Bachelorprojekt. Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked?"

Transkript

1 Økonomisk Institut, Københavns Universitet Bachelorprojekt Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked? Kristoffer Collovich Haals Jensen 11/24/2010 Vejleder: Poul Schou

2 Indholdsfortegnelse Abstract:... 3 Indledning:... 4 Problemformulering:... 4 Afgrænsning:... 4 Opbygning:... 4 Incitamenter og begrænsninger til indvandring:... 5 Den aktuelle indvandring fra østeuropa:... 7 Spredningen af arbejdskraftsindvandrerne fra Østeuropa Modelgrundlag: Model: Økonometrisk analyse: Estimation: Ikke økonometrisk analyse Diskussion og perspektivering Konklusion Litteraturliste: Bilag A Bilag B Bilag C

3 Abstract: This thesis investigates the effect on the wage and unemployment in Denmark in connection with the expansion of the European Union. The thesis introduces the reader by summing up the incentives to emigrate from the new EU countries to Denmark in search for work. The conclusion is that the biggest incentive is the wish for a higher wage. The development though is turning towards that the wage between Denmark and the new EU countries is being equaled out slowly over time resulting in the incentive to migrate is slowly diminishing. The thesis concludes that there has been a rather big immigration of Eastern European workers on the Danish labor market. The amount of immigration has been most extensive in the first years of the expansion. Since 2008 this number has been diminishing. Most of the workers are employed in construction sector, the agricultural and forestry sector and the commercial sector. The thesis then derives the effect of migration on the labor force from a wage model and concludes that wage will be pushed downwards and unemployment will rise in the event of immigration on a labor market. How big these effects are, are determined by the elasticity on the individual wage curves. The model analysis is followed by an econometric analysis which tries to confirm the results from the model. It uses a classic wage model together with empirics. The conclusion from this is that there in reality is no connection with the work immigration from the new EU-Countries and the domestic wage and unemployment. The thesis then tries to find a connection between wage and immigration from Eastern Europe by comparing wage and productivity. The conclusion by that is the same as before, that there is no connection between the two factors. At the end the thesis tries to find out why there is in fact no connection and finds out that the reason partly is because a lot of the immigrants leave the country again if the economic possibilities for the foreign workers worsen. 3

4 Indledning: Udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 var den hidtil største og mest ambitiøse udvidelse i unionens historie. Med optagelsen af de otte østeuropæiske lande og de to mindre middelhavslande har antallet af indbyggere i EU passeret 450 millioner (Arbejdmarkedsstyrelsen 2005, Kap2). En vigtig grundsten i den Europæiske ideologi er arbejdsmarkedets frie bevægelighed imellem medlemslandene. Derfor har der været en frygt for, at det danske arbejdsmarked vil blive oversvømmet af billig arbejdskraft fra de nye EU-lande. Specielt inden for de ufaglærte og faglærte brancher har der været bekymringer om, at det store mulige inflow af østeuropæisk arbejdskraft vil presse det indenlandske løn og ledighedsniveau (information;2009). Denne debat har ført til, at regeringen sammen med stort set alle de gamle EU-lande i 2003 indførte midlertidige overgangsordninger, som skulle dæmpe indvandringen de første år efter udvidelsen (Malchow-Møller og Munch; 2009; kap 1). Derfor ønsker jeg i følgende opgave at besvare spørgsmålet om, hvorledes der reelt er et belæg for bekymringerne omkring lønpresset og arbejdsløsheden, og om der har været så stor indvandring, som man havde forventet. Problemformulering: Hvorledes har EU-udvidelsen i 2004 haft indvirkning på løn og ledighed på det danske arbejdsmarked. Afgrænsning: Jeg har på grund af opgavens længde måtte prioritere mit fokus. Derfor har jeg fravalgt at undersøge indvandringens påvirkning af de offentlige finanser, da mit fokus er på arbejdsmarkedet. Af samme grund beskæftiger jeg mig kun med arbejdskraftsindvandringen, i modsætning til den generelle indvandring, hvor en stor del ikke er tilknyttet det danske arbejdsmarked. Udover dette berør jeg kun kort sort arbejde, da det i sagens natur er vanskeligt at få fat i data omkring emnet. Arbejdmarkedsimmigrationens påvirkning af ledighed, gennemgår jeg kun teoretisk, da det ikke har været muligt at få fat i relevante data. Opbygning: Opgaven bygger i høj grad på egne empiriske undersøgelser. Først gennemgår jeg årsager til at indvandre, og omfanget af den aktuelle indvandring, da det er baggrunden for min opgave. 4

5 Dernæst laver jeg en teoretisk analyse, hvor jeg udleder løneffekten af en simpel lønmodel, hvor arbejdsimmigrationen er inkluderet som en stigning i arbejdsstyrken. Efter den teoretiske gennemgang laver jeg en økonometrisk analyse for at teste, hvorvidt teorien er i overensstemmelse med empirien. Jeg laver efterfølgende en blød empirisk analyse af forskellige tal, hvor jeg sammenligner resultaterne med min økonometriske analyse. Før den endelige konklusion laver jeg nogle perspektiveringer omkring mine resultater, hvor jeg gennemgår nogle svagheder ved mine egne resultater, samt sammenligner resultaterne med andet relevant litteratur. Incitamenter og begrænsninger til indvandring: Der findes flere teorier der beskriver hvorfor og hvem, der har incitament til at indvandre fra de nye medlemslande. Jeg vil herunder nævne mulige grunde til, hvorfor nogle vælger at indvandre, og andre ikke gør (Arbejdsmarkedsstyrelsen;2005;Kap 4). En årsag til at vælge at indvandre kan være, at der i forbindelse med de store strukturelle omvæltninger i industri og landbrugssektoren, der har været med overgangen til det indre marked er opstået arbejdsløshed, som betyder, at folk fra de nye EU-lande bliver nødt til at indvandre til de gamle EU-lande for at få arbejde. En anden grund er muligheden for at få en højere løn og derigennem højere velstand ved at tage arbejde i et andet land(arbejdsmarkedsstyrelsen 2005;Kap 4), hvor lønniveauet generelt er højere. Derudover kan en grund være netværksdannelser med andre østeuropæiske arbejdere i modtagerlandet. Dvs. hvis arbejderne snakker godt om et bestemt land, kan det være, at potentielle immigranter vil vælge landet, da de får fortalt, at det er let at få arbejde, bolig osv. Der vil dog også være en række kulturelle barrierer og transaktionsomkosninger, som hæmmer arbejdskraftsindvandringen til Danmark. Det kan fx. være et godt personligt netværk i hjemlandet, arbejde og ægteskabelige forhold. Det ægteskabelige forhold og personlige netværk behøver dog ikke nødvendigvis spille en stor rolle, når beslutningen om indvandring foretages, hvis der er tale om et midlertidigt ophold. Dvs. hvis immigranten regner med kun at være arbejdstager i Danmark i en begrænset periode. Derudover kan der være grunde, til at nogle indvandrere specielt vælger Danmark som land at immigrere til, og andre ikke gør. En grund, til at Danmark vælges, er den geografiske placering. Man må regne med, at befolkninger, som bor i lande som ligger i umiddelbar nærhed af Danmark, har større incitament til at indvandre hertil, end befolkninger som bor længere væk. 5

6 En grund til, at nogle indvandrere vælger Danmark fra, kan være den sproglige barriere. Dansk er et meget lille sprog, som ikke tales uden for Danmarks grænser. Derfor er de tysk- og engelsktalende lande i EU mere attraktive for udenlandsk arbejdskraft, da disse sprog har meget større udbredelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen; 2006 ; Kap 4). En måde, man kan vurdere størrelsen på lysten til at indvandre til Danmark pga. af lønforskellen, er ved at undersøge udviklingen i det økonomiske gab mellem Danmark og de nye EU-lande. Gabet kan anskueliggøres ved at sammenligne BNP per indbygger i de forskellige lande Dette har jeg gjort i figur 1: Fig.1. BNP per indbygger i PPS (købekraftsstandarder) Eurostat.eu/Tab:tsieb101 Fig. 2. Årlige ledighedsrater i % for de baltiske lande, Polen og Danmark Kilde: Eurostat.eu/Tab:Teilm Letland Litauen Polen Danmar k Estland Letland Litauen Danmark Incitmentet til at udvandre pga af arbejdløshed i hjemlandet kan anskueligøres ved at undersøge ledighedsrater i de lande, jeg forventer der vil komme størst indvandring fra. Udviklingen i arbejdsløsheden kan vises ved at se på de årlige ledighedsrater fra 2004 i de lande, jeg regner med der vil komme mest arbejdskraftsindvandring fra, hvilket jeg gør i fig.2. 1 Det fremgår af figur 1 at de pågældende landes BNP er steget hurtigere end Danmarks med undtagelse af kriseårene, hvor kun Polen har opretholdt den højere vækst (http://www.europarl.europa.eu ; 2010). Arbejdsløsheden for de samme lande viser også en nedgang med undtagelse af 1 Estland er ikke medtaget da der ikke ekstisterer tal jf. Eurostat. 6

7 kriseårene, hvor arbejdsløsheden i alle EU-landene er steget(eurostat.eu). De økonomiske trends i Polen og de baltiske lande synes således at pege mod at det økonomiske gab mellem dem og Danmark mindskes. Dette vil betyde, at indvandringen falder. Der er dog stadig stor forskel på Danmark og de førnævnte lande, og derfor må man forvente, at der stadig vil være stor interesse for at indvandre til Danmark for at arbejde i nærmeste fremtid. Pga. krisen er arbejdsløsheden steget fra BNP i forhold til Danmark er fra samme år faldet i de baltiske lande. Derfor må man forvente, at det vil skabe ny øget interesse for at indvandre til Danmark. Omvendt vil der, være en dæmpende effekt da ledigheden på det danske arbejdsmarked er steget i samme periode, som det fremgår af fig. 2. Dette betyder, at østeuropæernes incitament til at indvandre til Danmark falder pga. dårligere job muligheder (Eurostat.eu). Den aktuelle indvandring fra østeuropa: Før EU-udvidelsen blev der lavet en række undersøgelser om den forventede indvandring, når udvidelsen ville træde i kraft (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005; kap 4). Konklusionerne i disse rapporter var, at Danmark ikke var så attraktiv for østeuropæiske arbejdere, som mange af de større EU-lande, da det danske arbejdsmarked er relativt lille. Derfor forventede man at omfanget af østeuropæere, der ville komme til Danmark for at arbejde, ville blive relativt begrænset. Man regnede med, at der ville komme cirka 2000 om året de første år, og at tallet derefter ville falde til cirka 1250 i Jeg vil nu undersøge, hvorvidt der reelt har været den indvandring fra De nye østeuropæiske EUmedlemslande som man har forventet. For at undersøge hvilke lande indvandrerne kommer fra, Tab.1 Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark Antal Bulgarien 828 Cypern 9 Malta 17 Polen Rumænien 2329 Slovakiet 847 Slovenien 37 Tjekkiet 264 Ungarn 874 Baltiske lande 4199 Fra de nye EU-lande i alt Fra EU I alt Kilde:ams.dk ser jeg på antallet af personer med lønindkomst i Danmark i 2008, som har østeuropæisk nationalitet : Ifølge Tabel 1 er Polen Rumænien og Baltikum de lande hvorfra indvandringen er størst. Polakker er den største indvandregruppe, og cirka af alle arbejdere fra de nye EU lande er polakker. De baltiske landes del af arbejderne er ikke nær 7

8 så stor, men er stadig væsentlig større end de resterende landes andel. Dette er i overensstemmelse med teorien om, at det er arbejdere fra de nye medlemslande, der geografisk set tættest på Danmark, der har størst incitament til at indvandre. Dog skal man tage med i disse betragtninger, at Polen er klart det største land befolkningsmæssigt (http://www.denstoredanske.dk), hvilket gør, at antallet af arbejdere som kommer derfra, nemt kan være større end det antal arbejdere, som kommer fra fx Malta, hvor befolkningen er lille. Dette kan være grunden til den relativt store indvandring fra Rumænien, selvom landet ikke er i umiddelbar nærhed af Danmark. En anden observation fra tabel 1, er at andelen af lønarbejdere fra de nye EU lande udgjorde 2/3 af alle lønarbejdere fra hele EU. Disse tal stemmer overens med, at der fra de nye lande er større gab mellem deres og Danmarks BNP, sammenlignet med de gamle medlemslande hvorfra arbejdsindvandringen ikke er så stor. Dette følger teorien om at indvandringen sker på baggrund af ønsket om højere løn sammenlignet med, hvad arbejderne kan opnå i hjemlandet. At indvandringen har været stor fra Baltikum, kan muligvis forklares med, teorien omkring netværksdannelser. Siden selvstændigheden i 1991 har Baltikum haft en særlig tilknytning til Danmark ved bistand til forberedelse af det kommende medslemskab i EU mv. Der er således blevet etableret kontakter og samarbejdsrelationer, som anvendes ved rekruttering af arbejdskraft i forlængelse af EU-udvidelsen (Arbejdmarkedsstyrelsen 2005;kap 5) Kilde: jobindsats.dk Fig 3 Antal Arbejdstilladelser i alt Figur 3 viser antallet af arbejdstilladelser givet til borgere fra de baltiske lande og Polen, som er de største arbejdsimmigrantgrupper fra Østeuropa. Det fremgår, at indvandringen fra 2004 er steget kraftigt og er toppet i 2007 med ca arbejdstilladelser. I 2009 er den faldet igen og endt på lidt over 5000 arbejdstilladelser. Disse tal viser tydeligt, at arbejdskraftsindvandringen har været langt højere end forventet. Dog har indvandringen toppet i 2007, hvorefter den igen er faldet som 8

9 forudset. De høje tal kan skyldes, at arbejdsløsheden i 2007 og 2008 var historisk 2 lav(danmarksstatistik.dk). Dette betød, at der var mangel på arbejdskraft i visse brancher, og at meget af indvandringen af arbejdskraft i disse år direkte var efterspørgselsorienteret, hvorfor der derfor kom flere arbejdere fra Østeuropa, end man havde regnet med (Instituttet for fremtidsforskning ; 2007). I slutningen af 2008 kom krisen. Det betød, at indvandrerne, som før var blevet efterspurgt af arbejdsgiverne, nu øgede arbejdsstyrken på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden i forvejen var stigende. Dette må, forventes at have en dæmpende effekt på arbejdskraftsindvandringen, hvilket også kan illustreres på figur 3, hvor antallet af arbejdstilladelser givet til borgere fra Polen og Baltikum falder kraftigt fra 2008 til 2009(Malcow Møller 2009 Kap 7). Den dæmpende effekt kommer jeg nærmere ind på senere i opgaven. Spredningen af arbejdskraftsindvandrerne fra Østeuropa. Tab 2: Aktive arbejdstilladelser 4 Kvartal 2008 Branche Antal Pers. % Landbrug, gartneri og skovbrug ,8 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri ,9 Jern- og metalindustri 689 4,7 Bygge og anlæg ,6 Hoteller og restauranter 566 3,9 Transport 800 5,5 Post og tele 610 4,2 Forretningsservice ,9 Øvrige brancher ,5 I alt Kilde: AMS, For at vurdere, hvem der eventuelt vil blive påvirket af indvandringen fra Østeuropa, vil det være relevant, at se på hvilke brancher de nye EU-borgere er beskæftiget i. Tabel 2 er baseret på en på opdeling af det danske arbejdsmarkedet på 27 brancher. Den viser de brancher, hvor der var flest aktive arbejdstilladelser givet til borgere fra de nye EU-lande i Overordnet skiller bygge og anlægsbranchen sig ud med 27,6 % af alle arbejdstilladelser. Derefter følger Landbrug, gartneri og skovbrug samt forretningsservice med henholdsvis 17,8% og 14,9% af arbejdstilladelserne. Tallene i tabel 2 er dog ikke dækkende for al arbejdskraft fra de nye EU-lande, da der er andre veje til det danske arbejdsmarked end igennem direkte at være ansat i et dansk firma dvs. at man ikke nødvendigvis skal have en arbejdstilladelse for at få arbejde i Danmark (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2007; Kap3). 2 Ledigeden i Danmark var i årene 2006, 2007 og 2008 hhv.5,5% 4,2% og 3,7%. 9

10 En måderne er at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende. En borger fra et andet EU-land har ret til at etablere egen virksomhed i et andet EU-land. For at gøre dette har man ikke brug for en arbejdstilladelse og kan derfor også arbejde uden for evt. fastsatte danske overenskomst. Derfor kan der være en frygt for at netop disse indvandrere kan presse lønnen da der i deres tilfælde ikke er nogen hindringer for, at de kan få en lavere løn end danske arbejdere. Derudover kan arbejdstagere få arbejde i Danmark via udstationering. Arbejdstageren er i så fald udstationeret af en virksomhed i et andet EU-land, der har fået en ordre på en opgave i Danmark. Dette betyder, at arbejdstageren er fritaget for at skulle have arbejds-og opholdstilladelse. I den danske udstationeringslov er der i modsætning til den tilsvarende lovgivning i de fleste andre EU-lande ikke et myndighedskrav om en mindsteløn for udstationerede. Dette skyldes, at det i Danmark er op til arbejdsmarkedets parter at regulere løn- og ansættelsesforhold via indgåelse af overenskomster (3F). Dette er en vigtig pointe i forbindelse med det danske arbejdsmarked, da det kan tænkes, at lønnen i Danmark vil blive mere presset af indvandrere end i de øvrige EU-lande. Omfanget af udenlandske arbejdere uden arbejdstilladelser har man registreret siden 2008 i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvor alle udenlandske firmaer skal registrere udsendte medarbejdere. Desværre har jeg ikke kunne få adgang til denne database på branche niveu, hvorfor jeg ikke kan danne mig et overblik over denne gruppe. Undersøgelser estimerer med stor usikkerhed, at der i 2007 var omkring udsendte medarbejdere i bygge og anlægsbranchen (Jense Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen:2007). Dette må siges at være et meget stort tal, som viser, at der i visse brancher er ansat mange østeuropæiske arbejdere uden arbejdstilladelse. Konklusionen heraf må være, at mine resultater ikke skal tages som endelige tal men mere som en indikation på, hvilke brancher der er mest påvirkede af østeuropæiske arbejdere. Derudover er der også arbejdere der ikke lader sig registrere. Det vil sige, at de arbejder sort. Omfanget af sort arbejde er svært at måle, men en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Rockwoolfonden, påpeger at der ikke er nogen indikation af, at østeuropæere arbejder mere sort end danskere (Nicholaj Malchov Møller, Jacob Roland Munch; 2009 Kap 2). Dette betyder, at østeuropæerne ikke presser lønnen mere end danskerne ved at arbejde sort, med mindre man antager, at de illegale arbejdere fra Østeuropa får en langt lavere løn end de danske kollegaer. 10

11 Modelgrundlag: Jeg vil i dette afsnit udlede migrationseffekten på beskæftigelse og løn. Til dette benytter jeg blandt andet en lønkurve. Lønkurven er i denne model udledt fra empiri (Branchflower and Oswald;1994) og kan forklares ud fra forhandlingsmodeller. Intuitionen bag den faldende lønkurve er at når arbejdsløsheden stiger vil der opstå lønpres. Jeg antager, at lønnen er fastsat efter bilateral overenskomstforhandling mellem fagforeningen og arbejdsgiverne. Derefter ansætter profitmaksimerende virksomheder arbejdskraft, indtil deres marginalproduktivitet er lig med arbejdernes lønrate. Det resulterer i, at vi opnår et bestemt ledighedsniveau til en bestemt løn. Lønkurven kan også forklares ved effeciency wages (Ehrenberg and Smith 2006;Kap 11). Teorien bag er, at firmaer af en eller anden grund er villige til at betale arbejdere over markuppen. Dette betyder, at vi er uden for ligevægt, og man kan derfor bruge teorien til at forklare, hvorfor der eksisterer arbejdsløshed. Grunden til, at jeg har valgt den førnævnte model teori, er, at det tilnærmelsesvis er et retvisende billede af, hvordan det danske arbejdsmarked er indrettet, specielt i de faglærte og ufaglærte brancher, som er dem, man må forvente vil blive påvirket mest ved østindvandringen (Malchov- Møller og Munch 2009: kap2). Jeg antager, at lønnen bliver fastsat efter forskellige individuelle humankapital karakteristika som uddannelse og erfaring. Dette resulterer i, at vi har individuelle lønkurver med individuelle hældninger (Card ;1995). Dette er sammen med antagelsen om profitmaksimerende virksomheder grundlaget for min undersøglese af migrationens påvirkning af ledighed og løn. Model: Jeg vil i det følgende afsnit finde de teoretiske konsekvenser af immigration på løn og arbejdsløshed(brücker og Jan;2010). Grundideen bag metoden er en antagelse om, at arbejdsstyrken stiger ved immigration. Dvs. det jeg undersøger, er ændringen i lønnen og arbejdsløsheden ved en stigning i arbejdsstyrken. 11

12 Jeg antager, at vi er i et marked med identiske firmaer, som producerer goder under monopolistiske forhold. Dette betyder, at der ingen konkurrence er på godeprisen. Firmaerne anvender arbejdere med forskellige egenskaber, 1. og kapital. Producenterne producerer deres goder med konstant skalafkast. Derfor kan jeg nu opskrive produktionsfunktionen for et firma:, Hvor er samlet output, er en vektor af forskellige typer arbejdskraftinput, og er Kapital indput. er et indeks for de individuelle firmaer. Derudover antager jeg, at funktionen. er stigende konkav, kontinuert differentiabel i alle input og homogen af første grad. Lad være arbejdsstyrken før immigration, hvor er en bestemt type arbejdskraft for 1. Lad så M være den totale arbejdsimmigration og lad være de enkelte typer arbejdskraftimmigration hvor 1 og 0 1. Dette medfører, at jeg kan opskrive arbejdsstyken efter immigration som:, 1 Hvor er arbejdstyrken efter immigrationen, og er de forskellige typer arbejdskraft. Til at starte med, er lønnen blevet fastsat i forvejen. Derefter ansætter virksomhederne arbejdere, indtil deres profit er maksimeret. Hvis jeg antager, at firmaernes efterspørgselselasticitet på arbejdere er 1, vil den individuelle lønrate være: Hvor markuppen er 1, er produktprisen på de forskellige output, og er marginalproduktiviteten på arbejde. Da alle firmaerne er identiske, kan jeg sætte,, og sætte prisen til 1 dvs at 1. Reallønnen vil nu være: 12

13 Denne funktion illustrerer indirekte efterspørgslen efter arbejdskraft ved et fastsat niveau af realløn. Firmaerne og fagforeninger forhandler nu lønnen til et niveau, hvor minimum en af dem afviser, hvis den ændrer sig. Jeg kan nu opskrive den samlede lønsætningsligning/lønkurve.,, 0 er en funktion, der beskriver ændringen på lønnen i forhold til ledigheden, som er givet ved: 1 Den økonomiske intuition bag lønsætningsligningen er, at når arbejdsløsheden stiger, vil arbejdernes jobmuligheder blive forringet. Dette vil medføre lønpres(ehrenberg og Smidt 2006;Kap 15). Forholdet mellem realløn og marginalproduktivitet i reallønsligningen og lønfastsættelsesfunktionen gør mig i stand til at løse for den marginale ændring i arbejdsstyrken i forhold til indvandring. For at gøre dette skal man løse et system af ligninger, som er bestemt af lønkurverne og produktions funktionen af hver type af arbejdskraft. Der skal gælde for hver type arbejdskraft at:,,, 0, er en vektor af marginalproduktiviteten af arbejdkraft. Som før er en vektor af de forskellige typer arbejdskraft, som beskriver ændringerne i lønnen i forhold til arbejdsløshed. er en vektor af arbejdsstyrken i hver sektor i arbejdsstyrken, og er en vektor at de individuelle arbejdsløshedsrater. Jeg løser for beskæftigelse i forhold til en marginal ændring i migration: 13

14 Alt efter hvilke antagelser man har, kan der drages flere forskellige økonomiske fortolkninger ud fra dette resultat. Jeg starter med antagelsen om, at arbejdsmarkedet er komplet fleksibelt. Dette betyder, at der ikke er omkostninger forbundet med jobskift, og at der ingen omkostninger er ved at fyre og ansætte arbejdere. Dette kræver at. Intuitionen bag dette er, at ledigheden retter sig fuldt ud efter lønnen. Hvis dette gælder, vil det betyde den marginale ændring i migrationen er: Som viser, at den marginale ændring i beskæftigelse er lig med den marginale ændring af arbejdsstyrken. I dette tilfælde har vi clearede markeder. Derfor vil lønnen falde men ledigheden vil være uændret dvs. fuld beskæftigelse. En anden antagelse kan være, at markedet er komplet ufleksibelt, som kræver at 0. I denne situation vil den marginale ændring i beskæftigelse være: Som er lig med 0, hvis kapitalinput ikke justerer sig efter arbejdskraftsinput. Dette resultat retter sig efter Todaros migrationsmodel (Todaro 1970). Todaros model konkluderer, at lønnen er fastsat ud fra en udefra kommende faktor og ikke kan ændre sig. Dette betyder, at fagforeningerne og arbejdsgiverne ikke kan rykke på lønnen, og derfor ikke har nogen indflydelse på beskæftigelsen igennem lønkurven. Dette medfører, at, migration vil betyde større arbejdsløshed, da arbejdsstyrken stiger men, at lønnen ikke vil ændre sig. 14

15 Hvis jeg antager den mere realistiske situation mellem de to ekstremer, dvs. at 0 justerer beskæftigelsen sig delvist efter udbudschokket af arbejdkraft, som skyldes migration, alt efter hvor elastisk lønkurven er, og elasticiteten af subtitutionsforholdet mellem faktorerne i produktionsfunktionen og. Det betyder, at både lønnen vil falde og ledigheden vil stige. Økonometrisk analyse: Ovenstående model forklarer de teoretiske forandringer af lønnen og ledigheden på det danske arbejdsmarked, hvis arbejdsstyrken ændrer sig pga. indvandring fra andre lande. Denne teori vil jeg i det følgende teste økonometrisk. Alle mine antagelser i dette afsnit er ceterus paribus, med mindre andet er nævnt. Jeg vil undersøge om andelen af østeuropæiske arbejdere har en signifikant indvirkning på lønnen på det danske arbejdsmarked. Jeg antager, at Gauss-Markov betingelserne er opfyldt medmindre andet er nævnt. Den følgende model er en standard lønmodel. Modellen forklarer den procentvise ændring i lønnen som en funktionen af uddannelse, erfaring og køn (Wooldridge 2009; kapitel 1): log ø ø Jeg bruger logaritmer, da det tilnærmelsesvis giver en procentmæssig fortolkning af ændringer i lønnen 3. Hvis man fx øger med 1 enhed og ganger med 100, så øges 100 % ø. Køn er en dummyvariabel, som tager værdien 0 hvis individet er en kvinde og et hvis individet er en mand. Der er dog flere komplikationer med denne model. Det er ikke muligt at skaffe individuelle observationer for enkeltpersoner. Dog er det muligt at skaffe gennemsnitsdata fra hver enkelt branche, hvor arbejdsmarkedet er delt op i 27 brancher. Det betyder at jeg i stedet for at bruge individuel persondata vil bruge gennemsnitsdata på makro niveau fra brancherne, og så derefter anvende brancherne, som de enkelte observationer. Denne model vil også kunne opskrives som en tidsserie inden for en enkelt branche eller for hele arbejdsmarkedet som helhed. Dette har jeg fravalgt da, det ikke var muligt at indsamle nok observationer, og fordi der så skulle tage ekstra 3 log log 100 log % (Wooldridge 2009; appendix A) 15

16 hensyn til økonomiens udvikling i forbindelse med konjunkturer. En anden udfordring med min model er, at det ikke er muligt at skaffe data for folks erfaring på arbejdsmarkedet. Dette vil jeg forsøge at kompensere for ved at bruge gennemsnitsalderen på arbejderne som en approksimation for, hvor lang tid folk har været på arbejdsmarkedet, da der er en sandsynlig sammenhæng mellem disse to variable. Den sidste komplikation er, at denne model ikke medtager min problemstillings fokus på antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked.. Derfor medtager jeg en variabel som bestemmer, hvor stor en del af branchen, som er østeuropæiske arbejdere. Da jeg som førnævnt ikke har dette tal benytter jeg antal aktive arbejdstilladelser til arbejdere fra Østeuropa som proxy. Med disse antagelser har jeg nu en model, som jeg kan estimere: log løn _ β _ø Variablerne i denne model giver lidt andre fortolkninger end den tidlige model. Hvor modellen før fokuserede på lønnen for det enkelte individ, fokuserer denne model på gennemsnitslønnen på brancheniveau. Uddannelse og alder er nu taget som et gennemsnit på branchen. Kønsvariablen, er nu lavet om til, hvorledes lønnen ændrer sig, hvis antallet af mænd stiger. Dvs. at den er blevet lavet om til en numerisk variabel. Udover dette er der også tilføjet en numerisk variabel, som viser hvor mange arbejdstilladelser, der er givet fra personer fra østlandene i den pågældende branche. For at estimaterne skal være middelrette under Ordinary Least Square Estimation (OLS), er det nødvendigt at undersøge, hvorvidt Gauss-Markov betingelserne 1 til 5 er opfyldt: 1) Er modellen lineær i parametrene? Ja modellen opbygget således. 2) Er observationerne tilfældig udvalgt? Da alle beskæftigede i Danmark er med i datasættet, er der ingen udvælgelse, og antagelsen er dermed opfyldt. 3) Er der variation på de forklarende variable? Dette er opfyldt 4) Er,,, 0. Dvs har variablerne betinget middelværdi 0? Her kan man lave en residualanalyse, og se om residualerne har en middelværdi på 0 mod de forskellige forklarende variable, hvilket er vist i bilag A. Da der kun er 27 observationer, er det svært at give et entydigt svar, men mine plots viser at residualerne ligger omkring 0. 16

17 5) Er der heteroskedacitet? Svaret på dette er nej, hvilket er et overraskende resultat, som jeg vil komme ind på i følgende delafsnit. Estimatorernes varians bliver ikke middelrette, hvis der eksisterer heteroskedacitet. Da OLS standard-afvigelsernse direkte er baseret på disse varianser, vil de ikke længere være brugbare til at konstruere konfindensintervaller og t værdier (Woolridge 2009 Kap 8). F- statistikkerne vil ikke længere være F-fordelt, og LM statistikkerne vil ikke længere følge en - fordeling. Generelt er de statistikker, der bruges til at teste hypoteser under Gauss-Markov betingelserne, ikke længere gyldige ved heteroskedacitet. I min model er det ikke realistisk, at vi har homoskedacitet. Variablen, som kan tænkes at være et problem, er uddannelsen (Woolridge 2009; kap 2). Man kan forestille sig, at jo højere uddannelse, jo større udbud er der i jobmuligheder. Dette vil større lønvarians, jo højere gennemsnitsuddannelsen bliver. Folk med lav uddannelse har færre muligheder, og er ofte nødsaget til at arbejde til overenskomstlønninger. Dette vil alt andet lige medføre, at variansen er lille for lavtuddannede. Man kan enten lave en residualanalyse, eller lave en hypotesetest for at kontrollere for heteroskedacitet. For at teste, om der her heteroskedacitet, opstiller jeg en hypotese bliver stillet som en Brush-Pagan LM 4 test med test statistikken (Wooldridge ; Kap 8). I Oxmetrics kan jeg teste hypotesen om heteroskedacitet. Oxmetrics får i denne test P værdien til 0,34 efter -fordelingen og 0,40 efter -fordelingen. Dvs. at jeg opnår det overraskende resultat, at 0-hypotesen om homoskedacitet ikke kan forkastes. Derfor er betingelse 5 også opfyldt, og jeg kan derfor estimere med OLS med normale standardafvigelser og 1 23 frihedgrader hvor er antal observationer og er antal variable. Eftersom der kun er 27 observationer, skal man være meget varsom med at konkludere på baggrund af asymptotiske resultater(wooldridge 2009Kap 4). En ekstra antagelse, MLR.6, er derfor nødvendig for at få efficiente estimater under OLS: 6) er 0,?. Dette kan undersøges ved at plotte residualerne op på en standartnormalfordeling og sammenligne, hvilket er gjort i bilag B. Denne analyse lider under de få observationer. Der er visse overensstemmelser med standardnormalfordelingen men også uoverensstemmelser. Det er derfor svært at acceptere denne antagelse. Derfor må jeg i stedet nøjes med at antage at MLR 6 holder, så det dermed er muligt at lave statistisk interferens. 4 For nærmere gennemgang af LM-test sewooldridge Kap 4 17

18 Estimation: Den endelige estimation laves i Oxmetrics på baggrund af 27 observationer, med en fra hver branche. Dette gøres med standart OLS, da MLR 1-6 er opfyldt, og jeg har cross-sectional data. (Wooldridge 2009 ; kap 4). Den estimerede model er den sidste jeg gennemgik. Empirien jeg anvender, er fra forskellige tabeller fra Statistik banken og Arbejdmarkedsstyrelsen 5. Yderligere output kan findes i bilag C. Som forventet bidrager alder og andel Tabel 3 Afhængig variabel Variable Estimat Standard Afviglesen T-værdier mænd, signifikant til lønnen. Andelen Konstant 12,37 1,64 7, af mænd er signifikant på et 1% niveau Andel mænd 2,8 0,99 2, og Alder er signifikant på et 10% Gns. Uddannelse 0,44 0,37 1, Gns. Alder -0,07 0,05-1,4 niveau med 23 frihedsgrader. Andel Østeu -2,12 3,03-0,69967 Estimaterne viser således, at hvis R 0,27 Antal Obs 27 andelen af mænd stiger med 100 %, så vil lønnen stige med 2,8 %. På samme måde kan man sige, at lønnen vil falde med 0,07% hvis alderen stiger med et år. Dette tal er overraskende, da jeg brugte det i stedet som erfaring. Udfra dette kan jeg konkludere, at alder ikke kan bruges som en proxy for erfaring. Konsekvensen af den dårlige proxy er, at forklaringsgraden sandsynligvis vil falde som direkte resultat heraf da der så mangler en vigtig forklarende variabel. Dog forventer jeg ikke, at nogle af variblerne er korreleret med hinanden hvilket betyder, at jeg stadig kan estimere med OLS og få middelrette estimatorer (Wooldridge 2009 ; kap 15). Yderligere fremgår det overraskende, at uddannelse ikke er signifikant på et 10% niveau. Det er ligeledes interessant hvordan estimatet til andelen af indvandrere ser ud. I OLS estimationen er den positiv. Dog fremgår det, at estimatet er meget insignifikant med en t-værdi på 0,7 hvilket betyder, at det er svært at estimere netop denne koefficient. Pga. den meget lave t-værdi kan jeg entydigt konkludere, at andelen af østeuropæiske arbejdere ikke har nogen indflydelse på den gennemsnitlige løn i den pågældende branche. Jeg må gøre mig visse overvejelser i forbindelse med dette resultat. Nogle af antagelserne er kritiske, såsom MLR.6. Hvis disse antagelser ikke er opfyldt, kan jeg i realiteten ikke bruge estimaterne til ret meget. Hvis MLR.6 ikke holder, er det nødvendigt at få flere observationer, for 5 Tabellerne jeg benytter fra statistikbanken er: LSUM12, RASA1X, RASU22X, og fra arbejdmarkedsstyrelsen. Jeg benytter også tal fra 18

19 at se om de asymptotiske resultater holder(wooldridge 2009;kap4). Udover dette skal det også observeres, at forklaringsværdien er meget lav. -værdien er kun 0,27, hvilket betyder at 74% af lønnen bliver forklaret i fejlleddet, og altå ikke i de forklarende variable jeg benytter. Måden, dette kan løses, er ved finde flere forklarende variable, som kan tænkes at påvirke lønnen (Wooldridge Kap 4). Denne metode har jeg dog ikke kunnet benytte, da der ikke findes flere variable i mit datasæt, som kunne tænkes at påvirke lønnen. Alt i alt må jeg konkludere, at mine resultater er meget behæftet med fejl, og at konklusionen måske ville være anderledes, hvis det havde været muligt at skaffe individuelle data, så jeg havde haft mange flere observationer. På baggrund af mine analyse kan jeg således konkludere, at de østeuropæiske arbejdere ikke har nogen negativ indvirkning på lønnen. Dog skal resultaterne læses med det forbehold, at jeg kun har 27 observationer, hvorfor resultatet ikke er universelt. Ligeledes skal resultatet læses med det forbehold at jeg har anvendt en indikation på, hvor mange indvandrere der har været, og ikke de reelle tal hvilket kan give fejlfortolkninger ved estimatet og modellen som omhandler indvandringen. Ikke økonometrisk analyse. Da jeg ikke har tilstrækkelige data i min forrige analyse til at opnå sikre resultater omkring indvandringens påvirkning på arbejdsmarkedet, vil jeg i dette afsnit analysere andre tal for at undersøge hvorvidt de understøtter resultaterne fra den økonometriske analyse. Jeg vil starte med at undersøge de gennemsnitlige lønstigning i de forskellige brancher. Lønnen burde alt andet lige være steget mere i de brancher, hvor der er få østeuropæiske arbejdere end de brancher, hvor Fig. 3. Lønindeks på brancheniveau Gennemsnit Bygge og Anlæg Landbrug Gartneri og Skov Kilde:Danmarks statistik/tabel : LSUM12 Forretningsservice der er mange østeuropæiske arbejdere. Figur 3 viser lønudviklingen i de brancher, hvor der er flest østeuropæiske arbejdere sat op imod gennemsnittet på hele arbejdsmarkedet. Hvis indvandrerne har en negativ sammenhæng med lønudviklingen, vil 19

20 lønudviklingen være under gennemsnittet fra omkring 2004, hvor udvidelsen fandt sted, i de brancher hvor der er flest østarbejdere. Det observeres at der ikke er nogen umiddelbar negativ sammenhæng mellem antallet af indvandrere og lønudviklingen. Dette stemmer overens med mit resultat i den økonometriske analyse, og sandsynliggør, at der ingen sammenhæng er mellem lønnen og antallet af arbejdere fra Østeuropa. Fra basal mikroøkonomisk teori ved vi, lønnen en person får under fuld konkurrence, er lig værdien af personens marginalprodukt (Mankiw;Kap 19). Det betyder, at en person vil få udbetalt den løn som personen skaber. Den værdi hver enkelt person skaber pr. time er betegnet som produktiviteten og der er således en nøje sammenhæng mellem produktivitet og løn. Det betyder at arbejdere i en branche med en relativ høj produktivitet får en relativ højere løn, end arbejdere i en branche med en relativ lav produktivitet. Samtidig ved vi pga. aftagende marginalprodukt, at en stigning i udbud af arbejdskraft, alt andet lige, vil betyde et fald i marginalproduktet og således produktiviteten. Det betyder at brancher med relativt mange indvandrere vil oplevet et relativt fald i produktiviteten i forhold til de brancher der har relativt få indvandrere. Produktiviteten er dog i høj grad bestemt af den teknologiske udvikling. Det kan f.eks. nævnes, at den mest produktive branche er næsten seks gange så produktiv som nr. to og næsten 68 gange så produktiv som den mindst produktive branche(danmarks Statistik). Disse meget store forskelle må jeg tage med i mine betragtninger når jeg sammenligner Fig 4. Arbejdsproduktivitet efter branche og tid Kilde:www.danmarksstatistik.dk/ Tabel:NAT23 Landbrug, gartneri og skovbrug Bygge og anlæg Forretningsservi ce produktivitetsudviklingen i de forskellige brancher. Figur 4 viser produktivitetsudviklingen i de brancher, hvor der arbejder flest østeuropæere. Som det ses, er der rent faktisk et produktivietesfald i de pågældende brancher. Fra 2004, som var det år østudvidelsen fandt sted, har alle brancherne 20

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi

5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi 5. Østarbejdernes bidrag til dansk økonomi Arbejdskraftindvandringen fra de nye EU-medlemslande gav et pust til dansk økonomi på 3,4 mia.kr. og fik væksten til at stige 0,2 pct. point i 2006. Til gengæld

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Arbejdspapir 16 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Nikolaj Malchow-Møller Jakob Roland Munch Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 2007 Udenlandsk

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst

Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Med bidrag af Vibeke Borchsenius, Camilla Hvidtfeldt, Claus Aastrup Jensen, Jonas Helth

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Analyse af EU-udvidelsens betydning for det danske arbejdsmarked 22. november

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

FLERE ØSTEUROPÆISKE ARBEJDSTAGERE ER EN GOD NYHED FOR DANMARK

FLERE ØSTEUROPÆISKE ARBEJDSTAGERE ER EN GOD NYHED FOR DANMARK NOTAT FLERE ØSTEUROPÆISKE ARBEJDSTAGERE ER EN GOD NYHED FOR DANMARK Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere