Bosætning i yderområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosætning i yderområder"

Transkript

1 Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse. Kommuner og andre aktører i disse områder er blevet aktive spillere i konkurrencen om tilflyttere. Måske fordi det synes mere opportunt at tiltrække tilflyttere sammenlignet med det at få virksomheder til at etablere sig i disse områder. Spørgsmålet om bosætning er yderligere aktualiseret af kommunalreformen, som indebærer, at store, sammenbragte kommuner både politisk og administrativt skal forholde sig til et nyt bymønster. I den situation udgør stedernes potentiale for bosætning et meget højt prioriteret aktiv - ikke mindst i landets yderområder. De aktive i lokalområderne kæmper samtidig for at få udviklingen i deres område med på dagsordenen i de nye kommuner. På Statens Byggeforskningsinstitut arbejdes der med problematikken omkring landets yderområder. I 2005 gennemførte SBi en undersøgelse for Erhvervs- og Byggestyrelsen med det formål at tilvejebringe ny viden om bosætning i udkantsområder og at give en nærmere karakteristik af, hvem der flytter til- og forlader områderne, hvorfor man vælger at bosætte sig her, og hvad der afholder andre fra at gøre det. Artiklen her, er primært baseret på denne undersøgelse Bosætning i yderområder. Yderområder er i denne sammenhæng de 45 kommuner, der tilsammen huser omtrent 9 pct. af Danmarks befolkning, svarende til personer. De indgår alle i regeringens Regionale Vækststrategi. Områderne tæller Bornholm, Lolland- Falster, Samsø, Sydfyn, Vestsønderjylland, Grenå og Nørre Djurs, Morsø og Sallingsund samt Vendsyssel. Der er desuden på SBi igangsat et større forskningsprojekt om udviklingsmuligheder i landets udkants- og stagnationsområder. Her arbejdes der videre med temaet, og formålet er at undersøge årsager til, at beboere fraflytter områderne samt at grave yderligere i forklaringerne på, at beboere vælger at flytte til disse dele af landet. Fokus i projektet er de kommunale bosætningsstrategier og betydningen heraf, for bosætternes tilflytningsvalg. Projektet vil desuden søge at afdække samspillet og dynamikken mellem bolig- og arbejdsmarked. Det vil ske med særligt fokus på forholdet mellem landets yderområder og landets vækstområder. Samlet giver dette mulighed for at vurdere muligheder og begrænsninger for bosætning, hvilket kan danne grundlag for en stedsspecifik strategisk planlægning i udkants- og stagnationsområder. Befolkningsudviklingen Når bosætningsstrategier udgør et centralt indsatsområde for mange yderområder er en af grundene at befolkningsunderlaget er blevet mindre og at udsigten er, at denne udvikling fortsætter. Det er der to grunde til. For det første dør der flere end der fødes alene på grund af årgangens størrelse. Og for det andet flytter der typisk flere fra end til disse områder, når det samlede regnestykke gøres op. Illustration 1: Kort over befolkningsvækst Kortet viser befolkningsvæksten i forskellige dele af landet i perioden Her ses først og fremmest et tydeligt skel mellem Øst- og Vestdan- 1

2 mark og det er også åbenlyst, at der har været en negativ befolkningsvækst i Nord-, Vest- og Sønderjylland, Sydhavsøerne, Lolland og dele af Faster, Bornholm samt de mindre ører. Også på Sjælland er der kommuner, hvor befolkningsudviklingen er stagneret eller har været negativ. Det drejer sig bl.a. om københavnske omegnskommuner, hvor der dog overvejende er tale om en aldring af befolkningen med fraflytning af hjemmeboende børn, ægtefælles eller partners død mv. Set over en længere periode nemlig tiåret har hovedparten af indsatsområderne i Den Regionale Vækststrategi oplevet tilbagegang eller stagnation i befolkningstallet. Men som det også fremgår af kortet, er der imidlertid variationer i mønsteret. En del kommuner i disse områder der i perioden har haft en positiv nettotilflytning. Årsagen kan være ændrede konkurrenceforhold, som betyder at boligpriserne kompenserer for pendlingsafstanden. En anden mulighed er at en øget andel af befolkningen bor helårs i deres sommerhus. Mobilitet og alder I gennemsnit flytter 17 pct. af befolkningen om året, men mobiliteten falder markant med alderen. Den er høj blandt de unge, hvor der i aldersgruppen år i gennemsnit er hele 43 pct., der flytter per år. Denne høje mobilitet falder imidlertid med alderen, og til sammenligning er der kun 7 pct. i aldersgruppen år der flytter årligt og kun 3 pct. af personer i aldersgruppen over 50 år. Andelen af befolkningen, der flytter årligt, har været omtrent konstant over de sidste 20 år. Der er en anelse flere unge og en lidt større andel af personer mellem 20 og 39 år, der flytter årligt, men forskellen mellem 1980 og 2000 er marginal. Undersøgelsen vedrørende bosætning i yderområder viser, at hvad angår yderområderne er det de unge der flytter derfra, og de ældre par og par med børn, der flytter til. Når det gælder de 18 til 24 årige, udgør de 24 pct. af tilflytterne i gennemsnit, men hele 39 pct. af fraflytterne. De der flytter til, tilhører i højere grad aldersgrupperne over 35 år. Tendensen er størst på Bornholm og Lolland-Falster, og mindst i Vestsønderjylland. Når det gælder de øvrige aldersgrupper, er der stort set overskud i alle områderne. Overskuddet af de mindste børn på 0-6-år er størst blandt tilflytterne til Bornholm, mens overskuddet af børn og unge på 7-17 år er størst blandt tilflytterne til fiskeribyerne. Blandt de unge på mellem år er det igen Bornholm, der har det største overskud. Denne aldersgruppe er derimod i underskud i fiskeribyerne. Illustration 2: Foto - hus ved Bornholms sydkyst. Majoriteten af tilflytterne er i beskæftigelse - ca. 2/3, men det er alligevel en mindre andel end blandt de, der forlader områderne. Det betyder, at der er flere på pension og arbejdsløse, der kommer til, end der flytter væk. De 28 pct., der er i beskæftigelse og som har arbejde i det område de er flyttet til, arbejder typisk inden for de brancher, der traditionelt dominerer i disse områder: landbrug, fiskeri og fremstilling. Pendlerne derimod som udgør 36 pct. af tilflytterne arbejder i andre sektorer: handel, privat service og i den offentlige sektor. Nogle flytter til yderområderne Nærhed til naturen og billige boliger helt overvejende det, der trækker folk til yderområderne. Mange skal godt nok pendle ret langt, men det gælder typisk kun den ene i en husstand på to, og i en overgang klarer man sig med en indkomst grundet de lave boligudgifter. 2 Tilflytterne til de ni undersøgte yderområder befinder sig typisk i en af tre situationer. Den først gruppe flytter tilbage til det område de har boet i under deres opvækst og barndom. De vender tilbage efter et uddannelsesforløb eller

3 i forbindelse med et jobskifte. Nogle gør det når de bliver skilt eller på anden måde kommer i en situation, hvor de får brug for familie og venner. Denne type af tilflyttere har et relativt godt kendskab til området, bliver nemt integreret og falder hurtigt til. De kender til kvaliteterne i området, hvoraf mange har været svære at undvære. Flere nævner fx havet, roen og mørket, som noget de skulle tilbage til. De kommer tilbage, hvis de kan finde en løsning på jobsituationen. Den anden type af tilflyttere har omhyggeligt, efter mange overvejelser, valgt at flytte til et af de undersøgte området. De er tilflyttere uden nævneværdige relationer til hverken stedet eller dets beboere. Nogle kvitter jobbet, satser dét og løber en risiko, som de siger. For langt de fleste er det dog så som så med risikoen, for de fleste har sikret sig med mindst én indkomst i husstanden, før de flytter. Siden lykkes det for mange - relativt hurtigt - at komme ind på arbejdsmarkedet i det nye område. Det er tilflytterne selv overraskede over. Denne type af tilflyttere har en drøm, de søger at realisere. På boligsiden handler drømmen om realisering af et boligprojekt. Gennem istandsættelse og ombygning søger de, at få det som man vil have det. Og de undersøgte yderområder rummer alle boliger, der kan honorere disse drømme. Her kan man få bygninger af bygningskulturel kvalitet, til priser tilflytterne synes de har råd til, sammenlignet med priserne i de områder de kommer fra. Men også forventninger om et godt nærmiljø og et ønske om nye sociale relationer indgår i drømmen. De bygger på en forestilling om at man her - i modsætning til livet i de større byer - kan opnå en mere tryg tilværelse i et tættere og måske mere forpligtende fællesskab. Af disse grunde er denne type tilflyttere afhængige af lokalsamfundet - både i form af inddragelse og accept. De er engagerede og har viet deres liv til stedet. Endelig viser SBi's undersøgelse, at der er en tredje type af tilflyttere. Det er de, der søger områdernes bolig- og naturmæssige herligheder, men som ikke er afhængige af sociale relationer til beboerne på stedet. De er relativt uafhængige, fordi de bevarer deres sociale netværk, hvor de kommer fra. De pendler typisk ud af området, fjernarbejder eller har forladt arbejdsmarkedet for at realisere en otiumtilværelse. Boligønsker og boligudbud Fordelt på boligtype flytter to omtrent lige store grupper til hhv. ejerboliger i enfamiliehuse og til private udlejningsboliger. Ganske få flytter til en ejerlejlighed eller en andelsbolig. Tilflytterne karakteriserer boligmarkedet i de undersøgte som varieret, både med hensyn til beliggenhed og kvalitet. Og når det gælder beliggenhed, er det ikke herligheder, der mangler. Boliger med fx havudsigt findes på markedet, de kan være relativt dyre, men de er i handel. Kvalitetsmæssigt fås der boliger i alle dele af spekteret og mange beretter lykkeligt om fundet af deres drømmehus. De vil gerne lave noget på deres nye hus og bygger gerne om. De undgår de moderniserede huse, hvor de risikerer at komme til at betale for tidligere ejeres moderniseringer. En variant af tilflyttere er den minoritet, der vælger at starte med at købe en grund, for siden at opføre et nyt hus. Her viste undersøgelsen imidlertid, at nogle potentielle tilflyttere var kommet i vanskeligheder. Det skyldes at kreditforeningerne er tilbageholdne med at yde lån til nybyggeri i visse yderområder, hvor de ikke mener at der er sikkerhed for pantet. Både de der lejer en bolig, og de, der ender med at købe, møder imidlertid mange dårlige boliger. Det er boliger der lugter af fugt og deciderede håndværkertilbud. Nogle steder ligger disse boliger i landsbyer og bydele, der helt overvejende består af forfaldne boliger. Forfaldet efterlader de boligsøgende et meget negativt indtryk, og det skræmmer mange væk. Nogle steder finder man først den gode boligkvalitet bag et ucharmerende bælte af forfald - fortæller tilflytterne. Det gælder i en række af de byer i yderområderne, der ligger ud til en hovedvej. Her opleves byerne fra den stærkt trafikerede vej, og det efterlader typisk et indtryk af et nærmiljø og boliger, der er ødelagt af evig trafikstøj. Kun få opdager, at der i områderne bag vejen ligger velfungerende boligområder i gode omgivelser. 3

4 Yderområdernes udviklingsmuligheder Til trods for at der er flere der forlader yderområderne end der flytter til, er der mange der ville foretrække at bo på landet, frem for byen, hvis de havde mulighed for det. I en undersøgelse fra 2001 svarede 29 pct. af de 1500 adspurgte, at de ville bo i landsby eller på landet, hvis de frit kunne vælge. Men andelen af de adspurgte, der for daværende boede på landet eller i en landsby udgjorde kun 26 pct. (Byforum, 2001). Der er mange udfordringer at tage fat på i yderområderne - ikke mindst der, hvor man har mistet store virksomheder og hundredvis af arbejdspladser. Yderområdernes begrænsede jobmuligheder er et forhold, som tilflytterne omtaler som afgørende for øget tilflytning. For nuværende er der da også en højere andel i beskæftigelse, der forlader områderne, end der flytter til, og der er lidt flere pensionister og arbejdsløse blandt til- end fraflytterne. Gruppen af personer helt uden for arbejdsmarkedet er der meget fokus på, mens man glemmer at glæde sig over, at de reelt kun udgør 1/3 af det samlede antal tilflyttere 2/3 af tilflytterne ér i beskæftigelse. Stort set alle tilflytterne havde en afklaret jobsituation inden flytningen. De havde arbejde i området eller besluttet sig for at pendle. Flere havde relativt hurtigt fundet et arbejde i området til deres egen overraskelse. Tilflyttere med lang videregående uddannelse har imidlertid svært ved at finde arbejde i yderområder. Her kan infrastrukturelle investeringer i vej- og togforbindelser forbedre mulighederne for pendling til områder langt fra bopælen. Boligsituationen i landets yderområder kalder både på en synliggørelse af skjulte boligkvaliteter og på forbedring af de nedslidte og triste dele af byerne. Mange tilflyttere anbefaler således, at de kommunale myndigheder gør en indsats for at forbedre boliger og nærmiljø i områder som disse. Det kunne fx ske gennem opfordringer til private om til at gennemføre fornyelser, evt. med støtte i henhold til byfornyelsesloven. En mulighed er også, at det offentlige selv går i gang med at forny de offentlige anlæg og udstyr i disse områder fortove, veje og pladser. Mange kommuner arbejder for tiden på formulering af bosætningsstrategier. Det handler om positionering af de lokale steders kvaliteter og egenart er i den sammenhæng en nøglefaktor. Og om italesættelse og præsentation af de mange oversete kvaliteter. Udover forfaldet fremhæver tilflytterne problemer i forhold til kommunernes modtagelse. Her anbefales det, at tage bedre imod nye borgere, at informere og inddrage tilflytterne mere i de lokale aktiviteter, end det er tilfældet i dag. Derudover fremhæves den negative stemning, der hersker flere steder. Den chokerer tilflytterne, og betragtes som et stort problem og en demotiverende faktor i forhold til potentielle tilflyttere. Med kommunalreform følger mange udfordringer i forhold at tænke og planlægge sammen frem for hver for sig. Det forudsætter en forståelse af områdespecifikke muligheder og begrænsninger. Processen kræver øje for variationer byerne i mellem og i sidste ende handler det også om prioritering, for spørgsmålet i det spil er, om man kan satse på bevaring og fornyelse af alle landsbyer og mindre bysamfund. Udviklingen taler her sit tydelige sprog og hvis ikke kommunerne vil prioritere, er det kreditforeningerne der bestemmer hvilke landsbyer der satses på. Forskningsprojektet Problemer på boligmarkedet i udkants- og stagnationsområder søger at kortlægge og afdække områdernes muligheder og begrænsninger. Projektet kan dermed give input til potentielle planlægningsog udviklingstiltag i udkants- og stagnationsområder. Helle Nørgaard er seniorforsker, ph.d. på Statens Byggeforskningsinstitut Thorkild Ærø er forskningschef, ph.d. på Statens Byggeforskningsinstitut 4

5 Kilder: Byforum (2001). Det danske boligmarked udvikling i boligforsyning og boli-gønsker. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kom-munernes Forskningsinstitut. Nørgaard, H.: Problemer på boligmarkedet i udkants- og stagnationsområder. Forskningsprojekt finansieret af Realdania, Ærø, T., Suenson, V., & Skifter Andersen, H. (2005). Bosætning i yderområder (SBi 2005:03). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 5

SBi 2005:03 Bosætning i yderområder

SBi 2005:03 Bosætning i yderområder SBi 2005:03 Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Thorkild Ærø Valinka Suenson Hans Skifter Andersen En mand kom til en landsby. Han ledte efter et sted at bo, og spurgte derfor kvinderne i

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Landsbyer under pres. Hvilke udfordringer står landsbyerne overfor? Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet.

Landsbyer under pres. Hvilke udfordringer står landsbyerne overfor? Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet. Landsbyer under pres Hvilke udfordringer står landsbyerne overfor? Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet tka@sbi.dk 2009 Mange udfordringer Vigende befolkningsgrundlag Dårlige

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

: BUNDLINJERESULTATER VED AT UNDERSTØTTE UDVIKLING I DE MINDRE BYER OG PROVINSBYER

: BUNDLINJERESULTATER VED AT UNDERSTØTTE UDVIKLING I DE MINDRE BYER OG PROVINSBYER : tka@sbi.aau.dk BUNDLINJERESULTATER VED AT UNDERSTØTTE UDVIKLING I DE MINDRE BYER OG PROVINSBYER DIREKTØR THORKILD ÆRØ Menu Røde tal på bundlinjen? - udfordringer for de mindre byer og provinsbyer - borgere,

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport til SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport til SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier SBi 2010:53 Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport til SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager. Hans Skifter Andersen

Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager. Hans Skifter Andersen Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd 2010 1 2 Indhold Indledning, hovedkonklusioner og sammenfatning...5 Indledning...5

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D Borgmester Bjarne Nielsen Langeland Kommune bn@langelandkommune.dk Befolkning og befolkningsudvikling Største

Læs mere

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Økonomiafdelingen, 19. februar 2016 INDHOLD 1. Befolkningen i de fynske kommuner... 3 2. Befolkningen i Nyborg Kommune... 4 3. Årsagen til stigningen i Nyborg Kommune...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Sammen om nødvendige forandringer Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Program 18.30 Velkommen 18.40 Boligmarkedet uden for de større byer - yderområdernes udfordringer Thorkild

Læs mere

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner - Hvad kan man gøre? - Georg Gottschalk, SBi, Aalborg Universitet Emner i undersøgelsen Problemernes karakter og omfang Kommunale erfaringer Gennemgang

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Udfordringer ved udkantsproblematikken

Udfordringer ved udkantsproblematikken Udfordringer ved udkantsproblematikken Danske byers befolkningsvækst fordelt efter størrelse (1930-2013 Markante urbaniseringstendenser 2008-13 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Antal indberettet

Læs mere

Når teltpælene rykkes op

Når teltpælene rykkes op SBi 2010:12 Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager Hans Skifter Andersen SBi 2010:12 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Aalborg Universitet. Når teltpælene rykkes op Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Når teltpælene rykkes op Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Når teltpælene rykkes op Andersen, Hans Skifter Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø

Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Sammenligning af Sønderborg og Åbenrå som studiebyer med et studiemiljø Konklusion Sønderborg er en bedre studieby end Aabenraa. Sammenlignet på fem parametre af betydning for studiemiljøet bymæssighed,

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER LANDSBYER OG YDEROMRÅDER WORKSHOP FREMTIDENS BYFORNYELSE Randers Kommune Ny Randers Kommune Den nye Randers Kommune er en sammenslutning af tidligere Randers, Purhus og Nørhald kommuner samt dele af Sønderhald,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Flytninger i Danmark

Flytninger i Danmark Flytninger i Danmark Hvert år flytter ca. 2½ pct. af befolkningen til en anden del af landet. Det svarer til omkring 150.000 personer. Det kan blandt andet være, fordi man skal begynde på en uddannelse,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

Store forskelle i salgstider

Store forskelle i salgstider NR. 1 JANUAR 2014 Store forskelle i salgstider I de større danske byer tager det under et år at sælge en bolig. I yderområder tager det over fire år. Realkreditforeningen har udarbejdet en analyse af,

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier SBi 2010:52 Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Helle Nørgaard Jesper Ole Jensen Carola Simon Hans Skifter

Læs mere

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer t ftlund En ny fremtid vind i sejlene I hjertet af Sønderjylland Potentiale til vækst Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Vi mangler de unge børnefamilier Viden til vækst og til handling Med

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Regionalt boligoverblik Vest- og Sydsjælland og øer

Regionalt boligoverblik Vest- og Sydsjælland og øer Vest- og Sydsjælland og øer Boligøkonom Joachim Borg Kristensen jbkr@nykredit.dk 44 55 11 53 Oktober 2015 Stabiliseringsfase på boligmarkedet Prisstigning i 1. halvår oven på syv års prisfald Prognose:

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

BRAND-BOG KORT TIL FREMTIDEN FØLG DIN NATUR THISTED KOMMUNE KORT TIL FREMTIDEN. FØLG DIN NATUR BRAND-BOG

BRAND-BOG KORT TIL FREMTIDEN FØLG DIN NATUR THISTED KOMMUNE KORT TIL FREMTIDEN. FØLG DIN NATUR BRAND-BOG BRAND-BOG KORT TIL FREMTIDEN FØLG DIN NATUR 1 INDHOLD BRAND-BOG... 6 HVEM TALER VI TIL?... 8 HVOR ER POTENTIALET STØRST?... 12 VÆRDIER & UDTALELSER... 14 GRUNDFORTÆLLING. VORES DNA... 18 PAY OFF... 20

Læs mere