STRAF MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRAF MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG"

Transkript

1 STRAF OG MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG Anette Storgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 1999

2 Copyright: Anette Storgaard og Center for Rusmiddelforskning, 1999 Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk, Risskov ISBN: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej Århus N Tlf.: Fax:

3 Forord Stofmisbrug og kriminalitet er to emner, der optager sindene. Så meget desto mere, når de følges ad. Det er emner, som der findes mange meninger om, men kun få systematisk indsamlede og bearbejdede erfaringer. Det er også emner, som det er vanskeligt at indfange med traditionelle kvantitative forskningsmetoder. Der er nemlig ikke tale om enkeltstående problemer, som man kan veje og måle før og efter afprøvning af et bestemt bekæmpelsesmiddel. Efter hidtil hovedsageligt at have håndteret stofmisbrug og kriminalitet uafhængigt af hinanden, har et forsøg på at slå to fluer med ét smæk i form af introduktion af den såkaldte import-model nu været afprøvet siden september Import-modellen indebærer, at en privatejet misbrugsbehandlingsinstitution, Kongens Ø, er inviteret indenfor murene i Statsfængslet i Vridsløselille. Her er en afdeling, AIII, indrettet med 15 behandlings-afsoningspladser, hvor behandlings- og fængselspersonale sammen med indsatte afprøver helt nye muligheder på dette felt. Direktoratet for Kriminalforsorgen sidder, når det gælder straf, som den ansvarlige myndighed ved bordenden, både når der træffes beslutninger og når der foretages løbende opfølgning af forsøget. Som ansvarlig for samfundets generelle tilbud om personlig og social støtte har Socialministeriet en naturlig plads ved siden af Kriminalforsorgen. Endelig har Amtsrådsforeningen, der bl.a. har behandlingsvisitation som specialområde, og den involverede institution, Kongens Ø, deltaget som både arkitekter og sparringspartnere for bygherrerne. Den eksterne evaluering har fundet sted i perioden efteråret 1998-efteråret Evalueringen har bestået i indsamling af mangeartede data på AIII, herunder også interviews med både indsatte og ansatte. Trods heraf følgende afbrydelser og ekstra belastninger har alle på AIII ydet sit bedste for at imødekomme mine forespørgsler. Tak til alle på AIII for en positiv og lærerig tid. Såvel evaluering som udgivelse af denne rapport er finansieret af Socialministeriet. Registertilsynet har givet tilladelse til oprettelse af privat register til forskningsbrug på sædvanlige betingelser. Anette Storgaard Lektor, lic.jur. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 7 2. Evalueringen Beslutningen om evaluering Evalueringsmetoden Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse Rammerne for behandlingssamarbejdet De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse Visitation. Belæg. Bortvisning 25 4 Livet på AIII - set indefra og udefra 29 5 Præsentation af de indsatte Hårde facts om deltagerne Kriminalitet og straf, aktuelt og tidligere Personlig baggrund Opvækst Forholdet til narkotika og misbrugsbehandling Forholdet mellem misbrugskarriere og kriminalitetskarriere Tilværelsen indtil nu Tillid til fremtiden Samlet vurdering - set udefra 44 6 Præsentation af de ansatte Faggrupper og normering Indbyrdes arbejdsfordeling Profil af personalet Holdninger og forhåbninger til projektet og egen rolle heri Erfaringer fra indkørings- og integrationsprocessen Holdningen til den anden gruppe Samlet vurdering - set udefra 59 7 Overgangen fra fængsel til frihed Fra fængsel til frihed - en traditionel løsladelse Fra AIII til

6 7.3 I tilsyn ved Kriminalforsorgen - eller handleplanernes virkeliggørelse Foreløbig vurdering - set udefra 72 8 Samlet evaluering af behandlingssamarbejdet mellem AIII og Kongens Ø Forholdet imellem målsætning og virkelighed Nærmere om kvalitet i afsoningen Nærmere om kvalitet i løsladelsen Nærmere om kvalitet i jobbet Kvantitativ afrapportering Sammenfatning og nogle helhedsbetragtninger 83 9 Hvad bliver det næste? Forskellige strategier i kampen mod narkotika Kontrolstrategien En skadesminimerende strategi Danmark, især København, imellem to spor Samarbejde og sammenstød imellem forskellige kompetenceområder Forventninger til den nærmeste fremtid Resume - det mest centrale 95 Litteratur 99 Bilag 101 6

7 1. Indledning Det er ingen nyhed, at der er en høj grad af personsammenfald mellem borgere, der (først) bliver kendt af det sociale system og (sidenhen) af straffesystemet. Men 1990'ernes initiativer til etablering af nye former for samarbejde mellem hjælpe- og behandlingssystemerne på den ene side og straffesystemet på den anden side er en markant nyskabelse. Som målgruppe for sådanne initiativer er en befolkningsgruppe, som fylder ganske meget i begge systemer, oplagt. I dette tilfælde drejer det sig om borgere, der dels er afhængige af narkotika i en sådan grad, at de har brug for behandling eller anden hjælp fra det sociale system, dels har modtaget dom for fængselskvalificerende kriminalitet. Trods sin ringe charme - og absolut uden ønske om, at det skal virke nedværdigende, - benyttes den kortfattede og mundrette gruppebetegnelse kriminelle stofmisbrugere. Det sociale hjælpesystems berøring med narkotika indtræder først og fremmest i forbindelse med de sociale problemer, der synes at følge i kølvandet på afhængighed. Strafafsoning synes ligeledes at kalde på særlige sociale støtte- og hjælpeforanstaltninger, om ikke før, så uundgåeligt i forbindelse med løsladelse. Straffesystemet og narkotika er forbundet af flere tråde. For det første er narkotika genstand for kriminalitet, idet håndtering af narkotika er strafbar. For det andet ser der ud til ofte at være en årsags-virknings-sammenhæng imellem afhængighed af narkotika og kriminalitet. Anskaffelse af stofferne kræver - på grund af kriminaliseringen - flere penge, end de fleste afhængige er i stand til at skaffe lovligt. Det sociale system og straffesystemet er traditionelt båret af to meget forskellige ideologier. Medens det sociale system er båret af værdier som frivillighed hos tilbudsmodtageren og skønsbaseret ydelsestildeling indenfor faste økonomiske rammer, er straffesystemet båret af forestillingen om en samfundsmæssig ret, pligt, vilje og evne til at udøve tvang til gengæld for den strafbare afvigelse. Socialpolitikken og kriminalpolitikken har ikke mange praktiske samarbejdserfaringer, men behovet for helhedsløsninger med den enkelte borgers situation som omdrejningspunkt er, blandt andet med hensyn til kriminelle stofmisbrugere, stadig mere evident. Balancen imellem straf og behandling er hårfin. Forventningen om, at forbrydelser straffes - og at de straffes retfærdigt - er utvivlsomt en del af samfundets ideologiske arvegods. Samtidig vinder et effektivitetssynspunkt, der kan formuleres 7

8 som: det skal kunne nytte noget stadig mere indpas. Der har ikke kunnet føres bevis for, at et fængselsophold nytter noget - i forståelsen forebygger ny kriminalitet - hvilket har ført dele af debatten over i krav om alternative strafformer eller alternativer til straf. Andre debattører har holdt på, at straf og behandling/hjælp ikke lader sig forene, allerede fordi de er objektivt uforenelige. Straffen kan, ifølge dette synspunkt, alene tjene sit formål som samfundets smertelige modsvar på borgerens uacceptable adfærd, medens behandlings- /hjælpeindsatsen skal støtte og vejlede de borgere, der er motiverede herfor. Uden motivation - ingen virkning. Synspunkterne er bl.a. mere udførligt refereret hos Britta Kyvsgaard 1, hvor det bl.a. konkluderes, at den væsentligste erfaring er, at 1) behandling skal adskilles fra straffen, 2) behandling (skal være) en mulighed - ikke tvang, og 3) behandling skal primært knyttes til foranstaltninger i frihed. Her beskrives og vurderes et forsøg, hvor straf og behandling til en vis grad tilstræbes at gå op i en højere enhed, idet behandling importeres ind i det frihedsberøvende straffesystem. Selve straffen er tvangsmæssig, men der er ikke tale om tvang til at modtage behandling. Siden den 1. september 1997 har den selvejende behandlingsinstitution Kongens Ø været inviteret indenfor murene på afdeling AIII i Statsfængslet i Vridsløselille. På afdelingen foregår behandling for afhængighed af narkotika, som udføres af øvede behandlere fra Kongens Ø. På samme tid og af de samme mennesker, som er under behandling, afsones længerevarende fængselsdomme. Arrangementet har status af et tre-årigt forsøg. Men allerede efter de første to år er åbning af endnu en afdeling under forberedelse, så antallet af behandlingsafsonings-pladser fordobles fra 15 til 30. Eftersom forsøget finder sted indenfor straffesystemet, er Direktoratet for Kriminalforsorgen den øverste, ansvarlige myndighed. Socialministeriet har fulgt forsøget tæt, idet såvel behandling generelt som personlig og social støtte udenfor fængselsregi henhører under de sociale myndigheder. Et vigtigt element i en reel afprøvning af den såkaldte import-model er også den umiddelbare behandlingsmæssige og øvrige sociale opfølgning i overgangen fra fængsel til frihed. Her spiller amterne som behandlingsvisiterende myndighed en hovedrolle. Derfor har Amtsrådsforeningen siddet med ved bordet som den tredje myndighed. Forsøget befinder sig således i et spændingsfelt mellem tre offentlige myndigheder med hver sine suverænitetsområder. Dertil kommer, at misbrugsbehandling på døgnbasis i alt væsentligt er lagt udenfor offentligt regi. Den varetages i stort omfang af private institutioner, hvor såvel det offentlige som private borgere kan erhverve behandling mod betaling. 1 Britta Kyvsgaard, 1998, s

9 Spændingsfeltet omkring forsøget kompletteres således gennem inddragelse af behandlingsinstitutionen Kongens Ø. Kongens Ø, som siden har gennemført behandling mod afhængighed af narkotika efter Minnesota-modellen, har haft den fulde kompetence over og det fulde ansvar for behandlingens indhold og gennemførelse. Forsøget skal ses som et led i en kæde af initiativer overfor mere belastede kriminelle stofmisbrugere. De to første skridt blev taget indenfor rammerne af den hidtil fulgte strategi om såkaldt parallelbehandling. Det bærende heri var, at strafafsonere principielt skulle have adgang til behandling de samme steder og på samme niveau som andre borgere 3. Etablering af behandlingstilbud specielt for afsonere blev ikke anset for en ubetinget fordel for de pågældende, idet man formodede, at den realistisk mulige tilbudsvifte ville blive smallere end for andre. Strategien om parallelbehandling faldt umiddelbart mere i tråd med Kyvsgaards konklusioner (ovenfor) end importmodellen, som nu er til afprøvning. Det første skridt var oprettelse af såkaldte Kontraktfængselsafdelinger, hvor misbrugere kan afsone stoffrit 4. Dette har fundet sted siden Det andet skridt var et forsøg med behandling som alternativ til frihedsstraf. Det har været i gang i Fyns og Frederiksborg amter siden På denne baggrund fremtræder forsøget på afdeling AIII som et spirende brud på den hidtidige strategi og det hidtil mest utraditionelle skridt. Bag initiativet ligger en erkendelse af, at netop denne målgruppe ofte reelt er afskåret fra at benytte samfundets almindelige behandlingstilbud 6. I det lys forekommer den bekymring om tilbudsviftens bredde, som parallelbehandlingsstrategien var udtryk for, ikke slet så aktuel. 2 Midtvejsrapporten, side 1 3 Midtvejsrapporten, side 1. 4 Anette Storgaard, Anette Storgaard, Midtvejsrapporten, side 1. 9

10 10

11 2. Evalueringen 2.1 Beslutningen om evaluering Krav om afrapportering, analyse af ressourceudnyttelse mv. er blevet et stadig mere anmasende emne i det danske samfund, herunder også overfor den offentlige sektor og (måske ikke mindst) Kriminalforsorgen. I løbet af i hvert fald den sidste halvdel af 1990'erne synes den offentlige sektor i tiltagende grad at have vænnet sig til tanken om evaluering. Relevans og kvalitet i den evaluering, der foregår, er ikke emnet her, og skal derfor ikke diskuteres. Er man nået dertil, at et nyt initiativ skal evalueres, bliver de næste spørgsmål: Hvem skal evaluere, og hvad skal evalueres? Og kort sagt drejer disse spørgsmål sig om at foretage valget imellem dels ekstern eller intern evaluering dels resultat eller proces(/resultat) evaluering. Sagt lidt skarpt har man i dette tilfælde vedrørende det første valgt både og, og vedrørende det andet har man valgt hverken-eller. Den eksterne evaluering, som foreligger her, suppleres af en tæt intern opfølgning, som blandt andet har resulteret i en Midtvejsrapport. En af følgegruppen fastsat tidsramme definerer evalueringsperioden som groft sagt det midterste af de tre forsøgsår. En konsekvens heraf er, at det ikke er hele processen, der kan indgå. Herunder heller ikke den nok så interessante opstartperiode. Derudover kan de endelige resultater fra forsøgsperioden af gode grunde ikke foreligge, og kun meget få personer er nået igennem et helt forløb og er kommet på fri fod. Fra en kvantitativ betragtning er det materiale, der er at evaluere på grundlag af, spinkelt. Om evaluering fremgår det af Indstillingen 7, at følgegruppen (som indtil forsøgets start havde haft status af arbejdsgruppe) skal holde sig orienteret med henblik på foreløbig evaluering og...eventuelt fremkomme med forslag til justeringer, hvis det findes formålstjenligt. Derudover fremgår kun følgende: Følgegruppen skal tage stilling til, hvordan en senere forskningsmæssig opfølgning kan finde sted og tilvejebringe oplysninger til brug for en sådan opfølgning. Dataindsamling er foregået i perioden november maj 1999, og bearbejdning af data i umiddelbar forlængelse her af og frem til den endelige aflevering af manuskriptet september Afgivet af den forberedende arbejdsgruppe under journalnummer 4.kt j " og vedlagt som bilag 1. 11

12 En nærmere beskrivelse af forventningerne til evalueringen er blevet til i dialog mellem evaluator og følgegruppen. Fra projektbeskrivelsen, som er godkendt af følgegruppen, citeres: Indstillingen og mødenotatet er de skriftlige kilder, der giver antydning af forsøgets officielle målsætning og dermed også må danne afsæt for evalueringen, som groft sagt har til opgave at vurdere, om det virker. Lidt populært kan man beskrive målet således: Efter import af behandling at skabe grundlag for eksport af stoffri samfundsborgere, som - befriet for deres afhængighed - har et langt bedre grundlag for også at fravælge kriminalitet i fremtiden. Evalueringen skal foregå i løbet af et år. Den kommer ind på et tidspunkt, hvor behandlingssamarbejdet allerede har stået på i et år, og skal være færdig, før forsøgsperioden udløber. Formålet med evalueringen er i systematisk form at indsamle og formidle viden og erfaringer, som kan danne grundlag for vurdering af, om det forsøgsvis etablerede behandlingssamarbejde bærer i retning af mål og delmål. Se i øvrigt vedrørende metode mv. nedenfor under punkt 2.2. Indstillingen udgør det formelle grundlag for behandlingssamarbejdet på AIII og har sine steder mest karakter af et forhandlingsresultat imellem forskellige interessenter, herunder især Direktoratet for Kriminalforsorgen, fængslet(s ledelse), Kongens Ø og fængselsfunktionærernes faglige organisation. Indstillingen indeholder imidlertid ikke en nærmere beskrivelse af forsøgets succeskriterier. En central formulering herom er at finde i et notat fra et møde i følgegruppen den 10. februar 1998, hvor forsøget havde været i gang i cirka et halvt år. Her står: Der var enighed om, at det er vigtigt, at succeskriteriet for behandlingen på afdelingen ikke kun begrænser sig til total stoffrihed. Også stoffrihed under afsoningen må i sig selv være et succeskriterium. Indstillingen og det omtalte mødereferat udgjorde det skriftlige grundlag for evalueringens nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse. Det blev suppleret af en mundtlig dialog og en projektbeskrivelse udformet af evaluator 8. Selv om evalueringsbetingelserne ikke har været optimale - især med hensyn til tidsrammen - må man på denne baggrund slutte, at evaluator har haft indflydelse på ud- 8 Vedlagt som bilag 2 12

13 fyldningen af rammerne, og gennem sin accept af konditionerne har evaluator pådraget sig et medansvar herfor samt det fulde ansvar for den rapport, evalueringen er resulteret i. Den gennemførte evaluering kan betegnes som en tidsbegrænset procesevaluering, der inddrager de hidtil indhøstede erfaringer vedrørende etablering og indkøring af behandlingssamarbejdet, samtidig med at der sker en måling af et delresultat. Evalueringen var oprindelig hovedsageligt rettet imod dels de indsatte og deres vurdering af behandlingssamarbejdet i fængslet, dels indkørings- og integrationsprocessen for de to personalegrupper. Det blev dog hurtigt klart, at også tiden umiddelbart efter de indsattes ophold på AIII er af stor betydning for vurdering af import-modellen. Her er især dialogen mellem fængslet og de indsattes hjemlige myndigheder vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af handleplaner af betydning. Grundlaget for en evaluering af indarbejdning af denne nye opgave blev ved afslutningen af dataindsamlingen anset for at være for spinkelt, bl.a. fordi materialet på så tidligt et tidspunkt i forsøgsperioden af gode grunde er mindre for så vidt angår udslusning end m.h.t. optagelse og ophold på AIII. Dette emne blev derfor i sin helhed taget ud af denne rapport til nærmere beskrivelse efter yderligere indsamling af viden. Resultatet heraf ventes at foreligge omkring marts Omtale af handleplaner m.v., som måtte forekomme i denne rapport, er at betragte som foreløbige og er alene medtaget, fordi de anses for nødvendige til at give en realistisk beskrivelse af opgaven, som den tog sig ud fra AIII den første tid. 2.2 Evalueringsmetoden Man kan med rette betegne de indsatte på AIII som hovedpersonerne i forsøget - og dermed i evalueringen. En meningsfuld gennemførelse af et så utraditionelt afsoningsforløb, som der her er tale om, forudsætter dog en række andre aktører. Både beslutningstagere og dagligt behandlings- og fængselspersonale. Da der har været et udtalt ønske om ikke blot at få foretaget en kvantitativ måling af dét, der kommer ud af forsøget, men også nogle kvalitative vurderinger, må personalegrupperne og deres oplevelser af projektet samt de indsattes personlige vurderinger også inddrages i evalueringen. Det lader sig kun gøre ved anvendelse af flere metoder til indsamling og bearbejdning af viden. En rent kvantitativ evaluering med opgørelser over gennemførelsesprocent, recidivtal under- og efter behandlingen m.v. er for smalt - og til dels umuligt indenfor tidsrammen. En empirisk baseret kvantitativ redegørelse for forsøget indenfor den valgte tidsramme er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Utilstrækkelig- 13

14 heden accentueres af materialets ringe omfang. En evaluering, som den, der her er tale om, skal reflektere på hele processen, som den er forløbet, indtil den aftalte evalueringsperiodes ophør. Man kommer tættest muligt på et grundlag for en reflekteret vurdering af hele virkeligheden, som den tager sig ud på AIII, ved anvendelse af en kombination af kvantitativ og kvalitativ metode. Objektive data, som f.eks. straflængde, reststraf, familieforhold, erhvervserfaring, behandlingserfaring, alder, afhængighedens varighed, den kriminelle karrieres forløb, -type af foretrukket stof og uddannelsesmæssig baggrund, vedrørende hver enkelt er sket i struktureret, kvantificérbar form efter gennemarbejdning af fængsels- og behandlingsakter. Disse skal først og fremmest tjene til en objektiv beskrivelse af populationen. Det er tilstræbt at lave en form for status for hver enkelt af dem, der har gennemført et forløb på AIII, vedrørende deres opholdssted, behandlingsmæssige og kriminalitetmæssige situation, beskæftigelse m.v. ved undersøgelsens slutning. Til dette formål er Kriminalforsorgen i Frihed inddraget som det mest relevante bindeled. Registrering af de kvantitative data er foretaget af evaluator, men havde ikke kunnet gennemføres uden stor hjælp med at finde sager og give supplerende oplysninger fra fængslets personale. Indtastning af oplysningerne i anvendeligt regneark er sket direkte under arbejdet med sagerne. Den kvalitative del af evalueringen er foregået igennem (semi)strukturerede interviews, ustrukturerede deltagende observationer i AIIIs hverdag og dagbogsførelse. Formålet med at gennemføre interviews med indsatte er at afdække deres forventninger, vurderinger, oplevelser og erfaringer i forbindelse med ophold på afdeling AIII. Det viste sig umuligt at opretholde ambitionsniveauet med hensyn til antallet af interviews med hver enkelt 9. Der er i alt gennemført et interview med 17 indsatte. Til gengæld viste de deltagende observationer sig mere udbytterige end forudsat, idet det var ganske let at komme i snak med de indsatte både på afdelingen og under kulturudgange mv. Der blev derfor hurtigt truffet et valg om at opprioritere denne del. Dagbogen vil i det følgende blive citeret i uddrag, henholdsvis benyttet som afsæt for beskrivelser af hverdagen. 9 Jævnfør bilag 2 14

15 Også personalet på AIII har deltaget i individuelle interviews. Formålet hermed er at afdække de mulige faglige perspektiver og problemer i forsøget. Et vigtigt aspekt i disse interviews har været opsamling af erfaringer med det nye samarbejde - både internt i fængslet og med behandlingsinstitutioner og myndigheder udenfor fængslet. På grund af evalueringens tidsmæssige begrænsninger kan disse interviews alene bruges som opsamling af hver enkelts vurdering af forløbet og ikke som situationsbeskrivelser i forskellige faser under etableringsprocessen. I erkendelse heraf er personalet interviewet så sent som muligt i den periode, hvor jeg opholdt mig på AIII, for til gengæld at få så meget erfaring med som muligt. De tre daglige ledere, forsorgs- afdelings- og behandlingsleder, er interviewet som de sidste. Ud over at det udtrykkeligt fremgår af forskningstilladelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, har jeg under hele forløbet anset mig underlagt såvel sædvanlig tavshedspligt som sædvanlige forskningsetiske hensyn. Hertil hører, at det er garanteret overfor hver enkelt interviewperson, såvel indsatte som ansatte, at der ikke vil blive givet identificérbare referater fra samtalerne, hverken mundtligt eller skriftligt. Med de tre daglige ledere er det dog særligt drøftet, at visse elementer fra samtalerne med dem, vil være direkte uanvendelige, hvis der skal garanteres fuld anonymitet. 2.3 Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse Indsamlingen af data til evalueringen er påbegyndt i november 1998 og afsluttet med udgangen af maj måned I den kvantitative del af undersøgelsen indgår hele perioden fra forsøgets påbegyndelse den 1. september 1997 til evalueringsperiodens udløb. Det vil sige de første 21 måneder af et forsøg, der er planlagt til i alt 36 måneder. De kvalitative data er indsamlet i perioden fra forsøgets 15. måned til og med måned nummer 21, altså cirka midt i forsøgsperioden. Indenfor de første 21 måneder er der sket 47 optagelser på AIII. De angår 45 personer, idet to er optaget to gange. Afdelingen har under hele forløbet haft 15 afsoningspladser til rådighed. Trods ihærdig indsats fra afdelingens ledelse er der 7 personer, som ikke har givet samtykke til at deltage i evalueringen. For deres vedkommende er alene registreret ankomst og afgang fra AIII. De omtales nedenfor enkelte steder som manglende samtykke, men udgår i øvrigt. Med udgangen af maj 1999 var situationen for de 47 således: 10 Når intet andet er anført, henvises til denne periode, når der tales i nutid vedrørende status på afdelingen. 15

16 Skema 1 Gennemført planlagt/forventet behandling 16 Bortvist eller ophørt af anden grund før gennemførelse 18 Afsoner på AIII ved dataindsamlingens afslutning 13 Så vidt det har kunnet efterspores, gælder det for alle de bortviste, at de enten afsoner endnu eller afsoner igen. De 16, der har gennemført den planlagte/forventede behandling og således har forladt afdelingen i fuld forståelse med personalet, fordeler sig således i undergrupper 11 : Skema 2 På fri fod 9 I behandling på institution under Kongens Ø 3 12 Afsoner fortsat 2 Manglende samtykke - udgår 2 For så vidt angår de ni, der er på fri fod, vides at: Fire er løsladt efter endt straf. Om disse er muligheden for opfølgning begrænset, da de ikke er gået ud i tilsyn ved Den fri Kriminalforsorg. Det vides dog, at én tog på døgninstitutionen Stop Op, hvor han opholdt sig i to dage, hvor efter han forlod institutionen, og en anden tog i behandling på Kongens Ø og er ikke recidiveret. En er prøveløsladt efter afsoning af 2/3 af sin straf. En blev prøveløsladt med plan (som blev påbegyndt) om fortsat behandling i Kongens Ø s regi. Planen blev opgivet efter 6 måneder, og han er nu recidiveret til nyt stofmisbrug. Ses fortsat i NA-sammenhænge. En blev prøveløsladt med 12 måneders tilsyn. Ved tilsynets ophør vurderer den fri Kriminalforsorg chancen for, at han vil holde sig stoffri fremover, som rimelig (valgmuligheder: høj, rimelig og lav ). En blev udstationeret til Kongens Ø, recidiverede til nyt stofmisbrug og blev bortvist. Fortsætter dog i amtets behandlingsregi, og Kriminalforsorgen vurderer chancen for fortsat stoffrihed som rimelig. En er i ny døgnbehandling med hjemamtets mellemkomst. 11 Se nærmere kapitel Heraf én formelt først overført få dage efter dataindsamlingens ophør 16

17 De tre, der er på en institution under Kongens Ø ved udgangen af maj 1999, er på dette tidspunkt alle prøveløsladte. To opholder sig på behandlingsinstitutionen Arresøhøj og befinder sig i meget forskellige udslusningsforløb. En er i Half Way House i Hellerup. Det er henholdsvis få dage samt to og fem måneder siden, de forlod AIII. Der foreligger 38 underskrevne samtykkeerklæringer, som dækker over 40 optagelser, idet to er optaget to gange. Materialet vil herefter fremtræde med en bruttopopulation på 40. Heraf er der gennemgået fængselssager for 39. Fængselssagerne har, såvel som behandlingssagerne, været af forskelligt omfang, og der vil derfor i kapitel 5, hvor de hårde data præsenteres mere detaljeret, være huller ind imellem. Der er optaget i alt 38 interviews, fordelt på - 17 interviews med indsatte - 17 interviews med fængselspersonale (inklusive forsorgslederen) - 4 interviews med rådgivere (behandlingspersonale). Der var to rådgivere, som ophørte i evalueringsperioden, men før interviewrunden gik i gang, og én startede samtidig med, at evalueringsperioden sluttede. Disse er ikke interviewet. Hertil kommer dagbogsnotater og notater fra ustrukturerede samtaler på Arresøhøj. 17

18 18

19 3. Rammerne for behandlingssamarbejdet 3.1 De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse Behandlingssamarbejdet på AIII er indrettet i tilsvarende fysiske rammer, som gælder for traditionelle afdelinger i Statsfængslet i Vridsløselille. For at skabe plads til behandlingsaktiviteterne er der inddraget seks celler, således at AIII råder over 15 pladser, medens de traditionelle afdelinger har plads til 21 indsatte 13. Den plads, der er inddraget, er udelukkende anvendt i behandlingsrelevant øjemed. De indsattes fællesarealer fremtræder indbydende. Der er lagt meget arbejde i indretningen, herunder farvevalg; det gælder såvel på gangen som i spiseniche og grupperum. Den ene ende af gangen er inddraget til fællesmøder og benyttes i hvert fald tre gange daglig, nemlig til morgenmøde, foredrag og aftenmøde. Der er ikke afsat mere plads til personalet end på de øvrige afdelinger. Dette til trods for at fængselspersonalets stab er udvidet med 3 ekstra stillinger 14, samt at rådgivergruppen, hvorfra der typisk er 3 på job ad gangen i dagtimerne, har en del skrive- og koordinerings-opgaver. Personalefaciliteterne skal således rumme både flere mennesker og flere aktiviteter end på andre afdelinger. Alt i alt bevirker dette, at personalets rum forekommer overbelastet. Bl.a. fordi der ikke har kunnet skabes enighed i fængslet om at give rådgiverpersonalet adgang til nøgler 15, har overvagtmesterens kontor kun i begrænset udstrækning kunnet benyttes som aflastning. Det ligger nemlig udenfor selve afdelingens område. En del personalemedlemmer omtaler personalets kontor, som det allerdårligste i hele projektet. En rådgiver udtrykker sig således: Jeg kan rumme flere arbejdsopgaver under andre betingelser. Vi er i samme rum, men ikke i samme verden. Af situationen fremgår i disse tilfælde dog klart, at behandlingssamarbejdet rummer så mange positive aspekter og perspektiver, at de fysiske forhold ikke er tilstrækkeligt afskrækkende til, at man ville søge væk fra afdelingen af den grund. I evalueringsperioden opstod en kriseagtig periode, hvis udspring vurderes at hænge sammen med de trange personaleforhold. Emnet rygning var i hele perioden et debatemne i pesonalegruppen. Adskillige medarbejdere er rygere, og kontrolleret rygning var længe tålt i personalerummet. På et personalemøde kom synspunkterne for og imod denne modus vivendi til at stå skarpt over for hinanden. Nogle følte rygningen helbredsmæssigt generende, andre anførte, at især 13 Se Indstillingen, bilag 1 med bilag. 14 Se nærmere herom i kapitel Nærmere herom nedenfor i kapitel

20 rådgiverne, som ikke havde nøgler, så de selv kunne forlade afdelingen, ikke havde andre steder at gå hen for at ryge. Efter en kampafstemning vandt ikkeryger-synspunktet, og rygning foregår nu på gangen, som ellers hører til de indsattes fællesfaciliteter og i denne egenskab benyttes til rygning af de indsatte. I en periode var emnet genstand for en del negativ opmærksomhed. Som tiden gik, og der kom udsigt til en samlet løsning, når afdelingen inden længe sammenlægges med afdelingen nedenunder 16, faldt gemytterne dog til ro igen. Med lidt mere plads til personalet kunne denne krise sandsynligvis have været undgået. Afdelingen er som helhed placeret inde midt i fængslet, hvilket gør det umuligt at abstrahere fra indespærretheden. Stemningen på AIII afviger betydeligt fra andre fængselsafdelinger i bl.a. omgangsform og generel tryghed 17, men dette har ikke mulighed for at forplante sig ud over afdelingens grænser. Ligeledes harmonerer den naturlige forlængelse af behandlingen, der kunne bestå i spontane aktiviteter uden for afdelingens meget overskuelige rammer, meget dårligt med fængslets behov form at alt er planlagt og afpasset efter hinanden. Som en fængselsfunktionær udtrykte sig til spørgsmålet om, hvad der er det dårligste i projektet: Behandlingen skal fungere på et andet systems præmisser. Rammen er fremmed for ideen i projektet. 3.2 De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse I Indstillingens afsnit 7-11 beskrives de praktiske og retlige konditioner for ophold på AIII. Her følger ikke en systematisk gennemgang af alle emner, men alene nogle reflektioner, som først og fremmest har til hensigt at skærpe opmærksomheden på dynamikken i mødet mellem den (ikke-statslige) terapeutiske og den (statslige) kontrollerende tilgang. Hensigten er ikke at føre bevis for fængslets og behandlingens (u)forenelighed, men at påpege dilemmaer, der bør finde løsninger i en videreudvikling af konceptet. Formelt har man dog allerede i forsøgsfasen garderet sig imod klager over forhold, der kan være på kant med fængselsafsoneres generelle forhold og rettigheder, ved, at der indgås en kontrakt med hver enkelt af de indsatte, hvor vedkommende erklærer, at acceptere de gældende betingelser. Omend Danmark ikke hidtil 18 har haft en samlet lovgivning om straffuldbyrdelse, findes der en række af cirkulærer og retningslinjer, der for en kender gør 16 Når den ny behandlingsenhed åbnes. 17 Se nærmere herom i kapitel En lov om fuldbyrdelse af straf har været på vej i snart 10 år og forventes (nu igen) at være nært forestående. Lovforslag blev fremsat i Folketinget i sommeren

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Importmodellen i Vridsløselille

Importmodellen i Vridsløselille Importmodellen i Vridsløselille Straf og misbrugsbehandling under samme tag Anette Storgaard 1 Importmodellen i Vridsløselille Straf og misbrugsbehandling under samme tag Anette Storgaard 2 Importmodellen

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Inspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008

Inspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008 Den 4. november 2010 Inspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008 OPFØLGNING J.nr. 2008-0686-629/KV/PH 1/7 Den 4. august 2009 afgav jeg rapport om inspektionen den 15. april 2008 af Pension Engelsborg.

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit juni 2014 Psykiatrisk Center Glostrup Afdeling Q Den retspsykiatriske funktion Til patienter og pårørende: VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit nyttige oplysninger om vores regler og husorden

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE

hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE hæfte om praktik for Pædagoguddannelsen, Campus Storstrøm Nykøbing F. og Vordingborg Praktikleder: Jørn-Erik Rasmussen mail: jsm@ucsj.dk, tlf. 7248 2822 Praktiksekretær: Lene Vedsted

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Sæt dig godt ind i husordenen. Overtræder du den, kan du bortvises.

Sæt dig godt ind i husordenen. Overtræder du den, kan du bortvises. PENSIONEN LYSHOLMGÅRD HUSORDEN 01. august 2004 Det er nødvendigt at have en række spilleregler, så vi alle sammen kan være her og have det godt. Husordenen er derfor sat sammen af regler, som Lysholmgård

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Statsfængslet i Jyderup Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Oktober 2008 1 1.0 Organisatoriske forhold på praktikstedet. 1.1 Præsentation af Statsfængslet i

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler for HHX og HTX på Erhvervsgymnasiet Grindsted Udarbejdet august 2014 på baggrund af BEK nr. 1222 af 4.12.2006 Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv.

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv. 1 Den 14. december 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 2. april 2001 af Arresthuset i Ringsted. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om udtalelser mv.

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere