Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister"

Transkript

1 Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Januar

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Introduktion til forretningsområdet Rapportens indhold og læsevejledning To-be implementering i flere faser Introduktion til området, forretningsprocesser og kontekst Introduktion Livssituationer Kontekst aktører og systemer Forretningsprocesserne Mål Mål for helbredstillæggene Mål for personligt tillæg As-is beskrivelser Helbredstillæg - udfordringer og konsekvenser Personligt tillæg udfordringer og konsekvenser To-be - december Vision Arbejdsgange pr. 1. december Visitation fælles for alle tre tillæg Ansøger om tillæg fælles alle tre tillæg Almindeligt helbredstillæg sagsbehandling, afgørelse og effektuering Udvidet og personligt tillæg sagsbehandling, afgørelse og effektuering Effektuering - Udbetaling af tillæg Opfølgning på sager Udfordringer og løsning Forretnings- og IT-Arkitektur Logisk arkitektur Fysisk arkitektur

3 3

4 2 Indledning 2.1 Introduktion til forretningsområdet Fra 1. december 2015 skal borgere og virksomheder i henhold til Økonomiaftalen mellem Finansministeriet og KL benytte digitale selvbetjeningsløsninger til ansøgning/anmeldelser inden for flere kommunale serviceområder i den såkaldte bølge 4. Det bliver bl.a. obligatorisk for borgere at betjene sig selv digitalt i forhold til ansøgning og kommunikation vedr. Helbredstillæg, Udvidet helbredstillæg og Personligt tillæg. KL og KOMBIT har med hjælp fra kommuner og borgere analyseret opgaveområderne i et såkaldt as-is og tobe-projekt i Pr. 1. december 2015 skal kommunerne stille brugervenlige løsninger til rådighed for borgerne. Disse løsninger skal være indkøbt og implementeret 1. december Løsningerne skal leve op til kravene i den fællesoffentlige Udviklingsvejledning, der indeholder en række krav til god selvbetjening. Se mere her Denne rapport indeholder en analyse af hvordan opgaveområderne ser ud i dag, og hvordan området kan udvikle sig i forbindelse med indføring af obligatorisk digital selvbetjening. Som det er set med andre bølger, kan overgangen til obligatorisk digital selvbetjening bruges som løftestang til at hæve barren for dels brugervenlighed, dels effektivitet. Indeværende rapport skal læses sammen med de brugerrejser, som KL/KOMBIT har fået lavet ved hjælp fra borgere og kommuner. Brugerrejserne indeholder både as-is brugerrejser og to-be brugerrejser. To-be brugerrejserne er et udtryk for, hvordan borgere og kommuner ser serviceoplevelsen for den pågældende opgave efter indførelse af obligatorisk digital selvbetjening. De løsninger, der beskrives i denne rapport og i brugerrejserne, vil ikke nødvendigvis være realiseret pr 1. december 2015, men er en anbefaling til, hvordan området kan se ud, hvis selvbetjeningsløsningerne skal være brugervenlige og effektive. Rapporten nævner både et scenarium for 2015 og for Indeværende rapport beskæftiger sig med 2015-scenariet. Der vil komme en beskrivelse af 2017-scenariet i løbet af foråret I alt arbejder vi med fire faser, hvor rapporten har fokus på fase 1, dvs. december Tidshorisonten for fase 2 og 3 vil afhænge af dels politiske, dels praktiske aspekter, og der er ikke garanti for udfaldet. Et løst bud på tidshorisont kunne være for fase 2, og 2016 for fase 3. Fase 4 vil afhænge af KOMBIT s udrulningsplan for den enkelte kommune denne plan forventes publiseret i foråret

5 Fase 4 Fase 1 Selvbetjeningsløsning for visitation og ansøgning Integration serviceplatform Fase 2 Ydelsesleverandørernes opgaver medtænkes - bl.a.i system-til-system løsninger Fase 3 Snitflader til private sygeforsikringer og Sygeforsikringen 'danmark' Monopolbrud på kommunernes del af KMD Social Pension Figur 1 Fire faser Rapportens indhold og læsevejledning Rapporten er bygget op, så den indeholder en beskrivelse af områderne på forretningsniveau. Dvs. at den ikke går i detaljer med arbejdsgange og lokale forskelligheder. Rapporten beskriver, hvilke livssituationer, der er borgernes indgang til at søge om de 3 tillæg. Herefter beskrives, hvilke forretningsmæssige mål, der er for området. As-is beskrivelsen følger den nuværende håndtering af området, og en mere tilbundsgående beskrivelse af as-is arbejdsgangene findes i bilag 1. Herefter følger et kapitel om visionen for området, og hvordan et to-be scenarie kan se ud for området i I sidste kapitel beskrives den tilhørende itarkitektur. Rapporten indeholder 3 bilag, der alle findes i slutningen af rapporten. Sammen med rapporten er der ligeledes en række brugerrejser, der på samme måde som rapporten beskriver as-is og to-be. Det anbefales at læse både rapport og brugerrejser for at få et grundigt helhedsbillede af områderne. Brugerrejserne kan findes i EDS eksterne dokumentbibliotek sammen med denne rapport. 5

6 2.2 To-be implementering i flere faser I forlængelse af KL s forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2015 er der nu villighed til at se på forenklinger af lovgivningen om administration af helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg. Samtidigt skal fagsystemet KMD Social Pension udfases som en del af den fælleskommunale indsats med at bryde KMD s monopol på en række kommunale it-løsninger. Kommunerne har derfor nu mulighed for at nytænke og effektivisere administrationen af de tre tillæg gennem en kombination af regelforenkling og digitalisering, herunder selvbetjening. To-be scenarierne vil blive beskrevet i flere faser. Denne version af rapporten koncentrerer sig om fase 1. I fase 1 har vi fokus på hensyn til kravet om obligatorisk digital selvbetjening pr. 1. december 2015 og i øvrigt skitseres et oplæg til arbejdsgange og selvbetjening inden for de eksisterende rammer. Løsningen samler visitation og ansøgning til de to helbredstillæg og personligt tillæg i én løsning. I fase 2 skal ydelsesleverandørernes opgaver optimeres og effektiviseres. Der skal skabes muligheder for system-til-system-løsninger mellem kommunens it-understøttelse af helbredstillæg og ydelsesleverandørernes klient- og faktureringssystemer. Fase 3 omfatter en håndtering af den fremadrettede snitflade til private sygeforsikringer, som fx Sygeforsikringen danmark. Endelig omhandler fase 4 en erstatning af fagsystemet KMD Social Pension. De gennemførte forretningsanalyser har omhandlet alle fire scenarier for at sikre, at der netop bliver tale om implementeringstrin- eller faser, hvor fase 2 bygger videre på fase 1 osv. Det betyder, at den selvbetjeningsfunktionalitet, som skitseres i denne rapport, også er en del af fase 4. 6

7 3 Introduktion til området, forretningsprocesser og kontekst Læs her om ydelsernes formål, hvilke forretningsprocesser de er forbundet med, og hvilke systemer og aktører, der er involveret i dem i dag. 7

8 3.1 Introduktion Rapporten omhandler tre typer af tillæg til pensionister: Almindeligt helbredstillæg Udvidet helredstillæg og Personligt tillæg Helbredstillæg almindeligt og udvidet Helbredstillæg kan søges, hvis borgeren er folkepensionist, eller førtidspensionist (bevilget før ). Helbredstillæg kan bevilges, hvis pensionisten har begrænset formue og begrænset indtægt. Indtægten repræsenteres ved den personlige tillægsprocent. Tillægget er opdelt i to kategorier: Det almindelige helbredstillæg og det udvidede helbredstillæg. Det almindelige helbredstillæg Omfatter hjælp til medicin og behandling hos tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, hørerapparat, psykolog samt pt. (fastsat ved bekendtgørelse) særlige genoptræningsbehandlinger, hvor der også ydes tilskud fra den offentlige sygesikring. Helbredstillægget bevilges et kalenderår ad gangen som et %- tilskud til pensionistens helbredsudgifter. Det udvidede helbredstillæg Omfatter hjælp til aftagelige tandproteser, briller samt fodbehandling uden tilskud fra den offentlige sygesikring. Udvidet helbredstillæg ydes som engangsydelse efter en vurdering af den nødvendige udgift. En bevilling angår et behandlingsforløb, der for fodbehandling kan være og oftest er uden slutdato. Begreber Tillægsprocent Den personlige tillægsprocent repræsenterer størrelsen på pensionistens indkomst ud over selve folke- /førtidspensionen. I 2015-takster er den personlige tillægsprocent 100, hvis pensionistens indkomst er under kr./år. Herefter nedsættes tillægprocenten en procent pr. 481 kr. i yderligere indkomst. For gifte/samlevende skal den samlede indkomst ligger under kr./år. og nedsættes en procent pr. 969 kr. i yderligere indkomst. Det er Udbetaling Danmark, der fastsætter den personlige tillægsprocent efter reglerne i pensionslovens 31/førtidspensionslovens 29. Den personlige tillægsprocent anvendes til at beregne pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), varmetillæg og helbredstillæg. Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 vil få den maksimale ydelse, mens en personlig tillægsprocent på 0 vil betyde, at pensionisten ikke kan få ydelsen. Fx vil en pensionist med en personlig tillægsprocent på 50 kunne få helbredstillæg på 43% svarende til 50% af de maksimale 85%. Formue Formue er den likvide formue, som består af aktier og pantebreve o.l. samt indestående i pengeinstitutter og kontanter. Det er Udbetaling Danmark, der skal opgøre den likvide formue efter reglerne i pensionslovens 14b og 14c/førtidspensionslovens 19 og 20. Med takster vil helbredstillæg ikke kunne bevilges til pensionister med en likvid formue over kr. 8

9 3.1.2 Personligt tillæg Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan søges, hvis man er folkepensionist eller førtidspensionist med førtidspension bevilget før Kommunen træffer afgørelse om at udbetale et personligt tillæg efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Pensionisten kan søge personligt tillæg til alle udgifter. Afgørelsen angår derfor alene, om pensionisten har mulighed for selv at afholde de nødvendige og rimelige udgifter. Her ser man på pensionistens aktuelle indtægter, udgifter og likvide formue. Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem pensionistens egne midler eller støtte efter anden lovgivning, fx efter Lov om social service eller efter Sundhedsloven. Der er på området forskellige kommunale serviceniveauer. Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede. Kommunen kan undtagelsesvist beslutte, at et personligt tillæg kan tilbagebetales. Det kan ske i tre situationer, for det første når der ydes tillæg pga. at pensionisten har haft uforsvarlig økonomi, for det andet når pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, og for det tredje hvis anden ydelse dækker samme behov/formål og periode. 3.2 Livssituationer Helbredstillæg Vi arbejder med fem forskellige livssituationer, der kan udløse, at en pensionist søger tillæg. Jo bedre en selvbetjeningsløsning understøtter hele livssituationen, desto mere attraktiv vil den være. Pensionering Når en borger er ved at nå folkepensionsalderen, informerer Udbetaling Danmark om muligheden for at søge folkepension og tillægsydelserne varmetillæg, helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg. Nye pensionister med lav indtægt og formue vil ansøge om almindeligt helbredstillæg samtidig med, at de ansøger om folkepension, hvis de har helbredsbetingede udgifter. Da nye førtidspensionister ikke har ret til helbredstillæg, er dette ikke aktuelt for denne gruppe. Ændringer i pensionistens økonomi Hvis pensionisten (både folkepension og førtidspension) har ændringer i indtægt (fx at en ratepension ikke længere udbetales) eller formue (fx at den likvide formue er brugt), så skal eksisterende pensionsydelser genberegnes. Det kan betyde, at pensionisten nu ligger indenfor indtægts- og formuegrænserne, og derfor kan have ret til helbredstillæg. Oplysningspligt for ændringer i indtægt ved forskudregistrering hos SKAT blev indført ved lov pr. 1. januar Ændringer i pensionisten samlivsforhold Hvis pensionistens samlivsforhold ændres (fx ved ægtefælles dødsfald) kan det også betyde, at pensionisten nu ligger indenfor indtægts- og formuegrænserne. Men det kan også være, at pensionisten bliver gift og så ryger uden for indtægts- og formuegrænserne. 9

10 I dette og forrige tilfælde vil det være pensionisten, der på baggrund af ændringerne, opsøger information om muligheden for helbredstillæg. Ændringer i helbredstilstand Hvis pensionistens helbredstilstand ændres, så kan det medføre et ændret/forøget brug af medicin og helbredsydelser. Dette kan indebære, at pensionisten opsøger information om muligheden for helbredstillæg. Apoteker og sundhedsaktører (ydelsesleverandører) som tandlæger og fysioterapeuter vejleder også pensionister om muligheden for helbredstillæg pga. af erfaringer om pensionisters manglende økonomi til at betale. Udvidet helbredstillæg ved briller, tandproteser og fodbehandling Da helbredstillæg til briller, tandproteser og fodbehandling skal søges hver gang, og inden behandlingen påbegyndes, er særligt optikere, tandlæger og fodterapeuter/fodplejere opmærksomme på denne mulighed for tilskud Personligt tillæg Personligt tillæg er en fleksibel ydelse, som anvendes i en lang række livssituationer, hvor pensionister med særligt vanskelige økonomiske forhold har behov for at få dækket rimelige og nødvendige udgifter, som de ellers ikke ville have råd til. Personligt tillæg søges ofte efter en individuel vejledning, hvor borgeren selv har kontaktet kommunen for at søge råd og vejledning, eller andre, som fx hjemmepleje eller boligselskab, gør kommunen opmærksom på et akut, socialt problem. Livssituationerne kan være: Egenbetaling til forskellige sundhedsbehandlinger, fx tandlæge, fysioterapi eller andet, enten som supplement til helbredstillæg, eller hvor der ikke er mulighed for at bevilge helbredstillæg. Flytning, eksempelvis til plejehjem, hvor pensionisten har behov for tillæg til fx dobbelt husleje, selve flytningen eller beboerindskud, hvor et beboerindskudslån ikke er muligt. Uventede ekstraudgifter, fx et køleskab der går i stykker eller efterbetaling af vand, varme eller el. Der kan også være tale om ekstra udgifter til evt. børn som fx lejrskole. Akut hjælp, hvor en borger er ved at blive sat ud af sin bolig enten pga. mislighold (manglende rengøring) eller restancer i betaling af husleje. Akut pengebehov, fordi borgeren er blevet bestjålet eller har brugt alle sine penge på et misbrug. Behov for hjælp til snerydning, havehjælp etc. Endelig udbetales der ofte et personligt tillæg som en løbende ydelse til pensionister, der modtager brøkpension. Brøkpension er en lavere pension, der udbetales til pensionister, som ikke har haft bopæl i Danmark i mindst 40 år mellem sit 15. og 65. år. 10

11 3.3 Kontekst aktører og systemer Kontekstdiagrammet herunder viser en oversigt over de forskellige aktørers aktioner med systemet. På de stiplede linjer (informationsflow) angives, hvilke informationer der flyder enten til eller fra de forskellige aktører. Aktørerne og informationsflowene kan genfindes i de mere detaljerede forretningsprocesmodeller, som ligger i afsnit 3.4 Figur 2 Kontekstdiagram vedr. helbredstillæggene Vi har en proces i midten, og vi kan se, at 9 forskellige IT-systemer og aktører er involveret rundt om processen. 11

12 Figur 3 Kontekstdiagram vedr. personligt tillæg 3.4 Forretningsprocesserne Forretningsprocessen beskriver de opgaver, som altid skal løses for at håndtere ansøgninger om helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg, uanset hvordan det gøres. Arbejdsgangene, der kommer i afsnit 5, beskriver, hvordan det løses i dag. Forretningsprocesserne har således fokus på hvad, og arbejdsgangene på hvordan. Pointen med forretningsprocesserne er, at det er dem, vi skal have løst så smart som mulig. Arbejdsgangene i Bilag 1 beskriver vores udgangssituation Forretningsproces for alle tre tillæg Forretningsprocessen består grundlæggende af fem delprocesser. 12

13 Figur 4 Fem delprocesser i hovedprocessen 1. Visiter til ydelse består dels af pensionistens proces med selv at definere behov, og derefter finde og bruge den kanal, hvor man kan søge om hjælp, og endelig selve den kommunale visitation af, om pensionisten er en del af målgruppen for ydelsen. 2. Ansøg om tillæg er pensionistens ansøgning ud fra de krav, som det offentlige stiller til ansøgningen. Pensionisten vil i forskellige grader få oplysninger vi allerede har, og skal i forskellige grader selv supplere med oplysninger. 3. Oplys og sagsbehandl. Kommunens sagsbehandler og IT-systemer indhenter evt. yderligere oplysninger, kontrollerer eventuelle oplysninger og vurderer dem i forhold til regelsættet, indtil sagen er fuldt belyst. 4. Afgørelsen er kommunens, og den involverer også en konkret beregning af, hvad der kan gives i tillæg. 5. Effektuering er udbetalingen af tillægget til pensionisten eller leverandøren. Der kan være fra 0 til flere udbetalinger efter træf afgørelse. Vi folder nu forretningsprocesserne yderligere ud Visiter til ydelse alle tre tillæg Processen er ikke udfoldet her, men indgår dels som aktiviteter i processerne, og er dels udfoldet i brugerrejserne. En del af processen er dog understøttet af den nuværende sagsbehandling, nemlig om ansøgeren er pensionist. Som tidligere skrevet, kan tillæggene søges, hvis man er folkepensionist eller førtidspensionist med førtidspension bevilget før Forretningsproces for almindeligt helbredstillæg Ansøgning og bevillingsprocessen er en relativt simpel proces, der kun afhænger af, om ansøgeren er omfattet af målgruppen og af pensionistens tillægsprocent og formue, der beregnes af Udbetaling Danmark. 13

14 Figur 5 Ansøgning om og træf afgørelse om almindeligt helbredstillæg - forretningsproces Figur 6 Effektuer udbetaling af almindeligt helbredstillæg - forretningsproces Udbetalingsrocessen indledes med en faktura fra en ydelsesleverandør (tandlæge, apotek, kiropraktor, fodterapeut, høreapparatleverandør, m.v.) eller en kvittering fra pensionisten. Kommunen undersøger, om der kan ydes helbredstillæg til udgiften, hvilet vil sige, om der er bevilget almindeligt helbredstillæg og om betalinegn vedrører en ydelse, der er omfattet af sundhedslovens kapitel 15 og 42 (sygesikringstilskud). Herefter gives der enten afslag eller beregnes og udbetales helbredstillæg. Helbredstillæg er et subsidiært tilskud. Derfor skal regionens og private sygeforsikringers tilskud trækkes fra udgiften, inden helbredstillæg beregnes af pensionistens egenudgift. På medicin skal tilskud fra Sygeforsikringen danmark ifølge lovgivningen ikke fratrækkes inden beregning af helbredstillæg. 14

15 3.4.4 Forretningsproces for udvidet helbredstillæg For udvidet helbredstillæg har vi samlet de tre delprocesser efter visitation i én forretningsproces, hvor ansøgning straks efterfølges af tillæg. Se Figur 7. Kommunen modtager en ansøgning og validerer, om borgeren kan ansøge. Herefter oplyses sagen. Det omfatter tre opgaver: oplysninger om tillægsprocent og formuen som ved almindeligt helbredstillæg, om behandlingen er nødvendig, og om prisen på behandlingen er rimelig. Hvis kommunen har prisaftale på den ønskede behandling, så skal prisen ikke oplyses. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt pensionisten har ret til helbredstillæg, hvilket helbredstillæg der kan bevilges, hvorvidt ydelsen er nødvendig, og hvilken udgift der er rimelig, hvis der ikke er kommunal prisaftale for ydelsen. Kommunens sagsbehandler kan inddrage en kommunal fagkonsulent til vurdering af ydelsens nødvendighed og prisfastsættelse. Kommunen afventer nu en faktura fra leverandøren eller kvittering fra pensionisten inden udbetaling af helbredstillægget. 15

16 Figur 7 Forretningsproces for udvidet helbredstillæg 16

17 3.4.5 Forretningsproces for personligt tillæg Ansøgning om personligt tillæg sker ofte efter personlig vejledning. Ved behandling af en ansøgning om personligt tillæg, oplyser kommunen sagen ved først og fremmest at afklare: 1. om borgerens behov kan dækkes gennem anden lovgivning 2. borgerens økonomiske forhold 3. om udgiften er rimelig og nødvendig 4. om det personlige tillæg bevilges mod tilbagebetaling Tillægget udbetales enten som et engangsbeløb eller som et løbende tillæg. Ved løbende tillæg skal kommunen løbende følge op på, om betingelsen for udbetaling af tillægget fortsat er gældende. 17

18 Figur 8 Forretningsproces for personligt tillæg 18

19 4 Mål Læs om de mål, der danner baggrund for kerneopgaven 19

20 4.1 Mål for helbredstillæggene Det overordnede formål med helbredstillæg er at sikre pensionister lige adgang til nødvendige sundhedsydelser. Det kan begrundes i forskellige velfærdspolitikker, hvilket dog ikke bliver gjort her. Udgangspunktet er, at helbredstillæg kan bevilges til pensionister, der er økonomisk vanskeligt stillet. Det forudsættes, at pensionister kan have udgifter til sundhedsydelser, som ikke altid kan dækkes af det forsørgelsesgrundlag, som pensionister har. Der er ikke krav om, at pensionisten forbedrer sin økonomiske formåen ved at realisere formue i fast ejendom, bil og løsøre. Det er udelukkende den likvide formue, der tages i betragtning. Ligeledes er der ingen forventning om, at pensionisten kan øge sine indtægter. Sundhedsudgifternes nødvendighed følger de hensyn, der tages i Sundhedsloven. Det almindelige helbredstillæg ydes kun til sundhedsydelser, der modtager tilskud fra regionerne. Og for disse ydelser er det regionen og lægemiddelstyrelsen, der håndterer begrænsningen af de offentlige udgifter til ydelserne. Kun for udvidet helbredstillæg skal kommunen vurdere, om sundhedsydelsen er nødvendig helbredsmæssigt, og i særlige tilfælde med begrundelse i pensionistens funktionsevne og personlig fremtoning. Og kommunen skal sikre, at pensionistens udgift til disse sundhedsydelser ikke kan dækkes af andre offentlige tilskud. Til at kontrollere udgiften til ydelsen kan kommunerne indgå prisaftaler med ydelsesleverandører. I 2003 blev proteser, briller og fodbehandling udskilt fra personligt tillæg til udvidet helbredstillæg for at sikre et mere ensartet serviceniveau på de tre sundhedsydelser. I målhierarkiet nedenfor ses målene til venstre. Disse mål udmønter sig med lovgivningen i en række opgaver. 20

21 Figur 9 Målhierarki for almindeligt og udvidet helbredstillæg Formål Mål Opgaver Lige adgang til sundhedsydelser for pensionister Sikre pensionister, der er økonomisk vanskeligt stillet Yde tilskud til nødvendige sundhedsudgifter Afklare om borger er pensionist Beregne likvid formue og indtægt Vurdere om sundhedsydelsen er nødvendig Beregne og udbetale helbredstillæg Begrænsning af offentlige udgifter Begrænse kommunens udgifter til helbredstillæg Indgå prisaftaler Sikre korrekt udbetaling 4.2 Mål for personligt tillæg Det overordnede formål med personligt tillæg er at sikre, at pensionister med særligt vanskelige økonomiske forhold kan få dækket rimelige og nødvendige udgifter, som pensionisten eller kommunen ellers ikke har mulighed for at dække. Det kan begrundes i en række grundlæggende formål med sociallovgivningen, herunder at man skal forebygge, at pensionister ryger ud i en økonomisk eller social deroute pga. særlige forhold og dårlig økonomi. I målhierarkiet, figur 10, er det overordnede mål længst til venstre. Dette mål udmønter sig med lovgivningen og i praksis i en række opgaver. De to øverste opgaver, der følger af det overordnede mål, handler om at afgøre, om personen der søger overhovedet er omfattet af personkredsen, fx pensionist, og om, at der kan søges via anden lovgivning. Dernæst følger opgaver med henblik på at indhente oplysninger og vurdere, om borgeren er særlig økonomisk vanskeligt stillet, og om udgiften er rimelig og nødvendig, herunder om borgeren ved rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv kunne dække udgifterne. Heri ligger også afdækning af, om udgiften kan dækkes af anden lovgivning. 21

22 Endelig skal tillægget udbetales, og der skal løbende følges op på, om forudsætningerne for udbetaling af tillægget fortsat er til stede. Figur 10 Målhierarki for personligt tillæg Formål Mål Opgaver Forhindre økonomisk og social deroute for pensionister Dække nødvendige udgifter for økonomisk særligt vanskeligt stillede pensionister Vejlede og visitere rette personkreds for ydelsen Afdække om udgiften kan dækkes via anden lovgivning Vurdere om borgeren er økonomisk særligt vanskligt stillet Vurdere om udgifter er nødvendige Begrænsning af offentlige udgifter Begrænse kommunens udgifter til personlige tilllæg Vurdere om udgiften er rimelig (pris) Udbetale tillæg Følge op på, om betingelser for udbetaling af tilæg fortsat er til stede 22

23 5 As-is beskrivelser As-is beskrivelserne ser nu på, hvordan forretningsprocesserne i praksis afvikles som arbejdsgange. Der er nu konkrete IT-systemer og aktører involveret. De udfoldede arbejdsgange findes i Bilag 1, side 53. I denne del af rapporten fokuseres der på udfordringerne i den nuværende situation. 23

24 5.1 Helbredstillæg - udfordringer og konsekvenser Den måde forretningsprocesserne konkret udspiller sig som arbejdsgange indeholder nogle udfordringer/problemstillinger, som vi uddyber herunder. Skema 1: Udfordringer med uddybning og konsekvenser Udfordring 1. Borger mangler viden og overblik over egne rettigheder 2. Borger mangler indblik i sagsbehandlingsforløbet 3. Borger skal genindtaste oplysninger 4. Manuel oplysning af privat sygeforsikring 5. Oplysninger om prisoverslag hentes manuelt 6. Mange tilbageløb i samarbejdet med leverandørerne 7. Mange tilbageløb i behandling af fakturaer Uddybning og konsekvens Det kan være svært for borgeren at gennemskue, hvilke ydelser de kan få tilskud til - relateret til den enkeltes livssituation - og at skelne imellem de forskellige tillæg og ydelser. Konsekvens: Borgerne oplever manglende gennemsigtighed ift. rettigheder. Der kommer ansøgninger, der er åbenlyst uberettigede, og flere henvendelser. Videre medfører det klager, hvor borgeren ikke har følt sig tilstrækkelig oplyst om sine muligheder for at søge tillæg. Mange borgere mangler overblik over sagsbehandlingsforløbet, og hvad der kræves af dem. Samtidigt kan forventet sagsbehandlingstid være uklar for borger, hvilket forstærkes af, at borgeren ikke løbende har adgang til information om status på sag. Dette er et særligt problem i forhold til udvidet helbredstillæg ved forløb, der forlænges af, at der indhentes oplysninger ved fagkonsulent. Konsekvens: Flere henvendelser om status. Borgeren oplever ikke, at forløbet er gennemskueligt. Borger oplever at skulle genindtaste informationer, f.eks. om adresse, som allerede er kendt af det offentlige. Det gælder også ved genberegninger af samme ydelse, hvor borgeren bliver bedt om at udfylde en blanket igen. Konsekvens: Dårlig serviceoplevelse, flere fejl i indberetninger. Den enkelte borger skal selv oplyse til kommunen, at han/hun er medlem af Sygeforsikringen danmark eller anden privat forsikring, og hvilket tilskud han/hun får til den enkelte behandling. Borgeren har ikke viden om, hvad de egentligt får i tilskud. Konsekvens: Tidsforbrug på indberetning og håndtering af papir for både borger og kommune. Der er ikke sikkerhed for, at borgeren ikke modtager penge både fra kommunen og fra Sygeforsikringen danmark for den samme udgift. Kommunen har ikke mulighed for at kontrollere det, så kommunen må forlade sig på borgerens oplysningspligt. Kommunerne undlader derfor at kontrollere og kræve tilbagebetaling. Der udbetales for meget i helbredstillæg. Oplysninger om pris m.v. fra leverandør hentes ikke i elektronisk form, der automatisk kan anvendes til beregninger m.v. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug I mange tilfælde modtager kommunerne en erklæring fra fodplejer, tandlæge eller optiker, uden at der er medsendt et ansøgningsskema fra borgeren. Andre gange modtager kommunen ansøgninger, som ikke indeholder den nødvendige erklæring fra leverandøren. Et andet problem er, at særligt erklæringer fra tandlæger er skrevet i et meget teknisk sprog, hvor det for en sagsbehandler kan være svært at vurdere, hvilken ydelse der søges om tillæg til. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug og længere sagsbehandlingstid, da ansøgning og de nødvendige oplysninger skal indhentes efterfølgende. Der er flere kilder til tilbageløb i processen for behandling af fakturaer: - Fakturaer kommer fra leverandør uden tydelig angivelse af bevilling, nogle gange er der simpelthen ikke en bevilling - Der er fejl i faktura: o Der er ikke taget hensyn til medlemskab af Sygeforsikringen danmark 24

25 8. Prisaftaler er svære at håndtere 9. Manglende digital proces for dokumentation ved udbetaling 10. Ingen automatisk journalisering 11. Opgavesplit imellem kommunerne og UDK er svært at gennemskue for borgerne 12. Bevilling på forkert formuegrundlag o Der er anvendt forkert tillægsprocent (bortset fra apotekerne har de enkelte leverandører i dag ikke adgang til oplysninger om borgerens tillægsprocent). o Der er ikke overensstemmelse mellem den bevilgede ydelse og fakturaen, som indsendes som dokumentation for udbetaling. Det kan både være uoverensstemmelser i beløb, men også ifht ydelsen. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug. Forkerte udbetalinger. Den enkelte kommune indgår lokalt prisaftaler med lokale leverandører. Det giver risiko for, at borgeren meget sent i forløbet får besked om, at kommunen har prisaftaler med særlige leverandører, hvilket påvirker størrelsen af tillægget. Konsekvens: Prisusikkerhed for borgeren. Dårlig service, da borgeren oplever, at forudsætningerne skifter undervejs. Frit valg-regel er ikke praktisk implementeret. Kommunerne bruger administrativ tid på at indgå prisaftalerne. Ikke alle leverandører fremsender fakturaer digitalt, og alle fakturaer, der fremsendes fra borgeren, er ikke digitale. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug på håndtering af papir. Ansøgninger, bevillinger, overslag, dokumentation for tilstand, regninger og fakturaer skal stort set alle manuelt parres og journaliseres. Konsekvens: Stort tidsforbrug på rent administrative opgaver. Bevillingen af retten til helbredstillæg sker på baggrund af beregninger foretaget i Udbetaling Danmark, mens kommunerne udsteder et helbredskort, som er den egentlige afgørelse. Konsekvens: Kommunen er afhængig af hele tiden at have opdaterede informationer fra Udbetaling Danmark. Det kan være uklart for borgeren, hvor de skal klage, hvis de ikke er enige i en afgørelse om helbredstillæg. Én gang årligt foretages en genberegning af, om borgeren fortsat har ret til alm. helbredstillæg på baggrund af oplysninger fra årsopgørelsen ved SKAT. Oplysningerne modtages via Udbetaling Danmark. Processen i Udbetaling Danmark er dog ikke afsluttet, når nyt helbredstillæg beregnes. Derfor oplever pensionister at få frataget deres helbredstillæg på forkert grundlag. Og borgere med højere formue end registreret får helbredstillæg i et år, selvom borgeren oplyser den højere formue. Konsekvens: Der kan træffes afgørelse på et forkert grundlag til gene for pensionisten, og der er udbetales for meget i helbredstillæg. Nedenfor er udfordringerne knyttet på målhierarkiet, hvor vi dog af hensyn til læsbarheden har fjernet det venstre niveau (Formål) på målhierarkiet i Figur 9, side

Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister

Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT [ Version: Leverandør- og kommunekommentering december 2014] 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Briller

TO-BE BRUGERREJSE // Briller TO-BE BRUGERREJSE // Briller PROCES FØR SITUATION / HANDLING Anna er 66 år. I forbindelse med at hun for cirka et år siden blev pensioneret, modtog hun et brev fra kommunen med generel information om hendes

Læs mere

EDS Udrejse Kontekst, regler, proces og data

EDS Udrejse Kontekst, regler, proces og data EDS Udrejse Kontekst, regler, proces og data 1. Indledning Denne rapport indgår som en del af leverancen fra Effektiv digital selvbetjening i forbindelse med As-Is og To-Be analyserne af de selvbetjeningsområder,

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information

EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 2. Kontekstsanalyse... 3 As-Is... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 4 Regelforenkling... 5 4. Regler... 6 Informationsbehov...

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL

Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL Effektiv Digital Selvbetjening Leverandørdag, Horsens 16. juni 2015 DEN FÆLLESKOMMUNALE INDSATS FORENINGER Digitalisering

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice 2 Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013. 1. november 2013. 1. Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg

Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013. 1. november 2013. 1. Udvælgelse af tillæg til benchmarkanalysen på personlige tillæg Direktørområdet Kultur, Erhverv og Udvikling Ramsherred 5 5700 Svendborg Benchmarkanalyse på personlige tillæg Borgerservice - 2013 Tlf. 62 23 30 00 Fax. www.svendborg.dk 1. november 2013 1. Udvælgelse

Læs mere

Tandplejetilbud på voksenområdet. - Struer Kommune

Tandplejetilbud på voksenområdet. - Struer Kommune Tandplejetilbud på voksenområdet - Struer Kommune Overordnet organisering Voksentandpleje Sygesikringstandpl eje Udføres af privatpraktiserende tandlæger med tilskud fra staten Omsorgstandpleje Udføres

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen NOTAT Udbetaling af andre ydelser (merudgifter) - Børn & Unge, Pension, Social & Handicap, Diverse 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces beskriver, hvordan sagsbehandlere på andre

Læs mere

TILSKUD TIL BRILLER ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL BRILLER ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL BRILLER ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Anna er 66 år og pensioneret. Da Annas oplever, at hendes syn begynder at blive dårligere, ved hun, at hun snart får brug for nye briller. Hun er

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Anden Social Service Sundhedsudgifter begravelse 01a Begravelseshjælp Sundhedsloven 160 Alle borgere

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Godkendelse som forening og tilskud til foreningsaktiviteter Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT

Godkendelse som forening og tilskud til foreningsaktiviteter Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Godkendelse som forening og tilskud til foreningsaktiviteter Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Maj 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Introduktion til forretningsområdet... 3 1.2 Rapportens

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Delpension. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Delpension. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Delpension Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Delpension - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

Denne forretningsproces angår behandling af en indstilling til revalideringsydelse.

Denne forretningsproces angår behandling af en indstilling til revalideringsydelse. 19.12.2012 KY projektet NOTAT Behandling af forsørgelsesydelser, Revalideringsydelse 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår behandling af en indstilling til revalideringsydelse.

Læs mere

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister HELBREDSTILLÆG TIL PENSIONISTER 10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister FÅ SVARET KLIK HER Hvad er helbredstillæg? Hvem kan få helbredstillæg? Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 24. januar 2003 Kontor: 1. økonomisk kontor J. nr.: 2003-2542-1 Sagsbeh.: HEN Fil-navn: orientering/januar2003 ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM

Læs mere

Ny version af "Søg boligstøtte"

Ny version af Søg boligstøtte Ny version af "Søg boligstøtte" Går i luften den 1. juli 2015 17-06-2015 Hvorfor kommer der en ny version af Søg boligstøtte? Søg boligstøtte er tilpasset lovgivningen vedr. eindkomst Det fremgår af loven,

Læs mere

EDS Økonomisk friplads - processer, regler og information

EDS Økonomisk friplads - processer, regler og information EDS Økonomisk friplads - processer, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 Rapportens indhold... 2 2. Kontekst for selvbetjening af dagtilbud... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 5 4.

Læs mere

Behandling af forsørgelsesydelser, Fleksydelser (bidrag og udbetaling)

Behandling af forsørgelsesydelser, Fleksydelser (bidrag og udbetaling) 05.08.2013 KY Projektet NOTAT Behandling af forsørgelsesydelser, Fleksydelser (bidrag og udbetaling) 1. Overordnet beskrivelse af processen Fleksydelse er en ordning for Personer, der er visiteret til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den {FREMSAT} af beskæftigelsesminister Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse

Læs mere

Budgetområde 620 Anden Social Service

Budgetområde 620 Anden Social Service Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Socialområdet

Sagsbehandlingstider: Socialområdet Sagsbehandlingstider: Socialområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag i denne oversigt. Du finder sagsbehandlingstiderne

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 19-12-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 4 2 INDLEDNING... 5 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 6 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 6 3.1.1 MODTAGERORIENTERET SPROG...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 2 Indholdsfortegnelse 3 I BorgerServiceCenter kan du bl.a. få hjælp til: Boligstøtte og pension, hjælp til selvhjælp Skatteopgaver (mindre opgaver) Indskudslån Folkeregister Vielse Valg Nem-id Indefrysning

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

EDS Anmeldelse af rotter - proces, regler og information

EDS Anmeldelse af rotter - proces, regler og information EDS Anmeldelse af rotter - proces, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 2. Kontekst... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 4 4. Regler... 5 5. Processer... 6 As is processen i dag...

Læs mere

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen 19.12.2012 KY projektet NOTAT Behandling af forsørgelsesydelser, Fleksydelser (bidrag og udbetaling) 1. Overordnet beskrivelse af processen Fleksydelse er en ordning for personer der er visiteret til fleksjob.

Læs mere

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Nanna er 34 år og bor alene med sine katte i en boligforening i København. Hun er på førtidspension pga. posttraumatisk stress og depression. Hun har færdiggjort

Læs mere

Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care

Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care Ansøgning om støtte til køb af invalidebil Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf. Dato: Sagsgang: Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care Borger

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen NOTAT Administration af Person (Beskæftigelsesområdet, Pensionsområdet) 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår opstart og behandling af administrationssager håndteret af kommunens

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling ! AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling PROCES FØR UNDER SITUATION / HANDLING Bent er folkepensionist og bor alene med sine to døtre på 12 og 15 år. Han har ikke det store økonomiske

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Budgetområde 620 Anden Social Service

Budgetområde 620 Anden Social Service Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene

Læs mere

Kommunernes behandling af sager om hjælp til tandbehandling efter aktivlovens 82a

Kommunernes behandling af sager om hjælp til tandbehandling efter aktivlovens 82a Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 38 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes behandling af sager om hjælp til tandbehandling efter aktivlovens 82a November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Beskrivelse af funktionen som borgerguide i Borgerservice

Beskrivelse af funktionen som borgerguide i Borgerservice Beskrivelse af funktionen som borgerguide i Borgerservice Marts 2016 Indledning Dette notat er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af nogle organisatoriske og arbejdsmæssige ændringer i Borgerservice

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION

UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION HVAD ER KMD SOCIAL PENSION? KMD Social Pension KMD Social Pension er et system til håndtering af ydelser vedr. Pensionister og Førtidspensionister. Det er et tidligere kommunalt

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Dækning af merudgifter

Dækning af merudgifter Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen 19.12.2012 KY projektet NOTAT Behandling af enkeltydelse på beskæftigelsesområdet 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår behandling af en enkeltydelsessag (LAS Kapitel 10:

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

gladsaxe.dk Information til pensionister 2013

gladsaxe.dk Information til pensionister 2013 gladsaxe.dk Information til pensionister 2013 Pensionist i Gladsaxe Kommune I Gladsaxe Kommune ønsker vi, at det skal være nemt at forblive sund, aktiv og uafhængig hele livet. En tilværelse som pensionist

Læs mere

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte

Læs mere

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi

DECEMBER Vejledning til kommunens snitfladestrategi DECEMBER 2016 Vejledning til kommunens snitfladestrategi Dette notat introducerer arbejdet med kommunens snitfladestrategi. Snitfladestrategien beskriver kommunens strategiske beslutninger vedr. snitflader

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen 19.12.2012 KY projektet NOTAT Behandling af forsørgelsesydelser, kontanthjælp 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår behandling af en sag om kontanthjælp. Kontanthjælp er

Læs mere

Styr på kontantydelserne

Styr på kontantydelserne Styr på kontantydelserne Henriette Günther G Sørensen, S Konsulent, KL Arbejdsgangsbanken hgs@kl.dk IT-arkitekturkonferencen 2009 Baggrund og budskaber Projektets pointer Set på kontantydelserne ud fra

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

KOM VIDERE MED SELVBETJENING

KOM VIDERE MED SELVBETJENING ANBEFALINGER TIL AT ØGE DIGITALISERINGSGRADEN PÅ OMRÅDER I BØLGEPLANEN FOR OBLIGATORISK DIGITAL SELVBETJENING NOVEMBER 2015 KOM VIDERE MED SELVBETJENING Anbefalinger til at øge digitaliseringsgraden på

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Copyright 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Center for Borgerservice, It og Digitalisering - Områder der refererer til Socialudvalget. for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Pernille Madsen, Centerchef Prøvestenen, Socialudvalgsmøde

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK. Indhold. Til kommunernes Borgerservice Til kommunernes Borgerservice Indhold Ref.nr.: Fagligt Nyt fra Udbetaling Danmark/ November 2015 Oplys venligst ved henvendelse Boligstøtte... 2 Nye regler for Boligstøtte i 2016... 2 Kommunikation til

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen NOTAT Behandling af forsørgelsesydelser, uddannelseshjælp eller kontanthjælp 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår behandling af en sag om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr.

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

SOCIAL PENSION. Udfasning og etablering af ny løsning. v/martin Palm Krener, projektleder

SOCIAL PENSION. Udfasning og etablering af ny løsning. v/martin Palm Krener, projektleder SOCIAL PENSION Udfasning og etablering af ny løsning v/martin Palm Krener, projektleder HVAD ER KMD SOCIAL PENSION? Hvad er KMD Social Pension? KMD Social Pension er et system til håndtering af ydelser

Læs mere

Guide: Sådan søger du folkepension

Guide: Sådan søger du folkepension Guide: Sådan søger du folkepension Velkommen til Pensionsguiden Hvis du ikke er logget på borger.dk med NemID, skal du logge på her. Klik på Log på. Er du logget på, kan du klikke her og hoppe frem til

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK

FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK Til kommunernes borgerservice Oktober 2014 Uge 41 Ref.nr.: Fagligt nyt fra Udbetaling Danmark Oplys venligst ved henvendelse Indhold Tema: Obligatorisk digital selvbetjening... 2 Undtagelsesmodel... 2

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning

Digital selvbetjening. 2 cases. Opskrivning i Dagtilbud og Flytning Digital selvbetjening 2 cases Opskrivning i Dagtilbud og Flytning Baggrund Lov om Obligatorisk Digital Selvbetjening i 4 bølger 2012-2015 Obligatorisk for kommunerne at stille digitale løsninger til rådighed

Læs mere