Polarfronten. Overraskende kraftig afsmeltning ved Indlandsisens rand, læs. s. 7. Nyt tilbud til forskere på Indlandsisen, læs. s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polarfronten. Overraskende kraftig afsmeltning ved Indlandsisens rand, læs. s. 7. Nyt tilbud til forskere på Indlandsisen, læs. s."

Transkript

1 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 4/DECEMBER 2004 PRIS 35 kr. Polarfronten Overraskende kraftig afsmeltning ved Indlandsisens rand, læs. s. 7 Nyt tilbud til forskere på Indlandsisen, læs. s. 11 Omfattende klimarapport om Arktis, læs s

2 INDHOLD På ski efter sundheden Ny muskelforskning tyder på, at kostsammensætningen afgør kroppens evne til at holde type II-diabetes fradøren. Indlandsisen på tilbagetog Afsmeltningen i Indlandsisens randområder er ti gange større end hidtil antaget. Jordbundne målinger Fuldautomatiske målestationer på Indlandsisen giver forskerne bedre forståelse af isens dynamik og afsmeltning. Folkesundheden på programmet Et nyt grønlandsk folkesundhedsprogram skal forbedre den grønlandske sundhedstilstand. Nem adgang til Indlandsisen VW s afgang fra testcentret ved Kangerlussuaq vil give forskere nem adgang til aktiviteter på Indlandsisen. Arktis på tynd is Ny forskerrapport opridser en række dystre konsekvenser af opvarmningen i Arktis. Zackenberg i frontlinjen Zackenberg forskningsstation kan komme til at spille en fremtrædende i rolle i fremtidens miljøovervågning. Arktis på det store blus To forklaringer på, hvorfor temperaturen i Arktis stiger betydeligt mere end i resten af verden. Kommentaren Klimaændringer i Arktis er både godt og ondt for Grønland. Status over Grønlands forhistorie Vægtig bog om Grønlands righoldige forhistorie. Dansk Polarcenter er en institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: Fax: Internet: Udkommer 4 gange årligt Oplag: 4000 Deadline for bidrag til næste nr. 20. februar Abonnement koster 125 kr. for et år og tegnes gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Hanne Petersen ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Irene Seiten, layout, DJ Uffe Wilken Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Jane Benarroch Gabrielle Stockmann Henning Thing Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: De arktiske folk vil iflg. forskerne opleve store klimaændringer i fremtiden. Foto: Staffan Widstrand Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse.

3 Første professor til Naturinstituttet Foto: Magnus Elander Med professoratet styrkes forskningen i havets økosystem ud for Vestgrønland. Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Søren Rysgaard, er blevet udnævnt til Grønlands Naturinstituts første professor nogensinde. Professoratet er fem-årigt og finansieret af Aage V. Jensens Fonde. Søren Rysgaard har speciale inden for marin mikrobiologi og biogeokemi, og i arktisk sammenhæng er han bl.a. kendt for sin forskning i Nordøstgrønland og som deltager i internationale arktiske forskningsprogrammer. I spidsen for EcoGreen Søren Rysgaard skal stå i spidsen for udviklingen af Naturinstituttets forskningsprogram EcoGreen, der blev sat i gang i Programmet skal undersøge sammenhængene mellem klima, økosystem og mennesket i havet ud for Vestgrønland. Et af fokusområderne bliver havets økosystem, og projektet skal bl.a. undersøge, hvilken betydning temperaturstigninger har for torskebestanden, og hvordan torsken påvirker rejerne. Da en forståelse af forholdene i de vestgrønlandske farvande ikke kan ses isoleret fra strømforhold i Østgrønland, vil undersøgelserne også inddrage koblingen mellem øst og vest. EcoGreen vil ligeledes kombinere naturvidenskabelig forskning i oceanklima og biologi med samfundsforskning i bl.a. socioøkonomi. Selvom forskningsprojektet sigter mod at udvikle modeller, der kan anvendes på mere komplicerede økosystemer verden over, vil forskningsresultaterne være af umiddelbar betydning for Grønland, idet det marine økosystem ud for Vestgrønland udgør landets livsnerve. Naturinstituttet forventer da også, at projektet vil tiltrække omfattende international forskning. Erfaren igangsætter Der var seks ansøgere til stillingen som professor, og de blev alle fundet fagligt kvalificerede. Efterfølgende pegede et e- nigt ansættelsesudvalg ved Naturinstituttet på Søren Rysgaard som instituttets første professor. Ved udvælgelsen blev der lagt vægt på, at Søren Rysgaard har mange erfaringer med at etablere og lede større forskningsprojekter. Han er kendt som en dynamisk igangsætter og forventes at få stor betydning for Naturinstituttets videre udvikling. Den nye professor flytter med familie til Nuuk i sommeren Kontakt: Søren Rysgaard, DMU, tlf , Jane Benarroch Polarcirklens vandring Polarcirklen er på den nordlige halvkugle defineret som den breddegrad, hvor solen ved sommersolhverv (21. juni) holder sig over havniveau døgnet rundt og ved vintersolhverv (21. december) under havniveau. Det er naturligvis modsat på den sydlige halvkugle. Nord for Rovaniemi i Finland har man til glæde for de mange turister opbygget en hel kommerciel landsby lige netop oven på polarcirklen, der er meget tydelig markeret som et nagelfast element i terrænet. Men polarcirklen - og det gælder både den arktiske og den antarktiske cirkel - ligger ikke fast. Den flytter sig til stadighed enten i retning mod polen eller mod ækvator. Hvorfor det? Jo, hældningen på den akse, hvorom Jorden roterer, varierer i løbet af en cyklus på år mellem yderpunkterne og For tiden er hældningen 23 27, og den formindskes så meget hvert år, at polarcirklen flytter sig i retning mod polen med ca. 14,5 meter i løbet af et år. Træk den nuværende hældning fra 90 og resultatet bliver 66 33, som er polarcirklens placering (der går jo 60 bueminutter på 1 grad). En større hældning på aksen, giver varmere somre og koldere vintre. En mindre hældning giver mindre forskelle mellem årstiderne. I øvrigt bør vi være Saturn, Jupiter og især vores måne dybt taknemmelig, for de stabiliserer gennem deres tyngde- og tiltrækningskraft Jorden, således at aksens hældning bliver inden for de tre graders udsving, som vi har lært at leve med. Hvis f.eks. Månen ikke var der, ville Jordens akse slingre så vildt, at polarcirklen i perioder kunne flytte hen i nærheden af Ækvator, og livet på vores klode ville være meget anderledes. 3

4 På ski efter sundheden Resultaterne af Center for Muskelforsknings store grønlandsekspedition er ved at blive gjort op, og tendensen er klar. Det er først og fremmest graden af fysisk aktivitet og ikke kostsammensætningen, der er afgørende for kroppens evne til at holde type II-diabetes fra døren. I maj måned i år satte 16 danske ungersvende m/k kursen mod det nordvestligste Grønland for i seks u- ger at vandre isen omkring Thule tynd. Anledningen var Center for Muskelforsknings (CMRC) store grønlandsekspedition, som blev iværksat med det formål at kaste nyt lys over sammenhængen mellem gener, fysisk aktivitet og moderne livsstilssygdomme. Protektor for projektet er ingen ringere end Kronprins Frederik, og Danmarks Radio har med en dokumentarisk programrække, der sendes ud i æteren i det nye år, også bidraget til at give ekspeditionen et prestigiøst præg. Fedtforbrænding i top Forskerne fra det internationalt anerkendte center med professor Bengt Saltin i spidsen havde inden afrejsen undersøgt 20 grønlandske fangere fra Qaanaaqområdet og fået bekræftet deres formodning om, at de grønlændere, der har bevaret en oprindelig livsstil med traditionel arktisk kost og megen fysisk aktivitet, er langt fra at have tendenser til type II-diabetes. Og det endda til trods for, at deres kost er meget fedtog proteinholdig. Undersøgelserne viste endvidere, at de grønlandske forsøgspersoner i modsætning til den moderne gennemsnitsdansker har en fænomenal evne til at forbrænde fedt. Og ikke imod forventning var iltoptagelsen i armene på højde med iltoptagelsen i benene en tendens, som forskerne på forhånd havde en hypotese om, var gældende for denne gruppe. Bedre stofskifte På den baggrund skulle det således blive spændende at se, hvordan de 16 forsøgspersoner reagerede på seks ugers strabadser med 6-8 timers daglig vandring på ski med en 50 kilo tung pulk på slæb. Ville man eksempelvis kunne spore en øget evne til iltoptagelse i musklerne? Og ville musklernes evne til at forbruge fedt blive bedre? Forskerholdet var også spændt på, hvordan armene ville reagere på den øgede fysiske aktivitet, som de ikke normalt udsættes for. Ved at sammenligne muskelbiopsier taget før afrejsen med de biopsier, som blev taget under opholdet i Grønland, kan forskerne se, at forsøgspersonerne har fået et bedre stofskifte i løbet af de seks uger, forsøget varede. Helt konkret tyder analyserne på, er der er blevet flere mitokondrier og kapillærer i musklerne. Mitokondrier er cellernes kraftværk, og det er i disse, kroppens energi produceres ved forbrænding af sukker og fedt. - Analyserne viser også, at mitokondriernes evne til at omsætte ilt blev forbedret, og at de blev bedre til at bruge fedt som brændstof. Dette gælder endda også for musklerne i armene, der ellers på grund af manglende aktivitet blandt nutidsdanskeren efterhånden næsten har mistet evnen til at forbrænde fedt og nu udelukkende fungerer på sukker, siger Bengt Saltin. Sunde Thule-arbejdere Udover de to nævnte forsøgsgrupper gennemførte forskerne under opholdet i Grønland tillige undersø- Foto: Grønlandsekspeditionen Polarfronten 4/04

5 Foto: Grønlandsekspeditionen Ekspeditionsudstyr til arktiske forhold sælges billigt! Originale Fjellpulke sælges med 75% rabat til 2500 kr. pr. stk. Samme rabat på soveposer, liggeunderlag og telte til brug under arktiske forhold. Henvendelse til Hans Søndergaard, CMRC, Analyserne viser, at de danske forsøgspersoner fik et bedre stofskifte som ekspeditionen skred frem. gelser af en helt tredje gruppe, nemlig grønlændere, som lever på overvejende vestlig vis. Resultaterne af disse test var ventet med spænding, fordi der inden for det seneste årti er konstateret en stigning i type II-diabetes i denne befolkningsgruppe i Grønland. Forsøgene viste dog, at forsøgspersonerne i gruppen var næsten lige så gode til at forbrænde fedt som gruppen af grønlandske fangere. Samtidig viste de heller ingen tegn på tilløb til type II-diabetes. Det hører dog med til historien, at forsøgspersonerne alle har en meget aktiv hverdag på Thule-basen og derfor ikke nødvendigvis er repræsentative for flertallet af den grønlandske befolkning. - Selvom forsøgspersonerne i denne gruppe spiste forholdsvis fedtholdig kost, var de sunde og ikke i nærheden af at have tendenser til type II-diabetes. Resultaterne svarer meget godt til vores hypotese om, at det først og fremmest er fysisk inaktivitet, der er årsagen til den stigende udvikling i livsstilssygdomme i den vestlige verden. På den baggrund tyder meget endvidere på, at de arktiske befolkningers stigende problemer med eksempelvis type II-diabetes kan forklares med den omsiggribende, stillesiddende livsstil, fortæller Jørn W. Helge og Hans Søndergaard fra CMRC s projektgruppe. aktivitet og moderne livsstilssygdomme? Hvad der præcist er årsagen til forskellene i danskernes og grønlændernes evne til at omsætte fedt og sukker i musklernes mitokondrier, kan forskerne endnu ikke svare på. Ej heller om det er genetiske eller kulturelle faktorer eller begge dele der ligger til grund for forskellene. En af de konklusioner, som forskerholdet har draget på baggrund af de foreløbige analyser, er dog, at inuits evne til at regulere mitokondriernes kobling er markant bedre end danskernes. Det betyder, at mitokondrierne hos inuit har en god nyttevirkning, hvilket bl.a. kan være en fordel i situationer med fødeknaphed. - Man ved i dag ikke præcist, hvordan mitokondriernes kobling reguleres. Men vi kan se, at inuits mitokondrier er meget mere effektive end danskernes. Det har bl.a. betydning for kroppens varmeregulering. Vi kan dog endnu ikke sige noget om, hvorvidt forskellene skyldes genetiske eller miljømæssige faktorer som f.eks. kulde, fortæller Jørn W. Helge. Netop mitokondriernes kobling er et af de områder, som forskerne gerne vil undersøge nærmere i fremtiden. Også et projekt om grønlandske børns sundhed og fysiske form er på tegnebordet. Følg med, når DR først i det nye år sender seks programmer om Grønlandsekspeditionen. Jane Benarroch Kontakt: Hans Søndergaard, CMRC, Forsøgspersonerne gør sig klar til dagens strabadser: 6-8 timer på ski med en 50 kilo tung pulk på slæb. Fysisk aktivitet nøglen til sundhed Men er det på baggrund af de nye data muligt at konkludere noget nyt om relationen mellem gener, fysisk 5

6 Polarfronten 4/04

7 Indlandsisen på tilbagetog Målinger viser, at afsmeltningen i Indlandsisens randområder er op til ti gange større end hidtil antaget. Men glaciologerne er usikre på, om det er starten på en proces, som vil få Indlandsisen til at smelte helt bort i løbet af nogle hundrede år, eller om det bare er en midlertidig tilpasning til nogle små klimaændringer. Foto: Henning Thing /Polar Photos Glaciologen Carl Egede Bøggild fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) var i juli måned ude på Sermilik-gletscheren i Sydgrønland med et tv-hold fra BBC, som ville lave et indslag om afsmeltningen fra Indlandsisen. Journalisten fik historien om Sermilikgletscheren, som er blevet 150 meter tyndere på 15 år, hvilket er en langt større afsmeltning end hidtil antaget. Men han ville også gerne have besvaret spørgsmålet, om den uventet store afsmeltning var et bevis på, at der er en klimaændring i gang. Det ville Bøggild ikke ubetinget bekræfte: glaciologernes viden er ikke tilstrækkelig stor, og Indlandsisens adfærd er mere kompliceret end som så. BBC-holdet fik dog deres klimavinkel i kassen, da de undervejs traf en sydgrønlandsk fåreholder og kartoffelavler, som fortalte, at somrene var blevet varmere, og bekræftede, at det skyldtes klimaændringer. Stærk smeltning i randområderne Kan man ikke få nagelfaste udmeldinger om sammenhængen mellem afsmeltningen fra Indlandisen og de globale klimaændringer, så kan man til gengæld få meget andet at vide af Carl Egede Bøggild, der gennem mange års feltarbejde og forskning har et indgående kendskab til den store iskappe. Lasermålinger fra fly og satellit fra 1991 til 2001 har vist, at den indre del af den 1,7 mio. km2 store iskappe er i nogenlunde ligevægt, hvilket vil sige, at den årlige pålejring af ny is i det store og hele svarer til afsmeltningen. Derimod viser målingerne, som er gennemført af NASA, at der er sket en relativ hurtig afsmeltning i randområderne, nogle steder i Sydøst- og i Nordvestgrønland på helt op til 1 meter om året. Carl Egede Bøggild og hans kolleger fra GEUS har siden slutningen af 1990 erne undersøgt afsmeltningen i randområderne mere detaljeret. Det er sket fra ti automatiske målestationer, som er opstillet i de områder, hvor NASA s målinger har afsløret den største afsmeltning (se artikel på s. 8). Desuden har forskerne fra GEUS inddraget flyfoto og historiske kort, og de har derfor været i stand til at komme betydeligt længere tilbage i tiden end NASA s målinger. - Resultaterne har overrasket os meget, siger Carl Egede Bøggild, for selvom vi godt vidste, at Indlandsisens randområder er mere følsomme over for stigende temperaturer, så er det alligevel dramatisk, at vores målinger viser en næsten ti gange større udtynding end NASA s. Ved Sermilik-gletscheren har Bøggild og hans kolleger således beregnet, at isoverfladen har sænket sig 150 meter, altså langt mere end den ene meter om å- ret, som NASA s målinger antydede (se figur). Den samme tendens har forskerne fundet i Melvillebugten i Nordvestgrønland, hvor de har opstillet den seneste målestation. Iskappen reagerer langsomt Det er selvfølgelig nærliggende at tro, at afsmeltningen kan forklares med, at sommertemperaturen i Sydgrønland er steget med 1-2 grader de sidste 5-10 år. Men helt så enkelt er det ikke. Modelberegninger foretaget af Steffen Podlech på GEUS viser, at kun 55% af den aktuelle afsmeltning kan ses som en direkte reaktion på temperaturstigningerne. Resten er en efterreaktion på tidligere ændringer som f.eks. under den lille istid, der tog sin start omkring 1300 og sluttede omkring Det bliver ikke mindre kompliceret af, at den belgiske glaciolog Philippe Heubrecht har beregnet, at Indlandsisen for øjeblikket samtidig med afsmeltningen bliver 1 centimeter tykkere om året som en efterreaktion på istiden, der sluttede for år siden. Som det forhåbentlig fremgår, så hænger Indlandsisens komplicerede indre liv Hvis Indlandsisen smelter Forskerne peger på tre konsekvenser af Indlandsisens smeltning. Smelter Indlandsisen helt bort, vil det betyde, at vandstanden i verdenshavene vil stige med syv meter. Alene inden for den første meter bor der i dag 100 millioner mennesker. Trøsten er, at det vil gå langsomt, for man regner med, at det ved en temperaturstigning på 8º C vil tage omkring 1000 år, før iskappen er smeltet helt bort. Den anden konsekvens er den såkaldte temperatur-albedo-feedback. Isen reflekterer solstrålingen, og når den smelter, vil den mørke klippe opsuge varmen og starte en selvforstærkende proces, som vil føre til stigende temperaturer og øget afsmeltning. Endelig kan afsmeltningen fra Indlandsisen påvirke Golfstrømmen, som i dag er den afgørende forklaring på det tempererede klima i Nord- og Nordvesteuropa. Indlandsisen er det absolut største ferskvandsreservoir på den nordlige halvkugle, og forskerne forudser, at en øget tilstrømning af ferskvand i Nordatlanten kan forstyrre denne varmetransport. 7

8 Historiske kilder, fly- og satellitfotos har gjort det muligt at rekonstruere, hvordan Sermilikgletscheren i Sydgrønland har trukket sig tilbage gennem de seneste 100 år. Figuren viser, hvor gletscherfronten lå ved afslutningen af den lille istid omkring 1850 til 1890, og at der siden har været tale om en fem kilometer tilbagetrækning af fronten. sammen med, at den reagerer meget langsomt på klimasvingninger. Når isen får tilført eller mister is, ændrer dens massebalance sig, dvs. den skal finde en ny ligevægt. Man kan sammenligne det med en franskbrødsdej, som man forsigtigt lægger på et bord. Dejen vil langsomt ændre form, indtil den i løbet af nogle få minutter har fundet sin ligevægt. Det samme sker for Indlandsisen, når dens volumen ændrer sig, blot finder den først frem til sin nye ligevægt over flere hundrede eller tusinde år. - Vores problem er derfor, at det i dag er meget svært at fremskrive Indlandsisens udvikling, fordi vi ikke kender dens nuværende ligevægtstilstand, siger Carl Egede Bøggild. Hvis vi skal beregne konsekvenserne af en fremtidig klimaændring, er det helt afgørende at vide, om Indlandsisens tilpasninger til fortidens klima gør, at den er i færd med at vokse eller tværtimod bliver tyndere. En accelereret nedsmeltning Teoretiske modeller over Indlandsisens afsmeltning viser imidlertid, at hvis der i fremtiden sker en opvarmning af Grønland, så vil den på et tidspunkt nå et niveau, hvor der går en proces i gang, som vil accelerere sig selv op, og som ikke kan Figur: GEUS standses. Modelberegninger har vist, at det vil ske, når temperaturen stiger med mere end 2,7º C. En af forudsætningerne for modellen er, at temperaturstigningen fortsætter i uendelig lang tid, og det får Carl Egede Bøggild til at advare mod forhastede konklusioner: - Klimaet er jo aldrig konstant, og midlertidige store svingninger betyder ikke så meget. Hvis temperaturen f.eks. stiger 1º C over 50 år og vender tilbage til udgangspunktet, så svarer det måske nogle steder til en 100 meter udtynding. Det er ikke så kritisk, for Indlandsisen er 3000 meter tyk. Men hvis den foregår over u- endelig lang tid, så får det en stor effekt. Bøggild nævner også, at iskerneboringerne på Indlandsisen har vist, at temperaturerne under den forrige varmeperiode for år siden var over 5º C højere på Grønland end i dag, men at iskappen bestod, selvom det strakte sig over en år lang periode. - Det betyder til gengæld ikke, at Indlandsisen vil kunne klare en sådan opvarmning i dag, for det er ikke sikkert, at klimasystemerne er de samme. Temperaturen er nemlig kun én komponent i klimasystemet, og vi ved f.eks. ikke, hvordan skydækket og nedbøren var dengang. Pas på modellerne Klimaforskernes forudsigelserne om, hvordan den globale opvarmning vil påvirke Indlandsisen, får Carl Egede Bøggild til at tøve lidt. Klimascenarierne for perioden peger nemlig på, at det i- sær er Sydvest- og Nordøstgrønland, som vil blive de følsomme områder. Det stemmer dog meget dårligt med de faktiske målinger fra , som tværtimod viser, at den største udtynding er sket i Sydøstgrønland og Nordvestgrønland. Carl Egede Bøggild forklarer uoverensstemmelsen med, at afsmeltningsmodellerne ikke er tilstrækkeligt gode: - Klimascenarierne er baseret på en meget simpel ligning, som siger, at smeltningen er lig med summen af de positive graddage. Men problemet er, at fysikken ikke fungerer sådan. Det er ikke lufttemperaturen i sig selv, som får isen til at smelte, men derimod, at det samlede energiniveau stiger. Det betyder, at forskerne bag klimamodellerne burde inddrage komponenter omkring strålingsbalance, varmetransport og fordampnings- og kondensationsenergi. Når de alligevel vælger at oversimplificere beregningerne ved at bruge temperaturer og graddage, er forklaringen i- følge Bøggild, at det er svært at fremskrive de omkring 30 parametre, som indgår i en beskrivelse af det samlede energiniveau. - Det viser, at det er lidt svært at verificere modellerne for tiden, og at vi nok ikke skal tro 100% på dem. Men det betyder ikke, at de er forkerte, blot at de kan bare blive bedre, slutter Carl Egede Bøggild. Poul-Erik Philbert Polarfronten 4/04

9 Foto: Carl Egede Bøggild, GEUS Jordbundne målinger Små, fuldautomatiske målestationer i Indlandsisens randområder leverer værdifulde data, som kan give forskerne en bedre forståelse af isens dynamik og afsmeltningen. Stationerne er specialudviklede og har gjort målearbejdet betydeligt lettere og mere effektivt. De fuldautomatiske målestationer er udviklet, så de kan klemmes ind i de små helikoptere, der bruges under opsætningen på Indlandsisen I 2004 har den amerikanske rumfartsorganisation NASA opsendt satelitten ICE- Sat, og i foråret 2005 følger det europæiske European Space Agency efter med Cryosat-satelitten. De to satellitter vil de kommende år holde et vågent øje med den forventede, globale opvarmning på polerne og systematisk måle tykkelsen på havisen og på de store iskalotter på Grønland og Antarktis. En sådan overvågning i milliardklassen kan give et sikkert mål på, om der sker en fortsat udtynding af isen, men ikke forklare hvorfor. Målinger på overfladen Skal forskerne blive i stand til at fortolke satellitternes datastrøm, er de nødt til at supplere med observationer indsamlet direkte på isen. Det er netop målet med projektet Icemon, som med støtte fra Miljøstyrelsen foreløbig har opstillet ti målestationer i Indlandsisens randområder. Bag projektet står Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Asiaq, Grønlands Forundersøgelser. Projektets leder, glaciologen Carl Egede Bøggild fra GEUS, siger om projektet: - Det er meget kompliceret at forklare udtyndingen af Indlandsisen. Det er f.eks. kun halvdelen. som er direkte klimabetinget. Resten er et resultat af forhold som det tidligere klima og mekanisk instabilitet (se artiklen s. 6). Vi er derfor nødt til at indsamle data om afsmeltning, isbevægelse og højdeændringer direkte på i- sens overflade, og det er til det formål, vi har udviklet de højteknologiske, specialudviklede målestationer. Bøggild er især stolt af den afsmeltningsmåler, som forskerne på GEUS og Geologisk Institut har udviklet sammen med firmaet Thrane og Thrane. Den består af en tryksensor boret 30 meter ned i isen, som registrerer de mindste ændringer i istykkelsen og via en datalogger sender data til København hver 6. time. Effektiv og præcis metode Målestationen er omhyggeligt udviklet, så den lige kan klemmes ind i de små helikoptere, som bruges under opsætningen. Ude på isen kan man klare installationen på en time, og det er vigtigt med en helikopter ventende til kr. i timen. Derefter går den fuldautomatiske station i gang med at sende data hjem, og det vil den i princippet fortsætte med de næste 8-10 år, hvis ikke sensorerne svigter, eller der opstår andre tekniske problemer. - Det er er mere effektivt end tidligere. Da jeg startede i Grønlands Geologiske Undersøgelse for 20 år siden, foregik målingerne vha. stager, som vi borede ned i isen, siger Carl Egede Bøggild. De krævede megen vedligeholdelse, fordi de hele tiden smeltede ud af position, og samlet brugte vi i løbet af en sommerfeltsæson måneder på det, vi i dag kan klare på en dag. Med en pris på et par hundrede tusinde pr. målestation er økonomien i orden. Også selvom der med mellemrum forsvinder en ned i en gletscherspalte. I øvrigt har der ifølge Bøggild kun været de indkøringsproblemer, som man må forvente på et højteknologisk projekt de første år. - Men selvfølgelig kan det give problemer, at vi kun kan tilse stationerne en gang om året. Har vi brugt en forkert møtrik, så tager det et år, inden vi er tilbage og kan finde fejlen. Så reparationer, der her i landet ville tage fem minutter at rette, tager i Grønland et år. Bøggild håber, at antallet af stationer vil vokse de kommende år. Men Indlandsisens omkreds er 5000 km., og der er endnu ikke overblik over, hvor tæt stationerne skal placeres for at give et dækkende billede af afsmeltningen. Kontakt: Carl Egede Bøggild, GEUS, tlf , Poul-Erik Philbert 9

10 Folkesundheden på programmet Startskuddet til et nyt grønlandsk folkesundhedsprogram har lydt. Arbejdet åbnes med udgivelsen af rapporten Folkesundhed i Grønland. Er traditionel grønlandsk kost godt for helbredet? Hvad betyder det, at 70% af grønlandske mænd og kvinder ryger dagligt? Hvorfor er middellevetiden i Grønland ca. ti år lavere end i Danmark? Og hvordan står det til med børns opvækstvilkår og psykiske helbred? Sådan lyder et lille udpluk af de mange spørgsmål, som et nyt sundhedsprogram iværksat af Grønlands Hjemmestyre nu skal kaste lys over. Første skridt på vejen er netop taget med udgivelsen af rapporten Folkesundhed i Grønland, der er udarbejdet af professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Peter Bjerregaard. Rapporten er kommet i stand på foranledning af Direktoratet for Sundhed og indeholder en aktuel beskrivelse af den grønlandske befolknings sygdomsog sundhedstilstand. Sundhed er mange ting Formålet med rapporten er dels at tegne et overordnet billede af den grønlandske sundhedstilstand, dels at skabe et fælles udgangspunkt for det videre arbejde med Grønlands første folkesundhedsprogram. Men hvordan egentlig måle en befolknings sundhedstilstand? Rapporten gør det fra starten klart, at folkesundhed er en kompleks størrelse, der ikke sådan uden videre lader sig måle. Traditionelt har middellevetid og spædbørnsdødelighed været de to væsentligste parametre for vurderingen af en befolknings sundhedstilstand. I dag er man imidlertid opmærksom på, at alt lige fra sociale, kulturelle og økonomiske levevilkår til livsstil og arvelige egenskaber er af betydning for det enkelte menneskes og dermed for den samlede befolknings sundhed. Fra tuberkulose til sukkersyge Siden 1950 er dødelighedsmønsteret i Det kommende folkesundhedsprogram skal bl.a. sætte fokus på børn og unges opvækstvilkår Grønland ændret radikalt. Før den tid var tuberkulose og akutte infektionssygdomme de hyppigste dødsårsager, mens kræft, hjertekarsygdomme og ulykker har været årsagen til de fleste dødsfald igennem de seneste 50 år. I denne periode er antallet af selvmord også steget markant. Rapporten sætter endvidere fokus på en række andre sygdomme, som påvirker menneskers livskvalitet negativt. Det drejer sig bl.a. om sygdomme i bevægeapparatet og psykiske lidelser. Status i dag er, at der stadig er et godt stykke vej, førend den grønlandske folkesundhed når op på højde med f.eks. de europæiske lande. Selvom spædbørnsdødeligheden har vist en jævnt faldende tendens de senere år, svarer den stadig kun til spædbørnsdødeligheden i Danmark i Og sammenligner man med inuit i Alaska og Canada er middellevetiden i Grønland f.eks. fire år kortere. Fokus på udvalgte sygdomme Alt i alt vil den grønlandske befolknings sundhedstilstand i fremtiden først og fremmest være præget af, at en ny livsstil har holdt sit indtog i takt med den øgede urbanisering af samfundet. Det komplekse folkesundhedsbillede til trods må det nye sundhedsprogram nøjes med at tage fat i udvalgte sygdomme. Og for at en sygdom skal kunne indgå i programmet, skal den være både alvorlig og udbredt i befolkningen. I forlængelse af rapportens anbefalinger er der nu nedsat fire arbejdsgrupper, der skal kulegrave udvalgte problemstillinger: Alkohol og vold, rygning, kost og fysisk aktivitet og seksualliv. En femte arbejdsgruppe skal beskæftige sig med evaluering af folkesundhedsprogrammet og forskning. Desuden vil borgerne blive inddraget i processen med det nye folkesundhedsprogram, bl.a. ved at landsstyremedlem for familie og sundhed, Asii C. Narup, i foråret 2005 besøger en række virksomheder og institutioner rundt omkring i landet og i forbindelse hermed afholder borgermøder om folkesundhed. Det grønlandske folkesundhedsprogram ventes klar til vedtagelse i foråret Jane Benarroch Kontakt: Peter Bjerregaard: tlf.: , Foto: Aka Lynge Polarfronten 4/04

11 Nem adgang til Indlandsisen Efter at VW har forladt testcentret på Indlandsisen 170 km øst for Kangerlussuaq, kan forskerne få en nem og billig adgang til forskningsaktiviteter på isen. I den varme hyggekrog i fællesrummet hænger der et smukt skind fra en isbjørn og minder os om, at vi faktisk er i Grønland. Udenfor er alt hvidt i hvidt, at dømme efter den isnende kolde blæst og det dybfrosne termometer kunne det være et sted i Antarktis, men vi er på N / V, nærmere bestemt 170 km øst for Kangerlussuaq lufthavn på Indlandsisen i 1768 meters højde. Stedet hedder NANOQ efter isbjørnen i hyggekrogen og er det nye dyr i åbenbaringen i polarforskningens Grønland. Lokaliteten var bedre kendt som det hemmelige testcenter for nye VW-modeller, men den tid er nu definitivt forbi. En fiks og færdig station Det svenske firma Incitus (tidligere Nausta) ejer, driver og vedligeholder anlægget på isen samt ikke at forglemme den 35 km lange grusvej og den 135 km lange isvej, der er forbindelsesleddet mellem lufthavnen og NANOQ. Tidligt i januar 2005 blev det besluttet at give polarforskere og -forskningen mulighed for at anvende NANOQ som forskningsplatform året rundt. Der vil naturligvis blive tale om brugerbetaling, men tilbuddet er helt enestående: en fiks og færdig helårsstation på klodens næststørste iskappe kun få timers bilkørsel fra en international lufthavn! Dette tilbud kan ganske enkelt ikke matches andre steder. De logistiske muligheder tillader nem og relativ billig adgang året rundt, og derfor vil der givetvis også være meget stor, international interesse for at placere forskningsprojekter ved NANOQ og anvende isen inden for en radius af km som et nyt og spændende område for forskningsaktiviteter. Om kun to år begynder International Polar Year IPY som er en global satsning og kampagne for polarområderne og polarforskningen. I forbindelse med IPY vil Grønland tiltrække ekstra meget interesse og mange forskningsaktiviteter, og her vil NANOQ og den logistiske kombination med Kangerlussuaq trafikknudepunkt være særdeles attraktiv for mange forskere. Specielt vil man kunne forvente, at NANOQ igen kunne blive et testcenter, men denne gang for nyt forskningsudstyr og -teknik, der er udviklet til anvendelse i Antarktis, men som skal afprøves under realistiske, men billige, sydpolagtige forhold. Logistikken på plads NANOQ råder over en mindre flåde af store og små bæltekøretøjer med tilhørende slæder til transport af alt muligt gods. Desuden anvendes der specialbyggede Nissan- og Toyota-trucks til hurtig, behagelig og sikker persontransport mellem lufthavnen og NANOQ og rundt på isen i lokalområdet. Hovedbygningen ved NANOQ er et hotel med plads til 30 mennesker ad gangen og med en meget høj standard. Der er et stort professionelt køkken og dybfrostplads til madvarerne er der også nok af et lille nødhjælpshospital, radio- og satellitkommunikation, internetadgang, På Nanoq-stationen på Indlandisen er man ganske vist langt hjemmefra, men hyggekrogen i fællesrummet er nu tæt på noget, vi kender. store værksteder og masser af plads til udstyr og instrumenter og til at forske. Dansk Polarcenter har omkring årsskiftet annonceret NANOQ-tilbuddet til forskerne i ind- og udland, og DPC afholder i februar et introduktionsmøde for interesserede forskere, der kunne tænkes at placere forskningsaktiviteter ved NANOQ. Hvis du er interesseret i at læse mere, så klik dig ind på Vil du med til mødet eller bare høre mere om mulighederne, så ring til Henning Thing, DPC, på tlf eller send en mail til Henning Thing Fotos: inetus AB Den 170 kilometer lange isvej fra Kangerlussuaq til Nanoq-stationen kræver en del vedligeholdelsesarbejde. 11

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Zackenberg i Nordøstgrønland

Zackenberg i Nordøstgrønland Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015

FELTAKTIVITETER. i GRØNLAND i 2015 FELTAKTIVITETER i GRØNLAND i 05 Information fra GEOCENTER DANMARK Geocenter Danmark fremlægger her planerne for årets feltarbejde i Grønland. De områder, hvor der foregår feltarbejde, er indtegnet på kortet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser?

Kom ud. Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Storyteller Kom ud hvor er dine grænser? Hør et foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirerer i sin helhed. Jeg fortæller om udfordringer og opgaver, som få har prøvet. Du bliver ført

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

l y s e t p å k l o d e n

l y s e t p å k l o d e n l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen

Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen CWT MEETINGS & EVENTS Grønland - mødet ved kanten af indlandsisen Verden er fuld af skønne hoteller og restauranter med fine Michelin-stjerner og hippe kokke, der forkæler deltagerne under konferencen

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl

ROAR CHRISTIANSEN Box 348, 3900 Nuuk/Godthåb Telefon +299321393 Fax +299322393 www.galleri.gl e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl INHOLD TIDSSKRIFTET GRØNLAND Udgivet af Det Grønlandske Selskab Kraemer Hus, L. E. Bruunsvej 10 2929 Charlottenlund Telefon 39 63 57 33 Giro 6 40 34 76 Fax 39 63 55 43 E-mail dgs@groenlandselskab.dk www.groenlandselskab.dk

Læs mere

Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit

Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit Forslag til opgaver: På rejse blandt inuit Læs Inge Kleivans artikel om Knud Rasmussen og evt. Jens Dahls Nunarput ultima Thule i Inuit, mennesker og samfund. Hvad ville Knud Rasmussen have set, hvis han

Læs mere

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt

Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne.

Tobias Ø. station. I andre tilfælde skyldes rapporterne om nyt land optiske spejlingsfænomer, som er velkendte fra polområderne. AF ole bennike, naja mikkelsen og rene forsberg Tobias Ø RESUMÉ I vore dage, hvor satellitter kredser omkring Jorden, kunne man tro at hver en afkrog er kortlagt i detalje. Derfor var det højst overraskende,

Læs mere

Finansiering af arktisk forskning

Finansiering af arktisk forskning Finansiering af arktisk forskning Gitte Agerhus Polarsekretariatet i Styrelsen for Forskning og Innovation Disposition Overblik over finansieringsmuligheder for arktisk forskning Hvem er vi? Polarsekretariat,

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere