AALBORG UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KANDIDATLINIEN I SAMFUNDSØKONOMI. Island og Euroen. Kandidatafhandling 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AALBORG UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KANDIDATLINIEN I SAMFUNDSØKONOMI. Island og Euroen. Kandidatafhandling 2011"

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KANDIDATLINIEN I SAMFUNDSØKONOMI Island og Euroen Kandidatafhandling 2011 Ólafur Dan Snorrason & Chris Bøcker Pedersen En teoretisk og empirisk undersøgelse af grundlag og konsekvenser ved et islandsk eurosamarbejde, i forsøget på at opnå samfundsøkonomisk stabilitet

2 1

3 Titelblad Projekttitel: Island og Euroen Engelsk titel: Iceland and the Euro Studie: Cand.oecon., Kandidatgrad i Samfundsøkonomi Semester: 10. Formål: Kandidatafhandling (30ECTS) Vejleder: Christian Richter Østergaard Lektor, Aalborg Universitet Afleveringsdato: 8. august 2011, kl Uddannelsesinstitution: Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelig Fakultet, Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 4, Rum Aalborg Øst Afhandling udarbejdet af: Ólafur Dan Snorrason Chris Bøcker Pedersen Studienummer: Studienummer: august august

4 Indholdsfortegnelse Titelblad...2 Indholdsfortegnelse...3 English abstract...5 Indledning...7 Problemfelt...9 Problemformulering Metode Teori Konsekvenserne af den teoretiske metode Empiri og analyse Afgrænsning Teori, del 1. Valutakursregimer og strukturgrundlag Valutakursregimernes Dynamikker Den Statiske Model Den Dynamiske Model Det Makroøkonomiske Trilemma Optimale Valutaområder Grundlæggende argumenter for valutasamarbejde Faktormobilitet som grundlag for valg af valutakursregime Opsamling af OCA Teori, del 2. Centralbankpolitikker Taylorreglen Taylorreglens begrænsninger Pengeneutralitet Centralbankpolitik ved rationelle agenter og prisrigiditet Kapitalmarkedsliberalisering Tilgange til sekvensering Den optimale sekvensering Opsamling af teori Empiri og analyse Dynamikkerne i det islandske valutakursregime Empiri for valutakursregimernes dynamikker Analyse af stabiliteten i Islands valutakursregime ud fra de økonomiske indikatorer Opsummering af dynamikkerne og stabiliteten i det Islandske valutakursregime Island som valutaområde med eurozonen Samhandel med eurolandene Opsamling af samhandel med eurolandene

5 Symmetriske chok og faktormobilitet med eurolandene Opsamling af Island som optimalt valutaområde Diskussion Kapitalliberaliseringsplanen Fremtidens valutakursregime for Island Fortsættelse af det flydende valutakursregime Fastkursregime tilknyttet euroen Monetær union under euroen Konklusion Litteraturliste Artikler, rapporter og internetudgivelser Bøger

6 English abstract Master Thesis: Iceland and the Euro by Ólafur Dan Snorrason and Chris Bøcker Pedersen, Aalborg University, 2011 The open economy of Iceland represents one of the smallest independently floating currency regimes in the world. During the 1990 s, the Icelandic banking system became increasingly privatized. After a short recession in the world economy in 2001, the privatized Icelandic banks rapidly expanded and by 2008, the banks had grown to become 11 times larger than the gross domestic product of Iceland. Then boom became a bust. The worldwide financial crisis that broke out in 2007 had devastating effects on the world financial markets. By the end of 2008, the crisis had spread to the Icelandic economy. The three largest banks in Iceland collapsed and the Icelandic authorities took over the bankrupt banks. The financial crisis revealed flaws in the Icelandic financial system, which caused a substantial depreciation of the Icelandic króna against the euro. Due to a massive depreciation of Iceland s national currency, the Central Bank of Iceland enforced strict capital controls on all foreign exchange. The Icelandic economy now struggles with a massive foreign debt, only worsened by the low króna value, low credit ratings and the highest unemployment rate in decades. In search of a more stable foundation for the economy, and to avoid similar economic recessions in the future, Icelandic authorities have sought membership to the European Union. The purpose of joining the European Union is to become a member in the European Economic and Monetary Union, leaving the floating Icelandic króna and adopting the euro. In order to become a member of the European Economic and Monetary Union, Iceland must first lift its capital controls, and prove it can secure a stable environment for its economy. The purpose of this thesis is to analyse Iceland s choice of currency regimes. Iceland has the choice of continuing using the floating króna, peg its króna to the euro or adopting the euro as a currency all together. This thesis examines the pros and cons of the currency regimes in comparison to theoretical approaches and empirical observations. The assessment of this topic relies on which regime provides the greatest level of macroeconomic stability. Creating a more stable economy in Iceland is crucial in order to restore confidence in market and financial institutions. The theory of monetary dynamics of international adjustment under fixed and flexible exchange rates, by Robert A. Mundell, shows that a floating exchange rate regime is more stable with capital controls, while a fixed exchange rate regime is more stable when capital is mobile. Mundell s theoretical work is again used, when his theory on the optimum currency area shows how economic integration plays a vital role in determining whether a 5

7 currency union is favourable in order to obtain stability for the Icelandic economy. The theory shows that if two or more economies are adequately integrated through a high degree of capital and labour mobility, the economies benefit from currency cooperation. The two main theories are supplemented by theories on monetary policy and the real economic effects of changes in the central bank s nominal interest rate. Together with a theory on the process of optimal sequencing in capital liberalisation, these theories analyse the behaviour and importance of central bank policy. It shows that the behaviour of central banks must be focused primarily on ensuring confidence in order to ensure stable market behaviour. Results of the empirical observations in exports show that the Eurozone is Iceland s greatest partner in trade although Iceland is dependent primarily on two export industries: fishing and aluminium. These industries only make little use of the króna and due to capacity constraints have little means to boost output during currency depreciation. Thus, the structure of Iceland s export sector benefits more from Icelandic participation in a currency union with the euro. The discussion and the conclusion will show that continuation of the floating exchange rate regime is dependent on whether or not the Central Bank of Iceland can liberalise the capital market without jeopardising stability. A pegged exchange rate needs great central bank credibility and well-kept reserves to avoid speculative attacks. This thesis concludes that an adoption of the euro and thereby importing credibility and low inflation from the Eurozone is the optimal choice in securing a more stable economy. The main issue of joining is based on public opinion, political support and the future outcome of the economic turmoil inside the European Economic and Monetary Union. 6

8 Indledning Island er en stor vulkansk ø med gletsjere, som ligger i det nordlige Atlanterhav sydøst for Grønland. Tidligere var Island under dansk styre, indtil landet i 1944 blev løsrevet og opnåede selvstændighed. I dag huser øen ca islændinge, som lever i en åben markedsøkonomi med lave skattesatser og et omfattende nordisk orienteret universelt velfærdssystem. Landet er grundlæggende præget af liberale politiske idealer, selvom den siddende regering består af Socialdemokratiet [Samfylkingin] og De Venstregrønne [Vinstri Grænir]. Regeringen blev dannet i 2010 og overtog posten fra Selvstændighedspartiet [Sjálfstæðisflokkurinn], Islands liberale parti, der havde siddet ved posten siden før årtusindeskiftet. I løbet af 90 erne og i starten af 00 erne liberaliserede Selvstændighedspartiet den ellers tidligere meget offentligt regulerede banksektor. Liberaliseringen af banksektoren skabte en kraftig ekspansion af Islands finansielle sektor, som blev løftet yderligere af opsvinget i Europa og USA efter den korte depression i Islands flydende valuta, krónaen, steg kraftigt i værdi og investeringstilliden var i top, hvilket øgede forbruget og gældssætningsgraden. Væksten var så kraftig, at bankerne voksede fra at være dobbelt så store som Islands samlede BNP i 2003 til at være knap 11 gange så store som Islands BNP i I efteråret 2007 begyndte den finansielle krise at ramme verden, hvor ejendomspriserne faldt og risikopræmierne på investeringer steg, hvilket gjorde genfinansiering af banklån sværere. Flere amerikanske og internationale banker, der fungerede som garanter for Islandske banker, krakkede hvilket gjorde, at de Islandske banker også gik konkurs. 2 Krakket af bankerne, som stod for 85 % af Islands finansielle system i 2008, skabte et kollaps af hele Islands finansielle system, hvilket OECD regner med har betydet tab i omegnen af 41 milliarder euro, blot for fremmedinvestorerne. 3 Islandske autoriteter mødtes i november 2008 med den Internationale Monetære Fond, for at få genopbygget og skabt ny tillid til en mere bæredygtig finansiel sektor. 4 Ud fra mødet valgte Island at indføre intensiv kapitalkontrol for at undgå yderligere udstrømninger af kapital. Island ønsker ikke at opleve samme økonomiske krise igen, hvorfor politikerne søger muligheder for at opnå økonomisk stabilitet. Den flydende króna er blevet anset for at være for volatil, hvorfor flere politikere har udtrykt ønske om at blive en del af eurosamarbejdet, hvor den volatile króna vil blive skiftet ud med euroen, som i hvert fald vil fjerne valutakursrisikoen ved samhandel med euromedlemslandene. I empirien er krónakursen blevet vist i forhold til dollaren og euroen, og viser derigennem en høj volatilitet. [Jf.: Empiri for valutakursregimernes dynamikker, s. 56] For at følge op på ønsket 1 OECD (2011), s Krakket af den enorme amerikanske Bank Lehman Brothers i september 2008, får i flere kredse skylden for at have startet en verdensomspændende bankkrise, som menes at have ramt Islands økonomi hårdt. Kun én måned efter krakket indfører Island sine kapitalrestriktioner. 3 OECD (2011), s OECD (2011), s. 13 7

9 om en udskiftning af krónaen, har Island valgt at søge medlemskab af den Europæiske Union, med henblik på at kunne blive en del af eurosamarbejdet og implementere euroen på sigt. Den socialdemokratiske udenrigsminister udtaler følgende på ministeriets hjemmeside: 5 Udenrigsministeren [Össur Skarphedinsson] siger, at Islands anmodning til indgang i euro-zonen, er en vigtig del i genopbygningen og siger at opgaven er at finde veje til med hvilken måde EU kan støtte den islandske krone, i den tilgang at sikre at Island kan opfylde de krav der kræves for at kunne optage euroen. En styrket økonomisk styring er nøglen til stabilitet og fremgang, og derfor er økonomi- og valutaområderne blandt de vigtigste områder i ansøgningsforhandlingerne, siger udenrigsministeren. 27. juli 2010 For at blive optaget i eurosamarbejdet er Island nødt til at lempe sine kapitalkontroller, men indtil videre er kapitalrestriktionerne hvad der holder udenlandske investorer fra at trække deres midler ud af Island. Island har dannet et stærkt samarbejde med IMF og håber nu på hjælp fra den Europæiske Centralbank. Island er derfor på vej mod omfattende omstruktureringer af de økonomiske institutioner uanset om euroen optages eller ej. Der eksisterer ikke politisk enighed om euromedlemskabet, men befolkningen kræver at en økonomisk krise som den der præger landet, aldrig må forekomme igen. Det er uvist om euroen er Islands bedste bud på at skabe en mere stabil økonomisk fremtid, eller om de økonomiske institutioner kan omlægge sig til at skabe et mere bæredygtigt grundlag for fremtidig økonomisk vækst. 5 Det Islandske Udenrigsministerium (2010) [Frit oversat fra islandsk til dansk] 8

10 Problemfelt Den finansielle krise har skabt den mest omfattende økonomiske recession i Island siden landets selvstændighed i Fokus i problemfeltet for denne afhandling er de store fluktuationer i Islands økonomi, herunder valutakurs- og prisfluktuationer, som har skadet købekraften, ført til stigende arbejdsløshed og lagt en dæmper på investeringer. 6 Finanskrisen har ramt den islandske økonomi hårdt. I empirien er det fremvist, hvordan den økonomiske vækst er gået fra en positiv vækst på 6,0 % i 2007 til en negativ vækst på -6,9 % 2009, og stadig fald på -3,5 % for [se s. 56] Den negative økonomiske vækst har ramt arbejdsmarkedet hårdt, hvor arbejdsløsheden, på kun få måneder, er steget markant. Følgende figur viser hvordan arbejdsløsheden peaker på 9,1 % i 2009, og 9,3 % i både februar og marts Empirien vil vise, at arbejdsløsheden har fået mange islændinge til at emigrere ud af landet. [se s. 71] jan 1999 jan 2000 Figur 1. Udviklingen i den månedlige arbejdsløshedsprocent i Island Kilde: Egen Excel opstilling. Statice.is jan 2001 jan 2002 jan 2003 jan 2004 jan 2005 jan 2006 jan 2007 jan 2008 jan 2009 jan 2010 Arbejdsløshed, som procentdel af arbejdsstyrken Bemærkninger til figuren: Islands arbejdsstyrke udgør mere end halvdelen af befolkningen, hvorfor en ændring på arbejdsløsheden på ét procentpoint berører ca arbejdstagere. Det bemærkes, at arbejdsløshedens kraftige stigning falder sammen med indførelsen af kapitalrestriktioner i november Island ønsker økonomisk stabilitet for at skabe bedre økonomiske vilkår og genvinde investorernes tillid. Metoden til at opnå økonomisk stabilitet er, ifølge visse islandske politikere, at søge medlemskab af EU, for senere at kunne deltage i det europæiske valutasamarbejde og på sigt, udskifte krónaen med euroen. Island har behov for at opnå en vis grad af samfundsøkonomisk stabilitet, før et eurosamarbejde kan komme på tale. Nedenstående figur viser, som eksempel på de kraftige fluktuationer, Islands inflation i forhold til flere af de væsentligste eurolande. Det skal bemærkes, at den islandske centralbank siden 2001 har haft et inflationsmål på 2,5 % med et tolerancemål på 1½ 6 Den Danske Nationalbank (2011), s. 1, afsnit 2 9

11 procentpoint. 7 Et overholdt tolerancemål sikrer en centralbank troværdighed ved at give et nominelt anker, som referencepunkt for økonomiens aktører. 14% 12% 10% Figur 2. Årlig udvikling forbrugerprisindeks i procent, fra året før Kilde: Egen Excel opstilling. OECD stats % 6% 4% 2% France Germany Italy Spain Iceland 0% -2% Bemærkninger til figuren: Island sammenlignes i dette tilfælde med flere af eurozonens mest betydningsfulde økonomier. Ved sammenligning med mindre eurozone-økonomier, som Slovenien og Slovakiet er Islands udsving ikke så markante. De fremviste lande viser nærmere Islands inflationsmålsætning. Som det ses i figuren har den islandske centralbank kun i korte perioder fulgt sin målsætning og har endda afviget markant fra tolerancemålet. Fluktuationen har været meget kraftigere end for Frankrig og Tyskland som følger den europæiske centralbanks målsætning om en inflationsprocent på under, men tæt på 2,0 %. 8 Hvis Tyskland og Frankrig fulgte Islands tolerancemål på 1½ procentpoint ville de kun have overtrådt målsætningen kortvarigt i starten af Det kan dermed antages at den Islandske Centralbank har et troværdighedsproblem med henblik på at føre en fastlagt inflationspolitik, hvilket kan vise sig at være en kilde til ustabilitet i den islandske økonomi. Islands økonomiske problemer kulminerede med indførelsen af omfattende kapitalrestriktioner 28. november Kapitalrestriktionerne er imod Island og EU s frihandelsidealer, hvorfor de blot er midlertidige, om end de har vist sig nødvendige for, at Island kunne undgå et økonomisk kollaps. Islands gæld til udlandet er steget kraftigt op til krakket af de islandske banker. Gælden er vokset til enorme summer, hvorfor gældsbyrden vejer tungt i Islands økonomi. Følgende figur viser udviklingen for Islands totale gæld til udlandet. 7 Den Islandske Centralbank (2011A) 8 Den Europæiske Centralbank (2011A) 10

12 Figur 3. Udvikling i totalgæld til udlandet (Millioner ISK) Kilde: Egen Excel opstilling. Den Islandske Centralbank (2011) Statistikbanken Gæld Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q1 Q Bemærkninger til figuren: Totalgælden til udlandet er givet ved gæld fra centralbanken, staten, banker, konkursbo fra kollapsede banker, samt lån fra udenlandske investorer. Figuren viser, at den Islandske økonomi fra 1998 til 2003 var præget af en relativt stabil og lille udlandsgæld på knap millioner ISK. Fra 2003 stiger gælden nærmest eksponentielt indtil den peaker ved indførelsen af kapitalrestriktioner i 4. kvartal Herefter falder den kortvarigt, og stiger til det højst målte niveau på millioner ISK. Det forventes, at gælden vil hæmme Islands økonomiske vækst i fremtiden, da tilbagebetalingen vil tage mange år. Gælden påvirker Islands muligheder for økonomiskpolitiske tiltag, hvorfor gældsbyrden hæmmer stabiliseringsprocessen i Island. 11

13 Problemformulering Problemfeltet har opridset, at Island har problemer med en ustabil økonomisk situation, præget af en volatil króna, hvis svagheder blev tydeliggjorte under finanskrisen, som endte med at få den islandske finansielle sektor til at krakke. Den yderste konsekvens af de høje samfundsøkonomiske fluktueringer blev, at Island var nødt til at indføre kapitalrestriktioner. Der er sket et holdningsskifte blandt det islandske folk, hvor stabilitet vægtes højere. Det er politisk foreslået, at en udskiftning af den islandske króna til fordel for den europæiske euro, vil skabe bedre vilkår for en mere stabil økonomisk situation for fremtiden. På baggrund heraf, opstilles følgende problemformulering. Hvad er det økonomisk-politiske rationale bag Islands ønske om implementering af euroen, og hvilket valutakursregime forventes Island at drage størst fordel af, i forhold til at opnå økonomisk stabilitet? Det økonomisk-politiske rationale som ønskes undersøgt, er den økonomiske tankegang, der ligger til grund for synspunktet om euroen, som et stabiliseringsværktøj. Denne afhandling vil fokusere på makroøkonomisk stabilitet, som har vist sig at være kernen i beslutningen for Island om at overveje medlemskab i det europæiske valutasamarbejde. Konklusionen vil derfor være hvilket valutaregime, som i forhold til Islands økonomi, vil give anledning til størst makroøkonomisk stabilitet. 12

14 Metode Der redegøres i dette afsnit for hvordan besvarelsen af problemformuleringen gribes an, og hvad hovedomdrejningspunktet for afhandlingen er. Metoden fungerer som en skabelon for afhandlingens opbygning og skitserer kort hvad de forskellige afsnit handler om, og hvordan de hænger sammen. Der er både afgrænsninger og konsekvenser af metodevalget som her redegøres for. Afhandlingen fokuserer på enkeltdele af den teoretiske og empirisk observerede verden og har ikke omfang nok til at fange alle perspektiver, som kan påvirke besvarelsen af problemformuleringen. Det bør bemærkes at afhandlingens genstandsfelt er makroøkonomi i et internationalt perspektiv, hvorfor denne afhandling må afgrænse sig til kun at anvende udvalgte teorier og overvejelser. Det er formålet med denne afhandling at fange de væsentligste perspektiver. Afhandlingen fokuserer på makroøkonomiske problemstillinger ved skift af valutakursregime i nationalt og internationalt perspektiv. Der vil i teorien blive skelnet mellem to idealtyper af valutakursregimer; et fast og et flydende valutakursregime. Det antages, at den islandske króna kan klassificeres som en flydende valuta og en implementering af euroen kan klassificeres som en fast valutakurs. Det er antaget, at Island ønsker økonomisk stabilitet hvorfor omdrejningspunkterne er økonomisk stabilitet under de forskellige idealtyper af valutakursregimer, samt hvilken betydning Islands økonomiske struktur har for stabilitetshensynet ved valg af valutakursregime. Den økonomiske struktur behandles ud fra hvordan Island erhvervsmæssigt er bygget op og hvilke sektorer der udgør de største positioner i den Islandske økonomi, samt deres forhold til erhvervsmæssige fluktuationer, både nationalt og internationalt. Graden af stabilitet behandles ud fra hvor meget de samfundsøkonomiske variable fluktuerer, samt hvilke variable der fluktuerer på baggrund af valget af valutakursregime. Det er en økonomisk politisk beslutning, som afgør hvilket valutakursregime, der vil blive valgt og det er ikke muligt i afhandlingen at vurdere hvilke variable, der kan tolerere mest variation ren politisk set. Her tilføjes at det i langt de fleste tilfælde er politikere som beslutter hvilket valutaregime der anvendes, med økonomers anbefaling i minde. Afhandlingen behandler problemstillingerne ud fra to hovedemner; økonomisk struktur og stabilitetspolitik. Ud fra de økonomiske strukturer vil det undersøges, hvilket valutakursregime der passer til Island, hvor stabilitetspolitikken vil undersøge de islandske institutioners mulighed for troværdigt at følge et bestemt valutakursregime. Teori Teorien opdeles i to rammer, Valutakursregimer og strukturgrundlag og Centralbankpolitikker. Den første ramme forklarer grundlaget for valg af valutakursregime, herunder hvordan de to forskellige idealtyper af valutakursregimer har forskellige påvirkninger på økonomien og dens struktur. Den anden ramme i teorien fokuserer på centralbankernes mulighed for at styre økonomien aktivt og hvordan en centralbank bør agere under kapitalrestriktioner. Generelt fokuseres på centralbankernes mulighed for at føre monetær politik, herunder hvilke antagelser der danner baggrund for deres politik. 13

15 Som en del af valutakursregimer og strukturgrundlag vil de grundlæggende forskelle mellem et fast og flydende valutakursregime vises. Til det anvendes Robert Mundells artikel The Monetary Dynamics of International Adjustment under Fixed and Flexible Exchange Rates fra Det antages i teorien at markederne fungerer perfekt, uden transaktionsomkostninger og at alle ændringer i økonomien forekommer simultant. Teorien beskriver hvordan positionerne på det nationale og udenlandske vare- og tjenestemarked ændrer sig efter udviklingen i renter og prisniveau. Ændringerne viser sig at føre til forskellige bevægelser i ligevægtsdiagrammerne alt efter om der er tale om et fast eller flydende valutakursregime. Teorien vil blandt andet blive benyttet til at beskrive centralbankernes mulige værktøjer for indflydelse på samfundsøkonomien, alt efter hvilket valutakursregime der anvendes og efter hvor stor den internationale kapitalmobilitet er. For at forstå det nødvendige valg af valutakursregime inddrages afsnittet om Det Makroøkonomiske Trilemma. Trilemmaet er opstået under en udbygning af ideer fra Robert Mundell og Marcus Fleming og viser, at der kun kan vælges to ud af tre følgende valgmuligheder; en fast valutakurspolitik, et åbent kapitalmarked og en uafhængig centralbankpolitik. Når først to politikker er blevet valgt udelukkes den tredje. I teorien er det muligt at sidestille en uafhængig centralbankpolitik med et flydende valutakursregime, men da et åbent kapitalmarked synes at være en central politik for alle moderne økonomier, dannes et naturligt valg mellem en form for flydende eller fast valutakursregime. Når det er blevet vist hvordan samfundsøkonomien forandrer sig alt efter hvilken idealtype af valutakursregime der vælges, vil der blive gået i dybden med betydningen af økonomisk struktur. Den økonomiske struktur er hvad der karakteriserer et lands økonomi i sammenligning med andre økonomier. Ifølge artiklen A Theory of Optimum Currency Areas af Robert Mundell fra 1961, er en høj grad af faktormobilitet (bevægelighed af arbejdskraft og kapital) afgørende for hvorvidt en region bør have et fælles valutakursregime. Det beskrives endvidere, at der under en høj grad af faktormobilitet skal gælde, at de økonomiske konjunkturer i regionen følges ad. Selv om artiklen pointerer, at der ikke er tale om afgrænsede lande, men derimod geografiske områder, antages det at alle lande har en stærk indre faktormobilitet og derfor ingen indre problematikker mod egen valuta. Fokus bliver, hvorvidt der bestemte lande imellem, kan findes tilstrækkeligt grundlag for at indføre en fælles valuta, som under de rette forudsætninger vil have flere gavnlige effekter for de deltagende økonomier. Kun hvis økonomier har en høj grad af faktormobilitet og konjunkturbevægelser som følges ad, vil et valutasamarbejde være omkostningsminimerende og konjunkturkorrigerende. Eksisterer de rette forudsætninger ikke, risikerer et valutasamarbejde at fjerne konjunkturkorrigerende muligheder og skabe grundlag for længerevarende recessioner. Efter valutakursregimernes dynamikker, det makroøkonomiske trilemma og optimale valutaområder er blevet forklaret, er grundlaget dannet for forståelsen af de strukturelle ændringer der finder sted ved valget af enten fast eller flydende valutakursregime. 14

16 Dermed er der dannet grundlag for at diskutere de politiske elementer der præger valget af valutakursregime, under teoriens anden ramme om institutionernes valg af policy. Den anden ramme af teorien er Centralbankpolitikker. Dette afsnit behandler centralbankernes strategi for at bekæmpe økonomiske chok der vises i kraftige forandringer i produktionsniveauet. Her benyttes en teori for styring af den nominelle centralbankrente, opstillet af John B. Taylor i artiklen Discretion versus policy rules in practice fra Taylorreglen for fastsættelse af den nominelle centralbankrente vil blive diskuteret i forhold til Lucaskritikken og videre jævnført med teorien om pengeneutralitet af Robert Lucas. Teorierne vil diskutere indflydelsen af en centralbankændring af den nominelle rente når agenterne er rationelle og der eksisterer prisrigiditeter i økonomien. Pointen ved teorien er at centralbanker opnår et tradeoff mellem en troværdig stabiliseringspolitik i forhold til at styre inflation, og en fleksibel centralbankrente der tilpasser sig negative chok til produktionsniveauet i økonomien. Den første del af afsnittet centralbankpolitikker er styret af rationelle agenter i økonomien og deres konstante forbehold for hvad centralbanken vælger. Det vises hvordan en forudset ændring i centralbankens rentesats, vil have mulighed for at neutralisere renteændringen og dermed fjerne muligheden for at påvirke et negativt produktionsniveau fra centralbankens side. Da den islandske centralbank pt. har indført kapitalrestriktioner, virker den islandske flydende valutakurs som en special case. Island ønsker at liberalisere kapitalmarkederne, hvorfor der indføres teorier om korrekt liberalisering af kapitalmarkeder i afsnittet Kapitalliberalisering. Teorien vil vise at der er en optimal fremgangsmåde for liberalisering af kapitalmarkederne, som er nødvendig at følge for at undgå pludselige kapitalbevægelser som kan føre til kriser. Teorirammerne vil danne grundlag for et bud på besvarelse af afhandlingens problemformulering, som afslutning på teoriafsnittet. Teoriernes samlede fokuspunkter danner grundlag for, hvad empirien og analysen skal indeholde. Konsekvenserne af den teoretiske metode I denne afhandling vil Robert Mundell være den mest anvendte økonom, hvor hans teorier vil danne grundlag for både Valutakursregimernes Dynamikker og Optimale Valutaområder, hvorfor hans teoretiske orientering vil præge denne afhandling. Valutakursregimernes Dynamikker er præget af stærke antagelser om hvad der skaber dynamikkerne omkring XX/FF modellen. Modellen er kun uden for ligevægt på kort sigt og altid i ligevægt på langt sigt, hvorfor modellen kan sættes i sammenhæng med nykeynesiansk teori hvor pengemængden har stor indflydelse på realøkonomien, hvorfor statslige interventioner i form af stabiliseringspolitikker kan øge den makroøkonomiske stabilitet. 9 En antagelse som kritisk realist vil være, at en langsigtsligevægt er misvisende 9 Snowdon & Vane (2005), s. 360, punktopstilling 15

17 for økonomiens uforudseelige udviklinger i en evigt foranderlig økonomi, med skiftende politiske institutioner. De stabilitetsprincipper som er anvendt i teorien kan derfor kritiseres for at sigte mod et teoretisk ligevægtspunkt, som ikke reelt findes, eller blot er transitorisk, hvorfor stabile fluktuationer må være et mål i sig selv, frem for et langsigtet ligevægtsmål. Mundells teori om optimale valutaområder giver anledning til både kvantitative og kvalitative undersøgelser af samhandel og integration mellem lande, men det er ikke specifikt definerbart hvor stærkt integreret lande skal være for at kunne indgå et succesfuldt valutasamarbejde. Det er på forhånd antaget, at Island og EU i sig selv er optimale valutaområder, hvilket ikke vil blive yderligere undersøgt. Antagelsen forenkler derfor besvarelsen af problemformuleringen. Teorien om optimale valutaområder bliver derfor reelt behandlet ud fra princippet, om Island vil kunne blive en del af EU s valutaunion, set ud fra Islands hensyn. Robert Lucas er den næstmest anvendte teoretiker, med både Lucaskritikken og Pengeneutralitet. Han har fokus på aktørerne i en økonomi, som rationelle agenter, hvorfor bevægelser i økonomien er fornuftspræget, med henblik på at opnå størst mulig gevinst. Lucas fokuserer på langsigtsneutralitet, dvs. en langsigtsligevægt mellem inflation og pengemængden, men åbner for afvigelser på kort sigt. Selv tilhører han den nyklassiske skole fordi det mikroøkonomiske fundament vægtes højt, agenterne agerer rationelt og bliver på langt sigt ikke vildledt af ændringer i pengemængden. 10 Samtidig gælder at der vil forekomme flere situationer hvor pengepolitik ikke vil have indflydelse på realøkonomien, som er i modsætning til Mundells antagelse, om konstant tilpasning af renten fra centralbankens side. Empiri og analyse I afhandlingen sammensættes afsnittet empiri og analyse, da det er nødvendigt at sætte empiriske opdagelser i kontekst med teoriens overvejelser. Empiri og analyse vil teste teorien med virkeligheden og diskutere observationerne i forhold til teoriernes begrænsninger. Dette afsnit vil være præget af løbende tilføjelser fra forskellige kilder som via en rapport, udtalelse, dataoffentliggørelse, slideshow eller lignende, har vigtigt input til at argumentere for eller imod en teoretisk sammenhæng. Afsnittets opbygning vil følge rækkefølgen for teoriafsnittet. Først vil det blive vurderet, i forhold til teoriafsnittet om valutakursregimernes dynamikker, hvilken type valutakursregime Island pt. har, og hvilke konsekvenser kapitalliberaliseringsplanen vil have i forhold til valutakursregimets stabilitet. Der vil blive foretaget en mere generel diskussion af de to idealtyper. Modellens antagelse om at rentefastsættelse udelukkende bestemmer kapitalstrømninger, samt på hvilken måde spekulation kan virke destabiliserende for valutakursregimer. Der vil blive præsenteret 10 Snowdon & Vane (2005), s. 223, punktopstilling 16

18 flere typer af valutakursregimer, hvorudfra en mere præcis definition af Islands valutakursregime vil kunne bestemmes. Samtidig vil det blive vist hvilken position Island har taget inden for Det Makroøkonomiske Trilemma og om positionen umiddelbart vil ændre sig. Teorien om optimale valutaområder vil danne rammen for en samling af betragtninger om Island og eurolandenes økonomiske fluktueringer, og i hvilken grad der eksisterer arbejdskraft- og kapitalmobilitet mellem landet og unionen. Det vil blive vægtet højt i afhandlingen hvor meget Island er integreret med eurolandene og hvorvidt Island vil kunne forvente fremtidigt positivt afkast af et valutasamarbejde med eurolandene, eller om graden af faktormobilitet og integration ikke vægter nok til at forlade muligheden for brug af selvstændig centralbankpolitik. Samtidig vil det blive vurderet hvorvidt integrationen med eurolandene på sigt er stigende og om Island på sigt vil have bedre forudsætninger for at opfylde kriterierne om at være et næsten optimalt valutasamarbejdsland med eurolandene. Der vil blive foretaget en diskussion om hvorvidt OCA stadig har legitimitet i dag for at vurdere hvorvidt et valutasamarbejde vil være fordelagtigt. Det vil blive analyseret hvordan den islandske centralbankpolitik med hensyn til fastsættelse af den nominelle rente har været. Her vil det blive vurderet hvilken systematisk fremgangsmåde centralbanken har brugt, eller om politikken har været diskretionær. Der foretages en generel analyse af centralbankens virke i Island og hvordan de officielle målsætninger har været i forhold til hvad de reelt har opnået. Den islandske centralbanks kapitalliberaliseringsplan vil blive inddraget i forhold til den teoretiske gennemgang af hvad der er vigtigt under liberalisering af et kapitalmarked. Her vil det blive vurderet i hvilken grad Island følger den teoretisk optimale proces for liberaliseringen af kapitalmarkedet. Det vil samlet blive vurderet hvor stærk den islandske centralbank har været til at styre økonomien og skabe grundlag for stabilitet. Succeskriterierne vil være at liberalisere kapitalmarkederne uden at skabe krisesituationer. At undgå krise og opnå en stabil økonomi er et vigtigt skridt i processen mod et europæisk valutasamarbejde. Empiri og analyse afsnittet vil danne rammen om konklusionen på problemformuleringen, hvor der vil blive lagt vægt på teorien ved besvarelse af rationalet bag Islands ønske om implementering af euroen. Ved diskussionen om hvilket valutakursregime Island vil drage størst fordel af, vil integration og faktormobilitet spille den væsentligste rolle. Sekundært undersøges hvordan den islandske centralbank har styret og styrer den islandske økonomi. Det antages i sidste ende at være et rent politisk projekt hvis Island vælger, eller fravælger euroen. Formålet med denne afhandling er blot at vise fordele og ulemper ved de forskellige valutakursregimer, så beslutningstagerne kan danne bedst mulig grundlag for deres valg. 17

19 Afgrænsning Makroøkonomi økonomi under et internationalt perspektiv er et mangfoldigt emne, da alle lande har sine forskelligheder, herunder markant forskellige politiske og økonomiske institutioner, og endda forskellige måder at opgøre økonomiske resultater. I Europa og de nordiske lande eksisterer stor samhandel, hvor ingen økonomi kan defineres som en lukket økonomi. Enhver valuta som indføres, vil opnå en international værdi så længe der er international handel med valutaen. Valget af valutakursregime er afhængig af graden af samhandel og integration mellem de handlende lande, hvorfor der kun benyttes faktorer som påvirker denne samhandel og integration. Afhandlingen har ikke til formål at gå i detaljer med den Islandske ekspansion af virksomhedsopkøb og ekspansion, herunder særlige finansielle strukturer og bankvirksomhed, som har dannet grundlag for international diskussion om lov og ret. IS/LM modellen, samt dens udledte AS/AD modellen kunne have dannet teoretisk grundlag for gennemgangen af valutakursregimer. Det er dog antaget at Robert Mundell s teori om Valutakursregimernes Dynamikker har en mere direkte tilgang til problemformuleringens kerne, idet den både inddrager balancen med det internationale kapitalmarked og nationalt vare- og tjenestemarked. IS/LM og AS/AD viser kun intern balance, hvorfor XX/FF modellen har en større teoretisk styrke, i forhold til afhandlingens problemformulering. Afhandlingen tager udgangspunkt i Islands økonomiske fluktuationer op til, og efter den finansielle krise som ramte landet i 2008, men undlader at analysere selve krisens årsag. Årsagen til finanskrisen er ikke vigtigt for afhandlingens problemformulering, men det antaget at have medført holdningsændringen der har åbnet for debatten om et skift til euroen. Krisen har især haft politiske konsekvenser, som dog ikke er direkte relevante i analysen af de økonomiske konsekvenser ved et muligt valutasamarbejde. Der var mulighed for evaluering af Islands faktormobilitet gennem økonometriske analyser. Der findes meget økonometrisk materiale, som er mere dybdegående end fokuseringen af afhandlingen tillod, hvorfor enkelte rapporter vil blive inddraget i stedet. Det er i teorien om optimale valutaområder antaget, at integration også foregår på et politisk plan, hvorfor det er op til en kvalitativ analyse at vurdere hvor godt politisk og socialt integrerede Island er i forhold til eurolandene. Afhandlingen vil ikke undersøge de administrative og omlægningsmæssige omkostninger ved at udskifte den islandske króna med euroen. Findes der klare forhold der taler for ét regime er det antaget, at disse omkostninger vil være at overse i forhold til de overordnede økonomiske fordele. Det er en vigtig antagelse i forhold til afhandlingen, at euroen er stabil på både kort og langt sigt, hvorfor der ikke inddrages nogen analyse af euroens udvikling eller indre stabilitet. Det antages ikke at have nogen indflydelse på euroområdets økonomi hvis Island skulle blive medlem af den Europæiske Union og senere fuldgyldigt medlem i det 18

20 europæiske valutasamarbejde. Derfor vil euroen ikke blive analyseret, men er antaget at være et optimalt valutaområde i sig selv. Det antages, at ved opnået stabilitet på sigt, vil Island, opfylde konvergens kriterierne for euro optagelse. 11 Derfor vil konvergens kriterierne, på trods af deres relevans for optagelse i eurosamarbejdet, ikke blive behandlet som de væsentligste faktorer for valget af valutakursregime. Da afhandlingen primært fokuserer på valutakursregimer, vil genstandsfeltet ikke indeholde konjunkturstabiliserende finanspolitik. Afhandlingen vil i stedet fokusere på brugen af pengepolitik, som modspil til økonomiske konjunkturbevægelser. Afhandlingens afgrænsninger vil indsnævre arbejdsområdet for besvarelsen af problemformuleringen. Formålet med indsnævringen er at gøre besvarelsen så konkret som mulig, men det er klart, at valget af valutakursregimer afhænger af mange faktorer, hvorfor de fravalgte faktorer nødvendigvist også kan have en indvirkning, hvilket kan give grundlag for diskussion af konklusionen. 11 Konvergens kriterierne, bedre kendt som Maastricht kriterierne (1992), beskriver krav til inflationsprocent i forhold til de tre lande med lavest inflation, krav om styring af offentlige finanser, krav om fastvalutakurs og krav om nominelle langsigtsrenter, ved de tre lande med lavest inflation. ec.europa.eu / Summaries of EU legislation / Economic and monetaryaffairs / Institutional and economic framework of the euro 19

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union. Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union

Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union. Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union Optimal penge- og finanspolitik i en monetær union Optimal monetary and fiscal policy in a monetary union Afleveret af Laila Lund Studienummer 20070722 Vejleder: Claus Vastrup Department of Economics Makroøkonomi/Macroeconomics

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER

ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER AALBORG UNIVERSITET ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER AALBORG UNIVERSITET CAND. OECON JUNI 2014 JOSEPHINE WALLIN SCHRØDER ECB S PENGEPOLITISKE MULIGHEDER Aalborg Universitet Cand. Oecon, 10. semester Modul

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

EPRU Analyse 2000/19

EPRU Analyse 2000/19 EPRU Analyse 2000/19 Economic Policy Research Unit Department of Economics University of Copenhagen Studiestræde 6 DK-1455 Copenhagen K DENMARK Tel: (+45) 3532 4411 Fax: (+45) 3532 4444 Web: http://www.econ.ku.dk/epru/

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere