Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I G R Æ S K

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SIDEFAGSUDDANNELSE I G R Æ S K September 1997 Senest revideret juli 2007

2 1 Studieordning for sidefagsuddannelsen i græsk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i græsk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Romansk og Oldtids- og Middelalderforskning, Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag. 2. Uddannelsen introducerer til græsk filologis forskningsområder og tilsigter at udbygge de studerendes faglige viden og teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, således at de opnår faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsen i græsk kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for græsk filologi og omfatter en systematisk tilegnelse af klassisk græsk sprog, læsning af et bredt udvalg af tekster på originalsproget og i oversættelse samt studier inden for forskellige områder af antikforskningen: græsk-romersk historie, kultur og samfundsforhold, litteraturhistorie, filosofi, religion, arkæologi og kunsthistorie. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Sidefagsuddannelsen i græsk er en afrundet uddannelse normeret til enten 1 ½ årsværk (A-linien) eller 2 årsværk(b-linien).uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at indgå i en kandidatuddannelse med et andet fag omfattet af Komptencebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 243 om undervisningskompetence i gymnasiet, på studenterkursus og ved kursus til højere forberedelseseksamen af 22.april 1998). stk. 2. Sidefagsuddannelsens 1.år kan indgå som 3.år af en bachelorudannelse. Eller sidefagsuddannelsen kan i sin helhed indgå i en kandidatuddannelse, under forudsætning af at den studerende har bestået en etfaglig bacheloruddannelse i eet andet fag omfattet af Kompetencebekendtgørelsen. stk. 3. Til opnåelse af faglig kompetence med henblik på undervisning i gymnasiet og på HF kræves, at kandidaten gennemgår faglig supplering i sidefagsuddannelsen (jf. kapitel 11). Optagelse på faglig supplering er betinget af optagelse på pædagogikum (jf. Bekendtgørelse nr. 242 om den pædagogiske uddannelse til lærer i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen af 22.april 1998).

3 2 5. Forudsætning for optagelse på sidefagsuddannelsens A-linie er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet humanistisk fag, som er omfattet af Kompetencebekendtgørelsen (jf. 4). Forudsætning for optagelse på sidefagsuddannelsens B-linie er 2 års beståede studier inden for et andet ikke-humanistisk fag, som er omfattet af Kompetencebekendtgørelsen (jf. 4 og studieordningen for grundfagets kandidatuddannelse, kapitel 2). Kapitel 3: Almene eksamsbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller af eksaminator og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter: almindelig forberedelse og evt. mundtlige oplæg og besvarelse af mindre skriftlige opgaver. Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semesteret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne fastlægges af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne aftales mellem eksaminator og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats i løbet af et år.

4 3 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for de beståede dele af uddannelsen. 17. Ved opgivelse af pensum regnes en normalside græsk prosa til 1300 bogstaver = 1550 typeenheder (tegn + mellemrum), en normalside græsk poesi til 25 vers. 18. Ved skriftlige opgaver regnes en normalside til 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for de Klassisk-filologiske Fag kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål. 20. Det kræves, at eksaminanden viser sikkert kendskab til det græske sprog, herunder kendskab til græsk metrik og prosodi, sikre færdigheder i at behandle græske tekster med filologisk metode under inddragelse af videnskabelig sekundærlitteratur, kendskab til antik filosofi og litteraturhistorie, kendskab til græsk mytologi og antik religionshistorie, kendskab til den antikke politiske og sociale historie med særlig vægt på græsk historie indtil 3. årh. f. Kr., kendskab til græsk arkæologi og kunsthistorie, færdighed i at redegøre sammenhængende for problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Undervisningen omfatter introduktionskurser, der orienterer om antikforskningens arbejdsområder og metoder, herunder kurser i klassisk arkæologi, tekstgennemgange, tekstøvelser, sprogfærdighedskurser samt tematisk undervisning, der behandler emner inden for de etablerede historiske discipliner, f.eks. filosofihistorie, litteraturhistorie, religionshistorie, politisk, økonomisk og social historie, eller interdisciplinære eller tværtekstuelle temaer, herunder kurser i metrik og tekstkritik. Da den studerende ikke kan påregne, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen et betragteligt selvstudium. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Et sidefagstudium i græsk forudsætter kendskab til græsk svarende til den propædeutiske prøve, som er beskrevet i 38, eller tilsvarende gymnasial eksamen, og der fordres kendskab til latin svarende til studentereksamen på højt niveau eller til den propædeutiske prøve i latin, som er beskrevet i 39, jvf. 37. Prøver, der ikke forudsætter sprogkundskaber i græsk, kan aflægges jævnsides med det propædeutiske kursus. Evt. propædeutisk prøve i latin skal være bestået før indstilling til uddannelsens sidste prøve.

5 4 De propædeutiske kurser i græsk og latin er hver normeret til ½ årsværk og berettiger til en tilsvarende studietidsforlængelse under forudsætning af, at sidefagsuddannelsen påbegyndes som en del af bacheloruddannelsen, og under forudsætning af, at der ikke i den studerendes grundfag har indgået propædeutisk undervisning, der har berettiget til studietidsforlængelse, idet der kun anerkendes en samlet studietidsforlængelse til propædeutik på ialt 1 årsværk og kun på bacheloruddannelsen. Indgår hele sidefagsuddannelsen i en kandidatuddannelse, fordrer optagelse på de propædeutiske kurser tilmelding gennem Åben Uddannelse, og propædeutikken berettiger ikke til studietidsforlængelse. 23. Det forventes, at den studerende i løbet af studietiden bliver i stand til at benytte faglitteratur på engelsk, tysk og fransk. Andre sproglige forudsætninger kan evt. erstatte et af de to sidstnævnte sprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver. 24. En sidefagsuddannelse i græsk omfatter følgende prøver: prøvens navn censur vægt- bedøm- normalning melse studieplan 1. introduktion til studiet intern 10 best./ikke best. 2. semester 2. græsk arkæologi intern 10 best./ikke best. 1. semester 3. realdisciplin intern 10 7-trinsskala 1. semester 4. græsk sprogkundskab intern 10 7-trinsskala 2. semester 5. græsk tekstlæsning ekstern 20 7-trinsskala 2. semester 8. græsk tekstforståelse prosa ekstern 15 7-trinsskala 3. semester 9. græsk tekstforståelse poesi ekstern 15 7-trinsskala 3. semester stk. 2. En sidefagsuddannelse i græsk, B-linien omfatter følgende prøver: prøvens navn censur vægt- bedøm- normalning melse studieplan 1. introduktion til studiet intern 10 best./ikke best. 2. semester 2. græsk arkæologi intern 10 best./ikke best. 1. semester 3. realdisciplin intern 10 7-trinsskala 1. semester 4. græsk sprogkundskab intern 10 7-trinsskala 2. semester 5. græsk tekstlæsning ekstern 20 7-trinsskala 2. semester 6. videnskabsteori intern 15 best./ikke best. 3.semester 7. emneopgave I intern 15 7-trinsskala 3.semester 8. græsk tekstforståelse prosa ekstern 15 7-trinsskala 4. semester 9. græsk tekstforståelse poesi ekstern 15 7-trinsskala 4. semester 25. For A-linien gælder, at prøverne 1-5 kan aflægges i valgfri rækkefølge og skal være aflagt før prøverne 8 og 9 og for B-linien gælder det, at prøverne 1-7 kan aflægges i valgfri rækkefølge og skal være aflagt før prøverne 8 og 9. Indgår 1.år af sidefagsuddannelsen i en bacheloruddannelse, aflægges prøverne 1-5 på bacheloruddannelsesniveau og prøverne 8 og 9 på kandidatuddannelsesniveau.

6 5 Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er nedenfor opstillet således at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse (det faglige indhold, undervisningen og dens mål), faglige mål og eksamensbestemmelser. 27. Introduktion til studiet. 1. Disciplinbeskrivelse. Indføring i de klassisk-filologiske fag og discipliner, metoder og hjælpemidler med særlig vægt på teksternes overleveringshistorie, sprog og litterære former samt den klassiske tradition og teksternes receptionshistorie. Desuden orientering i biblioteksbenyttelse og indføring i litteratursøgning samt en oversigtsmæssig gennemgang af antikkens historie, de vigtigste politiske og religiøse institutioner, samfundenes struktur m.m. 2. Faglige mål. Der fordres et sikkert overblik over de ovennævnte fag og discipliner svarende til aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den udbudte undervisning eller læsning af relevant litteratur efter faglærerens anvisning. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Prøven kan bestås ved undervisningsdeltagelse, jvf. 10. Prøveform b: Bunden mundtlig prøve inden for et af eksaminator bestemt pensum. Varighed for b: Max. 20 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 28. Græsk arkæologi. 1. Disciplinbeskrivelse. Gennemgang af græsk kunsthistorie og præsentation af den klassiske arkæologis problemstillinger og arbejdsmetoder. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse og vilkårene for prøveaflæggelsen fastsættes af Studienævnet for Klassisk Arkæologi. 2. Faglige mål. Der fordres et alment kendskab til græsk arkæologi og kunsthistorie svarende til håndbogskendskab samt uddybet kendskab på følgende tre områder: græsk arkitektur, græsk skulptur og græsk keramik. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven kan aflægges på to måder: Prøveform a: Individuel, bunden skriftlig prøve. Der gives en række spørgsmål inden for græsk arkitektur, græsk skulptur og græsk keramik med evt. relevant plan- eller billedmate-

7 6 riale. Der kan ligeledes gives spørgsmål inden for teori og metode. Pensum: Der opgives som læst: a. Indføring i klassisk arkæologisk teori og metode efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 100 sider. b. Håndbogsstof efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 250 sider. c. Uddybende værker inden for græsk arkitektur, græsk skulptur og græsk keramik efter eksaminators anvisninger, svarende til ca. 850 sider. Hjælpemidler: Nudansk ordbog og/eller Retskrivningsordbogen må medbringes. Monumentliste udleveres. Varighed: 4 timer. Prøveform b: Individuel bunden skriftlig prøve med pensumreduktion. Såfremt den studerende på aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende vis har fulgt den udbudte undervisning (introduktionskursus i græsk arkæologi) kan der opnås pensumreduktion, således at prøven kun omfatter håndbogsstoffet (anført som a og b under pensum, prøveform a). Varighed: 2 timer. Censur og bedømmelse, begge prøveformer: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 29. Realdisciplin. 1. Disciplinbeskrivelse. Præsentation af en af antikforskningens realdiscipliner: filosofihistorie, litteraturhistorie, politisk, økonomisk og social historie, religionshistorie etc. Undervisningen omfatter både græske og romerske emner. 2. Faglige mål Eksaminanden må have tilegnet sig et sikkert overblik over den pågældende realdisciplins stofområde, metoder og mest fremtrædende problemstillinger, samt kende de væsentligste værker inden for den moderne faglitteratur og mulighederne for yderligere litteratursøgning. Aflægges prøven ved mundtlig eksamen (prøveform b), aftales pensum med eksaminator. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven kan aflægges på to måder: a: Som en fri skriftlig hjemmeopgave, som redegør for en problemstilling inden for den pågældende realdisciplin. Denne prøveform kan kun vælges under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (jvf. 10). Prøveform a: Fri skriftlig hjemmeopgave, vejledende omfang 5 sider (jvf. 18). Varighed: Der gives 7 dage til besvarelsen.

8 7 Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. b: Som en mundtlig prøve. Prøveform b: Individuel bunden mundtlig prøve. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 30. Græsk sprogkundskab. 1. Disciplinbeskrivelse. Øvelser og opgaver i grammatisk analyse, stilistik og oversættelse fra græsk til dansk og fra dansk til græsk. 2. Faglige mål. Eksaminanden må vise færdighed i grammatisk analyse, kende den grammatiske terminologi og kunne benytte grammatiske og leksikale hjælpemidler, og desuden have tilegnet sig et overblik over det græske sprogs morfologi, syntaks og almindelige ordforråd. 3. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger til og fra græsk og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som de græske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 31. Græsk tekstlæsning. 1. Disciplinbeskrivelse. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning evt. suppleret med selvstudium.

9 8 2. Faglige mål. Der opgives mindst 100 og højst 150 sider græsk tekst, poesi og prosa. Teksterne skal være fordelt på mindst tre forskellige forfatterskaber. Der kræves indholdsmæssig og sikker sproglig forståelse af de opgivne tekster. 3. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst, poesi eller prosa, valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og evt. elementær metrisk analyse, oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 60 minutter. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 32. Græsk tekstforståelse, prosa. 1. Disciplinbeskrivelse. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. 2. Faglige mål. Der opgives et pensum på 350 sider græsk prosa. Tekster, som har været opgivet til prøven i tekstlæsning, anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund. I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Herodot, Xenofon, Platon og mindst en af de attiske talere være repræsenteret. 3. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes.

10 9 Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 33. Græsk tekstforståelse, poesi. 1. Disciplinbeskrivelse. Tekststudium i forbindelse med udbudt undervisning suppleret med selvstudium. 2. Faglige mål. Der opgives et pensum på 350 sider græsk poesi (8750 vers). Tekster, som har været opgivet til prøven i tekstlæsning, anføres særskilt på petitum og medregnes i det samlede pensum, men indgår ikke i eksaminationsgrundlaget. Der kræves sikker indholdsmæssig og sproglig forståelse af de opgivne tekster samt kendskab til deres historiske og litterære baggrund. I det samlede pensum til prøverne i tekstlæsning og tekstforståelse skal Homer og mindst én anden arkaisk digter samt attisk tragedie og komedie være repræsenteret. 3. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Der eksamineres i én tekst valgt af eksaminator inden for det opgivne pensum. Eksaminationen omfatter: Prøve på oplæsning og elementær metrisk analyse samt oversættelse og kommentering af eksamensteksten. Oversættelsen skal være mundtlig, dvs. at eksaminanden ikke må læse op fra en nedskrevet oversættelse. Forberedelsestid: 2 timer. Hjælpemidler: Ved forberedelsen må alle hjælpemidler benyttes. Varighed: Max. 30 minutter inclusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 34. Videnskabsteori stk. 1. Disciplinbeskrivelse. Kurset strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på

11 10 behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Stk. 2. Faglige mål. Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idéhistorisk, teoretisk og videnskabelig-metodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Prøven kan aflægges på tre måder: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. b: som en bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider pr. studerende. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jvf. regelsættets 4.2.1). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. c: som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur. Forberedelsestid: 30 minutter.

12 11 Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 35. Emneopgave I stk. 1. Disciplinbeskrivelse. Emneopgave I er en fri skriftlig hjemmeopgave inden for et selvvalgt emneområde. Det anbefales at vælge emnet i tilknytning til udbudt undervisning. Emnet kan være sprogligt, litterært, arkæologisk eller i videst forstand historisk. stk. 2. Faglige mål. Eksaminanden skal dokumentere færdighed i at fremstille og vurdere problemstillinger inden for en af fagets discipliner på baggrund af både antikke kilder og moderne videnskabelige behandlinger. stk. 3. Eksamensbestemmelser. Emneområdets omfang, faglige lødighed samt den litteratur., der lægges til grund for fremstillingen, skal godkendes af en vejleder, med hvem eksaminanden efter en forberedende fase aftaler den endelige formulering af opgavens titel og afleveringstidspunktet. Prøveform: fri hjemmeopgave på max. 20 sider foruden noter og bibliografi. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 36. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at de enkelte prøver meritoverføres som følger, idet der efter konkret vurdering kan dispenseres fra prøven Introduktion til studiet : 1985-ordningen 1997-ordningen Skr. prøve i græsk historie og samf. Realdisciplin ( 29) Skr. prøve i græsk sprogfærdighed Græsk sprogkundskab ( 30) Prøve i græsk arkæologi og kunsthistorie Græsk arkæologi ( 28) Mdtl. prøve i græsk Tekstlæsning og græsk tekstforståelse prosa og poesi ( 36-37)

13 12 Kapitel 10: Propædeutik i græsk og latin. 38: Den propædeutiske undervisnings formål. Studerende, der påbegynder sidefagsuddannelsen i græsk uden dokumenterede adækvate forkundskaber i græsk og kendskab til latin svarende til studentereksamen på højt niveau, skal aflægge propædeutisk prøve i græsk og latin (jvf. 22). Den propædeutiske undervisning i græsk skal bringe de studerende op på det faglige niveau, som er nødvendigt for at påbegynde den sproglige del af græskstudiet. Den ikke-sproglige undervisning kan følges fra studiestarten sideløbende med det propædeutiske græskkursus. Kravet om kendskab til latin er begrundet i de to oldtidskulturers tætte samhørighed og den videnskabelige tradition, der forudsætter en betragtning af antikken som en integreret helhed. For ansættelse i gymnasieskolen i faget græsk kræves i Undervisningsministeriets kompetencebekendtgørelse af 3. januar 1994, 14.4, som en sidekvalifikation kendskab til latin svarende til studentereksamen på højt niveau. 39: Propædeutisk prøve i græsk. 1. Faglige mål. Til den propædeutiske prøve i græsk opgives følgende tekstpensum: 60 sider græsk prosa, der nedsættes til 45 sider, såfremt den studerende har fulgt undervisningen aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 2. Eksamensbestemmelser. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point. 40: Propædeutisk prøve i latin. 1. Faglige mål. Til propædeutisk prøve i latin opgives følgende tekstpensa: 70 sider prosa, der nedsættes til 35 sider, såfremt den studerende har fulgt undervisningen på det propædeutiske latinkursus aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 40 sider (1000 vers) latinsk poesi, væsentligst klassisk heksameterpoesi (Ovid, Vergil), der nedsættes til 20 sider (500 vers), hvis den studerende har fulgt ét semesters tekstgennemgang af latinsk poesi aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende (jvf. 10). 2. Eksamensbestemmelser. I. Prøven kan aflægges som én samlet prøve indenfor det i pkt. 1 angivne pensum i latinsk prosa og poesi.

14 13 Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point. II. Der kan aflægges særskilt prøve i latinsk prosa og latinsk poesi. Prosaprøven aflægges i forlængelse af det udbudte propædeutiske kursus i latin med opgivelse af det i pkt. 1 angivne pensum i latinsk prosa. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. Poesiprøven aflægges i forlængelse af deltagelse i en af den studerende selv valgt gennemgang af latinsk poesi, evt. suppleret med selvstudium under vejledning af en lærer. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: Max. 30 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. Kapitel 11: Faglig supplering 41. Den faglige supplering i græsk omfatter følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse 1. emneopgave II ekstern 20 7-trinsskalaen 2. græsk stil intern 10 best./ikke best.

15 Emneopgave II. Stk. 1. Disciplinbeskrivelse Selvstændigt studeret emne, evt. i forbindelse med udbudt undervisning. Emnet skal være af enten litteratuthistorisk, historisk, samfundsmæssig, filosofihistorisk eller religionshistorisk art. Prøven har til formål at vise eksaminandens evne til at behandle det valgte emne med udgangspunkt i de antikke tekster, samt inddragelse af nyere, relevat sekundærlitteratur. Stk. 2. Faglige mål. Der opgives som primærlitteratur 175 normalsider græsk, gymnasierelevant tekst med størst mulig intern sammenhæng og mindst 100 sider nyere, relevant sekundærlitteratur. Dette pensum er grundlaget for emneopgaven. Eksaminanden skal på sit petitum angive, hvilke tekstudgaver han/hun har beyttet. Der må ikke opgives tekster, som allerede har været opgivet til sidefag. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Emneområdets omfang, lødighed og det opgivne pensum, der lægges til grund for fremstillingen, skal godkendes af en vejleder, med hvem eksaminanden efter en forberedende fase aftaler den endelige formulering af opgavens titel og afleveringstidspunktet. Prøveform: Fri hjemmeopgave på max. 20 sider, foruden noter og bibliografi. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 43. Græsk stil stk. 1. Disciplinbeskrivelse. Øvelser i græsk syntaks, morfologi og stilistik og opgaver i oversættelse fra dansk til attisk græsk. Stk. 2. Faglige mål. Eksaminanden må vise sikker beherskelse af attisk græsk morfologi og syntaks og kendskab til attisk idiomatisk udtryksform. Stk. 3. Eksamensbestemmelser. Opgavens art: Dansk tekst, max. ½ side, som skal oversættes til latin. Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Hjælpemidler: Ordbøger til og fra græsk og ordbøger til og fra de fremmedsprog, som som de græske ordbøger er affattet på, må medbringes. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået.

16 15 Vægtning: 10 point. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER Ændring af 28 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd oktober Ændring (Tilføjelse af 2-årig B-linie samt faglig supplering) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden Ændring af 9, 12, 24 stk. 1 og 2, 26, 27 stk. 2, 28 stk. 2, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 39 stk. 1 og 2, 40 stk. 1 og 2, 41, 42 stk. 2 og 3 og 43 stk. 2 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. september 2007.