Kort & Geografi. - kortets udvikling, anvendelse og didaktik. Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. Gyldendal SKOTLAND I S L A N D G R Ø N L A N D

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort & Geografi. - kortets udvikling, anvendelse og didaktik. Niels Kjeldsen og Ove Pedersen. Gyldendal SKOTLAND I S L A N D G R Ø N L A N D"

Transkript

1 B Kort & Geografi - kortets udvikling, anvendelse og didaktik Niels Kjeldsen og Ove Pedersen ev eward Yukon Alaska (USA) Anchorage K. Barrow Fairbanks K l o n d y k e Dawson Y u k o n Whitehorse Juneau Fort Simpson Echo Bay Yellowknife Uranium City Thule (Qanaq) Dundas Churchill Mestersvig Nuuk (Godthåb) Julianehåb Torshavn FÆRØERNE B E A U F O R T H A V N. W. Mackenzie P O L A R H A V E T Banks Prins Albert T e r r i t o r i e s P a r r y Ø e r n e Ellesmere N u n a v u t C A N A D A Peace River V ic toria Heiberg Pr. of Wales Devon Ø Boothia Halvø Lancaster Sd. 80 a f K. York G R Ø N L A N D B a f f i n f i n B u g t Upernavik L a H u d s o n B u g t G R Ø N L A N D S H A V E T D a v i s S t r æ d e n d D a n m a r k S t r æ d e I S L A N D Reykjavik K. Farvel SKOTLAND Amundsens rute V NV SV N S NØ SØ Ø Gyldendal

2 Forord Denne bog er først og fremmest tænkt som guide, håndbog og idébank for alle, der er optaget af kort i bred forstand. I sin opbygning og form er den desuden henvendt til undervisere i folkeskolegeografi og til lærerstuderende i linjefagene geografi og/ eller natur/teknik. Vi har forsøgt at komponere et samlet billede af alle de dimensioner, der udspringer af temaet kort. Det kræver ikke særlige forudsætninger at læse og forstå bogen, men dele af den vil have mere interesse for nogle end for andre. Det gælder især opgavedelen, der er en broget mosaik af opgaver med helt forskellig sværhedsgrad og omfang. Der er derfor tale om en buket, hvoraf læseren kan plukke det ud, der passer ham eller hende bedst. undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng Bogen byder på spændende og informativ læsning om begrebet kort, deres karakteristika, funktion og deres udvikling over tid. Ved hjælp af kort kan vi dels finde ud af, hvor vi er, dels finde vej. Det behov har mennesket altid haft, men kortets forandring fra fx vikingetidens primitive skitser til nutidens satellitbaserede kort er lang og fascinerende. Bogen introducerer desuden læseren til grundlæggende korttegning, positionssystemer og redskaber til kortanalyse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF erne) blev i løbet af 1990 erne formaliseret fra centralt hold. Det samme skete bl.a. også for fagene i læreruddannelsen. Denne bog kan være et væsentligt bidrag til opfyldelsen af dele af CKF-målene begge steder, for så vidt angår feltet Arbejdsmåder og tankegange. I folkeskolens faghæfte for geografi, også kaldet Fælles Mål 2009, står der således i slutmålet efter 9. klasse bl.a. : foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse Som mangeårige undervisere i geografi i både grundskolen og på læreruddannelsen har vi altid selv været tiltrukket af emnet. Vi har undervejs i lærerlivet også gjort den erfaring, at temaet ikke er beskrevet samlet nogen steder på en måde, der både peger ind i skoleverdenen, og samtidig lader den viden, eleverne bygger op, pege ud i verden igen. Nu gør vi selv forsøget, og det er samtidig grunden til, at bogen også forholder sig didaktisk til læring med og i kort. A r b e j d s m å d e r o g t a n k e g a n g e Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for hensigt med forskellige digitale informationer. Hermed videregives et bidrag til arbejdet mod disse mål. God fornøjelse! Forfatterne

3 Kapitel 2. Korthistorie Kapitel 2. Korthistorie 2. 1 K o r t o g v i r k e l i g h e d Det er tankevækkende, at der i vores kulturkreds tilsyneladende ikke skete den store udvikling i udarbejdelsen og brug af kort i tidsrummet fra grækeren Claudius Ptolemæus (ca ) omkring år 140 og helt frem til den sene middelalder. Først da hans værk Geographia blev oversat til latin i 1475, skete et nybrud. Den latinske udgave blev afsættet for udarbejdelsen af adskillige kort rundt om i Europa, og i 1492 fremstillede tyskeren Martin Behaim ( ) en banebrydende globus. Globen kaldtes også for Jordæblet, og selv om den var uden gradnet og ikke særlig nøjagtig, var Behaim en af de første til at gengive jordoverfladen på denne nye, flerdimensionale facon. Det er desuden interessant, at den religiøse tilgang og forestilling om jordklodens udseende måtte vige for en mere rationel og nøgtern tilgang. Moderne geografer opgav på denne tid forsøget på også at placere Paradis på Jorden. På den anden side var store dele af kloden endnu ikke opdaget og kortlagt, og Behaim angav åbent hav i de områder, hvor Columbus senere kunne placere Amerika. Fig. 2.1 Behaims globus. Den ældste bevarede globus i verden kan ses på Nürnberg Museum. Mennesket har altid bevæget sig ud i verden. Der har dog været grænser for, hvor langt væk man kunne bevæge sig. Tilsyneladende var det kun få, der som vikingerne rejste over oceanerne, og egentlige topografiske kort indgik først for alvor i navigeringen fra slutningen af 1400-tallet

4 Kapitel 2. Korthistorie bevidste om skiftende solhøjder, dels i takt med årets gang, dels i forhold til bestemte sejlruter. De har ganske givet også vidst en del om stjerner og stjernebilleder, og denne viden om både sol og stjerner har fortalt dem, om de har holdt den ønskede kurs. De har vidst, at kursen var ret, hvis solen på et givet tidspunkt på dagen stod i samme højde, som den gjorde, sidst de sejlede mod samme mål. Den aktuelle solhøjde er måske blevet bestemt ved hjælp af solens skyggevirkning, måske angivet ved hjælp af en pind eller et egentligt solur. I Grønland har man fundet rester af en art solkompas (se fig. 2.8), som i vikingetiden har været brugt til denne form for navigation. Fig Vikingernes rejser Fig Ækvator og nul-meridianen 2. 4 V i k i n g e t i d Den nordiske vikingetid henføres til perioden år og ligger korthistorisk mellem Ptolemæus og Behaims første globus. Det tyder på, at vikingerne på deres rejser har navigeret med andre hjælpemidler end kort, og at de på trods heraf og rejselængderne taget i betragtning må have haft andre og nogenlunde sikre navigationsmetoder. Enhver sejler er interesseret i at kende sin position mhp. at kunne fastlægge den fortsatte kurs. Positionen bestemmes ved at fastlægge længde- og breddegrad. I moderne navigationssprog handler det om dels at bestemme afstanden til ækvator, dels om at bestemme afstanden til den såkaldte nul- Greenwich Æ k v Vest a t o r 90 N 180 0,0 90 S København 55 40'n.br 'ø.lgd. Øst Wellington 41 s.br. 175 ø.lgd. meridian, som er længdegraden gennem Greenwich ved London (se fig. 2.7). Vikingerne opererede naturligvis ikke med disse begreber. Ikke desto mindre var de selvfølgelig lige så interesserede i den rigtige kurs. De havde blot andre referencer end ækvator og nul-meridian. Ud fra fremherskende vindretninger, havstrømme, bølger og dønninger, vandets farve og fuglenes bevægelser mv., har de kunnet ane en del om sejlretningen og måske afstandene til land. Kendskab til ændringer i skyformationer og ændrede dybdeforhold har sikkert også været anvendte indikationer i jagten på landkending. Man har altså navigeret på en blanding af erfaringer og fornemmelser. Og den nordiske mytologis fortælling om Odins to ravne, Hugin og Munin, der hver morgen fløj ud og vendte hjem med nyt om verden, tyder på, at også myter og forestillinger har været nogle af navigationens ingredienser. Kursen udstikkes naturligvis på baggrund af positionen og ønsket om at bevæge sig mod bestemte steder. Meget tyder da også på, at vikingerne har haft viden om retningen til solen på bestemte tidspunkter og solens højde på himlen. De har naturligvis været klar over, i hvilke hjørner den går op og ned, og at den midt på dagen ses mod syd. De har sandsynligvis også været Når eksempelvis solhøjden først er bestemt dvs. når den geografiske bredde er kendt kan retningen fastlægges. Det er imidlertid også nødvendigt at vide noget om hastighed, strøm, afdrift og sejltid, hvis også afstanden til udgangspunktet ønskes fastlagt. Det siges, at den erfarne sømand kan skyde sig ind på et skibs hastighed i forhold til vandet med en fejlmargin på omkring 10 %. Hastigheden i forhold til havbunden (og dermed land) i rum sø var det umuligt at skønne uden præcise oplysninger om havstrømmene, og først den satellitbaserede navigation har løst dette problem. Om vikingerne har anvendt mere præcise metoder, som fx en primitiv log, til hastigheds- og afstandsbestemmelsen, er usikkert. I det hele taget udgør en præcis fastlæggelse af tid og afstand i søfarten en enorm udfordring langt, langt op i historisk tid D e s t o r e o p d a g e l s e r I slutningen af 1400-tallet, da middelalderen gled over i renæssancen, var den europæiske verden præget af en ny dynamik. De nye kort, Behaims globus og den forstærkede interesse for omverdenen øgede på flere måder interessen for at blive bekendt med det ukendte. Den naturvidenskabelige tænkning var i fremdrift, og det betød, at mennesket i tiltagende grad var optaget af den tekno- logiske udvikling og rationelle fremskridt. Det religiøse verdensbillede trådte lidt i baggrunden, og mennesket blev motiveret til at udforske sin omverden. Det var også på denne tid, det mekaniske ur blev opfundet, arabertallene blev indført, og kapitalismen gjorde sit indtog. De tre fænomener blev bundet sammen i den forstand, at tiden kunne fastlægges, måles og gøres op i størrelser. Koblingen mellem tid og penge lå lige for i form af renteberegninger, som nu i kraft af arabertallene kunne beregnes endnu mere præcist. Europæiske købmænd blev bevidste om, at penge kan investeres og udlånes og efterfølgende indbringe endnu flere penge. Det betød eksempelvis også, at råstoffer kunne købes, forarbejdes og efterfølgende sælges til en højere pris. Disse forhold tilsammen skabte afsættet for den periode, som også benævnes Opdagelsestiden. Der er tale om perioden ca , hvor europæerne opdagede de for dem ukendte kontinenter, og søfart bandt verden sammen på helt nye måder. De første europæiske søkort kom i brug fra midten af 1400-tallet. De var i begyndelsen baseret på iagttagelser og erfaringer fra tidligere sejladser. Samtidig gav forbedret sejlføring og ror samt kendskab til kompasset Fig I 1948 gjorde man dette fund i Grønland. Det menes at være et solkompas

5 Kapitel 2. Korthistorie Fig Roald Amundsens sejlrute med skibet Gjøa i , hvor han som den første fandt Nordvestpassagen, som er den populære betegnelse for ruten nord om Canada. RUSLAND K. Desjnev St. Lawrence Beringsstrædet Nome K. Barrow Yukon Alaska (USA) Fairbanks Anchorage Seward Dawson K l o n d y k e Y u k o n Whitehorse Juneau Mackenzie B E A U F O R T H A V N. W. T e r r i t o r i e s Fort Simpson Echo Bay Banks Yellowknife Prins Albert P a r r y Ø e r n e V ic toria N u n a v u t C A N A D A P O L A R H A V E T Pr. of Wales Heiberg Boothia Halvø Devon Ø Ellesmere Lancaster Sd. B a f G R Ø N L A N D Thule (Qanaq) Dundas K. York f i n B a f f i n B u g t L a n d Upernavik D a v i s S t r æ d e G R Ø N L A N D S H A V E T Mestersvig D a n m a r k S t r æ d e Nuuk (Godthåb) Julianehåb K. Farvel Torshavn FÆRØERNE I S L A N D Reykjavik Amundsens rute SKOTLAND Peace River Uranium City Churchill H u d s o n B u g t Fig Peter Apians verdenskort fra 1545 Af nordiske navne bør især Jens Munk ( ) og Vitus Bering ( ) fremhæves. Deres rejser fandt sted lidt efter den klassiske opdagelsesperiode. Den dansk-norske Jens Munk er især kendt for sit forsøg på at finde Nordvestpassagen. Det lykkedes imidlertid først langt senere, da nordmanden Roald Amundsen ( ) sejlede igennem den i (se fig. 2.12). Amundsen nåede som den første Sydpolen i Vitus Bering er især kendt for at have fundet og siden lagt navn til det såkaldte Beringsstræde (se fig. 2.12) mellem Rusland og Alaska. Som mange andre opdagelsesrejsende led også Bering en krank skæbne. Han døde af den klassiske søfartssygdom skørbug på en ekspedition i Endnu flere opdagelsesrejsende fortjener en omtale, herunder de mange, der først og fremmest rejste over land. Der var fx italieneren Marco Polos ( ) rejse til Kina, danskeren Knud Rasmussens ( ) kortlægning af Inuit-kulturen og amerikaneren Robert Peary ( ), som nok er mest kendt for sin omdiskuterede titel af første mand på Nordpolen K o r t l æ g n i n g p å l a n d Selv om græske naturvidenskabsmænd helt fra omkring år 400 år f. Kr. var af den opfattelse, at Jorden er rund, så blev det først den almindelige antagelse omkring år Der er på mange måder tale om en epokegørende tid, hvor den katolske videnskabsmand Nicolaus Kopernikus ( ) desuden fastslog, at det er Solen og ikke Jorden, der udgør universets centrum. Denne påstand blev voldsomt afvist af pavekirken, og Kopernikus skrifter blev forbudte. En rund Jord kræver andre korttegningsmåder end en flad. Projektion (se side 15) blev et centralt problem. Opgaven var umulig: Man kan ikke afbilde en rund jordkugle korrekt på et plant stykke papir. Peter Apians (tysk matematiker, ) verdenskort fra 1545 er et udtryk for denne problematik (se fig. 2.13). Med især Columbus rejser og efterfølgende opdagelser af landområder kom der for alvor gang i koloniseringen. Behovet for kort voksede, og der kom fokus på kortlægning af landområdernes indre og ikke blot på udarbejdelsen af pålidelige søkort. Et verdenskort, som i ret høj grad gengiver virkeligheden, blev fremstillet af Leonard Valk (hollandsk korttegner, ) i De forskellige verdensdele inkl. Australien er nu afbildet nogenlunde i overensstemmelse med de faktiske forhold. Fig Leonard Valks verdenskort fra

6 På samme tid blev der i udlandet udarbejdet flere kort over Danmark. Et af de mest bemærkelsesværdige blev udført af den fremragende hollandske kartograf Gerard Mercator ( ). Kortet udkom først i 1595, altså året efter at Mercator var død. Mercator var i stor udstrækning inspireret af Markus Jordan, og især er formen af de danske øer Jordan-kopier. Kortet indgår i et tysk atlas, og igen er der tale om et kobberstukket, håndkoloreret kort. Kortet kan ses på det Kgl. Bibliotek. Fig Mercators Danmarkskort fra

7 Kapitel 3. Korttegning 3. 5 M o d e r n e k o r t t e g n i n g ikke længere alene af fysiske papirkort, men ligger i elektronisk form (se side 39). målere måler fortsat i felten, og bl.a. anvender Kort & Matrikelstyrelsen et større korps af målebiler. Her gøres der også fortsat brug af teodolitten. Når det derimod handler om den mere overordnede del af den danske kortlægning, som netop varetages af Kort & Matrikelstyrelsen, er flyvefotografering en vigtig ingrediens. Ud fra flere fotos af samme lokalitet, med forskellige perspektiver, kan der ved hjælp af såkaldt fotogrammetri fremkaldes tredimensionale billeder. Dermed er der grundlag for både at tegne todimensionale kort og desuden beregne højden af enkeltpunkter. Endelig består hele Kort- og Matrikelstyrelsens samlede kortdatabase I de senere år er megen kortlægning og navigation baseret på GPS-udstyr, som i dagligdagen trænger sig ind i mange af vores gøremål. Bogstaverne står for Global Position System og er både udviklet og drevet af det amerikanske forsvar. Det vil sige, at det egentlig er udviklet til militær brug. Med GPS frembringes kodede satellitsignaler til en GPS-modtager. Signalerne kan omsættes i mål for position (i tre dimensioner), tid og, såfremt der sker en bevægelse, for hastighed, retning, afstand mv. Disse data kan frembringes, når der på samme tid er kontakt til mindst fire satellitter fra den enkelte GPS-modtager. Fig Det Globale Positionerings System. Målinger af ankomsttider fra mindst 4 satellitter er nødvendigt for at bestemme positionen X, Y og Z samt fastlægge tiden T. XYZT I hele GPS-systemet indgår 24 satellitter plus nogle i reserve. Satellitterne befinder sig i en afstand af km fra Jordens overflade og er grupperet i seks baner med fire i hver. Banerne er drejet 60 grader i forhold til hinanden, og satellitterne bevæger sig med en sådan hastighed, at én rundtur tager ca. 12 timer. (Helt præcist 11 timer, 58 minutter og 2 sekunder). Denne positionering gør det muligt at etablere kontakt mellem fem og otte satellitter fra ethvert punkt på Jordens overflade. Når denne kontakt er etableret, er den enkelte GPS-modtager i stand til at give en positionsbestemmelse i fx længde- og breddegrader, men også i højden (koten). I Danmark bruger man almindeligvis det amerikanske GPS-system. Det amerikanske forsvarsministerium bruger dog ikke betegnelsen GPS, men i stedet den officielle betegnelse NAVSTAR. Det er en forkortelse for Navigation Satellite Time and Ranging. Den 2. maj 2000 besluttede man fra amerikansk side at fjerne den militære kodning fra systemet, hvorefter systemet blev tilgængeligt for den almindelige forbruger. NAVSTAR er struktureret i tre elementer, et rumelement, et kontrolelement og et brugerelement. Rumelementet er de 24 satellitter i deres bestemte baner, med bestemte hastigheder osv. Kontrolelementet består af såkaldte sporstationer, placeret rundt om på Jorden og med en master-spor-kontrolstation på Shriverbasen i Colorado, USA (se fig. 3.14). Fig Satellitter i kredsløb om Jorden. Computergrafik Fig GPS-satellit 54 55

8 Kapitel 3. Korttegning Fig NAVSTAR-systemets kontrolstationer med Master Control-stationen i Colorado Springs. Hawaii Colorado Springs Ascension Med dette net af kontrolstationer er der kontakt mellem satellit og kontrolstation mindst tre gange i døgnet. Via disse kontakter og ved kommunikation med hovedkontrolbasen i Colorado er det muligt at foretage løbende korrektioner for afstandsunøjagtigheder. Det sidste element, brugerelementet, består af GPS-modtagerne og brugerne af disse. Med kontakten til fire satellitter kan de omtalte positions- og tidsdata frembringes. I dagligdagen er det nyttige informationer i mange forskellige sammenhænge, både til lands, til vands og i luften. I mere videnskabelige sammenhænge som fx overvågning af pladetektonisk aktivitet, laboratoriestandarder og astronomiske observationer giver systemet også en uvurderlig hjælp (se kapitel 4). Diego Garcia Kwajalein For at kunne lave en positionsbestemmelse må man have signaler fra fire satellitter. Imidlertid har de fleste modtagere mulighed for at nedtage signaler fra flere satellitter ad gangen typisk 12. Et vigtigt punkt i denne sammenhæng er nøjagtighed. Jo flere satellitter der modtages samtidig, jo større nøjagtighed. På en almindelig håndholdt GPS-modtager fra fx Garmin (som er et førende amerikansk firma, der designer, producerer og markedsfører GPS-udstyr) arbejder man med en nøjagtighed på under 10 m i 95 % af tiden, men systemerne optimeres hele tiden og dermed også nøjagtigheden. Der er en del faktorer, der indvirker på nøjagtigheden, og følgende skal fremhæves: a) Tidsmæssige unøjagtigheder Quartz-urene, der normalt er indbygget i GPS-modtageren, er ikke helt nøjagtige og bevirker tidsmæssige forskydninger, som svækker præcisionen i afstandsudmålingen. b) Satellithøjden Der er ikke uden betydning, om de satellitter, der modtages, står lavt eller højt over horisonten. Jo større højden er over horisonten, jo kortere vej gennem troposfæren får signalerne. c) Meteorologiske forhold Da signalerne skal igennem hele troposfæren, hvor alle vejrfænomener forekommer, er disse forhold heller ikke uden betydning. En sidegevinst ved dette forhold er imidlertid, at disse signalforstyrrelser kan anvendes af meteorologerne i forbindelse med udarbejdelsen af vejrudsigter. rede GPS er kendt, hvorfor man har en reference, der gør det muligt at kompensere for unøjagtigheder på den transportable GPS. Ved hjælp af dette system det såkaldte DGPS opnår man en nøjagtighed på 10 mm på positionen og 20 mm på koten. Eller som en landmåler udtrykte det: Nu diskuterer vi ikke, hvor vi skal grave hullet, men i hvilken side af hullet skelpælen skal stå. Som nævnt anvender man i Danmark som regel det amerikanske NAVSTAR-system, men helt analogt findes der et russisk system, der bærer navnet GLONASS. Selv om der hele tiden udvikles og optimeres på NAVSTAR-systemet, har man politisk bestemt, at den Europæiske Union skal have sit eget GPS-system. Den første af i alt 30 planlagte satellitter blev opsendt d. 28/ , men grundet pengemangel kan systemet ikke nå at blive færdigetableret inden for den fastsatte tidshorisont på otte år. Hvornår systemet er færdigt til ibrugtagning, vides ikke. Det nye system går under betegnelsen GALILEO, og formålet med at etablere det er først og fremmest, at man i EU vil være uafhængig af det amerikanske system. Da EU samtidig satser på at bruge flere satellitter end det amerikanske, vil GALILEO også give en større nøjagtighed. Målet er en nøjagtighed på under 1 meter i 95 % af tiden. d) Omgivelserne En GPS-modtager virker kun, når den kan se satellitterne. Derfor kan den ikke bruges indendørs, og hvis der er mange forhindringer i omgivelserne, såsom træer, høje bygninger mv., påvirker dette nøjagtigheden i betragtelig grad. Fig GPS-brug i dagligdagen XYZT Til professionelt brug, hvor det er særlig vigtigt med stor nøjagtighed, anvender man en metode, der går ud på at sammenholde positionen for en fastmonteret GPS med positionen for en transportabel GPS. Den præcise position for den fastmonte

9 Kapitel 4. Retnings- og positionsbestemmelse Kapitel 4. Retnings- og positionsbestemmelse R e f e r e n c e - s y s t e m e r I al den tid, der har været mennesker på Jorden, har det været nødvendigt at kunne finde vej fra punkt A til punkt B. Stenaldermanden havde brug for at finde vej til jagtområdet, vikingerne drog ud på deres togter, men også i det moderne samfund er der hele tiden brug for evnen til at finde vej. Ikke blot for orienteringsløberen, som skal finde frem til de udlagte poster i skoven, men for alle som bevæger sig i rummet. Man skal kende vejen til den søgte position, uanset om man skal på toilettet, på indkøb, på ferie eller til Månen. Forudsætningen for at kunne komme fra den ene position til den anden indeholder grundlæggende to begreber, nemlig position og retning. Inden der overhovedet er mening i at bevæge sig, skal man have fastlagt den øjeblikkelige position. Dette er i de fleste tilfælde uproblematisk, men det kan dog være særdeles vanskeligt. De fleste kan nikke genkendende til situationen, hvor man står med et kort i hånden, men ikke aner, hvor på kortet man befinder sig. Bliver man efterladt i en norsk vildmark med et fremragende kort, er dette ikke til megen nytte, hvis ikke man er i stand til at fastlægge, præcist hvor på kortet man befinder sig. Og omvendt: Er man udstyret med en GPS-modtager, som kan lave en meget præcis positionsbestemmelse, er det ikke til megen nytte, hvis modtageren ikke også indeholder et kort, som positionen kan overføres til. Men kan man fastlægge sin præcise position, kan man også finde retningen eller vejen til den position, man søger. For at kunne finde vej må man altså vide, hvor man er. På land er det ikke så vanskeligt, da der er masser af kendetegn, som også er angivet på kortet. På vandet, i ødemarken eller i et fly over skyerne er det en meget vanskeligere proces, da man ikke har identificerbare holdepunkter. For præcist at kunne angive sin position på jorden er det nødvendigt med et inddelingssystem, et koordinatsystem, som kan anvendes i naturen, men som også kan identificeres på kortet. På denne måde kan en position, som er registreret i naturen, direkte overføres til et punkt på kortet. På baggrund af dette blev de såkaldte referencesystemer udviklet. Først kom længdeog breddegradssystemet, der siden blev efterfulgt af UTM-systemet. Begge systemer er den dag i dag i anvendelse i mange forskellige sammenhænge og omtales i det følgende

10 Kapitel 5. Kortanalyse Danmark er et sedimentationsområde. Det betyder, at landet er opbygget af sedimentationslag (aflejringslag) af forskellig alder og forskellig herkomst. Det handler bl.a. om saltlag og kridtlag. Øverst har vi imidlertid især is- og vandaflejrede lag, såkaldte moræne- og hedesletteområder. Moræne er ler, sand, grus og sten, som er trukket hertil med isen fra nord og øst i de forskellige istider. I sidste istid nåede isen ikke ned over hele landet, men lå og gled skiftevis frem og smeltede tilbage ved bestemte linjer i Jylland. Fra disse linjer eller bræmmer er smeltevandet gennem tusinder af år fosset ud over afspulingsområderne foran isen. Det er her, hedesletterne er opstået. og infrastrukturen, og om den også vil kunne stå mål med fremtidens trafikale udfordringer. Uanset alderstrinnet vil kortanalysens første del imidlertid næsten altid være noget, der går på det faktuelle. Men også dette kan undersøges på forskellige niveauer og skal også tilpasses brugerne. I det følgende præsenteres trin for trin nogle af de vigtigste elementer i denne objektive faktaanalyse. På dette stadium går vi ikke ud over rakettens første to trin lokalisering og geografiske mønstre. Enhver form for forklaring holdes ude. Kortets præmisser Hvornår er det målt, og hvornår er det evt. rettet? Det angives som regel i nederste venstre hjørne, under kortrammen. Hvad er målestokken, og hvad er ækvidistancen (højdeforskel mellem højdekurver)? Der kan fx være tale om et 4-cm kort (1:25.000) med ækvidistancen 2,5 m. Hvor er vi henne i verden, og hvilket areal dækker kortbladet cirka? Kortet kan stedfæstes ud fra længde- og breddegradsangivelser eller UTM-koordinater. Målestokken er med til at bestemme, hvor detaljeret et billede vi kan få, men det er relevant at vide mest muligt af hensyn til senere natur- og kulturgeografiske tolkninger. Arealet bestemmes ved hjælp af lineal og målestok (det kan også være en hjælp at kende tallet 111, som er kilometerafstanden mellem to breddegrader). Kortets indhold Vi anvender oftest topografiske kort i geografien. Det betyder kort, som afbilder et områdes overfladeform, især mht. terrænformer, floder, byer og trafiknet (se kapitel 2 om korttyper). Når det drejer sig om kortets indhold, er udfordringen at få overblik og struktur på kortet. Det gør vi bedst ved at udpege netop de vigtigste terrænformer: floder, byer og trafiknet. Med dette udgangspunkt bliver det muligt at områdeinddele kortbladet i nogle bestemte kategorier. Det er det, vi i geografien også benævner regionalisering. Dette gøres med den store pensel, i den forstand at det, der ligner homogene områder, afgrænses og markeres med en selvvalgt fladesignatur. Terrænformer kan handle om vådområder, kuperede områder, større homogene flader, byområder samt særligt vigtige trafikårer (andre kategorier kan naturligvis vælges, fx alene ud fra et kriterium om arealanvendelse eller bebyggelsens karakter). Se eksempel i fig Figur 5.4. En såkaldt glacial landskabsserie som viser: 1) randmoræne (jordvolde) hvor gruset ofte forekommer 2) hedeslette (afspulingsflade) 3) morænelandskab som har været isdækket. Gennem furer og render på hedesletterne er sand, silt og ler mv. skyllet af sted i de såkaldte fletfloder og større, egentlige smeltevandsfloder. Det tungeste materiale, såsom grus, sten og blokke, har vandet imidlertid ikke kunnet flytte så meget på. Det ligger derfor i randmorænerne (jordvoldene) langs den tidligere iskant. Det beskrevne eksempel handlede om naturgeografi, og i sekvenserne lokalisering, geografisk mønster og forklaring indgik dimensioner, som både omfatter rum og tid. Det sidste, tid, sigter til historien altså hvad der er gået forud. I en videre proces er det også relevant at diskutere, hvad der kommer efter. På visse af landets særlige grusgravslokaliteter er råstoffet efterhånden helt bortgravet og landskabet molestreret! A n a ly s e væ r k t ø j e r Kortblade kan læses på flere niveauer. Når vi i skolen kigger på kort med børnene i indskoling og på mellemtrin, vil vi være optaget af det, vi ser umiddelbart. Kan vi finde en bro? Hvad hedder det højeste punkt? Hvordan har man vist, hvor der er skov?. Enkeltfænomenerne er i spil, og først med ældre børn er det naturligt at undersøge sammenhænge, forbindelser, mønstre og forklaringer. I hvert fald er abstraktionsniveauet et andet (se også kapitlet Børn og kort ). Her kan vi fx spørge til broens beliggenhed i forhold til noget. Om der er andre broer, om de er placeret hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelsen IV I III II II V I Figur 5.5. Eksempel på regionalisering I: Industriområde II: Boligområde III: Trafikåre IV: Vådområde V: Kuperet naturområde 78 79

11 Opgaver til kapitlerne Opgaverne er kategoriseret i forhold til alderstrin og i forhold til bogens kapitler. Flere af opgaverne vil dog ved lettere omskrivning kunne tilpasses forskellige alderstrin. Nogle af opgaverne (fx 4.7, 5.2, 5.1, 6.1, 6.3, 6.4, og 7.2) er ikke udarbejdet som traditionelle kopisider med skrivelinjer m.m. grydeklare til elevernes brug, men er i højere grad tænkt som ideoplæg til lærerens brug. Vi har haft følgende aldersgrupper i tankerne: Folkeskolens mellemtrin, dvs klassetrin Folkeskolens ældste klassetrin Ungdomsuddannelser og studerende Alle opgaver er markeret med anbefalet aldersgruppe, eller

12 Opgaver Kapitel 1. Opgave 1.7. Projektioner og forvrængninger 3 Opgaver Kapitel 1. Opgave 1.8. Signaturer 1. En stor appelsin eller grapefrugt pr. elev. 2. Indtegn ækvator og 0/180-meridianen. 3. Indtegn med løs hånd (dvs. på øjemål) omrids af Grønland, Nord- og Sydamerika, Afrika, Australien og Europa/Asien. 1. Lav en skitse af et fantasi-område, fx en ø. Vælg selv et system af signaturer og læg dem på kortet (skal vise fx sø, hus, p- plads, område med juletræer, butik, fyr, udkigspunkt, campingplads ). 2. Lav også en forklaringsliste, som du gemmer. 4. Klip /skær appelsinen op, så skallerne kan samles i et fladt puslespil med så få buler og så få mellemrum som muligt. 3. Byt med din sidemand (der har lavet det samme), og gæt hvad signaturerne betyder. 5. Konklusioner: Hvilke problemer opstår? Hvordan kan de evt. løses, og hvad er konsekvenserne af disse løsninger? 4. Skriv svarene ned og snak til sidst igennem med hinanden. Hvor gode var dine gæt? 108 Opgaver til kapitel 1 Kort & Geografi Gyldendal Denne side må frit kopieres Opgaver til kapitel 1 Kort & Geografi Gyldendal Denne side må frit kopieres 109

13 Opgaver Kapitel 3. Opgave 3.4. Nivellement 2 Opgaver Kapitel 4. Opgave 4.1. Lav dit eget kompas 2) Trigonometrisk Trigonometrisk nivellering Når højden i A er kendt, kan højden i B beregnes ved hjælp af afstandene a, b og x samt tangens til vinkel v. Materialer: - En stangmagnet - En stor synål - En skål med vand - Et lille stykke kork - Flamingo eller træ Arbejdsgang: a A v x b c B 1. Stryg med den ene pol af en stangmagnet hen over nålen. Løft magneten op og begynd forfra. Gentag ca. 25 gange. Nu er nålen magnetiseret. 2. Tag en skål med vand. Placer korket på vandet og læg den magnetiserede nål ovenpå. Nålen vil nu dreje sig, således at dens nordpol peger mod nord og dens sydpol mod syd. N H(B) = H(A) + a-b + x * tan v V Ø S Metoden bruges, når niveauforskellene mellem A og B er så store, at der ikke umiddelbart kan sigtes. Forskellen mellem den geometriske metode og den trigonometriske metode er desuden, at der indgår en vinkelmåling. Til bestemmelse af vinklen kan anvendes en teodolit (se opgaverne 2.3 og 2.4). Kompaslineal Arbejdsgang: Kompashusets nordpil Forstørrelsesglas 1. Sæt et stadie i hvert af punkterne A og B. 2. Markér længden a. 3. Sigt mod det andet stadie og markér længden b. Aflæs vinkel v. 4. Bestem afstanden x ved hjælp af et kort over området i passende målestok. 5. Indsæt tallene i formlen og beregn højden af punktet B. Kompasnål. Nålens røde ende vender altid mod nord. Marchpil Aflæsningsmærke Kompasmeridianer Kompashus, der kan drejes 122 Opgaver til kapitel 3 Kort & Geografi Gyldendal Denne side må frit kopieres Opgaver til kapitel 4 Kort & Geografi Gyldendal Denne side må frit kopieres 123

14 Opgaver Kapitel 4. Opgave 4.4. At gå en kompaskurs på et kort Opgaver Kapitel 4. Opgave 4.4. At gå en kompaskurs på et kort (Denne opgave består af side ) N Materialer: - Kort. Her kan anvendes alle mulige kort, men kort i stor målestok, fx 1: eller større er at foretrække. - Magnetisk kompas (et pr. gruppe) a N I denne øvelse kobles kort og kompas. Udvælg på kortet et punkt, der skal navigeres frem imod. Arbejdsgang: b 1. Læg kompasset på kortet, så marchpilen peger i den retning, du ønsker at gå. Se ill. a. N 2. Drej kompashuset, indtil nordpilen i bunden af kompashuset vender den samme vej som meridianerne og nord på kortet. Se ill. b. 3. Løft kompasset fri af kortet og hold det vandret foran dig (marchpilen skal pege væk fra dig), til kompasnålen er faldet til ro. Se ill. c. c 4. Drej dig selv med kompasset foran dig, indtil kompasnålen dækker nordpilen i bunden af kompashuset, således at den røde ende af nålen peger i samme retning som nordpilen. Se ill. d. N 5. Marchpilen fortæller, i hvilken retning du skal bevæge dig i terrænet. 6. Sigt langs marchpilen og find et fast punkt, der ligger på kursen, fx et træ, en høj eller en bygning. Hvis der ikke umiddelbart er et punkt at sigte efter, kan en af klassekammeraterne gå i forvejen og være holdepunkt. Se ill. e. d 7. Løb hen til det punkt eller din kammerat du sigtede efter, og bestem herfra et nyt punkt at navigere hen imod. Inspireret af Dansk Orienterings Forbund: Kan du finde vej? e 126 Opgaver til kapitel 4 Kort & Geografi Gyldendal Denne side må frit kopieres Opgaver til kapitel 4 Kort & Geografi Gyldendal Denne side må frit kopieres 127

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 7

Indholdsfortegnelse. Forord 7 Indholdsfortegnelse Forord 7 1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Kort som projekteringsgrundlag 8 1.3 Topografiske kort 8 1.4 Tekniske grundkort 9 1.5 Situationsplaner 10 1.6 Matrikelkortet 10 2 Landmåling

Læs mere

Jagten på det usynlige øje

Jagten på det usynlige øje Tema: GPS Fag: Natur/teknik - Fysik/kemi - geografi : 6. - 9. klasse Jagten på det usynlige øje DR2, 2000, 28 min. Kort resumé af tv-udsendelsen I videoen finder Lasse en bestemt position ved hjælp af

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

CHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation

CHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation CHRISTIAN VOLLMOND På rette vej - om søfart og navigation INDHOLD 2 3 5 8 10 14 16 PÅ RETTE VEJ SØFART HVILKEN VEJ SKAL JEG SEJLE? BREDDEGRADSBEREGNING LÆNGDEGRADSBEREGNING OPDAGELSER OG HANDEL ILLUSTRATIONER

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen Er en indføring i landmåling, og er primært tiltænkt studerende på uddannelserne til bygningskonstruktør, byggetekniker og kort- og landmålingstekniker. Den vil uden tvivl også kunne finde anvendelse på

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Skønheden begynder med

Skønheden begynder med Skønheden begynder med En matematisk fraktal den lille tabel Matematik på C-niveau er obligatorisk i alle 4 gymnasiale ungdomsuddannelser: Hf, hhx, htx, stx I denne lille pjece kan du få et indtryk af,

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Naturløbet. Orientering i Skolen. i skolen á fem lektioner for 5.-7. klasse. Et undervisningsforløb om orienteringsaktiviteter

Naturløbet. Orientering i Skolen. i skolen á fem lektioner for 5.-7. klasse. Et undervisningsforløb om orienteringsaktiviteter Forfatter: Merete Spangsberg Nielsen Orientering i Skolen Naturløbet Et undervisningsforløb om orienteringsaktiviteter i skolen á fem lektioner for 5.-7. klasse naturløbet Forord Dette træningsprogram

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Stabshjælpertjeneste, STHJ TJ, 1140 Udgivelse MAR 2014 2. FAGETS MÅL Uddannelsen skal give kursisten en sådan viden, færdigheder og kompetencer indenfor kommandostationstjenesten,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE Med autentisk cykelfornemmelse og indbygget simulator Madrid den 4. august 2015. Teknologifirmaet Bkool, der laver interaktive

Læs mere

Introduktion til håndholdt GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk

Introduktion til håndholdt GPS. Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Introduktion til håndholdt GPS Søren P. Petersen / dvl-lyngby.dk Program 11:00 Velkommen og program 11:30 GPS-typer og hvad de kan bruges til Sådan fungerer GPS I boksen Opsætning af GPSen 12:00 Begreber

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

GIS, GPS og højdekurver

GIS, GPS og højdekurver GIS, GPS og højdekurver Højdekurver med GPS og ArcMap - sådan laves terrænkort ud fra GPS-målinger. Opmåling foretages med GPS. Sørg for at der måles i standardenheder (meter!) og at GPS en kan indeholde

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk)

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Vinkelmåling med sekstant

Vinkelmåling med sekstant Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt

Læs mere

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er Click to edit Master title style Positionering Når alting ved hvor det er Jakob Fredslund, Alexandra Instituttets indsatsområde for Positionering-i-alting Click to edit Master title style Muligheder Inspiration

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Navigation

Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Navigation Side 1/33 Navigation Observation is still the keynote to succesful navigation today although this is sometimes obscured by our increasing tendency to rely on gadgets or the recorded expirience of other

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Indhold. Side 1 af 16. Google Earth

Indhold. Side 1 af 16. Google Earth Side 1 af 16 Indhold Introduktion...2 Installation af programmet...3 Brug af Google Earth...4 Præsentationsdelen eller 3D-vinduet...5 Navigationskontrollerne...6 Søgninger...7 Flyv til...7 Find virksomhed...8

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen

ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen ASTRONOMISK NAVIGATION - Om kuglegeometri og koordinater på jordkloden og himmelkuglen Ivan Tafteberg Jakobsen Århus Statsgymnasium Version: 18. august 2007 side 1 af 15 Astronomisk navigation hvad er

Læs mere

EPP 5 (Havkajak) International Havkajakguide

EPP 5 (Havkajak) International Havkajakguide Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 5 (Havkajak) International Havkajakguide Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere