NYT. fra LandboThy. Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner. Side 12 Tilskud til miljøteknologi i Side 14 Vandområdeplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT. fra LandboThy. Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner. Side 12 Tilskud til miljøteknologi i 2015. Side 14 Vandområdeplaner"

Transkript

1 #1 FEBRUAR 2015 NYT fra LandboThy Side 1 Lad os få det valg! Side 5 Benchmark - en øjenåbner Side 12 Tilskud til miljøteknologi i 2015 Side 14 Vandområdeplaner NYT fra LandboThy 1

2 velkommen Indhold Lad os få det valg! 2 Bedre vilkår til gavn for alle danskere 4 Benchmarking - en øjenåbner 5 Ændring af virksomhedsordning 6 Skattefrit salg af mindre landbrugsejendomme 8 Generationsskifte er vanskeligt - men ikke umuligt 9 Personlig virksomhed eller selskab? 10 Virksomheder med årligt elforbrug over kwh 11 Et selskabs aktionærer skal registreres i ejerregistret 11 Tilskud til miljøteknologi i Nye registreringer af beskyttet natur 13 Thisted Kommunes tilsynskampagne 13 Vandområdeplaner i høringsfasen 14 Gemmer der sig guld i kemikalierummet? 15 Rådgivning i vækstsæson 16 Mørhed i kød fra Jysk Kvæg i Nationalpark Thy 17 Tilpasninger af staldanlægget 18 Lad DB Tjek bestemme fokus 20 Husk dokumentation 20 Høj overlevelse i farestalden 21 Vandforbrug hos smågrise 21 Organisation 22 Mødekalender 24 NYT fra LandboThy udgives af Silstruppparken Thisted Tlf Ansvarshavende bladredaktør: Bodil Errebo Nielsen, Oplag Lad os få det valg! I LandboThy har vi i de seneste måneder massivt formidlet alvoren i den krise, erhvervet befinder sig i. Vi har haft flere politikere på besøg og har forsøgt at forklare, at krisen er historisk dyb og bliver værre dag for dag. Vi fornemmer efterhånden også, at flere politikere begynder at forstå, at de samfundsøkonomiske konsekvenser er ganske alvorlige. I skærende kontrast til den generelle forståelse står vores fødevareminister og miljøminister at der her ingen velvilje er, har vi i LandboThy erkendt for lang tid siden. Det er dog uforståeligt, at andre ministre og regeringen i det hele taget tilsyneladende bare vender ryggen til og passivt spiller hasard med masser af arbejdspladser og kæmpe samfundsværdier. Derfor: Lad os få det valg jo før jo bedre og så håbe, at det skaber et parlamentarisk grundlag, der vil handle. At situationen er som beskrevet, fik vi yderligere bekræftet i forbindelse med vores medlemstur til Axelborg og Christiansborg den 23. januar. Vi fik en klar fornemmelse af, at der er beslutsomhed og handlekraft bag det fælles udspil fra blå blok, men også at det på Borgen i enhver henseende nu drejer sig om valg eller helt konkret om genvalg. Besøget på Axelborg efterlod deltagerne med indtrykket af en dynamisk organisation og en engageret medarbejderstab. Deltagerne fik et indblik i kommunikationsstrategier og nødvendigheden af at adressere sine budskaber på en måde, så det også er muligt at kunne tælle til 90! Vi blev kort sagt bekræftet i nødvendigheden af at stå sammen og udnytte hinanden og den organisation, som vi alle er en del af. Heldigvis er der lidt opblødning i Ruslandskonflikten, og på et tidspunkt bliver det vel også nødvendigt for kineserne at komme på markedet igen, så der er også lyspunkter forude. Det må vi holde fast i og så bruge alle kræfter på at finde løsninger på krisen. Morten Yde Formand LandboThy 2 NYT fra LandboThy

3 foreningsnyt Planter & Miljø Økonomi & Jura Medlemmer og kunder i LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug inviteres til FAGLIGT ÅRSMØDE Økonomi & Jura - Planter & Miljø Onsdag 18. februar 2015 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Beretning fra de faglige udvalg - Valg til de faglige udvalg - Faglige indlæg Deltagelse og forplejning er gratis. - Du er velkommen til at tage din ægtefælle/medhjælper med. Tilmelding senest torsdag 12. februar på tlf , eller mail til Ordinær generalforsamling i LandboThy afholdes Mandag 9. marts 2015 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere og dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Debat om bestyrelsens beretning 4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen På valg er: Morten Yde (modtager genvalg) Kim Jørgensen (modtager ikke genvalg) 7. Øvrige valg 8. Valg af revisor 9. Eventuelt På bestyrelsens vegne Morten Yde, formand Legatmidler uddeles i løbet af aftenen. Efter generalforsamlingen indlæg ved Jens Lauritzen, formand for Limfjordsrådet Af hensyn til forplejning beder vi om tilmelding senest 2. marts 2015 NYT fra LandboThy 3

4 mors-thy familielandbrug Bedre vilkår til gavn for alle danskere Af Jens Ole Kristensen, formand Mors-Thy Familielandbrug Da vi gik ind i 2014 var de danske landmænd fulde af forventning om, at en årelang økonomisk krise var forbi. Alt pegede på, at erhvervet var på vej ind i en tid, hvor en meget stor efterspørgsel på fødevarer fra vækstmarkeder som Kina og Rusland ville drive afregningspriserne i vejret. Desværre ser virkeligheden meget anderledes ud i dag. Kinas import af fødevarer er bremset voldsomt op, og Rusland har boykottet fødevarer fra EU. Priserne på mælk, svinekød og andre landbrugsvarer er styrtdykket i Europa, hvor markederne oversvømmes af varer, der ikke længere kan eksporteres til Kina og Rusland. Derfor er de fleste af de budgetter, der bliver afleveret til bankerne, med blodrøde tal, og for mange er det altafgørende at få den fornødne likviditet stillet til rådighed. Erfarne bankfolk betegner den aktuelle landbrugskrise som den værste, vi har set i de seneste 50 år. De danske politikere taler meget om at forbedre landbrugets rammevilkår, så bl.a. miljø- og gødningsregler tilnærmes de niveauer, der gælder eksempelvis i Tyskland. Desværre ser det ud til, at hverken fødevare- og miljøministeren vil indse, at landbruget virkelig har brug for et løft og brug for øget konkurrenceevne, så den krise, vi står i, kan håndteres på en for alle hensigtsmæssig måde. Bedre vilkår for danske landbrugs- og fødevarevirksomheder vil ikke blot være til gavn for hele landbrugssektoren, men også til gavn for alle danskere som helhed. Ordinær generalforsamling i Mors-Thy Familielandbrug Mandag 16. marts 2015 kl Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Der startes med fællesspisning DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere, dirigent og referent 2. Formandens beretning samt evt. udvalg 3. Regnskab til godkendelse 4. Debat 5. Evt. indkomne forslag 6. Valg af formand 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 8. Valg af revisorer 9. Eventuelt Efter generalforsamlingen: Indlæg af Henrik Bertelsen, næstformand i Familielandbrugets sektionsbestyrelse om aktuelt landbrugsstof. Per Damsgård, Kløv fortæller og viser billeder: Hvordan er det at være landmand i Sverige? Uddeling af legat og Initiativpris Tilmelding på tlf eller under Kalender SENEST DEN 9. MARTS 4 NYT fra LandboThy

5 økonomi & jura Benchmarking - en øjenåbner af kennet rønfeldt, økonomikonsulent Regnskabssæsonen er i fuld gang, og banker, kreditforeninger m.v. afventer vore kunders regnskaber, inden de tager stilling til en mulig handel, investeringer eller sågar den løbende drift. Kravet til landmanden er ikke blevet mindre gennem tiden konstant fokus er påkrævet, og spørgsmål omkring rentabilitet af lejet jord, salg af spæedkalve eller salg af smågrise frem for selv at fede dem op er blot nogle af de spørgsmål, der skal tages stilling til også på kort sigt. Hjælpeværktøjer Ø90 systemet, som vi anvender i LandboThy, har nogle hjælpeværktøjer, som landmanden kan bruge til at blive klogere på virksomhedens økonomi bl.a. driftsgrensanalysen, som udarbejdes sammen med regnskabet. Landmanden har en gylden mulighed for, når regnskabet skal udarbejdes, at få splittet virksomhedens overskud eller underskud op og få belyst hver enkelt driftsgrens bundlinie. Driftsgrensanalyse, uddrag (total) Resultatopgørelse Mark Slagtesvidelt Ufor- I alt (1.000 kr.) Salgsafgrøder Salg slagtesvin Salg af andre svin Køb smågrise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Maskinstationsindtægter Bruttoudbytte i alt Driftsgrensanalyse, uddrag (pr. enhed) Slagtesvin Resultatopgørelse Kr. pr. prod. svin Kr. pr. prod. svin Kr. pr. prod. svin Kr. pr. prod. svin Salg af slagtesvin Salg af andre svin Køb af smågrise Besætningsforskydning Andre landbrugsindtægter Bruttoudbytte i alt Driftsgrensanalysen er et godt redskab til at synliggøre, hvor man tjener penge eller det modsatte, men derfor kan det stadig være svært at vide, hvor man kan forbedre sig inden for den enkelte driftsgren. Et oplagt valg ville være, hvis man kunne sammenligne egne tal med andres, og derved blive klogere på, hvor der skulle sættes ind. Det har vi mulighed for ved hjælp af produktet benchmarking, hvor der netop sammenlignes med andre regnskaber, der er udarbejdet efter samme normer i databasen på landsplan. Benchmarking glimrer ved, at den sammenligner egne tal med andre sammenlignelige bedrifter - både på resultat og balance. Det kan derved hjælpe med til at identificere bedriftens stærke og svage sider. Landmanden har nu muligheden for at fokusere og tage stilling til de faktorer, han kan gøre noget ved og ikke faktorer såsom dårlige priser og høje ekstraomkostninger. Et eksempel kunne være et udtræk på bedriftens vedligeholdelsesomkostninger eller lønomkostninger, som måske viser sig at være for høje. Et benchmarking udtræk på bedriften viser sig næsten altid at være en øjenåbner for landmanden og kan varmt anbefales. Med driftsgrensanalysen samt benchmarking i hånden er du godt hjulpet til at udarbejde de fremtidige beslutningsgrundlag samt strategi på din bedrift. NYT fra LandboThy 5

6 økonomi & jura Ændring af virksomhedsordning af karsten knudsen, chefkonsulent skat Som tidligere skrevet i medlemsbladet blev lov nr. 992 om ændring af virksomhedsskatteloven vedtaget den 16. september Loven blev fremsat den 11. juni 2014 og har dermed virkning fra denne dato. Inden vedtagelsen skete der en række ændringer, og efterfølgende har der været mange usikkerheder, som er forsøgt afklaret med Skatteministeriet efterfølgende. Senest er der kommet svar på en række spørgsmål i januar 2015 omkring fortolkning af loven. Loven har stor betydning for personer, som optager lån med sikkerhed i aktiver, som indgår i virksomhedsordningen, og gælden ikke indgår i virksomhedsordningen. Hvis man fra den 11. juni 2014 stiller aktiver til rådighed som skitseret til højre, skal man som hovedregel beskattes af sikkerhedsstillelsen, når virksomhedsordning anvendes. Erhverv - Aktiver - Fast ejendom (undtaget stuehus til egen benyttelse) - Maskiner - Besætning - Beholdninger - Indlån placeret i virksomhed - Andre erhvervsaktiver Privat - Aktiver - Stuehus - Aktier - Indlån placeret i privat - Sommerhus Sikkerhedsstillelse for gæld placeret uden for virksomhedsordning Beskatning sker hos den erhvervsdrivende som personlig indkomst. En undtagelse hertil er, at den erhvervsdrivende uden skattemæssige konsekvenser kan stille erhvervsaktiver til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomm. VI ER KLAR, NÅR BEHOVET OPSTÅR! Korn Foderstoffer Gødninger Kemikalier Diesel- og fyringsolie Leverandør til fremtidens landmænd Tlf: Klipning af læbælter - stor rækkevidde Tilsætning af syre ved gylleudbringning ALT MASKINSTATIONSARBEJDE UDFØRES Midtthy Maskinstation Niels Erik Gisselbækvej Snedsted 6 NYT fra LandboThy

7 økonomi & jura Det er en forudsætning, at ejendommen tjener til bolig for den erhvervsdrivende. Der kan stilles sikkerhed for privat gæld svarende til værdien af den del af den blandet benyttede ejendom, der tjener til bolig for den erhvervsdrivende. Den private gæld, der stilles sikkerhed for, må ikke overstige værdien af den private bolig. Værdien af den private bolig kan opgøres til enten den kontante anskaffelsessum eller ejendomsværdien tillagt de forbedringer, der er foretaget efter seneste vurdering. Kaution for børn og andre Kaution er i sig selv ikke nok til at være en sikkerhedsstillelse, som er omfattet af ovenstående, men som Skatteministeriet anfører, kommer det an på en konkret vurdering. Vores anbefaling er derfor at undgå kautioner, og hvis det er nødvendigt, så lav bindende svar. Muligheden for at lade virksomhedens overskud blive beskattet i virksomhedsordningen mod betaling af virksomhedsskat er blevet begrænset til tilfælde, hvor indskudskontoen er 0 eller positiv. Dog er der lavet en undtagelse, hvis summen af sikkerhedsstillelsen og den negative indskudskonto ikke overstiger kr. primo og ultimo 2014, så kan der stadig opspares. I den forbindelse er der åbnet op for, at den selvstændige erhvervsdrivende kan ændre visse dispositioner i 2013-regnskabet. Dispositioner, som kan ændres, er overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud. Herunder kan beløb, der er bogført på mellemregningskontoen eller hensat til senere hævning indskydes på indskudskontoen. Derfor opfordres selvstændige til at tage et tjek i deres virksomhedsordning i skatteregnskabet for 2013 for at se, om indskudskontoen er negativ. Vi har i LandboThy forsøgt at finde de kunder, hvor det er tilfældet, og i en del tilfælde har vi kunnet reparere på virksomhedsordningen, så man står med et bedre udgangspunkt i forhold til den nye lovgivning. Fristen for at ændre i 2013-regnskabet i forhold til ovenstående er fastsat til 31. marts Kan&Vil Hver 4. erhvervsvirksomhed i Thy er kunde hos os Martin T. Hedegaard Hurup Afdeling Tlf.: vi sætter pris på din ejendom Tlf NYT fra LandboThy 7

8 økonomi & jura Skattefrit salg af mindre landbrugsejendomme af svend sunesen, økonomikonsulent Ved salg af landbrug skal der betales skat af fortjenesten ved salget. Der beregnes en ejendomsavance, der beskattes. Parcelhuse og andre boligejendomme kan derimod sælges skattefrit, hvis ejeren selv har beboet ejendommen, og der ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse fra ejendommen. Ejendommene, der kan sælges skattefrit, er vurderet med kode 01- beboelsesejendom. Omvurdering af landbrug Mindre landbrug kan blive omvurderet til kode 01 og dermed blive fri for skat af ejendomsavancen ved salg. Landbrug under 5,5 ha vurderes normalt som boligejendomme, kode 01. Imidlertid er det også muligt at få større ejendomme omvurderet til kode 01 og dermed gjort ejendomsavanceskattefrie ved salg. Det kræver, at boligen udgør den største del af ejendommen værdimæssigt, og landbrugsdriften på ejendommen er af underordnet betydning. For øjeblikket er det ikke muligt at få en omvurdering, da vurderingssystemet er under omlægning. Derfor må man i stedet anmode SKAT om bindende svar, hvis man vil forsøge at få sit mindre landbrug solgt uden betaling af ejendomsavanceskat. SKAT skal så konkret tage stilling til, om ejendommen vil kunne omvurderes til kode 01 og dermed sælges uden ejendomsavanceskat. LandboThy har ved brug af bindende svar fået ejendomme over 15 ha anerkendt som omvurderingsegnede, så de kunne sælges uden ejendomsavanceskat. Forud for salget af en mindre landbrugsejendom, der stadig er vurderet som landbrug (kode 05), og hvor de øvrige betingelser for skattefrihed efter parcelhusreglen er opfyldt, og hvor der er en fortjeneste ved salget, kan det være hensigtsmæssigt at nedbringe eller helt undgå landbrugsmæssig aktivitet på ejendommen i en periode. Selv om en ejendom kan sælges uden ejendomsavanceskat, skal der fortsat betales skat af genvundne afskrivninger ved salget. Egebjerg Maskinstation Vi er klar til at hjælpe i marken! Udbringning af gødning og møg Kalkspredning med og uden GPS Nedfældning af ammoniak Sprøjtning med 24 m bom - luftassisteret Tankforsuring med svovlsyre Gylletransport med lastbil Gyllevogn 27 t med 30 m bom (m/direkte syretilsætning) Gyllevogn 25 t med 30 m bom (m/hjultræk) Gyllevogn 20 t med 24 m bom 12 m græsjordsnedfælder Sortjordsnedfælder Egebjerg Maskinstation ApS Hellerødvej Thyholm Tlf / NYT fra LandboThy

9 økonomi & jura Generationsskifte er vanskeligt - men ikke umuligt Af morten øland frøkjær, økonomikonsulent Antallet af nye landmænd, som i dag etablerer sig, er begrænset til trods for, at der er adskillige ejendomme til salg. En del af forklaringen er, at der er store udfordringer med at fremskaffe den nødvendige finansiering, idet der fra kreditgiver er meget store krav til egenkapital. En nyetableret, som skal have finansieret en ejendom til 30 mio. kr., kan ca. fremskaffe 65 % af finansieringen hos realkredit svarende til 19,5 mio. kr. Herefter skal de resterende 10,5 mio. kr. finansieres gennem bank og egne midler. En aktuel finansiering kan fx se således ud: Kapitalbehov Kontant salgspris Handels- og låneomkostninger (-1,5%) I alt til finansiering Realkreditbelån (65 %) Banklån (98 %) Etableringsmidler Samlet finansiering af købet kr kr kr kr kr kr kr. Ved en handel som skitseret ovenfor er der ca. en egenkapital på kr. svarende til en soliditetsgrad på 2 %, hvilket desværre ligger langt fra kreditinstitutternes og bankernes krav om en soliditetsgrad på %. Der er imidlertid stadig muligheder til trods for ovenstående scenarie. Først og fremmest drejer det sig om skabe en tiltro imellem långiver og låntager. Udarbejdelse af en forretningsplan, forventet finansieringsplan samt fremvisning af tidligere opnåede resultater hjælper oftest til i processen. (fx e-kontrol og mælkeproduktionsopgørelse). Sidst og ikke mindst er det vigtigt at få udarbejdet et godt og pålideligt budgetmateriale, som viser det forventede resultat og likviditetsudvikling de første år. Lån gennem Vækstfonden Foranstående ændrer desværre ikke ved udfordringen omkring kapitalkravene fra kreditinstitutter og banker. Der er imidlertid stadig muligheder for at imødekomme dette ved fx lån gennem Vækstfonden. Et etableringslån gennem Vækstfonden er et særligt risikovilligt lån. Lånet kan dække den yderste del af finansieringen, som typisk ligger ud over 90 %. Derudover har lånet den fordel, at lånet er uopsigeligt fra Vækstfondens side, dvs. at lånet derfor tæller som egenkapital på balancen, og at egenkapitalen dermed bliver styrket over for banker og kreditinstitutter. I praksis vil samme købseksempel se således ud ved finansieringsplan, hvor Vækstfonden er med: Kapitalbehov Kontant salgspris Handels- og låneomkostninger (-1,5%) I alt til finansiering Realkreditbelån (65 %) Banklån (88 %) Vækstfonden Etableringsmidler Samlet finansiering af købet Med ovenstående finansieringssammensætning kan soliditetsgraden opgøres til 1 mio. + 3 mio. = 4 mio. / 30,4 mio. 13 %. Bortset fra fremskaffelse af finansieringen er det selvfølgelig en forudsætning for kreditgiver og ikke mindst låntager, at den planlagte ejendom viser sund økonomi med positivt resultat og likviditet. Kontakt LandboThy, som er behjælpelig ved nyetablering eller udvidelse. I processen tilbyder vi hjælp til bl.a. udarbejdelse af: Forretningsplan Finansieringsplan Budgetmateriale kr kr kr kr kr kr kr kr. NYT fra LandboThy 9

10 økonomi & jura Personlig virksomhed eller selskab? af michael lund, økonomikonsulent Skal jeg fortsætte med at drive min virksomhed personligt? Eller skal jeg drive den i et selskab?. Inden sådan en beslutning træffes, skal fordele og ulemper grundigt undersøges. Jeg vil her i artiklen komme rundt om nogle af de ting, man skal have med i sine overvejelser. Forskelle i beskatning Personlig virksomhed Mange selvstændige anvender virksomhedsskatteordning, hvor økonomien er opdelt i virksomhedsøkonomi og privatøkonomi. Som følge af opdelingen kan renteudgifter fratrækkes som driftsomkostning. Virksomhedsoverskud kan aconto beskattes til 23,5 % i I 2015 kan en virksomhedsejer hente kr. ud af virksomheden, før der skal betales topskat. Selskaber Overskud i selskaber beskattes med 23,5 % i 2015 faldende til 22% fra 2016, præcis det samme som overskud, der opspares i en personligt ejet virksomhed under virksomhedsordningen. I et selskab kan ejeren (hovedaktionæren) være ansat og dermed selv fastsætte størrelsen af sin løn. Selskabet har selvfølgelig fradrag for lønnen. Et resterende overskud i selskabet kan udloddes som aktieudbytte. Udbytte beskattes kun med 27 % for de første kr. og 42 % for det, der ligger derudover. Selskabet har ikke fradrag for udbyttet. I 2015 kan en selskabsejer hente kr. ud af selskabet (løn og udbytte), før der skal betales, hvad der svares til topskat. Fordele og ulemper ved selskaber Skattemæssigt er der ingen væsentlig forskel. Når mange alligevel vælger at omdanne deres virksomhed til et selskab, skyldes det ofte 4 ting: 1. HÆFTELSE - I en personlig virksomhed hæfter indehaveren med hele sin private formue. I selskabsform hæftes kun med anskaffelsessummen for aktierne. 2. RISIKOAFDÆKNING 3. SKATTEUDSKYDELSE - Opsparede overskud i virksomhedsordningen beskattes ved ophør. I selskabsform kan beskatningen af opsparede overskud udskydes uendeligt. 4. GENERATIONSSKIFTE - Det er kompliceret i en personlig virksomhed. I et selskab handler man kun aktier. Hvordan får vi virksomheden over i et selskab Der kan foretages enten en skattepligtig omdannelse eller en skattefri omdannelse: En skattepligtig omdannelse = beskatning af evt. fortjenesterne. En skattefri omdannelse = beskatning når aktionæren sælger aktierne i selskabet. For at man kan foretage en skattefri omdannelse, skal omdannelsen ske efter nogle særlige regler. Det skal f.eks. ske inden for 6 måneder efter afslutning af sidste regnskabsår. Ulemper ved selskaber Stiftelse af selskaber medfører omkostninger til advokat og revisor. Et selskabs regnskab er offentligt tilgængeligt. Underskud i et selskab kan ikke modregnes i indehaverens personlige indkomst. Det er min helt klare holdning, at man som virksomhedsejer en gang imellem skal stoppe op og få set på, om det nu er den helt optimale driftsform, virksomheden drives i. Denne afklaring vil vi meget gerne hjælpe jer med. 10 NYT fra LandboThy

11 økonomi & jura Virksomheder med årligt elforbrug over kwh Af lisbeth ahrensberg, registreret revisor Har din virksomhed et årligt elforbrug på over kwh pr. lokalitet/ejendom og bliver mindst 87 procent af elforbruget brugt til godtgørelsesberettigede formål, har du mulighed for at lade dig forbrugsregistrere ved Erhvervsstyrelsen. Ved en forbrugsregistrering kan man købe el fra forsyningsselskabet uden afgift og derved opnå likviditetsbesparelse. Hver måned skal man indberette og indbetale den ikke fradragsberettigede andel til SKAT. Er det noget for dig, så kontakt os, og vi vil hjælpe dig med registreringen. Et selskabs aktionærer skal registreres i ejerregistret Af michael lund, økonomikonsulent Selskabslov fra 2009 blev sat i kraft i forskellige tempi. Et at de sidste punkter, der er sat i kraft, er ejerregistret. Det må ikke forveksles med ejerbogen, som alle selskaber skal føre over samtlige ejere og panthavere. Alle kapitalselskaber (A/S, ApS, P/S og IVS) skal fra den 15. december 2014 indberette selskabets ejere (aktionærerne eller anpartshaverne) i ejerregister. Ejerregister bliver offentligt tilgængeligt. Indberetningen omfatter de ejere, der ejer mindst 5 % af selskabskapitalen eller har mindst 5 % af stemmeandele i selskabet. Ved senere ændringer i ejerskabet eller stemmefordelingen er der også pligt til registrering af disse. - Indberetningen sker på Vi vil for vores kunder se til, at registrering sker. Vi kan selvfølgelig også hjælpe andre med at få registreringen på plads. Man skal dog være opmærksom på, at der gælder visse tidsfrister. Kapitalselskaber stiftet efter den 15. december 2014 skal indsende registrering senest 14 dage efter stiftelsen. Ældre kapitalselskaber har frist indtil den 15. juni FORSIKRINGMÆGLING Kontakt forsikringsmæglerne Hobrovej Aalborg SV Steve M. Madsen Mobil: Forsikringsrådgivning med stor nytteværdi Professionel og uvildig forsikringsrådgivning til dansk landbrug der gi r bedre dækning ofte til lavere præmie. Arne Winther Mobil: NYT fra LandboThy 11

12 planter & miljø Tilskud til miljøteknologi i 2015 af Dion G. Nørgaard, miljørådgiver NaturErhvervsstyrelsen har nu offentliggjort indsatsområder og midler for miljøteknologi I oversigtsform ser fordelingen således ud: Afsatte midler Ordning (mio. kr.) Ansøgningsperiode Farestalde marts 5. maj Miljøteknologi 2015 Gartnere og fjerkræ Miljøteknologi 2015 Modernisering - Kvæg Miljøteknologi 2015 Pesticid og kvælstof Økologisk Investeringsstøtte marts 19. maj marts 19. maj 61,5 1. juni 1. juli 40 X. aug. X. sept. Som det fremgår af skemaet, starter ansøgningsperioden for enkelte af ordningerne allerede i marts. Tilskuddet til miljøteknologi er rettet mod at gøre kvæg- og svinestalde mere effektive i forhold til ressourcer, dvs. reducerer udledningen af lugt, CO 2, vandforbrug samt udledningen af næringsstoffer fra stald og mark. Og som noget nyt i år er der også muligheder for tilskud til dyrevelfærd, ikke kun i farestalde med også i kvægstalde. Farestalde 2015 Ordningens formål er at øge dyrevelfærden for søer gennem tilskud til etablering af løsdrift i farestalde. I 2013 og 2014 var det også muligt at søge om tilskud til farestalde. Efter det nye Landdistriktsprogram LDP 2020 er det sandsynligvis muligt, at der gives tilskud til bygningselementer. Miljøteknologi Gartnere og fjerkræ Tilskudsordningen retter sig mod gartnere og avlere af fjerkræ. Der kommer mere information om ordningen og om, hvordan du søger på et senere tidspunkt. Miljøteknologi Modernisering kvæg Under denne ordning kan der søges om tilskud til modernisering på bedrifter inden for kvægsektoren. Ordningens formål er at øge rentabiliteten i kvægsektoren og implementere kravene i Lov om hold af kvæg. Der forventes: Tre puljer - Nye stalde - Ombygninger - Tilbygninger til eksisterende stalde Støtteprocent på 20 Måske krav til finansiering og miljøgodkendelse Der kommer mere information om ordningen på et senere tidspunkt. Miljøteknologi - Pesticider og kvælstof Ordningens formål er at reducere brugen af pesticider og kvælstof. Der kommer mere information om ordningen på et senere tidspunkt. Økologisk Investeringsstøtte Ordningen skal medvirke til at udvide det økologiske areal og forøge den økologiske produktion inden for følgende fem sektorer: Svinesektoren, kvægsektoren, frugt- og grøntsektoren, planteavl samt æg- og fjerkræbranchen. Enkelte af ansøgningerne kan - som det ses - allerede indsendes fra 5. marts. Så derfor: Har du planer om investeringer, der passer til formålet med disse ordninger, kan LandboThy hjælpe dig med vejledning og ansøgning om tilskud til investeringerne. Har du et projekt eller spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at ringe til LandboThys miljøkontor på telefon NYT fra LandboThy

13 Nye registreringer af beskyttet natur af michael riis, afdelingschef planter & Miljø planter & miljø LandboThy tilbyder rådgivning Staten har i perioden underkastet registreringen af beskyttet natur et servicetjek. Dette har resulteret i, at en del yderligere natur er blevet udpeget som beskyttet. F.eks er det beskyttede areal i Thisted Kommune øget med 6 % svarende til ha. De fleste af udpegningerne er rigtige, men vi har desværre også oplevet en del åbenlyst forkerte udpegninger. De nye udpegninger blev offentliggjort i november Af flere årsager er det vigtigt, at arealet er registreret rigtigt: Der er restriktioner ved dyrkning af 3 natur. Den hidtidige dyrkningspraksis må ikke ændres - og endnu værre hvis Naturplan Danmark bliver en realitet - må arealerne hverken gødskes, sprøjtes eller medregnes som harmoniarealer. Nærhed til kvælstoffølsomt naturareal kan være en hindring ved udvidelser af dyreholdet. Handelsværdien af registrerede arealer er ofte meget lav. Oplysninger om beskyttet natur på din ejendom kan findes på Danmarks Miljøportal, dk. Vær opmærksom på, at kortet kun er vejledende, og at det er de faktiske forhold på arealet, der er afgørende for, om et areal er beskyttet. Er du i tvivl, kan du lave en forespørgsel til din kommune. Beskyttede naturtyper er først og fremmest på lave fugtige arealer (enge og moser) og på tørre, høje og næringsfattige arealer (overdrev). Hvis du ønsker hjælp til gennemgang af naturregistreringer på din ejendom og eventuelle fejlrettelser, så kontakt din planteavls- eller miljørådgiver. Thisted Kommunes tilsynskampagne Efter reglerne i tilsynsbekendtgørelsen skal kommunen gennemføre to årlige tilsynskampagner. En tilsynskampagne beskrives som en afgrænset tilsynsindsats rettet mod en branche eller et miljøtema. Thisted Kommune har planlagt årets første tilsynskampagne til at løbe i foråret Formålet med kampagnen er at vurdere overholdelse af det tilladte dyrehold på minkfarme via en optælling af antal årstæver. I forbindelse med tilsynskampagnen vil kommunen foretage uvarslede tilsyn på en række minkfarme, hvor antallet af tæver efter parring vil blive optalt. NYT fra LandboThy Thisted Kommune anbefaler, at den ansvarlige på et husdyrbrug altid er opmærksom på det tilladte dyrehold på bedriften. For især svinebrug og kvægbrug kan det også være relevant at være opmærksom på tilladte vægtintervaller eller aldersgrupper. Har du en miljøgodkendelse eller tilladelse, vil det tilladte dyrehold fremgå heraf. Er du i tvivl om det tilladte dyrehold på din bedrift, kan du sende en mail med din forespørgsel til 13

14 planter & miljø Vandområdeplaner i høringsfasen Af jens lautrup, planteavlsrådgiver Så skal vi igen forholde os til forslag til, hvordan vores vandmiljø (måske) kan få det bedre. Frem til den 22. juni kan der laves indsigelser imod de fremlagte planer, der er et led i overholdelsen af EU s vandrammedirektiv. Med mindre planerne bliver lavet væsentligt om, bliver det et hårdt anslag mod landbrugserhvervet, især i visse del-vandoplande. Planerne bærer atter præg af, at der er tale om kritiserede modelberegninger for, hvordan ålegræsset kan få de nødvendige betingelser for vækst, altså for hvor lidt kvælstof, der må være i f.eks. Limfjorden. Via usikre modelværktøjer regnes dernæst baglæns for at finde et tal for, hvor meget kvælstof der må forlade rodzonen fra den dyrkede flade. Dette tal er meget forskelligt rundt omkring i landet. I nogle egne af Danmark har man beregnet, at der godt kan ske en større kvælstofbelastning af vandmiljøet, men på de 80 % skal der ske reduktion. Lokalt indsatsbehov I Thisted (inkl. Thyholm) og Morsø kommuner ser det ud til, at indsatsbehovet rammer det, der i gennemsnit kræves for hele landet. Vi slipper lidt billigere end visse andre kommuner, men stadig vil det indebære, at man ikke længere frit kan vælge, hvilke afgrøder der må dyrkes, og at det ændrede afgrødevalg nødvendigvis må give et lavere dækningsbidrag. I enkelte kommuner tegner der sig et endnu mere dystert billede, hvor den krævede indsats kun nås via dyrkning af vedvarende græs, braklægning eller etablering af lavskovkulturer (f.eks. pil). Sådanne konsekvenser står i skærende kontrast til de tab, Miljøstyrelsen har beregnet. Her nævnes landmandstab på fra 350 til 500 kr. pr. hektar. Retentionskort I februar skulle der for del-oplande på hver cirka hektar være udarbejdet retentionskort, der viser landbrugsjordens evne til at reducere mængden af kvælstof, der når ned til dræn eller grundvand. Først når vi har disse kort, kan man på bedriftsniveau se, hvor meget driften af ens jord ville blive påvirket af vandområdeplanen. Vandområdeplaner Vandområdeplanerne har endnu ikke været omkring politikerne, så ved at fortælle om de store konsekvenser for erhvervet kan vi håbe på at få dem som alliancepartnere og få miljømålene (eller beregningsværktøjerne) justeret. Vi kan ligeledes håbe på, at flere af vores samarbejdspartnere (pengeinstitutter, kreditinstitutioner, slagterier, faglige forbund o.a.) vil gøre deres indflydelse gældende over for landspolitikerne, da deres interesser bestemt også er truede. Vandområdeplanerne indebærer, at der lokalt også vil ske visse andre tiltag, som kan have interesse for enkelte landmænd. Der er således planer for fritlægning af adskillige meter rørlagte vandløb på Mors (Solbjerg Å, Skarum Å), hvor der påtænkes etableret mini-ådal med genslyngning. Der er også planer om genslyngning af vandløb i Thy vedr. Handrup Bæk, Løngård Bæk samt den øvre del af Storåen. 14 NYT fra LandboThy

15 planter & miljø Gemmer der sig guld i kemikalierummet? Af Ivan immersen, planteavlsrådgiver Når vi som planteavlsrådgivere kommer rundt eller snakker med landmænd, ser vi mange steder, at man har rigtig store lagre af kemi, der repræsenter et meget stort beløb. Det hænger kun delvist sammen med, at man har købt lidt ekstra ind af de midler, der er kommet stor afgift på. Der er rigtig store mængder af anden kemi også. Vi hører tit, at man indkøber ny kemi, fordi man har fået et tilbud der er så godt, at man ikke kan sige nej, selvom man har et stort lager i forvejen. Det er ikke altid fornuftigt - slet ikke i en krisetid! For det første kunne man måske lige så godt lave en god og fornuftig sprøjteplan med det, man havde på lager i forvejen og dermed spare penge her og nu. For det andet er det altid godt, at man løbende får brugt op af de midler, man har stående, da der kan være risiko for, at godkendelsen på disse midler udløber. Så står man med nogle ulovlige midler, som ved kontrol udløser både bøde og KO-krav. Gennemgå dit lager Vi opfordrer derfor til, at man gennemgår sit lager både for at notere mængden af de enkelte midler, men bestemt også for at se, om der skulle være midler, der ikke længere er godkendt. Laver du en liste med midler, kan vi hjælpe med at få dem anvendt mest hensigtsmæssigt, så du ikke mister noget af det mulige merudbytte, der er for kemikalieanvendelsen. Der er to måder, man kan tjekke sit lager for ulovlige midler på. Den ene måde er, at man noterer handelsnavn og registreringsnummer på sine midler og tjekker det op med Her går man ind under Godkendte pesticider i Danmark ( positivlisten ). Her finder man de midler, man har noteret, og hvis ikke registreringsnummeret stemmer, er midlet ulovligt. NYT fra LandboThy Man kan også installere en app på sin telefon (kan dog ikke bruges på Iphone). Appen hedder Kemitjek og koster 89 kr. om året i abonnement. Vi kommer selvfølgelig også gerne ud, da vi har kemitjek-appen installeret. Vores erfaring med kemitjek-appen er, at den er velfungerende, og det går hurtigt. Når vi har gennemgået lageret, vil vi - som nævnt - også samtidig kunne lave en sprøjteplan med de midler, du har stående. Fordelagtig aftale Dieselolie / fyringsolie Alle medlemmer og brugere af LandboThys landbrugsrådgivning tilbydes en meget fordelagtig aftale med Uno-X om levering af dieselolie / fyringsolie. Pr. 1. januar 2015 ligger der en aftale med nye og bedre betingelser. - Vær opmærksom på, at du skal have CVR-nr. for at benytte dig af tilbuddet. Er du interesseret i at høre mere om betingelserne, så kontakt Planteavlsrådgiver Jørgen Lyngs Tlf / mail eller Bent Frostholm Tlf

16 planter & miljø kvæg Rådgivning i vækstsæson af michael riis, afdelingschef planter & Miljø Aftal rammerne for din rådgivning/markbesøg i vækstsæsonen med din planterådgiver i god tid inden vækststart. Dette sikrer, at du er på forkant med eventuelle problemer i marken. Planter & Miljø tilbyder forskellige former for aftaler vedrørende markbesøg eller anden rådgivning, f.eks kombineret mark- og miljørådgivning. Klippekort Vi sælger 5- eller 10-timers klippekort til markbesøg med rabat - 5 timer à kr. eller 10 timer á kr. Ved aftalens indgåelse aftales, hvornår 1. besøg skal være. Gårdkurser Et kursusprogram med min. 3 deltagere. Dette indebærer som regel 6 besøg. Besøgene kan være markbesøg, gennemgang af produktionstilladelser, gennemgang af arealer (nye naturudpegninger) eller planlægning af næste sæsons aktiviteter på bedriften. Der er mulighed for tilskud efter VEU-ordningen. Erfa-grupper Er du interesseret i et specifikt emne, som du gerne vil mødes med ligesindede omkring, kan du kontakte din planterådgiver. Vi vil så sammensætte en gruppe med 8-12 deltagere og lave en plan med 6 arrangementer, som kan være i form af markbesøg, besøg hos relevante virksomheder eller foredrag. Deltagelse i en erfagruppe koster kr. Der er mulighed for godtgørelse og eventuel kørsel efter VEU-ordningen. Godtgørelsen udgør ca kr. Vi er klar til at rykke ud til markbesøg, når du har behov for det, hvad enten du har lavet en aftale på forhånd eller ej. DLG Nordjylland landmandens eget andelsselskab Vi ser lige nu tilbage på første del af vækstsæsonen med stor tilfredshed. Der har været god udvikling af afgrøder i efteråret og endnu ingen udvintring. Vi imødeser derfor en god vækstsæson. Din total leverandør til landbruget ligger i: Hillerslev Østerild Stagstrup Nykøbing Mors Hvidbjerg DLG Nordjylland, Tlf , Læs de seneste nyheder på 16 NYT fra LandboThy

17 Bevaringsudvalget har til opgave at følge udviklingen i danske bestande af husdyr og tage initiativer til at forhindre udryddelse af truede racer. - Det er lykkedes at skabe interesse for at bevare de gamle danske racer, og adskillige avlsforeninger har bevarelse af dem som det vigtigste mål. Mørhed i kød fra Jysk Kvæg i Nationalpark Thy Af helle sieversten, afdelingschef kvæg kvæg Hen over efteråret har LandboThy Kvæg haft et projekt med titlen Vurdering af mørhed i oksekød. Projektet blev støttet af Det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer. I daglig tale Bevaringsudvalget. Hos Grønne Gårde i Uddevalla En del af projektet gik ud på, at sende styregruppens to professionelle slagtere (Ole Thøgersen, Mors og Lars Jakobsen, Nors) til Uddevalla i Sverige, hvor der findes en lille opskæringsvirksomhed, der arbejder under konceptet Grønne Gårde. Det var rygtedes helt til Thy, at Grønne Gårde havde udviklet en alternativ metode til vurdering af mørhed i kød. I Danmark har vi erfaret, at det er rigtig svært at opnå en rimelig afregningspris på kød, der produceres på naturarealer og leveres direkte til slagteri fra disse arealer, især hvis det er kvæg med malkeracegener. Ikke magert, men marmoreret Det viste sig, at hos Grønne Gårde indgår både kødets marmorering og kødets fasthed i klassificeringsmodellen og har indflydelse på afregningsprisen til leverandøren. De to parametre vurderes subjektivt, og vi kender dem ikke i det danske klassificeringssystem. De dyr, der opnåede kvaliteten mycket bra, fik et tillæg på 8 kr./kg. Marmoreret kød er mere mørt, når vi spiser det, og fedtet beskytter på en måde også kødet under tilberedningen. Magert kød kan sagtens være mørt, men det er en mørhed, der nemmere kan sættes over styr ved en forkert tilberedning. Grønne Gårde har ikke udviklet et egentligt alternativ til den EUROP-klassificering, vi anvender i Danmark, men i stedet et supplement til den skala, vi kender i forvejen. Det viste sig også, at det kød, der produceres i den svenske natur til afsætning via Grønne Gårde, er en anden type kød, end det vi umiddelbart kan frembringe ved afgræsning i et område som Nationalpark Thy. Fra svensk model til Jysk ko En anden del af projektet gik ud på, at Ole Thøgersen og Lars Jakobsen efterfølgende skulle teste slagtede kreaturer af forskellig race efter den svenske model, herunder kvæg af den gamle danske Jyske race. Racen har ry for at være en glimrende og effektiv naturplejer og at producere noget godt kød. Desuden har det gennem længere tid været et ønske at etablere en besætning af Jysk Kvæg i Nationalparken. I forbindelse med projektet efterlyste vi nogle slagteklare af slagsen. Det viste sig svært at finde. I stedet fandt vi nogle kvier, der skulle sælges til levebrug. Det endte med, at Jens Chr. Sørensen, der afgræsser store områder i Nationalpark Thy, købte lidt kulturhistorie til området i form af nogle kvier, hvoraf to er drægtige og skal kælve i februar. På den måde er kimen nu lagt til en besætning af Jysk Kvæg, der også skulle være gode som tanter for de unge dyr, der græsser i Nationalpark Thy. De evner kan de få afprøvet i den kommende afgræsningssæson. Hvordan kødet fra Jysk Kvæg, der har afgræsset i Nationalpark Thy, klassificeres, vil der gå et stykke tid, inden vi kan få svar på. NYT fra LandboThy 17

18 kvæg Tilpasninger af staldanlægget Af robert pedersen, bygnings- og kvægrådgiver En gruppe landmænd var samlet hos en mælkeproducent til en faglig formiddag omkring tilpasninger ved produktionsanlægget, der kan øge produktionen. En tur rundt i staldanlægget fik mange tanker frem omkring muligheder for at øge produktionen ved forskellige tilpasninger. Smittebegrænsning især hos kælvende dyr og små kalve Det drejer sig især om de gødningsbårne sygdomme salmonella, paratuberkulose, coccidiose og kryptosporidier. Fokus omkring smittebegrænsning vil især være rettet til kælvningsafdelingen og til kalveopstaldningen. Her har vi med de dyr at gøre, der er mest modtagelige, nemlig den kælvende ko, der er belastet af selve kælvningen, og den nyfødte kalv, der ingen antistoffer har. Det kan godt være, at det giver mere arbejde, men når arbejdet bliver godt betalt i form af mere ydelse, måske endda med en højere ydelse pr. arbejdstime, så er det ikke så galt! Opstaldning af goldkøer og kælvekvier Gruppen vurderede dog, at der var mere at hente på specielt lejet til goldkøerne og kælvekvierne. Det er de tungeste dyr, og derfor belaster de ben og klove hårdere, ikke mindst når de rejser sig. Her bliver spidserne af klovene trykt hårdt i underlaget. Måske grundlaget for senere klovproblemer Belastning af klovene sker samtidig med, at dyrene er ved at løde op, så kalven lettere kan passere ud igennem bækkenpartiet. Men denne oplødning sker også i klovene. Et kraftig tryk på klovspidserne er uheldigt for vedhæftningen imellem klovkapsel og klovben. 18 NYT fra LandboThy

19 kvæg Dette kan give nogle klovskader, som først opdages lidt hen i laktationen. Gruppen vurderede, at besøgsværten kan få mest ud af en indsats på dette område. Indsatsen kan bestå i et blødere leje, helst sand i sengebåsen. Der er også mulighed for en halmmadras, eller værten kunne overveje at udskifte madrasserne til nye bløde madrasser. Man skal huske, at madrasserne er en sliddel, der skal vedligeholdes og udskiftes, når de ikke længere er bløde nok. Hvis man har kanalsyede gummifyldte madrasser, så kunne det hjælpe at ryste dem. Men det er jo ikke så nemt gjort, og måske er de alligevel ved at være så slidte, at det giver mere mening at udskifte dem. Gulvet i goldkoafdelingen kunne gøres blødere ved at lægge gummi på, men lejet i sengebåsene er det vigtigste. Gruppen var overbevist om, at der er en fornuftig økonomi i at sætte fokus på lejet hos goldkøer og kælvekvier, evt. opstalde goldkøer og kælvekvier i dybstrøelse de sidste 14 dage før kælvning. Prioritering af indsatsområder Tankerne omkring opstaldning af goldkøerne gav stof til eftertanke hos værten. Han har i nogen tid arbejdet på at bekæmpe ømme ben og klove hos køerne. Det er ikke helt lykkedes med de hidtidige tiltag omkring klovbeskæring, renholdelse af gange samt fjernelse af kanter og bolthoveder, som køerne kan træde på. Det skyldes måske, at klovproblemerne opstår i goldperioden og så først viser sig lidt hen i laktationen. Nykælver og kokomfort Nykælverafdeling og kokomfort blev også drøftet som indsatsområder. Gruppen vurderede også dette som et vigtigt indsatsområde, men at opstaldningen af goldkøerne vil have større effekt i denne besætning, ikke mindst i forhold til indsatsen. Der kommer ikke noget ud af ingenting De fleste tiltag ville give mere arbejde, og man kan sjældent investere sig ud af det. En af gruppedeltagerne mindede os på, at der er noget, der hedder positivt bøvl. Det kan godt være, at det giver mere arbejde, men når arbejdet bliver godt betalt i form af mere ydelse, måske endda med en højere ydelse pr. arbejdstime, så er det ikke så galt! Jeg tror, gruppen tog hjem med nogle tanker omkring, hvor de selv kunne rette fokus for at øge produktionen. En god handelspartner Kornhandel - Såsæd og gødning - Planteværn Foderblandinger - Mineraler - Olie og biobrændsel Se mere på (Husk, vi kører landtur i dit område hver uge) Nordvest Foder A/S N F... alt til landbrug, have og hobby... Vestervig Hvidbjerg NYT fra LandboThy 19

20 midtjysk svinerådgivning Lad DB Tjek bestemme fokus DB Tjek er værktøjet til de svineproducenter, der ønsker at lade økonomien få det sidste ord. Den sidste gris og de sidste 10 slagtesvin gennem systemet er nemlig ikke altid ensbetydende med en bedre bundlinje. DB Tjek sætter fokus på såvel indtjening som omkostninger og sikrer samtidig sammenhæng mellem P-rapport og revisionsliste (læs kassekredit). Resultaterne sammenlignes på tværs af landet med producenter, der har samme produktion som en selv. Derved kommer besætningens stærke og svage sider klart til udtryk. Det giver mulighed for at lægge fokus der, hvor fokus har størst økonomisk betydning. DB Tjek giver mulighed for at sætte kroner og ører på den ekstra indsats. Helt ud på staldgangen. Det er motiverende, når den økonomiske betydning af egen indsats synliggøres. Lån billigt hos Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening - lige nu til 4,45 procent i rente Der ydes lån til maskiner og løsøre. - vil du vide mere - så kontakt: Mors, Thy og Hanherreds Indkøbsforening v/driftsleder Birthe Jensen, Silstrupparken 2, 7700 Thisted Tlf DB Tjek giver samtidig konkret viden om omkostningernes fordeling pr. produktionsgren, og flere perioder og sites under samme ejer kan sammenholdes. Vigtigst giver DB Tjek mulighed for at benchmarke med de 25 % bedste og gennemsnittet på tværs af landet. Besætningen placeres på en hitliste rangeret efter højeste DB. Dette fremhæver egne stærke og svage områder. Produktet, som består af en rapport og en gennemgang med ejer og medarbejdere, laves almindeligvis halvårligt, så nye tiltag kan igangsættes rettidigt. Kontakt Mogens Bækgaard, Niels Christian Dørken eller Anders Hedegaard, hvis du vil vide mere eller tilmelde dig til DB Tjek. Husk dokumentation af søren P. larsen, svinerådgiver Fiskemel, der bruges i ren form, skal registreres hos myndighederne. Dette skal gøres en gang om året på landbrugsindberetningen.dk. Det samme gælder blodprodukter (som VSP dog anbefaler udfaset) og fodertilsætningsstoffer, som bruges i ren form, samt produkter, der kræver HACCP-godkendelse. Sørg altid for at lave en udskrift af de indtastede ændringer, som dokumenterer, at der er ændret status, således at ansvar ved afmelding kan placeres hos planteavl, og således at landmand ved et besøg kan dokumentere nylige ændringer. 20 NYT fra LandboThy

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 1 2014 på godt og ondt. Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget. Side 19 Nye udpegninger af 3-områder #6 DECEMBER 2014

NYT. fra LandboThy. Side 1 2014 på godt og ondt. Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget. Side 19 Nye udpegninger af 3-områder #6 DECEMBER 2014 #6 DECEMBER 2014 NYT fra LandboThy Side 1 2014 på godt og ondt Side 12 Et målbart og handlekraftigt budget Side 19 Nye udpegninger af 3-områder NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold 2014 på godt og ondt

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

#3 MAJ 2014 NYT. fra LandboThy

#3 MAJ 2014 NYT. fra LandboThy #3 MAJ 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Vækst, vækst og atter vækstplan Side 12 Kalven - i et krydsfelt mellem teori og praksis Side 16 Nye udspredningsarealer for husdyrgødning NYT fra LandboThy 1 velkommen

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø MILJØTEKNOLOGI Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015 Husdyr og Miljø Oplægget omhandler Hvilke hovedområder ydes der til i 2015 Hvad er betingelserne for at komme i betragtning Hvordan prioriteres ansøgningerne

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 9 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur. Side 11 Tilskudsordninger. Side 17 LandboThys dyrevelfærdsgruppe

NYT. fra LandboThy. Side 9 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur. Side 11 Tilskudsordninger. Side 17 LandboThys dyrevelfærdsgruppe #2 APRIL 2015 NYT fra LandboThy Side 9 Lean - fra vanedyr til forbedringskultur Side 11 Tilskudsordninger Side 17 LandboThys dyrevelfærdsgruppe Side 18 Årets KvægNørd NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes #1 FEBRUAR 2014

NYT. fra LandboThy. Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes #1 FEBRUAR 2014 #1 FEBRUAR 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Mere positive udsigter Side 17 Godt for pengepungen og for miljøet Side 21 Fagligheden styrkes NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Nyt ministerhold 2 Mere positive

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet

Regnskabsmøde. Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Regnskabsmøde Økonomikonsulent, Allan Troelsen Skatteregnskab og likviditet Skatteregnskab 2010 Indkomstopgørelse (ejendom på 115 ha.)i(en dkomstopgørelse Spec./Note 2010 2009 i 1000 kr 100 Salg af planteprodukter

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

NYT. fra LandboThy. SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter #5 OKTOBER 2012

NYT. fra LandboThy. SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter #5 OKTOBER 2012 #5 OKTOBER 2012 NYT fra LandboThy SIDE 5 Styr på forventningerne SIDE 12 Hjemmeside med dig i centrum SIDE 15 Sparring ved vindmølleprojekter NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Hektisk efterår 2 Kontroller

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm

Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm Se bankens annonce. Tilmelding på tlf. 97 37 62 48 senest fredag den 15. februar. Vi kan max være 40 i alt, så det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Evt.

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013

TimeTax NYHEDSBREV 30/2013 23.05 05.06.2013 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013 Side 1 Gæld i brugt bil Side 2 Nye regler for stiftelse af selskaber m.v. er vedtaget den 16. maj 2013. Folketinget har den 16. maj

Læs mere

NYT. fra LandboThy. SIDE 3 Er græsset grønnere i Tyskland? SIDE 9 Mink viser pæne resultater. SIDE 18 Når gæssene græsser #2 APRIL 2012

NYT. fra LandboThy. SIDE 3 Er græsset grønnere i Tyskland? SIDE 9 Mink viser pæne resultater. SIDE 18 Når gæssene græsser #2 APRIL 2012 #2 APRIL 2012 NYT fra LandboThy SIDE 3 Er græsset grønnere i Tyskland? SIDE 9 Mink viser pæne resultater SIDE 18 Når gæssene græsser NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Velkommen 2 Er græsset grønnere

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

#2 APRIL 2013 NYT. fra LandboThy SIDE 7 DISC-ANALYSER SIDE 12 TEMA: ENERGI SIDE 12-1 VINDER AF KVÆGNØGLEN 2012. NYT fra LandboThy

#2 APRIL 2013 NYT. fra LandboThy SIDE 7 DISC-ANALYSER SIDE 12 TEMA: ENERGI SIDE 12-1 VINDER AF KVÆGNØGLEN 2012. NYT fra LandboThy #2 APRIL 2013 NYT fra LandboThy SIDE 7 DISC-ANALYSER SIDE 12 TEMA: ENERGI SIDE 12-1 VINDER AF KVÆGNØGLEN 2012 NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Fokus skal fastholdes 2 Første kvinde i LandboThys bestyrelse

Læs mere

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128 Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007 Cvr.nr. 41160128 Ordinær generalforsamling afholdes på Roslev Kro torsdag den 27. september 2007 kl.

Læs mere

#6 DECEMBER 2012 NYT. fra LandboThy

#6 DECEMBER 2012 NYT. fra LandboThy #6 DECEMBER 2012 NYT fra LandboThy SIDE 5 Også 2-dages dyrskue i 2013 SIDE 12-13 Nye rådgiverteams SIDE 14 Få lavet din markplan i god tid SIDE 15 Nye regler for VE-anlæg NYT fra LandboThy 1 velkommen

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Maj 2011 Dansk Travsports Centralforbund Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Hæftet er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Økonomi s skatteafdeling,

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Maj 2011 Dansk Travsports Centralforbund Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier Hæftet er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Økonomi s skatteafdeling,

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011

Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Referat fra Generalforsamlingen mandag den 7. marts 2011 Formanden, Ebbe Sørensen bød de fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Formanden henviste til den udsendte dagsorden med punkterne:

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

#5 OKTOBER 2013 NYT. fra LandboThy

#5 OKTOBER 2013 NYT. fra LandboThy #5 OKTOBER 2013 NYT fra LandboThy Side 3 Målrettet indsats på Beerstedgaard Side 18 Vandplaner - det er tid at lave indsigelser! Side 20 Termografi af stalde og grise NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 8 Ændring af virksomhedsordningen. Side 12 Er det NU, minkfarmen skal generationsskiftes? Side 15 Ny CAP-reform

NYT. fra LandboThy. Side 8 Ændring af virksomhedsordningen. Side 12 Er det NU, minkfarmen skal generationsskiftes? Side 15 Ny CAP-reform #5 OKTOBER 2014 NYT fra LandboThy Side 8 Ændring af virksomhedsordningen Side 12 Er det NU, minkfarmen skal generationsskiftes? Side 15 Ny CAP-reform NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Priser på nedtur...2

Læs mere

NYT. fra LandboThy. Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi #2 APRIL 2014

NYT. fra LandboThy. Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi #2 APRIL 2014 #2 APRIL 2014 NYT fra LandboThy Side 3 Skrid til handling Side 11 Økonomi i slagtesvineanlæg Side 13 Benchmarking Side 19 Tilskud til miljøteknologi NYT fra LandboThy 1 velkommen Indhold Bristede forhåbninger?

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere