Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel"

Transkript

1 20132

2 Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel Forfatter: Statens Serum Institut Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut Version: 2013-VEJL-2 (juli 2013) Versionsdato: Format: PDF

3 FORORD Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2013, Vejledningsdel er en selvstændig udgivelse af det, der før var den første del af Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Den tekniske del er nu blevet adskilt fra vejledningsdelen. Grunden til dette er, at det typisk er forskellige fagfolk der anvender de to dele vejledningsdelen er tiltænkt de registrerende slutbrugere ude på sygehusene med en klinisk eller administrativ baggrund, mens den tekniske del er tiltænkt teknikere såsom dataleverandører og udviklere af de patientadministrative systemer, der oftest kun har behov for viden om de tekniske aspekter af patientregistreringen. Ved adskillelse er det muligt at have selvstændige versioner af vejledningsdelen og den tekniske del. Statens Serum Institut, november 2012 fungerende afdelingschef Maria Friis Larsen Om version I forhold til v er der følgende væsentlige justeringer og ændringer: Kap 14: beskrivelse af kræftpakkerne er taget ud. Kapitlet beskriver nu kun, at der findes registreringsvejledninger på nettet for obligatoriske pakkeforløbsmarkører. Fra 1. juli 2013 indføres der også pakkeforløb på hjerteområdet. Der henvises til disse vejledninger på Seruminstituttets hjemmeside under Monitorering samt til Pakkeforløbsbeskrivelser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside links er tilføjet oversigten i afs manglende definition af beslutningstidspunkt medtaget i Tabel 3 efter ønske fra Cancerregisteret er vejledningen i Kap 13 vedrørende ikke kendt primærtumor forenklet med fokus på, at det ved fund af metastaser uden kendt primærtumor (kræftgrundsygdom) er metastasen, der skal anmeldes. Konsekvensrettet i figur afs 9.2.1: de særlige diagnosekoder (DX-DY) for (ydre årsager ved) selvmordsforsøg og vold må ikke anvendes som aktionsdiagnoser på somatiske patientkontakter as (mulig tillægskodning i forbindelse med kirurgisk indgreb) og 10.7 (ICF funktionsevnevurdering) taget ud, da de beskrev ikke obligatoriske registreringer der er foretaget konsekvensrettelser af brug af ordene afdeling og afsnit i relation til assistancebegrebet Der er ingen ændringer i den tekniske del ved denne revision af vejledningsdelen. Gældende version af den tekniske del er Statens Serum Institut, juli

4 Indholdsfortegnelse FORORD 3 Indholdsfortegnelse 4 1 INDLEDNING Private sygehuse og klinikkers indberetning til Landspatientregisteret Fællesindholdet Formål med indberetningen Diverse forklaringer Symbolforklaring Anvendte forkortelser Hvor findes yderligere materiale Ændringer til indberetning for KONTAKTMODELLEN Værdisæt Arbejdsgange 14 3 HENVISNINGS- OG VENTEPERIODE Ventestatus Vejledning til registrering Henvisningsdato Henvisningsdiagnose Henvisningsmåde Afslutningsmåde Kobling af ventetid Kobling af kontakter til venteforløb Afslutning af ambulant udredningskontakt Ydelser i henvisningsperioden Patienten melder afbud Omvisitering Ændring af stamafsnit efter start af udredning Behandlingsmodning og betænkningstid Kontrolpatienter Gravide og fødende Ventetid på grund af andet afsnit Nødvendig udredning/behandling for en anden tilstand Ventende pga manglende oplysninger Ikke ventende, under behandling Oplysninger om henvisningsperioder og venteperioder, der medtages ved indberetning til LPR 25 4 INDLAGTE PATIENTER Assistancer Indlagt patient på patienthotel Færdigbehandlet patient Terminale patienter Oplysninger om indlagte patienter, der medtages ved indberetning til LPR Afslutning af indlæggelseskontakt 32 5 AMBULANTE PATIENTER Hotelpatient 33 4

5 5.2 Sundhedsfagligt uddannet personale Afgrænsning af ambulant patientkontakt Afslutning af ambulante patientkontakter Kontrolpatient Væsentlig ændring af aktionsdiagnosen Recidiv af sygdom Genoptræning Oplysninger om ambulante patienter, der medtages ved indberetning til LPR Afslutning af ambulant patientkontakt 37 6 SKADESTUEPATIENTER Oplysninger om skadestuepatienter, der medtages ved indberetning til LPR Udlevering af medicin, receptfornyelse mm Indbragte døde Diagnosekoder anvendt ved patient, der erklæres død på akut patientkontakt 41 7 PSYKIATRI Diagnoseregistrering Elektroshockbehandling Retslige forhold Selvmord, selvmordsforsøg og voldshændelse under igangværende psykiatrisk kontakt Indlagt psykiatrisk patient Fysio- og ergoterapeutiske ydelser Fravær Ambulant psykiatrisk patient Ambulante psykiatriske ydelser Tidsforbrug Ambulante besøg Dagbehandling Hjemmebesøg og udebesøg Ambulante ydelser uden besøg Aflyste besøg Børne- og ungdomspsykiatriske ydelser Psykiatrisk skadestuepatient Udlevering af medicin, receptfornyelse mm 52 8 SKADEREGISTRERING Kontaktårsag og skadeindberetning Skadesindberetning for skadestuepatienter Skadeindberetning for indlagte patienter Registrering af ydre årsager til skade Sammenhængen mellem skadehændelsen, skademekanismen og skaden Skadehændelse Skadested Stedfæstelse Skademekanisme Aktivitet Transport- og køretøjsulykker Indberetning af selvmordsforsøg Registrering af selvmordsforsøg Forgiftninger Klassificering Forgiftning som årsag til patientkontakt Supplerende kodning Lægemiddelforgiftninger Forgiftninger med psykoaktive stoffer 68 5

6 9 REGISTRERING AF DIAGNOSER Generelle registreringsprincipper De basale principper Slutregistrering Diagnosearter Aktionsdiagnosen Relevante bidiagnoser Henvisningsdiagnose Midlertidige diagnoser Komplikationer til undersøgelse og behandling Tillægskodning Særlige regler vedrørende diagnoseregistrering Særlige kode- og registreringsprincipper Obs. pro - diagnoser Anamnese med Diagnosekodning ved kontrol Registrering ved misbrug Lægemiddelbivirkninger Screeninger Registrering af hjernedød REGISTRERING AF PROCEDURER SKS-hovedgrupper Behandlings- og plejeklassifikation Indberetningsstruktur Assistancer Operationsregistrering Anvendelse af operationsart Reoperationer Sekundære operationer Indberetning af fysio- og ergoterapeutiske ydelser Genoptræning Genoptræning efter sundhedslovens Krav til procedureregistrering ved genoptræning på sygehus Diagnoseregistrering ved genoptræning Neonatal hørescreening Diagnoseregistrering Procedureregistrering Resultater Hjemmebesøg Udebesøg Registrering af andre procedurer Radiologiske ydelser Andre ydelser Medikamentel behandling Behandlinger ved kræftsygdomme Ambulante ydelser Registrering af kliniske ydelser Ydelser af administrativ karakter Telemedicinske ydelser Indirekte ydelser Telefonkonsultation Tillægskodning KOMPLIKATIONER TIL UNDERSØGELSE OG BEHANDLING Klassificeringsprincipper (WHO) 99 6

7 11.2 Særlig fokus på tidlige postoperative komplikationer Udvalgte definitioner Komplikation som årsag til patientkontakt SVANGERSKAB, FØDSLER, ABORTER OG MISDANNELSER Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv. - og konsekvenser heraf Svangerskab Registrering ved svangrekontroller Indberetning af fødselsoplysninger Fødselsanmeldelser Dødfødsel Fødsler, der indberettes fra sygehus Fødsel på vej til sygehus Hjemmefødsel Fødselsforløb over to sygehuskontakter Obligatoriske fødselsoplysninger, moderens kontakt Obligatoriske fødselsoplysninger, barnets kontakt Aborter Spontan abort Provokeret abort Abortprocedure, der resulterer i barn med livstegn Abortprocedure udført efter fulde 22 svangerskabsuger Tidlig spontan fødsel Misdannelser Angivelse af svangerskabslængde ANMELDELSE TIL CANCERREGISTERET Klassificeringsprincipper (WHO) Kodning af primær kræft Kodning ved metastaser Kodning ved lokalrecidiv Flere kræftsygdomme (multipel kræft) Anmeldelsespligtig sygdom Anmeldelsespligtige diagnoser Registrering og indberetning af anmeldelsespligtig sygdom Kodning under udredning for anmeldelsespligtig sygdom Udvikling i en anmeldelsespligtig sygdom Kontakter, der ikke omfatter diagnostik, behandling eller kontrol Kontrol Indberetning af anmeldelsesstatus ved anmeldelsespligtige sygdomme Fuld anmeldelse Beskrivelse af de enkelte anmeldelsesstatus Validering af statuskode for afsluttede patienter Komplikationer eller hændelser, der relaterer sig til en anmeldelsespligtig sygdom Yderligere registreringer ved anmeldelse af ny sygdom - anmeldelsesstatus AZCA Stadie Diagnosegrundlag Sideangivelse Anatomisk lokalisation Eksempler på fuld anmeldelse Revision af tidligere anmeldt diagnose Procedureregistrering ved anmeldelsespligtig sygdom PAKKEFORLØB DEFINITIONER OG BESKRIVELSER TIL PATIENTREGISTRERINGEN Organisatoriske begreber 151 7

8 15.2 Administrative begreber Henvisning og venteperiode Indlæggelseskontakter Ambulante kontakter Skadestuekontakter Kliniske termer Diagnoseregistrering Procedureregistrering Komplikationsregistrering Psykiatri Graviditet mv Kræft Skaderegistrering Genoptræning 165 Stikordsregister 167 8

9 1 INDLEDNING Baggrund for publikationen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter (Fællesindholdet) udgives af Statens Serum Institut. Fællesindholdet indeholder vejledning og regler for indberetning af data til Landspatientregisteret. Fællesindholdet er delt i to dele - en vejledningsdel rettet mod de registrerende slutbrugere ude på sygehusene, og en mere teknisk del rettet mod softwareleverandører og andre, der udvikler de patientadministrative systemer. Kravene til indberetningen til Landspatientregisteret vedtages af Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering. Gruppens medlemmer er udpeget af de enkelte regioner, som hver har 3 repræsentanter. Desuden har Danske Regioner, KL, National Sundheds-it (NSI), Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker (BPK) og Statens Serum Institut repræsentanter i gruppen. 1.1 Private sygehuse og klinikkers indberetning til Landspatientregisteret Private sygehuse og klinikker er forpligtede til at indberette oplysninger om lægelig behandling af patienter til LPR efter reglerne i Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker (Bekendtgørelse nr af 6. september 2007). Oplysninger om lægelig behandling af patienter skal indberettes til Landspatientregisteret, uanset om disse patienter er henvist fra offentlige sygehuse, selvbetalere eller forsikringsbetalte. Der skal dog ikke foretages anmeldelse til Landspatientregisteret af lægelig patientbehandling, der er omfattet af overenskomster på praksisområdet. Private sygehuse og klinikker skal indberette til Landspatientregisteret efter de gældende regler, som er beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter", suppleret med oplysning om betalerforhold men undtaget klokkeslæt for procedurer, klokkeslæt for kontaktstart samt udskrivningstime. 1.2 Fællesindholdet Ved fastlæggelse af Fællesindholdet for registrering af indlagte, ambulante og skadestuepatienter er der taget hensyn til de erfaringer, der er høstet under arbejdet med registreringerne på lokalt plan og i Landspatientregisteret (LPR) siden registerets start i 1977, samt i Det Psykiatriske Centralregister siden Registreringsgrundlaget for henholdsvis indlagte, ambulante og skadestuepatienter er gjort så ensartet som muligt. Endvidere er afgrænsningen af Fællesindholdet foretaget under hensyntagen til Definitioner til patientregistrering. Fællesindholdets opbygning Fællesindholdet er opbygget, så alle relevante oplysninger vedrørende enkeltemner er forsøgt samlet et sted under en fælles overskrift. Fx Svangerskab, fødsler, aborter og misdannelser eller Registrering af diagnoser. Desuden er der i det enkelte afsnit indarbejdet eksempler på registreringspraksis. Bilag med kodelister kan ses under de specielle fagområder. Vejledningsdelen Fællesindholdets første del - vejledningsdelen - indeholder beskrivelse af Fællesindholdet med oversigter over hvilke data, der indgår i registreringen af henholdsvis indlagte, ambulante og skadestuepatienter, både somatiske og psykiatriske. Desuden indeholder disse afsnit en beskrivelse af de specifikke krav til registreringen indenfor det enkelte område. I vejledningsdelen findes også et kapitel med definitioner på de anvendte begreber - se Kap 16 9

10 indledning Fællesindholdet / VEJL Den tekniske del Fællesindholdets anden del indeholder hele den tekniske beskrivelse inklusiv datanavnene. Fællesindholdet er minimumskrav, idet det overlades til de enkelte sygehusejere selv at afgøre, om registreringen skal være mere omfattende. 1.3 Formål med indberetningen Fællesindholdet er de oplysninger, der er fælles for de lokale patientregistreringssystemer og LPR. LPR ajourføres ved dataoverførsel fra de lokale patientregistreringssystemer. Fællesindholdet binder således LPR og de lokale patientregistreringssystemer sammen med nogle basale data, men Fællesindholdet forhindrer ikke sygehusene i at registrere flere oplysninger i de lokale registreringssystemer. LPR har ikke alene givet en arbejdslettelse på sygehusene men også et væsentligt bedre grundlag for sygehusstatistikken, som i højere grad end tidligere kan anvendes i sundhedsplanlægningen og den løbende administration. LPR har tillige betydet, at medicinske forskningsprojekter kan baseres på en større mængde materiale end tidligere, enten ved direkte brug af patientdata evt. sammen med data fra andre kilder eller ved at bruge patientregistreringen til udtagning af repræsentative stikprøver. Det er yderst vigtigt, at indberetningen af data til LPR bliver så ensartet og korrekt som muligt, idet LPR anvendes i mange sammenhænge til analyse af sygehusenes aktiviteter og resultater. Ensartet patientregistrering har muliggjort opgørelser af kommunernes sygehusforbrug baseret på oplysninger om den enkelte patients bopælskommune (forbrugsstatistik). Statistikken supplerer den traditionelle aktivitetsstatistik baseret på oplysninger om sygehusenes produktion. Forbrugsstatistikken kan i modsætning til aktivitetsstatistikken sættes i relation til en veldefineret befolkning, hvilket giver mulighed for standardberegninger, som korrigerer for forskelle i befolkningens køns- og alderssammensætning. Forbrugsstatistikken giver endvidere mulighed for fremskrivninger, hvorved man kan beregne konsekvensen af den fremtidige befolkningsudvikling på sygehusforbruget. Ved epidemiologiske undersøgelser er det en væsentlig fordel, at opgørelserne kan baseres på det samlede antal registrerede sygdomstilfælde for et givet geografisk område eller for hele landet, hvorved antallet af sygdomstilfælde kan sættes i relation til en veldefineret befolkning. Det bør dog tilføjes, at den individbaserede patientregistrering kun giver oplysninger om patienter, der har været i kontakt med et sygehus i form af indlæggelse eller besøg på ambulatorium eller skadestue. Samtidig får LPR en stadig større rolle i arbejdet med kvalitetsudviklingen af sygehusvæsenet. I nogle specialer i højere grad end andre. Det er en realistisk vision, at LPR i de kommende år vil finde yderligere direkte anvendelse i kvalitetsarbejdet. 1.4 Diverse forklaringer Symbolforklaring I kodelisterne anvendes følgende symboler - jokertegn - i koderne, herunder i forhold angivelse af krav til specifik kodelængde og mulige kodelængder:? angiver, at kodepladsen skal udfyldes efter gældende klassifikation * angiver, at kodepladsen og de eventuelt følgende pladser kan udfyldes efter gældende klassifikation Eksempel - skademekanisme: EUS??*, der skal registreres mindst 5 karakterer; der kan registreres mere detaljeret (se klassifikation). Eventuelle krav knyttet til specifikke koder - fx om yderligere tillægskodning - referer altid til det obligatoriske niveau. Det samme krav gælder også for de underordnede koder til den kravspecificerede kode, der altså nedarver kravet. 10

11 indledning Anvendte forkortelser Følgende forkortelser er anvendt i denne publikation: LPR SSI SST DRG DAGS NCSP Landspatientregisteret Statens Serum Institut Sundhedsstyrelsen Diagnoserelateret gruppering anvendes til afregning af stationære patienter Dansk Ambulant Grupperings System anvendes til afregning af ambulante patienter Nordisk operationsklassifikation (NOMESKO) Hvor findes yderligere materiale Der er en række henvisninger fra denne publikation til andre kilder, især på forskellige hjemmesider. Disse steder er for at holde henvisningerne korte og læsevenlige angivet i publikationens tekst med følgende betegnelser: Betegnelse SSI s hjemmeside Patientregistrering Fællesindholdet Vejledning for specialer og fagområder SKS-Browser Sygehus-afdelingsklassifikation Pakkeforløbsbeskrivelser Monitorering Psykiatrisk registreringsvejledning Skaderegistrering Skadevejledning e-sundhed NOMESKO DRG VisualDRG Medicin findes her Patientregistrering.aspx under Patientregistrering under Patientregistrering TerminologiOgKlassifikationer/SHAK.aspx Kræftområdet: ertesygdomme/pakkeforloeb_paa_hjerteomraadet.aspx Hjerteområdet: ertesygdomme/pakkeforloeb_paa_hjerteomraadet.aspx Monitorering%20af%20kraftomradet.aspx under Vejledning for specialer og fagområder under Patientregistrering under Skaderegistrering Nordisk Medicinalstatistisk Komité: under DRG 11

12 indledning Fællesindholdet / VEJL Betegnelse Kodekatalog for fysioterapi Kodekatalog for ergoterapi Jordemødrenes registrerings-skema Obstetrisk registrerings-skema findes her pdf LPR/LPR_jan09.pdf jordemoderydelser-skal-kodes/ NB: opdateres løbende ved behov NB: opdateres løbende ved behov Kildestederne er markeret med underlinjering i teksten fx Patientregistrering 1.5 Ændringer til indberetning for 2013 Denne publikation (pdf) bliver løbende vedligeholdt i takt med nødvendige og vedtagne ændringsønsker. Ændringshistorikken kan ses under Patientregistrering 12

13 Vejledningsdel 2 KONTAKTMODELLEN Indberetning af individbaserede patientdata til LPR sker i form af patientkontakter. Ved en patientkontakt forstås: en indlæggelse en ambulant kontakt (besøg og ydelser) et skadestuebesøg Indberetningen sker på baggrund af registreringerne ved kontaktens afslutning. Åbne ambulante kontakter og uafsluttede indlagte psykiatriske kontakter indberettes dog mindst én gang om måneden. Alle kontakter har en række basisoplysninger, der er nærmere beskrevet i kapitlerne om indlagt patient, ambulant patient og skadestuepatient. Til alle kontakter er der desuden krav om registrering af diagnoser samt indberetning af nogle procedurer. Forståelsen og anvendelsen af kontaktbegrebet er en forudsætning for korrekt diagnose- og procedureregistrering. Figur 2 Kontaktmodellen Registrering af aktionsdiagnose, relevante bidiagnoser, operationer og eventuelt andre procedurer skal ses i den afgrænsede sammenhæng af en kontakt. Det er stamafsnittet, der har registreringsansvaret for den enkelte kontakt. Patientkontaktbegrebet er tæt relateret til to andre begreber slutregistrering og stamafsnit. Indberetningskravene og dermed data i LPR vedrører den afsluttede kontakt fra det enkelte stamafsnit. Registreringsbegreberne i diagnose- og procedureregistreringen afspejler dette. Der er ikke tale om patientforløb, som det kendes fra nogle patientadministrative systemer. Patientforløb opdeles i forbindelse med indberetningen i mindre dele - kontakter. Dette betyder, at et helt normalt patientforløb med ambulante besøg, indlæggelse og efterfølgende ambulante besøg bliver til i alt 3 kontakter i LPR. En patient må maksimalt samtidig have en (1) åben indlæggelseskontakt og en (1) åben ambulant kontakt for samme sygdom under samme (over)afdeling ad gangen, med mindre der er tale om tvangstilbageholdelser, se afs 7.5 En sammenhængende ambulant kontakt kan bestå af såvel ambulante besøg som ydelser, der er udført uden besøg, og kan evt. strække sig over lang tid. Aktionsdiagnosen (og eventuelle bidiagnoser) på denne kontakt skal til enhver tid være dækkende for hele kontakten, dvs at diagnosen eller diagnoserne skal belyse den gældende opfattelse af en patients sygdom. Da der sker en månedlig ind- 13

14 kontaktmodellen Fællesindholdet / VEJL beretning af de åbne ambulante kontakter, anbefales det, at ændringer i patientens diagnose(r) løbende opdateres i det patientadministrative system. I LPR ses kun de sidst indberettede diagnoser. Dette har betydning for, hvornår der skal oprettes en ny ambulant kontakt, fx ved overgang fra sygdom til kontrol uden sygdom - se afs Aktionsdiagnosen er den diagnostiske etiket, der bedst beskriver kontakten, dvs udtrykker hvad man handlede på ved den aktuelle kontakt. De relevante bidiagnoser supplerer ud fra en klinisk synsvinkel aktionsdiagnosens beskrivelse af kontakten - ikke forløbet, kun den aktuelle kontakt. Det kan fx dreje sig om en tilgrundliggende (kronisk) sygdom, hvis denne har en klinisk eller ressourcemæssig betydning for kontakten. De operationer og andre procedurer, der udføres i forhold til og inden for kontaktens tidsudstrækning, skal indberettes på kontakten. Det gælder også eventuelle assistancer, se afs Værdisæt Ved beskrivelse af de enkelte registreringer er medtaget et værdisæt (mulige værdier, der kan indtastes i et bestemt felt) som en hjælp til brugerne. Til nogle felter er der korte veldefinerede lister af værdier, der for eksempel anvendes til at angive administrative oplysninger, fx indlæggelsesmåde. Disse lister findes i databeskrivelserne. Andre steder anvendes SKS-koder, som er koder fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System. Koderne kan ses i SKS-browser SKS-koder er officielle koder, inddelt i hovedgrupper. Disse oprettes og vedligeholdes af Statens Serum Institution. Til diagnoseregistrering anvendes fx hovedgruppe D. Til procedureregistrering er der flere muligheder fx hovedgruppe B for behandlinger, hovedgruppe K for operationer, U eller ZZ for undersøgelser og for enkelte administrative procedurer, hovedgruppe A. 2.2 Arbejdsgange Det er afgørende for datakvaliteten, at der er rationelle arbejdsgange imellem lægens diktering af afsluttede journalnotat/epikrise og den edb-mæssige registrering af kontaktens data i det patientadministrative system. Det vil således være meget hensigtsmæssigt, hvis sekretærens slutregistrering er understøttet af dikteringen: Aktionsdiagnosen er... ; Bidiagnoserne er. osv. I forbindelse med langvarige kontakter er det vigtigt at være opmærksom på opdatering og kvalificering af kontaktens diagnoser. Det er stamafsnittene, der har indberetningsansvaret for den enkelte kontakt. Dette betyder bl.a., at indberetningspligtige procedurer udført som assistance af anden afdelingskal indberettes på kontakten, uanset hvem der i praksis registrerer ydelsen. Det vil ofte være mest praktisk, at producenten registrerer ydelsen i forbindelse med udførelsen. Vedrørende opdatering af kontaktens diagnoser ved afslutning, se også afs

15 3 HENVISNINGS- OG VENTEPERIODE For alle planlagte kontakter skal der registreres venteoplysninger. Planlagte kontakter er alle kontakter, der ikke er opstået som følge af akut sygdom, dvs hvor kontakten indlæggelse eller besøg er foregået via afsnittets planlægnings-, indkaldelses- og aftalerutiner, uanset om ventetiden er kort eller lang. Planlagte kontakter har en henvisning. Henvisnings- og venteoplysninger indberettes sammen med den efterfølgende kontakt. Ventetid skal ses ud fra patientens synsvinkel. Det er patientens oplevede ventetid, der skal afspejles i registreringen se eksempler under Vejledning til registrering afs 3.2 Til LPR skal der udover henvisningsdato indberettes ventestatus med start- og sluttidspunkt, henvisningsdiagnose samt henvisningsmåde. Tabel 3 Begreb henvisning henvisningsdato henvisningsperiode Definitioner henvisnings- og venteperiode Definition/beskrivelse anmodning fra en henvisningsinstans til en sundhedsproducent om udførelse af eller medvirken til en sundhedsaktivitet dato for modtagelse af en henvisning på det afsnit, der skal være stamafsnit for patienten periode fra henvisningsdatoen til dato for første fremmøde på sygehuset Periode indtil udredning eller behandling på det kliniske stamafsnit. Fremmøde alene på billeddiagnostisk afdeling, laboratorium eller anden paraklinisk funktion afbryder ikke henvisningsperioden henvisningsinstans visitation venteperiode ventestatus venteforløb udredning udredningsperiode beslutningstidspunkt endelig behandling sundhedsaktør med henvisningsret til sundhedsvæsenet sundhedsfaglig vurdering af en patients behov for sundhedsaktiviteter og prioritering heraf på baggrund af en henvisning eller en patientkontakt periode i forhold til den enkelte kontakt, hvor der registreres ventetidsoplysninger Fx ventetiden før en udredning eller ventetid før en behandling status for om en patient er ventende eller ikke ventende Den til enhver tid gældende ventestatus skal angives periode fra henvisningsdato til dato for endelig behandling Patientens samlede venteperioder indenfor et sygdomsforløb. Inkluderer evt. ventetid til assistanceydelse, hvor videre ambulant udredning og behandling må afvente assistancen afklaring af hvilken endelig behandling, der skal ske periode fra start af udredning til beslutningstidspunkt Beslutningstidspunkt er det tidspunkt hvor endelig behandling besluttes tidspunkt for endelig stillingtagen til hvilken behandling, som patienten skal modtage Beslutningstidspunkt afslutter udredningen den behandling, der klinisk vurderes til bedst at afhjælpe det aktuelle sygdomsproblem 15

16 henvisnings- og venteperiode Fællesindholdet / VEJL 3.1 Ventestatus Venteforløbet er den samlede periode fra henvisningsdato til startdato for (endelig) behandling. Ventestatus angives som perioder, hvor patienten venter, og hvor patienten ikke venter. Ventestatus registreres med datoangivelser (for start og slut) og kan skifte i venteperioden. Der skal altid være registreret ventestatus fra henvisning til (endelig) behandling. Dette gælder både, hvis henvisningen er den første i et sygdomsforløb og hvis henvisningen oprettes i løbet af et sygdomsforløb, fx når der efter udredning er ventetid til endelig behandling. Hvis der indenfor en kontakt er flere ventestatusser, skal disse dække en sammenhængende periode. Dvs den foregående ventestatus skal slutte dagen før den næste starter. Den første ventestatus skal altid starte på henvisningsdatoen. For indlæggelseskontakter skal den sidste ventestatus slutte på kontaktens startdato. For ambulante kontakter kan den sidste ventestatus slutte efter kontaktens startdato. En indlæggelse eller første ambulante besøg vil altid afslutte henvisningsperioden, uanset at (endelig) behandling ikke nødvendigvis starter på indlæggelsestidspunktet. Hvis patienten efter udskrivning skal behandles på ny kontakt, skal der igen oprettes en henvisning til en behandlingskontakt, hvor patienten atter er ventende (ventestatus 12 ventende på behandling ). Vedr registrering af afslutnings- og henvisningsmåde med henblik på kobling af kontakter til dannelse af venteforløb - se afs Kobling af ventetid. Hvis der i venteperioden er en udredningsperiode før beslutning om endelig behandling, fratrækkes denne i patientens ventetid. I udredningsperioden har patienten ventestatus 25 ikke ventende, under udredning. Denne registrering er kun relevant i de tilfælde, hvor der senere følger en ventetid til (endelig) behandling på samme ambulatorium. Tabel 3.1 Koder for ventestatus Kode Kodetekst Bemærkninger/beskrivelser 11 ventende på udredning 12 ventende på behandling 13 ventende, omvisiteret fra andet afsnit 14 ventende pga manglende oplysninger 15 ventende på assistance 21 ikke ventende, på udredning/behandling 22 ikke ventende, til kontrol Anvendes når patienten venter på udredning (forundersøgelse) Anvendes når patienten venter på behandling (endelig behandling) Anvendes ved omvisitering af henvist patient til andet sygehus/ afsnit, inden patienten er modtaget til første kontakt. På det nye afsnit oprettes henvisningen med den oprindelige henvisningsdato og perioden fra oprindelig henvisningsdato til dato for modtagelse af henvisningen på det nye sygehus/-afsnit indberettes med denne ventestatus Anvendes når der fx mangler oplysninger fra egen læge, ved manglende retspsykiatrisk kendelse mm. Når alle oplysninger er på plads, skiftes ventestatus til den relevante værdi Henviste og ambulante patienter, der venter på en undersøgelse eller anden ydelse på en anden afdeling, fx MR-undersøgelse på røntgenafsnit, hvor udredning ikke kan fortsætte, før denne assistance er udført For patienter, der afventer at blive klar til behandling fx for grå stær eller til sterilisation, skal denne ventestatus anvendes i perioden for behandlingsmodning eller betænkningstid Hvis kontrollen skal foregå ved planlagt kontakt, hvortil der oprettes en henvisning, skal denne ventestatus anvendes. Anvendes også i forbindelse med gravide patienter til svangerskabskontrol 16

17 henvisnings- og venteperiode Kode Kodetekst Bemærkninger/beskrivelser 23 ikke ventende, efter patientens ønske 24 ikke ventende, pga udredning/behandling på andet afsnit 25 ikke ventende, under udredning 26 ikke ventende, under behandling Anvendes når patienten melder afbud til undersøgelse/behandling pga sygdom, ferie eller af anden årsag Anvendes når patienten pga en anden komplicerende tilstand skal behandles eller reguleres for denne, inden behandling af den aktuelle lidelse kan foretages på afsnittet Anvendes i perioden under udredningen. Kun på ambulante kontakter Kan anvendes i perioden under behandlingen. Kun på ambulante kontakter. Anvendes kun i de systemer, som kræver en ventestatus på hele kontakten 3.2 Vejledning til registrering Henvisningsdato Henvisningsdatoen angiver datoen for modtagelsen af henvisningen på det afsnit, der skal være stamafsnit for patienten. Henvisningsperioden strækker sig fra henvisningsdato til datoen for patientens første fremmøde til udredning eller behandling på det kliniske stamafsnit. Der kan være flere henvisningsperioder før patienten starter endelig behandling. Henvisningsperioden er også venteperiode for patienten og kan bestå af både aktive og ikke-aktive venteperioder Henvisningsdiagnose Henvisningsdiagnose er obligatorisk for alle planlagte kontakter. Henvisningsdiagnosen angiver den tilstand (diagnose), der beskrives af henviseren som baggrund for henvisningen. Afsnittet skal registrere denne tilstand uden yderligere tolkning vha. kode fra Klassifikation af sygdomme. Henvisningsdiagnosen indberettes med diagnosearten H. Henvisningsdiagnosen er ikke nødvendigvis lig med afsnittets arbejdsdiagnose. Se også afsnittene om Henvisningsdiagnose og Obs. pro -diagnoser Henvisningsmåde Henvisningsmåde angiver den henvisende instans. Henvisningsmåde er obligatorisk for stationære og ambulante kontakter. Tabel Henvisningsmåde Kode Kodetekst Bemærkninger 0 Ingen henvisning Kald på 112 (= kald efter ambulance) Selvhenvendere 1 Alment praktiserende læge 2 Praktiserende speciallæge Praktiserende læger Vagtlæger Praktiserende speciallæger 8 Herfødt Nyfødte A Andet Andre instanser fx Dansk Røde Kors, infirmerier, fængsler, bo-centre, tandlæger, forsikringsselskaber og Kriminalforsorgen E Udlandet Patienter henvist fra udlandet 17

18 henvisnings- og venteperiode Fællesindholdet / VEJL Kode Kodetekst Bemærkninger F G Henvist fra sygehusafsnit Henvist fra sygehusafsnit, venteforløb Patienter henvist direkte fra eget eller andet sygehus, herunder åbne/stående indlæggelser og patienter, som indlægges via skadestuen Patienter henvist fra eget eller andet sygehus, hvor kontakterne skal kobles Til brug for sammenkobling af venteforløb anvendes henvisningsmåde G henvist fra sygehusafsnit, venteforløb, når patienten efter udredning på ét afsnit skal vente på ny kontakt på eget eller andet sygehusafsnit. Se afs 3.3 Kobling af ventetid Afslutningsmåde Ved afslutning af en indlæggelse eller ambulant kontakt skal afslutningsmåden udfyldes. Afslutningsmåden angiver den instans, som patienten udskrives eller afsluttes til eller de omstændigheder, der begrunder kontaktafslutning. Afslutningsmåderne K afsluttet til sygehusafsnit (hjemmet) og L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb (hjemmet) anvendes af hensyn til kommunikation til kommunerne (Kommuneadvis). Tabel Afslutningsmåde Kode Kodetekst Bemærkninger 1 Alment praktiserende læge 2 Praktiserende speciallæge 8 Død Anvendes i alle tilfælde, hvor henvisningen/kontakten afsluttes pga patientens død. Henvisningen/kontakten afsluttes på dato for modtagelse af besked om patientens død A Andet Må kun anvendes, hvis det ikke falder ind under nogle af de andre kategorier, fx udvandrede E Udlandet Kun hvor sygehuset beslutter behandling i udlandet F Afsluttet til sygehus-afsnit 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit G K L Afsluttet til sygehus-afsnit, venteforløb Afsluttet til sygehus-afsnit (hjemmet) Afsluttet til sygehus-afsnit, venteforløb (hjemmet) Anvendes kun på ventende patienter mhp kobling af venteforløb. 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit Anvendes kun på ventende patienter mhp kobling af venteforløb. 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit 18

19 henvisnings- og venteperiode Kobling af ventetid For at kunne foretage ensartede opgørelser af patientens samlede ventetid er det vigtigt at kunne koble ventetiderne fra de forskellige afsnit, der har været involveret i sygdomsforløbet. Dette gælder uanset hvor mange afsnit, patienten har haft ventetid på. Venteperioderne kobles ved hjælp af afslutningsmåde og henvisningsmåde samt angivelse af henholdsvis afsnit, som patienten afsluttes til, og henvisende afsnit. Der er mulighed for kobling af venteperioder, når patienten har et samlet venteforløb til behandling, der strækker sig over 2 eller flere patientkontakter. Disse kontakter kan være på samme afsnit, samme sygehus eller på forskellige sygehuse. Hvis en patient starter et venteforløb på afsnit A og fortsætter på afsnit B, er der nedenstående muligheder. For at man kan koble venteforløbet, er det vigtigt, at der anvendes både de korrekte afslutningsmåder og henvisningsmåder, samt at afsnitsbetegnelserne er korrekte. Figur Afslutningsmåder ved kontaktafslutning og henvisningsmåder på ny patientkontakt Kontaktafslutning Afslutningsmåde Henvisningsmåde på ny kontakt Pt. går hjem, før start af endelig behandling L G Venteforløb skal kobles Pt. går hjem, efter start af endelig behandling Patienten overflyttes til sengeafdeling før start af endelig behandling Patienten overflyttes til sengeafdeling efter start af endelig behandling Henvisning oprettes for anden sygdom? Henvisning oprettes for samme sygdom? K F Venteforløb kobles ikke F F Venteforløb kobles ikke G G Venteforløb skal kobles F F Venteforløb kobles ikke Kobling af kontakter til venteforløb Kobling af 2 kontakter til et venteforløb sker med udgangspunkt i stamafsnittet, afslutningsmåde og afslutningsdato på 1. kontakt samt henvisningsmåde, henvisningsdato og henvisende sygehusafsnit på 2. kontakt. For at koble 2 kontakter skal afslutningsmåden på 1. kontakt være enten G eller L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb/(hjemmet), og henvisnings-måden på 2. kontakt skal være G henvist til sygehusafsnit, venteforløb, ellers vil der ikke ske nogen kobling. Endvidere skal 1. kontakts stamafsnit være lig med henvisende sygehusafsnit på 2. kontakt. Det er muligt at koble mere end to kontakter i et venteforløb, dette kræver blot, at én eller flere af kontakterne er både henvist fra venteforløb og afsluttet til venteforløb, og at 1. kontakts stamafsnit er lig med henvisende sygehusafsnit på 2. kontakt. De venteforløb, som bliver dannet, udgør grundlaget for beregning af erfaret ventetid. 19

20 henvisnings- og venteperiode Fællesindholdet / VEJL Fig Kobling af kontakter til venteforløb Eksempel på kobling Eksempel uden kobling 1. kontakt 2. kontakt 1. kontakt 2. kontakt udm G eller L G henm udm G eller L F henm sgh 1301 = 1301 hsgh sgh 1301 = 1301 hsgh afs 129 = 129 hafs afs 129 = 129 hafs udm hsgh henm hafs afslutningsmåde henvisende sygehus henvisningsmåde henvisende afsnit Eksempler på kobling af kontakter Udredning over flere kontakter: Afsnit A afslutter deres patientkontakt med afslutningsmåde G eller L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb (hjemmet) og angiver, at kontakten afsluttes til afsnit B. Afsnit B starter deres patientkontakt med henvisningsmåde G henvist til sygehusafsnit, venteforløb og angiver, at kontakten er henvist fra afsnit A. Patientens samlede ventetid til udredning udgøres således af én venteperiode på afsnit A og én på afsnit B. Udredning på én kontakt, behandling på en anden: Patientens ventetid til udredning er på afsnit A, og den endelige behandling skal foregå på afsnit B. Afsnit A afslutter deres patientkontakt med afslutningsmåde G eller L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb/(hjemmet) og angiver, at kontakten afsluttes til afsnit B. Afsnit B starter deres patientkontakt med henvisningsmåde G henvist til sygehusafsnit, venteforløb og angiver, at kontakten er henvist fra afsnit A. Patientens samlede ventetid til endelig behandling udgøres således af én venteperiode på afsnit A til udredning og én på afsnit B til endelig behandling. Fortsat behandling på en anden kontakt: Patientens ventetid til behandling er på afsnit A, og der er ikke behov for at koble til ventetid på afsnit B, idet start af behandling afslutter venteforløbet. Afsnit A afslutter deres patientkontakt med afslutningsmåde F eller K afsluttet til sygehus/(hjemmet) og angiver, at kontakten afsluttes til afsnit B. Afsnit B starter deres patientkontakt med henvisningsmåde F henvist fra sygehusafsnit og angiver, at kontakten er henvist fra afsnit A Beregning af ventetider Statens Serum Institut offentliggør løbende opgørelser over den såkaldte erfarede ventetid. Data offentliggøres på hjemmesiden Sundhedsdata. Den erfarede ventetid beregnes som summen af alle registrerede aktive venteperioder (ventestatus 11-15) i hele venteforløbet, fra henvisning til behandlingsstart (fx operation). Beregningsgrundlaget er venteforløb, jævnfør beskrivelsen af kobling af venteforløb. Se også kobling af ventetid, afs

FÆLLESINDHOLD 2014 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Dato 17. december 2013. J.nr.

FÆLLESINDHOLD 2014 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Dato 17. december 2013. J.nr. ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2014 FÆLLESINDHOLD 2014 ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB Dato 17. december 2013 J.nr.: 4000-V2213-13 CSC Scandihealth A/S P.O. Pedersens Vej 2

Læs mere

UDVIKLING AF PATIENTREGISTRE- RINGEN FOR PSYKIATRIEN I LANDSPATIENTREGISTERET

UDVIKLING AF PATIENTREGISTRE- RINGEN FOR PSYKIATRIEN I LANDSPATIENTREGISTERET UDVIKLING AF PATIENTREGISTRE- RINGEN FOR PSYKIATRIEN I LANDSPATIENTREGISTERET 2007 Udvikling af patientregistreringen for psykiatrien i Landspatientregisteret Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest - anvendes kun i afdelinger der kører fuld drift af MIDT-EPJ (Anæstesiologisk Afdeling 1. udgave) generelle problemstillinger Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd april 2015 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Organkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

DugaBase Brugermanual 02.01.2014

DugaBase Brugermanual 02.01.2014 DugaBase Brugermanual 02.01.2014 Indhold Adgang til databasen... 2 Login... 3 Hvad skal registreres?... 3 Skærmbilledes generelle opbygning... 5 Startside... 7 Menupunkter... 7 Oprette patient... 8 Oprette

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Maj 2014 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne.

På baggrund af denne sondring udarbejdede repræsentanter for de fysio- og ergoterapeutiske faggrupper en gruppering for genoptræningsydelserne. BILAG 7 GRUPPERING OG TAKSTBEREGNING FOR GENOPTRÆ- NINGSYDELSER Resume I rapporten fra den sundhedsfaglige arbejdsgruppe om afgræsning af genoptræningsopgaven fra august 2005 1 er der foretaget en opdeling

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Tove Vibing, Registreringskonsulent. Kodekatalog Psykiatrien

Tove Vibing, Registreringskonsulent. Kodekatalog Psykiatrien Tove Vibing, Registreringskonsulent Kodekatalog Psykiatrien 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING:...5 DIAGNOSEREGISTRERING...6 Aktionsdiagnose... 6 Bidiagnose... 6 Selvmordsforsøg eller selvbeskadigelse før

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring

Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Koder til klinisk forskning og kvalitetssikring Lone Krebs DSOG sarbejdsgruppe for obstetrisk kvalitet Obstetriske koder - monitoreing og Formål Der bruges meget tid på kodning Kan opgaven blive mere meningsfuld?

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (privatrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-05-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN DAGSORDEN 1. Adgang til data 2. Ambitionerne med STARS (Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata) DAGSORDEN 1. Adgang til data 2. Ambitionerne

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere