Polarfronten. Overraskende kraftig afsmeltning ved Indlandsisens rand, læs. s. 7. Nyt tilbud til forskere på Indlandsisen, læs. s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polarfronten. Overraskende kraftig afsmeltning ved Indlandsisens rand, læs. s. 7. Nyt tilbud til forskere på Indlandsisen, læs. s."

Transkript

1 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 4/DECEMBER 2004 PRIS 35 kr. Polarfronten Overraskende kraftig afsmeltning ved Indlandsisens rand, læs. s. 7 Nyt tilbud til forskere på Indlandsisen, læs. s. 11 Omfattende klimarapport om Arktis, læs s

2 INDHOLD På ski efter sundheden Ny muskelforskning tyder på, at kostsammensætningen afgør kroppens evne til at holde type II-diabetes fradøren. Indlandsisen på tilbagetog Afsmeltningen i Indlandsisens randområder er ti gange større end hidtil antaget. Jordbundne målinger Fuldautomatiske målestationer på Indlandsisen giver forskerne bedre forståelse af isens dynamik og afsmeltning. Folkesundheden på programmet Et nyt grønlandsk folkesundhedsprogram skal forbedre den grønlandske sundhedstilstand. Nem adgang til Indlandsisen VW s afgang fra testcentret ved Kangerlussuaq vil give forskere nem adgang til aktiviteter på Indlandsisen. Arktis på tynd is Ny forskerrapport opridser en række dystre konsekvenser af opvarmningen i Arktis. Zackenberg i frontlinjen Zackenberg forskningsstation kan komme til at spille en fremtrædende i rolle i fremtidens miljøovervågning. Arktis på det store blus To forklaringer på, hvorfor temperaturen i Arktis stiger betydeligt mere end i resten af verden. Kommentaren Klimaændringer i Arktis er både godt og ondt for Grønland. Status over Grønlands forhistorie Vægtig bog om Grønlands righoldige forhistorie. Dansk Polarcenter er en institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har til opgave at støtte og koordinere dansk polarforskning. Polarfronten udgives af: Dansk Polarcenter Strandgade 100H 1401 København K Tlf.: Fax: Internet: Udkommer 4 gange årligt Oplag: 4000 Deadline for bidrag til næste nr. 20. februar Abonnement koster 125 kr. for et år og tegnes gennem Dansk Polarcenter. Redaktionen: Hanne Petersen ansvarshavende redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Irene Seiten, layout, DJ Uffe Wilken Jens Jørgen Kjærgaard, DJ Jane Benarroch Gabrielle Stockmann Henning Thing Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: De arktiske folk vil iflg. forskerne opleve store klimaændringer i fremtiden. Foto: Staffan Widstrand Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Dansk Polarcenters holdning. Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse.

3 Første professor til Naturinstituttet Foto: Magnus Elander Med professoratet styrkes forskningen i havets økosystem ud for Vestgrønland. Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Søren Rysgaard, er blevet udnævnt til Grønlands Naturinstituts første professor nogensinde. Professoratet er fem-årigt og finansieret af Aage V. Jensens Fonde. Søren Rysgaard har speciale inden for marin mikrobiologi og biogeokemi, og i arktisk sammenhæng er han bl.a. kendt for sin forskning i Nordøstgrønland og som deltager i internationale arktiske forskningsprogrammer. I spidsen for EcoGreen Søren Rysgaard skal stå i spidsen for udviklingen af Naturinstituttets forskningsprogram EcoGreen, der blev sat i gang i Programmet skal undersøge sammenhængene mellem klima, økosystem og mennesket i havet ud for Vestgrønland. Et af fokusområderne bliver havets økosystem, og projektet skal bl.a. undersøge, hvilken betydning temperaturstigninger har for torskebestanden, og hvordan torsken påvirker rejerne. Da en forståelse af forholdene i de vestgrønlandske farvande ikke kan ses isoleret fra strømforhold i Østgrønland, vil undersøgelserne også inddrage koblingen mellem øst og vest. EcoGreen vil ligeledes kombinere naturvidenskabelig forskning i oceanklima og biologi med samfundsforskning i bl.a. socioøkonomi. Selvom forskningsprojektet sigter mod at udvikle modeller, der kan anvendes på mere komplicerede økosystemer verden over, vil forskningsresultaterne være af umiddelbar betydning for Grønland, idet det marine økosystem ud for Vestgrønland udgør landets livsnerve. Naturinstituttet forventer da også, at projektet vil tiltrække omfattende international forskning. Erfaren igangsætter Der var seks ansøgere til stillingen som professor, og de blev alle fundet fagligt kvalificerede. Efterfølgende pegede et e- nigt ansættelsesudvalg ved Naturinstituttet på Søren Rysgaard som instituttets første professor. Ved udvælgelsen blev der lagt vægt på, at Søren Rysgaard har mange erfaringer med at etablere og lede større forskningsprojekter. Han er kendt som en dynamisk igangsætter og forventes at få stor betydning for Naturinstituttets videre udvikling. Den nye professor flytter med familie til Nuuk i sommeren Kontakt: Søren Rysgaard, DMU, tlf , Jane Benarroch Polarcirklens vandring Polarcirklen er på den nordlige halvkugle defineret som den breddegrad, hvor solen ved sommersolhverv (21. juni) holder sig over havniveau døgnet rundt og ved vintersolhverv (21. december) under havniveau. Det er naturligvis modsat på den sydlige halvkugle. Nord for Rovaniemi i Finland har man til glæde for de mange turister opbygget en hel kommerciel landsby lige netop oven på polarcirklen, der er meget tydelig markeret som et nagelfast element i terrænet. Men polarcirklen - og det gælder både den arktiske og den antarktiske cirkel - ligger ikke fast. Den flytter sig til stadighed enten i retning mod polen eller mod ækvator. Hvorfor det? Jo, hældningen på den akse, hvorom Jorden roterer, varierer i løbet af en cyklus på år mellem yderpunkterne og For tiden er hældningen 23 27, og den formindskes så meget hvert år, at polarcirklen flytter sig i retning mod polen med ca. 14,5 meter i løbet af et år. Træk den nuværende hældning fra 90 og resultatet bliver 66 33, som er polarcirklens placering (der går jo 60 bueminutter på 1 grad). En større hældning på aksen, giver varmere somre og koldere vintre. En mindre hældning giver mindre forskelle mellem årstiderne. I øvrigt bør vi være Saturn, Jupiter og især vores måne dybt taknemmelig, for de stabiliserer gennem deres tyngde- og tiltrækningskraft Jorden, således at aksens hældning bliver inden for de tre graders udsving, som vi har lært at leve med. Hvis f.eks. Månen ikke var der, ville Jordens akse slingre så vildt, at polarcirklen i perioder kunne flytte hen i nærheden af Ækvator, og livet på vores klode ville være meget anderledes. 3

4 På ski efter sundheden Resultaterne af Center for Muskelforsknings store grønlandsekspedition er ved at blive gjort op, og tendensen er klar. Det er først og fremmest graden af fysisk aktivitet og ikke kostsammensætningen, der er afgørende for kroppens evne til at holde type II-diabetes fra døren. I maj måned i år satte 16 danske ungersvende m/k kursen mod det nordvestligste Grønland for i seks u- ger at vandre isen omkring Thule tynd. Anledningen var Center for Muskelforsknings (CMRC) store grønlandsekspedition, som blev iværksat med det formål at kaste nyt lys over sammenhængen mellem gener, fysisk aktivitet og moderne livsstilssygdomme. Protektor for projektet er ingen ringere end Kronprins Frederik, og Danmarks Radio har med en dokumentarisk programrække, der sendes ud i æteren i det nye år, også bidraget til at give ekspeditionen et prestigiøst præg. Fedtforbrænding i top Forskerne fra det internationalt anerkendte center med professor Bengt Saltin i spidsen havde inden afrejsen undersøgt 20 grønlandske fangere fra Qaanaaqområdet og fået bekræftet deres formodning om, at de grønlændere, der har bevaret en oprindelig livsstil med traditionel arktisk kost og megen fysisk aktivitet, er langt fra at have tendenser til type II-diabetes. Og det endda til trods for, at deres kost er meget fedtog proteinholdig. Undersøgelserne viste endvidere, at de grønlandske forsøgspersoner i modsætning til den moderne gennemsnitsdansker har en fænomenal evne til at forbrænde fedt. Og ikke imod forventning var iltoptagelsen i armene på højde med iltoptagelsen i benene en tendens, som forskerne på forhånd havde en hypotese om, var gældende for denne gruppe. Bedre stofskifte På den baggrund skulle det således blive spændende at se, hvordan de 16 forsøgspersoner reagerede på seks ugers strabadser med 6-8 timers daglig vandring på ski med en 50 kilo tung pulk på slæb. Ville man eksempelvis kunne spore en øget evne til iltoptagelse i musklerne? Og ville musklernes evne til at forbruge fedt blive bedre? Forskerholdet var også spændt på, hvordan armene ville reagere på den øgede fysiske aktivitet, som de ikke normalt udsættes for. Ved at sammenligne muskelbiopsier taget før afrejsen med de biopsier, som blev taget under opholdet i Grønland, kan forskerne se, at forsøgspersonerne har fået et bedre stofskifte i løbet af de seks uger, forsøget varede. Helt konkret tyder analyserne på, er der er blevet flere mitokondrier og kapillærer i musklerne. Mitokondrier er cellernes kraftværk, og det er i disse, kroppens energi produceres ved forbrænding af sukker og fedt. - Analyserne viser også, at mitokondriernes evne til at omsætte ilt blev forbedret, og at de blev bedre til at bruge fedt som brændstof. Dette gælder endda også for musklerne i armene, der ellers på grund af manglende aktivitet blandt nutidsdanskeren efterhånden næsten har mistet evnen til at forbrænde fedt og nu udelukkende fungerer på sukker, siger Bengt Saltin. Sunde Thule-arbejdere Udover de to nævnte forsøgsgrupper gennemførte forskerne under opholdet i Grønland tillige undersø- Foto: Grønlandsekspeditionen Polarfronten 4/04

5 Foto: Grønlandsekspeditionen Ekspeditionsudstyr til arktiske forhold sælges billigt! Originale Fjellpulke sælges med 75% rabat til 2500 kr. pr. stk. Samme rabat på soveposer, liggeunderlag og telte til brug under arktiske forhold. Henvendelse til Hans Søndergaard, CMRC, Analyserne viser, at de danske forsøgspersoner fik et bedre stofskifte som ekspeditionen skred frem. gelser af en helt tredje gruppe, nemlig grønlændere, som lever på overvejende vestlig vis. Resultaterne af disse test var ventet med spænding, fordi der inden for det seneste årti er konstateret en stigning i type II-diabetes i denne befolkningsgruppe i Grønland. Forsøgene viste dog, at forsøgspersonerne i gruppen var næsten lige så gode til at forbrænde fedt som gruppen af grønlandske fangere. Samtidig viste de heller ingen tegn på tilløb til type II-diabetes. Det hører dog med til historien, at forsøgspersonerne alle har en meget aktiv hverdag på Thule-basen og derfor ikke nødvendigvis er repræsentative for flertallet af den grønlandske befolkning. - Selvom forsøgspersonerne i denne gruppe spiste forholdsvis fedtholdig kost, var de sunde og ikke i nærheden af at have tendenser til type II-diabetes. Resultaterne svarer meget godt til vores hypotese om, at det først og fremmest er fysisk inaktivitet, der er årsagen til den stigende udvikling i livsstilssygdomme i den vestlige verden. På den baggrund tyder meget endvidere på, at de arktiske befolkningers stigende problemer med eksempelvis type II-diabetes kan forklares med den omsiggribende, stillesiddende livsstil, fortæller Jørn W. Helge og Hans Søndergaard fra CMRC s projektgruppe. aktivitet og moderne livsstilssygdomme? Hvad der præcist er årsagen til forskellene i danskernes og grønlændernes evne til at omsætte fedt og sukker i musklernes mitokondrier, kan forskerne endnu ikke svare på. Ej heller om det er genetiske eller kulturelle faktorer eller begge dele der ligger til grund for forskellene. En af de konklusioner, som forskerholdet har draget på baggrund af de foreløbige analyser, er dog, at inuits evne til at regulere mitokondriernes kobling er markant bedre end danskernes. Det betyder, at mitokondrierne hos inuit har en god nyttevirkning, hvilket bl.a. kan være en fordel i situationer med fødeknaphed. - Man ved i dag ikke præcist, hvordan mitokondriernes kobling reguleres. Men vi kan se, at inuits mitokondrier er meget mere effektive end danskernes. Det har bl.a. betydning for kroppens varmeregulering. Vi kan dog endnu ikke sige noget om, hvorvidt forskellene skyldes genetiske eller miljømæssige faktorer som f.eks. kulde, fortæller Jørn W. Helge. Netop mitokondriernes kobling er et af de områder, som forskerne gerne vil undersøge nærmere i fremtiden. Også et projekt om grønlandske børns sundhed og fysiske form er på tegnebordet. Følg med, når DR først i det nye år sender seks programmer om Grønlandsekspeditionen. Jane Benarroch Kontakt: Hans Søndergaard, CMRC, Forsøgspersonerne gør sig klar til dagens strabadser: 6-8 timer på ski med en 50 kilo tung pulk på slæb. Fysisk aktivitet nøglen til sundhed Men er det på baggrund af de nye data muligt at konkludere noget nyt om relationen mellem gener, fysisk 5

6 Polarfronten 4/04

7 Indlandsisen på tilbagetog Målinger viser, at afsmeltningen i Indlandsisens randområder er op til ti gange større end hidtil antaget. Men glaciologerne er usikre på, om det er starten på en proces, som vil få Indlandsisen til at smelte helt bort i løbet af nogle hundrede år, eller om det bare er en midlertidig tilpasning til nogle små klimaændringer. Foto: Henning Thing /Polar Photos Glaciologen Carl Egede Bøggild fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) var i juli måned ude på Sermilik-gletscheren i Sydgrønland med et tv-hold fra BBC, som ville lave et indslag om afsmeltningen fra Indlandsisen. Journalisten fik historien om Sermilikgletscheren, som er blevet 150 meter tyndere på 15 år, hvilket er en langt større afsmeltning end hidtil antaget. Men han ville også gerne have besvaret spørgsmålet, om den uventet store afsmeltning var et bevis på, at der er en klimaændring i gang. Det ville Bøggild ikke ubetinget bekræfte: glaciologernes viden er ikke tilstrækkelig stor, og Indlandsisens adfærd er mere kompliceret end som så. BBC-holdet fik dog deres klimavinkel i kassen, da de undervejs traf en sydgrønlandsk fåreholder og kartoffelavler, som fortalte, at somrene var blevet varmere, og bekræftede, at det skyldtes klimaændringer. Stærk smeltning i randområderne Kan man ikke få nagelfaste udmeldinger om sammenhængen mellem afsmeltningen fra Indlandisen og de globale klimaændringer, så kan man til gengæld få meget andet at vide af Carl Egede Bøggild, der gennem mange års feltarbejde og forskning har et indgående kendskab til den store iskappe. Lasermålinger fra fly og satellit fra 1991 til 2001 har vist, at den indre del af den 1,7 mio. km2 store iskappe er i nogenlunde ligevægt, hvilket vil sige, at den årlige pålejring af ny is i det store og hele svarer til afsmeltningen. Derimod viser målingerne, som er gennemført af NASA, at der er sket en relativ hurtig afsmeltning i randområderne, nogle steder i Sydøst- og i Nordvestgrønland på helt op til 1 meter om året. Carl Egede Bøggild og hans kolleger fra GEUS har siden slutningen af 1990 erne undersøgt afsmeltningen i randområderne mere detaljeret. Det er sket fra ti automatiske målestationer, som er opstillet i de områder, hvor NASA s målinger har afsløret den største afsmeltning (se artikel på s. 8). Desuden har forskerne fra GEUS inddraget flyfoto og historiske kort, og de har derfor været i stand til at komme betydeligt længere tilbage i tiden end NASA s målinger. - Resultaterne har overrasket os meget, siger Carl Egede Bøggild, for selvom vi godt vidste, at Indlandsisens randområder er mere følsomme over for stigende temperaturer, så er det alligevel dramatisk, at vores målinger viser en næsten ti gange større udtynding end NASA s. Ved Sermilik-gletscheren har Bøggild og hans kolleger således beregnet, at isoverfladen har sænket sig 150 meter, altså langt mere end den ene meter om å- ret, som NASA s målinger antydede (se figur). Den samme tendens har forskerne fundet i Melvillebugten i Nordvestgrønland, hvor de har opstillet den seneste målestation. Iskappen reagerer langsomt Det er selvfølgelig nærliggende at tro, at afsmeltningen kan forklares med, at sommertemperaturen i Sydgrønland er steget med 1-2 grader de sidste 5-10 år. Men helt så enkelt er det ikke. Modelberegninger foretaget af Steffen Podlech på GEUS viser, at kun 55% af den aktuelle afsmeltning kan ses som en direkte reaktion på temperaturstigningerne. Resten er en efterreaktion på tidligere ændringer som f.eks. under den lille istid, der tog sin start omkring 1300 og sluttede omkring Det bliver ikke mindre kompliceret af, at den belgiske glaciolog Philippe Heubrecht har beregnet, at Indlandsisen for øjeblikket samtidig med afsmeltningen bliver 1 centimeter tykkere om året som en efterreaktion på istiden, der sluttede for år siden. Som det forhåbentlig fremgår, så hænger Indlandsisens komplicerede indre liv Hvis Indlandsisen smelter Forskerne peger på tre konsekvenser af Indlandsisens smeltning. Smelter Indlandsisen helt bort, vil det betyde, at vandstanden i verdenshavene vil stige med syv meter. Alene inden for den første meter bor der i dag 100 millioner mennesker. Trøsten er, at det vil gå langsomt, for man regner med, at det ved en temperaturstigning på 8º C vil tage omkring 1000 år, før iskappen er smeltet helt bort. Den anden konsekvens er den såkaldte temperatur-albedo-feedback. Isen reflekterer solstrålingen, og når den smelter, vil den mørke klippe opsuge varmen og starte en selvforstærkende proces, som vil føre til stigende temperaturer og øget afsmeltning. Endelig kan afsmeltningen fra Indlandsisen påvirke Golfstrømmen, som i dag er den afgørende forklaring på det tempererede klima i Nord- og Nordvesteuropa. Indlandsisen er det absolut største ferskvandsreservoir på den nordlige halvkugle, og forskerne forudser, at en øget tilstrømning af ferskvand i Nordatlanten kan forstyrre denne varmetransport. 7

8 Historiske kilder, fly- og satellitfotos har gjort det muligt at rekonstruere, hvordan Sermilikgletscheren i Sydgrønland har trukket sig tilbage gennem de seneste 100 år. Figuren viser, hvor gletscherfronten lå ved afslutningen af den lille istid omkring 1850 til 1890, og at der siden har været tale om en fem kilometer tilbagetrækning af fronten. sammen med, at den reagerer meget langsomt på klimasvingninger. Når isen får tilført eller mister is, ændrer dens massebalance sig, dvs. den skal finde en ny ligevægt. Man kan sammenligne det med en franskbrødsdej, som man forsigtigt lægger på et bord. Dejen vil langsomt ændre form, indtil den i løbet af nogle få minutter har fundet sin ligevægt. Det samme sker for Indlandsisen, når dens volumen ændrer sig, blot finder den først frem til sin nye ligevægt over flere hundrede eller tusinde år. - Vores problem er derfor, at det i dag er meget svært at fremskrive Indlandsisens udvikling, fordi vi ikke kender dens nuværende ligevægtstilstand, siger Carl Egede Bøggild. Hvis vi skal beregne konsekvenserne af en fremtidig klimaændring, er det helt afgørende at vide, om Indlandsisens tilpasninger til fortidens klima gør, at den er i færd med at vokse eller tværtimod bliver tyndere. En accelereret nedsmeltning Teoretiske modeller over Indlandsisens afsmeltning viser imidlertid, at hvis der i fremtiden sker en opvarmning af Grønland, så vil den på et tidspunkt nå et niveau, hvor der går en proces i gang, som vil accelerere sig selv op, og som ikke kan Figur: GEUS standses. Modelberegninger har vist, at det vil ske, når temperaturen stiger med mere end 2,7º C. En af forudsætningerne for modellen er, at temperaturstigningen fortsætter i uendelig lang tid, og det får Carl Egede Bøggild til at advare mod forhastede konklusioner: - Klimaet er jo aldrig konstant, og midlertidige store svingninger betyder ikke så meget. Hvis temperaturen f.eks. stiger 1º C over 50 år og vender tilbage til udgangspunktet, så svarer det måske nogle steder til en 100 meter udtynding. Det er ikke så kritisk, for Indlandsisen er 3000 meter tyk. Men hvis den foregår over u- endelig lang tid, så får det en stor effekt. Bøggild nævner også, at iskerneboringerne på Indlandsisen har vist, at temperaturerne under den forrige varmeperiode for år siden var over 5º C højere på Grønland end i dag, men at iskappen bestod, selvom det strakte sig over en år lang periode. - Det betyder til gengæld ikke, at Indlandsisen vil kunne klare en sådan opvarmning i dag, for det er ikke sikkert, at klimasystemerne er de samme. Temperaturen er nemlig kun én komponent i klimasystemet, og vi ved f.eks. ikke, hvordan skydækket og nedbøren var dengang. Pas på modellerne Klimaforskernes forudsigelserne om, hvordan den globale opvarmning vil påvirke Indlandsisen, får Carl Egede Bøggild til at tøve lidt. Klimascenarierne for perioden peger nemlig på, at det i- sær er Sydvest- og Nordøstgrønland, som vil blive de følsomme områder. Det stemmer dog meget dårligt med de faktiske målinger fra , som tværtimod viser, at den største udtynding er sket i Sydøstgrønland og Nordvestgrønland. Carl Egede Bøggild forklarer uoverensstemmelsen med, at afsmeltningsmodellerne ikke er tilstrækkeligt gode: - Klimascenarierne er baseret på en meget simpel ligning, som siger, at smeltningen er lig med summen af de positive graddage. Men problemet er, at fysikken ikke fungerer sådan. Det er ikke lufttemperaturen i sig selv, som får isen til at smelte, men derimod, at det samlede energiniveau stiger. Det betyder, at forskerne bag klimamodellerne burde inddrage komponenter omkring strålingsbalance, varmetransport og fordampnings- og kondensationsenergi. Når de alligevel vælger at oversimplificere beregningerne ved at bruge temperaturer og graddage, er forklaringen i- følge Bøggild, at det er svært at fremskrive de omkring 30 parametre, som indgår i en beskrivelse af det samlede energiniveau. - Det viser, at det er lidt svært at verificere modellerne for tiden, og at vi nok ikke skal tro 100% på dem. Men det betyder ikke, at de er forkerte, blot at de kan bare blive bedre, slutter Carl Egede Bøggild. Poul-Erik Philbert Polarfronten 4/04

9 Foto: Carl Egede Bøggild, GEUS Jordbundne målinger Små, fuldautomatiske målestationer i Indlandsisens randområder leverer værdifulde data, som kan give forskerne en bedre forståelse af isens dynamik og afsmeltningen. Stationerne er specialudviklede og har gjort målearbejdet betydeligt lettere og mere effektivt. De fuldautomatiske målestationer er udviklet, så de kan klemmes ind i de små helikoptere, der bruges under opsætningen på Indlandsisen I 2004 har den amerikanske rumfartsorganisation NASA opsendt satelitten ICE- Sat, og i foråret 2005 følger det europæiske European Space Agency efter med Cryosat-satelitten. De to satellitter vil de kommende år holde et vågent øje med den forventede, globale opvarmning på polerne og systematisk måle tykkelsen på havisen og på de store iskalotter på Grønland og Antarktis. En sådan overvågning i milliardklassen kan give et sikkert mål på, om der sker en fortsat udtynding af isen, men ikke forklare hvorfor. Målinger på overfladen Skal forskerne blive i stand til at fortolke satellitternes datastrøm, er de nødt til at supplere med observationer indsamlet direkte på isen. Det er netop målet med projektet Icemon, som med støtte fra Miljøstyrelsen foreløbig har opstillet ti målestationer i Indlandsisens randområder. Bag projektet står Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) og Asiaq, Grønlands Forundersøgelser. Projektets leder, glaciologen Carl Egede Bøggild fra GEUS, siger om projektet: - Det er meget kompliceret at forklare udtyndingen af Indlandsisen. Det er f.eks. kun halvdelen. som er direkte klimabetinget. Resten er et resultat af forhold som det tidligere klima og mekanisk instabilitet (se artiklen s. 6). Vi er derfor nødt til at indsamle data om afsmeltning, isbevægelse og højdeændringer direkte på i- sens overflade, og det er til det formål, vi har udviklet de højteknologiske, specialudviklede målestationer. Bøggild er især stolt af den afsmeltningsmåler, som forskerne på GEUS og Geologisk Institut har udviklet sammen med firmaet Thrane og Thrane. Den består af en tryksensor boret 30 meter ned i isen, som registrerer de mindste ændringer i istykkelsen og via en datalogger sender data til København hver 6. time. Effektiv og præcis metode Målestationen er omhyggeligt udviklet, så den lige kan klemmes ind i de små helikoptere, som bruges under opsætningen. Ude på isen kan man klare installationen på en time, og det er vigtigt med en helikopter ventende til kr. i timen. Derefter går den fuldautomatiske station i gang med at sende data hjem, og det vil den i princippet fortsætte med de næste 8-10 år, hvis ikke sensorerne svigter, eller der opstår andre tekniske problemer. - Det er er mere effektivt end tidligere. Da jeg startede i Grønlands Geologiske Undersøgelse for 20 år siden, foregik målingerne vha. stager, som vi borede ned i isen, siger Carl Egede Bøggild. De krævede megen vedligeholdelse, fordi de hele tiden smeltede ud af position, og samlet brugte vi i løbet af en sommerfeltsæson måneder på det, vi i dag kan klare på en dag. Med en pris på et par hundrede tusinde pr. målestation er økonomien i orden. Også selvom der med mellemrum forsvinder en ned i en gletscherspalte. I øvrigt har der ifølge Bøggild kun været de indkøringsproblemer, som man må forvente på et højteknologisk projekt de første år. - Men selvfølgelig kan det give problemer, at vi kun kan tilse stationerne en gang om året. Har vi brugt en forkert møtrik, så tager det et år, inden vi er tilbage og kan finde fejlen. Så reparationer, der her i landet ville tage fem minutter at rette, tager i Grønland et år. Bøggild håber, at antallet af stationer vil vokse de kommende år. Men Indlandsisens omkreds er 5000 km., og der er endnu ikke overblik over, hvor tæt stationerne skal placeres for at give et dækkende billede af afsmeltningen. Kontakt: Carl Egede Bøggild, GEUS, tlf , Poul-Erik Philbert 9

10 Folkesundheden på programmet Startskuddet til et nyt grønlandsk folkesundhedsprogram har lydt. Arbejdet åbnes med udgivelsen af rapporten Folkesundhed i Grønland. Er traditionel grønlandsk kost godt for helbredet? Hvad betyder det, at 70% af grønlandske mænd og kvinder ryger dagligt? Hvorfor er middellevetiden i Grønland ca. ti år lavere end i Danmark? Og hvordan står det til med børns opvækstvilkår og psykiske helbred? Sådan lyder et lille udpluk af de mange spørgsmål, som et nyt sundhedsprogram iværksat af Grønlands Hjemmestyre nu skal kaste lys over. Første skridt på vejen er netop taget med udgivelsen af rapporten Folkesundhed i Grønland, der er udarbejdet af professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Peter Bjerregaard. Rapporten er kommet i stand på foranledning af Direktoratet for Sundhed og indeholder en aktuel beskrivelse af den grønlandske befolknings sygdomsog sundhedstilstand. Sundhed er mange ting Formålet med rapporten er dels at tegne et overordnet billede af den grønlandske sundhedstilstand, dels at skabe et fælles udgangspunkt for det videre arbejde med Grønlands første folkesundhedsprogram. Men hvordan egentlig måle en befolknings sundhedstilstand? Rapporten gør det fra starten klart, at folkesundhed er en kompleks størrelse, der ikke sådan uden videre lader sig måle. Traditionelt har middellevetid og spædbørnsdødelighed været de to væsentligste parametre for vurderingen af en befolknings sundhedstilstand. I dag er man imidlertid opmærksom på, at alt lige fra sociale, kulturelle og økonomiske levevilkår til livsstil og arvelige egenskaber er af betydning for det enkelte menneskes og dermed for den samlede befolknings sundhed. Fra tuberkulose til sukkersyge Siden 1950 er dødelighedsmønsteret i Det kommende folkesundhedsprogram skal bl.a. sætte fokus på børn og unges opvækstvilkår Grønland ændret radikalt. Før den tid var tuberkulose og akutte infektionssygdomme de hyppigste dødsårsager, mens kræft, hjertekarsygdomme og ulykker har været årsagen til de fleste dødsfald igennem de seneste 50 år. I denne periode er antallet af selvmord også steget markant. Rapporten sætter endvidere fokus på en række andre sygdomme, som påvirker menneskers livskvalitet negativt. Det drejer sig bl.a. om sygdomme i bevægeapparatet og psykiske lidelser. Status i dag er, at der stadig er et godt stykke vej, førend den grønlandske folkesundhed når op på højde med f.eks. de europæiske lande. Selvom spædbørnsdødeligheden har vist en jævnt faldende tendens de senere år, svarer den stadig kun til spædbørnsdødeligheden i Danmark i Og sammenligner man med inuit i Alaska og Canada er middellevetiden i Grønland f.eks. fire år kortere. Fokus på udvalgte sygdomme Alt i alt vil den grønlandske befolknings sundhedstilstand i fremtiden først og fremmest være præget af, at en ny livsstil har holdt sit indtog i takt med den øgede urbanisering af samfundet. Det komplekse folkesundhedsbillede til trods må det nye sundhedsprogram nøjes med at tage fat i udvalgte sygdomme. Og for at en sygdom skal kunne indgå i programmet, skal den være både alvorlig og udbredt i befolkningen. I forlængelse af rapportens anbefalinger er der nu nedsat fire arbejdsgrupper, der skal kulegrave udvalgte problemstillinger: Alkohol og vold, rygning, kost og fysisk aktivitet og seksualliv. En femte arbejdsgruppe skal beskæftige sig med evaluering af folkesundhedsprogrammet og forskning. Desuden vil borgerne blive inddraget i processen med det nye folkesundhedsprogram, bl.a. ved at landsstyremedlem for familie og sundhed, Asii C. Narup, i foråret 2005 besøger en række virksomheder og institutioner rundt omkring i landet og i forbindelse hermed afholder borgermøder om folkesundhed. Det grønlandske folkesundhedsprogram ventes klar til vedtagelse i foråret Jane Benarroch Kontakt: Peter Bjerregaard: tlf.: , Foto: Aka Lynge Polarfronten 4/04

11 Nem adgang til Indlandsisen Efter at VW har forladt testcentret på Indlandsisen 170 km øst for Kangerlussuaq, kan forskerne få en nem og billig adgang til forskningsaktiviteter på isen. I den varme hyggekrog i fællesrummet hænger der et smukt skind fra en isbjørn og minder os om, at vi faktisk er i Grønland. Udenfor er alt hvidt i hvidt, at dømme efter den isnende kolde blæst og det dybfrosne termometer kunne det være et sted i Antarktis, men vi er på N / V, nærmere bestemt 170 km øst for Kangerlussuaq lufthavn på Indlandsisen i 1768 meters højde. Stedet hedder NANOQ efter isbjørnen i hyggekrogen og er det nye dyr i åbenbaringen i polarforskningens Grønland. Lokaliteten var bedre kendt som det hemmelige testcenter for nye VW-modeller, men den tid er nu definitivt forbi. En fiks og færdig station Det svenske firma Incitus (tidligere Nausta) ejer, driver og vedligeholder anlægget på isen samt ikke at forglemme den 35 km lange grusvej og den 135 km lange isvej, der er forbindelsesleddet mellem lufthavnen og NANOQ. Tidligt i januar 2005 blev det besluttet at give polarforskere og -forskningen mulighed for at anvende NANOQ som forskningsplatform året rundt. Der vil naturligvis blive tale om brugerbetaling, men tilbuddet er helt enestående: en fiks og færdig helårsstation på klodens næststørste iskappe kun få timers bilkørsel fra en international lufthavn! Dette tilbud kan ganske enkelt ikke matches andre steder. De logistiske muligheder tillader nem og relativ billig adgang året rundt, og derfor vil der givetvis også være meget stor, international interesse for at placere forskningsprojekter ved NANOQ og anvende isen inden for en radius af km som et nyt og spændende område for forskningsaktiviteter. Om kun to år begynder International Polar Year IPY som er en global satsning og kampagne for polarområderne og polarforskningen. I forbindelse med IPY vil Grønland tiltrække ekstra meget interesse og mange forskningsaktiviteter, og her vil NANOQ og den logistiske kombination med Kangerlussuaq trafikknudepunkt være særdeles attraktiv for mange forskere. Specielt vil man kunne forvente, at NANOQ igen kunne blive et testcenter, men denne gang for nyt forskningsudstyr og -teknik, der er udviklet til anvendelse i Antarktis, men som skal afprøves under realistiske, men billige, sydpolagtige forhold. Logistikken på plads NANOQ råder over en mindre flåde af store og små bæltekøretøjer med tilhørende slæder til transport af alt muligt gods. Desuden anvendes der specialbyggede Nissan- og Toyota-trucks til hurtig, behagelig og sikker persontransport mellem lufthavnen og NANOQ og rundt på isen i lokalområdet. Hovedbygningen ved NANOQ er et hotel med plads til 30 mennesker ad gangen og med en meget høj standard. Der er et stort professionelt køkken og dybfrostplads til madvarerne er der også nok af et lille nødhjælpshospital, radio- og satellitkommunikation, internetadgang, På Nanoq-stationen på Indlandisen er man ganske vist langt hjemmefra, men hyggekrogen i fællesrummet er nu tæt på noget, vi kender. store værksteder og masser af plads til udstyr og instrumenter og til at forske. Dansk Polarcenter har omkring årsskiftet annonceret NANOQ-tilbuddet til forskerne i ind- og udland, og DPC afholder i februar et introduktionsmøde for interesserede forskere, der kunne tænkes at placere forskningsaktiviteter ved NANOQ. Hvis du er interesseret i at læse mere, så klik dig ind på Vil du med til mødet eller bare høre mere om mulighederne, så ring til Henning Thing, DPC, på tlf eller send en mail til Henning Thing Fotos: inetus AB Den 170 kilometer lange isvej fra Kangerlussuaq til Nanoq-stationen kræver en del vedligeholdelsesarbejde. 11

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2010

Klimaprojekter i Arktis 2010 Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014

Projekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014 Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.

Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Polar Portalens Sæsonrapport 2016

Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016-17 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur ved Københavns Universitet og arktiske feltaktiviteter i 2016 18 Morten Rasch Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Workshop

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere