N OT AT. Produktivitet - den kommunale sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N OT AT. Produktivitet - den kommunale sektor"

Transkript

1 N OT AT Produktivitet - den kommunale sektor 1. Indledning En høj vækst i produktiviteten i det danske samfund er helt afgørende for at sikre, at Danmark også i fremtiden vil være blandt de rigeste lande i verden og fortsat kan give borgerne en social tryghed og velfærd af høj international standard. På den lange bane tegner sig væsentlige udfordringer for det danske samfund i forhold til bl.a. at få løftet befolkningens generelle uddannelsesniveau for at bevare og gerne styrke konkurrencedygtigheden. Nøgleparametre i forhold til en fortsat udvikling af dansk økonomi er en let tilgang til højt kvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke samt en privat og en offentlig sektor, som er karakteriseret ved en effektiv anvendelse af ressourcerne. Det stiller store krav til alle dele af det danske samfund, og det forudsætter, at alle dele af samfundet bidrager til at understøtte udviklingen. Den. 27 september 2012 Ref SAA;JMP Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/12 Kommunerne er fuldt opmærksomme på udfordringerne og på at bidrage til at løse dem. Over de seneste år er der således gennemført omfattende effektiviseringstiltag i kommunerne, og kommunerne har i den forbindelse stor fokus på at sikre borgerne mest mulig velfærd pr. krone. Kommunerne er også fuldt opmærksomme på vigtigheden af, at virksomhederne har en let tilgang til en højt kvalificeret og omstillingsparat arbejdskraft både nu og i fremtiden. Derfor har kommunerne bl.a. fokus på at sikre en så effektivt tilrettelagt beskæftigelsesindsats og på at fremme kvaliteten og ressourceanvendelsen i folkeskolen. Det er således vigtigt, at der løbende er fokus på udviklingen i produktiviteten i det danske samfund, herunder også opgørelsen af produktiviteten i den kommunale sektor. For så vidt angår opgørelser af udviklingen af produktiviteten i den kommunale sektor er der er en række væsentlige forhold, der bør tages i betragtning, herunder f.eks. måleproblemer, Baumol-

2 effekten, konsekvenserne af en betydelig og voksende statslig regulering og den kommunale forsyningspligt. Det er forhold, som gør det meget vanskeligt at få et præcist og retvisende billede af produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor, jf. afsnit 2. Det samlede billede er, at kommunerne allerede i dag gør en betydelig indsats for at fremme produktiviteten gennem større tiltag f.eks. gennem fo r- pligtende indkøbsaftaler, digitalisering, velfærdsteknologi og samarbejde med private leverandører, jf. afsnit 3. Kommunernes muligheder for at komme et spadestik dybere er i høj grad bestemt af de rammer og vilkår for udførelsen af de kommunale opgaver, som fastlægges fra statslig side. KL finder det i den forbindelse væsentligt at påpege, at de statslige regler ofte fokuserer mere på at regulere processer frem for på, hvordan man bedst og mest økonomisk opnår de ønskede resultater/effekter. Det vil være af stor væsentlighed, at man i forhold til den fremadrettede indretning af statslige regler i højere grad tænker i, hvordan produktiviteten kan fremmes gennem mindre procesregulering og et øget fokus på at understøtte kommunerne i at kunne frembringe de ønskede resultater via mere fleksible rammer. Det kan også give mulighed for, at kommunerne i endnu højere grad kan arbejde med indsatser, der fremmer produktiviteten. Endelig vil KL gerne pege på nogle mulige og hensigtsmæssige hovedspor, der kan understøtte produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor. KL ser frem til at få mulighed for at uddybe og konkretisere disse punkter i en fortsat dialog med Produktivitetskommissionen, jf. afsnit Problemstillinger vedr. måling af og vilkår for vækst i produktiviteten mv Måleproblemet Opgørelse af udviklingen i produktiviteten i den offentlige sektor er forbundet med betydelige måleproblemer. Historisk er produktionen i den offentlige sektor blevet opgjort på baggrund af værdien af input. Det er med andre ord blevet antaget, at værdien af output er lig værdien af input. Denne antagelse indebærer pr. definition, at væksten i produktiviteten i den offentlige sektor er blevet opgjort til 0. Denne metode giver således ikke mulighed for at måle den reelle produktivitetsfremgang. På baggrund af en EU-forordning fra december 2002 skal EU-landene nu indberette nationalregnskabstal efter en output-baseret metode, og Danmarks Statistik har de senere år arbejdet på at udvikle outputbaserede opgørelser. 2

3 Problemstillingerne omkring opgørelse af produktivitetsmålinger for den offentlige sektor er bl.a. blevet grundigt behandlet i den endelige rapport fra Atkinson-udvalget. Tilgangen er her, at den outputbaserede opgørelse repræsenterer en forbedring i forhold til tidligere tiders opgørelser på baggrund af input, men tallene bør fortolkes med forsigtighed, fordi et enkelt tal ikke kan opfange det fulde billede af udviklingen, jf. boks 1. Boks 1 Uddrag fra the Atkinson Review A move from the (output=input) convention to direct measurement of government output should therefore be carefully interpreted. It is a definite advance in the sense that government output is no longer simply assumed to equal measured inputs, but the move should not be seen as solving at a stroke the complex problem of measuring government performance. The statistic obtained by dividing output by input may no longer be equal to 1 by definition, but no single number, however carefully constructed, can fully capture the performance of complex public services with multiple objectives. Kilde: Atkinson Review Final Report, Measurements of Government Output and Productivity for National Accounts, Præcisionen i opgørelserne af produktiviteten i de offentlige ydelser bør med andre ord ikke overvurderes. KL kan bl.a. pege på følgende: 1) I outputmetoden prisfastsættes de kommunale ydelser med prisen for en tilsvarende ydelse på det private marked. Dermed bliver det muligt at beregne værdien af den offentlige produktion og produktiviteten. Det vil sige at prisen i den private sektor afspejler den kvalitet, som er knyttet til den pågældende ydelse. Det er et væsentligt problem, da faldende kvalitet i den private sektor, vil afspejle sig i faldende priser og dermed faldende offentlig produktionsværdi også i de tilfælde hvor kvaliteten i den offentlige sektor reelt er steget eller fastholdt. 2) De beregnede enhedspriser, som anvendes i opgørelserne, er i sagens natur ikke det samme som markedsbaserede priser, og der knytter sig en usikkerhed hertil. Det udgør i sig selv et væsentligt forbehold i forhold til størrelsen af en opgjort produktivitetsvækst. 3) Samtidig betyder det også, at der vil være en stor grad af usikkerhed i en sammenligning af produktivitetsvæksten for henholdsvis markedsbaserede aktiviteter og de ikke-markedsmæssige aktiviteter. For en række offentlige aktiviteter, herunder ikke mindst for en række af de borgernære serviceydelser, som kommunerne har ansvaret for, f.eks. folkeskolen og sociale serviceydelser, kan det være vanskeligt at få en retvisende beskrivelse af produktionen, herunder at opfange ændringer i kvaliteten af ydelser. Det er KL s opfattelse, at der fortsat udestår et 3

4 betydeligt udviklingsarbejde i forhold til Danmarks Statistiks kvalitetskorrektion, men at der uanset forbedringer fortsat vil være en væsentlig usikkerhed forbundet med opgørelserne, jf. også boks 2. Boks 2 Om opgørelse af produktivitet Med henvisning til førnævnte Atkinson Review anførte Finansministeriet følgende i Budgetredegørelse 2005: Uanset hvordan input og output opgøres, advares der dog imod, at resultaterne overfortolkes. Den offentlige sektors præstation vil generelt ikke kunne udtrykkes ved ét tal. Eksempelvis kan tidsmæssige forskydninger mellem input og output betyde, at den opgjorte produktivitet i et givet år ikke er retvisende. Der er derfor behov for, at der sideløbende arbejdes med andre indikatorer til at belyse produktiviteten i den offentlige sektor. Kilde: Finansministeriet, Budgetredegørelse (2005), s. 94. Det er f.eks. ikke hensigtsmæssigt, at den nuværende opgørelsesmetode betragter det som et fremskridt, at der udføres ekstra operationer på sygehusene, i det omfang, at der er tale om, at flere må opereres om på grund af fejl eller, hvis der er tale om en vækst båret af ændret registreringspraksis, end at der reelt fås en større produktion ud af givne ressourcer. Det er ydermere væsentligt at have for øje, at der kan opereres med forskellige former for kvalitet. Typisk skelner man mellem faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Det er vanskeligt at se for sig, hvordan man på en dækkende måde kan få beskrevet de forskellige dimensioner på en retvisende måde. I forhold til målinger af produktiviteten bør der også tages højde for, at den kommunale sektor løfter et betydeligt socialt ansvar i forhold til ansættelse af f.eks. elever, fleksjobbere og aktiveringsforløb for ledige mv. Det vil sige, at udover at være hovedleverandør af den borgernære service, så varetages også en væsentlig social opgave for samfundet i forhold til at fastholde og udvikle borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Værdien af denne indsats rækker mange år frem i tiden, men indebærer samtidig vanskeligheder i forhold til at øge produktiviteten i tilsvarende grad som i en situation, hvor der ikke var behov for et særligt bidrag til at løfte det sociale ansvar. Endelig kan det bemærkes, at det i en overordnet måling af produktiviteten i den offentlige sektor er mere end vanskeligt at kunne opfange udviklingen i kvaliteten af ydelserne, herunder alle aspekter af kvalitet. Det gælder ikke mindst i forhold til de kommunale serviceydelser, hvor ydelsen tilrettelægges i forhold til enkelte individers eller i forhold til mindre grupper af individer. Her kan man godt danne sig et indtryk af udviklingen i kvaliteten af ydelserne til det enkelte individ og/eller en mindre gruppe af individer. Der 4

5 findes således en lang række redskaber til måling af kvalitet, der er med til at understøtte arbejdet med at forbedre arbejdsprocesser og kvaliteten af de leverede ydelser. Som måleredskaber er de imidlertid ikke tilstrækkeligt dækkende og objektive til at kunne indgå i et aggregeret produktivitetsmål Baumol-effekten Størstedelen af kommunernes nettodriftsudgifter vedrører forholdsvis arbejdskraftintensive serviceydelser. Det gælder f.eks. ældreplejen, folkeskole og børnepasning. På grund af det høje arbejdskraftindhold i produktionen af disse ydelser og begrænsede muligheder for at substituere anvendelsen af arbejdskraft med produktivitetsfremmende teknologier vil der over tid ske en relativ fordyrelse af produktionen set i forhold til andre sektorer, hvor der ikke er de samme begrænsninger i forhold til at udbygge anvendelsen af produktivitetsfremmende teknologier. KL s principielle synspunkt er, at udviklingen i produktiviteten i den kommunale sektor bør vurderes i forhold til de vilkår, som den udføres under. Det skal understreges, at det ikke er KL s synspunkt, at det er fuldstændig umuligt at udvikle produktiviteten på de nævnte områder, jf. også eksemplerne vedr. velfærdsteknologi, digitalisering og nye arbejdsmetoder i afsnit 3. KL ønsker dog at gøre det klart, at for de arbejdskraftintensive erhverv gælder andre og mindre gunstige forudsætninger for at udvikle produktiviteten end for f.eks. kapitalintensive erhverv, f.eks. industriproduktion, jf. boks 3. Boks 3. Kronik af tidl. overvismand Niels Kærgaard ang. produktivitetsudviklingen. Hvis man kommer med en forestilling fra industriproduktionen om store permanente produktivitetsstigninger, kommer man let galt af sted i debatten om f.eks. den offentlige sektor. For der er mange områder, hvor man ikke kan forvente produktivitetsstigninger. Hvis man skal opføre Mozarts strygekvartet, lyder det uhensigtsmæssigt både at spare en mand og at sætte tempoet op. Det er det, økonomerne kalder Baumol-effekten efter den amerikanske økonom W.J. Baumol. En stor del af den offentlige sektors ydelser er af denne type med lave produktivitetsstigninger man kan ikke få samme produktivitetsstigninger i vuggestuernes bleskift som i kyllingeprodu k- tionen. Kilde: Kærgaard, N.: Gamle reflekser sætter kursen, Politiken 7. juni

6 Det er i øvrigt vigtigt at holde sig for øje, at disse forskelle vil gøre sig gældende, uanset om de arbejdskraftintensive ydelser produceres af en offentlig eller en privat leverandør. Problemstillingen har således ikke i sit udgangspunkt noget at gøre med, hvilken sektor ydelsen produceres i 1. Der kan også i visse konkrete tilfælde være tale om, at fravær af de rette rammer og vilkår, herunder procesregulering, står i vejen for implementering af arbejdskraftbesparende teknologier og i stedet tvinger kommunerne til at anvende mere arbejdskraftintensive, end der burde være nødvendigt under de rette betingelser. KL har eksempelvis tidligere over for Økonomiog Indenrigsministeriet påpeget, at der er en række regelbarrierer, der forhindrer indhøstningen af digitaliseringsgevinster mht. administrationen af kontantydelser En betydelig og voksende statslig regulering af kommunernes produktion kan ofte være en bremse i forhold til at udvikle produktiviteten Det er relativt veldokumenteret, at regelbyrden for kommunerne er i stadig vækst. Udover tidsforbruget i forhold til hele tiden at skulle sætte sig ind i ændrede regler, kan regelændringerne også direkte eller indirekte indskrænke kommunernes handlemuligheder. Endelig må det formodes, at potentialet for produktivitetsforbedringer er størst, når opgaverne ikke løbende ændres. Med andre ord må det forventes, at opgaverne kan løses mere effektivt og mere innovativt i takt med, at erfaringerne øges. Ordningen med frit valg på ældreområdet, der blev indført i 2002, er et eksempel på en ordning, der i den daværende udformning var særdeles bureaukratisk. Ordningen indebar dermed en væsentlig forøgelse af de administrative opgaver i kommunerne. Med senere ændringer af ordningen er byrderne dog i et vist omfang mindsket. Muligheder for at vælge mellem forskellige leverandører kan være med til at skabe konkurrence mellem leverandørerne om at levere den bedst mulige kvalitet. En væsentlig pointe i forhold til de skattefinansierede ordninger, hvor borgerne får frit valg mellem forskellige leverandører uden at skulle betale for ydelsen er dog, at borgerne ikke behøver at tage hensyn til den reelle pris i forbindelse med deres valg. Man kan derfor ikke forlade sig på, at borgerne af sig selv vil vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Det er derfor heller ikke givet, at frit valg medfører øget produktivitet. Det understreger vigtigheden af, at man i forhold til denne type af ordninger tænker i at ud- 1 Velfærdskommissionen Fremtidens velfærd kommer af sig selv, (2004), p

7 forme regelsæt, der giver kommunerne mulighed for at tage de nødvendige økonomiske hensyn. Ydermere kan løbende ankesager vedr. kommunernes tilbud til borgerne sætte begrænsninger på, hvilke løsninger kommunerne kan vælge i forhold til at levere ydelser til borgerne, og dermed også have indflydelse på kommunernes mulighed for at tilrettelægge produktionen på en hensigtsmæssig måde. Der kan f.eks. i nogle tilfælde være en klar afvejning mellem de individuelle hensyn og mulighederne for at anvende standardiserede løsninger. KL har tidligere analyseret en række ankesager på det specialiserede socialområde, hvor afgørelser i ankesager bidrager til en fordyrelse af serviceydelser og vanskeliggør kommunernes styring af området. Der kan eksempelvis henvises til: Endelig er der ofte andre hensyn end effektiv opgaveløsning, når reglerne for kommunernes opgaver tilrettelægges. Det indebærer, at løsningen af en specifik opgave ikke nødvendigvis handler om at komme den hurtigste vej fra A til B, men derimod at skulle rundt om nogle forhindringer, førend opgaven er løst. Et skoleeksempel på dette er de meget detaljerede regler på beskæftigelsesområdet. Kommunernes beskæftigelsesindsats måles på resultaterne og understøttes endvidere af betydelige økonomiske incitamenter til at få de ledige i beskæftigelse eller i det mindste tættere på arbejdsmarkedet. I tillæg til disse incitamenter er der imidlertid en betydelig regelstyring af arbejdsprocesserne. Dertil er der knyttet et omfattende kontrolapparat, som kræver ressourcer både i staten og i kommunerne. Kommunernes sagsbehandlere bruger således en meget stor del af deres arbejdstid på at udfylde blanketter og udarbejde dokumentation frem for at anvende ressourcerne på at få de ledige i arbejde Den kommunale forsyningsforpligtelse Umiddelbart kan den kommunale forsyningsforpligtelse betragtes som en slags konstant, fordi forpligtelsen som udgangspunkt er gældende til ethvert tidspunkt. Uanset dette kan der være en påvirkning af produktivitetsudviklingen, fordi forsyningsforpligtelsen sætter nogle grænser for, hvilke tiltag der kan bringes i anvendelse sammenlignet med andre former for produkt i- on, der ikke opererer under en lignende forudsætning. Fx indebærer forsyningsforpligtelsen at kommunerne er nødt til at have kapacitet i og på områder, hvor det på et frit marked ikke ville være rentabelt at opretholde et produktionsapparat. Fx kan nævnes tilbud om dagpasning og undervisning i områder med meget spredt bebyggelse, etablering og vedligeholdelse af forsyningsledninger og veje til landdistrikter med få beta- 7

8 lende forbrugere. Et andet eksempel er, at alle børn har ret til et undervisningstilbud i folkeskolen, mens privatskoler kan afvise (ressourcesvage) elever, fx af ressourcemæssige årsager. Det skal understreges, at KL ikke med nærværende bemærkning har til hensigt at debattere eller kritisere forsyningsforpligtelsen. Der er alene tale om en konstatering af og et eksempel på, at det er væsentligt at tage hensyn til de særlige vilkår, der gælder for produktionen af kommunale serviceydelser, og den afledte påvirkning af mulighederne for at realisere en vækst i produktiviteten. KL finder således, at det i vurderinger af produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor må tages i betragtning, at der påhviler kommunerne en forsyningsforpligtelse i forhold til at kunne levere serviceydelser til borge r- ne, som man ikke har i eksempelvis en almindelig produktionsvirksomhed. Problemstillingen vedr. forsyningsforpligtelsen vil også gøre sig gældende, selvom ydelsen produceres af en ekstern leverandør efter opdrag fra kommunen. 3. Status på produktiviteten i den kommunale sektor Den økonomiske krise har sat de offentlige finanser under pres. Som hovedleverandør af den borgernære service har kommunerne også mærket dette. Den økonomiske smalhals og velfærdsudfordringer har bevirket, at kommunerne er godt i gang med at omstille og effektivisere den kommunale borgernære service med henblik på at anvende de knappe økonomiske og personalemæssige ressourcer bedst muligt. De kommunale regnskaber fra tegner et billede af en kommunal sektor i omstilling. Det kan aflæses af regnskaberne fra , at de kommunale serviceudgifter er reduceret med over 11 mia. kroner Kommunerne realiserer store effektiviseringsgevinster KL s undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2 i 2011 og 2012 viser, at kommunerne er godt i gang med at skabe økonomisk og politisk råderum gennem effektiviseringer, strukturtilpasninger, strategisk indkøb, indførelse af digitale løsninger og velfærdsteknologi, hvilket i høj grad p å- virker den kommunale produktivitetsudvikling. KL s effektiviseringsundersøgelse viser, at kommunerne i perioden har realiseret effektiviseringsgevinster i størrelsesorden 5 mia. kr. Det 2 De effektive kommuner undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og Udarbejdet af KL s Økonomisk Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum

9 kan endvidere aflæses i budgettet for 2012, at der er indlagt effektiviseringsgevinster for 3,3 mia. kr. KL s undersøgelser viser endvidere, at kommunerne har haft stor fokus på den kommunale administration de seneste år, men også de store velfærdsområder har stået for tur, herunder dagtilbuds-, skole- og ældreområdet. I 2011 blev knap 1 mia. kr. af de samlede effektiviseringsgevinster hentet på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet, og der er udsigt til at disse områder leverer en endnu større andel i Gennem strukturtilpasninger på skole-, ældre- og daginstitutionsområdet realiserer kommunerne stordriftsfordele. Gevinsterne bliver hjemtaget gennem sammenlægning af daginstitutioner, skoler og distrikter på ældreområdet samt afdelinger og stabe i administrationen. På folkeskoleområdet er kommunerne de seneste år begyndt at ændre strukturelt i den måde man førhen har leveret service på. Antallet af folkeskoler er på et år faldet med 158. En udvikling der ser ud til at fortsætte i de kommende år hvilket bl.a. hænger sammen med at større skoler giver mulighed for en bedre udnyttelse af kapaciteten og stordrift på de administrat i- ve støttefunktioner. Udover strukturtilpasninger har kommunerne også haft stor fokus på at samarbejde om udviklingen og indførelsen af digitale lø s- ninger og velfærdsteknologi. De markante reduktioner i kommunernes udgifter de senere år og det stigende fokus på indhentning af effektiviseringsgevinster er foregået stort set uden borgerprotester. Det kan være, fordi krisebevidstheden blandt borgerne er så stor, at det opfattes som en naturlig konsekvens at den offentlige service falder i krisetider. Men det kan også skyldes, at den offentlige service måske slet ikke er reduceret i samme omfang som udgifterne. For at kunne vurdere dette, kræver det et klart billede af den leverede kvalitet/den opnåede effekt af den kommunale service. Et forhold der imidlertid er vanskeligt at opgøre på en lang række områder. Eksempelvis tager det ti år for en skoleelev at komme igennem skolesystemet. Et kig i kommunernes aktuelle mulighedskataloger/effektiviseringskataloger viser, at der er blevet og fortsat bliver søsat mange forskellige initiativer omkring velfærdsteknologi og digitalisering på tværs af kommunerne med henblik på at indhente effektiviseringsgevinster. 9

10 3.2. Velfærdsteknologi Kommunerne har i høj grad sat fokus på udviklingen og afprøvningen af ny teknologi ud fra en hypotese om, at innovation af velfærdsydelserne kan være med til at løse de nuværende og kommende års udfordringer i den offentlige sektor indenfor en snæver økonomisk ramme. Flere business cases viser at ændringer af arbejdsgange og indførelse af velfærdsteknologi medfører nye og mere omkostningseffektive snitflader mellem administration og institutioner og kommuner og borgere. Den demografiske udfordring har bevirket at mange kommuner er i gang med at omstille indsatsen i ældreplejen. Her tænkes der i nye teknologiske løsninger, der bidrager til en smartere opgaveløsning og ændrede arbejdsgange. Mange kommuner er i gang med at implementere robotstøvsugere og énmandsbetjente personlifte på plejecentre, bl.a. fordi de afprøvede business cases viser et positivt økonomisk potentiale. Aarhus Kommune har indført loftslifte i de plejeboliger, hvor der er behov for forflytninger med lift. Det har effektiviseret arbejdsgangen i forbindelse med forflytning, således at der gås fra to medarbejdere til én medarbejder i alle de forflytningssituationer, hvor dette er muligt og forsvarligt. Implementeringen af loftslifte har frigivet 6 minutter i gennemsnit pr. borger, hvilket svarer til en årlig reduktion af lønudgifterne på 7,8 mio. kr. Hertil kommer en total udgift på 3,1 mio. kr. årligt til service af loftslifte og en anlægsinvestering på 16,5 mio. kr. i 2012, som har en løbetid på 12 år, svarende til at budgettet reduceres med 1,65 mio. kr årligt. Fra 2012 realiseres en nettobesparelse på 3 mio. kr. årligt. Kommunerne er også meget fokuseret på at implementere velfærdsteknologi i borgernes eget hjem. Ved hjælp af en genoptræningsportaler, telemedicinske løsninger, udvidede tryghedsalarmer og ipads som huskesystem, er det muligt, at borgerne kan forblive længere i eget hjem og klare sig med mindre hjælp fra det offentlige samtidig med at det opretholdes en faglig forsvarlig behandling og pleje Digitalisering af arbejdsgange og kommunikation giver et plus på bundlinjen Kommunerne har de seneste år også haft stor fokus på at indføre digitale løsninger i forbindelse med effektiviseringsarbejdet. Digitalisering kan bl.a. være med til at understøtte bedre arbejdsgange og bedre kommunikation med kommunens borgere og virksomheder. Arbejdet foregår i den enkelte kommune, men også på tværs af kommunegrænsen. Blandt andet i regi af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, som samler kommunerne om en række fælles initiativer, der skal give kommunerne bedre mulighed for at påvirke it-markedet og høste gevinsterne. Alt sammen under overskriften: Mere service for samme eller færre ressourcer. 10

11 Det er primært gennem udbredelse af selvbetjeningsløsninger og digital post, at kommunerne forventer at realisere digitaliseringsgevinster i Det er dog en forudsætning, at flere borgere bruger disse selvbetjeningsløsninger. Denne adfærdsændring hjælpes på vej med ny lovgivning. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er det besluttet, at der frem mod 2015 skal lovgives om, at borgerne for flere og flere opgaver skal bruge selvbetjening, når de henvender sig til deres kommune Obligatorisk digital service. Kommunikationen fra kommunen til borgerne og virksomheder, bliver med hjælp fra lovgivningen også digitaliseret de kommende år. Det er et eksempel på væsentligheden af, at der i udformningen af statslige regler tænkes i at tage hensyn til og give kommunerne de nødvendige rammer og vilkår til at introducere nye, ressourcebesparende værktøjer. Favrskov Kommune har i budgettet for 2011 og 2012 indregnet en besparelse ved brug af Digital post og fjernprint på henholdsvis kr. og kr. Af besparelserne kan 75 pct. tilskrives sparet tid, som følge af nye lettere arbejdsgange, mens de resterende 25 pct. er sparet porto. Initiativet har Favrskov Kommune kunne gennemføre gennem allerede eksisterende løsninger, og derfor har de ikke haft nævneværdige implementeringsomkostninger. For at indhøste de budgetterede besparelser bliver der hver måned udarbejdet en oversigt til ledere og medarbejdere, som viser hvor meget post der sendes manuelt, via fjernprint eller Digital post, således at der kan følges op decentralt Strategisk indkøb betaler sig Kommunerne har i flere år arbejdet med at udvikle strategiske indkøbsstr a- tegier og derved skaffe sig et økonomisk råderum. De tre nøgleord er følgende: Et standardiseret varesortiment, forpligtigelse overfor enkeltleverandører og øget volumen ved indkøb i fællesskaber. Udviklingen foregår ikke kun i den enkelte kommune, men også i geografiske kommunale indkøbsfællesskaber og på tværs af landet med SKI-aftaler. Kommunerne høster store gevinster ved at effektivisere indkøbsområdet. I 2012 alene forventer kommuner at opnå gevinster for 390 mio. kr., og i 2011 blev der opnået tilsvarende store effektiviseringer af indkøb. Det skyldes til dels nye fælles forpligtigende indkøbsaftaler, som udbydes af SKI. Som en del af økonomiaftalen for 2012 har regeringen og KL aftalt, at der etableres op til tyve forpligtende aftaler frem mod Der har været en 11

12 stor fælleskommunal tilslutning til de første fire aftaler. I alt 90 kommuner har forpligtet deres indkøb på én eller flere fælles aftaler. Der er også et stort fokus på implementeringen af indkøbsaftalerne med henblik på at undgå at de budgetterede effektviseringer ender som rammebesparelser Konkurrenceudsættelse Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2007 aftalte den daværende regering og KL, at kommunerne skulle øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver. Dette er blevet fulgt op i senere økonomiaftaler, og de seneste opgørelser viser, at kommunernes grad af konkurrenceudsættelse (IKU) fra 2007 til 2011 er steget fra 22,6 til 25,0 procent. 4. Forslag til ændringer i praksis Der er behov for at skærpe og fastholde fokus på, hvordan udviklingen af brugen af innovation og velfærdsteknologi kan understøttes, og ikke mindst at potentialet synliggøres. Eksempelvis skal staten være med til at skabe bedre muligheder for kommunerne til at fokusere på større strategiske sat s- ninger og innovative partnerskaber mellem offentlige og private frem for de traditionelle og administrativt tunge udliciteringer. Endvidere er det vigtigt, at staten er med til at synliggøre og skabe forudsætningerne for at potentialerne ved velfærdsteknologi let og smidigt kan implementeres. Disse samarbejder, kan fremmes ved smidigere udbudsregler, bedre lånemuligheder til innovation og uddannelsesinitiativer, hvor efter- og videreuddannelsessystemet bør spille en central rolle. Udbud er i dag en både dyr og tidskrævende affære for kommunerne, ikke mindst på grund af kompliceret lovgivning, der medfører høje transaktionsomkostninger og gør kommunerne sårbare overfor sagsanlæg fra private leverandører, der ikke vandt udbuddet. Samtidig har det stor betydning for muligheden for at lave meningsfulde udbud, at der er et modent marked. Det samme gør sig gældende for offentlig-private partnerskaber. Her medfører kravet til kommunerne om deponering af midler ved indgåelse i OPPprojekter, at mange partnerskaber ikke realiseres. De seneste års realisering af effektiviseringsgevinster har forudsat en bet y- delig investering i nye it-løsninger, økonomisystemer, velfærdsteknologi, organisationsændringer og nye bygninger. Derfor er det også nødvendigt at se på lånemuligheder i forbindelse med udviklingen af velfærdsinnovation eller indføre et innovationstilskud som eksempelvis skattekreditter. I den forbindelse er det også vigtigt, at man 12

13 overvejer, hvordan man kan tiltrække mere privat medfinansiering af den offentlige forskning og tiltrække internationale videnmedarbejdere. KL kan endvidere pege på, at der kunne være væsentlige fordele ved at forbedre kommunernes lånemuligheder med hensyn til initiativer med klart dokumenterede effektiviseringsgevinster. Som tidligere nævnt finder KL endvidere, at der fremadrettet ved ændringer af eksisterende regler og indførelse af nye regler, systematisk bør tænkes i, hvordan omfanget af procesregulering kan begrænses og i højere grad sætte fokus på at skabe større frihed til kommunerne til at realisere de ønskede resultater. For så vidt angår selve opgørelsen af produktivitetsudviklingen i den kommunale sektor (som helhed og på de enkelte fagområder) finder KL ikke, at udviklingen kan udtrykkes ved ét tal. Eksempelvis kan resultaterne af en given ressourceindsats vise sig med en betydelig forsinkelse, hvorfor målinger i ét givet år ikke giver et korrekt billede. KL finder derfor, at det er væsentligt at tage hensyn hertil for at få et retvisende billede af output. KL finder endvidere, at det vil være væsentligt at arbejde med flere forskellige indikatorer for dels at kunne beskrive den kompleksitet, der knytter sig til de kommunale serviceydelser, dels at kunne tage hensyn til de ofte mange samtidige målsætninger, som knytter sig til serviceydelserne. KL ser frem til at få mulighed for at uddybe og konkretisere disse punkter i en fortsat dialog med Produktivitetskommissionen. 13

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

De effektive kommuner

De effektive kommuner 1 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2012. De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Effektivt indkøb sammen er vi stærke

Effektivt indkøb sammen er vi stærke 7. marts 2014 1 Effektivt indkøb sammen er vi stærke Infodage Aarhus og København den 4. og 6. marts 2013 7. marts 2014 2 Indkøb har sjældent været så meget i fokus Produktivitetskommissionen Rådet for

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk

N O T A T. 26-09-2012 Sag nr. 12/1683 Dokumentnr. Louise Broe Tel. 35 29 83 98 E-mail: Lbr@regioner.dk N O T A T Produktiviteten i den regionale sektor Produktivitetskommissionen har tilbudt Danske Regioner at bidrage med bud på drivkræfter og barrierer mv. for produktivitetsudviklingen i den offentlige

Læs mere

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 ESBJERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

POLITIK 2014-17. nye veje til effektiv og innovativ opgaveløsning

POLITIK 2014-17. nye veje til effektiv og innovativ opgaveløsning DIGITALISERINGS- POLITIK 2014-17 nye veje til effektiv og innovativ opgaveløsning Indhold OVERORDNEDE OG TVÆRGÅENDE HOLDNINGER Overordnede og tværgående holdninger................................ 3 Rammevilkår

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere