eration i Ugens Gæst Gruppe 6 Vejleder: Camilla Dindler Aalborg Universitet København Humanistisk Informatik, 2. Semester

Transkript

1 eration i Ugens Gæst Gruppe 6 Vejleder: Camilla Dindler Aalborg Universitet København Humanistisk Informatik, 2. Semester

2 Synopsisskema /projektbeskrivelse Humanistisk Informatik Forår 2014 Vejleder: Camilla Dindler Gruppenr.: 6 Semester: 2. semester Retning: Humanistisk Informatik Fuld for og efternavn for alle gruppens medlemmer samt underskrift: Christine Cecilie de Fønss Ditte Mathilde Svensson Rasmus Tønder Sofie Amalie Edlev Tine Lynggaard S. Pedersen Projekttitel: COOPeration i Ugens Gæst Anslag og sideantal: anslag, 99,7 normal sider Dato for aflevering: 22. maj 2014

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING INDLEDNING PROBLEMFELT & PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING TEMARAMME CASEBESKRIVELSE LÆSEVEJLEDNING VIDENSKABSTEORI & METODE VIDENSKABSTEORI... 8 Hermeneutik... 8 Socialkonstruktivisme Symbolsk interaktionisme METODE Metodologi, metodik & undersøgelsesdesign Kvalitativ metode Anvendt teori Deduktiv metode Metodekritik & fejlkilder TEORI KONVERSATIONSANALYSE (CA) Taleture & tur- allokering Turenheder & turjobs Turpar & sekvens Projektion & overlap Reparatur Præference Minimalrespons Intersubjektivitet & alignment PRAGMATISK SPROGANALYSE Pragmatik Baggrunden for sproghandlinger Sproghandlinger Searles fem basale talehandlinger Deiksis Høflighed Samarbejdsprincippet & implikatur Præsupposition RADIOJOURNALISTIK Programkategorier Medieinterviews Journalistisk neutralitet Footing SOCIALE ROLLER I INTERAKTIONER Rolleadfærd & normer... 49

4 Stilling Rollen Normsendere Rollekonflikt GOFFMAN - SOCIALE SITUATIONER Framing Region behaviour Middle region Samhandling Ansigtsarbejde ANALYSEDESIGN ANALYSE MIKROANALYSE AF INTERAKTIONEN ANALYSESEKVENS Konversationsanalyse (CA) Pragmatisk sproganalyse Journalistens rolle & footing ANALYSESEKVENS Konversationsanalyse (CA) Pragmatisk sproganalyse Den journalistiske rolle & footing ANALYSESEKVENS Konversationsanalyse (CA) Pragmatisk sproganalyse Den journalistiske rolle & footing MAKROANALYSE AF INTERAKTIONEN Sociale roller i rammen Interaktionens samhandling INTERAKTIONEN I MEDIEINTERVIEWET DISKUSSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

5 1. Indledning 1.1 Indledning Vores hverdag er fyldt med ord, både skriftlige og mundtlige. Ord til os selv og til andre. Ord med budskaber, ord, der fremdriver handling og ord vi vil opnå noget med. Derfor må vi udveksle ord med menneskene omkring os. Vi indgår dagligt i samtaler på kryds og tværs. Samtaler med vores venner, familie, kollegaer. I visse tilfælde indgår vi i samtaler med mennesker vi ikke kender. I sådanne må vi være ekstra opmærksomme, for at opnå en vellykket interaktion. I disse situationer har vi begrænset viden om vores samtalepartner, hvorfor vi indtræder i interaktionen på baggrund af vores tidligere erfaringer. Interpersonelle interaktioner er som regel bundet af tid og rum, eller de kan forekomme gennem medierne, hvor tid og rum er ophævet. En sådan interaktion kan forekomme gennem radiomediet. Radioen har, i Danmark, været en del af medielandskabet siden 1925 og omend den ikke er et helt så stort samlingspunkt i dag, er den stadig et yndet underholdningsmedie for mange. Som lytter af radioen kan man til tider føle sig som en del af den interaktion der udspiller sig i udsendelserne. Ligesom det at overhøre andres samtale, kan virke som om man selv er en del af den. I P1- programmet Ugens Gæst skal to, der ikke kender hinanden indgå i en samtale. Formanden for Coop Danmark, Lasse Bolander, skal i sit besøg stå på mål for deres holdning til en eventuel liberalisering af Planloven. Programmet Ugens Gæst udmærker sig ved at tage en aktuel problematik op, hvorfor det også er vigtigt, at værten er sig sin rolle bevidst. Værten har ansvar for fremdriften af det samtaleemne, som potentielt kan påvirke mange mennesker og deraf også programmets lyttere. Derudover har programmets lyttere mulighed for at ringe ind og stille spørgsmål til gæsten. Disse spørgsmål er ubekendte for både værten og gæsten. Ligesom lytterne har lov til at være kritiske uden at tage hensyn til den efterfølgende stemning i studiet. Værten har kun én repræsentant fra nej- siden i studiet, skal værten så foregive at være på ja- siden? Værten bør sikre den gode dialog med sin gæst, men også, at alle facetter af sagsfremstillingen kommer frem. Spørgsmålet er, hvorvidt journalistens neutralitet 1 af 199

6 kan blive opretholdt, trods en kritisk tilgang til problematikken, når denne samtidig er underlagt en public service forpligtelse? 1.2 Problemfelt & problemformulering I dette projekt ønsker vi at undersøge, hvorledes en rollefordeling kommer til udtryk i et medieinterview på radiostationen P1, under DR (jf. bilag 1 + 2). Det radioprogram, vi har videoobserveret, er af et live debatprogram. Derfor finder vi det interessant at undersøge om de institutioner, henholdsvis DR og Coop, som Esben Kjær og Lasse Bolander repræsenterer, har en betydning for deres ageren i interviewet (jf. bilag 3). Det er ikke blot en interaktion mellem studieværten og programmets gæst, idet lytterne også har mulighed for at ringe ind og stille spørgsmål til gæsten. Derfor ønsker vi også at undersøge om dette har en indvirkning på interaktionen og på rollefordelingen, mellem vært og gæst. Vi har den hypotese, at eftersom det er et radioprogram på P1 og at værten deri er journalist, så vil han, grundet dels public service- lovgivningen og dels medieplatformen, i høj grad skulle udvise journalistisk neutralitet (jf. bilag 1). Disse aspekter vil vi på et mikroanalytisk plan analysere ud fra konversationsanalyse (CA) for at fastlægge hvilken struktur, der gør sig gældende for samtalen i interviewet. Dernæst med en pragmatisk sproganalyse for at bestemme om der samarbejdes i interaktionen om at opretholde en god kommunikation i samtalen. Dette undersøges ud fra de sproghandlinger, nedtoningsteknikker og efterlevelse af principperne og reglerne for høflighed, som parterne i interviewet udøver. Herefter vil vi undersøge journalistens adfærd indenfor de givne rammer for et medieinterview. Dette analyseres blandt andet med Erving Goffmans begreb footing. Herefter løftes analysen til et makroplan, hvor vi med vores mikroanalytiske resultater, vil belyse interaktionens rollefordeling med begreber om samme af Vilhelm Aubert. Dette gør vi set i lyset af rammen for interaktionen og den optræden de har i den. Endeligt vil vi belyse interaktionen ud fra Goffmans teori om samhandling, set i lyset af parternes ansigtsarbejde. Disse teorier og begreber skal tjene til at besvare følgende problemformulering: 2 af 199

7 Problemformulering Set i lyset af det journalistiske ideal om neutralitet, hvilken betydning har interaktionen mellem værten, gæsten og den indtelefonerende lytter for samarbejdet i radioprogrammet Ugens Gæst på P1? 1.3 Afgrænsning I dette projekt har vi afgrænset os til at anvende udvalgte teorier og kun specifikke dele af dem. For opgavens samlede forståelse har det været essentielt at indskærpe os, samt skabe en rød tråd, der er gennemgående for alle afsnit. I dette afsnit vil vi gøre rede for, hvilke afgrænsninger det omhandler. Ligeledes vil vi her uddybe, hvordan vi griber vores analyse an. Midtvejs i projektarbejdet valgte vi at undlade at inddrage det nonverbale aspekt i projektet. Dette valg blev foretaget, fordi vi fandt det nødvendigt at gå endnu mere i dybden med det verbale aspekt. Vi fandt, at den verbale mikroanalyse dels var tilstrækkelig til at besvare vores problemformulering, dels at vi ikke kunne udfolde interaktionen fyldestgørende, hvis ikke vi havde det nødvendige antal tegn til rådighed. Vi har haft med i vores overvejelser, at det kan være en problematisk afgrænsning, idet det nonverbale perspektiv kunne belyse øvrige og interessante aspekter af interaktionen. Ligesom det kunne have suppleret og bekræftet, hvad vi har udledt af vores resultater fra den verbale mikroanalyse. De teorier, vi har anvendt til at foretage vores mikroanalyse er CA og pragmatisk sproganalyse. Inden for disse har vi måttet afgrænse os til, kun at anvende udvalgte dele af teorien og fravælge dem, der ikke har været tilstrækkeligt relevante at anvende, som analyseredskab. Da vi i vores CA har benyttet os af minimalrespons, i form af anerkendelses- samt fortsættelsesmarkører, fandt vi det overflødigt at inddrage begreberne bekræftere og besvarere, da disse udgør mere eller mindre samme funktion, som vores anvendte markører. Yderligere har vi under præference- begrebet afgrænset os til at analysere ud fra den sekventielle præference, da praksis- præference udelukkende har fokus på SPP- designet i en samtale. Dette betyder, at samtaleparterne kan udforme en SPP, som en henholdsvis 3 af 199

8 præfereret eller dispræfereret respons, uanset hvad der sekventielt er præference for. Netop derfor finder vi praksis- præference irrelevant for vores empiri, da Bolanders respons er tilpasset Kjærs eller de indtelefonerende lytteres spørgsmål. Vi har desuden også fravalgt den personlige præference, da det ofte er noget, der opstår i dagligdags samtaler. Inden for denne præference er fokus, hvad samtale deltagerne vil eller vil, altså orienteret mod deres ønsker og motiver. Det er vigtigt, at denne ikke forveksles med de tekniske præference- begreber, som CA arbejder med; derfor er personlig præference ligeledes uinteressant for vores empiri. Inden for den pragmatiske sproganalyse er der mange aspekter og elementer, der kan analyseres ud fra. Vi har valgt at afgrænse os fra en del af disse, for at kunne gå i dybden med dem, som vi finder mest relevante for netop vores fokus. I teorien om sproghandlinger præsenteres også indirekte sproghandlinger. Disse er, som navnet antyder, en sproghandling, der kræver inferens, for at udlede det, der indirekte siges og dermed hvad der ønskes udført med sproghandlingen. Denne form for sproghandling har vi valgt at afgrænse os fra, da vi både analyserer Kjær og Bolanders sproghandlinger ud fra Searles fem basale sproghandlinger og høflighedsprincipperne. På den måde analyseres både udsigelsen af sproghandlingen og høfligheden i denne, som kan anvendes til at vinkle argumenter og opnå enighed. Derudover har vi afgrænset teoriafsnittet om sproghandlinger, ved at undlade at uddybe begrebet performativ. Dette er grundet, at der ikke gøres brug af performativer i vores empiri, samt at det mønster af sproghandlinger, vi har observeret i interaktion, er præget af Searles sproghandlinger. Austins vellykkethedsbetingelser bruges i forbindelse ved performativer, for at vurdere deres vellykkethed, men dette begreb har vi dermed også afgrænset os fra. Derudover har vi undladt at uddybe modalitets begrebet i vores teoriafsnit, da vi har valgt at benyttet modalpartikler og modaladverbier i forbindelse med nedtoningsteknikker. Vi fandt, at nedtoningsteknikker var det mest relevante for vores analyse af de interagerendes samtale. I makroanalysen anvender vi Meyrowitz begreb middle region. Dette har han videreudviklet med to nye ekstremer af front og back region. Disse er deep back og forefront region. Dog har de ikke relevans for vores empiri og derfor er de ikke optrædende i teoriafsnittet om middle region. 4 af 199

9 I gennemgangen af vores videoobservation fandt vi, at særligt tre perioder ville være interessante at analysere. Vi besluttede derfor, at det ville være hensigtsmæssigt at udvælge disse tre til analysen. Disse tre perioder repræsenterer samtidig udsendelsens begyndelse, midte og slutning, samt de emneovergange, der er i interviewet. Vi finder derfor, at de udvalgte perioder er repræsentative for den samlede interaktion. Vi mener, at vores afgrænsning til tre analysesekvenser er passende, i forhold til projektets omfang, samt at sekvenserne er fyldestgørende i forhold til at besvare vores problemformulering. 1.4 Temaramme Temarammen for dette semesterprojekt er kommunikationsprocesser i interpersonel kommunikation. Hermed menes de processer i en interpersonel kommunikation, som de interagerende skaber og hvorledes denne fælles interaktion skaber betydning. Der søges at finde en forståelse for, hvordan og med hvilket udfald verbal og nonverbal kommunikation optræder i interpersonelle konversationer. I dette projekt foretages en næranalyse af en interpersonel kommunikation i et radiointerview. Her vil vi ud fra parternes interaktion foretage en konversationsanalyse og pragmatisk sproganalyse og dermed undersøge, hvordan de interagerende indtager forskellige roller under deres interaktion. Der er altså tale om et fokus på interviewdeltagernes ansigt- til- ansigt kommunikation i den kontekst, at det er et medieinterview. Vores analyse har et empirisk fundament i form af en videoobservation af interviewet, som er fundet sted uden vores iscenesættelse af det. Dette for, at vi på så objektiv basis, som muligt kunne observere en naturligt forekommende interpersonel interaktion. 1.5 Casebeskrivelse For at give læseren et indblik i den case, der ligger til grund for vores empiri, følger her et afsnit, der beskriver radiokanalen P1, samt det radioprogram, vi har videoobserveret. Kanalbeskrivelse af P1 P1 beskrives af DR, som en: dynamisk taleradio med et meget varieret programtilbud. (dr.dk/p1). Det er kanalen for lytteren, der ønsker en perspektiverende aktualitetsradio. P1 er en taleradio, altså sendes der ikke musik. Den giver viden og oplevelser, hvor og hvornår lytteren ønsker det (dr.dk/p1). Kanalen bestræber sig på at holde lytterne opdateret på begivenheder og viden fra hele verden. Programudbuddet består derfor af Radioaviser, 5 af 199

10 aktualitetsflader, dokumentarer, debatter og specialmagasiner. Fælles for programmerne er deres stræben efter, at alle programmerne formidles med en journalistisk og levende form, hvor både troværdigheden og gennemslagskraften er stor. DR betegner kanalen, som værende indholdsformateret og ikke målgruppeformateret (dr.dk/p1). Derfor er det publikum, de henvender sig til ikke en bestemt aldersgruppe, uddannelsesgruppe eller fra et særligt geografisk område. Derimod beskriver de deres lyttere, som moderne, samfundsorienterede, nysgerrige og engagerede. Det er videbegærlige danskere med interesse for det, P1 står for og de enkelte udsendelser og redaktioner bag. Programbeskrivelse af Ugens Gæst Ugens Gæst er et debatprogram, der sendes live på P1, hver lørdag kl :00. Programmet inviterer en person ind, som har været central i den seneste uges debat. Her skal denne stå til regnskab for sine holdninger til den aktuelle sag. Lytterne har mulighed for at stille spørgsmål til ugens gæst. De kan enten skrive en mail til programmet eller ringe ind under udsendelsen og stille spørgsmål direkte til gæsten. Ugens Gæst har fem værter tilknyttet, der på skift er vært i programmet (dr.dk/p1). 6 af 199

11 1.6 Læsevejledning I dette afsnit vil vi præsentere vores beslutninger om projektets formalia. Vores overordnede projektopbygning er illustreret herunder: Analyse: Diskussion & konklusion Indledning: - Problemfelt - PBF - Afgrænsning - Temaramme - Casebeskrivelse - Læsevejledning Videnskabs- teori & Metode - Hermeneutik - Socialkon- struktivisme - Symbolsk interaktionisme - Metoder - Metodekritik & fejlkilder Teori: - CA - Pragmatisk sproganalyse - Radio- journalistisk - Sociale roller - Sociale situationer - Analysedesign - Mikroanalyse af interaktionen - Analysesekvens 1 - Analysesekvens 2 - Analysesekvens 3 - Makroanalyse af interaktionen - Interaktionens samhandling - Interaktionen i et medie- interview Figur 1 - Projektopbygning (egen konstruktion) Som figuren illustrerer, har vi opdelt projektet i fem dele. Disse dele indeholder underpunkter, som tilsammen udgør projektets indhold. Vi har forsøgt at strukturere projektet således, at kronologien i vores tilgang er tydelig, så det fremgår, hvordan vi har arbejdet. Projektet er udformet, så der indledningsvist er en beskrivelse af vores fokus, de officielle rammer, samt udarbejdelsen af vores teoretiske, metodiske og videnskabsteoretiske tilgange. Dernæst præsenteres vores udvalgte teori, i den rækkefølge, det er anvendt i analysen. De to sidste dele udgøres af vores analyser af analysesekvenserne, samt en sammenfatning af disse. Dette efterfølges af en diskussion og vores endelige konklusion. Projektets kildehenvisninger skrives efter de gældende regler om APA og skrives i en parentes efter anvendelsen. Vores teoretiske begreber skrives i kursiv i metodeafsnittet og teoriafsnittene, men ikke i projektet i øvrigt. Vores metatekster skrives gennem hele projektet i kursiv. Metateksterne er tekster, der skal være en guide til læseren om, hvad det læste afsnit har bestået af eller, hvad det kommende afsnit vil omhandle. Første gang vi nævner en 7 af 199

12 teoretiker eller en af radioprogrammets medvirkende, er det med det fulde navn. Derefter nævnes de blot med efternavn. Når vi i vores analyseafsnit indsætter citater fra transskriptionen, vil citater, der er længere end to linjer, indrammes i en tekstboks. Inden for pragmatisk sproganalyse kan sproghandlinger også kaldes talehandlinger. Vi har valgt at anvende begrebet sproghandlinger i projektet, dog med en undtagelse i teoriafsnittet om pragmatisk sproganalyse, hvor vi præsenterer John Searles fem basale talehandlinger. Disse er nemlig, ud fra vores kilder, oversat til talehandlinger. Vores analyseafsnit udgøres af analyser på, både et mikro- og makroniveau. Afsnittet er opbygget således, at mikroanalyserne gennemføres enkeltvis for, hver af de tre analysesekvenser. Herefter udføres analysen på makro- niveau, med grundlag i de samlede resultater fra mikroanalyserne. Vores videoobservation af medieinterviewet er vedlagt projektet, på en DVD. 2. Videnskabsteori & metode Dette afsnit vedrører vores videnskabsteoretiske ståsted, samt metodiske overvejelser om den videre tilgang til projektet. 2.1 Videnskabsteori I besvarelsen af vores problemformulering har valget af metode og teori givet repræsentation af to videnskabsteoretiske retninger. Dette er i kraft af den teori, vi anvender i besvarelsen, samt den måde, hvormed vi analyserer og fortolker. Vi benytter hermeneutik i vores tilgang til videoobservationen. I vores analyse af interaktionen har vi et socialkonstruktivistisk og symbolsk interaktionistisk perspektiv. Herefter følger en redegørelse for de respektive retninger, set i lyset af vor anvendelse af dem. Hermeneutik Vi anvender hermeneutik, som en tilgang til projektet og til en forståelse af vores undersøgelsesgenstand. Dette skal forstås i udlægningen af hermeneutik, som bestående af tre dele: forståelse, udlægning og applikation (Højbjerg,2004:312. I: Fuglsang & Bitsch Olsen, red.). Vi vil forstå videoobservationen, som et udtryk for en interaktion ud fra, hvilken vi vil opnå en forståelse af værtens ageren. Dette anskues ud fra dennes interaktionspartnere, som 8 af 199

13 en forståelse af det journalistiske ideal om neutralitet. Interaktionen, vi observerer, vil vi belyse teoretisk, hvormed vi udlægger og fortolker denne. Inden vi endeligt anvender denne i praksis og benytter de tre elementer til en besvarelse af problemformuleringen, hvilket udgør applikationen. Vi tilgår projektet med den filosofiske hermeneutik, som er skabt af Hans- Georg Gadamer og Martin Heidegger ud fra en filosofisk teori om mennesket, som fortolkende og forstående (ibid.:312). Ifølge Gadamer vil forståelsen være udgjort af en forforståelse eller fordomme (ibid:.322). Vi kan ikke ignorere, at vi, som observatører, også spiller en rolle i vores analyse og forståelse af interaktionen, da vores arbejdshypoteser er skabt af vores videoobservation og forforståelse for den. Vi havde allerede inden vi udførte videoobservation på forhånd en viden om, hvilket radioprogram, vi skulle observere, samt hvilke personer, der medvirkede heri. Vi havde altså allerede en forforståelse for dele af, hvad vi ville observere. Nemlig et radiointerview på P1 mellem værten Esben Kjær og Coops formand Lasse Bolander, vi var dog ikke bekendt med samtaleemnet (jf. bilag 3). Da vi blev bekendt med programmets debatterende karakter, skabte det en forventning til, at interviewet ville bære præge af konflikt. Derfor ville det kunne indebære modstridende standpunkter mellem de interagerende parter. Dette dannede en hypotese om, hvorvidt vi ville opfatte interviewet anderledes, hvis vi enten kun så det eller kun hørte det. Da vi påbegyndte arbejdet med denne hypotese, åbnede der sig andre undersøgelsesmuligheder, som vi fandt mere interessante for denne videoobservation. Derfor valgte vi at arbejde med hypotesen om den journalistiske neutralitet kan overholdes i et debatterende interview. Vores arbejde med vores materiale bevirkede derfor, at vi opnåede en ny forståelse af vores empiri. Dermed arbejdede vi ud fra den hermeneutiske spiral (ibid.:323). Figur 2 - Den hermeneutiske spiral ( 9 af 199

14 Socialkonstruktivisme I projektet anlægger vi i vor analytiske tilgang et socialkonstruktivistisk perspektiv, der skal belyse, hvilken interaktion, der opstår mellem de interagerende parter. Vi arbejder med opfattelsen af, at sproget kan anses som handling, nemlig at de interagerendes sprogbrug kan betragtes, som en social handling (Rasborg:2004,351, I: Fuglsang & Bitsch Olsen,red.). Vi lægger derfor et fokus på interaktionen og den sociale praksis til grund for analysen, således, at vi forstår interaktionen ud fra den sociale interaktion, vi betragter i videoobservationen (ibid.:352). Vores teoretiske ståsted baserer sig, for hovedparten, på mikrosociologen Goffmans arbejder (jf. bilag 4). Med Goffmans betragtning om social interaktion, som en art optræden på de sociale scener, vi begår os på, anlægger han, sociologisk set, et socialkonstruktivistisk ståsted (ibid.:367). Goffman vil dog nærmere betragtes, som symbolsk interaktionist. Ligeså betragter vi vores observationer, som en social interaktion, ud fra hvilken vi kan analysere og tolke den interpersonelle kommunikation i interviewet. Vi har et socialkonstruktivistisk perspektiv på projektet, fordi vi betragter interaktionen, som værende en forståelsesramme skabt af de interagerende. Dette står i sammenhæng med Goffmans udlægning af sociale interaktioner, som værende en samhandlingsorden. Det er denne orden, vi vil definere, ud fra vores mikroanalytiske konklusioner, samt rolleadfærden i interaktionen, udlagt med Auberts begreber om samme (jf. bilag 5). I mikroanalysen belyser vi kun de interagerendes ud fra deres handlinger i interaktionen. I makroanalysen tillægger vi deres professionelle stillinger, som henholdsvis journalist og formand, en betydning for interaktionen. Derfra kan vi betragte og analysere interaktionen med teori og begreber af Goffman således, at vi kan udlede den sociale konstruktion interaktionen udgøres af. Symbolsk interaktionisme Symbolsk interaktionisme er et mikroperspektiv, som kan supplere det socialkonstruktivistiske perspektiv. Det belyser vores analytiske udgangspunkt, idet vi undersøger den sociale interaktion, som personer indgår i. Goffman er udsprunget af Chicago- skolen, hvorfra begrebet symbolsk interaktionisme opstod. Den amerikanske sociolog Herbert Blumer, elev af George Herbert Mead, kom første gang på 10 af 199

15 betegnelsen ved en tilfældighed. Han brugte nemlig betegnelsen, da han skulle omtale: gruppen af socialpsykologer, som for nemheds skyld kan kaldes symbolske interaktionister (Levin & Trost,2014:109, I: Hviid Jacobsen & Kristiansen, red.) Med Goffman som teoretisk fundament, bliver symbolsk interaktionisme således også den sociologiske optik, hvorudfra vi belyser vores analyse (jf. bilag 6). At anlægge et symbolsk interaktionistisk perspektiv betyder, at udgangspunktet er, hvad der sker i den sociale virkelighed. Det er basis for analysen af hændelser i virkeligheden og ikke generelle principper eller abstrakte idéer om den (ibid.:111). Goffman opfattede dog ikke sig selv som symbolsk interaktionist, men der er ligheder mellem Goffmans sociologi og dele af perspektiverne i symbolsk interaktionisme (Hviid Jacobsen & Kristiansen,2002:46). Særligt den anskuelse, at mennesker som sociale væsener kommunikerer med hinanden ved hjælp af symboler, som f.eks. sproget, hvilket tillægges en særlig mening (ibid.:47). Dog adskiller Goffman sig fra det symbolsk interaktionistiske paradigme om virkelighedskonstruktion, ved at mene, at: Vi som sociale aktører er særdeles begrænsede i vores >>virkelighedskonstruktioner<<, men han konstaterer videre, at det sågar kun er i den allermest snævre betydning, at vi overhovedet kan konstruere os selv. (ibid.:49). Ligeledes mener han, at der er en ganske stabil social konstruktion, som er afgørende for individets tanke- og handlemåder (ibid.:49) Dette er således også det perspektiv vi anlægger på analysen af videoobservationen. Vi mener, at den interpersonelle interaktion skal belyses og vurderes ud fra den virkelighed den er og de handlinger, der udspiller sig i den. Det aspekt af symbolsk interaktionisme, som er vores perspektiv, er altså at forstå de handlinger, vi observerer og ikke at forklare dem (Levin & Trost,2014:135, I: Hviid Jacobsen & Kristiansen, red.). Dette fordi, vi kun kan tolke deres handlinger, men ikke har vidensgrundlag for at forklare den eksakte grund til handlingerne. Vi vil forstå den sociale orden, der afspejles i den interpersonelle interaktion, som vi har observeret. Foruden et videnskabsteoretisk ståsted, har vi også anlagt en metodisk tilgang til projektet. Denne, samt overvejelserne herom, følger i det næste afsnit. 11 af 199

16 2.2 Metode Metodologi, metodik & undersøgelsesdesign Vi har truffet valg om, hvilken metodologi og metodik, der skal hjælpe os til at besvare problemformuleringen. I henhold til metodologien, har vi afgrænset os til at arbejde med niveauerne mikro og makro. Mikro- niveauet, idet vores videoobservation tillader os at undersøge problemfeltet på et interaktionsniveau. Vi undersøger her de interagerende i den interpersonelle interaktions sprog og sociale roller. Desuden forholder vi os til problemfeltet, på et makro- niveau. Dette fordi vi også betragter konteksten for interaktionen, som en betydningsfuld faktor. Begge parter i interaktionen er underlagt de institutioner, de repræsenterer. Værten Kjær (jf. bilag 3) taler på vegne af Danmarks Radio og er dermed underlagt en public service- forpligtelse (jf. bilag 1). Gæsten Bolander repræsenterer detailhandelsvirksomheden Coop og må derfor forventes at være underlagt visse regler om virksomhedspolitik og lignende (jf. bilag 3). Det fører til en metodik, hvor vi, med udgangspunkt i vores empiriske materiale, har skabt et undersøgelsesdesign. I dette har vi arbejdet med nogle konkrete hypoteser, som vi har bearbejdet ved hjælp af udvalgt teori, der skal tjene til at besvare problemformuleringen. Denne har vi skabt ud fra den undren, som vores videoobservation ligger til grundlag for. Desuden har dette medført en anlæggelse af kvalitativ metode. Kvalitativ metode Vi vil besvare vores problemformulering ved hjælp af dels en kvalitativ undersøgelse, i form af en videoobservation, dels en teoretisk tilgang i kraft af Goffmans teori om samhandlingsorden (Goffman,1983, I: Hviid Jacobsen & Kristiansen,2004) og Auberts udfoldelse af rollebegrebet (Aubert,1972). Dertil en mikroanalyse af udvalgte sekvenser fra observationen ved brug af CA og pragmatisk sproganalyse. Vores analyse baserer sig på en videoobservation af et radiointerview. Vi vil gerne foretage en dybdegående og detaljerig analyse ud fra en videoobservation og transskriptionen af denne (jf. bilag 7). Vi vil med denne gerne kunne udlede en for os ny viden om en interpersonel interaktion i et radiointerview. Dette bevirker, at vi anvender en kvalitativ metode. Denne benytter vi, da vi ikke ønsker at generalisere, idet vi kun er interesserede i at udlede noget om vores enkeltstående tilfælde. 12 af 199

17 Dette vil vi kunne undersøge ud fra vores observationer, i et samspil med den udvalgte teori. Vi anlægger dermed vores analyse på et empirisk grundlag. Vores metodebegreb har indledningsvist haft en praktisk fremgangsmåde med en etnografisk tilgang, i form af en indsamling og senere anvendelse og analyse af et empirisk materiale. I et projekt, hvor temarammen omhandler en undersøgelse af og forståelse for, en given interpersonel interaktion, er videoobservation et anvendeligt metodevalg: Gennem videoobservationen kan detaljer i kommunikationsmønstre beskrives og fortolkes, men de iagttagede regler og rutiner er i sig selv rammesættende for fortolkningen. (Arendt Rasmussen,2008:58, I: Alrø & Dirckinck- Holmfeld, red.). Med udgangspunkt i ovenstående citat, søger vi at finde betydningen af den interpersonelle kommunikation, vi har observeret. Styrken ved at anvende videoobservation, som kvalitativ metode, er netop, at kommunikationen i sin helhed registreres og fastholdes indenfor det tid og rum, den er fundet sted i. Vi kan derfor føre en dokumentation for vores iagttagelser, ligesom vi kan foretage en mere detaljerig analyse af kommunikationen (ibid.:59). Det er dog ikke uden et aspekt af subjektivitet, at der udføres en videoobservation. Kameraet fungerer blot som et forlænget øje og dets observationer beror på valg om opstilling og vinkel foretaget af os, hvilket medfører en forhåndstolkning (ibid.:64). Da vi skulle udføre vores videoobservation, blev vi, inden programmets start, gjort bekendt med mulighederne for kameraføring og kunne på baggrund af visse forudsætninger opstille kameraerne herefter. Kameraernes position og vinkling, blev foretaget med mål om både at få indfanget et nært og detaljerigt billede af henholdsvis Bolander og Kjær. Videoobservationen benyttes, som udgangspunkt for vores forståelse af interaktionen. Dog vil vores analyse blive udført, ud fra henholdsvis vores transskription og lydoptagelse. Vi tager det para- samt nonverbale aspekt i betragtning, idet vi blandt andet inddrager Kjær og Bolanders intonation og smil, som yderligere belæg for vores konklusioner. Anvendt teori Vi har udvalgt flere teorier, der skal medvirke til at besvare vores problemformulering, fra flere vinkler. På et mikroplan vil vi beskrive og forklare interaktionen med relevante 13 af 199

18 elementer af CA og pragmatisk sproganalyse. Vores undersøgelsesgenstand er et radioprogram, hvorfor vi indrammer konteksten for et sådant med begreber fra bogen Radiojournalistik (1989). Videoobservationen udgøres af et medieinterview, hvorfor vi anvender teori af Mie Femø Nielsen, hvilket giver os mulighed for at opstille en række parametre for analyse af et sådant interview. I tilføjelse hertil kan Ian Hutchbys begreb om det kommunikative ethos medvirke til at belyse værtens rolle. Ligesom der inddrages paralleller til John Heritage, Steven Clayman, samt Hutchbys diskussion af en journalists objektivitet. Vi stiller i vores problemformulering spørgsmål til værtens evne til at leve op til det journalistiske ideal om neutralitet. Dette kan vi give svar på med Goffmans begreb om footing, samt Femø Nielsens udlægning heraf. Rolleadfærden vil vi definere med Auberts begreber fra værket Sosiologi (1972). Endeligt vil vi beskrive interaktionen med Goffmans udlægning af framing og region behaviour, samt teorien om samhandlingsorden, herunder ansigtsarbejde. Deduktiv metode Figur 3 - Plantegning over studie (egen konstruktion) Vi har en deduktiv tilgang til undersøgelsen af kommunikationsprocessen i observationen. Vi vil ud fra flere teoretiske tilgange forsøge at give en logisk gyldig slutning på besvarelsen af problemformuleringen. Dette gør vi med videoobservationen, som er vores eneste data. Ud fra dette kan vi analysere, hvad de interagerende gør og siger. Dette gør vi på hypotetisk deduktiv vis, da vi har udvalgt tre sekvenser fra den samlede videoobservation. Dette finder vi er et repræsentativt udsnit for at give et samlet billede af hele interviewet. Udvælgelsen er foretaget ved, at vi gennemlæste vores fulde transskription, samt gennemså video empirien og dermed fandt frem til de sekvenser, vi fandt interessante at udvælge til analysen. Det viste sig, at sekvenserne falder i programmets begyndelse, cirka midtvejs og mod slutningen af interviewet. Med disse sekvenser, kan vi undersøge, både parternes indledende interaktion, interaktionen med de indtelefonerende lyttere, samt den del, hvor interviewet skal afrundes. 14 af 199

19 Metodekritik & fejlkilder I forbindelse med optagelserne af vores videoobservation var vi fra start af bevidste om, at der kunne være visse faktorer, som kunne påvirke interaktionen, samt empirien. Heriblandt tilstedeværelsen af to af vores gruppemedlemmer og placeringen af de to kameraer i studiet. Da vi skulle foretage videoobservationen af radioudsendelsen, havde vi medbragt to kameraer. Disse er placeret, så det ene optog Bolander og det andet Kjær. Vi placerede kameraerne, så vi fik et halvtotalbillede af begge parter. Dette for at få et så direkte billede af de interagerendes front som muligt. At parternes samtale er optaget gør, at vi, også inden vi påbegyndte analysen, havde en forforståelse af deres interaktion. Havde vi blot vurderet denne, ud fra en transskription af samtalen, kan det diskuteres, om vurderingen af den, havde været enstemmig med den, vi har foretaget. Dette kunne eksempelvis være parternes intonation, stemmeføring og mimik. Vi er indforståede med, at resultaterne af vores analyse ikke vil være endegyldige, da vi, som projektgruppe, har en fælles opfattelse af vores empiri, derfor vil resultaterne også være præget af vores forståelse, som ikke nødvendigvis er den almene forståelse. I redigeringen af videooptagelserne blev Bolander desuden spejlvendt. Dette valg blev truffet, så vi bedre kunne fornemme Kjær og Bolanders placering overfor hinanden i radiostudiet. En normal besætning på Ugens Gæst består af værten, gæsten og desuden en tekniker. Da vi skulle indsamle vores empiri, betød det, at to af vores gruppemedlemmer var til stede under udsendelsen, samtidig med, at Bolander og Kjær også var briefet om vort ærinde. Hvorfor vi, i vores analysearbejde, har været nødsaget til at tage højde for, at bevidstheden herom hos de interagerende, kan have influeret interaktionen. Ligeledes kan det have påvirket deres optræden i deres back region, idet de kan have været bevidste om, at de blev filmet. Da det er et radioprogram, bliver de interagerende i Ugens Gæst normaltvist ikke filmet i studiet (jf. bilag 8). Foruden overvejelserne vedrørende vores empiriindsamling, har vi også måttet reflektere over vores analysemetode i forhold til mikroanalysen. Denne baserer sig på både CA og pragmatisk sproganalyse. Dette medfører konfliktende forhold i vores analysemetode. CA er en empirisk funderet teori. Begreberne inden for denne teori anvendes til at analysere 15 af 199

20 samtaler med og anvender derfor virkeligt forekommende samtaler, som materiale til at udvikle teori. Idealet for teorien er, at CA knyttes til et kvantitativt materiale og tilstræber derfor induktivisme. Dette forhold afviger vi fra i projektet, da vi anvender CA på et kvalitativt grundlag, samt på deduktiv vis. Dog benytter vi kun CA, som et redskab til at bestemme strukturen i den samtale, vi har observeret. Vi baserer ikke udelukkende mikroanalysen på CA, da vi også supplerer den med pragmatisk sproganalyse. Vi har fundet denne kombination nødvendig, idet vi også ønsker at undersøge samtalens indhold. En kombination af de to retninger bibringer også nogle metodiske overvejelser, da de har et modsatrettet forhold i deres videnskabsteoretiske fundament. Pragmatisk sproganalyse er ikke empirisk baseret, derimod er den filosofisk. Grundlæggerne af retningen har tænkt sig frem til deres teori, men ikke foretaget underbyggende undersøgelser for den (jf. kap.3.2, s.25). Senere er teorien blevet suppleret af lingvister, der har anvendt den i praksis til at analysere sprogindhold. Pragmatisk sproganalyse, som analyseredskab, ligger altså ikke i teorien, i sig selv, men er en videreførelse fra grundteorien. Pragmatisk sproganalyse fortæller desuden om, hvilke relationer individer indgår i, ud fra deres sproghandlinger. Derfor anvender vi denne teori, da vi vil belyse den relation, der opstår mellem Kjær og Bolander. Vi har vurderet, at for at opnå den mest fyldestgørende mikroanalyse af interaktionen, så har vi måttet kombinere de to teorier. Vi havde ikke kunnet bestemme strukturen i samtalen uden CA, ej heller havde vi kunnet analysere det sproglige indhold uden pragmatisk sproganalyse. 3. Teori 3.1 Konversationsanalyse (CA) Som værktøj til at skabe et overblik over strukturen i vores indsamlede empiri, har vi valgt at lave en analyse ved hjælp af CA. Vi vil i det følgende afsnit forklare hvad CA indebærer og desuden hvorledes den kan bidrage til at kortlægge strukturen i en samtale. Dernæst vil vi uddybe og forklare de udvalgte teoretiske begreber inden for CA, som vi har valgt at benytte os af i vores analyse. Conversation- analysis (CA), på dansk kaldet konversationsanalyse, opstod med udgangspunkt i Harvey Sacks research af den strukturerende organisering af hverdagssamtaler, i perioden 16 af 199

21 Sacks arbejde blev, efter sin død i 1975, fortsat af sine to væsentligste samarbejdspartnere Emanuel Schegloff og Gail Jefferson (Femø Nielsen,2001:17). CA er studiet af samtale, mere specifikt en systematisk analyse af hverdagssamtaler (talk- in- interaction) (Femø Nielsen,2001:17). CA defineres mest fyldestgørende i form af dens funktion, altså at den giver et indblik i den sociale verden og den sociale interaktion (Hutchby & Woofit,2003:13). Fremgangsmetoden i CA er at gå ud fra naturligt forekommende samtaler, som båndes og herefter transskriberes (jf. bilag 9). Målet med analysen er at opdage, hvordan deltagerne i interaktionen forstår og reagerer på hinandens ytringer i samtaleprocessen, med særligt fokus på, hvordan sequenses are generated (Femø Nielsen,2001:14). Det interessante i CA er altså at se på strukturen, frem for indholdet i en samtale. Dermed er sprog og handling i fokus (Femø Nielsen,2001:14). CA havde oprindeligt fokus på hverdagssamtaler. Mie Femø Nielsen fremfører i Replik til journalistikken, at hverdagssamtalen anses for, implicit, at være den norm, alle andre former for interaktion bliver sammenlignet med (Femø Nielsen,2001:18). Hun mener, at vi glemmer at tage højde for, at nogle interaktionsformer er målorienterede og derfor ofte bør designes, så disse på bedste vis opfylder det pågældende mål (Femø Nielsen,2001:19). Sacks, Jefferson og Schegloff uddybede i en artikel fra 1974 i det anerkendte tidsskrift Language, hvordan de deltagende i en interaktion, via turallokering, kan undgå både at tale i munden på hinanden, men også undgå lange pauser mellem taleturene. Turallokering betyder tildeling af taleture. Taleture kan ligeledes underinddeles i turkonstruktionsenheder (TCU er) og kan samtidig projiceres, hvilket vil sige, at de virker forudsigelige for deltagerne. Derudover inddeles de i mulige færdiggørelsespunkter, som også kaldes PCP er (possible completion points), hvor det muliggøres, at en ny taler kan overtage taleturen; dog er det ikke alle steder, at et muligt færdiggørelsespunkt betyder, at en ny taler overtager, det er kun ved overgangsrelevante steder, også kaldet transition relevant places (TRP) (Nielsen og Nielsen,2005:34). Taleture & tur- allokering En samtale består af minimum to deltagere. For at undgå, at deltagerne i interaktionen taler i munden på hinanden bruger CA- begrebet taletur, som er det tidspunkt, hvor en deltager har 17 af 199

22 lov til at tale. Et af de mest grundlæggende begreber indenfor CA er turtagning, som betyder at de interagerende skiftes til at tage taleture. For at fordele taleture i en samtale anvender Sacks, Jefferson og Schegloff begrebet tur- allokering (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2011:35). Regler for tur- allokering I dette afsnit følger nogle grundlæggende regler for turallokering, formuleret af Sacks, Jefferson og Schegloff (1974). De opstiller to regler, hvoraf den første er opdelt i tre underregler. De skelner mellem den igangværende taler (p.t.- taleren), første taleren (F) og næste taleren (N) (Femø Nielsen og Beck Nielsen,2005:37). Det følgende afsnit er direkte citeret fra teksten og der er derfor ingen løbende kildehenvisninger. 1a) Igangværende taler (F) vælger næste taler (N), dvs. at taler næste- vælger/foretager næste- valg, hvilket betyder, at den og kun den udvalgte taler har ret og pligt til at tage tur. 1b) Hvis ikke F vælger N (næste- valg), så kan N selv- vælge/foretage selv- valg, men behøver ikke at gøre det. Her gælder, at første starter vinder taleretten, samt at overgang forekommer på startstedet. 1c) Hvis ikke F foretager næste- valg, så kan F fortsætte (men behøver det ikke), med mindre N foretager selv- valg. 2.) Hvis der ved starten af et TRP i starten af en TCU, hverken er sket 1a eller 1b, men F er fortsat med at tale som følge af 1c, så træder regelsættet 1a- c i kraft igen ved næste TRP og fortløbende ved hvert TRP, indtil overgang er foregået. Man kan også mere uformelt formulere regel 2, som: og sådan er det hele vejen igennem (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:37). Turtypepræallokering Som vi tidligere berørte, spiller turtypepræallokeringen en vigtig rolle i en interviewsituation, da det her er op til intervieweren at åbne og lukke interviewet; det har den interviewede slet ikke autorisation til at gøre (Femø Nielsen,2001:67). Turtypepræallokeringen betyder også, 18 af 199

23 som tidligere nævnt, at det er op til intervieweren at varetage emnestyringen dog har den interviewede ret til ikke at ville udtale sig eller påpege, at emnet er uddebatteret, skulle det komme så vidt. Det vil dog kræve et stort stykke interaktionelt arbejde for den interviewede i samtalen og der ligger også en risiko for, at den interviewede vil blive udsat for sanktioner fra interviewerens side eller at lytterne simpelthen opfatter ham, som en der taler usandt (Femø Nielsen,2001:69). Derfor kan man sige, at turtypepræallokering oftest betyder, at intervieweren styrer interviewet, hvorfor Femø Nielsen også beskriver et sådant interview, som en asymmetrisk kommunikationsform (Femø Nielsen,2001:70). Turenheder & turjobs En tur består af en eller flere TCU er, ligesom ture ofte har en tre- part- struktur, som består af: 1. Relationen til en forudgående tur 2. Projektet for selve turen 3. Relationen til efterfølgende tur Rækkefølgen i strukturen vil typisk være kronologisk. Netop ovenstående delelementer kaldes for turjobs. Hver af de tre turjobs kan udgøre hver sin turenhed (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2011:38). Turtagning bevirker dog ofte, at de ender med at udføres inden for én turenhed. Det er ikke som sådan tvungent, at alle turjobs skal være til stede ved særlige elementer, men man kan bruge begrebet ved undersøgelsen af forholdet mellem en turenheds interne elementer og den sekventielle sammenhæng (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:39). De forskellige taleture kan have et såkaldt taletursdesign, herved forstås, at en taletur kan underinddeles i TCU er (Femø Nielsen,2001:57), som et muligt færdiggørelsespunkt (PCP). Det er ikke altid, at en taletur bliver videregivet til en ny taler, når der opstår et PCP. Dog vil en ny taler i mange tilfælde tage ordet, hvis en TCU også indeholder en TRP (Femø Nielsen,2001:57). Alle TCU er kan både optræde enestående, supplere hinanden eller udgøre en taletur tilsammen. TCU inddeles i fire kategorier (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:39): Leksikalsk TCU Turenheden består kun af et enkelt ord og disse ord vil ofte være ja, jo, nej med videre. 19 af 199

24 Dog vil ord fra alle sproglige kategorier kunne repræsentere en leksikalsk TCU (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:39). Phrase- TCU Er vanskelig at beskrive, men beskriver TCU er, der består af mere end ét ord, men som samtidig er mindre end en ledsætning. De indeholder hverken et grundled eller et udsagnsled (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:40). Ledsætnings- TCU En ledsætnings- TCU vil altid bestå af et grundled og et udsagnsled. De kan godt virke som en enestående TCU, men oftest vil de optræde forud for eller efter en helsætning (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:41). Periodisk TCU En periodisk TCU vil ofte indeholde op til flere ledsætnings- TCU er og derfor også ofte bestå af mere end et sæt grundled og udsagnsled. Denne form for TCU svarer til den skriftsproglige forståelse af fra et punktum til det næste (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:41). Ved TCU i interviews adskiller turene sig fra hverdagssamtaler, da turen allerede ved færdiggørelsen af første TCU orienterer sig mod et potentielt talerskifte (Femø Nielsen,2001:83). Figur 4 - Taleturen (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:35) Turpar & sekvens Et andet essentielt element i CA er sekvens- begrebet. En taletur er organiseret efter sekvenser. Det betyder, at en taletur kan være inddelt i turpar, i udvidede sekvenser og eksempelvis med indskudte turpar. Turpar (adjacency pair), kan bestå af en første pardel (First pair part, FPP) og en anden pardel (Second pair part, SPP). Hvis vi tager udgangspunkt i en interviewsituation, kan et spørgsmål være et eksempel på en FPP i et turpar og svaret derpå 20 af 199

25 er således SPP i taleturen. Efter disse kan der også forekomme en tredjetursrespons, som er betegnelsen for hvis den første taler responderer på SPP (Femø Nielsen,2001:58). Projektion & overlap Både taler og lytter kan projicere i en samtale, hvilket vil sige at holde øje med og gætte på talens potentielle færdiggørelsespunkter (PCP). Her kan man også tale om fejlprojektion af den næste tur, som ofte kan opstå ved en uforudset forlængelse af den første taletur (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:54-56). Et overgangsrelevant sted er ikke kun ét punkt, da det kan strække sig over en enhed af punkter. Man kan tale om at, at der er overgangsrelevans ved den potentielle færdiggørelse af en igangværende TCU, hvilket betyder, at det altid er nemmere at se i bakspejlet om en PCP også er en TRP. Gennem empiriske studier fremgår det klart, at samtaledeltagere overvejende er i stand til at undgå at begynde en taletur før en samtalepartner er nået til afslutningen af sin turenhed altså til et potentielt færdiggørelsespunkt (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:45). Dog kan der alligevel forekomme undtagelser. Her kan man tale om overlaps, hvilket betyder, at parterne taler i munden på hinanden, eller er skyld i deciderede afbrydelser (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:45). Her skal det indskydes, at overlappende tale ofte opstår, men at denne næsten lige så ofte kun er meget kortvarig (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:45). Her fremfører Femø Nielsen og Beck Nielsen, at selvom afbrydelser ofte anses, som ansigtstruende (jf. kap.3.5, s.57) adfærd, kan afbrydelser også virke ansigtsbefordrende, fordi det kan virke støttende for den, der taler (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:45). Sacks, Jeffersen og Schegloff har beskrevet taleudvekslingssystemet, som et generelt, globalt og tværkulturelt system for fordelingen af taleture (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:36). Selve turtagningssystemet beskriver Femø Nielsen og Beck Nielsen, som et lokalt styresystem, der er interaktionelt styret, fordi de interagerende parter samarbejder i interaktionen. Én af de deltagende kan eksempelvis ikke bare bestemme enetale uden, at de resterende samtaleparter samarbejder og lader vedkommende fortsætte med at have taleturen. Hver tur er altså konstrueret ud fra et såkaldt modtagerdesign, fordi den er bygget til modtageren af ytringen (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:37). Hvis en taletur ikke er designet med øje for modtageren, kan det ofte lede til reparatur. Her kan både den lyttende påbegynde reparation 21 af 199

26 af talen, men den talende kan også selv nå til den erkendelse, at der ikke er designet et passende modtagerdesign for interaktionen og dermed selv redesigne taleturen, altså påbegynde reparatur (Femø Nielsen,2001:58). Reparatur Netop reparations- elementet er et interessant undersøgelseselement for vores fokus og netop for vore udvalgte sekvenser. Reparatur kan benyttes til at rette op på et brud eller til at bekræfte samtalens samarbejde og normative forhold, altså medvirke til at skabe en dynamisk samtale. Der findes forskellige måder at reparere på, det kan eksempelvis være ved hjælp af tøvelyde, lydforlængelse, TCU- interne pauser eller selvafbrydelser. Yderligere kan en reparation fungere, som en selv- initieret selv- reparatur (self- initiated self- repair), hvor reparationen tages op og udføres af den, der er ophavsmand til problemet eller en anden- initieret selv- reparatur (other- initiated self- repair), hvor den, der er ophav til problemet selv reparerer, men på opfordring af en anden (Femø Nielsen,2001:58). Præference Et vigtigt aspekt af turparret er, at FPP en kan lægge op til bestemte SPP er (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:67), er det centrale i forbindelse med præference- begrebet. Præference- begrebet er et strengt teknisk begreb og giver dermed ikke udtryk for, hvad den talende personligt foretrækker (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:67). En respons kan være præfereret eller dispræfereret. Den præfererede respons er den umarkerede ytring, mens den dispræfererede er den markerede (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:67). Schegloff påpeger, at der er tre former for præference, som er essentielle at skelne imellem: Sekventiel præference, praksis- præference og personlig præference. Vi mener dog kun at den sekventielle præference er relevant for vores analyse, og har derfor afgrænset os fra de to øvrige. Sekventiel præference Når der er tale om sekventiel præference, betyder det at det er en sekventiel egenskab ved turpar, hvor FPP styrer valget af SPP (Femø Nielsen & Beck Nielsen,2005:68). Det vil sige, at 22 af 199