Projektforslag Niels Ejbye-Ernst: Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektforslag Niels Ejbye-Ernst: Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn"

Transkript

1 Projektforslag Niels Ejbye-Ernst: Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn Titel og emne Læreprocesser i naturen knyttet til pædagogers arbejde med børn i alderen 0 6 år år. Formål og forskningsspørgsmål Aktionsforskningsprojektet skal undersøge god praksis for naturformidling rettet mod mindre børn. Friluftsrådet, som financierer 400 arbejdstimer, har udvalgt eksemplariske institutioner på baggrund af rapporteringer til projekt grønne spirer og kendskab til institutioner fra kurser og konferencer. Efter aftale med Andreas Rasch- Christensen kan jeg disponere over 400 program timer til projektet i perioden 2012/2013 (time til time aftale med Friluftsrådet) Formålet med forskningsprojektet er gennem et aktionsforsknings baseret design, at undersøge institutioners arbejde med både direkte formidling af naturfænomener, organisering af pædagoger og børns samvær i naturen og indirekte ikke kommunikeret formidling gennem de komplekse samværsformer institutionslivet baseres på. I projektet arbejdes med at reflektere og diskuter praksis sammen med pædagoger fra de udvalgte institutioner for at udvikle italesætte og eksplicitere praksis. Forskningsspørgsmål: Hvordan kan pædagogisk arbejde med læreprocesser i det fri i børnehave og vuggestue støtte børns viden om naturen, emotionelle præferencer for naturen samt understøtte barnets alsidige udvikling? Hvordan kan pædagogisk arbejde i naturnære kontekster med børn i alderen 0-6 år, begrundes teoretisk gennem lærings- og erkendelsesteoretiske positioner og hvordan kan disse positioner inddrages i udvikling af praksis i de udvalgte institutioner? Projektet skal afsluttes med en publikation udgivet af Friluftsrådet der diskuterer god praksis indenfor pædagogisk arbejde i naturen med børn i alderen 0-6 år. Baggrund for projektet. Projektet bygger på Nordisk forskning om formidling af naturen og sammenholdes med international forskning indenfor området: Genstandsfeltet er naturfagsdidaktik og kontekstbaserede læreprocesser Ph.d. arbejder der bygges videre på: Bentsen, P. (2010): Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools. PhD thesis. Faculty of Life Sciences. University Of Copenhagen. Fjørtoft, I ( 2000): Landscape as playscape learning effects from playing in a natural environment on motor development in children. Doctoral dissertation. Oslo: Norwegian University of Sport and Physical Education. Fredrika Mårtensson (2004): Landskapet i leken. En studie av utomhuslek på förskolegården. Ph.d. afhandling. Alnarp: Institutionen för landskapsplanering Alnarp. Hyldested, T.(2007): Når læreren tager skolen ud af skolen. Ph.d. afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. 1

2 Häfner, P. (2002): Natur- und Waldkindergärten in Deutschland - eine Alternative zum Regelkindergarten in der vorschulischen Erziehung. Ph.d. afhandling fra Heidelberg Universitet Kruse, S. (2002): Naturoplevelsernes didaktik. Ph.d. afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kylin, M. (2004): Från koja til plan. Ph.d. afhandling. Alnarp: Institutionen för landskapsplanering Alnarp. Sandseter, E, B,H (2010): Scaryfunny. A Qualitative Study of Risky Play Among Preschool Children. Thesis for the degree of Philosophiae Doctor. Trondheim, May 2010 Tordson, B. (2002): Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse av meningsdimensjoner I norsk friluftsliv på tallet og en drøftelse av friluftsliv som sosiokulturelt fenomen. Oslo: The Norwegian University of Sports and Physical Education. (Doktorafhandling) Østergaard, L, D. (2005): Ph.d. afhandling. Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? Hvordan kan børn stimuleres til at anvende metoder i deres leg, som kan hjælpe dem med at erhverve viden om naturen og dens fænomener? Emdrup :Danmarks Pædagogiske Universitet. Andet centralt litteratur: (se litteraturliste nedenfor) Relevans: Pædagogisk arbejde i naturen er vægtet højt blandt lærere og pædagoger. Der findes ca. 500 børnehaver/vuggestuer der interesserer sig særligt for pædagogisk arbejde i naturen. (Kilde: Skov og Naturstyrelsen 2003 &Vagn Hansen 2005). Udeskole er et ret udbredt fænomen i indskoleingen (Bentsen 2010) Formidling af naturforhold indgår som en del af faget VNT i pædagoguddannelsen. Undersøgelsen bygger videre på arbejde der undersøger pædagogers didaktiske overvejelser (Ejbye- Ernst 2004,2005, 2008,2009, 2010, 2011). Hensigten med aktionsforskningsarbejdet er at indgå i en tæt dialog med feltet for at implementere, bearbejde og diskutere forskning sammenholdt med praksis. Rapporten/ publikationen udgivet af Friluftsrådet kan blive vigtig i forhold til diskurssætning indenfor området. Teoretiske og empiriske forankring I projektet arbejdes der kvalitativt med afsæt i fænomenologisk hermeneutisk tradition. Erkendelsesmæssigt trækkes på realistisk socialkonstruktivisme og filosofisk på en pragmatisk forståelse af den gode praksis. Metodisk videreudvikles SOPHOS metoden, (Second order fænemonological observation scheme) beskrevet af ph.d. Helle K. Hansen (2005); Metoden består i, at pædagoger kommenterer film, som omhandler dagligdagen i de deltagende institutioner. Efterfølgende analyserer forskeren de optagelser, der laves med deltagernes kommentarer. I arbejdet vil der desuden arbejdes med interviews med børn i naturen, observationer og semistrukturerede interviews med pædagoger. 2

3 Da arbejdet baseres på aktionslæring er indsamling af empiri og analyse en sammenhængende del af aktionslæring efter flg forståelse: Fem faser i aktionslæring: Formulering af en naturformidlings- didaktisk problemstilling (projektets spørgsmål) Iværksættelse af aktioner i institutionerne Observation af aktionerne / dokumentation af praksis De didaktiske reflekterende samtaler Bearbejdning af erfaringer / ny aktion (Frøkjær & Broström 2012) Empirisk arbejde og bearbejdning af empiri vil være en fortløbende proces over to forløb med interventioner. Arbejdsplan Foråret 2012 kontakt med tre institutioner og første empiri indsamling frem til august Bearbejdningsmøder med institutionerne i efteråret Anden aktion i efterår/ vinter 2012/2013 Foråret 2013 Bearbejdning af anden aktion Sammenskrivning af projekt efteråret Projektet diskuteres internt i programmerne naturfagsdidaktik (Martin Sillasen) og Outdoor pædagogik (Karen Barfod) Projektet diskuteres eksternt med forskere fra KU- Life og DPU (Erik Mygind og Stig Broström) Forventede resultater og spredning af forskningsresultater Projektet udgives af Friluftsrådet og beskrives i en artikel i et tidsskrift. Publikationen fra friluftsrådet vil være rettet mod professionsuddannelserne. Litteraturliste: Bakke, H., Moen, K, H. (2005): Gjør natur- og filuftsbarnehager barn friskere. I Lysklett, O, B. (2005): Ute hele dagen. Trondheim: Dronning Mauds Minne Høgskole for førskolelæreutdanning. Andersen, A, M., Breiting, S., Busch, H., Hyllested, T., Nielsen, K., Sølberg, J., Sørensen, H., Østergaard, L, D.(2004): Naturfagsdidaktik som områdedidaktik. I: Schnack, K. (red)(2004): Didaktik på kryds og tværs. Emdrup: Danmarks Pædagogisk Universitets Forlag. Bae, B. (2004): Dialoger mellem førskolerærer og barn. Oslo: HiO- rapport 2004 nr. 25. Dahlgren, L, O.(2007): Om boklig bildning och sinnlig erfarenhet. In Dahlgren, L, O., Sjölander, S., Strid, J, P., Szczepanski, A. (2007): Utomhuspedgogik som kunskapskälla. Lund: Studenterlitteratur. Dahlgren, L, O., Szczepanski, A. (2004): Rum för Lärande några reflexioner om utomhusdidfaktikkens särart. In Lundegård, I., Wickman, P., Wohlin, A. (2004): Utomhusdidaktik. Lund: Studenterlitteratur. Dewey, J. (1902): Barnet og læreplanen. In Illeris (red) (2000): Tekster om læring. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag. Dewey, J. (1938): Erfaring og opdragelse. København: Hans Reitzels Forlag. Dewey, J. (2005): Demokrati og uddannelse. Århus: Klim. Ejbye-Ernst Niels (2004): Pædagogisk arbejde i naturen med fokus på børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger. Emdrup: Speciale ved almen pædagogik DPU. 3

4 Ejbye-Ernst, N (2008 a): Er der pædagogik i andre af uddannelsens fagområder. I Tuft, K., Aabro,C.(red) (2008): Faget Pædagogik. København: Billesø & Baltzer. Ejbye-Ernst, N (2008):Naturfagsdidaktik i daginstitutioner/ naturbørnehaver. Center for Anvendt Naturfagsdidaktik (projektrapport) Ejbye-Ernst, N (2009a ): Formidling af natur i det pædagogiske arbejde. I Mors, N & Mørch, S, I. (red)(2009): Pædagog i en mangfoldig verden. Århus: Academica. Ejbye-Ernst, N (2009b): Kvalitetsløft Natursamarbejdet. Afsluttende projektrapport Ejbye-Ernst, N (2010 a): Hvad lærer børn fra naturbørnehaver om natur? I Elmose, S. (red)(2010): Naturfagsdidaktik i anvendelse. Århus: VIA Systime. Ejbye-Ernst, N (2010 b): Kvalitetsløft Natursamarbejdet en beretning fra et udviklingsprojekt. I Pedersen, P. Foged, B. (red)(2010): Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Viborg: VIA Systime. Ejbye-Ernst, Niels (2005): Brug af uderummet i skolefritidsordningen og i indskolingen. Udeundervisning og ude-sfo. Undersøgelse for CVUalpha. Se evt. under forskning Grahn, P. & U.K. Stigsdotter (2003): Landscape Planning and Stress. Urban Forestry & Urban Greening, Vol.2, 1:1-18. Grahn, P. (2007): Barnet och naturen. In Dahlgren, L, O., Sjölander,S., Strid,J,P., Szczepanski, A. (red) (2007): Utomhuspedagogik som kunskapskälla. Lindkjöbing: Studentlitteratur. Grahn, P., Mårtensen, F., Lindblad, B., Nielsson, P., Ekman, A. (1997): Ute på dagis. Movium Stad & Land nr.145. Halldén, G. (red) (2009): Naturen som symbol för den goda barndomen. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Halldén, G. (2011): Barndomens skogar. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Jensen, E, L.(2011): Humanekologiska perspektiv på barns naturkontakt. In: Mårtensson, F., Jensen, E, L., Söderström, M., Öhman,J. (2011): Den nyttiga utevistelsen. Natur Vårds Verket: Rapport Januar 2011 Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989): The Experience of Nature. Cambridge: Cambridge University Press. Kaplan, R., Kaplan. S. & Ryan. (1998): With people in mind: Design and management of everyday nature. Island Press, Washington D.C. Kjær, R. (2010): Pragmatisk pædagogik. Århus: Klim. Klafki, W. (1983): Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik. København: Nyt Nordisk Forlag. Klafki, W. (2001): Dannelsesteori og didaktik. Århus: Klim Knight, S. (2009): Forest Schools and outdoor Learning in the early years. London: SAGE Publications Inc. Louv, R (2008): Last Child in the Woods. North Carolina: Algonquin Books of Chapel Hill. Nicol, R. & Higgins, P. (2008): Outdoor Education: In the Environment or Part of the Environment? in Becker, P. & Schirp, J.(2008): Other ways of learning. Marburg: 2008 bsj Marburg Nicol, R. (2003): Outdoor Education: Research Topic or Universal Value? Part Three. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning Vol 3 (1) 11-28, Paludan Kirsten (2000): Videnskaben, verden og vi. Om naturvidenskab og hverdagstænkning. Århus: Århus universitetsforlag Paludan Kirsten (2004): Skole natur og fantasi. Århus: Århus Universitetsforlag. Szczepanski, A. (2008): Handlingsburen Kundskap. Linköpings Universitet Utbildningsvetenskap. 4

5 Waite, S. (red) (2011): Learning outside the classroom: from birth to eleven. London: Sage Änggård. E (2009a): Skogen som lekplats. Nordic Educational Research. Nr Änggård. E (2009b): Naturen som klasserum, hem och sagovärld. In Halldén, G. (red) (2009): Naturen som symbol för den goda barndomen. Stockholm: Carlssons Bokförlag. Vagn-Hansen, P (2005): Sundhed miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark. Hansen, H, K. (2005): Ældreomsorg i et pædagogisk perspektiv en Ph.d. afhandling fra forskerskolen i livslang læring. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Frøkjær, T. Broström, S (2012): Science didaktik i Hillerød. Pædagoger og børn i aktiv læring Aktionslæring i 12 vuggestuer og børnehaver i Resume/overblik Undersøgelse af god praksis indenfor formidling af natur for mindre børn Gennem aktionsforskningsinspireret design undersøges og påvirkes særlige eksemplariske institutioners praksis for pragmatisk at arbejde mod større refleksivitet indenfor projektets genstandsfelt. Institutionerne er udvalgt af Friluftsrådet på baggrund af skriftlige rapporter og direkte kontakt og er efter Friluftsrådets vurdering nogle af de bedste indenfor projektets felt. Genstandsfeltet er naturfagsdidaktik og kontekstbaserede læreprocesser rettet mod børn i alderen 0-6 år. 5

Iagttagelser af naturfagsundervisning

Iagttagelser af naturfagsundervisning 88 K o m m e n t a r e r Iagttagelser af naturfagsundervisning børnehave, børnehaveklasse og indskoling Niels Ejbye-Ernst, lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College, og ph.d.- studerende

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit ph.d projekt

Læs mere

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret

Læs mere

Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim.

Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim. Side 1 af 5 Litteratur om udeskole Bøger: Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim. Barr, A., Nettrup, A., & Rosdahl, A. (2011). Naturförskola: Lärande för hållbar

Læs mere

UDESKOLE HAR MANGE FORDELE

UDESKOLE HAR MANGE FORDELE UDESKOLE HAR MANGE FORDELE Af Erik Mygind, lektor 58 Over de seneste 15 år er udeskole det udvidede klasseværelse i stigende grad blevet integreret og udviklet i folkeskolen. Klasseværelset har igennem

Læs mere

Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College

Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College MONA 2008 3 69 Er det så ligetil? Niels Ejbye-Ernst, VIA University College Kommentar til artiklen Naturfag for de yngste i MONA, 2008 (2) Lars Domino Østergaard redegør i artiklen for et aktionsforskningsprojekt

Læs mere

Natur i danske dagtilbud 2018

Natur i danske dagtilbud 2018 Natur i danske dagtilbud 2018 Foreløbigt notat om kortlægning af omfanget og prioriteringer af naturbesøg og udetid i danske vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner Niels Ejbye-Ernst, Dorte

Læs mere

VIA OUT forsker i udeskole

VIA OUT forsker i udeskole VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb

Læs mere

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til? Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Lidt om udeskole- og den nyeste forskning

Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Referenceliste. 70 Fakta om friluftslivet

Referenceliste. 70 Fakta om friluftslivet Referenceliste Anthon, S. & B.J. Thorsen. 2002. Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. Arbejdsrapport nr. 35. Skov & Landskab, Hørsholm. Anthon, S., B.J. Thorsen & F. Helles. 2005. Urban-fringe

Læs mere

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder

Læs mere

Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole

Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole I artiklen

Læs mere

UDESKOLEN INVOLVERER. kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser. Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT

UDESKOLEN INVOLVERER. kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser. Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT UDESKOLEN INVOLVERER kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT 6 Udeskole er en skoleform, hvor børnene undervises regelmæssigt uden for skolens mure, i

Læs mere

Lad os komme nærmere på sagens kerne!

Lad os komme nærmere på sagens kerne! KOMMENTARER 85 Lad os komme nærmere på sagens kerne! Niels Ejbye-Ernst, Videncenter for didaktik, VIAUC, og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Københavns Universitet. Kommentar til artikel

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges

Læs mere

MATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent

MATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent MATEMATIK i den grå udeskole Af Mads Bølling, videnskabelig assistent 28 Hvert undervisningssted har sine faglige kvaliteter og der er masser af muligheder i den grå udeskole. Selvom grønne områder længe

Læs mere

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk

Læs mere

Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?

Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? 68 KOMMENTARER Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? Karen Bollingberg, Pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Birgitte Damgaard, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Kommentar til

Læs mere

Integration i naturen

Integration i naturen Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV V/lektor Grethe Kragh-Müller og professor mso Charlotte Ringsmose HØJ BESKÆFTIGELSESFREKVENS FOR BEGGE KØN AARHUS UNIVERSITET DK I SAMMENLIGNINGER

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 2013 3 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift

Læs mere

Publikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor Institut for Psykologi CH:LD Telefon:

Publikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor Institut for Psykologi CH:LD   Telefon: Lektor Institut for Psykologi CH:LD E-mail: ahstanek@health.sdu.dk Telefon: 65504623 Publikationer Children's proximal societal conditions Stanek, A. H. 2018 Annual Review of Critical Psychology. The critical

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi 1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til

Læs mere

Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole

Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole Friluftskonference 9. juni 2011 Spejdercenter Sletten, Silkeborg Peter Bentsen Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Agenda Hvad

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

FORMIDLINGSKONFERENCE

FORMIDLINGSKONFERENCE FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Afrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA

Afrapportering. Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Afrapportering Kortlægning af omfanget af og formen på undervisning uden for klasserummet på læreruddannelserne i VIA Karen Barfod og Søren Witzel Clausen VIAs program for Outdoorpædagogiske perspektiver

Læs mere

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke

Læs mere

Potentialer ved børns brug af naturen

Potentialer ved børns brug af naturen Potentialer ved børns brug af naturen Af Søren Præstholm, Center for Børn og Natur, september 2017 Både international og dansk forskning understøtter, at naturen har en positiv betydning for mennesker

Læs mere

Center for Børn og Natur

Center for Børn og Natur Center for Børn og Natur Potentialer ved børns brug af naturen Af Søren Præstholm, centerleder, september 2017 Både international og dansk forskning understøtter, at naturen har en positiv betydning for

Læs mere

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE! Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Hvorfor en forskningsbaseret

Læs mere

The story of Friluftsfrämjandet a non-profit Outdoor association, educate group leaders 1892 Urbanisation Physical activities as healthcare, a ski organization 1900 Railway expansion Healthier children

Læs mere

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Pædagogisk Indblik 01 01 Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner Af Kirsten Elisa Petersen 1 Hvilke børn taler vi om, når vi taler om børn i udsatte positioner? Hvorfor

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort

Læs mere

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE Birgitte Lund Jensen, LSUL & UCSYD Linda Ahrenkiel, LSUL & UCL Kaj Nedergaard Jepsen, LSUL & UCSYD Velkommen Matematisk opmærksomhed i den styrkede pædagogiske lærerplan

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Forskning i udeskole

Forskning i udeskole Forskning i udeskole Peter Bentsen, Steno Diabetes Center & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Denne artikel er målrettet lærere og pædagoger,

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik

Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres

Læs mere

Det udvidede og differentierede forældresamarbejde

Det udvidede og differentierede forældresamarbejde Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt

Læs mere

Paedagogisk Sociologi Arbejde

Paedagogisk Sociologi Arbejde Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole

Læs mere

Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen? Amager 2012 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Dilemma Ingen kan holde til 5-6 timers foredrage eller enetale.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution.

Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution. Titel Legesteder Den fysiske indretnings betydning i pædagogisk arbejde med børns leg i børnefællesskaber i en moderne daginstitution. Baggrund På baggrund af et samarbejde med ledere i en stor nybygget

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Tal om børns anvendelse af naturen

Tal om børns anvendelse af naturen Tal om børns anvendelse af naturen Af Søren Præstholm, Center for Børn og Natur, september 2017 International udfordring Internationale undersøgelser peger på, at børn anvender naturen meget mindre end

Læs mere

Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU

Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU Empirisk materiale? 4 kurser for eksterne formidlere 64 deltagere med et frafald på ca. 20 % 3 kurser

Læs mere

- Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes?

- Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes? Gør tanke til handling VIA University College Vidensflow (i VIA) - Hvordan kan forbindelsen mellem forskning og uddannelse i professionshøjskolerne begribes? Jens-Ole Jensen, Docent, Programmet Kultur

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Præsentation Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Dagens tekst Hvorfor udeskole? politiske ønsker og læringsmæssige potentialer Den moderne naturvejleder Strukturer der støtter udeskole

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G

Haver til Maver F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Haver til Maver ET STUDIE A F ENGAGEMENT, SKOLEHAV ER OG NATURFORMIDLING F O R S K N I N G S B A S E R E T E VA L U E R I N G Hvad er Haver til Maver? Udeskolecenter 8-10 besøg i vækstsæsonen april-oktober

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Sæt præg på fremtiden VIA Pædagogik & Samfund

Sæt præg på fremtiden VIA Pædagogik & Samfund Samskabelse om vidensinformeret skoleudvikling - Hvordan kan pædagogisk forskning, uddannelse og ledelse spille sammen om opgaven? Tid og sted Mandag d. 9. nov. 2015 kl. 8.30 15.30 på VIA Campus C, Aarhus

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne

Læs mere

Med naturen som scene. At tænke med hænderne

Med naturen som scene. At tænke med hænderne Med naturen som scene. At tænke med hænderne Natur- og værkstedsopgaven er udarbejdet af: Helle D. Jørgensen Winnie Nielsen Lone Nyborg Ronald Petersen Afleveret den 09.05.2006 Antal anslag: 9.688 Vejledere:

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Digital dannelse - et mål blandt flere

Digital dannelse - et mål blandt flere Digital dannelse - et mål blandt flere JONNA NØT TRUP LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. UDVIKLING OG FORSKNING, UCSYD JONNA NØTTRUP, LEKTOR, CAND.SCIENT.SOC. NVIE, UCSYD. 1 Konteksten; Produktionsskoler Elever,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER

LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER LÆRINGSTEMA NATURFÆNOMENER Indhold 3 4 6 8 10 12 15 Indledning Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud Læringsområde Mængder og tal Læringsområde Former og mønstre Læringsområde Udforskning Pædagogiske principper

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets

Læs mere

Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte

Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte Oplæg den 14.november på Fagsamling om opplæring for innvandrere med liten eller ingen skolegang Ved Christina Helleshøj&Hanna

Læs mere

Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab EMPIRISK DANNELSESFORSKNING 3 Fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Konference 21. - 22. marts 2019 på Vingsted hotel & konferencecenter ucsyd.dk På konferencen sættes spot på mødet mellem fag, dannelse

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR

Læs mere

Viden om friluftslivs effekter på sundhed

Viden om friluftslivs effekter på sundhed Viden om friluftslivs effekter på sundhed resultater fra en systematisk forskningsoversigt Peter Bentsen Seniorforsker & Teamleder SDCC Sundhedsfremmeforskning Sund i Naturen 2018 Forskningsoversigtens

Læs mere