Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser

Transkript

1 Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser En socio-kulturel-politisk analyse af natur/tekniklæreres professionelle udvikling i uddannelsesreformer Ph.d.-forsvar Martin Krabbe Sillasen 12. juni

2 Læreres efteruddannelse på en ny måde professionel udvikling Politisk fokus på elevers læring og uddannelsesgrad Læreres professionelle udvikling er en af hjørnestenene i forsøget på at styrke kvaliteten af undervisningen Professionel udvikling definerer jeg som de processer og aktiviteter, der er med til at styrke læreres professionelle viden, færdigheder og holdninger, så elever får en mere effektiv læring Mit ph.d.-arbejde fokuserer på spændingsfeltet mellem stilladsering af læreres arbejde ud fra et systemisk perspektiv og natur/teknik-læreres professionelle udvikling 2

3 23. september 2005 Politisk forlig om ophævelse af flerfaglig praktisk/mundtlig prøve Lærernes fokus skiftede Overraskende, at en politisk beslutning havde en så hurtig og dyb indvirkning på læreres engagement. Vi (læreruddannerne) mente jo, at vi havde en god sag, når vi prøvede at stilladsere forandringer i naturfagsundervisningen i retning af mere tværfaglighed. En sidegevinst ved kurset var, at vi så tegn på ændring af den naturfaglige kultur kollektiv og kollaborativ praksis 3

4 Hvad viser eksemplet? Uddannelsespolitiske reformer kan hurtigt indvirke på naturfagslæreres praksis Det er komplekst at implementere reformer, der forsøger at ændre læreres praksis Læreres ejerskab og engagement er centrale faktorer for at nå målet med en forandringsproces Hvis målet med en forandringsproces ændrer sig, er der risiko for, at læreres ejerskab og engagement forsvinder En forandringsproces kan føre til uventede sideeffekter ændring af den naturfaglige kultur (samarbejde og videndeling) 4

5 NaTeKu-projektet Mål: - Udvikle progression i natur/teknik En ramme for udvikling af skolernes naturfaglige kultur omkring natur/teknik - Udvikle modeller for videndeling blandt natur/teknik-lærere i skole-til-skole og kommunale netværk 20 skoler, 80 lærere, 4 kommuner (Herning, Randers, Viborg og Silkeborg), Naturvidenskabernes Hus, Aalborg Universitet og VIA 5

6 NaTeKu en empirisk ramme til at udforske natur/teknik-læreres professionelle udvikling Forskningsprojektets mål: Identificere karakteristika ved de politiske omstændigheder for naturfaglige uddannelsesreformer i perioden Undersøge natur/teknik-læreres professionelle udvikling ved deltagelse i forandringsprocesser organiseret i netværksstrukturer Identificere karakteristika i skolen og skolens kontekster som har betydning for udvikling af natur/teknik-læreres professionelle identitet 6

7 Plan 1. Hvad siger forskningen om: Reformer, forandringsprocesser og læreres professionelle udvikling Kontekstuelle faktorer omkring forandringsprocesser Professionel udvikling i netværk af sociale naturfaglige praksisser 2. Afgrænsning af mit forskningsmæssige fokus 3. Forskningsmæssige resultater 7

8 Uddannelsespolitiske reformer Uddannelsespolitiske reformer besluttes på det politiske niveau og implementeres på andre niveauer i uddannelsessystemet Tre forskellige dimensioner (House & Mcquillan, 2005): Økonomisk/teknokratisk dimension Politisk dimension Pædagogiske/kulturelle dimension To forskellige foci i uddannelsesreformer (Fullan, 2007) Innovations-fokuseret Kapacitetsudviklings-fokuseret 8

9 Forandringsprocesser i uddannelsesreformer Forandringsproces: Den praksis og de procedurer, de regler og forhold, de sociologiske og psykologiske mekanismer, som afgør, hvordan en forandring kommer til at tage sig ud, lige meget hvad det drejer sig om, og lige meget om den vil lykkes eller mislykkes (Hargreaves, 2000) Initiering - Forandringer initieres af aktører, som har autoriteten på et givent niveau i uddannelsessystemet (Fullan, 2007) Implementering - traditionelt set - Top-down, bottom-up lineære processer - Kritiske parametre: behov, klarhed, kompleksitet og kvalitet (Fullan, 2007) - Anbefaling: Top-down støttet bottom-up udvikling (Darling-Hammond, 2007) Institutionalisering - <30% af reformer når målsætningerne (Darling-Hammond, 2005) - Konkurrerende dagsordener i skolen 9

10 Meningen med forandringer (Fullan, 2007) 3 måder forandringer kan påvirke læreres arbejde på: - Undervisningsmaterialer - Undervisningsstrategier - Holdninger og opfattelser (naturfaglig kultur) Forandringer balancerer mellem: Systemisk proces <> kapacitetsudvikling Restrukturering <> rekulturering Kvalitet i forandringer kan fortolkes forskelligt af politikere, den enkelte skole, fagteamet og den enkelte lærer 10

11 Naturfagslæreres professionelle udvikling koblet til reformer Hvad gør professionel udvikling effektiv? Udvikling af faglig og pædagogisk viden, tid og ressourcer, evalueringsstrategier, kollegial samarbejde og erfaringsudveksling i skolebaserede kontekster (Guskey, 2003) Lærerne er nøglen til succesfuld forandring af naturfagsundervisningen tæt kobling mellem professionelle udviklingsprogrammer og naturfaglige uddannelsesreformer (van Driel et al, 2012) Ex: Internationalt: Sinus (Tyskland), NTA (Sverige), Fibonacci (EU), SUN (Norge), La Main a la Pate (Frankrig) og Pequeños Scientificos (Colombia) Nationalt: KOMPIS (Slagelse), SciencTeam K (Kalundborg), NaTeKu (Midtjylland) og QUEST (Midtjylland) 11

12 Kontekstuelle faktorer Mit forskningsmæssige fokus! Kontekstuelle og systemiske faktorer har betydning for udvikling af naturfaglig undervisningspraksis og naturfagslæreres professionelle udvikling (Hewson, 2007; Guskey, 2003; Dolin, 2005) Men der mangler forskning på dette område (van Driel et al, 2012)! 12

13 Introduktion til begrebet: Netværk af sociale naturfaglige praksisser (Valero, 2009) Et forsøg på at skabe en bevægelse væk fra en hirarkisk forståelse af udviklingssystemet Det åbner muligheden for at finde tegn for sociale, kulturelle og politiske sammenhænge, der bidrager til naturfagslæreres professionelle udvikling og udvikling af undervisningen i skolen at få en dybere indsigt i problematikker, der vedrører multiple aktører i netværket

14 Spørgsmål på makroniveau Hvad var de politiske omstændigheder for naturfaglige uddannelsesreformer i Danmark i perioden ? Hvad er de overordnede karakteristika ved naturfaglige uddannelsesreformer i Danmark i set ud fra læreres perspektiv? 14

15 Spørgsmål på meso/mikroniveau Hvilke relationer i et netværk af sociale naturfaglige praksisser kan konceptualiseres for at støtte natur/tekniklæreres professionelle udvikling? Hvilke muligheder og barrierer er der for natur/teknik-lærere for at deltage i udvikling af sociale naturfaglige praksisser i skolen og i kommunale netværk? Hvordan kan natur/teknik-læreres relationer i sociale naturfaglige praksisser i skolen støtte deres udvikling af professionel identitet? 15

16 6 artikler i denne afhandling forsøger at besvare disse spørgsmål 16

17 Politisk niveau:the neoliberal utopia and science education in Denmark; Education for working life: Relaterer en global neoliberal diskurs til den danske uddannelsesdiskurs Neoliberale ideer om kompetenceorientering og ansvarliggørelse af individet kan spores i Fælles mål i natur/teknik. Dokumenterer et skifte fra en dannelsesorienteret uddannelsespolitik til et nytte- og kompetenceorienteret uddannelsespolitik 17

18 Reformniveau: Kvaliteter ved reformer af naturfagsundervisningen i Danmark læreres ressourcer og roller i reformprocesser Analyserer tre reforminitiativers bidrag til at forme læreres muligheder for kapacitetsudvikling: Fælles Mål, læreres efteruddannelse og reform af lærernes grunduddannelse Grundantagelse: Kvaliteten i forandringsprocesser styrkes ved at give lærere et professionelt råderum til at fortolke reforminitiativer lokalt på skolen Top-down støttet bottom-up udvikling med en balancering af opgavefordeling i forandringsprocesser har størst chance for succes (Darling-Hammond, 2005) Konklusion: Der har fra centralt hold ikke været tilstrækkelig tålmodighed og opmærksomhed over for den lokale implementering af de tre reforminitiativer ressourcerne er ikke udnyttet optimalt 18

19 Kommunen: Municipal consultants participation in building networks to support science teachers work Kommunale naturfagsnetværk kan danne bindeled mellem naturfagsteams på skoler og med andre aktører Natur/teknik-lærere kan dele viden, vurdere undervisningsaktiviteter i fælleskab og få faglig sparring med eksterne ressourcer Den kommunale naturfaglige konsulent er en central person i driften af netværk. En succesfuld naturfaglig konsulent er karakteriseret ved: personlige stabile kontakter ind i naturfagslærernes miljø, ressourcer til netværksaktiviteter, deltagelse i strategisk planlægning af kommunal støtte samt facilitering af udvikling af nye undervisningsaktiviteter i skoler og i samarbejder mellem skoler. 19

20 Skolen: Læreres vilkår for at udvikle en naturfaglig kultur omkring natur/teknik Naturfaglig kultur i skolen kan styrkes gennem samarbejde i fagteams om udvikling af undervisning og videndeling Ledelsen har stor betydning for udvikling af den naturfaglige kultur Læreres skal have kendskab til kommunale ressourcer for at kunne bruge dem Exploring the effects of developing collaboration in a primary science teacher community NaTeKu har bidraget til at rammesætte udvikling af fagteamsamarbejde og videndeling Lærernes rolle i et fagteam kan variere over tid, hvis der er flere forskellige udviklingsaktiviteter. Aktiv skoleledelse er nødvendig for at støtte multiple udviklingsaktiviteter i et fagteam

21 Læreren: Udvikling af naturfagslæreres professionelle identitet i lærende fællesskaber Fokuserer på to nyuddannede natur/teknik-læreres muligheder for udvikling af professionel identitet Samarbejdsrelationer skabte forskellige muligheder og barrierer for at afprøve deres professionelle identitet Synergier mellem forskellige udviklingsaktiviteter skabte gode rammer for professionel identitetsudvikling Pædagogisk ledelse og koordination af aktiviteter var nødvendig for at stilladsere professionelle identitetsudvikling

22 Sammenfatning af forskningsmæssige resultater Introduktion af netværksmetafor En bevægelse væk fra en årsags-virknings-tankegang karakteriseret ved top-down og bottom-up processer til en forståelse af uddannelsessystemet som et netværk af sociale naturfaglige praksisser. Det åbner muligheden for At udvikle og anvende et analytisk sprog til at beskrive de komplekse sammenhænge i netværk At belyse, hvordan disse sammenhænge indvirker på natur/teknik-læreres professionelle udvikling og deltagelse i forandringsprocesser At udfordre begrebet kontekstuelle faktorer som noget udefra kommende, som påvirker læreres professionelle udvikling. 22

23 En ny måde at tænke efteruddannelse på Fokus på læreres sociale læring kollektive udvikling af undervisning strategier til implementering af undervisningsaktiviteter afprøvning af nye undervisningsaktiviteter i praksis med efterfølgende kollektiv vurdering af læringseffekten hos elever QUEST-projektet et eksempel på den nye måde at tænke efteruddannelse på 23

24 Titel på præsentationen 24

25 Ministerier Interesseorganisationer Skoleledelse Kommunalt netværk Fagteam Science center o.l. Professionshøjskoler Naturfagsdidaktisk forskningsmiljø Internationale organisationer Virksomheder Konsulentfirmaer

26 Tak for jeres opmærksomhed! 26

27 Diskussionspunkter 27

28 1. NaTeKu-projektet: Et systemisk initiativ, som samler forskellige aktører med en intention om at styrke natur/tekniklæreres professionelle udvikling og skolernes natur/teknikundervisning Utopia-artiklen viser, hvordan neoliberale ideer kan spores ind i reforminitiativer i fx Fælles Mål Reform-artiklen giver et bud på, hvordan kvalitet i reformer ser ud fra lærernes perspektiv Implementering af uddannelsesreformer er tæt knyttet til professionelle udviklingsprogrammer for naturfagslærere (van Driel et al, 2012) NaTeKu kan opfattes som en prototype-afprøvning af et professionelt udviklingsprogram for natur/tekniklærere De sidste fire artikler viser, hvordan udviklingsaktiviteter i NaTeKu organiseres, stilladeres og indvirker på natur/teknik-læreres professionelle udvikling. NaTeKu

29 2. Forskningsmål og forskningsspørgsmål Professor Gelsa Knijnik, Brasilien: It is imperative that you formulate specific goals for the NaTeKu-project, evaluationproject and your ph.d.-project separately, otherwise they will conflate. Ph.d.-workshop, Sæby, efterår 2007 Mine forskningsmål er formuleret bredt i forhold til forskningsspørgsmålene, som er mere specifikke. 29

30 3A. Sociale praksisser, der giver mening(?) til aktiviteter Netværk af sociale naturfaglige praksisser defineres som en række sociale praksisser, som bidrager til at give mening til aktiviteter, hvor folk tænker, lærer eller underviser naturfagligt, som når folk engagerer sig i situationer, hvor naturfaglige elementer er til stede. (s. 9) Min inspiration til begrebet kommer fra Valero (2009) Thus, the meaning of mathematical thinking, teaching and learning is not exclusively related to the particular meaning of the mathematical content and concepts in learning and/or teaching situations. Meaning is also related to the significance given to the mathematical rationality within a diverse series of social practices constituting educational practices in a given historical time. Behind this idea there is the clear recognition that what we understand by mathematics is far from being a unified body of knowledge determined by the practices of professional mathematicians, but rather a series of knowledges and language games bounded to a diversity of practices, all of which have a family resemblance. 30

31 3B. Hvorfor sociale naturfaglige praksisser? Netværk som teoretisk koncept bygger her på en forståelse af relationer mellem mennesker af social karakter. Begrebet social har jeg føjet til naturfaglige praksisser for at understrege en bevægelse fra at opfatte natur/tekniklæreres professionelle udvikling som noget, der udelukkende fokuserer på klasserumsaktiviteter til at inkludere naturfaglige praksisser uden for klasserummet, som bidrager til at give mening naturfagsundervisning i bredeste mulige forstand. 31

32 4. Hvordan introduceres nytilkommere til netværket, og hvordan bliver de centrale deltagere og kan være med til at definere indhold og grænser i netværket? Professionel lærende netværk (Sillasen & Valero, 2012) En spirende organisation, der antager forskellige former og består af forskellige aktiviteter. Hovedformålet er at skabe vedvarende relationer mellem deltagende lærere. Lærerne mødes i fælles arenaer for at udvikle deres samarbejde gennem engagement i aktiviteter. Netværksaktiviteter kan have forskellige formål. Netværksaktiviteter kan have forskellig intensitet 32

33 Hvad kendetegner robuste netværk? Syntese af tre felter af viden (Jackson & Temperley, 2007) Praksisviden Lærernes viden om praksis Ny viden Viden, som udvikles i samarbejde i netværket Offentlig viden Viden fra teori, forskning og god praksis

34

35

36

37 Muligheder og barrierer for fælles vidensudvikling i netværket 1. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i en fælles sag. 2. Etablering af udviklingspulje 3. Lærere skal have lyst til at dele viden 4. Konsulent, der kan inspirere til at udvikle konkrete aktiviteter på skoler og være proceskonsulent 5. Lokale science centre og naturskoler som ressource centre

38 Muligheder og barrierer for fælles vidensudvikling i netværket(2) 6. Syntese mellem flere udviklingsprojekter 7. Fællessamlinger og netværk 5. Fagligt tema som fællesnævner i et netværk 6. Kommunal evaluering af skolernes aktiviteter i projektet 7. Kommunal restrukturering og overbebyrdede konsulenter

39 5. Naturfagslærere eller natur/teknik-lærere? Sammenblandingen af resultater for natur/teknik-lærere med naturfagslærere generelt udspringer af realiteterne i udviklingsaktiviteterne på NaTeKu-skolerne Progression var et udviklingstema som oftest involverede både natur/teknik-lærere og overbygningslærere Udvikling af naturfaglig kultur omfattede i de fleste tilfælde både natur/teknik og overbygningslærere. Udvikling af kommunale naturfaglige netværk omfattede alle slags naturfagslærere. 39

40 6. Forskellige typer praksis på Nordmarkskolen (artikel 6) Praksisfælleskab (CoP) (Wenger, 1998) Fælles engagement Fælles aktiviteter Delt repertoire Fælleskabet har en grænse Deltageres bevægelse i CoP kan være konvergent (fra legitim perifær deltagelse til fuld deltagelse) eller divergent (hvor deltagere bevæger sig ud af fælleskabet) Professionelt lærende fælleskab (PLC) (Vescio et al, 2008) Fokus på elevernes læring Udvikling af læreres samarbejde Udvikling af læreres handlekompetence i skolens organisation Kontinuerlig læring og videndeling i fælleskabet En engageret ledelse, som er med til at sætte rammerne 40