Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning. effekter, problemstillinger og muligheder på individ- og organisationsniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning. effekter, problemstillinger og muligheder på individ- og organisationsniveau"

Transkript

1 Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning effekter, problemstillinger og muligheder på individ- og organisationsniveau Lone Nordskov Nielsen Randi Skovhus Rita Buhl VUE Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning December

2 Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning effekter, problemstillinger og muligheder på individ- og organisationsniveau Indhold Baggrund... 3 Projektets formål og mål... 4 Metode... 4 Empiriske svar... 5 Før og efter jobindhold, opgaveløsning og kompetenceniveau... 5 Før og efter rolle og position... 7 Organisationen og den nyuddannede at møde og rumme medarbejderens nye kompetencer... 7 Organisationen og den nyuddannede at implementere og anvende medarbejderens nye kompetencer... 8 Vejledernes udsagn om og kommentarer til uddannelsesforløbet... 9 Analyse af respondenternes svar Konkrete effekter af DUE på individ- og organisationsniveau Opmærksomhedspunkter, som vi fremskriver i materialet Dilemmaer og problemstillinger Overvejelser i forhold til uddannelsen og samarbejde med aftagerinstitutioner fremadrettet Bilag

3 Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsuddannelsen blev taget i forbindelse med Vejledningsreformen i Her blev 21 forskellige vejlederuddannelser/-kurser erstattet af én vejlederuddannelse bestående af tre moduler på diplomniveau: Vejledning og vejleder, Vejledning og individ og Vejledning og samfund. Hvert modul på 10 ects-point, dvs. i alt svarende til et halvt årsværk. I januar 2007 blev uddannelsen udvidet til et helt årsværk, svarende til øvrige diplomuddannelser. Det betød, at de tre oprindelige moduler sammen med et afgangsprojekt kom til at udgøre obligatoriske moduler, som skulle suppleres med to valgmoduler, som kan vælges mellem 8 mulige: Valg og valgprocesser, Vejledning om gennemførelse af ungdomsuddannelser, Vejledning om gennemførelse af videregående uddannelser, Vejledning af voksne, Udvikling, kvalitet og ledelse af vejledningsmiljøer, Innovation og entreprenørskab i vejledningen, Overgangsvejledning i grundskolen og Vejledning af børn, unge og voksne med særlige behov. Der er karakteristisk, at valgmodulerne i overvejende grad er funktionsrettede. Både obligatoriske moduler og valgmoduler får i denne udgave af uddannelsen et omfang af 9 ects-point. Dog har afgangsprojektet et omfang af 15 ectspoint. Denne første studieordning blev allerede revideret igen i juli 2007 for at være i overensstemmelse med Bologna-aftalens kvalifikationsnøgle, der satte fokus på kompetencemål i forhold til livslang læring: intellektuelle kompetencer, faglige kompetencer og praksiskompetencer. I juli 2009 indføres den danske kvalifikationsramme, hvorefter uddannelsens mål skulle udformes i læringsmål: Viden, færdigheder og kompetencer. I forbindelse med denne revision ændres valgmodulet Vejledning af voksne til at hedde Vejledning af voksne karriere, kompetenceudvikling og livslang læring. Desuden blev der tilføjet to yderligere valgmoduler: Interkulturel vejledning og Mentorskaber og mentorordninger. Indholdstemaer der tydeligvis afspejler den generelle politiske opmærksomhed eksempelvis på mentorordninger som svar på uddannelsespolitiske problemstillinger. I forbindelse med implementering af Undervisningsministeriets nye generelle bekendtgørelse om diplomuddannelse, BEK nr. 146 af 23/02/2011, der bl.a. har fokus på at gøre diplomuddannelsessystemet mere fleksibelt og samtidig mere målrettet, blev uddannelsen igen revideret. Fremover udbydes moduler af henholdsvis 10 og 5 ects-points samtidig med, at valgmodulerne endnu engang revideres. De aktuelle valgmoduler er nu: Valg og valgprocesser, Vejledning i uddannelsesinstitutioner, Særlige behov for vejledning og Innovation og kvalitet i vejledningsmiljøer. Alle på 10 ects-point. Derudover indeholder uddannelsen følgende 5 ects-moduler: Karrierevejledning af voksne, Overgangsvejledning i grundskolen, Interkulturel vejledning og mentorskaber og mentorordninger. Som følge af ny fælles bekendtgørelse for alle diplomuddannelserne kan der på uddannelsen vælges valgfrie moduler fra andre diplomuddannelser i et omfang af 15 ects-points. I denne 3

4 revision får uddannelsen også et nyt navn og kommer til at hedde Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning. Uddannelsen har således gennemgået fire revisioner og uden at der på noget tidspunkt har været foretaget en samlet evaluering af uddannelsen og dens implikationer for praksis hverken på dimittendniveau eller på arbejdsplads-/institutionsniveau. Det er et krav til de professionsrettede diplomuddannelser, at der skal sikres en korrespondance mellem den akademiske uddannelse, som en diplomuddannelse udgør, og en kvalificering af praksis. Da Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning ikke bygger på en egen grunduddannelse og dermed heller ikke nødvendigvis på en egentlig vejledningspraksiserfaring hos de studerende, implicerer uddannelsen og tilrettelæggelsen af den en udfordring i forhold til, at diplomuddannelsen forventes at inddrage de studerendes erfaringer og kvalificere på såvel det teoretiske som det praktiske niveau. Nærværende projekt bidrager til en undersøgelse af, hvilken betydning erhvervelse af en diplomuddannelse har for vejlederens praksis og for den enkelte institution. Undersøgelsen er afgrænset til dimittender fra VIA UC og deres arbejdspladser. Projektets formål og mål Det er projektets formål at undersøge, hvilken betydning erhvervelse af en diplomuddannelse opleves at have for den enkelte medarbejder og for medarbejderens organisation/arbejdsplads. Delmål At undersøge færdiguddannede vejlederes konstruktioner af såvel de teoretiske som de praktiske kompetencer, de har erhvervet i uddannelsen At undersøge vejlederens uddannelsesbevilligende ledelses beskrivelse af de teoretiske og praktiske kompetencer, vejlederen bidrager med i institutionen efter endt uddannelse At analysere og identificere betydningsdimensioner i det empiriske materiale At identificere relevante fokuspunkter, udfordringer og barrierer ift. feltet, som kan være udgangspunkt for videre undersøgelser og udviklingsprojekter Metode For at kunne undersøge, hvilken betydning erhvervelse af en diplomuddannelse har for den enkelte medarbejder og for medarbejderens organisation, har projektet taget udgangspunkt i vejlederens og ledelsens beskrivelse og konstruktion af de kompetencer, medarbejderen har erhvervet gennem deltagelse i Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning. 4

5 Projektet har gennem to fokusgruppeinterview indsamlet et kvalitativt empirisk materiale. Vi indbød 10 dimittender fra uddannelsen til en fokusgruppe. Vi fik tilsagn fra 7 uddannede vejledere og gennemførte et fokusgruppeinterview á 2 timers varighed med fokus på deres oplevelse af diplomuddannelsens betydning for dem selv og for deres arbejdsplads. Vi indbød ligeledes 8 ledere/arbejdsgivere fra relevante aftagerinstitutioner til en fokusgruppe. Vi fik dog kun 4 tilsagn, og på dagen for fokusgruppeinterviewet meldte én fra. Vi gennemførte således med 3 ledere et fokusgruppeinterview á 2 timers varighed med fokus på betydningen for organisationen af deres medarbejderes erhvervede diplomuddannelse. Kriterier for udvælgelse af dimittenddeltagere har været at vælge dimittender, der har arbejdet i den samme vejledningspraksis før og efter uddannelsen. Vi har tilstræbt, at der skulle være repræsentation fra både vejledningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Ex UU, Studievalg, efterskole, ungdomsuddannelsesinstitution. Planer og spørgeguider for de to fokusgruppeinterviews fremgår af bilag 1. Der er tale om semistrukturerede fokusgruppeinterviews. Den indsamlede empiri er analyseret med det formål at identificere fokuspunkter, dilemmaer, problemstillinger og muligheder. Vi afslutter dette projekt med nærværende rapport som ekspliciterer de effekter, problemstillinger og muligheder, som analysen af det empiriske materiale peger på. Empiriske svar I det følgende har vi struktureret det empiriske materiale fra de to fokusgruppeinterviews i de fire tematiske spørgsmål som spørgeguiden bestod af. Før og efter jobindhold, opgaveløsning og kompetenceniveau Hvordan var medarbejderens situation mht. jobindhold, opgaveløsning, kompetenceniveau og selvledelse før og efter uddannelsen? Hvordan ser medarbejderen det, og hvordan ser organisationen det? Generelt oplever medarbejderne at have fået kvalificeret deres praksis, fx Kan koble teori og praksis Teorien hjælper til at give struktur på praksis Fået større kendskab til metoder Fået mere viden og et større repertoire Blevet mere undrende Blevet opmærksom på betydning af menneskesyn Har fået andet fokus på egen rolle 5

6 Kan nu i den konkrete vejledning forholde sig til denne i et metaperspektiv og reflektere over samtalen Blevet mere refleksiv Dimittendernes vurdering: Flere vejledere oplever, at deres nyerhvervede metodiske kompetencer er udbytterige i deres vejledningspraksis En vejleder oplever at blive mere brugt end før også af andre faggrupper En vejleder oplever, at organisationen er blevet mere lydhør overfor ham En vejleder er efter uddannelsen blevet inddraget i arbejdet med at opbygge en ny vejledningsenhed En vejleder oplever at være blevet væsentlig mere kritisk og konstruktiv En vejleder oplever at kunne koble teori og praksis mere kvalificeret En vejleder har fået mere bevidsthed om at vejledning kan udøves på mange måder og har fået et større repertoire En vejleder har fået noget at hænge sin praksis op på og fået kvalificeret sin praksis En vejleder oplever at have fået struktur på praksis En vejleder er blevet mere undrende og mere klar over, at det ikke er ham det handler om En vejleder udtaler, at hun er blevet meget mere opmærksom på, hvad menneskesyn betyder En vejleder fortæller, at hun er blevet meget mere optaget af den vejledningsfaglige sprogbrug og betydningen heraf En vejleder fortæller, at hun ikke ville have kunnet reflektere på samme måde uden uddannelsen En vejleder fortæller, at han har fået større frihed efter at have taget uddannelsen til at strukturere sit arbejde Ledernes vurdering: En leder vurderer, at medarbejderne er bedre funderet efter uddannelse de tør noget mere og er mere teoretisk funderet Flere ledere vurderer, at der ikke i højere grad bliver tale om selvledelse selvledelse er indbygget i vejlederfunktionen i de aktuelle institutioner En leder vurderer, at den teori der læres gennem uddannelsen er brugbar i evalueringsøjemed En leder oplever, at de uddannede medarbejdere kvalificerer den faglige debat på møder En leder oplever, at uddannelsen giver medarbejdere indsigt i betydningen og konsekvenserne ved at arbejde i en politisk styret organisation 6

7 En leder oplever, at uddannede medarbejdere får overblik og tør gå ind i praksisrelationer via deres teoretiske fundering. De har fået ballast til at argumentere på et højere niveau En leder har erfaring for at (ny)uddannede i højere grad tør tage nye udfordringer og opgaver op eks. koordination, ledelse og samarbejder Før og efter rolle og position Hvordan så medarbejderen sig selv før og efter? Ny rolle? Ny position? Nogle vejledere oplever at være blevet stærkere og mere anerkendt i organisationen, at have fået en anderledes status En vejleder fortæller, at hun i forhold til samarbejdspartnere oplever at være mere sikker, at hendes ord får større vægt, og at hun selv får mere status En vejleder oplever ikke at have fået mere status i kraft af uddannelsen, men i kraft af, at uddannelsen har givet hende faglig ballast, og hun er blevet mere refleksiv, dermed får hendes ord større vægt og med dette følger status Flere vejledere oplever, at uddannelsen har givet en professionel identitet både i egne og kollegers øjne En vejleder fortæller, hvordan der bliver lyttet meget mere til ham nu at han har fået meget mere pondus En vejleder udtrykker, at hun er blevet mere bevidst om sig selv og sin egen rolle Flere vejledere oplever at kunne stille mere kritiske og konstruktive spørgsmål i organisationen Flere oplever at være blevet bedre til at samarbejde i organisationen En vejleder har oplevet, at både vejledningen i institutionen og hun selv er blevet mere synlig Nogle vejledere oplever at blive brugt mere i organisationen nu end før nogle oplever at blive brugt mere af ledere, og andre, at det er kolleger der bruger dem mere end tidligere, fx ved at spørge til råds En vejleder oplever at blive betragtet som organisationens ekspert indenfor et område, hun har beskæftiget sig meget med under uddannelsen En vejleder fortæller, at hun i forhold til samarbejdspartnere oplever, at hun er mere sikker, at hendes ord får større vægt, og at hun selv får mere status En leder har erfaring for, at uddannelsen øger vejledernes professionelle stolthed og de får mere i løn Organisationen og den nyuddannede at møde og rumme medarbejderens nye kompetencer I hvilken grad er organisationen i stand til at møde og rumme den kompetence, som den diplomuddannede medarbejder tilfører? 7

8 En leder siger, at de bruger diplomuddannelsen aktivt. Medarbejderen bestemmer selv, hvad de vil skrive opgave om, men det skal gerne være noget relevant for institutionen. Der bliver talt om opgaverne i organisationen Medarbejdernes faglige debat kvalificeres på møder, hvor de uddannede tilfører et nyt sprog En leder oplever, at de nyerhvervede metodiske kompetencer kan være for tidskrævende. Det tillader virkeligheden ikke En leder siger, at den nyuddannede oplever sig som vejledtes advokat, men i virkeligheden er de systemets advokat En vejleder er frustreret over, at ingen gider læse hendes opgaver, frustreret over at vide så meget, der ikke bliver brugt, ikke kan forandre praksis En vejleder oplever, at der bliver lyttet mere til ham efter, at han har taget sin uddannelse En vejleder siger, at det er svært at gøre sig synlig og blive brugt. En anden siger, at han bliver brugt uformelt af sine kolleger, men at det bare giver ham mere arbejde. Han tror ikke ledelsen ville billige dette Organisationen og den nyuddannede at implementere og anvende medarbejderens nye kompetencer Hvad gør organisationen for at implementere og anvende medarbejderens nye indsigter og kompetencer? En leder fortæller, at medarbejderens uddannelse er integreret i medarbejderudviklingssamtalerne og efterfølgende gruppe-udviklingssamtaler Der opleves et udbytte for institutionen, i og med at medarbejderen i deres studium arbejder med det, der er svært i vejledningspraksis I en vejledningsorganisation holder de uddannede medarbejdere faglige/teoretiske oplæg på 4 temadage Der gives plads til, at vejlederne kan udvikle nye metoder på baggrund af deres kompetenceudvikling Der ligger ikke i organisationens hierarki, at den uddannede medarbejder skal påtage sig nye opgaver som følge af sin kvalificering Der kunne være den mulighed ifølge en leder, at de uddannede kunne bidrage til at udvikle en dansk model for vejledning En vejleder siger, hun er med til at opbygge en ny vejledningsenhed på baggrund af sin uddannelse En vejleder siger, hun bliver brugt af de andre faggrupper nu. En anden giver udtryk for at blive spurgt til råds En vejleder siger, at hun skal fortælle om sine opgaver til sine kolleger En vejleder siger, at de nye kvalifikationer kun bliver brugt på festtaleniveau 8

9 En vejleder er blevet bedt om at skrive et indlæg Vejledernes udsagn om og kommentarer til uddannelsesforløbet Alle deltagere beretter om, at nogle teorier har fået særlig betydning for dem: Habitus glemmer jeg aldrig! Illeris var en stor eye opener Foucault, relationen og magt er vigtige perspektiver i beskæftigelsesprojekter Peavy hænger ved altid! Bourdieu hænger altid ved mig For mig er det Tønnesvang og Kvalificeret selvbestemmelse Egan! Han er min mand! Karrierevalgsteorier står stærkt. Eksempelvis har jeg brugt Gottfredson og hendes forestilling om betydningen af køn i forbindelse med fyringen af metalindustrimænd, der skulle omspores til sundheds- og socialområdet Form og indhold: Vi vil gerne have haft mere undervisning Øvelserne har haft stor betydning Studiegrupper kan have stor betydning Video gav rigtig meget Cases virker godt Anvendelse af teori har været godt præcise øvelser Mere afprøvning af teori og metode i praksis Mere udnyttelse af e-learning-opgaver i tilknytning til praksis Sammenhængende dage ville være godt det kan være svært at koncentrere sig om teorierne, når der går mange dage imellem Jeg har læst meget, men ikke haft mulighed for at prøve det alt sammen, og nu er det for langt væk i min hukommelse Ikke e-learning mere face to face læring Mere chat, hvis blended/virtuelt Eksamensopgaver har afgørende betydning det er de teorier, man har arbejdet med i dybden i opgaverne, man kan bruge i praksis hvor man kan se, hvad de kan bruges til Og man kan være heldig, at man står i en situation i praksis, at en teori giver rigtig meget mening. Vi skal i vores organisation fortælle om vores opgaver, og teorien giver meget mening, når kollegaerne spørger ind. Og når man kan forklare noget uden at kigge i papirerne, så er det at det virkelig giver mening at man forstår det 9

10 Analyse af respondenternes svar Konkrete effekter af DUE på individ- og organisationsniveau Generelt udtrykker vejlederne at have fået stort og relevant udbytte af uddannelsen. I det følgende har vi oplistet en række konkrete effekter, der kan udledes af fokusgruppeinterviewene. Vejlederen bliver en faglig kapacitet i forhold til en vejledningsfaglig udvikling i organisationen Af såvel vejledernes som ledernes information fremgår det, at den uddannede vejleder qua sine erhvervede kompetencer kan bidrage med idéer og handling, der understøtter en vejledningsfaglig udvikling af organisationen. Der kan være tale om konsulentopgaver eller blot det, at vejlederen kan anlægge et kritisk blik på organisationen og i kraft af sin uddannelse udtrykke sig og blive hørt. Vejlederen bliver en rådgiver ift. kolleger og andre faggrupper Internt i egen organisation oplever vejledere at blive spurgt til råds af kolleger, til tider i en grad, der øver et vist pres på den uddannede. Dette især hvis ikke det anerkendes af ledelsen som en del af den uddannede vejleders opgave, og dermed ikke er synligt. Men også eksternt og på tværs af faggrupper bliver den uddannede vejleder en ekspert eller en generalist, som bliver spurgt til råds. Vejlederen får et lønløft Som en ret håndfast effekt kan det af materialet ses, at nogle vejledere belønnes med et lønløft i forbindelse med færdiggjort uddannelse. Dette er dog ikke en entydig regel. Vejlederen udvikler en ny faglig identitet De adspurgte vejledere, som var vejledere, før de tog uddannelsen, beretter om en ny fagidentitet, der kommer i stand i kraft af den teoretiske kvalificering, de opnår på uddannelsen. De er i stand til at vælge metode på en anderledes faglig måde ligesom de også kan drøfte praksis i et nyt sprog. Dette sprog og denne indsigt giver vejlederen et mod til at udtale sig at blande sig og træde frem. Den nye fagidentitet giver anledning til at sætte sig i et metaperspektiv i forhold til egen og andres praksis, og dermed giver dette perspektiv mulighed for en kvalificering af sin praksis. Vejledere tør udtale sig fagligt Såvel i forhold til faglige drøftelser som i forbindelse med interne faglige arrangementer bliver den uddannede vejleder brugt som ressourceperson, f.eks. som oplægsholder. Den uddannede vejleder har således noget at bidrage med til gavn for den samlede organisation. 10

11 Vejlederuddannelsen som vekseluddannelsesforløb I nogle vejledningsinstitutioner er der allerede under uddannelsen en anvendelse af den studerendes arbejde med sit studium. Det kan således komme til at udgøre et vekseluddannelsesforløb, hvor praksis er i spil i eksamensopgaverne, og i den undervisning der finder sted. De svære ting fra praksis bliver brugt som empirisk materiale i studieforløbet og kvalificerer herefter praksis. Øget refleksivitet og øget diskursivitet Vejlederen får et kritisk blik på egen praksis, men også på den generelle praksis og det vejledningspolitiske felt. Der anes en divergens mellem ledersvar og vejledersvar i forhold til, hvis vejleder man skal være det politiske flertals eller den vejledtes. Et ledersvar er således optaget af, at den uddannede vejleder opnår en øget bevidsthed om vejledningsinstitutionen som en politisk institution. Vejlederne på sin side er øget bevidst om eksempelvis etik og opnår en øget evne til at navigere i organisationen. Opmærksomhedspunkter, som vi fremskriver i materialet I interviewene og i analysen af dem er det væsentligt at bemærke, at dimittenderne taler specifikt om Diplomuddannelsen i Uddannelses- og Erhvervsvejledning, mens i hvert fald to af de tre interviewede ledere taler om uddannelse mere generelt dette bl.a. fordi andre af deres medarbejdere tager eller har taget andre uddannelser end DUE. Af interviewene fremgår det naturligt nok, at de vejledere, der er dimitteret fra DUE, kender uddannelsen langt bedre end de interviewede ledere. Lederne giver udtryk for, at de betragter uddannelsen som kvalificerende til det job, mange af vejlederne var ansat i i forvejen, og at det for de vejledningsinstitutioner, der til fokusgruppeinterviewet var repræsenteret ved ledere, er et lovkrav, at medarbejderne skal have uddannelsen. Lederne giver udtryk for, at uddannelsen ikke fører til, at medarbejderne får nye arbejdsopgaver eller ansvarsområder - de skal stadigvæk vejlede. Enkelte dimittender fortæller dog, at de i forlængelse af uddannelsen har fået nyt ansvarsområde eller bliver brugt på en anden måde af både kolleger og leder. Flere dimittender giver udtryk for, at de gerne vil bruges mere i organisationen i forlængelse af deres nyerhvervede kompetencer vil gerne spørges. Lederne kender måske kun uddannelsen på et forholdsvist overordnet niveau og kan derfor have vanskeligt ved at identificere de muligheder, der kan være for at bruge medarbejdernes nye kompetencer mere aktivt og får muligvis ikke spurgt. Af materialet fremgår det, at de interviewede ledere og vejledere tilsyneladende ikke har en fælles konstruktion af hvad uddannelsen giver af kompetencer hvordan den uddannede skal bruge sine kompetencer i organisationen 11

12 hvordan den uddannede kan anerkendes Dette kan pege på, at dimittender og ledere ved for lidt om hinandens perspektiver og behov, og at der kunne være behov for, at de to parter i højere grad går hinanden i møde, og drøfter om og i givet fald hvordan medarbejderens kompetencer kan og skal udnyttes i organisationen. Ligeledes ses af materialet, at der ikke er en gennemgående regel om anerkendelse som følge af uddannelsen (eksempelvis i form af lønløft) udover som nævnt at være kvalificeret til sin ansættelse. Dette har også sammenhæng med en manglende faglig organisering på området, som er interessant set i forhold til hele professionaliseringen af vejledning. I forhold til status ses en forskellighedsdimension i materialet. Nogle vejledere oplever, at eksamensbeviset fra uddannelsen har stor betydning for dem, og giver dem øget status i organisationen. Andre vejledere oplever også, at de har fået øget status i organisationen, men at dette ikke nødvendigvis skyldes eksamensbeviset men snarere, at de, med den faglighed de har erhvervet sig gennem uddannelsen, efterfølgende udtaler sig med en anden vægt og med en anden faglig dybde, hvilket giver status både i og udenfor organisationen. Dilemmaer og problemstillinger Af både dimittenders og lederes beretninger fremgår det, at der er meget forskel på, om den uddannedes nye kompetencer bliver taget i konkret anvendelse eller ej. I det omfang uddannelsen alene betragtes som et formelt krav, som måske en stor del af den samlede medarbejderskare i institutionen allerede honorerer, er der ikke nødvendigvis lagt op til en markant før - og efter - effekt i organisationen og i ledelsens holdning. Dette kan implicere en betydelig frustration hos den nyuddannede medarbejder, der som det fremgår af deres fortællinger, har været igennem en proces, der både har betydet en personlig og en faglig udvikling, en formel kvalificering, et metaog samfundsmæssigt perspektiv på sin vejledningspraksis samt en bedømmelsesproces i form af skriftlige opgaver og mundtlige eksaminer. Denne problemstilling vedrører i høj grad spørgsmålet om anerkendelse fra ledelsen. En anden kilde til frustration har at gøre med de nyuddannedes undertiden indefrosne viden, indsigter og ressourcer i forhold til at kvalificere institutionens vejledningspraksis. Hvis man ikke har eller får mulighed for at kunne ændre på det, der set i forhold til den nyerhvervede indsigt synes at udgøre en ikke-klog praksis, kan det være en kilde til oplevelse af oversethed, ikkeanerkendelse og en følelse af mangel på mening. En side af denne mulige frustration kommer til udtryk i nogle lederes vurdering af, at virkeligheden ikke giver plads til at tage nye metoder i anvendelse. Det opleves øjensynligt som for tidskrævende og ikke umiddelbart foreneligt med det produktionspres, der opleves at ligge i forhold til kerneydelsen i det daglige arbejde. 12

13 De nævnte problemstillinger afspejler, at det er demotiverende for vejlederen, hvis der ikke vises interesse for uddannelsen og studieforløbet, og hvis der ikke gives mulighed for omsætning i en vejledningsfaglig praksis. En del af denne transfer-problematik bliver antagelig forstærket af, at mange vejlederes egentlige vejledningspraksis er organiseret som selvledelse. Det betyder, at ledere (og kolleger) i den egentlige opgaveløsning er langt fra udførelsen. Det giver ringe/begrænsede muligheder for faglig dialog, kollegial sparring og innovation. At omsætte, at transferere en uddannelse i en hverdagspraksis, kræver handling fra både uddannelsesinstitution, ledelse og medarbejder uddannelsen skal italesættes og formidles, medarbejderen skal ses og anerkendes, kvalifikationerne anvendes og medarbejderen skal træde frem, synliggøre sig og byde sig til i forhold til faglig og organisatorisk udvikling. De ovennævnte dilemmaer og problemstillinger kunne pege på, at parterne ved for lidt om hinandens behov og forventninger. Dette kunne være et arbejdspunkt for parterne, og altså også for VIA s højskole for videreuddannelse og kompetenceudvikling som uddannelsesudbyder. Overvejelser i forhold til uddannelsen og samarbejde med aftagerinstitutioner fremadrettet På baggrund af vores analyse kan vi pege på nogle mulige indsatsområder og idéer, der kunne være eksempler på nogle svar på de dilemmaer og problemstillinger, som dette projekt fremskriver. Med det formål at synliggøre, hvad den uddannede vejleder kan bidrage med i sin institution kunne man på uddannelsen opfordre de studerende til at invitere deres ledelse med til eksaminer. Det vil muligvis for nogle være urealistisk, men for andre kan det være oplagt og give anledning til forståelse og støtte fra leder til medarbejder i den sårbare situation, eksamen kan udgøre, men også til at medarbejderen kan vise sin faglige kompetence til en ledelse, som i en daglig travlhed ikke oplever vejledernes praksis. En anden mulighed kunne være at indbyde ledere af aftagerinstitutioner til et seminar, hvor uddannelsen præsenteres og drøftes, og udvalgte afgangsprojekter præsenteres, som empiriske eksempler på undersøgelsesprojekter. Disse kunne have til formål at inspirere og oplyse ledelsen om potentialet på vejlederuddannelsen. Et sådant seminar åbner også for muligheden for, at vi som uddannelsesinstitution kunne initiere, at lederne indbyrdes og vi som uddannelsesinstitution kunne netværke omkring transferfremmende handlinger, drøfte hvad der allerede gøres, og hvad der kunne gøres anderledes for at implementere medarbejderens nyerhvervede kvalifikationer. Det er bemærkelsesværdigt, at vejlederne alle giver udtryk for, at den teoretiske del af uddannelsen har stor betydning for dem og for deres praksis efterfølgende at uddannelsen generelt set har stor relevans og betydning for praksis. De udtrykker en direkte glæde ved at have stiftet be- 13

14 kendtskab med teorier, som giver dem nogle grundlagsforståelser og analyseforudsætninger med henblik på at kvalificere deres praksis. Det er fremgået af begge fokusgruppeinterviews, at vejlederne godt kunne bruge mere metodetræningstid. Dette behov er ikke kun udtrykt i forbindelse med dette projekt, men har også været fremlagt flere gange i forbindelse med referencegruppemøder. Her har der været forslag fremme om, at vi eventuelt kunne udbyde laboratorieforløb i tilknytning til uddannelsen. Dette projekt udgør således endnu et argument for et sådant tiltag. Lone Nordskov Nielsen Randi Boelskifte Skovhus Rita Buhl December

15 Bilag 1 Fokusgruppeinterview med dimittender fra DUE 12. oktober 2011 Velkommen Kort præsentation af os Kort præsentation af deltagerne Rammesætning hvordan interviewet er struktureret Hovedspørgsmål Tidsinterval så vi kan nå det hele Fokusgruppeinterview Runde 1 Når du kigger tilbage på din uddannelse, hvad synes du så, du har lært, og hvad du kan anvende Hvad har du lært under uddannelsen og hvad kan du anvende? Form Først runde en efter en vi styrer og lytter, men spørger ikke ind Dialog: Igangsættende spørgsmål Hvad hæfter I jer ved hos jer selv og hinanden? Runde 2 Har din teoretiske viden haft betydning i forhold til din praksis, og i givet fald hvilken? Form Fælles drøftelse deltagerne indbyrdes Efter drøftelse af første spørgsmål, spørge til: Er der noget særligt teori, der har haft særlig betydning for din praksis 15

16 Pause Før og efter Hvis du skal lave et billede af dig selv før og nu, hvad er så forskellen Rammesætning: To min. til at notere ned stikordsform. Derefter præsenterer hver enkelt sine overvejelser. Herefter indbyrdes drøftelse. Vi lytter og spørger særligt til: Nye opgaver formelt nye roller Uformelt nye roller / positioner Bliver der i din organisation gjort brug af de kvalifikationer og kompetencer, du har erhvervet via uddannelsen? Organisatorisk perspektiv - hvad gør organisationen for at sætte jeres kompetencer i spil? Gode råd til os Afrunding/tak for i dag 16

17 Fokusgruppeinterview med ledere 15. november 2011 Velkomst og rammesætning Kort præsentation af os Kort præsentation af deltagerne Fokusgruppeinterview Runde 1 Pause 1) Hvilke overvejelser ligger til grund, når I sender en medarbejder på vejlederuddannelsen? Hvilke parametre spiller ind, når det afgøres om og hvem, der skal tilmeldes? Hvad var jeres forventninger? 2) Hvordan var de nu uddannede medarbejderes jobindhold, kompetencer, opgaveportefølje, selvledelse mv. før og efter uddannelsen? 3) Oplever I, at den uddannede vejleder bidrager til den organisatoriske udvikling af vejledningen? Hvis, hvordan? (At finde løsninger på at administrere vejledningsressourcer) Runde 2 1) Hvordan oplever du som leder, at medarbejderen så sig selv før og efter uddannelsen? Ny rolle, ny position? 2) På hvilken måde søger organisationen/institutionen at implementere og anvende medarbejderens nye indsigter og kompetencer? 3) Erfaringer med deltagelsesformer (solist, par, grupper) i forhold til udbytte og implementeringskraft? Gode råd til os Afrunding og tak for i dag 17

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning

Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Efterår 2014 Indhold Indledning... 2 Generelle eksamensbestemmelser... 2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen...

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere BILAG til model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Kompetencevurdering i relation til kompetencemålene i hvert modul i Uddannelses- og Erhvervsvejlederuddannelsen

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt til Black Belt-uddannelsen

Lean Six Sigma Green Belt til Black Belt-uddannelsen For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data og forandringsledelse.

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt?

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt? FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af tre grene: Et praktisk forløb i virksomheden Faget Finansielle

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt Velkommen til! Tjek-ind for agenter og ledere: Hvad er jeg særligt optaget af fra uddannelsen? Hvad er jeg særligt optaget af fra min portfoliolæsning? Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Pædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg

Pædagogisk læreruddannelse. på Tech College Aalborg Pædagogisk læreruddannelse på Tech College Aalborg Indhold Velkommen til din nye pædagogiske rejse... 2 Hvad er en pædagogisk diplomuddannelse (PD)?... 2 Formålet med uddannelsen.... 2 PD er en gevinst

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere