I. Problemformulering...3. II. Muligheder for videndeling...3. III. Hvad ønsker lærerne?...4. IV. Hvilke muligheder mangler vi?...

Transkript

1 Videndeling I. Problemformulering...3 II. Muligheder for videndeling...3 III. Hvad ønsker lærerne?...4 IV. Hvilke muligheder mangler vi?...5 V. Hindringer for optimal videndeling...6 VI. Inddragelse og videreudvikling af videndeling...7 VI. a) Videreudvikling af videndeling 7 VI. b) Start af lavine 9 Claus B. Jensen Side 1 af 9

2 Denne rapport vil tage fat på videndeling i folkeskolen. Videndeling, vidensdeling, eller knowledge management eller, eller Vi bruger mange navne om viden. Den viden vi snakker om, ligger massevis af forskellige steder, nogen placeringer mere anvendelige end andre. Det vil være nødvendigt at organisere systemet så man vil kunne bruge andres viden og tage udgangspunkt i eksisterende opdagelser. Det er nødvendigt, at folkeskolen beskæftiger sig med videndeling på en sådan måde, og derfor vil investeringen i en fleksibel og brugervenlig IT-struktur være ganske afgørende for, at videndeling kan komme til, at fungere tilfredsstillende. Opkvalificering af lærerne inden for IT i Folkeskolen, har frembragt en stor mængde undervisnings- materialer/forløb, hvor IT integreres i undervisningen. Derved ligger der rundt omkring på lærernes PC ere en mængde viden, der kan øge anvendelsen af IT i undervisningen væsentligt. Imidlertid bruges denne resurse ikke på tværs af lærere, lærerteams eller skoler, hvorfor der slet ikke er opnået den effekt, som man ønsker. Dels fordi lærerne ikke har tradition for at dele materiale, dels fordi der måske er en tilbageholdenhed med at vise andre, hvad man har lavet men ikke mindst fordi der ikke er nogen umiddelbar og simpel adgang til, at dele materialet med andre. Viden er som druer, når den skal deles med andre! Den skal modnes på roden, planten, grenen og kvisten. Den skal plukkes, når der er behov for den! Endelig skal den opbevares med rette faktorer indstillet På, at der skal komme noget godt ud af den. 1 Deling af viden sker dog hele tiden, når mennesker er sammen. Vi lærer bevidst og ubevidst af hinanden, og det hænder, at vi deler viden, som vi måske ikke en gang selv er klar over, at vi har. Deling af viden er nødvendig for udvikling af arbejdspladsen og medarbejdernes kompetenceudvikling. Derfor skal den effektueres. 1 Claus B. Jensen Side 2 af 9

3 I. Problemformulering Beskrivelse af de faktorer, der danner forudsætningerne for systematisk videndeling på min skole. Jeg har kortlagt drivkræfter og barrierer, der enten skal bygges på eller skal overvindes for at etablere yderligere videndeling på skolen. Hvilke muligheder er der i den nuværende generelle skolestruktur i forhold til min skole og hvorledes underbygges den af min skoles lokale praksis. Hvilke perspektiver åbner sig, når man tilgodeser målrettet kompetenceudvikling hos lærerne og samtidig udnytter de muligheder den tekniske udvikling giver os? De følgende elementer indgår i opgaven. Central og lokal politik for videndeling og kommunikation. Implementering og udbygning af videndelingssystem. Hvilke drivkræfter og hvilke barrierer kan afdækkes i alle brugerne? Hvilke ressourcer må tilvejebringes for at gennemføre planen? Kortlægning og dokumentation af de tekniske IT-forudsætninger. Hvilken opbygning har det netværk, som er forudsætningen for den virtuelle kommunikation? Hvilken intern og ekstern ekspertise skal være til rådighed i etablerings- og udbygningsfasen, og hvilken skal være til stede i dagligdagen med henblik på servicering. II. Muligheder for videndeling Videndeling i denne forbindelse forudsætter viden, mennesker og IT. Viden er erfaringer, metoder, og materialer, som er oparbejdet gennem hårdt arbejde, fagligt såvel som personligt. Viden er på den måde lokaliseret til medarbejderne på en institution, og derfor er det så vigtigt, at sikre de bedste muligheder for videndeling og kommunikation. For modsat alle andre ressourcer, så vokser viden, når man deler den med andre. Men det betyder samtidigt, at viden skal fordeles og effektueres for at skabe reel værdi. Ellers risikerer man, at medarbejdernes viden løber ud som sand mellem fingrene, og at videndeling ikke finder sted. Med forskellige former for IT-løsninger får skoler de nødvendige værktøjer til at sikre effektiv videndeling mellem skolens brugere af SkoleIntra. Videndeling sikres ikke kun gennem internt Integrerede IT-systemer, som f.eks. SkoleIntra, men skal ligeledes være Claus B. Jensen Side 3 af 9

4 klar til, at dele relevant information og viden med forældre og eksterne partnere over Internettet på skolens hjemmeside. IT-systemerne er i dag en forudsætning for at skoler effektivt kan dele deres viden i praksis. Med IT får man en række redskaber til håndtering af store mængder af information. Både hvad angår lagring, deling og søgning, uafhængigt af tid og sted. Det eneste lærerne i princippet behøver, er en internetadgang. Så er det være muligt, at opsamle denne viden, og gøre den tilgængelig for andre i en situation, hvor man kan drage nytte af denne viden. Moderne teknologi er dog ikke nok i sig selv. I sidste ende er det lærernes anvendelse af teknologien, der afgør systemernes succes og om videndeling sker i praksis. De arbejdspladser, der er gode til videndeling, har struktur og system på videndelingen, og giver plads til uformel deling af viden. Formel deling af viden er for eksempel, når der er aftalt og afsat tid til oplæring af medarbejdere i et nyt computerprogram, der skal bruges på arbejdspladsen. Uformel deling af viden er for eksempel, når viden formidles videre til kollegaen på vej til kantinen, eller når en medarbejder får hjælp af en kollega til selvhjælp, når computeren "driller". Der finder i dag alt for meget uformel omdeling af viden sted. Ulempen er at denne viden ikke er tilgængelig for alle til alle tider. Dvs. at for få får glæde af netop din viden. I øjeblikket giver Internettet, skolens netværk, Skolekom, SkoleIntra og EMU's databaser flere muligheder for videndeling. Det handler dog bare i høj grad om at samle og benytte disse måder på en fornuftig måde alle kan tilslutte sig. III. Hvad ønsker lærerne? Men de mange fordele i videndeling, må det jo være en selvfølge, at alle benytter sig af mulighederne, og ligeledes lægger eget arbejde ud til andre at benytte. Man sådan er det langtfra. Ønskerne og ambitionerne er til stede, men en lang tradition om en "lukket dør undervisning" er sandsynligvis med til, at holde videndeling på et meget lavt niveau. Videndeling er derfor ikke en selvfølge. Skoler har store samlinger af materialer samt enorme informations-, materiale- og vidensbaser, men ambitionerne om videndeling er druknet i et stort informationsrod. Videndeling afhænger nemlig af, at lærerne oplever en fordel ved, at anvende den teknologi, der kan dele/fordele viden, og at de bliver fortrolige Claus B. Jensen Side 4 af 9

5 med materialerne som et anvendeligt arbejdsredskab, der letter hverdagen. Lærerne skal bruge tingene aktivt, dvs. forholde sig til indhold og formål. Med dette for øje burde samtlige lærere ønske sig på et netværk, der gør deling til en leg. Man kunne sagtens forestille sig dette system eksisterer. Der skal bare samtidig være et bredt ønske om også at bruge muligheden. Lige så vigtigt som delingsdelen er vedligeholdelsesdelen. Vedligeholdelsen er til sikring af, at materialer og informationer er tidssvarende og brugbare. Her må skolen selv definere sin nødvendige fokus på vedligeholdelsesprocessen af informationsmængden. For uden en vis form for styring eller kontrol med materialer m.m. vil denne vidensbank blot komme til, at ligne det øvrige Internet, hvor der hverken er kontrol med kvalitet, relevans eller den tilgængelighed, som et lokalt skabt forløb vil have for den enkelte skole. Den optimale løsning ville selvfølgelig være adgang og tilgang for alle Danmarks skoler. Men når disse traditionsmure skal brydes ned, er det også vigtigt at starte afgrænset og uden risiko for at blive hængt ud. Forudsætningen for "Videndeling" er altså et gennemskueligt og praktisk fordelingssystem. En god materialebase (f.eks. SkoleIntra) tager ud over den lokale skolekultur samtidig højde for en række faktorer såsom anvendelsen, indholdet og brugerne. Den pædagogiske IT-vejleder, der skal have med systemet at gøre, bør være opmærksom på flere punkter i forbindelse med planlægning og implementering af en videndelingsplatform: Brugervenlighed, overskuelighed, stabilitet samt logisk opbygning. IV. Hvilke muligheder mangler vi? SkoleIntra (her på skolen LærerIntra) har mulighederne, men ikke den største stjerne hos lærerne. Brugervenlighed, overskuelighed, stabilitet samt logisk opbygning var punkterne, som ville være nødvendige for at videndeling rent faktisk ville finde sted. LærerIntra er kun halvdelen af dette. Stabiliteten og logikken går ikke i spænd med dagligdagen. Alt for meget bliver væk. Systemet lukker for ofte ned uden grund, og flere lignende eksempler gør at troværdigheden ikke er stor nok. På trods af dette viste en spørgeskemaundersøgelse følgende: At 82% siger I høj grad eller I nogen grad til følgende udsagn: Hvis det er muligt for dig at benytte andres viden i form af forløb/materiale, i hvor høj grad ville du så benytte muligheden. Claus B. Jensen Side 5 af 9

6 Omvendt viste det sig også at kun en ca. tredjedel har benyttet sig af muligheden inden for de seneste 3 måneder, og 55% ikke har benyttet muligheden indenfor et år, med skolens nuværende videndelingssystemer. Hvis man skulle sætte nogle kræfter ind på at udvikle muligheden for videndeling, mener 0ver 90% af de adspurgte, at man skal bruge LærerIntra til at fordele denne viden. Man kan altså ud fra undersøgelsen foretaget på min skole konkludere at lærerne er interesserede faktisk i overvejende høj grad - i videndeling. Mulighederne er bare ikke udnyttet godt nok, eftersom ingen benytter sig nævneværdigt af LærerIntra på nuværende tidspunkt. Denne pointe skal bestemt tages til efterretning for skolens IT-vejleder. V. Hindringer for optimal videndeling De åbenlyse hindringer må ud fra alle ovenstående betragtninger, være de menneskelige faktorer. Lysten til at grave dybere i teknikken her LærerIntra, og lysten til at dele arbejdet, må siges at være nøgleordene i dette projekt. Sekundært skal man også modarbejde folkeskolens årelange traditioner, hvor hver lærer har sin klasse, sit lokale og sin egen undervisning. Som nævnt viser spørgeskemaundersøgelsen dog, at lærerne på min skole er ved, at være modne til, at bryde med denne tradition. Ledelsens syn på videndeling er for mig at se, meget positiv. Ledelsen ønsker i høj grad de bedste muligheder for inddragelse af IT på alle fronter. En storstilet indsats på at have en ung maskinpark, hvilket vil sige under 5-6 år, er ved at lykkes. Ligesådan arbejdes der hele tiden med tilbuddet af programmer, hjemmesider samt hardware, der kan være med til at hjælpe, støtte og fremme undervisningen med IT. Ledelsen introducerede dengang LærerIntra under flere protester fra den traditionsbundne del af lærerstaben, men man så også hurtigt, hvordan de også måtte overgive sig til denne nymodens omdeling af information. I dag vil ingen være dette værktøj foruden. En hindring kan også være lærernes IT-kompetencer, en del lærere anvender ikke IT jævnligt og kun ca. halvdelen finder sig selv tilstrækkeligt egnede til, at inddrage skolens programmer i sin undervisning. Disse lærere vil opfatte det som direkte besværligt, at skulle holde sig orienteret på computeren. De vil have vanskeligt ved at finde ideerne, gemme dem og evt. også printe dem. Alle lærere er blevet opfordret til søge efteruddannelse indenfor IT. Claus B. Jensen Side 6 af 9

7 Jo flere der kommer på kurser, og anvender nettet, skolens programmer m.m. som kommunikationsform, desto flere vil opdage de muligheder, som videndelingsplatformene lægger op til. VI. Inddragelse og videreudvikling af videndeling Men man skal nu til at se LærerIntra samt ElevIntra som Schweizerknive, der ikke kun kan skære. Der er mange flere funktioner gemt i den flotte røde indpakning. Når vi i dag kun bruger værktøjet til, at uddele informationer samt sende mails mellem kolleger, må det ses som regulær uvidenhed om, hvad man også kan. Overskrifterne på menubjælken er selvfølgelig nemme at overskue, men at gå ned og tage fat i noget mere konkret kræver en mere aktiv indsats fra oven (Ledelsen) eller fra siden (kolleger). Kan man blot få Ildsjæle i gang, vil noget smitte andre. a) Videreudvikling af videndeling LærerIntra, der i øjeblikket kun bliver brugt til beskeder og kalender skal endvidere benyttes til gode ideer som f.eks. nye materialer, spændende hjemmesider, relevante kurser m.m. (Kun 4-5 lærere benytter i øjeblikket denne mulighed.) Man kunne inddrage punktet Links til disse første spæde skridt. Links er blot et sted at gemme gode eller spændende hjemmesideadresser. Herved vil man hurtigt og let kunne finde og bruge disse sider igen, eller som inspiration til sin undervisning. I øjeblikket er der ca. 14 forskellige links gemt under dette punkt, hvoraf naturfagene står for de 7 af dem. Dette kan med fordel udbygges så flere knap så kendte, men ligeså gode links også er repræsenteret. Alle disse links må man som udgangspunkt forvente alle er eksterne. Så et internt system til udveksling kan sagtens finde sted sideløbende. Også ud fra ITbrugerniveauet på skolen vil jeg umiddelbart vurdere, at mange hellere vil tage fat i interne links end de fremmede. Dog med undtagelse af meget kendte sider som danskedyr.dk, emu.dk og lignende. En knap så kendt side som drillepinden.com vil ikke i første omgang appellere til alle matematiklærere. Her kunne man bruge funktionen Dokumenter, eller Samlemapper. Begge steder har lærere fri mulighed for at oprette mapper med tilhørende dokumenter. I øjeblikket bruges Dokumenter overvejende til nyhedsbreve samt handleplaner, lagt ud fra kontoret samt til lidt blandet dokument-snask Jeg tror ikke umiddelbart, at det er her man skal lægge energien. Større potentiale ser jeg i funktionen Samlemapper. Denne funktion giver både Claus B. Jensen Side 7 af 9

8 adgang til egne, gruppe- samt åbne mapper. Egne mapper giver, som navnet antyder adgang til de mapper man selv lægger i mappen. Herved skaber man et system med undervisningsforløb og materialer, som man har adgang til uanset sted og tid, blot med adgang til nettet. Dette er nok bare ikke stedet at sætte noget i gang, da man ikke umiddelbart får renter. Det gør man derimod ved at lægge materialer ind i Gruppemappen eller den åbne mappe. Hvis man i en faggruppe laver aftaler for brugen af disse mapper, vil man i løbet af kort tid kunne etablere en solid base for alt, lige fra hele forløb, til hjemmelavede kopiark. Alt sammen organiseres i mapper med undermapper og løse dokumenter. Samlemapper giver dog ikke mulighed for en søgning som f.eks. Dokumenter, men til gengæld er den umiddelbare opbygning mere overskuelig. I denne mappe er intet for stort og intet for småt. Alternativet findes under funktionen UV.Forløb. Denne funktion lægger selvsagt op til hele forløb, hvilket i starten nok ville være en overvældende (og kvælende) stor mundfuld. Men fysisk på skolen kan man også gøre lidt. Skolens server skal have et systematiseret drev, så gennemsigtigheden og anvendeligheden bliver større. Dvs. at der skal oprettes mapper til alle lærere, alle fag og alle klassetrin hvor tingene skal lægges i. Dette kan sammenlignes lidt med ovenstående beskrivelse af samlemapper. Der skal ligeledes laves en sådan mappe til eleverne, så en udveksling af billeder fra emneuger og deres produkter kan findes/gemmes centralt. - Man kan overveje om man en periode skal opstille betingelser for at alle skal benytte portalen i højere grad, men andre projekter vil nok gøre dette punkt til en dødssejler på nuværende tidspunkt. Muligheden skal dog være for øje. ElevIntra bliver i øjeblikket kun brugt lidt af enkelte lærere. Også her kunne man tage fat. For selv om det er lærerne der, som udgangspunkt skal lære at videndele, så vil det bestemt også være relevant at inddrage eleverne i større eller mindre omfang under denne indlæring. I ElevIntra finder man funktionen Arbejdsrum. Dette, i mine øjne, geniale virtuelle rum, giver mulighed for at samle og sprede sin undervisning med IT, alt efter formål og hensigt. Man skaber altså en side med opgaver eller beskrivelser af et forløb, og kæder dette sammen med interne såvel som eksterne links. Derved er både opgaven og hjælpen samlet på en side. Arbejdsrummet kan nemt deles, eksporteres og redigeres med kolleger, og til brug i andre klasser og på andre klassetrin. Claus B. Jensen Side 8 af 9

9 b) Start af lavine Værktøjerne er der, ledelsen er medspiller og de hardware-mæssige forhold er i orden, men hvordan sætter man denne institution i bevægelse mod, hvad jeg vil betegne som et mere nuanceret og effektiv IT-impliceret lærerarbejde. Videndeling handler jo i den grad om at tage en dyb tallerken, og så bygge højere sider på. Jeg vil derfor besøge de forskellige fagudvalg, hvor jeg vil være en del af deres første møde. Her vil jeg gennemgå muligheden for, at danne en samlemappe for netop deres fag. Endvidere vil jeg forsøge, at få dem til at lave aftaler for denne mappe. Dvs. hvad, hvor meget og hvornår skal man inddrage mappen. Hvad enten materialet er til upload eller til download, er det vigtigt, at det giver mening for den enkelte, og at der bliver fulgt op med en form for erfaringsudveksling til de efterfølgende fagmøder. På lignende vis vil jeg blande mig i et par teammøder. Her vil fokus dog være arbejdsrummet. Et meget simpelt og hurtigt etableret arbejdsrum, vil med stor sandsynlighed kunne danne grundlag for et emnearbejde eller projektarbejde på alle klassetrin. Dette arbejdsrum skal laves i fællesskab med teamlærerne, i et for dem relevant emne. Jeg har ud fra det, mulighed for at vejlede i den pædagogiske og tekniske brug at værktøjet. Efterfølgende skal lærerne gerne kunne gøre arbejdet færdigt, og gennemføre en undervisning ud fra dette. Fordelen ved at sætte ind her, ser jeg som det gode eksempel. Et godt eksempel, vil give endnu flere lyst til at forsøge. Jeg forventer nemlig ikke, at alle vil have interesse som udgangspunkt; men rygtet om en forhåbentlig god vejledning og efterfølgende undervisning, vil give andre mere mod til et forsøg. Som beskrevet vil jeg ikke inddrage ledelsen i dette arbejde. Og det er med flere grunde: Dette er et lærerværktøj og en mulighed. Den skal ikke trækkes ned fra oven. Ligeledes vil dette også give en blød acceleration, som vil give de mest traditionsbundne lov til et se sagen lidt an. Skolen har god tradition for fornyelse, men ofte kræver det også, at nogen skal bide i det sure æble. - Det skal ingen føle med denne start. Claus B. Jensen Side 9 af 9