NYT. fra LandboThy. Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner. Side 12 Tilskud til miljøteknologi i Side 14 Vandområdeplaner

Transkript

1 #1 FEBRUAR 2015 NYT fra LandboThy Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner Side 12 Tilskud til miljøteknologi i 2015 Side 14 Vandområdeplaner NYT fra LandboThy 1

2 velkommen Indhold Lad os få det valg! 2 Bedre vilkår til gavn for alle danskere 4 Benchmarking - en øjenåbner 5 Ændring af virksomhedsordning 6 Skattefrit salg af mindre landbrugsejendomme 8 Generationsskifte er vanskeligt - men ikke umuligt 9 Personlig virksomhed eller selskab? 10 Virksomheder med årligt elforbrug over kwh 11 Et selskabs aktionærer skal registreres i ejerregistret 11 Tilskud til miljøteknologi i Nye registreringer af beskyttet natur 13 Thisted Kommunes tilsynskampagne 13 Vandområdeplaner i høringsfasen 14 Gemmer der sig guld i kemikalierummet? 15 Rådgivning i vækstsæson 16 Mørhed i kød fra Jysk Kvæg i Nationalpark Thy 17 Tilpasninger af staldanlægget 18 Lad DB Tjek bestemme fokus 20 Husk dokumentation 20 Høj overlevelse i farestalden 21 Vandforbrug hos smågrise 21 Organisation 22 Mødekalender 24 NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken Thisted Tlf Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, ben@landbothy Oplag Lad os få det valg! I LandboThy har vi i de seneste måneder massivt formidlet alvoren i den krise, erhvervet befinder sig i. Vi har haft flere politikere på besøg og har forsøgt at forklare, at krisen er historisk dyb og bliver værre dag for dag. Vi fornemmer efterhånden også, at flere politikere begynder at forstå, at de samfundsøkonomiske konsekvenser er ganske alvorlige. I skærende kontrast til den generelle forståelse står vores fødevareminister og miljøminister at der her ingen velvilje er, har vi i LandboThy erkendt for lang tid siden. Det er dog uforståeligt, at andre ministre og regeringen i det hele taget tilsyneladende bare vender ryggen til og passivt spiller hasard med masser af arbejdspladser og kæmpe samfundsværdier. Derfor: Lad os få det valg jo før jo bedre og så håbe, at det skaber et parlamentarisk grundlag, der vil handle. At situationen er som beskrevet, fik vi yderligere bekræftet i forbindelse med vores medlemstur til Axelborg og Christiansborg den 23. januar. Vi fik en klar fornemmelse af, at der er beslutsomhed og handlekraft bag det fælles udspil fra blå blok, men også at det på Borgen i enhver henseende nu drejer sig om valg eller helt konkret om genvalg. Besøget på Axelborg efterlod deltagerne med indtrykket af en dynamisk organisation og en engageret medarbejderstab. Deltagerne fik et indblik i kommunikationsstrategier og nødvendigheden af at adressere sine budskaber på en måde, så det også er muligt at kunne tælle til 90! Vi blev kort sagt bekræftet i nødvendigheden af at stå sammen og udnytte hinanden og den organisation, som vi alle er en del af. Heldigvis er der lidt opblødning i Ruslandskonflikten, og på et tidspunkt bliver det vel også nødvendigt for kineserne at komme på markedet igen, så der er også lyspunkter forude. Det må vi holde fast i og så bruge alle kræfter på at finde løsninger på krisen. Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy

3 foreningsnyt Planter & Miljø Økonomi & Jura Medlemmer og kunder i LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug inviteres til FAGLIGT ÅRSMØDE Økonomi & Jura - Planter & Miljø Onsdag 18. februar 2015 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Beretning fra de faglige udvalg - Valg til de faglige udvalg - Faglige indlæg Deltagelse og forplejning er gratis. - Du er velkommen til at tage din ægtefælle/medhjælper med. Tilmelding senest torsdag 12. februar på tlf , eller mail til dj@landbothy.dk Ordinær generalforsamling i LandboThy afholdes Mandag 9. marts 2015 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Debat om bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen På valg er: Morten Yde (modtager genvalg) Kim Jørgensen (modtager ikke genvalg) 7. Øvrige valg 8. Valg af revisor 9. Eventuelt På bestyrelsens vegne Morten Yde, formand Legatmidler uddeles i løbet af aftenen. Efter generalforsamlingen indlæg ved Jens Lauritzen, formand for Limfjordsrådet Af hensyn til forplejning beder vi om tilmelding senest 2. marts 2015 NYT fra LandboThy 3

4 mors-thy familielandbrug Bedre vilkår til gavn for alle danskere Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug Da vi gik ind i 2014 var de danske landmænd fulde af forventning om, at en årelang økonomisk krise var forbi. Alt pegede på, at erhvervet var på vej ind i en tid, hvor en meget stor efterspørgsel på fødevarer fra vækstmarkeder som Kina og Rusland ville drive afregningspriserne i vejret. Desværre ser virkeligheden meget anderledes ud i dag. Kinas import af fødevarer er bremset voldsomt op, og Rusland har boykottet fødevarer fra EU. Priserne på mælk, svinekød og andre landbrugsvarer er styrtdykket i Europa, hvor markederne oversvømmes af varer, der ikke længere kan eksporteres til Kina og Rusland. Derfor er de fleste af de budgetter, der bliver afleveret til bankerne, med blodrøde tal, og for mange er det altafgørende at få den fornødne likviditet stillet til rådighed. Erfarne bankfolk betegner den aktuelle landbrugskrise som den værste, vi har set i de seneste 50 år. De danske politikere taler meget om at forbedre landbrugets rammevilkår, så bl.a. miljø- og gødningsregler tilnærmes de niveauer, der gælder eksempelvis i Tyskland. Desværre ser det ud til, at hverken fødevare- og miljøministeren vil indse, at landbruget virkelig har brug for et løft og brug for øget konkurrenceevne, så den krise, vi står i, kan håndteres på en for alle hensigtsmæssig måde. Bedre vilkår for danske landbrugs- og fødevarevirksomheder vil ikke blot være til gavn for hele landbrugssektoren, men også til gavn for alle danskere som helhed. Ordinær generalforsamling i Mors-Thy Familielandbrug Mandag 16. marts 2015 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Der startes med fællesspisning DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere, dirigent og referent 2. Formandens beretning samt evt. udvalg 3. Regnskab til godkendelse 4. Debat 5. Evt. indkomne forslag 6. Valg af formand 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 8. Valg af revisorer 9. Eventuelt Efter generalforsamlingen: Indlæg af Henrik Bertelsen, næstformand i Familielandbrugets sektionsbestyrelse om aktuelt landbrugsstof. Per Damsgård, Kløv fortæller og viser billeder: Hvordan er det at være landmand i Sverige? Uddeling af legat og Initiativpris Tilmelding på tlf eller under Kalender SENEST DEN 9. MARTS 4 NYT fra LandboThy

5 økonomi & jura Benchmarking - en øjenåbner af kennet rønfeldt, økonomikonsulent Regnskabssæsonen er i fuld gang, og banker, kreditforeninger m.v. afventer vore kunders regnskaber, inden de tager stilling til en mulig handel, investeringer eller sågar den løbende drift. Kravet til landmanden er ikke blevet mindre gennem tiden konstant fokus er påkrævet, og spørgsmål omkring rentabilitet af lejet jord, salg af spæedkalve eller salg af smågrise frem for selv at fede dem op er blot nogle af de spørgsmål, der skal tages stilling til også på kort sigt. Hjælpeværktøjer Ø90 systemet, som vi anvender i LandboThy, har nogle hjælpeværktøjer, som landmanden kan bruge til at blive klogere på virksomhedens økonomi bl.a. driftsgrensanalysen, som udarbejdes sammen med regnskabet. Landmanden har en gylden mulighed for, når regnskabet skal udarbejdes, at få splittet virksomhedens overskud eller underskud op og få belyst hver enkelt driftsgrens bundlinie. Driftsgrensanalyse, uddrag (total) Resultatopgørelse Mark Slagtesvidelt Ufor- I alt (1.000 kr.) Salgsafgrøder Salg slagtesvin Salg af andre svin Køb smågrise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Maskinstationsindtægter Bruttoudbytte i alt Driftsgrensanalyse, uddrag (pr. enhed) Slagtesvin Resultatopgørelse Kr. pr. prod. svin Kr. pr. prod. svin Kr. pr. prod. svin Kr. pr. prod. svin Salg af slagtesvin Salg af andre svin Køb af smågrise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Driftsgrensanalysen er et godt redskab til at synliggøre, hvor man tjener penge eller det modsatte, men derfor kan det stadig være svært at vide, hvor man kan forbedre sig inden for den enkelte driftsgren. Et oplagt valg ville være, hvis man kunne sammenligne egne tal med andres, og derved blive klogere på, hvor der skulle sættes ind. Det har vi mulighed for ved hjælp af produktet benchmarking, hvor der netop sammenlignes med andre regnskaber, der er udarbejdet efter samme normer i databasen på landsplan. Benchmarking glimrer ved, at den sammenligner egne tal med andre sammenlignelige bedrifter - både på resultat og balance. Det kan derved hjælpe med til at identificere bedriftens stærke og svage sider. Landmanden har nu muligheden for at fokusere og tage stilling til de faktorer, han kan gøre noget ved og ikke faktorer såsom dårlige priser og høje ekstraomkostninger. Et eksempel kunne være et udtræk på bedriftens vedligeholdelsesomkostninger eller lønomkostninger, som måske viser sig at være for høje. Et benchmarking udtræk på bedriften viser sig næsten altid at være en øjenåbner for landmanden og kan varmt anbefales. Med driftsgrensanalysen samt benchmarking i hånden er du godt hjulpet til at udarbejde de fremtidige beslutningsgrundlag samt strategi på din bedrift. NYT fra LandboThy 5

6 økonomi & jura Ændring af virksomhedsordning af karsten knudsen, chefkonsulent skat Som tidligere skrevet i medlemsbladet blev lov nr. 992 om ændring af virksomhedsskatteloven vedtaget den 16. september Loven blev fremsat den 11. juni 2014 og har dermed virkning fra denne dato. Inden vedtagelsen skete der en række ændringer, og efterfølgende har der været mange usikkerheder, som er forsøgt afklaret med Skatteministeriet efterfølgende. Senest er der kommet svar på en række spørgsmål i januar 2015 omkring fortolkning af loven. Loven har stor betydning for personer, som optager lån med sikkerhed i aktiver, som indgår i virksomhedsordningen, og gælden ikke indgår i virksomhedsordningen. Hvis man fra den 11. juni 2014 stiller aktiver til rådighed som skitseret til højre, skal man som hovedregel beskattes af sikkerhedsstillelsen, når virksomhedsordning anvendes. Erhverv - Aktiver - Fast ejendom (undtaget stuehus til egen benyttelse) - Maskiner - Besætning - Beholdninger - Indlån placeret i virksomhed - Andre erhvervsaktiver Privat - Aktiver - Stuehus - Aktier - Indlån placeret i privat - Sommerhus Sikkerhedsstillelse for gæld placeret uden for virksomhedsordning Beskatning sker hos den erhvervsdrivende som personlig indkomst. En undtagelse hertil er, at den erhvervsdrivende uden skattemæssige konsekvenser kan stille erhvervsaktiver til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomm. VI ER KLAR, NÅR BEHOVET OPSTÅR! Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Tlf: Klipning af læbælter - stor rækkevidde Tilsætning af syre ved gylleudbringning ALT MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels Erik Gisselbækvej Snedsted 6 NYT fra LandboThy

7 økonomi & jura Det er en forudsætning, at ejendommen tjener til bolig for den erhvervsdrivende. Der kan stilles sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af den blandet benyttede ejendom, der tjener til bolig for den erhvervsdrivende. Den private gæld, der stilles sikkerhed for, må ikke overstige værdien af den private bolig. Værdien af den private bolig kan opgøres til enten den kontante anskaffelsessum eller ejendomsværdien tillagt de forbedringer, der er foretaget efter seneste vurdering. Kaution for børn og andre Kaution er i sig selv ikke nok til at være en sikkerhedsstillelse, som er omfattet af ovenstående, men som Skatteministeriet anfører, kommer det an på en konkret vurdering. Vores anbefaling er derfor at undgå kautioner, og hvis det er nødvendigt, så lav bindende svar. Muligheden for at lade virksomhedens overskud blive beskattet i virksomhedsordningen mod betaling af virksomhedsskat er blevet begrænset til tilfælde, hvor indskudskontoen er 0 eller positiv. Dog er der lavet en undtagelse, hvis summen af sikkerhedsstillelsen og den negative indskudskonto ikke overstiger kr. primo og ultimo 2014, så kan der stadig opspares. I den forbindelse er der åbnet op for, at den selvstændige erhvervsdrivende kan ændre visse dispositioner i 2013-regnskabet. Dispositioner, som kan ændres, er overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud. Herunder kan beløb, der er bogført på mellemregningskontoen eller hensat til senere hævning indskydes på indskudskontoen. Derfor opfordres selvstændige til at tage et tjek i deres virksomhedsordning i skatteregnskabet for 2013 for at se, om indskudskontoen er negativ. Vi har i LandboThy forsøgt at finde de kunder, hvor det er tilfældet, og i en del tilfælde har vi kunnet reparere på virksomhedsordningen, så man står med et bedre udgangspunkt i forhold til den nye lovgivning. Fristen for at ændre i 2013-regnskabet i forhold til ovenstående er fastsat til 31. marts Kan&Vil Hver 4. erhvervsvirksomhed i Thy er kunde hos os Martin T. Hedegaard Hurup Afdeling Tlf.: vi sætter pris på din ejendom Tlf NYT fra LandboThy 7

8 økonomi & jura Skattefrit salg af mindre landbrugsejendomme af svend sunesen, økonomikonsulent Ved salg af landbrug skal der betales skat af fortjenesten ved salget. Der beregnes en ejendomsavance, der beskattes. Parcelhuse og andre boligejendomme kan derimod sælges skattefrit, hvis ejeren selv har beboet ejendommen, og der ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse fra ejendommen. Ejendommene, der kan sælges skattefrit, er vurderet med kode 01- beboelsesejendom. Omvurdering af landbrug Mindre landbrug kan blive omvurderet til kode 01 og dermed blive fri for skat af ejendomsavancen ved salg. Landbrug under 5,5 ha vurderes normalt som boligejendomme, kode 01. Imidlertid er det også muligt at få større ejendomme omvurderet til kode 01 og dermed gjort ejendomsavanceskattefrie ved salg. Det kræver, at boligen udgør den største del af ejendommen værdimæssigt, og landbrugsdriften på ejendommen er af underordnet betydning. For øjeblikket er det ikke muligt at få en omvurdering, da vurderingssystemet er under omlægning. Derfor må man i stedet anmode SKAT om bindende svar, hvis man vil forsøge at få sit mindre landbrug solgt uden betaling af ejendomsavanceskat. SKAT skal så konkret tage stilling til, om ejendommen vil kunne omvurderes til kode 01 og dermed sælges uden ejendomsavanceskat. LandboThy har ved brug af bindende svar fået ejendomme over 15 ha anerkendt som omvurderingsegnede, så de kunne sælges uden ejendomsavanceskat. Forud for salget af en mindre landbrugsejendom, der stadig er vurderet som landbrug (kode 05), og hvor de øvrige betingelser for skattefrihed efter parcelhusreglen er opfyldt, og hvor der er en fortjeneste ved salget, kan det være hensigtsmæssigt at nedbringe eller helt undgå landbrugsmæssig aktivitet på ejendommen i en periode. Selv om en ejendom kan sælges uden ejendomsavanceskat, skal der fortsat betales skat af genvundne afskrivninger ved salget. Egebjerg Maskinstation Vi er klar til at hjælpe i marken! Udbringning af gødning og møg Kalkspredning med og uden GPS Nedfældning af ammoniak Sprøjtning med 24 m bom - luftassisteret Tankforsuring med svovlsyre Gylletransport med lastbil Gyllevogn 27 t med 30 m bom (m/direkte syretilsætning) Gyllevogn 25 t med 30 m bom (m/hjultræk) Gyllevogn 20 t med 24 m bom 12 m græsjordsnedfælder Sortjordsnedfælder Egebjerg Maskinstation ApS Hellerødvej Thyholm Tlf / NYT fra LandboThy

9 økonomi & jura Generationsskifte er vanskeligt - men ikke umuligt Af morten øland frøkjær, økonomikonsulent Antallet af nye landmænd, som i dag etablerer sig, er begrænset til trods for, at der er adskillige ejendomme til salg. En del af forklaringen er, at der er store udfordringer med at fremskaffe den nødvendige finansiering, idet der fra kreditgiver er meget store krav til egenkapital. En nyetableret, som skal have finansieret en ejendom til 30 mio. kr., kan ca. fremskaffe 65 % af finansieringen hos realkredit svarende til 19,5 mio. kr. Herefter skal de resterende 10,5 mio. kr. finansieres gennem bank og egne midler. En aktuel finansiering kan fx se således ud: Kapitalbehov Kontant salgspris Handels- og låneomkostninger (-1,5%) I alt til finansiering Realkreditbelån (65 %) Banklån (98 %) Etableringsmidler Samlet finansiering af købet kr kr kr kr kr kr kr. Ved en handel som skitseret ovenfor er der ca. en egenkapital på kr. svarende til en soliditetsgrad på 2 %, hvilket desværre ligger langt fra kreditinstitutternes og bankernes krav om en soliditetsgrad på %. Der er imidlertid stadig muligheder til trods for ovenstående scenarie. Først og fremmest drejer det sig om skabe en tiltro imellem långiver og låntager. Udarbejdelse af en forretningsplan, forventet finansieringsplan samt fremvisning af tidligere opnåede resultater hjælper oftest til i processen. (fx e-kontrol og mælkeproduktionsopgørelse). Sidst og ikke mindst er det vigtigt at få udarbejdet et godt og pålideligt budgetmateriale, som viser det forventede resultat og likviditetsudvikling de første år. Lån gennem Vækstfonden Foranstående ændrer desværre ikke ved udfordringen omkring kapitalkravene fra kreditinstitutter og banker. Der er imidlertid stadig muligheder for at imødekomme dette ved fx lån gennem Vækstfonden. Et etableringslån gennem Vækstfonden er et særligt risikovilligt lån. Lånet kan dække den yderste del af finansieringen, som typisk ligger ud over 90 %. Derudover har lånet den fordel, at lånet er uopsigeligt fra Vækstfondens side, dvs. at lånet derfor tæller som egenkapital på balancen, og at egenkapitalen dermed bliver styrket over for banker og kreditinstitutter. I praksis vil samme købseksempel se således ud ved finansieringsplan, hvor Vækstfonden er med: Kapitalbehov Kontant salgspris Handels- og låneomkostninger (-1,5%) I alt til finansiering Realkreditbelån (65 %) Banklån (88 %) Vækstfonden Etableringsmidler Samlet finansiering af købet Med ovenstående finansieringssammensætning kan soliditetsgraden opgøres til 1 mio. + 3 mio. = 4 mio. / 30,4 mio. 13 %. Bortset fra fremskaffelse af finansieringen er det selvfølgelig en forudsætning for kreditgiver og ikke mindst låntager, at den planlagte ejendom viser sund økonomi med positivt resultat og likviditet. Kontakt LandboThy, som er behjælpelig ved nyetablering eller udvidelse. I processen tilbyder vi hjælp til bl.a. udarbejdelse af: Forretningsplan Finansieringsplan Budgetmateriale kr kr kr kr kr kr kr kr. NYT fra LandboThy 9

10 økonomi & jura Personlig virksomhed eller selskab? af michael lund, økonomikonsulent Skal jeg fortsætte med at drive min virksomhed personligt? Eller skal jeg drive den i et selskab?. Inden sådan en beslutning træffes, skal fordele og ulemper grundigt undersøges. Jeg vil her i artiklen komme rundt om nogle af de ting, man skal have med i sine overvejelser. Forskelle i beskatning Personlig virksomhed Mange selvstændige anvender virksomhedsskatteordning, hvor økonomien er opdelt i virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Som følge af opdelingen kan renteudgifter fratrækkes som driftsomkostning. Virksomhedsoverskud kan aconto beskattes til 23,5 % i I 2015 kan en virksomhedsejer hente kr. ud af virksomheden, før der skal betales topskat. Selskaber Overskud i selskaber beskattes med 23,5 % i 2015 faldende til 22% fra 2016, præcis det samme som overskud, der opspares i en personligt ejet virksomhed under virksomhedsordningen. I et selskab kan ejeren (hovedaktionæren) være ansat og dermed selv fastsætte størrelsen af sin løn. Selskabet har selvfølgelig fradrag for lønnen. Et resterende overskud i selskabet kan udloddes som aktieudbytte. Udbytte beskattes kun med 27 % for de første kr. og 42 % for det, der ligger derudover. Selskabet har ikke fradrag for udbyttet. I 2015 kan en selskabsejer hente kr. ud af selskabet (løn og udbytte), før der skal betales, hvad der svares til topskat. Fordele og ulemper ved selskaber Skattemæssigt er der ingen væsentlig forskel. Når mange alligevel vælger at omdanne deres virksomhed til et selskab, skyldes det ofte 4 ting: 1. HÆFTELSE - I en personlig virksomhed hæfter indehaveren med hele sin private formue. I selskabsform hæftes kun med anskaffelsessummen for aktierne. 2. RISIKOAFDÆKNING 3. SKATTEUDSKYDELSE - Opsparede overskud i virksomhedsordningen beskattes ved ophør. I selskabsform kan beskatningen af opsparede overskud udskydes uendeligt. 4. GENERATIONSSKIFTE - Det er kompliceret i en personlig virksomhed. I et selskab handler man kun aktier. Hvordan får vi virksomheden over i et selskab Der kan foretages enten en skattepligtig omdannelse eller en skattefri omdannelse: En skattepligtig omdannelse = beskatning af evt. fortjenesterne. En skattefri omdannelse = beskatning når aktionæren sælger aktierne i selskabet. For at man kan foretage en skattefri omdannelse, skal omdannelsen ske efter nogle særlige regler. Det skal f.eks. ske inden for 6 måneder efter afslutning af sidste regnskabsår. Ulemper ved selskaber Stiftelse af selskaber medfører omkostninger til advokat og revisor. Et selskabs regnskab er offentligt tilgængeligt. Underskud i et selskab kan ikke modregnes i indehaverens personlige indkomst. Det er min helt klare holdning, at man som virksomhedsejer en gang imellem skal stoppe op og få set på, om det nu er den helt optimale driftsform, virksomheden drives i. Denne afklaring vil vi meget gerne hjælpe jer med. 10 NYT fra LandboThy

11 økonomi & jura Virksomheder med årligt elforbrug over kwh Af lisbeth ahrensberg, registreret revisor Har din virksomhed et årligt elforbrug på over kwh pr. lokalitet/ejendom og bliver mindst 87 procent af elforbruget brugt til godtgørelsesberettigede formål, har du mulighed for at lade dig forbrugsregistrere ved Erhvervsstyrelsen. Ved en forbrugsregistrering kan man købe el fra forsyningsselskabet uden afgift og derved opnå likviditetsbesparelse. Hver måned skal man indberette og indbetale den ikke fradragsberettigede andel til SKAT. Er det noget for dig, så kontakt os, og vi vil hjælpe dig med registreringen. Et selskabs aktionærer skal registreres i ejerregistret Af michael lund, økonomikonsulent Selskabslov fra 2009 blev sat i kraft i forskellige tempi. Et at de sidste punkter, der er sat i kraft, er ejerregistret. Det må ikke forveksles med ejerbogen, som alle selskaber skal føre over samtlige ejere og panthavere. Alle kapitalselskaber (A/S, ApS, P/S og IVS) skal fra den 15. december 2014 indberette selskabets ejere (aktionærerne eller anpartshaverne) i ejerregister. Ejerregister bliver offentligt tilgængeligt. Indberetningen omfatter de ejere, der ejer mindst 5 % af selskabskapitalen eller har mindst 5 % af stemmeandele i selskabet. Ved senere ændringer i ejerskabet eller stemmefordelingen er der også pligt til registrering af disse. - Indberetningen sker på Vi vil for vores kunder se til, at registrering sker. Vi kan selvfølgelig også hjælpe andre med at få registreringen på plads. Man skal dog være opmærksom på, at der gælder visse tidsfrister. Kapitalselskaber stiftet efter den 15. december 2014 skal indsende registrering senest 14 dage efter stiftelsen. Ældre kapitalselskaber har frist indtil den 15. juni FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: NYT fra LandboThy 11

12 planter & miljø Tilskud til miljøteknologi i 2015 af Dion G. Nørgaard, miljørådgiver NaturErhvervsstyrelsen har nu offentliggjort indsatsområder og midler for miljøteknologi I oversigtsform ser fordelingen således ud: Afsatte midler Ordning (mio. kr.) Ansøgningsperiode Farestalde marts 5. maj Miljøteknologi 2015 Gartnere og fjerkræ Miljøteknologi 2015 Modernisering - Kvæg Miljøteknologi 2015 Pesticid og kvælstof Økologisk Investeringsstøtte marts 19. maj marts 19. maj 61,5 1. juni 1. juli 40 X. aug. X. sept. Som det fremgår af skemaet, starter ansøgningsperioden for enkelte af ordningerne allerede i marts. Tilskuddet til miljøteknologi er rettet mod at gøre kvæg- og svinestalde mere effektive i forhold til ressourcer, dvs. reducerer udledningen af lugt, CO 2, vandforbrug samt udledningen af næringsstoffer fra stald og mark. Og som noget nyt i år er der også muligheder for tilskud til dyrevelfærd, ikke kun i farestalde med også i kvægstalde. Farestalde 2015 Ordningens formål er at øge dyrevelfærden for søer gennem tilskud til etablering af løsdrift i farestalde. I 2013 og 2014 var det også muligt at søge om tilskud til farestalde. Efter det nye Landdistriktsprogram LDP 2020 er det sandsynligvis muligt, at der gives tilskud til bygningselementer. Miljøteknologi Gartnere og fjerkræ Tilskudsordningen retter sig mod gartnere og avlere af fjerkræ. Der kommer mere information om ordningen og om, hvordan du søger på et senere tidspunkt. Miljøteknologi Modernisering kvæg Under denne ordning kan der søges om tilskud til modernisering på bedrifter inden for kvægsektoren. Ordningens formål er at øge rentabiliteten i kvægsektoren og implementere kravene i Lov om hold af kvæg. Der forventes: Tre puljer - Nye stalde - Ombygninger - Tilbygninger til eksisterende stalde Støtteprocent på 20 Måske krav til finansiering og miljøgodkendelse Der kommer mere information om ordningen på et senere tidspunkt. Miljøteknologi - Pesticider og kvælstof Ordningens formål er at reducere brugen af pesticider og kvælstof. Der kommer mere information om ordningen på et senere tidspunkt. Økologisk Investeringsstøtte Ordningen skal medvirke til at udvide det økologiske areal og forøge den økologiske produktion inden for følgende fem sektorer: Svinesektoren, kvægsektoren, frugt- og grøntsektoren, planteavl samt æg- og fjerkræbranchen. Enkelte af ansøgningerne kan - som det ses - allerede indsendes fra 5. marts. Så derfor: Har du planer om investeringer, der passer til formålet med disse ordninger, kan LandboThy hjælpe dig med vejledning og ansøgning om tilskud til investeringerne. Har du et projekt eller spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe til LandboThys miljøkontor på telefon NYT fra LandboThy

13 Nye registreringer af beskyttet natur af michael riis, afdelingschef planter & Miljø planter & miljø LandboThy tilbyder rådgivning Staten har i perioden underkastet registreringen af beskyttet natur et servicetjek. Dette har resulteret i, at en del yderligere natur er blevet udpeget som beskyttet. F.eks er det beskyttede areal i Thisted Kommune øget med 6 % svarende til ha. De fleste af udpegningerne er rigtige, men vi har desværre også oplevet en del åbenlyst forkerte udpegninger. De nye udpegninger blev offentliggjort i november Af flere årsager er det vigtigt, at arealet er registreret rigtigt: Der er restriktioner ved dyrkning af 3 natur. Den hidtidige dyrkningspraksis må ikke ændres - og endnu værre hvis Naturplan Danmark bliver en realitet - må arealerne hverken gødskes, sprøjtes eller medregnes som harmoniarealer. Nærhed til kvælstoffølsomt naturareal kan være en hindring ved udvidelser af dyreholdet. Handelsværdien af registrerede arealer er ofte meget lav. Oplysninger om beskyttet natur på din ejendom kan findes på Danmarks Miljøportal, dk. Vær opmærksom på, at kortet kun er vejledende, og at det er de faktiske forhold på arealet, der er afgørende for, om et areal er beskyttet. Er du i tvivl, kan du lave en forespørgsel til din kommune. Beskyttede naturtyper er først og fremmest på lave fugtige arealer (enge og moser) og på tørre, høje og næringsfattige arealer (overdrev). Hvis du ønsker hjælp til gennemgang af naturregistreringer på din ejendom og eventuelle fejlrettelser, så kontakt din planteavls- eller miljørådgiver. Thisted Kommunes tilsynskampagne Efter reglerne i tilsynsbekendtgørelsen skal kommunen gennemføre to årlige tilsynskampagner. En tilsynskampagne beskrives som en afgrænset tilsynsindsats rettet mod en branche eller et miljøtema. Thisted Kommune har planlagt årets første tilsynskampagne til at løbe i foråret Formålet med kampagnen er at vurdere overholdelse af det tilladte dyrehold på minkfarme via en optælling af antal årstæver. I forbindelse med tilsynskampagnen vil kommunen foretage uvarslede tilsyn på en række minkfarme, hvor antallet af tæver efter parring vil blive optalt. NYT fra LandboThy Thisted Kommune anbefaler, at den ansvarlige på et husdyrbrug altid er opmærksom på det tilladte dyrehold på bedriften. For især svinebrug og kvægbrug kan det også være relevant at være opmærksom på tilladte vægtintervaller eller aldersgrupper. Har du en miljøgodkendelse eller tilladelse, vil det tilladte dyrehold fremgå heraf. Er du i tvivl om det tilladte dyrehold på din bedrift, kan du sende en mail med din forespørgsel til teknisk@thisted.dk. 13

14 planter & miljø Vandområdeplaner i høringsfasen Af jens lautrup, planteavlsrådgiver Så skal vi igen forholde os til forslag til, hvordan vores vandmiljø (måske) kan få det bedre. Frem til den 22. juni kan der laves indsigelser imod de fremlagte planer, der er et led i overholdelsen af EU s vandrammedirektiv. Med mindre planerne bliver lavet væsentligt om, bliver det et hårdt anslag mod landbrugserhvervet, især i visse del-vandoplande. Planerne bærer atter præg af, at der er tale om kritiserede modelberegninger for, hvordan ålegræsset kan få de nødvendige betingelser for vækst, altså for hvor lidt kvælstof, der må være i f.eks. Limfjorden. Via usikre modelværktøjer regnes dernæst baglæns for at finde et tal for, hvor meget kvælstof der må forlade rodzonen fra den dyrkede flade. Dette tal er meget forskelligt rundt omkring i landet. I nogle egne af Danmark har man beregnet, at der godt kan ske en større kvælstofbelastning af vandmiljøet, men på de 80 % skal der ske reduktion. Lokalt indsatsbehov I Thisted (inkl. Thyholm) og Morsø kommuner ser det ud til, at indsatsbehovet rammer det, der i gennemsnit kræves for hele landet. Vi slipper lidt billigere end visse andre kommuner, men stadig vil det indebære, at man ikke længere frit kan vælge, hvilke afgrøder der må dyrkes, og at det ændrede afgrødevalg nødvendigvis må give et lavere dækningsbidrag. I enkelte kommuner tegner der sig et endnu mere dystert billede, hvor den krævede indsats kun nås via dyrkning af vedvarende græs, braklægning eller etablering af lavskovkulturer (f.eks. pil). Sådanne konsekvenser står i skærende kontrast til de tab, Miljøstyrelsen har beregnet. Her nævnes landmandstab på fra 350 til 500 kr. pr. hektar. Retentionskort I februar skulle der for del-oplande på hver cirka hektar være udarbejdet retentionskort, der viser landbrugsjordens evne til at reducere mængden af kvælstof, der når ned til dræn eller grundvand. Først når vi har disse kort, kan man på bedriftsniveau se, hvor meget driften af ens jord ville blive påvirket af vandområdeplanen. Vandområdeplaner Vandområdeplanerne har endnu ikke været omkring politikerne, så ved at fortælle om de store konsekvenser for erhvervet kan vi håbe på at få dem som alliancepartnere og få miljømålene (eller beregningsværktøjerne) justeret. Vi kan ligeledes håbe på, at flere af vores samarbejdspartnere (pengeinstitutter, kreditinstitutioner, slagterier, faglige forbund o.a.) vil gøre deres indflydelse gældende over for landspolitikerne, da deres interesser bestemt også er truede. Vandområdeplanerne indebærer, at der lokalt også vil ske visse andre tiltag, som kan have interesse for enkelte landmænd. Der er således planer for fritlægning af adskillige meter rørlagte vandløb på Mors (Solbjerg Å, Skarum Å), hvor der påtænkes etableret mini-ådal med genslyngning. Der er også planer om genslyngning af vandløb i Thy vedr. Handrup Bæk, Løngård Bæk samt den øvre del af Storåen. 14 NYT fra LandboThy

15 planter & miljø Gemmer der sig guld i kemikalierummet? Af Ivan immersen, planteavlsrådgiver Når vi som planteavlsrådgivere kommer rundt eller snakker med landmænd, ser vi mange steder, at man har rigtig store lagre af kemi, der repræsenter et meget stort beløb. Det hænger kun delvist sammen med, at man har købt lidt ekstra ind af de midler, der er kommet stor afgift på. Der er rigtig store mængder af anden kemi også. Vi hører tit, at man indkøber ny kemi, fordi man har fået et tilbud der er så godt, at man ikke kan sige nej, selvom man har et stort lager i forvejen. Det er ikke altid fornuftigt - slet ikke i en krisetid! For det første kunne man måske lige så godt lave en god og fornuftig sprøjteplan med det, man havde på lager i forvejen og dermed spare penge her og nu. For det andet er det altid godt, at man løbende får brugt op af de midler, man har stående, da der kan være risiko for, at godkendelsen på disse midler udløber. Så står man med nogle ulovlige midler, som ved kontrol udløser både bøde og KO-krav. Gennemgå dit lager Vi opfordrer derfor til, at man gennemgår sit lager både for at notere mængden af de enkelte midler, men bestemt også for at se, om der skulle være midler, der ikke længere er godkendt. Laver du en liste med midler, kan vi hjælpe med at få dem anvendt mest hensigtsmæssigt, så du ikke mister noget af det mulige merudbytte, der er for kemikalieanvendelsen. Der er to måder, man kan tjekke sit lager for ulovlige midler på. Den ene måde er, at man noterer handelsnavn og registreringsnummer på sine midler og tjekker det op med Her går man ind under Godkendte pesticider i Danmark ( positivlisten ). Her finder man de midler, man har noteret, og hvis ikke registreringsnummeret stemmer, er midlet ulovligt. NYT fra LandboThy Man kan også installere en app på sin telefon (kan dog ikke bruges på Iphone). Appen hedder Kemitjek og koster 89 kr. om året i abonnement. Vi kommer selvfølgelig også gerne ud, da vi har kemitjek-appen installeret. Vores erfaring med kemitjek-appen er, at den er velfungerende, og det går hurtigt. Når vi har gennemgået lageret, vil vi - som nævnt - også samtidig kunne lave en sprøjteplan med de midler, du har stående. Fordelagtig aftale Dieselolie / fyringsolie Alle medlemmer og brugere af LandboThys landbrugsrådgivning tilbydes en meget fordelagtig aftale med Uno-X om levering af dieselolie / fyringsolie. Pr. 1. januar 2015 ligger der en aftale med nye og bedre betingelser. - Vær opmærksom på, at du skal have CVR-nr. for at benytte dig af tilbuddet. Er du interesseret i at høre mere om betingelserne, så kontakt Planteavlsrådgiver Jørgen Lyngs Tlf / mail jl@landbothy.dk eller Bent Frostholm Tlf

16 planter & miljø kvæg Rådgivning i vækstsæson af michael riis, afdelingschef planter & Miljø Aftal rammerne for din rådgivning/markbesøg i vækstsæsonen med din planterådgiver i god tid inden vækststart. Dette sikrer, at du er på forkant med eventuelle problemer i marken. Planter & Miljø tilbyder forskellige former for aftaler vedrørende markbesøg eller anden rådgivning, f.eks kombineret mark- og miljørådgivning. Klippekort Vi sælger 5- eller 10-timers klippekort til markbesøg med rabat - 5 timer à kr. eller 10 timer á kr. Ved aftalens indgåelse aftales, hvornår 1. besøg skal være. Gårdkurser Et kursusprogram med min. 3 deltagere. Dette indebærer som regel 6 besøg. Besøgene kan være markbesøg, gennemgang af produktionstilladelser, gennemgang af arealer (nye naturudpegninger) eller planlægning af næste sæsons aktiviteter på bedriften. Der er mulighed for tilskud efter VEU-ordningen. Erfa-grupper Er du interesseret i et specifikt emne, som du gerne vil mødes med ligesindede omkring, kan du kontakte din planterådgiver. Vi vil så sammensætte en gruppe med 8-12 deltagere og lave en plan med 6 arrangementer, som kan være i form af markbesøg, besøg hos relevante virksomheder eller foredrag. Deltagelse i en erfagruppe koster kr. Der er mulighed for godtgørelse og eventuel kørsel efter VEU-ordningen. Godtgørelsen udgør ca kr. Vi er klar til at rykke ud til markbesøg, når du har behov for det, hvad enten du har lavet en aftale på forhånd eller ej. DLG Nordjylland landmandens eget andelsselskab Vi ser lige nu tilbage på første del af vækstsæsonen med stor tilfredshed. Der har været god udvikling af afgrøder i efteråret og endnu ingen udvintring. Vi imødeser derfor en god vækstsæson. Din total leverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg DLG Nordjylland, Tlf , Læs de seneste nyheder på 16 NYT fra LandboThy

17 Bevaringsudvalget har til opgave at følge udviklingen i danske bestande af husdyr og tage initiativer til at forhindre udryddelse af truede racer. - Det er lykkedes at skabe interesse for at bevare de gamle danske racer, og adskillige avlsforeninger har bevarelse af dem som det vigtigste mål. Mørhed i kød fra Jysk Kvæg i Nationalpark Thy Af helle sieversten, afdelingschef kvæg kvæg Hen over efteråret har LandboThy Kvæg haft et projekt med titlen Vurdering af mørhed i oksekød. Projektet blev støttet af Det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer. I daglig tale Bevaringsudvalget. Hos Grønne Gårde i Uddevalla En del af projektet gik ud på, at sende styregruppens to professionelle slagtere (Ole Thøgersen, Mors og Lars Jakobsen, Nors) til Uddevalla i Sverige, hvor der findes en lille opskæringsvirksomhed, der arbejder under konceptet Grønne Gårde. Det var rygtedes helt til Thy, at Grønne Gårde havde udviklet en alternativ metode til vurdering af mørhed i kød. I Danmark har vi erfaret, at det er rigtig svært at opnå en rimelig afregningspris på kød, der produceres på naturarealer og leveres direkte til slagteri fra disse arealer, især hvis det er kvæg med malkeracegener. Ikke magert, men marmoreret Det viste sig, at hos Grønne Gårde indgår både kødets marmorering og kødets fasthed i klassificeringsmodellen og har indflydelse på afregningsprisen til leverandøren. De to parametre vurderes subjektivt, og vi kender dem ikke i det danske klassificeringssystem. De dyr, der opnåede kvaliteten mycket bra, fik et tillæg på 8 kr./kg. Marmoreret kød er mere mørt, når vi spiser det, og fedtet beskytter på en måde også kødet under tilberedningen. Magert kød kan sagtens være mørt, men det er en mørhed, der nemmere kan sættes over styr ved en forkert tilberedning. Grønne Gårde har ikke udviklet et egentligt alternativ til den EUROP-klassificering, vi anvender i Danmark, men i stedet et supplement til den skala, vi kender i forvejen. Det viste sig også, at det kød, der produceres i den svenske natur til afsætning via Grønne Gårde, er en anden type kød, end det vi umiddelbart kan frembringe ved afgræsning i et område som Nationalpark Thy. Fra svensk model til Jysk ko En anden del af projektet gik ud på, at Ole Thøgersen og Lars Jakobsen efterfølgende skulle teste slagtede kreaturer af forskellig race efter den svenske model, herunder kvæg af den gamle danske Jyske race. Racen har ry for at være en glimrende og effektiv naturplejer og at producere noget godt kød. Desuden har det gennem længere tid været et ønske at etablere en besætning af Jysk Kvæg i Nationalparken. I forbindelse med projektet efterlyste vi nogle slagteklare af slagsen. Det viste sig svært at finde. I stedet fandt vi nogle kvier, der skulle sælges til levebrug. Det endte med, at Jens Chr. Sørensen, der afgræsser store områder i Nationalpark Thy, købte lidt kulturhistorie til området i form af nogle kvier, hvoraf to er drægtige og skal kælve i februar. På den måde er kimen nu lagt til en besætning af Jysk Kvæg, der også skulle være gode som tanter for de unge dyr, der græsser i Nationalpark Thy. De evner kan de få afprøvet i den kommende afgræsningssæson. Hvordan kødet fra Jysk Kvæg, der har afgræsset i Nationalpark Thy, klassificeres, vil der gå et stykke tid, inden vi kan få svar på. NYT fra LandboThy 17

18 kvæg Tilpasninger af staldanlægget Af robert pedersen, bygnings- og kvægrådgiver En gruppe landmænd var samlet hos en mælkeproducent til en faglig formiddag omkring tilpasninger ved produktionsanlægget, der kan øge produktionen. En tur rundt i staldanlægget fik mange tanker frem omkring muligheder for at øge produktionen ved forskellige tilpasninger. Smittebegrænsning især hos kælvende dyr og små kalve Det drejer sig især om de gødningsbårne sygdomme salmonella, paratuberkulose, coccidiose og kryptosporidier. Fokus omkring smittebegrænsning vil især være rettet til kælvningsafdelingen og til kalveopstaldningen. Her har vi med de dyr at gøre, der er mest modtagelige, nemlig den kælvende ko, der er belastet af selve kælvningen, og den nyfødte kalv, der ingen antistoffer har. Det kan godt være, at det giver mere arbejde, men når arbejdet bliver godt betalt i form af mere ydelse, måske endda med en højere ydelse pr. arbejdstime, så er det ikke så galt! Opstaldning af goldkøer og kælvekvier Gruppen vurderede dog, at der var mere at hente på specielt lejet til goldkøerne og kælvekvierne. Det er de tungeste dyr, og derfor belaster de ben og klove hårdere, ikke mindst når de rejser sig. Her bliver spidserne af klovene trykt hårdt i underlaget. Måske grundlaget for senere klovproblemer Belastning af klovene sker samtidig med, at dyrene er ved at løde op, så kalven lettere kan passere ud igennem bækkenpartiet. Men denne oplødning sker også i klovene. Et kraftig tryk på klovspidserne er uheldigt for vedhæftningen imellem klovkapsel og klovben. 18 NYT fra LandboThy

19 kvæg Dette kan give nogle klovskader, som først opdages lidt hen i laktationen. Gruppen vurderede, at besøgsværten kan få mest ud af en indsats på dette område. Indsatsen kan bestå i et blødere leje, helst sand i sengebåsen. Der er også mulighed for en halmmadras, eller værten kunne overveje at udskifte madrasserne til nye bløde madrasser. Man skal huske, at madrasserne er en sliddel, der skal vedligeholdes og udskiftes, når de ikke længere er bløde nok. Hvis man har kanalsyede gummifyldte madrasser, så kunne det hjælpe at ryste dem. Men det er jo ikke så nemt gjort, og måske er de alligevel ved at være så slidte, at det giver mere mening at udskifte dem. Gulvet i goldkoafdelingen kunne gøres blødere ved at lægge gummi på, men lejet i sengebåsene er det vigtigste. Gruppen var overbevist om, at der er en fornuftig økonomi i at sætte fokus på lejet hos goldkøer og kælvekvier, evt. opstalde goldkøer og kælvekvier i dybstrøelse de sidste 14 dage før kælvning. Prioritering af indsatsområder Tankerne omkring opstaldning af goldkøerne gav stof til eftertanke hos værten. Han har i nogen tid arbejdet på at bekæmpe ømme ben og klove hos køerne. Det er ikke helt lykkedes med de hidtidige tiltag omkring klovbeskæring, renholdelse af gange samt fjernelse af kanter og bolthoveder, som køerne kan træde på. Det skyldes måske, at klovproblemerne opstår i goldperioden og så først viser sig lidt hen i laktationen. Nykælver og kokomfort Nykælverafdeling og kokomfort blev også drøftet som indsatsområder. Gruppen vurderede også dette som et vigtigt indsatsområde, men at opstaldningen af goldkøerne vil have større effekt i denne besætning, ikke mindst i forhold til indsatsen. Der kommer ikke noget ud af ingenting De fleste tiltag ville give mere arbejde, og man kan sjældent investere sig ud af det. En af gruppedeltagerne mindede os på, at der er noget, der hedder positivt bøvl. Det kan godt være, at det giver mere arbejde, men når arbejdet bliver godt betalt i form af mere ydelse, måske endda med en højere ydelse pr. arbejdstime, så er det ikke så galt! Jeg tror, gruppen tog hjem med nogle tanker omkring, hvor de selv kunne rette fokus for at øge produktionen. En god handelspartner Kornhandel - Såsæd og gødning - Planteværn Foderblandinger - Mineraler - Olie og biobrændsel Se mere på (Husk, vi kører landtur i dit område hver uge) Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig Hvidbjerg NYT fra LandboThy 19

20 midtjysk svinerådgivning Lad DB Tjek bestemme fokus DB Tjek er værktøjet til de svineproducenter, der ønsker at lade økonomien få det sidste ord. Den sidste gris og de sidste 10 slagtesvin gennem systemet er nemlig ikke altid ensbetydende med en bedre bundlinje. DB Tjek sætter fokus på såvel indtjening som omkostninger og sikrer samtidig sammenhæng mellem P-rapport og revisionsliste (læs kassekredit). Resultaterne sammenlignes på tværs af landet med producenter, der har samme produktion som en selv. Derved kommer besætningens stærke og svage sider klart til udtryk. Det giver mulighed for at lægge fokus der, hvor fokus har størst økonomisk betydning. DB Tjek giver mulighed for at sætte kroner og ører på den ekstra indsats. Helt ud på staldgangen. Det er motiverende, når den økonomiske betydning af egen indsats synliggøres. Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,45 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf DB Tjek giver samtidig konkret viden om omkostningernes fordeling pr. produktionsgren, og flere perioder og sites under samme ejer kan sammenholdes. Vigtigst giver DB Tjek mulighed for at benchmarke med de 25 % bedste og gennemsnittet på tværs af landet. Besætningen placeres på en hitliste rangeret efter højeste DB. Dette fremhæver egne stærke og svage områder. Produktet, som består af en rapport og en gennemgang med ejer og medarbejdere, laves almindeligvis halvårligt, så nye tiltag kan igangsættes rettidigt. Kontakt Mogens Bækgaard, Niels Christian Dørken eller Anders Hedegaard, hvis du vil vide mere eller tilmelde dig til DB Tjek. Husk dokumentation af søren P. larsen, svinerådgiver Fiskemel, der bruges i ren form, skal registreres hos myndighederne. Dette skal gøres en gang om året på landbrugsindberetningen.dk. Det samme gælder blodprodukter (som VSP dog anbefaler udfaset) og fodertilsætningsstoffer, som bruges i ren form, samt produkter, der kræver HACCP-godkendelse. Sørg altid for at lave en udskrift af de indtastede ændringer, som dokumenterer, at der er ændret status, således at ansvar ved afmelding kan placeres hos planteavl, og således at landmand ved et besøg kan dokumentere nylige ændringer. 20 NYT fra LandboThy