SKRIVNING PÅ FVU I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Transkript

1 SKRIVNING PÅ FVU I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu havde jeg imidlertid allermest lyst til at være en komedie i 2 akter. Jeg indgik derfor et forlig, så min optræden blev en tragikkomisk forestilling i 3 akter. Stor succes. Louis Jensen

2 Dagens program Introduktion til genrepædagogik Gennemgang af tekstaktiviteter og deres karakteristika Teaching-learning-cycle en pædagogisk model Et undervisningsforløb

3 Dagens fokus. Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold til tosprogede? Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige udvikling?

4 Formål med skrivepædagogik at udvikle kursisterne til selvstændige skrivere, der planlægger deres skrivning og foretager bevidste valg i skriveprocessen. at lære kursisterne, at alle tekster, der omgiver os i vores hverdag har bestemte formål og anvendes i forskellige kommunikationssituationer

5 Hvorfor genrepædagogik? Der er mange gode grunde til at arbejde eksplicit med genrer: Vi lever i en kultur, hvor der stilles høje krav til de kommunikative kompetencer. Der formidles på livet løs og hele tiden kommer der nye genrer og genrehybrider til, som vi skal forholde os til. Viden om genrer og genrekoder er en forudsætning for og hjælp til, at kursisterne udvikler gode læse- og skrivefærdigheder. Kræver bevidsthed om: teksters formål og kommunikationssituation, tekstens hensigt: Hvad de skal bruge den til, til hvem den skrives, hvordan den struktureres, og hvordan teksten med sit sprog, ordvalg mv. får formidlet et budskab.

6 Hvorfor genrepædagogik? Jeres kursister har (måske) et helt andet (eller intet) genrekendskab med sig hjemmefra. At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj. (Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen)

7 Fordele ved genrepædagogikken Støtte til skriveprocessen i form af konkrete genremodeller og genrebeskrivelser Et synligt mål for skrivningen og dermed klare(re) kriterier for den efterfølgende respons Et fokus på såvel tekstens makro- som mikroniveau. Genrekoderne omhandler nemlig både overordnede tekstniveauer (såsom tekstformål, afsender-modtager-forhold og komposition og underordnede niveauer (sproglige virkemidler på ord- og sætningsniveau) Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen

8 Hvad er genrepædagogik? Blev formuleret af lærere og sprogforskere i Australien i 80 erne på baggrund af mange analyser af elevtekster Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer havde store udfordringer Traditionelle redskaber virker ikke fx procesorienteret skrivepædagogik svage elever Læreren skal have redskaber til at give konkret respons ikke godt skrevet eller uklar formulering.

9 Hvad er genrepædagogik? Genrepædagogikken hviler på 3 ben: Teori om læring (Nærmeste udviklingszone (Vygotsky) afstanden mellem det, man kan klare uden hjælp, og det, man kan udføre med støtte fra en mere erfaren person modeltekster. Stilladsering (Bruner), hvor læringsprocessen udfolder sig i en pædagogisk interaktion mellem lærer og kursist meget dialogbaseret lærer sproget ved at bruge sproget Teori om sprog (Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) fokus på at beskrive, hvordan mennesker bruger sproget til at skabe betydning i forskellige sociale sammenhænge. (betydningsgrammatik). Fokus er på betydning og funktion det handler derfor ikke om at indlære regler for at opnå sproglig korrekthed. Der er fokus på, hvilket arbejde de forskellige dele af sproget gør for at overføre og skabe betydning. Hvilke ord i sproget skal jeg bruge, og hvordan skal jeg organisere dem for at opnå det, jeg vil med kommunikationen? Teori om pædagogik (teaching-learning-circle)

10 Hvad er genrepædagogik? Barn: ha fætter på Voksen: Vil du gerne have sweateren på Sproglig viden tilbydes: Reglen om hjælpeverbum (vil) Inv. i ja/nej spørgsmål (vil du..) Best. form (sweateren) Høflighed (gerne) Udtale (sv i stedet for f)

11 Hvad er genrepædagogik? Når en kursist får adgang til en grundig beskrivelse af den genre, hun skal skrive i, kan hun bruge det som et stillads for sin egen produktion.

12 Hvad er genre? Begrebet genre anvendes i mange forskellige sammenhænge (fx litteratur, musik, kunst) En genre er: et sprogligt mønster, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst (rockerkultur, ungdomskultur, forstadsfruekultur, den vestlige kultur). Når vi kommunikerer med andre, vælger vi de sproglige mønstre, der passer bedst til formålet, situationen, emnet og modtageren.

13 Hvad er genre? Genrer er en slags forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation.

14 Hvad er genre? Hey Line! Fuck dig, hvis du ikke ryster op med kr inden 1. juli Vi smadrer dig din tabernar! Told og Skat

15 Hvad er genre? Kære Line Lorenzen I henhold til skrivelse af 1. februar 2015 vedr. manglende indbetaling af restskat for 2014, anmodes De om snarest muligt og inden 1. juli 2015 at bringe forholdet i orden. Venlig hilsen Told og Skat

16 Hvad er genre? Formelt skriftsprog Kære Line Lorenzen I henhold til skrivelse af 1. februar 2015 vedr. manglende indbetaling af restskat for 2014, anmodes De om snarest muligt og inden 1. juli 2015 at bringe forholdet i orden. Venlig hilsen Told og Skat På hinanden følgende præpositionsforbindelser (i henhold til skrivelse af ) Verbalsubstantiver (skrivelse, indbetaling) Passiver (anmodes)

17 Hvad er genre? Genretermen skaber ofte forvirring i forhold til den gængse opfattelse. Muldvad introducerer derfor et nyt begreb: Genrebegrebet deles derfor i to kategorier : tekstaktiviteter (omfatter den mere teoretiske/abstrakte konstruktion af sociale formål med at bruge sproget hvad gør sproget? beretter, instruerer etc.) og genre (betegner de konkrete kulturelle realiseringer af en tekstaktivitet et tekstligt produkt: opskrift, essay etc.) Alle genrer har en funktion de tjener et særligt formål; som kan være: (tekstaktiviteter) berettende, instruerende, forklarende, informerende, beskrivende og argumenterende

18 Hvad er genre? Genrernes kulturelle bundethed indikerer nogle af de udfordringer vores kursister kan have i deres omgang med genrer, som ligger uden for deres sproglige og kulturelle bevidsthed men det kan læres! Didaktisk overvejelse: Kortlægning af relevante genrer og tekstaktiviteter

19 Tekstaktiviteter Alle tekster er bygget op omkring et formål med skrivningen, dvs. forholdet mellem afsender og modtager af teksten; kompositionen, dvs. tekstens opbygning og struktur; sproget, dvs. ordvalget og sætningsdannelsen samt andre indbyggede genretræk, som er forskellige fra tekst til tekst.

20 Tekstaktiviteter er sociale processer som: Beretter Instruerer Beskriver informerende forklarer argumenterer Der typisk bruges i: biografier fortæl omhistorier dagbogsnotater feriepostkort opskrifter manualer spilleregler ordensregler Naturvidenskabelige beskrivelser geografiske beskrivelser beskrivelser af tid, sted, miljø og personer definitioner Naturvidenskabelige, historiske forklaringer redegørelser debatter diskussioner læserbreve essays og indgår i multigeneriske tekster som fx anmeldelser - interview - breve - nyhedsreportager - artikler - hjemmesider - rejseguider - logbøger analyser - fortolkninger - fysikrapporter - kommentarer undervisningsmaterialer - eksamensopgaver...

21 Tekstaktiviteter 1. At berette (personlig/faktuel) (dagbogsnotat, blog, brev, nyhedsartikel) 2. At instruere (opskrift, brugsanvisning, spilleregler) 3. At beskrive/informere (leksikonartikel, artikel i fagblad/på vidensformidlende hjemmesider, klassesamtale, hvor faglige begreber klarlægges)) 4. At forklare (redegørelser) 5. At argumentere (læserbreve, reklamer)

22 Tekstaktiviteter At berette (personlig eller faktuel): Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde (ud fra tekstformålet kan man se, at tiden, stedet og de involverede personer er vigtige kompositoriske aspekter). Tekststruktur: 3-4 trin (emnet: overskrift, orientering (hvem, hvad, hvor), begivenheder trin for trin, evt. kommentar.) Klare mål at evaluere ud fra

23 Tekstaktiviteter Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Orientering (hvornår, hvem, hvor og hvorfor) Hændelse 1 (hvad) Hændelse 2 Hændelse 3 Afslutning med feedback og vurderende kommentar. Fortæl om..(en drømmedag) Det er lørdag morgen en sommerdag i juli. Jeg er lige stået op. Resten af min familie sover endnu. Først laver jeg en stor kande kaffe og bager morgenbrød, så det dufter i hele huset. Og så går jeg op for at vække min familie. Jeg synes, det er hyggeligt, når vi spiser morgenmad sammen. Når vi har spist morgenmad, cykler vi alle sammen en tur i skoven. Solen skinner, og fuglene synger. Jeg synes, det er dejligt. Om aftenen køber vi pizza og ser film. Og mens vi ser film, spiser vi en masse slik. Det har været en skøn dag med familien, og jeg håber, der kommer flere af den slags. Skal fange læserens opmærksomhed Specifikke deltagere. (Jeg, min familie) Ofte i datid Jeg-fortælling Mentale verber: synes, håber (evaluerende sprog) Tidsforbindere (det er lørdag, først, og så, når, om aftenen)

24 Berettende Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde. Tekststruktur Overskrift Orientering Hvem, hvad, hvor evt. hvordan og hvorfor Begivenhed 1 Begivenhed 2 Begivenhed 3 Begivenhed. Kommentar

25 Tekstaktiviteter At instruere: Tekstformål: at få nogen til at gøre noget efter en bestemt plan. Tekststruktur: tre trin: mål, materiale, metode. Overskrift, underoverskrift, nummerering, diagram, fotos etc. er ofte med for at tydeliggøre og lette forståelsen. Ofte mange fagspecifikke og førfaglige ord

26 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift (informerer om målet) Materiale (Ingredienser) Bulgursalat med agurk 1 ¼ dl. bulgur 1 ½ dl. vand ½ tsk. salt 1 ½ spsk. citronsaft 2 spsk. olivenolie 1 ½ dl. frisk persille 50 g. agurker 100 g. cherrytomater 1 tsk. forårsløg Salt og peber Nominalgruppe Fremgangsmåde Handling 1 Handling 2 Handling 3 Handling 4 Handling 5 Kom først bulgur, vand og salt i en gryde. Bring det derefter i kog og lad det simre i min. eller til alt vandet er absorberet. Overfør nu bulguren til en skål og lad det afkøle. Rør til sidst citronsaft, olie, hakket persille og agurk, tomater i kvarte og forårsløg i tynde skiver sammen med bulguren. Smag til med salt og peber. Materielle processer (gøre-processer) (kom, bring, rør) på themapladsen Tidsforbindere (først, derefter, nu, til sidst) Imperativ

27 Tekstaktiviteter At beskrive/informere: Tekstformål: at formidle faktuel viden om et emne (ud fra tekstformålet ses det, at de typiske sproglige mønstre som findes i denne slags tekster er: at generalisere, at beskrive et fænomen præcist, at relatere kategorier til hinanden). Tekststruktur: to trin, klassifikation og beskrivelse. Denne teksttype svarer på spørgsmål som: hvad er en personkarakteristik, og hvad består den af?, hvad er ordklasser?, hvad er en skovflåt?... Masser af gange i løbet af en dag er det nødvendigt at sige hvad og hvordan noget er, fx filmen var et italiensk mesterværk, vejret er typisk dansk. Megen klassesamtale handler om at lærere og kursister i fællesskab konstruerer informerende beskrivelser af forskellig slags fx få klarlagt et fagligt begreb, defineret et ords betydning.

28 Tekstaktiviteter - FVU-læsning, trin 3, 2014 (opgave i læseteknik) Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Klassificering (placerer fænomenet i en vis form for gruppetilhørsforhold) Beskrivelse Skovflåt En skovflåt er en lille, blodsugende mide. Den kaldes ofte fejlagtigt for en tæge, men der er ingen grund til at skelne, da en tæge er et insekt, som ikke gør mennesker noget. Man kan kende forskel på de to ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har seks ben Nominalgrupper med nedrangerede sætninger (et insekt, som ikke gør mennesker noget) Ubestemt form betegner generalisering i fagsproget (en skovflåt, en tæge, et insekt) Fagsprog, som ligger langt fra hverdagssproget. Almene deltagere, der refererer til en hel gruppe (mennesker) Relationelle processer (væreprocesser)(er, kaldes, ligner) skal relatere noget til noget andet Ofte præsens

29 Tekstaktiviteter At argumentere: Tekstformål: at overbevise læseren/tilhøreren om rigtigheden af et synspunkt eller at overtale nogen til at handle på en bestemt måde. Tekststruktur: tre trin, et synspunkt, en række argumenter til støtte for synspunktet og en underbygning af synspunktet.

30 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Synspunkt (orientere læseren om, hvilket standpunkt, der er på spil) Argument 1 - Ordnes i den rækkefølge, skribenten finder mest logisk Argument 2 Underbygning af synspunktet Guerilla-gartnerne Du skriver et brev til byrådet og argumenterer.) (FVU) vi synes, det er synd at mange byer bliver mere og mere kedelige og grå i Danmark. Vi synes, de trænger til at blive mere grønne. Det er bl.a. derfor, at vi i Guerilla-gartnerne tager rundt i mange af de store byer og planter smukke blomster, frodige træer og fine frugtbuske. For det første gør vi det, fordi vi synes,. For det andet mener vi, det er vigtigt. Sammenfattende vil jeg sige, at jeg mener, man bør. Almene deltagere (frivillige, ansat personale, man) Mentale processer (synes, mener) Evaluerende sprog (synd, smukke kedelige, vigtigt, frodige, fine) læsereren spores tidligt ind på holdningen. Årsagsforbindelser (sætningsniveau) (derfor, fordi) Forbindere der ordner ideer (tekstniveau) (for det første ) Præsens Modalitet (vil, bør)

31 Tekstaktiviteter At forklare: Tekstformål: at klarlægge, hvordan visse fænomener fungerer, og hvorfor forskellige processer og forteelser opstår. Tekststruktur: to trin: identifikationstrin og forklaringstrin.

32 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Hvordan påvirkes Jorden af den globale opvarmning? Tekstaktiviteter Spørgsmål eller påstand. Fagspecifikke ord i form af abstrakte og tekniske termer (global opvarmning, Jorden) Nominaliseringer (opvarmning) Materiel proces i passiv (påvirkes) Identifikation af fænomen - Udpeger og afgrænser emnet Konsekvens/forklaring Den globale opvarmning indebærer, at klimaet på Jorden bliver varmere, fordi vi lukker store mængder drivhusgasser, f.eks. Kuldioxid og metan, ud i atmosfæren. Kuldioxid kommer fra forbrænding af kul, olie og naturgas, hvorimod metan kommer fra f.eks. risdyrkning og fra køer og får. Når kloden bliver varmere smelter gletsjerne ved polerne, så havvandstanden stiger og oversvømmer kystområderne. Opvarmningen betyder også, at det ofte bliver tørrere, hvor det i forvejen er tørt, og regner mere, hvor det allerede regner meget. Fagspecifikke ord i form af abstrakte og tekniske termer (global opvarmning, kuldioxid, klimaet) Nominaliseringer (opvarmning, forbrænding, risdyrkning) betydning pakkes ind i nominaliseringer forløb skal ikke blot gengives som de sker, men gøres til genstand for faglig forklaring. Årsagsforbindere (fordi) Præsens Relationelle processer (væreprocesser)(bliver) Materielle processer (gøreprocesser) (stiger, smelter, oversvømmer) Årsagsforbindere (når.så ) Tidsforbindelser (så)

33 Teaching-Learning-cycle Opbygning af viden/kontekst Research eller opbygning af viden om genren - eks. Gennem læsning af modeltekst Selvstændig konstruktion - evt. med progression fra minitekst(er) til færdigt produkt Viden om og beherskelse af en bestemt genre Modellering og dekonstruktion Dekonstruktion/ analyse af modeltekst(er) Fælles tekstkonstruktion Dialogisk konstruktion af egne tekster i samarbejde og dialog med andre

34 En pædagogisk model Fase 1: Opbygning af viden/kontekst Viden om emnet og fagudtryk samles Læser f.eks. eksemplarisk tekst inden for genren. Hvilken slags tekst er det? Hvem har skrevet teksten? (afsender) Hvem er teksten til? (modtager) Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål) Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation)

35 En pædagogisk model Fase 2: Dekonstruktionsfasen: I denne fase udforsker lærer og kursister en eksemplarisk tekst fra genren (modeltekst skal være så repræsentativ for genren som muligt). En god opgave skilles ad, sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for netop denne genre? Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen: - Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren? - Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur? - Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer noget nyt? - Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold sammen? - Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber?

36 En pædagogisk model Fase 3: Fælles tekstkonstruktion: Kursister og lærer skriver nu i fællesskab en lille modeltekst på tavlen. Taler om, hvilke sproglige valg, der knytter sig til en bestemt genre. Her mulighed for at eksperimentere med de nye sproglige træk og ordforråd. Kursister stiller forslag til tekstens indhold og formuleringer læreren skriver ned på tavlen. Pædagogisk styrke: sammenkobling mellem kursisternes egne talesprogsnære bidrag til teksten og de mere skriftsprogsnære formuleringer.

37 En pædagogisk model Fase 4: Selvstændig konstruktion Kursisterne får nu et skriveoplæg fra læreren. Udføres enten selvstændigt eller i makkerpar. Her selvstændig brug af de lærte sproglige træk. Kursister, der går i stå kan f.eks. støtte sig til genremodeller, læse flere tekster i genren, lave endnu en fælles konstruktion med lærer eller en kursist.

38 En pædagogisk model For at kursisterne på sigt kan genkende, forholde sig til og eksperimentere med diverse genrehybrider, skal de først lære at genkende genrekoderne. Rammerne skal kendes, før de kan sprænges.

39 Teaching learning cycle

40 . fase Produkt Selvstændig konstruktion Kritisk Selvstænding genreskrivning tekstbevidsthed ordbank Gæt et ord Med støtte fra lærer Opbygning af viden, forforståelse, viden og erfaring Forhåndsviden aktiveres og kursisterne motiveres Parvis genreskrivning Læse i genren før, under og efter læsning Gæt et ord Brainstorm hvad ved vi om.. Byt og quiz Kategorisere ord udflugt ordbank ordkendskabsøvelser 1. fase genrens formål, struktur og sproglige kendetegn hultekst Dekonstruktion 2. fase Dekonstruktion af eksemplarisk tekst Faktabokse Klip teksten i mindre dele Fælles tekstkonstruktion Læreren som skribent i fælles konstruktion hvad skal vi begynde med? Kan man sige det på en anden og bedre måde? Hvilke ord skal står først i den her slags tekst? Hvilke ord kan vi bruge til at knytte teksterne sammen med i netop denne tekst? Sproglige kendetegn Mønstre og struktur evt. ud fra plancher Eleverne som vidende bidragsyder 3. fase dictogloss Samtale: hvor ser du typisk denne type tekst? Hvad kan man kende den på? Hvilket formål har den? Hvilke sproglige træk er kendetegnende?

41 Opbygning af viden, 1. fase forforståelse, viden og erfaring. fase Selvstændig konstruktion Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion 2. fase Fælles tekstkonstruktion 3. fase

42 I jeres praksis Hvilke genrer vil det være relevant at arbejde med (prøver/aktiv medborger i samfundet)? hvordan vil I afgøre det? Hvilke tekstaktiviteter er relevante i forhold til de valgte genrer? Hvilke øvelser i de forskellige faser? Hvordan opbygges kursisternes beherskelse af det nødvendige sprog? Målbeskrivelser for undervisning Målbeskrivelser for prøver

43 Undervisningsforløb Hvad ved du? Skriv selv Hvad er det for en tekst? Hvad er det for noget sprog? Skriv i fællesskab

44 Hvad ved du? Undervisningsforløb En Situation Du har fået en mail fra en ven. Din vens søn Jonas blev student for snart tre år siden. Siden sin studentereksamen har Jonas været et år i Spanien, og resten af tiden har han haft forskellige job. En del af mailen står nedenfor...jeg håber, det går godt med dit nye arbejde. Er det så bedre end det gamle? Her går det fint, men jeg er ikke så glad for, at Jonas ikke er i gang med en uddannelse. Han er jo snart 23 år. Men han vil først være helt sikker på, hvad han vil studere. Det synes han er vigtigere. Hvad synes du? Og hvad så når han bliver færdig tror du ikke, det bliver svært at finde et arbejde, hvis han er over 30 år og nyuddannet? Jeg ved ikke, om jeg skal blande mig i det, for han er jo voksen. Hvad synes du?... Opgave Skriv et svar. Tak for mailen. Kom ind på de understregede dele af mailen. Foreslå, at I snart mødes til en kop kaffe.

45 Undervisningsforløb Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål) Hvilken slags tekst er det? (genre/tekstaktiviteter) Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation) Hvad er tekstens emne? (kommunikationsfelt) Hvem er afsender/modtager for teksten? (kommunikationsrelation) Tale eller skrift? (Kommunikationsmåde)

46 Hvad er det for noget sprog? Nu skal I læse en . I skal lære noget om tekstens opbygning og sprog. Opbygning Tekst Sprog Starthilsen Indledning, der passer til situationen Hovedafsnit (flere forskellige emner, kommentere og svare på spørgsmål) Emne 1 Emne 2 Emne 3 Emne 4 Skift i fokus Her hos os.. Her Afslutning Markere afslutning Pege frem mod næste kontakt Udtrykke gode ønsker Hilsner til og fra andre Sluthilsen Kære Lise Tak for din mail. Det var så dejligt at høre fra dig. Du spørger, om hvordan det går med mit nye arbejde. Det går faktisk rigtig godt. Det er meget sjovere end mit tidligere job og jeg har fået en masse nye og søde kolleger. Min arbejdstid er også blevet meget bedre. Du spørger også, om hvad jeg synes, du skal gøre med Jonas. Jeg synes, det er fint, at han overvejer grundigt, hvad han gerne vil studere, men det er måske også en god ide, at han snart kommer i gang med en uddannelse. Med hensyn til, om jeg tror, det bliver svært for Jonas at finde arbejde, så tror jeg nok, at han skal klare det. Han har jo allerede en masse erfaring fra forskellige job. Til sidst spørger du, om jeg synes, du skal blande dig. Jeg kan godt forstå, du gerne vil hjælpe Jonas, men han er jo voksen, så det er nok bedst, at han klarer sig selv. Her hos os går det fint. Vi har selvfølgelig travlt med job, men nu skal vi heldigvis snart på en dejlig lang ferie. Det bliver godt. Nå, men jeg vil slutte for denne gang. Jeg håber, du kan bruge mine råd. Skal vi i øvrigt ikke snart mødes til en kop kaffe? Skriv snart og fortæl, hvornår du kan. Mange hilsner, Line Hilseformular formel/uformel Deltagere (Lise, din, dig, en masse nye og søde kolleger, en dejlig lang ferie) Omstændigheder (med mit nye arbejde, end mit tidligere arbejdet, til sidst, godt) Processer ( være, spørger, overvejer, bliver) Svare på spørgsmål introducer først emne: Du spørger, om Du foreslår, at Med hensyn til Forbindere (også, men) Skrives i nutid/før nutid Organisering af tekstens temaer (deltagere, tid, sted) Tekstsammenhæng (leksikalsk binding: arbejde/kolleger, arbejdstid) (synonymer: arbejde/job) Pege frem mod næste kontakt

47 Undervisningsforløb Mange s ligner hinanden i opbygning og sprog. Opbygning s er ofte bygget op sådan: Starthilsen Indledning, der passer til situationen Hovedafsnit med emner inddelt i afsnit (kommentere et emne, svare på spørgsmål, stille spørgsmål, skift i fokus, Afslutning (oplæg til næste kontakt, gode ønsker, hilsner til og fra andre) Sluthilsen Sprog Sproget i en er ofte sådan: Forskellige hilseformularer start og slut. Specifikke deltagere pronominer Udtryk, der viser skift i emne

48 Undervisningsforløb Her er en ny . Læs teksten 2 og 2. Udfyld sammen kolonnerne opbygning og sprog. Kom gerne med eksempler fra teksten. Snak om jeres svar på holdet. Skriv ord, du gerne vil huske i dit ordskema.

49 Undervisningsforløb Opbygning Tekst Sprog Kære Signe Tak for din mail. Jeg blev super glad for at høre fra dig. Jeg kan slet ikke forstå, at Marie allerede bliver færdig med skolen til sommer. Du spørger mig, om jeg synes, det er en god ide, at hun rejser til Australien som udvekslingsstudent. Jeg synes faktisk, det lyder som en fantastisk ide, og jeg tror slet ikke, hun er for ung. Marie er jo meget selvstændig og kan sagtens klare sig selv. Jeg ved godt, at du aldrig har prøvet at bo uden for Danmark, med jeg tror Marie vil synes, det er spændende at bo hos en familie i Australien. Hun elsker jo at møde nye mennesker og er slet ikke genert. Du spørger, hvad jeg tror hun lære af at være et år i Australien. Jeg er sikker på, at hun kan lære en helt masse. Det er jo altid spændende at opleve nye steder, hvor man gør tingene på en anden måde, end man er vant til. Og så er der jo sproget! Hun vil blive virkelig god til engelsk! Jeg synes, hun skal gøre det Her går det godt! Vi er hjemme igen efter en skøn badeferie på Samsø. Vejret var fantastisk, så det var helt fint, at vi ikke kunne tage til udlandet i år. Hvis du har lyst, kan du komme til kaffe en dag så kan du også se alle vores billeder fra ferien. Jeg glæder mig til at se dig! Mange hilsner, Line

50 Skriv i fællesskab Undervisningsforløb I har nu læst og arbejdet med forskellige s. Nu skal I selv skrive en . I skal selv komme med ideerne til, hvordan en skal se ud. Tal først sammen 2 og 2 om nedenstående spørgsmål: Hvad er anledningen? (hvorfor vil du skrive en ? Tænk på en situation, hvor det er relevant) Hvad er forholdet mellem afsender og modtager? (hvordan kender de/i hinanden?) Hvilke informationer skal med?

51 Undervisningsforløb Skriv nu en i skemaet. I skal Ikke udfylde felterne opbygning og sprog. Byt bagefter tekst med et andet makkerpar og udfyld nu felterne opbygning og sprog. Tjek også om en har alle elementerne med (f.eks. starthilsen, indledning, der passer til situationen osv.). Snak sammen om jeres tekster på holdet.

52 Undervisningsforløb Opbygning Tekst Sprog

53 Skriv selv Undervisningsforløb Skriv nu selv en . Du skal ikke skrive i skemaet. Din lærer evaluerer teksten og giver dig respons på, om du kender teksttypen.

54 Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en argumenterende tekst Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Økonomisk støtte til unge under uddannelse Fortæl kursisterne, at I skal arbejde med den argumenterende genre. Sæt fokus på, hvad en argumentation indebærer hvad vil det sige at argumentere? Kig på overskriften hvad i overskriften kan en læser associere med den argumenterende genre? Hvilket synspunkt har skribenten? Hvem henvender skribenten sig til? Synspunkt Jeg synes, at samfundet fortsat bør støtte de unge økonomisk, mens de tager en uddannelse. Jeg mener, at det vil føre til at flest mulige unge får en uddannelse, fordi de ville kunne koncentrere sig om studierne uden at skulle arbejde så meget ved siden af. Mentale processer (mener) Præsens, futurum Modalitet (viser grad af sandsynlighed, almindelighed, forpligtelse og villighed) (bør støtte,vil føre, ville, kunne koncentrere, skulle arbejde) Læs indledningen sammen, og overvej om synspunktet er formuleret klart for læseren. Sæt evt. fokus på de mentale processer, der ofte forekommer i indledningen til argumenterende tekster. Hvilke ord i tekstens indledning fortæller os, at det her drejer sig om et synspunkt og ikke om fakta? Hvilke andre ord kunne skribenten have valgt at bruge i stedet for synes og mener? Tal om udtryk for modalitet i teksten. Hvilket ord i første sætning viser, at skribenten er helt sikker i sin sag? Hvilke ord kunne skribenten også have brugt, hvis hun havde været mere eller mindre overbevist om rigtigheden af sit synspunkt? Hvilket ord i anden sætning viser, at de positive følger af økonomisk støtte er en mulighed, men ikke noget helt sikkert? Tal om tiden i teksten. Hvilke to tider er der i teksten? Hvorfor tror du, at der er både præsens og futurum i den her tekst?

55 Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en argumenterende tekst Argument 1- n Der er mange gode argumenter for at bevare støtten til de unge. For det første vil det øge antallet af folk, der gennemfører en uddannelse, hvis man er sikker på at få økonomisk støtte, mens man studerer, fordi man så kan koncentrere sig fuldt ud om sine studier. Og det er jo godt for samfundet, at så mange som muligt gennemfører en uddannelse. For det andet ville det nok også få flere til at begynde på en uddannelse, fordi man jo ikke behøver at bekymre sig om det økonomiske. Desuden vil økonomisk støtte ikke kun gavne de unge, men det vil i den sidste ende også være en fordel for samfundet, når flere bliver færdige med deres uddannelse og begynder at betale skat. Forbindere, der ordner ideer (for det første, for det andet, desuden) Årsagsforbindere (fordi) Evaluerende sprog (gode argumenter, øge antallet, koncentrere sig, godt for samfundet, flere til at begynde, ikke behøver at bekymre sig, en fordel) Fokuser på argumenterne i teksten. Tal om, hvad et argument er for noget. Tal om, hvordan hvert nyt afsnit indledes med en forbinder, der ordner ideerne i teksten kunne man bruge andre forbindere? Hvilke ord/udtryk (evaluerende sprog) i teksten gør, at vi som læsere forstår, at skribenten synes, det er godt at bevare den økonomiske støtte til unge, mens de er under uddannelse?

56 Eksempel på dekonstruktion eller fælles konstruktion af en argumenterende tekst Sammenfatning og underbygning af synspunktet Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, det er super vigtigt at bevare den økonomiske støtte til unge under uddannelse, fordi jeg mener, det er noget, der både gavner den enkelte studerende, men i sidste ende også samfundet.

57 Didaktiske udfordringer Udvikle gode (relevante/autentiske), præcise skriveopgaver med tydelige skrivefaglige mål (mål skal være synlige for kursisten) Udvikle redskaber til responsgivning, så omskrivninger bliver overkommelige og fagligt udbytterige.

58 Dagens fokus. Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold til tosprogede? Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige udvikling?

59 Litteratur Beverly Derewianka: A New Grammar Companion Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring: Lad sproget bære Jim Martin og David Rose: Learning to Write, Reading to Learn Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen Ruth Mulvad: Sprog i skole