Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel"

Transkript

1 20132

2 Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel Forfatter: Statens Serum Institut Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut Version: 2013-VEJL-2 (juli 2013) Versionsdato: Format: PDF

3 FORORD Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2013, Vejledningsdel er en selvstændig udgivelse af det, der før var den første del af Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Den tekniske del er nu blevet adskilt fra vejledningsdelen. Grunden til dette er, at det typisk er forskellige fagfolk der anvender de to dele vejledningsdelen er tiltænkt de registrerende slutbrugere ude på sygehusene med en klinisk eller administrativ baggrund, mens den tekniske del er tiltænkt teknikere såsom dataleverandører og udviklere af de patientadministrative systemer, der oftest kun har behov for viden om de tekniske aspekter af patientregistreringen. Ved adskillelse er det muligt at have selvstændige versioner af vejledningsdelen og den tekniske del. Statens Serum Institut, november 2012 fungerende afdelingschef Maria Friis Larsen Om version I forhold til v er der følgende væsentlige justeringer og ændringer: Kap 14: beskrivelse af kræftpakkerne er taget ud. Kapitlet beskriver nu kun, at der findes registreringsvejledninger på nettet for obligatoriske pakkeforløbsmarkører. Fra 1. juli 2013 indføres der også pakkeforløb på hjerteområdet. Der henvises til disse vejledninger på Seruminstituttets hjemmeside under Monitorering samt til Pakkeforløbsbeskrivelser på Sundhedsstyrelsens hjemmeside links er tilføjet oversigten i afs manglende definition af beslutningstidspunkt medtaget i Tabel 3 efter ønske fra Cancerregisteret er vejledningen i Kap 13 vedrørende ikke kendt primærtumor forenklet med fokus på, at det ved fund af metastaser uden kendt primærtumor (kræftgrundsygdom) er metastasen, der skal anmeldes. Konsekvensrettet i figur afs 9.2.1: de særlige diagnosekoder (DX-DY) for (ydre årsager ved) selvmordsforsøg og vold må ikke anvendes som aktionsdiagnoser på somatiske patientkontakter as (mulig tillægskodning i forbindelse med kirurgisk indgreb) og 10.7 (ICF funktionsevnevurdering) taget ud, da de beskrev ikke obligatoriske registreringer der er foretaget konsekvensrettelser af brug af ordene afdeling og afsnit i relation til assistancebegrebet Der er ingen ændringer i den tekniske del ved denne revision af vejledningsdelen. Gældende version af den tekniske del er Statens Serum Institut, juli

4 Indholdsfortegnelse FORORD 3 Indholdsfortegnelse 4 1 INDLEDNING Private sygehuse og klinikkers indberetning til Landspatientregisteret Fællesindholdet Formål med indberetningen Diverse forklaringer Symbolforklaring Anvendte forkortelser Hvor findes yderligere materiale Ændringer til indberetning for KONTAKTMODELLEN Værdisæt Arbejdsgange 14 3 HENVISNINGS- OG VENTEPERIODE Ventestatus Vejledning til registrering Henvisningsdato Henvisningsdiagnose Henvisningsmåde Afslutningsmåde Kobling af ventetid Kobling af kontakter til venteforløb Afslutning af ambulant udredningskontakt Ydelser i henvisningsperioden Patienten melder afbud Omvisitering Ændring af stamafsnit efter start af udredning Behandlingsmodning og betænkningstid Kontrolpatienter Gravide og fødende Ventetid på grund af andet afsnit Nødvendig udredning/behandling for en anden tilstand Ventende pga manglende oplysninger Ikke ventende, under behandling Oplysninger om henvisningsperioder og venteperioder, der medtages ved indberetning til LPR 25 4 INDLAGTE PATIENTER Assistancer Indlagt patient på patienthotel Færdigbehandlet patient Terminale patienter Oplysninger om indlagte patienter, der medtages ved indberetning til LPR Afslutning af indlæggelseskontakt 32 5 AMBULANTE PATIENTER Hotelpatient 33 4

5 5.2 Sundhedsfagligt uddannet personale Afgrænsning af ambulant patientkontakt Afslutning af ambulante patientkontakter Kontrolpatient Væsentlig ændring af aktionsdiagnosen Recidiv af sygdom Genoptræning Oplysninger om ambulante patienter, der medtages ved indberetning til LPR Afslutning af ambulant patientkontakt 37 6 SKADESTUEPATIENTER Oplysninger om skadestuepatienter, der medtages ved indberetning til LPR Udlevering af medicin, receptfornyelse mm Indbragte døde Diagnosekoder anvendt ved patient, der erklæres død på akut patientkontakt 41 7 PSYKIATRI Diagnoseregistrering Elektroshockbehandling Retslige forhold Selvmord, selvmordsforsøg og voldshændelse under igangværende psykiatrisk kontakt Indlagt psykiatrisk patient Fysio- og ergoterapeutiske ydelser Fravær Ambulant psykiatrisk patient Ambulante psykiatriske ydelser Tidsforbrug Ambulante besøg Dagbehandling Hjemmebesøg og udebesøg Ambulante ydelser uden besøg Aflyste besøg Børne- og ungdomspsykiatriske ydelser Psykiatrisk skadestuepatient Udlevering af medicin, receptfornyelse mm 52 8 SKADEREGISTRERING Kontaktårsag og skadeindberetning Skadesindberetning for skadestuepatienter Skadeindberetning for indlagte patienter Registrering af ydre årsager til skade Sammenhængen mellem skadehændelsen, skademekanismen og skaden Skadehændelse Skadested Stedfæstelse Skademekanisme Aktivitet Transport- og køretøjsulykker Indberetning af selvmordsforsøg Registrering af selvmordsforsøg Forgiftninger Klassificering Forgiftning som årsag til patientkontakt Supplerende kodning Lægemiddelforgiftninger Forgiftninger med psykoaktive stoffer 68 5

6 9 REGISTRERING AF DIAGNOSER Generelle registreringsprincipper De basale principper Slutregistrering Diagnosearter Aktionsdiagnosen Relevante bidiagnoser Henvisningsdiagnose Midlertidige diagnoser Komplikationer til undersøgelse og behandling Tillægskodning Særlige regler vedrørende diagnoseregistrering Særlige kode- og registreringsprincipper Obs. pro - diagnoser Anamnese med Diagnosekodning ved kontrol Registrering ved misbrug Lægemiddelbivirkninger Screeninger Registrering af hjernedød REGISTRERING AF PROCEDURER SKS-hovedgrupper Behandlings- og plejeklassifikation Indberetningsstruktur Assistancer Operationsregistrering Anvendelse af operationsart Reoperationer Sekundære operationer Indberetning af fysio- og ergoterapeutiske ydelser Genoptræning Genoptræning efter sundhedslovens Krav til procedureregistrering ved genoptræning på sygehus Diagnoseregistrering ved genoptræning Neonatal hørescreening Diagnoseregistrering Procedureregistrering Resultater Hjemmebesøg Udebesøg Registrering af andre procedurer Radiologiske ydelser Andre ydelser Medikamentel behandling Behandlinger ved kræftsygdomme Ambulante ydelser Registrering af kliniske ydelser Ydelser af administrativ karakter Telemedicinske ydelser Indirekte ydelser Telefonkonsultation Tillægskodning KOMPLIKATIONER TIL UNDERSØGELSE OG BEHANDLING Klassificeringsprincipper (WHO) 99 6

7 11.2 Særlig fokus på tidlige postoperative komplikationer Udvalgte definitioner Komplikation som årsag til patientkontakt SVANGERSKAB, FØDSLER, ABORTER OG MISDANNELSER Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv. - og konsekvenser heraf Svangerskab Registrering ved svangrekontroller Indberetning af fødselsoplysninger Fødselsanmeldelser Dødfødsel Fødsler, der indberettes fra sygehus Fødsel på vej til sygehus Hjemmefødsel Fødselsforløb over to sygehuskontakter Obligatoriske fødselsoplysninger, moderens kontakt Obligatoriske fødselsoplysninger, barnets kontakt Aborter Spontan abort Provokeret abort Abortprocedure, der resulterer i barn med livstegn Abortprocedure udført efter fulde 22 svangerskabsuger Tidlig spontan fødsel Misdannelser Angivelse af svangerskabslængde ANMELDELSE TIL CANCERREGISTERET Klassificeringsprincipper (WHO) Kodning af primær kræft Kodning ved metastaser Kodning ved lokalrecidiv Flere kræftsygdomme (multipel kræft) Anmeldelsespligtig sygdom Anmeldelsespligtige diagnoser Registrering og indberetning af anmeldelsespligtig sygdom Kodning under udredning for anmeldelsespligtig sygdom Udvikling i en anmeldelsespligtig sygdom Kontakter, der ikke omfatter diagnostik, behandling eller kontrol Kontrol Indberetning af anmeldelsesstatus ved anmeldelsespligtige sygdomme Fuld anmeldelse Beskrivelse af de enkelte anmeldelsesstatus Validering af statuskode for afsluttede patienter Komplikationer eller hændelser, der relaterer sig til en anmeldelsespligtig sygdom Yderligere registreringer ved anmeldelse af ny sygdom - anmeldelsesstatus AZCA Stadie Diagnosegrundlag Sideangivelse Anatomisk lokalisation Eksempler på fuld anmeldelse Revision af tidligere anmeldt diagnose Procedureregistrering ved anmeldelsespligtig sygdom PAKKEFORLØB DEFINITIONER OG BESKRIVELSER TIL PATIENTREGISTRERINGEN Organisatoriske begreber 151 7

8 15.2 Administrative begreber Henvisning og venteperiode Indlæggelseskontakter Ambulante kontakter Skadestuekontakter Kliniske termer Diagnoseregistrering Procedureregistrering Komplikationsregistrering Psykiatri Graviditet mv Kræft Skaderegistrering Genoptræning 165 Stikordsregister 167 8

9 1 INDLEDNING Baggrund for publikationen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter (Fællesindholdet) udgives af Statens Serum Institut. Fællesindholdet indeholder vejledning og regler for indberetning af data til Landspatientregisteret. Fællesindholdet er delt i to dele - en vejledningsdel rettet mod de registrerende slutbrugere ude på sygehusene, og en mere teknisk del rettet mod softwareleverandører og andre, der udvikler de patientadministrative systemer. Kravene til indberetningen til Landspatientregisteret vedtages af Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering. Gruppens medlemmer er udpeget af de enkelte regioner, som hver har 3 repræsentanter. Desuden har Danske Regioner, KL, National Sundheds-it (NSI), Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker (BPK) og Statens Serum Institut repræsentanter i gruppen. 1.1 Private sygehuse og klinikkers indberetning til Landspatientregisteret Private sygehuse og klinikker er forpligtede til at indberette oplysninger om lægelig behandling af patienter til LPR efter reglerne i Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker (Bekendtgørelse nr af 6. september 2007). Oplysninger om lægelig behandling af patienter skal indberettes til Landspatientregisteret, uanset om disse patienter er henvist fra offentlige sygehuse, selvbetalere eller forsikringsbetalte. Der skal dog ikke foretages anmeldelse til Landspatientregisteret af lægelig patientbehandling, der er omfattet af overenskomster på praksisområdet. Private sygehuse og klinikker skal indberette til Landspatientregisteret efter de gældende regler, som er beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter", suppleret med oplysning om betalerforhold men undtaget klokkeslæt for procedurer, klokkeslæt for kontaktstart samt udskrivningstime. 1.2 Fællesindholdet Ved fastlæggelse af Fællesindholdet for registrering af indlagte, ambulante og skadestuepatienter er der taget hensyn til de erfaringer, der er høstet under arbejdet med registreringerne på lokalt plan og i Landspatientregisteret (LPR) siden registerets start i 1977, samt i Det Psykiatriske Centralregister siden Registreringsgrundlaget for henholdsvis indlagte, ambulante og skadestuepatienter er gjort så ensartet som muligt. Endvidere er afgrænsningen af Fællesindholdet foretaget under hensyntagen til Definitioner til patientregistrering. Fællesindholdets opbygning Fællesindholdet er opbygget, så alle relevante oplysninger vedrørende enkeltemner er forsøgt samlet et sted under en fælles overskrift. Fx Svangerskab, fødsler, aborter og misdannelser eller Registrering af diagnoser. Desuden er der i det enkelte afsnit indarbejdet eksempler på registreringspraksis. Bilag med kodelister kan ses under de specielle fagområder. Vejledningsdelen Fællesindholdets første del - vejledningsdelen - indeholder beskrivelse af Fællesindholdet med oversigter over hvilke data, der indgår i registreringen af henholdsvis indlagte, ambulante og skadestuepatienter, både somatiske og psykiatriske. Desuden indeholder disse afsnit en beskrivelse af de specifikke krav til registreringen indenfor det enkelte område. I vejledningsdelen findes også et kapitel med definitioner på de anvendte begreber - se Kap 16 9

10 indledning Fællesindholdet / VEJL Den tekniske del Fællesindholdets anden del indeholder hele den tekniske beskrivelse inklusiv datanavnene. Fællesindholdet er minimumskrav, idet det overlades til de enkelte sygehusejere selv at afgøre, om registreringen skal være mere omfattende. 1.3 Formål med indberetningen Fællesindholdet er de oplysninger, der er fælles for de lokale patientregistreringssystemer og LPR. LPR ajourføres ved dataoverførsel fra de lokale patientregistreringssystemer. Fællesindholdet binder således LPR og de lokale patientregistreringssystemer sammen med nogle basale data, men Fællesindholdet forhindrer ikke sygehusene i at registrere flere oplysninger i de lokale registreringssystemer. LPR har ikke alene givet en arbejdslettelse på sygehusene men også et væsentligt bedre grundlag for sygehusstatistikken, som i højere grad end tidligere kan anvendes i sundhedsplanlægningen og den løbende administration. LPR har tillige betydet, at medicinske forskningsprojekter kan baseres på en større mængde materiale end tidligere, enten ved direkte brug af patientdata evt. sammen med data fra andre kilder eller ved at bruge patientregistreringen til udtagning af repræsentative stikprøver. Det er yderst vigtigt, at indberetningen af data til LPR bliver så ensartet og korrekt som muligt, idet LPR anvendes i mange sammenhænge til analyse af sygehusenes aktiviteter og resultater. Ensartet patientregistrering har muliggjort opgørelser af kommunernes sygehusforbrug baseret på oplysninger om den enkelte patients bopælskommune (forbrugsstatistik). Statistikken supplerer den traditionelle aktivitetsstatistik baseret på oplysninger om sygehusenes produktion. Forbrugsstatistikken kan i modsætning til aktivitetsstatistikken sættes i relation til en veldefineret befolkning, hvilket giver mulighed for standardberegninger, som korrigerer for forskelle i befolkningens køns- og alderssammensætning. Forbrugsstatistikken giver endvidere mulighed for fremskrivninger, hvorved man kan beregne konsekvensen af den fremtidige befolkningsudvikling på sygehusforbruget. Ved epidemiologiske undersøgelser er det en væsentlig fordel, at opgørelserne kan baseres på det samlede antal registrerede sygdomstilfælde for et givet geografisk område eller for hele landet, hvorved antallet af sygdomstilfælde kan sættes i relation til en veldefineret befolkning. Det bør dog tilføjes, at den individbaserede patientregistrering kun giver oplysninger om patienter, der har været i kontakt med et sygehus i form af indlæggelse eller besøg på ambulatorium eller skadestue. Samtidig får LPR en stadig større rolle i arbejdet med kvalitetsudviklingen af sygehusvæsenet. I nogle specialer i højere grad end andre. Det er en realistisk vision, at LPR i de kommende år vil finde yderligere direkte anvendelse i kvalitetsarbejdet. 1.4 Diverse forklaringer Symbolforklaring I kodelisterne anvendes følgende symboler - jokertegn - i koderne, herunder i forhold angivelse af krav til specifik kodelængde og mulige kodelængder:? angiver, at kodepladsen skal udfyldes efter gældende klassifikation * angiver, at kodepladsen og de eventuelt følgende pladser kan udfyldes efter gældende klassifikation Eksempel - skademekanisme: EUS??*, der skal registreres mindst 5 karakterer; der kan registreres mere detaljeret (se klassifikation). Eventuelle krav knyttet til specifikke koder - fx om yderligere tillægskodning - referer altid til det obligatoriske niveau. Det samme krav gælder også for de underordnede koder til den kravspecificerede kode, der altså nedarver kravet. 10

11 indledning Anvendte forkortelser Følgende forkortelser er anvendt i denne publikation: LPR SSI SST DRG DAGS NCSP Landspatientregisteret Statens Serum Institut Sundhedsstyrelsen Diagnoserelateret gruppering anvendes til afregning af stationære patienter Dansk Ambulant Grupperings System anvendes til afregning af ambulante patienter Nordisk operationsklassifikation (NOMESKO) Hvor findes yderligere materiale Der er en række henvisninger fra denne publikation til andre kilder, især på forskellige hjemmesider. Disse steder er for at holde henvisningerne korte og læsevenlige angivet i publikationens tekst med følgende betegnelser: Betegnelse SSI s hjemmeside Patientregistrering Fællesindholdet Vejledning for specialer og fagområder SKS-Browser Sygehus-afdelingsklassifikation Pakkeforløbsbeskrivelser Monitorering Psykiatrisk registreringsvejledning Skaderegistrering Skadevejledning e-sundhed NOMESKO DRG VisualDRG Medicin findes her Patientregistrering.aspx under Patientregistrering under Patientregistrering TerminologiOgKlassifikationer/SHAK.aspx Kræftområdet: ertesygdomme/pakkeforloeb_paa_hjerteomraadet.aspx Hjerteområdet: ertesygdomme/pakkeforloeb_paa_hjerteomraadet.aspx Monitorering%20af%20kraftomradet.aspx under Vejledning for specialer og fagområder under Patientregistrering under Skaderegistrering Nordisk Medicinalstatistisk Komité: under DRG 11

12 indledning Fællesindholdet / VEJL Betegnelse Kodekatalog for fysioterapi Kodekatalog for ergoterapi Jordemødrenes registrerings-skema Obstetrisk registrerings-skema findes her pdf LPR/LPR_jan09.pdf jordemoderydelser-skal-kodes/ NB: opdateres løbende ved behov NB: opdateres løbende ved behov Kildestederne er markeret med underlinjering i teksten fx Patientregistrering 1.5 Ændringer til indberetning for 2013 Denne publikation (pdf) bliver løbende vedligeholdt i takt med nødvendige og vedtagne ændringsønsker. Ændringshistorikken kan ses under Patientregistrering 12

13 Vejledningsdel 2 KONTAKTMODELLEN Indberetning af individbaserede patientdata til LPR sker i form af patientkontakter. Ved en patientkontakt forstås: en indlæggelse en ambulant kontakt (besøg og ydelser) et skadestuebesøg Indberetningen sker på baggrund af registreringerne ved kontaktens afslutning. Åbne ambulante kontakter og uafsluttede indlagte psykiatriske kontakter indberettes dog mindst én gang om måneden. Alle kontakter har en række basisoplysninger, der er nærmere beskrevet i kapitlerne om indlagt patient, ambulant patient og skadestuepatient. Til alle kontakter er der desuden krav om registrering af diagnoser samt indberetning af nogle procedurer. Forståelsen og anvendelsen af kontaktbegrebet er en forudsætning for korrekt diagnose- og procedureregistrering. Figur 2 Kontaktmodellen Registrering af aktionsdiagnose, relevante bidiagnoser, operationer og eventuelt andre procedurer skal ses i den afgrænsede sammenhæng af en kontakt. Det er stamafsnittet, der har registreringsansvaret for den enkelte kontakt. Patientkontaktbegrebet er tæt relateret til to andre begreber slutregistrering og stamafsnit. Indberetningskravene og dermed data i LPR vedrører den afsluttede kontakt fra det enkelte stamafsnit. Registreringsbegreberne i diagnose- og procedureregistreringen afspejler dette. Der er ikke tale om patientforløb, som det kendes fra nogle patientadministrative systemer. Patientforløb opdeles i forbindelse med indberetningen i mindre dele - kontakter. Dette betyder, at et helt normalt patientforløb med ambulante besøg, indlæggelse og efterfølgende ambulante besøg bliver til i alt 3 kontakter i LPR. En patient må maksimalt samtidig have en (1) åben indlæggelseskontakt og en (1) åben ambulant kontakt for samme sygdom under samme (over)afdeling ad gangen, med mindre der er tale om tvangstilbageholdelser, se afs 7.5 En sammenhængende ambulant kontakt kan bestå af såvel ambulante besøg som ydelser, der er udført uden besøg, og kan evt. strække sig over lang tid. Aktionsdiagnosen (og eventuelle bidiagnoser) på denne kontakt skal til enhver tid være dækkende for hele kontakten, dvs at diagnosen eller diagnoserne skal belyse den gældende opfattelse af en patients sygdom. Da der sker en månedlig ind- 13

14 kontaktmodellen Fællesindholdet / VEJL beretning af de åbne ambulante kontakter, anbefales det, at ændringer i patientens diagnose(r) løbende opdateres i det patientadministrative system. I LPR ses kun de sidst indberettede diagnoser. Dette har betydning for, hvornår der skal oprettes en ny ambulant kontakt, fx ved overgang fra sygdom til kontrol uden sygdom - se afs Aktionsdiagnosen er den diagnostiske etiket, der bedst beskriver kontakten, dvs udtrykker hvad man handlede på ved den aktuelle kontakt. De relevante bidiagnoser supplerer ud fra en klinisk synsvinkel aktionsdiagnosens beskrivelse af kontakten - ikke forløbet, kun den aktuelle kontakt. Det kan fx dreje sig om en tilgrundliggende (kronisk) sygdom, hvis denne har en klinisk eller ressourcemæssig betydning for kontakten. De operationer og andre procedurer, der udføres i forhold til og inden for kontaktens tidsudstrækning, skal indberettes på kontakten. Det gælder også eventuelle assistancer, se afs Værdisæt Ved beskrivelse af de enkelte registreringer er medtaget et værdisæt (mulige værdier, der kan indtastes i et bestemt felt) som en hjælp til brugerne. Til nogle felter er der korte veldefinerede lister af værdier, der for eksempel anvendes til at angive administrative oplysninger, fx indlæggelsesmåde. Disse lister findes i databeskrivelserne. Andre steder anvendes SKS-koder, som er koder fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System. Koderne kan ses i SKS-browser SKS-koder er officielle koder, inddelt i hovedgrupper. Disse oprettes og vedligeholdes af Statens Serum Institution. Til diagnoseregistrering anvendes fx hovedgruppe D. Til procedureregistrering er der flere muligheder fx hovedgruppe B for behandlinger, hovedgruppe K for operationer, U eller ZZ for undersøgelser og for enkelte administrative procedurer, hovedgruppe A. 2.2 Arbejdsgange Det er afgørende for datakvaliteten, at der er rationelle arbejdsgange imellem lægens diktering af afsluttede journalnotat/epikrise og den edb-mæssige registrering af kontaktens data i det patientadministrative system. Det vil således være meget hensigtsmæssigt, hvis sekretærens slutregistrering er understøttet af dikteringen: Aktionsdiagnosen er... ; Bidiagnoserne er. osv. I forbindelse med langvarige kontakter er det vigtigt at være opmærksom på opdatering og kvalificering af kontaktens diagnoser. Det er stamafsnittene, der har indberetningsansvaret for den enkelte kontakt. Dette betyder bl.a., at indberetningspligtige procedurer udført som assistance af anden afdelingskal indberettes på kontakten, uanset hvem der i praksis registrerer ydelsen. Det vil ofte være mest praktisk, at producenten registrerer ydelsen i forbindelse med udførelsen. Vedrørende opdatering af kontaktens diagnoser ved afslutning, se også afs

15 3 HENVISNINGS- OG VENTEPERIODE For alle planlagte kontakter skal der registreres venteoplysninger. Planlagte kontakter er alle kontakter, der ikke er opstået som følge af akut sygdom, dvs hvor kontakten indlæggelse eller besøg er foregået via afsnittets planlægnings-, indkaldelses- og aftalerutiner, uanset om ventetiden er kort eller lang. Planlagte kontakter har en henvisning. Henvisnings- og venteoplysninger indberettes sammen med den efterfølgende kontakt. Ventetid skal ses ud fra patientens synsvinkel. Det er patientens oplevede ventetid, der skal afspejles i registreringen se eksempler under Vejledning til registrering afs 3.2 Til LPR skal der udover henvisningsdato indberettes ventestatus med start- og sluttidspunkt, henvisningsdiagnose samt henvisningsmåde. Tabel 3 Begreb henvisning henvisningsdato henvisningsperiode Definitioner henvisnings- og venteperiode Definition/beskrivelse anmodning fra en henvisningsinstans til en sundhedsproducent om udførelse af eller medvirken til en sundhedsaktivitet dato for modtagelse af en henvisning på det afsnit, der skal være stamafsnit for patienten periode fra henvisningsdatoen til dato for første fremmøde på sygehuset Periode indtil udredning eller behandling på det kliniske stamafsnit. Fremmøde alene på billeddiagnostisk afdeling, laboratorium eller anden paraklinisk funktion afbryder ikke henvisningsperioden henvisningsinstans visitation venteperiode ventestatus venteforløb udredning udredningsperiode beslutningstidspunkt endelig behandling sundhedsaktør med henvisningsret til sundhedsvæsenet sundhedsfaglig vurdering af en patients behov for sundhedsaktiviteter og prioritering heraf på baggrund af en henvisning eller en patientkontakt periode i forhold til den enkelte kontakt, hvor der registreres ventetidsoplysninger Fx ventetiden før en udredning eller ventetid før en behandling status for om en patient er ventende eller ikke ventende Den til enhver tid gældende ventestatus skal angives periode fra henvisningsdato til dato for endelig behandling Patientens samlede venteperioder indenfor et sygdomsforløb. Inkluderer evt. ventetid til assistanceydelse, hvor videre ambulant udredning og behandling må afvente assistancen afklaring af hvilken endelig behandling, der skal ske periode fra start af udredning til beslutningstidspunkt Beslutningstidspunkt er det tidspunkt hvor endelig behandling besluttes tidspunkt for endelig stillingtagen til hvilken behandling, som patienten skal modtage Beslutningstidspunkt afslutter udredningen den behandling, der klinisk vurderes til bedst at afhjælpe det aktuelle sygdomsproblem 15

16 henvisnings- og venteperiode Fællesindholdet / VEJL 3.1 Ventestatus Venteforløbet er den samlede periode fra henvisningsdato til startdato for (endelig) behandling. Ventestatus angives som perioder, hvor patienten venter, og hvor patienten ikke venter. Ventestatus registreres med datoangivelser (for start og slut) og kan skifte i venteperioden. Der skal altid være registreret ventestatus fra henvisning til (endelig) behandling. Dette gælder både, hvis henvisningen er den første i et sygdomsforløb og hvis henvisningen oprettes i løbet af et sygdomsforløb, fx når der efter udredning er ventetid til endelig behandling. Hvis der indenfor en kontakt er flere ventestatusser, skal disse dække en sammenhængende periode. Dvs den foregående ventestatus skal slutte dagen før den næste starter. Den første ventestatus skal altid starte på henvisningsdatoen. For indlæggelseskontakter skal den sidste ventestatus slutte på kontaktens startdato. For ambulante kontakter kan den sidste ventestatus slutte efter kontaktens startdato. En indlæggelse eller første ambulante besøg vil altid afslutte henvisningsperioden, uanset at (endelig) behandling ikke nødvendigvis starter på indlæggelsestidspunktet. Hvis patienten efter udskrivning skal behandles på ny kontakt, skal der igen oprettes en henvisning til en behandlingskontakt, hvor patienten atter er ventende (ventestatus 12 ventende på behandling ). Vedr registrering af afslutnings- og henvisningsmåde med henblik på kobling af kontakter til dannelse af venteforløb - se afs Kobling af ventetid. Hvis der i venteperioden er en udredningsperiode før beslutning om endelig behandling, fratrækkes denne i patientens ventetid. I udredningsperioden har patienten ventestatus 25 ikke ventende, under udredning. Denne registrering er kun relevant i de tilfælde, hvor der senere følger en ventetid til (endelig) behandling på samme ambulatorium. Tabel 3.1 Koder for ventestatus Kode Kodetekst Bemærkninger/beskrivelser 11 ventende på udredning 12 ventende på behandling 13 ventende, omvisiteret fra andet afsnit 14 ventende pga manglende oplysninger 15 ventende på assistance 21 ikke ventende, på udredning/behandling 22 ikke ventende, til kontrol Anvendes når patienten venter på udredning (forundersøgelse) Anvendes når patienten venter på behandling (endelig behandling) Anvendes ved omvisitering af henvist patient til andet sygehus/ afsnit, inden patienten er modtaget til første kontakt. På det nye afsnit oprettes henvisningen med den oprindelige henvisningsdato og perioden fra oprindelig henvisningsdato til dato for modtagelse af henvisningen på det nye sygehus/-afsnit indberettes med denne ventestatus Anvendes når der fx mangler oplysninger fra egen læge, ved manglende retspsykiatrisk kendelse mm. Når alle oplysninger er på plads, skiftes ventestatus til den relevante værdi Henviste og ambulante patienter, der venter på en undersøgelse eller anden ydelse på en anden afdeling, fx MR-undersøgelse på røntgenafsnit, hvor udredning ikke kan fortsætte, før denne assistance er udført For patienter, der afventer at blive klar til behandling fx for grå stær eller til sterilisation, skal denne ventestatus anvendes i perioden for behandlingsmodning eller betænkningstid Hvis kontrollen skal foregå ved planlagt kontakt, hvortil der oprettes en henvisning, skal denne ventestatus anvendes. Anvendes også i forbindelse med gravide patienter til svangerskabskontrol 16

17 henvisnings- og venteperiode Kode Kodetekst Bemærkninger/beskrivelser 23 ikke ventende, efter patientens ønske 24 ikke ventende, pga udredning/behandling på andet afsnit 25 ikke ventende, under udredning 26 ikke ventende, under behandling Anvendes når patienten melder afbud til undersøgelse/behandling pga sygdom, ferie eller af anden årsag Anvendes når patienten pga en anden komplicerende tilstand skal behandles eller reguleres for denne, inden behandling af den aktuelle lidelse kan foretages på afsnittet Anvendes i perioden under udredningen. Kun på ambulante kontakter Kan anvendes i perioden under behandlingen. Kun på ambulante kontakter. Anvendes kun i de systemer, som kræver en ventestatus på hele kontakten 3.2 Vejledning til registrering Henvisningsdato Henvisningsdatoen angiver datoen for modtagelsen af henvisningen på det afsnit, der skal være stamafsnit for patienten. Henvisningsperioden strækker sig fra henvisningsdato til datoen for patientens første fremmøde til udredning eller behandling på det kliniske stamafsnit. Der kan være flere henvisningsperioder før patienten starter endelig behandling. Henvisningsperioden er også venteperiode for patienten og kan bestå af både aktive og ikke-aktive venteperioder Henvisningsdiagnose Henvisningsdiagnose er obligatorisk for alle planlagte kontakter. Henvisningsdiagnosen angiver den tilstand (diagnose), der beskrives af henviseren som baggrund for henvisningen. Afsnittet skal registrere denne tilstand uden yderligere tolkning vha. kode fra Klassifikation af sygdomme. Henvisningsdiagnosen indberettes med diagnosearten H. Henvisningsdiagnosen er ikke nødvendigvis lig med afsnittets arbejdsdiagnose. Se også afsnittene om Henvisningsdiagnose og Obs. pro -diagnoser Henvisningsmåde Henvisningsmåde angiver den henvisende instans. Henvisningsmåde er obligatorisk for stationære og ambulante kontakter. Tabel Henvisningsmåde Kode Kodetekst Bemærkninger 0 Ingen henvisning Kald på 112 (= kald efter ambulance) Selvhenvendere 1 Alment praktiserende læge 2 Praktiserende speciallæge Praktiserende læger Vagtlæger Praktiserende speciallæger 8 Herfødt Nyfødte A Andet Andre instanser fx Dansk Røde Kors, infirmerier, fængsler, bo-centre, tandlæger, forsikringsselskaber og Kriminalforsorgen E Udlandet Patienter henvist fra udlandet 17

18 henvisnings- og venteperiode Fællesindholdet / VEJL Kode Kodetekst Bemærkninger F G Henvist fra sygehusafsnit Henvist fra sygehusafsnit, venteforløb Patienter henvist direkte fra eget eller andet sygehus, herunder åbne/stående indlæggelser og patienter, som indlægges via skadestuen Patienter henvist fra eget eller andet sygehus, hvor kontakterne skal kobles Til brug for sammenkobling af venteforløb anvendes henvisningsmåde G henvist fra sygehusafsnit, venteforløb, når patienten efter udredning på ét afsnit skal vente på ny kontakt på eget eller andet sygehusafsnit. Se afs 3.3 Kobling af ventetid Afslutningsmåde Ved afslutning af en indlæggelse eller ambulant kontakt skal afslutningsmåden udfyldes. Afslutningsmåden angiver den instans, som patienten udskrives eller afsluttes til eller de omstændigheder, der begrunder kontaktafslutning. Afslutningsmåderne K afsluttet til sygehusafsnit (hjemmet) og L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb (hjemmet) anvendes af hensyn til kommunikation til kommunerne (Kommuneadvis). Tabel Afslutningsmåde Kode Kodetekst Bemærkninger 1 Alment praktiserende læge 2 Praktiserende speciallæge 8 Død Anvendes i alle tilfælde, hvor henvisningen/kontakten afsluttes pga patientens død. Henvisningen/kontakten afsluttes på dato for modtagelse af besked om patientens død A Andet Må kun anvendes, hvis det ikke falder ind under nogle af de andre kategorier, fx udvandrede E Udlandet Kun hvor sygehuset beslutter behandling i udlandet F Afsluttet til sygehus-afsnit 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit G K L Afsluttet til sygehus-afsnit, venteforløb Afsluttet til sygehus-afsnit (hjemmet) Afsluttet til sygehus-afsnit, venteforløb (hjemmet) Anvendes kun på ventende patienter mhp kobling af venteforløb. 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit Anvendes kun på ventende patienter mhp kobling af venteforløb. 7-cifret kode fra sygehusafdelingsklassifikationen. Inkluderer afsluttet fra eget afsnit 18

19 henvisnings- og venteperiode Kobling af ventetid For at kunne foretage ensartede opgørelser af patientens samlede ventetid er det vigtigt at kunne koble ventetiderne fra de forskellige afsnit, der har været involveret i sygdomsforløbet. Dette gælder uanset hvor mange afsnit, patienten har haft ventetid på. Venteperioderne kobles ved hjælp af afslutningsmåde og henvisningsmåde samt angivelse af henholdsvis afsnit, som patienten afsluttes til, og henvisende afsnit. Der er mulighed for kobling af venteperioder, når patienten har et samlet venteforløb til behandling, der strækker sig over 2 eller flere patientkontakter. Disse kontakter kan være på samme afsnit, samme sygehus eller på forskellige sygehuse. Hvis en patient starter et venteforløb på afsnit A og fortsætter på afsnit B, er der nedenstående muligheder. For at man kan koble venteforløbet, er det vigtigt, at der anvendes både de korrekte afslutningsmåder og henvisningsmåder, samt at afsnitsbetegnelserne er korrekte. Figur Afslutningsmåder ved kontaktafslutning og henvisningsmåder på ny patientkontakt Kontaktafslutning Afslutningsmåde Henvisningsmåde på ny kontakt Pt. går hjem, før start af endelig behandling L G Venteforløb skal kobles Pt. går hjem, efter start af endelig behandling Patienten overflyttes til sengeafdeling før start af endelig behandling Patienten overflyttes til sengeafdeling efter start af endelig behandling Henvisning oprettes for anden sygdom? Henvisning oprettes for samme sygdom? K F Venteforløb kobles ikke F F Venteforløb kobles ikke G G Venteforløb skal kobles F F Venteforløb kobles ikke Kobling af kontakter til venteforløb Kobling af 2 kontakter til et venteforløb sker med udgangspunkt i stamafsnittet, afslutningsmåde og afslutningsdato på 1. kontakt samt henvisningsmåde, henvisningsdato og henvisende sygehusafsnit på 2. kontakt. For at koble 2 kontakter skal afslutningsmåden på 1. kontakt være enten G eller L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb/(hjemmet), og henvisnings-måden på 2. kontakt skal være G henvist til sygehusafsnit, venteforløb, ellers vil der ikke ske nogen kobling. Endvidere skal 1. kontakts stamafsnit være lig med henvisende sygehusafsnit på 2. kontakt. Det er muligt at koble mere end to kontakter i et venteforløb, dette kræver blot, at én eller flere af kontakterne er både henvist fra venteforløb og afsluttet til venteforløb, og at 1. kontakts stamafsnit er lig med henvisende sygehusafsnit på 2. kontakt. De venteforløb, som bliver dannet, udgør grundlaget for beregning af erfaret ventetid. 19

20 henvisnings- og venteperiode Fællesindholdet / VEJL Fig Kobling af kontakter til venteforløb Eksempel på kobling Eksempel uden kobling 1. kontakt 2. kontakt 1. kontakt 2. kontakt udm G eller L G henm udm G eller L F henm sgh 1301 = 1301 hsgh sgh 1301 = 1301 hsgh afs 129 = 129 hafs afs 129 = 129 hafs udm hsgh henm hafs afslutningsmåde henvisende sygehus henvisningsmåde henvisende afsnit Eksempler på kobling af kontakter Udredning over flere kontakter: Afsnit A afslutter deres patientkontakt med afslutningsmåde G eller L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb (hjemmet) og angiver, at kontakten afsluttes til afsnit B. Afsnit B starter deres patientkontakt med henvisningsmåde G henvist til sygehusafsnit, venteforløb og angiver, at kontakten er henvist fra afsnit A. Patientens samlede ventetid til udredning udgøres således af én venteperiode på afsnit A og én på afsnit B. Udredning på én kontakt, behandling på en anden: Patientens ventetid til udredning er på afsnit A, og den endelige behandling skal foregå på afsnit B. Afsnit A afslutter deres patientkontakt med afslutningsmåde G eller L afsluttet til sygehusafsnit, venteforløb/(hjemmet) og angiver, at kontakten afsluttes til afsnit B. Afsnit B starter deres patientkontakt med henvisningsmåde G henvist til sygehusafsnit, venteforløb og angiver, at kontakten er henvist fra afsnit A. Patientens samlede ventetid til endelig behandling udgøres således af én venteperiode på afsnit A til udredning og én på afsnit B til endelig behandling. Fortsat behandling på en anden kontakt: Patientens ventetid til behandling er på afsnit A, og der er ikke behov for at koble til ventetid på afsnit B, idet start af behandling afslutter venteforløbet. Afsnit A afslutter deres patientkontakt med afslutningsmåde F eller K afsluttet til sygehus/(hjemmet) og angiver, at kontakten afsluttes til afsnit B. Afsnit B starter deres patientkontakt med henvisningsmåde F henvist fra sygehusafsnit og angiver, at kontakten er henvist fra afsnit A Beregning af ventetider Statens Serum Institut offentliggør løbende opgørelser over den såkaldte erfarede ventetid. Data offentliggøres på hjemmesiden Sundhedsdata. Den erfarede ventetid beregnes som summen af alle registrerede aktive venteperioder (ventestatus 11-15) i hele venteforløbet, fra henvisning til behandlingsstart (fx operation). Beregningsgrundlaget er venteforløb, jævnfør beskrivelsen af kobling af venteforløb. Se også kobling af ventetid, afs

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2014 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 23. udgave af Rapport nr. 6, 2013-2 Fællesindhold 2014 / Vejledningsdel

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2013 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 22. udgave af Rapport nr. 6, 2012 Fællesindhold 2013 / Vejledningsdel

Læs mere

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter. 20. udgave

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter. 20. udgave FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter 2011 20. udgave Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2011 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 20. udgave

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2015-2 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 24. udgave af Rapport nr. 6 FORORD Fællesindhold for basisregistrering

Læs mere

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter 2007 Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2007 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 16. udgave af Rapport

Læs mere

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2012

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2012 11 Indledning Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2012 Version 2012-3 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 20. udgave af Rapport nr. 6, 2010 12 Indledning 1 Indledning

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER. Vejledningsdel. Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER. Vejledningsdel. Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2016-1 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 25. udgave af Rapport nr. 6 FORORD Fællesindhold for basisregistrering

Læs mere

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter. 19. udgave

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter. 19. udgave FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter 2010 19. udgave Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2010 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 19. udgave

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2017 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 26. udgave af Rapport nr. 6 FORORD Fællesindhold for basisregistrering

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER 2017 Vejledningsdel version: 2017-2b Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering FORORD Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter

Læs mere

4.1 Assistancer 4.2 Indlagt patient på patienthotel 4.3 Færdigbehandlet patient 4.4 Oplysninger om indlagte patienter, der medtages ved indberetning

4.1 Assistancer 4.2 Indlagt patient på patienthotel 4.3 Færdigbehandlet patient 4.4 Oplysninger om indlagte patienter, der medtages ved indberetning FÆLLESINDHOLD 2012 Indhold Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter Ændringer til indberetning for 2012 1 Indledning 1.1 Private sygehuse og klinikkers indberetning til Landspatientregisteret

Læs mere

Psykiatrisk registreringsvejledning

Psykiatrisk registreringsvejledning Psykiatrisk registreringsvejledning Indberetning til Landspatientregisteret version 7.3 / maj 2012 Psykiatrisk registreringsvejledning er en aftalt del-leverance fra projektet Udvikling af den psykiatriske

Læs mere

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2004

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2004 Sundhedsstyrelsen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2004 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 13. udgave af Rapport nr. 6, 2003 Fællesindhold for basisregistrering

Læs mere

MiniPas - Henvisninger

MiniPas - Henvisninger - Henvisninger Beskrivelse af MiniPas I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. Der er følgende beskrivelser: Opdeling af skemaet Oprettelse af ny patientkontakt

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2003

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2003 Sundhedsstyrelsen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2003 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 12. udgave af Rapport nr. 6, 2002 Fællesindhold for basisregistrering

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Koderne logik, hierarki og anvendelse

Koderne logik, hierarki og anvendelse Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

HVF - Henvisnings/venteforløb.

HVF - Henvisnings/venteforløb. HVF - Henvisnings/venteforløb. Hvad er HVF? Et samlet billede til registrering af henvisning + venteforløb Har eksisteret i PAS siden efteråret 2004. HVF-billedet består af ét skærmbillede, som bruges

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Teknisk del 2013 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 22. udgave af Rapport nr. 6, 2012 Fællesindhold 2013 / Teknisk del Forfatter:

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter

FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter FÆLLESINDHOLD for basisregistrering af sygehuspatienter 2009 18. udgave Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2009 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 18. udgave

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER. Vejledningsdel 2014-2. Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering

FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER. Vejledningsdel 2014-2. Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering FÆLLESINDHOLD FOR BASISREGISTRERING AF SYGEHUSPATIENTER Vejledningsdel 2014-2 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 23. udgave af Rapport nr. 6, 2014 Fællesindhold 2014-2 / Vejledningsdel

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2014 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Dato 17. december 2013. J.nr.

FÆLLESINDHOLD 2014 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Dato 17. december 2013. J.nr. ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2014 FÆLLESINDHOLD 2014 ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB Dato 17. december 2013 J.nr.: 4000-V2213-13 CSC Scandihealth A/S P.O. Pedersens Vej 2

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 28. september 2012 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for metastaser uden organspecifik

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 Den 22. december 2009 J.nr.: 4000-V1074-09 CSC Scandihealth A/S P.O.

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010

FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER FÆLLESINDHOLD 2010 SYSTEMMÆSSIGE ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB FÆLLESINDHOLD 2010 Den 13. november 2009 J.nr.: 4000-V1074-09 CSC Scandihealth A/S P.O.

Læs mere

Indlæggelses kvikguide

Indlæggelses kvikguide Indlæggelses kvikguide Indhold Denne kvikguide indeholder følgende emner Emne Side Indlæggelse via Akutafd./AVA 2 direkte på sengeafsnit 2 direkte på Intensiv 2 booket (og se bookede patienter) 2 Indlæggelse

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2013 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Den 28. januar 2013. J.nr.

FÆLLESINDHOLD 2013 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB. Den 28. januar 2013. J.nr. ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2013 FÆLLESINDHOLD 2013 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V0033-13 CSC Scandihealth A/S P.O. Pedersens Vej 2 DK-8200 Århus N Side

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 14. september 2016 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011

FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V1248-10 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Skaderegistrering ny kontaktårsagskode...3

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB. Dato 16. december 2014. J.nr.

FÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I RELATION TIL ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB. Dato 16. december 2014. J.nr. ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2015 FÆLLESINDHOLD 2015 ÆNDRINGER I GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB Dato 16. december 2014 J.nr.: 4000-V2102-14 CSC Scandihealth A/S P.O. Pedersens Vej

Læs mere

Ændringer til indberetning til Landspatientregisteret

Ændringer til indberetning til Landspatientregisteret Ændringsoversigt Side 1 Ændringer til indberetning til Landspatientregisteret Hvert år kommer der ændringer til indberetning til Landspatientregisteret. Ændringerne findes i indledningen af Fællesindhold

Læs mere

Kodeark for Landspatientregisteret Ark over lokale koder.

Kodeark for Landspatientregisteret Ark over lokale koder. Kodeark for Landspatientregisteret Ark over lokale koder. c_blok 1 Medicinsk blok 01.01.1994 01.01.2500 2 Kirurgisk blok 01.01.1994 01.01.2500 5 Psykiatrisk blok 01.01.1994 01.01.2500 6 Laboratorie blok

Læs mere

MiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas.

MiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. - Diagnoser Beskrivelse af MiniPas I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. Der er følgende beskrivelser: Opdeling af skemaet Oprettelse af ny patientkontakt

Læs mere

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2005

Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2005 Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2005 Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering 14. udgave af Rapport nr. 6, 2004 Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.

Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Vejledning til indberetning af ambulante behandlingsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Indhold: 1. Indberetning af ambulant forløb 2. Vejledning i de i standardkontraktens bilag 3 definerede undersøgelses-forløbskoder.

Læs mere

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<åååå>

Kodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå> Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C

Læs mere

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 BESKRIVELSE af MONITORERINGSMODEL Monitorering af pakkeforløb for stabil angina pectoris Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 8. februar 2017 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt N O T A T Notat vedrørende interne ventetider for 8 udvalgte kræftoperationer, 1. halvår 2007* (foreløbig opgørelse). I dette notat vises

Læs mere

Servicemål i somatikken hvad måles der på

Servicemål i somatikken hvad måles der på NOTAT Bilag 2 Dato: 31. juli 2012 Servicemål i somatikken hvad måles der på Forretningsudvalget har den 29. maj 2012 efterspurgt en særlig redegørelse om servicemålene i driftsaftalerne for de to somatiske

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Nyt Landspatientregister introduktion til LPR3. Karen Marie Lyng, Afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen

Nyt Landspatientregister introduktion til LPR3. Karen Marie Lyng, Afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen Nyt Landspatientregister introduktion til LPR3 Karen Marie Lyng, Afdelingschef, Sundhedsdatastyrelsen Landspatientregistret (LPR) Har eksisteret siden 1977 Har været elektronisk siden 1994 Der er senest

Læs mere

Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS

Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Kliniske arbejdsgange i Region Syddanmark understøttet af nuværende EPJ/PAS Nedenstående er en oplistning af emner med tilhørende aktiviteter, der understøttes af den nuværende EPJ/PAS løsning i Region

Læs mere

UDVIKLING AF PATIENTREGISTRE- RINGEN FOR PSYKIATRIEN I LANDSPATIENTREGISTERET

UDVIKLING AF PATIENTREGISTRE- RINGEN FOR PSYKIATRIEN I LANDSPATIENTREGISTERET UDVIKLING AF PATIENTREGISTRE- RINGEN FOR PSYKIATRIEN I LANDSPATIENTREGISTERET 2007 Udvikling af patientregistreringen for psykiatrien i Landspatientregisteret Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

InfoRM. Kvalitet og Sundhedsdata Beskrivelse af de regionale servicemål for det somatiske område Ver november Regionshuset Viborg

InfoRM. Kvalitet og Sundhedsdata Beskrivelse af de regionale servicemål for det somatiske område Ver november Regionshuset Viborg InfoRM Kvalitet og Sundhedsdata Beskrivelse af de regionale servicemål for det somatiske område Ver. 1.2 1. november 2012 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Sundhedsdataenheden Yderligere oplysninger

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

FÆLLESINDHOLD 2012

FÆLLESINDHOLD 2012 Page 1 of 320 FÆLLESINDHOLD 2012 Page 2 of 320 Indhold Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter Ændringer til indberetning for 2012 1 Indledning 1.1 Private sygehuse og klinikkers indberetning

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Nærværende notat udstikker retningslinjer for ændringer i sygehusafdelingsklassifikationen.

Nærværende notat udstikker retningslinjer for ændringer i sygehusafdelingsklassifikationen. N O T A T RETNINGSLINJER FOR SYGEHUS-AFDELINGSKLASSIFIKATION Sygehus-afdelingsklassifikationen skal, i det omfang det er muligt, afspejle de organisatoriske forhold der omgiver driften af sygehusene. Gennem

Læs mere

Monitorering af hjerteområdet

Monitorering af hjerteområdet Regionale stormøder Monitorering af hjerteområdet April 2013 Dorte Johansen og Louise Nordentoft Furbo Agenda 1. Baggrund 2. Registreringsmodel 3. Monitoreringsmodel 4. Formidling 5. Vejledningsmateriale

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/900250 8. februar 2017 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i somatikken Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i somatikken.

Læs mere

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice LPR DRGgrupperet LPR esundhed 2 Hvad er Landspatientregisteret (LPR)? Nationalt register

Læs mere

Registreringsomlægninger

Registreringsomlægninger Regionshuset Viborg Psykiatri- og Social Administrationen Planlægningsafdelingen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Registreringsomlægninger Besøgstyper

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 9. december 2015

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 9. december 2015 Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 9. december 2015 Indhold 1. PAS generelt...2 1.1 LPR fejl 608...2 1.2 LPR fejl 177...2 1.3 LPR fejl 385...2 1.4 AFL Listen (ikke udførte procedure)...2 2. HE - Henvisning...3

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål til registrering i forbindelse med Udrednings- og behandlingsretten

Ofte stillede spørgsmål til registrering i forbindelse med Udrednings- og behandlingsretten Institution: Sydvestjysk Sygehus Afdeling: Kvalitet og Forbedring Udarbejdet af: Rikke Falkenby Skytte Sagsnr.: Sidst revideret af: Sanne Fribo Møller Pedersen Dato: Juni 2017 E-mail: sanne.fribo.moller.pedersen@rsyd.dk

Læs mere

Registreringsvejledning vedrørende udredningsretten

Registreringsvejledning vedrørende udredningsretten Registreringsvejledning vedrørende udredningsretten 1. Indledning Retten til hurtig udredning omfatter alle nyhenviste, elektive patienter (somatik og psykiatri), der er visiteret til udredning på sygehus,

Læs mere

Patientdatas anvendelser

Patientdatas anvendelser Kursusgang 1 Patientdatas anvendelser Forelæsning og opgaver Dansk registertradition og LandsPatientRegisteret, LPR LPR-datas oprindelse og primære anvendelser Opgaveløsning Præsentation af opgaveløsninger

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Vejledning i - Diagnose- og - procedurekodning

Vejledning i - Diagnose- og - procedurekodning Vejledning i - Diagnose- og - procedurekodning Personaleinformation Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vest Forord Denne udgave af vejledning i diagnose- og procedurekodning er planlagt anvendt i det

Læs mere

NYHEDSBREV REVISION AF ICD-10

NYHEDSBREV REVISION AF ICD-10 NYHEDSBREV REVISION AF ICD-10 Revisionsbeskrivelse: Dato Version Initialer Revision Februar 2011 28. marts 2011 1 ASL og GB Nyt dokument. Bilag: Bilag 1 - Bestilling af specialopgave Revision af ICD-10.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 3. oktober 2016 RN 408/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

VEJLEDNING TIL SYSTEMÆNDRINGER

VEJLEDNING TIL SYSTEMÆNDRINGER Koncern IT Anvendelse og udvikling VEJLEDNING TIL SYSTEMÆNDRINGER Systemændringerne gælder pr. for: PAS... 2 Vis belægningsmelding (IN,VBL)... 2 Patientfrekvens med orlov I05... 2 Validering på ny tillægskode

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011

Benchmarking af psykiatrien 2011 N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2011 11-11-2012 Sag nr. 12/97 Dokumentnr. 44253/12 Asger Rønn Jensen Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Tel. 35298197 E-mail: Mbk@regioner.dk 1. Organisering,

Læs mere

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen

Læs mere

OPUS Arbejdsplads. Knappen Godkend er fjernet i den nye løsning. KMD-profilen GODE_KORRESP_AUTO_GODKEND skal sættes til JA.

OPUS Arbejdsplads. Knappen Godkend er fjernet i den nye løsning. KMD-profilen GODE_KORRESP_AUTO_GODKEND skal sættes til JA. - GS!ÅBEN INDHOLD OPUS Arbejdsplads Afhængighed mellem korrespondancebrevet og kuverten Modul til nyfødte Omvisitere henvisning med bilag til eksterne sygehuse Validering af oprettelse af A-kontakt Indberetning

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mads Bering og Birgitte Nyvang Egsgaard Afdeling: Sundhedsdokumentation E-mail: Mads.Bering@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/7419 Telefon: 76631452 Dato: 28. maj

Læs mere

Tlf: CVR-nr

Tlf: CVR-nr Tlf: 33 12 65 45 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg REGION NORDJYLLAND Beretning nr. 14 (side 145 152) Revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2014 til regionens

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 Dato: 4. september 2014 Brevid: 2372496 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013 1. Indledning Regionsrådet skal senest den 1. september 2014 afgive en redegørelse til ministeriet

Læs mere

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 8. juni 2016

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 8. juni 2016 Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 8. juni 2016 Indhold 1. HE - Henvisning... 2 1.1 Omvisitering af ekstern henvisning ud af regionen eller til privat aktør med tilknyttet indskrivning... 2 1.2 Automatisk

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 10. juni 2015

Indhold. Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 10. juni 2015 Systemændringer i PAS og WebPAS Pr. 10. juni 2015 Følgende vejledning indeholder en beskrivelse af de funktionsmæssige ændringer, der implementeres i PAS og WebPAS pr. 10. juni 2015. Vejledningen sendes

Læs mere

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.

Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter

Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter Monitorering af pakkeforløb for kræftpatienter EPJ-Observatoriets årskonference 2008 Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen Baggrund Oktober 2007 indgik Regeringen g og regionerne aftale om akut handling

Læs mere

Henvisning kvikguide 1/13. Indhold. Denne kvikguide indeholder følgende henvisningsemner

Henvisning kvikguide 1/13. Indhold. Denne kvikguide indeholder følgende henvisningsemner Henvisning kvikguide Indhold Denne kvikguide indeholder følgende henvisningsemner Emne Side Definition: Hvad er en henvisning? 1 Elektronisk henvisning Elektronisk henvisning modtag 2 Elektronisk henvisning

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Appendiks til rapporten Takster i faste rammer. Datadokumentation. Januar 2012

Appendiks til rapporten Takster i faste rammer. Datadokumentation. Januar 2012 Appendiks til rapporten Takster i faste rammer Datadokumentation Januar 2012 Xenia Brun Hansen COHERE - Centre of Health Economics Research Syddansk Universitet E-mail: xbh@sam.sdu.dk 1 Indledning Dette

Læs mere

DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017

DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2012

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2012 Dato: 3. september 2013 Brevid: 2140345 Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2012 1. Indledning Regionsrådet skal senest den 1. september 2013 afgive en redegørelse til ministeriet

Læs mere