NR. 1 januar årgang

Transkript

1 NR. 1 januar årgang

2 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson Bjarne Kehr Ulrik Mosekjær Året 2012 har været præget af de mange reformer, der skulle implementeres og som har krævet meget informationsarbejde for organisationer og institutter. Det er bl.a. efterlønsreformen, nye be grænsninger for indbetaling på pensionsordninger (med virkning i 2012) og sidst men ikke mindst hele ændringen af kapitalpensionsordningen. CS Fonde og CS har været travlt beskæftiget med at informere om disse forhold. Det er sket dels ved mange særdeles godt besøgte møder rundt i landet i foråret, dels gennem direkte information til medlemmerne. Vi har informeret om efterlønsreformen og tilbuddet om skattefri udbetaling af de indbetalte efterlønsbidrag. Vi har informeret om, at indskud på kapitalpension ikke fremover giver fradrag, og om hvordan SKAT håndterer dette ved at påføre medlemmernes forskudsregistrering for 2013 en ekstra indkomst til beskatning. Vi har endelig informeret om regeringens tilbud om lempeligere beskatning af kapitalpension ved straksbetaling med rabat af engangsafgiften i 2013, som jo er et godt tilbud. Man kan selvfølgelig ønske sig mere stabilitet i lovgivningen om pensionsvilkår og tilbagetrækninsvilkår. Omvendt er der også i en foranderlig verden behov for at ændre på disse forhold. Men uanset hvilken holdning man har til ændrede regler, er det et faktum, at der sker ændringer. Medlemmerne er derfor bedst tjent med at følge udviklingen på disse områder, således at den enkelte løbende holder sig underrettet om sin forventede situation som pensionist, og indretter sine handlinger, herunder sin opsparing, herefter. Adskillige europæiske lande har fortsat problemer med store underskud på de offentlige finanser. Der er dog stigende tiltro til, at situationen er ved at komme i bedre kontrol. Statslånerenten er generelt faldet i de hårdest ramte lande. Danmark er stadig duks i klassen. Den effektive rente på den længste danske statsobligation, der først tilbagebetales i 2039, er faldet yderligere en smule og ligger på et næsten utroligt lavt niveau, lige over 2%. Aktiemarkederne, i såvel indland som udland, er steget ganske pænt. Det danske marked steg dog næsten dobbelt så meget som det udenlandske marked, målt på Morgan Stanleys World indeks, opgjort i danske kroner. Det danske aktiemarked har i 2012 givet et afkast på ca. 27%. Fondens resultat på danske aktier har været et afkast på knapt 25%. Morgan Stanleys World indeks har givet et afkast på 14,5%. Fondens resultat opgjort i danske kroner, har på udenlandske aktier været en gevinst på 14%. Afkastet på Almen investeringsafdelings obligationer har været ca. 6% og for indeksobligationerne ca. 8%. Formuesammensætning og resultaterne af de enkelte afdelinger fremgår inde i bladet. Den lave rente giver pensionskasser, der har de såkaldte ren

3 tegarantirenter, visse udfordinger. Nogle kan få svært ved at opfylde de lovede afkast. De lovede renter, bevirker tillige, at de må føre en investeringspolitik med meget store investeringer i lange, fast forrentede obligationer. Det er en politik, de næppe ville føre frivilligt, hvis løfterne ikke tvang dem til det. For at belyse dette område, bringes en artikel af professor Michael Møller, om rentegarantier og om Luthers udtalelser om præsters kyskhedsløfter. I nyhedsbladet bringes tillige informationer om forsikringsordningen tilknyttet pensionsopsparinger, information om pensionsafkastbeskatning (PAL), ændringer for indbetalinger på Kapitalpension/Aldersopsparing samt arbejdsmarkedspension, ny overløbsordning (livrenteordning) for indbetalinger, som overstiger den skattemæssige grænse for indskud på Arbejds-markeds-/ tillægspension, oversigt over omkostninger, samt plan for pensionist- og seniormøderne i år Nyhedsbladet udsendes som en forløber for 2012 kontoudskrifterne. Kontoudskrifterne vil blive udsendt ultimo januar 2013, straks efter at resultatet for år 2012 er tilskrevet. Af kontoudskrifterne vil resultatet for år 2012 blive oplyst som et Puljeafkast, og specifikationen af resultatet fremgår af resultatoversigten inde i bladet. Alle medlemmer og deres familier ønskes et Godt Nytår. Med venlig hilsen Claus Uttrup Formand Udviklingen på værdipapirmarkederne 2012 Udviklingen i 2012 har været præget af rimelig ro. Optimisterne har troet på opsving i 2012, pessimisterne på en stærkt forøget krise, og den aktuelle udvikling i verdensøkonomien har ligget nogenlunde midt imellem, om end væksten har været mindre end det forventede. Der er ikke sket den store afklaring på ret meget. Der er de næsten samme problemer som for et år siden med store statsunderskud i mange lande, og der arbejdes stadig på bankunioner, europæisk finanstilsyn osv. De lange danske obligationsrenter er faldet yderligere i løbet af 2012, men faldet har ikke været dramatisk og udsvingene heller ikke. Renten på lange danske statsobligationer (løbetid til 2039) er i løbet af året faldet fra omkring 2,1% til 2,0%. Det svarer til en forventet realrente på omkring 0. Dvs. staten låner til en realrente på omkring 0. Denne lave rente af 3

4 spejler forventningen om en meget lang periode med lave renter. Det afspejler igen, at kun få forventer, at der vil komme så meget gang i beskæftigelsen, at den europæiske centralbank vil føle et behov for at træde på bremsen ved at hæve renten. Der forventes simpelt hen en lang periode med lave renter, lav inflation og en arbejdsløshed, der er så stor, at lønningerne ikke vokser ret meget. For de lande, som investorerne har basal tillid til, som Tyskland, USA og Danmark, betyder det, at det er stort set gratis at have statsgæld; man låner til en realrente på 0 også på lidt længere sigt. Kun for lande, som man ikke har tillid til, er renten på statsgælden et reelt problem. På aktiemarkederne er kurserne generelt steget, selv om vækstudsigterne ikke er blevet bedre. Der er dog ikke tale om virkelig dramatiske ændringer. Det danske aktiemarked har givet et afkast på omkring 27 %, dog godt hjulpet af Novo. Denne ene aktie spiller en afgørende udvikling for det danske indeks, fordi selskabet er så værdifuldt. Det globale aktiemarked har givet et afkast på omkring 14%. 14% kan virke som et højt afkast, men det er ikke ret meget over, hvad man i gennemsnit ville forvente, selv ved dagens renteniveau. Man skal huske, at i gennemsnit giver aktier et væsentligt højere afkast end obligationer, fordi aktier er mere risikable. Så alt i alt må man betegne det forløbne år som et relativt sløvt år, hvor der ikke skete ret meget, hverken på aktiemarkedet eller obligationsmarkedet. En vis arbejdsløshed er blevet The New Normal både i Danmark og udlandet. Der er ikke længere en tro på, at det normale er en meget lav arbejdsløshed, som i Pensionsfondens resultat: Regnskabsprincipper Principperne for Almen afdeling og den Kortfristede Afdeling er uændrede fra tidligere år: 1. Børsnoterede obligationer og aktier er opført til fondsbørsens kurser ultimo året. 2. Unoterede aktier er opført til skønnet handelsværdi efter indtjeningsevne, samt øvrige markedsmæssige forhold. 3. Pante- og gældsbreve er opført til skønnede handelsværdier. Skønnet foretages i samråd med bank og revisor. 4. Udenlandske aktier er opført til skattekurser og officiel valutakurs pr Faste ejendomme er opført til skønnede handelsværdier, som er fastsat i samråd med ejendomsmægler og fondens revisor.

5 2012 Pensionsfonden Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen i kr. Pct. i kr. Pct. i kr. Pct. Rente og udbytte , , ,40 Kursresultat , ,09 0 0,00 Resultat før omkostninger *) , , ,40 Administrationsudgifter **) , , ,15 Resultat , , ,25 PAL skat ***) , , ,18 Resultat efter PAL Skat , , ,07 *) Den anførte Pensionsafkastprocent er gennemsnit for pgl. afdeling. De enkelte medlemmer har deres egen saldo og indbetalings- samt afdelingsvalg. Afkastet er derfor beregnet på kontoudtoget specifikt for den enkelte konto. **) Udover procentsatsen i administrationsomkostninger er der opkrævet et kontogebyr på kr. 111,-. Fondens gns. omkostningsprocentsats er 0,24%. ***) Den anførte Pensionsafkastskatteprocent er beregnet med udgangspunkt i brutto PAL skattesatsen på 15,3%. De enkelte medlemmer har deres egen friholdelsesbrøk (1982 saldo), og PAL beregningen sker for hvert enkelt medlem, hvorved det sikres, at afgiftsreduktionen kommer netop de medlemmer til gode, der er berettiget hertil. Resultat for perioden Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdelingen År Netto PAL-AFG Netto PAL-AFG Netto PAL-AFG ,54% -2,13% 4,05% 0,59% 4,33% 0,62% ,21% 2,50% 5,22% 0,75% 3,06% 0,44% ,03% 1,80% 2,28% 0,34% 1,24% 0,18% ,47% 0,22% 1,74% 0,26% 1,47% 0,22% ,01% 1,50% 1,44% 0,20% 1,25% 0,18% 5

6 Gennemsnit for 5 års perioden før og efter PALafgift Almen afdeling Kortfristet afdeling Opsparingsafdeling Gennemsnit over 5 år 4,61 2,94 2,26 Gennemsnit over 5 år efter PAL skat 4,00 2,51 1,94 Formuens sammensætning Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontant 51,9% 51,0% Indeksobligationer 8,8% 7,1% Danske aktier 14,9% 16,8% Udenlandske aktier 21,3% 22,6% Ejendomme 3,1% 2,5% I alt 100,0% 100,0% Kortfristet afdeling Kontanter 14,0% 56,7% Obligationer 86,0% 43,3% I alt 100,0% 100,0% 6 Årsregnskab Fondens årsregnskab med status vil blive indrykket i CS-Bladet i marts/april Regnskab med noter og værdipapirregnskab kan ses på fondens hjemmeside fra marts 2013.

7 Pensionsafkastbeskatning (PAL) PAL skattesatsen udgør 15,3%. Der betales ikke PAL skat af indbetalte bidrag fra før Beregningen af PAL skatten er blevet mere overskuelig, så den enkelte (næsten) selv kan beregne denne skat. Der er dog fortsat et forhold, som gør det lidt kompliceret, nemlig 1982 saldoen. Det er alle medlemmets PAL pligtige ordninger i CS Fonde der beregnes samlet. For medlemmer uden 1982 saldo er reglen stort set 15,3% skat af resultatet. Der kan dog komme en lille afvigelse afhængig af den ikke fradragsberettigede omkostning som udgør ca. 20% af omkostningerne. Grænser for indbetaling til 2013 Kapitalpension kr (Arbejdsgiverordning) Det er KUN indbetalinger fra kollektiv overenskomst der kan indbetales på kapitalpenion i CS Fonde, og dette kun til og med Der kan fra 2013 ikke indbetales frivilligt til CS Pensionsfond på kapitalpensionen. Aldersopsparing kr uden fradrags-/bortseelsesret. Der kan ikke indbetale til aldersopsparing i CS Fonde. Arbejdsmarkedspension-/Tillægspension (AMP/TIP) (rateordning) Kr (kr gælder kun for kollektive overenskomstaftalt bidrag og kun i 2013.) Eller Privattegnet rateordning... kr Livsrenteordninger... Ingen loft Forskellen mellem indbetalingsgrænserne på AMP/TIP svarer til den bruttoskat (i 2013: 8%), som arbejdsgiver/-pensionsinstitutter skal trække i indbetalingerne. CS-Pensionsfond administrerer en arbejdsgiverordning. Arbejdsgiverpligtige og administrerede ordninger går forud for privat tegnede ordninger, så du bør sikre dig, at du ikke indbetaler for meget på din privat tegnede ordning. CS Fonde kan modtage dine frivillige bidrag, løbende hver måned igennem FPT eller Beredskabsstyrelsen, herved opnås overblik over indbetalinger. Mere herom i artiklen om Overløbsordningen. Hvis det totale loft for indskud på Arbejdsmarkedspension på i alt kr og overgangsordningen for kollektive overenskomstaftalte bidrag på indtil i 2013 overskrides, overføres det overskydende beløb til overløbsordningen = livrente ordning. Se artikel om Overløbsordningen. 7

8 8 Fakta boks for Kapitalpension (KAP) og Aldersopsparing: Alle medlemmer med kapitalpension har fået brev tilsendt. Vi har fået mange henvendelser og finder derfor anledning til nedenstående faktabox som er gældende ved overgang af hele din kapitalpension: Ved afgiftsberigtigelsen skifter din konto navn til en Aldersopsparing Afkast og PAL beskatning er det samme som gjorde sig gældende for din kapitalpension, som er 15,3% i Oprettelsesdato forbliver den samme Pensionsdatoen forbliver den samme Kontonummeret forbliver det samme Din Aldersopsparing forbliver i den afdeling som din kapitalpension stod i. Den reducerede engangsafgift ved konverteringen fra kapitalpension til Aldersopsparing trækkes fra din pensionskonto. Begunstigelsesreglerne er de samme som var gældende for din kapitalpension Har du lavet særlig begunstigelse på din kapitalpension gælder det samme for Aldersopsparingen Aldersopsparingen er kreditor beskyttet på samme måde som din kapitalpension. Aldersopsparing medfører modregning i efterlønnen som det kendes fra kapital og ratepensionskonti. Teknisk sker dette ved en bruttofisering = tilføres som før afgift var betalt. Udbetaling fra en Aldersopsparing sker uden anden afgift når pensionsalderen er nået. Du kan fortsat både hel og delhæve af din Aldersopsparing samme forhold som for Kapitalpensionen o Delhævning uden opsigelse: Alderspension indtil kr Kapitalpension ,- før engangsafgift Skal du bruge større beløb eller hele pensionen, er der ved begge ordninger 15 dage varsel til den 1. i en kalender måned. Hvis du har bedt om at få din kapitalpension lavet om til en aldersopsparing, mod betaling af 37,3%. 23,31% og 0% i afgift, fremgår dette ikke af kontoudskriftet. Ændringen kan ikke ske, før årsafslutnigen og kontoudskrifterne er udsendt. Du modtager besked når din kapitalpension er ændret til en aldersopsparing.

9 Om rentegarantier Af professor Michael Møller Det er rart at have en lønindekseret pension som f.eks. en tjenestemandspension, for med den ved man ret præcist, hvad man har at leve af i al fremtid. Sådanne pensioner kaldes også tilsagnsordninger. Men antallet af arbejdsgivere, der vil bære risikoen ved at love folk en indekseret pension, er faldende. Alternativet til tilsagnspensionsordninger er de såkaldte fundede pensionsordninger. Her er groft sagt tale om, at man som erhvervsaktiv indbetaler penge til en pensionskasse, der investerer pengene bedst muligt, og så får man udbetalt en pension. Hvad der kan udbetales, vil bl.a. afhænge af, hvor stort afkast pensionskassen har fået af de investerede penge og hvor stor dødeligheden er blandt medlemmerne. Hvis medlemmerne lever sundt og derfor lever længe, bliver pensionerne mindre. Hvis pengene bliver investeret dårligt, får medlemmerne også mindre i pension. Nogle pensionskasser og livsforsikringsselskaber har fra gammel tid såkaldte rentegarantier. De består i, at de har lovet medlemmerne en vis minimumsforrentning af deres opsparing. Det lyder umiddelbart som en god idé for medlemmerne, at de er garanteret en vis minimumsrente af deres opsparing. Situationen er dog mere kompliceret. Der er to problemer med sådanne rentegarantier. Problem 1 er, at i en pensionskasse er der jo kun medlemmernes penge. Der er ikke nogen udenforstående, der kan garantere noget. Så i virkeligheden er der tale om, at 9

10 pensionskassens medlemmer pålægger sig selv nogle investeringsbegrænsninger. Den eneste måde, en pensionskasse kan garantere noget, er ved at føre en bestemt investeringspolitik. Jo større del af formuen, der investeres i lange, fastforrentede obligationer, desto højere rente kan man garantere medlemmerne, at de får. Men sikkerhed koster penge. Det forventede afkast er større, hvis man spreder formuen og ikke kun køber obligationer, men også danske og udenlandske aktier og fast ejendom. Nogle pensionskasser må på grund af rentegarantierne investere praktisk talt alle medlemmernes 10

11 penge i obligationer. Men hvorfor dog pålægge sig selv en så tåbelig begrænsning? Og hvis det går virkelig galt, så kan pensionskassen ikke holde sine løfter, uanset om alle pengene investeres i obligationer. Det er vanskeligt at garantere noget mange år ud i fremtiden i en usikker verden. Luther sagde i forbindelse med de katolske præsters kyskhedsløfte, som han fandt umuligt at holde, at man skulle love, at man ikke bed sig selv i næsen, for det løfte kunne man holde. Det andet problem ved sådanne løfter er, at man ikke engang får den sikkerhed, som man tragter efter. For det relevante sikkerhedsbegreb i forbindelse med investering er ikke sikkerhed for det nominelle afkast, men derimod for realafkastet. Det var ikke meget værd for tyskerne i 1920 erne, at de var garanteret en given rente på 5%, hvis inflationen var 50% eller 5000%. Den sikreste investering er ikke en investering i lange obligationer, for en stigning i inflationen vil være en katastrofe med en sådan investeringsstrategi. I den situation er faste ejendomme og aktier en bedre sikkerhed mod inflation. Vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Vi kan ende i et japansk scenario, hvor lønningerne står stille og priserne falder år efter år. Vi kan også risikere, at den store pengemængde resulterer i inflation. Så det gælder generelt, at man skal være forsigtig med at pålægge investeringspolitikken alt for snævre rammer, og specielt da rammer, som er tilpasset en verden med stabile priser. Udviklingen går i disse år i retning af at afvikle eller mindske rentegarantierne de steder, hvor man har dem. Mange pensionskasser, der tidligere garanterede et afkast på 4,5%, garanterer nu kun et afkast på 1% eller 0%. Det er en sund udvikling. CS Fonde er i den heldige situation, at fonden aldrig har lovet medlemmerne et bestemt afkast. Det er let at holde sine løfter, når man ikke har lovet noget. Til gengæld giver det fonden frihed til på et hvert tidspunkt at gøre det, som fondens ledelse finder er bedst for fondens medlemmer. Information om omkostninger og beregning/betaling for CS Pensionsfond Omkostninger Sats Administrationsgebyr, som tages af det gennemsnitlige indestående Variabel men ligger normalt på 0,15 0,20% af gennemsnitsaldoen. Kontogebyret I 2012 blev opkrævet 111,- pr. konto. I 2013 bliver satsen kr. 113,- pr. konto. 11

12 12 Overløbsordning (livrente) og bedre muligheder ved frivillige indbetalinger: Folketinget har truffet beslutning om bortfald af indbetaling til kapitalpension, og om reduktion af indskud på ratepensionsordninger, hvor under arbejdsmarkeds-/ tillægspensionen (AMP/TIP) i CS Fonde hører.cs Pensionsfond har derfor etableret en overløbsordning for indskud, der overstiger de grænser for ordninger som CS Pensionsfond må have. Det bevirker, at såvel medlemmerns pligtige som evt. frivillige bidrag placeres først på medlemmets AMP/TIP konto, herefter overføres evt. beløb der overstiger hvad der må indgå på denne til overløbsordningen. Overløbsordningen er en livrente, således at medlemmet fortsat opnår bortseelsesret/fradrag for de indbetalte beløb. Samarbejdet er etableret med AP Pension. Medlemmets indbetalinger indplaceres i AP Basic Udløbsfond livcyklus som indeksforvaltet. Oplysninger om omkostninger, valg af anden investeringsprofil fremgår af AP Pensions hjemmeside Medlemmer der har fået etableret en Overløbsordning kan følge egen ordningen ved login med NEMid via AP Pensions hjemmeside eller på Pensioninfo. For medlemmer, der fra 2013 og fremefter indbetaler pligtige eller frivillige bidrag, der overstiger gældende grænser (kr eller særlig overgangregel kr i 2013), vil der ske en automatisk overførsel til den nye Overløbsordning i AP Pension. Alle medlemmer som i 2012 er blevet berørt af de ændrede grænser for pensionsindbetaling har fået direkte brev om de nye muligheder. Hvis du indbetaler til en ratepension andre steder end i CS Fonde, skal du selv være opmærksom på, at du ikke overstiger ,- kr. på alle rate og AMP/TIP konti tilsammen. Beløb derover vil ikke give fradrag. Du har mulighed for at foretage dine frivillige indbetalinger tili CS Fonde. Fordelen vil være, at vi kan hjælpe med at indplacere de eventuelle overskydende beløb til Overløbsordningen, så du er sikret fradrag for al pensionsindbetaling. Alle indbetalte beløb, frivillige som pligtige, vil indgå i betingelserne på din AMP/TIP. Disse kan du læse mere om på vores hjemmeside under Pension Arbejdsmarkedspension. Du kan benytte formularen på vores hjemmeside Frivillig indbetaling på eksisterende ordning hvis du ønsker at indbetale til ordningen.

13 13

14 Mødedatoer for afvikling af pensionist- og seniormøder 2013 Pensionistmøder 1 år før 60 år (Årgang 1954) Sted Dato Kl. CS Huset, Trommesalen 3, København V uge CS Huset, Trommesalen 3, København V uge Flyvestation Ålborg Limfjordssalen uge CS Huset, Trommesalen 3, København V uge Flyvestation Skrydstrup Stampersonelmessen uge Flyvestation Karup, Blå sal uge CS Huset, Trommesalen 3, København V uge Seniormøder 3 år før 60 år (årgang 1956) Sted Dato Kl. Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Åbybro uge Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Åbybro uge Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Åbybro uge Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov uge Agerskov Kro, Hovedgaden 3, 6534 Agerskov uge Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, Menstrup, 4700 Næstved uge Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, Menstrup, 4700 Næstved uge Hotel Præstekilde, Klintevej 116, Keldby, 4780 Stege uge Hotel Præstekilde, Klintevej 116, Keldby, 4780 Stege uge Medlemmer der har mulighed for at deltage i ovennævnte møder vil blive indbudt. For pensionistmøderne vil dette ske i januar/februar måned og for seniormøderne vil det ske i april/ maj måned. Vi gør opmærksom på, at transport og rejse udgifter er for egen regning.

15 Pensionsforsikring Pr. 1. januar 2013 er den samlede månedlige præmie på pensionsforsikringen kr. 224,78. Præmien på invaliderenten er steget ekstraordinært fra Forenede Gruppeliv. Hvor imod præmien på livsforsikringen stort set er uændret. Ud over nævnte, fastsættes præmien endvidere ud fra indeksering antal - og alderssammensætning. Vi har ligeledes anvendt bonus fra 2012 for at reducere opkrævningen i 2013, således at der reelt kun opkræves ca. 40% af præmien. Forsikring med liv- og invalidedækning omfatter ansatte i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, hvortil der sker pligtigt indbetaling til den obligatoriske arbejdsmarkedspension eller kapi talpension. Et af følgende lønkoderne vil fremgå af lønsedlen 7200/8271/9051 for livsforsikring og 7210/8272/9052 for invaliderente og børnerente. Dette indikerer hvorvidt man er omfattet af pensionsforsikringen. Forsikringsdækningen for 2013 udgør: ved medlemmets død udbetales kr en løbende rente for hvert barn under 21 år på kr årligt er medlemmets erhvervsudygtighed efter lægelig vurdering nedsat med 2/3 før det fyldte 62. år, udbetales en løbende rente kr årligt, så længe erhvervsevnen er nedsat, dog længst til det 62. år. Renten udbetales med 1/12 hver måned efter afskedigelsesdatoen ved ægtefælle/samlevers* død udbetales kr Samlever *Ved samlever forstås, hvis man bor sammen og har/har haft barn sammen, venter barn eller har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet. Anmeldelse Ved dødsfald eller afskedigelse på grund af erhvervsudygtighed anmeldes dette til CS Fonde og CS forsikringsadministration. 15

16 Bonusfonden Bonusfondens resultat Regnskabsprincipper: Værdiansættelse af fondens værdier er foretaget ud fra følgende principper, som er uændret fra tidligere år: 1. Børsnoterede obligationer er opført til fondsbørsens skattekurser pr. ultimo. 2. Pantebreve er opført til skønnede handelsværdier. Skønnet foretages i samråd med bank og revisor. Bonusfonden 2012 Investeringsafdelingen Opsparingsafdelingen i kr. Pct. i kr. Pct. Rente ,77 1 0,20 Kursregulering -60-0,09 0 0,00 Resultat før omkostninger 2,68 0,20 adm. udgifter , ,35 Resultat , ,15 16 Resultaterne for perioden Investeringsafdelingen Opsparingsafdelingen Rente Kursregulering Netto rente Rente ,63 2,11 5,74 4, ,95 1,58 5,53 1, ,61-3,61 0, ,63 2,61 5,24 0, ,41-0,09 2,32-0,15 Gennemsnit over 5 år 4,48 1,10

17 Overgang fra bonusordning til arbejdsmarkedspension Hvis du allerede er ansat på bonusvilkår Pr. 31. marts 2013 overføres alle til arbejdsmarkedspensionsvilkår. I forbindelse med overenskomsten har CS og Forsvarets Personeltjeneste aftalt, at bonusordningen henover overenskomstperioden erstattes med arbejdsmarkedspension. I den nye overenskomst er det aftalt, at der fra 1. juli 2011 og frem sker ansættelse på arbejdsmarkedspensionsvilkår. Det betyder, at der efter 18 måneder, regnet fra den første dag man møder i forsvaret, indbetales et pensionsbeløb svarende til 10% af basislønnen på en arbejdsmarkedspensionskonto i CS Fonde. Det er også aftalt, at personel, der ansættes efter 1. juli 2011, ikke oppebærer arbejdsmarkedspensionstillæg eller retten til særlig bonus efter 54 måneders tjeneste. Efter den 1/ kan du henvende dig i CS Fonde, såfremt du ønsker bonusindestående overført til din NEM konto. Gerne via mail. NB. Se afsnittet, regler for udbetaling af frigivne bonuskonti. Generel orientering om CS-Bonusfond Fondens navn er Centralforeningen for Stampersonels Bonusfond. Fonden er en selvejende institution for hvis forpligtelser medlemmerne ikke hæfter personligt. Fonden har til formål at forvalte de bonusbeløb, der tilkommer fondens medlemmer i forbindelse med deres kontraktansættelse i det danske forsvar. Medlemmer Fondens medlemmer er ansat personel, der er omfattet af Centralforeningen for Stampersonels forhandlingskompetence jf FPTBST LA A Stk. 1 Fra det tidspunkt, hvor personellet, regnet fra mødet ved Forsvaret, har forrettet tjeneste på stampersonelområdet i sammenlagt 18 måneder, ydes der den kontraktansatte en bonus med et beløb svarende til 10% af den til enhver tid fastsatte pensionsgivende løn. Eventuelle personlige tillæg medtages ikke ved beregningen. A Stk. 2. Ovennævnte bonus opgøres og overføres ved hver kalendermåneds udgang til Centralforeningen for Stampersonels Bonusfond. A Stk. 3 Bonus frigives ved hjemsendelse fra Forsvaret eller ved overgang til en aflønning, der ikke giver adgang til bonus. (Bonusopsparing i CS-Bonusfond frigives ved overgang til arbejdsmarkedspensionsordningen, når sidste bonusindbetaling fra arbejdsgiver er foretaget. NB Bonuskontoen henstår, indtil medlemmet selv retter henvendelse til CS-Fonde om instruktion for udbetaling. Se i øvrigt afsnittet om regler for udbetaling af frigivne Bonuskonti.) 17

18 B stk. 1 Særlig bonusbeløb. Arbejdsgiver udbetaler en særlig bonus med et engangsbeløb på kr til personel efter 54 måneders uafbrudt tjeneste (inkl. Evt. pligtig tjeneste). Det særlige bonusbeløb vil ikke kunne udbetales til den enkelte mere end én gang. (Engangsbonusbeløbet indbetales ikke til Bonusfonden, men overføres efter fradrag af skat til medlemmets lønkonto). Opsparingsformer Medlemmet kan vælge imellem fondens 2 afdelinger: 1. Investeringsafdelingen, hvor midlerne samles i en fællespulje, hvorfra der indkøbes værdipapirer. Afdelingens mulighed for køb af værdipapirer følger stort set Justitsministeriets bekendtgørelse om anbringelse af umyndiges midler. Dog kan fondens midler placeres i pantebreve i fast ejendom op til 100 % af offentlig ejendomsvurdering. Investeringsafdelingens rente og kursregulering er således afhængig af afkastet fra de indkøbte værdipapirer. 2. Opsparingsafdelingen, hvor midlerne er anbragt på almindelige bankvilkår. Kontoudskrift En gang årligt vil der blive tilskrevet afkast (puljeafkast = renter og kursresultat) på de enkelte bonuskonti. Hvert medlem vil modtage kontoudskrift senest d. 1. februar det efterfølgende år. 18 Årsregnskab Fondens årsregnskab med status vil blive indrykket i CS-bladet i marts/april Regnskab med noter kan ses på fondens hjemmeside fra marts Beskatning og selvangivelse: Renter og puljeafkast på bonuskontoen er skattepligtig kapitalindkomst. Saldo og puljeafkastet indberettes til SKAT og kan ses på hjemmesiden Ved udbetaling sker der ingen beskatning af udbetalingen, idet almindelig kildeskat er fratrukket, forinden bonusbeløbet er indsat på bonuskontoen, men renteindtægten beskattes og vil blive indberettet til SKAT.

19 Overflytning mellem afdelingerne: Overførsel af opsparing mellem fondens afdelinger kan kun finde sted med 15 dages varsel til den første i en måned. Overførslen vil ske primo måneden (fra d. 1-10). Anmodning om overførsel skal altid ske skriftligt. Forhold ved skilsmisse/separation: Ved skilsmisse/separation skal indestående på bonuskontoen indgå i boets deling på tilsvarende måde, som øvrige bank/sparekonti indgår i ægtefællernes fælleseje. Medlemmet bedes rette henvendelse til CS-Bonusfond i tilfælde af skilsmisse/separation. Regler for udbetaling af frigivne bonuskonti: Frigivelse af bonuskonto fra arbejdsgiver bevirker ikke automatisk, at bonuskontoen bliver opgjort og udbetalt. Medlemmet skal selv rette henvendelse til fonden med anmodning om opgørelse eller acontoudbetaling af bonuskontoen, der kan ske udbetaling efter følgende retningslinier: 1. Der kræves ikke opsigelsesvarsel for udbetaling og overførsel af bonuskonti med saldo indtil kr ,00. Ophævelse foretages snarest muligt, indenfor 2-5 bankdage. 2. For bonuskonti med et indestående over kr ,00 er der 15 dages opsigelse til den første i en måned. 3. Der kan acconto udbetales fra bonuskontiene med min. kr ,00 og max. kr ,00. Acontoudbetalingen foretages snarest muligt indenfor 2-5 bankdage. Af hensyn til årsafslutning, beregning af årets resultat og rentetilskrivning m.m. vil udbetaling fra bonuskonti ikke kunne finde sted fra ultimo december til ca. 20. januar. Bestyrelsen for Bonusfonden: Claus Uttrup Jesper Korsgaard Hansen Lene Larsen Finn Bæk Karlsson Bjarne Kehr (formand udpeget af FMN) (næstformand, udpeget af CS) (udpeget af FMN) (udpeget af CS) (udpeget af CS) Alle henvendelser fra medlemmer og arbejdsgiver vedrørende bonuskonti skal ske til: CS-Fonde. 19

20 Frivilligt pensionsbidrag Undertegnede der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at IDNR: der udfærdiges overenskomst om Navn: Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Postnr. og by: Tjenestested: Frivilligt Ønsker frivillig pensionsbidrag indbetaling på: Undertegnede Kapitalpension der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at der 1/12 udfærdiges af lovens til overenskomst enhver tid fastsatte om maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Navn: eller kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (Max. Indskud på ,00 i 2010) Postnr. og by: Tjenestested: kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Med Ønsker virkning frivillig fra indbetaling / på: Kapitalpension Dato: 1/12 af lovens til Underskrift: enhver tid fastsatte maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Denne eller talon kr. sendes til CS pr. Fonde. md. engangsbidrag på kr. Ønsker Udgiver: du at indbetale, CS ændre Fonde eller Trommesalen ophøre med frivillig 3, 1. indbetaling 1614 København på en eksisterende V Tlf ordning, 4141 Fax. kan du 3385 anvende 4140 formular fra fondens hjemmeside, Arbejdsmarkeds-/Tillægspension som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. (Max. Informationerner Indskud på om ,00 Pensions og i Bonusfonden 2010) kan findes på nedenstående hjemmeside. Hjemmeside: csfonde@csfonde.dk CS kr. Fonde, Trommesalen pr. md. 3,1 engangsbidrag 1614 København på V kr. tlf Fax Produktion: Cebra 2 ApS Toftebæksvej 60A 2800 Lyngby Tlf Hjemmeside csfonde@csfonde.dk Med virkning fra / / / Grafisk produktion: Rosendahls-Schultz Grafisk a/s Dato: Underskrift: Denne talon sendes til CS Fonde. Ønsker du at indbetale, ændre eller ophøre med frivillig indbetaling på en eksisterende ordning, kan du anvende formular fra fondens hjemmeside, som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. Informationerner om Pensions og Bonusfonden kan findes på nedenstående hjemmeside. CS Fonde, Trommesalen 3, København V tlf Fax Hjemmeside csfonde@csfonde.dk 10/