Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf
|
|
- Børge Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære Byrådsmedlem Kreds 16 Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf Taastrup 1. september 2013 Byrådet er allerede i gang med overvejelserne for budget 2014 og de kommende år. I forbindelse med jeres overvejelser skal I træffe afgørende beslutninger for folkeskolen på baggrund af skolereformen. I direktionens oplæg står at den kommende folkeskolereform vil koste et sted mellem 0 og 10 mio. kroner. Vi ved fra forhandlingerne mellem kommunerne og staten, at ændringerne af lærernes arbejdstid skal finansiere noget af reformen. 2 klokketimers mere undervisning om ugen i gennemsnit for hele landet. Gennemsnittet skal hæves med 80 timer fra det tidligere tal på 654, som KL har fundet via kommunernes partnerskab. Forudsætningen for økonomien bag skolereformen er altså, at lærerne i gennemsnit underviser 734 klokketimer. I det fremlagte forslag fra administrationen regnes med et gennemsnitstal på 760, hvilket undrer os meget, det vil betyde en væsentlig nedgang af andre arbejdsopgaver som samarbejde med forældre, pædagoger og diverse kultur- og idrætsforeninger Forberedelsen af undervisningen er allerede lige nu så presset, så der er ikke mere tid at hente. Det bør nok nævnes at loven har fokus på styrket forældresamarbejde. Næsten nederste i dette brev forholder vi os til administrationens indstilling Vi ønsker først at henlede jeres opmærksomhed på nogle af elementerne af folkeskolereformen: Efteruddannelse: For bedst muligt at kunne realisere målsætningen om at styrke den fælles folkeskole, skal den nuværende efteruddannelse af lærere og pædagoger styrkes. Lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Målet er, at alle elever i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag de underviser i eller har opnået faglig kompetence via deres efteruddannelse. På side 88 i lovforslaget står at Forpligtelsen for kommunalbestyrelsen til at sikre, at lærerne har undervisningskompetence i de fag, de underviser i, jf. den foreslåede bestemmelse i 40, stk. 7, træder i kraft med det samme, men målet om 95 pct. kompetencedækning skal efter den foreslåede bestemmelse i 8, stk. 11, først nås i Skolerne får herved en indfasningsperiode frem til 2020 til at nå målet om fuld kompetencedækning, så der kan ske den nødvendige efteruddannelse og de nødvendige justeringer i organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen mellem kommunens skoler og lærere. For at sikre, at der sker en gradvis indfasning, foreslås det, at kompetencedækningen skal være mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i Graden af kompetencedækning opgøres på kommuneniveau.
2 Understøttende undervisning Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen. Eleverne skal i højere grad end i dag lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser. Den understøttende undervisning skal bl.a. supplere og understøtte undervisningen i fagene ved at give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i undervisningen i fagene. I bemærkningerne til loven står: Det skal fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne inden for den afsatte tid til understøttende undervisning skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen. 28 stk. 1, 1. pkt., affattes således:»for at kunne varetage undervisningen i fagene og de obligatoriske emner i klasse og opgaver i den understøttende undervisning, jf. 16 a, i grundskolen skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2, 29 a og 30» 30. Personale med pædagoguddannelse, jf. 29, samt andet personale med relevante kvalifikationer, kan varetage understøttende undervisningsopgaver, jf. 16 a. Oversat til almindelig dansk betyder det, at for at undervise i folkeskolen skal man have en læreruddannelse. Fx kan pædagoger ikke overtage undervisningen i de musisk, kreative fag. I indskoling kan pædagoger varetage afgrænsede undervisningsopgaver indenfor deres kompetencer og den enkeltes kvalifikationer. (bemærkningerne s. 29). Samarbejdet i indskolingen forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. (bemærkningen s. 29) Dette skal ses i lyset af at målsætningen er at alle elever i 2020 undervises af lærere, der har linjefag fra læreruddannelsen eller på anden måde via efteruddannelse har opnået tilsvarende kompetence. Lektiehjælp På s. 58 i bemærkninger står omtalt lektiehjælp. Skolen har pligt til at tilbyde lektiehjælp som en del af den understøttende undervisning. Konkret står der: I det omfang, der som led i undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier dvs. opgaver der skal udføres eller færdiggøres efter skoledagen medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejde på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. Der vil formentlig specielt i overbygningen stadig være behov for hjemmearbejde som skriftlige opgaver (stile, rapporter, problemregning etc.) Opgaver, der kun kan understøttes af lærere med de rigtige kvalifikationer. Dobbelt udgift? Elever kan fravælge lektiehjælp fra dag til dag, men skolen skal stille den til rådighed, samtidig foreslås at kommunalbestyrelsen tilbyder eleven et fritidstilbud (bemærkningerne s. 58)
3 Samarbejde Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Den fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning, hvor de to personalegrupper ud over at kunne forestå undervisningen sammen, også i et vist omfang kan undervise alene i såvel børnehaveklasse som klasse. Det forudsættes, at det undervisende personale løser afgrænsede opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Det bemærkes, at der ligeledes inddrages pædagogisk personale og andre relevante medarbejdere i planlægning og afviklingen af læringsaktiviteterne i den understøttende undervisning. Dette samarbejde mellem lærere, pædagoger og andet personale reguleres særskilt, jf. det anførte herom i bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. x ( 16 a). I bemærkninger s. 56 står den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte undervisningen i fagene og på s. 57 står at det påhviler lederen at sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene og den understøttende undervisning. Yderligere står der på s. 57 det er således lærere, der i planlægningen og tilrettelæggelsen af de understøttende undervisningsopgaver, skal sikre sammenhæng med undervisningen i fagene. Planlægningen af den understøttende undervisning foretages i samarbejde med pædagoger og andet relevant personale Klasselærerrollen Loven beskriver at klasselærerrollen kan varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger. Klasselærerrollen er stadig en koordination i forhold til undervisningen og den samlede faglige og sociale udvikling, hvorfor Kreds 16 er af den holdning at pædagoger ikke ensidigt kan have denne opgave, da det faglige udbytte af undervisningen stadig er lærernes ansvar. Kommentarer til administrationens indstilling Pkt. 1 og 2 Da formålet med folkeskolereformen er at højne det faglige niveau, er det Kreds 16 s opfattelse, at det pligtige undervisningstimetal bør øges yderligere. Høje-Taastrup Kommune har tvunget af omstændigheder tidligere skåret i elevernes timetal og bør derfor nu bruge muligheden for at sætte tallet op. Dette vil formindske antallet af timer til den understøttende undervisning. Pkt. 3 Den understøttende undervisning skal sikre den højere faglighed og lærerne har ansvaret for planlægge og tilrettelægge den understøttende undervisning i forhold til at sikre sammenhængen til undervisningen. Lektiehjælp er en del af den understøttende undervisning og skal varetages af kvalificerede voksne. I udskolingen vil dette altid betyde en lærer med kvalifikationer i det efterspurgte fag. En engelsklærer hjælper ikke meget til en fysikrapport. Fordelingen over hele skoleforløbet bør derfor ikke være 50 / 50 men nærmere 60 % lærere / 40 % pædagoger og andet relevant personale.
4 Pkt. 4 Meningen med at inddrage idrætsforeninger, kunstforeninger, musikskoler mv. er ikke at finde restfinansieringen men at skabe motivation og sammenhæng for børnene. Lærerne skal stadig planlægge den understøttende undervisning i samarbejde med de andre undervisere, og det bliver formentlig ikke lettere i forhold til frivillige foreningsledere. Vi er i denne sammenhæng også bekymret for kontinuiteten. Pkt. 8 En gennemsnitlig undervisningsforpligtelse på 760 undervisningstimer vil gøre at mange kolleger kommer endnu højere op, fordi andre kolleger skal varetage andre opgave som fx læsevejledning, skoleudvikling, efteruddannelse etc. I vores indledning har vi beskrevet en undren over tallet, da forudsætningen for økonomiaftalen var en stigning på 80 timer i forhold til 654 timer altså 734. Pkt. 9 Selsmoseskolen har ganske rigtigt brug for øget skole/hjem samarbejde, men det forhold er også gældende på en lang række andre skoler. Reformen lægger op til øget forældresamarbejde. Det kan synes urimeligt, at kommunens andre skoler får en øget undervisningsbelastning bl.a. på baggrund af Selsmoseskolen. Pkt. 11 Stor opbakning til at aldersreduktionen isoleres i en pulje for sig for så efterfølgende at blive fordelt til skolerne efter faktuelt behov. Pkt. 12 Opbakning til at finde nye muligheder i skolereformen, men at der på forhånd nærmest er sat et sparemål op er bekymrende. Pkt. 13 En besparelse på gruppeordningerne på 1 mio. kr. fordi lærere skal undervise mere, betyder en nedgang i antallet af pædagoger på disse 2 skoler. Gruppeordningerne er lige blevet reduceret i pædagognormeringen, så der er ikke opbakning til denne besparelse. Vi taler om elever med meget svære handicaps. Pkt. 14 Kreds 16 finder det helt urimeligt, at Høje-Taastrup Kommune vil tvinge et barn til at gå i lektiecafé ved ikke at oprette et pasningstilbud. Yderligere kommentarer Ovenstående er ikke et udtryk for at Kreds 16 synes, at alt arbejde i skolen er lærernes, vi ser meget gerne, pædagogen samarbejder med læreren om at understøtte børnenes udvikling. Pædagogen bør deltage i samarbejdet om undervisningen, hvor de pædagogfaglige resurser kan styrke den konkrete opgaveløsning. Det omfatter bl.a.: at bistå med undervisningen i børnehaveklassen at yde omsorg for sårbare børn at støtte elever til at følge undervisningen
5 at iagttage det enkelte barns resurser og potentialer og støtte dets mulighed for at profitere af undervisningen at støtte børns udvikling af børns sprog og begrebsdannelse og motoriske og kropslige udvikling at observere børnenes indbyrdes interaktion at indgå i faglig dialog med lærerne om løsninger og handlemuligheder at tilbyde lektiehjælp, hvor dette ikke forudsætter fagdidaktisk indsigt at varetage pædagogiske opgaver i forbindelse med eleverne umiddelbart før og efter skoletid samt i frikvarterer og mellemtimer at medvirke ved tilrettelæggelse og afvikling af fælles arrangementer for eleverne Kreds 16 må indrømme, at vi har svært ved at se ikke-uddannet pædagogisk personale som en del af børnenes udvikling, men disse ville f.eks. kunne: fungere som praktisk medhjælp for handicappede børn hjælpe elever ved måltider, påklædning og toiletbesøg føre tilsyn med elever i forbindelse med mellemtimer og befordring følge elever mellem skole, hjem og fritidsinstitutioner løse praktiske opgaver ved arrangementer foretage oprydning, kopiering, bestilling af materialer mv. assistere med opgaver, der ikke kræver faglige forudsætninger Vi glæder os til at komme i gang med den nye folkeskolereform, men som ovenstående med al tydelighed viser, kan den ikke udelukkende finansieres ved, at lærerne underviser mere. Hvis det faglige udbytte for eleverne skal højnes, er det af yderste vigtighed, at de til stadighed bliver mødt af veluddannede lærere og velforberedt undervisning, der tager udgangspunkt i Fælles Mål i fagene. I alle fag er det de didaktiske overvejelser, som er afgørende for den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Didaktik er en unik kompetence for læreruddannede og er f.eks. ikke en del af pædagoguddannelsen. Det er vigtigt, at lærere, pædagoger samt andre faggrupper med kvalifikationer, der kan støtte elevernes faglige og personlige udvikling indgår i et samarbejde omkring den understøttende undervisning. Det øgede samarbejde kræver tid. Det er her vigtigt at have for øje, at der i lovforslaget står at: Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. (Understregningerne er vores) Vores konklusion er, at der skal sættes penge af i budgettet for at indføre folkeskolereformen. På vegne af Kreds 16 Venlig hilsen Vibeke Lynge
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSamarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper
Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereNotat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereNotat om børnehaveklasselederne
Notat om børnehaveklasselederne Marts 2014 1. Baggrund Der har igennem en årrække været en tendens til et fald i antallet af medlemmer, der er børnehaveklasseledere. Samtidig medfører folkeskolereformen
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereNyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen.
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereBilag 2 Økonomiske forudsætninger og finansiering af elementerne i læringsreformen i Hillerød Kommune
Nedenfor følger en beskrivelse af de økonomiske forudsætninger og finansieringen af implementeringen af læringsreformen i Hillerød. Forvaltningen har igennem dialog med skoleledere sammenfattet en evaluering
Læs mereBudget 2014 - Skolereform
Budget 2014 - Skolereform v. Skole- og Dagtilbudschef Per Hansen Budgetseminar September 2013 ØKONOMI FAGLIGT LØFT AF FOLKESKOLEN - REFORM AF SKOLEN SKOLEÅR 2014 2015 2016 2017 Samlet forventet udgift
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Faxe Kommune
1. Høringssvar fra BUPL Sydøst e60e94cd-7e87-4445-b98 Hører til journalnummer: 17.01.00-G01-3-13 Faxe kommune Dato: 14-11-2013 Uddannelsesudvalget Deres ref.: Børne- og Familieudvalget Vor ref.: 34-F54/20001
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereKære kommunalbestyrelse 07-11-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 07-11-2014 Jeg
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereBaggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring. kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes
Spørgeskema vedr. budget 2017 på skoleområdet Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes inklusionsindsats,
Læs mereDok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune
Dok.nr. 20789-17 Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2017/18 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune Formål med Rammebeskrivelsen... 3 Overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde...
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
21. februar 2014 Dok.nr. 26438-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereHøringsperioden er nu ovre og der er indkommet 18 svar fra MED-organisationer, bestyrelser og faglige organisationer.
215. Folkeskolereform, efter høring Sagsnr: 17.01.00-G01-3-13 Sagsansvarlig: Jens Zachariasen Sagsfremstilling Uddannelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget behandlede på deres møder d. 22. oktober
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereDebatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereSagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereCenter for Undervisning - Vestskolen
1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereOpvækst- og Uddannelsesudvalget
Opvækst- og Uddannelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 17.00 i F6 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Jesper Henriksen (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Guri Bjerregaard (A)
Læs merePolitisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereKære forældre! 1 af 5. (fortsættes)
Kære forældre! Vi håber, I alle har nydt sommeren og nu er lige så klar som vi til et nyt skoleår. Nu er vi så blevet en ny skole, Østerhåbskolen. Vi ser frem til at se mange af jer til indvielsen heraf
Læs mereUdgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform
13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereUdmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a
1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereOversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7)
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereØkonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014
Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen
Læs mereSkolens SFO nu og i fremtiden
Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mere