Bosætning i yderområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bosætning i yderområder"

Transkript

1 Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse. Kommuner og andre aktører i disse områder er blevet aktive spillere i konkurrencen om tilflyttere. Måske fordi det synes mere opportunt at tiltrække tilflyttere sammenlignet med det at få virksomheder til at etablere sig i disse områder. Spørgsmålet om bosætning er yderligere aktualiseret af kommunalreformen, som indebærer, at store, sammenbragte kommuner både politisk og administrativt skal forholde sig til et nyt bymønster. I den situation udgør stedernes potentiale for bosætning et meget højt prioriteret aktiv - ikke mindst i landets yderområder. De aktive i lokalområderne kæmper samtidig for at få udviklingen i deres område med på dagsordenen i de nye kommuner. På Statens Byggeforskningsinstitut arbejdes der med problematikken omkring landets yderområder. I 2005 gennemførte SBi en undersøgelse for Erhvervs- og Byggestyrelsen med det formål at tilvejebringe ny viden om bosætning i udkantsområder og at give en nærmere karakteristik af, hvem der flytter til- og forlader områderne, hvorfor man vælger at bosætte sig her, og hvad der afholder andre fra at gøre det. Artiklen her, er primært baseret på denne undersøgelse Bosætning i yderområder. Yderområder er i denne sammenhæng de 45 kommuner, der tilsammen huser omtrent 9 pct. af Danmarks befolkning, svarende til personer. De indgår alle i regeringens Regionale Vækststrategi. Områderne tæller Bornholm, Lolland- Falster, Samsø, Sydfyn, Vestsønderjylland, Grenå og Nørre Djurs, Morsø og Sallingsund samt Vendsyssel. Der er desuden på SBi igangsat et større forskningsprojekt om udviklingsmuligheder i landets udkants- og stagnationsområder. Her arbejdes der videre med temaet, og formålet er at undersøge årsager til, at beboere fraflytter områderne samt at grave yderligere i forklaringerne på, at beboere vælger at flytte til disse dele af landet. Fokus i projektet er de kommunale bosætningsstrategier og betydningen heraf, for bosætternes tilflytningsvalg. Projektet vil desuden søge at afdække samspillet og dynamikken mellem bolig- og arbejdsmarked. Det vil ske med særligt fokus på forholdet mellem landets yderområder og landets vækstområder. Samlet giver dette mulighed for at vurdere muligheder og begrænsninger for bosætning, hvilket kan danne grundlag for en stedsspecifik strategisk planlægning i udkants- og stagnationsområder. Befolkningsudviklingen Når bosætningsstrategier udgør et centralt indsatsområde for mange yderområder er en af grundene at befolkningsunderlaget er blevet mindre og at udsigten er, at denne udvikling fortsætter. Det er der to grunde til. For det første dør der flere end der fødes alene på grund af årgangens størrelse. Og for det andet flytter der typisk flere fra end til disse områder, når det samlede regnestykke gøres op. Illustration 1: Kort over befolkningsvækst Kortet viser befolkningsvæksten i forskellige dele af landet i perioden Her ses først og fremmest et tydeligt skel mellem Øst- og Vestdan- 1

2 mark og det er også åbenlyst, at der har været en negativ befolkningsvækst i Nord-, Vest- og Sønderjylland, Sydhavsøerne, Lolland og dele af Faster, Bornholm samt de mindre ører. Også på Sjælland er der kommuner, hvor befolkningsudviklingen er stagneret eller har været negativ. Det drejer sig bl.a. om københavnske omegnskommuner, hvor der dog overvejende er tale om en aldring af befolkningen med fraflytning af hjemmeboende børn, ægtefælles eller partners død mv. Set over en længere periode nemlig tiåret har hovedparten af indsatsområderne i Den Regionale Vækststrategi oplevet tilbagegang eller stagnation i befolkningstallet. Men som det også fremgår af kortet, er der imidlertid variationer i mønsteret. En del kommuner i disse områder der i perioden har haft en positiv nettotilflytning. Årsagen kan være ændrede konkurrenceforhold, som betyder at boligpriserne kompenserer for pendlingsafstanden. En anden mulighed er at en øget andel af befolkningen bor helårs i deres sommerhus. Mobilitet og alder I gennemsnit flytter 17 pct. af befolkningen om året, men mobiliteten falder markant med alderen. Den er høj blandt de unge, hvor der i aldersgruppen år i gennemsnit er hele 43 pct., der flytter per år. Denne høje mobilitet falder imidlertid med alderen, og til sammenligning er der kun 7 pct. i aldersgruppen år der flytter årligt og kun 3 pct. af personer i aldersgruppen over 50 år. Andelen af befolkningen, der flytter årligt, har været omtrent konstant over de sidste 20 år. Der er en anelse flere unge og en lidt større andel af personer mellem 20 og 39 år, der flytter årligt, men forskellen mellem 1980 og 2000 er marginal. Undersøgelsen vedrørende bosætning i yderområder viser, at hvad angår yderområderne er det de unge der flytter derfra, og de ældre par og par med børn, der flytter til. Når det gælder de 18 til 24 årige, udgør de 24 pct. af tilflytterne i gennemsnit, men hele 39 pct. af fraflytterne. De der flytter til, tilhører i højere grad aldersgrupperne over 35 år. Tendensen er størst på Bornholm og Lolland-Falster, og mindst i Vestsønderjylland. Når det gælder de øvrige aldersgrupper, er der stort set overskud i alle områderne. Overskuddet af de mindste børn på 0-6-år er størst blandt tilflytterne til Bornholm, mens overskuddet af børn og unge på 7-17 år er størst blandt tilflytterne til fiskeribyerne. Blandt de unge på mellem år er det igen Bornholm, der har det største overskud. Denne aldersgruppe er derimod i underskud i fiskeribyerne. Illustration 2: Foto - hus ved Bornholms sydkyst. Majoriteten af tilflytterne er i beskæftigelse - ca. 2/3, men det er alligevel en mindre andel end blandt de, der forlader områderne. Det betyder, at der er flere på pension og arbejdsløse, der kommer til, end der flytter væk. De 28 pct., der er i beskæftigelse og som har arbejde i det område de er flyttet til, arbejder typisk inden for de brancher, der traditionelt dominerer i disse områder: landbrug, fiskeri og fremstilling. Pendlerne derimod som udgør 36 pct. af tilflytterne arbejder i andre sektorer: handel, privat service og i den offentlige sektor. Nogle flytter til yderområderne Nærhed til naturen og billige boliger helt overvejende det, der trækker folk til yderområderne. Mange skal godt nok pendle ret langt, men det gælder typisk kun den ene i en husstand på to, og i en overgang klarer man sig med en indkomst grundet de lave boligudgifter. 2 Tilflytterne til de ni undersøgte yderområder befinder sig typisk i en af tre situationer. Den først gruppe flytter tilbage til det område de har boet i under deres opvækst og barndom. De vender tilbage efter et uddannelsesforløb eller

3 i forbindelse med et jobskifte. Nogle gør det når de bliver skilt eller på anden måde kommer i en situation, hvor de får brug for familie og venner. Denne type af tilflyttere har et relativt godt kendskab til området, bliver nemt integreret og falder hurtigt til. De kender til kvaliteterne i området, hvoraf mange har været svære at undvære. Flere nævner fx havet, roen og mørket, som noget de skulle tilbage til. De kommer tilbage, hvis de kan finde en løsning på jobsituationen. Den anden type af tilflyttere har omhyggeligt, efter mange overvejelser, valgt at flytte til et af de undersøgte området. De er tilflyttere uden nævneværdige relationer til hverken stedet eller dets beboere. Nogle kvitter jobbet, satser dét og løber en risiko, som de siger. For langt de fleste er det dog så som så med risikoen, for de fleste har sikret sig med mindst én indkomst i husstanden, før de flytter. Siden lykkes det for mange - relativt hurtigt - at komme ind på arbejdsmarkedet i det nye område. Det er tilflytterne selv overraskede over. Denne type af tilflyttere har en drøm, de søger at realisere. På boligsiden handler drømmen om realisering af et boligprojekt. Gennem istandsættelse og ombygning søger de, at få det som man vil have det. Og de undersøgte yderområder rummer alle boliger, der kan honorere disse drømme. Her kan man få bygninger af bygningskulturel kvalitet, til priser tilflytterne synes de har råd til, sammenlignet med priserne i de områder de kommer fra. Men også forventninger om et godt nærmiljø og et ønske om nye sociale relationer indgår i drømmen. De bygger på en forestilling om at man her - i modsætning til livet i de større byer - kan opnå en mere tryg tilværelse i et tættere og måske mere forpligtende fællesskab. Af disse grunde er denne type tilflyttere afhængige af lokalsamfundet - både i form af inddragelse og accept. De er engagerede og har viet deres liv til stedet. Endelig viser SBi's undersøgelse, at der er en tredje type af tilflyttere. Det er de, der søger områdernes bolig- og naturmæssige herligheder, men som ikke er afhængige af sociale relationer til beboerne på stedet. De er relativt uafhængige, fordi de bevarer deres sociale netværk, hvor de kommer fra. De pendler typisk ud af området, fjernarbejder eller har forladt arbejdsmarkedet for at realisere en otiumtilværelse. Boligønsker og boligudbud Fordelt på boligtype flytter to omtrent lige store grupper til hhv. ejerboliger i enfamiliehuse og til private udlejningsboliger. Ganske få flytter til en ejerlejlighed eller en andelsbolig. Tilflytterne karakteriserer boligmarkedet i de undersøgte som varieret, både med hensyn til beliggenhed og kvalitet. Og når det gælder beliggenhed, er det ikke herligheder, der mangler. Boliger med fx havudsigt findes på markedet, de kan være relativt dyre, men de er i handel. Kvalitetsmæssigt fås der boliger i alle dele af spekteret og mange beretter lykkeligt om fundet af deres drømmehus. De vil gerne lave noget på deres nye hus og bygger gerne om. De undgår de moderniserede huse, hvor de risikerer at komme til at betale for tidligere ejeres moderniseringer. En variant af tilflyttere er den minoritet, der vælger at starte med at købe en grund, for siden at opføre et nyt hus. Her viste undersøgelsen imidlertid, at nogle potentielle tilflyttere var kommet i vanskeligheder. Det skyldes at kreditforeningerne er tilbageholdne med at yde lån til nybyggeri i visse yderområder, hvor de ikke mener at der er sikkerhed for pantet. Både de der lejer en bolig, og de, der ender med at købe, møder imidlertid mange dårlige boliger. Det er boliger der lugter af fugt og deciderede håndværkertilbud. Nogle steder ligger disse boliger i landsbyer og bydele, der helt overvejende består af forfaldne boliger. Forfaldet efterlader de boligsøgende et meget negativt indtryk, og det skræmmer mange væk. Nogle steder finder man først den gode boligkvalitet bag et ucharmerende bælte af forfald - fortæller tilflytterne. Det gælder i en række af de byer i yderområderne, der ligger ud til en hovedvej. Her opleves byerne fra den stærkt trafikerede vej, og det efterlader typisk et indtryk af et nærmiljø og boliger, der er ødelagt af evig trafikstøj. Kun få opdager, at der i områderne bag vejen ligger velfungerende boligområder i gode omgivelser. 3

4 Yderområdernes udviklingsmuligheder Til trods for at der er flere der forlader yderområderne end der flytter til, er der mange der ville foretrække at bo på landet, frem for byen, hvis de havde mulighed for det. I en undersøgelse fra 2001 svarede 29 pct. af de 1500 adspurgte, at de ville bo i landsby eller på landet, hvis de frit kunne vælge. Men andelen af de adspurgte, der for daværende boede på landet eller i en landsby udgjorde kun 26 pct. (Byforum, 2001). Der er mange udfordringer at tage fat på i yderområderne - ikke mindst der, hvor man har mistet store virksomheder og hundredvis af arbejdspladser. Yderområdernes begrænsede jobmuligheder er et forhold, som tilflytterne omtaler som afgørende for øget tilflytning. For nuværende er der da også en højere andel i beskæftigelse, der forlader områderne, end der flytter til, og der er lidt flere pensionister og arbejdsløse blandt til- end fraflytterne. Gruppen af personer helt uden for arbejdsmarkedet er der meget fokus på, mens man glemmer at glæde sig over, at de reelt kun udgør 1/3 af det samlede antal tilflyttere 2/3 af tilflytterne ér i beskæftigelse. Stort set alle tilflytterne havde en afklaret jobsituation inden flytningen. De havde arbejde i området eller besluttet sig for at pendle. Flere havde relativt hurtigt fundet et arbejde i området til deres egen overraskelse. Tilflyttere med lang videregående uddannelse har imidlertid svært ved at finde arbejde i yderområder. Her kan infrastrukturelle investeringer i vej- og togforbindelser forbedre mulighederne for pendling til områder langt fra bopælen. Boligsituationen i landets yderområder kalder både på en synliggørelse af skjulte boligkvaliteter og på forbedring af de nedslidte og triste dele af byerne. Mange tilflyttere anbefaler således, at de kommunale myndigheder gør en indsats for at forbedre boliger og nærmiljø i områder som disse. Det kunne fx ske gennem opfordringer til private om til at gennemføre fornyelser, evt. med støtte i henhold til byfornyelsesloven. En mulighed er også, at det offentlige selv går i gang med at forny de offentlige anlæg og udstyr i disse områder fortove, veje og pladser. Mange kommuner arbejder for tiden på formulering af bosætningsstrategier. Det handler om positionering af de lokale steders kvaliteter og egenart er i den sammenhæng en nøglefaktor. Og om italesættelse og præsentation af de mange oversete kvaliteter. Udover forfaldet fremhæver tilflytterne problemer i forhold til kommunernes modtagelse. Her anbefales det, at tage bedre imod nye borgere, at informere og inddrage tilflytterne mere i de lokale aktiviteter, end det er tilfældet i dag. Derudover fremhæves den negative stemning, der hersker flere steder. Den chokerer tilflytterne, og betragtes som et stort problem og en demotiverende faktor i forhold til potentielle tilflyttere. Med kommunalreform følger mange udfordringer i forhold at tænke og planlægge sammen frem for hver for sig. Det forudsætter en forståelse af områdespecifikke muligheder og begrænsninger. Processen kræver øje for variationer byerne i mellem og i sidste ende handler det også om prioritering, for spørgsmålet i det spil er, om man kan satse på bevaring og fornyelse af alle landsbyer og mindre bysamfund. Udviklingen taler her sit tydelige sprog og hvis ikke kommunerne vil prioritere, er det kreditforeningerne der bestemmer hvilke landsbyer der satses på. Forskningsprojektet Problemer på boligmarkedet i udkants- og stagnationsområder søger at kortlægge og afdække områdernes muligheder og begrænsninger. Projektet kan dermed give input til potentielle planlægningsog udviklingstiltag i udkants- og stagnationsområder. Helle Nørgaard er seniorforsker, ph.d. på Statens Byggeforskningsinstitut Thorkild Ærø er forskningschef, ph.d. på Statens Byggeforskningsinstitut 4

5 Kilder: Byforum (2001). Det danske boligmarked udvikling i boligforsyning og boli-gønsker. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kom-munernes Forskningsinstitut. Nørgaard, H.: Problemer på boligmarkedet i udkants- og stagnationsområder. Forskningsprojekt finansieret af Realdania, Ærø, T., Suenson, V., & Skifter Andersen, H. (2005). Bosætning i yderområder (SBi 2005:03). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 5

SBi 2005:03 Bosætning i yderområder

SBi 2005:03 Bosætning i yderområder SBi 2005:03 Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Thorkild Ærø Valinka Suenson Hans Skifter Andersen En mand kom til en landsby. Han ledte efter et sted at bo, og spurgte derfor kvinderne i

Læs mere

Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport til SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport til SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier SBi 2010:53 Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport til SBi 2010:52: Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Yderområderne og deres til- og fraflytning Baggrundsrapport

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager. Hans Skifter Andersen

Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager. Hans Skifter Andersen Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd 2010 1 2 Indhold Indledning, hovedkonklusioner og sammenfatning...5 Indledning...5

Læs mere

Når teltpælene rykkes op

Når teltpælene rykkes op SBi 2010:12 Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager Når teltpælene rykkes op Geografisk mobilitet i Danmark og dens årsager Hans Skifter Andersen SBi 2010:12 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner - Hvad kan man gøre? - Georg Gottschalk, SBi, Aalborg Universitet Emner i undersøgelsen Problemernes karakter og omfang Kommunale erfaringer Gennemgang

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier

SBi 2010:52. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier SBi 2010:52 Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier Helle Nørgaard Jesper Ole Jensen Carola Simon Hans Skifter

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Helle Nørgaard, seniorforsker, ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK

KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK KAPITEL IV YDEROMRÅDER I DANMARK IV.1 Indledning Geografiske indkomstforskelle i Danmark Erhvervsudviklingen har betydning for, hvor vi bor Geografisk afgrænsning af yderområder Danmark er et lille land,

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop

Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop Opsummering og afsluttende bemærkninger fra workshop At møde de demografiske forandringer Bornholm 19. april 2012 1 Generelt fra dagen Inspirerende oplæg Højt aktivitetsniveau God frokost og kaffe Afvekslende

Læs mere

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD INDHOLD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014

DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Region Sjælland Hovedrapport 2014 DEMOGRAFI, BOSÆTNING, MOBILITET & UDDANNELSE i Sjælland Hovedrapport 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD Som grundlag for den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm.

Formålet understøttes af eksisterende data samt ny viden om de dynamikker, der øver indflydelse i et yderområde som Bornholm. Projektplan for Bornholms fremtid Formål Formålet med projektet Bornholms fremtid er at udarbejde et fælles, anerkendt dialogværktøj, som politik- og strategiudviklingen kan tage udgangspunkt i, i Bornholms

Læs mere

Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv

Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv Udflytninger fra København i et hverdagslivsperspektiv Ph.d. studerende Louise Glerup Aner Center for Strategisk Byforskning Institut for Geografi og Geologi, KU Hverdagslandskaber en undergruppe i CSB

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

Tilflyttere til yderområder Nørgaard, Helle; Jensen, Jesper Ole; Simon, Carola; Andersen, Hans Skifter

Tilflyttere til yderområder Nørgaard, Helle; Jensen, Jesper Ole; Simon, Carola; Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Tilflyttere til yderområder Nørgaard, Helle; Jensen, Jesper Ole; Simon, Carola; Andersen, Hans Skifter Publication date: 2010 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur

17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur 17, stk. 4 - udvalg om Bosætningsstrategi og Infrastruktur Referat fra møde den 19. august 2014 Tidspunkt: Kl. 16:30 Sted: konferencesalen, Skanderborg Deltagere Søren Erik Pedersen, Frank W. Damgaard,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Demografi Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi Regionshuset Viborg Regional Udvikling Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19

DERFOR FLYTTER VI. Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 DERFOR FLYTTER VI Geografisk mobilitet i den danske arbejdsstyrke METTE DEDING / TRINE FILGES KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:19 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 Perspektivering af rapportens resultater

Læs mere

Til- og fraflytningsanalyse Motiver for til- og fraflytning på Lolland-Falster

Til- og fraflytningsanalyse Motiver for til- og fraflytning på Lolland-Falster Til- og fraflytningsanalyse Motiver for til- og fraflytning på Lolland-Falster Til- og fraflytningsanalyse Motiver for til- og fraflytning på Lolland-Falster Analyse udarbejdet for Lolland Kommune og Guldborgsund

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune

Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Rapport om bosætning og boligbehov i Skanderborg Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol. Januar 2014

Læs mere

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014

Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune

Læs mere

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen

Befolkningens boligønsker. Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Befolkningens boligønsker Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning August 2009 Indhold 1. Indledning, konklusioner og sammenfatning... 4 Indledning... 4

Læs mere

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Hovedstadsområdet: Boligudviklingen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Centermøde. Centermedlemmer. Møde afholdt: Mandag den 11. april 2005. Sted: Sociologisk Institut, lokale 1.16.62. Referent: Anne-Lise Schulze Andersen

Centermøde. Centermedlemmer. Møde afholdt: Mandag den 11. april 2005. Sted: Sociologisk Institut, lokale 1.16.62. Referent: Anne-Lise Schulze Andersen CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD - REALDANIA FORSKNING SOCIOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET Centermøde MØDEREFERAT 13. APRIL 2005 Forum: Centermedlemmer ØSTER FARIMAGSGADE 5 POSTBOKS 2099 Møde afholdt:

Læs mere

SBi 2007:08 Dårlige boliger i landets yderområder. - om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand

SBi 2007:08 Dårlige boliger i landets yderområder. - om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand SBi 2007:08 Dårlige boliger i landets yderområder - om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe stand Dårlige boliger i landets yderområder - om omfanget og betydningen af boliger i særlig ringe

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

tryg i boligen med sparbank byg og byg om

tryg i boligen med sparbank byg og byg om tryg i boligen med sparbank byg og byg om Boligrådgivning Sådan gør vi i SPARBANK Hos SPARBANK bliver du mødt af en kompetent og fleksibel rådgiver, der gør sit bedste for at sætte sig ind i din situation

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker

Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Det danske boligmarked - udvikling i boligforsyning og boligønsker Rapport udarbejdet for Byforum af: Statens Byggeforskningsinstitut og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut Projekt nr: F8-156 Februar-juni

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse?

Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Kommunal boligpolitik boligpolitikkens genopstandelse? Artikel til Samfundsøkonomen Hans Kristensen Resumé Siden Boligministeriets nedlæggelse i 2001 har der været en meget begrænset politisk opmærksomhed

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere