POLAK-SNAK. undersøger mediedebatten om polske håndværkere på job i Danmark og forsøger at påvirke debatten i en anden retning

Transkript

1 POLAK-SNAK undersøger mediedebatten om polske håndværkere på job i Danmark og forsøger at påvirke debatten i en anden retning Et universitetsspeciale af Jacob Dammas forfattet under kyndig vejledning af Jan Krag Jacobsen Kommunikation, Roskilde Universitetscenter, november 2005

2 POLAK-SNAK en specialeafhandling af Jacob Dammas Et kompromis er kunsten at dele en kage, så alle tror de har fået det største stykke kage. Winston Churchill-citat anvendt af Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i forbindelse med Ministerens tale om østudvidelsen og arbejdsmarkedet på Dansk Folkepartis konference den 31. maj side 2

3 INDHOLD FORORD 4 1 Alt det indledende PRÆSENTATION 1. Problemfeltet der motiverede mig 5 2. Kampen om sandheden 6 3. Produktorientering: et tv-koncept 7 4. Problemformulering 7 5. Afgrænsninger, undtagelser og definitioner 8 METODE-OVERVEJELSER 6. Analysetilgang og metoder 9 2 Konstruktion af et tv-koncept - I FØRSTE BUD 7. Konflikten og aktørerne En dokumentarfilm 12 HISTORISK OG DEBAT-FAGLIG RESEARCH 9. At definere sig selv gennem de andre Dem fra øst i nutidens debat 15 3 Analyse af en mediedebat ANALYSE-GRUNDLAG 11. Udvælgelse af tekster og valg af periode Pragmatisk sproganalytisk tilgang Præsentation af kilderne 20 DEBATTENS TEMAER 14. Hvad siges der? Hvem skrev hvor meget om hvad? Hvordan siges det? Analysens gyldighed 45 4 Konstruktion af et tv-koncept - II HELT NYT BUD 18. Research til programmet Konceptbeskrivelse: SJAKKET Egne overvejelser i forhold til tv-konceptet 61 VURDERING 21. Møde med Danmarks Radio Når virkeligheden sættes på prøve 65 5 Konstruktion af et tv-koncept - III EFTERSPIL 23. Et stk koncept, tak Analyse af SJAKKET DR næsten som de andre 69 6 Perspektiver 71 7 Konklusion 74 LITTERATURLISTE 78 ABSTRACT 83 FORMIDLINGSPRODUKT 84 side 3

4 Forord Eftersom det er god skik at i forordet at gøre rede for omfanget af afhandlingen, herunder tekstbehandlingsystemets angivelse af trykenheder samt omfanget af tabeller, diagrammer, fotos, kommatering mv., følger her dataene: Afhandlingen er sat med Helvetica 11 ptk og indeholder enheder inkl mellemrum. Sidenormen i et speciale på Kommunikation på RUC er 2400 enheder pr side inkl mellemrum, hvilket i mit tilfælde giver 70 sider. Derfor skal læseren ikke lade sig skræmme af de umiddelbare 86 sider! Tre tabeller indgår i rapporten, og de er talt som en side hver. Billedmaterialet udgøres af et forsidefoto, en annonce og et skærmbillede fra en netside. Jeg har ikke fundet at billedmaterialet skal være undtaget fra omfangskravet til specialerapporten. Der er sat nyt komma ; dvs dét komma som før hed nyt komma ifølge Dansk Sprognævn. Jeg har i hele min tid som studerende fundet bilag et mærkeligt fænomen. Ingen gider læse dem, og alligevel er det almindeligt og anset for grundig formidling at have bilag i sin opgave. Ovenikøbet bagest i rapporten. Jeg har ingen bilag. Alt som præsenteres her i opgaven er relevant for læsningen, fx også mit medieprodukt. Nu er produktet i tekstform, så det giver ingen problemer at medtage i afhandlingen. Omvendt ville fraværet af produktet i opgaven gøre læseforståelsen vanskelig. Som læseren hurtigt vil lægge mærke til (hvis ikke det allerede er sket), har jeg forsøgt at gå lidt skævt til værks i denne undersøgelse, jævnfør min skrivestil, mine eksempler, min metode og struktur. Beklager på forhånd eller god fornøjelse. Jacob Dammas, Warszawa, den 15. november 2005 side 4

5 1 Alt det indledende PRÆSENTATION 1. Problemfeltet der motiverede mig 16 år efter Jerntæppets fald og over et år efter østudvidelsen af EU diskuteres på højtryk i de danske medier, hvem og hvor mange der har ret til at arbejde i EU-landet Danmark. Vel at mærke andre (nye) EU-bogere. Og vel at bemærke arbejde, ikke bosætte sig, for det er nemlig en helt anden diskussion. Og alligevel har arbejdsvandring på tværs af grænser meget at gøre med, hvordan vi historisk har set og ser på fremmede generelt, arbejdende såvel som den bosættende slags. I fokus i denne rapport er dog mediernes behandling af arbejdende polske håndværkere i Damark siden 1. maj 2004 da bl.a. Polen (gen)indtrådte på den gammel-europæiske scene. Fra dette sprængfarlige problemfelt henter jeg min energi. Billig og villig Hvad der konkret fik mig til at arbejde med debatten om østarbejderne i Danmark var en artikel i tidsskriftet Penge og Privatøkonomi, ja snarere en guide til, hvordan private nu kunne hyre en billig polsk håndværker og dét legalt, denne gang. Den polske håndværker er altså et kendt fænomen før EU blev udvidet mod øst (og syd, Malta kom altså også med). I artiklen opremsede journalisten alskens gode råd til, hvordan den danske kunde kunne få det bedste udbytte af polakkerne. Fx Lad dem ikke drikke alkohol, sørg for en container, garage eller anden indkvarteringsmulighed og husk de er kun glade for overhovedet at få tilbudt arbejde så de er effektive, sviner ikke og arbejder gerne timer dagligt til kr i timen. Velkommen til et af EUs bærende principper, arbejdskraftens og varernes (nogle gange sammenfaldende) fri bevægelighed på tværs af EUs grænser! Artiklen satte skub i den ulmende debat om polakkerne var et fantastisk tilbud eller en farlig trussel. For mig blev artiklen startskuddet til at kigge nærmere på, hvordan polak-snakken var kommet dertil, og hvordan den det følgende år ville udvikle sig. side 5

6 2. Kampen om sandheden I en mediedebat er det selve denne kommunikationsbegivenheds vilkår at forskellige parter mener de har ret. Det tenderer til kampen om sandheden. Det ved vi kloge hoveder i den akademiske og den journalistiske verden er en håbløs kamp, for der findes ikke én sandhed. Men hvad er det så parterne gør når de buldrer derudaf og påberåber sig retten til det sandfærdige billede af verden? Måske netop det. De slås for og i tekstlig forstand argumenterer for netop deres version af verdensbilledet skal vinde indpas hos deres publikum. Jeg forstår altså forfattere, medier og organisationers forsøg på at udtrykke sandheden i Klaus Kjøllers termnologi: dét der konstituerer hans tredie forståelse af begrebet ideologi: en opfattelse af hvordan virkeligheden i og omkring organisationen er, og et sæt værdier som indebærer nogle mål man prøver at nå (Kjøller 2004: 48-9). Det burde derfor ikke overraske at fronterne er trukket hårdt op, og teksterne skarpladte i en så ømtålelig debat med mange spillere som den hjemlige mediedebat om polske håndværkere på arbejde i Danmark. Alligevel har det overrasket mig at debattens medietekster og deres forfattere kan få så forskellige betydninger, eller sandheder om man vil, ud af samme emne og samme kilder. Som en af de seneste avisartikler i debatten lægger frem er der stor uenighed om de østeuropæiske arbejdere i Danmark er en trussel eller det modsatte. Og det modsatte behøver ikke bare betyde ingen trussel, men ligefrem gevinst, som en anden avis skrev: Stort udbytte af at åbne grænserne helt for østarbejdere. Helt basalt burde det være til at besvare om den såkaldte polske arbejdskraft-invasion indtraf da Polen trådte ind i EU. Og det burde være muligt at besvare om de er kimen til vores problemer på arbejdsmarkedet, invasion eller ej, eller om de er løsningen på vores problemer. Det har ikke været muligt entydigt og kategorisk at svare på, kan jeg nu konstatere. Burde jeg ikke vide bedre? Kald mig bare naiv. Under alle omstændigheder triggede emnet en vældig interesse hos mig, og den er kun blevet skærpet som jeg fulgte og gravede dybere ned i debatten. side 6

7 3. Produktorientering: et tv-koncept Diskussionen om hvem har ret var jeg heldigvis hurtig til at affærdige. Men altså som nævnt ovenfor ikke lige sådan at ryste af sig. Som trænet og inspireret tekstanalytiker meldte spørgsmålet sig hurtigt om et meget mere interessant og målbart, men ikke ligefrem originalt, aspekt: hvad og hvordan bliver det fremsat. Det lyder unægtelig som en regulær tekst- og/eller sprogbrugsanalyse, men faktisk er hovedfokus et andet sted. Det er på, hvad man kan kalde problemløsning, som jeg hurtigt vil omdøbe mit bidrag til debatten om polske håndværkere der arbejder i Danmark. At problemløsning er i hovedfokus i denne i undersøgelse, skyldes (1) at vi på Kommunikation på RUC er skolet til ikke kun at identificere og analysere problemer, men også udarbejde løsninger. (2) Jeg har som tv-tilrettelægger og dokumentarfilminstruktør ved siden af studiet haft som ambition at arbejde med et produkt i mit speciale. I dette tilfælde ikke det endelige produkt, men et delprodukt, nemlig en udførlig konceptbeskrivelse for et tv-produkt. Jeg har fundet at det kræver grundig research og analyse af den verserende debat for at kunne udvikle et sådant tv-koncept. Og, som jeg kommer nærmere ind på i afsnittet Analysetilgang og metoder, har jeg således som et pendul svinget frem og tilbage mellem debatten og tv-konceptet. 4. Problemformulering Det fører naturligt over i min problemformulering, som består af en præmis, selve den gyldne formulering og en række underspørgsmål: Præmis Baseret på en anayse af mediedebatten om polske håndværkere i Danmark ønsker jeg at bidrage til debatten med et tv-program som kan give den nødvendige forståelse for akørernes situation og perspektiv. Det er essentielt at jeg med tv-konceptet undgår selv at havne i polak-diskursen. Problemformulering Hvordan konstrueres et tv-program som både bruger og udfordrer den måde, hvorpå polske håndværkere i Danmark opfattes og debatteres i de danske medier? Underspørgsmål For at gøre mig klog nok til at udtænke og udarbejde et sådant tvkoncept har jeg forsøgt at spørge til, hvordan vi i Danmark ellers side 7

8 har diskuteret arbejdsindvandrere, fx de polske roepiger på Lolland-Falster for over 100 år siden. Har den historiske opfattelse og diskussion af de andre noget at sige os idag? Hvilke budskaber præsenteres i medieteksterne i den nuværende debat om de polske håndværkere? Og hvordan argumenteres for dem? Hvordan beskæftiger tv sig med emner om bolig, håndværkere og livsstil, og kan tv s mangeartede formater kombineres i en ny genre til formidling af problematikken om polske håndværkere i Danmark (og østarbejdere i Europa generelt)? 5. Afgrænsninger, undtagelser og definitioner Jeg undersøger en nutidig debat om begivenheder, ikke de faktuelle begivenheder. Derfor har jeg ikke fulgt udviklingen bag mediernes historier. I nogle tilfælde har det været nødvendigt at indhente baggrundsviden (såsom centrale debatindlæg og vedtagelse af love og lovændringer) for at forstå medieteksternes kontekst. Jeg har bestræbt mig på at kunne tegne et generelt, men tydeligt billede af polak-snakken anni Ganske vist kigger jeg på tekster om de polske håndværkere og ikke polakker. Men i den nutidige debat er det håndværkeren som fylder mest. Desuden siger diskussionen om den polske håndværker meget om synet på og snakken om polakker generelt. Jeg benytter i stort omfang østarbejdere, men som man vil lægge mærke til nævnes i lige så høj grad polske håndværkere. Det skyldes at østarbejdere og polske håndværkere i debatten ofte sættes lig hinanden. Net-tekster (nogle findes både i print og net-form, fx Fagbladet 3F) har jeg valgt at se på som almindelig avis-tekst og ikke behandlet dem som hypertekster. Det mener jeg at kunne retfærdiggøre ved at henvise til at hypertekster er bygget op sådan at folk læser dem som gængse avisartikler (Mediekultur 1998: 9). Overordnet set har jeg ikke ønsket at undersøge medierne i hvilket medieteksterne jeg analyser optræder. Tv-udsendelser er dog en undtagelse af den grund at jeg beskæftiger mig indgående med tv-koncepter som jo skal fungere på TVs præmisser. Jævnfør min meget pragmatiske tilgang i denne undersøgelse forstår jeg et tv-koncept i Peter Harms Larsens brug, dog uden at binde mig til definitionen. [Koncepter er] programopskrifter der beskriver et programs eller en series ide, indhold, form og udtryk sammenhængen mellem dem. (Harms Larsen 2003: 368) side 8

9 METODE-OVERVEJELSER 6. Analysetilgang og metoder Mit ærinde har været at følge mediedebatten om de polske håndværkere i Danmark så længe som muligt til at kunne pege på nogle mønstre og karakteristika til brug for at kunne konstruere et tv-koncept som potentielt set (hvis det blev produceret) ville kunne påvirke debatten i en anden retning. Jeg påstår at min fremgangsmåde i projektet har en tekstanalytisk tilgang. At jeg påstår det, skyldes flere ting. Tekstanalyse bliver ofte forbundet (og det gjorde jeg selv) med den klassiske lingvistiske disciplin som ikke rummer det væsentlige kommunikative- og samfundsmæssige niveau. De færreste betrager vel tekstanalyse og diskursanalyse som det samme eller overhovedet som to afhængige størrelser. Men Kjerulf Petersen (1998) sammenkobler tekst- og diskursanalyse. Han taler om tekstanalyse, gennem hvilken man kan gennemføre diskursanalyse. Dertil kommer definitionen af ordet tekst i analysesammenhæng. Kan et billede, en fjernsynsudsendelse og en ting være en tekst? Ja, det kan, og det er det for mange. Lige så for mig. Jeg har således kigget nærmere på en hel del forskelligeartede medietekster: avisartikler, onlineartikler, fagblads-nyheder, en annonce, en tv-avis, fotos, et sagsforløb, en demonstration. Hvilket metodisk greb man skal bruge til at analysere medieteksterne med, kommer vel i høj grad an på ens perspektiv. Jeg har ladet mig inspirere af flere forfattere: Kritisk diskurs-analyse á la Norman Fairclough overlader det til forskeren selv at finde værktøjer til brug for denne del af analysen alt efter behov. Klaus Kjøller og Jan Krag Jacobsen er fortalere for netop at få éns blandede analyseværktøjer til at være operationelle. Lars Kjerulf Petersens sammensmeltning af tekstog diskursanalyse åbner muligheden for at betragte mange ting som tekster, fx en demonstration. Karsten Pedersen og Leif Becker Jensens tekstnærhed gør det muligt at gå i dybden med detaljen. Sidstnævnte sætter detaljen i forhold til større samfundsvidenskabelige spørgsmål, i mit tilfælde fx hvordan generelle arbejdsmarkedspolitiske og økonomiske forhold påvirker de forskellige aktørers syn og handlinger tekster. Peter Harms Larsen har om nogen sat ord på og systematik bag TVs brug af dramaturgi og koncepter. Faircloughs politiske ambition og min I min tid som studerende er jeg ofte stødt på at forfattere, studerende såvel som professionelle, bruger Fairclough med store forbehold som straks ekspliciteres ved hans nævnelse. Man side 9

10 ønsker at bruge Faircloughs diskursanalytiske tilgang og desuden hans tekstnære analyseredskaber. Derimod ønsker man ikke at tilslutte sig Faircloughs politiske program om at ændre samfundet eller gøre folk sprogligt bevidste om deres muligheder og begrænsninger i kampen for mere ligeværdige diskurser. Men hvorfor ikke hvis det er det man egentlig vil og gør?! Jeg ønsker at ændre noget. Eller i det mindste påvirke diskursen om den polske håndværker i Danmark. I Faircloughs ånd skal resultaterne af et forskningsprojekt ideelt set kunne anvendes til gøre folk mere bevidste om diskurs som en form for social praksis der afspejler og er med til at forstærke ulige magtrelationer. Folk kan trænes via kritisk sprogbevidsthed til at iagttage dels den diskursive praksis som de deltager i når de bruger sprog og konsumerer tekster, dels i de sociale strukturer og magtrelationer som diskursiv praksis formes af og er med til at forme og forandre. Målet er at folk bliver mere bevidste om de rammer som begrænser deres sprogbrug, og om de muligheder der er for at gøre modstand. (Philips 1999: 100). Mit ambitionsniveau og teoretiske fundament er ikke lige højt og stærkt som Faircloughs, men mit mål med analysen og tvkonceptet er at give seerne (forbrugerne) og aktørerne mulighed for bedre at vurdere konflikten, og den debat konflikten afføder. At lede efter diskurser Det kan være sin sag at redegøre for, hvad diskurs- eller sprogsbrugsanalyse er, navnlig hvis man vil undgå at komme fyldestgørende ind på Paul Ricæur og Michel Foucault som, om nogen, er ophavsmændene til den. Dertil kommer at sådanne afsnit ofte er en gentagelse af så mange lignende afsnit i andre rapporter, ligesom læserne af rapporten må formodes at vide, hvad baggrunden for diskursanalyse er. Derimod kan det være nemmere og mere brugbart at skrive om, hvad det er man leder efter og gør med en diskursanalytisk tilgang. Man leder i Kjerulf Petersens (1998) forståelse efter den samfundsmæssige viden og betydning som er på spil i teksterne, eller sagt mere diskurs-agtigt, man leder efter den samfundsmæssige diskurs som er investeret i teksterne. Men hvordan går man til værks? Navnlig når man typisk benytter metodiske tekster skrevet af forfattere der bruger forskelligt sprog om det samme og helt andre ting. Skal man gøre en indsats for at oversætte forfatternes termer og tilgange så det korrelerer til hinanden? I så fald hvordan? Leif Becker Jensens svar på det er at éns analytiske metode skal kunne fungere over for en konkret tekst og i forhold til nogle konkrete spørgsmål. (Becker 1997: 7) Der findes ikke kun én måde at analyse på, men mange, og de afhænger af problemstillingen. Tekster svarer populært sagt på dét man spørger om. Her skal problemstillingen vise vejen. Én ting er dog at problemstillingen skal styre ens læsning, noget andet er, side 10

11 hvad man som læser af teksten hæfter sig ved. Det som simpelthen springer i øjnene, og som kræver man inddrager det. Analysearbejde kræver derfor både konsekvens og åbenhed. Endelig er det vigtigt at huske på at man som analytiker også selv er producent af tekster, i hvert fald hvis andre skal have glæde af éns resultater. Éns undersøgelse skal jo formidles. Analysearbejdet kommer jeg tilbage til i kapitel 3. Først skal vi se på, hvordan jeg overhovedet kom i gang med at udtænke et tvprogram om polske håndværkere som bidrag til debatten om dem. side 11

12 2 Konstruktion af et tv-koncept - I FØRSTE BUD 7. Konflikten og aktørerne Fagforeninger, politikkere, medier, enkeltborgere havde længe før 1.maj 2004 (Polens indtræden i EU) skitseret et skrækscenarie for Danmark der ville blive løbet over ende af arbejdshungrende POlakker. Under EU-forhandlingerne for øst-landenes optagelse ulmede en debat; i tiden op til og navnlig efter 1.maj 2004 tog debatten til og demonstrerede en kompleks situation som ser nogenlunde sådan ud: fagforeningerne ønsker at polakkerne skal på dansk overenskomst, politikkerne kan ikke beslutte sig, EU har klare regler for arbejdets fri bevægelighed og udstationering, de polske håndværkere tjener ofte mere på at være underbetalte end at blive medlem af en dansk fagforening, befolkningen (ifølge rundspørgere og læserbreve) synes det er forkasteligt at polakkerne arbejder til kr og vil hellere bruge sort dansk arbejdskraft. 8. En dokumentarfilm Ovenstående skitserede konflikt synes jeg var oplagt at skildre i en dokumentarfilm med udgangspunkt i polske håndværkeres vej til det danske arbejdsmarked. Derfor gik jeg i gang med at overveje en tv-dokumentar på 28 minutter og kom frem til følgende idé: Synopsis 40-årige Tomek og 32-årige Preben har umiddelbart ikke andet til fælles end at de begge arbejder i tømrer-faget. De arbejder i et byggefirma i henholdsvis Wroclaw, Polen og Roskilde, Danmark. Da Tomeks chef trængt af den dårlige polske økonomi og en tårnhøj arbejdsløshed en dag spørger om Tomek er interesseret i at samle et sjak for at tage til Danmark, starter en ny tid for Tomek. Gennem EUs meget omdiskuterede udstationeringsdirektiv tager Tomek og hans sjak afsked med famile, venner og kolleger for at begive sig mod den velhavende nabo mod nord. På den danske front følger vi tømrer Preben når han og hans kolleger taler om, hvordan de hele tiden skal løbe hurtigere for at side 12

13 kunne nå de mange opgaver som deres mester siger ja til. Og om udsigten til at polske kolleger kan udkonkurrere dem på prisen. Vi følger også næstformanden for fagforeningen Træ-Industri-Byg (TIB), når han mønstrer sine tropper i forberedelserne til en solidaritets-aktion; en aktion for de underbetalte polske håndværkere og mod de skruppeløse danske og polske forretningsmænd som misbruger EU-direktivet og den polske arbejdskraft. Det skal hurtigt vise sig at involvere et sammestød mellem arbejdskultur, national identitet og lovgiving. Men det er først og fremmest en beretning om de menneskelige drømme, skuffelser og glæder fra det nye Europa, hvor alle kæmper for retten til et arbejde. Filmens formål Dokumentarfilmen har til formål at komme ind bag arbejdsmarkeds-institutionerne, direktiverne, principerklæringerne, EU-integration og ind til emnets kerne: mennesker i det nye Europa og de grundlæggende tværkulturelle og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer som EU-landene står overfor. Filmen skal også sætte problematikken ind i en historisk sammenhæng, hvori indgår tiden for 100 år siden hvor Danmark også åbnede grænserne for polsk branche-specifik-sæsonarbejdskraft i roemarkerne. Polakkerne levede og arbejdede under slave-agtige forhold. Efter nogle sæsoner så politikkerne sig nødsaget til at ændre i lovgivningen så den sikrede nogenlunde anstædige forhold for udenlandsk arbejdskraft... HISTORISK OG DEBAT-FAGLIG RESEARCH 9. At definere sig selv gennem de andre Det ovenstående var første idé til et bidrag til debatten om de polske håndværkere i Danmark. Idéen skulle senere vise sig at ligge (for) tæt på de historier vi allerede blev præsenteret for i medierne. Og det var jo netop dét jeg ønskede at undgå. Mit træk blev derfor at sætte mig langt mere ind i problematikken, se på tidligere tiders lignende debatter og læse om den sociologiske mekanisme man kan kalde: Dem & os. Det sidste skal vi først se på. Dem & os At definere sin plads og dermed også sin identitet som individ og som gruppe, samfund, nation ved hjælp af modsætninger er og side 13

14 har altid været en effektiv måde at besvare spørgsmålet på: hvem er jeg? Når vi skal forklare, hvem og hvad vi er, skaber vi samtidig helt automatisk forenklede billeder af, hvem og hvad de andre er. Ofte er de andre ikke kun anderledes, men også dårligere mennesker end os. Spektret for dette syn er naturligvis bredt: fra milde fordomme (jyske håndværkere er mere disciplinerede) over usikkerhed og bekymring (polske håndværkeres billig- og villighed må ikke føre til løndumping) til intens modvilje og foragt (tyrkiskmuslimske håndværkere passer ikke ind og hører ikke til i Danmark (!) ). Bent Jensen (2000) og Kristof K. Kristiansen (1988) er netop inde på at dem og os-mønsteret gentages uafhængigt af epoker og kulturkredse og blandt alle lag og niveauer i samfundet (også blandt de førende tænkere og politikere). Alle mennesker opbygger mere eller mindre forenklede billeder af verden som den er og burde være. Det synes at udspringe af grundlæggende psykologiske behov i det enkelte menneske som et middel til at orientere sig i verden. Og vi orienterer os efter forestillinger om, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert, og hvad der er vores særlige plads i verdensordnen. Det kan dog ikke reduceres til enkle individuelle psykologiske mekanismer. Sort/hvid-tænkning forstærkes via socialisationen. (Kristiansen et al 1988: 10) Polak-snak for 100 år siden Debatten om østarbejdere i daglig tale polske håndværkere i dagens Danmark kommer ikke ud af den blå luft. Den har en historisk baggrund. De fleste er nok bekendt med at Danmark importerede polsk arbejdskraft til roearbejdet på Lolland-Falster omkring århundredskiftet. Man har måske også hørt om at vi behandlede disse roepiger så elendigt at politikkerne så sig nødsaget til at forbedre forholdene ved lov (Polak-loven 1908 og 1912). Hvad de færreste dog går rundt og tænker over i hverdagen er at diskussionen om udenlandsk arbejdskraft dengang ligner meget den vi hører i dag. Det er takket være historiker Bent Jensen at jeg har fået øjnene op for det. Han har bedrevet lidt af et mesterværk (Jensen 2000) ved at have kortlagt de danske dagblades behandling af de fremmede fra 1870erne til 1990erne. Bent Jensen har altså måttet ty til arkiverne for at gennemgå datidens avisdebat i Socialdemokraten, Berlingske Tidende, Landarbejderen, mv. Han er kommet frem til en række karakteristika som debatten har avlet. For det første tog den til i takt med den stigende arbejdskraftbetingede indvandring til Danmark. For det andet spillede den danske arbejderbevægelse (senere fagbevægelse) en stor rolle i interessen for og intensiteten af debatten. For det tredie, og det overrasker måske en smule, fik enkeltsager ofte debatten til at side 14

15 tippe. Det gav sig udslag i lovændringer, markant ryk i opinionen og re-organisering på arbejdsgiver og -tagers side. Dem & os igen Indvandringshistoriker Henrik Zip Sane (2000) er ude i en lignende bredt favnende undersøgelse af Fremmedarbejdere i fædrelandet ca Han påviser at fremmede ikke var et tema i dansk debatsammennhæng før den svenske indvandring i 1870erne. Zip Sane påviser også, hvordan de forskellige kulturkredse har haft betydning. Efter den glemte svenske indvandring (jf Richard Willerslevs 1983 værk af samme navn) stod det desto klarere at polakkerne, da de første kom i 1893, var meget fremmede fordi de kom syd for grænsen og var katolikker. Der skete ifølge Nellemann (1981) til dels en normaliserng af de polske efterkommere efter forbudet mod import af udenlandsk arbejdskraft i Men så stod nye grupper for skud; fx de russiske jøder i 1920erne, de tyske flygtninge i 1945, etc. Kontrasteringen mellem dem og os er populær i en bred del af den akademiske forskning; man kan se det brugt i studiet af kulturer, i lingvistik og sågar i organisationslære. Det skal dog ikke afholde mig fra også låne begrebet til mit formål. For som Zip Sane (2000) påpeger: falder talen først på de andre, handler det ret hurtigt om os selv som modsætningen. Nogle gange i kraft af de fremmede, andre gange på trods af. 10. Dem fra øst i nutidens debat Lad os vende blikket mod den til tider heftige, i alle fald, konstante debat der har været i forbindelse med EUs østudvidelse. Jeg er nødt til at inddrage tiden før og efter østudvidelsen fordi det er centralt i debattens udvikling. Læg mærke til at jeg skriver østudvidelsen og ikke fx vandrende arbejdere der kom til Danmark. Jeg viderefører de termer som debattørerne har brugt. I første omgang skal vi se lidt på en blandet landhandel, senere vil jeg give et kronologisk overbliksbillede af debatten, og til sidst vil jeg gå systematisk og grundigt til værks i en egentlig analyse af udvalgte medietekster. Witamy Polska do Unii Sådan stod der Velkommen i unionen, Polen i en helsides annonce i flere danske dagblade den 1.maj Den var ikke ment ironisk, men derimod indrykket af Beskæftigelses-ministeriet som oprigtig velkomst til Østudvidelsens største foster, Polen. side 15

16 Alligevel kunne en avislæser ikke dy sig; han mente polsk skulle erstatte tysk i folkeskolen og gymnasiet. Det måtte da være den eneste konsekvens af udvidelsen og regeringens fedteri (Jyllands- Posten 13. maj 2004) Et år senere (3. maj 2005) kunne man i Politikens leder spore en henvisning til den eksplicitte annonce-velkomst gennem overskriften som slet og ret lød: Uvelkommen. Lederen langede kraftigt ud imod politikkere og faglige organisationer (som avisen kaldte hysteriske kællinger ) for at have ladt østeuropæerne i stikken ovenikøbet efter løfter om, måske ikke guld og grønne skove, men i det mindste lige vilkår. Arbejdets fri bevægelighed var dog et grundprincip for Fællesmarkedet. Vi forlader den rodede debat for at få et kort kronologisk indblik i, hvordan debatten udviklede sig fra rent skræmmekampagne til saglig politisk diskussion for så at hente et varieret og fantasifuldt skyts frem fremmet af fagbevægelsen som vågnede op. 40 millioner polakker Juni-bevægelsens Drude Dahlerup var om nogen den første til at sætte ord og tal, ikke mindst på den forestående invasion af 40 mio polakkker, som ville vælte over Danmarks grænse hvis vi sagde ja til Maastricht-traktaten i Det er måske urimeligt, ihvertfald ærgerligt for venstrefløjs-kvinden Dahlerup at havne i bås med højrefløjens Pia Kjærsgaard i sit angste fremmedsyn. Ikke desto mindre skød Dahlerup med dette skræmmebillede en ellers ret udramatisk debat om yderligere tilslutning til EU i gang. Det er siden blevet et yndet citat at gentage på begge sider af de politiske fløje (selvom det både i praksis og i teorien er umuligt, eftersom polakkerne aldrig har oversteget et befolkningstal på 38,5 mio!). Det forblev ren og skær hypotese, for der var nok ikke mange, heller ikke efter vi havde stemt for Amsterdam-traktaten i 1999, der skænkede det en tanke at vi skulle opleve polakker i massevis på dansk jord. Fort Danmark Vi springer frem til december 2002, hvornår Anders Fogh Rasmussen som øverste danske repræsentant for EUformandskabet fik aftalen om EU-udvidelsen med 10 nye lande i hus. Det kandidatland som voldte størst problemer var også det største land: Polen. De krævede at en hel del betingelser var opfyldt førend de ville skrive under og dermed gøre østudvidelsen til en kommende realitet. Anders Fogh Rasmussen var stolt over resultatet da det endelig kom, og han fik megen ros fra et bredt spektrum i Folketinget, befolkningen og internationalt set (Berlingske Tidende 3. januar 2003). Men i opinionen var der side 16

17 også en del kritiske røster som fx ytrede at underskrivelsen i fort Bella Center var en enkeltbillet for mange østeuropæere til den vestlige velstand. Først i efteråret 2003 fik debatten et anderledes sagligt og politisk indhold. Det gjorde den i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg som ved udsigten til de ti nye landes indlemmelse i EU 1. maj 2004 forhandlede om en bred aftale om vilkårerne for de nye EUborgere på det danske arbejdsmarked. Målet var at de nye medlemmer skulle være velkomne fra dag 1, men der blev indskrevet en overgangsfase på 7 år for dem hvor en række krav skulle opfyldes, blandt andet opholds- og arbejdstilladelse. Det var lidt om baggrunden for den nuværende debat som næste kapitel kigger nærmere på. side 17

18 3 Analyse af en mediedebat ANALYSE-GRUNDLAG 11. Udvægelse af tekster og valg af periode Man kan sige mangt og meget om formålet ens analyse, men det er en kunst at kunne koge det ned til én sætning. Jeg har taget udgangspunkt i et vejledermøde med Jan Krag Jacobsen hvor vi kom frem til at det handlede for mig at undgå at havne i den samme diskurs som den medierne tilbyder. Dvs alt det jeg har læst, set, oplevet og analyseret i undersøgelsesperioden har været for at ruste mig til at mediere de polske håndværkere i Danmark på en mere ligeværdig og konstruktiv måde i et tvprogram eller en programserie. Hvorfor medietekster? Det er som nævnt i kapitel 1 mit formål med analysen at finde ud af, hvad og hvordan der diskuteres om den polske håndværker i Danmark. Navnlig den skriftlige diskussion i de danske landsdækkende dagblade og enkelte fagblade. Ved at vægte sådanne kilder og den daglige slags frem for fx den lokale ugeavis eller tv-avisen foreligger der en begrænsning af mine mulige resultater. I begræsninger findes dog også fordele. Som Anders Bohn (1998) påpeger, kan dagbladene, som er skrevet i hast i forhold til månedsbladet, afsløre bagvedliggende holdninger bevidste som ubevidste... som det gennemarbejdede produkt...ikke altid gør... med dets undertiden besmykkede motiver. (Bohn 1998: 6) Et andet vigtigt aspekt i valget af medietekster er mit fravalg af menigmands holdninger til emnet. De holdninger kunne være udtrykt i læserbreve, i tv s vox pops og i kvalitative forskningsinterview. Dog har jeg medtaget enkelte jævne holdninger i form af læserbreve, forbrugerundersøgelser og seerafstemninger, hvor disse er en reaktion på en mediehistorie. Endelig er diskussionen om østarbejderne og de polske håndværkere i Danmark udpræget en debat der foregår og styres af medierne. Naturligvis er der nogen der fordrer pressen med historier, fx fagforbundet 3F, men det er professionelle journalister der skriver forbundets indlæg og historier, og ikke medlemmerne. Således bliver 3F en del af det professioneliserede medielandskab. Derfor medietekster. Det er straks værre med begrundelser for udvalget af tekster og valg af periode. Ret banalt kan man sige at de valg først og side 18

19 fremmest må bero på ens formål med analysen, éns problemstilling og ens tid og resurser. Og så skal valgene naturligvis følges stringent så man kan svare meningsfuldt på problemformulering. Uanset hvilke begrundelser man kommer med, er det rart at kunne binde dem op på noget teori eller i det mindste relaterere det til andres erfaringer. Men jeg har fundet, ubegribeligt nok, at det er sparsomt og tyndt med fornuftige og teoretisk velfunderede begrundelser i forskningen og formidlingen af den. 12. Pragmatisk sproganalytisk tilgang Der er til gengæld et helt marked for tekst- og sprogbrugsanalyseteori og tips. Jeg har fundet Leif Becker Larsen (1997) god at anvende fordi han synes at være mere tekstnær og praksisorienteret end de fleste. Først og fremmest hans understregning af de forskellige indfaldsvinkler man kan have til sine tekster. Man kan interessere sig for indholdet, for formen, for afsenderforholdet, for modtagerforholdet eller relationen mellem de to. Man kan også vælge flere eller alle indfaldsvinkler i en totalanalyse af hele teksten. Selvom han ikke kan eller vil pege på de mest relevante indfaldsvinkler, for det afhænger helt af ens problemstilling, opstiller Becker 4 overordnede spørgsmål som tekstanalysen skal besvare (er der så alligevel én måde?!): 1. Hvad siger teksten (indholdsanalyse) 1. Hvordan fremsætter teksten sit budskab (formanalyse af disposition, stil og argumentation 1. Hvorfor bringer teksten netop dette budskab på netop denne specielle måde? (dvs en forklaring vha forhold uden for teksten) 1. Hvad siger teksten dermed også om sig selv og sin egen ophavssituation? (dvs undersøge normerne i den institution som teksten er blevet til i) (Becker 1997: 17-18) Kritik af Becker Man kan interessere for tekster på forskellige analyse- og forklaringsniveauer. Her kommer Becker så til at tydeliggøre sin diskursanalytiske tilgang ved at konstatere at produktion af tekster er, som alle andre former for menneskelig interaktion, en social handling og er defor bestemt af og afhængig af en lang række eksterne faktorer både når den skrives (indkodes) og når den læses (afkodes). (Becker 1997: 18-19) Becker illustrerer det gennem model som ligner meget Faircloughs (1992), men Beckers teoretiske fundament viser sig at side 19

20 være meget svagere. Becker er først og fremmest praktiker, en varm fortaler for og meget erfaren udøver af den sprognære tekstanalyse. Selvom han følger dagens konsensus om at nå til bunds i tekstanalysen ved at undersøge teksterne på det næranalytiske, kommunikationsanalytiske og smafundsanalytiske niveau, så er det på det tekstnære niveau han er stærkest. Men alle tre niveauer uanset ens problemstilling og indfaldsvinkel er gode at have overvejet og måske ligefrem brugt i analysen. Her er de med mine forklaringer nedenfor: Det næranalytiske niveau Form og indhold undersøges efter klassisk tekstanalyse-principper Det kommunikationsvidenskabelige niveau Analysere teksten ud fra faktorer internt i teksten Det samfundsvidenskabelige niveau Analysere teksten ud fra faktorer uden for teksten, fx tidligere tiders debatter Bruger man alle tre niveauer, giver det mest mening at analysere en enkelt tekst eller en serie forbundne tekster I mit tilfælde med et stort udvalg af forskellige medietekster har jeg taget mig den frihed at blande niveauerne efter behov og logik. 13. Præsentation af kilderne Analysegrundlaget består af avisartikler, udvalgte tidsskrifter, annoncer og tvudsendelser, online-artikler, mm. Avisartikler er fundet i de danske dagblade som er blevet scannet ved det blotte øje i undersøgelsesperioden. Dertil er det fordelagtige InfoMedia blevet brugt til yderligere udvælgelse af avisartikler og til at systematisere søgningen. Jeg har valgt kun at præsentere de kilder som man kan sige at være tilstrækkelige nye og ukendte til at det ikke virker omsonst at præsentere dem. InfoMedia Det virker for en moderne mediebruger helt naturligt at kunne søge online i hele tekster i avisartikler. Men da Politikens Polinfo startede i 1975 var det med et elektronisk artikelarkiv med kun enlinies referencer til avisartiklerne. Teknologi-udviklingen og de kommercielle behov førte op gennem 1980erne og 1990erne til de to største artikeldatabaser, Politikens Polinfo og Det Berlingske Officin s Avisdata, som gav mulighed for længere resumeer. De to selskaber fusionerede i november 2002 til InfoMedia som i dag side 20