Når gode råd ikke er dyre. Erfaringer og historier om rådslagning En opsamling fra rådslagningskonference 26. november 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når gode råd ikke er dyre. Erfaringer og historier om rådslagning En opsamling fra rådslagningskonference 26. november 2009"

Transkript

1 Når gode råd ikke er dyre Erfaringer og historier om rådslagning En opsamling fra rådslagningskonference 26. november 2009

2 Erfaringerne spreder sig Rådslagning som model Det kræver mod og vilje Når gode råd ikke er dyre Konference om rådslagning som metode den 26. november 2009 Mod og vilje var to ord, som gik igen på konferencen om rådslagning som metode i socialt arbejde, den 26. november i Kulturhuset på Islands Brygge. Rådslagning er en metode og en beslutningsmodel, der har til formål at forbedre vilkårene for mennesker, der har det svært. Metoden blev introduceret i Danmark for 10 år siden i forbindelse med familierådslagninger og bruges i dag i en lang række kommuner landet over. I de seneste år er metoden desuden blevet tilpasset og brugt til flere andre målgrupper. Der er gennemført og gennemføres i øjeblikket pilotprojekter med rådslagning til: familier med anden etnisk baggrund end dansk, hjemløse, unge med handicap og indsatte i danske fængsler. Omkring 80 deltagere fik på konferencen mere viden om rådslagning og delte deres erfaringer i en række workshops. Konferencen var arrangeret af Socialt Udviklingscenter SUS. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 2

3 Se ressourcerne I år er det ti år siden, de første kommuner herhjemme begyndte at arbejde med familierådslagning. En genial måde at arbejde på, siger psykolog Jytte Faureholm, som har været med i alle årene. At arbejde med rådslagning kræver mod og vilje, slår hun fast. - At tro på at netværket er kompetent til at træffe beslutninger uden de professionelle kan være svært. Men erfaringerne viser, at det kan lade sig gøre. I langt overvejende grad bliver de planer, familien og netværket laver på rådslagningen, overholdt. Da Jytte Faureholm for ti år siden begyndte at arbejde med familierådslagning i det landsækkende pilotprojekt Familierådslagning i Danmark, stod spørgsmålene i kø: Vil familierne, og KAN de noget selv? Gider netværket overhovedet involvere sig? Og kan de virkelig gennemføre en rådslagning alene uden de professionelle? Svaret var og er JA! Siden har rådslagning som metode bredt sig også til andre målgrupper end familier med børn. Men grundstammen er den samme (se modellen side 3). Og det er vigtigt, at holde fast i den, pointerer Jytte Faureholm: - Der findes ingen light udgave af modellen! Rådslagning giver empowerment - Rådslagning er en metode med mange muligheder og en genial måde at arbejde på. Den giver mulighed for systematisk at inddrage familie og netværk. Og for at mobilisere deltagernes kompetencer. Ofte er vi tilbøjelige til at tænke i problemer og se klienterne som besværlige. Med rådslagning fastholder man et ressourceorienteret perspektiv. - Rådslagning danner basis for empowerment. Modellen bygger på troen på, at mennesker har kompetencer og ressourcer og kan deltage i beslutninger og handlinger, som gælder deres egne livskår. I en rådslagning viser myndighederne respekt for borgernes hverdagsviden og inddrager deres erfaringer som betydningsfulde. Muligheder: Systematisk inddragelse af familie og netværk Mobilisering af deltagernes kompetencer Ansvarliggørelse Resurseorienteret tilgang Brugerinddragelse indflydelse Gensidig anerkendelse Vidensdeling i respekt for begge parters viden Udfordringer: Forankring af modellen også politisk Viden om metoden uddannelse, supervision Synliggørelse af gevinsten ved metoden Budgetlægning Ledelsesmæssig opbakning og intern ledelsesmæssig afklaring Efterspørgsel blandt medarbejderne Fælles fagligt fodslag Metodeloyalitet (en beslutningsmodel) Flow i personalegruppen eller ledelsen Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 3

4 Rådslagning en beslutningsmodel Rådslagning er en metode, der styrker det enkelte individ. Fokus er på løsninger frem for problemer. Rådslagning er et møde, hvor familie og venner til et menneske, der befinder sig i en svær livssituation, diskuterer og foreslår indsatser, der kan forbedre hans ellers hendes situation. Formålet med rådslagningen er at give familien og netværket en stemme og aktivere det som ressource. Netværket inddrages, fordi de kan få øje på nye muligheder, ud fra det kendskab de har til personen. Målet er at udarbejde en personlig plan for borgeren på baggrund af vedkommendes ønsker. Processen i en rådslagning forløber i tre faser: Forberedelsesfasen Selve rådslagningen, som gennemføres i tre trin Iværksættelses- og opfølgningsfasen Struktur og organisering af rådslagninger Figuren er tilpasset efter en lignende figur, der illustrerer familierådslagningsprocessen. Kilde: Bo Mortholm Rasmussen og Thomas Haldbo Hansen. En beslutningsmodel med meget mere. En undersøgelse af det danske forsøg med familierådslagning, Forberedelsesfasen Initiativtageren til en rådslagning kan være familiens sagsbehandler i socialforvaltningen eller en professionel fra de institutioner eller sammenhænge, barnet eller den unge indgår. Det samme gælder, hvis der er tale om en voksen (myndig). Når en familie siger ja til tilbuddet om en familierådslagning, formulerer socialrådgiveren/den professionelle i samarbejde med familien de spørgsmål, som rådslagningen skal tage stilling til. Hvis det er myndig person, der skal have en rådslagning, formulerer han eller hun selv spørgsmålene. Herefter tilknyttes en samordner. Det er en person uden for forvaltningen eller institutionen, som er særlig uddannet til at koordinere og planlægge rådslagningen i samarbejde med familien eller rådslagningens hovedperson. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 4

5 Samordneren kender ikke sagen, kun de spørgsmål, som rådslagningen skal tage stilling til. Samordneren besøger personligt alle i netværket, som familien eller hovedpersonen ønsker skal deltage i rådslagningen. Ved besøget fortæller samordneren om rådslagning som model og præsenterer de spørgsmål, netværket skal tage stilling til under rådslagningen. Samordneren står også for det praktiske i forbindelse med rådslagningen: finder et neutralt sted, hvor mødet kan holdes, sørger for kaffe og forplejning mv. Selve rådslagningen i tre trin Når forarbejdet er på plads, afvikles selve rådslagningen i tre trin, som er en fast del af modellen. Trin 1 Informationsdelen Trin 2 Familiens/netværkets egen rådslagning Trin 3 Beslutningsdelen. Trin 1 Informationsdelen Familien, netværket, samordneren, socialrådgiveren og evt. andre professionelle mødes. Samordneren er vært ved rådslagningen og leder processen, hvor de professionelle lægger informationer frem. Oplæggene skal være fremadrettede og have fokus på ressourcer. Netværket kan stille opklarende spørgsmål undervejs, men ikke diskutere på første trin af rådslagningen. Afslutningsvist ridser samordneren de spørgsmål op, som netværket skal tage stilling til. Trin 2 Netværkets egen rådslagning Næste trin er familiens eller netværkets eget møde, her deltager de professionelle ikke. Ud fra de oplysninger, der er lagt frem på trin 1, diskuterer netværket de spørgsmål, hovedpersonen ønsker hjælp til. De kommer med deres bud på en personlig plan for personen, herunder hvad de eventuelt selv vil bidrage med, og hvad de mener, der kan være brug for af hjælp fra det offentlige. Trin 3 Beslutningsdelen Til sidst samles netværket og de professionelle igen. Netværket fremlægger deres plan, og socialrådgiveren tager stilling til den. Han eller hun har kompetence til at godkende planen på stedet. Inden deltagerne går hver til sit, skriver de planen under og aftaler tid og sted for en opfølgende rådslagning. Antallet af opfølgninger kan variere. Der kan være tale om en enkelt opfølgning eller om to eller flere opfølgninger efter behov. Efter mødet skriver samordneren referatet fra netværkets rådslagning rent og sender det til alle deltagere. Hele netværksrådslagningen (de tre trin samlet) varer typisk 2-4 timer. Iværksættelses- og opfølgningsfasen I tiden efter netværksrådslagningen er det vigtigt, at kommunen og netværket tager sig tid til at iværksætte den del af planen, de hver især har påtaget sig. Når tiden er inde til det, indkalder samordneren til den opfølgende rådslagning og står ligesom sidst for det praktiske. Det er samordnerens ansvar, at processen bliver rundet godt af. Læs mere om modellen på og på Servicestyrelsens hjemmeside om inddragende metoder Læs mere om samordnerens rolle og find en samordner på Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 5

6 Ti år med familierådslagning - Erfaringer fra Faaborg-Midtfyn Kommune Hvordan arbejder man som kommune med at fastholde familierådslagning som metode? Og hvad mener familierne om den? Børne- og ungechef Jørgen Kyed fortalte om Faaborg- Midtfyn Kommunes erfaringer. I Børne- og Ungeafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune er der ingen sagsbehandlere. For det ord signalerer, at man behandler borgerne som sager. Til gengæld er der socialrådgivere, som rådgiver borgere, der på en eller anden måde har det svært. Det er der ca. 900 børn (heraf 400 med kroniske handicap) der har. Og mange af dem får tilbudt en familierådslagning. Kommunen har arbejdet med familierådslagning siden Med gode resultater. Men det er også hårdt arbejde at fastholde fokus, det refleksive forum og troen på, at borgeren kan selv. - Det kan være svært. Som fagpersoner er vi ofte mere tilbøjelige til at mene, at vi skal lave en undersøgelse og fortælle folk, hvordan de skal leve deres liv. Men vi er bare en lille brik i deres liv, siger Jørgen Kyed, chef for Børne- og Ungeafdelingen. Politisk indsatsområde I Faaborg-Midtfyn Kommune er familierådslagning et politisk besluttet indsatsområde. Arbejdet er kontraktstyret, der er defineret mål, delmål, succeskriterier mv. Målet lyder, at der på et år skal gennemføres rådslagninger i 10 pct. af det samlede sagstal, dvs. 90 rådslagninger. - Som medarbejder kan man altså ikke selv beslutte, om man vil arbejde med familierådslagning, det er meldt ud, at det skal man. Den slags udmeldinger er ikke altid populære, men det virker rigtig godt for borgerne, og det er dem, vi er der for. Og der er ingen risiko ved metoden, endnu har ingen familier været oppe at banke på min dør og sige, at det er noget skrammel, siger Jørgen Kyed. Politikerne i kommunen er delte i synet på metoden, fortæller han. - Nogle ser det næsten en provokation, at vi ikke tvangsfjerner ret mange børn hvad vi ikke gør bl.a. på grund af familierådslagning. Tre ud af fire er tilfredse Kommunen uddanner løbende medarbejdere til at arbejde med familierådslagning som metode, og der er fem samordnere tilknyttet. Det siger familierne 72 pct. af familierne er overordnet set meget tilfredse eller tilfredse med familierådslagning som metode. Det viser en brugerundersøgelse, som kommunen har gennemført blandt 14 familier i Nogle pluk fra undersøgelsen: 10 familier er en meget enige/enige i, at planen har ført til stigende trivsel for barnet I alle tilfælde førte rådslagningen til en plan for barnet. 13 familier synes planen var brugbar I 13 tilfælde godkendte Børne- og Ungerådgivningen planen 10 familier mener, at planen er ved at blive gennemført Familierne blev bedt om at forholde sig til en række udsagn. De tre udsagn, som forældrene var mest enige i: 12 familier er meget enige/enige i, at familierådslagningen sætter barnet i centrum 13 familier er meget enige/enige i, at sam-ordneren var neutral 12 familier er meget enige/enige i, at det er familiens plan og ikke alle mulige andres Fortsættes næste side Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 6

7 Succeskriteriet for at arbejde metoden er, at familierne oplever metoden som relevant og brugbar i løsningen af deres situation. Og det gør de. En brugerundersøgelse, som kommunen har gennemført blandt 14 familier, viser, at 72 pct. er tilfredse med familierådslagning som metode (se bokse). Sammenfattende lægger familierne vægt på, at aftaler bliver udført i praksis, at det er samme socialrådgiver gennem hele forløbet, og at kendskab til familien indgår i rådslagningen pct. tilfredse er en større procentdel end i resten af vores sager, så det er interessant for mig som chef: Her er noget, hvor tre ud af fire er tilfredse, siger Jørgen Kyed. Så også næste år er familierådslagning et tilbud til familier i Faaborg-Midtfyn Kommune. I 2010 vil kommunen gennemføre flere rådslagninger for børn under 10 år og sætte mere fokus på kronisk syge og handicappede. Det siger familierne fortsat 4 gode råd fra Jørgen Kyed: Det kræver mod og vilje Hold fast i metoden og værdierne Sørg for udannelse igen og igen Hav fokus på kvalitet hos samordneren De tre udsagn, som familierne er mindst enige i 10 familier er meget enige/enige i, at mulig-hederne i familien og i familiens netværk bliver tydeligere 8 familier er meget enige/enige i, at barnets problemer bliver tydeligere og kommer frem i lyset 8 familier er meget enige/enige i, at familierådslagningen har bragt familien tættere sammen Tilfredshed med familierådslagningen 8 familier er meget tilfredse/tilfredse med barnets trivsel efter familierådslagningen 8 familier er meget til-fredse/tilfredse med familierådslagningen samlet set 10 familier er meget tilfredse/tilfredse med samordnerens rolle 10 familier er meget tilfredse/tilfredse med stedet, rådslagningen blev holdt 10 familier er meget tilfredse/tilfredse med den løsning, der blev lavet under familierådslagningen 9 familier er meget til-fredse/tilfredse med det udvidede netværks støtte 7 familier er meget til-fredse/tilfredse med Børne- og Ungerådgiv-ningens hjælp samlet set. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 7

8 Netværksrådslagningen gav mig et nyt liv Efter seks år som hjemløs tog Kim Olsens liv en markant drejning til det bedre. Startskuddet var en netværksrådslagning. For ca. fem år siden var Kim Olsen hjemløs og gik på landevejen bajere om dagen blev det til. I dag ser Kims liv meget anderledes ud. Han er stoppet med at drikke efter en antabuskur. Han har fået kontakt til datter og sin familie igen. Han har etableret selvstændig virksomhed som spartler og lukket den ned igen. Det var en netværksrådslagning, som satte gang i det nye liv. Mens Kim var hjemløs og gik på landevejen, boede han i flere omgange på Toften i Slagelse, en boform for hjemløse. I 2004 opholdt han sig her, da psykolog Jytte Faureholm var på besøg for at fortælle om rådslagning som metode. De tror på mig! - Dengang stolede jeg ikke på nogen, men Jytte fik mig alligevel til at tænke over nogle ting, fortæller Kim Olsen. Og efter lidt betænkningstid var han parat til at prøve en rådslagning. - Jeg mente ikke, der var nogen, der troede på mig. Jeg var jo alkoholiker og havde brændt masser af aftaler. Og systemet havde jeg ingen tiltro til. Men så kom Lotte (samordneren, red.) ind i billedet og hun tog rundt og kontaktede min familie. Det gik op for mig, at når de sagde ja til at deltage i rådslagningen, så var det, fordi de troede på mig. Det gav mig en stædighed indeni. Fik kontakt til sin datter For Kim handlede netværksrådslagningen om at få genskabt kontakten til sin datter, der på det tidspunkt var ni år, og til sin søster, som han ikke havde set i ti år. Og om at finde et sted at bo. Begge dele lykkedes, og ikke mindst det at få kontakt med søsteren igen har betydet meget for, at Kim kom på fode igen efter seks turbulente år som hjemløs. En ny start igen - Et år efter rådslagningen boede jeg i hus med en dejlig dame og var i gang med at starte egen virksomhed som spartler. Jeg tog toget til København med stige og spartel, bil var der ikke råd til i første omgang. Forretningen gik så godt, at Kim snart kunne ansætte en arbejdsmand. Men træerne voksede ikke ind i himlen. Sidste sommer stod Kim frem i pressen og fortalte om sit nye liv. Og sin (gode) forretning. Efterfølgende blev han opsøgt derhjemme af en fyr fra rockermiljøet og truet. - Så jeg pakkede mine ting og gik på landevejen igen en måned. Men jeg kom op igen og flyttede på Toften, hvor jeg nu har boet et års tid. Jeg har skattegæld, og Det vigtigste var, at nogen troede på mig. Det gav mig en stædighed indeni, fortæller Kim Olsen (tv.) ryggen er færdig, så jeg kan ikke arbejde som spartler igen, men måske vil jeg køre rundt og slibe knive for folk. Det ved jeg fra min tid på landevejen, at jeg kan. Stædigheden er i behold. Som Kim siger: - Nøgleordet er, at nogen tror på mig. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 8

9 Netværksrådslagning for hjemløse Rådslagning er ikke bare en døgnflue, det kan føre til væsentlige ændringer i hovedpersonens liv. Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte i et udviklingsprojekt om netværksrådslagning i samarbejde med tre boformer for hjemløse under KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Formålet var at afprøve og udvikle netværksrådslagning som ny model i arbejdet med beboerne på Toften i Slagelse, Skjoldbo i Esbjerg og Sølyst i Horsens. En væsentlig del af projektet var at uddanne medarbejdere på boformerne til at arbejde med netværksrådslagning som model. Det virker! - De hjemløse, der deltog i projektet, gav generelt udtryk for, at rådslagningen har givet dem et mere positivt syn på deres fremtidsmuligheder. At de havde fået et bedre liv, uden at alle deres problemer er blevet løst. Og den gode udvikling ser ud til at vare ved, i hvert fald tegner der sig et positivt billede, fortæller chefkonsulent Bernhard Jensen fra SUS, som var projektleder på projektet. Han henviser til en interviewundersøgelse fra en gruppe studerende fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Som led i deres speciale har de interviewet seks af de 16 hjemløse, der gennemførte en rådslagning i forsøgsprojektet, to-tre år efter (se boks). De hjemløse vil selv Efter projektperioden har det svært at fastholde rådslagning som metode på boformer for hjemløse. - Men de hjemløses landsorganisation, SAND, har givet udtryk for, at de gerne vil være med til at sætte en proces i gang uden for boformerne, fortæller Bernhard Jensen. Erfaringerne fra projektet er formidlet i pjecen Jeg gjorde det du kan også. SUS, Den kan downloades på Hvordan gik det efter netværksrådslagningen? Beboer 1 Bor stadig på bostedet. Er tilknyttet en idrætsklub som hjælpetræner. Har fået meget bedre kontakt til sin familie. Overvejer at tage en pædagoguddannelse. Beboer 2 Bor stadig på bostedet, men er i gang med at spare op til at købe sin egen lejlighed. Er fastansat i en montagevirksomhed. Har i dag meget kontakt til sin familie og deltager aktivt i diverse sociale arrangementer, både med familie og arbejdet. Beboer 3 Vil gerne have et job og forsørge sig selv, men er ikke nået dertil endnu. Har fået en meget bedre relation til sine forældre, nu er de selv i stand til at løse de konflikter, der måtte opstå. Beboer 4 Er førtidspensionist på grund en tidligere arbejdsulykke. Bor i egen lejlighed, men er stadig tilknyttet bostedet. Har kontakt til flere af sine søskende og sin plejefar, som han har kontakt med jævnligt. Beboer 5 Fik efter rådslagningen kontakt til sin datter og søskende igen. Etablerede egen virksomhed og flyttede i egen lejlighed. Beboer 6 Er ude af sit alkoholmisbrug, bor i egen lejlighed og har fået forældremyndigheden over sin ældste datter, som bor hos ham. Har ligeledes fået kontakt til en bror, han ikke havde set i mange år. Er førtidspensionist på grund af problemer med helbredet. Kilde: interviewundersøgelse, studerende, Københavns Universitet Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 9

10 Og erfaringerne breder sig Unge handicappedes stemme i centrum - Overgangsrådslagning for unge med handicap Det bedste var nok, at folk gad komme. Og at blive støttet op om det Jeg har ikke oplevet før, at der var så mange personer, der gav mig støtte omkring en ting. Sådan siger en af de ti unge, der har deltaget i SUS projekt om overgangsrådslagning for unge med handicap. Projektet satte fokus på overgangen fra folkeskolen til uddannelse og arbejde, og formålet var at afklare den unges ønsker om uddannelse eller arbejde og at træffe beslutninger om, hvordan overgangen fra skolen og videre skal foregå. - Unge med mennesker med handicap er ofte omgivet af en masse mennesker, som træffer beslutninger for dem. En rådslagning kan være med til at sikre, at netværk og fagpersoner ikke ser hver deres ting, kun ser elefantens hale eller ben, men også ser den unge som en person, der har sin egen stemme, og som ikke skal pakkes unødvendigt ind i vat, siger konsulent Kasper Nizam fra SUS, som var projektleder på projektet. Elektronisk spørgeskema Som led i projektet blev der bl.a. udarbejdet et computerbaseret spørgeskema, med lyd og boardmakersymboler. Det kan bruges til at sætte gang i en dialog med de unge om deres fremtidige ønsker til fritid, bolig og job mv. I projektet blev der gennemført syv overgangsrådslagninger. Opfølgningen fra deltagerne viser, at overgangsrådslagning som metode giver de unge og deres netværk redskaber til at få øje på nye muligheder for den unge og den unges fremtid. Og mulighed for at opdage flere ressourcer hos den unge i forhold til evner, at ville, at kunne, tanker og ønsker, som ellers ikke ville komme frem og blive bemærket. For deltagerne i netværket var det også en god oplevelse at deltage. Der blev afklaret muligheder, som de ellers ikke ville have overvejet. Læs mere om overgangsrådslagning i pjecen Overgangsrådslagning. En trin-for-trin guide til gennemførelse af overgangsrådslagninger med unge på specialskoler. Pjecen kan downloades på Ser du perspektiver i rådslagning som metode i dit arbejde? Chris Færch, handicaprådgiver, Børnefamiliecenter Nordvang, Horsens, arbejder med børn og unge med handicap og deres familier - Vi sætter i forvejen ressourcer af til samarbejde og kommunikation. Vi vil gerne støtte op om at få barnet mere i centrum, og her ser jeg nogle muligheder i rådslagning. Ved at få en neutral samordner ind udefra vil det blive mere tydeligt, at det handler om barnets og den unges behov. - Det kan være svært at have empowerment-perspektivet med i forvaltningens arbejde. Der bliver nødt til at være nogen, der kan tale sagen for de børn og unge, der ikke selv kan udtrykke sig, så de får mest muligt ud af deres evne til selvforvaltning. Det er rådslagning en unik mulighed for, synes jeg. - På konferencen fik jeg mere kendskab til rådslagning som metode. Jeg føler, at jeg er blevet bedre til at se mulighederne i at bruge rådslagning. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 10

11 Fra indsat til udsat? - Et projekt for indsatte på vej mod løsladelse Løsladt og hvad så? Hvis der ikke er nogen plan for bolig og arbejde mv., når man bliver løsladt efter et fængselsophold, er der stor risiko for at falde tilbage i kriminalitet. I samarbejde med Statsfængslet i Vridsløselille gennemfører Socialt Udviklingscenter SUS i pilotprojektet Fra indsat til udsat? Projektet skal udvikle og afprøve rådslagningsmodellen i relation til indsattes fremtidsmuligheder uden for fængslet. Formålet er at afklare den indsattes ønsker til kontakt til familie og netværk, uddannelse, bolig, arbejde, fritid og at træffe beslutninger om, hvordan udslusningen skal forløbe. Målgruppen er indsatte i Vridsløselile statsfængsel på vej mod udslusning, og målet er i samarbejde med fængslet at lave en lave en handleplan og at sætte fokus på overgangen fra livet i fængslet til livet i samfundet. Som et led i projektet holdes to undervisningsdage for fængselspersonalet. I projektperioden gennemføres mindst fem rådslagningsprocesser med indsatte fra Vridsløselille fængsel. Læs mere på Familierådslagning i familier med etnisk minoritetsbaggrund - et pilotprojekt i fire kommuner Fire kommuner har fra januar 2007 til 2009 gennemført et forsøgsprojekt om familierådslagning i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet blev etableret på opfordring af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Formålet med projektet var primært, at de sociale myndigheder i kommunerne i forsøgsperioden kunne tilegne sig indsigt og færdigheder i familierådslagning som model i samarbejdet med familier med etnisk minoritetsbaggrund. Medarbejderne i de fire familieafdelinger blev undervist i metoden gennem et tre-dages forløb. Og undervisningsforløbet blev fulgt op af konsulentbesøg, hvor praktikere med metodeerfaringer samt den gennemgående underviser drøftede procesforløbet i de enkelte kommuner. Omkring 20 samordnere gennemgik samtidig en lignende uddannelsesproces. Ser du perspektiver i rådslagning som metode i dit arbejde? Susanne Mejer, leder af Kofoeds Skoles værested Naapiffik på Vesterbro (for socialt udsatte grønlændere) - Jeg ser nogle muligheder i netværksrådslagning. Jeg tror det kunne være et godt supplement til den måde, vi allerede arbejder på. Vi har meget fokus på jeg-styrkende adfærd, og Kofoeds Skoles overordnede metode er hjælp til selvhjælp. Det er vigtigt at finde styrker hos brugerne i værestedet, give dem selvtillid og tro på, at de har ressourcer og muligheder. Og er eksperter i deres eget liv. - Når grønlændere kommer til Danmark, er der ingen velkomstpakke klar til dem (ingen integrationsprogram som for udlændinge, red.). Ingen krav om danskundervisning mv. Hvis man ikke har forventninger til folk, signalerer man ligegyldighed. Man vokser ved, at nogen forventer noget af en. - Rådslagning kan være en mulighed, der kan give håb og forventning det blev tydeligt på konferencen. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 11

12 I løbet af projektperioden blev der gennemført omkring 28 rådslagninger i de fire kommuner. Rådgiverens engagement er afgørende - Ligesom i andre forsøgsarbejder med rådslagninger gik også dette projekt lidt trægt i begyndelsen. Medarbejderne var skeptiske, men tilsyneladende engagerede, fortæller psykolog Jytte Faureholm, der underviste i projektet. Om metoden bliver implementeret, afhænger meget af socialrådgiverens motivation, ligesom det er vigtigt, at ledelsen bakker op og regelmæssigt efterspørger medarbejdernes engagement i rådslagninger, påpeger hun. - Det er tilsyneladende rådgiverens engagement i at arbejde med empowerment og inddragelse af borgeren i arbejdet med familien, der er afgørende for, om rådgiveren gennemfører familierådslagninger eller ej. De, der gennemfører rådslagninger, har oftest positive erfaringer med det. En erfaring fra projektet er, at problemstillingerne i etniske minoritetsfamilier tilsyneladende ikke adskiller sig væsentligt fra danske familiers vanskeligheder i forhold til at foreslå familierne en rådslagning. Projektet er blevet evalueret af cand.scient.soc. Marianne Skytte. Evalueringsrapporten forventes at være færdig i januar Ud over selve rapporten bliver der en folder eller forenklet guide til dem, der ønsker at anvende rådslagning i etniske minoritetsfamilier. Den vil i begyndelsen af 2010 kunne downloades via Integrationsministeriets hjemmeside. Ser du perspektiver i rådslagning som metode i dit arbejde? Maren Hornbech, leder af Ungekontakten i Kolding Kommune. Arbejder bl.a. med familier med anden etnisk baggrund end dansk i et projekt under Center for Traume og Torturofre - Egentlig tænkte jeg, at familier med anden etnisk baggrund nok var for sårbare til at deltage i en familierådslagning, fordi det at vise sine problemer ofte er tabu. Men erfaringerne fra dagens workshop, viser noget andet. Og jeg tror, det kunne være vigtigt at give forældre med anden etnisk baggrund et tilbud om familierådslagning på linje med danske forældre. - I så fald mener jeg, at skal ind i virksomhedsplanen for at få mere fokus på det. Så det fx blev et mål, at 10 pct. af unge med anden etnisk baggrund skal have tilbudt en familierådslagning. - I forvejen arbejder vi med netværksmødeledelse, hvor alle professionelle, der er i berøring med familien, mødes og koordinerer arbejdet. Jeg kan se familierådslagning som en naturlig fortsættelse af det. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 12

13 Man skal VILLE det Medarbejderne skal ville det og ledelsen skal bakke op. Sådan lød det fra flere af dagens oplægsholdere. Tre medarbejdere fortalte om deres drivkraft. Man skal selv skabe engagementet Peter Hansen, souschef på Skjoldbo, boform for hjemløse i Esbjerg: - Tro, vilje og engagement. Det er alfa og omega. Det kan være svært at komme i gang og blive ved. Vi har lige haft en pause, hvor vi igen fandt mange undskyldninger for, hvorfor det var svært: Det var vores leder, der var ikke plads, det var kommunens skyld men så stoppede vi op og sagde: nu VIL vi det igen. Heldigvis har vi også en irriterende samordner, der indimellem ringer og spørger, om der sker noget... - Noget af det svære er, at vi som medarbejdere er vant til at sige, hvad beboerne skal gøre. Det er meget udfordrende at lære ny måde at gribe det an på. Beboerne blomstrer - Vi har haft 15 rådslagninger på Skjoldbo, og jeg er ikke i tvivl om at, metoden er god, så det er bare med at gå i gang. Man skal selv være med til at skabe engagement og overskud. Til gengæld ser vi, at beboerne vokser helt vildt ved rådslagningerne, det er rørende at være vidne til. - Vores første rådslagning var med en ung fyr, som vi nok rigtigt troede på hverken på ham eller hans familie. Da familien gik i gang med selve rådslagningen, gav vi dem ikke mange minutter. Men der gik en halv time, tre kvarter, halvanden time så kom Søren ud, han strålede, og stemningen var løftet. Familien fortsatte endnu en time og præsenterede så en meget konkret plan om Sørens økonomi og om, hvad der skulle til, for at han kunne besøge familien igen. - I dag bor Søren i sin egen lejlighed, jeg er stadig hans kontaktperson, og der er andre, der administrerer hans økonomi, det fungerer for ham. Det er en udløber af rådslagningen. Pluk fra debatten - Det var en øjenåbner, der er jo næsten ikke et område, metoden ikke kan bruges på. Deltager - Når så mange taler om rådslagning med sådan en glæde, kan jeg ikke forstå, at metoden ikke breder sig. Hvorfor bliver den fx ikke brugt på plejehjem? Samordner - Jeg var ikke klar, over at metoden fandtes. Indholdet er fantastisk, det skal bare ændres lidt (i forhold til mennesker med udviklingshæmning, red.) Deltager - Det er ekstremt vigtigt at holde fast i metoden. Og fx ikke springe fx samordneren over. I Danmark er vi til en vis grad metodeforskrækkede. Leder i kommune - Jeg kan være bekymret for, om nogle rådgivere bare går i gang uden at vide noget om det. Det er fair at sige, at det er noget, man skal lære. Samordner Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 13

14 Jeg er familiens person Helle Kamuk, samordner i Faaborg-Midtfyn Kommune: - Lysten til at gå ud og motivere folk til at tage egne beslutninger og arbejde med deres eget liv. Det var det, der fik mig til at blive samordner. - Jeg er familiens person. Det er min opgave at forberede familien og deres netværk rigtig godt på mødet. Jeg taler med dem, om at rådslagningen har fokus på fremtiden, og at det er barnet, det handler om. Jeg forbereder dem på spørgsmålene og guider dem. - Som samordner skal man kunne stille ind på mange forskellige mennesker. Alle har noget at bidrage med, men det er ikke alle, der umiddelbart tør, her er det også min rolle at understøtte: Jo, kom med det. Lytter til mormor - Jeg er neutral, jeg blander mig ikke i sagsforløbet, og det er for mange en frihed. Som samordner skal jeg lytte og rumme og være fortrolig med de mennesker, jeg taler med. Det, der kommer frem, kommer ikke videre. - Det giver folk et løft, at der kommer en udefra, der vil lytte, fx også når mormor fortæller, hvorfor det er svært. Det kan godt være, at mormor er nervøs og ikke tror, hun har noget at sige, men nu er hun inviteret til rådslagning. Samordneren som holdepunkt - Der skal helst ikke deltage mere end 15 i en rådslagning, så bliver man aldrig færdig. Men der kan godt være færre. Fire personer kan også arbejde godt sammen og få lavet en god plan. - På selve mødet er samordneren en slags holdepunkt. Folk er trygge ved, at der er struktur, og planen bliver godkendt. Mange familier vælger at bruge rådslagning som arbejdsmåde også fremover. Det koster ca kr. at hyre en samordner til en førstegangsrådslagning. Prisen for efterfølgende rådslagninger ender som regel på kr. Læs mere på Pluk fra debatten - Vi er professionelle, ja, men familien må også selv på banen. Leder i kommune - Familierne kan føle sig meget alene, når rådslagningen er forbi, når al opmærksomheden fra samordneren forsvinder, og de er overladt til sig selv. Det er vigtigt at være opmærksom på det. Deltager - Dem, der ikke bestemmer i det daglige, skal med til rådslagningen, fx kammerater. Deltager - Jeg skal ikke være venner med familien, jeg er en neutral person, som de kan afskedige. Det er meget vigtigt. Samordner - Vi professionelle er der kun i en periode i et menneskes liv, men familiens netværk skal helst være der hele tiden. Deltager - At blive anerkendt som menneske er forudsætningen for at udvikle sig. Oplægsholder Vi kan snakke om det herfra og til næste jul, men det handler om at gå i gang. Leder i kommune Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 14

15 Det giver energi, tro og håb Birte Frank, socialrådgiver i Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. - Familierådslagning kræver mod og vilje. Det kræver ledelsens opbakning, og at man som organisation tør tro på, at børn og familier kan en masse selv. At man har det menneskesyn. Skal afgive magt - Familierådslagning er ikke bare en metode, det er en tankegang. Som professionelle danner vi partnerskab med familien. - Hurdlen ved at arbejde med familierådslagning er, at vi skal afgive magt og tro på, at de familier, vi har med at gøre, kan selv. Vi er ikke trænet til at se på, hvad folk kan, men selvom de har vanskeligheder på nogle områder, kan de have masser af kompetencer på andre områder. - Vi kender ikke familiernes netværk, og der er rådslagningen en gave. Familien bliver empowered, når de har hørt på professionelle og i deres egen rådslagning skal tage stilling ud fra spørgsmålene. Planen skal være konkret - Det er vigtigt, at der kommer en meget konkret plan ud af familierådslagningen. Man skal kun invitere til rådslagning, hvis man følger planen bagefter. Det skal være klaret af med de tværfaglige samarbejdspartnere, som skal være medspillere, når planen skal føres ud i livet. - Familierådslagning er en fantastisk måde at arbejde på. Det giver energi, tro og håb på, at ting kan lykkes. Mange rådgivere synes, det er dejligt, at beslutningerne træffes sammen med netværket. - Vi havde fx en rådslagning med en pige, som ikke ville i skole, og som skar i sig selv. Familien besluttede, at hun skulle på kostskole, og de lejede en minibus og kørte hende derned. Det var vigtigt for dem at aflevere hende selv. Der er meget stor forskel på, om man kommer på kostskole med hele sin familie i ryggen, eller fordi en sagsbehandler siger, man skal. Familien forpligter sig - Rådslagning giver familien mulighed for at byde ind i en periode og overtage ansvar for Peter eller Lise. Ofte er familiens plan langt mere holdbar end de professionelles. Jeg tror, det hænger sammen med, at det at forpligte sig til sin familie er anderledes end at forpligte sig til de professionelle. Jeg oplever, at familien tager ansvar nogle er også lidt benovede over at blive inviteret, men de vil gerne træde til og hjælpe. - Noget godt ved rådslagningen er også de faste rammer. Og samordneren er en gave. Selve rådslagningen er lidt højtidelig. Rummet er pyntet med blomster og lys. Familien har muligvis ikke set hinanden i mange år og kom måske op at slås ved onkels Åges fødselsdag. Men de kommer med det udgangspunkt, at de har et stort ønske om at støtte og hjælpe barnet. Når gode råd ikke er dyre konference om rådslagning som metode 15

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE

Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE Jeg gjorde det du kan også! - NETVÆRKSRÅDSLAGNING FOR HJEMLØSE 1 Jeg gjorde det du kan også! Netværksrådslagning for hjemløse Socialt Udviklingscenter SUS og KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, 2006 Tekst:

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Samordnervejledning. Udarbejdet af Lotte Hansen

Samordnervejledning. Udarbejdet af Lotte Hansen Samordnervejledning Udarbejdet af Lotte Hansen Indhold: 1. Indledning side 1 2. Hvad er en samordner i familierådslagning?...side 1 3. At få en opgave side 3 4. Møde med primærfamilie og sagsbehandler

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fælles faglig retning

Fælles faglig retning SOCIALPÆDAGOGEN 21 DOBBELTDIAGNOSE Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune

At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

- et varmt og rart sted

- et varmt og rart sted - et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere