Forskningsprogram. Tanja Miller ph.d. Satsningsprogramleder. Februar Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsprogram. Tanja Miller ph.d. Satsningsprogramleder. Februar 2015. Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse"

Transkript

1 Tanja Miller ph.d. Februar 2015 Satsningsprogramleder Forskningsprogram Program i satsningen: Sundhed, Velfærdsteknologi og Social Innovation Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse

2 1. Projektbeskrivelse januar Udsathed i lokal praksis Chanceulighed i uddannelse Ph.d. projekter Produkter Afslutning Litteraturliste University College Nordjylland Tanja Miller 2/24

3 1. Projektbeskrivelse januar 2015 Forskningsprogram: Sundhed, velfærdsteknologi og social innovation Satsning: Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse Kontakt: Tanja Miller, satsningsprogramansvarlig Abstract Satsningen Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse rummer forskningsprojekter, der på forskellig vis undersøger, hvordan strukturel, økonomisk og social ulighed i samfundet spiller ind på børns, unges og studerendes muligheder for trivsel og opnåelse af livskvalitet. Satsningens forskning er kendetegnet ved at anvende mix methods designs med vægt på udvikling af kvalitative metoder med børne- og/eller borgerperspektiv. Der er således tale om forskningsprojekter, som bestræber sig på at øge praksisfelternes og uddannelsernes muligheder for at forstå, beskrive og agere i forhold til ulighed og chanceulighed. Forskningssatsningen ønsker i gennem de kommende år at skabe et forskningsmiljø, der arbejder systematisk og innovativt med professionsrettet og professionsrelevant forskning på området. Forskningssatsningen er organiseret i tre hovedspor: Udsathed og tværfaglighed Chanceulighed i uddannelse Ph.d. projekter Behov og relevans Med en stigende politisk opmærksomhed på bekæmpelse af den negative sociale arv og på styrkelse af social mobilitet og talentudvikling på de videregående uddannelser, er det nødvendigt at skabe nye forståelser af grundlæggende mekanismer, der dels opretholder ulighed og dels skaber mobilitet i praksis. Det tværfaglige samarbejde kan anskues som et politisk bestilt perspektiv, der ses som en væsentlig del af løsningen på velfærdsinstitutioners opgaver. Det vil sige et organisatorisk- og forvaltningsperspektiv, der lægger vægt på innovation og effektivisering. Samtidig rammes velfærdsprofessioner indirekte af en kritik som stillestående og udviklingstræge (Højholt 2013), hvilket giver anledning til undersøgelser af og med professionelle. University College Nordjylland Tanja Miller 3/24

4 Eftersom tværfagligt samarbejde anskues som en del af løsningen på velfærdsinstitutionernes opgaver, er der behov for at undersøge, hvordan forskellige måder at organisere det tværfaglige samarbejde på fører til forskellige valg af konkrete sundheds, sociale og pædagogiske indsatser. Dertil knytter sig en forskningsinteresse i at undersøge, hvordan udsatte børn og deres familier oplever og vurderer indsatser og samarbejdets betydning herfor. Videregående uddannelser har i mange år været betragtet som væsentlige i forbindelse med at skabe social mobilitet, hvilket forskningsmæssigt har været undersøgt gennem begreber som fx mønsterbrydere og chanceulighed. Det ser imidlertid ud til, at de videregående uddannelser ikke i samme grad som tidligere formår at opfylde denne samfundsopgave (Agi Csonga 2014), hvorfor der er skabt grundlag for at undersøge, hvilke strukturelle og kulturelle barrierer i professionsuddannelserne, der kan forklare, hvorfor unge med svag forældrebaggrund ikke i samme grad som tidligere kan profitere af professionsuddannelserne. Nordjylland betegnes som et udkantsområde og er kendetegnet ved lav uddannelsesfrekvens, relativ stor arbejdsløshed, relativt mange førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere og en relativ stor andel af fattige (Arbejdernes Erhvervsråd 2011). Derfor samler der sig en interesse om undersøgelser af udkantsområders særlige udfordringer for professionerne og professionsuddannelser. En forudsætning for tidlig indsats og professionelle forebyggende indsatser er løbende at skabe valide data om omfang af og karakteristika ved udsatte borgere. Det er ligeledes en forudsætning at have faktaviden om unges uddannelsesbehov lokalt for at kunne matche behovene for uddannelse i et udkantsområde. Forskningsspørgsmål De centrale forskningsspørgsmål i satsningen afspejler, at der er tale om en paraply af forskningsprojekter kategoriseret gennem tre hovedspor. Den overordnede problemformulering lyder: Hvordan kan forskningsviden om strukturel, økonomisk og kulturel ulighed i samfundet bidrage til udvikling af velfærdsprofessioner og professionsuddannelser i praksis med vægt på velfærdsprofessioners bestræbelser på at skabe chancelighed for alle borgere? Risiko for stigmatisering og individualisering af problemer er en følgesvend til enhver kategorisering af mennesker i udsatte positioner. Derfor er afgrænsningen af ethvert undersøgelsesobjekt i satsningen betydningsfuld, idet målgruppen netop i denne bevægelse forvandles til et (undersøgelses) objekt. Dette paradoks er en videnskabsteoretisk og metodologisk udfordring for satsningen, idet satsningens intention er at arbejde med participation og involvering af professionelle og slutbrugere i kritisk praksisrelevant forskning med henblik på at kunne gøre en forskel i praksis. Arbejdet med at belyse og indløse satsningens problemformulering understøttes af følgende formål: At bidrage til udvikling af et samfunds- og praksisrelevant udsathedsbegreb i samarbejde med studerende, undervisere, forskere og praksisfeltet med henblik på at styrke det pædagogiske og sundhedsfaglige forebyggende arbejde University College Nordjylland Tanja Miller 4/24

5 At undersøge og udvikle forskningsdesigns, der kan rumme forsknings- og forandringsprocesser At styrke børneperspektivet i forskning At undersøge og udvikle slutbrugeres deltagelsesmuligheder i beslutninger om eget liv At undersøge og udvikle formative kvalitets- og evalueringsredskaber, der i praksis kan danne ramme om læreprocesser og skabe viden om, på hvilke måder forebyggende indsatser er virksomme. Hovedaktiviteter Satsningens forskningsarbejde er klynget i tre hovedaktiviteter, der beskrives nedenfor. 2. Udsathed i lokal praksis I denne klynge gennemføres i to forskningsprojekter. 1) Forskningsprojektet Børneperspektivet og det gode hverdagsliv for børn i udsatte positioner. I dette delprojekt er formålet at undersøge, hvilke forhold i udsatte børns hverdagsliv, der af børn og familier vurderes at gøre en positiv forskel i oplevelsen af udsathed. Målgruppen er børn og familier, der deltager i forebyggende foranstaltninger og de har således alle ophold i hjemmet. Børnene er i alderen 6 9 år og går i skole. Børnene er bosat i henholdsvis Rebild og Hjørring Kommune. Som en del af undersøgelsen sættes der fokus på, hvilke virkninger der konkret kan identificeres af det tværfaglige samarbejde i udsatte børns liv. I efteråret 2013 blev der gennemført en forundersøgelse til projektet i 3 kommuner, med fokus på de professionelles vurdering af det tværfaglige samarbejdes kvalitet i forhold til udsatte børn og deres familier (Miller, Skov, Larsen, 2013). En af konklusionerne herfra er, at de professionelle, der arbejder med udsatte børn i daginstitutionen og skolen, oplever det tværfaglige samarbejde som perspektivudvidende ift. egen faglighed, samt at det tværfaglige samarbejde skaber en mere helhedsorienteret indsats for de udsatte børn. Det står dog mere uklart for de professionelle, om perspektivrigdom og helhedsorienterede indsatser rent faktisk bidrager konkret til at skabe en forskel i de udsatte børns liv. I forbindelse med forundersøgelsen blev der gennemført et desk research på området Udsatte børn og tværfagligt arbejde. Dette viste, at forskning og lovgivning de seneste årtier har haft særlig fokus på tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede tidlige indsatser som centrale prioriterede indsatsformer i arbejdet med de udsatte børn. Hverken i interviewene med de professionelle eller i litteraturstudiet er der tydelige indikationer på, at netop disse indsatsformer har en sådan virkning på de udsatte børns liv, at de over tid bliver mindre udsatte. Derfor rejses spørgsmålet om, hvilke forhold der egentlig konkret kan påvises University College Nordjylland Tanja Miller 5/24

6 at minimere graden af udsathed og på hvilke forhold der kan relateres til selve indsatsen og til eventuelle tværfaglige beslutninger, der har ført til tilbud om en specifik indsats. Dette har skabt interesse for at få en dybere indsigt i, hvilke forskellige forhold i udsatte børns liv, der kan spores at have indflydelse på oplevelsen af graden af udsathed, herunder bl.a. hvilke virkninger der konkret kan identificeres af det tværfaglige samarbejde i udsatte børns liv. Formålet er således at sætte fokus på udsatte børns hele liv og på de forhold, der kan identificeres at minimere graden af udsathed, for på denne baggrund at kunne formidle viden om en vifte af indsatsmuligheder for de professionelle i feltet omkring de udsatte børn. Den danske forskning i indsatsmuligheder for at forbedre udsatte børns liv har hidtil primært været baseret på, hvad de voksne professionelle har vurderet som forbedringer. Det er næppe forkert at karakterisere denne viden som begrænset, da viden om børnenes og deres familiers egne erfaringer, oplevelser og beretninger om, hvad der minimerer graden af udsathed er underbelyst. Tendensen i den nationale forskning om barndommen synes dog i dag at gå i retning af at involvere børn som centrale informanter og betragte børn som aktører. Wiklund og Lundström skriver, at der er et stort behov for fremstillinger, hvor børn selv med egne ord får mulighed for at beskrive deres miljø (Wiklund og Lundström 2003: 17 i Rasmussen 2004). Det er dette projekts ambition at imødekomme dette behov og inddrage de udsatte børn og deres familier som centrale informanter. Bestræbelsen er at komme tæt på børns oplevelser og erfaringer med at være socialt udsat, og hvordan de oplever deres hverdagsliv og vurderer forskellige indsatsformer. Forskningsprojektet vil i 2015 tage afsæt i det empiriske materiale fra kvalitative interview med 5-7 børn og deres familier foretaget i to nordjyske kommuner i november/december Resultaterne heraf vil for at validere fundene i den empiriske undersøgelse blive sammenholdt med undersøgelsesresultater fra nationale og internationale undersøgelser af, hvordan ikke-udsatte børn i samme aldersklasse oplever hverdagens udfordringer og glæder. Metodisk er forskningsprojektet inspireret af bl.a. Brinkmann, 2012 og Schwartz, 2014 i vores tilgang til udforskning af børns hverdagsliv. Schwartz (2014: 20) skriver herom: Der har igennem mange år været talt om, hvor vigtigt det er, at professionelle inddrager børn, unges og forældres perspektiver og lytter til deres synspunkter og meninger. Børn og unge i vanskeligheder forfølger, som andre børn og unge aktivt deres interesser, venskaber og engagementer i de sociale fællesskaber, de deltager i. De kan gennem deres handlemåder vise, professionelle, hvad der betyder noget for dem Der anlægges således den synsvinkel, at inddragelse af børns perspektiver handler om at søge viden om deres ageren i hverdagslivet. Idealet ville være at følge børnenes livsførelse tæt og sammen med børnene udforske de vanskeligheder, der udfordrer dem i hverdagslivet. I interviewene inddrages billeder fra børnenes hverdagsarenaer, som børnene selv tager med udleverede ipads. Videnskabsteoretisk er der tale om en tilgang, der ser viden som forankret i social praksis og fordelt mellem mange parter. Forskningsprojektet er afgrænset til at undersøge forskningsspørgsmålet med afsæt i børneperspektivet og forældrenes perspektiv, idet disse perspektiver forskningsmæssigt er underbelyst. University College Nordjylland Tanja Miller 6/24

7 På baggrund af interviews med børn og forældre er ambitionen i foråret 2015 at gennemføre en undersøgelse af de professionelles inddragelse af børneperspektivet i tilrettelæggelsen af indsatsen. Designet for denne undersøgelse er ikke endelig fastlagt, men der kan blive tale om en bredere spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse. Projektet forventes afsluttet i januar 2016 Ansvarlig forsker: Tanja Miller Deltagende forskere: Svend Skov, lektor, Læreruddannelsen, Gitte Larsen, lektor, Pædagoguddannelsen, Jesper Munksgaard, lektor, Pædagoguddannelsen. 2) Forskningsprojektet Velfærdsprofessioner og udsathed i Nordjylland Region Nordjylland består af i alt 11 kommuner. Disse kommuner er af SFI kategoriseret med Aalborg som bykommune, Brønderslev, Frederikshavn, Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og Hjørring som landkommuner og endelig Morsø, Thisted, Vesthimmerland og Læsø som yderkommuner (SFI 10: ). Et overordnet formål med projektet er at få produceret viden om udsatte børn og deres familier og den hjælp, de bliver tilbudt i Region Nordjyllands 11 kommuner. Undersøgelsen vil skabe mulighed for at få indblik i, hvordan opgaven løses i kommunerne med henblik på at identificere og beskrive forskellighed i organisering af den tidlige forebyggende indsats og således skabe mulighed for videndeling og gensidig inspiration. I undersøgelsen Udsatte børnefamilier i Danmark (ibid.) registreres, med afsæt i kategoriseringen, antallet af udsatte børn og familier, som minimum har nedenstående fem risikofaktorer: Mor bor ikke i kernefamilien Mor er dømt for kriminalitet Mor er på pension eller kontanthjælpsmodtager Mor har ingen uddannelse eller bare grundskole Mor bor under dårlige boligforhold Undersøgelsen omfatter både forebyggende indsatser og anbringelser. Resultatet dengang viste, at der er flest risikofaktorer i yderkommunerne. Med andre ord er det mere risikofyldt rent statistisk at vokse op i en yderkommune end i en bykommune. I forlængelse af Udsatte børn og familier i Danmark (SFI 2010) blev undersøgelsen Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel 2014 (SFI 2014) offentliggjort i december Undersøgelsen bygger på de samme respondenter. Undersøgelsen fra 2014 er designet med en række nyfortolkninger af udsathedsbegrebet og operationaliseringen af dette. Der arbejdes således med domæner, komponenter og indikatorer. Udsathedsbegrebets kompleksitet bliver tydelig i og med den række af referencer og modeller, der er anvendt i undersøgelsesdesignet (SFI 2014). Udsathedsbegrebets operationalisering til at kunne opfange antallet af udsatte børn og unge, fordelt på landets kommuner i en panelundersøgelse med involvering af de udsatte selv, viser på en overbevisende måde, hvorledes en operationalisering struktureret i velfærdsdomæ- University College Nordjylland Tanja Miller 7/24

8 ner, komponenter og indikatorer ved at betjene sig af forskningsresultater fra tidligere nationale og internationale undersøgelser, fremviser et nuanceret billede af antal, fordeling og grader af udsathed i Danmark. Denne undersøgelse finder at antallet af udsatte børn og unge ligesom i 2010 ekstimeres til 15 % af den samlede børne- og ungepopulation. Den normative ramme om forskningsprojektet er FN konventionen om børns rettigheder. Her slås det fast, at det ikke kun er børns basale og fysiske behov, der er vigtige men også det, at børn og unge får adgang til deltagelse i samfundet som medborgere, og at deres ret til at blive hørt bliver respekteret. Dermed skriver forskningsprojektet sig ind i en forskningstradition, hvor børneperspektivet er vigtigt. I dette projekt betyder det konkret, at de professionelles tanker og praksis omkring involvering af børn i bestemmelse af eget liv og i adgang til fællesskabets tilbud er et opmærksomheds punkt. På trods af at udsathed som begreb er svært at operationalisere, er der dog grundlag for at sige: 1) Socialt udsatte børn fremstår som en meget uensartet kategori (Ploug 2005). 2) Børn kan være udsatte i forskellig grad. Fx kan udsatte børn opdeles i tre underkategorier ud fra graden af permanent risikoplacering: a) børn, der er alvorligt udsatte, b) børn, der er i alvorlig farezone, c) børn, der har midlertidige vanskeligheder. Logikken er, at desto flere risikofaktorer i længere tid et barn er udsat for, desto større er sandsynligheden for, at det bukker under for dem. Når der optræder mange risikofaktorer samtidigt, er belastningen af dem større end summen af dem. Stressende livsomstændigheder i længere tid har således en dybere virkning på børns psykiske sundhed end korterevarende og eventuelt dramatiske hændelser og disse kan desuden føre til hjælpeløshed (Egelund, Hestbæk & Andersen 2004). 3) En ikke-deterministisk sammenhæng mellem ressourcer, adfærd og livschancer. 4) Karakteren af social udsathed ændrer sig i takt med samfundet og befolkningssammensætningen. Velfærdsstaten har haft held med at udligne økonomiske forskelle, mens udligningen af forskelle i kulturel kapital forstået som uddannelsesressourcer ikke er lykkedes i samme omfang. Der er en tydelig social ulighed i helbred blandt børn, idet børn fra familier med lav social placering har flere helbredsproblemer end børn fra familier med høj social placering (Holstein og Madsen 2003). Forskningsprojektets genstandsfelter dækker velfærdsuddannelsernes professionsområder med relation til forskningsområderne for: sundhed i form af sundhedspleje, jordemoder og terapeutuddannelser. Dertil kommer lærer- og pædagoguddannelse med tilhørende specialiseringer og i mindre grad socialrådgivere og psykologer som relevante professioner. Kommunerne i Region Nordjylland har organiseret indsatser over for børn og unge i udsatte positioner lidt forskelligt, idet indsatser eksempelvis er placeret i forskellige forvaltninger. Selvom forskningsprojektet ønsker at få indblik i forskellen i disse organiseringer, foretages alligevel den afgrænsning, at fokus bliver på de velfærdsuddannelser, som UCN uddanner til, hvilket betyder, at socialrådgiverne og psykologerne kun i et mindre omfang bliver involveret i undersøgelsen. Forskningsopgaven er således følgende: 1) Kortlægning af forebyggende indsatser for udsatte børn og deres familier i Region Nordjylland. Hvilke typer indsatser? Hvilke undersøgelsesredskaber anvendes og hvorfor? University College Nordjylland Tanja Miller 8/24

9 Hvordan er procedure/arbejdsgange fra en professionels første bekymring om et barn og dets familie til iværksættelse af indsats? 2) Kortlægning af professionelles tværfaglige samarbejdsformer i forbindelse med det forebyggende arbejde for udsatte børn og deres familier i Region Nordjylland. Hvad ligger til grund for de valgte samarbejdsformer i hver kommune: faglige, økonomiske, strukturelle, praktiske og politiske? Hvilke professioner er repræsenteret i hvilke sammenhænge med hvilke formål, og hvem beslutter bemandingen og konkrete tilbud? Undersøgelsens metode er overordnet mixed methods (Jennifer Green 2007), da der ønskes tilvejebringelse af kvantificerbar viden samtidig med, at der ønskes viden om, hvorledes problemområdet opleves og tager sig ud hos velfærdsprofessionerne i 11 nordjyske kommuner. Forskningsprojektet forventes afsluttet oktober 2015 Ansvarlig forsker: Tanja Miller, ph.d. Deltagende forskere: Trine Lolk Haslam, udviklingskonsulent FoU, Eva Andersen, lektor, Pædagoguddannelse, Malene Cohen, lektor, jordemoderuddannelse og Tanja Miller. 3. Chanceulighed i uddannelse I denne klynge gennemføres i i alt 6 forskningsprojekter. 1) Forskningsprojektet StudieLiv chancelighed i UCN? Forskningsprojektet er et samskabelsesprojekt mellem sygeplejerskeuddannelsen og datamatikeruddannelsen ved UCN. Et stort frafald påvirker uddannelsernes studiemiljø og kvalitet. I rapporten UCN i tal 2013 fra juni 2014 fremgår det, at sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg har en modelberegnet gennemførelsesprocent på ca. 70, og at datamatikeruddannelsen (udbydes både som dansk og international) har en modelberegnet gennemførelsesprocent på ca. 60. I efteråret 2013 gennemførte projektdeltagerne en forundersøgelse til dette projekt. I denne forbindelse gennemførtes fire kvalitative interviews (to sygeplejestuderende og to datamatikerstuderende) med det formål at undersøge, hvilke særlige udfordringer studerende på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, der har dumpet en prøve, som de efterfølgende har bestået, har og hvilken betydning disse udfordringer har for deres trivsel. På baggrund af disse interviews kunne der beskrives to hovedtemaer kaldet Kulturchok og Det er min egen skyld. Begge benævnelser blev valgt, fordi det var udtryk, de studerende selv anvendte, og dermed var de et udtryk for de studerendes oplevelse. Alle informanterne beskrev, at der er stor forskel på at gå i gymnasiet og på at læse på en videregående uddannelse. Det er en stor og ukendt forandring. Det kom bag på dem, hvor meget teori der skulle læres, hvor seriøs man skulle være, og hvor svært det hele var. Dette fund understøttes af flere undersøgelser. I et mixed methods studie fra 2013, besvarede 1080 studerende et åbent spørgsmål, som efterfølgende blev analyseret både kvalitativt og kvantitativt. I resultatafsnittet fremhæves det, at de studerende angiver, at arbejdsmængden har en University College Nordjylland Tanja Miller 9/24

10 stor indflydelse på deres liv. Endvidere fremføres det i et andet mixed methods studie fra 2009, der bygger på fokusgruppeinterviews med undervisere, spørgeskemaundersøgelse blandt 605 studerende og efterfølgende 10 individuelle kvalitative interviews, at den store arbejdsbyrde kan være en medvirkende årsag til frafald. I en kvalitativ undersøgelse fra 2012, anvender flere af de 31 studerende, der blev individuelt interviewet, netop også ordet kulturchok om det at starte på en videregående uddannelse. I en anden kvalitativ undersøgelse fra 2012, der bygger på 10 kvalitative individuelle interviews, anvendes begrebet transfer-chok om det at starte på en videregående uddannelse. Endvidere fremhæves det, at de studerende ikke vidste, hvad de gik ind til. (Se litteraturliste Chanceulighed sidst i dokumentet). Flere af informanterne i efterårets undersøgelse oplevede, at de var begyndt på en uddannelse, som var meget anderledes end de forventede, fordi de ikke kendte kravene på uddannelsen. Det fremgik af mange udsagn fra informanterne, at de oplever, det er deres egen skyld, at de ikke trives i uddannelsen, og at de ikke kan følge med i undervisningen eller bestå prøverne. Det fremgår af et review fra 2012 (44 artikler), at det at møde op til undervisningen og især det at forberede sig til undervisningen har sammenhæng med ens prøveresultater. I en kvalitativ undersøgelse belyses det, at de studerende, der har lave forventninger til de akademiske krav og dermed oplever en stor forskel mellem forventninger og realiteter, er dem, der frafalder. Selv om der er store udfordringer, og informanterne kan fortælle om disse, siger de samtidig, at de har svært ved selv at opsøge hjælp eller bede om hjælp fra andre. Det fremgår i en kvalitativ undersøgelse, at de studerende ofte er modvillige overfor at spørge om hjælp, fordi de ser dette som en falliterklæring. Derimod sætter de studerende pris på, når studievejledere/undervisere tilbyder deres hjælp. Således ønskede stort set alle studerende i en kvalitativ undersøgelse fra 2011 større studenterstøtte. Det fremgår blandt andet, at de studerende har et behov for at modtage bekræftelse på, at det bliver lettere at være studerende med tiden. Det er interessant at notere sig, at det i en kvalitativ undersøgelse belyses, at undervisere/studievejledere oplever, at de studerende, der har behov for støtte ikke dukker op, når der er mulighed for at få støtte. I interviewene i denne forundersøgelse fremkommer flere udtalelser fra studerende, der belyser hvilke særlige udfordringer, de har oplevet undervejs i studiet udfordringer som alle kan høre ind under temaerne kulturchok og min egen skyld. Det har kun været muligt at finde to artikler, hvor man har forsøgt at anvende kriterier/et redskab til at identificere studerende med særlige udfordringer. I den ene undersøgelse har man identificeret studerende, der er i risiko for at frafalde ud fra en række kriterier, som ikke er direkte overførebare til danske forhold. Der er i fortsættelsen af forskningsprojektet lagt vægt på at sætte et særligt fokus på studerende med en uddannelsessvag familiebaggrund. Dette beror på den politiske bevågenhed, som spørgsmålet om vigende social mobilitet i de sidste årtier har i øjeblikket. Det centrale spørgsmål er, hvordan læringsmiljøet eller særlige tilrettelagte forløb eller samtaler kan understøtte den gruppe studerendes faglige, personlige og sociale udvikling. I forundersøgelsen identificeredes to temaer som årsag til udsathed i forhold til frafald: Det er min egen skyld og Kulturchok. Begge temaer relaterer til self-efficacy i forhold til studiet: Ud- University College Nordjylland Tanja Miller 10/24

11 trykket Det er min egen skyld kan tages som et direkte udtryk for oplevelse af lav self-efficacy i forhold til studiet, og oplevelsen af Kulturchok ved mødet med studiet kan meget vel svække den studerendes self-efficacy i forhold til studiet. Følgeligt er begrebet self-efficacy valgt som et hovedbegreb i forskningsprojektet. I forhold til dette projekt gennemføres interventioner, som muligvis kan fremme de studerendes egen oplevelse af akademisk self-efficacy. Her fremhæver Bandura især to forhold: 1. Læring er en social aktivitet, så interaktion med peers er vigtig i forhold til udvikling af akademisk self-efficacy. 2. Succesoplevelser styrker følelsen af self-efficacy. Succesoplevelser skabes gennem arbejde med realistiske delmål for læring. Bandura anvender begrebet proksimale mål. Når et mål er nået, vil det styrke følelsen af self-efficacy. 1: Learner Figur 1: Proksimale mål findes i zone 2. 2: Learner d i h 3: Learner d Ud fra punkt 1 ovenfor kunne det overvejes at tænke i interventioner, som styrker de studerendes samarbejde om læring. Fx gennem buddy-ordninger, studiegrupper, collaborative learning eller lignende. I forhold til punkt 2 kunne det overvejes med interventioner, som hjælper de studerende med at formulere realistiske, personlige og proksimale læringsmål og at arbejde med disse mål. Måske kunne interventionen være en kombination af ovenstående. De studerende hjælpes til i samarbejde at formulere læringsmål og evaluere fremskridt i forhold til disse. Derfor ser forskningsspørgsmålene således ud: Er der sammenhæng mellem self-efficacy og studerendes køn, alder, optagelsesgrundlag og forældres uddannelsesmæssige baggrund? Er der sammenhæng mellem self-efficacy og gennemførelse af det første studieår (målt ved beståede prøver)? Kan en udvalgt intervention styrke de studerendes self-efficacy? Metodisk er forskningsprojektet en ikke-randomiseret eksperimentel undersøgelse (kvasieksperimentel). I projektet sammenlignes to grupper af studerende, som får et forskelligt studiemæs- University College Nordjylland Tanja Miller 11/24

12 sigt tilbud (eksperimentelt design), hvor allokering til et bestemt tilbud ikke er tilfældigt (randomiseret), men valgt af projektlederne. Dataindsamlingsmetoder: For hold S14Sx+y, DMAA0914 og DMAB0914 registreres optagelsesgrundlag, som omfatter alder, køn og optagelsesgrundlag (gruppe 10, 20 og 30). For gruppe 10 og gruppe 20 angives gennemsnit på gymnasial eksamen (snittet ganges ikke med 1.08 ved studiestart inden for to år). Desuden måles General perceived self-efficacy (GPS). Til denne måling anvendes et valideret internationalt spørgeskema (33). Der tilføjes tre spørgsmål til spørgeskemaet til registrering af alder, køn, forældres uddannelsesmæssige baggrund og studienummer. En udvalgt intervention gives hold S14Sx og hold DMAA0914, når de studerende har været på studiet i uger. GPS måles igen på hold S14Sx+y, DMAA0914 og DMAB uger efter studiestart. Dataindsamlingen afsluttes med måling af GPS og gennemførelsesparametre på hold S14Sx+y og DMAA0914/DMAB0914 kort før afslutning af første studieår. Gennemførelsesparametre omfatter normalt forløb og unormalt forløb (ikke bestået en eller flere prøver rettidigt). Desuden gennemføres en række fokusgruppeinterviews med de studerende, der har deltaget i interventioner (workshops). Projektet forventes afsluttet i Ansvarlig forsker: Tanja Miller, ph.d. Deltagende forskere: Mette Braad, lektor og studievejleder, sygeplejerskeuddannelse, Marianne Ibsen, lektor og studievejleder, sygeplejerskeuddannelse, Finn E. Nordbjerg, lektor og studievejleder ved IT-uddannelserne. Faglig vejleder: Jeanne Debess, lektor, ph.d, radiografuddannelsen. 2) Ikke-faglige studiesamtaler som mobilitetsfremmende begivenheder Under denne overskrift gennemføres fem delprojekter. Alle bygger videre på en forundersøgelse gennemført som en kortlægning af formelle samtaler på alle UCNs uddannelser i 2013 (Busch & Bang 2014). Her blev påvist følgende problematikker: Utydelighed omkring samtalernes fokus på faglighed eller proces Ingen systematisk dokumentation af viden genereret i samtalerne og ingen fælles forskrifter for videndeling med kollegaer. I omkring 20 % af tilfældene beror det mere eller mindre på tilfældet, hvem der afholder samtalerne. Omkring 10 % kender ikke formålet med samtalerne, og yderligere 10 % er usikre på, om de kender formålet. Problemet er, at den manglende viden på området betyder, at UCNs uddannelser ikke har tilstrækkeligt overblik over, i hvilken grad deres chanceulighedsramte studerende får optimale betingelser for at trives og gennemføre deres uddannelse. Dette bliver dermed både et organisati- University College Nordjylland Tanja Miller 12/24

13 onsproblem og et problem for målgruppen af studerende. Endelig kan det problematiseres, at flere undervisere tilsyneladende afholder samtaler, de ikke forstår formålet med og måske som følge heraf ofte ikke kan dokumentere og dele indholdet. Der ligger endnu ikke færdigt formulerede delprojektbeskrivelser med selvstændige forskningsspørgsmål, hvorfor der her bringes en oversigt over delprojekterne og titlerne på dem. Fælles for delprojekterne er optagethed af at undersøge, hvordan nuværende og nye samtaleformer eller mødefora kan opleves som værdifulde af målgruppen og måske for alle studerende. Målgruppen er også i disse delprojekter studerende med uddannelsessvag forældrebaggrund. Figur 2: Agi Csonga, direktør SFI 2014 Ovenstående model viser dimensioner i det studiemæssige landskab, der undersøges og arbejdes med. Dilemmaet i at arbejde med en målgruppe (uddannelsesmæssig svag forældrebaggrund) overfor at arbejde med det generelle studiemiljø er nærværende i alle delprojekterne og udgør den fællesnævner, der kan mediere fund fra forskellige kontekster. En anden fællesnævner er selvstændige litteraturstudier som optakt til design af interventioner. University College Nordjylland Tanja Miller 13/24

14 Uddannelse og forskningsdeltagere Pædagoguddannelse Jørgen Andersen, lektor Inger Johansson, lektor Charlotte Overby, undervisningsassistent Læreruddannelse Henrik Madsen, lektor Ulla Bryanne, lektor og studiekoordinator Hospitality and Experience Management Berit Simonsen, lektor Anna Hammershøy, lektor Markedsføringsøkonomuddannelsen Louise Esko, lektor Steen Nielsen, lektor Charlotte Jensen, lektor Titel Hvordan kan samtaler forud og i forlængelse af FIF uddannelse fremme social mobilitet? Chanceulighed i læreruddannelsen? Hvordan kan internationale studerende få mere ud af studierne? Hvordan kan vi skabe god plads til alle? Problem At visitationssamtaler forud for optagelse på FIF ikke i særlig høj grad er formaliserede og validerede. Det samme gælder undervejs og efter endt studie Forundersøgelsen ønsker at styrke de studerendes empowerment ved konkret at spørge dem om, hvad den formelle samtale optimalt set kunne omhandle kvalitativt, samt om hvor stort behovet er kvantitativt? Dette forventes at foregå gennem et spørgeskema til nuværende 1. & 2. års studerende, der enten har været igennem statussamtalen eller står foran den. Projektet vil undersøge mekanismer i den uddannelsesmæssige kontekst som UCN repræsenterer. Fokus vil være på faktorer, der kan spille en afgørende rolle i forhold til at hindre videndeling i undervisningssituationer såvel som i forhold til at hindre den sociale interaktion blandt danske og internationale studerende. Herudover ønskes det undersøgt hvorvidt selve strukturen af uddannelserne i UCN i sin nuværende form med fordel kan ændres, således at den understøtter, snarere end hindrer, en øget social interaktion mellem alle studerende. Til trods for et uddannelsessystem med formelt set lige adgang for alle, så er der en relativ større chance for at gennemføre en uddannelse, hvis ens forældre har en uddannelse. Projektet undersøger, hvordan samtaler og andre initiativer kan forøge den sociale mobilitet. University College Nordjylland Tanja Miller 14/24

15 Med nye krav i UCNs udviklingskontrakt med ministeriet er der lagt vægt på at øge den sociale mobilitet, og på at tage ansvar for at studerende, uanset uddannelsesmæssig familiebaggrund, kan tilbydes fagligt og socialt optimalt studiemiljø og studieliv. Dette kan betyde forandringer i det generelle læringsmiljø eller indførelse af særlige tiltag til fremme af bedre trivsel for målgruppen. Endelig kan det betyde begge dele. Delprojekterne under denne overskrift arbejder med samtalen som omdrejningspunkt for forandringer, der kan føre til øget social mobilitet, hvilket tænkes sammen med udviklingskontraktens opmærksomhed herpå. Projekterne forventes afsluttet i Ansvarlig forsker: Tanja Miller. Deltagende forskere: Se ovenfor. 3) Den inkluderende Studiepraktik Denne undersøgelse er sket i samarbejde med Region Nordjylland, som har ansvaret for afvikling af Studiepraktik i regionen. Formålet med Studiepraktik er, at give unge mulighed for at afprøve og opleve, hvordan det er at studere på en videregående uddannelse. Formålet er i forlængelse heraf at kvalificere uddannelsesvalget og forebygge frafald. De primære målgrupper for Studiepraktik er elever på de gymnasiale uddannelser og VUC-kursister, og i denne undersøgelse er målgruppen afgrænset til unge fra uddannelsesfremmede miljøer. Forskningsspørgsmål: Hvad er studiepraktikkens berettigelse med vægt på gruppen af brugere, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer? Der fokuseres på at belyse, hvilken betydning studiepraktikken har med hensyn til beslutninger om valg, omvalg eller fravalg af uddannelser for målgruppen. Der undersøges, hvordan et udsnit af brugerne af studiepraktikken vurderer berettigelsen af studiepraktikken. Undersøgelsens design er kvalitativt og delvist teoridrevet, idet tidligere undersøgelser viser, at unge fra målgruppen har stor glæde af studiepraktikken men ikke hvorfor. Hypotesen er at den viden om uddannelsen, kulturen på uddannelsen samt arbejdsformer på uddannelsen, som målgruppen kan opnå i studiepraktikken, har en afgørende betydning for denne, idet målgruppens forudsætninger i form af viden om uddannelser, kultur på uddannelser samt arbejdsformer på uddannelser adskiller sig fra andre udsnit af brugerne. Dette beror på en antagelse om, at forældre med lidt eller ingen uddannelse ikke har praksisviden om det at tage en videregående uddannelse. Undersøgelsen viser, at det for studiepraktikanter i målgruppen er særligt vigtigt, at studiepraktikken byder på muligheder for at opnå større faktuel viden om studiet og om uddannelsessystemet som sådan. Studiepraktikanterne har i deres afklaringsproces stort udbytte af programmer, der åbner for, at studiepraktikanten i studiepraktikken får mulighed for at indtage forskellige positioner, fx at være lyttende, observerende, deltagende, handlende og reflekterende. Studiepraktikken anskues i analyserne med afsæt i læring, og der kan argumenteres for, at studiepraktikstederne præges af en bred læringsforståelse, der understøtter læring som udvikling af identitet, mening og tilhørsforhold. Ydermere viser undersøgelsen, at motivationsstrukturer, benævnt som målorienteret, værdistyret eller affektstyret, på forskellige måder beriges af de konkrete programmer for studiepraktikken. Målgruppen for undersøgelsen er usikker på egne muligheder og har ikke i særligt stort omfang adgang til narrativer om det at være på et studie, hvorfor pro- University College Nordjylland Tanja Miller 15/24

16 fessionelle instanser som studievejledere og studiepraktik bliver uhyre vigtige som input i beslutningsprocesserne. Ydermere tyder undersøgelsen på, at målgruppen med større eller mindre styrke opfatter studievalget som en privatsag, hvilket understreger den vigtige rolle, som professionelle kan spille i denne målgruppes afklaringsproces. Projektet afsluttet februar Deltagende forskere: Tanja Miller, FoU, Trine Lolk Haslam, FoU. Rapporten: Evaluering af Studiepraktik i Region Nordjylland (2015) er offentlig tilgængelig. 4. Ph.d. projekter Satsningen har tre ph.d. projekter tilknyttet. Disse projekter har fokus på hvert sit afgrænsede område, men vil tilsammen bidrage med væsentlig ny viden. Her følger en kort beskrivelse af ph.d. projekterne: Ann-Merete Iversen, lektor, Pædagoguddannelsen, arbejder med et forskningsprojekt med titlen: Co-creation som udgangspunkt for- og metodisk tilgang til forandringsprocesser. Forskningsspørgsmål: Projektet undersøger, hvordan co-creation kan anvendes som metodisk tilgang i kontekster, hvor den professionelle handling involverer et bredt felt af interessenter, og hvor opgaveløsningens kvalitet afhænger af samarbejde og kommunikation mellem professionelle, slutbrugere og øvrige interessenter. Der er i projektet et særligt fokus på udsatte unge, og på hvordan denne gruppe inddrages i udvikling og design af pædagogiske tiltag. Periode: Indskrevet ved AAU, Institut for Læring og Filosofi, AAU. Jeanette B. Leth, lektor og studievejleder, Fysioterapeutuddannelsen arbejder med et forskningsprojekt med titlen: Professionsbacheloruddannelse på baggrund af optagelse via IKV med fokus på de studerendes kompetenceudvikling og perspektiver på uddannelsen. Forskningsspørgsmål: Hvordan opleves det at være studerende på bygningskonstruktør- og fysioterapeutuddannelsen optaget via individuel kompetence vurdering set i et subjektivt perspektiv? Herunder ønskes det at belyse hvilke oplevelser, der har været med til at forme beslutningen om at søge optagelse på professionsuddannelserne. University College Nordjylland Tanja Miller 16/24

17 Hvordan det opleves at være studerende med et andet optagelsesgrundlag, herunder motivation og trivsel, samt samspillet med de øvrige studerende? Hvordan de ser på deres fremtid med den nye professionsidentitet? Periode: Indskrevet ved RUC. Anette Bendtholm, lektor og studiekoordinator, Fysioterapeutuddannelsen, arbejder med et forskningsprojekt med følgende titel: Inklusion af børn med autisme og ADHD i idrætsfællesskaberne et problembarn? Forskningsspørgsmål: Hvilke barrierer og muligheder opleves der for, at børn med autisme og ADHD inkluderes i de typiske idrætsfællesskaber i skole og fritid set ud fra et økologisk perspektiv? Med særlig fokus på samhandlingen mellem børnene og de fagprofessionelle og de andre børn uden autisme og ADHD. Periode: Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, KU. Humanistisk samfundsvidenskabelig sektor. 5. Produkter Busch, A.M. & Bang, M.B. (2014): Formelle samtaler mellem undervisere og studerende på UCN. Rapport fra UCN Forskning og Udvikling Miller, T., Skov, Svend og Larsen, Gitte (2013): Udsathed og tværfaglighed. Et casestudie. Rapport fra UCN Forskning og Udvikling. Haslam, Trine & Miller, Tanja (2014): Evaluering af Studiepraktik i Region Nordjylland. Rapport fra UCN Forskning og Udvikling. Braad, Mette & Ibsen, Marianne (2013): Forundersøgelse Studieliv. Rapport fra UCN Forskning og Udvikling. Braad, Mette & Ibsen, Marianne (2014): Studieliv i Uddannelsesnyt nr årgang. Fagligt selskab for undervisere på sygeplejerskeskoler. Houmann, Nanna og Pedersen, Peder Mejer (2013): Forundersøgelse af bevægelse og udsathed. Rapport fra UCN Forskning og Udvikling. Hørby, Laila (2013): Forundersøgelse til Overspisning og overvægt hos gravide. Et problem med social slagside. Rapport fra UCN Forskning og Udvikling. University College Nordjylland Tanja Miller 17/24

18 6. Afslutning Satsningsprogrammet Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse undergår hele tiden forandringer, og nye vinkler og projekter skubber sig ind under overskriften. Derfor er denne programbeskrivelse blot én i en lang række, og den forventes at blive opdateret igen i juni University College Nordjylland Tanja Miller 18/24

19 7. Litteraturliste Beck-Jørgensen B. (2011): Forskning og hverdagsliv i Social kritik nr. 73. Brinkmann, S. (2012): Kvalitativ udforskning af hverdagslivet. Hans Reitzels Forlag. Ejrnæs M. (2006): Faglighed og tværfaglighed. Vilkår for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. Akademisk forlag. Ejrnæs M. og Guldager M. (2008): Helhedssyn og forklaring. Akademisk forlag. Ejrnæs, M. (2008): Praktikeres holdninger i socialt arbejde normalitet og afvigelse. Ertmann, B, Zeeberg, B., Engholm, G. & Elvang, B. (2005): En børneforvaltning og dens brugere. Teori og Metodecentret. Flyvbjerg, Bent (2010): Fem misforståelser om casestudiet i Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene: Kvalitative metoder - en grundbog. Hans Reitzels Forlag. Guldager, J. og Zeeberg, B. (red.): Udsatte børn. Et helhedsperspektiv. København: Akademisk Forlag. Guldager, J. (2008): Helhedssyn teori og modeller på børne-familieområdet i Bo, A., Guldager, J. og Zeeberg, B. (red.): Udsatte børn. Et helhedsperspektiv. København: Akademisk Forlag. Harder, M. og Nissen, M. A. (red.): Helhedssyn i socialt arbejde. Akademisk forlag. Højholt, C. (2001): Samarbejde om børns udvikling. Deltagere i social praksis. Gyldendal. Højholt, C. (red.) (2005): Forældresamarbejde. Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag. Højholt, C. (red.) (2011): Børn i vanskeligheder. Samarbejde på tværs. Dansk Psykologisk Forlag. Jespersen, C. (2006): Socialt udsatte børn i dagtilbud. SFI. Mehlbye, J. Andersen, J. og Hansen, M. H. (2011): Opkvalificering af den tidlige indsats. Udvikling og afprøvning af opsporingsmodel. AKF. Mehlbye, J. (2013): Opkvalificering af den tidlige indsats ved tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Forskningsrapport. KORA. Oldrup, H. H. og Vitus, K. (2011): Indsatser over for udsatte 0-3 årige og deres forældre : Ottosen, M. H. et al.(2010): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ottosen, M.H. et al.(2014): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel SFI. University College Nordjylland Tanja Miller 19/24

20 Ploug, N. (2007): Socialt udsatte børn identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner. SFI. Nationalforskningscenter for velfærd. Rambøll (2013): Evaluering af projektet opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne. Slutrapport: Opsporingsmodellens Implementering og effekter. Rasmussen, K. (2004): Børnene i kvarteret kvarteret i børnene. Roskilde Universitetsforlag. Servicestyrelsen (2011): Håndbog om barnets reform Schwartz, I. (2014): Hverdagsliv og livsforløb. Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsforløb. Klim Willumsen E. (2009): Tverrprofesjonelt samarbejd. Oslo: Universitetsforlaget. Ankestyrelsen (2013): Underretninger om børn og unge kommuners gode erfaringer. Ankestyrelsen Arbejderens Erhvervsråd (2013): Stor stigning i børnefattigdom rammer skævt i Danmark. AE. Borge, Anne Inger (2010): Resiliens risiko og sunn utvikling. Gyldendal Akademisk. NO. Collin, F. (2003): Konstruktivisme. Roskilde Universitets Forlag. Danmark Statistik (2012): Levevilkår måling af fattigdom. Danmark statistik. Green, Jennifer (2007): Mixed methods in social inquiry. Jossey-Bass. Information (23/9 2013): Turen går til UnderDanmark. Artikel information. Järvinen, Margaretha, Mil-Meyer, Nanna (2003): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. Kommunale nøgletal om sociale forhold Økonomi og indenrigsministeriet. Lausten, Mette, Hansen Helle, Nielsen, Alva Albæk (2010): Udsatte børnefamilier I Danmark. SFI 10:14. Madsen, B.(2005): Socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag. Til Chanceulighed UCN: UCN strategi 2015 [Internet]. UCN Available from: Miller Tanja: Udsathed, tværfaglighed og chanceulighed i uddannelse [Internet]. _tværfaglighed_og_chanceulighed_i_uddannelse.aspx: UCN [updated ];. University College Nordjylland Tanja Miller 20/24

Forskningsprogrammet Udsathed og Chanceulighed i uddannelse

Forskningsprogrammet Udsathed og Chanceulighed i uddannelse Docent Tanja Miller, Ph.d. Programleder Charlotte Frandsen November2015 Forskningsprogrammet Udsathed og Chanceulighed i uddannelse 1. Abstract... 3 1.1 Behov og relevans... 4 2. Forskningsspørgsmål...

Læs mere

Parat til videregående uddannelse? Tanja Miller ph.d. PU, FoU, UCN

Parat til videregående uddannelse? Tanja Miller ph.d. PU, FoU, UCN Parat til videregående uddannelse? Tanja Miller ph.d. PU, FoU, UCN 1 HVAD JEG KOMMER IND PÅ Forskningsprojekt Chanceulighed i UCN Generelle udfordringer i overgang mellem ungdomsuddannelse og videregående

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Forsker Praktikernetværket for erhvervsuddannelserne Fastholdelse og frafald Forskningsresultater som afsæt for nytænkning? 18. 19. april

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Kommissorium for frafaldsanalysen

Kommissorium for frafaldsanalysen Kommissorium for frafaldsanalysen Baggrund for undersøgelsen Region Nordjylland (RN), University College Nordjylland (UCN) og SOSU Nord har en fælles interesse i at sikre uddannelse af kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1

Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Projektbeskrivelse Når teknologi fremmer deltagelse fase 1 Ergoterapeutuddannelsen, VIA University College Holstebro Oktober 2012 Forfattere: Birthe Lodahl Haxholm. Tove Reese Ptak Tove Schreiber 1 Når

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

"Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil!

Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! "Innovation, kreativitet og lederskab Pædagog med innovationsprofil! 3½ årig uddannelse til pædagog Idé, design, handling, evaluering Eksperimenter sammen med og i praksis Ikke laboratoriestudie Aktiviteter,

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 2. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016 Institutionens navn: Væksthuset Adresse: Jettesvej 10, 8220 Brabrand Telefon: 40226852 Mail: lhans@aarhus.dk cssa@aarhus.dk camhae@aarhus.dk

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere