Titel: Primærproduktion. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 2. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 18 Sidst ændret:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Primærproduktion. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 2. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 18 Sidst ændret:"

Transkript

1 Titel: Primærproduktion Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M08 Version: 2 Oprettet: Gyldig fra: Sider: 18 Sidst ændret: M01 M05 M06 M07 Indhold 1 Indledning Metode Tid, sted og periode Udstyr Procedure Prøvetagning, opbevaring og transport Inkubation og måling af primærproduktion Tilpasning af lysstyrken i inkubator Koncentration af uorganisk kulstof Vedligehold af instrumenter Særlige forholdsregler - faldgruber Databehandling Beregning af primærproduktionen Beregningen af primærproduktionen, fotosynteseraten eller kulstofoptaget i hver flaske Beregningen af fotosynteserater ud fra PI-kurven Beregningen af den dags- og dybdeintegrerede produktion Data og koder Kvalitetssikring Kvalitetssikring af PI-kurven Kvalitetssikring af data og dataaflevering Referencer Bilag Beregning af H 14 CO 3 - forbrug ved inkubation Oversigt over versionsændringer... 18

2 1 1 Indledning Denne tekniske anvisning beskriver, hvordan primærproduktionen (også benævnt fotosynteseraten eller kulstofoptaget) måles i vandsøjlen ved at måle indbygningen af radioaktivt mærket uorganisk kulstof (C-14) i cellerne. Primærproduktionen måles for at bestemme: hvor meget organisk stof, der dannes pr. areal- og tidsenhed (fx mg C m -2 døgn -1 ) hvor meget ilt, der potentielt kan produceres og forbruges i bundvandet i hvilken grad primærproduktionen er næringssaltbegrænset, idet klorofylspecifikke fotosynteserater er tæt koblet til næringsstatus for fytoplanktonpopulationen.

3 2 2 Metode Primærproduktionen (P), dvs. det samlede optag af uorganisk kulstof gennem fotosyntesen, bestemmes ved tilsætning af radioaktivt mærket uorganisk kulstof (fx H 14 CO 3 - ) til en vandprøve og derefter måling af, hvor stor en del af det tilsatte 14 C, der er optaget over tid (t). Med kendskab til den totale mængde uorganiske kulstof i vandsøjlen ([ΣCO 2 ] = [H 2 CO 3 ]+ [HCO 3 - ] + [CO 3 2- ]+ [CO 2 ]) kan primærproduktionen udtrykkes ved P= 14 C optag 14 1,05 1 t [ΣCO 2 ] mg C liter-1 time -1 (Lign. 1) C tilsat Primærproduktionen afhænger især af lysintensiteten og klorofylkoncentrationen, som in situ varierer både i løbet af døgnet og med dybden. Beregning af arealproduktionen (mg C m -2 døgn -1 ) forudsætter derfor, at fotosynteseraten pr. volumen kan opsummeres over både tid og dybde. Dette kan gøres med kendskab til overfladelyset og lyssvækkelsen i vandsøjlen (se TA M06 Lyssvækkelse) ud fra en PI-kurve (eng. photosynthesis-irradiance curve; da. fotosyntese-lysintensitetskurve), der ved den pågældende prøvetagning fastlægger sammenhængen mellem lys og fotosynteserate, som derefter sammenholdes med klorofylkoncentrationen ned gennem vandsøjlen. Den beregnede fotosynteserate er omtrentlig, idet det ikke er muligt at genskabe vandsøjlens fysisk-kemiske egenskaber i prøvetagningsflaskerne, hvor 14 C-optagelsen måles, ligesom det heller ikke er muligt at tage højde for ændringer i algernes fotosyntesekapacitet over døgnet. 2.1 Tid, sted og periode Prøvetagningen til primærproduktion kan udføres i tidsrummet fra 1 time efter solopgang til 1 time før solnedgang, dvs. når solen står mere end 5 over horisonten (se TA M06 Lyssvækkelse).

4 3 2.2 Udstyr Det anvendte udstyr til brug for opbevaring, transport og inkubation af vandprøver skal være giftfrie og syreskyllet og omfatter: prøvebeholdere af passende størrelse til blanding af vandprøver indsamlet i diskrete dybder vanddunke (5 liter) til opbevaring og transport af vandprøver køletaske med fryseelementer til vanddunke (transport) 1 liter flaske til batchprøve (blanding af vandprøve og 14C) dispenser (100 ml) til påfyldning af inkubationsflasker magnetomrører med magnet inkubationsflasker (celledyrkningsflasker; eng.: tissue culture bottles eller lign. med flade sider) volumen: ml inkubator til lineær montage af inkubationsflasker metal skyggenet lyskilde: Osram Powerstar HQI-E 400w/D Pro Daylight med metalnet eller sort tylstof til lysdæmpning lysmåler stanniol eller lignende til mørklægning af flasker filtreringsudstyr 25 mm Whatman GF/F filter eller tilsvarende scintillationsvials Reagenser H 14 CO - 3 (radioaktivt bikarbonat) 0,1 N HCl scintillationsvæske 2.3 Procedure Undgå så vidt muligt direkte sollys ved prøvetagningen og opbevar altid prøverne mørkt under opbevaring og transport Prøvetagning, opbevaring og transport Prøvetagningen foretages med vandhenter, som det er beskrevet i TA M01 Prøvetagning i felten samtidig med måling af fluorescens (se TA M05 Fluorescens), lyssvækkelse (se TA M06 Lyssvækkelse) og indsamling af prøver til klorofyl a bestemmelse (se TA M07 Klorofyl a koncentration). Prøvetagningen foretages efter én af to metoder afhængig af lokaliteten.

5 4 Metode 1 anvendes på stationer, hvor vandsøjlen normalt er lagdelt, og dybden typisk er over 12 meter, fx stationer i Kattegat og Bælthavet samt enkelte fjorde. På disse stationer er der størstedelen af året en tydelig forskel i densitet mellem overflade og bund. Ofte er der et tydeligt springlag, hvor densiteten ændres mere end 1 kg m -3 pr m og et tilhørende klorofyl a maksimum. Dog kan stigningen i densitet med dybden i nogle tilfælde ske gradvist over en større del af vandsøjlen. Fuld opblanding af vandsøjlen sker kun undtagelsesvis i forbindelse stormhændelser. Metode 2 anvendes på stationer, der er karakteriseret ved, at vanddybden er mindre end 12 meter, og vandsøjlen oftest er fuldt opblandet. Kortere perioder (dage til uger) med stratificering kan forekomme, især i sensommeren. Prøvetagning Metode 1: Der udtages vandprøver fra to dybder til fremstilling af PI-kurver: Første prøve tages altid i 1 meters dybde. Anden prøve tages i én af følgende dybder (i prioriteret rækkefølge): 1. den dybde, hvor der er et fluorescensmaksimum (se TA M05 Fluorescens) som ligger i eller under pyknoklinen (springlaget, dvs. hvor vægtfylden stiger mere en 1 kg m -3 over 1 m vandsøjle, hvilket svarer til en stigning i saltholdigheden på ca. 1 ), også selvom dette maksimum ligger dybere end dybden med 2 % lys 2. hvis der er en tydelig pyknoklin, tages prøven 1-2 meter under denne 3. hvis der ikke er en tydelig pyknoklin, tages prøven i dybden med 5-10 % lys (af overfladeindstrålingen). I dette interval tages prøven, hvor fluorescensen er højest 4. er vandsøjlen anoxisk umiddelbart under pyknoklinen, tages kun den ene vandprøve i 1 meters dybde. Den dybe prøve (dvs. den anden prøve, jf. ovenfor) kan udelades, hvis fluorescensprofilen indikerer, at der ikke er fytoplankton (se TA M05 Fluorescens) der er overlap (inden for ± 1 meter) mellem de to vandprøvet til fremstilling af PI-kurve. HUSK at tage vandprøver til klorofyl a fra de to vandprøver, der bruges til fremstilling af PI-kurver. Prøverne tages som en delprøve fra den samme dunk, der bruges til PI-kurver (husk at blande vandet i dunken godt). Desuden skal der tages prøver til klorofyl a i dybderne 5, 10, 15 og 20 meter (se også TA M01 Prøvetagning i felten).

6 5 Prøvetagning Metode 2: Der udtages vandprøver fra en eller to dybder til fremstilling af PI-kurver: Første prøve tages altid i 1 meters dybde. Anden prøve udtages, hvis der er enten eller 1. en lagdeling af vandsøjlen, og vandsøjlen under pyknoklinen er >50 cm samtidig med, at fluorescensprofilen indikerer, at der er alger under pyknoklinen. I dette tilfælde tages prøven under pyknoklinen i den dybde, hvor fluorescensen er højest 2. en tydelig højere fluorescens i vandsøjlens nederste halvdel i forhold til overfladen. I dette tilfælde tages prøven i den nederste halvdel af vandsøjlen, hvor fluorescensen er højest. HUSK at tage vandprøver til klorofyl a fra de to (eller den ene) vandprøve(r), der bruges til fremstilling af PI-kurver (jf. ovenfor). Prøverne tages som en delprøve fra de(n) samme dunk(e), der bruges til PI-kurver (husk at blande vandet i dunken(e) godt). Desuden skal der tages prøver til klorofyl a i dybderne svarende til 25, 10 og 2 % lys. En eller flere dybder kan dog udelades hvis fluorescensprofiler indikerer, at der ikke er fytoplankton der er overlap (inden for ± 1 meter) med prøven/prøverne til fremstilling af PI-kurver. I tilfælde af en høj lyssvækkelse kan 1 m overlappe med 25 % lys, ligesom prøver fra 2 og 10 % lys kan overlappe. I disse tilfælde reduceres antallet af klorofylprøver til 3 eller 2 dybder. Fælles for metode 1 og 2 gælder: Hver vanddunk til opbevaring og transport af vandprøve skylles 3 gange med vandprøven før vanddunken fyldes med 5 liter vandprøve, lukkes og anbringes ved in situ temperatur (før transport). I tilfælde af at filtreringen af klorofyl a ikke foretages i forbindelse med primærproduktionsinkubation i laboratoriet, men fx ombord på et skib i forbindelse med prøvetagningen, fyldes dunken først helt, hvorefter der udtages et volumen, som filtreres på skibet (husk at vende dunken). Derefter transporteres dunken med resten af indholdet til videre behandling i laboratoriet. Vandprøven transporteres til laboratorium i køletaske ved en temperatur så tæt på in situ temperatur som muligt. Husk at om sommeren er vandtemperaturen ofte den samme eller højere end lufttemperaturen, og der skal derfor ikke anvendes køleelementer.

7 6 Temperaturen af prøven skal noteres ved ankomsten til laboratoriet, og der skal gives en tilbagemelding til prøvetagerne således, at proceduren for at holde in situ temperatur løbende justeres igennem sæsonen. HUSK at notere in situ temperaturen for vandprøven delprøver til klorofyl a og fremstilling af PI-kurve skal udtages fra én og samme vandprøve Inkubation og måling af primærproduktion Inkubationen skal påbegyndes hurtigst muligt og senest 8 timer efter prøvetagningen. Ved in situ temperatur fremstilles af hver vandprøve en batchprøve, som mærkes med 14 C og derefter fordeles på 12 inkubationsflasker. Inkubatoren og lyset tændes mindst 1 time før inkubationen startes for at stabilisere lys og temperatur. Vanddunken med vandprøven vendes (ikke rystes) mindst 10 gange inden vandprøven udtages til forsøget. Batchflasken skylles 3 gange med vandprøven og de 12 inkubationsflasker 1 gang. Batchflasken og én inkubationsflaske ( mørkeflasken ) pakkes ind i stanniol eller tilsvarende, så vandprøven ikke får lys. Et kendt volumen af vandprøven (>12 gange inkubationsvolumen) tilsættes batchflasken. Batchprøven holdes homogen ved langsom omrøring på magnetomrører. Radioaktivt mærket bikarbonat (H 14 CO - 3 ) tilsættes batchprøven (se 6.1 Beregning af H 14 CO - 3 forbrug til inkubation). Notér tidspunktet! Dispenser monteres på batchflasken. 2 minutter efter tilsætningen af 14 C til batchflasken overføres et præcist volumen (skal tjekkes ved udvejning) af den radioaktivt mærkede vandprøve til de 12 inkubationsflasker ved brug af dispenseren. Flasken skal fyldes netop så meget, at der er ca. 1 ml luft i flasken, når låget er påsat. BEMÆRK, at dispenseren skal håndteres med forsigtighed, så cellerne i vandprøven ikke udsættes for store trykforskelle. Alternativt kan 14 C tilsættes direkte til inkubationsflaskerne i stedet for til batchflasken. HUSK o hvis inkubatoren er mere en nogle meter fra arbejdspladsen for filtrering, skal transport af flasker til og fra inkubatoren foregå mørkt (dvs. med flaskerne tildækkede) o mørkeflasken skal være helt dækket med stanniol (også låget) Inkubationsflaskerne anbringes straks i inkubatoren som beskrevet i Tilpasning af lysstyrken i inkubator. Tidspunktet noteres og vandprøverne inkuberer i 2 timer roterende om sin egen længdeakse. Inkubationen skal foregår ved in situ temperatur ±1 C. Hvis det medfører betydeligt mere arbejde, fordi man har prøver

8 7 fra flere stationer på samme dag, kan en afvigelse på ±3 C fra in situ accepteres. Efter 2 timer slukkes lyset eller rækken med inkubationsflasker tages op af inkubatoren. Tidspunktet noteres! Inkubationsflaskerne anbringes i mørke indtil filtreringen, som straks skal påbegyndes. Under så svagt lys som muligt filtreres indholdet i inkubationsflaskerne igennem hvert sit 25 mm Whatman GF/F filter eller tilsvarende ved maks. 0,3 atm undertryk. Filtreringen skal gennemføres inden for 5 minutter pr. flaske. Hvis det ikke er muligt, udtages et delvolumen af hele inkubationsflasken (husk at indberette det filtrede volumen). Dette sker kun ved ekstremt høje klorofyl-/partikelkoncentrationer. Når hele flaskens volumen er filtreret, skylles flasken 2 gange med ca. 5 ml vand fra lokaliteten, som også hældes igennem filteret. Mørkeflasken filtreres til sidst. BEMÆRK at alle 12 flasker skal være filtreret i løbet af 20 minutter. Inkuberes vandprøver til flere PI-kurver samtidig, skal start- og sluttidspunktet for lysinkubationen afpasses således, at tiden med lyspåvirkning ligger inden for 110 til 140 minutter. Inkuberes flere end 12 prøver samtidig (fx 24 eller 36), skal alle vandprøverne være filtreret senest 60 min efter, at inkubationen er afsluttet. Filtret fra hver inkubationsflaske overføres til hver sin scintillationsvial, dvs. én vial til hver inkubationsflaske, og der tilsættes 300 µl 0,1 N HCl på filtret, idet det sikres, at filtret er gennemvædet med HCl. Scintillationsvial ene skal henstå i mindst 1 døgn uden låg, hvorved ikkeomsat 14 C afgasser som 14 CO 2. Vial ene tilsættes scintillationsvæske, lukkes med skruelåg og anbringes i scintillationstæller. Tællingen må først startes, når kemoluminiscensen er ophørt, og tællingen skal om nødvendigt quench-korrigeres Tilpasning af lysstyrken i inkubator Sammenhængen mellem lysintensitet og fotosynteserate fastlægges ved en PI-kurve ud fra målingerne af fotosynteraterne i de C-mærkede vandprøver samt kontrolmålingen i mørkeflasken. Inkubationsflaskerne anbringes i række (stables) med metal skyggenet placeret mellem flaskerne på en sådan måde, at lyset dæmpes ved passagen gennem flaskerne og skyggenettene (fig. 1) (Markager et al. 1999). Lysintensiteten i hver af de 11 flasker skal bestemmes nøjagtigt ved brug af lysmåler, og relativet til den anvendte indstråling skal lysintensiteten i flaskerne være ca. 100 %, 75 %, 50 %, 25 %, 15 %, 10 %, 5 %, 3½ %, 2 %, 1 %, ½ % og 0 %, hvor den sidste flaske er mørkeflasken. Lysintensiteten ved den første flaske (lys = 100 %) skal afpasses efter den lysintensitet prøven kommer fra. Det optimale er at vurdere PI-kurven fra den foregående prøvetagning.

9 8 Fig. 1. Lineær opstilling af inkubationsflasker til fremstilling af PI-kurve. Lysindstrålingen dæmpes dels ved passage gennem vandprøverne, men især ved, at de indsatte metalnet spreder lyset i kombination med, at inkubationskassen har sorte sider. Inkubationsflasken længst væk fra lyskilden er indpakket i stanniol og er derfor ikke lyspåvirket ( mørkeflaske ). Retningslinjer for 100 % lys er: Blandingsprøven og vandprøven fra 1 m s dybde skal inkuberes med en lysintensitet, der ved inkubationsflasken nærmest lyskilden er µmol m -2 s -1 i sommerhalvåret (dvs. fra april til oktober) og µmol m -2 s -1 i vinterhalvåret (dvs. fra november til marts). Den dybe prøve inkuberes året rundt ved en lysintensitet på ca µmol m -2 s -1 hele året (se også 2.6 Særlige forholdsregler faldgruber). Lyset justeres ved at placere et eller flere net mellem lampen og inkubatoren. Nettet kan være metalnet, sort tylstof eller lignede udspændt på en ramme. Det er vigtigt, at nettet ikke ændrer lysets spektrale sammensætning. Tre til fire kombinationer af net vil normalt være tilstrækkeligt til at dække alle typer prøver Koncentration af uorganisk kulstof Koncentrationen af uorganisk kulstof i vandprøven, dvs. [ΣCO 2 ] = [H 2 CO 3 ] + [HCO 3 - ] + [CO 3 2- ]+ [CO 2 ] bestemmes enten efter gældende Dansk Standard vedr. bestemmelse af alkalinitet eller ved Gran titrering (Mackereth et al. 1978).

10 9 2.4 Vedligehold af instrumenter Der er intet særligt vedligehold af de instrumenter, der knytter sig til fotosynteseratemålinger ud over almindenlig servicering af inkubator og scintillationstæller. 2.5 Særlige forholdsregler - faldgruber Bestemmelse af primærproduktionen er et ratemål, hvilket betyder, at målingen er følsom over for alle forhold, som påvirker fytoplanktonets fysiologiske tilstand. Det kan fx være toksiske stoffer, indsamling og transport af for små vandmængder, for lang opbevaring, temperatursvingninger, stærkt lys og lign. Derfor er derfor vigtigt, at udstyr til brug for opbevaring, transport og inkubation af vandprøver skal være giftfrie og syreskyllede (gamle dunke er ofte bedst) mindst 5 l vandprøve skal indsamles til hver inkubationsserie vandprøverne opbevares, transporteres og inkuberes ved in situ temperatur vandprøverne inkuberes hurtigst muligt og senest 8 timer efter indsamlingen vandprøverne må ikke udsættes for lys før og efter inkubationen. En korrekt fremstille PI-kurve er afgørende for at kunne beregne in situ fotosynteseraten som funktion af lysindstrålingen og klorofylkoncentrationen (se Beregning af primærproduktionen). Lysintensiteten i inkubatoren skal derfor justeres således, at PI-kurven både viser en stigende fotosynteserate med stigende lysintensitet og en tydelig lysmætning ved de højeste lysintensiteter, dvs. i inkubationsflaskerne nærmest lyskilden, uden at fotoinhibering indtræder (se fig. 2). Det kan være vanskeligt at bestemme den maksimale fotosynteserate, hvis PI-kurven er fremstillet ved for lav eller høj lysintensitet og i værste fald må målingen derfor kasseres. Inkubationen skal udføres ved in situ temperatur ±1 C. Det er derfor vigtigt, at lampen ikke afgiver varme til inkubationsflaskerne, så temperaturen stiger. Træk omkring inkubatoren kan medføre temperatursvingninger og skal derfor undgås.

11 10 Som det er beskrevet i 4 Kvalitetssikring må parameteren for %-mørkeoptag må ikke overstige 5 % i mere end 5 % af målingerne, dvs. at for 95 % af prøverne skal mørkeoptaget være mindre end 5 % af P m. Hvis mørkeoptaget er højere, kan det tyde på enten en utilstrækkelig afsyring af filtrene og dermed fjernelse af 14 CO 2 prøverne har været opbevaret for længe inden inkubationen startede filtrene har fået for meget lys under filtreringen. Det skal dog bemærkes, at et forhøjet mørkeoptag kan forekomme om vinteren, hvor samfundet er domineret af heterotrofe organismer. Fig. 2. Eksempler på PI-kurver. A: Ideel PI-kurve med lysmætning uden fotoinhibering. B og C: Lysmætning nås ikke. Kurve B er opnået ved alt for lidt lys, og den maksimale fotosynteserate (P m ) kan derfor ikke bestemmes, hvorfor kurven kasseres. Kurve C har fået lidt for lidt lys, så lysmætning ikke er opnået. Kurven kan dog anvendes. D og E: Fotoinhibering. Kurve D har fået lidt for meget lys, men kan dog anvendes. Kurve E har derimod fået så meget lys, at kurven ikke kan anvendes.

12 11 3 Databehandling 3.1 Beregning af primærproduktionen Fotosynteseraten beregnes ud fra forholdet mellem optaget og tilsat radioaktivt 14 C (se Lign. 1). Radioaktiviteten bestemmes i en scintillationstæller, der tæller antallet af radioaktive henfald pr. min (DPM; eng. disintegrations per minute). Den mest nøjagtige bestemmelse af fotosynteseraten fås derfor, når 14 C-indhold på filterpapiret er signifikant højere end baggrundsværdien. Nøjagtigheden kan også øges ved at forlænge tælletiden; men mere end 20 min tælling pr. prøve synes ikke praktisk. Beregningerne består af tre dele: 1. beregning af primærproduktionen (fotosynteseraten eller kulstofoptaget) i hver flaske 2. beregning af fotosynteserater ud fra PI-kurven 3. beregning af den dags- og dybdeintegrerede produktion Beregningen af primærproduktionen, fotosynteseraten eller kulstofoptaget i hver flaske Primærproduktionen (P) i den lysinkuberede vandprøve beregnes: P= DPM tælling-dpm mørke DPM tilsat 1,05 1 t lys [ΣCO 2 ] mg C liter -1 time -1 (Lign. 2) hvor DPM er det registrerede antal henfald (min -1 ) på filterpapiret i den lysinkuberede prøve (DPM tælling )og i mørkeflasken (DPM mørke ) samt den tilsatte radioaktivet (DPM tilsat ) til inkubationsflasken, 1,05 er en korrektionsfaktor (idet 14 C optages 5 % langsommere end 12 C), t lys er tiden i timer, som vandprøven har været belyst i inkubatoren, og [ΣCO 2 ] er den total uorganiske kulstofkoncentration. Det samlede kulstofoptag i den mørkeinkuberede vandprøve, i løbet af tiden t Total fra 14 C-tilsætningen til prøven filtreres og afsyres, beregnes: 1 P mørke = DPM mørke 1,05 [ΣCO DPM tilsat t 2 ] mg C liter -1 time -1 (Lign. 3) Total Beregningen af kulstofoptaget i den mørkeinkuberede vandprøve bruges til at kvalitetssikre inkubationen, som det er beskrevet i afsnit 4 Kvalitetssikring.

13 Beregningen af fotosynteserater ud fra PI-kurven Den ideelle PI-kurve udtrykkes ved: P(I)= P' m (1-exp ( - I P' m )) +c (Lign. 4) hvor P(I) er fotosynteseraten (mg C liter -1 time -1 ; se Lign. 2) ved lysintensiteten I (µmol m -2 s -1 ), P m er den maksimale fotosynteserate for PI-kurven, α er lysudnyttelseseffektiviteten ( mg C m-3 time -1 µmol fotoner m -2 s -1) og c er en konstant, der parallelforskyder kurven på y-aksen, så den ikke tvinges gennem 0,0. Den maksimale fotosynteserate (P m ) beregnes derfor som P m c. Parametrene P m, α og c kan beregnes ud fra en ikke-lineær kurvetilpasning af det fotosyntetiske optag i lysflaskerne mod lysintensiteten (se fig. 3). Fig. 3. Fremstilling af PI-kurve ud fra målte data og ikke-lineær kurvetilpasning. Bemærk at P m aflæses som den maksimale fotosynteserate, α som hældningen til den første del af kurven ved lav lysintensitet og c som kurvens skæring med y-aksen. Ud over lysintensiteten er det klorofylindholdet i vandprøven, der er bestemmende for P m og α og dermed bestemmer fotosynteseraten ved lysintensiteten I. Derfor er det nødvendigt at skalere fotosynteseparametrene P m og α (der er beregnet ved den samme klorofylkoncentration i alle inkubationsflaskerne), så de udtrykkes ved in situ klorofylindholdet i de vanddybder, hvor fotosynteseraten skal beregnes.

14 13 Skaleringen foretages ved flg. beregning: P m,i =Chl i P m,inkub Chl inkub (Lign. 5a) α inkub α i =Chl i Chl inkub (Lign. 5b) c i =Chl i c inkub c inkub (Lign. 5c) hvor P m, i, α i og c i er parametrene i dybden i med klorofylkoncentrationen Chl i, og P m,inkub, α inkub samt c inkub er konstanterne bestemt ud fra PI-kurven (fig. 3) samt klorofylkoncentrationen (Chl inkub ) i inkubationsflaskerne. Klorofylkoncentrationen bestemmes som beskrevet i TA M07 Klorofyl a koncentration. Herefter beregnes fotosynteseraten (P i (I i )) i hver dybde (i) med lysintesiteten I i, hvor klorofylkoncentrationen (Chl i ) er målt, ud fra de klorofylspecifikke rater iflg. Lign 5: P i (I i )= P m,i (1-exp ( - ii i P m,i )) (Lign. 6) Beregningen af den dags- og dybdeintegrerede produktion Temperaturkorrektionen og integration over tid og dybde følger gældende Dansk Standard vedr. planktonalgers kulstofassimilation i inkubator med 14C-metoden. På lokaliteter, hvor der er taget 2 vandprøver, hhv. en blandingsprøve og en dyb prøve (se afsnit 2.3.1), anvendes PI-kurven for blandingsprøven ned til den dybde, hvorfra PI-kurven for den dybe vandprøve er gældende. Med andre ord, hvis den dybe vandprøve stammer fra dybden med fluorescensmaksimum eller er indsamlet lige under springlaget, bruges denne PIkurve fra overkanten af klorofylmaximaet hhv. underkanten af springlaget (= prøvetagningsdybden) og nedefter og PI-kurven fra blandingsprøven bruges ovenfor fluorescensmaksimaet/springlaget. Hvis PI-kurven er lavet ud fra en vandprøve i dybden med 5-10 % lys, anvendes denne kurve fra denne dybde og nedefter. Ellers anvendes kun én PI-kurve for hele vandsøjlen repræsenteret ved vandprøven indsamlet i 1 meters dybde.

15 Data og koder Følgende parametre skal rapporteres: station dato tid_prøve n P areal nummer tid for prøvetagningen (UTC-tid) antal prøvetagningsdybder areal produktion (mg C m -2 dag) For hver dybde rapporteres: tid_ink tid for start af inkuberingen (UTC-tid) dybde prøvetagningsdybde (m) type_flag P-I=1, P pot =2 For PI-kurver: temp temperatur ( C) α lysudnyttelseseffektivitet ( mg C m-3 time -1 µmol fotoner m -2 s ) P m maksimal fotosynteserate (mg C m -3 time -1 ) c intercept (mg C m -3 time -1 ) ink_lys 100 % lysintensitet i inkubatoren (µmol fotoner m -2 sek -1 ) r 2 r 2 værdien for kurvetilpasningen* n antal punkter brugt i beregningen af PI-parameter P1-Pn kulstofoptag for hver flaske (mg C m -3 time -1 ) L1-Ln lysintensitet for hver flaske (µmol fotoner m -2 sek -1 ) flag 1 angiver, at kurven er i orden. 2 angiver, at lysmætning ikke er opnået. 3 angiver, at der her været kraftig fotoinhibering. %m_opt flag_ink mørkeoptaget i % af P m flag type af inkubator, 0 = ikke oplyst, 1 = hjul type (type oprindelig forhandlet af VKI), 2 = lineær inkubator, 99 = anden type For P pot målinger: P pot potentiel fotosynteserate (mg C m -3 time -1 ) %m_opt mørkeoptaget i % af P m *r 2 for kurvetilpasningen beregnes som: r 2 =1- (P-P est) 2 (P-P middel ) 2 hvor P est er de estimerede værdier for P og P middel er middelværdien af P for flaskerne. Summationen sker over de punkter, der indgår i kurvefitningen.

16 15 4 Kvalitetssikring 4.1 Kvalitetssikring af PI-kurven Hver PI-Kurve skal kvalitetssikres efter følgende retningslinjer: Den ideelle kurve skal have mindst tre punkter, som viser det maksimale optag (fig. 2A og fig. 3). Et eller to meget afvigende punkter (afviger med mere en 30 % fra den forventede værdi) skyldes normalt fejl ved håndteringen eller filtreringen, og disse punkter udelades. Den lysmættede del af kurven skal indeholde mindst to punkter, som har samme fotosynteserate (±5 %). Så er kurven i orden, hvilket markeres med flag = 1 (se 3.2 Data og koder). Hvis fotosynteseraten ved den højeste lysintensitet overstiger raten ved den næsthøjeste med mere end 5 % (fig. 2B og C), har man ikke opnået lysmætning i forsøget, og den maksimale fotosynteserate er ikke bestemt. Det kan især forekomme i overfladeprøver om sommeren i stille vejr, hvor fytoplankton er tilpasset et meget højt lysniveau. Det markeres med flag = 2. En anden type fejl er, at fotoinhibering forekommer på en stor del af kurven, hvilket iagttages ved, at de højeste lysintensiteter ligger mere end 5 % under den højest målte værdi (fig. 2D og E). Kurven stiger op til en maksimumsværdi og falder derefter, men således at 3, 4 eller flere punkter ligger på den nedadgående del af kurven. Denne fotoinhibering kan forekomme i prøver fra dybtliggende klorofylmaksima, som er inkuberet under en for høj lysintensitet. Det giver en dårlig bestemmelse af både α og P m og markeres med flag = 3. Det er vigtigt, at årsager til afvigelser af enkeltpunkter fra PI-kurven overvejes, og at proceduren for håndtering af flasker, filtrering og efterbehandling justeres, hvis man gentagne gange har problemer med afvigende punkter. Desuden bør man bruge erfaringen til at justerer lysniveauet i inkubatoren, således at kurven er lysmættet, men ikke fotoinhiberet. 4.2 Kvalitetssikring af data og dataaflevering En udførlig beskrivelse af kvalitetssikringen vil blive udarbejdet i en separat datateknisk anvisning knyttet til denne tekniske anvisning.

17 16 5 Referencer Mackereth, F.J.H., J. Heron & J.F. Talling 1978: Water analysis: some revised methods for limnologists. Freshwater Biological Association vol. 36. Markager, S., W.F. Vincent & E.P.Y. Tang 1999: Carbon fixation by phytoplankton in high Arctic lakes: Implications of low temperature for photosynthesis. Limnology and Oceanography, vol. 44,

18 17 6 Bilag 6.1 Beregning af H 14 CO 3 - forbrug ved inkubation En præcis måling af kulstofoptaget er afhængig af, at DPM i prøven, der tælles, ligger signifikant over baggrundsværdien. Dette kan opnås ved tilstrækkelig stor tilsætning af 14 C og/ eller ved at øge tælletiden. Erfaringen viser, at DPM-værdien ved P m bør være mindst 500. Aktiviteten, der skal tilsættes prøven, afhænger af klorofylkoncentrationen, den klorofylspecifikke fotosynteserate og inkubationstiden. P m pr. mg klorofyl ligger oftest mellem 0,5 og 1,5 mg C mg Chl -1 time -1. Den mængde 14 C, der skal tilsættes til hver inkubationsflaske, beregnes ud fra Lign. 1 ved antagelse af, at: der ønskes at tælles 500 DPM på filtret der inkuberes i 2 timer ΣCO 2 koncentrationen i inkubationsflaskerne er 2 mm den maksimale fotosynteserate P m er 1 mg C mg [Chl] Chl-1 time -1 klorofylkoncentrationen i inkubationsflaskerne er [Chl] (µg liter -1 ) Herved fås: som omskrives til: P m [Chl] = 14 C tilsat = 14 C optag 14 C tilsat 14 C optag [Chl] 1,05 1 t [ΣCO 1 2] [Chl] 1,05 1 t [ΣCO 2] hvor 12 og 1000 omregner hhv. mol C til mg C og mg Chl til µg Chl, dvs.: 14 C tilsat = 500 [Chl] 1, = 2 [Chl] DMP svarer til DPS (henfald pr. sek), altså skal der under de anførte forudsætninger tilsætte 105 kbq per inkubationsflaske ved en klorofylkoncentration 1 µg liter -1. Bemærk at ovenstående er en gennemsnitsbetragtning. Ved lave temperaturer eller kraftig næringssaltbegrænsning vil fotosynteseraten ofte være lavere, og der skal derfor anvendes en højere aktivitet. Omvendt kan mindre aktivitet tilsættes inkubationsflaskerne fra områder med varmere vand og høje næringssaltkoncentrationer. Det er vigtigt at huske, at en åbnet 14 C-ampul ikke kan gemmes, idet 14 C vil udveksles med atmosfæren.

19 18 7 Oversigt over versionsændringer Version Dato Emne: Ændring: Prøvetagning, opbevaring og transport Indsat manglende overskrift: Prøvetagning Metode 1

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.4 Primærproduktion Stiig Markager Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.4-1 Indhold 2.4 Primærproduktion 2.4-3 2.4.1

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05 Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Titel: Lyssvækkelse. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 3. Oprettet: 05.09.2014 Gyldig fra: 04.06.2015 Sider: 17 Sidst ændret: 04.06.

Titel: Lyssvækkelse. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 3. Oprettet: 05.09.2014 Gyldig fra: 04.06.2015 Sider: 17 Sidst ændret: 04.06. Titel: Lyssvækkelse Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M06 Version: 3 Oprettet: 05.09.2014 Gyldig fra: 04.06.2015 Sider: 17 Sidst ændret:

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04 Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea

Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug

Læs mere

Emballage- og fyldningsvejledning

Emballage- og fyldningsvejledning Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml

Læs mere

Indhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning

Indhold. Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Planteplanktonprøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger

Læs mere

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19

Titel: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandløbsvand V19 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Peter Wiberg-Larsen FDC for Ferskvand, DMU, AU TA henvisninger TA. nr.: V19 Version: 1 Oprettet: 12.5. 2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 8 Sidst ændret: 0 Indhold

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald.

Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald. Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald. De overordnede retningslinjer/regler for bortskaffelse af radioaktivt affald kan findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 954 bilag 8. Denne

Læs mere

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet

Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

TA nr.: M01. TA henvisninger M02 M03 M04 M05 M06 M07 M08 M09 M10 M11 M30

TA nr.: M01. TA henvisninger M02 M03 M04 M05 M06 M07 M08 M09 M10 M11 M30 Titel: Indsamling af vand- og planktonprøver i felten Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Henrik Fossing, Jens Würgler Hansen, Hans Jakobsen, Stiig Markager og Eva Friis Møller TA nr.: M01 Version:

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af næringssalte og ph i spildevand Pilotundersøgelse 2005 og 2006 Miljøstyrelsen Rapport April 2006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Stabilitet af

Læs mere

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl

Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl

Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A126 Version:

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

32 9/2006 HAVET ER GRØNT ÅRET RUNDT

32 9/2006 HAVET ER GRØNT ÅRET RUNDT HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT Om vinteren går landplanterne herhjemme i stå pga. frosten. Men sådan er det ikke i havet. Her kan planterne i princippet være aktive igennem hele vinteren, blot for nedsat kraft

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig

Læs mere

Forsøg med fotosyntese

Forsøg med fotosyntese Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Mariager Fjord - primærproduktion, iltomsætning og blåmuslinger efter iltsvindet i 1997

Mariager Fjord - primærproduktion, iltomsætning og blåmuslinger efter iltsvindet i 1997 Mariager Fjord - primærproduktion, iltomsætning og blåmuslinger efter iltsvindet i 1997 Jens Kjerulf Petersen Stiig Markager Colin Stedmon Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Havmiljø Ea Stenalt

Læs mere

Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet

Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august 2018. Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Vi har

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens

Læs mere

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

BRUGSANVISNING CAL J250

BRUGSANVISNING CAL J250 BRUGSANVISNING CAL J250 Automatisk vanddybde måling Vandsensoren registrerer vand kontakt og starter måling af vanddybde automatisk. Maksimal vanddybde indikation Du kan se den maksimal vanddybde for sidste

Læs mere

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09 Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA. nr.: M24 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 12 Sidst ændret:

Læs mere

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks

Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i

Læs mere

INTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015

INTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015 INTERKALIBRERING AF MARINE MÅLEMETODER 2015 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 93 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] INTERKALIBRERING

Læs mere

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L) Notat til metodeundersøgelse af chlorid indholdets indflydelse på COD Cr bestemmelsen ifølge DS 217: 1991. (Kirsten Stuckert i samarbejde med Jill Merry) Indledning: Når en prøves COD Cr indhold bestemmes

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.

Sammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen. Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy

Læs mere

0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund:

0DULQ NRORJL. Abiotiske faktorer - vand: og BI5. Husk mærkning, hvis prøverne er forskellige. Abiotiske faktorer - havbund: 0DULQ NRORJL 0DWHULDOHU planktonnet vandhenter ketsjer planteklo eller haverive iltmåler grabbe til bundprøvetagning termometer ph-indikatorsticks pincetter indsamlingsglas plastposer blyanter plasticdunk

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2

Læs mere

Indhold. Titel: Artsovervågning af sæler. Dokumenttype: Teknisk anvisning

Indhold. Titel: Artsovervågning af sæler. Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Artsovervågning af sæler Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Jonas Teilmann og Anders Galatius TA henvisninger TA nr.: M16 Version: 2 Oprettet: 16.08.2012 Gyldig fra: 16.08.2012 Sider: 7

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl

Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017

Læs mere

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Revisionshistorie metodedatablade, kemi Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl

Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.:

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.3 Lyssvækkelse Stiig Markager Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.3-1 Indhold 1.3 Lyssvækkelse 1.3-3 1.3.1 Formål

Læs mere

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

Oprettet: 09.03.2011 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen

Oprettet: 09.03.2011 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Titel: Feltmålinger, måling af ph og ledningsevne samt udtagning af prøver til Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: S01 Version: 2 Oprettet: 09.03.2011 Forfattere: Liselotte Sander Johansson Torben

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Udgået dokument - se ny version 6. juni 2018

Udgået dokument - se ny version 6. juni 2018 Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina Dokumenttype: Teknisk anvisning til intensiv overvågning TA. nr.: A15 Version: 2 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Kåre Fog² Gyldig fra:

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

2. Kravspecifikation. 2.1 Generelt. 2.1.1 Papirsække. 2.2 Fejl og mangler

2. Kravspecifikation. 2.1 Generelt. 2.1.1 Papirsække. 2.2 Fejl og mangler 2. Kravspecifikation 2.1 Generelt Sække til dagrenovation (herunder såkaldte ekstrasække) skal kunne holde til opsamling og transport af dagrenovation både fra fritstående stativer og fra nedfaldsskakte.

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Hvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer

Læs mere

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03

Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug P03 Titel: Prøvetagning, medicin og hjælpestoffer på dambrug Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Anna Gade Holm, FDC Punktkilder TA henvisninger TA. nr.: P03 Version: 1 Gyldig fra: 01.03.2012 Sider:

Læs mere

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet

Læs mere