N OT AT. Produktivitet - den kommunale sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N OT AT. Produktivitet - den kommunale sektor"

Transkript

1 N OT AT Produktivitet - den kommunale sektor 1. Indledning En høj vækst i produktiviteten i det danske samfund er helt afgørende for at sikre, at Danmark også i fremtiden vil være blandt de rigeste lande i verden og fortsat kan give borgerne en social tryghed og velfærd af høj international standard. På den lange bane tegner sig væsentlige udfordringer for det danske samfund i forhold til bl.a. at få løftet befolkningens generelle uddannelsesniveau for at bevare og gerne styrke konkurrencedygtigheden. Nøgleparametre i forhold til en fortsat udvikling af dansk økonomi er en let tilgang til højt kvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke samt en privat og en offentlig sektor, som er karakteriseret ved en effektiv anvendelse af ressourcerne. Det stiller store krav til alle dele af det danske samfund, og det forudsætter, at alle dele af samfundet bidrager til at understøtte udviklingen. Den. 27 september 2012 Ref SAA;JMP Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/12 Kommunerne er fuldt opmærksomme på udfordringerne og på at bidrage til at løse dem. Over de seneste år er der således gennemført omfattende effektiviseringstiltag i kommunerne, og kommunerne har i den forbindelse stor fokus på at sikre borgerne mest mulig velfærd pr. krone. Kommunerne er også fuldt opmærksomme på vigtigheden af, at virksomhederne har en let tilgang til en højt kvalificeret og omstillingsparat arbejdskraft både nu og i fremtiden. Derfor har kommunerne bl.a. fokus på at sikre en så effektivt tilrettelagt beskæftigelsesindsats og på at fremme kvaliteten og ressourceanvendelsen i folkeskolen. Det er således vigtigt, at der løbende er fokus på udviklingen i produktiviteten i det danske samfund, herunder også opgørelsen af produktiviteten i den kommunale sektor. For så vidt angår opgørelser af udviklingen af produktiviteten i den kommunale sektor er der er en række væsentlige forhold, der bør tages i betragtning, herunder f.eks. måleproblemer, Baumol-

2 effekten, konsekvenserne af en betydelig og voksende statslig regulering og den kommunale forsyningspligt. Det er forhold, som gør det meget vanskeligt at få et præcist og retvisende billede af produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor, jf. afsnit 2. Det samlede billede er, at kommunerne allerede i dag gør en betydelig indsats for at fremme produktiviteten gennem større tiltag f.eks. gennem fo r- pligtende indkøbsaftaler, digitalisering, velfærdsteknologi og samarbejde med private leverandører, jf. afsnit 3. Kommunernes muligheder for at komme et spadestik dybere er i høj grad bestemt af de rammer og vilkår for udførelsen af de kommunale opgaver, som fastlægges fra statslig side. KL finder det i den forbindelse væsentligt at påpege, at de statslige regler ofte fokuserer mere på at regulere processer frem for på, hvordan man bedst og mest økonomisk opnår de ønskede resultater/effekter. Det vil være af stor væsentlighed, at man i forhold til den fremadrettede indretning af statslige regler i højere grad tænker i, hvordan produktiviteten kan fremmes gennem mindre procesregulering og et øget fokus på at understøtte kommunerne i at kunne frembringe de ønskede resultater via mere fleksible rammer. Det kan også give mulighed for, at kommunerne i endnu højere grad kan arbejde med indsatser, der fremmer produktiviteten. Endelig vil KL gerne pege på nogle mulige og hensigtsmæssige hovedspor, der kan understøtte produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor. KL ser frem til at få mulighed for at uddybe og konkretisere disse punkter i en fortsat dialog med Produktivitetskommissionen, jf. afsnit Problemstillinger vedr. måling af og vilkår for vækst i produktiviteten mv Måleproblemet Opgørelse af udviklingen i produktiviteten i den offentlige sektor er forbundet med betydelige måleproblemer. Historisk er produktionen i den offentlige sektor blevet opgjort på baggrund af værdien af input. Det er med andre ord blevet antaget, at værdien af output er lig værdien af input. Denne antagelse indebærer pr. definition, at væksten i produktiviteten i den offentlige sektor er blevet opgjort til 0. Denne metode giver således ikke mulighed for at måle den reelle produktivitetsfremgang. På baggrund af en EU-forordning fra december 2002 skal EU-landene nu indberette nationalregnskabstal efter en output-baseret metode, og Danmarks Statistik har de senere år arbejdet på at udvikle outputbaserede opgørelser. 2

3 Problemstillingerne omkring opgørelse af produktivitetsmålinger for den offentlige sektor er bl.a. blevet grundigt behandlet i den endelige rapport fra Atkinson-udvalget. Tilgangen er her, at den outputbaserede opgørelse repræsenterer en forbedring i forhold til tidligere tiders opgørelser på baggrund af input, men tallene bør fortolkes med forsigtighed, fordi et enkelt tal ikke kan opfange det fulde billede af udviklingen, jf. boks 1. Boks 1 Uddrag fra the Atkinson Review A move from the (output=input) convention to direct measurement of government output should therefore be carefully interpreted. It is a definite advance in the sense that government output is no longer simply assumed to equal measured inputs, but the move should not be seen as solving at a stroke the complex problem of measuring government performance. The statistic obtained by dividing output by input may no longer be equal to 1 by definition, but no single number, however carefully constructed, can fully capture the performance of complex public services with multiple objectives. Kilde: Atkinson Review Final Report, Measurements of Government Output and Productivity for National Accounts, Præcisionen i opgørelserne af produktiviteten i de offentlige ydelser bør med andre ord ikke overvurderes. KL kan bl.a. pege på følgende: 1) I outputmetoden prisfastsættes de kommunale ydelser med prisen for en tilsvarende ydelse på det private marked. Dermed bliver det muligt at beregne værdien af den offentlige produktion og produktiviteten. Det vil sige at prisen i den private sektor afspejler den kvalitet, som er knyttet til den pågældende ydelse. Det er et væsentligt problem, da faldende kvalitet i den private sektor, vil afspejle sig i faldende priser og dermed faldende offentlig produktionsværdi også i de tilfælde hvor kvaliteten i den offentlige sektor reelt er steget eller fastholdt. 2) De beregnede enhedspriser, som anvendes i opgørelserne, er i sagens natur ikke det samme som markedsbaserede priser, og der knytter sig en usikkerhed hertil. Det udgør i sig selv et væsentligt forbehold i forhold til størrelsen af en opgjort produktivitetsvækst. 3) Samtidig betyder det også, at der vil være en stor grad af usikkerhed i en sammenligning af produktivitetsvæksten for henholdsvis markedsbaserede aktiviteter og de ikke-markedsmæssige aktiviteter. For en række offentlige aktiviteter, herunder ikke mindst for en række af de borgernære serviceydelser, som kommunerne har ansvaret for, f.eks. folkeskolen og sociale serviceydelser, kan det være vanskeligt at få en retvisende beskrivelse af produktionen, herunder at opfange ændringer i kvaliteten af ydelser. Det er KL s opfattelse, at der fortsat udestår et 3

4 betydeligt udviklingsarbejde i forhold til Danmarks Statistiks kvalitetskorrektion, men at der uanset forbedringer fortsat vil være en væsentlig usikkerhed forbundet med opgørelserne, jf. også boks 2. Boks 2 Om opgørelse af produktivitet Med henvisning til førnævnte Atkinson Review anførte Finansministeriet følgende i Budgetredegørelse 2005: Uanset hvordan input og output opgøres, advares der dog imod, at resultaterne overfortolkes. Den offentlige sektors præstation vil generelt ikke kunne udtrykkes ved ét tal. Eksempelvis kan tidsmæssige forskydninger mellem input og output betyde, at den opgjorte produktivitet i et givet år ikke er retvisende. Der er derfor behov for, at der sideløbende arbejdes med andre indikatorer til at belyse produktiviteten i den offentlige sektor. Kilde: Finansministeriet, Budgetredegørelse (2005), s. 94. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt, at den nuværende opgørelsesmetode betragter det som et fremskridt, at der udføres ekstra operationer på sygehusene, i det omfang, at der er tale om, at flere må opereres om på grund af fejl eller, hvis der er tale om en vækst båret af ændret registreringspraksis, end at der reelt fås en større produktion ud af givne ressourcer. Det er ydermere væsentligt at have for øje, at der kan opereres med forskellige former for kvalitet. Typisk skelner man mellem faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Det er vanskeligt at se for sig, hvordan man på en dækkende måde kan få beskrevet de forskellige dimensioner på en retvisende måde. I forhold til målinger af produktiviteten bør der også tages højde for, at den kommunale sektor løfter et betydeligt socialt ansvar i forhold til ansættelse af f.eks. elever, fleksjobbere og aktiveringsforløb for ledige mv. Det vil sige, at udover at være hovedleverandør af den borgernære service, så varetages også en væsentlig social opgave for samfundet i forhold til at fastholde og udvikle borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Værdien af denne indsats rækker mange år frem i tiden, men indebærer samtidig vanskeligheder i forhold til at øge produktiviteten i tilsvarende grad som i en situation, hvor der ikke var behov for et særligt bidrag til at løfte det sociale ansvar. Endelig kan det bemærkes, at det i en overordnet måling af produktiviteten i den offentlige sektor er mere end vanskeligt at kunne opfange udviklingen i kvaliteten af ydelserne, herunder alle aspekter af kvalitet. Det gælder ikke mindst i forhold til de kommunale serviceydelser, hvor ydelsen tilrettelægges i forhold til enkelte individers eller i forhold til mindre grupper af individer. Her kan man godt danne sig et indtryk af udviklingen i kvaliteten af ydelserne til det enkelte individ og/eller en mindre gruppe af individer. Der 4

5 findes således en lang række redskaber til måling af kvalitet, der er med til at understøtte arbejdet med at forbedre arbejdsprocesser og kvaliteten af de leverede ydelser. Som måleredskaber er de imidlertid ikke tilstrækkeligt dækkende og objektive til at kunne indgå i et aggregeret produktivitetsmål Baumol-effekten Størstedelen af kommunernes nettodriftsudgifter vedrører forholdsvis arbejdskraftintensive serviceydelser. Det gælder f.eks. ældreplejen, folkeskole og børnepasning. På grund af det høje arbejdskraftindhold i produktionen af disse ydelser og begrænsede muligheder for at substituere anvendelsen af arbejdskraft med produktivitetsfremmende teknologier vil der over tid ske en relativ fordyrelse af produktionen set i forhold til andre sektorer, hvor der ikke er de samme begrænsninger i forhold til at udbygge anvendelsen af produktivitetsfremmende teknologier. KL s principielle synspunkt er, at udviklingen i produktiviteten i den kommunale sektor bør vurderes i forhold til de vilkår, som den udføres under. Det skal understreges, at det ikke er KL s synspunkt, at det er fuldstændig umuligt at udvikle produktiviteten på de nævnte områder, jf. også eksemplerne vedr. velfærdsteknologi, digitalisering og nye arbejdsmetoder i afsnit 3. KL ønsker dog at gøre det klart, at for de arbejdskraftintensive erhverv gælder andre og mindre gunstige forudsætninger for at udvikle produktiviteten end for f.eks. kapitalintensive erhverv, f.eks. industriproduktion, jf. boks 3. Boks 3. Kronik af tidl. overvismand Niels Kærgaard ang. produktivitetsudviklingen. Hvis man kommer med en forestilling fra industriproduktionen om store permanente produktivitetsstigninger, kommer man let galt af sted i debatten om f.eks. den offentlige sektor. For der er mange områder, hvor man ikke kan forvente produktivitetsstigninger. Hvis man skal opføre Mozarts strygekvartet, lyder det uhensigtsmæssigt både at spare en mand og at sætte tempoet op. Det er det, økonomerne kalder Baumol-effekten efter den amerikanske økonom W.J. Baumol. En stor del af den offentlige sektors ydelser er af denne type med lave produktivitetsstigninger man kan ikke få samme produktivitetsstigninger i vuggestuernes bleskift som i kyllingeprodu k- tionen. Kilde: Kærgaard, N.: Gamle reflekser sætter kursen, Politiken 7. juni

6 Det er i øvrigt vigtigt at holde sig for øje, at disse forskelle vil gøre sig gældende, uanset om de arbejdskraftintensive ydelser produceres af en offentlig eller en privat leverandør. Problemstillingen har således ikke i sit udgangspunkt noget at gøre med, hvilken sektor ydelsen produceres i 1. Der kan også i visse konkrete tilfælde være tale om, at fravær af de rette rammer og vilkår, herunder procesregulering, står i vejen for implementering af arbejdskraftbesparende teknologier og i stedet tvinger kommunerne til at anvende mere arbejdskraftintensive, end der burde være nødvendigt under de rette betingelser. KL har eksempelvis tidligere over for Økonomiog Indenrigsministeriet påpeget, at der er en række regelbarrierer, der forhindrer indhøstningen af digitaliseringsgevinster mht. administrationen af kontantydelser En betydelig og voksende statslig regulering af kommunernes produktion kan ofte være en bremse i forhold til at udvikle produktiviteten Det er relativt veldokumenteret, at regelbyrden for kommunerne er i stadig vækst. Udover tidsforbruget i forhold til hele tiden at skulle sætte sig ind i ændrede regler, kan regelændringerne også direkte eller indirekte indskrænke kommunernes handlemuligheder. Endelig må det formodes, at potentialet for produktivitetsforbedringer er størst, når opgaverne ikke løbende ændres. Med andre ord må det forventes, at opgaverne kan løses mere effektivt og mere innovativt i takt med, at erfaringerne øges. Ordningen med frit valg på ældreområdet, der blev indført i 2002, er et eksempel på en ordning, der i den daværende udformning var særdeles bureaukratisk. Ordningen indebar dermed en væsentlig forøgelse af de administrative opgaver i kommunerne. Med senere ændringer af ordningen er byrderne dog i et vist omfang mindsket. Muligheder for at vælge mellem forskellige leverandører kan være med til at skabe konkurrence mellem leverandørerne om at levere den bedst mulige kvalitet. En væsentlig pointe i forhold til de skattefinansierede ordninger, hvor borgerne får frit valg mellem forskellige leverandører uden at skulle betale for ydelsen er dog, at borgerne ikke behøver at tage hensyn til den reelle pris i forbindelse med deres valg. Man kan derfor ikke forlade sig på, at borgerne af sig selv vil vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Det er derfor heller ikke givet, at frit valg medfører øget produktivitet. Det understreger vigtigheden af, at man i forhold til denne type af ordninger tænker i at ud- 1 Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd kommer af sig selv, (2004), p

7 forme regelsæt, der giver kommunerne mulighed for at tage de nødvendige økonomiske hensyn. Ydermere kan løbende ankesager vedr. kommunernes tilbud til borgerne sætte begrænsninger på, hvilke løsninger kommunerne kan vælge i forhold til at levere ydelser til borgerne, og dermed også have indflydelse på kommunernes mulighed for at tilrettelægge produktionen på en hensigtsmæssig måde. Der kan f.eks. i nogle tilfælde være en klar afvejning mellem de individuelle hensyn og mulighederne for at anvende standardiserede løsninger. KL har tidligere analyseret en række ankesager på det specialiserede socialområde, hvor afgørelser i ankesager bidrager til en fordyrelse af serviceydelser og vanskeliggør kommunernes styring af området. Der kan eksempelvis henvises til: Endelig er der ofte andre hensyn end effektiv opgaveløsning, når reglerne for kommunernes opgaver tilrettelægges. Det indebærer, at løsningen af en specifik opgave ikke nødvendigvis handler om at komme den hurtigste vej fra A til B, men derimod at skulle rundt om nogle forhindringer, førend opgaven er løst. Et skoleeksempel på dette er de meget detaljerede regler på beskæftigelsesområdet. Kommunernes beskæftigelsesindsats måles på resultaterne og understøttes endvidere af betydelige økonomiske incitamenter til at få de ledige i beskæftigelse eller i det mindste tættere på arbejdsmarkedet. I tillæg til disse incitamenter er der imidlertid en betydelig regelstyring af arbejdsprocesserne. Dertil er der knyttet et omfattende kontrolapparat, som kræver ressourcer både i staten og i kommunerne. Kommunernes sagsbehandlere bruger således en meget stor del af deres arbejdstid på at udfylde blanketter og udarbejde dokumentation frem for at anvende ressourcerne på at få de ledige i arbejde Den kommunale forsyningsforpligtelse Umiddelbart kan den kommunale forsyningsforpligtelse betragtes som en slags konstant, fordi forpligtelsen som udgangspunkt er gældende til ethvert tidspunkt. Uanset dette kan der være en påvirkning af produktivitetsudviklingen, fordi forsyningsforpligtelsen sætter nogle grænser for, hvilke tiltag der kan bringes i anvendelse sammenlignet med andre former for produkt i- on, der ikke opererer under en lignende forudsætning. Fx indebærer forsyningsforpligtelsen at kommunerne er nødt til at have kapacitet i og på områder, hvor det på et frit marked ikke ville være rentabelt at opretholde et produktionsapparat. Fx kan nævnes tilbud om dagpasning og undervisning i områder med meget spredt bebyggelse, etablering og vedligeholdelse af forsyningsledninger og veje til landdistrikter med få beta- 7

8 lende forbrugere. Et andet eksempel er, at alle børn har ret til et undervisningstilbud i folkeskolen, mens privatskoler kan afvise (ressourcesvage) elever, fx af ressourcemæssige årsager. Det skal understreges, at KL ikke med nærværende bemærkning har til hensigt at debattere eller kritisere forsyningsforpligtelsen. Der er alene tale om en konstatering af og et eksempel på, at det er væsentligt at tage hensyn til de særlige vilkår, der gælder for produktionen af kommunale serviceydelser, og den afledte påvirkning af mulighederne for at realisere en vækst i produktiviteten. KL finder således, at det i vurderinger af produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor må tages i betragtning, at der påhviler kommunerne en forsyningsforpligtelse i forhold til at kunne levere serviceydelser til borge r- ne, som man ikke har i eksempelvis en almindelig produktionsvirksomhed. Problemstillingen vedr. forsyningsforpligtelsen vil også gøre sig gældende, selvom ydelsen produceres af en ekstern leverandør efter opdrag fra kommunen. 3. Status på produktiviteten i den kommunale sektor Den økonomiske krise har sat de offentlige finanser under pres. Som hovedleverandør af den borgernære service har kommunerne også mærket dette. Den økonomiske smalhals og velfærdsudfordringer har bevirket, at kommunerne er godt i gang med at omstille og effektivisere den kommunale borgernære service med henblik på at anvende de knappe økonomiske og personalemæssige ressourcer bedst muligt. De kommunale regnskaber fra tegner et billede af en kommunal sektor i omstilling. Det kan aflæses af regnskaberne fra , at de kommunale serviceudgifter er reduceret med over 11 mia. kroner Kommunerne realiserer store effektiviseringsgevinster KL s undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2 i 2011 og 2012 viser, at kommunerne er godt i gang med at skabe økonomisk og politisk råderum gennem effektiviseringer, strukturtilpasninger, strategisk indkøb, indførelse af digitale løsninger og velfærdsteknologi, hvilket i høj grad p å- virker den kommunale produktivitetsudvikling. KL s effektiviseringsundersøgelse viser, at kommunerne i perioden har realiseret effektiviseringsgevinster i størrelsesorden 5 mia. kr. Det 2 De effektive kommuner undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og Udarbejdet af KL s Økonomisk Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum

9 kan endvidere aflæses i budgettet for 2012, at der er indlagt effektiviseringsgevinster for 3,3 mia. kr. KL s undersøgelser viser endvidere, at kommunerne har haft stor fokus på den kommunale administration de seneste år, men også de store velfærdsområder har stået for tur, herunder dagtilbuds-, skole- og ældreområdet. I 2011 blev knap 1 mia. kr. af de samlede effektiviseringsgevinster hentet på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, og der er udsigt til at disse områder leverer en endnu større andel i Gennem strukturtilpasninger på skole-, ældre- og daginstitutionsområdet realiserer kommunerne stordriftsfordele. Gevinsterne bliver hjemtaget gennem sammenlægning af daginstitutioner, skoler og distrikter på ældreområdet samt afdelinger og stabe i administrationen. På folkeskoleområdet er kommunerne de seneste år begyndt at ændre strukturelt i den måde man førhen har leveret service på. Antallet af folkeskoler er på et år faldet med 158. En udvikling der ser ud til at fortsætte i de kommende år hvilket bl.a. hænger sammen med at større skoler giver mulighed for en bedre udnyttelse af kapaciteten og stordrift på de administrat i- ve støttefunktioner. Udover strukturtilpasninger har kommunerne også haft stor fokus på at samarbejde om udviklingen og indførelsen af digitale lø s- ninger og velfærdsteknologi. De markante reduktioner i kommunernes udgifter de senere år og det stigende fokus på indhentning af effektiviseringsgevinster er foregået stort set uden borgerprotester. Det kan være, fordi krisebevidstheden blandt borgerne er så stor, at det opfattes som en naturlig konsekvens at den offentlige service falder i krisetider. Men det kan også skyldes, at den offentlige service måske slet ikke er reduceret i samme omfang som udgifterne. For at kunne vurdere dette, kræver det et klart billede af den leverede kvalitet/den opnåede effekt af den kommunale service. Et forhold der imidlertid er vanskeligt at opgøre på en lang række områder. Eksempelvis tager det ti år for en skoleelev at komme igennem skolesystemet. Et kig i kommunernes aktuelle mulighedskataloger/effektiviseringskataloger viser, at der er blevet og fortsat bliver søsat mange forskellige initiativer omkring velfærdsteknologi og digitalisering på tværs af kommunerne med henblik på at indhente effektiviseringsgevinster. 9

10 3.2. Velfærdsteknologi Kommunerne har i høj grad sat fokus på udviklingen og afprøvningen af ny teknologi ud fra en hypotese om, at innovation af velfærdsydelserne kan være med til at løse de nuværende og kommende års udfordringer i den offentlige sektor indenfor en snæver økonomisk ramme. Flere business cases viser at ændringer af arbejdsgange og indførelse af velfærdsteknologi medfører nye og mere omkostningseffektive snitflader mellem administration og institutioner og kommuner og borgere. Den demografiske udfordring har bevirket at mange kommuner er i gang med at omstille indsatsen i ældreplejen. Her tænkes der i nye teknologiske løsninger, der bidrager til en smartere opgaveløsning og ændrede arbejdsgange. Mange kommuner er i gang med at implementere robotstøvsugere og énmandsbetjente personlifte på plejecentre, bl.a. fordi de afprøvede business cases viser et positivt økonomisk potentiale. Aarhus Kommune har indført loftslifte i de plejeboliger, hvor der er behov for forflytninger med lift. Det har effektiviseret arbejdsgangen i forbindelse med forflytning, således at der gås fra to medarbejdere til én medarbejder i alle de forflytningssituationer, hvor dette er muligt og forsvarligt. Implementeringen af loftslifte har frigivet 6 minutter i gennemsnit pr. borger, hvilket svarer til en årlig reduktion af lønudgifterne på 7,8 mio. kr. Hertil kommer en total udgift på 3,1 mio. kr. årligt til service af loftslifte og en anlægsinvestering på 16,5 mio. kr. i 2012, som har en løbetid på 12 år, svarende til at budgettet reduceres med 1,65 mio. kr årligt. Fra 2012 realiseres en nettobesparelse på 3 mio. kr. årligt. Kommunerne er også meget fokuseret på at implementere velfærdsteknologi i borgernes eget hjem. Ved hjælp af en genoptræningsportaler, telemedicinske løsninger, udvidede tryghedsalarmer og ipads som huskesystem, er det muligt, at borgerne kan forblive længere i eget hjem og klare sig med mindre hjælp fra det offentlige samtidig med at det opretholdes en faglig forsvarlig behandling og pleje Digitalisering af arbejdsgange og kommunikation giver et plus på bundlinjen Kommunerne har de seneste år også haft stor fokus på at indføre digitale løsninger i forbindelse med effektiviseringsarbejdet. Digitalisering kan bl.a. være med til at understøtte bedre arbejdsgange og bedre kommunikation med kommunens borgere og virksomheder. Arbejdet foregår i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunegrænsen. Blandt andet i regi af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som samler kommunerne om en række fælles initiativer, der skal give kommunerne bedre mulighed for at påvirke it-markedet og høste gevinsterne. Alt sammen under overskriften: Mere service for samme eller færre ressourcer. 10

11 Det er primært gennem udbredelse af selvbetjeningsløsninger og digital post, at kommunerne forventer at realisere digitaliseringsgevinster i Det er dog en forudsætning, at flere borgere bruger disse selvbetjeningsløsninger. Denne adfærdsændring hjælpes på vej med ny lovgivning. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er det besluttet, at der frem mod 2015 skal lovgives om, at borgerne for flere og flere opgaver skal bruge selvbetjening, når de henvender sig til deres kommune Obligatorisk digital service. Kommunikationen fra kommunen til borgerne og virksomheder, bliver med hjælp fra lovgivningen også digitaliseret de kommende år. Det er et eksempel på væsentligheden af, at der i udformningen af statslige regler tænkes i at tage hensyn til og give kommunerne de nødvendige rammer og vilkår til at introducere nye, ressourcebesparende værktøjer. Favrskov Kommune har i budgettet for 2011 og 2012 indregnet en besparelse ved brug af Digital post og fjernprint på henholdsvis kr. og kr. Af besparelserne kan 75 pct. tilskrives sparet tid, som følge af nye lettere arbejdsgange, mens de resterende 25 pct. er sparet porto. Initiativet har Favrskov Kommune kunne gennemføre gennem allerede eksisterende løsninger, og derfor har de ikke haft nævneværdige implementeringsomkostninger. For at indhøste de budgetterede besparelser bliver der hver måned udarbejdet en oversigt til ledere og medarbejdere, som viser hvor meget post der sendes manuelt, via fjernprint eller Digital post, således at der kan følges op decentralt Strategisk indkøb betaler sig Kommunerne har i flere år arbejdet med at udvikle strategiske indkøbsstr a- tegier og derved skaffe sig et økonomisk råderum. De tre nøgleord er følgende: Et standardiseret varesortiment, forpligtigelse overfor enkeltleverandører og øget volumen ved indkøb i fællesskaber. Udviklingen foregår ikke kun i den enkelte kommune, men også i geografiske kommunale indkøbsfællesskaber og på tværs af landet med SKI-aftaler. Kommunerne høster store gevinster ved at effektivisere indkøbsområdet. I 2012 alene forventer kommuner at opnå gevinster for 390 mio. kr., og i 2011 blev der opnået tilsvarende store effektiviseringer af indkøb. Det skyldes til dels nye fælles forpligtigende indkøbsaftaler, som udbydes af SKI. Som en del af økonomiaftalen for 2012 har regeringen og KL aftalt, at der etableres op til tyve forpligtende aftaler frem mod Der har været en 11

12 stor fælleskommunal tilslutning til de første fire aftaler. I alt 90 kommuner har forpligtet deres indkøb på én eller flere fælles aftaler. Der er også et stort fokus på implementeringen af indkøbsaftalerne med henblik på at undgå at de budgetterede effektviseringer ender som rammebesparelser Konkurrenceudsættelse Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2007 aftalte den daværende regering og KL, at kommunerne skulle øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver. Dette er blevet fulgt op i senere økonomiaftaler, og de seneste opgørelser viser, at kommunernes grad af konkurrenceudsættelse (IKU) fra 2007 til 2011 er steget fra 22,6 til 25,0 procent. 4. Forslag til ændringer i praksis Der er behov for at skærpe og fastholde fokus på, hvordan udviklingen af brugen af innovation og velfærdsteknologi kan understøttes, og ikke mindst at potentialet synliggøres. Eksempelvis skal staten være med til at skabe bedre muligheder for kommunerne til at fokusere på større strategiske sat s- ninger og innovative partnerskaber mellem offentlige og private frem for de traditionelle og administrativt tunge udliciteringer. Endvidere er det vigtigt, at staten er med til at synliggøre og skabe forudsætningerne for at potentialerne ved velfærdsteknologi let og smidigt kan implementeres. Disse samarbejder, kan fremmes ved smidigere udbudsregler, bedre lånemuligheder til innovation og uddannelsesinitiativer, hvor efter- og videreuddannelsessystemet bør spille en central rolle. Udbud er i dag en både dyr og tidskrævende affære for kommunerne, ikke mindst på grund af kompliceret lovgivning, der medfører høje transaktionsomkostninger og gør kommunerne sårbare overfor sagsanlæg fra private leverandører, der ikke vandt udbuddet. Samtidig har det stor betydning for muligheden for at lave meningsfulde udbud, at der er et modent marked. Det samme gør sig gældende for offentlig-private partnerskaber. Her medfører kravet til kommunerne om deponering af midler ved indgåelse i OPPprojekter, at mange partnerskaber ikke realiseres. De seneste års realisering af effektiviseringsgevinster har forudsat en bet y- delig investering i nye it-løsninger, økonomisystemer, velfærdsteknologi, organisationsændringer og nye bygninger. Derfor er det også nødvendigt at se på lånemuligheder i forbindelse med udviklingen af velfærdsinnovation eller indføre et innovationstilskud som eksempelvis skattekreditter. I den forbindelse er det også vigtigt, at man 12

13 overvejer, hvordan man kan tiltrække mere privat medfinansiering af den offentlige forskning og tiltrække internationale videnmedarbejdere. KL kan endvidere pege på, at der kunne være væsentlige fordele ved at forbedre kommunernes lånemuligheder med hensyn til initiativer med klart dokumenterede effektiviseringsgevinster. Som tidligere nævnt finder KL endvidere, at der fremadrettet ved ændringer af eksisterende regler og indførelse af nye regler, systematisk bør tænkes i, hvordan omfanget af procesregulering kan begrænses og i højere grad sætte fokus på at skabe større frihed til kommunerne til at realisere de ønskede resultater. For så vidt angår selve opgørelsen af produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor (som helhed og på de enkelte fagområder) finder KL ikke, at udviklingen kan udtrykkes ved ét tal. Eksempelvis kan resultaterne af en given ressourceindsats vise sig med en betydelig forsinkelse, hvorfor målinger i ét givet år ikke giver et korrekt billede. KL finder derfor, at det er væsentligt at tage hensyn hertil for at få et retvisende billede af output. KL finder endvidere, at det vil være væsentligt at arbejde med flere forskellige indikatorer for dels at kunne beskrive den kompleksitet, der knytter sig til de kommunale serviceydelser, dels at kunne tage hensyn til de ofte mange samtidige målsætninger, som knytter sig til serviceydelserne. KL ser frem til at få mulighed for at uddybe og konkretisere disse punkter i en fortsat dialog med Produktivitetskommissionen. 13

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O PT IM E R IN G AF D I G IT AL P O S T O G F J E R N P R I N T 1. Ledelsesresumé Projektet om Digital post og fjernprint har fokus på at understøtte anvendelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BALLERUP Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØGE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BORNHOLM Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Den kommunale digitaliseringsdagsorden

Den kommunale digitaliseringsdagsorden Program for dagen 9.30: Overblik og sammenhænge i de to digitale strategier 10.30: Strategierne i fagligt perspektiv 12.00: Betydningen for din kommune 12.30: Opsamling, sandwich og tak for i dag! Den

Læs mere

De effektive kommuner

De effektive kommuner 1 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2012. De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse GULDBORGSUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Produktivitet & den offentlige sektor

Produktivitet & den offentlige sektor Produktivitet & den offentlige sektor Torsdag den 11. april 2013 Martin Madsen (AE) Disposition Generel kommentar om vigtigheden af Produktivitetskommissionens arbejde Kommissionens hovedkonklusion: Synderen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T O B L IG AT O R I S K D I G IT AL S E R V I C E O G E F F E K T I V D I G IT AL S E L V B E T J E N I N G 1. Ledelsesresumé Baggrund I forbindelse med vedtagelsen

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Effektivt indkøb sammen er vi stærke

Effektivt indkøb sammen er vi stærke 7. marts 2014 1 Effektivt indkøb sammen er vi stærke Infodage Aarhus og København den 4. og 6. marts 2013 7. marts 2014 2 Indkøb har sjældent været så meget i fokus Produktivitetskommissionen Rådet for

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere