STRAF MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG
|
|
- Maja Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRAF OG MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG Anette Storgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 1999
2 Copyright: Anette Storgaard og Center for Rusmiddelforskning, 1999 Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk, Risskov ISBN: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej Århus N Tlf.: Fax:
3 Forord Stofmisbrug og kriminalitet er to emner, der optager sindene. Så meget desto mere, når de følges ad. Det er emner, som der findes mange meninger om, men kun få systematisk indsamlede og bearbejdede erfaringer. Det er også emner, som det er vanskeligt at indfange med traditionelle kvantitative forskningsmetoder. Der er nemlig ikke tale om enkeltstående problemer, som man kan veje og måle før og efter afprøvning af et bestemt bekæmpelsesmiddel. Efter hidtil hovedsageligt at have håndteret stofmisbrug og kriminalitet uafhængigt af hinanden, har et forsøg på at slå to fluer med ét smæk i form af introduktion af den såkaldte import-model nu været afprøvet siden september Import-modellen indebærer, at en privatejet misbrugsbehandlingsinstitution, Kongens Ø, er inviteret indenfor murene i Statsfængslet i Vridsløselille. Her er en afdeling, AIII, indrettet med 15 behandlings-afsoningspladser, hvor behandlings- og fængselspersonale sammen med indsatte afprøver helt nye muligheder på dette felt. Direktoratet for Kriminalforsorgen sidder, når det gælder straf, som den ansvarlige myndighed ved bordenden, både når der træffes beslutninger og når der foretages løbende opfølgning af forsøget. Som ansvarlig for samfundets generelle tilbud om personlig og social støtte har Socialministeriet en naturlig plads ved siden af Kriminalforsorgen. Endelig har Amtsrådsforeningen, der bl.a. har behandlingsvisitation som specialområde, og den involverede institution, Kongens Ø, deltaget som både arkitekter og sparringspartnere for bygherrerne. Den eksterne evaluering har fundet sted i perioden efteråret 1998-efteråret Evalueringen har bestået i indsamling af mangeartede data på AIII, herunder også interviews med både indsatte og ansatte. Trods heraf følgende afbrydelser og ekstra belastninger har alle på AIII ydet sit bedste for at imødekomme mine forespørgsler. Tak til alle på AIII for en positiv og lærerig tid. Såvel evaluering som udgivelse af denne rapport er finansieret af Socialministeriet. Registertilsynet har givet tilladelse til oprettelse af privat register til forskningsbrug på sædvanlige betingelser. Anette Storgaard Lektor, lic.jur. 3
4 4
5 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 7 2. Evalueringen Beslutningen om evaluering Evalueringsmetoden Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse Rammerne for behandlingssamarbejdet De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse Visitation. Belæg. Bortvisning 25 4 Livet på AIII - set indefra og udefra 29 5 Præsentation af de indsatte Hårde facts om deltagerne Kriminalitet og straf, aktuelt og tidligere Personlig baggrund Opvækst Forholdet til narkotika og misbrugsbehandling Forholdet mellem misbrugskarriere og kriminalitetskarriere Tilværelsen indtil nu Tillid til fremtiden Samlet vurdering - set udefra 44 6 Præsentation af de ansatte Faggrupper og normering Indbyrdes arbejdsfordeling Profil af personalet Holdninger og forhåbninger til projektet og egen rolle heri Erfaringer fra indkørings- og integrationsprocessen Holdningen til den anden gruppe Samlet vurdering - set udefra 59 7 Overgangen fra fængsel til frihed Fra fængsel til frihed - en traditionel løsladelse Fra AIII til
6 7.3 I tilsyn ved Kriminalforsorgen - eller handleplanernes virkeliggørelse Foreløbig vurdering - set udefra 72 8 Samlet evaluering af behandlingssamarbejdet mellem AIII og Kongens Ø Forholdet imellem målsætning og virkelighed Nærmere om kvalitet i afsoningen Nærmere om kvalitet i løsladelsen Nærmere om kvalitet i jobbet Kvantitativ afrapportering Sammenfatning og nogle helhedsbetragtninger 83 9 Hvad bliver det næste? Forskellige strategier i kampen mod narkotika Kontrolstrategien En skadesminimerende strategi Danmark, især København, imellem to spor Samarbejde og sammenstød imellem forskellige kompetenceområder Forventninger til den nærmeste fremtid Resume - det mest centrale 95 Litteratur 99 Bilag 101 6
7 1. Indledning Det er ingen nyhed, at der er en høj grad af personsammenfald mellem borgere, der (først) bliver kendt af det sociale system og (sidenhen) af straffesystemet. Men 1990'ernes initiativer til etablering af nye former for samarbejde mellem hjælpe- og behandlingssystemerne på den ene side og straffesystemet på den anden side er en markant nyskabelse. Som målgruppe for sådanne initiativer er en befolkningsgruppe, som fylder ganske meget i begge systemer, oplagt. I dette tilfælde drejer det sig om borgere, der dels er afhængige af narkotika i en sådan grad, at de har brug for behandling eller anden hjælp fra det sociale system, dels har modtaget dom for fængselskvalificerende kriminalitet. Trods sin ringe charme - og absolut uden ønske om, at det skal virke nedværdigende, - benyttes den kortfattede og mundrette gruppebetegnelse kriminelle stofmisbrugere. Det sociale hjælpesystems berøring med narkotika indtræder først og fremmest i forbindelse med de sociale problemer, der synes at følge i kølvandet på afhængighed. Strafafsoning synes ligeledes at kalde på særlige sociale støtte- og hjælpeforanstaltninger, om ikke før, så uundgåeligt i forbindelse med løsladelse. Straffesystemet og narkotika er forbundet af flere tråde. For det første er narkotika genstand for kriminalitet, idet håndtering af narkotika er strafbar. For det andet ser der ud til ofte at være en årsags-virknings-sammenhæng imellem afhængighed af narkotika og kriminalitet. Anskaffelse af stofferne kræver - på grund af kriminaliseringen - flere penge, end de fleste afhængige er i stand til at skaffe lovligt. Det sociale system og straffesystemet er traditionelt båret af to meget forskellige ideologier. Medens det sociale system er båret af værdier som frivillighed hos tilbudsmodtageren og skønsbaseret ydelsestildeling indenfor faste økonomiske rammer, er straffesystemet båret af forestillingen om en samfundsmæssig ret, pligt, vilje og evne til at udøve tvang til gengæld for den strafbare afvigelse. Socialpolitikken og kriminalpolitikken har ikke mange praktiske samarbejdserfaringer, men behovet for helhedsløsninger med den enkelte borgers situation som omdrejningspunkt er, blandt andet med hensyn til kriminelle stofmisbrugere, stadig mere evident. Balancen imellem straf og behandling er hårfin. Forventningen om, at forbrydelser straffes - og at de straffes retfærdigt - er utvivlsomt en del af samfundets ideologiske arvegods. Samtidig vinder et effektivitetssynspunkt, der kan formuleres 7
8 som: det skal kunne nytte noget stadig mere indpas. Der har ikke kunnet føres bevis for, at et fængselsophold nytter noget - i forståelsen forebygger ny kriminalitet - hvilket har ført dele af debatten over i krav om alternative strafformer eller alternativer til straf. Andre debattører har holdt på, at straf og behandling/hjælp ikke lader sig forene, allerede fordi de er objektivt uforenelige. Straffen kan, ifølge dette synspunkt, alene tjene sit formål som samfundets smertelige modsvar på borgerens uacceptable adfærd, medens behandlings- /hjælpeindsatsen skal støtte og vejlede de borgere, der er motiverede herfor. Uden motivation - ingen virkning. Synspunkterne er bl.a. mere udførligt refereret hos Britta Kyvsgaard 1, hvor det bl.a. konkluderes, at den væsentligste erfaring er, at 1) behandling skal adskilles fra straffen, 2) behandling (skal være) en mulighed - ikke tvang, og 3) behandling skal primært knyttes til foranstaltninger i frihed. Her beskrives og vurderes et forsøg, hvor straf og behandling til en vis grad tilstræbes at gå op i en højere enhed, idet behandling importeres ind i det frihedsberøvende straffesystem. Selve straffen er tvangsmæssig, men der er ikke tale om tvang til at modtage behandling. Siden den 1. september 1997 har den selvejende behandlingsinstitution Kongens Ø været inviteret indenfor murene på afdeling AIII i Statsfængslet i Vridsløselille. På afdelingen foregår behandling for afhængighed af narkotika, som udføres af øvede behandlere fra Kongens Ø. På samme tid og af de samme mennesker, som er under behandling, afsones længerevarende fængselsdomme. Arrangementet har status af et tre-årigt forsøg. Men allerede efter de første to år er åbning af endnu en afdeling under forberedelse, så antallet af behandlingsafsonings-pladser fordobles fra 15 til 30. Eftersom forsøget finder sted indenfor straffesystemet, er Direktoratet for Kriminalforsorgen den øverste, ansvarlige myndighed. Socialministeriet har fulgt forsøget tæt, idet såvel behandling generelt som personlig og social støtte udenfor fængselsregi henhører under de sociale myndigheder. Et vigtigt element i en reel afprøvning af den såkaldte import-model er også den umiddelbare behandlingsmæssige og øvrige sociale opfølgning i overgangen fra fængsel til frihed. Her spiller amterne som behandlingsvisiterende myndighed en hovedrolle. Derfor har Amtsrådsforeningen siddet med ved bordet som den tredje myndighed. Forsøget befinder sig således i et spændingsfelt mellem tre offentlige myndigheder med hver sine suverænitetsområder. Dertil kommer, at misbrugsbehandling på døgnbasis i alt væsentligt er lagt udenfor offentligt regi. Den varetages i stort omfang af private institutioner, hvor såvel det offentlige som private borgere kan erhverve behandling mod betaling. 1 Britta Kyvsgaard, 1998, s
9 Spændingsfeltet omkring forsøget kompletteres således gennem inddragelse af behandlingsinstitutionen Kongens Ø. Kongens Ø, som siden har gennemført behandling mod afhængighed af narkotika efter Minnesota-modellen, har haft den fulde kompetence over og det fulde ansvar for behandlingens indhold og gennemførelse. Forsøget skal ses som et led i en kæde af initiativer overfor mere belastede kriminelle stofmisbrugere. De to første skridt blev taget indenfor rammerne af den hidtil fulgte strategi om såkaldt parallelbehandling. Det bærende heri var, at strafafsonere principielt skulle have adgang til behandling de samme steder og på samme niveau som andre borgere 3. Etablering af behandlingstilbud specielt for afsonere blev ikke anset for en ubetinget fordel for de pågældende, idet man formodede, at den realistisk mulige tilbudsvifte ville blive smallere end for andre. Strategien om parallelbehandling faldt umiddelbart mere i tråd med Kyvsgaards konklusioner (ovenfor) end importmodellen, som nu er til afprøvning. Det første skridt var oprettelse af såkaldte Kontraktfængselsafdelinger, hvor misbrugere kan afsone stoffrit 4. Dette har fundet sted siden Det andet skridt var et forsøg med behandling som alternativ til frihedsstraf. Det har været i gang i Fyns og Frederiksborg amter siden På denne baggrund fremtræder forsøget på afdeling AIII som et spirende brud på den hidtidige strategi og det hidtil mest utraditionelle skridt. Bag initiativet ligger en erkendelse af, at netop denne målgruppe ofte reelt er afskåret fra at benytte samfundets almindelige behandlingstilbud 6. I det lys forekommer den bekymring om tilbudsviftens bredde, som parallelbehandlingsstrategien var udtryk for, ikke slet så aktuel. 2 Midtvejsrapporten, side 1 3 Midtvejsrapporten, side 1. 4 Anette Storgaard, Anette Storgaard, Midtvejsrapporten, side 1. 9
10 10
11 2. Evalueringen 2.1 Beslutningen om evaluering Krav om afrapportering, analyse af ressourceudnyttelse mv. er blevet et stadig mere anmasende emne i det danske samfund, herunder også overfor den offentlige sektor og (måske ikke mindst) Kriminalforsorgen. I løbet af i hvert fald den sidste halvdel af 1990'erne synes den offentlige sektor i tiltagende grad at have vænnet sig til tanken om evaluering. Relevans og kvalitet i den evaluering, der foregår, er ikke emnet her, og skal derfor ikke diskuteres. Er man nået dertil, at et nyt initiativ skal evalueres, bliver de næste spørgsmål: Hvem skal evaluere, og hvad skal evalueres? Og kort sagt drejer disse spørgsmål sig om at foretage valget imellem dels ekstern eller intern evaluering dels resultat eller proces(/resultat) evaluering. Sagt lidt skarpt har man i dette tilfælde vedrørende det første valgt både og, og vedrørende det andet har man valgt hverken-eller. Den eksterne evaluering, som foreligger her, suppleres af en tæt intern opfølgning, som blandt andet har resulteret i en Midtvejsrapport. En af følgegruppen fastsat tidsramme definerer evalueringsperioden som groft sagt det midterste af de tre forsøgsår. En konsekvens heraf er, at det ikke er hele processen, der kan indgå. Herunder heller ikke den nok så interessante opstartperiode. Derudover kan de endelige resultater fra forsøgsperioden af gode grunde ikke foreligge, og kun meget få personer er nået igennem et helt forløb og er kommet på fri fod. Fra en kvantitativ betragtning er det materiale, der er at evaluere på grundlag af, spinkelt. Om evaluering fremgår det af Indstillingen 7, at følgegruppen (som indtil forsøgets start havde haft status af arbejdsgruppe) skal holde sig orienteret med henblik på foreløbig evaluering og...eventuelt fremkomme med forslag til justeringer, hvis det findes formålstjenligt. Derudover fremgår kun følgende: Følgegruppen skal tage stilling til, hvordan en senere forskningsmæssig opfølgning kan finde sted og tilvejebringe oplysninger til brug for en sådan opfølgning. Dataindsamling er foregået i perioden november maj 1999, og bearbejdning af data i umiddelbar forlængelse her af og frem til den endelige aflevering af manuskriptet september Afgivet af den forberedende arbejdsgruppe under journalnummer 4.kt j " og vedlagt som bilag 1. 11
12 En nærmere beskrivelse af forventningerne til evalueringen er blevet til i dialog mellem evaluator og følgegruppen. Fra projektbeskrivelsen, som er godkendt af følgegruppen, citeres: Indstillingen og mødenotatet er de skriftlige kilder, der giver antydning af forsøgets officielle målsætning og dermed også må danne afsæt for evalueringen, som groft sagt har til opgave at vurdere, om det virker. Lidt populært kan man beskrive målet således: Efter import af behandling at skabe grundlag for eksport af stoffri samfundsborgere, som - befriet for deres afhængighed - har et langt bedre grundlag for også at fravælge kriminalitet i fremtiden. Evalueringen skal foregå i løbet af et år. Den kommer ind på et tidspunkt, hvor behandlingssamarbejdet allerede har stået på i et år, og skal være færdig, før forsøgsperioden udløber. Formålet med evalueringen er i systematisk form at indsamle og formidle viden og erfaringer, som kan danne grundlag for vurdering af, om det forsøgsvis etablerede behandlingssamarbejde bærer i retning af mål og delmål. Se i øvrigt vedrørende metode mv. nedenfor under punkt 2.2. Indstillingen udgør det formelle grundlag for behandlingssamarbejdet på AIII og har sine steder mest karakter af et forhandlingsresultat imellem forskellige interessenter, herunder især Direktoratet for Kriminalforsorgen, fængslet(s ledelse), Kongens Ø og fængselsfunktionærernes faglige organisation. Indstillingen indeholder imidlertid ikke en nærmere beskrivelse af forsøgets succeskriterier. En central formulering herom er at finde i et notat fra et møde i følgegruppen den 10. februar 1998, hvor forsøget havde været i gang i cirka et halvt år. Her står: Der var enighed om, at det er vigtigt, at succeskriteriet for behandlingen på afdelingen ikke kun begrænser sig til total stoffrihed. Også stoffrihed under afsoningen må i sig selv være et succeskriterium. Indstillingen og det omtalte mødereferat udgjorde det skriftlige grundlag for evalueringens nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse. Det blev suppleret af en mundtlig dialog og en projektbeskrivelse udformet af evaluator 8. Selv om evalueringsbetingelserne ikke har været optimale - især med hensyn til tidsrammen - må man på denne baggrund slutte, at evaluator har haft indflydelse på ud- 8 Vedlagt som bilag 2 12
13 fyldningen af rammerne, og gennem sin accept af konditionerne har evaluator pådraget sig et medansvar herfor samt det fulde ansvar for den rapport, evalueringen er resulteret i. Den gennemførte evaluering kan betegnes som en tidsbegrænset procesevaluering, der inddrager de hidtil indhøstede erfaringer vedrørende etablering og indkøring af behandlingssamarbejdet, samtidig med at der sker en måling af et delresultat. Evalueringen var oprindelig hovedsageligt rettet imod dels de indsatte og deres vurdering af behandlingssamarbejdet i fængslet, dels indkørings- og integrationsprocessen for de to personalegrupper. Det blev dog hurtigt klart, at også tiden umiddelbart efter de indsattes ophold på AIII er af stor betydning for vurdering af import-modellen. Her er især dialogen mellem fængslet og de indsattes hjemlige myndigheder vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af handleplaner af betydning. Grundlaget for en evaluering af indarbejdning af denne nye opgave blev ved afslutningen af dataindsamlingen anset for at være for spinkelt, bl.a. fordi materialet på så tidligt et tidspunkt i forsøgsperioden af gode grunde er mindre for så vidt angår udslusning end m.h.t. optagelse og ophold på AIII. Dette emne blev derfor i sin helhed taget ud af denne rapport til nærmere beskrivelse efter yderligere indsamling af viden. Resultatet heraf ventes at foreligge omkring marts Omtale af handleplaner m.v., som måtte forekomme i denne rapport, er at betragte som foreløbige og er alene medtaget, fordi de anses for nødvendige til at give en realistisk beskrivelse af opgaven, som den tog sig ud fra AIII den første tid. 2.2 Evalueringsmetoden Man kan med rette betegne de indsatte på AIII som hovedpersonerne i forsøget - og dermed i evalueringen. En meningsfuld gennemførelse af et så utraditionelt afsoningsforløb, som der her er tale om, forudsætter dog en række andre aktører. Både beslutningstagere og dagligt behandlings- og fængselspersonale. Da der har været et udtalt ønske om ikke blot at få foretaget en kvantitativ måling af dét, der kommer ud af forsøget, men også nogle kvalitative vurderinger, må personalegrupperne og deres oplevelser af projektet samt de indsattes personlige vurderinger også inddrages i evalueringen. Det lader sig kun gøre ved anvendelse af flere metoder til indsamling og bearbejdning af viden. En rent kvantitativ evaluering med opgørelser over gennemførelsesprocent, recidivtal under- og efter behandlingen m.v. er for smalt - og til dels umuligt indenfor tidsrammen. En empirisk baseret kvantitativ redegørelse for forsøget indenfor den valgte tidsramme er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Utilstrækkelig- 13
14 heden accentueres af materialets ringe omfang. En evaluering, som den, der her er tale om, skal reflektere på hele processen, som den er forløbet, indtil den aftalte evalueringsperiodes ophør. Man kommer tættest muligt på et grundlag for en reflekteret vurdering af hele virkeligheden, som den tager sig ud på AIII, ved anvendelse af en kombination af kvantitativ og kvalitativ metode. Objektive data, som f.eks. straflængde, reststraf, familieforhold, erhvervserfaring, behandlingserfaring, alder, afhængighedens varighed, den kriminelle karrieres forløb, -type af foretrukket stof og uddannelsesmæssig baggrund, vedrørende hver enkelt er sket i struktureret, kvantificérbar form efter gennemarbejdning af fængsels- og behandlingsakter. Disse skal først og fremmest tjene til en objektiv beskrivelse af populationen. Det er tilstræbt at lave en form for status for hver enkelt af dem, der har gennemført et forløb på AIII, vedrørende deres opholdssted, behandlingsmæssige og kriminalitetmæssige situation, beskæftigelse m.v. ved undersøgelsens slutning. Til dette formål er Kriminalforsorgen i Frihed inddraget som det mest relevante bindeled. Registrering af de kvantitative data er foretaget af evaluator, men havde ikke kunnet gennemføres uden stor hjælp med at finde sager og give supplerende oplysninger fra fængslets personale. Indtastning af oplysningerne i anvendeligt regneark er sket direkte under arbejdet med sagerne. Den kvalitative del af evalueringen er foregået igennem (semi)strukturerede interviews, ustrukturerede deltagende observationer i AIIIs hverdag og dagbogsførelse. Formålet med at gennemføre interviews med indsatte er at afdække deres forventninger, vurderinger, oplevelser og erfaringer i forbindelse med ophold på afdeling AIII. Det viste sig umuligt at opretholde ambitionsniveauet med hensyn til antallet af interviews med hver enkelt 9. Der er i alt gennemført et interview med 17 indsatte. Til gengæld viste de deltagende observationer sig mere udbytterige end forudsat, idet det var ganske let at komme i snak med de indsatte både på afdelingen og under kulturudgange mv. Der blev derfor hurtigt truffet et valg om at opprioritere denne del. Dagbogen vil i det følgende blive citeret i uddrag, henholdsvis benyttet som afsæt for beskrivelser af hverdagen. 9 Jævnfør bilag 2 14
15 Også personalet på AIII har deltaget i individuelle interviews. Formålet hermed er at afdække de mulige faglige perspektiver og problemer i forsøget. Et vigtigt aspekt i disse interviews har været opsamling af erfaringer med det nye samarbejde - både internt i fængslet og med behandlingsinstitutioner og myndigheder udenfor fængslet. På grund af evalueringens tidsmæssige begrænsninger kan disse interviews alene bruges som opsamling af hver enkelts vurdering af forløbet og ikke som situationsbeskrivelser i forskellige faser under etableringsprocessen. I erkendelse heraf er personalet interviewet så sent som muligt i den periode, hvor jeg opholdt mig på AIII, for til gengæld at få så meget erfaring med som muligt. De tre daglige ledere, forsorgs- afdelings- og behandlingsleder, er interviewet som de sidste. Ud over at det udtrykkeligt fremgår af forskningstilladelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, har jeg under hele forløbet anset mig underlagt såvel sædvanlig tavshedspligt som sædvanlige forskningsetiske hensyn. Hertil hører, at det er garanteret overfor hver enkelt interviewperson, såvel indsatte som ansatte, at der ikke vil blive givet identificérbare referater fra samtalerne, hverken mundtligt eller skriftligt. Med de tre daglige ledere er det dog særligt drøftet, at visse elementer fra samtalerne med dem, vil være direkte uanvendelige, hvis der skal garanteres fuld anonymitet. 2.3 Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse Indsamlingen af data til evalueringen er påbegyndt i november 1998 og afsluttet med udgangen af maj måned I den kvantitative del af undersøgelsen indgår hele perioden fra forsøgets påbegyndelse den 1. september 1997 til evalueringsperiodens udløb. Det vil sige de første 21 måneder af et forsøg, der er planlagt til i alt 36 måneder. De kvalitative data er indsamlet i perioden fra forsøgets 15. måned til og med måned nummer 21, altså cirka midt i forsøgsperioden. Indenfor de første 21 måneder er der sket 47 optagelser på AIII. De angår 45 personer, idet to er optaget to gange. Afdelingen har under hele forløbet haft 15 afsoningspladser til rådighed. Trods ihærdig indsats fra afdelingens ledelse er der 7 personer, som ikke har givet samtykke til at deltage i evalueringen. For deres vedkommende er alene registreret ankomst og afgang fra AIII. De omtales nedenfor enkelte steder som manglende samtykke, men udgår i øvrigt. Med udgangen af maj 1999 var situationen for de 47 således: 10 Når intet andet er anført, henvises til denne periode, når der tales i nutid vedrørende status på afdelingen. 15
16 Skema 1 Gennemført planlagt/forventet behandling 16 Bortvist eller ophørt af anden grund før gennemførelse 18 Afsoner på AIII ved dataindsamlingens afslutning 13 Så vidt det har kunnet efterspores, gælder det for alle de bortviste, at de enten afsoner endnu eller afsoner igen. De 16, der har gennemført den planlagte/forventede behandling og således har forladt afdelingen i fuld forståelse med personalet, fordeler sig således i undergrupper 11 : Skema 2 På fri fod 9 I behandling på institution under Kongens Ø 3 12 Afsoner fortsat 2 Manglende samtykke - udgår 2 For så vidt angår de ni, der er på fri fod, vides at: Fire er løsladt efter endt straf. Om disse er muligheden for opfølgning begrænset, da de ikke er gået ud i tilsyn ved Den fri Kriminalforsorg. Det vides dog, at én tog på døgninstitutionen Stop Op, hvor han opholdt sig i to dage, hvor efter han forlod institutionen, og en anden tog i behandling på Kongens Ø og er ikke recidiveret. En er prøveløsladt efter afsoning af 2/3 af sin straf. En blev prøveløsladt med plan (som blev påbegyndt) om fortsat behandling i Kongens Ø s regi. Planen blev opgivet efter 6 måneder, og han er nu recidiveret til nyt stofmisbrug. Ses fortsat i NA-sammenhænge. En blev prøveløsladt med 12 måneders tilsyn. Ved tilsynets ophør vurderer den fri Kriminalforsorg chancen for, at han vil holde sig stoffri fremover, som rimelig (valgmuligheder: høj, rimelig og lav ). En blev udstationeret til Kongens Ø, recidiverede til nyt stofmisbrug og blev bortvist. Fortsætter dog i amtets behandlingsregi, og Kriminalforsorgen vurderer chancen for fortsat stoffrihed som rimelig. En er i ny døgnbehandling med hjemamtets mellemkomst. 11 Se nærmere kapitel Heraf én formelt først overført få dage efter dataindsamlingens ophør 16
17 De tre, der er på en institution under Kongens Ø ved udgangen af maj 1999, er på dette tidspunkt alle prøveløsladte. To opholder sig på behandlingsinstitutionen Arresøhøj og befinder sig i meget forskellige udslusningsforløb. En er i Half Way House i Hellerup. Det er henholdsvis få dage samt to og fem måneder siden, de forlod AIII. Der foreligger 38 underskrevne samtykkeerklæringer, som dækker over 40 optagelser, idet to er optaget to gange. Materialet vil herefter fremtræde med en bruttopopulation på 40. Heraf er der gennemgået fængselssager for 39. Fængselssagerne har, såvel som behandlingssagerne, været af forskelligt omfang, og der vil derfor i kapitel 5, hvor de hårde data præsenteres mere detaljeret, være huller ind imellem. Der er optaget i alt 38 interviews, fordelt på - 17 interviews med indsatte - 17 interviews med fængselspersonale (inklusive forsorgslederen) - 4 interviews med rådgivere (behandlingspersonale). Der var to rådgivere, som ophørte i evalueringsperioden, men før interviewrunden gik i gang, og én startede samtidig med, at evalueringsperioden sluttede. Disse er ikke interviewet. Hertil kommer dagbogsnotater og notater fra ustrukturerede samtaler på Arresøhøj. 17
18 18
19 3. Rammerne for behandlingssamarbejdet 3.1 De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse Behandlingssamarbejdet på AIII er indrettet i tilsvarende fysiske rammer, som gælder for traditionelle afdelinger i Statsfængslet i Vridsløselille. For at skabe plads til behandlingsaktiviteterne er der inddraget seks celler, således at AIII råder over 15 pladser, medens de traditionelle afdelinger har plads til 21 indsatte 13. Den plads, der er inddraget, er udelukkende anvendt i behandlingsrelevant øjemed. De indsattes fællesarealer fremtræder indbydende. Der er lagt meget arbejde i indretningen, herunder farvevalg; det gælder såvel på gangen som i spiseniche og grupperum. Den ene ende af gangen er inddraget til fællesmøder og benyttes i hvert fald tre gange daglig, nemlig til morgenmøde, foredrag og aftenmøde. Der er ikke afsat mere plads til personalet end på de øvrige afdelinger. Dette til trods for at fængselspersonalets stab er udvidet med 3 ekstra stillinger 14, samt at rådgivergruppen, hvorfra der typisk er 3 på job ad gangen i dagtimerne, har en del skrive- og koordinerings-opgaver. Personalefaciliteterne skal således rumme både flere mennesker og flere aktiviteter end på andre afdelinger. Alt i alt bevirker dette, at personalets rum forekommer overbelastet. Bl.a. fordi der ikke har kunnet skabes enighed i fængslet om at give rådgiverpersonalet adgang til nøgler 15, har overvagtmesterens kontor kun i begrænset udstrækning kunnet benyttes som aflastning. Det ligger nemlig udenfor selve afdelingens område. En del personalemedlemmer omtaler personalets kontor, som det allerdårligste i hele projektet. En rådgiver udtrykker sig således: Jeg kan rumme flere arbejdsopgaver under andre betingelser. Vi er i samme rum, men ikke i samme verden. Af situationen fremgår i disse tilfælde dog klart, at behandlingssamarbejdet rummer så mange positive aspekter og perspektiver, at de fysiske forhold ikke er tilstrækkeligt afskrækkende til, at man ville søge væk fra afdelingen af den grund. I evalueringsperioden opstod en kriseagtig periode, hvis udspring vurderes at hænge sammen med de trange personaleforhold. Emnet rygning var i hele perioden et debatemne i pesonalegruppen. Adskillige medarbejdere er rygere, og kontrolleret rygning var længe tålt i personalerummet. På et personalemøde kom synspunkterne for og imod denne modus vivendi til at stå skarpt over for hinanden. Nogle følte rygningen helbredsmæssigt generende, andre anførte, at især 13 Se Indstillingen, bilag 1 med bilag. 14 Se nærmere herom i kapitel Nærmere herom nedenfor i kapitel
20 rådgiverne, som ikke havde nøgler, så de selv kunne forlade afdelingen, ikke havde andre steder at gå hen for at ryge. Efter en kampafstemning vandt ikkeryger-synspunktet, og rygning foregår nu på gangen, som ellers hører til de indsattes fællesfaciliteter og i denne egenskab benyttes til rygning af de indsatte. I en periode var emnet genstand for en del negativ opmærksomhed. Som tiden gik, og der kom udsigt til en samlet løsning, når afdelingen inden længe sammenlægges med afdelingen nedenunder 16, faldt gemytterne dog til ro igen. Med lidt mere plads til personalet kunne denne krise sandsynligvis have været undgået. Afdelingen er som helhed placeret inde midt i fængslet, hvilket gør det umuligt at abstrahere fra indespærretheden. Stemningen på AIII afviger betydeligt fra andre fængselsafdelinger i bl.a. omgangsform og generel tryghed 17, men dette har ikke mulighed for at forplante sig ud over afdelingens grænser. Ligeledes harmonerer den naturlige forlængelse af behandlingen, der kunne bestå i spontane aktiviteter uden for afdelingens meget overskuelige rammer, meget dårligt med fængslets behov form at alt er planlagt og afpasset efter hinanden. Som en fængselsfunktionær udtrykte sig til spørgsmålet om, hvad der er det dårligste i projektet: Behandlingen skal fungere på et andet systems præmisser. Rammen er fremmed for ideen i projektet. 3.2 De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse I Indstillingens afsnit 7-11 beskrives de praktiske og retlige konditioner for ophold på AIII. Her følger ikke en systematisk gennemgang af alle emner, men alene nogle reflektioner, som først og fremmest har til hensigt at skærpe opmærksomheden på dynamikken i mødet mellem den (ikke-statslige) terapeutiske og den (statslige) kontrollerende tilgang. Hensigten er ikke at føre bevis for fængslets og behandlingens (u)forenelighed, men at påpege dilemmaer, der bør finde løsninger i en videreudvikling af konceptet. Formelt har man dog allerede i forsøgsfasen garderet sig imod klager over forhold, der kan være på kant med fængselsafsoneres generelle forhold og rettigheder, ved, at der indgås en kontrakt med hver enkelt af de indsatte, hvor vedkommende erklærer, at acceptere de gældende betingelser. Omend Danmark ikke hidtil 18 har haft en samlet lovgivning om straffuldbyrdelse, findes der en række af cirkulærer og retningslinjer, der for en kender gør 16 Når den ny behandlingsenhed åbnes. 17 Se nærmere herom i kapitel En lov om fuldbyrdelse af straf har været på vej i snart 10 år og forventes (nu igen) at være nært forestående. Lovforslag blev fremsat i Folketinget i sommeren
Elektronisk fodlænke
Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform
Læs merePensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 20. august 2004 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 24. marts 2004 af Kontraktpensionen Fyn, og den 18. april 2005 afgav jeg den første opfølgningsrapport.
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407
Læs mereJeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereBEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015
BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om
Læs mereResocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet
Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereDet overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet
Midtskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 5 Dato for vedtagelse: 06.08.2017 Princip vedrørende: Ordensregler Formål: Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mere$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!
!" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'
Læs mereAd pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet
Læs mereBekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)
BEK nr 431 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 6. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0032 Senere ændringer til
Læs mereUDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)
Dato: 7. juni 2018 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Nanna Flindt Sagsnr.: 2017-0094-0611 Dok.: 765372 UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og
Læs mereBEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen
BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til
Læs mereSammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte
Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE
FUNKTIONSBESKRIVELSE BORGERRÅDGIVER I RINGSTED KOMMUNE Indholdsfortegnelse Borgerrådgiverens funktion...2 Formålet med borgerrådgiveren...2 Borgerrådgiverens opgaver...2 Hjælpe og vejlede borgerne der
Læs mereBekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)
BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer
Læs mereInspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005
24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen
Læs mereInformationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014
Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen
Læs mereKØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM
KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereUanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune Mandag den 12. april 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg i E- huset. Formålet med tilsynet
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:
Læs mereAnmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Herbergscentret. Formålet
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt. Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 225 Offentligt Rigsadvokaten Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Lovafdelingen Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Carsten Madsen Sagsnr.: 2006-730-0435
Læs mereDet gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab
Det gode journalnotat Dokumentation som arbejdsredskab Dokumentation, der virker i Landsbyen Sølund Vores dokumentation skal sikre kvaliteten af arbejdet tilpasse indsatsen til borgerens bedste generere
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel
Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereTilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter
Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...
Læs mereMiddelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010
Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010 Indledning Middelfart Kommune har overdraget os opgaven med at udføre de lovpligtige kommunale tilsyn med tilbud til kommunens brugere. Konkret
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereSkrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet
Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereAnmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereUDKAST. Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Bekendtgørelsens anvendelsesområde. Definitioner
UDKAST Bekendtgørelse om anbringelse på bopælen i indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om varetægtsfængsling i fodlænke i indkvarteringsstedet) I medfør af 35 b, stk.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem. Ishøj Kommune. Glostrup Kommune. vedrørende stofmisbrugsbehandling i KABS
Samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og Glostrup Kommune vedrørende stofmisbrugsbehandling i KABS Kapitel 1 Formål og målgruppe 1. Formålet med nærværende aftale er at regulere samarbejdet mellem Glostrup
Læs mereOm værktøjet. Helt konkret er formålet med dette værktøj at
Om værktøjet Dette værktøj kan bruges, når der behov for at løse en konflikt mellem skole og forældre/elev vedrørende skolens håndtering af mobning. Værktøjet er således en hjælp til håndtering og forebyggelse
Læs mereBekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 872 af 25/06/2018 Udskriftsdato: 20. juli 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j. nr. 18-61-0042 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNotat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR)
KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren NOTAT Til medlemmerne af Borgerrådgiverudvalget Notat om opfølgning på evalueringen af whistleblowerordningen (tilbagemelding til BOR) 22-01-2015 Sagsnr. 2014-0217319
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereIndsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling
Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs merePrøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1
Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med
Læs mereInspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008
Den 4. november 2010 Inspektion af Pension Engelsborg den 15. april 2008 OPFØLGNING J.nr. 2008-0686-629/KV/PH 1/7 Den 4. august 2009 afgav jeg rapport om inspektionen den 15. april 2008 af Pension Engelsborg.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile
2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune
Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereProjekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014
Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereBEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015
BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereEtiske regler for alle medarbejdere i DLBR:
Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i
Læs mereLedernes Logbog til Lønforhandling
Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde
Læs mereFængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013
Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En
Læs mereSygefravær Viborg Kommune 2011-2014
Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser
Læs mereI afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om
Læs mereFokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften
Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Gl. Holtegade 24. januar 2008 1 TILSYNSRAPPORT. Tilbuddet. Bofællesskabet Gl. Holtegade Gl. Holtegade 9 2840 Holte Centerleder: Ditte Andersen Pladser:
Læs mereJeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.
Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereBekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste
BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereJeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereRapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig
Læs mereIndsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler
Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler va@crf.au.dk Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Svar: [Indledning] Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for årsagen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereInformation om anholdelse og varetægtsfængsling
Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du
Læs mereAd punkt 2.2.2. Sikringscellen
Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt me«, Information den 11. marts, kalder justitsministerens udtalelser for amatøragtigt og er citeret for at sige:»det er ikke værdigt
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereVi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.
TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade september 2013
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Babakian Tjørnegade 6 11. september 2013 25. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Opholdstedet
Læs mereFrivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!
idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport
Læs mereAlkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie
Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mere