler Lillebæltler Søvindmergel Brandenier Cilleborgler Klintinghoyedler Mindre gode navne Grønne skifre Alunskifer Skrivekridt Bryozokalk Blegekridt Craniakalk De vulkanske askeserier Moler Exulanskalk Dictyonemaskifer Trinucleusskifer Ortoceratitkalk Limbata-kalk Astarteler Vi skal ikke slutte denne kortfattede oversigt uden at omtale et fortjenstfuldt arbejde af GUNNAR HENNINGSMOEN (1955), hvori der gøres et forsøg på at tilpasse norsk stratigrafisk nomenklatur efter HEDBERGS system. HENNINGSMOEN forsøger at bevare en del gamle, hævdvundne navne, som ikke passer ind i det nye system, og resultatet af disse 1 ) Nomenklatorisk er navnene gode, men de aflejringer, som de henviser til, er ikke veldefinerede formationer.

8 152 J. C. TBOELSEN og TH. SORGENFREI. Stratigrafisk inddeling og nomenklatur bestræbelser er blevet, at der på enkelte punkter gør sig en vis uoverensstemmelse med HEDBERGS system gældende. F. eks. ønsker HEN- NINGSMOEN at bevare nogle navne af typen»asaphus-serien«, omend de rent sprogligt betegner en sammenblanding af bio-stratigrafiske og chronostratigrafiske termer, således som man nu opfatter dem. Endvidere lader han en etage være en enhed af omtrent samme størrelsesorden som en serie. Sidstnævnte svarer åbenbart til HEDBERGS»series«; men hvad HEDBERG kalder»stage«(svarende til den franske og danske»étage«), vil HENNINGS- MOEN betegne som et»stadie«. Ordet»etage«får på den måde forskellig betydning på dansk og norsk, og da ordet rent sprogligt svarer til»stage«, forekommer det os, at den af os foreslåede danske sprogbrug er at foretrække. Nærværende artikels forfattere har overvejet at støtte HENNINGS- MOENS bestræbelser for at bevare visse ældre, formelt ugyldige formationsnavne. Imidlertid er der også her vanskeligheder; f. eks. anvender vi på dansk stadig den gamle betegnelse»trinucleusskifer«, mens man i Sverige taler om»tretaspisskifer«, fordi trilobiten Trinucleus har ændret navn til Tretaspis. På den anden side har vi i Danmark ændret navnet»dictyograptusskifer«til»dictyonemaskifer«. Dersom man enes om at godkende det HEDBERGSKE nomenklatursystem, må man derfor utvivlsomt tage den fulde konsekvens heraf ved at revidere nomenklaturen fra grunden af. Til gengæld vil man derved have skabt objektive betegnelser, som ikke bliver så kraftigt påvirket af skiftende tiders mere eller mindre sikre stratigrafiske korrelationer og af labiliteten indenfor den palæontologiske nomenklatur. LITTERATUR ARKELL, W. J., 1933: The Jurassic System in Great Britain. Clarendon Press, Oxford. HEDHERO, HOLLIS D., 1954: Procedure and Terminology in Stratigraphie Classification. Congr. Géol. Internat, Compte Rend., 19. Sess., Fase. XIII, Sect. XIII, P. l, pp ; Alger. HENNINGSMOEN, GUNNAR, 1955: Om navn på strafigrafiske enheter. Norges Geologiske Undersøkelse, Nr. 191, pp RODGERS, JOHN, 1954: Nature, Usage, and Nomenclature of Stratigraphie Units: A Minority Report. Bull, of the American Assoc. of Petroleum Geol., vol. 38, pp SCHINDEWOLF, OTTO H., 1954: Über einige stratigraphische Grundbegriffe. Roemeriana, 1 (Dahlgriin-Festschrift), pp ; Clausthal-Zellerfeld. Færdig fra trykkeriet 10. juli 1956.

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM

RASTRITES SKIFEREN PÅ BORNHOLM RASTRTES SKFEREN PÅ BORNHOLM MERETE SJØRRNG SJØRRNG, M.: Rastrites Skiferen på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 29-35. København, 7. januar, 1970. De foreløbige resultater af en ny

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2002 SEK(2002) 1202 endelig 2001/0033 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251,

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen

Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Det traditionelle eksponat Af: Henrik Mouritsen Grundet den positive respons jeg har fået fra andre samlere og udstillere i forbindelse med min artikel i DFT kaldet Vejen til Guld, synes der at være interesse

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Rapport over geologisk feltarbejde i området

Rapport over geologisk feltarbejde i området Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0753 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.11.2004 KOM(2004)753 endelig 2003/0134(COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan. 1 Krav og standarder 1.1 ISO- og IEC-standarder Synopsis: Europæiske og internationale standarder er oftest identiske. ISO og IEC udarbejder internationale standarder. CEN og CENELEC udfører de europæiske

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Newton-Raphsons metode

Newton-Raphsons metode Newton-Raphsons metode af John V. Petersen Indhold Indledning: Numerisk analyse og Newton-Raphsons metode... 2 Udlede Newtons iterations formel... 2 Sætning 1 Newtons metode... 4 Eksempel 1 konvergens...

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 48, endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren

Læs mere

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000

Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Projekt Danske Dyrenavne set i pædagogisk perspektiv Af Søren Breiting, MIND (Forskningsenhed for Matematik-, IKT- og Naturfags Didaktik) Institut

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004

1570 København V 8000 Århus C. København den 5. maj 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TvDanmark v/advokat Jan Christiansen Thor Clasen Jonasen Banegårdspladsen 1, 8. Mejlgade 69, st. th. 1570 København V 8000 Århus C København den 5. maj 2004 Reklameafbrydelse i Final

Læs mere

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Adgang til Manuscript Central o Login o Har du glemt dit password? o Velkomstsiden o Din forfatterside (Author Dashboard) Krav til manuskriptet

Læs mere

AAU Landinspektøruddannelsen

AAU Landinspektøruddannelsen AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.4.2003 KOM(2003) 239 endelig 2002/165 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om etablering af et program, der skal

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller

Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Finanstilsynet Kontor for finansiel rapportering Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig, cand.merc.aud. Helene Miris Møller Pr. email: hem@ftnet.dk 6. november 2014 Kære Helene Miris Møller Revisionsbekendtgørelsen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2011 K(2011) 9585 endelig KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.12.2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1569/2007 om indførelse af en mekanisme

Læs mere

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR Side 1 af 5 FØRSTE VERSION - 17. MARTS 2011 Vi har modtaget en række spørgsmål til AV-Pakken. Spørgsmål verørende tolkning af, og detaljer i, aftalens indhold. For at udbrede kendskabet til aftalen publicerer

Læs mere