STRAF MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRAF MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG"

Transkript

1 STRAF OG MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG Anette Storgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 1999

2 Copyright: Anette Storgaard og Center for Rusmiddelforskning, 1999 Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk, Risskov ISBN: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej Århus N Tlf.: Fax:

3 Forord Stofmisbrug og kriminalitet er to emner, der optager sindene. Så meget desto mere, når de følges ad. Det er emner, som der findes mange meninger om, men kun få systematisk indsamlede og bearbejdede erfaringer. Det er også emner, som det er vanskeligt at indfange med traditionelle kvantitative forskningsmetoder. Der er nemlig ikke tale om enkeltstående problemer, som man kan veje og måle før og efter afprøvning af et bestemt bekæmpelsesmiddel. Efter hidtil hovedsageligt at have håndteret stofmisbrug og kriminalitet uafhængigt af hinanden, har et forsøg på at slå to fluer med ét smæk i form af introduktion af den såkaldte import-model nu været afprøvet siden september Import-modellen indebærer, at en privatejet misbrugsbehandlingsinstitution, Kongens Ø, er inviteret indenfor murene i Statsfængslet i Vridsløselille. Her er en afdeling, AIII, indrettet med 15 behandlings-afsoningspladser, hvor behandlings- og fængselspersonale sammen med indsatte afprøver helt nye muligheder på dette felt. Direktoratet for Kriminalforsorgen sidder, når det gælder straf, som den ansvarlige myndighed ved bordenden, både når der træffes beslutninger og når der foretages løbende opfølgning af forsøget. Som ansvarlig for samfundets generelle tilbud om personlig og social støtte har Socialministeriet en naturlig plads ved siden af Kriminalforsorgen. Endelig har Amtsrådsforeningen, der bl.a. har behandlingsvisitation som specialområde, og den involverede institution, Kongens Ø, deltaget som både arkitekter og sparringspartnere for bygherrerne. Den eksterne evaluering har fundet sted i perioden efteråret 1998-efteråret Evalueringen har bestået i indsamling af mangeartede data på AIII, herunder også interviews med både indsatte og ansatte. Trods heraf følgende afbrydelser og ekstra belastninger har alle på AIII ydet sit bedste for at imødekomme mine forespørgsler. Tak til alle på AIII for en positiv og lærerig tid. Såvel evaluering som udgivelse af denne rapport er finansieret af Socialministeriet. Registertilsynet har givet tilladelse til oprettelse af privat register til forskningsbrug på sædvanlige betingelser. Anette Storgaard Lektor, lic.jur. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 7 2. Evalueringen Beslutningen om evaluering Evalueringsmetoden Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse Rammerne for behandlingssamarbejdet De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse Visitation. Belæg. Bortvisning 25 4 Livet på AIII - set indefra og udefra 29 5 Præsentation af de indsatte Hårde facts om deltagerne Kriminalitet og straf, aktuelt og tidligere Personlig baggrund Opvækst Forholdet til narkotika og misbrugsbehandling Forholdet mellem misbrugskarriere og kriminalitetskarriere Tilværelsen indtil nu Tillid til fremtiden Samlet vurdering - set udefra 44 6 Præsentation af de ansatte Faggrupper og normering Indbyrdes arbejdsfordeling Profil af personalet Holdninger og forhåbninger til projektet og egen rolle heri Erfaringer fra indkørings- og integrationsprocessen Holdningen til den anden gruppe Samlet vurdering - set udefra 59 7 Overgangen fra fængsel til frihed Fra fængsel til frihed - en traditionel løsladelse Fra AIII til

6 7.3 I tilsyn ved Kriminalforsorgen - eller handleplanernes virkeliggørelse Foreløbig vurdering - set udefra 72 8 Samlet evaluering af behandlingssamarbejdet mellem AIII og Kongens Ø Forholdet imellem målsætning og virkelighed Nærmere om kvalitet i afsoningen Nærmere om kvalitet i løsladelsen Nærmere om kvalitet i jobbet Kvantitativ afrapportering Sammenfatning og nogle helhedsbetragtninger 83 9 Hvad bliver det næste? Forskellige strategier i kampen mod narkotika Kontrolstrategien En skadesminimerende strategi Danmark, især København, imellem to spor Samarbejde og sammenstød imellem forskellige kompetenceområder Forventninger til den nærmeste fremtid Resume - det mest centrale 95 Litteratur 99 Bilag 101 6

7 1. Indledning Det er ingen nyhed, at der er en høj grad af personsammenfald mellem borgere, der (først) bliver kendt af det sociale system og (sidenhen) af straffesystemet. Men 1990'ernes initiativer til etablering af nye former for samarbejde mellem hjælpe- og behandlingssystemerne på den ene side og straffesystemet på den anden side er en markant nyskabelse. Som målgruppe for sådanne initiativer er en befolkningsgruppe, som fylder ganske meget i begge systemer, oplagt. I dette tilfælde drejer det sig om borgere, der dels er afhængige af narkotika i en sådan grad, at de har brug for behandling eller anden hjælp fra det sociale system, dels har modtaget dom for fængselskvalificerende kriminalitet. Trods sin ringe charme - og absolut uden ønske om, at det skal virke nedværdigende, - benyttes den kortfattede og mundrette gruppebetegnelse kriminelle stofmisbrugere. Det sociale hjælpesystems berøring med narkotika indtræder først og fremmest i forbindelse med de sociale problemer, der synes at følge i kølvandet på afhængighed. Strafafsoning synes ligeledes at kalde på særlige sociale støtte- og hjælpeforanstaltninger, om ikke før, så uundgåeligt i forbindelse med løsladelse. Straffesystemet og narkotika er forbundet af flere tråde. For det første er narkotika genstand for kriminalitet, idet håndtering af narkotika er strafbar. For det andet ser der ud til ofte at være en årsags-virknings-sammenhæng imellem afhængighed af narkotika og kriminalitet. Anskaffelse af stofferne kræver - på grund af kriminaliseringen - flere penge, end de fleste afhængige er i stand til at skaffe lovligt. Det sociale system og straffesystemet er traditionelt båret af to meget forskellige ideologier. Medens det sociale system er båret af værdier som frivillighed hos tilbudsmodtageren og skønsbaseret ydelsestildeling indenfor faste økonomiske rammer, er straffesystemet båret af forestillingen om en samfundsmæssig ret, pligt, vilje og evne til at udøve tvang til gengæld for den strafbare afvigelse. Socialpolitikken og kriminalpolitikken har ikke mange praktiske samarbejdserfaringer, men behovet for helhedsløsninger med den enkelte borgers situation som omdrejningspunkt er, blandt andet med hensyn til kriminelle stofmisbrugere, stadig mere evident. Balancen imellem straf og behandling er hårfin. Forventningen om, at forbrydelser straffes - og at de straffes retfærdigt - er utvivlsomt en del af samfundets ideologiske arvegods. Samtidig vinder et effektivitetssynspunkt, der kan formuleres 7

8 som: det skal kunne nytte noget stadig mere indpas. Der har ikke kunnet føres bevis for, at et fængselsophold nytter noget - i forståelsen forebygger ny kriminalitet - hvilket har ført dele af debatten over i krav om alternative strafformer eller alternativer til straf. Andre debattører har holdt på, at straf og behandling/hjælp ikke lader sig forene, allerede fordi de er objektivt uforenelige. Straffen kan, ifølge dette synspunkt, alene tjene sit formål som samfundets smertelige modsvar på borgerens uacceptable adfærd, medens behandlings- /hjælpeindsatsen skal støtte og vejlede de borgere, der er motiverede herfor. Uden motivation - ingen virkning. Synspunkterne er bl.a. mere udførligt refereret hos Britta Kyvsgaard 1, hvor det bl.a. konkluderes, at den væsentligste erfaring er, at 1) behandling skal adskilles fra straffen, 2) behandling (skal være) en mulighed - ikke tvang, og 3) behandling skal primært knyttes til foranstaltninger i frihed. Her beskrives og vurderes et forsøg, hvor straf og behandling til en vis grad tilstræbes at gå op i en højere enhed, idet behandling importeres ind i det frihedsberøvende straffesystem. Selve straffen er tvangsmæssig, men der er ikke tale om tvang til at modtage behandling. Siden den 1. september 1997 har den selvejende behandlingsinstitution Kongens Ø været inviteret indenfor murene på afdeling AIII i Statsfængslet i Vridsløselille. På afdelingen foregår behandling for afhængighed af narkotika, som udføres af øvede behandlere fra Kongens Ø. På samme tid og af de samme mennesker, som er under behandling, afsones længerevarende fængselsdomme. Arrangementet har status af et tre-årigt forsøg. Men allerede efter de første to år er åbning af endnu en afdeling under forberedelse, så antallet af behandlingsafsonings-pladser fordobles fra 15 til 30. Eftersom forsøget finder sted indenfor straffesystemet, er Direktoratet for Kriminalforsorgen den øverste, ansvarlige myndighed. Socialministeriet har fulgt forsøget tæt, idet såvel behandling generelt som personlig og social støtte udenfor fængselsregi henhører under de sociale myndigheder. Et vigtigt element i en reel afprøvning af den såkaldte import-model er også den umiddelbare behandlingsmæssige og øvrige sociale opfølgning i overgangen fra fængsel til frihed. Her spiller amterne som behandlingsvisiterende myndighed en hovedrolle. Derfor har Amtsrådsforeningen siddet med ved bordet som den tredje myndighed. Forsøget befinder sig således i et spændingsfelt mellem tre offentlige myndigheder med hver sine suverænitetsområder. Dertil kommer, at misbrugsbehandling på døgnbasis i alt væsentligt er lagt udenfor offentligt regi. Den varetages i stort omfang af private institutioner, hvor såvel det offentlige som private borgere kan erhverve behandling mod betaling. 1 Britta Kyvsgaard, 1998, s

9 Spændingsfeltet omkring forsøget kompletteres således gennem inddragelse af behandlingsinstitutionen Kongens Ø. Kongens Ø, som siden har gennemført behandling mod afhængighed af narkotika efter Minnesota-modellen, har haft den fulde kompetence over og det fulde ansvar for behandlingens indhold og gennemførelse. Forsøget skal ses som et led i en kæde af initiativer overfor mere belastede kriminelle stofmisbrugere. De to første skridt blev taget indenfor rammerne af den hidtil fulgte strategi om såkaldt parallelbehandling. Det bærende heri var, at strafafsonere principielt skulle have adgang til behandling de samme steder og på samme niveau som andre borgere 3. Etablering af behandlingstilbud specielt for afsonere blev ikke anset for en ubetinget fordel for de pågældende, idet man formodede, at den realistisk mulige tilbudsvifte ville blive smallere end for andre. Strategien om parallelbehandling faldt umiddelbart mere i tråd med Kyvsgaards konklusioner (ovenfor) end importmodellen, som nu er til afprøvning. Det første skridt var oprettelse af såkaldte Kontraktfængselsafdelinger, hvor misbrugere kan afsone stoffrit 4. Dette har fundet sted siden Det andet skridt var et forsøg med behandling som alternativ til frihedsstraf. Det har været i gang i Fyns og Frederiksborg amter siden På denne baggrund fremtræder forsøget på afdeling AIII som et spirende brud på den hidtidige strategi og det hidtil mest utraditionelle skridt. Bag initiativet ligger en erkendelse af, at netop denne målgruppe ofte reelt er afskåret fra at benytte samfundets almindelige behandlingstilbud 6. I det lys forekommer den bekymring om tilbudsviftens bredde, som parallelbehandlingsstrategien var udtryk for, ikke slet så aktuel. 2 Midtvejsrapporten, side 1 3 Midtvejsrapporten, side 1. 4 Anette Storgaard, Anette Storgaard, Midtvejsrapporten, side 1. 9

10 10

11 2. Evalueringen 2.1 Beslutningen om evaluering Krav om afrapportering, analyse af ressourceudnyttelse mv. er blevet et stadig mere anmasende emne i det danske samfund, herunder også overfor den offentlige sektor og (måske ikke mindst) Kriminalforsorgen. I løbet af i hvert fald den sidste halvdel af 1990'erne synes den offentlige sektor i tiltagende grad at have vænnet sig til tanken om evaluering. Relevans og kvalitet i den evaluering, der foregår, er ikke emnet her, og skal derfor ikke diskuteres. Er man nået dertil, at et nyt initiativ skal evalueres, bliver de næste spørgsmål: Hvem skal evaluere, og hvad skal evalueres? Og kort sagt drejer disse spørgsmål sig om at foretage valget imellem dels ekstern eller intern evaluering dels resultat eller proces(/resultat) evaluering. Sagt lidt skarpt har man i dette tilfælde vedrørende det første valgt både og, og vedrørende det andet har man valgt hverken-eller. Den eksterne evaluering, som foreligger her, suppleres af en tæt intern opfølgning, som blandt andet har resulteret i en Midtvejsrapport. En af følgegruppen fastsat tidsramme definerer evalueringsperioden som groft sagt det midterste af de tre forsøgsår. En konsekvens heraf er, at det ikke er hele processen, der kan indgå. Herunder heller ikke den nok så interessante opstartperiode. Derudover kan de endelige resultater fra forsøgsperioden af gode grunde ikke foreligge, og kun meget få personer er nået igennem et helt forløb og er kommet på fri fod. Fra en kvantitativ betragtning er det materiale, der er at evaluere på grundlag af, spinkelt. Om evaluering fremgår det af Indstillingen 7, at følgegruppen (som indtil forsøgets start havde haft status af arbejdsgruppe) skal holde sig orienteret med henblik på foreløbig evaluering og...eventuelt fremkomme med forslag til justeringer, hvis det findes formålstjenligt. Derudover fremgår kun følgende: Følgegruppen skal tage stilling til, hvordan en senere forskningsmæssig opfølgning kan finde sted og tilvejebringe oplysninger til brug for en sådan opfølgning. Dataindsamling er foregået i perioden november maj 1999, og bearbejdning af data i umiddelbar forlængelse her af og frem til den endelige aflevering af manuskriptet september Afgivet af den forberedende arbejdsgruppe under journalnummer 4.kt j " og vedlagt som bilag 1. 11

12 En nærmere beskrivelse af forventningerne til evalueringen er blevet til i dialog mellem evaluator og følgegruppen. Fra projektbeskrivelsen, som er godkendt af følgegruppen, citeres: Indstillingen og mødenotatet er de skriftlige kilder, der giver antydning af forsøgets officielle målsætning og dermed også må danne afsæt for evalueringen, som groft sagt har til opgave at vurdere, om det virker. Lidt populært kan man beskrive målet således: Efter import af behandling at skabe grundlag for eksport af stoffri samfundsborgere, som - befriet for deres afhængighed - har et langt bedre grundlag for også at fravælge kriminalitet i fremtiden. Evalueringen skal foregå i løbet af et år. Den kommer ind på et tidspunkt, hvor behandlingssamarbejdet allerede har stået på i et år, og skal være færdig, før forsøgsperioden udløber. Formålet med evalueringen er i systematisk form at indsamle og formidle viden og erfaringer, som kan danne grundlag for vurdering af, om det forsøgsvis etablerede behandlingssamarbejde bærer i retning af mål og delmål. Se i øvrigt vedrørende metode mv. nedenfor under punkt 2.2. Indstillingen udgør det formelle grundlag for behandlingssamarbejdet på AIII og har sine steder mest karakter af et forhandlingsresultat imellem forskellige interessenter, herunder især Direktoratet for Kriminalforsorgen, fængslet(s ledelse), Kongens Ø og fængselsfunktionærernes faglige organisation. Indstillingen indeholder imidlertid ikke en nærmere beskrivelse af forsøgets succeskriterier. En central formulering herom er at finde i et notat fra et møde i følgegruppen den 10. februar 1998, hvor forsøget havde været i gang i cirka et halvt år. Her står: Der var enighed om, at det er vigtigt, at succeskriteriet for behandlingen på afdelingen ikke kun begrænser sig til total stoffrihed. Også stoffrihed under afsoningen må i sig selv være et succeskriterium. Indstillingen og det omtalte mødereferat udgjorde det skriftlige grundlag for evalueringens nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse. Det blev suppleret af en mundtlig dialog og en projektbeskrivelse udformet af evaluator 8. Selv om evalueringsbetingelserne ikke har været optimale - især med hensyn til tidsrammen - må man på denne baggrund slutte, at evaluator har haft indflydelse på ud- 8 Vedlagt som bilag 2 12

13 fyldningen af rammerne, og gennem sin accept af konditionerne har evaluator pådraget sig et medansvar herfor samt det fulde ansvar for den rapport, evalueringen er resulteret i. Den gennemførte evaluering kan betegnes som en tidsbegrænset procesevaluering, der inddrager de hidtil indhøstede erfaringer vedrørende etablering og indkøring af behandlingssamarbejdet, samtidig med at der sker en måling af et delresultat. Evalueringen var oprindelig hovedsageligt rettet imod dels de indsatte og deres vurdering af behandlingssamarbejdet i fængslet, dels indkørings- og integrationsprocessen for de to personalegrupper. Det blev dog hurtigt klart, at også tiden umiddelbart efter de indsattes ophold på AIII er af stor betydning for vurdering af import-modellen. Her er især dialogen mellem fængslet og de indsattes hjemlige myndigheder vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af handleplaner af betydning. Grundlaget for en evaluering af indarbejdning af denne nye opgave blev ved afslutningen af dataindsamlingen anset for at være for spinkelt, bl.a. fordi materialet på så tidligt et tidspunkt i forsøgsperioden af gode grunde er mindre for så vidt angår udslusning end m.h.t. optagelse og ophold på AIII. Dette emne blev derfor i sin helhed taget ud af denne rapport til nærmere beskrivelse efter yderligere indsamling af viden. Resultatet heraf ventes at foreligge omkring marts Omtale af handleplaner m.v., som måtte forekomme i denne rapport, er at betragte som foreløbige og er alene medtaget, fordi de anses for nødvendige til at give en realistisk beskrivelse af opgaven, som den tog sig ud fra AIII den første tid. 2.2 Evalueringsmetoden Man kan med rette betegne de indsatte på AIII som hovedpersonerne i forsøget - og dermed i evalueringen. En meningsfuld gennemførelse af et så utraditionelt afsoningsforløb, som der her er tale om, forudsætter dog en række andre aktører. Både beslutningstagere og dagligt behandlings- og fængselspersonale. Da der har været et udtalt ønske om ikke blot at få foretaget en kvantitativ måling af dét, der kommer ud af forsøget, men også nogle kvalitative vurderinger, må personalegrupperne og deres oplevelser af projektet samt de indsattes personlige vurderinger også inddrages i evalueringen. Det lader sig kun gøre ved anvendelse af flere metoder til indsamling og bearbejdning af viden. En rent kvantitativ evaluering med opgørelser over gennemførelsesprocent, recidivtal under- og efter behandlingen m.v. er for smalt - og til dels umuligt indenfor tidsrammen. En empirisk baseret kvantitativ redegørelse for forsøget indenfor den valgte tidsramme er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Utilstrækkelig- 13

14 heden accentueres af materialets ringe omfang. En evaluering, som den, der her er tale om, skal reflektere på hele processen, som den er forløbet, indtil den aftalte evalueringsperiodes ophør. Man kommer tættest muligt på et grundlag for en reflekteret vurdering af hele virkeligheden, som den tager sig ud på AIII, ved anvendelse af en kombination af kvantitativ og kvalitativ metode. Objektive data, som f.eks. straflængde, reststraf, familieforhold, erhvervserfaring, behandlingserfaring, alder, afhængighedens varighed, den kriminelle karrieres forløb, -type af foretrukket stof og uddannelsesmæssig baggrund, vedrørende hver enkelt er sket i struktureret, kvantificérbar form efter gennemarbejdning af fængsels- og behandlingsakter. Disse skal først og fremmest tjene til en objektiv beskrivelse af populationen. Det er tilstræbt at lave en form for status for hver enkelt af dem, der har gennemført et forløb på AIII, vedrørende deres opholdssted, behandlingsmæssige og kriminalitetmæssige situation, beskæftigelse m.v. ved undersøgelsens slutning. Til dette formål er Kriminalforsorgen i Frihed inddraget som det mest relevante bindeled. Registrering af de kvantitative data er foretaget af evaluator, men havde ikke kunnet gennemføres uden stor hjælp med at finde sager og give supplerende oplysninger fra fængslets personale. Indtastning af oplysningerne i anvendeligt regneark er sket direkte under arbejdet med sagerne. Den kvalitative del af evalueringen er foregået igennem (semi)strukturerede interviews, ustrukturerede deltagende observationer i AIIIs hverdag og dagbogsførelse. Formålet med at gennemføre interviews med indsatte er at afdække deres forventninger, vurderinger, oplevelser og erfaringer i forbindelse med ophold på afdeling AIII. Det viste sig umuligt at opretholde ambitionsniveauet med hensyn til antallet af interviews med hver enkelt 9. Der er i alt gennemført et interview med 17 indsatte. Til gengæld viste de deltagende observationer sig mere udbytterige end forudsat, idet det var ganske let at komme i snak med de indsatte både på afdelingen og under kulturudgange mv. Der blev derfor hurtigt truffet et valg om at opprioritere denne del. Dagbogen vil i det følgende blive citeret i uddrag, henholdsvis benyttet som afsæt for beskrivelser af hverdagen. 9 Jævnfør bilag 2 14

15 Også personalet på AIII har deltaget i individuelle interviews. Formålet hermed er at afdække de mulige faglige perspektiver og problemer i forsøget. Et vigtigt aspekt i disse interviews har været opsamling af erfaringer med det nye samarbejde - både internt i fængslet og med behandlingsinstitutioner og myndigheder udenfor fængslet. På grund af evalueringens tidsmæssige begrænsninger kan disse interviews alene bruges som opsamling af hver enkelts vurdering af forløbet og ikke som situationsbeskrivelser i forskellige faser under etableringsprocessen. I erkendelse heraf er personalet interviewet så sent som muligt i den periode, hvor jeg opholdt mig på AIII, for til gengæld at få så meget erfaring med som muligt. De tre daglige ledere, forsorgs- afdelings- og behandlingsleder, er interviewet som de sidste. Ud over at det udtrykkeligt fremgår af forskningstilladelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, har jeg under hele forløbet anset mig underlagt såvel sædvanlig tavshedspligt som sædvanlige forskningsetiske hensyn. Hertil hører, at det er garanteret overfor hver enkelt interviewperson, såvel indsatte som ansatte, at der ikke vil blive givet identificérbare referater fra samtalerne, hverken mundtligt eller skriftligt. Med de tre daglige ledere er det dog særligt drøftet, at visse elementer fra samtalerne med dem, vil være direkte uanvendelige, hvis der skal garanteres fuld anonymitet. 2.3 Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse Indsamlingen af data til evalueringen er påbegyndt i november 1998 og afsluttet med udgangen af maj måned I den kvantitative del af undersøgelsen indgår hele perioden fra forsøgets påbegyndelse den 1. september 1997 til evalueringsperiodens udløb. Det vil sige de første 21 måneder af et forsøg, der er planlagt til i alt 36 måneder. De kvalitative data er indsamlet i perioden fra forsøgets 15. måned til og med måned nummer 21, altså cirka midt i forsøgsperioden. Indenfor de første 21 måneder er der sket 47 optagelser på AIII. De angår 45 personer, idet to er optaget to gange. Afdelingen har under hele forløbet haft 15 afsoningspladser til rådighed. Trods ihærdig indsats fra afdelingens ledelse er der 7 personer, som ikke har givet samtykke til at deltage i evalueringen. For deres vedkommende er alene registreret ankomst og afgang fra AIII. De omtales nedenfor enkelte steder som manglende samtykke, men udgår i øvrigt. Med udgangen af maj 1999 var situationen for de 47 således: 10 Når intet andet er anført, henvises til denne periode, når der tales i nutid vedrørende status på afdelingen. 15

16 Skema 1 Gennemført planlagt/forventet behandling 16 Bortvist eller ophørt af anden grund før gennemførelse 18 Afsoner på AIII ved dataindsamlingens afslutning 13 Så vidt det har kunnet efterspores, gælder det for alle de bortviste, at de enten afsoner endnu eller afsoner igen. De 16, der har gennemført den planlagte/forventede behandling og således har forladt afdelingen i fuld forståelse med personalet, fordeler sig således i undergrupper 11 : Skema 2 På fri fod 9 I behandling på institution under Kongens Ø 3 12 Afsoner fortsat 2 Manglende samtykke - udgår 2 For så vidt angår de ni, der er på fri fod, vides at: Fire er løsladt efter endt straf. Om disse er muligheden for opfølgning begrænset, da de ikke er gået ud i tilsyn ved Den fri Kriminalforsorg. Det vides dog, at én tog på døgninstitutionen Stop Op, hvor han opholdt sig i to dage, hvor efter han forlod institutionen, og en anden tog i behandling på Kongens Ø og er ikke recidiveret. En er prøveløsladt efter afsoning af 2/3 af sin straf. En blev prøveløsladt med plan (som blev påbegyndt) om fortsat behandling i Kongens Ø s regi. Planen blev opgivet efter 6 måneder, og han er nu recidiveret til nyt stofmisbrug. Ses fortsat i NA-sammenhænge. En blev prøveløsladt med 12 måneders tilsyn. Ved tilsynets ophør vurderer den fri Kriminalforsorg chancen for, at han vil holde sig stoffri fremover, som rimelig (valgmuligheder: høj, rimelig og lav ). En blev udstationeret til Kongens Ø, recidiverede til nyt stofmisbrug og blev bortvist. Fortsætter dog i amtets behandlingsregi, og Kriminalforsorgen vurderer chancen for fortsat stoffrihed som rimelig. En er i ny døgnbehandling med hjemamtets mellemkomst. 11 Se nærmere kapitel Heraf én formelt først overført få dage efter dataindsamlingens ophør 16

17 De tre, der er på en institution under Kongens Ø ved udgangen af maj 1999, er på dette tidspunkt alle prøveløsladte. To opholder sig på behandlingsinstitutionen Arresøhøj og befinder sig i meget forskellige udslusningsforløb. En er i Half Way House i Hellerup. Det er henholdsvis få dage samt to og fem måneder siden, de forlod AIII. Der foreligger 38 underskrevne samtykkeerklæringer, som dækker over 40 optagelser, idet to er optaget to gange. Materialet vil herefter fremtræde med en bruttopopulation på 40. Heraf er der gennemgået fængselssager for 39. Fængselssagerne har, såvel som behandlingssagerne, været af forskelligt omfang, og der vil derfor i kapitel 5, hvor de hårde data præsenteres mere detaljeret, være huller ind imellem. Der er optaget i alt 38 interviews, fordelt på - 17 interviews med indsatte - 17 interviews med fængselspersonale (inklusive forsorgslederen) - 4 interviews med rådgivere (behandlingspersonale). Der var to rådgivere, som ophørte i evalueringsperioden, men før interviewrunden gik i gang, og én startede samtidig med, at evalueringsperioden sluttede. Disse er ikke interviewet. Hertil kommer dagbogsnotater og notater fra ustrukturerede samtaler på Arresøhøj. 17

18 18

19 3. Rammerne for behandlingssamarbejdet 3.1 De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse Behandlingssamarbejdet på AIII er indrettet i tilsvarende fysiske rammer, som gælder for traditionelle afdelinger i Statsfængslet i Vridsløselille. For at skabe plads til behandlingsaktiviteterne er der inddraget seks celler, således at AIII råder over 15 pladser, medens de traditionelle afdelinger har plads til 21 indsatte 13. Den plads, der er inddraget, er udelukkende anvendt i behandlingsrelevant øjemed. De indsattes fællesarealer fremtræder indbydende. Der er lagt meget arbejde i indretningen, herunder farvevalg; det gælder såvel på gangen som i spiseniche og grupperum. Den ene ende af gangen er inddraget til fællesmøder og benyttes i hvert fald tre gange daglig, nemlig til morgenmøde, foredrag og aftenmøde. Der er ikke afsat mere plads til personalet end på de øvrige afdelinger. Dette til trods for at fængselspersonalets stab er udvidet med 3 ekstra stillinger 14, samt at rådgivergruppen, hvorfra der typisk er 3 på job ad gangen i dagtimerne, har en del skrive- og koordinerings-opgaver. Personalefaciliteterne skal således rumme både flere mennesker og flere aktiviteter end på andre afdelinger. Alt i alt bevirker dette, at personalets rum forekommer overbelastet. Bl.a. fordi der ikke har kunnet skabes enighed i fængslet om at give rådgiverpersonalet adgang til nøgler 15, har overvagtmesterens kontor kun i begrænset udstrækning kunnet benyttes som aflastning. Det ligger nemlig udenfor selve afdelingens område. En del personalemedlemmer omtaler personalets kontor, som det allerdårligste i hele projektet. En rådgiver udtrykker sig således: Jeg kan rumme flere arbejdsopgaver under andre betingelser. Vi er i samme rum, men ikke i samme verden. Af situationen fremgår i disse tilfælde dog klart, at behandlingssamarbejdet rummer så mange positive aspekter og perspektiver, at de fysiske forhold ikke er tilstrækkeligt afskrækkende til, at man ville søge væk fra afdelingen af den grund. I evalueringsperioden opstod en kriseagtig periode, hvis udspring vurderes at hænge sammen med de trange personaleforhold. Emnet rygning var i hele perioden et debatemne i pesonalegruppen. Adskillige medarbejdere er rygere, og kontrolleret rygning var længe tålt i personalerummet. På et personalemøde kom synspunkterne for og imod denne modus vivendi til at stå skarpt over for hinanden. Nogle følte rygningen helbredsmæssigt generende, andre anførte, at især 13 Se Indstillingen, bilag 1 med bilag. 14 Se nærmere herom i kapitel Nærmere herom nedenfor i kapitel

20 rådgiverne, som ikke havde nøgler, så de selv kunne forlade afdelingen, ikke havde andre steder at gå hen for at ryge. Efter en kampafstemning vandt ikkeryger-synspunktet, og rygning foregår nu på gangen, som ellers hører til de indsattes fællesfaciliteter og i denne egenskab benyttes til rygning af de indsatte. I en periode var emnet genstand for en del negativ opmærksomhed. Som tiden gik, og der kom udsigt til en samlet løsning, når afdelingen inden længe sammenlægges med afdelingen nedenunder 16, faldt gemytterne dog til ro igen. Med lidt mere plads til personalet kunne denne krise sandsynligvis have været undgået. Afdelingen er som helhed placeret inde midt i fængslet, hvilket gør det umuligt at abstrahere fra indespærretheden. Stemningen på AIII afviger betydeligt fra andre fængselsafdelinger i bl.a. omgangsform og generel tryghed 17, men dette har ikke mulighed for at forplante sig ud over afdelingens grænser. Ligeledes harmonerer den naturlige forlængelse af behandlingen, der kunne bestå i spontane aktiviteter uden for afdelingens meget overskuelige rammer, meget dårligt med fængslets behov form at alt er planlagt og afpasset efter hinanden. Som en fængselsfunktionær udtrykte sig til spørgsmålet om, hvad der er det dårligste i projektet: Behandlingen skal fungere på et andet systems præmisser. Rammen er fremmed for ideen i projektet. 3.2 De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse I Indstillingens afsnit 7-11 beskrives de praktiske og retlige konditioner for ophold på AIII. Her følger ikke en systematisk gennemgang af alle emner, men alene nogle reflektioner, som først og fremmest har til hensigt at skærpe opmærksomheden på dynamikken i mødet mellem den (ikke-statslige) terapeutiske og den (statslige) kontrollerende tilgang. Hensigten er ikke at føre bevis for fængslets og behandlingens (u)forenelighed, men at påpege dilemmaer, der bør finde løsninger i en videreudvikling af konceptet. Formelt har man dog allerede i forsøgsfasen garderet sig imod klager over forhold, der kan være på kant med fængselsafsoneres generelle forhold og rettigheder, ved, at der indgås en kontrakt med hver enkelt af de indsatte, hvor vedkommende erklærer, at acceptere de gældende betingelser. Omend Danmark ikke hidtil 18 har haft en samlet lovgivning om straffuldbyrdelse, findes der en række af cirkulærer og retningslinjer, der for en kender gør 16 Når den ny behandlingsenhed åbnes. 17 Se nærmere herom i kapitel En lov om fuldbyrdelse af straf har været på vej i snart 10 år og forventes (nu igen) at være nært forestående. Lovforslag blev fremsat i Folketinget i sommeren

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Pensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning.

Pensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. august 2004 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 24. marts 2004 af Kontraktpensionen Fyn, og den 18. april 2005 afgav jeg den første opfølgningsrapport.

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Ishøj Kommune. Glostrup Kommune. vedrørende stofmisbrugsbehandling i KABS

Samarbejdsaftale mellem. Ishøj Kommune. Glostrup Kommune. vedrørende stofmisbrugsbehandling i KABS Samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og Glostrup Kommune vedrørende stofmisbrugsbehandling i KABS Kapitel 1 Formål og målgruppe 1. Formålet med nærværende aftale er at regulere samarbejdet mellem Glostrup

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab Det gode journalnotat Dokumentation som arbejdsredskab Dokumentation, der virker i Landsbyen Sølund Vores dokumentation skal sikre kvaliteten af arbejdet tilpasse indsatsen til borgerens bedste generere

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017 BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Standardbetingelser vedr. stofmisbrugsbehandling i KABS

Standardbetingelser vedr. stofmisbrugsbehandling i KABS Standardbetingelser vedr. stofmisbrugsbehandling i KABS Kapitel 1 Omfattede kommuner og retsgrundlag 1. Disse standardbetingelser gælder for kommuner, som ikke har en samarbejdsaftale med KABS. 2. Standardbetingelserne

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 17. november 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen:

Sønderjyllands Amt og Område Midt Bo og Beskæftigelse har om dette spørgsmål skrevet således i udtalelsen: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. februar 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion af boenhederne Skovbo og Rhedersborg og dagbeskæftigelsen Skovbogård den 20. oktober 2004. I rapporten anmodede

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl

Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl TILSYNSRAPPORT 2007. PSYKIATRISK STØTTECENTER SÆBY I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl. 8.30 Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Inspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008

Inspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008 Den 4. november 2010 Inspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008 OPFØLGNING J.nr. 2008-0686-629/KV/PH 1/7 Den 4. august 2009 afgav jeg rapport om inspektionen den 15. april 2008 af Pension Engelsborg.

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I den anledning har jeg modtaget breve af 27. marts, 5. april, 5. maj og 9. maj 2006 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 22. marts 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 9. og 10. juni 2004 af Københavns Fængsler, Vestre Fængsel. I rapporten meddelte jeg at

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien:

Derudover er der en række nøgleord som kendetegner det pædagogiske arbejde ved Den selvejende institution Under Kastanien: STILLINGSBESKRIVELSE Fælles stillingsbeskrivelse for pædagogisk ansat ledelsespersonale ved Den selvejende institution Under Kastanien. Generelt skal det slås fast at du som leder har ansvaret for de dispositioner

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i Århus

Ingeniørhøjskolen i Århus Ingeniørhøjskolen i Århus Vejledning for Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 03. marts 2006 1. INTRODUKTION TIL MUS 1.1 Hvad er en medarbejderudviklingssamtale? 3 1.2 Fordele ved en medarbejderudviklingssamtale

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade september 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade september 2013 Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade 6 11. september 2013 25. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Opholdstedet

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere