NR. 1 januar årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 1 januar 2012 21. årgang"

Transkript

1 NR. 1 januar årgang

2 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Peter W. Christensen Bjarne Kehr Ulrik Mosekjær Atter Det danske et år er aktiemarked gået, og det steg har i tredje været på detden er ikke længste nok hvis danske det kun statsobli- sker i obligationer Hjælpepakker har Skattepakker været ca. 9 % gode og kvartal lige med så begivenhedsrigt ca. 15%, og for året som til gation, Danmark. der Der først skal tilbagebetales mere optismismei for overenskomster indeksobligationerne hvor kommer godt penge- 13 de dato foregående blev stigningen år. Usikkerheden i alt godt 35%. 2039, til globalt er i set. løbet Deaf kommende 2011 faldet måneder fra %. ne fra Formuesammensætning og kan det holde? og resultaterne har For bidt udenlandske sig fast, aktier er den var moderne stigningen ca. 12% i tredje kvartal og for året forbruget vil give en konsolidering af magre år af professor Michael ca 3,5% må vi til så godt se om 2%, det Det bratte har fald så i Vi bringer artikelen af de enkelte Syv fede afdelinger og syv udgave af Schlüters triumferende øvrigt givet pensionskasser, der på fremgår inde i bladet. til dato i alt en stigning på ca. 20 %, privatøkonomien, så forbrugerne når Møller som kommer med nogle udtalelse begge deleom opgjort opsvinget i danskefor kr. mere grund en økonomisk af de såkaldte status der garantirenter gør, at de betragtninger om disse forhold. end 20 år siden. Opstarten på 2011 har igenværet tør sætte tvunget forbruget til at op. investere I nyhedsbladet bringes tillige informationer Mange danskerom har igennem forsikringsord- de sene- tegnede Som resultaterne pænt, aktiekurserne viser, så har diverse steg stort set hele formuen i meget og hjælpepakker der var rimeligt og den lave ro rente på rentemarkederne. med til at give Men spirende allereden optimis- inden været lange Fondens obligationer, afkast på danske store afkast aktier i var et år, forhvor førstealt halvår andet afkast end lange på ca. sikre 40 % ningen re år fåettilknyttet betydeligtpensionsopspa- ringer, et overblik information over deres om pensionsfor- pensions- lettere ved at få sommerperioden me. Det store spørgsmål var der blandt opstået markedsdeltagerne uro omkring er nu, PIGS om forbruger- (Portu- investering. danske kr., på ca. 20 %. for er uvidende indbetalinger om dissepå forhold. kapital- Derfor og obligationer og på udenlandske har været afkast, en opgjort dårlig i afkastbeskatning hold, men der er fortsat (PAL), mange grænser som fornyet gal-italien-grækenland-spanien) ne også snart begynder at se lidt lysere på tingene. Problemstillingen er, at Den korte rente er fortsat med at så også du kan få et bedre overblik bringes et indlæg om Pensionsinfo, arbejdsmarkedspension, oversigt landenes betalingsevner, og renterne sigt ati stabilisere disse lande og måske steg markant, endda øge vi terhar harhørt stort ofte seti løbet liggetaf på2011. samme Vi pensionist- og seniormøderne i år Statsgæld og finansiel krise er ord, over omkostninger, samt plan for hjælpetiltag kan være med til på kort falde og er nu godt 1%. De lange ren- over dinne pensionsforhold. samtidigt efterspørgslenudviklingen. med at aktierne Menfaldt hvis bringer niveau hen derfor overen året artikel og ligger af professor godtmichael 5%. Møller, Den interver udsendt i slutningen af januar nu på Næste nummer af nyhedsbladet bli- kraftigt. det skal være Uroen mere bevirkede permanent, også, kræverandre det,at forbrugerne Eurolande omsætter begyndte hjæl- at at blive pepakker ramt ogaf skattelettelser stigende i forbrug, renter. Selv så arbejdsløsheden Frankrig er blevet igen kan ramt falde, af stigende og nationale Opgørelse krise over fondenes og statsgældskrisen og formuesammensætning der sætter lidt perspektiv bringes resultater på inde om i bladet. der er krise nu, hvilket nok Der måned er igen sket noget på pensionsområdet. Finanslov 2012 har indført nyt loft for indbetaling på renter. Dette bevirkede til kommer lidt an på hvilken tidsvin- ratepension, hvor Arbejdsmar- gengæld, at lande udenfor Euroen kel, man Med anskuer venlig det hilsen ud fra. kedspensionen henhører, samt samtidig blev betragtet som save ændringer i fradragsretten for administrationsomkostninger i PAL Claus Uttrup heaven til at placere midler. Renten er derfor faldet i disse lande. marked har for året været et tab på skatten, men der er også indført Resultatet for det danske aktie- Formand Danmark er jo tæt på reelt at være et Euro-land på grund af fastkurspolitikken, og den korte danske rente ligger på grund af den stærke danske økonomi med lav statsgæld på samme niveau som ca. 16%. Fondens resultat på danske aktier har været et tab ca. 18 %. Morgan Stanleys World indeks opgjort i danske kroner er faldet med godt 3 %. Fondens resultat opgjort i danske kroner har på en tilbagetrækningsreform der får indflydelse på medlemmernes muligheder og vilkår. Vi bringer information om dette inde i bladet samtidigt med, at der inviteres til møder som CS og CS Fonde afholder på tjenestederne rundt i landet, den Udgiver: tyske rente, CS-FONDE nogle gange Trommesalen lidt udenlandske 3, aktier Kbh V. ligeledes Tlf væ ret et 60A tab 2800 på knapt Lyngby 3 %. Tlf. Afkastet og som du kan tilmelde dig. under, Produktion: andre gange Cebralidt 2 ApS over Toftebæksvej den tyske rente. Den effektive rente på Almen investeringsafdelings

3 Nyhedsbladet udsendes som en forløber for 2011 kontoudskrifterne. Kontoudskrifterne vil blive udsendt ultimo januar 2012, straks efter at resultatet for år 2011 er tilskrevet. Af kontoudskrifterne vil resultatet for år 2011 blive oplyst som et Puljeafkast, og specifikationen af resultatet fremgår af resultatoversigten inde i bladet. Alle medlemmer og deres familier ønskes et Godt Nytår. Med venlig hilsen Claus Uttrup Formand Udviklingen på værdipapirmarkederne 2011 Udviklingen i 2011 har været præget af krise. Mens problemerne i bankerne synes at være under kontrol, er statsgældsproblemerne vokset. Stadig flere EU-lande har oplevet, at der er opstået tvivl om, hvorvidt de kan betale deres statsgæld tilbage. Et rigt land som Italien må betale en merrente på 5% i forhold til Danmark og Tyskland for at låne, fordi investorerne er nervøse for ikke at få deres penge tilbage. Det tvinger selvfølgelig Italien og mange andre lande som Irland, Grækenland og Portugal til at føre en meget stram finanspolitik i et forsøg på genvinde markedernes tiltro. Og selv lande som Frankrig, England og USA, som markederne har tillid til, må i stigende grad stramme op på statsfinanserne for at bevare denne tillid. På samme måde går det i den private sektor. Virksomhederne konsoliderer sig og nedbringer gæld af frygt for at blive ramt af en kreditklemme, og borgerne afvikler gæld og udskyder støre investeringer, ikke alene af frygt for kreditklemme, men også af frygt for arbejdsløshed. Så følgen er en global økonomi, hvor alle vil spare mere op, og meget få vil investere. Det forstærker selvfølgelig frygten for en langvarig lavkonjunktur, for nu ikke at sige depression. En logisk følge heraf har været et fortsat rentefald, vel at mærke på obligationer, der anses for helt sikre. Den lange danske statsobligationsrente er nu faldet helt til kun 2,5%. Den korte rente er faldet ned under 1%, hvilket har gjort det nærmest latterligt billigt for boligkøbere med F1-lån. Men disse lave renter gør også, at myndighederne ikke længere kan gøre ret meget for at stimulere efterspørgslen. Renten kan ikke falde ret meget mere. For pensionsopsparere er følgen af rentefaldet, at de nu kun får et meget lavt afkast af deres opsparing og kan forvente lavere pensioner og derfor må spare endnu mere op. Følgen af alt dette har været, at lange fastforrentede obligationer udstedt af stærke låntagere som f.eks. den danske og den tyske stat er steget i kurs, mens de fleste andre aktiver er faldet. Obligationer udstedt af lidt svagere låntagere er generelt faldet i året, fordi de svage låntagere generelt er blevet svagere i løbet af året. Også aktier er faldet. Situationen er den, at der er fald på stort set alle aktiemarkeder, og det gælder i øvrigt uan- 3

4 set om man opgør aktieindekset i lokal valuta eller oversætter til danske kr. USA er sluppet relativt billigt igennem året med et afkast på omkring 0 %, mens Kina, Japan og Tyskland (og Danmark) har givet et negativt afkast på tæt på 18 %. Globalt set er kursfaldet omkring 6 % - 8 %, afhængig af opgørelsesmetoden. Pensionsfondens resultat: Regnskabsprincipper Principperne for Almen afdeling og den Kortfristede Afdeling er uændrede fra tidligere år: 1. Børsnoterede obligationer og aktier er opført til fondsbørsens kurser ultimo året. 2. Unoterede aktier er opført til skønnet handelsværdi efter indtjeningsevne, samt øvrige markedsmæssige forhold. 3. Pante- og gældsbreve er opført til skønnede handelsværdier. Skønnet foretages i samråd med bank og revisor. 4. Udenlandske aktier er opført til skattekurser og officiel valutakurs pr Faste ejendomme er opført til skønnede handelsværdier, som er fastsat i samråd med ejendomsmægler og fondens revisor. 4 Puljetilskrivning Almen afdeling 2011 Med baggrund i teknisk opsætningsfejl på grund af systemændringer er puljeresultatet for Almen afdeling tilskrevet i to beløb. Et beløb d for perioden og d et beløb for perioden d Vi beklager fejlen 2011 Pensionsfonden Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen i kr. Pct. i kr. Pct. i kr. Pct. Rente og udbytte , , ,62 kursresultat , ,94 0 0,00 Resultat før omkostninger *) , , ,62 Administrationsudgifter **) , , ,15 Resultat , , ,47 PAL skat ***) , , ,22 Resultat efter PAL Skat , , ,25 *) Den anførte Pensionsafkastprocent er gennemsnit for pgl. afdeling. De enkelte medlemmer har deres egen saldo og indbetalings- samt afdelingsvalg. Afkastet er derfor beregnet på kontoudtoget specifikt for den enkelte konto. **) Udover procentsatsen i administrationsomkostninger er der opkrævet et kontogebyr på kr. 108,-. Fondens gns. omkostningsprocentsats er 0,21%.. ***) Den anførte Pensionsafkastskatteprocent er beregnet med udgangspunkt i brutto PAL skattesatsen på 15%. De enkelte medlemmer har deres egen friholdelsesbrøk ( 1982 saldo), og PAL beregningen sker for hvert enkelt medlem, hvorved det sikres, at afgiftsreduktionen kommer netop de medlemmer til gode, der er berettiget hertil.

5 Resultat for perioden Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen År Netto PAL-AFG Netto PAL-AFG Netto PAL-AFG ,92% 0,02% 3,81% 0,55% 3,91% 0,57% ,54% -2,13% 4,05% 0,59% 4,33% 0,62% ,21% 2,50% 5,22% 0,75% 3,06% 0,44% ,03% 1,80% 2,28% 0,34% 1,24% 0,18% ,47% 0,22% 1,74% 0,26% 1,47% 0,22% Gennemsnit for 5 års perioden før og efter PAL-afgift Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdeling Gennemsnit over 5 år 3,02 3,41 2,79 Gennemsnit over 5 år efter PAL skat 2,70 2,92 2,39 Formuens sammensætning Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontant 48,9% 51,9% Indeksobligationer 9,1% 8,8% Danske aktier 16,9% 14,9% Udenlandske aktier 22,1% 21,3% Ejendomme 3,0% 3,1% I alt 100,0% 100,0% 5 Kortfristet afdeling Kontanter 21,2% 14,0% Obligationer 78,8% 86,0% I alt 100,0% 100,0%

6 Årsregnskab Fondens årsregnskab med status vil blive indrykket i CS-Bladet i marts/april Regnskab med noter og værdipapirregnskab kan ses på fondens hjemmeside fra marts Pensionsafkastbeskatning (PAL) PAL skattesatsen udgør 15%. Der betales ikke PAL skat af indbetalte bidrag fra før Beregningen af PAL skatten er blevet mere overskuelig, så den enkelte (næsten) selv kan beregne denne skat. Der er dog fortsat et forhold, som gør det lidt kompliceret, nemlig 1982 saldoen. Det er alle medlemmets PAL pligtige ordninger i CS Fonde der beregnes samlet. For medlemmer uden 1982 saldo er reglen stort set 15% skat af resultatet. Der kan dog komme en lille afvigelse afhængig af den ikke fradragsberettigede omkostning som udgør ca. 20% af omkostningerne. Grænser for indbetaling til 2012 (2011 i parentes) Arbejdsgiverordninger kapitalpension... kr Uændret i forhold til sidste år eller Private kapitalpensionsordninger... kr Uændret i forhold til sidste år Arbejdsmarkedspension- /Tillægspension (rateordning)... Kr ,00 ( ) eller Privattegnet rateordning... kr. 50,000 ( ) 6 Livsrenteordninger... Ingen loft Forskellen mellem indbetalingsgrænserne svarer til den bruttoskat (i 2012: 8 %), som arbejdsgiver/- pensionsinstitutter skal trække i indbetalingerne. CS-Pensionsfond administrerer en arbejdsgiverordning. Arbejdsgiverpligtige og administrerede ordninger går forud for privat tegnede ordninger, så du bør sikre dig, at du ikke indbetaler for meget på din privat tegnede ordning. Der er indgået aftale mellem CS og Arbejdsgiver om at indbetalte pensionsbidrag (pligtige som frivillige) der overstiger den nye grænse for Arbejdsmarkeds-/tillægspension overføres til kapitalpensionskontoen i CS Pensionsfond, ligesom det altid har været aftalt, at bidrag der overstiger grænsen for indskud på kapital-

7 pension overføres til Arbejdsmarkeds-/tillægspensionskontoen. Hvis det totale loft for indskud på Kapitalpension og Arbejdsmarkedspension på i alt ,- i 2012 overskrides, orienteres FPT og der tages kontakt til medlemmet/den ansatte. Det er ikke mange af CS medlemmer der vil blive ramt med begrænsede beløb af grænsen på ,- for pligtige indskud på Arbejdsmarkedspensionsordning, hvorfor man har valgt at overføre det overskydende beløb til Kapitalpensionskontoen. Alternativet ville være, at overføre det overskydende beløb til en livrente. Når fonden ikke har valgt dette, skyldes det, at der for langt de fleste er tale om meget små overskydende beløb. At oprette en livrente med en årlig indbetaling på ganske få tusinde kroner er alt for dyrt rent omkostningsmæssigt. Medlemmer der af pensionsmæssige eller skattemæssige årsager ønsker at lave større frivillige indbetalinger til livrenteordninger må lave individuelle aftaler med eget pensionsinstitut. Information om omkostninger og beregning/betaling for CS Pensionsfond Omkostninger Sats Administrationsgebyr, som tages af det gennemsnitlige indestående Variabel men ligger normalt på 0,15-0,20% af gennemsnitsaldoen. Kontogebyret I 2011 blev opkrævet kr. 108,- pr. konto. I 2012 bliver satsen kr. 111,- pr. konto Den internationale krise og statsgældskrisen Af professor Michael Møller Man skal være forsigtig med at bruge ordet krise, fordi det let bliver slidt. Det kan langt fra udelukkes, at vi om 10 år vil huske 2011 som et relativt godt år, for tingene kan meget let blive langt værre, end de er nu. Og det gælder specielt for Danmark; de færreste vil vel bytte den nuværende situation med situationen i begyndelsen af 80 erne, med høj inflation, 20% rente, underskud på både statsbudget og betalingsbalance og stor arbejdsløshed. Når det er sagt, er der forhold, der giver anledning til nervøsitet internationalt set. I mange lande i EU er situationen, at der er arbejdsløshed, dårlige statsfinanser og manglende tiltro til staternes evne og vilje til at tilbagebetale deres gæld. Denne kombination gør det vanskeligt at finde gode økonomiske tiltag fra regeringernes side til at løse problemerne. Arbejdsløshed opstår, hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter virksomhedernes produkter. Efterspørgslen kan deles op i efterspørgslen efter varer og tjenester til forbrug, og varer og tjenester til investering. Hvis vi ser på borgerne, så har mange som følge af prisfald på boliger og aktier ople- 7

8 8 vet formuefald, og samtidig føler mange sig mere usikre på, om de kan regne med at beholde deres job. Disse forhold gør, at utroligt mange bestemmer sig til at spare mere op for at have en reserve, hvis tingene bliver værre. Det gør, at folk skærer ned på forbrug, og dermed kan virksomhederne ikke sælge så mange varer og tjenester. Det øger isoleret set ikke beskæftigelsen. Problemet med manglende efterspørgsel kunne løses, hvis der til gengæld var mere efterspørgsel efter det, der kaldes investeringsaktiver, dvs. nye fabrikker, nye boliger, nye maskiner, nye skibe osv. Det ville kræve en vis omstilling, så de, der tidligere arbejdede med at producere f.eks. ispinde og tøj, nu skulle omstilles til at bygge skibe og vindmøller, men det ville kunne lade sig gøre, selv om det ville kræve lidt besvær. Problemet er at hverken virksomheder eller borgere har lys til at erhverve sig flere investeringsaktiver. Rederierne har ikke brug for flere skibe, og borgerne har ikke lyst til at købe sig et nyt og større hus eller endnu et sommerhus. Regeringerne har to muligheder til at øge efterspørgslen. Den ene er pengepolitikken. Renten presses ned, så det bliver mere attraktivt at investere, og mindre attraktivt at spare op. Den mulighed har regeringerne benyttet sig af. I dag er den danske rente under 1%, men alligevel sparer folk op pga. usikkerhed om fremtiden. Den anden er den såkaldte finanspolitik, dvs. at øge efterspørgslen ved enten at øge folks disponible indkomster ved at sænke skatterne eller også at øge efterspørgslen ved at staten bruger flere penge. Men den løsning kan ikke bruges,

9 9 når staten har vanskeligt ved at låne penge. I dag er det meget få regeringer i Europa, der har mulighed for at øge efterspørgslen, fordi de så risikerer at skulle betale en høj rente. Italien skal i dag betale over 6% for at låne, hvor Danmark kan låne til 1%. Så Grækenland, Italien, Portugal og Spanien er tvunget til den stik modsatte politik, nemlig at mindske statsforbruget og opkræve flere skatter. Lande som Danmark og Tyskland er kreditværdige endnu men tør vi løbe risikoen for at komme i samme situation som Italien? Næppe. Så derfor er også vi tilbageholdende.

10 Både Europa og USA er i den situation, at man dårligt kan øge efterspørgslen ved hjælp af enten finanspolitik eller pengepolitik. Så det bedste håb er, at kineserne vil begynde at bruge mere. Uheldigvis sparer kineserne op som gale. Og hvis alle vil spare op og ingen vil investere så bliver der mange arbejdsløse. Der er desværre ingen lette løsninger. 10 Hvilken indflydelse får Finanslov 2012 og tilbagetrækningsreformen på din pension og efterløn Vi skal her i korte træk opridse de umiddelbare konsekvenser for dig, og vil samtidig benytte lejligheden til at invitere medlemmer af CS og CS Fonde til at deltage i en planlagt møderække, hvor disse forhold vil blive belyst. Finansloven 2012: Der sker ændringer i hvor meget, du må indskyde på dine ratepensioner, hvorunder din arbejdsmarkeds-/tillægspensionsordninger. Loftet blev i første omgang reduceret fra kr ( ) om året til kr (59.782), men ved efterfølgende behandlinger blev det yderligere reduceret til kr (54.347). Tallene i parentes er arbejdsgiver ordninger. Ændringen i dette loft berører ca. 1 % af CS Fondes medlemmer. Hvis din skattepligtige indtægt er under ca din pligtige indbetalinger på arbejdsmarkeds-/ tillægspension, har du fortsat samme skattemæssige værdi af dine indskud på pensionsordningen. Hvis du har større privat indskud forholder dette sig anderledes. CS medlemmer kunne indtil d indbetale det fulde arbejdsgiverbidrag, som er aftalt jf. overenskomst , uden at være berørt af loftet på kr som blev indført ved Finanslov I 2012 og 2013 kan CS medlemmer fortsat indbetale det fulde bidrag, som er aftalt i overenskomst , dog er loftet her det som blev indført i 2009, på kr Indskud over denne grænse overføres automatisk til medlemmets kapitalpension indtil max ,- For medlemmer med skattepligtig indtægt på over ca pligtige indbetalinger på arbejdsmarkeds-/tillægspensionen, kan det være en fordel at indskud over i 2012 og 2013 indskydes på en livrenterenteordning. Det anbefales at du søger rådgivning om dette. For 2014 er det hensigten at loftet hæves til kr (55.000,- for private ordninger) Indskud over denne grænse overføres automatisk til medlemmets kapitalpension. ( = ). Dette er dog ikke vedtaget endnu. Hvis din skattepligtige indtægt er over ca pligtige indbetalinger (59.782,)-, kan indskud til livrente komme på tale. Indskud på livrenter skal have en vis størrelse for at det kan svare sig, set i relation til de omkostninger, selskaberne beregner sig ved at administrere mindre ordninger. I finanslovsforslaget var tillige lagt op til, at der ikke mere kan foretages fradrag for forvaltningsomkostninger før der blev beregnet PAL skat. Denne ændring, som

11 træder i kraft 2014 får kun marginal betydning for opsparere i CS Pensionsfond, da CS Pensionsfond har meget lave administrationsomkostninger. Ændringen vil betyde ca. 0,02% mindre i tilvækst om året. I 2012 og 2013 er der fradrag for forvaltningsomkostninger, men PAL skatten er til gengæld 15,3% i disse to år og ikke 15%, Denne overgangsordning skyldes, at de store selskaber ikke kan nå at ændre deres systemer. Tilbagetrækningsreformen: Vi vil mane til besindighed, før den enkelte træffer beslutning. Og der er god tid for der sker ikke skattefri udbetaling af efterlønsbidrag før tidligst fra d. 1. april Vi bringer her skematisk oversigt for reformens indflydelse på respektive fødselsårgange. Der er dels sket ændringer i hvornår og i hvor lang tid, du kan gå på efterløn, samt en skærpelse af modregningsregler for medlemmer født efter d. 1. januar CS medlemmer skal passe på med at træffe en hurtig beslutning om * ** * Velfærdsaftalen gældende fra ** Tilbagetrækningsreformen gældende fra

12 12 hvorvidt de skal fortsætte i efterlønsordningen eller få de indbetalt bidrag skattefrit udbetalt på baggrund af generelle avisartikler eller indlæg. CS medlemmer har, eller vil få, en vis tjenestemandspension, kombineret med en kapitalpensionsopsparing og/eller arbejdsmarkeds-/ tillægspension. Med den viden og klarhed om, hvorvidt det skattefrie beløb skal bruges til forbrug, indfri dyr gæld eller indbetales på en pensionsordningen, kan det rimeligt nemt beregnes for hvilke aldersgrupper, det vil være en fordel at hæve bidraget, og for hvem det ikke vil være en fordel. Men så er der de mange usikkerheder, såsom: Er du ansat i forsvaret indtil du når pensionsalderen? Dit tjenestested kan lukke eller du kan blive overflyttet til et tjenestested, du og din familie ikke ønsker at flytte til. Du har fået lyst til at prøve udfordringer uden for forsvaret. Så kan det godt være at du i dag syntes at gå på efterløn som eks. 64 årig er meget sent, men det er trods alt 3 år før, du kan gå på folkepension. Hvis du mod forventning skulle blive arbejdsløs i senlivet og falder for grænsen til ikke at kunne modtage dagpenge længere, vil efterlønsordningen være en hjælp. Er du med i A-kassen og i efterlønsordningen har du mulighed for at få et seniorjob til overenskomstmæssig løn i indtil 5 år, Det er kommunen, der skal etablere et seniorjob til dig, hvor dine kvalifikationer og ønsker skal tages i betragtning, det kan være din mulighed (redning) indtil du kan gå på efterløn. Aftalen er den del af velfærdsaftalen fra 2008 og følger efterlønsalderen, således at du tidligst kan få et seniorjob 5 år før du vil kunne gå på efterløn. Mulighederne er mange. Vort råd til dig er: deltag i møder, kontakt din A-kasse, pensionskasse, stil relevante spørgsmål for at få belyst hvad der er den bedste løsning for dig, til slut. Der er kun én til at træffe valget og få glæderne eller sorgerne, nemlig dig selv, så brug lidt energi på at tage de rigtige valg I løbet af januar og februar måned vil CS formand, Jesper K. Hansen og fondschef H.C. Drewsen komme rundt på 11 tjenesteder i landet for at orientere om de politiske aspekter i forbindelse med reformen, og hvilken betydning reformen kan få for dig personligt. Du kan tilmelde dig og se hvor og hvornår disse møder afholdes på CS hjemmeside. hvor oplysninger vil være i den grå kolonne til højre. Evt. ændringer vil også fremgå på denne hjemmeside.

13 Mødedatoer for afvikling af pensionist- og seniormøder 2012 Pensionistmøder 1 år før 60 år (Årgang 1953) Sted Dato Kl. CS Huset, Trommesalen 3, København V Flyvestation Skrydstrup Stampersonelmessen CS Huset, Trommesalen 3, København V Flyvestation Ålborg Limfjordssalen CS Huset, Trommesalen 3, København V Flyvestation Karup, Bygning 45 - Gårdhaven CS Huset, Trommesalen 3, København V Senior møder 3 år før 60 år (årgang 1955) Sted Dato Kl. Hotel Søparken, 9440 Åbybro Hotel Søparken, 9440 Åbybro Agerskov Kro, 6534 Agerskov Agerskov Kro, 6534 Agerskov Menstrup Kro, 4700 Næstved Menstrup Kro, 4700 Næstved Menstrup Kro, 4700 Næstved Medlemmer der har mulighed for at deltage i ovennævnte møder vil blive indbudt. For pensionistmøderne vil dette ske i januar/februar måned og for seniormøderne vil det ske i april/ maj måned. Vi gør opmærksom på, at transport og rejse udgifter er for egen regning. 13

14 Vær med i en kæmpe succes! Det regner med priser over den danske pensionssektor. Det sker efter Investment and Pensions Europa uddelte pensionsbranchen svar på Hollywoods Oscar, prisen European Gold Award. Pensionsinfo.dk får prisen for at tilbyde et unikt produkt. IPE begrunder kåringen med, at Pensionsinfo.dk er det første af sin art i hele verden, og at sitet sætter en helt ny standard for kommunikationen af pension til forbrugerne, skriver Forsikring og Pension i en pressemeddelelse. 14 Vi kan være pavestolte over Pensionsinfo.dk. Det er et redskab, der gør Danmark til en absolut frontløber internationalt i kommunikationen af pension til forbrugerne. Pensionsinfo.dk skaber åbenhed og gør pensionen let forståelig og overskuelig for forbrugerne. Hvor stor en landvinding Pensionsinfo. dk er, må siges at være overset i den danske debat. Vi har al mulig grund til at ranke ryggen herhjemme og kalde os et foregangsland, når det handler om at gøre pension forståeligt og tilgængeligt for forbrugerne, siger Peter Melchior, formand for Pensionsinfo.dk i en meddelelse. CS Pensionsfond og CS leverer også oplysninger til Pensionsinfo. Du kan se din saldo på din pensionsopsparing i CS Fonde på pensionsinfo Du kan se din saldo med det beregnede men ej tilskrevne afkast for året til sidste månedsskifte.

15 Du kan se de forsikringer du er omfattet af via CS og evt. CS Fonde. Du får i det hele taget et rigtigt godt overblik over hvordan du er pensions- og forsikringsdækket, hvilket jo også er begrundelsen for at Pensionsinfo har fået denne pris. Hvordan kan jeg komme på pensionsinfo? Du kan gå på pensionsinfo via de fleste netbanker, så bruger du samme login som til din netbank eller du kan gå direkte på og anvende din nem id. Personalestyrelse er ikke med på pensionsinfo, så hvis du vil se hvad du har i tjenestemandspension, så må du via deres hjemmeside www. tjenestemandspension.dk, Du kan altså, på bare 2 hjemmesider danne dig et totalt overblik over dine pensionsforhold, hvilket gør det meget lettere for dig. Pensionsforsikring Pr. 1. januar 2012 er den samlede månedlige præmie på pensionsforsikringen kr. 179,57. Præmien på invaliderenten er steget ekstraordinært fra Forenede Gruppeliv. Hvor imod præmien på livforsikringen stort set er uændret. Ud over nævnte fastsættes præmien endvidere ud fra indeksering antal - og alderssammensætning. Vi har ligeledes anvendt bonus fra 2011 for at reducere opkrævningen i 2012, således at der reelt kun opkræves ca. 30% af præmien. Forsikring med liv/ og invalidedækning omfatter ansatte i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, hvortil der sker pligtigt indbetaling til den obligatoriske arbejdsmarkedspension eller kapitalpension. Et af følgende lønkoderne skal fremgå af lønsedlen 7200/8271/9051 for livsforsikring og 7210/8272/9052 for invaliderente og børnerente. Dette indikerer hvorvidt man er omfattet af pensionsforsikringen. Forsikringsdækningen for 2012 udgør: ved medlemmets død udbetales kr en løbende rente for hvert barn under 21 år på kr årligt er medlemmets erhvervsudygtighed efter lægelig vurdering nedsat med 2/3 før det fyldte 62. år, udbetales en løbende rente kr årligt, så længe erhvervsevnen er nedsat, dog længst til det 62. år. Renten udbetales med 1/12 hver måned efter afskedigelsesdatoen ved ægtefælle/samlevers* død udbetales kr Samlever *Ved samlever forstås, hvis man bor sammen og har/har haft barn sammen, venter barn eller har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet. Anmeldelse Ved dødsfald eller afskedigelse på grund af erhvervsudygtighed anmeldes dette til CS Fonde og CS forsikringsadministration. 15

16 Bonusfonden Bonusfondens resultat Regnskabsprincipper: Værdiansættelse af fondens værdier er foretaget ud fra følgende principper, som er uændret fra tidligere år: 1. Børsnoterede obligationer er opført til fondsbørsens skattekurser pr. ultimo. 2. Pantebreve er opført til skønnede handelsværdier. Skønnet foretages i samråd med bank og revisor. Bonusfonden 2011 Investeringsafdelingen Opsparingsafdelingen i kr. Pct. i kr. Pct. Rente ,99 6 0,79 adm. udgifter , , ,63 4 0,43 Kursregulering ,61 0 0,00 Resultat ,24 4 0,43 16 Resultaterne for perioden Investeringsafdelingen Opsparingsafdelingen Rente Kursregulering Netto rente Rente ,36% -1,20% 2,16 % 3,66% ,63% 2,11% 5,74 % 4,03% ,95% 1,58% 5,53 % 1,19% ,61% - 3,61 % 0,08% ,63% 2,61% 5,24% 0,43% Gennemsnit over 5 år 4,45% 1,86%

17 Overgang fra bonusordning til arbejdsmarkedspension Hvis du allerede er ansat på bonusvilkår Pr. 31. marts 2013 overføres alle til arbejdsmarkedspensionsvilkår, men allerede pr. 1. juli 2011 fik du mulighed for at overgå til arbejdsmarkedspension (med et varsel på 3 måneder). Hvis du overgår, frigives din opsparede bonus fra Bonusfonden, og kan efter dit ønske, enten indsættes på din NEM konto eller overføres til din arbejdsmarkeds-/tillægspensions konto som pensionsindskud. Sidstnævnte giver skattefradrag, da det er beskattede midler der indsættes. Ved overgang bevarer du retten til den særlige bonus efter 54 måneder, men du vil ikke oppebære arbejdsmarkedspensionstillæg. I forbindelse med overenskomsten har CS og Forsvarets Personeltjeneste aftalt, at bonusordningen henover overenskomstperioden er stattes med arbejdsmarkedspension. I den nye overenskomst er det aftalt, at der fra 1. juli 2011 og frem, sker ansættelse på arbejdsmarkedspensionsvilkår. Det betyder, at der efter 18 måneder, regnet fra den første dag man møder i forsvaret, indbetales et pensionsbeløb svarende til 10 % af basislønnen på en arbejdsmarkedspensionskonto i CS Fonde. Det er også aftalt, at personel, der ansættes efter 1. juli 2011, ikke oppebærer arbejdsmarkedspensionstillæg eller retten til særlig bonus efter 54 måneders tjeneste. Alle, der optjener bonus, som er under 26 år, har modtaget et brev fra forsvaret og CS Bonusfond, hvori de nye muligheder er beskrevet. Hvis du ikke allerede har besvaret brevet, kan du nå det endnu. Hvis du ikke ønsker at overgå til arbejdsmarkedspension før det fyldte 26 år, skal du ikke sende brevet til CS Fonde. Så vil din bonusordning forblive intakt og du kan henvende dig efter den 1/ for at få beløbet overført til din NEM konto. Generel orientering om CS-Bonusfond Fondens navn er Centralforeningen for Stampersonels Bonusfond. Fonden er en selvejende institution for hvis forpligtelser medlemmerne ikke hæfter personligt. Fonden har til formål at forvalte de bonusbeløb, der tilkommer fondens medlemmer i forbindelse med deres kontraktansættelse i det danske forsvar. 17

18 Medlemmer Fondens medlemmer er ansat personel, der er omfattet af Centralforeningen for Stampersonels forhandlingskompetence jf FPTBST LA A Stk. 1 Fra det tidspunkt, hvor personellet, regnet fra mødet ved Forsvaret, har forrettet tjeneste på stampersonelområdet i sammenlagt 18 måneder, ydes der den kontraktansatte en bonus med et beløb svarende til 10% af den til enhver tid fastsatte pensionsgivende løn. Eventuelle personlige tillæg medtages ikke ved beregningen. A Stk. 2. Ovennævnte bonus opgøres og overføres ved hver kalendermåneds udgang til Centralforeningen for Stampersonels Bonusfond. A Stk. 3 Bonus frigives ved hjemsendelse fra Forsvaret eller ved overgang til en aflønning, der ikke giver adgang til bonus. (Bonusopsparing i CS-Bonusfond frigives ved overgang til arbejdsmarkedspensionsordningen, når sidste bonusindbetaling fra arbejdsgiver er foretaget. NB Bonuskontoen henstår, indtil medlemmet selv retter henvendelse til CS-Fonde om instruktion for udbetaling. Se i øvrigt afsnittet om regler for udbetaling af frigivne Bonuskonti.) B stk. 1 Særlig bonusbeløb. Arbejdsgiver udbetaler en særlig bonus med et engangsbeløb på kr til personel efter 54 måneders uafbrudt tjeneste (inkl. Evt. pligtig tjeneste). Det særlige bonusbeløb vil ikke kunne udbetales til den enkelte mere end én gang. (Engangsbonusbeløbet indbetales ikke til Bonusfonden, men overføres efter fradrag af skat til medlemmets lønkonto). 18 Opsparingsformer Medlemmet kan vælge imellem fondens 2 afdelinger: 1. Investeringsafdelingen, hvor midlerne samles i en fællespulje, hvorfra der indkøbes værdipapirer. Afdelingens mulighed for køb af værdipapirer følger stort set Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af umyndiges midler. Dog kan fondens midler placeres i pantebreve i fast ejendom op til 100 % af offentlig ejendomsvurdering. Investeringsafdelingens rente og kursregulering er således afhængig af afkastet fra de indkøbte værdipapirer. 2 Opsparingsafdelingen, hvor midlerne er anbragt på almindelige bankvilkår. Kontoudskrift En gang årligt vil der blive tilskrevet afkast (puljeafkast = renter og kursresultat) på de enkelte bonuskonti. Hvert medlem vil modtage kontoudskrift senest d. 1. februar det efterfølgende år. Årsregnskab Fondens årsregnskab med status vil blive indrykket i CS-bladet i marts/april Regnskab med noter kan ses på fondens hjemmeside fra marts 2012.

19 Beskatning og selvangivelse: Renter og puljeafkast på bonuskontoen er skattepligtig kapitalindkomst. Saldo og puljeafkastet indberettes til SKAT og kan ses på hjemmesiden Ved udbetaling sker der ingen beskatning af udbetalingen, idet almindelig kildeskat er fratrukket, forinden bonusbeløbet er indsat på bonuskontoen, men renteindtægten beskattes og vil blive indberettet til SKAT. Overflytning mellem afdelingerne: Overførsel af opsparing mellem fondens afdelinger kan kun finde sted med 15 dages varsel til den første i en måned. Overførslen vil ske primo måneden (fra d. 1-10). Anmodning om overførsel skal altid ske skriftligt. Forhold ved skilsmisse/separation: Ved skilsmisse/separation skal indestående på bonuskontoen indgå i boets deling på tilsvarende måde, som øvrige bank/sparekonti indgår i ægtefællernes fælleseje. Medlemmet bedes rette henvendelse til CS-Bonusfond i tilfælde af skilsmisse/separation. Regler for udbetaling af frigivne bonuskonti: Regler for udbetaling af frigivne bonuskonti: Bestyrelsen for Bonusfonden: Claus Uttrup Jesper Korsgaard Hansen Lene Larsen Peter W. Christensen Bjarne Kehr Frigivelse af bonuskonto fra arbejdsgiver bevirker ikke automatisk, at bonuskontoen bliver opgjort og udbetalt. Medlemmet skal selv rette henvendelse til fonden med anmodning om opgørelse eller acontoudbetaling af bonuskontoen, der kan ske udbetaling efter følgende retningslinier: 1. Der kræves ikke opsigelsesvarsel for udbetaling og overførsel af bonuskonti med saldo indtil kr ,00. Ophævelse foretages snarest muligt, indenfor 2 5 bankdage. 2. For bonuskonti med et indestående over kr ,00 er der 15 dages opsigelse til den første i en måned. 3. Der kan acconto udbetales fra bonuskontiene med min. kr ,00 og max. kr. (formand udpeget af FMN) (næstformand, udpeget af CS) (udpeget af FMN) (udpeget af CS) (udpeget af CS) ,00. Acontoudbetalingen foretages snarest muligt indenfor 2 5 bankdage. Af hensyn til årsafslutning, beregning af årets resultat og rentetilskrivning m.m. vil udbetaling fra bonuskonti ikke kunne finde sted fra ultimo december til ca. 20. januar. Alle henvendelser fra medlemmer og arbejdsgiver vedrørende bonuskonti skal ske til: CS-Fonde. 19

20 Frivilligt pensionsbidrag Undertegnede der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at IDNR: der udfærdiges overenskomst om Navn: Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Postnr. og by: Tjenestested: Frivilligt Ønsker frivillig pensionsbidrag indbetaling på: Undertegnede Kapitalpension der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at der 1/12 udfærdiges af lovens til overenskomst enhver tid fastsatte om maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Navn: eller kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (Max. Indskud på ,00 i 2010) Postnr. og by: Tjenestested: kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Med Ønsker virkning frivillig fra indbetaling / på: Kapitalpension Dato: 1/12 af lovens til Underskrift: enhver tid fastsatte maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Denne eller talon kr. sendes til CS pr. Fonde. md. engangsbidrag på kr. Ønsker Udgiver: du at indbetale, CS ændre Fonde eller Trommesalen ophøre med frivillig 3, 1. indbetaling 1614 København på en eksisterende V Tlf ordning, 4141 Fax. kan du 3385 anvende 4140 formular fra fondens hjemmeside, Arbejdsmarkeds-/Tillægspension som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. (Max. Informationerner Indskud på om ,00 Pensions og i Bonusfonden 2010) kan findes på nedenstående hjemmeside. Hjemmeside: CS kr. Fonde, Trommesalen pr. md. 3,1 engangsbidrag 1614 København på V kr. tlf Fax Produktion: Cebra 2 ApS Toftebæksvej 60A 2800 Lyngby Tlf Hjemmeside Med virkning fra / / / Grafisk produktion: Rosendahls-Schultz Grafisk a/s Dato: Underskrift: Denne talon sendes til CS Fonde. Ønsker du at indbetale, ændre eller ophøre med frivillig indbetaling på en eksisterende ordning, kan du anvende formular fra fondens hjemmeside, som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. Informationerner om Pensions og Bonusfonden kan findes på nedenstående hjemmeside. CS Fonde, Trommesalen 3, København V tlf Fax Hjemmeside 10/

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

NR. 4 oktober 2014 23. årgang

NR. 4 oktober 2014 23. årgang NR. 4 oktober 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

NR. 4 oktober 2012 21. årgang

NR. 4 oktober 2012 21. årgang NR. 4 oktober 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr

Læs mere

NR. 1 januar 2015 24. årgang

NR. 1 januar 2015 24. årgang NR. 1 januar 2015 24. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

NR. 1 januar 2013 22. årgang

NR. 1 januar 2013 22. årgang NR. 1 januar 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 4 oktober 2013 22. årgang

NR. 4 oktober 2013 22. årgang NR. 4 oktober 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 3 juli 2014 23. årgang

NR. 3 juli 2014 23. årgang NR. 3 juli 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 2 april 2015 24. årgang

NR. 2 april 2015 24. årgang NR. 2 april 2015 24. årgang 2 Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard Flemming Lassen

Læs mere

NR. 3 juli 2015 24. årgang

NR. 3 juli 2015 24. årgang NR. 3 juli 2015 24. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

NR. 3 juli 2012 21. årgang

NR. 3 juli 2012 21. årgang NR. 3 juli 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 2 april 2013 22. årgang

NR. 2 april 2013 22. årgang NR. 2 april 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 2 april 2014 23. årgang

NR. 2 april 2014 23. årgang NR. 2 april 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted Bonusfonden VEDTÆGTER for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Hærens Konstabel- og Korporalforenings Bonusfond, som har hjemsted i København. Fonden er en

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde

Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Få råd til at holde weekend, når du ikke længere skal arbejde Weekendpension for dig der vil spare mere op Fugt kanten og fold kortet Aftale om Weekendpension Navn CPR-nr. Adresse Postnr. og by E-mail

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005

Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 PENSIONDANMARK PENSIONSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB Halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2005 Langelinie Allé 41 Postboks 2510 2100 København Ø CVR. nr. 16 16 32 79 PensionDanmark Halvårsrapport

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K Industriens Pension i 2011 Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K www.industrienspension.dk Telefon + 45 33 66 80 80 Fax + 45 33 66 80 90 Kundeservice@industrienspension.dk CVR-nr.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Guide til årsopgørelsen 2012

Guide til årsopgørelsen 2012 Guide til årsopgørelsen 2012 Sådan indberetter du din skat, når du ejer investeringsbeviser Indholdsfortegnelse Guide til skatteopgørelsen for 2012... side 3 Har du solgt beviser i 2012?... side 4 Brug

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar

Aldersforsikring. Spørgsmål og svar Aldersforsikring Spørgsmål og svar Hvad er en aldersforsikring? Aldersforsikring blev indført ved lov den 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013. Samtidig blev det ikke længere muligt at

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere