Dagsorden for Møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering. Fredag den 27. marts 2015 kl hos. LEGO, Billund

Transkript

1 Dagsorden for Møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering Fredag den 27. marts 2015 kl hos LEGO, Billund Deltagere: Berit Flindt Pedersen Christine Bernt Henriksen Elise Andsager Finn Brøndum Liselotte Zedeler Pia Maul Andersen Henrik Vejen Kristensen (sekretær) Julia Knudsen, (tilforordnet) Afbud: Finn Buch Morten Christensen Helle Ankersen Side 1 af 18

2 Forslag til dagsorden: Kl 9:30-10:00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra forrige møde 3. Opfølgning på referat fra sidste møde Kl 10:00-11:30 LEGO s brug af lean-værktøjer og uddannelser v/lene Sillassen Rundvisning på LEGO Kl 11:30-12:15 Frokost Kl 12:15-14:00 4. Meddelelser og nyt - Lokale uddannelsesudvalg 5. Udviklingsaktiviteter - Lean kørekort - Faglæreruddannelse - Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien - Revisionsopgaver - Komp-ad og regionale projekter 6. AO strategi og handlingsplan AO aktivitet (overblik og status anno 2014) - Partnerskabsaftale og skolesamarbejde - Nye faglige indsatsområder 7. Udvalgets mødeaktiviteter 8. Evt. Side 2 af 18

3 Oplæg Vi byder velkommen til vores nye udvalgsmedlem, Liselotte Zedeler, DI-repræsentant fra Coloplast. Noter 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra forrige møde Referat fra sidste møde er vedlagt i Bilag 1 3. Opfølgning på referat fra sidste møde Sekretariatets opfølgninger på sidste referat følger af pkt. 5 og 6. LEGO s brug af lean-værktøjer og uddannelser v/lene Sillassen Lene er lean-konsulent på LEGO og arbejder med uddannelse og implementering af lean i organisationern. Lene vil holde et oplæg for udvalget om LEGO s lean-program for uddannelse af medarbejdere og implementering af lean-værktøjer. T.O. Lene har ikke arbejdet med meritafklaringer i forhold til lean-kørekortet. Programmet omfatter en lean-basis-pakke, hvor flere dele er obligatorisk for alle medarbejdere. Den omfatter desuden en lean-koordinator-pakke, som udvalgte produktionsmedarbejdere gennemgår. Koordinatorpakken kan være interessant for udvalgets diskussioner af lean-kørekortet og en evt. overbygning (med anhænger) samt talentforløb i AMU (se pkt. 5 og 6) Det er aftalt med Lene, at der bliver mulighed for at stille spørgsmål fra udvalget. Sekretariatet har formuleret et par forslag, men medbring gerne egne spørgsmål. Side 3 af 18

4 Oplæg Spørgsmål: - Hvilken uddannelse og erfaring kræver det at påtage sig koordineringsopgaver i lean-implementeringen? - Hvor mange lean-koordinatorer er der behov for en organisation som LEGO? - Kan alle virksomheder gøre som LEGO? - Er der en klar sammenhæng/samspil mellem automatisering af produktionen og lean-implementering hos LEGO? - Hvilke nye/andre værktøjer og koncepter indgår i LEGO s arbejde med at strømline og effektivisere produktionen? Noter Rundvisning på LEGO v/birgitte Høst Madsen Birgitte er daglig leder af en af LEGO s støbeafdelinger og vil tage os med rundt i forskellige dele af produktionen. Vi har anmodet og håber at få lov til at se en eller flere af de mest automatiserede støbeafdelinger. Derudover skal vi se: - Det fuldautomatiserede højlager - Medarbejdernes brug af lean-tavler, 5S m.m. - Brugen af AGV transportrobotter - TWI træning af nyansatte Birgitte har desuden erfaring med, hvordan LEGO anvender AMU-basispakker til at kvalificere medarbejdere fra ufaglærte jobs ind i faglærte jobs og lærlingeforløb. Spørgsmål: - Bør/kan udvalget/iu gøre mere for at sikre at AO s kurser integreres bedre, når vi uddanner ufaglærte til faglærte? - I så fald hvornår/hvordan skal disse kompetencer indgå i et opkvalificeringsforløb? - Skaber den øgede automatisering af anlæg i produktionen behov for, at man som ufaglært/faglært kan/skal have flere AO- Side 4 af 18

5 Oplæg kompetencer ex inden for lean, kvalitet, samarbejde, arbejdsmiljø, eller helt andre kompetenceområder? Noter 4. Meddelelser og nyt Lokale uddannelsesudvalg IF har udviklet et LUU-kit med information om centrale indsatser i IU (herunder lean-kørekortet). Kittet omfatter en kernefortælling om LUU. Kernefortælling kan eftersendes, hvis udvalget ønsker det. Sekretariatet har prioriteret at besøge alle skoler vedr. partnerskabsaftaler og udviklingskontrakter, og har derfor ikke nye fra LUU-møder. Finn Buch eftersender en kort skriftlig orientering fra LUU på AMU-Fyn. Formandskabet Ninna Buch er trådt ud af udvalget. Medlemmer IU 5. Udviklingsaktiviteter Lean kørekort (Beslutningspunkt) Aktivitetsstatus: Der er nu udstedt 150 kørekort fra 8 forløb og meritvurderinger. Forløbene har været fordelt i alle landsdele på nær Sjælland, hvor Erhvervsskolen Nordsjælland har måtte aflyse pga. for få tilmeldinger. Også andre skoler har aflyst udbudte hold pga. for få tilmeldinger. Københavns Tekniske Skole forventes at starte i april-maj (kun 4 ledige pladser). Learnmark har netop gennemført et helt forløb som garanti med 19 deltagere. Rigtig flot af skolens indsats! Side 5 af 18

6 Oplæg Markedsføring: 13 af de 17 skoler har lean-kørekortet synligt og let tilgængelig på deres hjemmeside. Fra tilbagemeldinger fra faglærere hører vi at succes med udbud af kørekortet afhænger af grundig markedsføring bl.a. konsulenter og eventuel mulighed for koblinger til jobpakker, IOPuddannelse ol. Noter Sekretariatet forsøger at synliggøre og markedsføre kørekortet, hvor det er muligt. Blandt via vores nyhedsbreve, hjemmeside, oplev-amu, amukurs.dk, LUU-møder, skolemøder m.v. Er er nu billeder på Oplev-AMU og AMU-kurs. Flere artikler er i støbeskeen. I Bilag 2 findes sekretariatet opdaterede plan for markedsføring. I planen indgår et forslag om at afholde 1-2 webinar e målrettet tillidsrepræsentanter og HR/produktionsledelse med henblik på at formidle budskabet om værdien af kørekortet til engagere vores målgruppe i udviklingen fremadrettet. Indstilling: Udvalget og dets medlemmer bedes afklare, om de kan stille op (eller pege på repræsentanter) til online webinar-oplæg (oplægsholder) med erfaringer fra et gennemført forløb. Indstilling: Udvalget bedes beslutte om de vil bære formidlingen af et webinar til medlemmer og interessenter gennem eksisterende medier og kommunikationskanaler. Sekretariatet kan bidrage med konceptoplæg, information, koordination og afholdelse. Jobrettede uddannelsespakker: Lean kørekortet indgår i følgende jobrettede uddannelsespakker: - Intro til fødevareindustrien (IU) - Intro til elektronikindustrien (IU) - Lean-kørekort og produktionsplanlægning (Træet) Side 6 af 18

7 Oplæg De relevante skoler (af de 17 kørekort-udbydere) er blevet orienteret om muligheden for at udstede lean-kørekort ved gennemførsel af disse pakker. EUC Nordvest, Mercantec udbyder en eller flere af disse pakker med direkte henvisning til lean-kørekortet. Noter IKV og Undervisningsmateriale: Living lean, EUC lillebælt og EUC-SYD er i gang med at udvikle opdateret undervisningsmateriale til hele lean-forløbet. Der er deadline på levering af UV-materialet i august EUC lillebælt har udviklet og er i gang med at teste et nyt IKV værktøj inkl. vejledning til faglærer. Værktøjet lanceres for alle faglærer på et webinar den 8 april. IKV værktøjer og vedledning er vedhæftet i Bilag 3-5. Spørgsmål vedr. beregningsmetoder og valg af kriterier kan besvares på mødet. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at det frelagde IKV redskkabet blåstemples af udvalget og implenenteres den 8. april og fremefter. Faglæreruddannelse (Orientering) Webinar: Alle landets AO-faglærere er indkaldt til 6 webinare i foråeret 2015 (se programmet i Bilag 6). Temaet er lean og lean kørekortet. Der er planlagt faglige input fra vores udviklere af IKV-redskaber og undervisningsmaterialer samt eksterne oplægsholdere. Indtil videre har vi oplevet stor efterspørgsel og interesse fra vores kernegruppe af faglærere og nye faglærer fra EUD. Sekretariatet vil evaluere de faglige udbytte og deltagelsen i maj-juni måned sammen med deltagere. Hvis webinar et bliver en succes forventer vi at planlægge et nyt forløb i efteråret 2015 med andre temaer. Side 7 af 18

8 Oplæg IF sekretariatet har selv købt licenser til Adobe Connect og planlagt intern undervisning systemet (maj 2015) således, at webinar-løsninger kan anvendes i andre sammenhænge (markedsføring, orientering til centrale interessenter, møder m.v.). Noter Kvalitetstyring: Tradium har tilbudt at afholde et faglærerseminar om auditforståelse og kvalitetsstyring i efter Sekretariatet vil i samarbejde med Tradium se på behovet og mulighederne for at afholde et 2 dages seminar. Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien (Orientering) IF s ansøgning om midler i UVM til projektet Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien er blevet bevilliget, og der er afholdt opstartsmøde og underskrevet kontrakt med UC Ringkøring-Skjern (projektleder), Tradium, Mercantec og Learnmark. Projektet kører frem til sommeren Projektets målsætning er at udvikle undervisningmaterialer og uddanne faglærer til at anvende en digital undervisningsplatform for udvalgte AOkurser i åbne værkstedsmiljøer. Revisionsopgaver (Orientering) Arbejdsmiljø: HAKL og IF har i fællesskab fået revideret målene Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte jobs og Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job. Revision har affødt to nye mål af hver 2 dage, der begge omfatter fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Målene er lagt på NQF 3 og 4, og bygger fagligt ovenpå hinanden. Se målbeskrivelserne i Bilag 7. Begge mål har været til høring blandt organisationerne og efteruddannelsesudvalgene uden bemærkninger. De er nu sendt til godkendelse i ministeriet. Side 8 af 18

9 Oplæg Sikkerhed: Efter en dialog med arbejdsmiljøkonsulenter fra 3F og DI samt udvalgte skoler har sekretariatet besluttet ikke at sammenskrive de to mål Sikker adfærd i produktionsvirksomheder og Udviklings af sikkerhedskultur. I stedet revideres sikker adfærd rent sproglig, mens udvikling af sikkerhedskultur revideres og målrettes medarbejdere i virksomheder, som arbejder under skærpede sikkerhedskrav ex inden for energi, off-shore og indstrielle underleverandører hertil. Noter Der etableres en struktur i de to mål, som på arbejdsmiljømålene, således at de kan supplerende hinanden. AMU-vest arbejder i skrivende stund på udkast til revisionen, der forventes sendt i høring i uge 13, og således kan uddeles på mødet. EGA lean: Sekretariatet har indgået kontrakt med Living Lean om at lave et forslag til revision af målet Håndtering af EGA. Oplægget omfatter en tilpasning af målbeskrivelsen, der sikrer kursisten viden og redskaber til at håndtere EGA i forbindelse med implementeringen og brugen af lean/effektiviseringsværktøjer. Revisionsarbejdet omfatter afdækning af værktøjer som ERGO-VSM, MUDA, WorkSpaceDesign, Nudging m.fl. Revisionsarbejdet forventes afsluttet 30. maj, hvorefter det sendes til koordination og godkendes i ministeriet. Øvrige revisionsaktiviteter: Grundet ferie i sekretariatet følger en status oversigt over revisionsopgaver fra 2014 til mødet. Side 9 af 18

10 Komp-ad og regionale projekter (Diskussionsoplæg) Talenter i produktionsmiljøet (TIP): TIP er et projekt under Dansk Produktions Univers, som har til formål at støtte industrivirksomheders muligheder for at: - Uddanne deres faglærte talenter og produktionsledere med AO-kompetencer (typisk lean og projektstyring) - Understøtte realiseringen af skuffe projekter på virksomhederne. I praksis har sidste målpind fyldt mest i indsatsen. Selve uddannelsesdelen har typisk været begrænset til 2x3 dages kombineret uddannelse og projektworkhops og hjemmearbejde. Ca 30 virksomheder har deltaget i forløbet med en talent (typisk en faglært medarbejdere) og en leder (typisk produktionslederen). Projektet har brugt mange ressoucer på, at rekruttere virksomheder til forløbet. Denne indsats vurderes af projektets parter kun at være mulig med projektmidler i ryggen. Rent fagligt indholdsmæssigt er der en række AOmål, som er umiddelbart anvendelige for projektet, men tilrettelæggelsen med medarbejdere og ledere på samme forløb udgør en barrierer, hvis projektet skal realiseres bredt i AMU-regi. Eksisterende tilbud/tiltag til talenter: IF sekretariatet har i flere omgange (bl.a. i forbindelse med EUD-reformen) diskuterede mulighederne for at understøtte ønsker og behov for talentudvikling. Ufaglærte: Industrioperatøruddannelsen (IOP) indeholder i et væsentligt omfang AO-fag (eller tilsvarende EUD fag), og kan ses som et relevant uddannelsestilbud til ambitiøse og talentfulde ufaglærte. IF starter i 2015 et projekt, som har til formål at udvikle en klar struktur og AMU-pakker, Side 10 af 18

11 Oplæg der kan give merit ind i denne uddannelse. Her vil AO s mål blive indarbejdet. Noter Faglærte: På Plastmager og værktøjsmager uddannelserne findes 1-årige overbygninger til talenter og dygtige faglærte. Overbygningerne fungere i praksis ofte som efteruddannelse for medarbejdere ansat i en virksomhed. Overbygningerne er stort omfang opbygget af AOlignende EUD-fag kombineret med plastfaglige fag på højt niveau, og flere udviklings/projektopgaver defineret sammen med praktikvirksomheden (som i TIP). Sekretariatet har i flere omgange diskuteret om denne model kunne udvides til andre fagområder. Med inspiration i TIP projektet og modellen for EUD-overbygningerne har vi derfor udarbejdet et diskussionsoplæg med forskellige elementer og eksempler på fag, som kunne indgå i et AOorienteret talent-tilbud i AMU-regi til faglærte. Se Bilag 8. Bilaget bør læses som en illustrative eksempler på pakkestrukturer og fag, og ikke et konkret forslag. Diskussionsoplæg: Talent pakker for faglærte 1) Er der behov for et talentspor for faglærte inden for IF s uddannelser (og evt. andre uddannelser)? 2) Hvor langt bør et talent forløb i AMU-regi være? 3) Er der behov for teknisk faglig indhold i tilbudet? 4) I hvilket omfang kan/skal man indtænke AMU-mål, som er meritgivende til akademiuddannelser? 5) Hvilke erhvervsfaglige (EUD) områder er interessante at koordinere med Et talenttilbud kunne udvikles i samarbejde med øvrige udviklingsudvalg under IF og evt. MI. Side 11 af 18

12 Oplæg Komp-ad og AutoSYD I forbindelse med skolemøder i jan-feb 2015 har sekretariatet fået feedbeck fra AMU-FYN og Tradium om erfaringerne med Komp-ad. Mange erfaringer peger på, at mange mindre og mellemstore virksomheder (MMV) i projektet ikke har tilstrækkelig styr på deres processer til at kune lave rentable investeringer i automatisering og indkøb af robotter. Derfor har mange virksomhedsforløb i projektet været målrettet uddannelse og implementering af LEAN. Samme resultater tegner sig fra det regionale projekt, Auto-SYD i Sønderjylland og Fyn. Devicen lyder: Lean før automatisering. Noter Digital SOP: På Tradium har man med en lokal virksomhed arbejdet med videodokumentation og stardardiseret arbejdet. Medarbejdere har anvendt mobil-telefoner/tablets til at lave og dokumentere arbejdsprocedurer (SOP). Man har integreret den digitale dokumentation i virksomhedens kvalitetssystem. Tiltaget er et konkret eksempel på, hvordan AO s målgruppes arbejdsfunktioner og opgaver påvirkes af stigende digitalisering af produktionsapparatet og dokumentationskrav. Tradiums erfaring kan bruges til kvalificering af AO s mål for standardiseret arbejdet, IT og produktionsstyring samt procesudvalgets forslag om et nyt AO-mål for udarbejdelse for arbejdsinstrutioner. Indstilling: Sekretariatet indstiller, at der iværksættes et samarbejde med Tradium og udvalgte procesvirksomheder (ex. Fertin) om revision/nyudvikling af mål relateret til beskrivelser og dokumentation af standardiseret arbejdsopgaver i industrien. Industriel Symbiose: Dansk Center for Industriel Symbiose har indsendt regionalfondsansøgning om et national projekt om uddannelse industriel Side 12 af 18

13 Oplæg symbiose-uddannelse. IF sekretariatet har tilgivet interesse for projektet og sagt til at sidde med i en arbejdsgruppe med henblik på at sikre forankring i AMU-systemet. Vi håber at projektet kan skabe øget kendskabet og danne baggrund for fornyelse af AO s miljø. 6. AO strategi og handlingsplan 2015 Noter AO aktivitet (Orienteringspunkt) Aktivitet: Bilag 9 indeholder en oversigten over aktiviten på AO s kernemål i Aktiviteten på AO s kernemål er faldet med 19 % fra ca til ca kursister fra På hele IF s område ses samme men svagere tendens med et fald på ca 11 %. De 16 godkendte skoler står for ca kursister. Lean-kurser udgår knap halvdelen af al aktivitet. Miljø, effektivisering og medarbejderudvikling mindre end 10 % hver. Skoler i Region Midt og SYD (Fyn undtaget) står samlet 69 % af aktiviteten. Kurser med mest aktivitet er: Produktionsoptimering v.h.a. Lean Anvendelse af 5-S modellen Lean support i produktionen Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Systematisk problemløsning Tavlemøder Kurser med mindst/ingen aktivitet er: Uddannelsesplanlægning for medarbejdere Selvevaluering i praksis Statistik for operatører Side 13 af 18

14 Oplæg Kvalitetsstyring i virksomheden Valideringsopgaver for operatører Miljøstyring for operatører Selvevaluering i produktionsgrupper Six Sigma for operatører Miljø- og energiforbedringer i industrien Noter På mødet vil se nærmere på aktiviteten på de enkelte skoler og landsdele. Garantikurser: Udbuddet af garantikurser den 9. februar 2015 er vedhæftet i Bilag 10. Sekretariatet har udvalgt garanti-forløb på leankørekortet hos Learnmark er laver markedsføring på det. Vi forventer, at Learnmark udbyder med garanti igen senere i år. Partnerskabsaftale og skolesamarbejde (Beslutningspunkt) Ny partnerskabsaftale er sat på vågeblus: Sekretariatet har afhold møder med 14 af vores 16 skoler i januar 2015 om fornyelse af partnerskabsaftaler. Generelt set har der ikke været vilje eller ressourcer til at udarbejde og udlede de handlingsplaner, der er nødvendige for at følge en partnerskabsaftale til dørs. Flere skoler har utrygt skepsis for så omfattende kontraktuelle bindingerne. Skolerne i Region SYD og MIDT har accepteret at fastholde de aftaler, der er etableret under tidligere partnerskabsaftale. KTS, ES Nordsjælland og EUC NV-sjælland har etableret et samarbejde omkring et koordineret udbud. Det samme har EUC Nord, AMUnordjylland givet udtryk. Sekretariatet har vendt situationen med formandskabet og besluttet ikke at gå videre partnerskabsaftalerne i denne omgang. Sekretariatet har Side 14 af 18

15 Oplæg orienteret skolerne om IF s standpunkter i denne sag. Noter Fokuseret indsats hos skoler og LUU: I forbindelse med møderne med skolerne står det klart, at flere af vores godkendte skoler ikke har ressourcer til at leve op de aftaler og forventninger, der er fra udvalgets side. Skolerne konkurrerer ofte om de samme kursister, faglærere og ideer. Indstilling: Sekretariatet har derfor drøftet skolesamarbejdet (herunder LUU) med formandskabet og indstiller, at udviklingsindsatsen og det tætte samarbejde med skolerne, fokuseres på de 6-8 velfungerende skoler med nødvendige ressourcer til at løfte kvaliteten i undervisningen, koordinations-, markedsførings- og udviklingsarbejde. Selvom en skole ikke blandt de prioriterede skoler vil sekretariatet fortsat stå til rådighed for hjælp og vejledning på skolens opfordring. Sekretariatet vil på mødet præsentere uddybende aktivitetsstatistik og overblik over skolerne ressourcer med henblik på, at udvalget kan bidrage til at prioritere samarbejdet med skolerne. Nye faglige indsatsområder (Beslutningspunkt) I 2014 satte udvalget gang i en større revision af eksisterende AMU-mål og områder på baggrund to analyser gennemført af eksterne konsulenter for udvalget. Mange af de redskaber og koncepter, som AOmålene repræsentere er udviklet i 1990 erne og 2000 erne. Mange er fortsat aktuelle og relevante redskaber for mange virksomheder. Dog peger kursusaktiviteten på, at målgruppen og interessen for flere af AO s mål mindskes år for år. Foruden strukturelle ændringer i arbejdsmar- Side 15 af 18

16 Oplæg kedet (færre ufaglærte), teknologiudvikling (automatisering) og konjunkturudsving (finanskriser, travlhed) vurderer sekretariatet, at flere mål er nået forbi vækst- og modningsstadiet for dets levetid. Det kan illusteres således: Noter Det kan skyldes: - Brand: Konceptet bag målet opfattes som forældede (eller ikke virker tilllokkende) - Missionen er gennemført: Målet/konceptet har været så udbredt, at en forholdsmæssig er stor del af målgruppen er uddannet - Uddannelse er ikke den foretrukne strategi: Opkvalificering inden for området varetages af andre metoder end kurser. - Konceptet er uaktuel: Metoden og kompetence i målet er ikke længere aktuel og relevant for medarbejderne/virksomheder Målsætningen for IF s uddannelser er at være på forkant med udviklingen i industrien. Det er det af strategiske hensyn og af nødvendighed pga. konkurrenceregler inden for AMU-området. Sekretariatet vil på mødet facilitere en indledende strategiproces, hvor udvalget får mulighed for at pege på nye strategiske vækstområder (boblere) inden for AO. En række nye ideer, input og forslag til boblere vil blive behandlet under mødet og ved rundvisning på LEGO: Side 16 af 18

17 Oplæg Noter - Quick Respons Management - Training within Industries - Talentudvikling - Digital standardisering og dokumentation - Operational excellence - Industriel symbiose - XXX, XXX, XXX, (Udvalgets input) Vi håber, at udvalget kan være med til at pege på flere, og prioritere 2-3 indsatser. Identifikationen af nye boblere kan opnås af flere veje: - Få inspiration i udlandet - Deltag i konferencer - Besøge frontløber virksomheder - Kombiner eksisterende redskaber i nye koncepter ud fra lokale/aktuelle behov Indstilling: Sekretariatet indstiller, at udvalget i 2015 prioritere en større del af udvalgsarbejdet til at indsamle inspiration og identificere nye boblere til AO s portefølje. Sekretariatet er fra flere fronter blevet opfordret til at udvikle mål relateret til organisationsprincipperne i Quick Respons Management QRM. Baggrund og konceptet bag QRM er præsenteret i Bilag 11. Indtil videre kan vi udbyde konceptet uden at få problemer med konkurrenceklausuler. Indstilling: Sekretariatet indstiller derfor, at der igangsættes et samarbejde med QRM-Danmark og Learnmark om udvikling af et nye AMU-mål med undervisningsmaterialer, udvikling af en AMU-pakke og faglærerkvalificering til at kunne udbyde relevant dele af QRM s redskabet til vores målgruppe under AO s FKB Udvalgets mødeaktiviteter (Beslutningspunkt) Side 17 af 18

18 Oplæg Indstilling: Sekretariatet foreslår i samråd med formandskabet en handlingsplan for udvalgets arbejde i 2015 med 7 indsatser: Ny strategi for AO-udviklingsarbejdet Lean-kørekort Faglærerkvalificering Revision og udvikling af mål og undervisningsmateriale Udviklingsprojekter Garantiudbud LUU-samarbejdet på skolerne Noter Indsatsområderne er uddybet og fordelt over årets 4 møder er vedlagt i Bilag 12. Indholdet i mødeplanen er et forslag og må forventes at blive tilpasset i løbet af året. 8. Evt. Stor tak til Berit for hjælpen med at planlægge et godt program og tage godt imod udvalget! Side 18 af 18

19 BILAG 1 repræsentanter: Christine Bernt Henriksen, formand Helle Ankersen Finn Buch (afbud) Finn Brøndum 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen, næstformand Elise Ansager Morten Christensen Berit Flindt Pedersen Ninna Charlotte Buch (Afbud) Sekretariatet: Henrik Vejen Kristensen, udvalgssekretær Niels Stahl, udvalgssekretær Referat af møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering Onsdag den 10. december 2014 kl Godkendelse af dagsorden (Udvalget byder velkommen til vores nye medlem i udvalget Elise Ansager, 3F) (Beslutningspunkt) 2. Godkendelse af seneste referat Der henvises til bilag 2.1 Referat af møde i Udviklingsudvalg for Arbejdsorganisering 12.juni (Beslutningspunkt) 3. Opfølgning på seneste referat Godkendelse af dagsorden Dagsorden er godkendt Godkendelse af seneste referat Kommentarer: Ingen kommentarer 3.1. Nye partnerskabsaftaler På sidste møde gav udvalgets medlemmer udtryk for, at man havde svært ved at se hvad man egentlig forpligtiger sig til når man indgår i en partnerskabsaftale. Sekretariatet har på den baggrund udarbejdet et forslag til at imødegå de fremførte problemstillinger. Nye partnerskabsaftaler Partnerskaberne er tilpasset inputtet fra udvalget på sidste møde. Der er ikke endnu indgået aftaler med skolerne om partnerskabsaftalen Kommentarer: Partnerskabsaftalen er et udkast Bilag 3.1.1, er et udkast der har været i høring i Region Syddanmark og er søgt revideret i forhold til besluningerne på sidste møde. Det skal nævnes at AMU Syd den 8. december tager initiativ til deres samarbejde i region Syd Danmark. Der udestår dog problemer omkring skolernes holdning til garantikurser. Jobrettede uddannelsespakker og garantikurser og Andet bør indgå som indsatsområde i aftalen. Formulering om skoler, der ikke indgår i aftalen skal afskæres, skal omformuleres til en positiv formulering om inddragelse. Side 1 af 19

20 Udkastet indeholder en udrulningsplan der godtgør hvordan skolerne vil udmønte og styrke aftalen ved at sætte mål for indsatsområderne i partnerskabsaftalen. Bilag er udkast til brev der sendes til de involverede skoler umiddelbart efter vores udvalgsmøde. Arbejdet med at udmønte partnerskabsaftaler 2015 har været præget af, at en række af de nøglepersoner som sekretariatet brugte i forbindelse med forhandlingerne om den nye aftale ikke længere er ansat på skolerne. Sekretariatet vil derfor i januar måned afholde møder med skolerne regionsvis for herigennem at sikre og motivere til at indgå i disse forpligtende samarbejder og forsøge at koordinere indsatsen indsatsen for udviklingen fremadrettet. Handlingsplanerne skal ud fra skolernes input tilføjes med IU s handlingsplan at støtte op og markedsføre skolerne. Hvordan skal vi sikre fremdrift frem mod næste møde? - Størstedelen af skolerne skal forpligte sig til aftalen og udmelde frontløberkompetencer. - Alle regioner skal kunne dække primære indsatsområder. - IU gør opmærksom på at vi også vil - Hvis vi medio januar 2015 kan se, at vi ikke når i mål med aftalerne, indkaldes til formandsskabsmøde. Sekretariatet skal levere resultater inden udgangen af januar Udvalget vil ikke præsenteres for for flere udkast. En af problemstillingerne er at vi har forsøgt med en mere håndfast formulering om udbuddet af garantikurser. Aftalen skal lægge op til at vi med baggrund i skolernes tilbagemelding kan matche det op imod de tiltag udvalget så vil bakke op med RKV Bilag er et bilag fra Industrioperatør Test Testsen DEMO Sekretariatet vil vise en model, der arbejdes med i sekretariatet men som endnu ikke er besluttet. RKV Det er aftalt, at der skal laves et udspil til IKVværktøj på lean-kørekortet, der går et spade-stik dybere end blot på en vurdering ud fra tidligere AMU-kurser. Det skal være et overskueligt og enkelt værktøj, der kan anvendes på skolerne og virksomheder. Det skal omfatte tidligere EUD-uddannelser, AMUkurser og kompetencer fra erhvervserfaring. Finn: Man kan evt bruge PUTAU i afklaringsforløbets. Formandskabet står til rådighed for at afklare opgaven med sekretariatet Initiativ fra SELANDIA LUU Jf. opfølgende telefonsamtale med Anette Marie Bak Frederiksen, Uddannelseschef på Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse er de i dialog med LUU udvalget der skal varetage interesser omkring FKB Initiativ fra SELANDIA LUU Spg: Har vi fået udpeget de nødvendige LUUmedlemmer Svar: Nej, men der ligger en udfordring på skolerne om at få AO på dagsorden i LUU og på skolerne. Formandskabet følger op på skolen. Side 2 af 19

21 3.4. Den personlige uddannelses- og jobplan Udvalget ønskede en status på aktiviteten på dette kursus. Kursus nummer Den personlige uddannelses- og jobplan afløste i september måned Den personlige uddannelses- og jobplan der løber fra og frem til Den personlige uddannelses- og jobplan Vi har endnu ikke statistik, der kan vise effekten af ændringer i brugerbetaling og takstændrigner. Grundfos har aftale at bruge målet til afklaring af medarbejdere ifht faglig anerkendelse. På målet er der ikke indberettet aktivitet da der ikke foreligger aktivitetstal for nuværende. På målet 47632: /4 år kurs kurs. Heraf på FKB kurs 57 kurs. Total i perioden kurs. Offentliggørelse af data for 4. kvartal 2014 forventes at ske marts Kurset kan anvendes som en del af en RKV. Målet indgår i 153 FKBér Aktiviteten fordeler sig på følgende udvalg: Total Bygge-/Anlægsområdet og -Industri Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Individuel kompetencevurdering Industriens Fællesudvalg Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kød Metalindustriens Uddannelsesudvalg ServiceErhvervenes Efteruddannelsesudvalg Transporterhvervets UddannelsesRåd På faglæreruddannelsesforløbet"kompetenceplan" afholdt 13. og 14. november 2014 deltog 24 kursister. De kom fra flg. Skoler: Roskilde Handelsskole Business Centret, Aarhus Købmandsskole Dalum Landbrugsskole UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Køge Handelsskole Hotel og Restaurant skolen Randers Social- og sundhedsskole Køge Handelsskole TUC Dekra Amu Vest IBC Kurser og kompetenceudvikling AMU Syd Erhvervsskolen Nordsjælland Der planlægges med læreruddannelse igen december Side 3 af 19

22 3.5. Vedr. TUP ansøgningerne Dette punkt ændrede status fra drøftelse og udvalgets anbefaling) til et beslutningspunkt. Udvalget fandt oplægget for tyndt og udviklingsopgaven skulle indholde mere substans i beskrivelsen og handlingsplanen skulle gøres mere handlingsorienteret og anvise hvordan skolerne forholder sig til de rejste problematikker. Vi skal endvidere inddrage de erfaringer man har fra eksempelvis Post Nord. En række praktiske forhold skal afklares, så som har MMV virksomhederne de nødvendige ressourcerne. Udvalget ønsker at oplægget tydeliggøres og kommer til at rumme en beskrivelse af hvordan man via beskrivelsen kan evaluere mål for en højre kvalitet på de gennemførte mål. Der var forlag om at inddrage alle interessenter, som en del af udviklingsarbejdet. Vedr. TUP ansøgningerne Udvalget får en orientering i 2015, når der er afklaring omkring de affødte aktiviteter blandt andet under den særlige pulje for fjernundervisning. Sekretariatet har været til møde med skolerne i region midt og med baggrund i disse har det været nødvendigt stille udviklingsarbejdet i bero. Sekretariatet vil i løbet af 2015 sikre, at vi får et nyt udspil der kan kvalificere oplægget på de ønskede punkter. Herunder indragelse af webinar erfaringer som vi først nu er begyndt at kunne inddage strategisk i opgaven. Herunder erfaring fra lærerseminar afholdt i forbindelse med lean køre 3.6. Webinar På udvalgets opfordring har sekretariatet siden sidste møde afsøgt erfaringer og muligheder for at anvende webinar-løsninger i sekretariatets udviklingsarbejde med skolerne samt perspektiver for at bruge webinarløsning i undervisningen på AMU-kurser. Disse fremgår af Bilag om Webinar. Webinar Post Nord nord orienterer, at de nu er i gang med at udvikle webinaret som e-læring, hvor man simulere undervisning i FAQ inden for et bestemt område. Spg: Hvordan er webinar et koblet til TUP-projektet. Svar: Det er sekretariatet målsætning at disse aktiviter skal kobles. Kommentar: Brug webinaret til afdække faglærerressourcerne. I betragtning af lærerdækingssituationen kan det være en mulighed at trække andre lærere ind og undervise disse via Webinar. 4. Status på AMU-aktivitet AMU-aktiviteten er nu opgjort til og med 3. kvartal Aktiviteten beskrevet som kursister. Offentliggørelse af data for 4. kvartal 2014 forventes at ske marts Status på AMU aktivitet Orientering fra sekretariatet:hvorfor nedlægger/reviderer vi mål der er stigning på?... Kommentar: Vi kan bruge 2014 som baseline inden for de respektive porteføljer (herunder kvalitet), når vi vurderer effekterne af vores revisioner. Side 4 af 19

23 For hele IF området i 2014 / 3kvartal kursister heraf på AO området kursister. (en god trediedel af aktiviteten) Bilag Statistik over udviklingen på AO FKB ens mål i perioden i t.o.m. 3.kvartal: Bilag Statistik over procentvise udvikling i alle kurser mellem perioden 1-3.kvatal 2013 og kvartal 2014 Bilag Statistik vist som top 37 Spg: Får vi problemer med vores jobrettede uddannelsespakker, ifht til ændringer af varighed mv.? Svar: Ja det kan bliver et problem, hvis forløbet overstiger 6 uger pga. af en revision. STAR har lagt op til en fleksibitet omkring ændringer af målene. 5. Status på garantikurser Udvalget ønskede en opgørelse over hvordan det er gået med gennemførelsen af garantikurserne og hvor mange deltagere de er gennemført med. Status på garantikurser Bilag 5.1 er en af ministeriet udarbejdet opgørelse til og med 15/ Den gule markering i bilaget markere en udbudsform, der ikke er tiltænkt. Bilag 5.2 er et træk på antal garantikurser på AO området som det fremgik den 24/ Formandsskabet tager den videre med ministeriet, så skolerne får retningslinjerne for, hvordan garantikurser udbydes og ikke udbydes. Opgørelsen viser, at nogle skoler udbyder garantikurser hvor deltagerantallet afviger fra de 5 som minimum for udbud på AO området Hvad lærte vi i 2014 kort fortalt I alt 143 kurser (kernemål) ud af IF s 261 kurser udbydes 2014 med garanti (55%), og mange kurser har været udbudt med garanti mere end en gang. Den igangværende evaluering viser, at selvom der har været udbudt garantikurser inden for alle større FKB-områder, så har der i 2014 været en meget begrænset effekt på kursusaktiviteten. Sekretariatet vurderer, at dette generelt set er forventeligt, da det tager tid at få budskabet omkring garantikurser til at rodfæste sig hos skoler, medarbejdere og virksomheder. Evalueringen viser også, at selv om der har været en god og konstruktiv samarbejdsvilje og dialog med skolerne og at de fleste skoler har affundet sig med garantikurserne og ønsker at få det bedste ud af det, så er der fortsat skoler, som er skeptiske eller modvillige og enkelte skoler optræder ikke med et reel udbud. Der er derfor endnu mange udfordringer, før vi med rette kan sige, at garantikurser er en succes. Side 5 af 19

24 Den igangværende evaluering af vores arbejde med garantikurser viser, at vi med fordel kan blive skarpere på at udbyde garantikurser, hvor brugerne i højere grad er taget i ed. Konkret kan sekretariatet pege på følgende mulige indsatser: Diskussion af behov for garantiudbud via LUUbesøgene Erfa-møder med skolernes opsøgende medarbejdere (og/eller deltagelse på faglærerkurser) Indsigt i hvilke kurser, som brugerne af amukurs.dk udviser interesse for Det har vist sig at have en positiv effekt på seneste LUU-møde i Randers. Det foreslås, at man både sætter garantikurser på LUU-møder (gennem IF) og på bestyrelsesmøder på skolerne (gennem organisationerne) Et mere efterspørgselsdrevet udbud af garantikurser forventes i sig selv at øge afholdelsesfrekvensen for de åbne garantikurser. Men den igangværende evaluering viser også, at der er andre supplerende muligheder. Det aftales, at der arbejdes på at etablere erfa-møder på VEU-centre eller vores partnerskabsskoler sammen med jobcentre og andre relavante interessenter i regionen, så den enkelte skole ikke skal løfte opgaven alene. Der arbejdes med at lave en funktion i AMU-kurs, der hedder favoritkurser, som kan understøtte et efterspørgselsbaseret udbud af garantikurser. Konkret kan sekretariatet pege på følgende mulige indsatser: Udbud af ny-udviklede kurser med garanti Halve virksomhedshold kan fyldes op via garanti Der reserveres 2-4 pladser på virksomhedshold IF og organisationerne bag har i primo 2014 kommunikeret nyheden om garantikurser via forskellige medier, herunder brancherettede fagblade. Det besluttes, at udvalget træffer beslutning om garantiudbud på nye kurser for hvert enkelt mål. Reservation af pladser og opfyldning på halve virksomhedshold ønskes ikke af udvalget. Der efterspørges en funktion i AMUkurs.dk, hvor man kun kan søge garantikurser. Efterfølgende har vi skabt opmærksomhed om garantikurser som koncept (som en ny mulighed) gennem markedsføring kurser i Industriens Uddannelsers nyhedsbrev af 10 udvalgte kurser inden for forskellige områder. Udvalget støtter op om forslagene via IU/IF En række artikler har også været bragt i andre medier. Sekretariatet har for to FKB-områder udarbejdet brochurer med garantikurser, som anvendes af skolerne. Men vi har ikke et samlet indtryk at skolernes markedsføringsindsats. Den igangværende evaluering viser i den sammenhæng, at der inden for mange uddannelsesområder umiddelbart er behov for et styrket Side 6 af 19

25 samarbejde med skolerne og evt. andre interessenter omkring markedsføringen af garantikurser. Konkret kan sekretariatet pege på følgende mulige indsatser: Dialog med skoler via LUU-besøgene omkring behov, muligheder og markedsføring af garantikurser Fortsat synliggørelse og kommunikation af eksistensen af garantikurser til brugerne via amukurs.dk samt via IU s og organisationernes medier, fx historier om personer, der har været på garantikursus eller virksomheder, som har haft glæde af muligheden Sommeren 2014 er garantikursus-ikonet blevet implementeret på amukurs.dk (både web- og mobilversionerne). Det betyder, at brugerne hurtigt kan se, hvilke kurser, der er garantikurser, når de søger rundt. Der er kommet garantikursusmarkering og tilhørende forklaring på kalenderen. Brugerne kan nu nemt se, hvor og hvornår de kan tilmelde sig et garantikursus. Industriens lean-kørekort har været udbudt med garanti, og der er inden for AO området generelt en vilje til at udbyde lean kørekortet som kursuspakker med garanti i Størstedelen af IF s afholdte garantikurser er kurser i åbne værksteder/ læringsmiljøer, hvor et begrænset antal AMU-kursister samkøres med eud-elever (både GF- og HF-elever). Dette gælder dog ikke AO området. Konkret kan sekretariatet pege på følgende mulige indsatser: Faglærerkurser med fokus på tolkning af målbeskrivelser og muligheder for at differentieret undervisning inden for udvalgte kurser/ kursusområder Indsats omkring Digital læring Erfaringerne fra 2014 viser, at forudsætninger og muligheder for at udbyde garantikurser er forskellige for de mange FKB områder. Udvalget støtter brugen af digital læring som blended learning med tilstedeværelsesundervisning Generelt vurderer sekretariatet, at den samlede indsats med garantikurser på AO området har været klart utilfredsstillende. Det er svært at få Side 7 af 19

26 et klart billede af skolernes efaringer med garantikurser. Det er på AO området svært om end umuligt at vurdere hvorvidt udbudet af garantikurser har skabt en positiv effekt på aktivitetsniveau på vores AMU-mål. Indstilling: Udvalget bedes vurderer følgende evalueringsspørgsmål: - Kan vi dokumentere eller argumentere for, at udbuddet af garantikurser inden for AO området øger motivation blandt medarbejdere og virksomheder for at bruge vores AMU-mål? - Er der behov for at ændre i vores aftaler om garantikurser med skolerne? - Kan udvalget pege på initiativer til at styrke indsatsen omkring garantikurser? Udvalget ønsker at gennemgå porteføljen af garantikurser i 2015 med implementeringen af nye/reviderede mål inden for AO 6. Om lean kørekort Så er de første kursister til lean-kørekortet uddannet, og det er gået godt! Fine evalueringer og gode udfordringer. Det er bare skønt. Lyder det fra Tanja Thuesen, EUC Syd. Om lean kørekort Sekretariatet fremsender oplysninger om de første udstedelse af beviser til udvalget Grundfos efterspørger om man kan IKV-afklare medarbejdere således at man kan erstatte målet systematisk problemløsning med praktisk problemløsning. Spg: Hvornår skal vi evaluere lean-kørekortet Svar: Når vi har ca 10 hold og erfaringer med IKVafklaring og afkortning Forslag: Vi kan bruge IKV til at markedsføre og booste udstedelse af lean-kørekortet Antal tilmeldte 15 Gennemførte 12 I perioden 1. august nov. har der været 986 hits på siden med Lean kørekort. Ca halvdelen har klikket videre til de 4 kurser på siden: 261 klik på Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean 259 klik på Lean værktøjsanvendelse for operatører 111 klik på Lean support i produktionen 110 klik på Systematisk problemløsning for operatører Side 8 af 19

27 Der er her gengivet et udpluk af søgeord inden for lean, som er blevet tastet ind i amukurs søgefeltet i samme periode: 28 søgninger på "lean kørekort" 23 søgninger på "47085" 15 søgninger på "lean" 15 søgninger på "lean flow line" Hvor kommer folk fra? TOP 10: 1. amukurs.dk 2. Google 3. industriensuddannelser.dk 4. Direkte trafik 5. iu.amukurs.dk (IUs sider på amukurs) 6. mm.di.dk 7. di.dk 8. bing 9. amunordjylland.dk 10. danskmetal.dk MASKINFABRIKKEN BEMA A/S 2 tilm. 2 bestået HMF GRUPPEN A/S 2 tilm. 1 bestået LODAM ELECTRONICS A/S 1 tilm. 1 bestået OJ ELEKTRONIK A/S 7 tilm. 5 bestået DANFOSS A/S 1 tilm. 1 bestået SERVODAN A/S 1 tilm. 1 bestået Udd. Center Holstebro 1 tilm. 1 bestået Der er udstedt 14 lean kørekort med baggrund i en IKV foretaget for LEGO A/S af EUC Lillebælt i september & oktober måned. Det kommende lærerkurssus i december 2014 er overtegnet :-) med i skrivende stund 27 deltagere. Kurset uddyber baggrund, kunder og indhold i det nye 10 dages kursus: PROGRAM: lean - Kørekort lean kørekort frem til dato Onlineundervisning/ Webinar, som del af uddannelsen Værdistrømsanalyse, som værktøj Fokus på metoder og undervisning Inspiration til undervisning og pædagogiske metoder Værktøjskasse Erfaringsudveksling Side 9 af 19

28 Oplæg, cases og gruppearbejde Undervisere fra EUC Syd, EUC Lillbælt, VSM konsulent, repræsentant fra Post DK samt IF sekretariatet. KURSUS AFHOLDES: Tid: torsdag den 11. december 2014 kl samt fredag den 12. december 2014 kl Sted: EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia 7. Status på handlingsplan Bilag Staus på handlingsplanen AO-udvalget har på tidligere møder fået præsenteret en række mål som udvalget indstillede blev inddraget i en revisionsopgave med baggrund i de to analyser udviklingsudvalget fik udarbejdet Sekretariatet indstiller at udvalget med baggrund i status notat samt indstilingsbilag beslutter de enkelte punkter. Status på handlingsplan 2014 Evaluering af lean-kørekort og IKV (herunder skal der laves en overbygning - lean kørekort 2 med forskellige lean-spor/værktøjer). Konceptgørelse (standardisering af værdien og afholdelsen af undervisning) af lean-kørekortet Punktet Operatøruddannelse i kvalitetsværktøjer er beskrevet i bilag Sekretariatet indstiller at udvalget vedtager den nye kvalitetspakke som beskrevet. Udvalget er enige i den grundlæggende struktur for kvalitet. Brugen af operatører i titlen. Udvalget ønsker vi skal forsøge at fastholde vores målgruppefokus, men kan anvende med andre beskrivelser af målgruppen end operatører. Vi skal huske at rette målbeskrivelserne ind efter de nye retninger fra UVM herunder også at lette forståelsen af teksten. Egen og kollegaers adfærd skal omformuleres Bilag opsummerer problemstillingerne og udvalget bedes diskutere disse og beslutte sig for nogle mulige veje, for de foreslåede udviklingsmuligheder. Grundfos vil gerne bibeholde Praktisk problemløsning på 3 dage. Altså arbejdes der videre med model 2. Systematisk problemløsning kan omdøbes til løbende kvalitetsforbedringer. Overvej at tage operatører ud af titlen Side 10 af 19

29 Bilag Punktet Revision af målet Etablering af selvstyrende grupper. Sekretariatet indstiller, at udvalget tager stilling med baggrund i de overvejelser, der ligger til grund for ændringerne. Der arbejdes videre med model 2. Endeligt forslag sendes til høring. Operatøren deltagelse i projekter skal koordi-neres med det nye mål for projektdeltagelse og planlægning. Bilag Punktet Videndeling og læring Sekretariatet indstiller at udvalget tager stilling med baggrund i de overvejelser, der ligger til grund for ændringen og det nye uddannelsesmål og beslutter den foreslåede ændring. Indstilling taget til efterretning. Bilag Personlig Udvikling til Arbejde og Uddannelse (PUTAU) & Medarbejdernes personlige ressourcer (MPR) Det indstilles at udvalget tager stilling med baggrund i de overvejelser, der ligger til grund for ændringen og det nye uddannelsesmål. Herudover anbefaler sekretariatet at udvalget fraviger beslutningen om udfasing af Medarbejdernes personlige ressourcer (MPR). Motiveres af Grundfos. Kommentar til målbeskrivelsen for PUTAU: Målformuleringen skal ned i LIX-tal. Studieteknikker er ikke relevant for målgruppen. Der mangler noget om deltagerens motivation. Udvalget beslutter, at arbejdet med en omfattende revision af målbeskrivelsen indstilles. Sekretariatet ser på muligheden for at lave en let revision (redaktionel ændring). MPR: Ændres til 3 dages kursus Bilag Punktet Uddannelsesplanlægning. Sekretariatet indstiller at udvalget tager stilling med baggrund i de overvejelser, der ligger til grund for ændringerne og beslutter. Udvalget beslutter, at målet afkortes til 2 dage. Der er kommet et ønske fra Procesindustrien 7.2. Ønske fra Procesindustrien UU Procesindustri har med udgangspunkt i resultaterne fra AMU-analysen Kortlægning og analyse af kompetencekrav og efteruddannelsesbehov for faglærte procesoperatører (2014) udviklet udkast til tre nye kurser som man ønsker skal gælde hele industrien og dermed placeres i føælleskataloget. Resultaterne bygger på i alt 7 virksomhedsbesøg i større procesvirksomheder (Cheminova, Royal Unibrew, CP Kelco, Palsgaard, Carlsberg m.fl.) samt 2 workshops med procesoperatører. Operatøren deltagelse i projekter skal koordineres med det nye mål for projektdeltagelse og planlægning. De ønskede kurser fremgår af Bilag Det indstilles at vi udvikler kurser over vores bevilling Der skal kviteres overfor UU Proces for deres indspil. Arbejdsmiljø og Sikkerhed: HUSK at sende udkast til høring til arbejdsmiljøkonsulenterne og formandskabet. Side 11 af 19

30 8. Handlingsplan 2015 Handlingsplan 2015 Øvrige beslutninger omkring det videre arbejde i 2015 fra referatet, tages med her. I IF s nye strategi for 2015 lægges der op til at videreføre flere indsatser fra 2014 i to spor: Faglært til fremtiden og Et styrket AMU. Til hver af disse målsætninger, er der formuleret en række indsatser. Dette arbejde skal føre til, at kendskab til IF s erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser styrkes i relation til alle aktører på området. Og at dette i sidste ende fører til, at flere lærlinge og kursister vælger en af IF s uddannelser. Diskussionspunkt: Udvalget bedes diskutere indsatsområderne i ovenstående figur, og give forslag til evt. supplerende indsatser. Inputtet fra diskussionen vil give grundlag for en ny handlingsplan for udvalgets arbejde i Nyt fra LUU 9.1. LUU AMU Syd 1. oktober 2014, afholdt LUU på AMU SYD, Kolding møde. Udvalget blev orienteret om lean kørekortet. Der blev spurgt til hvordan kurset er modtaget blandt kursisterne, også med IT-udfordringen, og skolen oplyste, at kurset er vel modtaget, men IT udgør en udfordring, bl.a. fordi virksomhederne skal stille pc'er tilrådighed på hjemmearbejdsdagen. Der blev spurgt til om alle dage ikke kunne afvikles på skolen og skolen oplyste, at problemet må løses når det opstår. AMU SYD har endnu ikke programsat LEAN-kørekortet. Der blev spurgt til garantikurser på AO området - om der tabes penge på dem? Skolen oplyste, at selv med 5 personer (alene gældende Arbejdets Organisering), tjener skolen ikke noget på kurser med så få kursister. Generelt for skolen gælder at der ikke er den budgetterede indtjening. Skolen har nedskrevet elevugerne med 2110, hvilket er rigtigt meget. Nyt fra LUU Side 12 af 19

31 Skolen håber på at reformerne sætter skub i tingene igen. I Arbejdets Organisering har ledelsen valgt at fastholde budgettet LUU LUU Tradium 26/ Helle Guldhammer oplyste at der er sket en omorganisering på Tradium. Det betyder at området for arbejdets organisering flyttes fra Tradium Erhverv til afdelingen for Produktion og udvikling. Her vil området blive ledet af uddannelsesleder Thomas Kühl. På Tradium er man meget aktiv part i KOMP-AD 1 projektet. Projektet som kører på Tradium har fokus på digitalisering og LEAN og kører kører i 12 virksomheder. Skolen forventer at der skal gøres en særlig indsats i forhold til det nyeste tiltag lean-kørekortet. Tradium vil iværksætte en markedsføringskampagne af lean-kørekortet i forhold til virksomhederne efteråret. Der er gang i LEAN aktiviteter bl.a. på sygehuset i Hobro, på JKF i Hadsund, på KAMF A/S i Hornslet, på havnen i Århus. Derudover arbejder der med opstart af aktiviteter på virksomheder i Hornslet og Langå og Randers. Det ny Auditkursus er nu færdig udviklet og klar til at blive afholdt. Tradium er ansvarlig for udvikling af lærerkursus Referat af LUU Mercantec Tirsdag d. 2. december Rødkærsbro Mejeri, Århusvej 15, Rødkærsbro. Dagsorden: Rundvisning og præsentation af Rødkærsbro Mejeri. Udvalgets sekretær deltog med følgende: Kort om Industriens Uddannelser Information om garantikurser Information om AMU-Kurs 9.4. LUU AO Learnmark Horsens, Vejlevej Den 15. september 2014 hos West Pharmaceutical Services Danmark A/S Med udgangspunkt i virksomhedens strategiske mål 5 år frem har man identificeret kompetencebehovet hos medarbejderne. Kompetencevurdering af samtlige medarbejdere blev gennemført forud for uddannelsesplanlægning. Start med 1 Kommentar Sekretartatet: KOMP-AD projektet gennemfører uddannelse af 250 mindre - & mellemstore virksomheder på landsplan indenfor automatisering og digitalisering. En række erhvervsskoler virker som tovholdere i forhold til at medvirke til at skabe øget vækst i virksomhederne gennem den fornødne kompetenceudvikling. Side 13 af 19

32 spørgeskema ledere vurderer medarbejdernes spørgeskemasvar samtale med erhvervspsykolog, (identificerede og hjalp de medarbejdere der havde problemer med at lave spørgeskemaundersøgelsen på pc) tilbagemelding træning og uddannelse. Dataene blev brugt til at sammensætte grupper, (alle kompetencer repræsenteret i alle grupper). Kompetenceudvikling. Udvælgelse af superbrugere. Gav større forståelse for værdikæden. Man lærer kolleger at kende på tværs af afdelinger. Fik øget kendskab til West, processer, produkter og kunder. Medarbejderne skal igennem følgende kurser: - Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 3 dage Videndeling og læring for medarbejdere 3 dage Kvalitetssikring ved industriel produktion/gmp 3 dage 2016 Yderligere har en del medarbejderne været igennem FVU/OBU samt IT opgradering. Der er ansat jobrotationsvikarer i projektet. Udvalget mener: Det er vigtigt at vi får fortalt den gode historie. Horsensalliancen. Fagblade mm. Talentudvikling i produktionsmiljøet blev afsluttet i uge 35. Der har været 6 lokale virksomheder med i projektet. Skolen har udviklet en pakke på 7 dage, som Learnmark afholder som AMU kurser i vinter 2014/15. Innovation og kreativ problemløsning Sekretariatet ser nærmere på kursuspakken henblik på at vurdere om den kunne fungere som national kursus-pakke. En anden kursuspakke er Det velfungerende team 9.5. LUU 26. november 2014 på AMU-Fyn AMU Fyn er lige som andre skoler med i projekt Komp-ad omtalt tidligere. På Fyn er det AMU- Fyn og Tietgenskolen, der er med i projektet. Der undervises på en ny måde om automation og digitalisering. LUU Udvalget var meget begejstret for projektet. Det er virksomhedstilpasset den enkelte virksomhed, og der undervises ude i den aktuelle arbejdssituation. Finn Buch opfordrede til at man får tankegangen indlejret i AMU. Det er et stort opgør med AMU tankegangen. Side 14 af 19

33 Jan Petersen oplyste, at vi ikke længere må udlåne faglærere mellem skolerne. De skal ansættes som timelærere det pågældende sted. Det er en problemstilling, som vi skal være opmærksomme på. De pågældende faglærere mister anciennitet og pension ved udlån. Udvalget sender en kraftig indstilling til at få ændret dette. AMU-Fyn sakker bagud inden for arbejdets organisering set i forhold til EUC Lillebælt. Desuden ligger Region Midtjylland for første gang over Region Syddanmark inden for området. Udvalget synes, det er vigtigt, at der etableres samarbejde mellem de løst ansatte lærere. Det kan være givtigt både pædagogisk og personligt. Der blev opfordret til, at der én gang om året afvikles en fælles dag for timelærere. Der afholdes et møde med Ove Dalby 2 om, hvordan fællesmødet med formandskaberne for LUU erne afvikles.det planlægges at afvikle fællessamlingen i januar eller februar Vi afholder første møde i udvalget inden fællessamlingen. Det blev på mødet med Ove Dalby besluttet, at formænd og næstformænd for LUU erne i januar afholder planlægningsmøde med forstander, bestyrelsesformand og næstformand omkring indhold og forventninger til fællesmødet i 4. kvartal Ninna Buch orienterede om sin deltagelse i Industriens Fællesudvalgs med meritvurdering som fokusområde. Ninna refererede til eksempel hvor en medarbejder var sendt ud til meritvurdering på 3 forskellige skoler. Hun fik 3 meget forskellige vurderinger. Det spændte lige fra, at hun skulle tage sin uddannelse om til, at hun kunne klare det på 12 uger. Det er tankevækkende, at der er så stor forskel på de forskellige skoler. Giver skolerne en ordentlig meritvurdering? Jan Petersen meddelte, at der er blevet indkaldt til møde mellem de 5 AMU skoler. Der er udsendt en partnerskabsaftale, som bl.a. omhandler garantikurser. Jan mener, at skolerne gik med i ordningen med garantikurserne på betingelse af, at det skulle evalueres, når året var gået. Jan 2 Forstander på AMU Fyn Side 15 af 19

34 savner en evaluering og er derfor betænkelig ved at skrive aftalen under uden denne evaluering. Gennemsnittet for deltagelse på garantikurser inden for arbejdets organisering er på 4,2, hvilket vil give et underskud for skolen. Til orientering 10. Meddelelser Formandskabet Udvalgets medlemmer Sekretariatet Beskæftigelsesministeriet (STAR) har anmodet IF om at få fastlagt sammenhængende og relevante kursusforløb på op til 6 ugers varighed på AMUområdet, som skal indgå på den landsdækkende positivliste over kurser, der kan tages under 6 ugers jobrettet uddannelse. Pakkerne kan ses på vores hjemmeside. Meddelelser Formandskabet Udvalgets medlemmer Sekretariatet 11. Næste møder 2015 Dert afholdes ordinært udvalgsmøde i Udviklingsudvalg for arbejdsorganisering: -mandag 9. februar 2015 fra kl. 10:00-15:00 Ordinært udvalgsmøde -fredag 22. maj 2015 fra kl. 10:00-15:00 Ordinært udvalgsmøde -torsdag 10. september 2015 fra kl. 10:00-15:00 Ordninært udvalgsmøde -onsdag 16. december 2015 fra kl. 10:00-15:00 Ordinært udvalgsmøde Næste møde Findes ny dato i uge Der udsendes en doodle Der arbejdes med at etablere aftale med Berit om besøg hos Lego 12. Eventuelt Eventuelt Side 16 af 19

35 BILAG 2 Industriens lean-kørekort Opfølgning på markedsføring 2015 Målet for 2015 er: lean-kørekort er udstedt - Der afholdes forløb i alle landsdele - Kendskabet til merit og IKV-værktøj udbredes til skoler, virksomheder og jobcenter - Relevante skoler og jobcentre er opmærksomme på lean-kørekortet ved gennemførslen af jobrettet kursuspakker, IOP-uddannelsen Markedsføring i første halvdel af 2015: Skolers hjemmesider IU følger op på, om lean-kørekortet er synligt på skolernes hjemmesider (primo februar) IU sender udkast til nyhed til skolers hjemmesider (medio april) LUU - Lean-kørekort brochuren vedlægges i IF s info-kit til LUU (check) - Skolerne modtager mail med IKV-værktøj og vejledning til præsentation i LUU (april) Video- og billedmateriale Underviserne på lean-kørekortet opfordres til at tage billeder (og evt. korte videoklip) af forløbet til #oplevamu på Instagram og dermed amukurs.dk (løbende reminder ved holdstart). 15 sekunders video med undervisere (eller lean-koordinatorer), der giver ét godt lean-råd videre til andre medarbejdere/virksomheder (på Instagram og dermed amukurs.dk) (løbende 2 pr. måned) PR Løbende nyhedsartikler med gode historier evt. med udgangspunkt i cases, der har haft glæde af lean-kørekortet, eller som har positive oplevelser med at inddrage medarbejderne i arbejdet med lean (løbende en artikel pr. måned) o Ex: IAI/SBS Friction og Jim Jensen fra AMU-Fyn (iu.dk + 3F + DI) o Garantiforløb på Learnmark (marts/april 2015 og senere udbud) o AMU-nordjylland Side 1/2

36 o o Ex: DI s produktivitetsindsats kan de skrive en artikel om det nye tiltag? (di.dk) Ex: 3F lean giver mere ansvar og spændende opgaver (Fagbladet 3F) Jobrettede kursuspakker fra positivlisten På positivlisten med de jobrettede kursuspakker er der tre forløb, der indeholder alle fire mål, som indgår i lean-kørekortet. Det drejer sig om: o Intro til fødevareindustrien (IU) o Intro til elektronikindustrien (IU) o Lean-kørekort og produktionsplanlægning (Træet) De skoler, der udbyder disse pakker gøres opmærksom på dette og får det materiale, de skal bruge for at kunne udlevere lean-kørekortet (primo februar). Sociale medier Relevant indhold (billeder, videoer og artikler) deles på sociale medier. Her kan gøres brug af IU s eksisterende kanaler, Oplev AMU på Facebook og organisationerne kanaler (løbende) IDE: På LinkedIn findes grupperne Dansk Lean Forum og Lean i Danmark. Her kunne faglige inputs fra underviserne også bidrage til fokus på lean-kørekortet. IU kan opfordre faglærere/konsulenter til at blande sig i debatten på disse fora er med input fra lean-kørekortet. Webinar IDE: Webinar med tillidsfolk og HR-ansvarlige i virksomheder, hvor vi/undervisere (Tanja eller Jim?) giver en teaser på indholdet i leankørekortet. Derudover kan en deltager eller uddannelsesansvarlig (som Finn Buch?) dele deres erfaringer med kørekortet, og hvordan de har mærket en effekt i virksomheden. Kræver koordineret indsats og invitation med 3F, DI og skolerne (afholdes ultimo april) o Invitation til virksomheder gennem DI eller til virksomheder i IU s netværk? Hvilke virksomheder kunne være interessante? o (Eventuelt i forbindelse med evaluering juni-august 2015) Side 2/2

37 BILAG 3 IKV Lean kørekort Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN (1dg) Modul 1, dag 1 Dialogspørgsmål Vurdering SKALA 1-5 Hvor mange principper er der i LEAN? 3 For hvem skal der skabes værdi ifølge det 1. princip? 3 Hvor mange spildformer er der i LEAN? 3 Fortæl det du kender til LEAN's grundprincipper 3 Hvor stammer LEAN filosofien fra? 3 Er transport defineret som spild i LEAN? 3 Nævn de spildformer du kender 3 Hvad er det japanske LEAN ord for spild? 3 Hvad forstår du ved 'flow'? 3 Hvilke LEAN værktøjer kan være med til at forbedre flow? 3 Faglærens samlede vurdering Kursisten er fortrolig med lean-principperne 3 Kusisten ved at værdi at kunden er omdrejningspunktet i optimering vha lean 3 Kursisten er fortrolig med lean spild-typerne LEAN værktøjsanvendelse for operatører (5 dg) Modul 1, dag 2+3 Modul 2 dag 1+2 samt de 2 x ½ onlinedage Dialog Vurdering SKALA 1-5 Hvad betyder Kaizen? 5 På hvilken måde kan der arbejdes med LEAN værktøjet Kaizen? 5 Hvad er Gemba? 5 Hvad er 5S? 5 Forklar hvad værktøjet 5S kan bruges til i LEAN sammenhæng? 5 Hvilket formål har en en værdistrømsanalyse? 5 Forklar hvordan en værdistrømsanalyse kan foregå? 5 Hvad er formålet med en Kaizentavle? 5 Hvad er formålet med at gå Gemba? 5 Hvilket S er Standarder? 5 Hvad står de 5S er for? 5 Hvad er Kanban? 5 På hvilken måde kan LEAN-værktøjet Kanban bruges? 5 Hvilket LEAN-værktøj fokuserer på forbedringer i en omstillingsproces? 5 Hvad kan LEAN-værktøjet S.M.E.D. bidrage til? 5 Hvilket formål har LEAN-værktøjet TPM? 2 Hvad står VSM for? 5 Hvilket udbytte kan en værdistrømsanalyse være med til at skabe? 2 Faglærens samlede vurdering Kursisten kan anvende Gemba til at observere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende KAIZEN til at minimere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende 5S 3 Kursisten kan anvende VSM til at minimere spild og skabe flow Systematisk problemløsning for operatører (2dg) Modul 3, dag 1+2 Dialog Vurdering SKALA 1-5 Hvilke problemløsningsværktøj i LEAN kender du? 2 Hvad står P.D.C.A for? 2 På hvilken måde kan P.D.C.A bruges i praksis 2 Forklar hvordan problemløsningsværktøjet fiskeben kan bruges? 2 På hvilken måde kan 5 x hvorfor bruges? 2 Hvad er en A3? 2 Hvad er formålet med en A3? 2 Hvad kan en prioteringsmatrix bruges til? 2 Beskriv brugen af en prioriteringsmatrix. 2 Hvad skal P.D.C.A. sikre? 2 Faglærens samlede vurdering Kursisten kan anvende Gemba til at observere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende KAIZEN til at minimere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende 5S 3 Kursisten kan anvende VSM til at minimere spild og skabe flow LEAN support i produktionen (2dg) Modul 4, dag 1+2 Spørgsmål Vurdering SKALA 1-5 På hvilken måde bruges en målstyringstavle i LEAN sammenhæng? 1 Hvad er et tavlemøde? 1 Hvad skal der til for at skabe en robust LEAN kultur? 1 Hvad er KPI tal? 1 Hvad er S.M.A.R.T.E mål? 1 Beskriv det 'det gode tavlemøde' 1 Nævn mindst 3 fokuspunkter ved 'den gode tavlefører' 1 Faglærens samlede vurdering Kursisten har kendskab til formål med brugen af Kaizen målstyringstavler 2 Kursisten er fortrolig med god praksis for tavlemøder 2 Kursisten kan bidrage til facilitering og yde support på KAIZEN i produktionen 2

38 VÆGTNING Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 RESULTAT RESULTAT 4,5 3,8 2,5 1,5 3,0 Grøn Rød Anbefalet merit-kriterium 3 Modul 1 5,0 4,0 3,0 2,0 Modul 4 1,0 Modul 2 Modul 3

39 BILAG Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet BILAG til vejledning af IKV Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet Industriens LEAN-kørekort Nedenfor forefindes en oversigt over vejledende svar til de dialogspørgsmål, der er anvendt i IKV-værktøjet. Det er vigtigt at fremhæve, at svarene er vejledende. Det betyder med andre ord, at der godt kan være flere og andre svar, som ikke er nævnt i de vejledende svar. De vejledende svar til dialogspørgsmålene er er opdelt i LEAN Kørekortets 4 moduler. Modul 1 - Dialogspørgsmål Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN (1dg) Modul 1, dag 1 Dialogspørgsmål Hvor mange principper er der i LEAN? For hvem skal der skabes værdi ifølge det 1. princip? Hvor mange spildformer er der i LEAN? Fortæl det du kender til LEAN's grundprincipper Hvor stammer LEAN filosofien fra? Er transport defineret som spild i LEAN? Nævn de spildformer du kender Hvad er det japanske LEAN ord for spild? Hvad forstår du ved 'flow'? Hvilke LEAN værktøjer kan være med til at forbedre flow? Vurdering SKALA 1-5 Modul 1 Hvor mange principper er der i LEAN? 5 grundprincipper 1. Værdi for kunden 2. Fokus på værdistrømme (og fjern spild) 3. Flow 4. Træk produktion 5. Kaizen (Løbende fobedringer) For hvem skal der skabes værdi ifølge det 1. princip? Der skal skabes værdi for kunden Hvor mange spildformer er der i LEAN? 7 (8 uudnyttet viden) Fortæl det du kender til LEAN's grundprincipper Se svar i spørgsmål 1. Modul 1 Hvor stammer LEAN filosofien fra? (TPS) Toyota Production System (Japan) Er transport defineret som spild i LEAN? Ja, transport er defineret som spild i LEAN Nævn de spildformer du kender? Transport, Ventetid, Lager, Fejl, Unødvendige bevægelser, Overforædling, Overproduktion, (Uudnyttet viden) Hvad er det japanske LEAN ord for spild? Muda Hvad forstår du ved 'flow'? Et-styks flow med blandet rækkefølge tilpasset markedstrækket gennem takttid, eliminere/minimere flaskehalse, produktion uden stop m.m. Hvilke LEAN værktøjer kan være med til at forbedre flow? Kanban, Belastningsudjævning (Heijunka), Layout, spaghettidiagram, Batchstørrelser, Takttider, VSM m.fl. 1

40 Modul 2 - Dialogspørgsmål LEAN værktøjsanvendelse for operatører (5 dg) Modul 1, dag 2+3 Modul 2 dag 1+2 samt de 2 x ½ onlinedage Vurdering Dialog SKALA 1-5 Hvad betyder Kaizen? 5 På hvilken måde kan der arbejdes med LEAN værktøjet Kaizen? 5 Hvad er Gemba? 5 Hvad er 5S? 5 Forklar hvad værktøjet 5S kan bruges til i LEAN sammenhæng? 5 Hvilket formål har en en værdistrømsanalyse? 5 Forklar hvordan en værdistrømsanalyse kan foregå? 5 Hvad er formålet med en Kaizentavle? 5 Hvad er formålet med at gå Gemba? 5 Hvilket S er Standarder? 5 Hvad står de 5S er for? 5 Hvad er Kanban? 5 På hvilken måde kan LEAN-værktøjet Kanban bruges? 5 Hvilket LEAN-værktøj fokuserer på forbedringer i en omstillingsproces? 5 Hvad kan LEAN-værktøjet S.M.E.D. bidrage til? 5 Hvilket formål har LEAN-værktøjet TPM? 2 Hvad står VSM for? 5 Hvilket udbytte kan en værdistrømsanalyse være med til at skabe? 2 Modul 2 Hvad betyder Kaizen? Løbende forbedringer På hvilken måde kan der arbejdes med LEAN værktøjet Kaizen? Via tavlemøder, hvor der arbejdes struktureret med løbende forbedringer via forbedringstavler, målstyring og planlægning Hvad er Gemba? Værktøj til obersevering Hvad er 5S? Ordens- og ryddelighedsværktøj i LEAN Forklar hvad værktøjet 5S kan bruges til i LEAN sammenhæng? Få sorteret, sat i system og skabt standarder til gavn for ryddelighed, sikkerhed, trivsel, effektivitet, kvalitet og højere kundetilfredshed Modul 2 Hvilket formål har en en værdistrømsanalyse? At få skabt et fælles nutidsbillede (overblik) af en udvalgt proces, samt at få fokus på hvor der i processen forefindes spild aktiviteter til Kaizen. Næste skridt er at se på hvordan et fremtidsbillede af processen kan/skal se ud. Forklar hvordan en værdistrømsanalyse kan foregå? I fællesskab optegnes et nutidsbillede (as-is) ofte via masser af post it s på brownpaper. Når man er enige om hvordan processen ser ud i dag, så arbejdes der på et fremtidsbillede (to-be) og hvordan man kommer fra as-is til to-be. Modul 2 Hvad er formålet med en Kaizentavle? At skabe overblik over nye og igangværende forbedringsaktiviteter. Hvad er formålet med at gå Gemba? At observere processer, se spild og få nye input til kaizentavlen. Hvilket S er Standarder? Det 4. S Modul 2 Hvad står de 5S er for? Sortér, Sæt i system, Skrub & skur, Standarder, Selvdiciplin Hvad er Kanban? Genbestillingssystem, som understøtter just-in-time På hvilken måde kan LEAN-værktøjet Kanban bruges? F.eks. Via kanbankort eller en kanbantavle. Man kan også benytter sig af farver (rød, gul, grøn) for at sikre man altid har materialer/værktøj, når det skal bruges. Hvilket LEAN-værktøj fokuserer på forbedringer i en omstillingsproces? Single Minute Exchange of Die (S.M.E.D.) Hvad kan LEAN-værktøjet S.M.E.D. bidrage til? Optimere omstillingsprocesser 2

41 Modul 2 Hvilket formål har LEAN-værktøjet TPM? Total Productive Maintenance.TPM betyder oversat til dansk Total Produktiv Vedligehold og er en teknik, der har til formål at sikre maksimal udnyttelse af udstyret og således sikre høj kvalitet, leveringspålidelighed og produktivitet. Hvad står VSM for? Value Stream Mapping. På dansk Værdistrømsanalyse (VSA) Hvilket udbytte kan en værdistrømsanalyse være med til at skabe? Værdistrømsanalyse bidrager til skabelsen af en forståelse af værdikæden. Dette overblik giver mulighed for at lave en klar prioritering af optimeringsindsatsen. Værdistrømsanalysen giver endvidere et fælles sprog og forståelse af processerne. Modul 3 - Dialogspørgsmål Systematisk problemløsning for operatører (2dg) Modul 3, dag 1+2 Vurdering Dialog SKALA 1-5 Hvilke problemløsningsværktøj i LEAN kender du? 2 Hvad står P.D.C.A for? 2 På hvilken måde kan P.D.C.A bruges i praksis 2 Forklar hvordan problemløsningsværktøjet fiskeben kan bruges? 2 På hvilken måde kan 5 x hvorfor bruges? 2 Hvad er en A3? 2 Hvad er formålet med en A3? 2 Hvad kan en prioteringsmatrix bruges til? 2 Beskriv brugen af en prioriteringsmatrix. 2 Hvad skal P.D.C.A. sikre? 2 Modul 3 Hvilke problemløsningsværktøj i LEAN kender du? F.eks. Fiskeben (årsag-virkningsdiagram), 5 x hvorfor, 8D model, prioriteringsmatrix, paratodiagram, PDCA m.fl. Hvad står P.D.C.A for? Plan, Do, Check, Act På hvilken måde kan P.D.C.A bruges i praksis? At sikre robust planlægning, gennemførelse, opfølgning og ændringer af forbedringsaktiviteter Forklar hvordan problemløsningsværktøjet fiskeben kan bruges? Et værktøj der bidrager til at skabe sammenhæng mellem en virkning og mulige årsager til et givent problem.man tegner diagrammet som et fiskeben, ofte med følgende felter som årsager kan kategoriseres i: medarbejder, materiale, maskine, metode, måling, miljø, management På hvilken måde kan 5 x hvorfor bruges? Metode, hvor man siger hvorfor flere gange for at nå ind til problemets egentlige årsag. Ved at finde ind til den egentlige årsag kan man løse årsagen og dermed sikre at problemet ikke opstår igen. Modul 3 Hvad er en A3? En handlingsplan i LEAN Hvad er formålet med en A3? At samle alle input til forbedringer af problemstillingen, samt skabe synlighed over baggrund for problemmet, beskrivelse af problemet, analyser, konklusioner, handlinger, ansvar og tidsplan Hvad kan en prioteringsmatrix bruges til? At prioritere og udvælge forbedringsaktiviteter Beskriv brugen af en prioriteringsmatrix. At forbedringstiltag bliver prioriteret i en matrix i forhold til effekt og indsats. Herfra udvælges kaizenaktiviteter og køres gennem P.D.C.A hjulet. Hvad skal P.D.C.A. sikre? At sikre en helhedsorienteret indsats fra planlægning gennem afprøvning til opfølgning/evaluering 3

42 Modul 4 - Dialogspørgsmål LEAN support i produktionen (2dg) Modul 4, dag 1+2 Vurdering Spørgsmål SKALA 1-5 På hvilken måde bruges en målstyringstavle i LEAN sammenhæng? 1 Hvad er et tavlemøde? 1 Hvad skal der til for at skabe en robust LEAN kultur? 1 Hvad er KPI tal? 1 Hvad er S.M.A.R.T.E mål? 1 Beskriv det 'det gode tavlemøde' 1 Nævn mindst 3 fokuspunkter ved 'den gode tavlefører' 1 Modul 4 På hvilken måde bruges en målstyringstavle i LEAN sammenhæng? En tavle, hvor områdets eller processens situation er beskrevet kort og præcist med grafer, farver eller tal. Ikke opfyldte måltal (KPI) burde udløse en kaizenseddel/aktivitet. Hvad er et tavlemøde? Tavlemødet er et kort møde, hvor medarbejdere mødes, gør status f.eks. på de foregående 24 timer og derefter planlægger de næste 24 timer. Det foregår stående omkring en tavle, hvor områdets eller processens situation er beskrevet kort og præcist med grafer, farver eller tal. Der er en skarp struktur for hvornår dette afholdes, hvor lang tid det skal vare, samt hvem, som er tavlefører. Modul 4 Hvad skal der til for at skabe en robust LEAN kultur? Er bl.a. en strategi, hvor alle bidrager til at lave strukturerede løbende forbedringer. Omdrejningspunktet er LEANtavler (forbedrings-,planlægnings- og målstyringstavler) og tavlemøder. En konstruktiv dialog og kommunikation mellem medarbejdere og ledelse er essentiel for at alle motiveres til at se spild og skabe forbedringer mod det bedre. Hvad er KPI tal? Det er afgørende at have de rette KPI er til at lede virksomheden og styre dens processer.(key Performance Indicators). Modul 4 Hvad er S.M.A.R.T.E mål? Specifik, målbart, acceptabelt, realistisk, tidsbestemt og engagerende mål Beskriv det 'det gode tavlemøde F.eks. Robust struktur, god tavlefører, start og slut til tiden, involvering og engagement fra alle deltagere, bidrager til at forbedre processer/produkter/ydelser. Nævn mindst 3 fokuspunkter ved 'den gode tavlefører Forberedt, møde til tiden, holde sig til dagsorden og strukturen, holde tiden, styrer tavle og dialog, lyttende, sikre at der bliver truffet beslutninger og/eller uddelegeret opgaver. 4

43 BILAG INDLEDNING VEJLEDNING til faglærere Afholdelse af Individuel Kompetence Vurdering (IKV) Industriens LEAN-kørekort Denne vejledning er målrettet faglærere og omhandler retningslinjer for merit og afkortning på Industriens LEANkørekort. Vejledningen er tænkt som en rettesnor for hvordan AMUmålgruppen vurderes op mod Industriens LEAN-kørekort. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Formål med vejledningen 2.Målgruppe IKV 3.LEAN-kørekortets struktur 4.IKV-forløb 5.Beskrivelse af IKV-værktøjet 6.Hvornår har man merit? 7.Gode råd 1. FORMÅL VEJLEDNING Formålet med vejledningen: - At skabe en standard på landsplan for alle udbydere af LEAN kørekortet - At præsentere et excel-baseret hjælpeværktøj til brug ved IKV af LEAN kørekortet - At tilsikre at udbydere af LEAN kørekortet vurderer den afklarede ud fra samme kriterier og spørgeramme 1

44 MÅLGRUPPE IKV LEAN KØREKORT Målgruppen til Individuel Kompetence Vurdering (IKV) er personer som tilhører AMU målgruppen, herunder ansatte og ledige.. som har praktisk erfaring med LEAN som har gennemført uddannelse og/eller kurser indenfor indenfor LEAN 3. LEAN-KØREKORTETS STRUKTUR Hvad kan man, når man har gennemført LEAN Kørekortet Modul 1 (3 dage) - Introduktion til lean - Lean generelt - Virksomhedsbesøg Modul 2 (2 dage) - Værdistrømsanalyse - Virksomhedshedskultur - LEAN kultur Online (½ dag) Arbejde med værdistrømsanalyse med online kontakt til underviser 1 dag 2 dage 2 dage ½ dag Med Industriens LEAN-kørekort kan deltageren: Forstå og arbejde med lean Udføre værdistrømsanalyser og sikre god lean-kultur Arbejde med forandring og problemløsning Arbejde med lean-målstyring Modul 3 (2 dage) - Systematisk problemløsning Online (½ dag) Arbejde med problemløsning med online kontakt til underviser ½ dag 2 dage samt forstå effekten af LEAN og kan bidrage til at få LEAN processer til at køre i en virksomhed. Deltageren er klædt på til at styrke virksomhedens udvikling, vækst og resultater Modul 4 (2 dage) - Tavlemøder og kommunikation - Målstyring - Virksomhedsbesøg 2 dage AMU-mål 40658: Produktionsoptimering vha. LEAN (1 dag) AMU-mål 40659: Praktisk anvendelse af LEAN værktøjer (5 dage) Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere Lean produktionsoptimering. Dette sker med indsigt i de fem Lean principper samt opnået kendskab til et udvalg af Lean værktøjer omkring om spildtyper og flow Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper anvende værktøjerne fra De 5 Leanprincipper, De 8 Spildformer og Kaizen, til forbedring af produktionsprocesser. Dette sker gennem praktisk anvendelse af disse værktøjer samt opnået kendskab til problemløsning, datafremstilling og projektstyring. Kaizen forbedringscyklus er afprøvet i praksis og deltageren er i stand til, at benytte dette værktøj til at opnå en forbedring af en given produktionen

45 AMU-mål 43939: Systematisk problemløsning (2 dage) AMU-mål 47085: LEAN support i produktionen (2 dage) Gennem anvendelse af årsag-virknings diagram værktøjet kan deltageren inden for eget arbejdsområde analysere, vurdere og prioritere produktionstekniske problemstillinger samt udarbejde handlingsplaner/løsningsforslag i overensstemmelse med virksomhedens politikker og målsætninger. 13 Deltageren kan ved gennemførelse af Lean Workshops i samarbejde med andre faggrupper og ledere finde indsatsområder til at optimere flow og fjerne spild i alle handlinger i produktionen. Deltageren får praktisk kendskab til elementær facilitering ifm. opgaveplanlægning, grundlæggende support i forbindelse med udfyldelse af opgavebeskrivelser PDCA(plan, do, check, act), support til opfølgning på igangværende opgaver og projekter via KAIZEN tavle samt facilitering af forbedringstiltag. Deltageren får værktøjer til kommunikation og videndeling på udførte forbedringer og får praktisk træning i præsentationsteknik og værktøjer IKV FORLØB IKV forløbet er opbygget i 3 faser: FØR IKV UNDER IKV EFTER IKV I det følgende er beskrevet tjekpunkter for de 3 faser Tjekpunkter FØR Tjekpunkter UNDER Indkald deltager Sted, Dato, Tid, Kort beskrivelse af forløbet Forbered IKV Medbring materialer til IKV (folder LEAN Kørekort, PC, datoer for næste planlagte LEAN Kørekort, notespapir, kuglepenne) Gennemgå vejledningen til IKV LEAN Kørekort Afprøve hjælpeværktøjet inden IKV med deltageren Oprids IKV forløbet i hovedpunkter for deltageren Introduktion til IKV forløbet Dialog omkring IKV spørgsmål Opsamling Dialog omkring IKV spørgsmål Anvendelse af IKV værktøj Stille spørgsmål til deltageren ud fra IKV værktøjet Opsamling Gennemgang af resultatet af IKV Afklaring af merit eller ikke-merit Anbefalinger til deltageren fremadrettet 3

46 Tjekpunkter EFTER IKV forløb LEAN Kørekort Tjekpunkter FØR Tjekpunkter UNDER Tjekpunkter EFTER Ved merit Udstedelse af Industriens LEAN Kørekort Udstedelse af de 4 AMU-beviser Hvis ikke merit Vejledning omkring tilmelding til Industriens LEAN Kørekort, herunder hvor og hvornår Hvis deltageren eksempelvis mangler 1 enkelt AMU-mål for at kunne få udstedt LEAN Kørekort, anbefales den pågældende, at deltage i AMU-kurset separat. Indkald deltager Sted, Dato, Tid, Kort beskrivelse af forløbet Forbered IKV Medbring materialer til IKV (folder LEAN Kørekort, PC, datoer for næste planlagte LEAN Kørekort, notespapir, kuglepenne) Gennemgå vejledningen til IKV LEAN Kørekorr Afprøve hjælpeværktøjet inden IKV med deltageren Oprids IKV forløbet i hovedpunkter for deltageren Introduktion til IKV forløbet Dialog omkring IKV spørgsmål Opsamling Dialog omkring IKV spørgsmål Anvendelse af IKV værktøj Stille spørgsmål til deltageren ud fra IKV værktøjet Opsamling Gennemgang af resultatet af IKV Afklaring af merit eller ikke-merit Anbefalinger til deltageren fremadrettet Ved merit Udstedelse af Industriens LEAN Kørekort Udstedelse af de 4 AMUbeviser Hvis ikke merit Vejledning omkring tilmelding til Industriens LEAN Kørekort, herunder hvor og hvornår Hvis den afklarede eksempelvis mangler 1 enkelt AMU-mål for at kunne få udstedt LEAN Kørekort, anbefales den pågældende, at deltage i AMU-kurset separat. 5. BESKRIVELSE AF IKV-VÆRKTØJET Til brug for IKV af Industriens LEAN Kørekort, er der udviklet et excelbaseret hjælpeværktøj. Hjælpeværktøjet har til formål at sikre, at faglærere gennemfører vurderingen af deltageren på en ensartet måde. Værktøjet er tænkt som støtte til faglærerens dialog med deltageren. Værktøjet er altså udelukkende faglærerens hjælpeværktøj til at gennemføre IKV en. Det er dermed ikke tænkt som et værktøj, som skal introduceres for og anvendes af deltageren. Værktøjet er ikke en test eller prøve i deltagerens viden, men en guideline til faglæreren, for at tilsikre at IKV en afdækker hele rammen for LEAN Kørekortet. IKV-værktøj til LEAN Kørekort IKV-værktøjets opbygning Hjælpeværktøjet består af 2 dele Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN (1dg) Modul 1, dag 1 Dialogspørgsmål Hvor mange principper er der i LEAN? For hvem skal der skabes værdi ifølge det 1. princip? Hvor mange spildformer er der i LEAN? Fortæl det du kender til LEAN's grundprincipper Hvor stammer LEAN filosofien fra? Er transport defineret som spild i LEAN? Nævn de spildformer du kender Hvad er det japanske LEAN ord for spild? Hvad forstår du ved 'flow'? Hvilke LEAN værktøjer kan være med til at forbedre flow? Faglærens samlede vurdering Kursisten er fortrolig med lean-principperne Kusisten ved at værdi at kunden er omdrejningspunktet i optimering vha lean Kursisten er fortrolig med lean spild-typerne Vurdering SKALA 1-5 Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 RESULTAT #DIVISION/0! #DIVISION/0! RESULTAT 3,8 2,5 1,5 DEL 1 Spørgsmål og vurdering af deltagerens kompetencer - Del 1: Spørgsmål og vurdering af deltagerens kompetencer - Del 2: Resultat af faglærerens vurderinger LEAN værktøjsanvendelse for operatører (5 dg) Modul 1, dag 2+3 Modul 2 dag 1+2 samt de 2 x ½ onlinedage Vurdering Dialog SKALA 1-5 Hvad betyder Kaizen? 5 På hvilken måde kan der arbejdes med LEAN værktøjet Kaizen? 5 Hvad er Gemba? 5 Hvad er 5S? 5 Forklar hvad værktøjet 5S kan bruges til i LEAN sammenhæng? 5 Hvilket formål har en en værdistrømsanalyse? 5 Forklar hvordan en værdistrømsanalyse kan foregå? 5 Hvad er formålet med en Kaizentavle? 5 Hvad er formålet med at gå Gemba? 5 Hvilket S er Standarder? 5 Hvad står de 5S er for? 5 Hvad er Kanban? 5 På hvilken måde kan LEAN-værktøjet Kanban bruges? 5 Hvilket LEAN-værktøj fokuserer på forbedringer i en omstillingsproces? 5 Hvad kan LEAN-værktøjet S.M.E.D. bidrage til? 5 Hvilket formål har LEAN-værktøjet TPM? 2 Hvad står VSM for? 5 Hvilket udbytte kan en værdistrømsanalyse være med til at skabe? 2 Faglærens samlede vurdering DEL 2 Resultat af faglærerens vurderinger Kursisten kan anvende Gemba til at observere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende KAIZEN til at minimere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende 5S 3 Kursisten kan anvende VSM til at minimere spild og skabe flow 3 4

47 DEL 1: Spørgsmål og vurdering af deltagerens kompetencer Hjælpeværktøjets DEL 1 består af følgende: Vurderingsskala fra 1 til 5 Til dialogspørgsmål og faglærerens samlede vurdering, anvendes en vurderingsskala fra 1 til 5, hvor 1 er det laveste, og 5 er det højeste. Dialogspørgsmål, som faglæreren kan anvende som inspiration og støtte i sin IKV af deltageren. Deltagerens svar vurderes af faglæreren på en skala fra 1 til 5 Faglærerens samlede vurdering, hvor faglæreren for hvert modul i LEAN Kørekortet, vurderer deltagerens faglighed på en skala fra 1 til Systematisk problemløsning for operatører (2dg) Modul 3, dag 1+2 Vurdering Dialog SKALA 1-5 Hvilke problemløsningsværktøj i LEAN kender du? 2 Hvad står P.D.C.A for? 2 På hvilken måde kan P.D.C.A bruges i praksis 2 Forklar hvordan problemløsningsværktøjet fiskeben kan bruges? 2 På hvilken måde kan 5 x hvorfor bruges? 2 Hvad er en A3? 2 Hvad er formålet med en A3? 2 Hvad kan en prioteringsmatrix bruges til? 2 Beskriv brugen af en prioriteringsmatrix. 2 Hvad skal P.D.C.A. sikre? 2 Faglærens samlede vurdering Kursisten kan anvende Gemba til at observere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende KAIZEN til at minimere spild og skabe flow 3 Kursisten kan anvende 5S 3 Kursisten kan anvende VSM til at minimere spild og skabe flow 3 Skala 1: Slet ikke gives for den helt uacceptable præstation Skala 2: I begrænset grad gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af viden og kendskab Skala 3: I nogen grad gives for den jævne og tilstrækkelige præstation, der demonstrer en mindre grad af viden og kendskab, med adskillige væsentlige mangler Skala 4: I høj grad gives for den gode præstation, der demonstrerer sikker viden og kendskab, med en del mangler Skala 5: I meget høj grad gives for den fremragende og fortrinlige præstation, der demonstrerer megen viden og kendskab, med ingen eller få uvæsentlige mangler DEL 2: Resultat af faglærerens vurderinger Hjælpeværktøjets DEL 2 består af følgende: Samlet resultat, som viser faglærerens samlede vurdering af deltagerens svar på dialogspørgsmål og faglærerens egen vurdering af deltagerens kompetencer, fordelt på de 4 moduler Radarmodel, der visuelt viser det samlede resultat Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 RESULTAT RESULTAT #DIVISION/0! 3,8 2,5 1,5 #DIVISION/0! Deltagerens resultat i IKV-værktøjet Det samlede resultat af deltagerens svar på dialogspørgsmål og faglærerens samlede vurdering af deltagerens kompetencer, indikerer, hvorvidt deltageren kan få merit eller ej som følge af IKV en. Der er 2 kriterier, der skal være opfyldt i IKV-værktøjet, for at deltageren kan få merit til LEAN Kørekortet: Deltagerens samlede resultat for alle 4 moduler skal minimum have en score på 3. OG Deltagerens resultat for de enkelte moduler skal minimum have en score på 2 pr. modul. Kom godt i gang med IKV-værktøjet Step 1: Åbn IKV-værktøjet Step 2: Forklar kort deltageren omkring IKV-værktøjet, herunder baggrund for værktøjet, formål, anvendelse osv. Det er vigtigt at gøre klart for deltageren, at der ikke er tale om en test eller eksamen, men at værktøjet udelukkende anvendes som et hjælpeværktøj og spørgeramme for faglæreren for at sikre, at man kommer hele vejen rundt. Step 3: Start din IKV af deltageren med hovedvægt og primære fokus lagt på dialog med deltageren. Understøt din dialog med spørgerammen i IKV-værktøjet Step 4: Tjek resultatet af IKV en i IKV-værktøjet, og giv deltageren mundtlig feedback omkring merit eller ikkemerit Step 5: Vejled og informer deltageren om fremadrettede anbefalinger Vejledende svar til dialogspørgsmål i IKV-værktøjet I det vedhæftede bilag forefindes en oversigt over vejledende svar til de dialogspørgsmål, der er anvendt i IKVværktøjet. Det er vigtigt at fremhæve, at svarene er vejledende. Det betyder med andre ord, at der godt kan være flere og andre svar, som ikke er nævnt i de vejledende svar. De vejledende svar til dialogspørgsmålene er er opdelt i LEAN Kørekortets 4 moduler. 5

48 HVORNÅR HAR MAN MERIT? Hvis deltageren har gennemført de 4 AMU mål i LEANkørekortet indenfor de seneste 2 år og kan fremvise AMU beviser på dette, så skal der udstedes et LEAN kørekort. Dette kan gøres ved at kontakte Industriens Uddannelser på info@industriensuddannelser.dk Deltageren kan via finde gennemførte efteruddannelser. Hvis ikke alle 4 AMU-mål. Vurderingen af om kursisten kan opfylde kriterierne for udstedelse af Industriens lean-kørekort baserer sig på en faglige vurdering foretaget af faglæreren ud fra en dialog med kursisten. IKV-værktøjet skal bruges til at strukturere dialogen og sikre, at vurderingen dækker alle centrale dele af kørekortet. Værktøjets grafiske præsentation af resultatet viser de anbefalede retningslinjer for udstedelse af kørekortet, og evt. behov for supplerende deltagelse på kurser eller kørekortet. Viser kompetencevurderingen, at kursisten har kompetencer der dækker enkelte kurser i kørekortet, kan der udstedes et AMU-bevis på disse mål. 7. GODE RÅD Sørg for at vurderingen er individuel for den enkelte deltager. Vurder kun én IKV-deltager ad gangen. Vurder aldrig ud fra hjælpeværktøjet alene Der skal altid følges op via en dialog med faglærer og IKV deltageren Afsæt den fornødne tid til at deltageren får mulighed for en fair vurdering ift. LEAN-kørekortet. Hvis der ikke gives merit, anbefal den afklarede at deltage på alle 4 moduler for at opnå en samlet kontekst af LEAN kørekortet. 6

49 BILAG 6 5. februar 2015 Lean webinar HVK Plan for AO-faglæreruddannelse, forår 2015 FKB Arbejdsorganisering i Industrien har brug for et stærke faglige undervisningsmiljøer for at levere kvalitet i vores kurser herunder Industriens lean-kørekort. Derfor udbyder Industriens Uddannelser 2015 en række webinarer med faglig input til undervisning, IKV m.v. og mulighed for sparring mellem undervisere og skoler. Målgruppen er undervisere og fagkonsulenter inden FKB Webinarene afholdes hver 14. dag på onsdage i tidsrummet kl 16: via Adobe Connect. Deltagelse er gratis, men kræver adgang til PC, head-set og en stabil internetforbindelse. Dato Emne Indlægsholdere* 25. marts Webinar intro WECADEMY Introduktion til Adobe Connect i undervisning 8. april Merit i Industriens Lean kørekort IU, EUC Lillebælt IKV værktøj og retningslinjer for merit 22. april Lean filosofien og værktøjskassen Living lean, EUC-SYD Lean filosofien, de 5 lean principper og anvendelsen af værktøjer i en produktion. 6. maj VSM og forretningsforståelse Living lean Flow, Værdistrøm, optimering og forretningsforståelse 20. maj Systematisk problemløsning EUC Lillebælt Kaizen og PDCA værktøjerne 3. juni Lean support TWI, instruktion, kollegial sparring og kommunikation Business Through People, EUC SYD 17. juni Lean og ledelseskultur Top down/buttom-up kultur, løbende forbedringer, fra værktøj til kultur Living Lean Vær med online: Industriens Uddannelser opfordrer til at deltage online. Det giver det bedste udbytte og mulighed for at besvaret spørgsmål. Det enkelte webinar optages og kan genses eller bruges til forberedelse af undervisning efter afholdelse. Tilmelding: Link til online-tilmelding og adgang sendes på mail ca. 2 uger før afholdelse. Side 1/1

50 BILAG 7 Nummer: Titel: Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job Varighed: 2,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan medvirke til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde på baggrund af viden om risikofaktorer. Deltageren kan bidrage med forslag til forbedringer til et godt arbejdsmiljø fx i forbindelse med APV, årlig arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljørundering mv. Deltageren kan indhente og anvende informationer, fx interne politikker og retningslinjer på arbejdspladsen, lovgivning, vejledninger og materiale fra fx Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljørådene. WEB-søgetekst: Efter uddannelsen kan deltageren medvirke aktivt til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø ifm. fx APV, årlig arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljørundering mv. og i det daglige arbejde med arbejdsmiljø. Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser. Nummer: Titel: Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job Varighed: 2,0 dage. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan medvirke til at forbedre konkrete arbejdsmiljøforhold med brug af udvalgte arbejdsmiljøværktøjer (fx materiale fra Branchearbejdsmiljørådene) inden for eget jobområde. Deltageren kan bidrage til at synliggøre og forebygge arbejdsmiljøproblemer med baggrund i viden om arbejdsmiljøproblemers typiske årsager og løsningsmuligheder. Det gælder fx forhold eller ændringer i arbejdspladsens indretning, udstyr og hjælpemidler, organisering af arbejdet og/eller ændringer på arbejdsmarkedet. Deltageren kan medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet inden for eget jobområde med baggrund i viden om egen og andres rolle/ansvar i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. WEB-søgetekst: Efter uddannelsen kan deltageren medvirke til at forbedre og forebygge konkrete arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen ved brug af udvalgte arbejdsmiljøredskaber og viden om konkrete arbejdsmiljøproblemers typiske årsager og løsninger. Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser. Det anbefales, at deltageren har gennemført "Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job" eller har tilsvarende kvalifikationer.

51 BILAG 8 Talentforløb i AMU Forretningsforståelse Innovationsegnede produktionsområder Omstillingseffektivisering (SMED) Kanbanstyring Teknisk fag XXX Styring og driftsparametre (NQF 4-5) Teknisk fag XXX støbning (NQF 4-5) Udviklings/ projektopgave Digital - SOP Ex 1 IT og produktionsstyring Udviklings/ projektopgave Ex 2 LEAN kortlægning af værdistrøm Systematisk problemløsning Forebyggelse af fejl med Poka Yoke Teknisk fag Systematisk fejlretning af XXX-anlæg (NQF 4-5) Statistik for operatører Udviklings/ projektopgave Ex 3 AO Basis viden og redskaber Avancerede fag-tekniske kompetencer IT/dokumentation Planlægning/implementering

52 BILAG SAMLET AO AKTIVITET Værdier TOTAL 2014 Total Landsdel 29% 6% BORNHOLM FYN 13% 12% 40% MIDT Nord SJÆLLAND SYD 2014 Total 14% 10% 6% 7% 1% 15% 47% Gruppe Arbejdsmiljø Effektivisering Kvalitet Lean Medarb. Udv Miljø og energi

53 AO KERNEMÅL (AKTIVITET) 2014 Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean 3609 Anvendelse af 5-S modellen for operatører 2027 Lean support i produktionen 1061 Sikker adfærd i produktionsvirksomheder 1027 Systematisk problemløsning for operatører 902 Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper 846 Kunde/leverandørforhold for operatører 791 Udvikling af sikkerhedskultur i industrien 594 Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 534 Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører 465 Værdibaserede arbejdspladser 435 Logistik for produktionsmedarbejdere 434 Lean værktøjsanvendelse for operatører 423 Teambuilding for selvstyrende grupper 386 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion 326 Etablering af selvstyrende grupper 313 Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet 275 Kommunikation i teams 267 Omstillingseffektivisering for operatører 217 Praktisk problemløsning for operatører 213 Personlig udvikling til arbejde og uddannelse 193 Miljøarbejde i industrien 174 Forebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører 170 Innovationsegnede produktionsområder 120 TQM for operatører i industrien. 111 IT og produktionsstyring for medarbejdere 99 Den personlige uddannelses- og jobplan 95 Operatørstyret optimering af vedligeholdet 83 Anvendelse standardiseret arbejde for operatører 83 Lean i vedligeholdet for operatører 63 Videndeling og læring for medarbejdere 62 Kanban-styring for operatører 58 Håndtering af ensidigt gentaget arbejde 57 Lean Flow to Line for operatører 30 Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma 14 Uddannelsesplanlægning for medarbejdere Selvevaluering i praksis Statistik for operatører Kvalitetsstyring i virksomheden Valideringsopgaver for operatører Miljøstyring for operatører Selvevaluering i produktionsgrupper Six Sigma for operatører Miljø- og energiforbedringer i industrien Hovedtotal 16557

54 BILAG 10 Moder FKB 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien Zealand Business College EUC Nord AMU Syd Den personlige uddannelsesog jobplan Innovationsegnede produktionsområder Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job (AD) Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job (AD) Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job (AD) Selvevaluering i praksis Udarb. Af projektdefineringer efter Six Sigma Learnmark Horsens EUC Lillebælt Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Lean værktøjsanvendelse for operatører Lean i vedligeholdet for operatører Operatørstyret optimering af vedligeholdet Miljø- og energiforbedringer i industrien Miljøarbejde i industrien TQM for operatører i industrien Anvendelse af 5-S modellen for operatører Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører Systematisk problemløsning for operatører Forebyggelse af fejl med Poka- Yoke for operatører Kanban-styring for operatører Logistik for produktionsmedarbejdere Miljøstyring for operatører Planlagt Garantiudbud i 2015, antal hold Køge Handelsskole SOSU Sjælland AMU-Fyn Omstillingseffektivisering for operatører Selvevaluering i produktionsgrupper Six Sigma for operatører Statistik for operatører Valideringsopgaver for operatører Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper IT og produktionsstyring for medarbejdere Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Kunde/leverandørforhold for operatører Etablering af selvstyrende grupper Teambuilding for selvstyrende grupper Kommunikation i teams Uddannelsesplanlægning for medarbejdere Værdibaserede arbejdspladser Videndeling og læring for medarbejdere Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion Kvalitetsstyring i virksomheden Håndtering af ensidigt gentaget arbejde Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet Forretningsforståelde for produktionsmedarbejdere Supply Chain Management (SCM) for operatører Sikker adfærd i produktionsvirksomheder

55 Moder FKB 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien Udvikling af sikkerhedskultur i industrien Zealand Business College EUC Nord AMU Syd Planlagt Garantiudbud i 2015, antal hold Learnmark Horsens EUC Lillebælt Køge Handelsskole SOSU Sjælland AMU-Fyn Lean support i produktionen Ressourcestrømme og affaldshåndtering Lean Flow to Line for operatører Anvendelse standardiseret arbejde for operatører Praktisk problemløsning for operatører Auditforståelse i en produktionsvirksomhed

56 BILAG Notat HVK Quick Respons Manufacturing (QRM) et gryende AO redskab i danske MMV er IF sekretariatet har på ideoplæg fra Learnmark og forespørgsel fra QRM- Danmark undersøgt relevansen og mulighederne for at udbyde QRM under vores FKB QRM er et arbejdsorganisatorisk redskab, der har forretningsmæssig værdi som et supplement eller alternativ til lean-værktøjer i organisationer (eller områdefunktioner) med stor variation og udsving i ordreindgang. Altså forretningsvilkår der er typiske for mange MMV er og underleverandører. LEAN QRM Kilde: QRM Danmark QRM er en af flere arbejdsorganisatorisk løsninger på at effektivisere fleksible (agile) produktioner, som også er adresseret i bl.a. MADE-projektet med teknologiske landvindinger som fleksible robotter, additiv fremstilling m.fl. Redskabet kan således gå hånd i hånd med den teknologisk udvikling i industrien. Side 1/2