Det statslige forlig

Transkript

1 Overenskomst Af Lene Maigaard statsligt forlig - kommunal tænkepause Overenskomstforliget 2002 er på plads på statens område. Derimod er det kommunale forlig rykket et godt stykke ud i horisonten, idet forhandlingerne her brød sammen den 6. februar. Der var lagt op til et historisk hurtigt forhandlingsforløb på det offentlige arbejdsmarked, da overenskomsterne skulle forhandles til fornyelse pr. 1. april Man var enige om at tage hul på forhandlingerne allerede i slutningen af 2001, og de første egentlige forhandlingsmøder blev også afholdt på dette tidspunkt. Regeringsskiftet og varslingen af et kontroversielt finanslovsforslag den 29. januar med store besparelser og nedskæringer i den statslige sektor satte tempoet gevaldigt i vejret på de statslige forhandlinger. Regeringen havde tydeligvis ikke behov for et kompliceret overenskomstforløb oven OK januar 2002 var det statslige forlig på plads for de akademiske grupper. Forligsresultatet gennemgås her. På det kommunale område er der ingenting at gennemgå efter forhandlingsstop 6. februar. i finanslovsforhandlingerne og resultatet forliget for alle statsansatte var da også i hus allerede den 27. januar. Den 29. januar om morgenen var forliget på plads for akademikerne. Det statslige forlig At regeringen havde behov for et hurtigt forlig, og at organisationerne forstod at udnytte dette, ses da også af det treårige 3

2 statslige forlig, som må anses for at være meget tilfredsstillende. Den samlede ramme blev således på 7,55 %. Heraf udgør 5,55 % generelle lønstigninger over den treårige periode, 1,20 % er afsat til puljer til forhandling på de enkelte hovedorganisationsområder, og 0,8 % er prisen for to ekstra ferie(fri)dage. Hertil kommer forbedringer af kompetenceudviklingsområdet og af tillidsrepræsentanternes vilkår, som også var centrale krav for Dansk Psykolog Forening. Forliget med Akademikerne Centralorganisation (AC) gav derudover, at trin 7 i basislønforløbet for AC ere generelt bortfalder pr. 1. april 2003, og basislønskalaen vil samtidig blive yderligere forbedret. Trin 4, 5 og 6 vil blive forhøjet med årligt henholdsvis kr., kr. og kr. Der er endvidere opnået enighed om en forbedring af pensionsindbetalingerne, idet pensionsbidraget som hidtil har udgjort 16,6 % af nettolønnen, forhøjes til 16,8 %. Der er tillige afsat midler til indførelse og forhøjelse af pensionsbidrag af tillæg. Pensionsforbedringerne sker med virkning pr. 1. april Rådighedtillægget til fuldmægtige blev ikke pensionsdækket, men der nedsættes en arbejdsgruppe, som senest 1. januar 2003 skal afslutte et arbejde med at analysere muligheder for at omlægge rådighedsordningerne med henblik på, at en aftale kan træde i kraft 1. april Lønnede ph.d.-stipendiater overføres pr. 1. april 2003 til AC-overenskomsten. De konkrete vilkår, herunder fx overgangsvilkår, pensionsdækning, og gældende særbestemmelser, inden udgangen af Overenskomstens bilag 3 om kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling (nyt lønsystem) og bilag 4 om forhandlingssystemet (nyt lønsystem) justeres. Bl.a. vil det fremgå, at det er et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i et kendt fælles grundlag. Derudover er der på hele det statslige område indgået en aftale om kompetenceudvikling en såkaldt kompetencepakke med seks elementer, som tilsammen skal understøtte og forstærke arbejdet med kompetenceudvikling. De seks elementer er: Mere forpligtende aftaler om strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner. Videreførelse af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Videreførelse af Udviklings- og Omstillingsfonden. Oprettelse af Kompetencefonden, med mulighed for tilskud til individuelle kompetenceudviklingsforløb. Forstærket indsats inden for personaleledelse. Styrket indsats på arbejdsmiljøområdet, med øget fokus på arbejdspladsvurderinger og psykisk arbejdsmiljø. Farvel til stort og småt I hele processen med kravudtagelsen har Dansk Psykolog Forening været opmærksom på, at tidligere tiders aflevering af utallige krav med stort og småt mellem hinanden ikke var en farbar vej i en ny tid med langt højere grad af decentral løndannelse. Allerede ved OK1999 var afvisningen fra arbejdsgiverside klar, hvis kravet var egnet til lokal forhandling. Et af de væsentligste krav har derfor også været størst mulige generelle lønstigninger, og foreningen valgte alene at fremsætte to specielle krav og et krav om omklassificering af tre stillinger på det statslige område. Kravet om tillæg for autorisationen blev fremsat, fordi der her er tale om en almen kvalifikation, som vi derfor ønsker et fast tillæg for og også for at lette de lokale forhandlinger administrativt. Men arbejdsgiverne ønskede ikke at aftale et nyt centralt tillæg for autorisationen, så vi må fortsat fra gang til gang forhandle tilægget lokalt. Dansk Psykolog Forening gjorde i sine specielle forhandlinger opmærksom på, at arbejdsgiverne i sådanne situationer bør være mere indstillet på i samarbejde med foreningen at benytte sig af adgangen til at indgå forhåndsaftaler, så forhandlingerne lettes og der skabes større klarhed om honoreringen af autorisationen. Det andet specielle krav på det statslige område nemlig kravet om 4

3 ret til den autorisationsgivende efteruddannelse blev afvist. De statslige arbejdsgivere ønsker ikke at give et retskrav på området og havde i øvrigt ikke indtryk af, at der generelt var problemer med at få mulighed for at gennemføre efteruddannelsen på de statslige arbejdspladser. Dansk Psykolog Forening blev imødekommet på kravet om omklassificering af den ene stilling i Institut for Militær Psykologi. Opgav ideologierne På grund af det meget hurtige forhandlingsforløb på det statslige område blev de statslige arbejdsgiveres ideologier hurtigt gemt af vejen. Der var i forhandlingerne tilløb til at afsætte en del af rammen til såkaldt forlodsfinansiering dvs. at visse af midlerne er reserveret til decentrale/ lokale forhandlinger. En sådan ordning bevirker naturligt, at de generelle og automatiske stigninger bliver lidt mindre, og at en del så skal forhandles lokalt og naturligvis med mulighed for, at nogen får og andre intet får. Holdningerne til forlodsfinansiering er forskellige blandt organisationerne, alt efter om man vurderer at have gode muligheder for at opnå noget lokalt eller ej eller om man måske endda mener, at faste rammer begrænser muligheden for at forhandle lokalt. De statslige arbejdsgivere havde gerne set, at en del af den samlede ramme blev reserveret til lokal forhandling, men dette blev altså afværget af organisationerne. Arbejdstiden var som forventet også et ideologisk tema ved denne overenskomst. Arbejdsgiverne stillede krav om mere fleksibilitet og ønske om at kunne forhandle individuelle aftaler om længere ugentlig arbejdstid, den såkaldte +tid, fx op til 42 timer. Omvendt havde organisationerne ønske om forbedring af eksisterende merarbejdsaftaler m.m. I lyset af det tidspres, der kom til at præge forhandlingerne på statens område, blev beslutningen, at begge sider af bordet måtte frafalde krav om arbejdstid for at undgå at havne i en langtrukken ideologisk kamp på dette område. Aftalen blev, at et udvalg skal se på muligheden af en mere generel forenkling/modernisering af aftaler og regler. Kommunal hårdknude På det kommunale område følte arbejdsgiverne ikke er det samme tidspres som finansministeren. Amterne og kommunerne er selvstændige overenskomstparter, som i lyset af en voksende decentralisering ikke længere føler sig forpligtet til at følge finansministeriets tanker og resultater. De kommunale arbejdsgiveres egne ideologierne er således kommet tydeligt frem i lyset. Kommunernes Landsforening (KL) har som toneangivende for de kommunale arbejdsgivere i perioden frem til forhandlingerne præsenteret paroler som forenkling for alvor (?), og såvel Amtsrådsforeningen som KL har fremsat krav på AC-området om at afskaffe alle centrale tillæg, hvilket for Dansk Psykolog Forening bl.a. vil sige autorisationstillægget på skoleområdet. Signalet er klart, man ønsker at en langt større del af løndannelsen skal ske lokalt, og så skal de enkelte overenskomster være mere enkle og ensartede. Dette gælder navnlig arbejdstiden, så de lokale ledere bedre kan håndtere dem. Det lader dog ikke til at være KL s tanke, at Det statslige forlig Oversigt over det statslige treårige forlig på i alt 7,55 %: Generelle lønstigninger på 5,55 % Puljer til særlige formål 1,2 % 2 feriefridage 0,8 % Pensionsdækning fra 16,6 til 16,8 % af pensionsgivende løndele. Pensionsdækning af alle centralt aftalte tillæg bortset fra rådighedstillægget til fuldmægtige. Bortfald af trin 7 på AC-skalaen. Forhøjelse af trin 4, 5 og 6 med henholdsvis 3.000, og kr. årligt. Begyndende omlægning af rådighedsforpligtelsen og rådighedstillægget til fuldmægtige. Fuld løn for adoptanter i perioden, hvor det er nødvendigt at være fraværende for at hente barnet i udlandet. Tillidsrepræsentantarbejde kan både honoreres som merarbejde og med tillæg. Øget fokus på kompetenceudvikling. På universiteterne undersøges i perioden, hvordan de nye lønsystemer virker. Ph.d. erne overføres på ACfællesoverenskomsten. Vilkårene herunder overgangsordninger forhandles i løbet af

4 Foto: Polfoto Hvem er hvem? AC = Akademikernes Centralorganisation. FHO = AC s Forhandlingsudvalg for den Offentlige sektor. CFU = Centralorganisationernes FællesUdvalg. KTO = Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. KL = Kommunernes Landsforening. ARF = Amtsrådsforeningen. H:S = Hovedstadens Sygehusfællesskab. det er højeste fællesnævner, som forenklingen skal ske ud fra! På det kommunale område blev der ved OK1999 afsat midler til såkaldt forlodsfinansiering, så her er forhandlingsudgangspunktet et andet end på statens område. Det er naturligvis meget vanskeligere af afskaffe noget end at forhindre det. Så forventningen er, at der også ved OK2002 aftales en del af rammen til forlodsfinansiering af den lokale løndannelse i Ny Løn. Men hvordan den samlede ramme skal se ud, afhænger også af, hvor meget der skal være til forlodsfinansiering. Ved det andet forhandlingsmøde mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og de kommunale arbejdsgivere (Amtsrådsforeningen og KL) den 6. februar kunne man konstatere, at der var langt mellem parterne og nok så væsentligt ikke tegn på bevægelse. Forhandlingerne blev derfor afsluttet, og det er alene aftalt, at man gør status 27. februar Signalet er altså ikke, at der forhandles, men det forventes dog, at der i mellemtiden vil ske visse uformelle kontakter og drøftelser på teknisk niveau. Hvis der ikke i perioden frem til 27. februar genoptages forhandlinger, er det spørgsmålet, hvornår forligsinstitutionen komme ind i billedet og derved tvinger parterne til forhandling. Urafstemning At de overordnede forhandlinger om rammen er gået i stå, har også betydning for forhandlingen af AC s generelle krav og Dansk Psykolog Forenings specielle krav. De første forhandlingsmøder på disse områder har været afholdt således har DP også haft et forhandlingsmøde med de kommunale arbejdsgivere om vores specielle krav, men det var, medens der fortsat kunne siges sideløbende at finde forhandlinger sted mellem KTO og de kommunale arbejdsgivere. Når forhandlingerne er brudt sammen, sådan som det skete 6. februar, forhandles der heller ikke videre på de andre niveauer. Derfor er det ved bladets deadline (13. februar, red.) meget usikkert, hvad der kommer til at ske på psykologernes største ansættelsesområde nemlig den (amts-)kommunale sektor. I bedste fald bliver man enig om rammen og undgår også kommunale angreb på AC-organisationernes arvesølv. I så fald vil det samlede resultat for stat og (amts-)kommuner og H:S komme ud til urafstemning blandt de offentligt ansatte psykologer i løbet af marts måned. I værste fald nærmer parterne sig ikke hinanden, eller KL fastholder kravet om bortfald af alle centrale tillæg eller andre problematiske krav. Og i så fald kan en konflikt nærme sig, og alene det statslige forlig må sendes ud til urafstemning. Uanset hvad der sker, er Dansk Psykolog Forening tæt på forløbet, ikke mindst da foreningens formand som næstformand for AC på det offentlige område deltager direkte i alle AC s forhandlinger. Hvis man ønsker at følge forløbet videre frem, kan man klikke ind på AC s hjemmeside: og se sidste nyt. Man kan også tilmelde sig en mailingliste samme sted, så man løbende modtager nyt på området. Lene Maigaard er faglig konsulent i DP og koordinerer de offentlige overenskomstforhandlinger 6

5 Sådan bliver overenskomsten til Processen forud for de egentlige overenskomstforhandlinger indledtes i Dansk Psykolog Forening for et år siden. 12. februar 2001 udsendte bestyrelsen og Løn- og Stillingsstrukturudvalget (L&S), der er foreningens overenskomstforberedende udvalg, et diskussionsoplæg til regioner, sektioner og tillidsrepræsentanter. Disse parter formulerede herefter forslag til overenskomstkrav. I marts 2001 afholdtes der informationsmøder mellem foreningen og tillidsrepræsentanterne, hvor de mulige krav og hele overenskomstprocessen blev drøftet. Kravene fra de decentrale enheder og tillidsrepræsentanterne blev behandlet på et møde i L&S 2. april L&S udformede herefter en indstilling til bestyrelsen, som 20. april 2001 besluttede, hvilke krav der skulle videre i processen. Dansk Psykolog Forenings krav gik 7. maj 2001 videre til AC. Her blev de samlet med kravene fra de øvrige AC-organisationer. I AC er behandling og sortering af de generelle krav sket i AC s Forhandlingsudvalg for den Offentlige sektor (FHO) i løbende dialog med AC s bestyrelse. Processen strakte sig frem mod november 2001, hvor de generelle krav (fx generelle lønstigninger og krav om ekstra feriefridage) blev viderebragt til forhandling ved det store bord. For statens vedkommende er det forhandlingen mellem CFU og Finansministeren. De specielle krav altså de krav, som kun vedrører den enkelte organisation er også fremsat af AC, men forhandles konkret med de enkelte offentlige arbejdsgivere af organisationen selv. Ved det store bord opnåede man 27. januar 2002 forlig på statens område på AC-området 29. januar Forligsresultatet forventes i marts måned at gå ud til urafstemning. På det (amts-) kommunale område og H:S område er forhandlingerne afbrudt, og det ligger ikke klart, hvornår de genoptages. lm Illustration: Henning Christensen 7