Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 EG LSL 1 REVEBSIAHEESANFUHDEISVA 'EVAVAPÅ'E M EDLENSBIAM 62.Årg R D I N Æ R G E N E R A'L F 0 R S A M L I N G afholdes i Regensianersamfundet Torsdag den 4. december kl.183 på Regensen. Dagsorden: 4 Formanden aflægger beretning. Kassereren fremlægger revideret regnskab. Revisorerne afgiver betænkning. Kassereren fremlægger revideret regnskab for Regensianersamfundets legat. Revisorerne afgiver betænkning. Valg af formand. Valg af kasserer. CDNIQW #W-NH Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. 9. Valg af 2 revisorer. 10.Eventuelt. Efter geneiglforsamlingen middag, der begynder ca. kl M E N U Et stykke med fersk røget.laks. Friskstegt andesteg m/ svesker 0g rødkål. Dessert. I Div.vine og kaffe. Pris pro persona kr.4o,- Tilmeldelse-skerb inden 1.dec.- til lrs.niels Nør- 1 ring, Kronprinsensgade 93K. Telefon

2 _ mswçn--ü \.mwnv i.. "m._.,7,,,,. i 'Int. ' Regensens nye provst, prof;jannik Bjerrum, har nu i to år fungeret i sit embede på 5. gang. Provsten har allerede ved flere lejligheder mødt medlemmerne af Regensianersamfundet, hvorfor det på nuværende tidspunkt vil være lidt malplaceret at skrive en længere introduktion her i bladet. Lige fra begyndelsen har provstefamilien forstået at vinde regensianerne for sig; selvom tiderne er andre, og regensprovstens rolle ikke mere kan blive af så stor betydning-for den enkelte regensianer som det tide ligere var muligt, er der almindelig enighed om, at provstevalget næppe kunne være faldet mere heldigt ud. Ovenstående billede viser regensprovsten under kom? munitetsjubilæet, i det øjeblik han fremviser billedhuggeren Gert Nielsens model til den andetsteds omtalte skulptur.pá provstens højre side ser fru Waage-Jensen og rektor Mogens Fog smilende til.

3 KOMMUNITETSJUBILÆET I fire hundrede år har'kommunitetet været uundværligt for det akademiske liv i København. Talløse er de studenter, de kandidater og de videnskabelige institutioner, der kan og har kunnet takke Kommunitetet for rundhåndet understøttelse. Derfor har Kommunitetet også gentagne gange været genstand for hyldest; ikke mindst i 300- og 350-årene for dets oprettelse. Firehundredeåret skulle heller ikke gå upåagtet hen; tværtimod, Krohns løfte i jubilæumsavisen "Frater mi communitatis fra 1869 skulle indfries, når han sang henvendt til Frederik d. 2. "Sov nu hundred Aar i Løn! Da skal atter Tak dig bringe Vore Sønnesønners Søn! Allerede i efteråret 1968 begyndte forberedelserne til firehundredeårsfesten..regensens provst og viceprovst gjorde sig bekendt med de tidligere jubilæumsfesters forløb og indledte forhandlinger med Stipendieudvalget, der viste sin interesse ved at bevilge et beløb på kr. til at dække udgifterne' i forbindelse med festlighederne, hvis højdepunkt og officielle del skulle være en middag i Universitetets Festsal. På provst J. Bjerrums opfordring bidrog desuden Regensianersamfundet klækkeligt og kontant til afholdelsen af udgifterne til festen. Først blev der talt om en fest, hvis deltagere skulle være dels nuværende og tidligere kommunitetsalumner, dels officielle repræsentanter fra Universitet og stat. Siden skulle det vise sig, at festen fik præg af en regensfest med visse indbudte gæster. Tilrettelæggelsen af festen blev i alt væsentligt overladt til regensklokkeren Niels Rasmussen og Regensens provster. Jubilæumsmiddagen var henlagt til den 1. maj kl. 6. I Universitetets Festsal var der dækket festligt på på lange borde, ved hvilke de officielle gæster sad med ryggen til talerstolen og de øvrige, hovedsagelig regensianere og disses damer sad ved tværgående borde. I sin egenskab af mag. bib. bød regensklokkeren velkommen og introducerede talere og sange. Sangene var ikke de traditionelle regenseller kommunitets-sange, mens dels ældre forårs- eller komputationssange, dels til lejligheden af stud. mag. Chr. Kock skrevne viser. Disse sange stod i et omdelt hefte, der desuden især indeholdt en Festafhandling i anledning af Kommunitetets 400-årsdag", en overdådig litteraturhistorisk parodi med titlen "Regensen i verdenslitteraturen, belyst ved exempler. En komparativ studie, skrevet af Chr. Kock, og sikkert læst af mange allerede under den lange middag. Middagen, der blev serveret af Universitetets Spisestuers køkken, var efter omstændighederne god. Talerne var mange. Regensprovsten, prof. J. Bjerrum talte om Kommunitetets fortid og nutid. Universitetets rektor, prof. M. Fog, der som student havde haft "det lille kommunitet", talte om Kommunitetets betydning, også for de alumner, der ikke boede på Regensen. Stipendieudvalgets formand, prof. H. Tornehave talte vittigt om Kommunitetet og studenter før og nu. Den tidligere regensprovst, prof. Søren Holm tog tråden op og knyttede ligeledes, men på en ny måde, fortid og nutid sammen. Regensens viceprovst, H.C. Krag-Hansen mindede om den store betydning kommunitets- og regensalumnernes indbyrdes liv har haft og har. Dommer Hye Knudsen talte som repræsentant for Regensianersamfundet. Han fremhævede den betydning, Kommunitet og Regens havde haft for ham personligt, ligesom han i korte rids redegjorde for Regensianersamfundets virksomhed. Derpå gav regensklokkeren sig selv ordet og talte såvel indtrængende som bredt om det savn og den urimelighed det var, at kvindelige studenter ikke kunne udnævnes til regensalumner.

4 Kurator E. A. Koch forklarede kort, hvorfor dette ikke kunne lade sig gøre, idet han motiverede et leve for de tilstedeværende damer. Ti_1 alles overraskelse holdt stud. mag. Niels W. Bruun herpå en latinsk tale, der under almindeligt. bifald sluttede med ordenen: ".. illud phantasma, quod vulgo Communitas vocatur, appartissimo funere efferamus. " Sidenhen besteg stud. mag. Torben Brandt talerstolen og holdt en elegang rimet tale til damerne. Under desserten gav J.F. Lambæk de tilstedeværende kommunitetsalumner ikke alene gode råd, men også noget at tænke over. - Festen var præget af de "sjoflinger" og sange, som regensianerne sang til hinanden. Dette gav middagen et vist regensielt tilsnit, men forvirrede de officielle gæster. Efter middagen gik størsteparten af festdeltagerne til Regensen, hvis gård var illumineret med kulørte lamper, som portnermedhjælper V. Rasmussen havde hængt op i løbet af de foregående dage. Resten af aftenen og natten var der bal på Regensen. Her var humøret højt og stemningen god. Det indtryk, jubilæumsfesten efterlader, er flimrende. Det er dog sikkert, at dette jubilæum ikke vil blive husket så længe som de foregående. Dertil havde festlighederne et for tilfældigt præg, og dertil var forbindelsen bagud i form af gamle kommunitetsalumner for svag. Måske havde H. N. Clausen ret, da han i sine erindringer i anledning af Kommunitetets 300-års jubilæum skrev: at det vel var værd og i sin Orden at holde Jubilæum for offentlige Anstalter, som i flerehundredaarig Alder befandt sig i blomstrende, usvækket veldædig Tilstand, men at det ingen ret Ret havde, hvor det, der jubileredes over, vilde inden stakket Tid synke til Jorden og under Jorden, og snart være 0- vergivet til Forglemmelse". Peter Balslev Clausen Er kvinderne på vej ind på Reñensen?

5 KVINDESAGEN At der nogen sinde skulle flytte kvinder ind på Regensen som ligestillede med regnesianerne, er en tanke hvis groteske umulighed har forhindret den i at blive tænkt! Ikke desto mindre får en nuværende regensianer, Jørgen Fjord Kirkegaard, den idé at fremføre tanken som opinionsundersøgelse; en underskriftliste på læsesalen fremviser i løbet af fjorten dage signaturer fra 73 regensianere, der alle ønsker at Regensen skal åbnes for kvindelige studerende. Sagen blev sendt til stipendieudvalget den , og allerede den 13. maj forelå prof. To rnehaves svar. Brevet aftrykkes her i sin helhed sammen med det efterfølgende svarbrev: 13. maj 1969 Jeg har modtaget Deres henvendelse angående optagelse af kvindelige studerende på Regensen bilagt med underskrifter af 70 regensianere, 2 tidligere regensianere, samt 1 ulæselig underskrift. Jeg vil i første omgang forsøge at finde ud af, hvem der har myndighed til at træffe afgørelse i sagen. Det er klart, at sagen må behandles af en højere instans end stipendieudvalget, i hvert fald konsistorium, men det er muligvis nødvendigt at ændre en kgl. anordning. I anordning af 25. juni 1875 fastsattes, at kvindelige studerende var udelukket fra de før denne anordning stiftede beneficier og understøttelse. I anordning nr. 187 af 19. marts 1920 ophævedes denne udelukkelse undtagen for så vidt angår Regensen, Elers, Borchs, Valkendorfs og Hassagers Kollegier og de med disse forbundne pengeunderstøttelser. Det vil antagelig være muligt, at få denne undtagelse ophævet eller at få bemyndigelse til at dispensere fra den for Regensens vedkommende. Jeg tror ikke, Regensens traditioner vil lide ubodelig skade, hvis kvindelige studerende får adgang til Regensen. Disse traditioner har vel netop kunnet bevares, fordi de har kunnet tilpasses de vekslende tider, og de kvindelige,regensianere vil sikkert også kunne indpasses i traditionerne. Jeg er imidlertid bange for, at forslaget i den foreliggende form ikke helt vil vinde stipendieudvalgets bifald, idet dette meget jordbundne udvalg nok vil være mere interesseret i visse rent praktiske problemer. Jeg ville derfor sætte pris på at høre regensianernes mening om nedennævnte praktiske problemer, inden jeg forelægger forslaget for udvalget: 1. Bør Regensen deles i rent mandlige og rent kvindelige afdelinger eller bør hele Regensen være blandet. Er det ikke (af hensyn til lige mulighed for avancement til bedre værelser) bedst at oprette en lille afdeling for hvert køn, og lade det meste af Regensen blive en blandet afdeling? Det må under alle omstændigheder være bedst at undgå en "kønskvotering".

6 2. Der bliver visse overgangsproblemer. Bør kvindelige studerende favoriseres ved de første udnævnelser, så balance hurtigere opnås? 3. Bør reglerne om ægteskab ændres? Endvidere bør det endelige forslag indeholde en klar udtalelse om, at Regensen efter den sidste restaurering virkelig er velegnet som blandet kollegium. Dette problem vil ganske sikkert blive bragt på bane af mine kolleger i udvalget. Kære Profes sor Tornehave. sign. H. Tornehave C. D. R., d ,1969 Tak for Deres meget venlige brev af 13. ds., som siden har ligget fremme på avissalen. Deres positive holdning har glædet regensianerne meget. De praktiske problemer, De ønsker orientering om, har været behandlet på et møde, hvor der opnåedes enighed om følgende: 1: Efter den sidste restaurering må Regensen absolut anses for velegnet til blandet kollegium. Det eneste problem synes at være, at der bør males henholdsvis et 'D' og et 'H' på dørene til de to baderum under kasernen (d. v. s. den treetagers fløj, der opførtes 1908). Hele Regensen kan blandes, der er ingen grund til særlige afdelinger for de to køn. 2: Principielt' må det anses for betænkeligt at indføre "kønskvotering. Men af hensyn til trivselen og milieuets balance vil det være ønskeligt, at intet af kønnene repræsenteres med mindre end ca. 30%. 3: I første omgang burde 5 Et 6 kvindelige studerende flytte ind på een gang f. ex. bliver der antagelig regenspladser ledige til marts 1970, man kunne da fordele ca. 50% af dem blandt kvindelige studerende. Derefter bør man tidele mindst ca. 30% af de ledige pladser til kvindelige studerende, indtil de udgør omkring 30% af samtlige regensianere. 4: Reglerne om ægteskab kan under de nuværende omstændigheder ikke anses for modne til ændring, da værelserne er uegnede til beboelse for ægtepar. Det kan' under ingen omstændigheder forsvares at lade børn bo på Regensen. Såfremt De skulle ønske yderligere oplysninger, vil regensianerne med glæde drøfte sagen med dem. Jeg beklager, at jeg glemte at aflevere et kopi af mit sidste brev til regensprovsten det var en "tanketorsk". Regensianerne håber, at De fortsat vil vise vor "kvindesag" velvilje. sign. Jørgen Fjord Kirkegaard Efter den seneste udvikling på et møde i stipendieudvalget, er sagens gennemførelse kun en formalitet, og vi må derfor regne med at se de første kvindelige indflyttere allerede til næste år!

7 Kommentarer til driftsregnskab og status for Kommunitet Det falder i øjnene, at driftsunderskudet er på knap kr. _Dette er dog et fald i forhold til sidste år på ca kr. Sidst man konstaterede et overskud, var i , dette overskud var på ca kr. Fra 1963/64 til 1968/69 er rengøringsomkostningerne alene steget med ca. 130%!! fra kr. til kr. Ved en gennemgang af de enkelte poster ses, at den besparelse, som har været den væsentligste årsag til underskudsnedgangen, er sket på "driftsudgifter for ejendomme og lokaler", idet denne post er faldet fra ca kr. til ca kr. Posten "rengøring" viser en stigning på ca. 3-4%, hvilket ikke kan anses for urimeligt. De øvrige posters absolutte bevægelser har ikke stor betydning. Det store underskud må imidlertid give anledning til bekymring, idet det bringer de goder, som regensianerne nyder af kommunitetet, i fare. For at borteliminiere en langsom opæden af kapitalen, må der ske drastiske ændringer i driften af kommunitetet. Ser vi først på mulighederne for at formindske omkostningerne, er der én post, "rengøring", som falder i øjnene. Den udgør ca. 1 3 af de samlede omkostninger, og en besparelse her vil være af stor betydning. Dette har man allerede indset ved at etablere en ny og billigere rengøringsordning på Regensen. Ordningen træder i kraft pr. 15. okt. d. å. Det må derfor stærkt anbefales, at man venter en eller måske flere regnskabsperioder endnu, før man piller ved kommunitetslegatet. Blandt de øvrige udgiftsposter er det svært at opnå besparelser, som vil få afgørende indflydelse på driftsresultatet. På indtægtssiden kunne man øge fortjenesten betydeligt, hvis man forvaltede kommunitetet ud fra mere forretningsmæssige principper, altså principper til fordel for regensianerne og ikke som nu til fordel for staten (Universitetet) og bl. a. en række andre kollegier. Indtægten "renter og kursavancer" udgør ikke engang 5% af det bogførte beløb for obligationsbeholdningen. En så lav forrentning er jo iøjnefaldende i en periode, hvor den effektive rente for visse obligationer er over 11%.' Det er vist ikke nødvendigt at tilføje, hvad en sådan forrentning ville betyde for kommunitetets driftsregnskab for så vidt angår indtægterne. Også posten "lejeindtægter" kunne man fosøge at øge. Fra uformel side har det været antydet, at lejeindtægterne ville blive søgt forhøjet med ca kr., hvorfor ikke gøre alvor af det? Betragter vi nærmere en række stati for kommunitetet, strækkende sig fra 1945 og til 1969 ser vi to ting: dels at kapitalens størrelse ikke har vist de store udsving, dels at der så godt som ikke er sket forskydninger mellem de enkelte poster. To poster er særlig interessante, nemlig posten faste ejendomme og panteobligationer. Vedr. ejendommene så har disse kun værdi på papiret, nemlig ikraft af deres beliggenhed. Af driftsregnskabet fremgår, at lejeindtægterne ikke engang kan dække omkostningerne ved driften af ejendommene, incl. skatter og afgifter. Her burde man, som ovenfor nævnt, sætte ind. Panteobligationerne dækker over udlån til diverse kollegier og institutioner på, set fra disses side, særdeles lempelige Vilkår. Ud fra en driftsøkonomisk betragtning er det horrible ting, der åbenbares for en ved gennemgangen.

8 Egææilrli _.<_i_r_i f_t_s_r_e_g_n_s_k_a_b 1_9_6_8_/_6_ ??? åiåtæåtâr Renter og kursavancer , 21 Tilsk. fra UN til forrentning af lån m. V , 00 Lejeindtæg'ter , 00 Fradrag til pensionering , 99 Øvr. indtægter , kommunitetsalumner , 00 Kur og pleje ,15 Regensens læseindretning samt til regensianeres delt. i sport ,34 Andre understøttelser, kandidatstipendier, tilskud til Filadelfia m. v , 00 Løn og honorarer til tjenestemænd , 07 Lønninger og honorarer til ikke-tjenestemænd , 08 Rengøring , 34 Driftsudgifter for ejendomme og lokaler , 34 Ordinær vedligeholdelse , 17 Overordentlige bygningsudgifter , 07 Skatter og afgifter , 72 Inventar , 09 Andre udgifter , 76 Årets underskud , , ,l3.KBÆÆIBBÅ Lâtejénsiâtliágilji _1_9_6_8_/_6_9 êäëärää Faste ejendomme , 00 Kasseobligationer , 00 Panteobligationer , 91 Rentefrit lån, Kvinderegensen , 00 Rentefrit lån, Danske Studiefond , 59 E> iy<ää Kapitalmellemregning , , 09 Kapitalkonto , , , 50

9 Som exempler kan *nævnes et lån til Studenterforeningen, afdragsfrit, pålydende kr., rente 3%. Rentefrit lån til Dansk Studiefond på kr., forrentes med kr. årligt over Københavns universitets budget, hvilket svarer til en forrentning på godt 6%. Øvrige betingelser for lånet er, at der tilbagebetales kr., når fondens økonomiske forhold tillader tilbagebetaling uden at svække dens virksomhed! 2, Som et sidste exempel kan nævnes et 5% lån til Kollegiegården på kr., lånet er afdragsfrit. Ovenstående exempler giver en antydning af, hvorledes Kommunitetets penge er anbragt. Det kan herefter ikke komme bag på nogen, at underskudet har den enorme størrelse, som regnskabet viser. Fra regensianernes side er der i det forløbne år, som nævnt, udfoldet stor aktivitet for at stable en ny og billigere rengøringsordning på benene. Forehavendet er lykkedes, således at posten "rengøring" for fremtiden vil figurere i driftsregnskabet med et stærkt reduceret beløb. Med baggrund i dette er det vel ikke noget urimeligt forlangende, at forvaltningen af kommunitetet i fremtiden blev ændret, så underskudet blev forvandlet til et overskud. Mulighederne skulle være tilstede. Jørgen Dalhoff stud.polit. (ex-overbrugsmand) Fra slábrokaftenen den l8.marts 1969 ses her Abcel Strøbye som løjtnant v. Buddinge.I Baggrunden skimtes en smilende Frits Helmuth.

10 10 FRA REGENSEN FORFATNINGSSAGER Ofte kan et lille anliggende afstedkomme en kædereaktion, hvis rækkevidde ingen fra starten har gjort sig nogen forestilling om. Noget sådant var tilfældet, da man ved undertegnedes valg til Regensens klokker i september 1968 for 117. gang i Regensens historie stod over for den situation, at en og samme forening var repræsenteret i to rivaliserende 'koalitioner af to indbyrdes antagonistiske medlemmer, som begge var lige stærkt sindet til at spise den rituelle koalitionsmiddag og det på klokkerkassens regning. Den splid og tvedragt, der traditionelt affødes af denne situation, for jurister en dårskab og for teologer en forargelse, blev i dagene efter håndslaget og den vælgende generalforsamling tilspidset til det utålelige. En naturlig konklusion at drage var for mange den,_ at håndslag nu ikke længere kunne betragtes som bindende for stemmeafgivning; og medens den jordnære strid om den faktiske finansiering af de tvende klokkermiddages sybaritiske udskejelser bølgede 'frem og tilbage, ud-i krystalliserede hos en bekymret og foretagsom kreds den tanke, at der nu måtte fastlægges valgregler, der én gang for alle umuliggjorde sli gt. Hertil kom, at de af stipendieudvalget signaliserede, nært forestående nedskærelser og omposteringer på Regensens stærkt hældende driftsregnskab, herunder kommunitetets bortfald, gjorde det rimeligt, at gården også udadtil kunne stille til forhandling med repræsentative instanser, valgte på voksne menneskers vis og skikkede til selv at illudere som sådanne. Organet for forsøget på at gøre disse tanker til virkelighed konstitueredes under navnet strukturudvalget. Ikke få var de aftener, hvor udvalgets stærke, vejrbidte mænd samlede i biblioteket for at drøfte, hvorledes det interne selvstyre og den externne repræsentation bedst kunne strukturere s. Jo flere aftener der gik, og jo færre de blev, des mere samdrægtigt samledes de ikke tilstedeværende regensianeres sympati om denne indsats. Og det var ikke forgæves: i løbet af vinteren kunne der præsenteres intet mindre end et vedtægts forslag, fostret hovedsagelig af Rolands ildhu og Skovgaards skarpsind, udruget og imødeset af den samlede gårds principielle,omend tavse velvilje.

11 ll Hovedpunkterne i de foreslåede vedtægter var udvidelsen af den hidtidige kreds af embedsmænd, val gmåde for disse samt deres konstitution som gårdens administrative myndighed, som Regens - råd. Klokkerens funktion undergik en opspaltning i tre: mens han selv fremdeles skulle være festarrangør og i øvrigt krone kransekagen som "formand" for Regensrådet, overtoges den kulturelle myndighed af en til formålet institueret kapellan, medens de repræsentative pligter i den externe dimension pålagdes den mystiske X-mand. Brugs- og P-mand indoptoges i rådet, og yderligere skulle der i dette sidde to medlemmer uden portefeuille, men dog med ret til råd og pligt til dåd. Hver tredje uge skulle rådet samles under fri adgang for offentligheden for at drøfte gårdens interne og externe anliggender. Den foreslåede valgmåde betød en suspension af foreningernes hidtidige altdominerende stilling i regenspolitik. Til de enkelte poster skulle nu opstilles og vælges kandidater alene ud fra hensyn til kvalifikationer, og stemmer,skulle afgives hemmeligt og frigjort fra foreningshensyn. På ikke én, men flere generalforsamlinger i vinterens løb blev disse regler nu gennemdrøftet og endevendt. Grundlaget fik lov at stå, men på en række punkter, ikke mindst hvad detaljerne i valgproceduren angik, måtte man igennem lange, udmarvende forhandlinger for at nå frem til enighed om formuleringe'rne. Den 20. februar 1969, hvor Kock gik af som den sidste klokke efter den gamle ordning, kunne man da for første gang vælge embedsmænd efter de nye vedtægter. Det problem, som havde kostet mest tid, nemlig spørgsmålet om, hvordan man skulle forhindre, at en horde af velkvalificerede kandidater kom til at spærre for hinanden, viste sig her at have været et skinproblem. Ligeledes måtte der ses bort fra reglen om, at kandidater skulle være tilmeldt hos klokkeren senest tre døgn før generalforsamling. Herved lykkedes det ved akklamation at få opstillet en og i et enkelt tilfælde to kandidater til hver post. Det var kun naturligt, at Skovgaard overtog klokkerembedet. En rangmæssig degradation, men en titulær forfremmelse var Kocks valg til kapellanembedet. Brugsmand blev Dalhoff, P-mand Joensen, X- mand Niels Rasmussen, og Refsgaard og Friborg valgtes uden portefeuille. Kort blev den tid, dette råd kom til at fungere under de nye vedtægter. På en stormfuld generalforsamling i slutningen af marts forkastedes begge dele til fordel for den ny klokker Niels Rasmussen og en af "Skrap" fremlagt, revideret udgave af de forhen gældende 'regler". Regensrådets fædre og tilhængere krævede straks en ny generalforsamling, som berammedes til den 10. april, en nøgledato i nyere Regenshistorie. Her genindførtes, med visse modifikationer, råd og vedtægter. Historikernes sag bliver det til sin tid at udrede, hvad der efter denne dato egentlig var gældende ret på Regensen. Megen tid fik det rekonstituerede råd ikke til at grunde over dette, thi nu stod l, majdagens ildprøve for døren.. Christian Kock

12 12 Mere om forfatningskampen! Om udviklingen *frem til den ekstraordinære generalforsamling den 28. marts henvises til Kocks artikel andetsteds i bladet. Efter diverse frem- og tilbageskridt er Regensens "selvstyre" nu organiseret således, at 7 embedsmænd - konstitueret som Regensrådet varetager regensianernes fællesanliggender. Disse embedsmænd er: Klokkeren: formand for rådet og arrangør af de traditionelle regensfester. Kapellan: varetager slåbrokarrangementerne og fremskaffer til teatrenes generalprøver, koncerter m. m. X(tern )-mand: repræsenterer regensianerne ved forhandlinger med udengårds myndigheder. P-mand: porcelæn, øl, stole m. m. (Arbejdet er rigt varieret. Brugsmand: rådets kasserer og incassator af det månedlige kommunitet s stipendium. Sportsmand: indendørsfodbold, kollegieturnering m. m. U/portefølje: hvad de øvrige embedsmænd ikke måtte kunne overkomme. Valgmåden er i princippet fri opstilling på generalforsamling og flertalsvalg. For at anspore foreningerne til at fremskaffe kandidater, er det imidlertid blevet vedtaget, at hver forening opnår en kuvert ved den efterfølgende valgmiddag for hvert foreningsmedlem de får valgt ind i rådet. Kommer således alle embedsmænd fra en og samme forening, besætter denne forening alle pladser ved valgmiddagen. Denne "gulerod" opfordrer til koalitionsforhandlinger mellem foreninger med opstillingsvillige medlemmer for at sikre udfaldet af valgene. Ved valg til regensrådet i september -69 blev da også alle poster på når een - X-manden - besat af en flertalskoalition. Valgperioden er ét semester. Alle embedsmænd er lønnede, bevillingerne hertil fastsættes af den ordinære generalforsamling. De gamle "storm"-reg1er er bibeholdt. 15 underskrivere kan til enhver tid få indkaldt en ekstraordinær generalforsamling med det formål at få en eller flere embedsmænd udskiftet ved nyvalg til embedet. For at generalforsamlingen skal være beslutningsdygtig kræves imidlertid 30 tilstedeværende regensianere. Afstemning foregår almindeligvis ved polarisering af vælgerkorpset i salens forskellige afsnit og optælling ved dirigenten. Et vist mindretal, 1 3, kan kræve skriftlig afstemning, hvilket kan gøre en kolaition mindre effektiv. Som man vil kunne se af det anførte, er der ikke noget særligt revolutionært ved ændringerne. Formålet med revisionen har primært været at sikre en effektiv varetagelse af de forskellige interne anliggender. Om revisionen har bidraget til denne effektivitet er det vistnok endnu for tidligt at udtale sig om. Henning Skovgaard

13 13 Ved oprydningen i kælderen under 5. gang i forbindelse med provsteskiftet, fandt man nogle kævler fra den gamle lind, der havde endt sine dage som optændingsbrænde i provstindens gruekedel. Synligt rørte ved mødet med dette gamle stykke regenskultur, samledes man spontant omkring kævlerne i gården, og udklækkede da den idee, at 'bruge træet til.en udsmykningsopgave. Ved en forespørgsel viste Statens Kunstfond sig interesseret i projektet, og den 19. august 1968 blev en officiel anmodning, signeret af provst Bjerrum, afsendt. Allerede den 11. september ankom kunstfondens "billedkunstneriske udsmykningsudvalg" for at bese lokaliteterne. De syntes at ideen var god, men var skuffede over de ringe muligheder, der er på Regensen for at anbringe en friskulptur. Fra vor side blev der foreslået at lave en vægudsmykning på lille sal, der kunne passe godt til det store mellemrum mellem vinduerne ud imod Købmagergade. Udvalget holdt dog fast på at det skulle være en friskulptur, og man blev nogenlunde enige om, at den eneste mulighed var at anbringe den i hjørnet på lille sal, ud imod Landemærket. I et brev fra Kunstfondet dateret 18. oktober 1968 gør man opmærksom på vanskelighederne ved placeringen, og foreslår, at kgl. bygningsinspektør Nils Koppel tages med på råd. Billedhuggeren Gert Nielsen fik opgaven overdraget, og en model i stærkt reduceret størrelse blev lavet i begyndelsen af dette år. Kunstneren har tænkt sig en flerfarvet skulptur, sammensat af enkelte retkantede træstykker, der i en helhed giver en slags trækrone-virkning. Højden skulle være omkring 2 meter. Ved kommunitetets jubilæum i Universitetets festsat blev modellen fremvist, og den er nu midlertidigt opstilleti læsestuen, hvor man er blevet fortrolig med den. Det blev imidlertid klart, at kunstneren og kunstfondet havde forudset skulpturen til at stå i regensgården, til trods for at regensianerne bestemt havde frarådet dette; stillet over for et valg uden alternativer måtte vi da desværre frasige os skulpturen. Kun to regensianere gik ind for dens opstilling i gården; for de øvrige var det klart, at et flerfarvet "fremmedlegeme" i regensgården, både placeringsmæssigt og farvemæssigt, ville volde for store problemer. De sarte farver i regensgården, stenbroen, de mørke mursten, og den frodige vildvin på murene lever deres eget liv, som ikke tåler nogen stærk lokalkolorit. CØLUE 63 mm om 135 someone En ny øl-ordning er indført på Regensen. Tidligere købte ølmanden de nødvendige varer hos kvarterets handlende til butikspris, og måtte derfor pålægge priserne en lille avance. Et friskt initiativ førte til forhandlinger med bryggerierne, og det har nu ført til at Regensens Brugsforening" kan få øl tilsendt direkte fra Carlsberg og Tuborg. Et depot er indrettet i kælderen ved indgangen til 7. gang, og man har for en sikkerheds skyld forsynet vinduerne med solide jernstænger, da der normalt befinder sig for kr. våde varer! Det er altså nu blevet meget billigere at gå ind på Regensen og give en omgang øl!

14 14

15 15 Fra kommunitetsjubilæet bringes her tre portrætter der huskes af festdeltagerne. Øverst tv.stipendieudvalgets nye formand prof.h.tornehave midt i sin poliske tale. Prof.Tornehave vandt hurtigt regensianernes tillid, og et frugtbart samarbejde er nu kommet i stand mellem regensrådet og stipendieudvalget. Nederst tv.holder Niels W.Bruun sin morsomme latinske festtale; som afgående klokker var Bruun med til at stifte den nyeste regensforening "Det smagende Selskab" i Herover jubilæets eneste politiske indslag; Uglingen Hans Bagger gennemfører med charme sin personlige en-mands demonstration. (Alle fotografier i dette nummer af REGENSEN er taget af vor trofaste fotograf Gurli Nielsen.)

16 16 Klokkeratet efteråret 1967 Klokkeratet efteråret 1967 var et uvishedens interim. Regensianerne var at ligne med partiklerne i en smaragdgrøn suspension: ladet med utryghed, men dog omgivet af håbets farve. Opløsningen kunne være dyb og afstanden til bunden stor, men man håbede dernede at finde skønne krystaller. I henved to måneder forblev partiklerne i deres beklemthed. Da blev ladningen af utryghed ophævet med en matematisk besværgelse fra højeste sted. Og stor var glæden blandt de små partikler, da de på bunden fandt 2 prægtige store og 7 små krystaller, alle gjort ved god kemi og fysik og med konstante vinkler! Men det var også en sorgens dag. For som præcipitat kunne de små partikler nu rigtig se af hvilket stof de andre var gjort. Rart er det jo ikke at opdage, at man er amorf og ganske strukturløs og kun har hårdhed 6 eller 7, når man vil skære i Gamle-partikler, som i virkeligheden er små diamanter med hårdhed 10, og som derfor skærer hårdere igen! 1 Mindre allegorisk formulerede kendsgerninger om klokkeratet er, at der afholdtes det traditionelle høstbal, den traditionelle revy (den bedste i mands minde efter sigende) samt julebal. Endvidere arrangeredes et par slåbrokarrangementer, det ene med overlæge Hertz fra Frederiksberg Hospital som foredragsholder over emnet: Brug og misbrug af Cannabis-stoffer og LSD. Tilslutningen var stor, og overlægen måtte efter foredraget besvare spørgsmål i 1% time. Ved juleballet bød man det nye provstepar velkommen, en regenshistorisk begivenhed, der forhåbentlig efterlod et ligeså behageligt indtryk hos provsteparret som hos regensianerne. Prospektivt lå Regensen ved klokkeratets afslutning i liberale hænder på såvel provste-, viceprovste- som stipendieudvalgsplanet. Afslutningen var stille, da klokkeren for anden gang i sin embedsperiode læste til eksamen. Jens Berning Forårsklokkeratet 1968 Regensianerne ønskede, at forårssemesteret skulle præges af aktiviteter. Mit kandidatur til klokkeratet blev åbenbaret forholdsvis tidligt, men regensianernes beskeden- og blufærdighed forhindrede dem i øjeblikkelig at fylkes i tætte skarer om min person for at takke for tilbudet. Forhandlingernes tågeslør blev først pustet bort på selve generalforsamlingen, da det viste sig, at ingen modkandidat kunne/ville stilles. Hedin Hammer skal her takkes for den moralske støtte, hans skriftlige, i whisky nedfældede, stemme var for mig. Exit provst Søren, init provst Jannik m. m. Provsten flyttede ind i løbet af semesteret, men måtte indtil maj måned lade sige nøje med to ugentlige modtagetider i nøgne-pærer belyste rum, hvortil man kom ad håndværkerbefængte trapper, hvilket jog mindet om Sørens autoritetsfyldt iscenesatte receptioner bort. (Da jeg i sin tid anmeldte mit kommunitetsstipendium satte Søren mig først til at læse hebræisk i den usalige tro, at jeg var teolog). Grundet ovennævnte urede blev da også embedsmandsmiddagen givet i familien Bjerrums hjem i Valby.

17 17 Mit første arrangement var' Jørgen Schleimann som slåbrokgæst. Han gjorde en lang diskussionspalaver på Viet-Nam, hvorfra han just var tilbagevendt. Langt foredrag, god debat og olympisk nach-spiel på 2x1. 75 mand på salen. Siden kom så karnevallet, der, da den indledende generthed var forvundet, udviklede sig til en munter affære. Viceprovsten som grev Danilo eskorterede i provstens fravær provstinden, som gjorde sig charmerende i sortfodsindianernes kvindedragt, hvis tilhørende fjer i nakken vakte en del opmærksomhed i sidste S-tog' til Valby. Carl Th. Dreyer døde, efterladende bl. a. Jeanne d'arc, som for fuld store sal vistes den 3. april. V.P. ballet den 27. april faldt ved skæbnens raske spil på Krag-Hansens 65 års Geburtstag. En stor dag for V.P., som interregnum hav-.de rystet Sørens åg af nakken og fremtrådte, da den ciselerede ølstob blev båret frem ved gaveoverrækkelsen, som en fri mand. Frank Oswald kom i slutningen af april til slåbrokaften med et engageret foredrag om Tjekkoslovakiet, hvor han tillod sig at forudse efterårets begivenheder. Også han foretrak af sikkerhedshensyn at tilbringe det meste af natten på 2x1, hvortil bemærkes, at han kun nåede Schleimanns omtrentlige bæltested i gærkultursubsumption. 14. maj, Lindefrokost. Traditionen huld med rigelig øl og brændevin, hvilket dog ikke forhindrede folket i at opdage, at den sædvanlige afrusningsproces med opstigning i Rundetårn var'forhindret ved samme bygningsværks lukning grundet restaurering, samt ordenshåndhæverisk postering. Imidlertid lykkedes det de muntre svende med V.P. i spidsen (med Lindens brutalt afbrækkede arm som sin egens forlængelse) at omdirigere trafiken i Kjødmagergade. Femten journalister og pressefotografer var mødt'op i forventning om, at med de fyrretyve politibetjente, der ligeledes var til stede, måtte det voldelige studenteroprør da for overskrifternes skyld endelig bryde løs. Lindeballet faldt det, i mangel af seriøse stormvarsler også i min lod at arrangere. Det regnvejr,. der var så elskværdigt at høre op den 8. juni kl efterlod tribune og gård i ozonholdig klarhed, som end ikke den gode mad og de fyldige vine kunne fordrive. Orkesteret som ved tidligere lejligheder.veloplagt (i skrivende stund det sidste orkester, der har spillet på gården). Ras på kastagnetter, Skouenborg supplerende Berning på klarinet og Freddy Fræk på banjo og løvefisse gjorde et uforglemmeligt crescendo på klokkeratets festaktiviteter. På anden front opnåedes i foråret 1968 en revision af ordensreglementer og indkøb af service, finansieret af et lån fra Kommunitetet. Endvidere førtes nogle forhandlinger med Stipendieudvalget, hvis ny formand, professor Tornehave, syntes indstillet på at give regensianerne afgørende indflydelse på den udvikling, der forestår, nødvendiggjort af Kommunitetets driftsregnskabsunderskud, noget som det nu ikke længere er forsvarligt at negligere. Forhandlingernes resultat vil først vise sig, når Stipendieudvalget tager endelig stilling til regensianernes forslag til, hvor meget de betror sig selv at administrere. HOF afleverer det klokkerat, som forbilledligt samarbejde i foreningen, opløftede gården til højere potens. med ført hånd Ejvind Sandal

18 18 Vi skriver september 1968.' Efterårsklokkeratet 1968 Efter Hof-klokkeratets lille intermezzo i foråret ligger det nu som et uudtalt krav hos alle rettænkende kræfter på gården, at GAMLE atter, ligesom sidste efterår, griber magtens tøjler og indtager sin naturlige plads på bukken af den hældende Regensvogn. Rigtignok er der nogen få, der ikke har indset dette. Uden sans for, hvad vej vinden blæser forsøger man fra forskellig side at skabe forvirring og tvivl om den forestående normalisering af magtforholdene. Når dette overhovedet kan lykkes, skyldes det kun, at'gamle ikke fører sig frem; med afklaret ro og værdig hvilen i sig selv afventer Regensens primære forening blot, at en enig folkevilje lægger dens fremstormende unge chefideolog, litteraten Kock, klokken i hånden som en moden frugt. På generalforsamlingen, der former sig som gårdens samstemmige, ja næsten ekstatiske tak til GAMLE, kan Kock indvarsle det forestående klokkerat under meningsfyldens tegn. / Og såvel kulturelt som festligt sætter han denne devise i relief; Regensen bliver snart til den offentlige debats pulserende centrum, som f. ex. ved den inciterende slåbrokdiskussion om kunstens revolutionære rolle med kritikerne Niels Barfoed, Poul Borum og Ebbe Reich, dog uden Poul Borum. Danmarks forhenværende finansminister, prof. Kjeld Philip og Stipendieudvalgets ansete formand prof. Tornehave gør Lille Sal til deres mødested for debatter på højeste niveau om Regensens og rigets fremtidige styrelse. Forfatterne Jevtusjenko, USSR, og Villy Sørensen, Hvidovre, må derimod trods givne tilsagn sende afbud. De traditionelle fester, høstballet og juleballet, former sig under det meningsfyldte valgsprog "fornyelse i traditionen og tradition i fornyelsen" som sprudlende udladninger af kåd feststemning og boblende vid, og i taler og sange tilkendegives fra alle hold den glæde, det er at måtte være med, hvor GAMLE fester. Midnatsunderholderne ved de to succesarrangementer, Simon Rosenbaum og Ove Sprogøe, giver over for klokkeren udtryk for det samme og takker samtidig for den lejlighed, der gives dem til her at placere sig sikrere i det internationale publikums bevidsthed. Halvårets kulminationspunkt bliver dog revyen. Her fejrer meningsfylden nye triumfer, men der er dionysisk galskab i meningen og apollinsk mening i galskaben. Conventualeren Buchardt bestrider direktoratet; den kunstneriske side af sagen varetages imidlertid af et triumvirat bestående af veteranen Rosenberg, Schlüter og klokkeren. Selv de, der ikke føler sig tilfredsstillet til den inderste fiber af Schlüters berusende bariton, når de orgiastiske højder under slutnummerets billedreportage fra de Olympiske Samleje i Mexico. Der er rejsning over denne revy", jubler pressen, og GAMLE er, om man så må sige, på alles læber. Således går da året på hæld. Det står klart for alle, at med dette GAMLE-klokkerat er højden nået. Man føler sig som i senkejsertidens Rom; magt o anseelse udadtil, brød og skuespil indadtil i et hidtil uanet mål, det er situationen. Nu kan det kun gå tilbage. Alle forstår instinktivt, at efter dette kommer syndfloden. Bevidstheden herom udkrystalliserer sig i en søgen efter nye styreformer i form af et "Regensråd", thi arven efter dette GAMLE-klokkerat formår ingen enkelt mand at løfte. GAMLE selv forstår dette bedre end nogen anden og fører forsædet på talrige generalforsamlinger, indtil vedtægterne for den nye struktur endelig ligger på bordet. På den ordinære general-

19 19 forsamling i februar kan Kock da lægge tøjlerne over i et ungt, håbefuldt kollektivs hænder. Trods festlig hornmusik ved denne hans sidste klokkerale handling kan det dog ikke skjules for nogen, at meningsfyldens tid nu er forbi. Mange er de, som græder. For hvad er der i Regenslivet, der kan tilkendes mening og værdi efter dette? Christian Kock Klokkerberetning De nye regler for valg af embedsmænd kom for første gang i anvendelse ved valget i februar En af de nye regler viste sig straks at være mindre formålstjenlig: Der havde ikke meldt sig nogen klokkerkandidat "senest 3x24 timer før generalforsamlingen". Da end ikke Niels Rasmussen - den (ikke meget) senere klokker havde tænkt sig at kandidere for posten på dette tidspunkt, besluttede undertegnede efter behørig og sædvanemæssig pression at stille op, og blev - ikke overraskende - valgt med akklamation. Den 18. marts blev der foranstaltet en såkaldt "Punch-in", kombineret indflyttermodtagelse, bal og celebrering af lzs-året for urpremieren på Hostrups komedie, "Genboerne". Det Kongelige Teater havde til formålet udlånt Axel Strøbye, Frits Helmuth og Finn Storgaard. Der fremførtes på Salae l. akts 4. scene. Den 28. marts afholdtes en ekstraordinær generalforsamling, der bl. a. fik til resultat, at Niels Rasmussen valgtes til klokker. Henning Skovgaard Skrap-klokkeratet 28. marts sept Det netop afsluttede klokkerat fik sinilddåb den 28. marts. En klokkerstorm og et angreb på den nys indførte konstitution med regensråd blev forenet i afholdelse af en extraordinær generalforsamling, fra hvilket ca. halvdelen af de fremmødte regensianere udvandrede i protestf tilkendegivende deres mening om gyldigheden af dagsordenspunktet: Vedtægtsændringer. Der herskede en vis rådvildhed blandt de tilbageblevne, indtil Arkivaren meddelte sin uforgribelige mening om sagen, og generalforsamlingen forløb nu efter dagsordenen. Der herskede en spændt stemning på gården de næste par uger, men efterhånden nærmede. de stridende parter sig, og de nugældende regler for regensråd/klokkerinstitution må siges at være et rimeligt kompromis mellem de lidt kedelige regensrådsvedtægter og de traditionelle vedtægter for klokkerinstitutionen. En af de formelle begrundelser for stormen på klokkeren var dennes uvilje mod at afholde et V.P. -bal kort tid før KOmmunitetets 400-års jubilæum. En'i og for sig fornuftig betragtning, blot var den formuleret taktisk uklogt, henset til "Regenspsykologi", Derfor blev min første opgave at afholde V.P. -bal. At klokkerstormen ikke kunne henføres til en reel interesse i at deltage i dette arrangement afslørede deltagerantallet. Imidlertid var det så utraditionelt med hensyn til servering: helstegt pattegris parteret af klokkeren, at det må betegnes som en succes.

20 20 Som det er nævnt, har Kommunitetet haft 400-års jubilæum, som blev fejret ved en storstilet fest: Middag på Universitetet og efterfølgende bal på Regensen. Der var til denne lejlighed forfattet et festskrift, af hvilket der endnu er et restoplag tilbage. Eksemplarer kan formedelst 5 kr. købes af den til enhver tid siddende klokker. Det må være på sin plads her at takke Regensianersamfundet for den støtte der blev ydet til afholdelse af festen, og som i væsentlig grad har bidraget til det succesrige forløb. Kedeligt er det imidlertid, at ikke flere af Samfundets medlemmer deltog. 12. maj afholdtes lindefrokost', der næsten naturnødvendigt blev en succes. Man sporede dog en vis tilbageholdenhed hos de moderne indstillede Regensianere, da- Jomfru Lind skulle trykkes i hånd: Var det ikke for regensielt? men ingen holdt sig dog tilbage ved den efterfølgende storm på' Rundetårn og vandkampen i gården. Lindeballet blev afholdt 7. juni. - Når man gør status over festerne, bliver man klar over, at der skal ske en ændring i det traditionelle program_med middag på Salæ osv. Det er bl. a. for bekosteligt, især når man tager i betragtning, hvilket indhug inflationen har gjort i kommunitetsstipendiet, der over brugskassen bl. a. bruges til at finansiere Regensianernes deltagen i fester. Desuden er tiden løbet fra festformen: den er ikke tilstrækkelig tvangfri'. Da der igen blev rørt på kommunitetssagen fra højere sted, tog Regensianerne sidste efterår initiativ til en undersøgelse af Regensens regnskaber for at finde muligheder for besparelser på andre poster end udgiften til kommunitetsstipendiet. Man fandt da, at rengøringsudgifterne burde kunne beskæres en del. Og det ser nu ud til, at en rationaliseret rengøringsordning snart kan træde i kraft. Imidlertid må man nok se i øjnene, at Kommunitetet ikke i ret mange år endnu kan kaste tilstrækkeligt af sig til at dække de hastigt stigende udgifter. I den forbindelse er det bittert at erfare, hvorledes formuen i tidens løb er blevet administreret, hvorledes der er ydet lån på for låntagerne yderst favorable vilkår. Ligeledes må man undre sig over, at den første udvej, der søgtes bragt i anvendelse, da regnskabet viste underskud, var inddragelse af kommunitetsstipendiet og kur- og plejeordningen, medens der ikke blev gjort forsøg på at nedskære andre udgifter, der ved Regensianernes undersøgelse viste sig overflødige eller overdimensionerede. Niels Rasmussen Såvel nuværende, som tidligere regensianere bør være medlemmer af REGENSIANERSAMFUNDET Indmeldelse kan ske hos lrs.niels Nørring. Adr.: Kronprinsensgade 9,K. Tlf Kontingentet er 30 kr. pr. år. For nuværende regensianere, og indtil det første år efter udflytningen : kr.1o,-; R E G E N S E N udgives af Regensianersamfundetå Red. Erik Drigsdahl, Regensen, St.Kannikestr.2,K. Eloni-Tryk.

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Navn, hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Bærdyrkerforening ". Dens hjemsted er formandens adresse eller et af foreningen oprettet kontor. Formål 2 Foreningens formål

Læs mere

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er:

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er: 1 NAVN OG HJEMSTED Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. 2 FORMÅL Forbundets formål er: a) at fremme interessen for aktiv

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Foreningen Søby Forsamlingshus

Foreningen Søby Forsamlingshus Foreningen Søby Forsamlingshus Hønebjergvej 18, Søby, 8543 Hornslet Vedtægter 1 Indholdsfortegnelse. 01: Navn 02: Hjemsted 03: Formål 04: Optagelse som aktivt eller passivt medlem 05: Hæftelse, forpligtigelser.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter for SSF-1910

Vedtægter for SSF-1910 Vedtægter for SSF-1910 1 Navn og hjemsted Foreningen Søllerød Skytteforening der har hjemsted i Rudersdal kommune, er stiftet den 6. maj 1910 under navnet Vedbæk Skytteforening. Foreningens adresse er

Læs mere

Vedtægter for foreningen "BumbleBees"

Vedtægter for foreningen BumbleBees Vedtægter for foreningen "BumbleBees" 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn: BumbleBees (underafdelinger Mini og Biografklub) Stk. 2. Foreningen er stiftet den 24. januar 2014. Stk. 3. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Dalum Landbrugsskoles Jagtforening

Dalum Landbrugsskoles Jagtforening Dalum Landbrugsskoles Jagtforening Dalum Landbrugsskoles Jagtforening Landbrugsvej 65 5260 Odense S fasanen@dalumls.dk www.dalumls.dk-elevnet-jagtforening Vedtægter 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) Formatted: Font: Verdana 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Klubben, der har hjemsted i Birkerød Rudersdal Kommune og er stiftet

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. Generalforsamlingen startede kl. 11. Formanden Jens Christian Gam bød velkommen til de fremmødte. Tilstede var 2 fra

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC

Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC Vedtægter for Copenhagen Tomahawks AFC 1 Navn og Hjemsted Stk. 1. Foreningens navn Copenhagen Tomahawks AFC. Stk. 2. Foreningen er stiftet den 30. oktober 2002. Stk. 3. Foreningens hjemsted er Københavns

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Ry Cycle Club Vedtægter for Ry Cycle Club 1 Navn og hjemsted Foreningen Ry Cycle Club. (RyCC), der har hjemsted i Skanderborg kommune, er stiftet den 14. oktober 2010. Foreningen er tilsluttet Danmarks Cykelunion (DCU-

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne. 1. NAVN Klubbens navn er Aalborg Rugbyklub, LYNET, dens hjemsted er Aalborg. Klubben er stiftet den. 7 november 1991, som en sammenslutning af Rugbyklubberne Goliath af 1972 og Lynet af 1964. Navnet ændret

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægter for Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægt for Grundejerforeningen Vrold Bakker Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vrold Bakker. 2 Foreningens hjemsted er Skanderborg

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII 1. Foreningens navn og formål: 1.1 Foreningens navn er beboerforeningen Mølledammen Område VII, med hjemsted i Slangerup Kommune og med værneting ved

Læs mere

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold.

Stk. 1: Foreningens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at støtte KIF- Fodbold. 1. Navn og hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn: KIF-Support Stk. 2: Foreningen har hjemsted i Kolding Kommune. Stk. 3: Foreningen er stiftet d. 20. september 2014. Stk. 4: Foreningen er ikke organisatorisk

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Viborg Borger- og Håndværkerforenings Sangforening af 1865 1 Formål Foreningens formål er at øve og synge flerstemmig mandskorsang, afholde koncerter samt hyggelig

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 45 haver var repræsenteret på generalforsamlingen på pladsen, hvor formand Kurt Bisgaard (have 64) bød velkommen. Kurt anmodede om et øjebliks stilhed,

Læs mere

Grundejerforeningen Lynge Nord

Grundejerforeningen Lynge Nord Love for Grundejerforeningen Lynge Nord som ændret på foreningens generalforsamling den 28. april 1977. Navn, hjemsted, omfang og formål. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Lynge Nord. Dens hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Endelige love for grundejerforeningen KRATBJERGHUSENE. Skovlunde

Endelige love for grundejerforeningen KRATBJERGHUSENE. Skovlunde Endelige love for grundejerforeningen KRATBJERGHUSENE Skovlunde 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er KRATBJERGHUSENE Dens hjemsted er Skovlunde Dens værneting er Ballerup ret. 2. FORMÅL Foreningens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser. Artikel 1. Navn, område og hjemsted

V E D T Æ G T E R. Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser. Artikel 1. Navn, område og hjemsted V E D T Æ G T E R Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser Artikel 1 Navn, område og hjemsted 1. Grundejerforeningens navn er Nørgård Koloniens Grundejerforening.

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011.

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Visning af lov Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Til bunden 1. Navn, hjemsted og medlemsskab Foreningens

Læs mere

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. FORMÅL 1 Lindholm Badminton Klub, der er stiftet den 30. september 1949 og hjemmehørende i Aalborg kommune ser det som sit formål at fremme interessen for badminton og herunder at tilbyde kvalitet for

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

stiftet den 6. juli 1917

stiftet den 6. juli 1917 Love & vedtægter VEDTÆGTER for KOLDING TENNIS KLUB (KTK) 1 stiftet den 6. juli 1917 Foreningens navn er Kolding Tennis Klub. Dens formål er at udbrede kendskab og færdighed i tennis i Kolding-området.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS A D V O K A T F I R M A E T L E D E T & W I L L A D S E N B R I N C K S E I D E L I N S G A D E 9 9800 H J Ø R R I N G J. nr. 13-16-10714 03.09.2012A VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS Selskabets navn,

Læs mere

VEDTÆGTER LOLLANDS BANK

VEDTÆGTER LOLLANDS BANK VEDTÆGTER for Aktieselskabet LOLLANDS BANK (CVR.nr. 36684828) Stiftet den 9. februar 1907 lollandsbank.dk Bankens navn, hjemsted og formål 1. Bankens navn er Aktieselskabet Lollands Bank. Banken driver

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800 ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) Peblinge Dossering 30 2200 København N Nr.: Dato: 12339 30 APR 2014 (Bedes anført ved henvendelser) Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej)

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN 1. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) 2. Foreningens hjemmested er: JAMMERBUGT KOMMUNE 3. Grundejerforeningen

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub 1 Navn og hjemsted 2. reviderede udgave Klubbens navn er: Svendborg Nunchaku-Do klub. Hjemstedet er Svendborg Kommune. Svendborg Nunchaku-Do Klub er medlem af DGI

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION Aarby Fritidscenter Melbygade 2 C 4400 Kalundborg Aarby Fritidscenter er en selvejende institution med hjemsted i Kalundborg Kommune. 1 2 Institutionens formål

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

Vedtægter for VK Heden anno 2015

Vedtægter for VK Heden anno 2015 Vedtægter for VK Heden anno 2015 1. Navn og hjemsted. 1. 1. Foreningens navn: VK Heden anno 2015 1. 2. Foreningens hjemsted: Herning Kommune 2. Formål. 1. 1. Foreningens formål er, gennem et socialt fællesskab

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a.

Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. 2014-1 - Vedtægter for Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning a.m.b.a. Navn og selskabsform Hjemsted 1 Andelsselskabets navn er Ringkøbing Amts

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

LOVE & VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN IRISVEJ

LOVE & VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN IRISVEJ LOVE & VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN IRISVEJ 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Grundejerforeningen Irisvej. Foreningens hjemsted er Kirke Hyllinge by, Kirke Hyllinge. Foreningens værneting er

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg.

Institutionens navn er Houlkærhallen med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Navn og hjemsted: Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Formål: Institutionen har til formål at opføre og drive en idrætshal til brug for idræts- og ungdomsforeninger

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 1. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED... 1 2. FORENINGENS FORMÅL... 1 3. MEDLEMSKAB... 1 4. GENERALFORSAMLINGEN... 1 5. FORENINGENS BESTYRELSE... 3 6. TEGNINGSRET...

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING

VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING VEDTÆGTER FOR SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING Sidst ændret den 21. december 1989 1 1. Navn og hjemsted. Ejerlavet SKJOLDHØJPARKENS GRUNDEJERFORENING, der er hjemmehørende i ÅRHUS KOMMUNE, er stiftet

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab

Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab Vedtægter for Vækst & Viden Helsingør A/S et offentligt-privat selskab SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabet navn er Vækst & Viden Helsingør A/S. Selskabets hjemsted er Helsingør Kommune. 2

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg

Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg Navn Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg 1 Foreningens navn er "Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg. Foreningen er stiftet den 8. september 2004 med ikrafttræden den 1.

Læs mere

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004

Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening. Vedtægter 2004 Vemmingbund Vandforsyningsselskab og Sommerhusejerforening Vedtægter 2004 # Redaktionelle ændringer foretaget efter generalforsamling 2010 Side 1 Oversigt 1. Navn hjemsted og værneting 2. Formål 2.a 2.b

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Rettelsesblad for Vedtægter

Rettelsesblad for Vedtægter Rettelsesblad for Vedtægter Rettelser april 2012 6 stk. 2: rettet til 4 medlemmer vedtaget på generalforsamlingen 6. april 2011. 5 stk. 1: Fællesantennelæg er slettet, da det ikke er relevant efter ændring

Læs mere

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening 1. Navn, Hjemsted og Formål Stk.2. Foreningens navn er Fredensborg Søparks Antenneforening. Dens hjemsted er Fredensborg. Foreningens formål er at

Læs mere

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV Februar 2008 s. 2 af 7 sider s. 3 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF Paragraf 1. Klubbens navn er ORIENTERINGSKLUBBEN HTF,

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd. Vedtægter 1/8

Grundejerforeningen Slagslunde Syd. Vedtægter 1/8 Vedtægter 1/8 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er. Foreningen har hjemsted i Slagslunde by i Egedal Kommune. Foreningens vedtægter og ændringer til disse skal godkendes af Egedal Kommune.

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Midtfyns Elforsyning A.m.b.A.

Midtfyns Elforsyning A.m.b.A. VEDTÆGTER FOR Midtfyns Elforsyning A.m.b.A. Side 1. Indholdsfortegnelse 1. Selskabsform, navn og hjemsted. 2. Selskabets formål. 3. Andelshavere. 4. Andelshavernes økonomiske ansvar. 5. Ejendomsret til

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Gr undejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager,

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for Familie Bowling (FB) (af 26. marts 2014)

Vedtægter for Familie Bowling (FB) (af 26. marts 2014) 1.0 Navn og hjemsted Klubbens navn er Familie Bowling (FB). Klubben er stiftet den 1. august 1984. Klubben er hjemmehørende i Gladsaxe kommune 2.0 Formål Klubbens formål er, at samle bowlingspillere med

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR AULUM VANDVÆRK A.M.B.A. NAVN OG HJEMSTED Selskabets navn er: Aulum Vandværk a.m.b.a. (Andelsselskab med begrænset ansvar). Selskabet har hjemsted i: Herning Kommune. 1 2 FORMÅL I overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere