Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur"

Transkript

1 ''l / H Principerne for stratigrafisk inddeling og nomenklatur Procedure and Terminology in Stratigraphie Classification at J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI Abstract An outline is given of H. D. HEDBERG'S stratigraphie classification. The writers suggest that Scandinavian stratigraphie nomenclature be revised in accordance with the principles of this classification. De uklarheder, der optræder i vor stratigrafiske litteratur, står i mange tilfælde i forbindelse med den kendsgerning, at forfatterne ikke klart har skelnet imellem den deskriptive del af afhandlingerne beskrivelsen af den lokale geologiske lagserie og den korrelative del lagenes tidsmæssige datering. På de følgende sider vil de to ovennævnte forfattere, der begge er medlemmer af Den internationale stratigrafiske Kommission give en fremstilling af et stratigrafisk nomenklatursystem som Kommissionen søger at skaffe international anerkendelse. Systemet muliggør en logisk navngivning af stratigrafiske enheder og en objektiv beskrivelse af et områdes geologiske historie. Forfatterne vil endvidere forsøge at belyse systemets fordele ved eksempler hentet fra Danmarks stratigrafi. Det er ikke hensigten at give en fuldstændig redegørelse for den historiske udvikling, der har ført frem til det i det følgende beskrevne system, men nogle eksempler vil dog tjene til at illustrere de problemer af teoretisk og praktisk art, som førende stratigrafer har tumlet med i tidens løb. Den moderne stratigrafi går tilbage til WILLIAM SMITH'S påvisning af de forskellige enheder indenfor Englands Jurasystem. WILLIAM SMITH påbegyndte sine studier omkring 1795 i egnen ved Bath ikke langt fra Bristol. Det er ganske betegnende, at han straks kom til at beskæftige sig med spørgsmålet stratigrafisk nomenklatur, og at han af praktiske grunde refererede til lithologiske enheder som: Purbeck Stone, Limestone of the Vales, Cornbrash, Forest Marble Rock, Great Oolite Rock, o. s. v., idet han brugte lokale betegnelser på bjergarterne i, hvad han selv kaldte sit første»crude manuscript«. De enkelte formationer blev karakteriseret ved deres fossilindhold til trods for, at WILLIAM SMITH til at begynde med ikke havde navne til ret mange af fossilerne. il

2 146 J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI : Stratigrafisk inddeling og nomenklatur I udkom D'ORBIGNY'S Paléontologie Française, i hvilken han forsøgte en standardisering af hele den stratigrafiske nomenklatur. D'ORBIGNY erklærer, i modsætning til de geologer,»som ved deres stratigrafiske inddeling lader sig lede af bjergarternes lithologi«, at ville lægge hypothesen om den periodiske delvise udslettelse af dyre- og planteverdenen i fortiden og tilsynekomsten af nye arter efter katastroferne til grund for sin inddeling. D'ORBIGNY var af den opfattelse, at hans stratigrafiske inddeling havde universel gyldighed, mens det virkelige grundlag for hans inddeling naturligvis var de lakuner af mere eller mindre lokal karakter, som optrådte i det af ham undersøgte område. Man må dog værdsætte D'ORBIGNY'S bestræbelser for at skabe en konsekvent stratigrafisk inddeling, selv om den blev baseret på et delvis urigtigt grundlag. Til trods for, at D'ORBIGNY og andre forskere både før og efter ham således kom ind på tidsmæssige tildragelser i den geologiske fortid, beskæftigede man sig inden for den stratigrafiske gren af geologien ikke med stringent definerede tidsenheder før hen mod slutningen af 1800-tallet. I en afhandling fra 1893 indførte englænderen S. S. BUCKMAN det første tidsbegreb : hemera, som han definerede som den mindste enhed for geologisk tid svarende til blomstringsperioden for en enkelt eller et par arter. Skønt hans definition af hemera var meget klar, blev BUCKMAN misforstået fra den dag, han fremsatte sin definition. Fra nu af var begrebet geologisk tid kontra geologiske formationer imidlertid formuleret. Diskussionen om det bedste stratigrafiske nomenklatursystem er fortsat efter BUCKMAN'S tid, og navnlig i Nordamerika har man lagt stor vægt på det teoretiske grundlag for inddelingerne. Et system, som i sine grundlæggende principer kommer nær op ad det i det følgende beskrevne, er i en årrække blevet doceret ved førende universiteter i U.S.A., men sin hidtil nyeste udformning har systemet fået af HOLLIS D. HEDBERG (1954), der som sekretær for Underkommissionen for stratigrafisk Nomenklatur under Den internationale stratigrafiske Kommission har haft lejlighed til at diskutere systemet med stratigrafer fra mange forskellige lande. HED- BERG er blevet angrebet fra forskellig side, men i det store og hele er uenigheden dog mere tilsyneladende end virkelig, idet det overvejende flertal holder fast ved, at man må holde de tre (eller fire) i det følgende nævnte typer af stratigrafiske enheder ude fra hinanden ; at nogle geologer f. eks. ikke vil anerkende tidsenheder som stratigrafiske enheder er i denne forbindelse uden reel betydning, og noget lignende kan siges om de fleste andre stridsspørgsmål, nemlig at det hovedsagelig drejer sig om definitionernes eksakte formulering, men ikke om deres egentlige indhold. Den bærende ide i HEDBERG'S system er en adskillelse mellem de følgende tre hovedtyper af stratigrafiske enheder, nemlig litho-stratigrafiske, (»bjergartsstratigrafiske«) bio-stratigrafiske (»fossilstratigrafiske«) og chrono-stratigrafiske (»tidsstratigrafiske«) enheder, som alle repræsenterer konkrete lagfølger. Hertil kommer en fjerde gruppe termer, som man kunne kalde geologiske tidsenheder. Den ene gruppe er i og for sig ikke vigtigere end den anden, og andre inddelingsprinciper kan tænkes; iøvrigt har hvert enkelt begreb, som HEDBERG opererer med, været kendt af stratigrafer i mangfoldige år. Det, der måske er det

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1956] 147 værdifuldeste i hans system, er imidlertid den konsekvente adskillelse af de forskellige grupper af termer. I det følgende skal de tre grupper af enheder omtales lidt nærmere. Den litho-stratigrafiske inddeling baseres, som navnet antyder, i første række på sedimenternes petrografiske karakter, mens fossilindholdet kun tillægges vægt, for så vidt som det karakteriserer den facies, hvortil de pågældende sedimenter hører. Sedimenternes alder lægges der ikke vægt på, bortset fra at lagenes rækkefølge i det lokale område naturligvis angives. Den fundamentale enhed er formationen. Formationsbegrebet har i tidens løb haft et meget vekslende indhold. I mange år brugtes ordet (og bruges endnu nogle steder) om den chrono-stratigrafiske enhed, som her kaldes system (eks. :»Juraformationen«,»Triasformationen«), men på Den internationale Geologkongres i Paris i 1900 vedtoges en resolution, i hvilken det anbefales at begrænse ordet formation til kun at gælde, hvad vi her kalder litho-stratigrafiske enheder. HEDBERG, som bygger på den nordamerikanske tradition, definerer nu formationen som en lithologisk og lithogenetisk enhed. Da formationsbegrebet i HEDBERG'S udformning erfaringsmæssigt forekommer europæiske stratigrafer noget fremmedartet, skal vi gå lidt nærmere ind på, hvad der egentlig ligger i den nys omtalte definition. At formationen er en lithologisk enhed vil ikke nødvendigvis sige, at den består af samme bjergart helt igennem; den kan også være opbygget af to eller flere bjergarter, der veksler på en sådan måde, at selve veksellejringen bliver en karakteristisk egenskab ved formationen. At formationen er en lithogenetisk enhed vil sige, at den er aflejret under sådanne forhold, at den udgør en betydningsfuld enhed i den lokale geologiske udviklingshistorie, d. v. s., at den ikke er afbrudt af større hiati, at den repræsenterer en bestemt facies (»a particular environment of deposition«) eller to eller flere alternerende facies, og at den udgør et sammenhængende hele (petrografisk identiske sedimenter, der er aflejret samtidig i to forskellige sedimentationsbassiner, tilhører således ikke samme formation). Således defineret udgør formationen en relativt objektiv enhed, idet der ved dens afgrænsning ikke er taget hensyn til dens geologiske alder (med det naturlige forbehold, at dens øvre og nedre grænser mod andre formationer angives i beskrivelsen); formationens alder og dens parallelisering med aflejringer fra andre sedimentationsområder afhænger af en relativt subjektiv bedømmelse og bør derfor efter HEDBERGS mening først diskuteres, når den rent deskriptive del af det pågældende områdes geologiske kartering har gjort tilstrækkelig store fremskridt. Med hensyn til formationens alder må det understreges, at den kan variere noget fra sted til sted indenfor formationens udbredelsesområde. Drejer det sig f. eks. om et bundkonglomerat, som er aflejret under en fremadskridende transgression, er det klart, at konglomeratet på visse lokaliteter kan være en del yngre end andre steder. Der er heller intet i vejen for, at en formation kan overskride grænsen mellem to geologiske systemer i områder, hvor der var kontinuerlig og ensartet sedimentation i det pågældende tidsrum. 11*

4 148 J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI : Stratigrafisk inddeling og nomenklatur Det følger af det foregående, at formationen er en udpræget lokal Stratigrafisk foreteelse. Derimod bør man ved navngivningen naturligvis undgå at lade sig påvirke af politiske grænser. Forekommer samme formation i Skåne og på Bornholm, bør d.en også have samme navn, og det er rimeligt her at benytte en prioritetsregel svarende til den, der gælder ved zoologisk navngivning. Det må stærkt fremhæves, at praktiske hensyn spiller en stor rolle ved afgrænsning og navngivning af formationer. En formation bør være en enhed, der er praktisk anvendelig ved geologisk kartering i felten, ved udtegning efter luftfotografier eller ved undersøgelse af boreprofiler. Der er derfor ingen faste regler for, hvilke lithologiske karakterer der skal lægges vægt på ved formationsafgrænsningen; de egenskaber, der får et bestemt lag til at danne iøjnefaldende forvitringsformer ved jordoverfladen, kommer måske slet ikke til udtryk i et boreprofil. Det samme hensyn medfører, at tykkelsen af en formation kan veksle meget stærkt. F. eks. hænder det, at ganske tynde lag af sand eller kalksten navngives som formationer, hvis de udgør vigtige hjælpemidler ved korrelationen af boreprofiler. '. Formationens navn består altid af to dele. Første led skal være navnet på en typelokalitet, der i den oprindelige beskrivelse bør stedfæstes så nøje som muligt. Det er ingen betingelse, at der på typelokaliteten kun er een formation til stede; men er flere lag blottede, må man naturligvis omhyggeligt angive, hvilket man ønsker at navngive. Navnets andet led kan enten være ordet»formation«eller et ord, der angiver formationens lithologiske karakter. Formationsnavnet bør efterfølges af navnet på den îorfatter, der oprindelig opstillede formationen, og af årstallet for beskrivelsens publikation (Eks.: Klitdal formationen (A. ROSENKRANTZ, 1929)). Som eksempler på danske formationsnavne, der både er formelt korrekte, og som dækker over HEDBERo'ske formationer, kan nævnes Neksøsandstenen, Arnagerkalken og Kertemindeleret. Vi skal senere vende tilbage til det problem, der hedder dansk Stratigrafisk navngivning. Flere formationer, der af en eller anden grund kan anses for at være naturligt sammenhørende, kan samles i grupper. Ligeledes kan en formation opdeles i led (»members«), tunger (»tongues«) eller linser (»lentiis«eller»lenses«). Både grupper, led, linser og tunger navngives efter samme system som formationer. Der kan være grund til at påpege, at en del af de i forskellige landes stratigrafiske litteratur optrædende navne i deres sproglige form svarer til HEDBERG'S formationer uden dog at have det samme reelle indhold. Et eksempel fra en artikel, hvori OTTO H. SCHINDEWOLF polemiserer mod HEDBERG, vil tjene til at illustrere dette forhold:»die Grenze vom Mittelzum Oberdevon wird in vielen Teilen Deutschlands von einer völlig gleichmassigen Riffkalk-Fazies überspannt. Trotzdem legen wir in diese petrographisch einheitliche Gesteinsmasse einen Schnitt und bezeichnen den mitteldevonischen Anteil als Schwelmer, den oberdevonischen als Iberger Kalk«(SCHINDEWOLF, 1954, p. 27). I det HEDBERo'ske system ville sådanne navne betegne en sammenblanding af litho-stratigrafiske og chronostratigrafiske termer, idet der ved den pågældende tyske formationsaf- 1

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1956] 149 grænsning er lagt større vægt på tidspunktet for sedimenternes aflejring end på de lithologiske karakterer. Den bio-stratigrafiske klassifikation beskæftiger sig ligesom den foregående med håndgribelige lagfølger, men her er sedimenternes indhold af fossiler den udslaggivende faktor. Der skelnes mellem to hovedtermer. Den første er faunizonen (eller florizoneri), der defineres som et lag eller en lagfølge, der er karakteriseret ved et samfund (»assemblage«) af organismer, blandt hvilke en eller to udvælges som ledeformer, hvorefter faunizonen opkaldes. Faunizonen inddeler HEDBERG i subfaunizoner og disse igen i zonaler. På grund af faunaens afhængighed af facies kan det hænde, at det pågældende fossilsamfund ændres lateralt med skiftende facies eller gentages i vertikal retning, hvis to eller flere facies alternerer. Det følger heraf, at faunizonens over- og undergrænse kan variere i tid fra sted til sted. Den anden hovedterm er biozonen, der betegner samtlige lag, hvori en bestemt art optræder. I praksis anvendes biozonerne ved afgrænsning af chrono-stratigrafiske enheder, og biozonerne står også de chrono-stratigrafiske enheder nær, men er altså principielt forskellige fra disse. De lag, hvori arten optræder i det enkelte profil, kaldes delzonen. (HEDBERG bruger her det tyske ord»teilzone«). Delzonen vil naturligvis i det konkrete tilfælde kun modsvare et udsnit af biozonen. Rækkefølgen af forskellige arters delzoner kan veksle fra det ene område til det andet, noget der har voldt stratigraferne meget besvær. De lag, der modsvarer en arts blomstring kaldes for artens epibol. Til epibolet svarer tidsafsnittet hemera (se indledningen). Det til biozonen svarende tidsafsnit er species-biochronen, mens delzonen modsvares af del-chronen (»Teil-chron«) (ARKELL, 1933, pp ). Tilbage står at omtale de chrono-stratigrafiske (tids-stratigrafiske) inddelinger. Denne gruppe modsvarer, hvad SCHINDEWOLF (1954, p. 30) anser for»eigentliche, echte Stratigraphie«. De chrono-stratigrafiske enheder er lagfølger, hvis tykkelse og laterale udbredelse ganske vist kan måles i meter eller fod, men hvis ovre og nedre begrænsning teoretisk er ganske uafhængig af lagenes fysiske egenskaber, idet tidspunktet for sedimenternes afsætning er det eneste afgørende kriterium. Ved denne definitions udformning har HEDBERG støttet sig til en rapport fra Den amerikanske kommission for stratigrafisk Nomenklatur. JOHN RODGERS (1954) har protesteret mod denne definition og har foreslået at karakterisere de chrono-stratigrafiske enheder som håndgribelige lagfølger, der differentieres på basis af forhåndenværende kriterier for tidskorrelation, og som derfor helt og holdent er afhængige af lagenes fysiske egenskaber. HEDBERGS mere teoretisk prægede definition må ses på baggrund af bestræbelserne for at hævde de chrono-stratigrafiske enheders uafhængighed af de litho- og bio-stratigrafiske inddelinger. De chrono-stratigrafiske enheder defineres i praksis på grundlag af typeprofiler, og man vælger fortrinsvis sådanne profiler, hvor den pågældende stratigrafiske enheds øvre og nedre grænse er markeret på iøjnefaldende måde (ved lakuner, velafgrænsede fossilzoner, pludselige foran-

6 150 J. C. TROELSEN og TH. SORGENFREI : Stratigrafisk inddeling og nomenklatur dringer i facies eller lignende). Ganske vist er disse karakterers laterale udbredelse begrænset, og deres geologiske alder kan veksle fra sted til sted; men de tjener til at gøre beskrivelsen af typeprofilet entydig. Det er indlysende, at jo mindre chrono-stratigrafiske enheder, man arbejder med, jo vanskeligere er det at identificere dem over større områder. Til hver chrono-stratigrafisk enhed svarer der et tidsafsnit, som i sig selv ikke er en stratigrafisk enhed. Den største chrono-stratigrafiske enhed er systemet (Permsystemet, Jurasystemet, Kridtsystemet, o. s. v.). Den tilsvarende tidsenhed er perioden, der benævnes på samme måde som systemet (Permperioden, Juraperioden, Kridtperioden). Ved systemernes navngivning fastholder man altså de traditionelle betegnelser, der først og fremmest udmærker sig ved deres meget heterogene oprindelse. Et antal perioder grupperes undertiden i en æra (eks. : palæozoiske æra), men der findes ingen tilsvarende betegnelse for systemernes vedkommende. Systemet underafdeles i serier, der navngives på meget forskellig måde, f. eks. efter en typelokalitet (Llandovery serien), eller efter en petrografisk karakter (Broget Sandsten serien; ikke at forveksle med formationen af samme navn), eller efter fossilindholdet (Miocæn serien), eller ved at angive dens plads indenfor systemet (Nedre Kridt Serien). Det til serien svarende tidsafsnit er epoken. Næst efter serien følger etagen (fransk : étage ; engelsk : stage), der er en meget anvendt enhed ved lokale chrono-stratigrafiske korrelationer. Erfaringen viser, at etagerne i mange tilfælde kun med vanskelighed kan følges over afstande af global størrelsesorden. Etagen bør ikke blot defineres på grundlag af et typeprofil eller et typeområde, men også navngives efter dette (eks. : Danien etagen, Oxfordien etagen, Namurien etagen). Etagen opdeles undertiden i underetager (»substages«; eks. Stevnsien og Möenien, som er underafdelinger af relativt lokal karakter af Maestrichtien etagen). HEDBERG polemiserer mod brugen af ordet zone i betydningen underetage, men spørgsmålet synes at være af mindre betydning, så længe man blot skelner mellem fossilzoner og chrono-stratigrafiske zoner, de sidste opkaldte efter typelokaliteter. SCHINDEWOLF (1954), pp ) anser zonen for en tidsenhed, svarende til etagen; zonen benævner han efter et ledefossil. Omend denne fremgangsmåde tilfredsstiller den praktiske stratigrafis krav, synes den dog at være formelt uheldig, idet den forhindrer, at de rene tidsstratigrafiske enheder holdes ude fra de biostratigrafiske enheder. Efter HEDBERG modsvares etagen af tidsenheden»age«. Det har været vanskeligt at finde et brugbart dansk ord herfor; forfatterne foreslår tid eller interval. Kaster vi nu et blik på dansk stratigrafisk navngivning, vil det straks være påfaldende, hvor lidt konsekvens, der har været i valget af navne. Egentlige formationsnavne benyttes på lige fod med bio-stratigrafiske og chrono-stratigrafiske navne. En revision af vor stratigrafiske navngivning må begynde med de lokale navne, altså formationsnavnene, men også

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 13 [1956] 151 L itho-stratigrafisk klassifikation Bio-stratigrafisk klassifikation Chrono-stratigrafisk klassifikation gruppe formation led, linse, tunge, etc. launizone (florizone) subfaunizone zonule biozone delzone & epibol sedimenter system (Jura s.) serie (Lias s.) etage (Sinémurien e.) æra tid periode (Jura p.) epoke (Lias e.) tid ell. interval (Sinémurien t. ell. i. underetage indenfor denne specielle gruppe er der stor uensartethed. I forbindelse med udarbejdelsen af et afsnit om Danmark til Lexique International de Stratigraphie er der foretaget en gennemgang af vore formationsnavne. På grundlag heraf kan opstilles følgende lister med eksempler på gode og mindre gode formationsnavne; det er vort håb, at disse lister må blive udgangspunktet for en gennemgribende revision af dansk stratigrafisk nomenklatur: Gode formationsnavne Neksøsandsten Rispebjergsandsten Vellengsbyler Arnagergrønsand Arnagerkalk Bavnoddegrønsand (Faksekalk) 1 ) (Saltholmskalk) 1 ) Lellingegrønsand Kertemindeler Røsnæsler Lillebæltler Søvindmergel Brandenier Cilleborgler Klintinghoyedler Mindre gode navne Grønne skifre Alunskifer Skrivekridt Bryozokalk Blegekridt Craniakalk De vulkanske askeserier Moler Exulanskalk Dictyonemaskifer Trinucleusskifer Ortoceratitkalk Limbata-kalk Astarteler Vi skal ikke slutte denne kortfattede oversigt uden at omtale et fortjenstfuldt arbejde af GUNNAR HENNINGSMOEN (1955), hvori der gøres et forsøg på at tilpasse norsk stratigrafisk nomenklatur efter HEDBERGS system. HENNINGSMOEN forsøger at bevare en del gamle, hævdvundne navne, som ikke passer ind i det nye system, og resultatet af disse 1 ) Nomenklatorisk er navnene gode, men de aflejringer, som de henviser til, er ikke veldefinerede formationer.

8 152 J. C. TBOELSEN og TH. SORGENFREI. Stratigrafisk inddeling og nomenklatur bestræbelser er blevet, at der på enkelte punkter gør sig en vis uoverensstemmelse med HEDBERGS system gældende. F. eks. ønsker HEN- NINGSMOEN at bevare nogle navne af typen»asaphus-serien«, omend de rent sprogligt betegner en sammenblanding af bio-stratigrafiske og chronostratigrafiske termer, således som man nu opfatter dem. Endvidere lader han en etage være en enhed af omtrent samme størrelsesorden som en serie. Sidstnævnte svarer åbenbart til HEDBERGS»series«; men hvad HEDBERG kalder»stage«(svarende til den franske og danske»étage«), vil HENNINGS- MOEN betegne som et»stadie«. Ordet»etage«får på den måde forskellig betydning på dansk og norsk, og da ordet rent sprogligt svarer til»stage«, forekommer det os, at den af os foreslåede danske sprogbrug er at foretrække. Nærværende artikels forfattere har overvejet at støtte HENNINGS- MOENS bestræbelser for at bevare visse ældre, formelt ugyldige formationsnavne. Imidlertid er der også her vanskeligheder; f. eks. anvender vi på dansk stadig den gamle betegnelse»trinucleusskifer«, mens man i Sverige taler om»tretaspisskifer«, fordi trilobiten Trinucleus har ændret navn til Tretaspis. På den anden side har vi i Danmark ændret navnet»dictyograptusskifer«til»dictyonemaskifer«. Dersom man enes om at godkende det HEDBERGSKE nomenklatursystem, må man derfor utvivlsomt tage den fulde konsekvens heraf ved at revidere nomenklaturen fra grunden af. Til gengæld vil man derved have skabt objektive betegnelser, som ikke bliver så kraftigt påvirket af skiftende tiders mere eller mindre sikre stratigrafiske korrelationer og af labiliteten indenfor den palæontologiske nomenklatur. LITTERATUR ARKELL, W. J., 1933: The Jurassic System in Great Britain. Clarendon Press, Oxford. HEDHERO, HOLLIS D., 1954: Procedure and Terminology in Stratigraphie Classification. Congr. Géol. Internat, Compte Rend., 19. Sess., Fase. XIII, Sect. XIII, P. l, pp ; Alger. HENNINGSMOEN, GUNNAR, 1955: Om navn på strafigrafiske enheter. Norges Geologiske Undersøkelse, Nr. 191, pp RODGERS, JOHN, 1954: Nature, Usage, and Nomenclature of Stratigraphie Units: A Minority Report. Bull, of the American Assoc. of Petroleum Geol., vol. 38, pp SCHINDEWOLF, OTTO H., 1954: Über einige stratigraphische Grundbegriffe. Roemeriana, 1 (Dahlgriin-Festschrift), pp ; Clausthal-Zellerfeld. Færdig fra trykkeriet 10. juli 1956.

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 48, endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Hjeresen

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR

AV - PA K K E N SPØRGSMÅL OG SVAR Side 1 af 5 FØRSTE VERSION - 17. MARTS 2011 Vi har modtaget en række spørgsmål til AV-Pakken. Spørgsmål verørende tolkning af, og detaljer i, aftalens indhold. For at udbrede kendskabet til aftalen publicerer

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central Adgang til Manuscript Central o Login o Har du glemt dit password? o Velkomstsiden o Din forfatterside (Author Dashboard) Krav til manuskriptet

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag.

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag. Indledning Det har gennem mange år været en udbredt opfattelse, at en vækst i den kollektive transports m arkedsandele skulle skabes især gennem fysiske forbedringer.erfaringer viser dog, at m an bør se

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget

Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget ERIK THOMSEN, CLAUS HEILMANN-CLAUSEN, THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, og OLE VALDEMAR VEJB/EK DGF Thomsen, E., Heilmann-Clausen, C, Jensen,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL

Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Kapitel 3 OPSTILLING AF GEOLOGISK MODEL Peter Gravesen Kvartærgeologisk afdeling,geus Nøglebegreber: Geologisk variabilitet, sedimentologiske modeller, modeltyper, tilgængelige data, korrelation af lag,

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen - Talteori, Kirsten Rosenkilde. Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9?

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen - Talteori, Kirsten Rosenkilde. Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9? Tip til 1. runde af Talteori Talteori handler om de hele tal, og særligt om hvornår et helt tal er deleligt med et andet. Derfor spiller primtallene en helt central rolle i talteori, hvilket vi skal se

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 01.03.2005 KOM(2005) 65 endelig GRØNBOG Arv og testamente {SEK(2005) 270} (forelagt af Kommissionen) DA DA 1. INDLEDNING Med denne grønbog indledes

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen

DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen DI og DI ITEKs vejledning om cookiebekendtgørelsen Udgivet af: DI ITEK Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 978-87-7353-989-7 0.02.13 Kort baggrund Det er på baggrund af EU-lovgivning forbudt af lagre og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter.

AFTALE. Det aftales samtidig, at de nævnte blanketter ligeledes anvendes ved indhentning af oplysninger om afdøde patienter. AFTALE Mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Rådet for Dansk Forsikring og Pension (nedenfor benævnt parterne) indgås herved nedenstående aftale om procedure for forsikringsselskabers og pensionskassers

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Finanstilsynet Mikkel Chislett Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Vi har modtaget Finanstilsynet udkast til bekendtgørelser om henholdsvis investorbeskyttelse

Læs mere

Reglement for bedømmelse af helsager

Reglement for bedømmelse af helsager Reglement for bedømmelse af helsager 1. Udstillinger med konkurrenceklasse I overensstemmelse med artikel 1.4 i F.I.P s. generelle reglement for bedømmelse af eksponater i konkurrenceklassen på F.I.P.

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Oplæg til strategi 2009-2014

Oplæg til strategi 2009-2014 Markedsføring Dansk Varmblod skal være synlig for vore kunder såvel i indland som i udland. I relation til at markedsføre Dansk Varmblodsheste for kunderne, skal der udarbejdes en målrettet markedsføringsplan.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden.

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. April 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. Indhold af begrundelse til tabende tilbudsgiver I Rettens

Læs mere