Bachelorprojekt. Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked?

Transkript

1 Økonomisk Institut, Københavns Universitet Bachelorprojekt Hvorledes har østudvidelsen haft indvirkning på det danske arbejdsmarked? Kristoffer Collovich Haals Jensen 11/24/2010 Vejleder: Poul Schou

2 Indholdsfortegnelse Abstract:... 3 Indledning:... 4 Problemformulering:... 4 Afgrænsning:... 4 Opbygning:... 4 Incitamenter og begrænsninger til indvandring:... 5 Den aktuelle indvandring fra østeuropa:... 7 Spredningen af arbejdskraftsindvandrerne fra Østeuropa Modelgrundlag: Model: Økonometrisk analyse: Estimation: Ikke økonometrisk analyse Diskussion og perspektivering Konklusion Litteraturliste: Bilag A Bilag B Bilag C

3 Abstract: This thesis investigates the effect on the wage and unemployment in Denmark in connection with the expansion of the European Union. The thesis introduces the reader by summing up the incentives to emigrate from the new EU countries to Denmark in search for work. The conclusion is that the biggest incentive is the wish for a higher wage. The development though is turning towards that the wage between Denmark and the new EU countries is being equaled out slowly over time resulting in the incentive to migrate is slowly diminishing. The thesis concludes that there has been a rather big immigration of Eastern European workers on the Danish labor market. The amount of immigration has been most extensive in the first years of the expansion. Since 2008 this number has been diminishing. Most of the workers are employed in construction sector, the agricultural and forestry sector and the commercial sector. The thesis then derives the effect of migration on the labor force from a wage model and concludes that wage will be pushed downwards and unemployment will rise in the event of immigration on a labor market. How big these effects are, are determined by the elasticity on the individual wage curves. The model analysis is followed by an econometric analysis which tries to confirm the results from the model. It uses a classic wage model together with empirics. The conclusion from this is that there in reality is no connection with the work immigration from the new EU-Countries and the domestic wage and unemployment. The thesis then tries to find a connection between wage and immigration from Eastern Europe by comparing wage and productivity. The conclusion by that is the same as before, that there is no connection between the two factors. At the end the thesis tries to find out why there is in fact no connection and finds out that the reason partly is because a lot of the immigrants leave the country again if the economic possibilities for the foreign workers worsen. 3

4 Indledning: Udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 var den hidtil største og mest ambitiøse udvidelse i unionens historie. Med optagelsen af de otte østeuropæiske lande og de to mindre middelhavslande har antallet af indbyggere i EU passeret 450 millioner (Arbejdmarkedsstyrelsen 2005, Kap2). En vigtig grundsten i den Europæiske ideologi er arbejdsmarkedets frie bevægelighed imellem medlemslandene. Derfor har der været en frygt for, at det danske arbejdsmarked vil blive oversvømmet af billig arbejdskraft fra de nye EU-lande. Specielt inden for de ufaglærte og faglærte brancher har der været bekymringer om, at det store mulige inflow af østeuropæisk arbejdskraft vil presse det indenlandske løn og ledighedsniveau (information;2009). Denne debat har ført til, at regeringen sammen med stort set alle de gamle EU-lande i 2003 indførte midlertidige overgangsordninger, som skulle dæmpe indvandringen de første år efter udvidelsen (Malchow-Møller og Munch; 2009; kap 1). Derfor ønsker jeg i følgende opgave at besvare spørgsmålet om, hvorledes der reelt er et belæg for bekymringerne omkring lønpresset og arbejdsløsheden, og om der har været så stor indvandring, som man havde forventet. Problemformulering: Hvorledes har EU-udvidelsen i 2004 haft indvirkning på løn og ledighed på det danske arbejdsmarked. Afgrænsning: Jeg har på grund af opgavens længde måtte prioritere mit fokus. Derfor har jeg fravalgt at undersøge indvandringens påvirkning af de offentlige finanser, da mit fokus er på arbejdsmarkedet. Af samme grund beskæftiger jeg mig kun med arbejdskraftsindvandringen, i modsætning til den generelle indvandring, hvor en stor del ikke er tilknyttet det danske arbejdsmarked. Udover dette berør jeg kun kort sort arbejde, da det i sagens natur er vanskeligt at få fat i data omkring emnet. Arbejdmarkedsimmigrationens påvirkning af ledighed, gennemgår jeg kun teoretisk, da det ikke har været muligt at få fat i relevante data. Opbygning: Opgaven bygger i høj grad på egne empiriske undersøgelser. Først gennemgår jeg årsager til at indvandre, og omfanget af den aktuelle indvandring, da det er baggrunden for min opgave. 4

5 Dernæst laver jeg en teoretisk analyse, hvor jeg udleder løneffekten af en simpel lønmodel, hvor arbejdsimmigrationen er inkluderet som en stigning i arbejdsstyrken. Efter den teoretiske gennemgang laver jeg en økonometrisk analyse for at teste, hvorvidt teorien er i overensstemmelse med empirien. Jeg laver efterfølgende en blød empirisk analyse af forskellige tal, hvor jeg sammenligner resultaterne med min økonometriske analyse. Før den endelige konklusion laver jeg nogle perspektiveringer omkring mine resultater, hvor jeg gennemgår nogle svagheder ved mine egne resultater, samt sammenligner resultaterne med andet relevant litteratur. Incitamenter og begrænsninger til indvandring: Der findes flere teorier der beskriver hvorfor og hvem, der har incitament til at indvandre fra de nye medlemslande. Jeg vil herunder nævne mulige grunde til, hvorfor nogle vælger at indvandre, og andre ikke gør (Arbejdsmarkedsstyrelsen;2005;Kap 4). En årsag til at vælge at indvandre kan være, at der i forbindelse med de store strukturelle omvæltninger i industri og landbrugssektoren, der har været med overgangen til det indre marked er opstået arbejdsløshed, som betyder, at folk fra de nye EU-lande bliver nødt til at indvandre til de gamle EU-lande for at få arbejde. En anden grund er muligheden for at få en højere løn og derigennem højere velstand ved at tage arbejde i et andet land(arbejdsmarkedsstyrelsen 2005;Kap 4), hvor lønniveauet generelt er højere. Derudover kan en grund være netværksdannelser med andre østeuropæiske arbejdere i modtagerlandet. Dvs. hvis arbejderne snakker godt om et bestemt land, kan det være, at potentielle immigranter vil vælge landet, da de får fortalt, at det er let at få arbejde, bolig osv. Der vil dog også være en række kulturelle barrierer og transaktionsomkosninger, som hæmmer arbejdskraftsindvandringen til Danmark. Det kan fx. være et godt personligt netværk i hjemlandet, arbejde og ægteskabelige forhold. Det ægteskabelige forhold og personlige netværk behøver dog ikke nødvendigvis spille en stor rolle, når beslutningen om indvandring foretages, hvis der er tale om et midlertidigt ophold. Dvs. hvis immigranten regner med kun at være arbejdstager i Danmark i en begrænset periode. Derudover kan der være grunde, til at nogle indvandrere specielt vælger Danmark som land at immigrere til, og andre ikke gør. En grund, til at Danmark vælges, er den geografiske placering. Man må regne med, at befolkninger, som bor i lande som ligger i umiddelbar nærhed af Danmark, har større incitament til at indvandre hertil, end befolkninger som bor længere væk. 5

6 En grund til, at nogle indvandrere vælger Danmark fra, kan være den sproglige barriere. Dansk er et meget lille sprog, som ikke tales uden for Danmarks grænser. Derfor er de tysk- og engelsktalende lande i EU mere attraktive for udenlandsk arbejdskraft, da disse sprog har meget større udbredelse (Arbejdsmarkedsstyrelsen; 2006 ; Kap 4). En måde, man kan vurdere størrelsen på lysten til at indvandre til Danmark pga. af lønforskellen, er ved at undersøge udviklingen i det økonomiske gab mellem Danmark og de nye EU-lande. Gabet kan anskueliggøres ved at sammenligne BNP per indbygger i de forskellige lande Dette har jeg gjort i figur 1: Fig.1. BNP per indbygger i PPS (købekraftsstandarder) Eurostat.eu/Tab:tsieb101 Fig. 2. Årlige ledighedsrater i % for de baltiske lande, Polen og Danmark Kilde: Eurostat.eu/Tab:Teilm Letland Litauen Polen Danmar k Estland Letland Litauen Danmark Incitmentet til at udvandre pga af arbejdløshed i hjemlandet kan anskueligøres ved at undersøge ledighedsrater i de lande, jeg forventer der vil komme størst indvandring fra. Udviklingen i arbejdsløsheden kan vises ved at se på de årlige ledighedsrater fra 2004 i de lande, jeg regner med der vil komme mest arbejdskraftsindvandring fra, hvilket jeg gør i fig.2. 1 Det fremgår af figur 1 at de pågældende landes BNP er steget hurtigere end Danmarks med undtagelse af kriseårene, hvor kun Polen har opretholdt den højere vækst ( ; 2010). Arbejdsløsheden for de samme lande viser også en nedgang med undtagelse af 1 Estland er ikke medtaget da der ikke ekstisterer tal jf. Eurostat. 6

7 kriseårene, hvor arbejdsløsheden i alle EU-landene er steget(eurostat.eu). De økonomiske trends i Polen og de baltiske lande synes således at pege mod at det økonomiske gab mellem dem og Danmark mindskes. Dette vil betyde, at indvandringen falder. Der er dog stadig stor forskel på Danmark og de førnævnte lande, og derfor må man forvente, at der stadig vil være stor interesse for at indvandre til Danmark for at arbejde i nærmeste fremtid. Pga. krisen er arbejdsløsheden steget fra BNP i forhold til Danmark er fra samme år faldet i de baltiske lande. Derfor må man forvente, at det vil skabe ny øget interesse for at indvandre til Danmark. Omvendt vil der, være en dæmpende effekt da ledigheden på det danske arbejdsmarked er steget i samme periode, som det fremgår af fig. 2. Dette betyder, at østeuropæernes incitament til at indvandre til Danmark falder pga. dårligere job muligheder (Eurostat.eu). Den aktuelle indvandring fra østeuropa: Før EU-udvidelsen blev der lavet en række undersøgelser om den forventede indvandring, når udvidelsen ville træde i kraft (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2005; kap 4). Konklusionerne i disse rapporter var, at Danmark ikke var så attraktiv for østeuropæiske arbejdere, som mange af de større EU-lande, da det danske arbejdsmarked er relativt lille. Derfor forventede man at omfanget af østeuropæere, der ville komme til Danmark for at arbejde, ville blive relativt begrænset. Man regnede med, at der ville komme cirka 2000 om året de første år, og at tallet derefter ville falde til cirka 1250 i Jeg vil nu undersøge, hvorvidt der reelt har været den indvandring fra De nye østeuropæiske EUmedlemslande som man har forventet. For at undersøge hvilke lande indvandrerne kommer fra, Tab.1 Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark Antal Bulgarien 828 Cypern 9 Malta 17 Polen Rumænien 2329 Slovakiet 847 Slovenien 37 Tjekkiet 264 Ungarn 874 Baltiske lande 4199 Fra de nye EU-lande i alt Fra EU I alt Kilde:ams.dk ser jeg på antallet af personer med lønindkomst i Danmark i 2008, som har østeuropæisk nationalitet : Ifølge Tabel 1 er Polen Rumænien og Baltikum de lande hvorfra indvandringen er størst. Polakker er den største indvandregruppe, og cirka af alle arbejdere fra de nye EU lande er polakker. De baltiske landes del af arbejderne er ikke nær 7

8 så stor, men er stadig væsentlig større end de resterende landes andel. Dette er i overensstemmelse med teorien om, at det er arbejdere fra de nye medlemslande, der geografisk set tættest på Danmark, der har størst incitament til at indvandre. Dog skal man tage med i disse betragtninger, at Polen er klart det største land befolkningsmæssigt ( hvilket gør, at antallet af arbejdere som kommer derfra, nemt kan være større end det antal arbejdere, som kommer fra fx Malta, hvor befolkningen er lille. Dette kan være grunden til den relativt store indvandring fra Rumænien, selvom landet ikke er i umiddelbar nærhed af Danmark. En anden observation fra tabel 1, er at andelen af lønarbejdere fra de nye EU lande udgjorde 2/3 af alle lønarbejdere fra hele EU. Disse tal stemmer overens med, at der fra de nye lande er større gab mellem deres og Danmarks BNP, sammenlignet med de gamle medlemslande hvorfra arbejdsindvandringen ikke er så stor. Dette følger teorien om at indvandringen sker på baggrund af ønsket om højere løn sammenlignet med, hvad arbejderne kan opnå i hjemlandet. At indvandringen har været stor fra Baltikum, kan muligvis forklares med, teorien omkring netværksdannelser. Siden selvstændigheden i 1991 har Baltikum haft en særlig tilknytning til Danmark ved bistand til forberedelse af det kommende medslemskab i EU mv. Der er således blevet etableret kontakter og samarbejdsrelationer, som anvendes ved rekruttering af arbejdskraft i forlængelse af EU-udvidelsen (Arbejdmarkedsstyrelsen 2005;kap 5) Kilde: jobindsats.dk Fig 3 Antal Arbejdstilladelser i alt Figur 3 viser antallet af arbejdstilladelser givet til borgere fra de baltiske lande og Polen, som er de største arbejdsimmigrantgrupper fra Østeuropa. Det fremgår, at indvandringen fra 2004 er steget kraftigt og er toppet i 2007 med ca arbejdstilladelser. I 2009 er den faldet igen og endt på lidt over 5000 arbejdstilladelser. Disse tal viser tydeligt, at arbejdskraftsindvandringen har været langt højere end forventet. Dog har indvandringen toppet i 2007, hvorefter den igen er faldet som 8

9 forudset. De høje tal kan skyldes, at arbejdsløsheden i 2007 og 2008 var historisk 2 lav(danmarksstatistik.dk). Dette betød, at der var mangel på arbejdskraft i visse brancher, og at meget af indvandringen af arbejdskraft i disse år direkte var efterspørgselsorienteret, hvorfor der derfor kom flere arbejdere fra Østeuropa, end man havde regnet med (Instituttet for fremtidsforskning ; 2007). I slutningen af 2008 kom krisen. Det betød, at indvandrerne, som før var blevet efterspurgt af arbejdsgiverne, nu øgede arbejdsstyrken på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløsheden i forvejen var stigende. Dette må, forventes at have en dæmpende effekt på arbejdskraftsindvandringen, hvilket også kan illustreres på figur 3, hvor antallet af arbejdstilladelser givet til borgere fra Polen og Baltikum falder kraftigt fra 2008 til 2009(Malcow Møller 2009 Kap 7). Den dæmpende effekt kommer jeg nærmere ind på senere i opgaven. Spredningen af arbejdskraftsindvandrerne fra Østeuropa. Tab 2: Aktive arbejdstilladelser 4 Kvartal 2008 Branche Antal Pers. % Landbrug, gartneri og skovbrug ,8 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri ,9 Jern- og metalindustri 689 4,7 Bygge og anlæg ,6 Hoteller og restauranter 566 3,9 Transport 800 5,5 Post og tele 610 4,2 Forretningsservice ,9 Øvrige brancher ,5 I alt Kilde: AMS, For at vurdere, hvem der eventuelt vil blive påvirket af indvandringen fra Østeuropa, vil det være relevant, at se på hvilke brancher de nye EU-borgere er beskæftiget i. Tabel 2 er baseret på en på opdeling af det danske arbejdsmarkedet på 27 brancher. Den viser de brancher, hvor der var flest aktive arbejdstilladelser givet til borgere fra de nye EU-lande i Overordnet skiller bygge og anlægsbranchen sig ud med 27,6 % af alle arbejdstilladelser. Derefter følger Landbrug, gartneri og skovbrug samt forretningsservice med henholdsvis 17,8% og 14,9% af arbejdstilladelserne. Tallene i tabel 2 er dog ikke dækkende for al arbejdskraft fra de nye EU-lande, da der er andre veje til det danske arbejdsmarked end igennem direkte at være ansat i et dansk firma dvs. at man ikke nødvendigvis skal have en arbejdstilladelse for at få arbejde i Danmark (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2007; Kap3). 2 Ledigeden i Danmark var i årene 2006, 2007 og 2008 hhv.5,5% 4,2% og 3,7%. 9

10 En måderne er at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende. En borger fra et andet EU-land har ret til at etablere egen virksomhed i et andet EU-land. For at gøre dette har man ikke brug for en arbejdstilladelse og kan derfor også arbejde uden for evt. fastsatte danske overenskomst. Derfor kan der være en frygt for at netop disse indvandrere kan presse lønnen da der i deres tilfælde ikke er nogen hindringer for, at de kan få en lavere løn end danske arbejdere. Derudover kan arbejdstagere få arbejde i Danmark via udstationering. Arbejdstageren er i så fald udstationeret af en virksomhed i et andet EU-land, der har fået en ordre på en opgave i Danmark. Dette betyder, at arbejdstageren er fritaget for at skulle have arbejds-og opholdstilladelse. I den danske udstationeringslov er der i modsætning til den tilsvarende lovgivning i de fleste andre EU-lande ikke et myndighedskrav om en mindsteløn for udstationerede. Dette skyldes, at det i Danmark er op til arbejdsmarkedets parter at regulere løn- og ansættelsesforhold via indgåelse af overenskomster (3F). Dette er en vigtig pointe i forbindelse med det danske arbejdsmarked, da det kan tænkes, at lønnen i Danmark vil blive mere presset af indvandrere end i de øvrige EU-lande. Omfanget af udenlandske arbejdere uden arbejdstilladelser har man registreret siden 2008 i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvor alle udenlandske firmaer skal registrere udsendte medarbejdere. Desværre har jeg ikke kunne få adgang til denne database på branche niveu, hvorfor jeg ikke kan danne mig et overblik over denne gruppe. Undersøgelser estimerer med stor usikkerhed, at der i 2007 var omkring udsendte medarbejdere i bygge og anlægsbranchen (Jense Arnholtz Hansen og Søren Kaj Andersen:2007). Dette må siges at være et meget stort tal, som viser, at der i visse brancher er ansat mange østeuropæiske arbejdere uden arbejdstilladelse. Konklusionen heraf må være, at mine resultater ikke skal tages som endelige tal men mere som en indikation på, hvilke brancher der er mest påvirkede af østeuropæiske arbejdere. Derudover er der også arbejdere der ikke lader sig registrere. Det vil sige, at de arbejder sort. Omfanget af sort arbejde er svært at måle, men en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Rockwoolfonden, påpeger at der ikke er nogen indikation af, at østeuropæere arbejder mere sort end danskere (Nicholaj Malchov Møller, Jacob Roland Munch; 2009 Kap 2). Dette betyder, at østeuropæerne ikke presser lønnen mere end danskerne ved at arbejde sort, med mindre man antager, at de illegale arbejdere fra Østeuropa får en langt lavere løn end de danske kollegaer. 10

11 Modelgrundlag: Jeg vil i dette afsnit udlede migrationseffekten på beskæftigelse og løn. Til dette benytter jeg blandt andet en lønkurve. Lønkurven er i denne model udledt fra empiri (Branchflower and Oswald;1994) og kan forklares ud fra forhandlingsmodeller. Intuitionen bag den faldende lønkurve er at når arbejdsløsheden stiger vil der opstå lønpres. Jeg antager, at lønnen er fastsat efter bilateral overenskomstforhandling mellem fagforeningen og arbejdsgiverne. Derefter ansætter profitmaksimerende virksomheder arbejdskraft, indtil deres marginalproduktivitet er lig med arbejdernes lønrate. Det resulterer i, at vi opnår et bestemt ledighedsniveau til en bestemt løn. Lønkurven kan også forklares ved effeciency wages (Ehrenberg and Smith 2006;Kap 11). Teorien bag er, at firmaer af en eller anden grund er villige til at betale arbejdere over markuppen. Dette betyder, at vi er uden for ligevægt, og man kan derfor bruge teorien til at forklare, hvorfor der eksisterer arbejdsløshed. Grunden til, at jeg har valgt den førnævnte model teori, er, at det tilnærmelsesvis er et retvisende billede af, hvordan det danske arbejdsmarked er indrettet, specielt i de faglærte og ufaglærte brancher, som er dem, man må forvente vil blive påvirket mest ved østindvandringen (Malchov- Møller og Munch 2009: kap2). Jeg antager, at lønnen bliver fastsat efter forskellige individuelle humankapital karakteristika som uddannelse og erfaring. Dette resulterer i, at vi har individuelle lønkurver med individuelle hældninger (Card ;1995). Dette er sammen med antagelsen om profitmaksimerende virksomheder grundlaget for min undersøglese af migrationens påvirkning af ledighed og løn. Model: Jeg vil i det følgende afsnit finde de teoretiske konsekvenser af immigration på løn og arbejdsløshed(brücker og Jan;2010). Grundideen bag metoden er en antagelse om, at arbejdsstyrken stiger ved immigration. Dvs. det jeg undersøger, er ændringen i lønnen og arbejdsløsheden ved en stigning i arbejdsstyrken. 11

12 Jeg antager, at vi er i et marked med identiske firmaer, som producerer goder under monopolistiske forhold. Dette betyder, at der ingen konkurrence er på godeprisen. Firmaerne anvender arbejdere med forskellige egenskaber, 1. og kapital. Producenterne producerer deres goder med konstant skalafkast. Derfor kan jeg nu opskrive produktionsfunktionen for et firma:, Hvor er samlet output, er en vektor af forskellige typer arbejdskraftinput, og er Kapital indput. er et indeks for de individuelle firmaer. Derudover antager jeg, at funktionen. er stigende konkav, kontinuert differentiabel i alle input og homogen af første grad. Lad være arbejdsstyrken før immigration, hvor er en bestemt type arbejdskraft for 1. Lad så M være den totale arbejdsimmigration og lad være de enkelte typer arbejdskraftimmigration hvor 1 og 0 1. Dette medfører, at jeg kan opskrive arbejdsstyken efter immigration som:, 1 Hvor er arbejdstyrken efter immigrationen, og er de forskellige typer arbejdskraft. Til at starte med, er lønnen blevet fastsat i forvejen. Derefter ansætter virksomhederne arbejdere, indtil deres profit er maksimeret. Hvis jeg antager, at firmaernes efterspørgselselasticitet på arbejdere er 1, vil den individuelle lønrate være: Hvor markuppen er 1, er produktprisen på de forskellige output, og er marginalproduktiviteten på arbejde. Da alle firmaerne er identiske, kan jeg sætte,, og sætte prisen til 1 dvs at 1. Reallønnen vil nu være: 12

13 Denne funktion illustrerer indirekte efterspørgslen efter arbejdskraft ved et fastsat niveau af realløn. Firmaerne og fagforeninger forhandler nu lønnen til et niveau, hvor minimum en af dem afviser, hvis den ændrer sig. Jeg kan nu opskrive den samlede lønsætningsligning/lønkurve.,, 0 er en funktion, der beskriver ændringen på lønnen i forhold til ledigheden, som er givet ved: 1 Den økonomiske intuition bag lønsætningsligningen er, at når arbejdsløsheden stiger, vil arbejdernes jobmuligheder blive forringet. Dette vil medføre lønpres(ehrenberg og Smidt 2006;Kap 15). Forholdet mellem realløn og marginalproduktivitet i reallønsligningen og lønfastsættelsesfunktionen gør mig i stand til at løse for den marginale ændring i arbejdsstyrken i forhold til indvandring. For at gøre dette skal man løse et system af ligninger, som er bestemt af lønkurverne og produktions funktionen af hver type af arbejdskraft. Der skal gælde for hver type arbejdskraft at:,,, 0, er en vektor af marginalproduktiviteten af arbejdkraft. Som før er en vektor af de forskellige typer arbejdskraft, som beskriver ændringerne i lønnen i forhold til arbejdsløshed. er en vektor af arbejdsstyrken i hver sektor i arbejdsstyrken, og er en vektor at de individuelle arbejdsløshedsrater. Jeg løser for beskæftigelse i forhold til en marginal ændring i migration: 13

14 Alt efter hvilke antagelser man har, kan der drages flere forskellige økonomiske fortolkninger ud fra dette resultat. Jeg starter med antagelsen om, at arbejdsmarkedet er komplet fleksibelt. Dette betyder, at der ikke er omkostninger forbundet med jobskift, og at der ingen omkostninger er ved at fyre og ansætte arbejdere. Dette kræver at. Intuitionen bag dette er, at ledigheden retter sig fuldt ud efter lønnen. Hvis dette gælder, vil det betyde den marginale ændring i migrationen er: Som viser, at den marginale ændring i beskæftigelse er lig med den marginale ændring af arbejdsstyrken. I dette tilfælde har vi clearede markeder. Derfor vil lønnen falde men ledigheden vil være uændret dvs. fuld beskæftigelse. En anden antagelse kan være, at markedet er komplet ufleksibelt, som kræver at 0. I denne situation vil den marginale ændring i beskæftigelse være: Som er lig med 0, hvis kapitalinput ikke justerer sig efter arbejdskraftsinput. Dette resultat retter sig efter Todaros migrationsmodel (Todaro 1970). Todaros model konkluderer, at lønnen er fastsat ud fra en udefra kommende faktor og ikke kan ændre sig. Dette betyder, at fagforeningerne og arbejdsgiverne ikke kan rykke på lønnen, og derfor ikke har nogen indflydelse på beskæftigelsen igennem lønkurven. Dette medfører, at, migration vil betyde større arbejdsløshed, da arbejdsstyrken stiger men, at lønnen ikke vil ændre sig. 14

15 Hvis jeg antager den mere realistiske situation mellem de to ekstremer, dvs. at 0 justerer beskæftigelsen sig delvist efter udbudschokket af arbejdkraft, som skyldes migration, alt efter hvor elastisk lønkurven er, og elasticiteten af subtitutionsforholdet mellem faktorerne i produktionsfunktionen og. Det betyder, at både lønnen vil falde og ledigheden vil stige. Økonometrisk analyse: Ovenstående model forklarer de teoretiske forandringer af lønnen og ledigheden på det danske arbejdsmarked, hvis arbejdsstyrken ændrer sig pga. indvandring fra andre lande. Denne teori vil jeg i det følgende teste økonometrisk. Alle mine antagelser i dette afsnit er ceterus paribus, med mindre andet er nævnt. Jeg vil undersøge om andelen af østeuropæiske arbejdere har en signifikant indvirkning på lønnen på det danske arbejdsmarked. Jeg antager, at Gauss-Markov betingelserne er opfyldt medmindre andet er nævnt. Den følgende model er en standard lønmodel. Modellen forklarer den procentvise ændring i lønnen som en funktionen af uddannelse, erfaring og køn (Wooldridge 2009; kapitel 1): log ø ø Jeg bruger logaritmer, da det tilnærmelsesvis giver en procentmæssig fortolkning af ændringer i lønnen 3. Hvis man fx øger med 1 enhed og ganger med 100, så øges 100 % ø. Køn er en dummyvariabel, som tager værdien 0 hvis individet er en kvinde og et hvis individet er en mand. Der er dog flere komplikationer med denne model. Det er ikke muligt at skaffe individuelle observationer for enkeltpersoner. Dog er det muligt at skaffe gennemsnitsdata fra hver enkelt branche, hvor arbejdsmarkedet er delt op i 27 brancher. Det betyder at jeg i stedet for at bruge individuel persondata vil bruge gennemsnitsdata på makro niveau fra brancherne, og så derefter anvende brancherne, som de enkelte observationer. Denne model vil også kunne opskrives som en tidsserie inden for en enkelt branche eller for hele arbejdsmarkedet som helhed. Dette har jeg fravalgt da, det ikke var muligt at indsamle nok observationer, og fordi der så skulle tage ekstra 3 log log 100 log % (Wooldridge 2009; appendix A) 15

16 hensyn til økonomiens udvikling i forbindelse med konjunkturer. En anden udfordring med min model er, at det ikke er muligt at skaffe data for folks erfaring på arbejdsmarkedet. Dette vil jeg forsøge at kompensere for ved at bruge gennemsnitsalderen på arbejderne som en approksimation for, hvor lang tid folk har været på arbejdsmarkedet, da der er en sandsynlig sammenhæng mellem disse to variable. Den sidste komplikation er, at denne model ikke medtager min problemstillings fokus på antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked.. Derfor medtager jeg en variabel som bestemmer, hvor stor en del af branchen, som er østeuropæiske arbejdere. Da jeg som førnævnt ikke har dette tal benytter jeg antal aktive arbejdstilladelser til arbejdere fra Østeuropa som proxy. Med disse antagelser har jeg nu en model, som jeg kan estimere: log løn _ β _ø Variablerne i denne model giver lidt andre fortolkninger end den tidlige model. Hvor modellen før fokuserede på lønnen for det enkelte individ, fokuserer denne model på gennemsnitslønnen på brancheniveau. Uddannelse og alder er nu taget som et gennemsnit på branchen. Kønsvariablen, er nu lavet om til, hvorledes lønnen ændrer sig, hvis antallet af mænd stiger. Dvs. at den er blevet lavet om til en numerisk variabel. Udover dette er der også tilføjet en numerisk variabel, som viser hvor mange arbejdstilladelser, der er givet fra personer fra østlandene i den pågældende branche. For at estimaterne skal være middelrette under Ordinary Least Square Estimation (OLS), er det nødvendigt at undersøge, hvorvidt Gauss-Markov betingelserne 1 til 5 er opfyldt: 1) Er modellen lineær i parametrene? Ja modellen opbygget således. 2) Er observationerne tilfældig udvalgt? Da alle beskæftigede i Danmark er med i datasættet, er der ingen udvælgelse, og antagelsen er dermed opfyldt. 3) Er der variation på de forklarende variable? Dette er opfyldt 4) Er,,, 0. Dvs har variablerne betinget middelværdi 0? Her kan man lave en residualanalyse, og se om residualerne har en middelværdi på 0 mod de forskellige forklarende variable, hvilket er vist i bilag A. Da der kun er 27 observationer, er det svært at give et entydigt svar, men mine plots viser at residualerne ligger omkring 0. 16

17 5) Er der heteroskedacitet? Svaret på dette er nej, hvilket er et overraskende resultat, som jeg vil komme ind på i følgende delafsnit. Estimatorernes varians bliver ikke middelrette, hvis der eksisterer heteroskedacitet. Da OLS standard-afvigelsernse direkte er baseret på disse varianser, vil de ikke længere være brugbare til at konstruere konfindensintervaller og t værdier (Woolridge 2009 Kap 8). F- statistikkerne vil ikke længere være F-fordelt, og LM statistikkerne vil ikke længere følge en - fordeling. Generelt er de statistikker, der bruges til at teste hypoteser under Gauss-Markov betingelserne, ikke længere gyldige ved heteroskedacitet. I min model er det ikke realistisk, at vi har homoskedacitet. Variablen, som kan tænkes at være et problem, er uddannelsen (Woolridge 2009; kap 2). Man kan forestille sig, at jo højere uddannelse, jo større udbud er der i jobmuligheder. Dette vil større lønvarians, jo højere gennemsnitsuddannelsen bliver. Folk med lav uddannelse har færre muligheder, og er ofte nødsaget til at arbejde til overenskomstlønninger. Dette vil alt andet lige medføre, at variansen er lille for lavtuddannede. Man kan enten lave en residualanalyse, eller lave en hypotesetest for at kontrollere for heteroskedacitet. For at teste, om der her heteroskedacitet, opstiller jeg en hypotese bliver stillet som en Brush-Pagan LM 4 test med test statistikken (Wooldridge ; Kap 8). I Oxmetrics kan jeg teste hypotesen om heteroskedacitet. Oxmetrics får i denne test P værdien til 0,34 efter -fordelingen og 0,40 efter -fordelingen. Dvs. at jeg opnår det overraskende resultat, at 0-hypotesen om homoskedacitet ikke kan forkastes. Derfor er betingelse 5 også opfyldt, og jeg kan derfor estimere med OLS med normale standardafvigelser og 1 23 frihedgrader hvor er antal observationer og er antal variable. Eftersom der kun er 27 observationer, skal man være meget varsom med at konkludere på baggrund af asymptotiske resultater(wooldridge 2009Kap 4). En ekstra antagelse, MLR.6, er derfor nødvendig for at få efficiente estimater under OLS: 6) er 0,?. Dette kan undersøges ved at plotte residualerne op på en standartnormalfordeling og sammenligne, hvilket er gjort i bilag B. Denne analyse lider under de få observationer. Der er visse overensstemmelser med standardnormalfordelingen men også uoverensstemmelser. Det er derfor svært at acceptere denne antagelse. Derfor må jeg i stedet nøjes med at antage at MLR 6 holder, så det dermed er muligt at lave statistisk interferens. 4 For nærmere gennemgang af LM-test sewooldridge Kap 4 17

18 Estimation: Den endelige estimation laves i Oxmetrics på baggrund af 27 observationer, med en fra hver branche. Dette gøres med standart OLS, da MLR 1-6 er opfyldt, og jeg har cross-sectional data. (Wooldridge 2009 ; kap 4). Den estimerede model er den sidste jeg gennemgik. Empirien jeg anvender, er fra forskellige tabeller fra Statistik banken og Arbejdmarkedsstyrelsen 5. Yderligere output kan findes i bilag C. Som forventet bidrager alder og andel Tabel 3 Afhængig variabel Variable Estimat Standard Afviglesen T-værdier mænd, signifikant til lønnen. Andelen Konstant 12,37 1,64 7, af mænd er signifikant på et 1% niveau Andel mænd 2,8 0,99 2, og Alder er signifikant på et 10% Gns. Uddannelse 0,44 0,37 1, Gns. Alder -0,07 0,05-1,4 niveau med 23 frihedsgrader. Andel Østeu -2,12 3,03-0,69967 Estimaterne viser således, at hvis R 0,27 Antal Obs 27 andelen af mænd stiger med 100 %, så vil lønnen stige med 2,8 %. På samme måde kan man sige, at lønnen vil falde med 0,07% hvis alderen stiger med et år. Dette tal er overraskende, da jeg brugte det i stedet som erfaring. Udfra dette kan jeg konkludere, at alder ikke kan bruges som en proxy for erfaring. Konsekvensen af den dårlige proxy er, at forklaringsgraden sandsynligvis vil falde som direkte resultat heraf da der så mangler en vigtig forklarende variabel. Dog forventer jeg ikke, at nogle af variblerne er korreleret med hinanden hvilket betyder, at jeg stadig kan estimere med OLS og få middelrette estimatorer (Wooldridge 2009 ; kap 15). Yderligere fremgår det overraskende, at uddannelse ikke er signifikant på et 10% niveau. Det er ligeledes interessant hvordan estimatet til andelen af indvandrere ser ud. I OLS estimationen er den positiv. Dog fremgår det, at estimatet er meget insignifikant med en t-værdi på 0,7 hvilket betyder, at det er svært at estimere netop denne koefficient. Pga. den meget lave t-værdi kan jeg entydigt konkludere, at andelen af østeuropæiske arbejdere ikke har nogen indflydelse på den gennemsnitlige løn i den pågældende branche. Jeg må gøre mig visse overvejelser i forbindelse med dette resultat. Nogle af antagelserne er kritiske, såsom MLR.6. Hvis disse antagelser ikke er opfyldt, kan jeg i realiteten ikke bruge estimaterne til ret meget. Hvis MLR.6 ikke holder, er det nødvendigt at få flere observationer, for 5 Tabellerne jeg benytter fra statistikbanken er: LSUM12, RASA1X, RASU22X, og fra arbejdmarkedsstyrelsen. Jeg benytter også tal fra 18

19 at se om de asymptotiske resultater holder(wooldridge 2009;kap4). Udover dette skal det også observeres, at forklaringsværdien er meget lav. -værdien er kun 0,27, hvilket betyder at 74% af lønnen bliver forklaret i fejlleddet, og altå ikke i de forklarende variable jeg benytter. Måden, dette kan løses, er ved finde flere forklarende variable, som kan tænkes at påvirke lønnen (Wooldridge Kap 4). Denne metode har jeg dog ikke kunnet benytte, da der ikke findes flere variable i mit datasæt, som kunne tænkes at påvirke lønnen. Alt i alt må jeg konkludere, at mine resultater er meget behæftet med fejl, og at konklusionen måske ville være anderledes, hvis det havde været muligt at skaffe individuelle data, så jeg havde haft mange flere observationer. På baggrund af mine analyse kan jeg således konkludere, at de østeuropæiske arbejdere ikke har nogen negativ indvirkning på lønnen. Dog skal resultaterne læses med det forbehold, at jeg kun har 27 observationer, hvorfor resultatet ikke er universelt. Ligeledes skal resultatet læses med det forbehold at jeg har anvendt en indikation på, hvor mange indvandrere der har været, og ikke de reelle tal hvilket kan give fejlfortolkninger ved estimatet og modellen som omhandler indvandringen. Ikke økonometrisk analyse. Da jeg ikke har tilstrækkelige data i min forrige analyse til at opnå sikre resultater omkring indvandringens påvirkning på arbejdsmarkedet, vil jeg i dette afsnit analysere andre tal for at undersøge hvorvidt de understøtter resultaterne fra den økonometriske analyse. Jeg vil starte med at undersøge de gennemsnitlige lønstigning i de forskellige brancher. Lønnen burde alt andet lige være steget mere i de brancher, hvor der er få østeuropæiske arbejdere end de brancher, hvor Fig. 3. Lønindeks på brancheniveau Gennemsnit Bygge og Anlæg Landbrug Gartneri og Skov Kilde:Danmarks statistik/tabel : LSUM12 Forretningsservice der er mange østeuropæiske arbejdere. Figur 3 viser lønudviklingen i de brancher, hvor der er flest østeuropæiske arbejdere sat op imod gennemsnittet på hele arbejdsmarkedet. Hvis indvandrerne har en negativ sammenhæng med lønudviklingen, vil 19

20 lønudviklingen være under gennemsnittet fra omkring 2004, hvor udvidelsen fandt sted, i de brancher hvor der er flest østarbejdere. Det observeres at der ikke er nogen umiddelbar negativ sammenhæng mellem antallet af indvandrere og lønudviklingen. Dette stemmer overens med mit resultat i den økonometriske analyse, og sandsynliggør, at der ingen sammenhæng er mellem lønnen og antallet af arbejdere fra Østeuropa. Fra basal mikroøkonomisk teori ved vi, lønnen en person får under fuld konkurrence, er lig værdien af personens marginalprodukt (Mankiw;Kap 19). Det betyder, at en person vil få udbetalt den løn som personen skaber. Den værdi hver enkelt person skaber pr. time er betegnet som produktiviteten og der er således en nøje sammenhæng mellem produktivitet og løn. Det betyder at arbejdere i en branche med en relativ høj produktivitet får en relativ højere løn, end arbejdere i en branche med en relativ lav produktivitet. Samtidig ved vi pga. aftagende marginalprodukt, at en stigning i udbud af arbejdskraft, alt andet lige, vil betyde et fald i marginalproduktet og således produktiviteten. Det betyder at brancher med relativt mange indvandrere vil oplevet et relativt fald i produktiviteten i forhold til de brancher der har relativt få indvandrere. Produktiviteten er dog i høj grad bestemt af den teknologiske udvikling. Det kan f.eks. nævnes, at den mest produktive branche er næsten seks gange så produktiv som nr. to og næsten 68 gange så produktiv som den mindst produktive branche(danmarks Statistik). Disse meget store forskelle må jeg tage med i mine betragtninger når jeg sammenligner Fig 4. Arbejdsproduktivitet efter branche og tid Kilde: Tabel:NAT23 Landbrug, gartneri og skovbrug Bygge og anlæg Forretningsservi ce produktivitetsudviklingen i de forskellige brancher. Figur 4 viser produktivitetsudviklingen i de brancher, hvor der arbejder flest østeuropæere. Som det ses, er der rent faktisk et produktivietesfald i de pågældende brancher. Fra 2004, som var det år østudvidelsen fandt sted, har alle brancherne 20