Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 EG LSL 1 REVEBSIAHEESANFUHDEISVA 'EVAVAPÅ'E M EDLENSBIAM 62.Årg R D I N Æ R G E N E R A'L F 0 R S A M L I N G afholdes i Regensianersamfundet Torsdag den 4. december kl.183 på Regensen. Dagsorden: 4 Formanden aflægger beretning. Kassereren fremlægger revideret regnskab. Revisorerne afgiver betænkning. Kassereren fremlægger revideret regnskab for Regensianersamfundets legat. Revisorerne afgiver betænkning. Valg af formand. Valg af kasserer. CDNIQW #W-NH Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer. 9. Valg af 2 revisorer. 10.Eventuelt. Efter geneiglforsamlingen middag, der begynder ca. kl M E N U Et stykke med fersk røget.laks. Friskstegt andesteg m/ svesker 0g rødkål. Dessert. I Div.vine og kaffe. Pris pro persona kr.4o,- Tilmeldelse-skerb inden 1.dec.- til lrs.niels Nør- 1 ring, Kronprinsensgade 93K. Telefon

2 _ mswçn--ü \.mwnv i.. "m._.,7,,,,. i 'Int. ' Regensens nye provst, prof;jannik Bjerrum, har nu i to år fungeret i sit embede på 5. gang. Provsten har allerede ved flere lejligheder mødt medlemmerne af Regensianersamfundet, hvorfor det på nuværende tidspunkt vil være lidt malplaceret at skrive en længere introduktion her i bladet. Lige fra begyndelsen har provstefamilien forstået at vinde regensianerne for sig; selvom tiderne er andre, og regensprovstens rolle ikke mere kan blive af så stor betydning-for den enkelte regensianer som det tide ligere var muligt, er der almindelig enighed om, at provstevalget næppe kunne være faldet mere heldigt ud. Ovenstående billede viser regensprovsten under kom? munitetsjubilæet, i det øjeblik han fremviser billedhuggeren Gert Nielsens model til den andetsteds omtalte skulptur.pá provstens højre side ser fru Waage-Jensen og rektor Mogens Fog smilende til.

3 KOMMUNITETSJUBILÆET I fire hundrede år har'kommunitetet været uundværligt for det akademiske liv i København. Talløse er de studenter, de kandidater og de videnskabelige institutioner, der kan og har kunnet takke Kommunitetet for rundhåndet understøttelse. Derfor har Kommunitetet også gentagne gange været genstand for hyldest; ikke mindst i 300- og 350-årene for dets oprettelse. Firehundredeåret skulle heller ikke gå upåagtet hen; tværtimod, Krohns løfte i jubilæumsavisen "Frater mi communitatis fra 1869 skulle indfries, når han sang henvendt til Frederik d. 2. "Sov nu hundred Aar i Løn! Da skal atter Tak dig bringe Vore Sønnesønners Søn! Allerede i efteråret 1968 begyndte forberedelserne til firehundredeårsfesten..regensens provst og viceprovst gjorde sig bekendt med de tidligere jubilæumsfesters forløb og indledte forhandlinger med Stipendieudvalget, der viste sin interesse ved at bevilge et beløb på kr. til at dække udgifterne' i forbindelse med festlighederne, hvis højdepunkt og officielle del skulle være en middag i Universitetets Festsal. På provst J. Bjerrums opfordring bidrog desuden Regensianersamfundet klækkeligt og kontant til afholdelsen af udgifterne til festen. Først blev der talt om en fest, hvis deltagere skulle være dels nuværende og tidligere kommunitetsalumner, dels officielle repræsentanter fra Universitet og stat. Siden skulle det vise sig, at festen fik præg af en regensfest med visse indbudte gæster. Tilrettelæggelsen af festen blev i alt væsentligt overladt til regensklokkeren Niels Rasmussen og Regensens provster. Jubilæumsmiddagen var henlagt til den 1. maj kl. 6. I Universitetets Festsal var der dækket festligt på på lange borde, ved hvilke de officielle gæster sad med ryggen til talerstolen og de øvrige, hovedsagelig regensianere og disses damer sad ved tværgående borde. I sin egenskab af mag. bib. bød regensklokkeren velkommen og introducerede talere og sange. Sangene var ikke de traditionelle regenseller kommunitets-sange, mens dels ældre forårs- eller komputationssange, dels til lejligheden af stud. mag. Chr. Kock skrevne viser. Disse sange stod i et omdelt hefte, der desuden især indeholdt en Festafhandling i anledning af Kommunitetets 400-årsdag", en overdådig litteraturhistorisk parodi med titlen "Regensen i verdenslitteraturen, belyst ved exempler. En komparativ studie, skrevet af Chr. Kock, og sikkert læst af mange allerede under den lange middag. Middagen, der blev serveret af Universitetets Spisestuers køkken, var efter omstændighederne god. Talerne var mange. Regensprovsten, prof. J. Bjerrum talte om Kommunitetets fortid og nutid. Universitetets rektor, prof. M. Fog, der som student havde haft "det lille kommunitet", talte om Kommunitetets betydning, også for de alumner, der ikke boede på Regensen. Stipendieudvalgets formand, prof. H. Tornehave talte vittigt om Kommunitetet og studenter før og nu. Den tidligere regensprovst, prof. Søren Holm tog tråden op og knyttede ligeledes, men på en ny måde, fortid og nutid sammen. Regensens viceprovst, H.C. Krag-Hansen mindede om den store betydning kommunitets- og regensalumnernes indbyrdes liv har haft og har. Dommer Hye Knudsen talte som repræsentant for Regensianersamfundet. Han fremhævede den betydning, Kommunitet og Regens havde haft for ham personligt, ligesom han i korte rids redegjorde for Regensianersamfundets virksomhed. Derpå gav regensklokkeren sig selv ordet og talte såvel indtrængende som bredt om det savn og den urimelighed det var, at kvindelige studenter ikke kunne udnævnes til regensalumner.

4 Kurator E. A. Koch forklarede kort, hvorfor dette ikke kunne lade sig gøre, idet han motiverede et leve for de tilstedeværende damer. Ti_1 alles overraskelse holdt stud. mag. Niels W. Bruun herpå en latinsk tale, der under almindeligt. bifald sluttede med ordenen: ".. illud phantasma, quod vulgo Communitas vocatur, appartissimo funere efferamus. " Sidenhen besteg stud. mag. Torben Brandt talerstolen og holdt en elegang rimet tale til damerne. Under desserten gav J.F. Lambæk de tilstedeværende kommunitetsalumner ikke alene gode råd, men også noget at tænke over. - Festen var præget af de "sjoflinger" og sange, som regensianerne sang til hinanden. Dette gav middagen et vist regensielt tilsnit, men forvirrede de officielle gæster. Efter middagen gik størsteparten af festdeltagerne til Regensen, hvis gård var illumineret med kulørte lamper, som portnermedhjælper V. Rasmussen havde hængt op i løbet af de foregående dage. Resten af aftenen og natten var der bal på Regensen. Her var humøret højt og stemningen god. Det indtryk, jubilæumsfesten efterlader, er flimrende. Det er dog sikkert, at dette jubilæum ikke vil blive husket så længe som de foregående. Dertil havde festlighederne et for tilfældigt præg, og dertil var forbindelsen bagud i form af gamle kommunitetsalumner for svag. Måske havde H. N. Clausen ret, da han i sine erindringer i anledning af Kommunitetets 300-års jubilæum skrev: at det vel var værd og i sin Orden at holde Jubilæum for offentlige Anstalter, som i flerehundredaarig Alder befandt sig i blomstrende, usvækket veldædig Tilstand, men at det ingen ret Ret havde, hvor det, der jubileredes over, vilde inden stakket Tid synke til Jorden og under Jorden, og snart være 0- vergivet til Forglemmelse". Peter Balslev Clausen Er kvinderne på vej ind på Reñensen?

5 KVINDESAGEN At der nogen sinde skulle flytte kvinder ind på Regensen som ligestillede med regnesianerne, er en tanke hvis groteske umulighed har forhindret den i at blive tænkt! Ikke desto mindre får en nuværende regensianer, Jørgen Fjord Kirkegaard, den idé at fremføre tanken som opinionsundersøgelse; en underskriftliste på læsesalen fremviser i løbet af fjorten dage signaturer fra 73 regensianere, der alle ønsker at Regensen skal åbnes for kvindelige studerende. Sagen blev sendt til stipendieudvalget den , og allerede den 13. maj forelå prof. To rnehaves svar. Brevet aftrykkes her i sin helhed sammen med det efterfølgende svarbrev: 13. maj 1969 Jeg har modtaget Deres henvendelse angående optagelse af kvindelige studerende på Regensen bilagt med underskrifter af 70 regensianere, 2 tidligere regensianere, samt 1 ulæselig underskrift. Jeg vil i første omgang forsøge at finde ud af, hvem der har myndighed til at træffe afgørelse i sagen. Det er klart, at sagen må behandles af en højere instans end stipendieudvalget, i hvert fald konsistorium, men det er muligvis nødvendigt at ændre en kgl. anordning. I anordning af 25. juni 1875 fastsattes, at kvindelige studerende var udelukket fra de før denne anordning stiftede beneficier og understøttelse. I anordning nr. 187 af 19. marts 1920 ophævedes denne udelukkelse undtagen for så vidt angår Regensen, Elers, Borchs, Valkendorfs og Hassagers Kollegier og de med disse forbundne pengeunderstøttelser. Det vil antagelig være muligt, at få denne undtagelse ophævet eller at få bemyndigelse til at dispensere fra den for Regensens vedkommende. Jeg tror ikke, Regensens traditioner vil lide ubodelig skade, hvis kvindelige studerende får adgang til Regensen. Disse traditioner har vel netop kunnet bevares, fordi de har kunnet tilpasses de vekslende tider, og de kvindelige,regensianere vil sikkert også kunne indpasses i traditionerne. Jeg er imidlertid bange for, at forslaget i den foreliggende form ikke helt vil vinde stipendieudvalgets bifald, idet dette meget jordbundne udvalg nok vil være mere interesseret i visse rent praktiske problemer. Jeg ville derfor sætte pris på at høre regensianernes mening om nedennævnte praktiske problemer, inden jeg forelægger forslaget for udvalget: 1. Bør Regensen deles i rent mandlige og rent kvindelige afdelinger eller bør hele Regensen være blandet. Er det ikke (af hensyn til lige mulighed for avancement til bedre værelser) bedst at oprette en lille afdeling for hvert køn, og lade det meste af Regensen blive en blandet afdeling? Det må under alle omstændigheder være bedst at undgå en "kønskvotering".

6 2. Der bliver visse overgangsproblemer. Bør kvindelige studerende favoriseres ved de første udnævnelser, så balance hurtigere opnås? 3. Bør reglerne om ægteskab ændres? Endvidere bør det endelige forslag indeholde en klar udtalelse om, at Regensen efter den sidste restaurering virkelig er velegnet som blandet kollegium. Dette problem vil ganske sikkert blive bragt på bane af mine kolleger i udvalget. Kære Profes sor Tornehave. sign. H. Tornehave C. D. R., d ,1969 Tak for Deres meget venlige brev af 13. ds., som siden har ligget fremme på avissalen. Deres positive holdning har glædet regensianerne meget. De praktiske problemer, De ønsker orientering om, har været behandlet på et møde, hvor der opnåedes enighed om følgende: 1: Efter den sidste restaurering må Regensen absolut anses for velegnet til blandet kollegium. Det eneste problem synes at være, at der bør males henholdsvis et 'D' og et 'H' på dørene til de to baderum under kasernen (d. v. s. den treetagers fløj, der opførtes 1908). Hele Regensen kan blandes, der er ingen grund til særlige afdelinger for de to køn. 2: Principielt' må det anses for betænkeligt at indføre "kønskvotering. Men af hensyn til trivselen og milieuets balance vil det være ønskeligt, at intet af kønnene repræsenteres med mindre end ca. 30%. 3: I første omgang burde 5 Et 6 kvindelige studerende flytte ind på een gang f. ex. bliver der antagelig regenspladser ledige til marts 1970, man kunne da fordele ca. 50% af dem blandt kvindelige studerende. Derefter bør man tidele mindst ca. 30% af de ledige pladser til kvindelige studerende, indtil de udgør omkring 30% af samtlige regensianere. 4: Reglerne om ægteskab kan under de nuværende omstændigheder ikke anses for modne til ændring, da værelserne er uegnede til beboelse for ægtepar. Det kan' under ingen omstændigheder forsvares at lade børn bo på Regensen. Såfremt De skulle ønske yderligere oplysninger, vil regensianerne med glæde drøfte sagen med dem. Jeg beklager, at jeg glemte at aflevere et kopi af mit sidste brev til regensprovsten det var en "tanketorsk". Regensianerne håber, at De fortsat vil vise vor "kvindesag" velvilje. sign. Jørgen Fjord Kirkegaard Efter den seneste udvikling på et møde i stipendieudvalget, er sagens gennemførelse kun en formalitet, og vi må derfor regne med at se de første kvindelige indflyttere allerede til næste år!

7 Kommentarer til driftsregnskab og status for Kommunitet Det falder i øjnene, at driftsunderskudet er på knap kr. _Dette er dog et fald i forhold til sidste år på ca kr. Sidst man konstaterede et overskud, var i , dette overskud var på ca kr. Fra 1963/64 til 1968/69 er rengøringsomkostningerne alene steget med ca. 130%!! fra kr. til kr. Ved en gennemgang af de enkelte poster ses, at den besparelse, som har været den væsentligste årsag til underskudsnedgangen, er sket på "driftsudgifter for ejendomme og lokaler", idet denne post er faldet fra ca kr. til ca kr. Posten "rengøring" viser en stigning på ca. 3-4%, hvilket ikke kan anses for urimeligt. De øvrige posters absolutte bevægelser har ikke stor betydning. Det store underskud må imidlertid give anledning til bekymring, idet det bringer de goder, som regensianerne nyder af kommunitetet, i fare. For at borteliminiere en langsom opæden af kapitalen, må der ske drastiske ændringer i driften af kommunitetet. Ser vi først på mulighederne for at formindske omkostningerne, er der én post, "rengøring", som falder i øjnene. Den udgør ca. 1 3 af de samlede omkostninger, og en besparelse her vil være af stor betydning. Dette har man allerede indset ved at etablere en ny og billigere rengøringsordning på Regensen. Ordningen træder i kraft pr. 15. okt. d. å. Det må derfor stærkt anbefales, at man venter en eller måske flere regnskabsperioder endnu, før man piller ved kommunitetslegatet. Blandt de øvrige udgiftsposter er det svært at opnå besparelser, som vil få afgørende indflydelse på driftsresultatet. På indtægtssiden kunne man øge fortjenesten betydeligt, hvis man forvaltede kommunitetet ud fra mere forretningsmæssige principper, altså principper til fordel for regensianerne og ikke som nu til fordel for staten (Universitetet) og bl. a. en række andre kollegier. Indtægten "renter og kursavancer" udgør ikke engang 5% af det bogførte beløb for obligationsbeholdningen. En så lav forrentning er jo iøjnefaldende i en periode, hvor den effektive rente for visse obligationer er over 11%.' Det er vist ikke nødvendigt at tilføje, hvad en sådan forrentning ville betyde for kommunitetets driftsregnskab for så vidt angår indtægterne. Også posten "lejeindtægter" kunne man fosøge at øge. Fra uformel side har det været antydet, at lejeindtægterne ville blive søgt forhøjet med ca kr., hvorfor ikke gøre alvor af det? Betragter vi nærmere en række stati for kommunitetet, strækkende sig fra 1945 og til 1969 ser vi to ting: dels at kapitalens størrelse ikke har vist de store udsving, dels at der så godt som ikke er sket forskydninger mellem de enkelte poster. To poster er særlig interessante, nemlig posten faste ejendomme og panteobligationer. Vedr. ejendommene så har disse kun værdi på papiret, nemlig ikraft af deres beliggenhed. Af driftsregnskabet fremgår, at lejeindtægterne ikke engang kan dække omkostningerne ved driften af ejendommene, incl. skatter og afgifter. Her burde man, som ovenfor nævnt, sætte ind. Panteobligationerne dækker over udlån til diverse kollegier og institutioner på, set fra disses side, særdeles lempelige Vilkår. Ud fra en driftsøkonomisk betragtning er det horrible ting, der åbenbares for en ved gennemgangen.

8 Egææilrli _.<_i_r_i f_t_s_r_e_g_n_s_k_a_b 1_9_6_8_/_6_ ??? åiåtæåtâr Renter og kursavancer , 21 Tilsk. fra UN til forrentning af lån m. V , 00 Lejeindtæg'ter , 00 Fradrag til pensionering , 99 Øvr. indtægter , kommunitetsalumner , 00 Kur og pleje ,15 Regensens læseindretning samt til regensianeres delt. i sport ,34 Andre understøttelser, kandidatstipendier, tilskud til Filadelfia m. v , 00 Løn og honorarer til tjenestemænd , 07 Lønninger og honorarer til ikke-tjenestemænd , 08 Rengøring , 34 Driftsudgifter for ejendomme og lokaler , 34 Ordinær vedligeholdelse , 17 Overordentlige bygningsudgifter , 07 Skatter og afgifter , 72 Inventar , 09 Andre udgifter , 76 Årets underskud , , ,l3.KBÆÆIBBÅ Lâtejénsiâtliágilji _1_9_6_8_/_6_9 êäëärää Faste ejendomme , 00 Kasseobligationer , 00 Panteobligationer , 91 Rentefrit lån, Kvinderegensen , 00 Rentefrit lån, Danske Studiefond , 59 E> iy<ää Kapitalmellemregning , , 09 Kapitalkonto , , , 50

9 Som exempler kan *nævnes et lån til Studenterforeningen, afdragsfrit, pålydende kr., rente 3%. Rentefrit lån til Dansk Studiefond på kr., forrentes med kr. årligt over Københavns universitets budget, hvilket svarer til en forrentning på godt 6%. Øvrige betingelser for lånet er, at der tilbagebetales kr., når fondens økonomiske forhold tillader tilbagebetaling uden at svække dens virksomhed! 2, Som et sidste exempel kan nævnes et 5% lån til Kollegiegården på kr., lånet er afdragsfrit. Ovenstående exempler giver en antydning af, hvorledes Kommunitetets penge er anbragt. Det kan herefter ikke komme bag på nogen, at underskudet har den enorme størrelse, som regnskabet viser. Fra regensianernes side er der i det forløbne år, som nævnt, udfoldet stor aktivitet for at stable en ny og billigere rengøringsordning på benene. Forehavendet er lykkedes, således at posten "rengøring" for fremtiden vil figurere i driftsregnskabet med et stærkt reduceret beløb. Med baggrund i dette er det vel ikke noget urimeligt forlangende, at forvaltningen af kommunitetet i fremtiden blev ændret, så underskudet blev forvandlet til et overskud. Mulighederne skulle være tilstede. Jørgen Dalhoff stud.polit. (ex-overbrugsmand) Fra slábrokaftenen den l8.marts 1969 ses her Abcel Strøbye som løjtnant v. Buddinge.I Baggrunden skimtes en smilende Frits Helmuth.

10 10 FRA REGENSEN FORFATNINGSSAGER Ofte kan et lille anliggende afstedkomme en kædereaktion, hvis rækkevidde ingen fra starten har gjort sig nogen forestilling om. Noget sådant var tilfældet, da man ved undertegnedes valg til Regensens klokker i september 1968 for 117. gang i Regensens historie stod over for den situation, at en og samme forening var repræsenteret i to rivaliserende 'koalitioner af to indbyrdes antagonistiske medlemmer, som begge var lige stærkt sindet til at spise den rituelle koalitionsmiddag og det på klokkerkassens regning. Den splid og tvedragt, der traditionelt affødes af denne situation, for jurister en dårskab og for teologer en forargelse, blev i dagene efter håndslaget og den vælgende generalforsamling tilspidset til det utålelige. En naturlig konklusion at drage var for mange den,_ at håndslag nu ikke længere kunne betragtes som bindende for stemmeafgivning; og medens den jordnære strid om den faktiske finansiering af de tvende klokkermiddages sybaritiske udskejelser bølgede 'frem og tilbage, ud-i krystalliserede hos en bekymret og foretagsom kreds den tanke, at der nu måtte fastlægges valgregler, der én gang for alle umuliggjorde sli gt. Hertil kom, at de af stipendieudvalget signaliserede, nært forestående nedskærelser og omposteringer på Regensens stærkt hældende driftsregnskab, herunder kommunitetets bortfald, gjorde det rimeligt, at gården også udadtil kunne stille til forhandling med repræsentative instanser, valgte på voksne menneskers vis og skikkede til selv at illudere som sådanne. Organet for forsøget på at gøre disse tanker til virkelighed konstitueredes under navnet strukturudvalget. Ikke få var de aftener, hvor udvalgets stærke, vejrbidte mænd samlede i biblioteket for at drøfte, hvorledes det interne selvstyre og den externne repræsentation bedst kunne strukturere s. Jo flere aftener der gik, og jo færre de blev, des mere samdrægtigt samledes de ikke tilstedeværende regensianeres sympati om denne indsats. Og det var ikke forgæves: i løbet af vinteren kunne der præsenteres intet mindre end et vedtægts forslag, fostret hovedsagelig af Rolands ildhu og Skovgaards skarpsind, udruget og imødeset af den samlede gårds principielle,omend tavse velvilje.

11 ll Hovedpunkterne i de foreslåede vedtægter var udvidelsen af den hidtidige kreds af embedsmænd, val gmåde for disse samt deres konstitution som gårdens administrative myndighed, som Regens - råd. Klokkerens funktion undergik en opspaltning i tre: mens han selv fremdeles skulle være festarrangør og i øvrigt krone kransekagen som "formand" for Regensrådet, overtoges den kulturelle myndighed af en til formålet institueret kapellan, medens de repræsentative pligter i den externe dimension pålagdes den mystiske X-mand. Brugs- og P-mand indoptoges i rådet, og yderligere skulle der i dette sidde to medlemmer uden portefeuille, men dog med ret til råd og pligt til dåd. Hver tredje uge skulle rådet samles under fri adgang for offentligheden for at drøfte gårdens interne og externe anliggender. Den foreslåede valgmåde betød en suspension af foreningernes hidtidige altdominerende stilling i regenspolitik. Til de enkelte poster skulle nu opstilles og vælges kandidater alene ud fra hensyn til kvalifikationer, og stemmer,skulle afgives hemmeligt og frigjort fra foreningshensyn. På ikke én, men flere generalforsamlinger i vinterens løb blev disse regler nu gennemdrøftet og endevendt. Grundlaget fik lov at stå, men på en række punkter, ikke mindst hvad detaljerne i valgproceduren angik, måtte man igennem lange, udmarvende forhandlinger for at nå frem til enighed om formuleringe'rne. Den 20. februar 1969, hvor Kock gik af som den sidste klokke efter den gamle ordning, kunne man da for første gang vælge embedsmænd efter de nye vedtægter. Det problem, som havde kostet mest tid, nemlig spørgsmålet om, hvordan man skulle forhindre, at en horde af velkvalificerede kandidater kom til at spærre for hinanden, viste sig her at have været et skinproblem. Ligeledes måtte der ses bort fra reglen om, at kandidater skulle være tilmeldt hos klokkeren senest tre døgn før generalforsamling. Herved lykkedes det ved akklamation at få opstillet en og i et enkelt tilfælde to kandidater til hver post. Det var kun naturligt, at Skovgaard overtog klokkerembedet. En rangmæssig degradation, men en titulær forfremmelse var Kocks valg til kapellanembedet. Brugsmand blev Dalhoff, P-mand Joensen, X- mand Niels Rasmussen, og Refsgaard og Friborg valgtes uden portefeuille. Kort blev den tid, dette råd kom til at fungere under de nye vedtægter. På en stormfuld generalforsamling i slutningen af marts forkastedes begge dele til fordel for den ny klokker Niels Rasmussen og en af "Skrap" fremlagt, revideret udgave af de forhen gældende 'regler". Regensrådets fædre og tilhængere krævede straks en ny generalforsamling, som berammedes til den 10. april, en nøgledato i nyere Regenshistorie. Her genindførtes, med visse modifikationer, råd og vedtægter. Historikernes sag bliver det til sin tid at udrede, hvad der efter denne dato egentlig var gældende ret på Regensen. Megen tid fik det rekonstituerede råd ikke til at grunde over dette, thi nu stod l, majdagens ildprøve for døren.. Christian Kock

12 12 Mere om forfatningskampen! Om udviklingen *frem til den ekstraordinære generalforsamling den 28. marts henvises til Kocks artikel andetsteds i bladet. Efter diverse frem- og tilbageskridt er Regensens "selvstyre" nu organiseret således, at 7 embedsmænd - konstitueret som Regensrådet varetager regensianernes fællesanliggender. Disse embedsmænd er: Klokkeren: formand for rådet og arrangør af de traditionelle regensfester. Kapellan: varetager slåbrokarrangementerne og fremskaffer til teatrenes generalprøver, koncerter m. m. X(tern )-mand: repræsenterer regensianerne ved forhandlinger med udengårds myndigheder. P-mand: porcelæn, øl, stole m. m. (Arbejdet er rigt varieret. Brugsmand: rådets kasserer og incassator af det månedlige kommunitet s stipendium. Sportsmand: indendørsfodbold, kollegieturnering m. m. U/portefølje: hvad de øvrige embedsmænd ikke måtte kunne overkomme. Valgmåden er i princippet fri opstilling på generalforsamling og flertalsvalg. For at anspore foreningerne til at fremskaffe kandidater, er det imidlertid blevet vedtaget, at hver forening opnår en kuvert ved den efterfølgende valgmiddag for hvert foreningsmedlem de får valgt ind i rådet. Kommer således alle embedsmænd fra en og samme forening, besætter denne forening alle pladser ved valgmiddagen. Denne "gulerod" opfordrer til koalitionsforhandlinger mellem foreninger med opstillingsvillige medlemmer for at sikre udfaldet af valgene. Ved valg til regensrådet i september -69 blev da også alle poster på når een - X-manden - besat af en flertalskoalition. Valgperioden er ét semester. Alle embedsmænd er lønnede, bevillingerne hertil fastsættes af den ordinære generalforsamling. De gamle "storm"-reg1er er bibeholdt. 15 underskrivere kan til enhver tid få indkaldt en ekstraordinær generalforsamling med det formål at få en eller flere embedsmænd udskiftet ved nyvalg til embedet. For at generalforsamlingen skal være beslutningsdygtig kræves imidlertid 30 tilstedeværende regensianere. Afstemning foregår almindeligvis ved polarisering af vælgerkorpset i salens forskellige afsnit og optælling ved dirigenten. Et vist mindretal, 1 3, kan kræve skriftlig afstemning, hvilket kan gøre en kolaition mindre effektiv. Som man vil kunne se af det anførte, er der ikke noget særligt revolutionært ved ændringerne. Formålet med revisionen har primært været at sikre en effektiv varetagelse af de forskellige interne anliggender. Om revisionen har bidraget til denne effektivitet er det vistnok endnu for tidligt at udtale sig om. Henning Skovgaard

13 13 Ved oprydningen i kælderen under 5. gang i forbindelse med provsteskiftet, fandt man nogle kævler fra den gamle lind, der havde endt sine dage som optændingsbrænde i provstindens gruekedel. Synligt rørte ved mødet med dette gamle stykke regenskultur, samledes man spontant omkring kævlerne i gården, og udklækkede da den idee, at 'bruge træet til.en udsmykningsopgave. Ved en forespørgsel viste Statens Kunstfond sig interesseret i projektet, og den 19. august 1968 blev en officiel anmodning, signeret af provst Bjerrum, afsendt. Allerede den 11. september ankom kunstfondens "billedkunstneriske udsmykningsudvalg" for at bese lokaliteterne. De syntes at ideen var god, men var skuffede over de ringe muligheder, der er på Regensen for at anbringe en friskulptur. Fra vor side blev der foreslået at lave en vægudsmykning på lille sal, der kunne passe godt til det store mellemrum mellem vinduerne ud imod Købmagergade. Udvalget holdt dog fast på at det skulle være en friskulptur, og man blev nogenlunde enige om, at den eneste mulighed var at anbringe den i hjørnet på lille sal, ud imod Landemærket. I et brev fra Kunstfondet dateret 18. oktober 1968 gør man opmærksom på vanskelighederne ved placeringen, og foreslår, at kgl. bygningsinspektør Nils Koppel tages med på råd. Billedhuggeren Gert Nielsen fik opgaven overdraget, og en model i stærkt reduceret størrelse blev lavet i begyndelsen af dette år. Kunstneren har tænkt sig en flerfarvet skulptur, sammensat af enkelte retkantede træstykker, der i en helhed giver en slags trækrone-virkning. Højden skulle være omkring 2 meter. Ved kommunitetets jubilæum i Universitetets festsat blev modellen fremvist, og den er nu midlertidigt opstilleti læsestuen, hvor man er blevet fortrolig med den. Det blev imidlertid klart, at kunstneren og kunstfondet havde forudset skulpturen til at stå i regensgården, til trods for at regensianerne bestemt havde frarådet dette; stillet over for et valg uden alternativer måtte vi da desværre frasige os skulpturen. Kun to regensianere gik ind for dens opstilling i gården; for de øvrige var det klart, at et flerfarvet "fremmedlegeme" i regensgården, både placeringsmæssigt og farvemæssigt, ville volde for store problemer. De sarte farver i regensgården, stenbroen, de mørke mursten, og den frodige vildvin på murene lever deres eget liv, som ikke tåler nogen stærk lokalkolorit. CØLUE 63 mm om 135 someone En ny øl-ordning er indført på Regensen. Tidligere købte ølmanden de nødvendige varer hos kvarterets handlende til butikspris, og måtte derfor pålægge priserne en lille avance. Et friskt initiativ førte til forhandlinger med bryggerierne, og det har nu ført til at Regensens Brugsforening" kan få øl tilsendt direkte fra Carlsberg og Tuborg. Et depot er indrettet i kælderen ved indgangen til 7. gang, og man har for en sikkerheds skyld forsynet vinduerne med solide jernstænger, da der normalt befinder sig for kr. våde varer! Det er altså nu blevet meget billigere at gå ind på Regensen og give en omgang øl!

14 14

15 15 Fra kommunitetsjubilæet bringes her tre portrætter der huskes af festdeltagerne. Øverst tv.stipendieudvalgets nye formand prof.h.tornehave midt i sin poliske tale. Prof.Tornehave vandt hurtigt regensianernes tillid, og et frugtbart samarbejde er nu kommet i stand mellem regensrådet og stipendieudvalget. Nederst tv.holder Niels W.Bruun sin morsomme latinske festtale; som afgående klokker var Bruun med til at stifte den nyeste regensforening "Det smagende Selskab" i Herover jubilæets eneste politiske indslag; Uglingen Hans Bagger gennemfører med charme sin personlige en-mands demonstration. (Alle fotografier i dette nummer af REGENSEN er taget af vor trofaste fotograf Gurli Nielsen.)

16 16 Klokkeratet efteråret 1967 Klokkeratet efteråret 1967 var et uvishedens interim. Regensianerne var at ligne med partiklerne i en smaragdgrøn suspension: ladet med utryghed, men dog omgivet af håbets farve. Opløsningen kunne være dyb og afstanden til bunden stor, men man håbede dernede at finde skønne krystaller. I henved to måneder forblev partiklerne i deres beklemthed. Da blev ladningen af utryghed ophævet med en matematisk besværgelse fra højeste sted. Og stor var glæden blandt de små partikler, da de på bunden fandt 2 prægtige store og 7 små krystaller, alle gjort ved god kemi og fysik og med konstante vinkler! Men det var også en sorgens dag. For som præcipitat kunne de små partikler nu rigtig se af hvilket stof de andre var gjort. Rart er det jo ikke at opdage, at man er amorf og ganske strukturløs og kun har hårdhed 6 eller 7, når man vil skære i Gamle-partikler, som i virkeligheden er små diamanter med hårdhed 10, og som derfor skærer hårdere igen! 1 Mindre allegorisk formulerede kendsgerninger om klokkeratet er, at der afholdtes det traditionelle høstbal, den traditionelle revy (den bedste i mands minde efter sigende) samt julebal. Endvidere arrangeredes et par slåbrokarrangementer, det ene med overlæge Hertz fra Frederiksberg Hospital som foredragsholder over emnet: Brug og misbrug af Cannabis-stoffer og LSD. Tilslutningen var stor, og overlægen måtte efter foredraget besvare spørgsmål i 1% time. Ved juleballet bød man det nye provstepar velkommen, en regenshistorisk begivenhed, der forhåbentlig efterlod et ligeså behageligt indtryk hos provsteparret som hos regensianerne. Prospektivt lå Regensen ved klokkeratets afslutning i liberale hænder på såvel provste-, viceprovste- som stipendieudvalgsplanet. Afslutningen var stille, da klokkeren for anden gang i sin embedsperiode læste til eksamen. Jens Berning Forårsklokkeratet 1968 Regensianerne ønskede, at forårssemesteret skulle præges af aktiviteter. Mit kandidatur til klokkeratet blev åbenbaret forholdsvis tidligt, men regensianernes beskeden- og blufærdighed forhindrede dem i øjeblikkelig at fylkes i tætte skarer om min person for at takke for tilbudet. Forhandlingernes tågeslør blev først pustet bort på selve generalforsamlingen, da det viste sig, at ingen modkandidat kunne/ville stilles. Hedin Hammer skal her takkes for den moralske støtte, hans skriftlige, i whisky nedfældede, stemme var for mig. Exit provst Søren, init provst Jannik m. m. Provsten flyttede ind i løbet af semesteret, men måtte indtil maj måned lade sige nøje med to ugentlige modtagetider i nøgne-pærer belyste rum, hvortil man kom ad håndværkerbefængte trapper, hvilket jog mindet om Sørens autoritetsfyldt iscenesatte receptioner bort. (Da jeg i sin tid anmeldte mit kommunitetsstipendium satte Søren mig først til at læse hebræisk i den usalige tro, at jeg var teolog). Grundet ovennævnte urede blev da også embedsmandsmiddagen givet i familien Bjerrums hjem i Valby.

17 17 Mit første arrangement var' Jørgen Schleimann som slåbrokgæst. Han gjorde en lang diskussionspalaver på Viet-Nam, hvorfra han just var tilbagevendt. Langt foredrag, god debat og olympisk nach-spiel på 2x1. 75 mand på salen. Siden kom så karnevallet, der, da den indledende generthed var forvundet, udviklede sig til en munter affære. Viceprovsten som grev Danilo eskorterede i provstens fravær provstinden, som gjorde sig charmerende i sortfodsindianernes kvindedragt, hvis tilhørende fjer i nakken vakte en del opmærksomhed i sidste S-tog' til Valby. Carl Th. Dreyer døde, efterladende bl. a. Jeanne d'arc, som for fuld store sal vistes den 3. april. V.P. ballet den 27. april faldt ved skæbnens raske spil på Krag-Hansens 65 års Geburtstag. En stor dag for V.P., som interregnum hav-.de rystet Sørens åg af nakken og fremtrådte, da den ciselerede ølstob blev båret frem ved gaveoverrækkelsen, som en fri mand. Frank Oswald kom i slutningen af april til slåbrokaften med et engageret foredrag om Tjekkoslovakiet, hvor han tillod sig at forudse efterårets begivenheder. Også han foretrak af sikkerhedshensyn at tilbringe det meste af natten på 2x1, hvortil bemærkes, at han kun nåede Schleimanns omtrentlige bæltested i gærkultursubsumption. 14. maj, Lindefrokost. Traditionen huld med rigelig øl og brændevin, hvilket dog ikke forhindrede folket i at opdage, at den sædvanlige afrusningsproces med opstigning i Rundetårn var'forhindret ved samme bygningsværks lukning grundet restaurering, samt ordenshåndhæverisk postering. Imidlertid lykkedes det de muntre svende med V.P. i spidsen (med Lindens brutalt afbrækkede arm som sin egens forlængelse) at omdirigere trafiken i Kjødmagergade. Femten journalister og pressefotografer var mødt'op i forventning om, at med de fyrretyve politibetjente, der ligeledes var til stede, måtte det voldelige studenteroprør da for overskrifternes skyld endelig bryde løs. Lindeballet faldt det, i mangel af seriøse stormvarsler også i min lod at arrangere. Det regnvejr,. der var så elskværdigt at høre op den 8. juni kl efterlod tribune og gård i ozonholdig klarhed, som end ikke den gode mad og de fyldige vine kunne fordrive. Orkesteret som ved tidligere lejligheder.veloplagt (i skrivende stund det sidste orkester, der har spillet på gården). Ras på kastagnetter, Skouenborg supplerende Berning på klarinet og Freddy Fræk på banjo og løvefisse gjorde et uforglemmeligt crescendo på klokkeratets festaktiviteter. På anden front opnåedes i foråret 1968 en revision af ordensreglementer og indkøb af service, finansieret af et lån fra Kommunitetet. Endvidere førtes nogle forhandlinger med Stipendieudvalget, hvis ny formand, professor Tornehave, syntes indstillet på at give regensianerne afgørende indflydelse på den udvikling, der forestår, nødvendiggjort af Kommunitetets driftsregnskabsunderskud, noget som det nu ikke længere er forsvarligt at negligere. Forhandlingernes resultat vil først vise sig, når Stipendieudvalget tager endelig stilling til regensianernes forslag til, hvor meget de betror sig selv at administrere. HOF afleverer det klokkerat, som forbilledligt samarbejde i foreningen, opløftede gården til højere potens. med ført hånd Ejvind Sandal

18 18 Vi skriver september 1968.' Efterårsklokkeratet 1968 Efter Hof-klokkeratets lille intermezzo i foråret ligger det nu som et uudtalt krav hos alle rettænkende kræfter på gården, at GAMLE atter, ligesom sidste efterår, griber magtens tøjler og indtager sin naturlige plads på bukken af den hældende Regensvogn. Rigtignok er der nogen få, der ikke har indset dette. Uden sans for, hvad vej vinden blæser forsøger man fra forskellig side at skabe forvirring og tvivl om den forestående normalisering af magtforholdene. Når dette overhovedet kan lykkes, skyldes det kun, at'gamle ikke fører sig frem; med afklaret ro og værdig hvilen i sig selv afventer Regensens primære forening blot, at en enig folkevilje lægger dens fremstormende unge chefideolog, litteraten Kock, klokken i hånden som en moden frugt. På generalforsamlingen, der former sig som gårdens samstemmige, ja næsten ekstatiske tak til GAMLE, kan Kock indvarsle det forestående klokkerat under meningsfyldens tegn. / Og såvel kulturelt som festligt sætter han denne devise i relief; Regensen bliver snart til den offentlige debats pulserende centrum, som f. ex. ved den inciterende slåbrokdiskussion om kunstens revolutionære rolle med kritikerne Niels Barfoed, Poul Borum og Ebbe Reich, dog uden Poul Borum. Danmarks forhenværende finansminister, prof. Kjeld Philip og Stipendieudvalgets ansete formand prof. Tornehave gør Lille Sal til deres mødested for debatter på højeste niveau om Regensens og rigets fremtidige styrelse. Forfatterne Jevtusjenko, USSR, og Villy Sørensen, Hvidovre, må derimod trods givne tilsagn sende afbud. De traditionelle fester, høstballet og juleballet, former sig under det meningsfyldte valgsprog "fornyelse i traditionen og tradition i fornyelsen" som sprudlende udladninger af kåd feststemning og boblende vid, og i taler og sange tilkendegives fra alle hold den glæde, det er at måtte være med, hvor GAMLE fester. Midnatsunderholderne ved de to succesarrangementer, Simon Rosenbaum og Ove Sprogøe, giver over for klokkeren udtryk for det samme og takker samtidig for den lejlighed, der gives dem til her at placere sig sikrere i det internationale publikums bevidsthed. Halvårets kulminationspunkt bliver dog revyen. Her fejrer meningsfylden nye triumfer, men der er dionysisk galskab i meningen og apollinsk mening i galskaben. Conventualeren Buchardt bestrider direktoratet; den kunstneriske side af sagen varetages imidlertid af et triumvirat bestående af veteranen Rosenberg, Schlüter og klokkeren. Selv de, der ikke føler sig tilfredsstillet til den inderste fiber af Schlüters berusende bariton, når de orgiastiske højder under slutnummerets billedreportage fra de Olympiske Samleje i Mexico. Der er rejsning over denne revy", jubler pressen, og GAMLE er, om man så må sige, på alles læber. Således går da året på hæld. Det står klart for alle, at med dette GAMLE-klokkerat er højden nået. Man føler sig som i senkejsertidens Rom; magt o anseelse udadtil, brød og skuespil indadtil i et hidtil uanet mål, det er situationen. Nu kan det kun gå tilbage. Alle forstår instinktivt, at efter dette kommer syndfloden. Bevidstheden herom udkrystalliserer sig i en søgen efter nye styreformer i form af et "Regensråd", thi arven efter dette GAMLE-klokkerat formår ingen enkelt mand at løfte. GAMLE selv forstår dette bedre end nogen anden og fører forsædet på talrige generalforsamlinger, indtil vedtægterne for den nye struktur endelig ligger på bordet. På den ordinære general-

19 19 forsamling i februar kan Kock da lægge tøjlerne over i et ungt, håbefuldt kollektivs hænder. Trods festlig hornmusik ved denne hans sidste klokkerale handling kan det dog ikke skjules for nogen, at meningsfyldens tid nu er forbi. Mange er de, som græder. For hvad er der i Regenslivet, der kan tilkendes mening og værdi efter dette? Christian Kock Klokkerberetning De nye regler for valg af embedsmænd kom for første gang i anvendelse ved valget i februar En af de nye regler viste sig straks at være mindre formålstjenlig: Der havde ikke meldt sig nogen klokkerkandidat "senest 3x24 timer før generalforsamlingen". Da end ikke Niels Rasmussen - den (ikke meget) senere klokker havde tænkt sig at kandidere for posten på dette tidspunkt, besluttede undertegnede efter behørig og sædvanemæssig pression at stille op, og blev - ikke overraskende - valgt med akklamation. Den 18. marts blev der foranstaltet en såkaldt "Punch-in", kombineret indflyttermodtagelse, bal og celebrering af lzs-året for urpremieren på Hostrups komedie, "Genboerne". Det Kongelige Teater havde til formålet udlånt Axel Strøbye, Frits Helmuth og Finn Storgaard. Der fremførtes på Salae l. akts 4. scene. Den 28. marts afholdtes en ekstraordinær generalforsamling, der bl. a. fik til resultat, at Niels Rasmussen valgtes til klokker. Henning Skovgaard Skrap-klokkeratet 28. marts sept Det netop afsluttede klokkerat fik sinilddåb den 28. marts. En klokkerstorm og et angreb på den nys indførte konstitution med regensråd blev forenet i afholdelse af en extraordinær generalforsamling, fra hvilket ca. halvdelen af de fremmødte regensianere udvandrede i protestf tilkendegivende deres mening om gyldigheden af dagsordenspunktet: Vedtægtsændringer. Der herskede en vis rådvildhed blandt de tilbageblevne, indtil Arkivaren meddelte sin uforgribelige mening om sagen, og generalforsamlingen forløb nu efter dagsordenen. Der herskede en spændt stemning på gården de næste par uger, men efterhånden nærmede. de stridende parter sig, og de nugældende regler for regensråd/klokkerinstitution må siges at være et rimeligt kompromis mellem de lidt kedelige regensrådsvedtægter og de traditionelle vedtægter for klokkerinstitutionen. En af de formelle begrundelser for stormen på klokkeren var dennes uvilje mod at afholde et V.P. -bal kort tid før KOmmunitetets 400-års jubilæum. En'i og for sig fornuftig betragtning, blot var den formuleret taktisk uklogt, henset til "Regenspsykologi", Derfor blev min første opgave at afholde V.P. -bal. At klokkerstormen ikke kunne henføres til en reel interesse i at deltage i dette arrangement afslørede deltagerantallet. Imidlertid var det så utraditionelt med hensyn til servering: helstegt pattegris parteret af klokkeren, at det må betegnes som en succes.

20 20 Som det er nævnt, har Kommunitetet haft 400-års jubilæum, som blev fejret ved en storstilet fest: Middag på Universitetet og efterfølgende bal på Regensen. Der var til denne lejlighed forfattet et festskrift, af hvilket der endnu er et restoplag tilbage. Eksemplarer kan formedelst 5 kr. købes af den til enhver tid siddende klokker. Det må være på sin plads her at takke Regensianersamfundet for den støtte der blev ydet til afholdelse af festen, og som i væsentlig grad har bidraget til det succesrige forløb. Kedeligt er det imidlertid, at ikke flere af Samfundets medlemmer deltog. 12. maj afholdtes lindefrokost', der næsten naturnødvendigt blev en succes. Man sporede dog en vis tilbageholdenhed hos de moderne indstillede Regensianere, da- Jomfru Lind skulle trykkes i hånd: Var det ikke for regensielt? men ingen holdt sig dog tilbage ved den efterfølgende storm på' Rundetårn og vandkampen i gården. Lindeballet blev afholdt 7. juni. - Når man gør status over festerne, bliver man klar over, at der skal ske en ændring i det traditionelle program_med middag på Salæ osv. Det er bl. a. for bekosteligt, især når man tager i betragtning, hvilket indhug inflationen har gjort i kommunitetsstipendiet, der over brugskassen bl. a. bruges til at finansiere Regensianernes deltagen i fester. Desuden er tiden løbet fra festformen: den er ikke tilstrækkelig tvangfri'. Da der igen blev rørt på kommunitetssagen fra højere sted, tog Regensianerne sidste efterår initiativ til en undersøgelse af Regensens regnskaber for at finde muligheder for besparelser på andre poster end udgiften til kommunitetsstipendiet. Man fandt da, at rengøringsudgifterne burde kunne beskæres en del. Og det ser nu ud til, at en rationaliseret rengøringsordning snart kan træde i kraft. Imidlertid må man nok se i øjnene, at Kommunitetet ikke i ret mange år endnu kan kaste tilstrækkeligt af sig til at dække de hastigt stigende udgifter. I den forbindelse er det bittert at erfare, hvorledes formuen i tidens løb er blevet administreret, hvorledes der er ydet lån på for låntagerne yderst favorable vilkår. Ligeledes må man undre sig over, at den første udvej, der søgtes bragt i anvendelse, da regnskabet viste underskud, var inddragelse af kommunitetsstipendiet og kur- og plejeordningen, medens der ikke blev gjort forsøg på at nedskære andre udgifter, der ved Regensianernes undersøgelse viste sig overflødige eller overdimensionerede. Niels Rasmussen Såvel nuværende, som tidligere regensianere bør være medlemmer af REGENSIANERSAMFUNDET Indmeldelse kan ske hos lrs.niels Nørring. Adr.: Kronprinsensgade 9,K. Tlf Kontingentet er 30 kr. pr. år. For nuværende regensianere, og indtil det første år efter udflytningen : kr.1o,-; R E G E N S E N udgives af Regensianersamfundetå Red. Erik Drigsdahl, Regensen, St.Kannikestr.2,K. Eloni-Tryk.

Forslag til nye Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter Snekkersten Borgerforening Forslag til nye Vedtægter Vedtægter for Snekkersten Borgerforening (SBF) 1. Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Snekkersten Borgerforening og den er stiftet den

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen. FORENINGSVEDTÆGTER 1. Foreningens navn Foreningens navn er Sædding-Guldager Idrætsforening Fodbold. Dens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er medlem af JBU og derigennem DBU samt DIF. Desuden er

Læs mere

Kapitel 1 Indledende bestemmelser. Foreningens navn er Juridisk Diskussionsklub.

Kapitel 1 Indledende bestemmelser. Foreningens navn er Juridisk Diskussionsklub. Som vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 7. november 1996 og ændret ved ekstraordinær generalforsamling d. 9. november 2002, d. 30 december 2008, d. 21. december 2009, d. 10. januar 2011, d.

Læs mere

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker. VEDTÆGTER FOR SKIVE SVØMMEKLUB POSEIDON STIFTET D. 27. AUGUST 1953 NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er " Skive Svømmeklub Poseidon". Dens hjemsted er Skive. 2. Klubbens formål: At give mulighed

Læs mere

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening

Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Vedtægter for Dansk Bærdyrkerforening Navn, hjemsted 1 Foreningens navn er Dansk Bærdyrkerforening ". Dens hjemsted er formandens adresse eller et af foreningen oprettet kontor. Formål 2 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen LYSTGÅRDSPARKEN.

Vedtægter for grundejerforeningen LYSTGÅRDSPARKEN. 20-10-99 Vedtægter for grundejerforeningen LYSTGÅRDSPARKEN. 1. Foreningens navn Foreningens navn er : GRUNDEJERFORENINGEN LYSTGÅRDSPARKEN. 2. Foreningens lokalområde Foreningen består af området Lystgårdsparken

Læs mere

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er:

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er: 1 NAVN OG HJEMSTED Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. 2 FORMÅL Forbundets formål er: a) at fremme interessen for aktiv

Læs mere

1 Klubbens navn er Tved motions cykelklub a 2015 Klubben er stiftet den 19 marts 2015

1 Klubbens navn er Tved motions cykelklub a 2015 Klubben er stiftet den 19 marts 2015 Vedtægter Navn 1 Klubbens navn er Tved motions cykelklub a 2015 Klubben er stiftet den 19 marts 2015 Formål 2 Tved Motions Cykelklub har til formål at virke for cykelsportens og motionscyklingens fremme,

Læs mere

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015 VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015 Vedtægter for Mc Hede Troldene. 1 Foreningen 1. Foreningens navn Mc Hede Troldene 2. Foreningen er stiftet den. 6. August 2006 3. Foreningens adresse: Mc Hedetroldene Blichersgade

Læs mere

Forslag til. Vedtægter for Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152

Forslag til. Vedtægter for Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152 Forslag til Vedtægter for Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152 1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Krunderupparken 94-152 og dens hjemsted er Holstebro. 2. Grundejerforeningen omfatter

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand. Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt.

Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand. Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt. Forslag til vedtægtsændringer. Vedtægter for Personaleforeningen i Alm. Brand Første forslag er, at ændre DFL til Forsikringsforbundet i de paragraffer, hvor det er nævnt. 1 Foreningens navn er Personaleforeningen

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Vedtægter for Highland Cattle Danmark Vedtægter for Highland Cattle Danmark 1. Navn og hjemsted 1. Highland Cattle Danmark Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg 2. Avlsforeningens hjemsted er formandens postadresse. 2. Formål 1. Avlsforeningens

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014 www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014 Læs: Indkaldelse Dagsorden Bestyrelsens forslag til ændringer og justeringer i foreningens Vedtægter og Formål Regnskab 2013 og Budgetforslag

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Revideret: 3. november 2010 1 Foreningen Foreningen Student Association at the Department of Information

Læs mere

Foreningen Søby Forsamlingshus

Foreningen Søby Forsamlingshus Foreningen Søby Forsamlingshus Hønebjergvej 18, Søby, 8543 Hornslet Vedtægter 1 Indholdsfortegnelse. 01: Navn 02: Hjemsted 03: Formål 04: Optagelse som aktivt eller passivt medlem 05: Hæftelse, forpligtigelser.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen af 2003 for medlemmer af NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen af 2003 for medlemmer af NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL VEDTÆGTER for Teleforeningen af 2003 for medlemmer af Dansk Metal Tele Afdeling Øst. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er: Teleforeningen af 2003 for medlemmer af Dansk Metal Tele Afdeling Øst.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd

Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd Vedtægter for Grundejerforeningen Mejrup Syd 1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Mejrup Syd og dens hjemsted er Holstebro Kommune. 2. Grundejerforeningen omfatter følgende ejendomme: Flintøksen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

V E D T Æ G T E R - Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 9. marts 2015.

V E D T Æ G T E R - Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 9. marts 2015. Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund www.gkl-solbjerg.dk V E D T Æ G T E R - Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 9. marts 2015. 1 Navn Foreningens navn er Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund,

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne.

Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. Marts, - og indvarsles med 21 dages skriftlig meddelelse til medlemmerne. 1. NAVN Klubbens navn er Aalborg Rugbyklub, LYNET, dens hjemsted er Aalborg. Klubben er stiftet den. 7 november 1991, som en sammenslutning af Rugbyklubberne Goliath af 1972 og Lynet af 1964. Navnet ændret

Læs mere

Vedtægter. Navn og formål

Vedtægter. Navn og formål Vedtægter Navn og formål 1 Andelsselskabets navn er Grindsted El- og Varmeværk A.M.B.A. og dets hjemsted er Grindsted. Selskabets hovedformål er på bedste og billigste måde, sammen med sine datterselskaber

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010 45 haver var repræsenteret på generalforsamlingen på pladsen, hvor formand Kurt Bisgaard (have 64) bød velkommen. Kurt anmodede om et øjebliks stilhed,

Læs mere

Vedtægter for foreningen "BumbleBees"

Vedtægter for foreningen BumbleBees Vedtægter for foreningen "BumbleBees" 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn: BumbleBees (underafdelinger Mini og Biografklub) Stk. 2. Foreningen er stiftet den 24. januar 2014. Stk. 3. Foreningens

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. Generalforsamlingen startede kl. 11. Formanden Jens Christian Gam bød velkommen til de fremmødte. Tilstede var 2 fra

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol (Godkendt på Studenterrådet Metropols stiftende generalforsamling d. 8. oktober 2009, senest ændret på ordinær generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Ejby Elnet A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR. Ejby Elnet A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Ejby Elnet A.m.b.a. Indholdsfortegnelse 1. Selskabsform, navn og hjemsted 2. Selskabets formål 3. Andelshavere 4. Medejerforhold 5. Andelshavernes økonomiske ansvar 6. Ejendomsret til anlæg

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

medlemmer forslag til kandidater. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 7 dages varsel.

medlemmer forslag til kandidater. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 7 dages varsel. FORRETNINGSORDEN af 25. juni 2013 Formandskollegiet og Rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler, CVR-nr. 30983904 FORRETNINGSORDEN 1. VALG AF FORMAND OG KONSTITUTION 1.1 Formandskollegiet og rektorkollegiet

Læs mere

Personaleforeningen i NFS. Vedtægter. Stk. 2. Foreningens hjemsted er NFS, hvis adresse er Dampskibskajen 3, 3700 Rønne.

Personaleforeningen i NFS. Vedtægter. Stk. 2. Foreningens hjemsted er NFS, hvis adresse er Dampskibskajen 3, 3700 Rønne. 1 Foreningen: Stk. 1. Foreningens navn er: Personaleforeningen i NFS. Stk. 2. Foreningens hjemsted er NFS, hvis adresse er Dampskibskajen 3, 3700 Rønne. 2 Formål og funktion: Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for H.U.F. - Håbefulde Unge Forfattere Vedtaget 04/06-2006 ved ordinær generalforsamling.

Vedtægter for H.U.F. - Håbefulde Unge Forfattere Vedtaget 04/06-2006 ved ordinær generalforsamling. Henvisning til for foreningen gældende andre vedtægter: Vedtægter for Skrivelyst Vedtægter for Arrangementsudvalget **Navn og formål** 1 Foreningens navn er HUF, hvilket står for: Håbefulde Unge Forfattere.

Læs mere

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST

Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Vedtægter for GRUNDEJERFORENINGEN ELSTED ØST Navn, hjemsted og formål. 1 Forenings navn er Grundejerforeningen Elsted Øst. 2 Foreningens hjemsted er Århus kommune under Århus ret, der er foreningens værneting.

Læs mere

Foreningens navn er SwingShoes, og dens adresse er den til enhver tid værende formands. SwingShoes hjemsted er Københavns Kommune.

Foreningens navn er SwingShoes, og dens adresse er den til enhver tid værende formands. SwingShoes hjemsted er Københavns Kommune. SwingShoes vedtægter Foreningens vedtægter (revideret ved generalforsamling i 2015) 1. Navn og adresse samt stiftelse Foreningens navn er SwingShoes, og dens adresse er den til enhver tid værende formands.

Læs mere

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn.

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn. Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn. 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er: Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 FYN Hjemsted: Fyn og Øerne 2. Medlemskab af organisationer

Læs mere

Vedtægter for STRANDPARKENS BÅDELAUG

Vedtægter for STRANDPARKENS BÅDELAUG Vedtægter for STRANDPARKENS BÅDELAUG Forord. Det er ethvert medlems pligt at gennemlæse og overholde disse love 1 Bådelaugets navn og hjemsted Bådelaugets navn er STRANDPARKENS BÅDELAUG (SBL) og hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Viborg Borger- og Håndværkerforenings Sangforening af 1865 1 Formål Foreningens formål er at øve og synge flerstemmig mandskorsang, afholde koncerter samt hyggelig

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse. VEDTÆGTER FOR: Norsminde Sejlklub 1 KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er Norsminde Sejlklub. Dens hjemsted er Odder kommune. Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private

Læs mere

Forsikringsklubben GF POST-TELE

Forsikringsklubben GF POST-TELE Forsikringsklubben GF POST-TELE Forslag til nye vedtægter for forsikringsklubben GF POST TELE Baggrund Som følge af at GF ændrer ejerstruktur og klubberne dermed bliver ejere af GF Medlemsselskabet a/s,

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager Vedtægter for "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager. Vedtaget på generalforsamlingen 25. Oktober 2013 l Foreningens navn er "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager". Stiftelsen

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO

VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO Købmandsbo VEDTÆGT FORENINGEN KØBMANDSBO NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Københavns Handelsstandsklubs Understøttelsesselskab Købmandsbo, og foreningen er anmeldt i Foreningsregistret sammen med navnet

Læs mere

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken.

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. På de næste sider følger de fulde vedtægter. Der hvor bestyrelsen foreslår ændringer, er den nuværende tekst markeret med kursiv,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII

VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII VEDTÆGTER FOR BEBOERFORENINGEN MØLLEDAMMEN OMRÅDE VII 1. Foreningens navn og formål: 1.1 Foreningens navn er beboerforeningen Mølledammen Område VII, med hjemsted i Slangerup Kommune og med værneting ved

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé

Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé Foreløbige vedtægter for Jordnær Gadevang Købmandscafé 1 Navn og hjemsted 1. Foreningen Jordnær Gadevang Købmandscafé har hjemsted i Hillerød Kommune, er stiftet den xxx. 2 Formål 1. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a.

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. VEDTÆGTER GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 27. januar 1909, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Gørlev Vandforsyning A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

landsdelen, at udpege medlemmer til Nakskov Handel & Erhvervs Understøttelsesfond og Lolland Handelsskoles uddannelses- og udviklingsfond.

landsdelen, at udpege medlemmer til Nakskov Handel & Erhvervs Understøttelsesfond og Lolland Handelsskoles uddannelses- og udviklingsfond. Navn og formål 1. Foreningens navn er Foreningen Nakskov Handel og Erhverv. Den er stiftet den 23. november 1877 i Nakskov. Foreningens hjemsted er Lolland Kommune. 2. Foreningens formål er: a. at varetage

Læs mere

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 VEDTÆGTER For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Vesterled beboerrepræsentation efterfølgende kaldet Foreningen.

Læs mere

VEDTÆGTER NYHAVNSGRUPPEN FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV - NYHAVN

VEDTÆGTER NYHAVNSGRUPPEN FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV - NYHAVN Vedtaget 18. marts 2015 VEDTÆGTER NYHAVNSGRUPPEN FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV - NYHAVN 1 Navn og hjemsted Foreningens navn: NYHAVNSGRUPPEN Område: FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV NYHAVN Hjemsted: København

Læs mere

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. FORMÅL 1 Lindholm Badminton Klub, der er stiftet den 30. september 1949 og hjemmehørende i Aalborg kommune ser det som sit formål at fremme interessen for badminton og herunder at tilbyde kvalitet for

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening (i periode marts 2006 marts 2009 hed foreningen Århus Tegnsprogforening) 1.2 Foreningen er stiftet den 18. september

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er "SKIVE SØSPORTS HAVN". Foreningens hjemsted er Skive Kommune. Foreningens adresse er Strandvejen 26, 7800 Skive. 2 FORENINGENS

Læs mere

Floorballforeningen Crazyball, der har hjemsted i Haderslev kommune, er stiftet den 1. august 2011.

Floorballforeningen Crazyball, der har hjemsted i Haderslev kommune, er stiftet den 1. august 2011. Vedtægter Skrevet af Søren Lyder Nielsen 21 september 2011 1. Navn og hjemsted Floorballforeningen Crazyball, der har hjemsted i Haderslev kommune, er stiftet den 1. august 2011. Foreningen Crazyball er

Læs mere

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV

s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV s. 1 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF, HADERSLEV Februar 2008 s. 2 af 7 sider s. 3 af 7 sider VEDTÆGTER FOR ORIENTERINGSKLUBBEN HTF Paragraf 1. Klubbens navn er ORIENTERINGSKLUBBEN HTF,

Læs mere

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S

Vedtægter for. Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Vedtægter for Vestegnens Vedvarende Elværk I/S 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Interessentskabets navn er Vestegnens Vedvarende Elværk I/S Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål

Læs mere

Vedtægter for Den Kongelige Livgardes Officersforening

Vedtægter for Den Kongelige Livgardes Officersforening 1 Den Kongelige Livgardes Officersforening Vedtægter for Den Kongelige Livgardes Officersforening Marts 2005 2 Navn: Foreningens navn er Den Kongelige Livgardes Officersforening 1 2 Formål: Det er foreningens

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969. Klejtrup Boldklub Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969. 1. Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Klejtrup Boldklub. Dens hjemsted er Viborg Kommune. 2. Klubbens formål. Klubbens

Læs mere

Love. Dansk Oftalmologisk selskab

Love. Dansk Oftalmologisk selskab Love for Dansk Oftalmologisk selskab (Stiftet som Det Oftalmologiske Selskab i København 24/4 1901) (Seneste revision behandlet på generalforsamlingen 20/9 2013) 1. navn Selskabets navn er Dansk Oftalmologisk

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang"

Vedtægter for Grundejerforeningen Fuglevang Vedtægter for Grundejerforeningen "Fuglevang" 1. Grundejerforeningens navn er "Grundejerforeningen Fuglevang". Dens hjemsted er Kirke Såby. Dens værneting er Roskilde Herredsret. 2. Grundejerforeningen

Læs mere

Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens.

Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens. Vedtægter 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens. 2. Formål. Foreningens formål er at virke til fremme

Læs mere

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening

Vedtægter. for. Smørumvang Grundejerforening Vedtægter for Smørumvang Grundejerforening 2014 side 1 af 6 1 FORENINGENS OMRÅDE Foreningens navn er Grundejerforeningen Smørumvang og er stiftet den 13. februar 1946. Dens område omfatter parceller af

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej)

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN 1. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) 2. Foreningens hjemmested er: JAMMERBUGT KOMMUNE 3. Grundejerforeningen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GILLELEJE VANDVÆRK A.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR GILLELEJE VANDVÆRK A.M.B.A. VEDTÆGTER FOR GILLELEJE VANDVÆRK A.M.B.A. Navn og hjemsted 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Gilleleje Vandværk a.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Gribskov Kommune. Formål

Læs mere

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold

VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 210-15966 VEDTÆGTER For TMS Ringsted Håndbold 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er TMS Ringsted Håndbold. Den er stiftet den 1. september 2000 og er hjemmehørende i Ringsted Kommune. Pr.

Læs mere

Love & Vedtægter. Side 1 af 6

Love & Vedtægter. Side 1 af 6 Love & Vedtægter Forening og formål 1 Foreningen navn er Kastrup Gymnastik Forening af 1966 (KG66) herefter kaldet foreningen. Foreningens hjemsted er Tårnby Kommune. Foreningen er stiftet den 9. november

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

OBS: Indrykket tekst (sort) = gamle ordlyd. Tekst ved venstre margin (rødt) = NYT forslag til ordlyd

OBS: Indrykket tekst (sort) = gamle ordlyd. Tekst ved venstre margin (rødt) = NYT forslag til ordlyd OBS: Indrykket tekst (sort) = gamle ordlyd. Tekst ved venstre margin (rødt) = NYT forslag til ordlyd 1 Foreningens navn: ESROM BORGERFORENING Esrum Hovedgade 21B, 1 sal, 1 Foreningens navn ESRUM BORGERFORENING,

Læs mere

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune.

1 Foreningens navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Vedtægter 1 Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Nyboe Antenneforening. Foreningens hjemsted er Vejle Kommune. Formålet er at drive antenneforening for modtagning af tv- og radioprogrammer,

Læs mere

FOTOKLUBBEN KRONBORG

FOTOKLUBBEN KRONBORG FOTOKLUBBEN KRONBORG Vedtægter 1 Navn Klubbens navn er: FOTOKLUBBEN KRONBORG. 2 Formål Klubbens formål er at fremme interessen for fotografering. Klubben favner bredt - så alle kan være med - og udøver

Læs mere

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) Formatted: Font: Verdana 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK). Klubben, der har hjemsted i Birkerød Rudersdal Kommune og er stiftet

Læs mere

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Ry Cycle Club Vedtægter for Ry Cycle Club 1 Navn og hjemsted Foreningen Ry Cycle Club. (RyCC), der har hjemsted i Skanderborg kommune, er stiftet den 14. oktober 2010. Foreningen er tilsluttet Danmarks Cykelunion (DCU-

Læs mere

Dalum Landbrugsskoles Jagtforening

Dalum Landbrugsskoles Jagtforening Dalum Landbrugsskoles Jagtforening Dalum Landbrugsskoles Jagtforening Landbrugsvej 65 5260 Odense S fasanen@dalumls.dk www.dalumls.dk-elevnet-jagtforening Vedtægter 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens

Læs mere

Hagenstrupparkens Grundejerforening

Hagenstrupparkens Grundejerforening Hagenstrupparkens Grundejerforening Vedtægter Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er: Hagenstrupparkens Grundejerforening 2 Foreningens hjemsted er i Ulstrup, Favrskov Kommune Formål 3 Grundejerforeningens

Læs mere

VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening

VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening Badminton - Billard Bordtennis - Cykelmotion Gymnastik - Håndbold - Idræt om Dagen - Motionsløb Tennis Side 1 VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening VEDTÆGTER FOR NÆSBY IDRÆTS FORENING Side 2 Paragraf 1.

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FOR SKÆLSKØR MARINEGARDE

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FOR SKÆLSKØR MARINEGARDE VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FOR SKÆLSKØR MARINEGARDE Vedtægter for Foreningen for Skælskør Marinegarde Som vedtaget på stiftende generalforsamling den 7. oktober 1982, ændret den 22. februar 1983, den 3.

Læs mere

Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg

Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg Navn Vedtægter for foreningen Maskinleverandørerne - Park, Vej & Anlæg 1 Foreningens navn er "Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg. Foreningen er stiftet den 8. september 2004 med ikrafttræden den 1.

Læs mere