Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister"

Transkript

1 Almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Januar

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Introduktion til forretningsområdet Rapportens indhold og læsevejledning To-be implementering i flere faser Introduktion til området, forretningsprocesser og kontekst Introduktion Livssituationer Kontekst aktører og systemer Forretningsprocesserne Mål Mål for helbredstillæggene Mål for personligt tillæg As-is beskrivelser Helbredstillæg - udfordringer og konsekvenser Personligt tillæg udfordringer og konsekvenser To-be - december Vision Arbejdsgange pr. 1. december Visitation fælles for alle tre tillæg Ansøger om tillæg fælles alle tre tillæg Almindeligt helbredstillæg sagsbehandling, afgørelse og effektuering Udvidet og personligt tillæg sagsbehandling, afgørelse og effektuering Effektuering - Udbetaling af tillæg Opfølgning på sager Udfordringer og løsning Forretnings- og IT-Arkitektur Logisk arkitektur Fysisk arkitektur

3 3

4 2 Indledning 2.1 Introduktion til forretningsområdet Fra 1. december 2015 skal borgere og virksomheder i henhold til Økonomiaftalen mellem Finansministeriet og KL benytte digitale selvbetjeningsløsninger til ansøgning/anmeldelser inden for flere kommunale serviceområder i den såkaldte bølge 4. Det bliver bl.a. obligatorisk for borgere at betjene sig selv digitalt i forhold til ansøgning og kommunikation vedr. Helbredstillæg, Udvidet helbredstillæg og Personligt tillæg. KL og KOMBIT har med hjælp fra kommuner og borgere analyseret opgaveområderne i et såkaldt as-is og tobe-projekt i Pr. 1. december 2015 skal kommunerne stille brugervenlige løsninger til rådighed for borgerne. Disse løsninger skal være indkøbt og implementeret 1. december Løsningerne skal leve op til kravene i den fællesoffentlige Udviklingsvejledning, der indeholder en række krav til god selvbetjening. Se mere her Denne rapport indeholder en analyse af hvordan opgaveområderne ser ud i dag, og hvordan området kan udvikle sig i forbindelse med indføring af obligatorisk digital selvbetjening. Som det er set med andre bølger, kan overgangen til obligatorisk digital selvbetjening bruges som løftestang til at hæve barren for dels brugervenlighed, dels effektivitet. Indeværende rapport skal læses sammen med de brugerrejser, som KL/KOMBIT har fået lavet ved hjælp fra borgere og kommuner. Brugerrejserne indeholder både as-is brugerrejser og to-be brugerrejser. To-be brugerrejserne er et udtryk for, hvordan borgere og kommuner ser serviceoplevelsen for den pågældende opgave efter indførelse af obligatorisk digital selvbetjening. De løsninger, der beskrives i denne rapport og i brugerrejserne, vil ikke nødvendigvis være realiseret pr 1. december 2015, men er en anbefaling til, hvordan området kan se ud, hvis selvbetjeningsløsningerne skal være brugervenlige og effektive. Rapporten nævner både et scenarium for 2015 og for Indeværende rapport beskæftiger sig med 2015-scenariet. Der vil komme en beskrivelse af 2017-scenariet i løbet af foråret I alt arbejder vi med fire faser, hvor rapporten har fokus på fase 1, dvs. december Tidshorisonten for fase 2 og 3 vil afhænge af dels politiske, dels praktiske aspekter, og der er ikke garanti for udfaldet. Et løst bud på tidshorisont kunne være for fase 2, og 2016 for fase 3. Fase 4 vil afhænge af KOMBIT s udrulningsplan for den enkelte kommune denne plan forventes publiseret i foråret

5 Fase 4 Fase 1 Selvbetjeningsløsning for visitation og ansøgning Integration serviceplatform Fase 2 Ydelsesleverandørernes opgaver medtænkes - bl.a.i system-til-system løsninger Fase 3 Snitflader til private sygeforsikringer og Sygeforsikringen 'danmark' Monopolbrud på kommunernes del af KMD Social Pension Figur 1 Fire faser Rapportens indhold og læsevejledning Rapporten er bygget op, så den indeholder en beskrivelse af områderne på forretningsniveau. Dvs. at den ikke går i detaljer med arbejdsgange og lokale forskelligheder. Rapporten beskriver, hvilke livssituationer, der er borgernes indgang til at søge om de 3 tillæg. Herefter beskrives, hvilke forretningsmæssige mål, der er for området. As-is beskrivelsen følger den nuværende håndtering af området, og en mere tilbundsgående beskrivelse af as-is arbejdsgangene findes i bilag 1. Herefter følger et kapitel om visionen for området, og hvordan et to-be scenarie kan se ud for området i I sidste kapitel beskrives den tilhørende itarkitektur. Rapporten indeholder 3 bilag, der alle findes i slutningen af rapporten. Sammen med rapporten er der ligeledes en række brugerrejser, der på samme måde som rapporten beskriver as-is og to-be. Det anbefales at læse både rapport og brugerrejser for at få et grundigt helhedsbillede af områderne. Brugerrejserne kan findes i EDS eksterne dokumentbibliotek sammen med denne rapport. 5

6 2.2 To-be implementering i flere faser I forlængelse af KL s forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi i 2015 er der nu villighed til at se på forenklinger af lovgivningen om administration af helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg. Samtidigt skal fagsystemet KMD Social Pension udfases som en del af den fælleskommunale indsats med at bryde KMD s monopol på en række kommunale it-løsninger. Kommunerne har derfor nu mulighed for at nytænke og effektivisere administrationen af de tre tillæg gennem en kombination af regelforenkling og digitalisering, herunder selvbetjening. To-be scenarierne vil blive beskrevet i flere faser. Denne version af rapporten koncentrerer sig om fase 1. I fase 1 har vi fokus på hensyn til kravet om obligatorisk digital selvbetjening pr. 1. december 2015 og i øvrigt skitseres et oplæg til arbejdsgange og selvbetjening inden for de eksisterende rammer. Løsningen samler visitation og ansøgning til de to helbredstillæg og personligt tillæg i én løsning. I fase 2 skal ydelsesleverandørernes opgaver optimeres og effektiviseres. Der skal skabes muligheder for system-til-system-løsninger mellem kommunens it-understøttelse af helbredstillæg og ydelsesleverandørernes klient- og faktureringssystemer. Fase 3 omfatter en håndtering af den fremadrettede snitflade til private sygeforsikringer, som fx Sygeforsikringen danmark. Endelig omhandler fase 4 en erstatning af fagsystemet KMD Social Pension. De gennemførte forretningsanalyser har omhandlet alle fire scenarier for at sikre, at der netop bliver tale om implementeringstrin- eller faser, hvor fase 2 bygger videre på fase 1 osv. Det betyder, at den selvbetjeningsfunktionalitet, som skitseres i denne rapport, også er en del af fase 4. 6

7 3 Introduktion til området, forretningsprocesser og kontekst Læs her om ydelsernes formål, hvilke forretningsprocesser de er forbundet med, og hvilke systemer og aktører, der er involveret i dem i dag. 7

8 3.1 Introduktion Rapporten omhandler tre typer af tillæg til pensionister: Almindeligt helbredstillæg Udvidet helredstillæg og Personligt tillæg Helbredstillæg almindeligt og udvidet Helbredstillæg kan søges, hvis borgeren er folkepensionist, eller førtidspensionist (bevilget før ). Helbredstillæg kan bevilges, hvis pensionisten har begrænset formue og begrænset indtægt. Indtægten repræsenteres ved den personlige tillægsprocent. Tillægget er opdelt i to kategorier: Det almindelige helbredstillæg og det udvidede helbredstillæg. Det almindelige helbredstillæg Omfatter hjælp til medicin og behandling hos tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodterapeut, hørerapparat, psykolog samt pt. (fastsat ved bekendtgørelse) særlige genoptræningsbehandlinger, hvor der også ydes tilskud fra den offentlige sygesikring. Helbredstillægget bevilges et kalenderår ad gangen som et %- tilskud til pensionistens helbredsudgifter. Det udvidede helbredstillæg Omfatter hjælp til aftagelige tandproteser, briller samt fodbehandling uden tilskud fra den offentlige sygesikring. Udvidet helbredstillæg ydes som engangsydelse efter en vurdering af den nødvendige udgift. En bevilling angår et behandlingsforløb, der for fodbehandling kan være og oftest er uden slutdato. Begreber Tillægsprocent Den personlige tillægsprocent repræsenterer størrelsen på pensionistens indkomst ud over selve folke- /førtidspensionen. I 2015-takster er den personlige tillægsprocent 100, hvis pensionistens indkomst er under kr./år. Herefter nedsættes tillægprocenten en procent pr. 481 kr. i yderligere indkomst. For gifte/samlevende skal den samlede indkomst ligger under kr./år. og nedsættes en procent pr. 969 kr. i yderligere indkomst. Det er Udbetaling Danmark, der fastsætter den personlige tillægsprocent efter reglerne i pensionslovens 31/førtidspensionslovens 29. Den personlige tillægsprocent anvendes til at beregne pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), varmetillæg og helbredstillæg. Pensionister med en personlig tillægsprocent på 100 vil få den maksimale ydelse, mens en personlig tillægsprocent på 0 vil betyde, at pensionisten ikke kan få ydelsen. Fx vil en pensionist med en personlig tillægsprocent på 50 kunne få helbredstillæg på 43% svarende til 50% af de maksimale 85%. Formue Formue er den likvide formue, som består af aktier og pantebreve o.l. samt indestående i pengeinstitutter og kontanter. Det er Udbetaling Danmark, der skal opgøre den likvide formue efter reglerne i pensionslovens 14b og 14c/førtidspensionslovens 19 og 20. Med takster vil helbredstillæg ikke kunne bevilges til pensionister med en likvid formue over kr. 8

9 3.1.2 Personligt tillæg Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan søges, hvis man er folkepensionist eller førtidspensionist med førtidspension bevilget før Kommunen træffer afgørelse om at udbetale et personligt tillæg efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Pensionisten kan søge personligt tillæg til alle udgifter. Afgørelsen angår derfor alene, om pensionisten har mulighed for selv at afholde de nødvendige og rimelige udgifter. Her ser man på pensionistens aktuelle indtægter, udgifter og likvide formue. Personligt tillæg ydes kun, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes gennem pensionistens egne midler eller støtte efter anden lovgivning, fx efter Lov om social service eller efter Sundhedsloven. Der er på området forskellige kommunale serviceniveauer. Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling fortsat er til stede. Kommunen kan undtagelsesvist beslutte, at et personligt tillæg kan tilbagebetales. Det kan ske i tre situationer, for det første når der ydes tillæg pga. at pensionisten har haft uforsvarlig økonomi, for det andet når pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, og for det tredje hvis anden ydelse dækker samme behov/formål og periode. 3.2 Livssituationer Helbredstillæg Vi arbejder med fem forskellige livssituationer, der kan udløse, at en pensionist søger tillæg. Jo bedre en selvbetjeningsløsning understøtter hele livssituationen, desto mere attraktiv vil den være. Pensionering Når en borger er ved at nå folkepensionsalderen, informerer Udbetaling Danmark om muligheden for at søge folkepension og tillægsydelserne varmetillæg, helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg. Nye pensionister med lav indtægt og formue vil ansøge om almindeligt helbredstillæg samtidig med, at de ansøger om folkepension, hvis de har helbredsbetingede udgifter. Da nye førtidspensionister ikke har ret til helbredstillæg, er dette ikke aktuelt for denne gruppe. Ændringer i pensionistens økonomi Hvis pensionisten (både folkepension og førtidspension) har ændringer i indtægt (fx at en ratepension ikke længere udbetales) eller formue (fx at den likvide formue er brugt), så skal eksisterende pensionsydelser genberegnes. Det kan betyde, at pensionisten nu ligger indenfor indtægts- og formuegrænserne, og derfor kan have ret til helbredstillæg. Oplysningspligt for ændringer i indtægt ved forskudregistrering hos SKAT blev indført ved lov pr. 1. januar Ændringer i pensionisten samlivsforhold Hvis pensionistens samlivsforhold ændres (fx ved ægtefælles dødsfald) kan det også betyde, at pensionisten nu ligger indenfor indtægts- og formuegrænserne. Men det kan også være, at pensionisten bliver gift og så ryger uden for indtægts- og formuegrænserne. 9

10 I dette og forrige tilfælde vil det være pensionisten, der på baggrund af ændringerne, opsøger information om muligheden for helbredstillæg. Ændringer i helbredstilstand Hvis pensionistens helbredstilstand ændres, så kan det medføre et ændret/forøget brug af medicin og helbredsydelser. Dette kan indebære, at pensionisten opsøger information om muligheden for helbredstillæg. Apoteker og sundhedsaktører (ydelsesleverandører) som tandlæger og fysioterapeuter vejleder også pensionister om muligheden for helbredstillæg pga. af erfaringer om pensionisters manglende økonomi til at betale. Udvidet helbredstillæg ved briller, tandproteser og fodbehandling Da helbredstillæg til briller, tandproteser og fodbehandling skal søges hver gang, og inden behandlingen påbegyndes, er særligt optikere, tandlæger og fodterapeuter/fodplejere opmærksomme på denne mulighed for tilskud Personligt tillæg Personligt tillæg er en fleksibel ydelse, som anvendes i en lang række livssituationer, hvor pensionister med særligt vanskelige økonomiske forhold har behov for at få dækket rimelige og nødvendige udgifter, som de ellers ikke ville have råd til. Personligt tillæg søges ofte efter en individuel vejledning, hvor borgeren selv har kontaktet kommunen for at søge råd og vejledning, eller andre, som fx hjemmepleje eller boligselskab, gør kommunen opmærksom på et akut, socialt problem. Livssituationerne kan være: Egenbetaling til forskellige sundhedsbehandlinger, fx tandlæge, fysioterapi eller andet, enten som supplement til helbredstillæg, eller hvor der ikke er mulighed for at bevilge helbredstillæg. Flytning, eksempelvis til plejehjem, hvor pensionisten har behov for tillæg til fx dobbelt husleje, selve flytningen eller beboerindskud, hvor et beboerindskudslån ikke er muligt. Uventede ekstraudgifter, fx et køleskab der går i stykker eller efterbetaling af vand, varme eller el. Der kan også være tale om ekstra udgifter til evt. børn som fx lejrskole. Akut hjælp, hvor en borger er ved at blive sat ud af sin bolig enten pga. mislighold (manglende rengøring) eller restancer i betaling af husleje. Akut pengebehov, fordi borgeren er blevet bestjålet eller har brugt alle sine penge på et misbrug. Behov for hjælp til snerydning, havehjælp etc. Endelig udbetales der ofte et personligt tillæg som en løbende ydelse til pensionister, der modtager brøkpension. Brøkpension er en lavere pension, der udbetales til pensionister, som ikke har haft bopæl i Danmark i mindst 40 år mellem sit 15. og 65. år. 10

11 3.3 Kontekst aktører og systemer Kontekstdiagrammet herunder viser en oversigt over de forskellige aktørers aktioner med systemet. På de stiplede linjer (informationsflow) angives, hvilke informationer der flyder enten til eller fra de forskellige aktører. Aktørerne og informationsflowene kan genfindes i de mere detaljerede forretningsprocesmodeller, som ligger i afsnit 3.4 Figur 2 Kontekstdiagram vedr. helbredstillæggene Vi har en proces i midten, og vi kan se, at 9 forskellige IT-systemer og aktører er involveret rundt om processen. 11

12 Figur 3 Kontekstdiagram vedr. personligt tillæg 3.4 Forretningsprocesserne Forretningsprocessen beskriver de opgaver, som altid skal løses for at håndtere ansøgninger om helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg, uanset hvordan det gøres. Arbejdsgangene, der kommer i afsnit 5, beskriver, hvordan det løses i dag. Forretningsprocesserne har således fokus på hvad, og arbejdsgangene på hvordan. Pointen med forretningsprocesserne er, at det er dem, vi skal have løst så smart som mulig. Arbejdsgangene i Bilag 1 beskriver vores udgangssituation Forretningsproces for alle tre tillæg Forretningsprocessen består grundlæggende af fem delprocesser. 12

13 Figur 4 Fem delprocesser i hovedprocessen 1. Visiter til ydelse består dels af pensionistens proces med selv at definere behov, og derefter finde og bruge den kanal, hvor man kan søge om hjælp, og endelig selve den kommunale visitation af, om pensionisten er en del af målgruppen for ydelsen. 2. Ansøg om tillæg er pensionistens ansøgning ud fra de krav, som det offentlige stiller til ansøgningen. Pensionisten vil i forskellige grader få oplysninger vi allerede har, og skal i forskellige grader selv supplere med oplysninger. 3. Oplys og sagsbehandl. Kommunens sagsbehandler og IT-systemer indhenter evt. yderligere oplysninger, kontrollerer eventuelle oplysninger og vurderer dem i forhold til regelsættet, indtil sagen er fuldt belyst. 4. Afgørelsen er kommunens, og den involverer også en konkret beregning af, hvad der kan gives i tillæg. 5. Effektuering er udbetalingen af tillægget til pensionisten eller leverandøren. Der kan være fra 0 til flere udbetalinger efter træf afgørelse. Vi folder nu forretningsprocesserne yderligere ud Visiter til ydelse alle tre tillæg Processen er ikke udfoldet her, men indgår dels som aktiviteter i processerne, og er dels udfoldet i brugerrejserne. En del af processen er dog understøttet af den nuværende sagsbehandling, nemlig om ansøgeren er pensionist. Som tidligere skrevet, kan tillæggene søges, hvis man er folkepensionist eller førtidspensionist med førtidspension bevilget før Forretningsproces for almindeligt helbredstillæg Ansøgning og bevillingsprocessen er en relativt simpel proces, der kun afhænger af, om ansøgeren er omfattet af målgruppen og af pensionistens tillægsprocent og formue, der beregnes af Udbetaling Danmark. 13

14 Figur 5 Ansøgning om og træf afgørelse om almindeligt helbredstillæg - forretningsproces Figur 6 Effektuer udbetaling af almindeligt helbredstillæg - forretningsproces Udbetalingsrocessen indledes med en faktura fra en ydelsesleverandør (tandlæge, apotek, kiropraktor, fodterapeut, høreapparatleverandør, m.v.) eller en kvittering fra pensionisten. Kommunen undersøger, om der kan ydes helbredstillæg til udgiften, hvilet vil sige, om der er bevilget almindeligt helbredstillæg og om betalinegn vedrører en ydelse, der er omfattet af sundhedslovens kapitel 15 og 42 (sygesikringstilskud). Herefter gives der enten afslag eller beregnes og udbetales helbredstillæg. Helbredstillæg er et subsidiært tilskud. Derfor skal regionens og private sygeforsikringers tilskud trækkes fra udgiften, inden helbredstillæg beregnes af pensionistens egenudgift. På medicin skal tilskud fra Sygeforsikringen danmark ifølge lovgivningen ikke fratrækkes inden beregning af helbredstillæg. 14

15 3.4.4 Forretningsproces for udvidet helbredstillæg For udvidet helbredstillæg har vi samlet de tre delprocesser efter visitation i én forretningsproces, hvor ansøgning straks efterfølges af tillæg. Se Figur 7. Kommunen modtager en ansøgning og validerer, om borgeren kan ansøge. Herefter oplyses sagen. Det omfatter tre opgaver: oplysninger om tillægsprocent og formuen som ved almindeligt helbredstillæg, om behandlingen er nødvendig, og om prisen på behandlingen er rimelig. Hvis kommunen har prisaftale på den ønskede behandling, så skal prisen ikke oplyses. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt pensionisten har ret til helbredstillæg, hvilket helbredstillæg der kan bevilges, hvorvidt ydelsen er nødvendig, og hvilken udgift der er rimelig, hvis der ikke er kommunal prisaftale for ydelsen. Kommunens sagsbehandler kan inddrage en kommunal fagkonsulent til vurdering af ydelsens nødvendighed og prisfastsættelse. Kommunen afventer nu en faktura fra leverandøren eller kvittering fra pensionisten inden udbetaling af helbredstillægget. 15

16 Figur 7 Forretningsproces for udvidet helbredstillæg 16

17 3.4.5 Forretningsproces for personligt tillæg Ansøgning om personligt tillæg sker ofte efter personlig vejledning. Ved behandling af en ansøgning om personligt tillæg, oplyser kommunen sagen ved først og fremmest at afklare: 1. om borgerens behov kan dækkes gennem anden lovgivning 2. borgerens økonomiske forhold 3. om udgiften er rimelig og nødvendig 4. om det personlige tillæg bevilges mod tilbagebetaling Tillægget udbetales enten som et engangsbeløb eller som et løbende tillæg. Ved løbende tillæg skal kommunen løbende følge op på, om betingelsen for udbetaling af tillægget fortsat er gældende. 17

18 Figur 8 Forretningsproces for personligt tillæg 18

19 4 Mål Læs om de mål, der danner baggrund for kerneopgaven 19

20 4.1 Mål for helbredstillæggene Det overordnede formål med helbredstillæg er at sikre pensionister lige adgang til nødvendige sundhedsydelser. Det kan begrundes i forskellige velfærdspolitikker, hvilket dog ikke bliver gjort her. Udgangspunktet er, at helbredstillæg kan bevilges til pensionister, der er økonomisk vanskeligt stillet. Det forudsættes, at pensionister kan have udgifter til sundhedsydelser, som ikke altid kan dækkes af det forsørgelsesgrundlag, som pensionister har. Der er ikke krav om, at pensionisten forbedrer sin økonomiske formåen ved at realisere formue i fast ejendom, bil og løsøre. Det er udelukkende den likvide formue, der tages i betragtning. Ligeledes er der ingen forventning om, at pensionisten kan øge sine indtægter. Sundhedsudgifternes nødvendighed følger de hensyn, der tages i Sundhedsloven. Det almindelige helbredstillæg ydes kun til sundhedsydelser, der modtager tilskud fra regionerne. Og for disse ydelser er det regionen og lægemiddelstyrelsen, der håndterer begrænsningen af de offentlige udgifter til ydelserne. Kun for udvidet helbredstillæg skal kommunen vurdere, om sundhedsydelsen er nødvendig helbredsmæssigt, og i særlige tilfælde med begrundelse i pensionistens funktionsevne og personlig fremtoning. Og kommunen skal sikre, at pensionistens udgift til disse sundhedsydelser ikke kan dækkes af andre offentlige tilskud. Til at kontrollere udgiften til ydelsen kan kommunerne indgå prisaftaler med ydelsesleverandører. I 2003 blev proteser, briller og fodbehandling udskilt fra personligt tillæg til udvidet helbredstillæg for at sikre et mere ensartet serviceniveau på de tre sundhedsydelser. I målhierarkiet nedenfor ses målene til venstre. Disse mål udmønter sig med lovgivningen i en række opgaver. 20

21 Figur 9 Målhierarki for almindeligt og udvidet helbredstillæg Formål Mål Opgaver Lige adgang til sundhedsydelser for pensionister Sikre pensionister, der er økonomisk vanskeligt stillet Yde tilskud til nødvendige sundhedsudgifter Afklare om borger er pensionist Beregne likvid formue og indtægt Vurdere om sundhedsydelsen er nødvendig Beregne og udbetale helbredstillæg Begrænsning af offentlige udgifter Begrænse kommunens udgifter til helbredstillæg Indgå prisaftaler Sikre korrekt udbetaling 4.2 Mål for personligt tillæg Det overordnede formål med personligt tillæg er at sikre, at pensionister med særligt vanskelige økonomiske forhold kan få dækket rimelige og nødvendige udgifter, som pensionisten eller kommunen ellers ikke har mulighed for at dække. Det kan begrundes i en række grundlæggende formål med sociallovgivningen, herunder at man skal forebygge, at pensionister ryger ud i en økonomisk eller social deroute pga. særlige forhold og dårlig økonomi. I målhierarkiet, figur 10, er det overordnede mål længst til venstre. Dette mål udmønter sig med lovgivningen og i praksis i en række opgaver. De to øverste opgaver, der følger af det overordnede mål, handler om at afgøre, om personen der søger overhovedet er omfattet af personkredsen, fx pensionist, og om, at der kan søges via anden lovgivning. Dernæst følger opgaver med henblik på at indhente oplysninger og vurdere, om borgeren er særlig økonomisk vanskeligt stillet, og om udgiften er rimelig og nødvendig, herunder om borgeren ved rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv kunne dække udgifterne. Heri ligger også afdækning af, om udgiften kan dækkes af anden lovgivning. 21

22 Endelig skal tillægget udbetales, og der skal løbende følges op på, om forudsætningerne for udbetaling af tillægget fortsat er til stede. Figur 10 Målhierarki for personligt tillæg Formål Mål Opgaver Forhindre økonomisk og social deroute for pensionister Dække nødvendige udgifter for økonomisk særligt vanskeligt stillede pensionister Vejlede og visitere rette personkreds for ydelsen Afdække om udgiften kan dækkes via anden lovgivning Vurdere om borgeren er økonomisk særligt vanskligt stillet Vurdere om udgifter er nødvendige Begrænsning af offentlige udgifter Begrænse kommunens udgifter til personlige tilllæg Vurdere om udgiften er rimelig (pris) Udbetale tillæg Følge op på, om betingelser for udbetaling af tilæg fortsat er til stede 22

23 5 As-is beskrivelser As-is beskrivelserne ser nu på, hvordan forretningsprocesserne i praksis afvikles som arbejdsgange. Der er nu konkrete IT-systemer og aktører involveret. De udfoldede arbejdsgange findes i Bilag 1, side 53. I denne del af rapporten fokuseres der på udfordringerne i den nuværende situation. 23

24 5.1 Helbredstillæg - udfordringer og konsekvenser Den måde forretningsprocesserne konkret udspiller sig som arbejdsgange indeholder nogle udfordringer/problemstillinger, som vi uddyber herunder. Skema 1: Udfordringer med uddybning og konsekvenser Udfordring 1. Borger mangler viden og overblik over egne rettigheder 2. Borger mangler indblik i sagsbehandlingsforløbet 3. Borger skal genindtaste oplysninger 4. Manuel oplysning af privat sygeforsikring 5. Oplysninger om prisoverslag hentes manuelt 6. Mange tilbageløb i samarbejdet med leverandørerne 7. Mange tilbageløb i behandling af fakturaer Uddybning og konsekvens Det kan være svært for borgeren at gennemskue, hvilke ydelser de kan få tilskud til - relateret til den enkeltes livssituation - og at skelne imellem de forskellige tillæg og ydelser. Konsekvens: Borgerne oplever manglende gennemsigtighed ift. rettigheder. Der kommer ansøgninger, der er åbenlyst uberettigede, og flere henvendelser. Videre medfører det klager, hvor borgeren ikke har følt sig tilstrækkelig oplyst om sine muligheder for at søge tillæg. Mange borgere mangler overblik over sagsbehandlingsforløbet, og hvad der kræves af dem. Samtidigt kan forventet sagsbehandlingstid være uklar for borger, hvilket forstærkes af, at borgeren ikke løbende har adgang til information om status på sag. Dette er et særligt problem i forhold til udvidet helbredstillæg ved forløb, der forlænges af, at der indhentes oplysninger ved fagkonsulent. Konsekvens: Flere henvendelser om status. Borgeren oplever ikke, at forløbet er gennemskueligt. Borger oplever at skulle genindtaste informationer, f.eks. om adresse, som allerede er kendt af det offentlige. Det gælder også ved genberegninger af samme ydelse, hvor borgeren bliver bedt om at udfylde en blanket igen. Konsekvens: Dårlig serviceoplevelse, flere fejl i indberetninger. Den enkelte borger skal selv oplyse til kommunen, at han/hun er medlem af Sygeforsikringen danmark eller anden privat forsikring, og hvilket tilskud han/hun får til den enkelte behandling. Borgeren har ikke viden om, hvad de egentligt får i tilskud. Konsekvens: Tidsforbrug på indberetning og håndtering af papir for både borger og kommune. Der er ikke sikkerhed for, at borgeren ikke modtager penge både fra kommunen og fra Sygeforsikringen danmark for den samme udgift. Kommunen har ikke mulighed for at kontrollere det, så kommunen må forlade sig på borgerens oplysningspligt. Kommunerne undlader derfor at kontrollere og kræve tilbagebetaling. Der udbetales for meget i helbredstillæg. Oplysninger om pris m.v. fra leverandør hentes ikke i elektronisk form, der automatisk kan anvendes til beregninger m.v. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug I mange tilfælde modtager kommunerne en erklæring fra fodplejer, tandlæge eller optiker, uden at der er medsendt et ansøgningsskema fra borgeren. Andre gange modtager kommunen ansøgninger, som ikke indeholder den nødvendige erklæring fra leverandøren. Et andet problem er, at særligt erklæringer fra tandlæger er skrevet i et meget teknisk sprog, hvor det for en sagsbehandler kan være svært at vurdere, hvilken ydelse der søges om tillæg til. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug og længere sagsbehandlingstid, da ansøgning og de nødvendige oplysninger skal indhentes efterfølgende. Der er flere kilder til tilbageløb i processen for behandling af fakturaer: - Fakturaer kommer fra leverandør uden tydelig angivelse af bevilling, nogle gange er der simpelthen ikke en bevilling - Der er fejl i faktura: o Der er ikke taget hensyn til medlemskab af Sygeforsikringen danmark 24

25 8. Prisaftaler er svære at håndtere 9. Manglende digital proces for dokumentation ved udbetaling 10. Ingen automatisk journalisering 11. Opgavesplit imellem kommunerne og UDK er svært at gennemskue for borgerne 12. Bevilling på forkert formuegrundlag o Der er anvendt forkert tillægsprocent (bortset fra apotekerne har de enkelte leverandører i dag ikke adgang til oplysninger om borgerens tillægsprocent). o Der er ikke overensstemmelse mellem den bevilgede ydelse og fakturaen, som indsendes som dokumentation for udbetaling. Det kan både være uoverensstemmelser i beløb, men også ifht ydelsen. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug. Forkerte udbetalinger. Den enkelte kommune indgår lokalt prisaftaler med lokale leverandører. Det giver risiko for, at borgeren meget sent i forløbet får besked om, at kommunen har prisaftaler med særlige leverandører, hvilket påvirker størrelsen af tillægget. Konsekvens: Prisusikkerhed for borgeren. Dårlig service, da borgeren oplever, at forudsætningerne skifter undervejs. Frit valg-regel er ikke praktisk implementeret. Kommunerne bruger administrativ tid på at indgå prisaftalerne. Ikke alle leverandører fremsender fakturaer digitalt, og alle fakturaer, der fremsendes fra borgeren, er ikke digitale. Konsekvens: Ineffektivt tidsforbrug på håndtering af papir. Ansøgninger, bevillinger, overslag, dokumentation for tilstand, regninger og fakturaer skal stort set alle manuelt parres og journaliseres. Konsekvens: Stort tidsforbrug på rent administrative opgaver. Bevillingen af retten til helbredstillæg sker på baggrund af beregninger foretaget i Udbetaling Danmark, mens kommunerne udsteder et helbredskort, som er den egentlige afgørelse. Konsekvens: Kommunen er afhængig af hele tiden at have opdaterede informationer fra Udbetaling Danmark. Det kan være uklart for borgeren, hvor de skal klage, hvis de ikke er enige i en afgørelse om helbredstillæg. Én gang årligt foretages en genberegning af, om borgeren fortsat har ret til alm. helbredstillæg på baggrund af oplysninger fra årsopgørelsen ved SKAT. Oplysningerne modtages via Udbetaling Danmark. Processen i Udbetaling Danmark er dog ikke afsluttet, når nyt helbredstillæg beregnes. Derfor oplever pensionister at få frataget deres helbredstillæg på forkert grundlag. Og borgere med højere formue end registreret får helbredstillæg i et år, selvom borgeren oplyser den højere formue. Konsekvens: Der kan træffes afgørelse på et forkert grundlag til gene for pensionisten, og der er udbetales for meget i helbredstillæg. Nedenfor er udfordringerne knyttet på målhierarkiet, hvor vi dog af hensyn til læsbarheden har fjernet det venstre niveau (Formål) på målhierarkiet i Figur 9, side

Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister

Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Almindeligt og udvidet helbredstillæg samt personligt tillæg til pensionister Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT [ Version: Leverandør- og kommunekommentering december 2014] 1 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Briller

TO-BE BRUGERREJSE // Briller TO-BE BRUGERREJSE // Briller PROCES FØR SITUATION / HANDLING Anna er 66 år. I forbindelse med at hun for cirka et år siden blev pensioneret, modtog hun et brev fra kommunen med generel information om hendes

Læs mere

EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information

EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information EDS Begravelseshjælp - processer, regler og information Indhold 1. Indledning... 2 2. Kontekstsanalyse... 3 As-Is... 3 Livssituationer... 4 3. Vision og mål... 4 Regelforenkling... 5 4. Regler... 6 Informationsbehov...

Læs mere

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL TANDBEHANDLING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Jørgen er 75 år og folkepensionist. Da han er vanskeligt stillet økonomisk, har han tidligere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. i forbindelse

Læs mere

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19.

Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar og afgrænset den 19. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Lilian Parker Kaule Svar på politikerspørgsmål fra Lilian Parker Kaule om tilskud til borgere, stillet den 12. februar

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014

BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 BEBOERINDSKUD ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2014 Nanna er 34 år og bor alene med sine katte i en boligforening i København. Hun er på førtidspension pga. posttraumatisk stress og depression. Hun har færdiggjort

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen 19.12.2012 KY projektet NOTAT Behandling af enkeltydelse på beskæftigelsesområdet 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår behandling af en enkeltydelsessag (LAS Kapitel 10:

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling

AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling ! AS-IS BRUGERREJSE // Bent - Personligt tillæg til tandbehandling PROCES FØR UNDER SITUATION / HANDLING Bent er folkepensionist og bor alene med sine to døtre på 12 og 15 år. Han har ikke det store økonomiske

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care

Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care Ansøgning om støtte til køb af invalidebil Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf. Dato: Sagsgang: Ansøgning modtaget på: XXX Sendt bekræftelse på modtagelse til ansøger, folder medsendt Oprettet sag i KMD Care Borger

Læs mere

UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION

UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION HVAD ER KMD SOCIAL PENSION? KMD Social Pension KMD Social Pension er et system til håndtering af ydelser vedr. Pensionister og Førtidspensionister. Det er et tidligere kommunalt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark

Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark Agenda Baggrund Ydelsesområder Visioner Udbudsplan Løsning Om konkurrenceudsættelsen af it-løsninger til Udbetaling Danmark 1 Baggrund ATP har fra den 1. oktober 2012 leveret teknisk og administrativ bistand

Læs mere

TILSKUD TIL FLYTNING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015

TILSKUD TIL FLYTNING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 TILSKUD TIL FLYTNING ILLUSTRERET BRUGERREJSE // EDS 2015 Pia er 55 år og på førtidspension. Det har hun været i mange år på grund af problemer med ryggen efter en arbejdsskade. Da Pias kæreste pludselig

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om folkepension og standardafsnit om førtidspension

Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om folkepension og standardafsnit om førtidspension Vejledning i implementering af Udbetaling Danmarks standardside om folkepension og standardafsnit om førtidspension Indhold Introduktion... 2 Standardsiden om folkepension... 3 Formålet med standardsiden...

Læs mere

Guide: Sådan søger du folkepension

Guide: Sådan søger du folkepension Guide: Sådan søger du folkepension Velkommen til Pensionsguiden Hvis du ikke er logget på borger.dk med NemID, skal du logge på her. Klik på Log på. Er du logget på, kan du klikke her og hoppe frem til

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Støttemuligheder når du har em blødersygdom

Støttemuligheder når du har em blødersygdom Støttemuligheder når du har em blødersygdom Svendborg, d. 21. september 2013 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Serviceloven 83, praktisk bistand og personlig pleje 86 træning 100 merudgifter

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

1. Overordnet beskrivelse af processen

1. Overordnet beskrivelse af processen NOTAT Administration af Person (Beskæftigelsesområdet, Pensionsområdet) 1. Overordnet beskrivelse af processen Denne forretningsproces angår opstart og behandling af administrationssager håndteret af kommunens

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Høringsnotat. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været sendt i høring den 5. september 2014 med svarfrist den 3. oktober 2014.

Høringsnotat. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været sendt i høring den 5. september 2014 med svarfrist den 3. oktober 2014. Høringsnotat Notat om bemærkninger til høringssvarene vedrørende forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Rapport om Beboerindskud Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT

Rapport om Beboerindskud Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Rapport om Beboerindskud Effektiv Digital Selvbetjening KL/KOMBIT Version1.0 februar 2014 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 4 1.1 Introduktion til og afgrænsning af forretningsområdet...

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

- FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK -

- FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK - - FAGLIGT NYT FRA UDBETALING DANMARK - Modtager: Til kommunernes Borgerservice Marts 2014 Ref. nr.: 3-2014 Indhold Boligstøtte... 2 Anvendelse af oplysninger fra huslejeregistret ændring af Din Boligstøtte...

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Informationsmøde om Social Pension til Udbetaling Danmark

Informationsmøde om Social Pension til Udbetaling Danmark Informationsmøde om Social Pension til Udbetaling Danmark Intro til Markedsdialog Udbetaling Danmark casen KUP- Konkurrence udsættelses programmet Pensionssystemet, overordnet arkitektur og udbudsplan

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Pas og kørekort. Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27.

Pas og kørekort. Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27. Borgerservice når det passer dig på www.helsingorkommune.dk Se bagsiden for mere information Pas og kørekort Du finder os i Borgerservice på adressen Birkedalsvej 27. Vores åbningstider er: Mandag til

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 REGEL- OG BESLUTNINGSMODELLER... 5 3.1 BEREGN TIMETAL... 8 3.2 BEREGN YDELSE...

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Underbilag 2.15 Oversigt over ydelsesarter Kommunernes Ydelsessystem

Underbilag 2.15 Oversigt over ydelsesarter Kommunernes Ydelsessystem Underbilag 2.15 Oversigt over ydelsesarter Kommunernes Ydelsessystem INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Underbilaget er en del af bilag 2. Se bilag 2 for yderligere instruktion. Tilbudsgiver skal ikke udfylde

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Vejledning om bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Vejledning om bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. (Gældende) Udskriftsdato: 25. november 2014 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Pensioneringsprocessen/Statens Administration

Pensioneringsprocessen/Statens Administration PENSAB Pensioneringsprocessen/Statens Administration Indhold 1. Overblik over den samlede proces... 2 2. Tildel pensionssag... 3 2.1 Søg i listen [Pensionssager]... 5 2.2 Tildel sag... 5 2.3 Afgiv sag...

Læs mere

UDKAST. Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ydelser på det sociale område (bølge 3)

UDKAST. Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ydelser på det sociale område (bølge 3) Departementet Til Udbetaling Danmark, kommuner, mfl. UDKAST Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Orienteringsskrivelse om bekendtgørelse om obligatorisk

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.

Bekendtgørelse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. (Gældende) Udskriftsdato: 25. november 2014 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Denne vejledning beskriver proceduren for sagsbehandling i borgerservice af anmodninger om læseadgang til tredjemand

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger

Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger Ledelsesresumé Analyse af uberettigede udbetalinger af sociale ydelser Analysens formål Det er centralt for finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, at sociale ydelser alene udbetales til de borgere,

Læs mere

Yderligere digitalisering på jordforureningsområdet

Yderligere digitalisering på jordforureningsområdet Yderligere digitalisering på jordforureningsområdet Et interaktivt administrativt system til håndtering af jord / spor J Kristian Lei Kaltoft, Aarhus Kommune Et bud på en nyt system Hvorfor? Hvad er fælles

Læs mere