Bachelorprojekt. Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked?"

Transkript

1 Økonomisk Institut, Københavns Universitet Bachelorprojekt Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked? Kristoffer Collovich Haals Jensen 11/24/2010 Vejleder: Poul Schou

2 Indholdsfortegnelse Abstract:... 3 Indledning:... 4 Problemformulering:... 4 Afgrænsning:... 4 Opbygning:... 4 Incitamenter og begrænsninger til indvandring:... 5 Den aktuelle indvandring fra østeuropa:... 7 Spredningen af arbejdskraftsindvandrerne fra Østeuropa Modelgrundlag: Model: Økonometrisk analyse: Estimation: Ikke økonometrisk analyse Diskussion og perspektivering Konklusion Litteraturliste: Bilag A Bilag B Bilag C

3 Abstract: This thesis investigates the effect on the wage and unemployment in Denmark in connection with the expansion of the European Union. The thesis introduces the reader by summing up the incentives to emigrate from the new EU countries to Denmark in search for work. The conclusion is that the biggest incentive is the wish for a higher wage. The development though is turning towards that the wage between Denmark and the new EU countries is being equaled out slowly over time resulting in the incentive to migrate is slowly diminishing. The thesis concludes that there has been a rather big immigration of Eastern European workers on the Danish labor market. The amount of immigration has been most extensive in the first years of the expansion. Since 2008 this number has been diminishing. Most of the workers are employed in construction sector, the agricultural and forestry sector and the commercial sector. The thesis then derives the effect of migration on the labor force from a wage model and concludes that wage will be pushed downwards and unemployment will rise in the event of immigration on a labor market. How big these effects are, are determined by the elasticity on the individual wage curves. The model analysis is followed by an econometric analysis which tries to confirm the results from the model. It uses a classic wage model together with empirics. The conclusion from this is that there in reality is no connection with the work immigration from the new EU-Countries and the domestic wage and unemployment. The thesis then tries to find a connection between wage and immigration from Eastern Europe by comparing wage and productivity. The conclusion by that is the same as before, that there is no connection between the two factors. At the end the thesis tries to find out why there is in fact no connection and finds out that the reason partly is because a lot of the immigrants leave the country again if the economic possibilities for the foreign workers worsen. 3

4 Indledning: Udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 var den hidtil største og mest ambitiøse udvidelse i unionens historie. Med optagelsen af de otte østeuropæiske lande og de to mindre middelhavslande har antallet af indbyggere i EU passeret 450 millioner (Arbejdmarkedsstyrelsen 2005, Kap2). En vigtig grundsten i den Europæiske ideologi er arbejdsmarkedets frie bevægelighed imellem medlemslandene. Derfor har der været en frygt for, at det danske arbejdsmarked vil blive oversvømmet af billig arbejdskraft fra de nye EU-lande. Specielt inden for de ufaglærte og faglærte brancher har der været bekymringer om, at det store mulige inflow af østeuropæisk arbejdskraft vil presse det indenlandske løn og ledighedsniveau (information;2009). Denne debat har ført til, at regeringen sammen med stort set alle de gamle EU-lande i 2003 indførte midlertidige overgangsordninger, som skulle dæmpe indvandringen de første år efter udvidelsen (Malchow-Møller og Munch; 2009; kap 1). Derfor ønsker jeg i følgende opgave at besvare spørgsmålet om, hvorledes der reelt er et belæg for bekymringerne omkring lønpresset og arbejdsløsheden, og om der har været så stor indvandring, som man havde forventet. Problemformulering: Hvorledes har EU-udvidelsen i 2004 haft indvirkning på løn og ledighed på det danske arbejdsmarked. Afgrænsning: Jeg har på grund af opgavens længde måtte prioritere mit fokus. Derfor har jeg fravalgt at undersøge indvandringens påvirkning af de offentlige finanser, da mit fokus er på arbejdsmarkedet. Af samme grund beskæftiger jeg mig kun med arbejdskraftsindvandringen, i modsætning til den generelle indvandring, hvor en stor del ikke er tilknyttet det danske arbejdsmarked. Udover dette berør jeg kun kort sort arbejde, da det i sagens natur er vanskeligt at få fat i data omkring emnet. Arbejdmarkedsimmigrationens påvirkning af ledighed, gennemgår jeg kun teoretisk, da det ikke har været muligt at få fat i relevante data. Opbygning: Opgaven bygger i høj grad på egne empiriske undersøgelser. Først gennemgår jeg årsager til at indvandre, og omfanget af den aktuelle indvandring, da det er baggrunden for min opgave. 4

5 Dernæst laver jeg en teoretisk analyse, hvor jeg udleder løneffekten af en simpel lønmodel, hvor arbejdsimmigrationen er inkluderet som en stigning i arbejdsstyrken. Efter den teoretiske gennemgang laver jeg en økonometrisk analyse for at teste, hvorvidt teorien er i overensstemmelse med empirien. Jeg laver efterfølgende en blød empirisk analyse af forskellige tal, hvor jeg sammenligner resultaterne med min økonometriske analyse. Før den endelige konklusion laver jeg nogle perspektiveringer omkring mine resultater, hvor jeg gennemgår nogle svagheder ved mine egne resultater, samt sammenligner resultaterne med andet relevant litteratur. Incitamenter og begrænsninger til indvandring: Der findes flere teorier der beskriver hvorfor og hvem, der har incitament til at indvandre fra de nye medlemslande. Jeg vil herunder nævne mulige grunde til, hvorfor nogle vælger at indvandre, og andre ikke gør (Arbejdsmarkedsstyrelsen;2005;Kap 4). En årsag til at vælge at indvandre kan være, at der i forbindelse med de store strukturelle omvæltninger i industri og landbrugssektoren, der har været med overgangen til det indre marked er opstået arbejdsløshed, som betyder, at folk fra de nye EU-lande bliver nødt til at indvandre til de gamle EU-lande for at få arbejde. En anden grund er muligheden for at få en højere løn og derigennem højere velstand ved at tage arbejde i et andet land(arbejdsmarkedsstyrelsen 2005;Kap 4), hvor lønniveauet generelt er højere. Derudover kan en grund være netværksdannelser med andre østeuropæiske arbejdere i modtagerlandet. Dvs. hvis arbejderne snakker godt om et bestemt land, kan det være, at potentielle immigranter vil vælge landet, da de får fortalt, at det er let at få arbejde, bolig osv. Der vil dog også være en række kulturelle barrierer og transaktionsomkosninger, som hæmmer arbejdskraftsindvandringen til Danmark. Det kan fx. være et godt personligt netværk i hjemlandet, arbejde og ægteskabelige forhold. Det ægteskabelige forhold og personlige netværk behøver dog ikke nødvendigvis spille en stor rolle, når beslutningen om indvandring foretages, hvis der er tale om et midlertidigt ophold. Dvs. hvis immigranten regner med kun at være arbejdstager i Danmark i en begrænset periode. Derudover kan der være grunde, til at nogle indvandrere specielt vælger Danmark som land at immigrere til, og andre ikke gør. En grund, til at Danmark vælges, er den geografiske placering. Man må regne med, at befolkninger, som bor i lande som ligger i umiddelbar nærhed af Danmark, har større incitament til at indvandre hertil, end befolkninger som bor længere væk. 5

6 En grund til, at nogle indvandrere vælger Danmark fra, kan være den sproglige barriere. Dansk er et meget lille sprog, som ikke tales uden for Danmarks grænser. Derfor er de tysk- og engelsktalende lande i EU mere attraktive for udenlandsk arbejdskraft, da disse sprog har meget større udbredelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen; 2006 ; Kap 4). En måde, man kan vurdere størrelsen på lysten til at indvandre til Danmark pga. af lønforskellen, er ved at undersøge udviklingen i det økonomiske gab mellem Danmark og de nye EU-lande. Gabet kan anskueliggøres ved at sammenligne BNP per indbygger i de forskellige lande Dette har jeg gjort i figur 1: Fig.1. BNP per indbygger i PPS (købekraftsstandarder) Eurostat.eu/Tab:tsieb101 Fig. 2. Årlige ledighedsrater i % for de baltiske lande, Polen og Danmark Kilde: Eurostat.eu/Tab:Teilm Letland Litauen Polen Danmar k Estland Letland Litauen Danmark Incitmentet til at udvandre pga af arbejdløshed i hjemlandet kan anskueligøres ved at undersøge ledighedsrater i de lande, jeg forventer der vil komme størst indvandring fra. Udviklingen i arbejdsløsheden kan vises ved at se på de årlige ledighedsrater fra 2004 i de lande, jeg regner med der vil komme mest arbejdskraftsindvandring fra, hvilket jeg gør i fig.2. 1 Det fremgår af figur 1 at de pågældende landes BNP er steget hurtigere end Danmarks med undtagelse af kriseårene, hvor kun Polen har opretholdt den højere vækst (http://www.europarl.europa.eu ; 2010). Arbejdsløsheden for de samme lande viser også en nedgang med undtagelse af 1 Estland er ikke medtaget da der ikke ekstisterer tal jf. Eurostat. 6

7 kriseårene, hvor arbejdsløsheden i alle EU-landene er steget(eurostat.eu). De økonomiske trends i Polen og de baltiske lande synes således at pege mod at det økonomiske gab mellem dem og Danmark mindskes. Dette vil betyde, at indvandringen falder. Der er dog stadig stor forskel på Danmark og de førnævnte lande, og derfor må man forvente, at der stadig vil være stor interesse for at indvandre til Danmark for at arbejde i nærmeste fremtid. Pga. krisen er arbejdsløsheden steget fra BNP i forhold til Danmark er fra samme år faldet i de baltiske lande. Derfor må man forvente, at det vil skabe ny øget interesse for at indvandre til Danmark. Omvendt vil der, være en dæmpende effekt da ledigheden på det danske arbejdsmarked er steget i samme periode, som det fremgår af fig. 2. Dette betyder, at østeuropæernes incitament til at indvandre til Danmark falder pga. dårligere job muligheder (Eurostat.eu). Den aktuelle indvandring fra østeuropa: Før EU-udvidelsen blev der lavet en række undersøgelser om den forventede indvandring, når udvidelsen ville træde i kraft (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005; kap 4). Konklusionerne i disse rapporter var, at Danmark ikke var så attraktiv for østeuropæiske arbejdere, som mange af de større EU-lande, da det danske arbejdsmarked er relativt lille. Derfor forventede man at omfanget af østeuropæere, der ville komme til Danmark for at arbejde, ville blive relativt begrænset. Man regnede med, at der ville komme cirka 2000 om året de første år, og at tallet derefter ville falde til cirka 1250 i Jeg vil nu undersøge, hvorvidt der reelt har været den indvandring fra De nye østeuropæiske EUmedlemslande som man har forventet. For at undersøge hvilke lande indvandrerne kommer fra, Tab.1 Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark Antal Bulgarien 828 Cypern 9 Malta 17 Polen Rumænien 2329 Slovakiet 847 Slovenien 37 Tjekkiet 264 Ungarn 874 Baltiske lande 4199 Fra de nye EU-lande i alt Fra EU I alt Kilde:ams.dk ser jeg på antallet af personer med lønindkomst i Danmark i 2008, som har østeuropæisk nationalitet : Ifølge Tabel 1 er Polen Rumænien og Baltikum de lande hvorfra indvandringen er størst. Polakker er den største indvandregruppe, og cirka af alle arbejdere fra de nye EU lande er polakker. De baltiske landes del af arbejderne er ikke nær 7

8 så stor, men er stadig væsentlig større end de resterende landes andel. Dette er i overensstemmelse med teorien om, at det er arbejdere fra de nye medlemslande, der geografisk set tættest på Danmark, der har størst incitament til at indvandre. Dog skal man tage med i disse betragtninger, at Polen er klart det største land befolkningsmæssigt (http://www.denstoredanske.dk), hvilket gør, at antallet af arbejdere som kommer derfra, nemt kan være større end det antal arbejdere, som kommer fra fx Malta, hvor befolkningen er lille. Dette kan være grunden til den relativt store indvandring fra Rumænien, selvom landet ikke er i umiddelbar nærhed af Danmark. En anden observation fra tabel 1, er at andelen af lønarbejdere fra de nye EU lande udgjorde 2/3 af alle lønarbejdere fra hele EU. Disse tal stemmer overens med, at der fra de nye lande er større gab mellem deres og Danmarks BNP, sammenlignet med de gamle medlemslande hvorfra arbejdsindvandringen ikke er så stor. Dette følger teorien om at indvandringen sker på baggrund af ønsket om højere løn sammenlignet med, hvad arbejderne kan opnå i hjemlandet. At indvandringen har været stor fra Baltikum, kan muligvis forklares med, teorien omkring netværksdannelser. Siden selvstændigheden i 1991 har Baltikum haft en særlig tilknytning til Danmark ved bistand til forberedelse af det kommende medslemskab i EU mv. Der er således blevet etableret kontakter og samarbejdsrelationer, som anvendes ved rekruttering af arbejdskraft i forlængelse af EU-udvidelsen (Arbejdmarkedsstyrelsen 2005;kap 5) Kilde: jobindsats.dk Fig 3 Antal Arbejdstilladelser i alt Figur 3 viser antallet af arbejdstilladelser givet til borgere fra de baltiske lande og Polen, som er de største arbejdsimmigrantgrupper fra Østeuropa. Det fremgår, at indvandringen fra 2004 er steget kraftigt og er toppet i 2007 med ca arbejdstilladelser. I 2009 er den faldet igen og endt på lidt over 5000 arbejdstilladelser. Disse tal viser tydeligt, at arbejdskraftsindvandringen har været langt højere end forventet. Dog har indvandringen toppet i 2007, hvorefter den igen er faldet som 8

9 forudset. De høje tal kan skyldes, at arbejdsløsheden i 2007 og 2008 var historisk 2 lav(danmarksstatistik.dk). Dette betød, at der var mangel på arbejdskraft i visse brancher, og at meget af indvandringen af arbejdskraft i disse år direkte var efterspørgselsorienteret, hvorfor der derfor kom flere arbejdere fra Østeuropa, end man havde regnet med (Instituttet for fremtidsforskning ; 2007). I slutningen af 2008 kom krisen. Det betød, at indvandrerne, som før var blevet efterspurgt af arbejdsgiverne, nu øgede arbejdsstyrken på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden i forvejen var stigende. Dette må, forventes at have en dæmpende effekt på arbejdskraftsindvandringen, hvilket også kan illustreres på figur 3, hvor antallet af arbejdstilladelser givet til borgere fra Polen og Baltikum falder kraftigt fra 2008 til 2009(Malcow Møller 2009 Kap 7). Den dæmpende effekt kommer jeg nærmere ind på senere i opgaven. Spredningen af arbejdskraftsindvandrerne fra Østeuropa. Tab 2: Aktive arbejdstilladelser 4 Kvartal 2008 Branche Antal Pers. % Landbrug, gartneri og skovbrug ,8 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri ,9 Jern- og metalindustri 689 4,7 Bygge og anlæg ,6 Hoteller og restauranter 566 3,9 Transport 800 5,5 Post og tele 610 4,2 Forretningsservice ,9 Øvrige brancher ,5 I alt Kilde: AMS, For at vurdere, hvem der eventuelt vil blive påvirket af indvandringen fra Østeuropa, vil det være relevant, at se på hvilke brancher de nye EU-borgere er beskæftiget i. Tabel 2 er baseret på en på opdeling af det danske arbejdsmarkedet på 27 brancher. Den viser de brancher, hvor der var flest aktive arbejdstilladelser givet til borgere fra de nye EU-lande i Overordnet skiller bygge og anlægsbranchen sig ud med 27,6 % af alle arbejdstilladelser. Derefter følger Landbrug, gartneri og skovbrug samt forretningsservice med henholdsvis 17,8% og 14,9% af arbejdstilladelserne. Tallene i tabel 2 er dog ikke dækkende for al arbejdskraft fra de nye EU-lande, da der er andre veje til det danske arbejdsmarked end igennem direkte at være ansat i et dansk firma dvs. at man ikke nødvendigvis skal have en arbejdstilladelse for at få arbejde i Danmark (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2007; Kap3). 2 Ledigeden i Danmark var i årene 2006, 2007 og 2008 hhv.5,5% 4,2% og 3,7%. 9

10 En måderne er at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende. En borger fra et andet EU-land har ret til at etablere egen virksomhed i et andet EU-land. For at gøre dette har man ikke brug for en arbejdstilladelse og kan derfor også arbejde uden for evt. fastsatte danske overenskomst. Derfor kan der være en frygt for at netop disse indvandrere kan presse lønnen da der i deres tilfælde ikke er nogen hindringer for, at de kan få en lavere løn end danske arbejdere. Derudover kan arbejdstagere få arbejde i Danmark via udstationering. Arbejdstageren er i så fald udstationeret af en virksomhed i et andet EU-land, der har fået en ordre på en opgave i Danmark. Dette betyder, at arbejdstageren er fritaget for at skulle have arbejds-og opholdstilladelse. I den danske udstationeringslov er der i modsætning til den tilsvarende lovgivning i de fleste andre EU-lande ikke et myndighedskrav om en mindsteløn for udstationerede. Dette skyldes, at det i Danmark er op til arbejdsmarkedets parter at regulere løn- og ansættelsesforhold via indgåelse af overenskomster (3F). Dette er en vigtig pointe i forbindelse med det danske arbejdsmarked, da det kan tænkes, at lønnen i Danmark vil blive mere presset af indvandrere end i de øvrige EU-lande. Omfanget af udenlandske arbejdere uden arbejdstilladelser har man registreret siden 2008 i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvor alle udenlandske firmaer skal registrere udsendte medarbejdere. Desværre har jeg ikke kunne få adgang til denne database på branche niveu, hvorfor jeg ikke kan danne mig et overblik over denne gruppe. Undersøgelser estimerer med stor usikkerhed, at der i 2007 var omkring udsendte medarbejdere i bygge og anlægsbranchen (Jense Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen:2007). Dette må siges at være et meget stort tal, som viser, at der i visse brancher er ansat mange østeuropæiske arbejdere uden arbejdstilladelse. Konklusionen heraf må være, at mine resultater ikke skal tages som endelige tal men mere som en indikation på, hvilke brancher der er mest påvirkede af østeuropæiske arbejdere. Derudover er der også arbejdere der ikke lader sig registrere. Det vil sige, at de arbejder sort. Omfanget af sort arbejde er svært at måle, men en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Rockwoolfonden, påpeger at der ikke er nogen indikation af, at østeuropæere arbejder mere sort end danskere (Nicholaj Malchov Møller, Jacob Roland Munch; 2009 Kap 2). Dette betyder, at østeuropæerne ikke presser lønnen mere end danskerne ved at arbejde sort, med mindre man antager, at de illegale arbejdere fra Østeuropa får en langt lavere løn end de danske kollegaer. 10

11 Modelgrundlag: Jeg vil i dette afsnit udlede migrationseffekten på beskæftigelse og løn. Til dette benytter jeg blandt andet en lønkurve. Lønkurven er i denne model udledt fra empiri (Branchflower and Oswald;1994) og kan forklares ud fra forhandlingsmodeller. Intuitionen bag den faldende lønkurve er at når arbejdsløsheden stiger vil der opstå lønpres. Jeg antager, at lønnen er fastsat efter bilateral overenskomstforhandling mellem fagforeningen og arbejdsgiverne. Derefter ansætter profitmaksimerende virksomheder arbejdskraft, indtil deres marginalproduktivitet er lig med arbejdernes lønrate. Det resulterer i, at vi opnår et bestemt ledighedsniveau til en bestemt løn. Lønkurven kan også forklares ved effeciency wages (Ehrenberg and Smith 2006;Kap 11). Teorien bag er, at firmaer af en eller anden grund er villige til at betale arbejdere over markuppen. Dette betyder, at vi er uden for ligevægt, og man kan derfor bruge teorien til at forklare, hvorfor der eksisterer arbejdsløshed. Grunden til, at jeg har valgt den førnævnte model teori, er, at det tilnærmelsesvis er et retvisende billede af, hvordan det danske arbejdsmarked er indrettet, specielt i de faglærte og ufaglærte brancher, som er dem, man må forvente vil blive påvirket mest ved østindvandringen (Malchov- Møller og Munch 2009: kap2). Jeg antager, at lønnen bliver fastsat efter forskellige individuelle humankapital karakteristika som uddannelse og erfaring. Dette resulterer i, at vi har individuelle lønkurver med individuelle hældninger (Card ;1995). Dette er sammen med antagelsen om profitmaksimerende virksomheder grundlaget for min undersøglese af migrationens påvirkning af ledighed og løn. Model: Jeg vil i det følgende afsnit finde de teoretiske konsekvenser af immigration på løn og arbejdsløshed(brücker og Jan;2010). Grundideen bag metoden er en antagelse om, at arbejdsstyrken stiger ved immigration. Dvs. det jeg undersøger, er ændringen i lønnen og arbejdsløsheden ved en stigning i arbejdsstyrken. 11

12 Jeg antager, at vi er i et marked med identiske firmaer, som producerer goder under monopolistiske forhold. Dette betyder, at der ingen konkurrence er på godeprisen. Firmaerne anvender arbejdere med forskellige egenskaber, 1. og kapital. Producenterne producerer deres goder med konstant skalafkast. Derfor kan jeg nu opskrive produktionsfunktionen for et firma:, Hvor er samlet output, er en vektor af forskellige typer arbejdskraftinput, og er Kapital indput. er et indeks for de individuelle firmaer. Derudover antager jeg, at funktionen. er stigende konkav, kontinuert differentiabel i alle input og homogen af første grad. Lad være arbejdsstyrken før immigration, hvor er en bestemt type arbejdskraft for 1. Lad så M være den totale arbejdsimmigration og lad være de enkelte typer arbejdskraftimmigration hvor 1 og 0 1. Dette medfører, at jeg kan opskrive arbejdsstyken efter immigration som:, 1 Hvor er arbejdstyrken efter immigrationen, og er de forskellige typer arbejdskraft. Til at starte med, er lønnen blevet fastsat i forvejen. Derefter ansætter virksomhederne arbejdere, indtil deres profit er maksimeret. Hvis jeg antager, at firmaernes efterspørgselselasticitet på arbejdere er 1, vil den individuelle lønrate være: Hvor markuppen er 1, er produktprisen på de forskellige output, og er marginalproduktiviteten på arbejde. Da alle firmaerne er identiske, kan jeg sætte,, og sætte prisen til 1 dvs at 1. Reallønnen vil nu være: 12

13 Denne funktion illustrerer indirekte efterspørgslen efter arbejdskraft ved et fastsat niveau af realløn. Firmaerne og fagforeninger forhandler nu lønnen til et niveau, hvor minimum en af dem afviser, hvis den ændrer sig. Jeg kan nu opskrive den samlede lønsætningsligning/lønkurve.,, 0 er en funktion, der beskriver ændringen på lønnen i forhold til ledigheden, som er givet ved: 1 Den økonomiske intuition bag lønsætningsligningen er, at når arbejdsløsheden stiger, vil arbejdernes jobmuligheder blive forringet. Dette vil medføre lønpres(ehrenberg og Smidt 2006;Kap 15). Forholdet mellem realløn og marginalproduktivitet i reallønsligningen og lønfastsættelsesfunktionen gør mig i stand til at løse for den marginale ændring i arbejdsstyrken i forhold til indvandring. For at gøre dette skal man løse et system af ligninger, som er bestemt af lønkurverne og produktions funktionen af hver type af arbejdskraft. Der skal gælde for hver type arbejdskraft at:,,, 0, er en vektor af marginalproduktiviteten af arbejdkraft. Som før er en vektor af de forskellige typer arbejdskraft, som beskriver ændringerne i lønnen i forhold til arbejdsløshed. er en vektor af arbejdsstyrken i hver sektor i arbejdsstyrken, og er en vektor at de individuelle arbejdsløshedsrater. Jeg løser for beskæftigelse i forhold til en marginal ændring i migration: 13

14 Alt efter hvilke antagelser man har, kan der drages flere forskellige økonomiske fortolkninger ud fra dette resultat. Jeg starter med antagelsen om, at arbejdsmarkedet er komplet fleksibelt. Dette betyder, at der ikke er omkostninger forbundet med jobskift, og at der ingen omkostninger er ved at fyre og ansætte arbejdere. Dette kræver at. Intuitionen bag dette er, at ledigheden retter sig fuldt ud efter lønnen. Hvis dette gælder, vil det betyde den marginale ændring i migrationen er: Som viser, at den marginale ændring i beskæftigelse er lig med den marginale ændring af arbejdsstyrken. I dette tilfælde har vi clearede markeder. Derfor vil lønnen falde men ledigheden vil være uændret dvs. fuld beskæftigelse. En anden antagelse kan være, at markedet er komplet ufleksibelt, som kræver at 0. I denne situation vil den marginale ændring i beskæftigelse være: Som er lig med 0, hvis kapitalinput ikke justerer sig efter arbejdskraftsinput. Dette resultat retter sig efter Todaros migrationsmodel (Todaro 1970). Todaros model konkluderer, at lønnen er fastsat ud fra en udefra kommende faktor og ikke kan ændre sig. Dette betyder, at fagforeningerne og arbejdsgiverne ikke kan rykke på lønnen, og derfor ikke har nogen indflydelse på beskæftigelsen igennem lønkurven. Dette medfører, at, migration vil betyde større arbejdsløshed, da arbejdsstyrken stiger men, at lønnen ikke vil ændre sig. 14

15 Hvis jeg antager den mere realistiske situation mellem de to ekstremer, dvs. at 0 justerer beskæftigelsen sig delvist efter udbudschokket af arbejdkraft, som skyldes migration, alt efter hvor elastisk lønkurven er, og elasticiteten af subtitutionsforholdet mellem faktorerne i produktionsfunktionen og. Det betyder, at både lønnen vil falde og ledigheden vil stige. Økonometrisk analyse: Ovenstående model forklarer de teoretiske forandringer af lønnen og ledigheden på det danske arbejdsmarked, hvis arbejdsstyrken ændrer sig pga. indvandring fra andre lande. Denne teori vil jeg i det følgende teste økonometrisk. Alle mine antagelser i dette afsnit er ceterus paribus, med mindre andet er nævnt. Jeg vil undersøge om andelen af østeuropæiske arbejdere har en signifikant indvirkning på lønnen på det danske arbejdsmarked. Jeg antager, at Gauss-Markov betingelserne er opfyldt medmindre andet er nævnt. Den følgende model er en standard lønmodel. Modellen forklarer den procentvise ændring i lønnen som en funktionen af uddannelse, erfaring og køn (Wooldridge 2009; kapitel 1): log ø ø Jeg bruger logaritmer, da det tilnærmelsesvis giver en procentmæssig fortolkning af ændringer i lønnen 3. Hvis man fx øger med 1 enhed og ganger med 100, så øges 100 % ø. Køn er en dummyvariabel, som tager værdien 0 hvis individet er en kvinde og et hvis individet er en mand. Der er dog flere komplikationer med denne model. Det er ikke muligt at skaffe individuelle observationer for enkeltpersoner. Dog er det muligt at skaffe gennemsnitsdata fra hver enkelt branche, hvor arbejdsmarkedet er delt op i 27 brancher. Det betyder at jeg i stedet for at bruge individuel persondata vil bruge gennemsnitsdata på makro niveau fra brancherne, og så derefter anvende brancherne, som de enkelte observationer. Denne model vil også kunne opskrives som en tidsserie inden for en enkelt branche eller for hele arbejdsmarkedet som helhed. Dette har jeg fravalgt da, det ikke var muligt at indsamle nok observationer, og fordi der så skulle tage ekstra 3 log log 100 log % (Wooldridge 2009; appendix A) 15

16 hensyn til økonomiens udvikling i forbindelse med konjunkturer. En anden udfordring med min model er, at det ikke er muligt at skaffe data for folks erfaring på arbejdsmarkedet. Dette vil jeg forsøge at kompensere for ved at bruge gennemsnitsalderen på arbejderne som en approksimation for, hvor lang tid folk har været på arbejdsmarkedet, da der er en sandsynlig sammenhæng mellem disse to variable. Den sidste komplikation er, at denne model ikke medtager min problemstillings fokus på antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked.. Derfor medtager jeg en variabel som bestemmer, hvor stor en del af branchen, som er østeuropæiske arbejdere. Da jeg som førnævnt ikke har dette tal benytter jeg antal aktive arbejdstilladelser til arbejdere fra Østeuropa som proxy. Med disse antagelser har jeg nu en model, som jeg kan estimere: log løn _ β _ø Variablerne i denne model giver lidt andre fortolkninger end den tidlige model. Hvor modellen før fokuserede på lønnen for det enkelte individ, fokuserer denne model på gennemsnitslønnen på brancheniveau. Uddannelse og alder er nu taget som et gennemsnit på branchen. Kønsvariablen, er nu lavet om til, hvorledes lønnen ændrer sig, hvis antallet af mænd stiger. Dvs. at den er blevet lavet om til en numerisk variabel. Udover dette er der også tilføjet en numerisk variabel, som viser hvor mange arbejdstilladelser, der er givet fra personer fra østlandene i den pågældende branche. For at estimaterne skal være middelrette under Ordinary Least Square Estimation (OLS), er det nødvendigt at undersøge, hvorvidt Gauss-Markov betingelserne 1 til 5 er opfyldt: 1) Er modellen lineær i parametrene? Ja modellen opbygget således. 2) Er observationerne tilfældig udvalgt? Da alle beskæftigede i Danmark er med i datasættet, er der ingen udvælgelse, og antagelsen er dermed opfyldt. 3) Er der variation på de forklarende variable? Dette er opfyldt 4) Er,,, 0. Dvs har variablerne betinget middelværdi 0? Her kan man lave en residualanalyse, og se om residualerne har en middelværdi på 0 mod de forskellige forklarende variable, hvilket er vist i bilag A. Da der kun er 27 observationer, er det svært at give et entydigt svar, men mine plots viser at residualerne ligger omkring 0. 16

17 5) Er der heteroskedacitet? Svaret på dette er nej, hvilket er et overraskende resultat, som jeg vil komme ind på i følgende delafsnit. Estimatorernes varians bliver ikke middelrette, hvis der eksisterer heteroskedacitet. Da OLS standard-afvigelsernse direkte er baseret på disse varianser, vil de ikke længere være brugbare til at konstruere konfindensintervaller og t værdier (Woolridge 2009 Kap 8). F- statistikkerne vil ikke længere være F-fordelt, og LM statistikkerne vil ikke længere følge en - fordeling. Generelt er de statistikker, der bruges til at teste hypoteser under Gauss-Markov betingelserne, ikke længere gyldige ved heteroskedacitet. I min model er det ikke realistisk, at vi har homoskedacitet. Variablen, som kan tænkes at være et problem, er uddannelsen (Woolridge 2009; kap 2). Man kan forestille sig, at jo højere uddannelse, jo større udbud er der i jobmuligheder. Dette vil større lønvarians, jo højere gennemsnitsuddannelsen bliver. Folk med lav uddannelse har færre muligheder, og er ofte nødsaget til at arbejde til overenskomstlønninger. Dette vil alt andet lige medføre, at variansen er lille for lavtuddannede. Man kan enten lave en residualanalyse, eller lave en hypotesetest for at kontrollere for heteroskedacitet. For at teste, om der her heteroskedacitet, opstiller jeg en hypotese bliver stillet som en Brush-Pagan LM 4 test med test statistikken (Wooldridge ; Kap 8). I Oxmetrics kan jeg teste hypotesen om heteroskedacitet. Oxmetrics får i denne test P værdien til 0,34 efter -fordelingen og 0,40 efter -fordelingen. Dvs. at jeg opnår det overraskende resultat, at 0-hypotesen om homoskedacitet ikke kan forkastes. Derfor er betingelse 5 også opfyldt, og jeg kan derfor estimere med OLS med normale standardafvigelser og 1 23 frihedgrader hvor er antal observationer og er antal variable. Eftersom der kun er 27 observationer, skal man være meget varsom med at konkludere på baggrund af asymptotiske resultater(wooldridge 2009Kap 4). En ekstra antagelse, MLR.6, er derfor nødvendig for at få efficiente estimater under OLS: 6) er 0,?. Dette kan undersøges ved at plotte residualerne op på en standartnormalfordeling og sammenligne, hvilket er gjort i bilag B. Denne analyse lider under de få observationer. Der er visse overensstemmelser med standardnormalfordelingen men også uoverensstemmelser. Det er derfor svært at acceptere denne antagelse. Derfor må jeg i stedet nøjes med at antage at MLR 6 holder, så det dermed er muligt at lave statistisk interferens. 4 For nærmere gennemgang af LM-test sewooldridge Kap 4 17

18 Estimation: Den endelige estimation laves i Oxmetrics på baggrund af 27 observationer, med en fra hver branche. Dette gøres med standart OLS, da MLR 1-6 er opfyldt, og jeg har cross-sectional data. (Wooldridge 2009 ; kap 4). Den estimerede model er den sidste jeg gennemgik. Empirien jeg anvender, er fra forskellige tabeller fra Statistik banken og Arbejdmarkedsstyrelsen 5. Yderligere output kan findes i bilag C. Som forventet bidrager alder og andel Tabel 3 Afhængig variabel Variable Estimat Standard Afviglesen T-værdier mænd, signifikant til lønnen. Andelen Konstant 12,37 1,64 7, af mænd er signifikant på et 1% niveau Andel mænd 2,8 0,99 2, og Alder er signifikant på et 10% Gns. Uddannelse 0,44 0,37 1, Gns. Alder -0,07 0,05-1,4 niveau med 23 frihedsgrader. Andel Østeu -2,12 3,03-0,69967 Estimaterne viser således, at hvis R 0,27 Antal Obs 27 andelen af mænd stiger med 100 %, så vil lønnen stige med 2,8 %. På samme måde kan man sige, at lønnen vil falde med 0,07% hvis alderen stiger med et år. Dette tal er overraskende, da jeg brugte det i stedet som erfaring. Udfra dette kan jeg konkludere, at alder ikke kan bruges som en proxy for erfaring. Konsekvensen af den dårlige proxy er, at forklaringsgraden sandsynligvis vil falde som direkte resultat heraf da der så mangler en vigtig forklarende variabel. Dog forventer jeg ikke, at nogle af variblerne er korreleret med hinanden hvilket betyder, at jeg stadig kan estimere med OLS og få middelrette estimatorer (Wooldridge 2009 ; kap 15). Yderligere fremgår det overraskende, at uddannelse ikke er signifikant på et 10% niveau. Det er ligeledes interessant hvordan estimatet til andelen af indvandrere ser ud. I OLS estimationen er den positiv. Dog fremgår det, at estimatet er meget insignifikant med en t-værdi på 0,7 hvilket betyder, at det er svært at estimere netop denne koefficient. Pga. den meget lave t-værdi kan jeg entydigt konkludere, at andelen af østeuropæiske arbejdere ikke har nogen indflydelse på den gennemsnitlige løn i den pågældende branche. Jeg må gøre mig visse overvejelser i forbindelse med dette resultat. Nogle af antagelserne er kritiske, såsom MLR.6. Hvis disse antagelser ikke er opfyldt, kan jeg i realiteten ikke bruge estimaterne til ret meget. Hvis MLR.6 ikke holder, er det nødvendigt at få flere observationer, for 5 Tabellerne jeg benytter fra statistikbanken er: LSUM12, RASA1X, RASU22X, og fra arbejdmarkedsstyrelsen. Jeg benytter også tal fra 18

19 at se om de asymptotiske resultater holder(wooldridge 2009;kap4). Udover dette skal det også observeres, at forklaringsværdien er meget lav. -værdien er kun 0,27, hvilket betyder at 74% af lønnen bliver forklaret i fejlleddet, og altå ikke i de forklarende variable jeg benytter. Måden, dette kan løses, er ved finde flere forklarende variable, som kan tænkes at påvirke lønnen (Wooldridge Kap 4). Denne metode har jeg dog ikke kunnet benytte, da der ikke findes flere variable i mit datasæt, som kunne tænkes at påvirke lønnen. Alt i alt må jeg konkludere, at mine resultater er meget behæftet med fejl, og at konklusionen måske ville være anderledes, hvis det havde været muligt at skaffe individuelle data, så jeg havde haft mange flere observationer. På baggrund af mine analyse kan jeg således konkludere, at de østeuropæiske arbejdere ikke har nogen negativ indvirkning på lønnen. Dog skal resultaterne læses med det forbehold, at jeg kun har 27 observationer, hvorfor resultatet ikke er universelt. Ligeledes skal resultatet læses med det forbehold at jeg har anvendt en indikation på, hvor mange indvandrere der har været, og ikke de reelle tal hvilket kan give fejlfortolkninger ved estimatet og modellen som omhandler indvandringen. Ikke økonometrisk analyse. Da jeg ikke har tilstrækkelige data i min forrige analyse til at opnå sikre resultater omkring indvandringens påvirkning på arbejdsmarkedet, vil jeg i dette afsnit analysere andre tal for at undersøge hvorvidt de understøtter resultaterne fra den økonometriske analyse. Jeg vil starte med at undersøge de gennemsnitlige lønstigning i de forskellige brancher. Lønnen burde alt andet lige være steget mere i de brancher, hvor der er få østeuropæiske arbejdere end de brancher, hvor Fig. 3. Lønindeks på brancheniveau Gennemsnit Bygge og Anlæg Landbrug Gartneri og Skov Kilde:Danmarks statistik/tabel : LSUM12 Forretningsservice der er mange østeuropæiske arbejdere. Figur 3 viser lønudviklingen i de brancher, hvor der er flest østeuropæiske arbejdere sat op imod gennemsnittet på hele arbejdsmarkedet. Hvis indvandrerne har en negativ sammenhæng med lønudviklingen, vil 19

20 lønudviklingen være under gennemsnittet fra omkring 2004, hvor udvidelsen fandt sted, i de brancher hvor der er flest østarbejdere. Det observeres at der ikke er nogen umiddelbar negativ sammenhæng mellem antallet af indvandrere og lønudviklingen. Dette stemmer overens med mit resultat i den økonometriske analyse, og sandsynliggør, at der ingen sammenhæng er mellem lønnen og antallet af arbejdere fra Østeuropa. Fra basal mikroøkonomisk teori ved vi, lønnen en person får under fuld konkurrence, er lig værdien af personens marginalprodukt (Mankiw;Kap 19). Det betyder, at en person vil få udbetalt den løn som personen skaber. Den værdi hver enkelt person skaber pr. time er betegnet som produktiviteten og der er således en nøje sammenhæng mellem produktivitet og løn. Det betyder at arbejdere i en branche med en relativ høj produktivitet får en relativ højere løn, end arbejdere i en branche med en relativ lav produktivitet. Samtidig ved vi pga. aftagende marginalprodukt, at en stigning i udbud af arbejdskraft, alt andet lige, vil betyde et fald i marginalproduktet og således produktiviteten. Det betyder at brancher med relativt mange indvandrere vil oplevet et relativt fald i produktiviteten i forhold til de brancher der har relativt få indvandrere. Produktiviteten er dog i høj grad bestemt af den teknologiske udvikling. Det kan f.eks. nævnes, at den mest produktive branche er næsten seks gange så produktiv som nr. to og næsten 68 gange så produktiv som den mindst produktive branche(danmarks Statistik). Disse meget store forskelle må jeg tage med i mine betragtninger når jeg sammenligner Fig 4. Arbejdsproduktivitet efter branche og tid Kilde:www.danmarksstatistik.dk/ Tabel:NAT23 Landbrug, gartneri og skovbrug Bygge og anlæg Forretningsservi ce produktivitetsudviklingen i de forskellige brancher. Figur 4 viser produktivitetsudviklingen i de brancher, hvor der arbejder flest østeuropæere. Som det ses, er der rent faktisk et produktivietesfald i de pågældende brancher. Fra 2004, som var det år østudvidelsen fandt sted, har alle brancherne 20

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder Heteroskedasticitet 11. april 007 KM: F18 1 Oversigt: Heteroskedasticitet OLS estimation under heteroskedasticitet (W.8.1-): Konsekvenser af heteroskedasticitet for OLS Gyldige test

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2

Økonometri 1. Den simple regressionsmodel 11. september Økonometri 1: F2 Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 11. september 2006 Dagens program Den simple regressionsmodel SLR : Én forklarende variabel (Wooldridge kap. 2.1-2.4) Motivation for gennemgangen af SLR Definition

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Appendiks Økonometrisk teori... II

Appendiks Økonometrisk teori... II Appendiks Økonometrisk teori... II De klassiske SLR-antagelser... II Hypotesetest... VII Regressioner... VIII Inflation:... VIII Test for SLR antagelser... IX Reset-test... IX Plots... X Breusch-Pagan

Læs mere

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2 Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003 Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 1 Evalueringer Kun 23 har udfyldt evalueringsskemaerne ud af ca. 120 tilmeldte til eksamen Resultatet kan ses på hjemmesiden

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og

Læs mere

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober 2006 Økonometri 1: F8 1 Dagens program Opsamling om asymptotiske egenskaber: Asymptotisk normalitet Asymptotisk efficiens Test af flere lineære

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget 2012-13 Fremsat den 5. april 2013 af Henning Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og Jørgen Arbo Bæhr (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 2. maj 2007 KM2: F22 1 Program Specifikation og dataproblemer, fortsat (Wooldridge kap. 9): Betydning af målefejl Dataudvælgelse: Manglende observationer

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Papir C Bresnahan indikatoren

Papir C Bresnahan indikatoren N O T A T Papir C Bresnahan indikatoren Kort Resume Dette er papir C i serien af analyser vedr. konkurrencemåling i den finansielle sektor. Vores beregninger på en model udviklet af Bresnahan (982) viser:.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Økonometri 1. Dagens program. Den simple regressionsmodel 15. september 2006

Økonometri 1. Dagens program. Den simple regressionsmodel 15. september 2006 Dagens program Økonometri Den simple regressionsmodel 5. september 006 Den simple lineære regressionsmodel (Wooldridge kap.4-.6) Eksemplet fortsat: Løn og uddannelse på danske data Funktionel form Statistiske

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Appendiks A. Lag-længde samt unit-root test Test for unit-roots - 1 -

Appendiks A. Lag-længde samt unit-root test Test for unit-roots - 1 - Appendiks A Lag-længde samt unit-root test Test for unit-roots Ved test for unit-root i de pågældende variable testes der først med 4 lags. Dernæst køres testen igen for det første signifikante lag såfremt

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14

Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Vejledende besvarelser til opgaver i kapitel 14 Opgave 1 a) Det første trin i opstillingen af en hypotesetest er at formulere to hypoteser, hvoraf den ene støtter den teori vi vil teste, mens den anden

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Økonometri 1. Dummyvariabler 13. oktober Økonometri 1: F10 1

Økonometri 1. Dummyvariabler 13. oktober Økonometri 1: F10 1 Økonometri 1 Dummyvariabler 13. oktober 2006 Økonometri 1: F10 1 Dagens program Dummyvariabler i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.3-7.6) Dummy variabler for kvalitative egenskaber med flere

Læs mere

1. Intoduktion. Undervisningsnoter til Øvelse i Paneldata

1. Intoduktion. Undervisningsnoter til Øvelse i Paneldata 1 Intoduktion Før man springer ud i en øvelse om paneldata og panelmodeller, kan det selvfølgelig være rart at have en fornemmelse af, hvorfor de er så vigtige i moderne mikro-økonometri, og hvorfor de

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion Dagens program Økonometri 1 Dummy variable 4. marts 003 Emnet for denne forelæsning er kvalitative variable i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.5-7.6+8.1)! Husk at udfylde spørgeskema 3!

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6.1 Sammenfatning 187 6.2 Udenlandske medarbejdere i Danmark 188 6.3 Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi 196 6.4 Gode erfaringer med udenlandske medarbejdere

Læs mere

! Proxy variable. ! Målefejl. ! Manglende observationer. ! Dataudvælgelse. ! Ekstreme observationer. ! Eksempel: Lønrelation (på US data)

! Proxy variable. ! Målefejl. ! Manglende observationer. ! Dataudvælgelse. ! Ekstreme observationer. ! Eksempel: Lønrelation (på US data) Dagens program Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 10. april 003 Emnet for denne forelæsning er specifikation (Wooldridge kap. 9.-9.4)! Proxy variable! Målefejl! Manglende observationer! Dataudvælgelse!

Læs mere