AALBORG UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KANDIDATLINIEN I SAMFUNDSØKONOMI. Island og Euroen. Kandidatafhandling 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AALBORG UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KANDIDATLINIEN I SAMFUNDSØKONOMI. Island og Euroen. Kandidatafhandling 2011"

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KANDIDATLINIEN I SAMFUNDSØKONOMI Island og Euroen Kandidatafhandling 2011 Ólafur Dan Snorrason & Chris Bøcker Pedersen En teoretisk og empirisk undersøgelse af grundlag og konsekvenser ved et islandsk eurosamarbejde, i forsøget på at opnå samfundsøkonomisk stabilitet

2 1

3 Titelblad Projekttitel: Island og Euroen Engelsk titel: Iceland and the Euro Studie: Cand.oecon., Kandidatgrad i Samfundsøkonomi Semester: 10. Formål: Kandidatafhandling (30ECTS) Vejleder: Christian Richter Østergaard Lektor, Aalborg Universitet Afleveringsdato: 8. august 2011, kl Uddannelsesinstitution: Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelig Fakultet, Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 4, Rum Aalborg Øst Afhandling udarbejdet af: Ólafur Dan Snorrason Chris Bøcker Pedersen Studienummer: Studienummer: august august

4 Indholdsfortegnelse Titelblad...2 Indholdsfortegnelse...3 English abstract...5 Indledning...7 Problemfelt...9 Problemformulering Metode Teori Konsekvenserne af den teoretiske metode Empiri og analyse Afgrænsning Teori, del 1. Valutakursregimer og strukturgrundlag Valutakursregimernes Dynamikker Den Statiske Model Den Dynamiske Model Det Makroøkonomiske Trilemma Optimale Valutaområder Grundlæggende argumenter for valutasamarbejde Faktormobilitet som grundlag for valg af valutakursregime Opsamling af OCA Teori, del 2. Centralbankpolitikker Taylorreglen Taylorreglens begrænsninger Pengeneutralitet Centralbankpolitik ved rationelle agenter og prisrigiditet Kapitalmarkedsliberalisering Tilgange til sekvensering Den optimale sekvensering Opsamling af teori Empiri og analyse Dynamikkerne i det islandske valutakursregime Empiri for valutakursregimernes dynamikker Analyse af stabiliteten i Islands valutakursregime ud fra de økonomiske indikatorer Opsummering af dynamikkerne og stabiliteten i det Islandske valutakursregime Island som valutaområde med eurozonen Samhandel med eurolandene Opsamling af samhandel med eurolandene

5 Symmetriske chok og faktormobilitet med eurolandene Opsamling af Island som optimalt valutaområde Diskussion Kapitalliberaliseringsplanen Fremtidens valutakursregime for Island Fortsættelse af det flydende valutakursregime Fastkursregime tilknyttet euroen Monetær union under euroen Konklusion Litteraturliste Artikler, rapporter og internetudgivelser Bøger

6 English abstract Master Thesis: Iceland and the Euro by Ólafur Dan Snorrason and Chris Bøcker Pedersen, Aalborg University, 2011 The open economy of Iceland represents one of the smallest independently floating currency regimes in the world. During the 1990 s, the Icelandic banking system became increasingly privatized. After a short recession in the world economy in 2001, the privatized Icelandic banks rapidly expanded and by 2008, the banks had grown to become 11 times larger than the gross domestic product of Iceland. Then boom became a bust. The worldwide financial crisis that broke out in 2007 had devastating effects on the world financial markets. By the end of 2008, the crisis had spread to the Icelandic economy. The three largest banks in Iceland collapsed and the Icelandic authorities took over the bankrupt banks. The financial crisis revealed flaws in the Icelandic financial system, which caused a substantial depreciation of the Icelandic króna against the euro. Due to a massive depreciation of Iceland s national currency, the Central Bank of Iceland enforced strict capital controls on all foreign exchange. The Icelandic economy now struggles with a massive foreign debt, only worsened by the low króna value, low credit ratings and the highest unemployment rate in decades. In search of a more stable foundation for the economy, and to avoid similar economic recessions in the future, Icelandic authorities have sought membership to the European Union. The purpose of joining the European Union is to become a member in the European Economic and Monetary Union, leaving the floating Icelandic króna and adopting the euro. In order to become a member of the European Economic and Monetary Union, Iceland must first lift its capital controls, and prove it can secure a stable environment for its economy. The purpose of this thesis is to analyse Iceland s choice of currency regimes. Iceland has the choice of continuing using the floating króna, peg its króna to the euro or adopting the euro as a currency all together. This thesis examines the pros and cons of the currency regimes in comparison to theoretical approaches and empirical observations. The assessment of this topic relies on which regime provides the greatest level of macroeconomic stability. Creating a more stable economy in Iceland is crucial in order to restore confidence in market and financial institutions. The theory of monetary dynamics of international adjustment under fixed and flexible exchange rates, by Robert A. Mundell, shows that a floating exchange rate regime is more stable with capital controls, while a fixed exchange rate regime is more stable when capital is mobile. Mundell s theoretical work is again used, when his theory on the optimum currency area shows how economic integration plays a vital role in determining whether a 5

7 currency union is favourable in order to obtain stability for the Icelandic economy. The theory shows that if two or more economies are adequately integrated through a high degree of capital and labour mobility, the economies benefit from currency cooperation. The two main theories are supplemented by theories on monetary policy and the real economic effects of changes in the central bank s nominal interest rate. Together with a theory on the process of optimal sequencing in capital liberalisation, these theories analyse the behaviour and importance of central bank policy. It shows that the behaviour of central banks must be focused primarily on ensuring confidence in order to ensure stable market behaviour. Results of the empirical observations in exports show that the Eurozone is Iceland s greatest partner in trade although Iceland is dependent primarily on two export industries: fishing and aluminium. These industries only make little use of the króna and due to capacity constraints have little means to boost output during currency depreciation. Thus, the structure of Iceland s export sector benefits more from Icelandic participation in a currency union with the euro. The discussion and the conclusion will show that continuation of the floating exchange rate regime is dependent on whether or not the Central Bank of Iceland can liberalise the capital market without jeopardising stability. A pegged exchange rate needs great central bank credibility and well-kept reserves to avoid speculative attacks. This thesis concludes that an adoption of the euro and thereby importing credibility and low inflation from the Eurozone is the optimal choice in securing a more stable economy. The main issue of joining is based on public opinion, political support and the future outcome of the economic turmoil inside the European Economic and Monetary Union. 6

8 Indledning Island er en stor vulkansk ø med gletsjere, som ligger i det nordlige Atlanterhav sydøst for Grønland. Tidligere var Island under dansk styre, indtil landet i 1944 blev løsrevet og opnåede selvstændighed. I dag huser øen ca islændinge, som lever i en åben markedsøkonomi med lave skattesatser og et omfattende nordisk orienteret universelt velfærdssystem. Landet er grundlæggende præget af liberale politiske idealer, selvom den siddende regering består af Socialdemokratiet [Samfylkingin] og De Venstregrønne [Vinstri Grænir]. Regeringen blev dannet i 2010 og overtog posten fra Selvstændighedspartiet [Sjálfstæðisflokkurinn], Islands liberale parti, der havde siddet ved posten siden før årtusindeskiftet. I løbet af 90 erne og i starten af 00 erne liberaliserede Selvstændighedspartiet den ellers tidligere meget offentligt regulerede banksektor. Liberaliseringen af banksektoren skabte en kraftig ekspansion af Islands finansielle sektor, som blev løftet yderligere af opsvinget i Europa og USA efter den korte depression i Islands flydende valuta, krónaen, steg kraftigt i værdi og investeringstilliden var i top, hvilket øgede forbruget og gældssætningsgraden. Væksten var så kraftig, at bankerne voksede fra at være dobbelt så store som Islands samlede BNP i 2003 til at være knap 11 gange så store som Islands BNP i I efteråret 2007 begyndte den finansielle krise at ramme verden, hvor ejendomspriserne faldt og risikopræmierne på investeringer steg, hvilket gjorde genfinansiering af banklån sværere. Flere amerikanske og internationale banker, der fungerede som garanter for Islandske banker, krakkede hvilket gjorde, at de Islandske banker også gik konkurs. 2 Krakket af bankerne, som stod for 85 % af Islands finansielle system i 2008, skabte et kollaps af hele Islands finansielle system, hvilket OECD regner med har betydet tab i omegnen af 41 milliarder euro, blot for fremmedinvestorerne. 3 Islandske autoriteter mødtes i november 2008 med den Internationale Monetære Fond, for at få genopbygget og skabt ny tillid til en mere bæredygtig finansiel sektor. 4 Ud fra mødet valgte Island at indføre intensiv kapitalkontrol for at undgå yderligere udstrømninger af kapital. Island ønsker ikke at opleve samme økonomiske krise igen, hvorfor politikerne søger muligheder for at opnå økonomisk stabilitet. Den flydende króna er blevet anset for at være for volatil, hvorfor flere politikere har udtrykt ønske om at blive en del af eurosamarbejdet, hvor den volatile króna vil blive skiftet ud med euroen, som i hvert fald vil fjerne valutakursrisikoen ved samhandel med euromedlemslandene. I empirien er krónakursen blevet vist i forhold til dollaren og euroen, og viser derigennem en høj volatilitet. [Jf.: Empiri for valutakursregimernes dynamikker, s. 56] For at følge op på ønsket 1 OECD (2011), s Krakket af den enorme amerikanske Bank Lehman Brothers i september 2008, får i flere kredse skylden for at have startet en verdensomspændende bankkrise, som menes at have ramt Islands økonomi hårdt. Kun én måned efter krakket indfører Island sine kapitalrestriktioner. 3 OECD (2011), s OECD (2011), s. 13 7

9 om en udskiftning af krónaen, har Island valgt at søge medlemskab af den Europæiske Union, med henblik på at kunne blive en del af eurosamarbejdet og implementere euroen på sigt. Den socialdemokratiske udenrigsminister udtaler følgende på ministeriets hjemmeside: 5 Udenrigsministeren [Össur Skarphedinsson] siger, at Islands anmodning til indgang i euro-zonen, er en vigtig del i genopbygningen og siger at opgaven er at finde veje til med hvilken måde EU kan støtte den islandske krone, i den tilgang at sikre at Island kan opfylde de krav der kræves for at kunne optage euroen. En styrket økonomisk styring er nøglen til stabilitet og fremgang, og derfor er økonomi- og valutaområderne blandt de vigtigste områder i ansøgningsforhandlingerne, siger udenrigsministeren. 27. juli 2010 For at blive optaget i eurosamarbejdet er Island nødt til at lempe sine kapitalkontroller, men indtil videre er kapitalrestriktionerne hvad der holder udenlandske investorer fra at trække deres midler ud af Island. Island har dannet et stærkt samarbejde med IMF og håber nu på hjælp fra den Europæiske Centralbank. Island er derfor på vej mod omfattende omstruktureringer af de økonomiske institutioner uanset om euroen optages eller ej. Der eksisterer ikke politisk enighed om euromedlemskabet, men befolkningen kræver at en økonomisk krise som den der præger landet, aldrig må forekomme igen. Det er uvist om euroen er Islands bedste bud på at skabe en mere stabil økonomisk fremtid, eller om de økonomiske institutioner kan omlægge sig til at skabe et mere bæredygtigt grundlag for fremtidig økonomisk vækst. 5 Det Islandske Udenrigsministerium (2010) [Frit oversat fra islandsk til dansk] 8

10 Problemfelt Den finansielle krise har skabt den mest omfattende økonomiske recession i Island siden landets selvstændighed i Fokus i problemfeltet for denne afhandling er de store fluktuationer i Islands økonomi, herunder valutakurs- og prisfluktuationer, som har skadet købekraften, ført til stigende arbejdsløshed og lagt en dæmper på investeringer. 6 Finanskrisen har ramt den islandske økonomi hårdt. I empirien er det fremvist, hvordan den økonomiske vækst er gået fra en positiv vækst på 6,0 % i 2007 til en negativ vækst på -6,9 % 2009, og stadig fald på -3,5 % for [se s. 56] Den negative økonomiske vækst har ramt arbejdsmarkedet hårdt, hvor arbejdsløsheden, på kun få måneder, er steget markant. Følgende figur viser hvordan arbejdsløsheden peaker på 9,1 % i 2009, og 9,3 % i både februar og marts Empirien vil vise, at arbejdsløsheden har fået mange islændinge til at emigrere ud af landet. [se s. 71] jan 1999 jan 2000 Figur 1. Udviklingen i den månedlige arbejdsløshedsprocent i Island Kilde: Egen Excel opstilling. Statice.is jan 2001 jan 2002 jan 2003 jan 2004 jan 2005 jan 2006 jan 2007 jan 2008 jan 2009 jan 2010 Arbejdsløshed, som procentdel af arbejdsstyrken Bemærkninger til figuren: Islands arbejdsstyrke udgør mere end halvdelen af befolkningen, hvorfor en ændring på arbejdsløsheden på ét procentpoint berører ca arbejdstagere. Det bemærkes, at arbejdsløshedens kraftige stigning falder sammen med indførelsen af kapitalrestriktioner i november Island ønsker økonomisk stabilitet for at skabe bedre økonomiske vilkår og genvinde investorernes tillid. Metoden til at opnå økonomisk stabilitet er, ifølge visse islandske politikere, at søge medlemskab af EU, for senere at kunne deltage i det europæiske valutasamarbejde og på sigt, udskifte krónaen med euroen. Island har behov for at opnå en vis grad af samfundsøkonomisk stabilitet, før et eurosamarbejde kan komme på tale. Nedenstående figur viser, som eksempel på de kraftige fluktuationer, Islands inflation i forhold til flere af de væsentligste eurolande. Det skal bemærkes, at den islandske centralbank siden 2001 har haft et inflationsmål på 2,5 % med et tolerancemål på 1½ 6 Den Danske Nationalbank (2011), s. 1, afsnit 2 9

11 procentpoint. 7 Et overholdt tolerancemål sikrer en centralbank troværdighed ved at give et nominelt anker, som referencepunkt for økonomiens aktører. 14% 12% 10% Figur 2. Årlig udvikling forbrugerprisindeks i procent, fra året før Kilde: Egen Excel opstilling. OECD stats % 6% 4% 2% France Germany Italy Spain Iceland 0% -2% Bemærkninger til figuren: Island sammenlignes i dette tilfælde med flere af eurozonens mest betydningsfulde økonomier. Ved sammenligning med mindre eurozone-økonomier, som Slovenien og Slovakiet er Islands udsving ikke så markante. De fremviste lande viser nærmere Islands inflationsmålsætning. Som det ses i figuren har den islandske centralbank kun i korte perioder fulgt sin målsætning og har endda afviget markant fra tolerancemålet. Fluktuationen har været meget kraftigere end for Frankrig og Tyskland som følger den europæiske centralbanks målsætning om en inflationsprocent på under, men tæt på 2,0 %. 8 Hvis Tyskland og Frankrig fulgte Islands tolerancemål på 1½ procentpoint ville de kun have overtrådt målsætningen kortvarigt i starten af Det kan dermed antages at den Islandske Centralbank har et troværdighedsproblem med henblik på at føre en fastlagt inflationspolitik, hvilket kan vise sig at være en kilde til ustabilitet i den islandske økonomi. Islands økonomiske problemer kulminerede med indførelsen af omfattende kapitalrestriktioner 28. november Kapitalrestriktionerne er imod Island og EU s frihandelsidealer, hvorfor de blot er midlertidige, om end de har vist sig nødvendige for, at Island kunne undgå et økonomisk kollaps. Islands gæld til udlandet er steget kraftigt op til krakket af de islandske banker. Gælden er vokset til enorme summer, hvorfor gældsbyrden vejer tungt i Islands økonomi. Følgende figur viser udviklingen for Islands totale gæld til udlandet. 7 Den Islandske Centralbank (2011A) 8 Den Europæiske Centralbank (2011A) 10

12 Figur 3. Udvikling i totalgæld til udlandet (Millioner ISK) Kilde: Egen Excel opstilling. Den Islandske Centralbank (2011) Statistikbanken Gæld Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q Bemærkninger til figuren: Totalgælden til udlandet er givet ved gæld fra centralbanken, staten, banker, konkursbo fra kollapsede banker, samt lån fra udenlandske investorer. Figuren viser, at den Islandske økonomi fra 1998 til 2003 var præget af en relativt stabil og lille udlandsgæld på knap millioner ISK. Fra 2003 stiger gælden nærmest eksponentielt indtil den peaker ved indførelsen af kapitalrestriktioner i 4. kvartal Herefter falder den kortvarigt, og stiger til det højst målte niveau på millioner ISK. Det forventes, at gælden vil hæmme Islands økonomiske vækst i fremtiden, da tilbagebetalingen vil tage mange år. Gælden påvirker Islands muligheder for økonomiskpolitiske tiltag, hvorfor gældsbyrden hæmmer stabiliseringsprocessen i Island. 11

13 Problemformulering Problemfeltet har opridset, at Island har problemer med en ustabil økonomisk situation, præget af en volatil króna, hvis svagheder blev tydeliggjorte under finanskrisen, som endte med at få den islandske finansielle sektor til at krakke. Den yderste konsekvens af de høje samfundsøkonomiske fluktueringer blev, at Island var nødt til at indføre kapitalrestriktioner. Der er sket et holdningsskifte blandt det islandske folk, hvor stabilitet vægtes højere. Det er politisk foreslået, at en udskiftning af den islandske króna til fordel for den europæiske euro, vil skabe bedre vilkår for en mere stabil økonomisk situation for fremtiden. På baggrund heraf, opstilles følgende problemformulering. Hvad er det økonomisk-politiske rationale bag Islands ønske om implementering af euroen, og hvilket valutakursregime forventes Island at drage størst fordel af, i forhold til at opnå økonomisk stabilitet? Det økonomisk-politiske rationale som ønskes undersøgt, er den økonomiske tankegang, der ligger til grund for synspunktet om euroen, som et stabiliseringsværktøj. Denne afhandling vil fokusere på makroøkonomisk stabilitet, som har vist sig at være kernen i beslutningen for Island om at overveje medlemskab i det europæiske valutasamarbejde. Konklusionen vil derfor være hvilket valutaregime, som i forhold til Islands økonomi, vil give anledning til størst makroøkonomisk stabilitet. 12

14 Metode Der redegøres i dette afsnit for hvordan besvarelsen af problemformuleringen gribes an, og hvad hovedomdrejningspunktet for afhandlingen er. Metoden fungerer som en skabelon for afhandlingens opbygning og skitserer kort hvad de forskellige afsnit handler om, og hvordan de hænger sammen. Der er både afgrænsninger og konsekvenser af metodevalget som her redegøres for. Afhandlingen fokuserer på enkeltdele af den teoretiske og empirisk observerede verden og har ikke omfang nok til at fange alle perspektiver, som kan påvirke besvarelsen af problemformuleringen. Det bør bemærkes at afhandlingens genstandsfelt er makroøkonomi i et internationalt perspektiv, hvorfor denne afhandling må afgrænse sig til kun at anvende udvalgte teorier og overvejelser. Det er formålet med denne afhandling at fange de væsentligste perspektiver. Afhandlingen fokuserer på makroøkonomiske problemstillinger ved skift af valutakursregime i nationalt og internationalt perspektiv. Der vil i teorien blive skelnet mellem to idealtyper af valutakursregimer; et fast og et flydende valutakursregime. Det antages, at den islandske króna kan klassificeres som en flydende valuta og en implementering af euroen kan klassificeres som en fast valutakurs. Det er antaget, at Island ønsker økonomisk stabilitet hvorfor omdrejningspunkterne er økonomisk stabilitet under de forskellige idealtyper af valutakursregimer, samt hvilken betydning Islands økonomiske struktur har for stabilitetshensynet ved valg af valutakursregime. Den økonomiske struktur behandles ud fra hvordan Island erhvervsmæssigt er bygget op og hvilke sektorer der udgør de største positioner i den Islandske økonomi, samt deres forhold til erhvervsmæssige fluktuationer, både nationalt og internationalt. Graden af stabilitet behandles ud fra hvor meget de samfundsøkonomiske variable fluktuerer, samt hvilke variable der fluktuerer på baggrund af valget af valutakursregime. Det er en økonomisk politisk beslutning, som afgør hvilket valutakursregime, der vil blive valgt og det er ikke muligt i afhandlingen at vurdere hvilke variable, der kan tolerere mest variation ren politisk set. Her tilføjes at det i langt de fleste tilfælde er politikere som beslutter hvilket valutaregime der anvendes, med økonomers anbefaling i minde. Afhandlingen behandler problemstillingerne ud fra to hovedemner; økonomisk struktur og stabilitetspolitik. Ud fra de økonomiske strukturer vil det undersøges, hvilket valutakursregime der passer til Island, hvor stabilitetspolitikken vil undersøge de islandske institutioners mulighed for troværdigt at følge et bestemt valutakursregime. Teori Teorien opdeles i to rammer, Valutakursregimer og strukturgrundlag og Centralbankpolitikker. Den første ramme forklarer grundlaget for valg af valutakursregime, herunder hvordan de to forskellige idealtyper af valutakursregimer har forskellige påvirkninger på økonomien og dens struktur. Den anden ramme i teorien fokuserer på centralbankernes mulighed for at styre økonomien aktivt og hvordan en centralbank bør agere under kapitalrestriktioner. Generelt fokuseres på centralbankernes mulighed for at føre monetær politik, herunder hvilke antagelser der danner baggrund for deres politik. 13

15 Som en del af valutakursregimer og strukturgrundlag vil de grundlæggende forskelle mellem et fast og flydende valutakursregime vises. Til det anvendes Robert Mundells artikel The Monetary Dynamics of International Adjustment under Fixed and Flexible Exchange Rates fra Det antages i teorien at markederne fungerer perfekt, uden transaktionsomkostninger og at alle ændringer i økonomien forekommer simultant. Teorien beskriver hvordan positionerne på det nationale og udenlandske vare- og tjenestemarked ændrer sig efter udviklingen i renter og prisniveau. Ændringerne viser sig at føre til forskellige bevægelser i ligevægtsdiagrammerne alt efter om der er tale om et fast eller flydende valutakursregime. Teorien vil blandt andet blive benyttet til at beskrive centralbankernes mulige værktøjer for indflydelse på samfundsøkonomien, alt efter hvilket valutakursregime der anvendes og efter hvor stor den internationale kapitalmobilitet er. For at forstå det nødvendige valg af valutakursregime inddrages afsnittet om Det Makroøkonomiske Trilemma. Trilemmaet er opstået under en udbygning af ideer fra Robert Mundell og Marcus Fleming og viser, at der kun kan vælges to ud af tre følgende valgmuligheder; en fast valutakurspolitik, et åbent kapitalmarked og en uafhængig centralbankpolitik. Når først to politikker er blevet valgt udelukkes den tredje. I teorien er det muligt at sidestille en uafhængig centralbankpolitik med et flydende valutakursregime, men da et åbent kapitalmarked synes at være en central politik for alle moderne økonomier, dannes et naturligt valg mellem en form for flydende eller fast valutakursregime. Når det er blevet vist hvordan samfundsøkonomien forandrer sig alt efter hvilken idealtype af valutakursregime der vælges, vil der blive gået i dybden med betydningen af økonomisk struktur. Den økonomiske struktur er hvad der karakteriserer et lands økonomi i sammenligning med andre økonomier. Ifølge artiklen A Theory of Optimum Currency Areas af Robert Mundell fra 1961, er en høj grad af faktormobilitet (bevægelighed af arbejdskraft og kapital) afgørende for hvorvidt en region bør have et fælles valutakursregime. Det beskrives endvidere, at der under en høj grad af faktormobilitet skal gælde, at de økonomiske konjunkturer i regionen følges ad. Selv om artiklen pointerer, at der ikke er tale om afgrænsede lande, men derimod geografiske områder, antages det at alle lande har en stærk indre faktormobilitet og derfor ingen indre problematikker mod egen valuta. Fokus bliver, hvorvidt der bestemte lande imellem, kan findes tilstrækkeligt grundlag for at indføre en fælles valuta, som under de rette forudsætninger vil have flere gavnlige effekter for de deltagende økonomier. Kun hvis økonomier har en høj grad af faktormobilitet og konjunkturbevægelser som følges ad, vil et valutasamarbejde være omkostningsminimerende og konjunkturkorrigerende. Eksisterer de rette forudsætninger ikke, risikerer et valutasamarbejde at fjerne konjunkturkorrigerende muligheder og skabe grundlag for længerevarende recessioner. Efter valutakursregimernes dynamikker, det makroøkonomiske trilemma og optimale valutaområder er blevet forklaret, er grundlaget dannet for forståelsen af de strukturelle ændringer der finder sted ved valget af enten fast eller flydende valutakursregime. 14

16 Dermed er der dannet grundlag for at diskutere de politiske elementer der præger valget af valutakursregime, under teoriens anden ramme om institutionernes valg af policy. Den anden ramme af teorien er Centralbankpolitikker. Dette afsnit behandler centralbankernes strategi for at bekæmpe økonomiske chok der vises i kraftige forandringer i produktionsniveauet. Her benyttes en teori for styring af den nominelle centralbankrente, opstillet af John B. Taylor i artiklen Discretion versus policy rules in practice fra Taylorreglen for fastsættelse af den nominelle centralbankrente vil blive diskuteret i forhold til Lucaskritikken og videre jævnført med teorien om pengeneutralitet af Robert Lucas. Teorierne vil diskutere indflydelsen af en centralbankændring af den nominelle rente når agenterne er rationelle og der eksisterer prisrigiditeter i økonomien. Pointen ved teorien er at centralbanker opnår et tradeoff mellem en troværdig stabiliseringspolitik i forhold til at styre inflation, og en fleksibel centralbankrente der tilpasser sig negative chok til produktionsniveauet i økonomien. Den første del af afsnittet centralbankpolitikker er styret af rationelle agenter i økonomien og deres konstante forbehold for hvad centralbanken vælger. Det vises hvordan en forudset ændring i centralbankens rentesats, vil have mulighed for at neutralisere renteændringen og dermed fjerne muligheden for at påvirke et negativt produktionsniveau fra centralbankens side. Da den islandske centralbank pt. har indført kapitalrestriktioner, virker den islandske flydende valutakurs som en special case. Island ønsker at liberalisere kapitalmarkederne, hvorfor der indføres teorier om korrekt liberalisering af kapitalmarkeder i afsnittet Kapitalliberalisering. Teorien vil vise at der er en optimal fremgangsmåde for liberalisering af kapitalmarkederne, som er nødvendig at følge for at undgå pludselige kapitalbevægelser som kan føre til kriser. Teorirammerne vil danne grundlag for et bud på besvarelse af afhandlingens problemformulering, som afslutning på teoriafsnittet. Teoriernes samlede fokuspunkter danner grundlag for, hvad empirien og analysen skal indeholde. Konsekvenserne af den teoretiske metode I denne afhandling vil Robert Mundell være den mest anvendte økonom, hvor hans teorier vil danne grundlag for både Valutakursregimernes Dynamikker og Optimale Valutaområder, hvorfor hans teoretiske orientering vil præge denne afhandling. Valutakursregimernes Dynamikker er præget af stærke antagelser om hvad der skaber dynamikkerne omkring XX/FF modellen. Modellen er kun uden for ligevægt på kort sigt og altid i ligevægt på langt sigt, hvorfor modellen kan sættes i sammenhæng med nykeynesiansk teori hvor pengemængden har stor indflydelse på realøkonomien, hvorfor statslige interventioner i form af stabiliseringspolitikker kan øge den makroøkonomiske stabilitet. 9 En antagelse som kritisk realist vil være, at en langsigtsligevægt er misvisende 9 Snowdon & Vane (2005), s. 360, punktopstilling 15

17 for økonomiens uforudseelige udviklinger i en evigt foranderlig økonomi, med skiftende politiske institutioner. De stabilitetsprincipper som er anvendt i teorien kan derfor kritiseres for at sigte mod et teoretisk ligevægtspunkt, som ikke reelt findes, eller blot er transitorisk, hvorfor stabile fluktuationer må være et mål i sig selv, frem for et langsigtet ligevægtsmål. Mundells teori om optimale valutaområder giver anledning til både kvantitative og kvalitative undersøgelser af samhandel og integration mellem lande, men det er ikke specifikt definerbart hvor stærkt integreret lande skal være for at kunne indgå et succesfuldt valutasamarbejde. Det er på forhånd antaget, at Island og EU i sig selv er optimale valutaområder, hvilket ikke vil blive yderligere undersøgt. Antagelsen forenkler derfor besvarelsen af problemformuleringen. Teorien om optimale valutaområder bliver derfor reelt behandlet ud fra princippet, om Island vil kunne blive en del af EU s valutaunion, set ud fra Islands hensyn. Robert Lucas er den næstmest anvendte teoretiker, med både Lucaskritikken og Pengeneutralitet. Han har fokus på aktørerne i en økonomi, som rationelle agenter, hvorfor bevægelser i økonomien er fornuftspræget, med henblik på at opnå størst mulig gevinst. Lucas fokuserer på langsigtsneutralitet, dvs. en langsigtsligevægt mellem inflation og pengemængden, men åbner for afvigelser på kort sigt. Selv tilhører han den nyklassiske skole fordi det mikroøkonomiske fundament vægtes højt, agenterne agerer rationelt og bliver på langt sigt ikke vildledt af ændringer i pengemængden. 10 Samtidig gælder at der vil forekomme flere situationer hvor pengepolitik ikke vil have indflydelse på realøkonomien, som er i modsætning til Mundells antagelse, om konstant tilpasning af renten fra centralbankens side. Empiri og analyse I afhandlingen sammensættes afsnittet empiri og analyse, da det er nødvendigt at sætte empiriske opdagelser i kontekst med teoriens overvejelser. Empiri og analyse vil teste teorien med virkeligheden og diskutere observationerne i forhold til teoriernes begrænsninger. Dette afsnit vil være præget af løbende tilføjelser fra forskellige kilder som via en rapport, udtalelse, dataoffentliggørelse, slideshow eller lignende, har vigtigt input til at argumentere for eller imod en teoretisk sammenhæng. Afsnittets opbygning vil følge rækkefølgen for teoriafsnittet. Først vil det blive vurderet, i forhold til teoriafsnittet om valutakursregimernes dynamikker, hvilken type valutakursregime Island pt. har, og hvilke konsekvenser kapitalliberaliseringsplanen vil have i forhold til valutakursregimets stabilitet. Der vil blive foretaget en mere generel diskussion af de to idealtyper. Modellens antagelse om at rentefastsættelse udelukkende bestemmer kapitalstrømninger, samt på hvilken måde spekulation kan virke destabiliserende for valutakursregimer. Der vil blive præsenteret 10 Snowdon & Vane (2005), s. 223, punktopstilling 16

18 flere typer af valutakursregimer, hvorudfra en mere præcis definition af Islands valutakursregime vil kunne bestemmes. Samtidig vil det blive vist hvilken position Island har taget inden for Det Makroøkonomiske Trilemma og om positionen umiddelbart vil ændre sig. Teorien om optimale valutaområder vil danne rammen for en samling af betragtninger om Island og eurolandenes økonomiske fluktueringer, og i hvilken grad der eksisterer arbejdskraft- og kapitalmobilitet mellem landet og unionen. Det vil blive vægtet højt i afhandlingen hvor meget Island er integreret med eurolandene og hvorvidt Island vil kunne forvente fremtidigt positivt afkast af et valutasamarbejde med eurolandene, eller om graden af faktormobilitet og integration ikke vægter nok til at forlade muligheden for brug af selvstændig centralbankpolitik. Samtidig vil det blive vurderet hvorvidt integrationen med eurolandene på sigt er stigende og om Island på sigt vil have bedre forudsætninger for at opfylde kriterierne om at være et næsten optimalt valutasamarbejdsland med eurolandene. Der vil blive foretaget en diskussion om hvorvidt OCA stadig har legitimitet i dag for at vurdere hvorvidt et valutasamarbejde vil være fordelagtigt. Det vil blive analyseret hvordan den islandske centralbankpolitik med hensyn til fastsættelse af den nominelle rente har været. Her vil det blive vurderet hvilken systematisk fremgangsmåde centralbanken har brugt, eller om politikken har været diskretionær. Der foretages en generel analyse af centralbankens virke i Island og hvordan de officielle målsætninger har været i forhold til hvad de reelt har opnået. Den islandske centralbanks kapitalliberaliseringsplan vil blive inddraget i forhold til den teoretiske gennemgang af hvad der er vigtigt under liberalisering af et kapitalmarked. Her vil det blive vurderet i hvilken grad Island følger den teoretisk optimale proces for liberaliseringen af kapitalmarkedet. Det vil samlet blive vurderet hvor stærk den islandske centralbank har været til at styre økonomien og skabe grundlag for stabilitet. Succeskriterierne vil være at liberalisere kapitalmarkederne uden at skabe krisesituationer. At undgå krise og opnå en stabil økonomi er et vigtigt skridt i processen mod et europæisk valutasamarbejde. Empiri og analyse afsnittet vil danne rammen om konklusionen på problemformuleringen, hvor der vil blive lagt vægt på teorien ved besvarelse af rationalet bag Islands ønske om implementering af euroen. Ved diskussionen om hvilket valutakursregime Island vil drage størst fordel af, vil integration og faktormobilitet spille den væsentligste rolle. Sekundært undersøges hvordan den islandske centralbank har styret og styrer den islandske økonomi. Det antages i sidste ende at være et rent politisk projekt hvis Island vælger, eller fravælger euroen. Formålet med denne afhandling er blot at vise fordele og ulemper ved de forskellige valutakursregimer, så beslutningstagerne kan danne bedst mulig grundlag for deres valg. 17

19 Afgrænsning Makroøkonomi økonomi under et internationalt perspektiv er et mangfoldigt emne, da alle lande har sine forskelligheder, herunder markant forskellige politiske og økonomiske institutioner, og endda forskellige måder at opgøre økonomiske resultater. I Europa og de nordiske lande eksisterer stor samhandel, hvor ingen økonomi kan defineres som en lukket økonomi. Enhver valuta som indføres, vil opnå en international værdi så længe der er international handel med valutaen. Valget af valutakursregime er afhængig af graden af samhandel og integration mellem de handlende lande, hvorfor der kun benyttes faktorer som påvirker denne samhandel og integration. Afhandlingen har ikke til formål at gå i detaljer med den Islandske ekspansion af virksomhedsopkøb og ekspansion, herunder særlige finansielle strukturer og bankvirksomhed, som har dannet grundlag for international diskussion om lov og ret. IS/LM modellen, samt dens udledte AS/AD modellen kunne have dannet teoretisk grundlag for gennemgangen af valutakursregimer. Det er dog antaget at Robert Mundell s teori om Valutakursregimernes Dynamikker har en mere direkte tilgang til problemformuleringens kerne, idet den både inddrager balancen med det internationale kapitalmarked og nationalt vare- og tjenestemarked. IS/LM og AS/AD viser kun intern balance, hvorfor XX/FF modellen har en større teoretisk styrke, i forhold til afhandlingens problemformulering. Afhandlingen tager udgangspunkt i Islands økonomiske fluktuationer op til, og efter den finansielle krise som ramte landet i 2008, men undlader at analysere selve krisens årsag. Årsagen til finanskrisen er ikke vigtigt for afhandlingens problemformulering, men det antaget at have medført holdningsændringen der har åbnet for debatten om et skift til euroen. Krisen har især haft politiske konsekvenser, som dog ikke er direkte relevante i analysen af de økonomiske konsekvenser ved et muligt valutasamarbejde. Der var mulighed for evaluering af Islands faktormobilitet gennem økonometriske analyser. Der findes meget økonometrisk materiale, som er mere dybdegående end fokuseringen af afhandlingen tillod, hvorfor enkelte rapporter vil blive inddraget i stedet. Det er i teorien om optimale valutaområder antaget, at integration også foregår på et politisk plan, hvorfor det er op til en kvalitativ analyse at vurdere hvor godt politisk og socialt integrerede Island er i forhold til eurolandene. Afhandlingen vil ikke undersøge de administrative og omlægningsmæssige omkostninger ved at udskifte den islandske króna med euroen. Findes der klare forhold der taler for ét regime er det antaget, at disse omkostninger vil være at overse i forhold til de overordnede økonomiske fordele. Det er en vigtig antagelse i forhold til afhandlingen, at euroen er stabil på både kort og langt sigt, hvorfor der ikke inddrages nogen analyse af euroens udvikling eller indre stabilitet. Det antages ikke at have nogen indflydelse på euroområdets økonomi hvis Island skulle blive medlem af den Europæiske Union og senere fuldgyldigt medlem i det 18

20 europæiske valutasamarbejde. Derfor vil euroen ikke blive analyseret, men er antaget at være et optimalt valutaområde i sig selv. Det antages, at ved opnået stabilitet på sigt, vil Island, opfylde konvergens kriterierne for euro optagelse. 11 Derfor vil konvergens kriterierne, på trods af deres relevans for optagelse i eurosamarbejdet, ikke blive behandlet som de væsentligste faktorer for valget af valutakursregime. Da afhandlingen primært fokuserer på valutakursregimer, vil genstandsfeltet ikke indeholde konjunkturstabiliserende finanspolitik. Afhandlingen vil i stedet fokusere på brugen af pengepolitik, som modspil til økonomiske konjunkturbevægelser. Afhandlingens afgrænsninger vil indsnævre arbejdsområdet for besvarelsen af problemformuleringen. Formålet med indsnævringen er at gøre besvarelsen så konkret som mulig, men det er klart, at valget af valutakursregimer afhænger af mange faktorer, hvorfor de fravalgte faktorer nødvendigvist også kan have en indvirkning, hvilket kan give grundlag for diskussion af konklusionen. 11 Konvergens kriterierne, bedre kendt som Maastricht kriterierne (1992), beskriver krav til inflationsprocent i forhold til de tre lande med lavest inflation, krav om styring af offentlige finanser, krav om fastvalutakurs og krav om nominelle langsigtsrenter, ved de tre lande med lavest inflation. ec.europa.eu / Summaries of EU legislation / Economic and monetaryaffairs / Institutional and economic framework of the euro 19

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

FORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION?

FORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION? 30-5-2012 AAU FORETAGER KINA VALUTAKURSMANIPULATION? Bachelorprojekt i samfundsøkonomi udarbejdet af Titelblad Modul 19 - Bachelorprojekt Titel: Foretager Kina valutakursmanipulation? Projektperiode: februar

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 36 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii 1 Økonomisk og Monetær Union Fri bevægelighed

Læs mere

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30.

Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger. Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. Hvorfor så megen gæld og arbejdsløshed i Europa? Årsager og løsninger Christen Sørensen Netværk for økonomisk politisk debat 30. november 2015 - offentligt altså Er der så meget gæld? Offentlig gæld, netto

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik

Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik Fastkurspolitik, penge- og finanspolitik Fastkurspolitik, penge og finanspolitik Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Claus Vastrup Professor emeritus Aarhus Universitet (licl@mail.dk) I årtier har beskrivelser

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA marts 2017 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL 10. Marts 2017 4. kvartal endte med negativ vækst på 0,9%.

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen

Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison. Hugo Frey Jensen Monetary policy in Denmark Practice, theory and cross country comparison Hugo Frey Jensen 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 EXCHANGE

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen

Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 50 Offentligt Side 0 af 9 Vismandsrapporten (maj 2009): Danmark og euroen TIL EUROPAUDVALGET 2009 DEN ØKONOMISKE KONSULENT EU-SEKRETARIATET 8. juni 2009 Side

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fremgang og tilpasning i Islands økonomi efter finanskrisen

Fremgang og tilpasning i Islands økonomi efter finanskrisen Seðlabanki Íslands Fremgang og tilpasning i Islands økonomi efter finanskrisen Norsk-islandsk Handelskammers årsmøde Oslo, 22. maj 2014 Thorvardur Tjörvi Ólafsson Seniør okonom, Islands centralbank, tjorvi@cb.is

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV .DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere